Klik her for at åbne det seneste nummer af ... - Sct. Ibs Skole

sctib.dk

Klik her for at åbne det seneste nummer af ... - Sct. Ibs Skole

KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

Skolens navne

DEN SELVEJENDE INSTITUTIONS BESTYRELSE

Steen Balsløv, formand

Ole Brink

Louise Bang Grode

Jakob Schow-Madsen

Diem Thuy Bentzon

FORÆLDREFORENINGEN KONTAKTS FORRETNINGSUDVALG

Britt de Blanck, formand Tlf. 2557 0247

Ulla Ingwersen Jensen, næstformand Tlf. 6127 0971

Anders Bank Petersen, kasserer Tlf. 4070 4323

Jacob Strunge, Sekretær Tlf. 6012 4757

KONTAKTS REDAKTIONSUDVALG

Dan Ingemann Jensen (ansv.)

Marian Elbek

Mikael Schütt

2


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

Skolelederen skriver

Med dette årsskrift markeres at endnu et skoleår fuld af

liv, læring og aktivitet nærmer sig sin afslutning. Et

skoleår som for nogle har været deres første, og for

andre deres sidste, men fælles for dem har været årets

gang med de traditioner, og markeringer som Sct. Ib

har værnet om i mange år. Men et skoleår år byder

også på begivenheder, der ændrer årets gang – uforudsigelige

begivenheder.

Sct. Josef Kirkes sognepræst og skolens bestyrelsesmedlem

Raymond Minnaert blev for over et år siden

ramt af en alvorlig kræftsygdom og har været igennem

et langt behandlingsforløb med både medicinsk og

kirurgisk behandling. I dag er Pastor Minnaert heldigvis

rask, og i februar måned flyttede han tilbage til klosteret

i Belgien – det kloster som han i 1973 trådte ind

i, - Aberdije Averbode. Fra den 1. til den 17. juni besøgte

Pastor Minnaert Danmark, et dejligt gensyn hvor

både menighed og skole fik mulighed for at sige tak for

mange års virke begge steder. Bl.a. havde skolen den

4. juni to morgenandagter med efterfølgende reception,

hvor elever og personale på fineste vis tog afsked med

en for skolen rigtig god skolepræst og ven. Alle på Sct.

Ib kender pastor Minnaert ikke bare fra vores fredags

gudstjenester, men også fra skolegården, hvor Minna-

ert var en flittig gæst, som man var glad for at hilse på.

Det er også blevet til hundredvis af tegninger sammen

med børnene i skolens børnehave og SFO ved de hyppige

eftermiddagsbesøg. Besøg som var til gensidig

glæde og inspiration. I skolens bestyrelse lagde Minnaert

et stort arbejde og engagement, der er kendetegnet

ved den dybe forståelse for den katolsk skoles virke

med hensyntagen til dels den mangeårige skoletradition,

men også forståelsen for skolens virke i et moderne

og omskifteligt samfund som det danske. Eleverne på

skolens niende årgange har i mange år fået et tæt forhold

til Minnaert, idet han altid fandt tid til at deltage på

studieturene til Rom. At kunne stå på Piazza Campidoglio

eller Peterspladsen og høre Minnaert øse af

sin enorme viden om Michelangelo og Bernini er som

smør for ørene, også selv om man er 15 år og meget

optaget af G-star og Gucci. Vi kommer til at savne

pastor Minnaert på skolen, men kontakten holder vi

intakt, både på de elektroniske medier, men helt sikkert

også ved gensidige besøg og måske en kop kaffe på

Piazza Navona.

I det kommende skoleår har vi valgt at oprette en ekstra

børnehaveklasse, således at der på denne årgang er 3

spor. Når vi tog denne beslutning, er det ikke for at

skolen skal være større, men der var dels rigtig mange

ansøgere og vi tog samtidig beslutning om kun at optage

en tiende klasse. Vi tror, at for rigtig mange elever er

et tiende skoleår en rigtig god ide, men har også konstateret

at flere og flere vælger at fortsætte direkte efter

niende til en ungdomsuddannelse.

IT er en vigtig ingrediens i det moderne samfund, og

Sct. Ibs Skole prøver hele tiden at være opdateret og

orienteret på dette område. Skolen opgraderer hen over

(Fortsættes på side 4)

3


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

(Fortsat fra side 3)

sommeren med flere trådløse adgangspunkter, så vores

lokale net efterhånden dækker selv i den fjerneste krog

af skolens matrikel. Samtidig opgraderer vi forbindelsen

ud af huset til en hurtig fiberforbindelse. Udviklingen

går også i retning af, at bærbare PC’ere bliver delvis

erstattet af det, man i daglig tale kalder ”tablets”.

