Danske Kreds - Finansforbundet

mEdlEmsBlad for danskE krEds / En VirksomhEdskrEds i finansforBundEt / dEcEmBEr 2012
En trist dag/2 til tops mEd danskE Bank/4 Vi mistEdE kassEn
dEn 4.juli/6 dEt Var dEt EnEstE rigtigE/8 tænk dig godt om/10
tid til pEnsion EllEr EftErløn?/12 imagE på nEdtur/14
filialEns praktiskE gris/16 “i princippEt har dit joB VærEt på spil”/18

afskEdigElsEr
En trist dag
Da omkring 300 afskedigelser ramte samme dag over hele filialnettet, var
det ikke kun de opsagte, der blev påvirket. Dagen står skarpt i erindringen
for alle, der på den ene eller anden måde var involveret.
Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Onsdag den 24. oktober er en af de dage, der ikke lige går i glemmebogen,
når man er ansat i Danske Bank. Det var dagen, hvor
omkring 300 medarbejdere blev opsagt fra det job, flere af dem
havde haft og holdt af i rigtig mange år. Det var primært servicerådgivere,
der fik besked om, at der ikke længere var brug for
dem, når 131 filialer i starten af det nye år gøres kasseløse.
En af dem, der fik en opsigelse i hånden, var Lisbeth Steffensen
fra Frederiksværk afdeling. Hun har været ansat i Danske
Bank i mere end 41 år og blev klar over, at der var et eller
andet i gærde, da hun og tre af hendes kollegaer blev kaldt til
møde med chefen samtidigt.
”Det gik først op for mig, at det var os alle fire, der skulle fyres
på én gang, da min chef sagde det. Jeg havde ikke i min vildeste
fantasi regnet med, at vi var fire, der skulle fyres på samme tid.
Jeg blev virkelig chokeret over det og var fuldstændig tavs, ”
fortæller hun.
Lisbeth Steffensen var forberedt på, at der skulle afskediges
en medarbejder i forbindelse med, at en af kasserne i
filialen i Frederiksværk var lukket tidligere på året, men da hun
er arbejdsmiljørepræsentant, troede hun, at hun var en af de
sidste, der ville blive fyret.
”Jeg føler heller ikke, at de kunne sætte en finger på mit arbejde.
Det er jo ikke på grund af ens præstation, at man bliver fyret, så
derfor går jeg ikke duknakket rundt. Men jeg er rigtig ærgerlig
over, at jeg ikke kan blive i banken, for jeg har stadig meget at give
og lysten til at lære nyt og tage nye opgaver på mig. Desuden har
vi det rigtig godt sammen i vores team, og det gør bare det hele
endnu mere ærgerligt,” forklarer Lisbeth Steffensen og tilføjer, at
hun har brug for at fordøje hele situationen, før hun går i gang med
at søge nyt job.
Tæppet revet væk
Men dagen var ikke kun en barsk oplevelse for de fire, der blev
afskediget – også de kollegaer, der fik lov til at blive i koncernen
var berørte af afskedigelserne.
2 / danskE krEds / dEcEmBEr 2012
Birgitte Wraa-Hansen er servicerådgiver i filialen i Frederiksværk
og var den eneste af servicerådgiverne i afdelingen, der ikke blev
opsagt den 24. oktober. Hun blev i stedet tilbudt at søge stillingen
som kundesupporter, hvilket hun sagde ja til. På trods af at hun fik
lov at blive i afdelingen, ramte udmeldingen også hende hårdt.
”Den 24. oktober var den værste dag i mit liv, selv om
det ikke var mig, der blev fyret. Jeg har aldrig oplevet noget
lignende. Som regel er der en grund til, at man bliver fyret,
men det var der jo ikke rigtigt her. Jeg oplevede dagen som et
stort kaos. Det kunne jo lige så godt have været mig. Det er
kun, fordi jeg bliver kundesupporter, at jeg får lov til at blive”
fortæller hun og tilføjer:
”Det var, som om gulvtæppet blev revet væk under én. Det er
rigtigt hårdt at miste alle mine kollegaer, og det sociale samvær
med dem i dagligdagen forsvinder nu helt. Jeg synes, det er forfærdeligt,
og jeg er rigtig ked af det på de andres vegne.”
Birgitte Wraa-Hansen havde svært ved at fortsætte sit arbejde
den dag, og i dag synes hun stadig, at opsigelserne fylder meget i
hverdagen i filialen.
Ingen er upåvirkede
Dorte Larsen fulgte også afskedigelserne i Frederiksværk på tætteste
hold som tillidsmand for de fire opsagte. Hendes opgave var
at hjælpe de fire servicerådgivere bedst muligt gennem dagen og
sørge for, at de fik alle de nødvendige informationer i forbindelse
med deres opsigelse. Som tillidsmand har hun prøvet at indgå i
flere svære situationer, og hun deltog også som tillidsmand under
den ene af afskedigelsesrunderne i 2009.
”Min opgave på dagen var at være bisidder for de opsagte.
Man kan sige, at jeg er medlemmernes ekstra øjne og ører. Når
man får at vide, at man er fyret, går man tit i baglås og hører
måske ikke så meget af, hvad der ellers bliver sagt. Så det var
min opgave at få det hele med, så vi kunne snakke om det bagefter,
når de fire havde fået lidt tid til at kapere situationen,”
forklarer hun.

Foto: Lisbeth Holten
”jEg Er rigtig ærgErlig oVEr, at jEg ikkE kan BliVE
i BankEn, for jEg har stadig mEgEt at giVE og lystEn
til at lærE nyt og tagE nyE opgaVEr på mig.”
”dEn 24. oktoBEr Var dEn VærstE dag i mit
liV, sElV om dEt ikkE Var mig, dEr BlEV fyrEt.
jEg har aldrig oplEVEt nogEt lignEndE.”
Lisbeth Steffensen (tv.) var en af de servicerådgivere, der blev afskediget den 24. oktober. Både
hendes tillidsmand Dorte Larsen (stående) og hendes kollega Birgitte Wraa-Hansen var også påvirkede
af de mange afskedigelser.
kassEløsE filialEr
Den 9. januar lukker kasserne i 131 filialer.
De bliver i stedet omdannet til rådgivningsfilialer.
Som følge af ændringerne
blev omkring 300 medarbejdere opsagt
den 24. oktober. Størstedelen af de
opsagte er servicerådgivere, som mister
deres job, fordi mange af deres opgaver
bortfalder. Et mindre antal kundesupportere
vil fra januar træde i servicerådgivernes
sted og overtage nogle af de opgaver,
som stadig vil være der, når kasserne
nedlægges.
Selv om Dorte Larsen ikke er i tvivl
om, at dagen var hårdest for de medarbejdere,
der modtog en opsigelse, er hun
overbevist om, at ingen er upåvirkede
efter afskedigelserne.
”Sådan en dag er en trist dag for alle. Jeg
er sikker på, at både de opsagte, deres kollegaer
og også cheferne synes, at det var
en rigtig skidt dag. Men folk reagerer selvfølgelig
forskelligt, og det er helt naturligt.
Jeg havde god gavn af, at jeg har prøvet en
lignende situation før, men derfor kan det
ikke undgås, at man også som tillidsmand
er trist over situationen,” slutter hun.
danskE krEds / dEcEmBEr 2012 / 3

nEw standards
til tops mEd
danskE Bank
Danske Bank har klare mål for fremtiden. Medarbejderne er glade for, at
der nu er kommet en klar strategi med en klar retning for, hvordan vi i praksis
vil gøre det, siger bankdirektør Tonny Thierry Andersen
Af journalist Carsten Rasmussen
Måske er bankens nye video ”Vores strategi” indledningen til en
helt ny epoke for Danske Bank. Videoen er bankens svar på de nye
udfordringer og muligheder, der er udsprunget af finanskrisen, og
den slutter med ”En ny normal kræver nye standarder”.
Målet er, at banken bliver konkurrencedygtig i 2015, hvor
ambitionen er at være i top-tre over de største nordiske banker
målt på egenkapitalforrentning. Bankdirektør Tonny Thierry Andersen
forklarer hovedpunkterne:
”New Standards er vores løfte til kunderne og samfundet om, at
vi vil sætte nye standarder både i kundeoplevelsen af rådgivningen
og i brugen af selvbetjeningsløsninger. New Standards er ikke en
vækststrategi, men det er en meget ambitiøs og offensiv plan. Vi
anerkender, at vi bliver nødt til at indrette os på en anden måde
end tidligere”, siger Tonny Thierry Andersen, der først og fremmest
ser frem til allerede næste år at introducere nye måder at
være privatkunde på.
For eksempel bliver det nemt for kunderne at ansøge om lån,
når 90 procent af alle låneansøgninger i 2015 klares digitalt, og i
de nye rådgivningscentre skal der sættes helt nye standarder for,
hvordan kunden oplever rådgivningsmødet om pension, investering
eller bolig.
Fortjent tillid
De ansatte i de danske banker er blevet skydeskive for rigtig
meget. Alt for meget. Det fremstår, som om det hele er bankernes
skyld, og ikke mindst Danske Bank er blevet skældt hæder og
ære fra ikke at have sagt undskyld for sin del af finanskrisen, siger
formanden for Danske Kreds, Steen Lund Olsen.
”Bankens dårlige image er et problem for vores medlemmer og
ansatte i Danske Bank, der må stå på mål for de dårlige historier
– uanset om det er til familiefester eller helt konkret i det daglige
arbejde som rådgiver”, siger Steen Lund Olsen, der roser direktør
Eivind Kolding for at tale åbent om det imageproblem, Danske
Bank har oplevet med finanskrisen.
4 / danskE krEds / dEcEmBEr 2012
Bankens dårlige image er et problem for vores
medlemmer og ansatte i Danske Bank, der må stå på
mål for de dårlige historier, siger Steen Lund Olsen
Foto: Lisbeth Holten