Skolen har indkøbt et antal tablets, både Apples iPads,

men også nogle windowsbaserede for at se på fordele

og ulemper ved denne nye form for teknik. Vi har også,

tror jeg, som den første grundskole, udviklet vores

egen App til iPhone. Windows 7 Phone og Android

versioner er på vej. iPhone app’en er downloadet af

213 brugere i Danmark, 2 i U.S.A. og 1 i henholdsvis

Indonesien, Kina og Tyrkiet.

Hele dette skoleår er der blevet arbejdet på planlægningen

af næste skoleårs Slettetur. Et arbejde som det 8

mand store Sletteudvalg har haft den overordnede styring

med. Der ligger mange timers forberedelse for, at

en tur af denne kaliber kan komme op og stå for over

700 børn og voksne.

Som jeg har nævnt i indledningen i den forældrefolder,

som I alle har fået, har de fælles lejrture til Sletten eksisteret

siden 1981, og hvert fjerde eller hvert femte år er

skolen draget af sted for at give eleverne oplevelser af

en ganske anden form, end dem vi giver i klasseværelset.

Fællesskab og sammenhold ligger dybt i værdierne

for en holdningsskole som vores, og ved i perioder at

ændre på rammerne skabes der optimale muligheder

for, at fællesskab og sammenhold udvikles og plejes.

Andet sted i årsskriftet vil I finde en artikel om Sletten.

En artikel hvor vi har indbudt forskellige ”Sct Ib’ere”

til at fortælle om deres forhold og forventninger til det

over 30-årige projekt, Sletten. De medvirkende i artiklen

er dels lærere, der har været med fra starten, lærere

4

der har været med som både elev og lærer, og elever

og lærere der skal med for første gang.

Folkeskole eller privatskole - debatten har altid været

der, men det sidste halve år har den været særlig heftig.

Både lands- og lokalpolitikere frustreres over dårlige

resultater i PISA- undersøgelser, og skolefolk frustreres

over dybe besparelser på undervisningsbudgetter og

klassestørrelser på 28 – 30 elever selv i de yngste klasser.

Jeg får hver uge mange henvendelser om optagelse,

og mange forældre kan vi heldigvis hjælpe, men

vigtigt for mig er, at forældrenes valg af skole er et

tilvalg til Sct. Ib og ikke en protest mod den offentlige

skole. Menneskesynet og værdiggrundlaget hos os er

ganske tydeligt, og vi lægger ikke skjul på at hele skolens

virke bygger på det katolsk-krisne livs og menneskesyn.

Skolens ansatte sørger hele tiden for at det

mærkes i dagligdagen, i forholdet til kammeraterne,

mellem lærer og elev og i samarbejdet mellem skole

og hjem. Samarbejdet med jer forældre er en afgørende

faktor, og vi er privilegerede ved at have en interesseret

forældrekreds, der bakker op om skolen og konstruktivt

går ind i arbejdet omkring de enkelte klasser. Flere

af jer forældre har sikkert i dagspressen bemærket, at

Sct. Ibs Skole er højt placeret i karaktergennemsnittene

for afgangsprøverne i 2011. Men lad mig endnu gang

slå fast, at vi selvfølgelig er særdeles glade for de høje

gennemsnit, men at det ikke er et mål i sig selv. Det

vigtigste er, at den enkelte elev hele tiden flytter sig

fagligt, bliver inspireret og motiveret til at komme videre.

Sluttelig vil jeg ønske alle elever, forældre, personale

og venner af skolen en rigtig god sommerferie.

Skoleleder

Dan Ingemann Jensen


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

Skolens to femte klasser ved de katolske lege i Kolding d. 23 maj

5


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

Pilgrimsrejse til Lourdes den 7. – 14. september 2011

Lourdes er en lille by i Sydfrankrig ved foden

af Pyrenæerne – bjergkæden mellem

Frankrig og Spanien.

Hvad bringer hver år 6. mill. pilgrimme til

Lourdes?

Beretningen om Bernadette begyndte i Lourdes

i 1858. Her findes stadig den mirakuløse

kilde, der sprang frem under hendes hænder.

Bernadette blev født den 7. januar 1844.

Hendes far hed Frans Soubirous og hendes

mor Louise. Hun var den ældste af 8 søskende,

hvoraf kun fire overlevede. Faderen var

møller, men da der var mange møllere på

egnen, endte det med, at han ikke havde arbejde.

Familien måtte flytte mange gange og

til sidst sælge sine møbler for at få råd til

husleje. Da de stadigvæk ikke kunne betale,

6

blev familien sat på gaden uden tag over hovedet

med kun få ejendele. En slægtning tilbød

familien et kasseret fængsel, hvor der

ikke mere var godt nok for fangerne at bo.

Bernadette var lille af sin alder og ikke særlig

stærk. Næsten fra hun blev født havde

hun lidt af astma og fik ofte kvælningsanfald.

En kold vinterdag – den 11. februar 1858,

gik Bernadette med sin søster Toinette og en

veninde ud for at samle kvas til brændeovnen.

De fulgte en bugtet vej til Massabielle

klippen, hvor der var en hel del kvas, som

man gerne måtte tage af. De nåede til det

sted, hvor Gavefloden mødtes med en lille

kanal lige over for Massabielle grotten, hvor

der lå affald, kvas og dyreknogler. For at

(Fortsættes på side 7)


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

(Fortsat fra side 6)

fat i kvaset blev de nødt til at vade tværs

gennem vandet. Dette turde Bernadette ikke,

og de to piger havde ikke lyst til at vente på

hende.

Bernadette prøvede at finde et sted der var

mindre dybt og begyndte at tage sko og

strømper af.

Midt under det mærkede hun et kraftigt

vindstød. Ikke engang bladene på træerne

rørte sig, og hun fortsatte. På ny kom et kraftigt

vindstød, og Bernadette løftede hovedet

og så over mod grotten. Derovre – lidt oppe

på klippevæggen stod en hvidklædt dame!

Damen, der havde en rosenkrans om armen,

tog den nu i hånden og gjorde korstegn. Hun

var ganske ung, lille af skikkelse med et yndigt

ansigt og et smil så mildt og så kærligt,

at det slet ikke kunne beskrives. Hendes kjole

var strålende hvid. Et slør dækkede hendes

hoved og nåede helt ned til fødderne.

Hun havde hverken sko eller strømper på,

men en gul rose på hver fod. Om livet havde

hun et blåt bælte. Damen gjorde tegn til, at

Bernadette skulle komme nærmere, men det

turde hun ikke og synet forsvandt.

Da Bernadette senere møder søsteren og

veninden, spørger hun, om de havde set noget.

Det havde de ikke, og på spørgsmålet

om Bernadette havde, ville hun først ikke

svare. Omsider fortalte hun om sin oplevelse,

og pigerne måtte love ikke at fortælle noget

derom til andre. Dette kunne de naturligvis

ikke overholde. Da Bernadettes mor hørte

det, forbød hun Bernadette at gå til grotten.

Den 14. februar lykkedes det Bernadette at

få lov til at gå til grotten mod at have nogle

kammerater med. Bernadette var ikke helt

sikker på, om damen var af det gode eller det

onde og havde medbragt en flaske vievand.

Foran grotten beder Bernadette på sin rosen-

krans, og er knap nok færdig før hun råber

”Se, der er damen, - hun smiler.” Hun stænkede

vievand mod damen og sagde: - ” Hvis

De kommer fra Gud, så bliv – ellers gå

væk!” Bernadettes ansigt fik sådan et udtryk,

at de andre børn blev helt forskrækkede og

Toinette råbte. ”Bernadette er ved at dø.”

Folk strømmede til, og Bernadette blev bragt

hjem. Da hun kom til sig selv igen, fortalte

hun om det forunderlige og strålende syn,

hun havde haft.

Bernadettes mor blev meget vred og ville slå

Bernadette med en stok. I skolen blev hun

drillet af kammeraterne, men Bernadette

fortsatte sine besøg ved grotten.

Fra rygterne gik og til de sidste åbenbaringer,

var flere tusinde mennesker forsamlet i

håbet om at se den smilende hvidklædte dame,

der trådte frem fra grotten, mens hun

igen og igen opfordrede de forsamlede til at

være gode mod hinanden, bede og gøre bod,

gå i procession og bygge et kapel.

(Fortsættes på side 8)

7


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

(Fortsat fra side 7)

Den lokale præst var meget kritisk overfor

fænomenet, og bad Bernadette meddele damen,

at hvis hun ville have bygget en kirke

på stedet, så skulle hun sige sit navn og få en

nærtstående rosenbusk til at blomstre, hvilket

ikke var så ligetil da det var vinter i bjergene.