Derfor handler det om for Danske Bank
om på samme tid at kunne øge kundetilfredsheden
og tjene flere penge,
siger Tonny Thierry Andersen
”Jeg er ikke i tvivl om, at alle medarbejdere ønsker en bank,
der har kundernes og investorernes tillid, og som tager et socialt
ansvar. Det er den bank, man som medarbejder er stolt af at være
en del af”, siger Steen Lund Olsen.
Det store spørgsmål til bankdirektør Tonny Thierry Andersen er,
hvordan Danske Bank kan genrejse sig på en måde, hvor bankens
historie og image igen kan overbevise kunderne om, at her er en
bank, der gør sig fortjent til deres tillid.
”Jeg er helt enig i, at tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til
samt ikke mindst, at det er et helt afgørende fundament for den
finansielle sektor. Jeg tror, at vi skal være meget ærlige og sige, at
det er nødvendigt med en robust indtjening. Kun når samfundet
har stærke banker, kan vi genskabe tilliden til sektoren og fuldt
ud leve op til vor rolle, der er at understøtte økonomisk vækst i
samfundet. Derfor handler det for Danske Bank om på samme
tids at kunne øge kundetilfredsheden og tjene flere penge”, siger
bankdirektøren.
Digital innovation
Fokus er på optimering af processer, lukning af filialer og en stor
satsning på teknologi i form af mobile netbanksløsninger og automatisk
behandling af låneansøgninger skal være en realitet i 2015.
I følge Tonny Thierry Andersen er kunderne i høj grad parate til
den planlagte digitalisering af bankforretningerne, og faktisk halser
bankerne allerede lidt efter kundernes adfærd:
”Kunderne vælger i stigende omfang at benytte sig af selvbetjeningsløsninger.
Ikke bare i banksammenhæng, men også når
de bestiller en flyrejse eller bestiller varer på amazon.com, fordi
det er nemmere, hurtigere og billigere. Det behov kan vi læse på
antallet af kassetransaktioner, der er halveret siden 2009”, siger
Tonny Thierry Andersen og understreger, at det er den virkelighed,
banken nu bliver indrettet efter. Derfor vil udviklingen gå i retning
af færre men større filialer, hvor der til gengæld skal indrettes de
allerbedste faglige rådgivningsmiljøer.
Motivation
”I dag kulminerer den foreløbige rejse”, sagde ordførende direktør,
Eivind Kolding, da han den 30. oktober fremlagde strategiplanen.
Kun en uge før havde Danske Bank skilt sig af med 300 ansatte
som led i den afskedigelsessrunde, der skal skaffe banken af med
2.000 ansatte, men som nu – med den nye strategi – er øget til
3.000 ansatte.
Afskedigelserne begrundes med, at 131 filialer i starten af
2013 bliver omdannet til rådgivningsfilialer uden kasser. I Danske
Kreds er der dog stor skepsis over for, om det er den rette beslutning
at sige farvel til så mange medarbejdere.
”Strategien viser, at der er kort imellem ønsket om at være
en tillidsvækkende bank, der udfylder en væsentlig samfundsrolle
og viser social ansvarlighed, til at reducere i medarbejderne
og omkostningerne”, siger Steen Lund Olsen med henvisning til
den oplevelse, banken gerne vil give kunderne, og som kunderne
forventer.
”Danske Bank har rådgivning som omdrejningspunkt, men det
kan blive svært at styrke rådgivningen, når man fortsætter med at
skære ned på antallet af medarbejdere ”, siger Steen Lund Olsen.
Det er nærliggende at spørge bankdirektør Tonny Thierry
Andersen, hvordan han tænker sig at arbejde med at motivere sine
medarbejdere til at gå helhjertet ind i den nye strategi.
”Vi har allerede nu fået mange positive tilbagemeldinger fra
medarbejderne, der er glade for, at der nu er kommet en klar strategi
med en klar retning for, hvordan vi i praksis vil gøre det. Her
står vi med en kæmpe HR-opgave, hvor vi kommer til at arbejde
meget med træning og opkvalificering af medarbejderne i Personal
Banking,” siger Tonny Thierry Andersen, der i løbet af 2013 vil
indføre en helt ny måde at være privatkunde på i Danske Bank.
Langt hen ad vejen vil Danske Kreds og alle medarbejderne det
samme som Eivind Kolding, siger Steen Lund Olsen: Nemlig at
skabe en solid og troværdig bank, som blander sig i den absolutte
top blandt Danmarks og nordens banker.
danskE krEds / dEcEmBEr 2012 / 5

priVatmEdarBEjdEr
Vi mistEdE kassEn
dEn 4. juli
Danske Bank har travlt med at sætte nye standarder for bankdrift, og det
kan mærkes i filialerne, hvor blandt andet servicerådgiverne må vise, hvorfor
deres job er vigtigt
Af journalist Carsten Rasmussen
”Jeg er rigtig glad for mit arbejde, fordi jeg både
kan hjælpe kunderne, når de kommer ind i afdelingen,
og jeg kan hjælpe privatrådgiverne ved at tage
administrative opgaver fra dem. Det føles godt,
hver gang kunderne bliver glade for den hjælp, jeg
kan give dem.”
Privatmedarbejder i afdelingen i Tårnby, Lene
Jørgensen er ikke i tvivl om den sag. Hun kan lide
begge typer af opgaver - både at få talt med kunderne
og lave papirarbejde.
”Min dagsorden ligger ikke fast. Én opgave er at
tage imod kunder. Står der to i kø, går jeg hen og
hjælper til. Det kan være at hjælpe kunder med at
bruge automaten. Men lige for tiden bruger jeg tid på
at forklare, hvorfor vi ikke har nogen kasser.”
”Vi mistede kassen den 4. juli”, fortæller Lene Jørgensen,
hvilket betød, at en person blev sagt op, mens
to kolleger blev sendt til andre afdelinger, så der er
blevet mere travlt i Tårnby.
”Vi er færre til at tage os af kunderne. Heldigvis har
vi et rigtig godt samarbejde her i afdelingen, og vi har
været gode til at omfordele arbejdet mellem os.”
Danske Banks store satsning på teknologi i form af
mobile netbanksløsninger og automatisk behandling
af låneansøgninger, som ordførende direktør Eivind
Kolding har annonceret, mærkes i filialen.
”Vi er ansigtet udadtil over for de kunder, der er
bekymrede og urolige. Det skal vi nok klare”, mener
Lene Jørgensen, der til gengæld hører mange kolleger
bekymre sig om deres fremtid og job. Selv
prøver hun at takle tingene:
”Egentlig forsøger jeg bare at gøre mit bedste, selv
om jeg godt er klar over, at min funktion i banken
måske ligefrem uddør på et tidspunkt.”
6 / danskE krEds / dEcEmBEr 2012
Vi er ansigtet udadtil over for de kunder, der er
bekymrede og urolige, siger Lene Jørgensen
Foto: Jasper Carlberg