Men roserne blomstrede, og efter nogle dage

kom svaret fra damen udtalt på den lokale

dialekt: Jeg er den Ubesmittede Undfangelse.”

Den rystede, men overbeviste sognepræst

Peyramale skrev straks til biskoppen i Tabes:

”Dette kunne Bernadette aldrig selv have

fundet på.”

8

Dogmet om Jomfru Maria som ” Den Uplettede

Undfangelse” er nemlig fra 1854 (pave

Pius IX) og var på det tidspunkt kun fire år

gammelt og stort set ikke kendt af menigmand

– og slet ikke store børn som Bernadette,

der knapt kunne læse.

Begivenhederne ved grotten begyndte at gøre

myndighederne urolige. Bernadette kom i

forhør, og man prøvede at manipulere med

hendes udtalelser, men hun stod fast. Frans

Soubirous blev truet til at forbyde Bernadette

at gå ud til grotten, men dette var umuligt.

Ved en af åbenbaringerne råbte Bernadette:

”Bod, bod, bod.”

(Fortsættes på side 9)


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

(Fortsat fra side 8)

Ved en anden åbenbaring så tilskuerne hende

grave med hænderne i mudderet, smøre

det rundt i ansigtet og spise græs. Nu mente

man, at Bernadette var blevet bindegal. Dagen

efter opdagede man en ganske lille

strøm af vand pible frem fra det sted, hvor

Bernadette havde gravet i jorden.

Da åbenbaringerne havde fundet sted 15.

gang (i alt 18), var der mere end 20.000

mennesker til stede.

Det første mirakel finder sted da en stenhugger,

der havde mistet synet p.g.a. en stensplint

i øjet, samt mange smerter, bad og vaskede

sit øje i kildevandet. Smerterne forsvandt,

og synet kom tilbage.

De kirkelige myndigheder startede undersøgelser

af begivenhederne ved grotten, og

strømmen af besøgende i Lourdes voksede

fra dag til dag. For at give Bernadette lidt

fred kom hun til at bo hos hospitalssøstrene i

byen, hvor hun hjalp til med at passe syge og

svage. Senere trådte hun ind i klostret og

endte sine dage i Nevers. Den 16.april. 1879,

kun 36 år gammel, led hun en smertefuld

død, p.g.a. tuberkulose i knæet.

Nogen tid efter begyndte kirken at indlede

undersøgelser, for at finde ud af om der var

tilstrækkeligt grundlag for at helgenkåre

Bernadette. I den anledning åbnede man i

1909 hendes kiste, og konstaterede overrasket

at hendes lig var i uforandret tilstand,

trods de forløbne 30 år. Dette mirakel står

stadig ved magt: I en glaskiste i Nevers ligger

Bernadette den dag i dag og ser ud, som

om hun sover.

(Fortsættes på side 10)

9


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

Den dag i dag er det stadigvæk en fantastisk

oplevelse at komme til Lourdes.

Processionerne om aftenen hvor 15-20.000

mennesker fra hele verden bevæger sig som

en flydende lavastrøm med lys i hænderne,

bedende rosenkrans og syngende hver på sit

sprog, trækkende kørestole/vogne, med syge

og handicappede, er den første store oplevelse,

der møder en. Kan det være rigtigt? Og

jeg er ikke alene med min tro – vi er mange

– vi er hele verden!

10

Uanset uddannelse – kommer man til Lourdes,

for at give af sig selv. Til gengæld får

man en meget stor og uforglemmelig oplevelse

på legeme og sjæl.

Vi har erfaret, at ud af det allermindste vokser

det største.

Sådan en oplevelse havde nogle af de katolske

elever på Sct Ibs skole. Det er meget

godt med kristendom i klassen, men at bruge

den – føre den ud i livet - det er det det

handler om. Og vi blev brugt...

Anna Hoyos

Se i øvrigt artiklerne på side 18 og 21


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

Meget mere end bare en lejrtur

Sidst i august drager 700 elever, 50 lærere

og lige så mange hjælpere fra Sct. Ibs Skole

til Sletten ved Silkeborg for i fire dage at

opdage nye sider af sig selv, hinanden og

fællesskabet.

Natur. Fællesskabet. Andre roller. Grænser.

Værdier. Det er nogle af ingredienserne i

den traditionsrige tur til Sletten, som Sct. Ibs

Skole har foretaget ca. hvert fjerne år siden

1981. Det er nu så fasttømret en tradition, at

en del lærere på skolen faktisk har oplevet

turen både som elev, som hjælper og som

lærere.

Læs bare her, hvad der er at glæde sig til –

og hvorfor turen til Sletten er så vigtig for

skolen:

Naturen

Selve oplevelsen af den smukke natur omkring

Sletten en stor del af turen:

- Vi er jo en byskole, så det bliver godt at

prøve at komme ud af bymiljøet og få nogle

andre oplevelser, siger Morten Brønfeld, der

er klasselærer i 7.d., og suppleres af Lene

Schack, klasselærer for 8.a.:

- Mange bybørn har for eksempel ikke rigtig

set stjerner.

Karen Bonefeld, som er lærer, siger:

- Det er en stor oplevelse, at natten er kulsort

på Sletten. Man skal derfor kunne finde

rundt i mørket, hvis man for eksempel skal

op om natten for at tisse.

Rikke Christensen, afdelingsleder, tilføjer:

- På den måde oplever eleverne det lidt mere

naturlige liv.

11


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

Når aftenen og natten er omme, venter morgengryet:

- Jeg kunne godt tænke mig at få nogle af

mine elever tidligt op og med ud i naturen,

når den vågner, siger Morten.

Tobias Toft Hansen, som går i 3.b., fortæller,

at han har prøvet det, for han er nemlig

spejder:

- Det er så hyggeligt, når man vågner og hører

fuglene synge og er faldet i søvn til uglens

tuden. Der er faktisk dejligt, selvom det

regner.

Rikke siger:

- Ja, og vejret er sjældent så ringe, som det

ser ud indefra.

Karen er en af de lærere, som også har været

med på Sletten som elev:

12

- Vi bagte brød i det fri. Tænk, at man kunne

det! Jeg følte mig i den grad i pagt med naturen

– sådan lidt ”wow! Jeg kan overleve i

naturen!”. At prøve sine egne grænser af var

en stor oplevelse, kan jeg huske.

Fællesskabet

I år har det længe summet med hemmeligheder

omkring det store fælles projekt, som i

sin helhed bliver en oplevelse og overraskelse

for både elever og forældre. For eleverne,

fordi alle endnu kun kender sin egen lille del

af det, for forældrene fordi kun detaljer er

sluppet ud om projektet.

Alberte Lynge Larsen fra 3.b. fortæller:

- Vi har været med til at øve med Komediehuset

til forestillingen, hvor vi skal være indianere

og cowboys. Det har været rigtig

sjovt at skulle lave nogle ting sammen med

klassen, og jeg glæder mig til at vise det for

andre.

(Fortsættes på side 13)


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

- Det har også været rigtig sjovt at arbejde

med dem fra Komediehuset, fortæller Alberte.

- Og så er vi mange med til det.

Da skolen senest var af sted, var der ikke

noget fællesprojekt. Det blev efterlyst i evalueringen:

- Vi manglede det fælles projekt. For det at

bygge noget op i et fællesskab er en stor oplevelse.

Det er med til at udviske skellene

mellem klasserne og betyder, at man lærer

elever at kende fra de andre klasser og årgange,

fortæller Rikke.

Andre roller

I skolen viser elever og lærere en side af sig

selv. På Sletten får man rum, plads og tid til

at se andre sider af sine klassekammerater og

lærere:

- Jeg glæder mig rigtig meget til at være

sammen med eleverne ud i naturen og opleve

dem uden for klasseværelset, som ellers

er der, jeg kender dem fra, fortæller Morten.

Rikke supplerer:

- I klasseværelset er der bestemte ting, som

det er godt at kunne, men på Sletten er det

lige pludselig nogle andre ting, som bliver

vigtige. Man ser sine elever og klassekammerater

– og kolleger - fra vinkler, som man

ikke har set før. Der sker noget med de indbyrdes

relationer, fordi man smider rollerne

og er sammen om fælles opgaver.

Lærerne fortæller, at eleverne er slet ikke

vant til at ligge i telt og spørger, hvad gør de

med fladjern og opladere til mobiltelefon og

voks i håret.

Håbet er, at eleverne giver sig selv lov til at

opleve det, Sletten kan byde på, så de kan få

nogle af alle de andre kompetencer og evner

i spil, som de også har.

Tobias fra 3.b. ved præcis, hvad de voksne

taler om:

- Ja, for så samarbejder man om noget, og

det er dejligt, fastslår han.