Foto: Stig Stasig Foto: Martin Dam Christensen
Selv om det er hårdt, kan jeg
godt lide at sidde i kassen,
siger Ulla Wolff (Øverst)
Jeg har lige skiftet afdeling fra
Peter Bangsvej, hvor jeg havde
masser af arbejde, siger Pia
Fejsø Kjærgaard (Nederst)
Mellem kasse og skranke
Der kommer flere filiallukninger. Banken ser det i lyset af, at kunderne
ændrer adfærd. I oktober fyrede banken 300 medarbejdere
med udsigt til at lukke kasserne i 131 filialer. Men indtil videre
beholder afdelingen i Viby Centret sine tre kasser.
”Selv om det er hårdt, fordi du konstant er på, kan jeg godt
lide at sidde i kassen”, siger servicerådgiver Ulla Wolff, der deler
sin arbejdsdag mellem at være i henholdsvis kassen og skranken.
Blandt kunderne er der rigtig mange gengangere, som kommer
fast i afdelingen
”Du ved aldrig, hvad dagen bringer, uanset om du er i kassen eller
ved skranken. Jeg kan godt have taget imod opgaver i kassen, som
jeg ikke bare lige kan nå, uanset mine intensioner. Dem kan jeg så
tage med, når jeg sidder ved skranken”, forklarer Ulla Wolff, der kom
via Provinsbanken, så det efterhånden er blevet til 28 år i banken.
Som de fleste andre servicerådgivere har hun deltaget i Projekt
Indsigt, som der måske ikke er kommet helt så meget ud af.
”Rigtig mange vælger at lukke øjnene og bare håbe på, at de kan
blive lempet over i et andet job.”
Uden cpr-nummer
Privatmedarbejder Pia Fejsø Kjærgaard har flyttet sig fra afdelingen
på Peter Bangsvej på Frederiksberg og ind til Holmens Kanal
i afdelingen for International Private Banking, hvor hun arbejder
med danskere i udlandet og udlændinge i Danmark.
”Den her afdeling er atypisk på den måde, at mange af kunderne
ikke bor i Danmark, og det er ikke alle, der har et cpr-nummer. Det
giver udfordringer i forhold til e-signering og mission 30.”
Pia Fejsø Kjærgaard kører backup for kunderådgiverne, så de kan
koncentrere sig om kundemøder. Hvis de for eksempel aftaler køb
af en bolig, står Pia Fejsø Kjærgaard for al kontakt til ejendomsmægler
og udarbejder lånedokumenter.
”Jeg har lige skiftet afdeling fra Peter Bangsvej, hvor jeg havde
masser af arbejde, fordi mine kolleger kunne finde ud af at bruge
mig. Men det er ikke alle chefer, der synes, at det er en god idé,
hvis privatmedarbejderen ikke også tager fra ved skranken. Men
det gælder heldigvis ikke for mit nye job.”
Pia Fejsø Kjærgaard er uddannet i Danske Bank som privatrådgiver,
men kundemøder og mål var hun ikke så glad for. Til gengæld
har hun stor rutine i at behandle sager.
”Derfor tog jeg afsæt i bankens daværende slogan ”Gør det du er
bedst til..” og blev privatmedarbejder. Selv om jeg har det bedste job,
bliver jeg usikker, når banken vil noget andet. Og jeg håber, at jeg med
min baggrund i banken kan bruges et andet sted i koncernen.”
danskE krEds / dEcEmBEr 2012 / 7

BarsEl
dEt Var dEt
EnEstE rigtigE
Rasmus Røpcke valgte at følge den stigende tendens i finanssektoren
og tage en længere barsel med sin søn. Selv om det var
udfordrende at vende tilbage til jobbet som senior privatrådgiver
i Birkerød efter fire måneders fravær, har han intet fortrudt
Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Mændene halter stadig bagefter kvinderne, når det handler om at
tage fri fra jobbet og bruge tiden hjemme med bleskift, sutteflasker
og lange gåture med barnevognen. Men i finanssektoren
følger mændene bedre med kvinderne end gennemsnittet af de
danske mænd. Finansmænd vælger nemlig i gennemsnit at holde
60 dages barsel, mens mænd uden for finanssektoren kun tager
38 dage på hjemmefronten.
Rasmus Røpcke er en af de mænd, der valgte at sætte arbejdet
på standby og tage tre måneders barsel efterfulgt af en måneds
ferie med sin søn.
”Det kom ret naturligt. Jeg har hørt fra venner og familie, at det
første år bare går så stærkt, så jeg var interesseret i at udnytte den
første tid med min søn bedst muligt. Det hjalp selvfølgelig også, at min
kone var åben over for, at vi delte orloven mellem os,” fortæller han.
Hjælp fra overenskomsten
Medarbejdere i Danske Bank får gennem overenskomsten
fuld løn under forældreorloven i op
til 34 uger, og overenskomstens gunstige vilkår
havde stor betydning for Rasmus Røpcke.
”Jeg var faktisk bedre stillet end min kone
omkring barsel. Vi havde lige købt hus, så det
hang bedre sammen økonomisk for os, hvis
jeg tog noget af barslen. Når vi har så gode
vilkår for barsel i Danske Bank, hvorfor skulle
man så ikke udnytte det? Jeg ville have overvejet
barslen mere, hvis jeg ikke havde fået
fuld løn, men jeg ville stadig have taget mere
end de 14 dage.”
Før barslen gik i gang, havde Rasmus Røpcke
ikke de store bekymringer omkring, hvordan det
ville være at være væk fra arbejdet i så lang tid.
Hans fokus var på at se frem til tiden sammen
med sin søn. For den nybagte far var tre måne-
8 / danskE krEds / dEcEmBEr 2012
finansmænd på BarsEl
Fravær for mænd i procent af mulig arbejdstid ved orlov ved graviditet, barsel mv.
2006 2007 2008 2009 2010 2011
Finanssektoren i alt 0,58 0,64 0,73 0,87 0,88 0,93
Penge og realkredit 0,6 0,65 0,75 0,91 0,91 0,98
Forsikring 0,54 0,59 0,65 0,71 0,76 0,74
Kilde: FA fraværsstatistik 2006-2011
der i selskab med sønnen et sandt drømmescenarie.
”Jeg tænkte, at det blev super hyggeligt at sidde og slappe
af foran fjernsynet i tre måneder. Men jeg blev klogere! Det var
bestemt ikke en dans på roser alle dage, men det lærer man også
noget af. Min kone klappede nogle gange i sine små hænder, når
hun kom hjem og sagde: Så kan du se, hvordan jeg har haft det.”
”Men jeg tror, det er sundt – også for forholdet. Og jeg fik lov at
følge min søns udvikling på så tæt hold – det var fedt,” siger han.
Opbakning fra kollegaer
Rasmus Røpcke mener også, at det måske har været lettere for
ham at rive nogle måneder ud af arbejdskalenderen uden at spolere
sine fremtidige karrieremuligheder, end det er for mænd, der
sidder i andre typer af job i koncernen.
”Jeg mener ikke, barslen har været nogen hindring for min karriere,
men for andre kan det måske blive et problem. Der er ingen

af mine kollegaer, der har studset over, at jeg tog tre måneders
barsel. De har alle sammen bakket op om det og været positive.
Selv om de har sagt, at det ville blive ren ferie,” griner han.
Den eneste bekymring, der var forbundet med barslen for
Rasmus Røpcke, var, at gå glip af alle de tiltag og forandringer,
der foregik i koncernen, mens barslen stod på. Det betød at den
”når Vi har så godE Vilkår for BarsEl i danskE
Bank, hVorfor skullE man så ikkE udnyttE
dEt? jEg VillE haVE oVErVEjEt BarslEn mErE,
hVis jEg ikkE haVdE fåEt fuld løn.”
Rasmus Røpcke tog fire måneder væk fra jobbet for at være sammen med sin søn.
barslende far mødte nogle udfordringer og havde brug for en
del opdatering, da han vendte tilbage til jobbet. Men det er ikke
noget, der kan holde ham fra at tage lang barsel, hvis han skulle
blive far igen.
”Jeg gør helt sikkert det samme igen næste gang. Hvis altså min
kone giver mig lov,” slutter han.
danskE krEds / dEcEmBEr 2012 / 9

fratrædElsE
tænk dig godt om
En frivillig fratrædelse er p.t. en mulighed for nogle medlemmer. Men der skal
grundige overvejelser til, siger både bankens pensionschef, en underdirektør i
HR og Danske Kreds.
Af journalist Irene Scharbau
Skal du bruge en fratrædelsesaftale som springbræt til et nyt
liv? Pension?
Med de nyeste krav om personalereduktioner kan grupper af
medarbejdere i udvalgte dele af banken gøre brug af tilbuddet om
frivillig fratrædelse. Når det annonceres, at det såkaldte fratrædelseskatalog
er åbent, er der mulighed for at sige farvel til Danske
Bank med en godtgørelse og anden hjælp til at komme videre.
Der er al mulig grund til at gøre sig overvejelser om, hvorvidt en
fratrædelse er det rigtige.
Med en reduktion på 2000 stillinger i koncernen og senest
flytning af 300 jobs til Litatuen, skal nogle sige farvel, mener
underdirektør i HR, Bent Jespersen.
Det går dog lidt trægt med det.
”Tidligere ville vi med lethed kunne have klaret fratrædelserne
ved naturlig afgang. Men mønsteret er skiftet. Folk venter
længere med at gå på pension og søger sjældnere nye job i disse
tider,” fortæller Bent Jespersen.
Disse tider er, at kunderne ændrer adfærd, og at teknologien
fremover kan klare langt mere.
”Vi er desuden presset voldsomt på omkostningerne med de
nye krav til polstring. Derfor har vi ikke behov for samme antal
medarbejdere fremover”, siger underdirektøren.
Gambling
Men skal du vente på, at du bliver fyret, eller skal du selv vælge,
hvornår du vil gå? Vilkårene for frivillig fratrædelse er ikke så
attraktive, som hvis du bliver sagt op.
”Men alligevel er der tre gode grunde til, at du skal vælge frivillig
fratrædelse”, siger Bent Jespersen.
”Du tager en personlig beslutning og får ro i maven”.
”Langt hen ad vejen kan du time det rigtige tidspunkt i forhold
til pension og efterløn. Og du kan bruge den økonomiske dispensation
til at komme videre. Hvis du kender afgangstidspunktet, kan
du lægge planer. Du kan i de fleste tilfælde aftale afgang så langt
frem som udgangen af 2013”.
10 / danskE krEds / dEcEmBEr 2012
”Hvis du søger selv, ved du, at du kan fratræde. Hvis du gambler
– og ikke bliver afskediget, skal du lægge nye planer”, lyder det fra
Bent Jespersen.
Servicerådgiverne
Ikke mindst servicerådgiverne skal tænke sig om. I takt med, at
filialerne laves om, er der færre jobs forude.
”Hvis man skal udvikle sig i koncernen, skal man være forandringsparat,
men for nogle er et kompetenceløft vanskeligt. Jeg
vil være ærlig og sige, at dem er det svært at finde nyt job til”,
siger HR-chefen.
Er man for eksempel en ældre medarbejder, der har arbejdet i
kassen og kan se sig selv i risikogruppen, så er der god fornuft i at
overveje en fratrædelse.
”Man kan få hjælp gennem et outplacementforløb, hvor der er
fokus på det næste job. Har man brug for ekstra uddannelse, kan
det også aftales”, forklarer han.
Bent Jespersen ser fremtidsmuligheder for servicemedarbejdere i
handel og detail med kundekontakt, for eksempel i et stormagasin.
”Har man beskæftiget sig med regnskab og bogføring, er
der altid brug for dygtige regnskabsmedarbejdere i det private
erhvervsliv. Måske skal man have et kursus i Navision”, siger Bent
Jespersen og tilføjer:
”Jeg vil aldrig råde en servicerådgiver til at blive i den finansielle
sektor,
hvis ikke den
pågældende
ønsker eller har
mulighed for
at udvikle sig
til et andet job
i sektoren. Der
er ikke brug for
så mange servicerådgivere
i

fremtiden, så det vil være en bjørnetjeneste
at gøre dem”.
Rådgiver flyt!
Helt anderledes ser det ud for privatrådgiverne.
Dem er der nemlig brug for
– nogle steder i den finansielle sektor.
I Jylland bliver behovet for eksempel
mindre. Men alle velkvalificerede privatrådgivere,
der ved omlægningerne mister
job i Nord- og Midtjylland, vil i princippet
kunne få job i København og omegn, siger
Bent Jespersen.
”Der er en naturlig personaleomsætning
og muligheder for karriereudvikling
i hovedstadsområdet. Det er farligt
at være ”sat” i denne sektor, selv om
jeg har fuld respekt for, at man danner
familier og stærke netværk og kan have
svært ved at flytte sig. Ret nu blikket
østpå”, siger han.
Kan man ikke det, vil nogle privatrådgivere
også få tilbudt muligheden for frivillig
fratrædelse. Generelt er budskabet fra banken, at det handler
om at være realistisk. Er man stadig så omstillingsparat, som de
nye tider i finanssektoren kræver? Skal man forlade sit erhverv,
mens det går godt? Valget er i høj grad personligt.
Kunne være bedre
Danske Kreds er meget tilfreds med, at det lykkedes kredsen at
indgå en aftale om en fratrædelsesordning med banken. Fra 2009
til 2012 var der nemlig ikke sådan en ordning.
”Men aftalens svaghed er, at i forhold til den særlige godtgørelse
er den ikke så god som tidligere. Banken ville have hjulpet
sig selv med en bedre aftale. Det er betydeligt dyrere at fyre
folk. Medarbejdernes høje grad af loyalitet taget i betragtning,
ville det være fair at give dem en pænere mulighed for at søge
en ærefuld fratrædelse. Flere ville gå frivilligt”, siger næstformand
Carsten Eilertsen.
Er du en af dem, som kan risikere en opsigelse på grund af ”New
Standards”, så er rådet fra Danske Kreds:
”Vi opfordrer medlemmerne til at tage hele situationen op til
overvejelse. Man skal kun sige ja tak, hvis man alligevel har tænkt
sig at stoppe. Det er trods alt bedre, hvis man selv har bedt om en
fratrædelse”, siger næstformand Carsten Eilertsen.
Du er velkommen til at kontakte Danske Kreds, hvis du er usikker
på konsekvenserne af en frivillig fratrædelse.
danskE krEds / dEcEmBEr 2012 / 11
Foto: Polfoto

fratrædElsE
tid til pEnsion
EllEr EftErløn?
Læs pensionschef Torben Greves råd om
fratrædelse til pensionisttilværelsen
Der er mange med høj anciennitet i banken, der kan bruge en
fratrædelsesordning i kombination med pension eller efterløn.
Bankens pensionschef, Torben Greve, har i øjeblikket travlt med at
rådgive medarbejdere, der overvejer en frivillig fratrædelse og har
brug for et økonomisk overblik.
Man skal især være opmærksom på skattereglerne.
”Hvis du fratræder i andet halvår for at gå på efterløn, kommer
din indkomst måske langt over grænsen for topskat. Du når både
at få løn, godtgørelse, efterløn og feriepenge. Man kan her vælge
at udskyde en del af godtgørelsen, så skatten passer. Det påvirker
ikke efterlønnen, så længe opsigelsesvarslet overholdes”, fortæller
Torben Greve.
Efterløn
Er man født før 1. januar 1954 og ønsker at gå på efterløn, følger
man de regler, der kendes i dag, hvor der modregnes i pension.
”Vi er jo en sektor med pæne pensioner, så det er vigtigt at vide,
hvad man gør”, siger Torben Greve.
Hvis man ønsker at gå som 60-årig, får man 91 procent af
højeste dagpengesats. Men alle pensionsordninger bliver modregnet.
Det generelle råd er, at man måske ikke skal vente med at få
udbetalt sin livrente, mens kapitalpension og ratepension kan vente.
”Også selv om livrenten giver modregning i efterlønnen, skal
man vurdere, om man ikke har mest behov for livrenten i starten
af pensionisttilværelsen, fordi den er livslang”, siger Torben Greve.
Hvis man venter med efterløn, til man er 62 år, får man 100
procent af beløbet. Har man haft de krævede 3120 arbejdstimer i
den to-årige periode, bliver der ikke modregnet i efterlønnen, med
mindre man starter udbetaling på arbejdsgiverbetalte ordninger
med løbende udbetaling.
”Men det er nyttigt at overveje, hvornår man har mest brug for
pengene. Mange har hørt, at hvis de venter, til de er 62 år, får de
mere ud af efterlønnen. Men det er jo altid en afvejning, om højere
indkomst vejer tungere end frihed”, siger pensionschefen.
Er du født mellem 1. januar 1954 og 1. januar 1956, er det
samme efterlønsregler, men tidspunktet for, hvornår du kan gå,
er udskudt.
Nogle har slet ikke efterløn. Her kan det være en idé at tage hul
på pensionsopsparingen, hvis man på grund af nedslidning ønsker
at gå alligevel.
12 / danskE krEds / dEcEmBEr 2012
Lad være hvis..
Et år ekstra på job giver ca. 7 procent ekstra på din pensionsopsparing.
Torben Greve mener, at ca.100.000 kroner samlet
set er knap så vigtigt.
”Det kommer an på, hvad du har lyst til. Det er nu, du lever. Men
lad være med at søge fratrædelse, hvis du ikke har lyst til at gå på
efterløn eller stoppe”, siger han.
Pensionschefen oplever medarbejdere, der hellere vil vente på
at blive fyret, netop fordi de er oppe i alderen.
”Men det er ikke særligt morsomt at blive sorteret fra. Mange
bliver bitre og kede af det. Det, selv at få lov til at bestemme,
er utroligt vigtigt. Derfor siger nogle medarbejdere også, at nok
mister de tre måneders løn ved en fratrædelse i forhold til en
fyring – men de har selv bestemt at gå”, siger han.
Læg en plan
”Generelt er det vigtigt at have en overordnet plan for, hvad man
vil og et billede af økonomien i forskellige situationer. Så ved man,
hvordan tilværelsen kan se ud. Og det er nødvendigt at forberede
sig rent mentalt”, siger Torben Greve.
Vidste du, at….
…hvis du forlader koncernen som pensionist, kan du beholde
nogle favorable personalevilkår. Det gælder blandt andet brug af
bankens fritidshuse og pensionisttilbud. Det kan du allerede som
58-årig, oplyser HR-afdelingen.
tjEk pEnsionsinfo
Før du overvejer en fratrædelsesaftale, er det en rigtig god idé at
tjekke Pensionsinfo. Du finder det under netbank. Her kan du se din
pensionsopsparing og regne på, hvad det årligt vil give dig af højere
pension, hvis du for eksempel venter et år. Man kan vælge forskellige
aldre for fratrædelse at beregne pension efter. Det er et godt
udgangspunkt for din beslutning. Du kan også medregne efterlønnen,
hvis du er berettiget til den.