Grænserne flyttes

For mange elever og lærere står turene til

Sletten som milepæle i skolelivet og arbejdslivet,

og derfor er en del af de frivillige hjælpere

og instruktører tidligere ansatte og elever,

der vælger at bruge feriedage og afspadsering

at være med.

For at træde ud af hverdagen og gøre noget

helt andet sætter ting i gang og flytter grænser.

Det kan være umiddelbart banale ting

(Fortsættes på side 14)

13


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

14

som at stå og vaske hår i iskoldt vand eller at

tage rene sokker på om aftenen, når man skal

i soveposen i stedet for om morgenen, når

man står op – fordi man har snavsede tæer,

når man går i seng.

Men det, at man gør tingene i et stærkt fællesskab

med andre, betyder noget.

- Mange af de ting, man gør, er lidt grænseoverskridende.

Måske går man hjemme og er

lidt forsigtig, men på Sletten bliver man grebet

af den fælles begejstring og tør lidt mere,

siger Lene.

- Man får mulighed for at prøve lidt af og

opleve ”at det her kan jeg godt”.

Værdierne

- Det er der, det manglede fladjern kommer

ind i billedet. For fokus bliver flyttet fra facaden

til fællesskabet og oplevelsen af at

bidrage og at kunne, siger Rikke.

- I stedet for at have fokus på, hvordan man

ser ud, kommer fokus på bare at være til. At

man som elev finder ud af, at materielle ting

ikke altid er vigtige. At der er noget andet,

som bliver vigtigere, end de ting, de troede,

de ikke kunne leve uden, supplerer Karen.

- Man ligger i teltene eller sidder sammen

ved bålet og ser på stjernehimlen. Det er helt

fantastisk. Det er også noget af det, de elever,

som har været med før, snakker om:

”Da vi lå og kiggede op på stjernehimlen”.

Oplevelsen sætter sig fast, fordi den viser, at

ting af stor værdi ikke altid er materielle.

(Fortsættes på side 15)


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

(Fortsat fra side 14)

Planlægningen

Planlægningen af turen til Sletten begynder i

god tid, for det er nødvendigt at være hurtigt

ude med at få booket Sletten.

Der er meget logistik: Hvem skal bo hvor?

Hvem skal spise hvor? Hvor mange busser

skal vi bruge? Hvor skal forældrene parkere?

I år står skolens kantine for bespisningen, og

det i sig selv er en kæmpe opgave. For hvor

mange rugbrød spiser 800 mennesker? Og

hvor meget fylder de?

Kantinen har for eksempel ikke køleskab,

men kølevogne med; så det at gå i køleskabet

får pludselig en helt anden betydning.

I år skal eleverne have deres eget service

med og selv vaske det op.

Alle elever har fået en folder med hjem med

info om turen.

Til august kommer der en elevfolder med

endnu mere info.

Panelet til historien om Sletten

Morten Brønfeld, klasselærer i 7.d., men underviser

også i idræt, samfundsfag, historie

og dansk.

Var selv elev på skolen fra 8.-10. klasse og

var med på Sletten i 1994.

Skal i år med for første gang som lærer.

Rikke Christensen, afdelingsleder.

Gik på skolen fra 6. klasse og var med på

Sletten en enkelt gang, mens hun stadig var

elev.

Skal i år med for tredje gang som lærer.

Lene Schack, klasselærer for 8.a., og underviser

desuden i dansk og engelsk.

Har været med på Sletten otte gange tidligere

det vil sige alle de år, der har været en

tur til Sletten.

Karen Bonefeld, lærer og underviser i dansk

og biologi.

Har gået på Sct. Ibs Skole som elev og var

med på Sletten første gang i 1981, da hun

gik i tredje klasse. Nåede at komme med tre

gange som elev.

Har siden været med to gange som instruktør

og en gang som lærer.

Alberte Lynge Larsen, går i 3.b. og skal med

til Sletten for første gang.

Tobias Toft Hansen, går i 3.b. og skal med

til Sletten for første gang.

Det første fællesprojekt

Allerede på den første tur til Sletten var fællesskabet

– selvfølgelig – i fokus. Lene

Schack var med og fortæller her om et af

turens projekter.

Første gang skolen var på Sletten, havde vi

forskellige værksteder med tilknytning til

naturen. Blandt andet arbejdede vi med plan-

15


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

(Fortsat fra side 15)

tefarvning. Vi havde udtænkt et kæmpe projekt,

hvor vi ville væve et fælles billede.

Vi havde lånt gryder alle mulige steder og

farvede garn både over bål og gasblus. Vi

samlede brændenælde, følfod og bøgeblade

og lavede alle forskellige grønne og gule nuancer.

Så blev garnet vundet op, og derefter var fidusen,

at det blive til et stort fællesbillede.

Hver gang man gik forbi væven, kunne man

lige væve lidt på billedet.

Vi blev selvfølgelig ikke færdige, mens vi

var på Sletten. Derfor blev væven stillet op i

forhallen, da vi kom hjem. I løbet af de følgende

14 dage, blev billedet færdigt.

Det blev et stort træ.

16

Det gav en masse, at vi sammen oplevede, at

noget lykkedes. Det gjorde os helt høje og

euforiske, for det projekt havde ingen af os

kunne lave alene. Men alle bidrog med en

lille del, og vi skabte det sammen.

Fakta om Sletten

Sletten hedder egentligt FDF Friluftscenter

Sletten og ligger midt i det midtjydske søhøjland

med skov, slette og sø.

Der er 225 tønder land, hvor den nye, moderne

hovedbygning, Det ny Sletten, ligger i

skovbrynet med udsigt mod Julsø. I den anden

ende af Sletten gemmer der sig primitive

shelters.

I alt er der syv forskellige bygninger og sheltere

og mere end 30 lejrpladser og muligheder

for en række forskellige aktiviteter.


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

Her følger en række klip fra tidligere skoleblade

vedrørende Sletten:

”Den første aften var der fælles lejrbål, hvor

man sang forskellige sange. Der blev også

vist underholdning af stor international karat;

skoleleder Jørgen Frost-Jensen fremviste

sit loppecirkus med de lopper Jokum og Marie.”

(Kontakt, juni 1981)

”I 1981 et eksperiment (vellykket), i 1984 en

gentagelse (udbygget) og nu – i 1987 – allerede

en tradition (god), kan man vist sige om

den forestående begivenhed: Lejrskolen på

”Sletten.”

”Et lejrskoleophold appellerer både til fantasien

og den konstruktive sans, til samhørighed

i klassen og på tværs af klasserne, til

hjælpsomhed og tolerance og dermed: til

gode oplevelser og styrket kammeratskab,

hvorom det hele sig jo drejer.”

(Kontakt, juni 1987)

”For mig at se handler det også om vore

børns livskvalitet – de ved, hvornår de oplever

noget værdifuldt. De føler den positive

fornemmelse af samvær, tryghed, frihed,

selvstændighed og det styrker deres selvtillid

og selvværd og dermed deres personlige udvikling.

Traditioner, som Sct. Ibs Skole er rig på, giver

minder for vores børn, som er med til at

give dem en identitet.”

(Kontakt, oktober 1997)

”Ved første post forskrækkede Dan os godt

og grundigt, idet han iklædt hvidt lagen – og

med rød motorhjelm på hovedet – sprang

larmende ud i natten.”

”Tilbage står så erindringen om en begivenhedsrig

uge blandt gode kammerater i vidunderlige

omgivelser.”

(Kontakt, juni 1984)

”For os er der ingen tvivl – en Slette-lejr

rummer så mange andre værdiger, at det rigeligt

opvejer en uges almindelig undervisning.

Undervisningen går ikke i stå, fordi

man er på Sletten, det er blot en anden undervisning.

Børnene lærer noget om at samarbejde

i grupper af forskellige størrelser.”

(Kontakt, oktober 1987)

”Hyppigt brugte ord som samarbejde, loyalitet

og tolerance bliver afprøvet og får mening,

når 500 individer i en uge skal få det til

at ”svinge” på tværs af aldersgrænser og

hvad, der måtte være af skel i øvrigt.”

(Kontakt, juni 1990)

Jeanette Refstrup Møllenberg

17


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

Ave Maria!

Den nordiske Lourdesvalfart var fællesskab,

bøn, stærke emotionelle oplevelser og dejlige

minder, fortæller en ung deltager.

VALFART Vi mødte op på banegården kl.

7:10 den 7. september med høje forventninger.