kort nyt
hold øje med danske
kreds’ hjemmeside
I december skal du holde ekstra godt øje med
Danske Kreds’ hjemmeside. Den 3. december
går Danske Kreds’ nye hjemmeside i luften, og
i den anledning vil der være en julekonkurrence
fire gange i december, hvor du kan vinde spændende
præmier.
Den nye hjemmeside får et nyt, flottere og
mere overskueligt udtryk, som gør det lettere
for dig at finde den information, du søger.
Hjemmesidens nye udseende hænger bedre
sammen med Finansforbundets nye hjemmeside,
og som noget nyt bliver det muligt at
kommentere på udvalgte artikler på hjemmesiden.
Du vil fortsat kunne finde kontakter på
Danske Kreds og information om Danske Kreds’
arbejde på hjemmesiden som hidtil. Adressen er
stadig www.danskekreds.dk.
Så klik ind på Danske Kreds’ nye hjemmeside i
december, og deltag i den sjove julequiz.
kom på studietur til
london
Har du en kollega, som ikke er medlem
af Finansforbundet? kan du overbevise
ham eller hende om, at det faktisk er en
ret god ide at melde sig ind?
så kan du deltage i en konkurrence om
at vinde en af otte pladser på en studietur
til london med alt betalt.
Vi tager af sted i april 2013.
se, hvordan du kommer med på
www.finansforbundet.dk/london
danske kreds-medlem vinder rejse til london
Dennis Sønderhøj Kvade kan se frem til at opleve foråret i London og storbyens finansielle
attraktioner. Han deltog i Finansforbundets konkurrence om at skaffe et nyt medlem og fik
overbevist en kollega om, at Finansforbundet har masser at tilbyde ham. Dennis Sønderhøj
Kvade sætter kursen mod London i april 2013 sammen med syv andre medlemmer af
Finansforbundet, som har fået en af deres kollegaer til at melde sig ind. Konkurrencen kører
frem til den 12. december 2012, og alle, der skaffer et nyt medlem til Finansforbundet,
deltager i den sidste lodtrækning, hvor de sidste fire vindere bliver udtrukket.
Læs mere om konkurrencen på www.finansforbundet.dk
Netværksmøder for opsagte
Danske Kreds holder tre netværksmøder for de medlemmer, der er blevet opsagt i 2012.
På netværksmøderne vil de opsagte få mulighed for at sparre og netværke med andre i
samme situation.
Netværksmøderne afholdes i Middelfart den 4. februar 2013, i Randers den 5. februar
2013 og i København den 7. februar 2013.
Der vil blive sendt yderligere information ud på Portalen og Danske Kreds’ hjemmeside.
Vinderne kan blandt andet opleve det
finansielle knudepunkt City of london
på en guidet tur og møde finansfolk
med ekspertviden om det globale finansielle
marked.
konkurrencen løber fra 12. oktober til
12. december 2012.
danskE krEds / dEcEmBEr 2012 / 13

omdømmE
danskE Banks imagE
på nEdtur
Siden finanskrisens indtog har bankerne været genstand for stor kritik i medierne.
Især Danske Bank er i skudlinjen, og beskyldninger om grådighed, dårlig rådgivning
og kundeflugt bidrager til et stadigt dårligere omdømme. Hvordan påvirker det
dårlige image privatrådgiverne, som har meget kontakt med kunderne?
Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
ann-Britt machEnhauEr,
priVatrådgiVEr i ErhVErVscEntEr
roskildE
14 / danskE krEds / dEcEmBEr 2012
Hvordan har du det med, at
Danske Bank meget ofte får
dårlig omtale i pressen?
Jeg synes det er rigtig ærgerligt,
at der er så meget dårlig
omtale af banken, men jeg
synes ikke, det præger min
hverdag. Jeg mister ikke nogen
kunder på det, men selvfølgelig
kan man godt blive lidt træt af
hele tiden at skulle forsvare for
eksempel rentestigninger over
for kunderne.
frank Von staffEldt BEck, sEnior
priVatrådgiVEr i hundErup afdEling
Hvordan har du det med, at Danske Bank meget ofte får dårlig omtale i pressen?
Jeg synes selvfølgelig, det er sjovere, hvis vi får positiv omtale. Men jeg oplever, at kunderne
er positive og ikke længere er enige i den dårlige omtale, når man får forklaret dem, hvorfor
Danske Bank gør, som vi gør.
Hvordan påvirker det dit arbejde og din relation til kunderne?
Jeg synes ikke, at den dårlige omtale påvirker min relation med kunderne. Jeg bliver ikke
skældt ud af kunderne i mit arbejde, men de stiller ofte spørgsmål til noget af den omtale,
der er i pressen. Gebyrgribben er en af de ting, man kan få smidt i hovedet, men en snak med
kunderne løser ofte problemet.
Hvad mener du, man kan gøre for at forbedre Danske Banks image og omtalen i medierne?
Når kunderne møder os, bliver rådgivet og finder ud af, hvad vi kan, så får de et meget bedre
indtryk. Men det bliver et langt, sejt træk at skabe et bedre indtryk hos dem, der ikke er kunder.
Derfor er det vigtigt, at vores kunder taler positivt om os til andre, så vi kan tiltrække nye
kunder, og det oplever jeg ofte, at de gør.
Hvordan påvirker det dit arbejde og din relation til kunderne?
Det påvirker ikke mit arbejde særligt meget. Kunderne spørger
meget ind til bidragssatser, problematikken med Irland og højere
renter, og det kan man da godt blive lidt træt af. Jeg svarer altid
på deres spørgsmål, men det er ikke sikkert, at det ændrer deres
holdning. Kunderne er blevet mere oplyste, og vi bliver målt i forhold
til andre banker, men det, synes jeg, er helt ok.
Hvad mener du, man kan gøre for at forbedre Danske Banks image
og omtalen i medierne?
Vi burde gå mere ud og forsvare os selv og forklare, når der bliver
sagt eller skrevet noget vrøvl. Vi kunne som rådgivere også blive
klædt bedre på til at svare på kundernes henvendelser.

linE Buus lind, priVatrådgiVEr i
ErhVErVscEntEr nordjylland
Hvordan har du det med, at Danske Bank meget ofte får dårlig
omtale i pressen?
Jeg synes, det er træls som medarbejder hele tiden at være i
forsvarsposition, når vi synes, vi yder en god rådgivning og gør det
godt for vores kunder.
Hvordan påvirker det dit arbejde og din relation til kunderne?
Jeg skal meget tit forsvare noget i pressen over for kunderne. De
er ikke deciderede negative, men usikre. Nogle kan være mistænksomme
eller skeptiske over for, om min rolle nu er at hjælpe dem
eller bare tjene penge til Danske Bank. For det meste hjælper det
at tale med dem og forklare. Den dårlige omtale påvirker heldigvis
ikke relationen til vores rigtig tætte kunder.
carstEn jEspErsEn sEnior
priVatrådgiVEr i ErhVErVscEntEr
nordjylland
Hvordan har du det med, at Danske Bank meget ofte får dårlig
omtale i pressen?
Det er irriterende og belastende for ens daglige virke. Så det er
noget, jeg tænker over. Man møder ofte modstand for at være
ansat i Danske Bank.
Hvad mener du, man kan gøre
for at forbedre Danske Banks
image og omtalen i medierne?
Jeg synes, man forsøger at fortælle
de positive historier, men de
dårlige sælger bare bedre. Vi kan
sørge for at have en tæt relation til
vores kunder og især de unge kan
være gode ambassadører for banken.
Vi har mange positive kunder,
som taler godt om os. Men det
ændrer ikke ved pressens billede,
og at de, der ikke er kunder, generelt
har et dårligt billede af os.
annE jørgEnsEn, priVatrådgiVEr
i hundErup afdEling
Hvordan har du det med, at Danske Bank meget ofte får dårlig omtale i pressen?
Jeg synes, det er kedeligt og trættende. Jeg har været i banken i 36 år, og jeg er glad for
mit arbejde. Men der har været sjovere dage at gå på arbejde end lige nu.
Hvordan påvirker det dit arbejde og din relation til kunderne?
Når der har været noget kritisk omtale i pressen, er min mailboks fuld af spørgsmål fra
kunderne om, hvad det betyder for dem. Man skal hele tiden være på tæerne for at forsvare
sin arbejdsplads og de ting, banken gør. Jeg føler, at tilliden til mig som rådgiver er der, men
det er tilliden til banken, der mangler. Det påvirker mit arbejde meget, da det giver meget
ekstraarbejde, men det er jo vigtigt, at man tager sig tid til dialogen med kunderne.
Hvad mener du, man kan gøre for at forbedre Danske Banks image og omtalen i medierne?
Det er et svært spørgsmål. Jeg tror, det er vigtigt på en eller anden måde at vise, at man
er troværdig. Vi har før signaleret, at vi er en bank for alle. Det er vi ikke mere. Vi kæmper
med nogle ting i forhold til vores image, men vi er samtidig efterspurgte, fordi vi kan
tilbyde noget andet, end andre banker kan.
Hvordan påvirker det dit arbejde og din relation til kunderne?
Jeg får tit kommentarer fra kunder, som er bevidste om deres
rentesatser og vil have dem sat ned. Kunderne har ikke helt
samme tiltro til os som tidligere, men jeg synes ikke, der er
nogen kunder, der er ubehagelige. Med nogle kan det have en
effekt at forklare, mens andre er mere skeptiske. Jeg tror, at
flere af de tv-udsendelser, der har været, har været med til at
ødelægge troværdigheden.
Hvad mener du, man kan gøre for at forbedre Danske Banks image
og omtalen i medierne?
Jeg tror ikke, man kan gøre det gennem pressen, for de vil helst ikke
give os ros for de mange sobre ting, vi gør. Vi har jo nogle chefer til
at forklare, hvordan tingene hænger sammen i for eksempel tv, men
man er jo ikke herre over, hvordan tingene bliver klippet sammen. Vi
skal alle sammen forklare bedst muligt, give den bedste rådgivning
og satse på vores kunder som ambassadører.
danskE krEds / dEcEmBEr 2012 / 15

profilEn
filialEns
praktiskE gris
Når kasserne lukker i 131 filialer i starten af det nye år, er der brug for en ny
type medarbejdere til at tage sig af de kunder, som stadig kommer i filialerne
og til at overtage nogle af servicerådgivernes gamle opgaver. Kundesupporteren
er en relativt ny stilling, som kræver imødekommenhed og overblik
Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Fra årsskiftet bliver der langt mellem kasserne i Danske Bank, og
derfor bliver der også betydeligt færre af servicerådgiverne, som
i mange år været bankens ansigt udadtil. Servicerådgiverne bliver
erstattet af et mindre antal kundesupportere, som skal hjælpe og
servicere de kunder, der kommer ind i banken, men også tage sig
af de mange praktiske opgaver, som findes i filialerne.
Lene De-Hote Volder startede som servicerådgiver i Tårnby,
men da hendes afdeling blev gjort kasseløs i juli i år, søgte hun
stillingen som kundesupporter og fik den. Hun er en af de første
medarbejdere i banken, som har fået lov at prøve kræfter med
den nye stilling.
”Jeg laver mange af de samme opgaver, som jeg lavede som
servicerådgiver, bortset fra at jeg ikke sidder i kassen nu. Vi har
et servicepunkt, hvor jeg modtager kunderne. 50-60 procent af
de kunder, der kommer ind i filialen, vil sætte penge ind, og så må
jeg jo fortælle dem, at vi ikke længere har nogen kasser. I stedet
hjælper jeg dem ude i automaten,” fortæller hun.
Lene De-Hote Volder har mange forskellige opgaver som
betalingsservice, overførsler, genbestilling af kort og alle de andre
opgaver, som ikke har med kundemøder at gøre. Selv om hun er
glad for jobbet, der, som titlen antyder, er meget kunderettet, kan
det også til tider være øretævernes holdeplads.
”Jeg får mange skideballer over, at kassen er lukket, for der er
mange kunder, som kommer ind og ikke ved, at kassen er lukket.
Nogle af dem overtaler jeg til at lave en netbank, mens andre er
mere skeptiske og går et andet sted hen. Lige nu er det den type
opgaver, der fylder mest i min hverdag, men det vil nok ændre sig,
når kunderne har vænnet sig til, at kassen ikke er der mere.”
Smilet malet på
For Lene De-Hote Volder er det et klart plus ved jobbet som kundesupporter,
at der indgår meget service i forhold til kunderne, for
uanset om det handler om at tilbyde kaffe eller hjælpe en ældre
dame med at hæve penge i automaten, er det noget, der passer
godt til hende.
16 / danskE krEds / dEcEmBEr 2012

”jEg har Et mEgEt alsidigt joB, hVor jEg susEr rundt
fra dEt EnE til dEt andEt, og dEr Er ikkE to dagE, dEr
Er Ens. dEr BliVEr hElE tidEn lagt nyE opgaVEr oVEr
på mig, fordi man hEn ad VEjEn findEr ud af, hVad En
kundEsupportEr kan tagE sig af, og dEt Er hElt fint.”
profilEn
I hvert kredsblad fortæller vi historien om et af Danske Kreds’ medlemmer, som har et anderledes
arbejdsområde, har opnået noget særligt med sit arbejde eller laver noget spændende i sin
fritid. Kender du et medlem, som bør omtales i bladet, kan du skrive til Danske Kreds på mail@
danskekreds.dk.
”Det er et udadvendt job, hvor jeg hele tiden skal have et smil på
læben, og det kan jeg godt lide. Jeg skal være meget serviceminded,
men til forskel fra jobbet som servicerådgiver kan jeg bruge lang tid
på at hjælpe kunderne. Der står ikke 20 i kø længere, så vi kan snakke
med kunderne i længere tid end før. Jeg kan rigtig godt lide at yde
service over for kunderne, og jeg har det super godt med, når jeg har
hjulpet kunderne, og de går glade herfra, ” siger hun og tilføjer.
”Jeg tror det betyder meget for kunderne, at jeg kan hjælpe.
Hvis jeg ikke var her som kundesupporter, så skulle kunderne længere
væk til en anden afdeling for at få hjælp.”
Ikke to ens dage
Men det er ikke kun kunderne, der nyder godt af den nye kundesupporters
tilstedeværelse. En del af hendes job består nemlig i at
overtage nogle af de mindre opgaver fra privatrådgiverne, så de
kan koncentrere sig om de egentlige rådgivningsopgaver.
”Rådgiverne har rigtig meget andet at lave, så de kan ikke bruge
tid på at oprette netbank for kunderne. De skal bruge deres tid
bedre. Jeg synes, det er positivt, at kundesupporterne er der til at
tage over efter servicerådgiverne. Det er selvfølgelig ærgerligt,
at så mange af servicerådgiverne ikke længere skal være i banken,
men når det nu er besluttet, at der ikke skal være nogen kasse, så
synes jeg, det her er en god løsning.”
Lene De-Hote Volder regner da heller ikke med, at hun kommer til
at kede sig i det nye job, som vil blive defineret meget hen ad vejen.
”Jeg har et meget alsidigt job, hvor jeg suser rundt fra det ene til
det andet, og der er ikke to dage, der er ens. Der bliver hele tiden
lagt nye opgaver over på mig, fordi man hen ad vejen finder ud af,
hvad en kundesupporter kan tage sig af, og det er helt fint. Det er jo
nyt for alle, at der er en kundesupporter, så det handler om at finde
balancen mellem, hvad jeg skal lave, og hvad de andre skal lave. Man
kan vel godt kalde mig den praktiske gris i afdelingen,” griner hun.
Lene De-Hote Volder er glad for sit arbejde som kundesupporter, hvor hun
har meget kontakt med kunderne.
danskE krEds / dEcEmBEr 2012 / 17

cErtificEringEr
“i princippEt har dit
joB VærEt på spil”
Nogle har været nervøse, andre bare spændte på at få papir på deres kunnen.
Vi har talt med to rådgivere, som gennemførte certificeringstesten.
Af journalist Irene Scharbau
”Først ved allersidste spørgsmål fik jeg svar på, om jeg skulle
møde på job mandag morgen. Nej, ha ha, så strengt var det ikke,
men i princippet har dit job jo været på spil, hvis du ikke bestod”.
Ordene er finansrådgiver Connie Jensens. Hun er en af de rådgivere,
der er blevet certificeret i år efter krav fra EU.
I hendes og tilsvarende rådgiveres ansættelseskontrakt fra
2011 står, at det er en betingelse for, at hun kan blive i sit nuværende
job, at hun består testen.
Connie Jensen er ansat i Finanscenter Fyn, og som erfaren
rådgiver med 32 år i banken var hun forholdsvis tryg ved at gå til
certificeringstesten.
”Det har været et spændende forløb. Vi havde ca. et halvt år til
forberedelse, hvor vi kunne tage prøvetests. Nogle af de første
spørgsmål, jeg fik, var virkelig kryptiske og kunne tolkes tvetydigt,
så det var godt, vi kunne give feedback inden selve eksamen”,
fortæller Connie Jensen.
12. juni var den store dag. Placeret i et eksamenslokale i Vejle
gik Connie og en anden kollega i gang med den to timer og 45
minutter lange test, overvåget af en eksamensvagt.
”Det var en multiple choice test. Og den var svær. Til prøverne
havde jeg ikke brugt så lang tid på svarene, hvor du fik ”rigtigt”
eller ”forkert” med det samme. Men her brugte jeg samtlige to
timer og 45 minutter. Man kunne ikke se med det samme, om
man havde svaret rigtigt. I mit tilfælde var der fem kategorier
med spørgsmål om bl.a. valuta, renter og optioner. Man kunne
ikke se, om man var helt på vildspor”, fortæller 52-årige Connie.
Hun er dog yderst tilfreds med certificeringen.
”Holdningen blandt specialister som mig er, at det er rigtigt
fornuftigt at skulle bevise, at vi ved noget om det, vi arbejder
med. Og kan følge op på det, som testen viste, vi ikke er så
gode til”, siger finansrådgiveren, der er vant til at gå til eksamen
(læser pt. HD).
Hun kan dog godt forstå, hvis nogle medarbejdere har
været nervøse.
18 / danskE krEds / dEcEmBEr 2012
”Det har fyldt for nogen. Jeg er en erfaren rådgiver, men
nogle af de yngre har været bekymrede for, hvordan de klarede
visse områder. Vi har dog haft god tid og mulighed for at øve
os,” siger Connie.
Læste op
I en anden del af Finanscenter Fyn sidder investeringsrådgiver
Stefan Linde. På hans område var det nødvendigt at læse op til
prøven, når det for eksempel gjaldt aktieoptioner og futures.
”Der har været punkter med helt specifikke oplysninger om
produkter, som man skulle kunne svare på, derfor skulle man sætte
sig ind i stoffet. Men det var godt at få genopfrisket de her ting”,
siger 31- årige Stefan.
Hans test lå i september måned. På investeringsområdet var
testen delt i to, en basistest og en udvidet test. I Stefans afdeling
tog han og to andre den udvidede test med ekstra fokus på ETF,
futures og warrants. Testen tog fire timer
”I starten var der lidt forvirring om, hvad man skulle op i. Basistesten
fik aktieoptioner med i sidste øjeblik”, fortæller han.
Stefan Linde var ikke i tvivl om, at han nok skulle klare testen,
hvis han forberedte sig.
”Men hvis man ikke har været til eksamen i f.eks. 30 år, så
skaber det i sig selv en usikkerhed. Folk har taget det ganske

Lonnie Jensen og Stefan Linde er to af de rådgivere, der har bestået certificeringstesten.
alvorligt – for det er jo ens job, det handler om. Og jeg må sige,
at banken har været god til at støtte op og få de nervøse ned
på jorden”, siger han.
Det betyder ikke så meget for Stefans dagligdag, at han er
blevet certificeret.
”Personligt har jeg ikke fået så meget ud af processen ud over
at have fået genopfrisket data. Man må forvente, at en investeringsrådgiver
kan gå ned i detaljen, men alt dette bruger man ikke i
hverdagen. Det er lidt ”overkill”, siger han.
En test for de små
Både Connie Jensen og Stefan Linde finder, at testen ikke ændrer
på kvaliteten af Danske Banks rådgivning til kunderne.
”Men den kan have været en svær omgang for rådgivere i
mindre pengeinstitutter. Folk, der ikke arbejder med finansrådgivning
fuldtids, må have haft svært ved at bestå testen. Den er så
specialiseret, og der er så mange krav til, hvad man skal informere
kunderne om”, siger Connie Jensen.
Stefan Linde tilføjer, at sådan en test er jo ikke lavet til de
store banker.
”Det er en minimumstest, der skal hæve den laveste fællesnævner
i de små pengeinstitutter og sikre, at de er klædt på til
opgaven”, siger han.
næstEn allE BEstod tEst
98,4 procent af alle investerings-, valuta-, og finansrådgivere i
Danske Bank har bestået certificeringstesten i første forsøg. Der er
enkelte personer, som ikke er endelig igennem, men disse vil være
på plads inden 1. december.
Rådgiverne skulle have mindst 70 procent rigtige svar for at bestå.
Det er Finanssektorens Uddannelsescenter, der har stået for
testen i Danmark.
”Alle rådgivere er klar 1. december, som krævet. Og det bekræfter
os i, at grundlaget for vores rådgivning er på plads, siger afdelingsdirektør
Christian Kirk fra Private Banking, der har det store
overblik over certificeringerne.
For banken har det været vigtigt, at medarbejderne følte sig trygge
i processen. Særligt dem, som ikke er så eksamensvante.
”Jeg har ikke hørt, at nogen skulle være kede af at blive certificeret.
Men nogle har været mere usikre end andre. Vi har hjulpet med
tid, rådgivning og materialer”, fortæller Christian Kirk.
Det er usikkert, om der kommer certificeringer på flere områder, for
eksempel hos boligrådgiverne. Andre lande praktiserer dette, men p.t.
er der ikke krav til andre grupper af de danske bankers medarbejdere.
danskE krEds / dEcEmBEr 2012 / 19

spørgEhjørnEt
Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser,
som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller
Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Malia Barrou, sidder
klar ved tastaturet.
Opsigelsesvarsel og godtgørelse
Jeg kunne godt tænke mig at få oplyst, hvad mit opsigelsesvarsel
er, og hvilken godtgørelse jeg er berettiget til, hvis jeg skulle blive
opsagt på grund af organisationstilpasninger i 2013/2014/.
Jeg har været ansat i koncernen i 26 år og er 56 år.
Svar
Dit opsigelsesvarsel bliver beregnet på grundlag af din anciennitet
ved opsigelsesperiodens udløb efter nedenstående skema:
Ansættelsestid: Opsigelsesvarsler:
0 - 6 måneder
6 mdr. – 3 år
3 – 6 år
6 – 9 år
Over 9 år
1 måned
3 måneder
4 måneder
5 måneder
6 måneder
Når du er funktionær, fratræder du altid ved udgangen af en måned.
Hvis du har en anciennitet på 26 år, har du et opsigelsesvarsel på
6 måneder.
Godtgørelse
Den godtgørelse, du er berettiget til, bliver beregnet på grundlag
af alder og anciennitet. Du skal minimum have 12 års anciennitet
for at blive omfattet af skemaet:
Alder
Minimum
anciennitet
12 år
15 år
18 år

Forflyttelse
Jeg er i forbindelse med omstruktureringer blevet flyttet til en
anden filial. Hvilke rettigheder har jeg i den forbindelse?
Svar
Der er indgået en lokalaftale, der beskriver vilkår for flytning af
medarbejdere på koncernens initiativ. Lokalaftalen kan du finde på
HR-Portalen, under ”medarbejder”, ”arbejdsvilkår og overenskomst”.
En flytning kan betegnes som en:
• Uvæsentlig ændring
• mindre væsentlig ændring
• væsentlig ændring
Uvæsentlig ændring
En uvæsentlig ændring indebærer, at medarbejderen har kortere,
uændret eller maksimalt 30 minutters længere transporttid (hver
vej) til det nye arbejdssted.
Flytningen skal varsles så tidligt som muligt, og hvis det er muligt
med minimum 1 måned. Flytningen kan dog finde sted straks.
Ønsker medarbejderen ikke at acceptere flytningen, er det at
sidestille med, at man selv opsiger sin stilling. Det vil sige, man får
et opsigelsesvarsel på løbende samt efterfølgende måned.
Mindre væsentlig ændring
En mindre væsentlig ændring indebærer, at medarbejderen får
mere end 30 minutter og op til og med 45 minutters længere
transporttid (hver vej) til det nye arbejdssted.
Flytningen skal varsles så tidligt som muligt, og hvis det er muligt
med minimum 3 måneder. Finder flytningen sted inden for de 3
måneder, vil koncernen kompensere for de øgede transportomkostninger
i resten af varselsperioden.
Der vil ikke blive kompenseret for den øgede transporttid.
Ønsker medarbejderen ikke at acceptere flytningen, er det at sidestille
med, at man selv opsiger sin stilling med et opsigelsesvarsel
på løbende samt efterfølgende måned.
Væsentlig ændring
En væsentlig ændring indebærer, at medarbejderen får mere end
45 minutters længere transporttid (hver vej) til det nye arbejdssted.
Flytningen skal varsles så tidligt som muligt og minimum med
medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel.
Accepterer medarbejderen flytningen, og sker flytningen inden
udløb af opsigelsesvarslet, kompenserer koncernen for øgede
udgifter til transport og den forøgede transporttid i resten af
varslingsperioden.
Accepterer medarbejderen ikke flytningen og dermed ændringen
af ansættelsesaftalen, må medlemmet fratræde sin stilling ved
varslets udløb i henhold til arbejdsgivers opsigelsesbetingelser.
Transportomkostninger
Medarbejderen kan få refunderet merudgifter til transport, der
svarer til billigste offentlige transportmiddel.
Medarbejderen kan få kørselsgodtgørelse efter statens takster,
hvis det samlet set er en mere optimal løsning.
Er transporttiden med offentlige transportmidler længere end
at køre i egen bil, kan det samlet set være mere økonomisk at
benytte egen bil.
Det er den hurtigste vej og ikke den korteste vej, der anvendes
ved beregning af forøget transporttid.
Transporttid
Mertransporttiden udregnes ved hjælp af DSB’s rejseplan
(www.rejseplanen.dk).
Benytter medarbejderen egen bil, anvendes Kraks ruteplan
(www.krak.dk)
danskE krEds / dEcEmBEr 2012 / 21

22 / danskE krEds / dEcEmBEr 2012

EffEktiV lEdEr -
kom ud af driftsfældEn
Ryger du som leder jævnligt i driftsfælden, hvor den ene opgave
tager den anden, mens tanker om udvikling og strategi fortoner
sig i horisonten? Må du ind imellem tage aftener og weekender i
brug for at skabe de nødvendige resultater?
Sådan behøver dit arbejde som leder ikke at være. Kurset tager
udgangspunkt i Trine Koldings seneste bog ”Den effektive leder
- succes med en 40 timers arbejdsuge” og sætter fokus på en
velkendt udfordring: Lederens arbejdstid. I bogen medvirker 20
ledere fra vidt forskellige brancher, herunder Maersk Line, Coloplast,
CSC, Rosendahl Design Group og NCC, der alle har én ting
til fælles: Arbejdstiden er max. 40 timer om ugen.
Temadagen henvender sig til alle ledere, der oplever udfordringer
med at få tiden til at slå til. Du får indsigt i 10 træk, der
karakteriserer effektive ledere, og vi går konkret til værks i form
af udvalgte tips og metoder, der kan styrke din effektivitet i
dagligdagen og hjælpe dig ud af driftsfælden. Uanset om du
ønsker at arbejde 40 timer, mere eller mindre.
Temaer:
• Indblik i de 10 særtræk ved effektive ledere
• Er du tidsoptimist? Lær om de tre tidstyper og deres betydning
for din struktur og planlægning
• Fra tidsoptimisme til tidsrealisme – værktøjer til at skabe
bedre balance mellem tid og opgavemængde
• Inspiration til at skabe klare mål og synliggøre resultaterne
• Prioritering i praksis: metoder til at prioritere den evigt vok-
Udgiver:
Danske Kreds
Carl Gustavs Gade 2, 2 sal
2630 Taastrup
Telefon 45 14 01 11
Telefax 45 14 99 15
mail@danskekreds.dk
www.danskekreds.dk
Redaktion:
Steen Lund Olsen (ansv.)
Thilde Lejre
Carsten Rasmussen
Redaktionen afsluttet:
21.11.2012.
Bidrag sendes til Danske Kreds
att: Kommunikation
sende opgavemængde
• Forventningsafstemning – stil flere spørgsmål og spar
masser af tid
• Minimér spildtid og overspringshandlinger: Tips til at få
tingene gjort og spare tid
• Spar flere timer om ugen! En enkel strategi, der kan revolutionere
din indbakke
• Fokustid – få de bedste tips til at styrke din effektivitet og
koncentration som leder
• EffektivitetsSystemet - de 5 trin til vedvarende effektivitet
(og masser af konkrete tips til mere struktur og overblik i
hverdagen)
• Godt i gang med nye vaner efter kurset
Instruktør:
Trine Kolding er direktør, forfatter og tidscoach med speciale
i personlig effektivitet og planlægning. Forfatter til en række
bøger, herunder ”Den effektive leder – succes med en 40
timers arbejdsuge”
Tid og sted: 14. januar 2013 09:30-16:00
på Radisson Blu SAS Hotel, Margrethepladsen 1,
8000 Århus C
Tilmeldingsfrist : 14/12/2012
Sidste afmeldelsesdato: 14/12/2012
Design:
Hans Munk,
Finansforbundet
Tryk:
Datagraf A/S
Forsidefoto:
Lisbeth Holten
Oplag:
11.100
Udgives af Danske Kreds
Den faglige organisation i
Danske Bank-koncernen
danskE krEds / dEcEmBEr 2012 / 23

lEdEr
mEd kurs mod
frEmtidEns Bank
Steen Lund Olsen
formand
”jEg tror ikkE på, at
afskEdigElsE på afskEdigElsE
Er VEjEn mod toppEn”
Det er ikke småting, der sker i koncernen i øjeblikket. Først omkring 300
afskedigelser i filialnettet, og få dage efter måtte vi alle iføre os 3D-briller
for at kunne se ind i fremtiden – Danske Banks fremtid vel at mærke. Den
nye strategi handler ikke kun om at tilpasse sig fremtidens udfordringer,
tjene flere penge og spare yderligere på omkostningerne, men betyder
også nedlæggelse af flere stillinger i de kommende år.
Efterhånden er det – forståeligt nok – blevet en belastning for mange
af vores medlemmer, at der hele tiden proklameres nedskæringer, afskedigelser
og uddelegering af opgaver til fjerne europæiske eller asiatiske
egne. Der er mange steder ikke den samme glæde eller frihed ved at gå på
arbejde, for alle gør, hvad de kan for ikke at skille sig negativt ud.
Det handler ikke kun om at leve op til chefens forventninger og holde fast i
sit job, men også om at arbejde over i tide og utide og ikke sige fra, når det er
nødvendigt. Det giver ikke grobund for et godt eller innovativt arbejdsmiljø.
Jeg er med på, at der skal ske ændringer for, at Danske Bank kan nå til tops
igen – det tror jeg, alle er med på – men jeg er skeptisk over for de proklamerede
ændringer. Jeg tror ikke på, at afskedigelse på afskedigelse er vejen
mod toppen, for det kræver et stort, solidt korps af dedikerede og trofaste
medarbejdere at nå toppen. Fortsætter udviklingen i den forkerte retning, kan
det ende med handlingslammelse eller alvorlig stress hos mange medarbejdere.
Det er naturligvis uhyre vigtigt for Danske Kreds, at vi kan hjælpe opsagte
medlemmer til at finde et nyt job, men lige så vigtigt er det, at vi tager hånd
om de medlemmer, der stadig har deres job i koncernen. De er også påvirkede
af situationen – mange skal sige farvel til gode kollegaer samtidig med,
at fremtiden for mange virker usikker på grund
af nye bebudede tiltag og besparelser.
Det handler både om at finde tilbage til
en tålelig hverdag, men også om at huske at
tænke over, hvor man kan sidde, hvis man en
dag ikke skal sidde i det job, man har nu. Alene
det at gøre sig nogle konstruktive overvejelser
om fremtidens jobsituation kan være med til at lægge en dæmper på
bekymringen for at miste sit job.
Derfor forsøger vi i Danske Kreds at være på forkant med udviklingen for
eksempel i forhold til kompetencer, så vi ved, hvordan vi skal hjælpe medlemmerne
med at tilpasse sig udviklingen. Vi skaber ikke strategien eller
fremtidens bank, men en af vores kerneopgaver er at ruste medlemmerne
til at gå fremtiden sikkert i møde.