Da vi kom til terminal 2 i Kastrup lufthavn

og mødte de øvrige deltagere, kunne vi

mærke, at det var et tegn på noget endnu

større. Det var følelsen af, at vi var en stor

gruppe mennesker med en fælles stor forventnings

glæde. Efter tre timers ventetid gik

vi om bord på flyet, som skulle flyve os til

lufthavnen i Tarbes. Derfra blev vi kørt i bus

til plejehjemmet Accueil Norte Dame, hvor

vi skulle bo i den næste uges tid. Allerede

den første aften havde vi den første store oplevelse

ved at se lysprocessionen i selveste

Lourdes fra Accueils terrasse. Efter dette

vidunder gik vi ned til den meget kendte

grotte, hvor Jomfru Maria havde vist sig for

den 14-årige Bernadette. I dag er Bernadette

helgenkåret. Og så fik vi travlt …Næste

morgen ja… der havde vi i hvert fald travlt!

18

Men starten på dagen var meget positiv, for

solen strålede af glæde og menneskerne i

Lourdes ligeså. Vores første rigtige dag i

Lourdes startede med en messe i den såkaldte

Rosenkranskirke. Det var en meget rolig

messe, hvilket var en god start på valfarten.

På vej hen til kirken havde vi unge medhjælpere

vores første officielle opgave. Vi skulle

trække de ældre og svage i en blå vogn hen

til kirken. Udover at transportere ældre frem

og tilbage til de forskellige seværdigheder,

så skulle vi også gøre rent. Hver morgen

skulle vi vaske, skrubbe og gøre rent i både

de ældres og vores egne værelser. Om eftermiddagen

blev der holdt et velkomstmøde.

Vi gik en stille tur gennem grotten og så en

kort film om Bernadettes liv. Derudover var

der også sakramental tilbedelse i den store

underjordiske kirke, Basillique Pie X. Det

var en rigtig dejlig begivenhed, da det var en

international messe med pilgrimme fra

blandt andet Irland, England, Italien og Senegal.

Vi deler det fælles budskab.

(Fortsættes på side 19)


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

Den næste dag begyndte med grottemesse kl.

8.30. Det kan godt virke tidligt, men vi skulle

alligevel stå op senest klokken seks hver

morgen. Direkte efter grottemessen skulle vi

videre til skriftemålskapellet J-M.Vianney.

Der skulle der være bodsandagt, hvor der var

mulighed for skriftemål. Senere på dagen

skulle de ”raske” gå den store korsvej. Det

foregik opad en klippe. De fleste deltagere

synes, at det var en hård omgang, da vejen

var ret stejl og solen skinnede i omkring 30

graders varme; men alligevel foregik det hele

fredeligt, og folk fordybede sig i Jesu hårde

vandring. Det var så emotionelt at se folk

fordybe sig i Jesu historie. Nogle græd endda

under korsvejen, fordi man har medfølelse

med Jesus, men også fordi man forbinder

Jesu lidelse med sit eget liv nogle gange

(sygdomme, synder, store oplevelser etc.).

Om aftenen gik alle valfartens deltagere lysprocession.

Alle sang ” Ave Maria! ” og var

glade og ”berusede” af stemningen. Vi fik

endda læst ” Hil dig, Maria” højt på dansk.

Lysprocession er det mest ubeskrivelige ved

Lourdes, alle går med lys i hånden, deler et

fælles budskab med hinanden og udstråler

næstekærlighed.

Nu var det blevet lørdag, og denne dag skulle

nogle af deltagerne på en heldagsudflugt

til byen Garvanie, som er flot placeret i

bjergkæden Pyrenæerne. Det er den bjergkæde,

som ligger på grænsen mellem Frankrig

og Spanien. Da vi steg ud af bussen i

Garvanie, mødte der os et eventyrligt syn.

Naturen var så smuk, ren og mægtig. Vi

kunne på afstand se Europas højeste vandfald,

fik vi fortalt. Inden vi gik ud i den

mægtige natur, spiste vi lækker frokost på ”

(Fortsættes på side 20)

19


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

(Fortsat fra side 19)

Le Taillon”.Efter en meget spændende tur til

Pyrenæerne, havde vi unge aftenen til fri disposition.

Vi brugte den på at gå ud og spise

en middag, som skolen havde betalt for. Udover

os unge var Steen Balsløv, Anna Hoyos

og hendes sønner Patrick og Krzysztof også

med os ude og spise middag. Det var en rigtig

hyggelig aften. Nogle af de ” lidt ældre

unge ” gik senere på bar med monsignor

Torbjörn Olsen og fik sig en øl. Det havde

alt i alt været en suveræn dag. Til messe med

tusinder af andre.

Den næste dag var meget rolig i forhold til

de andre. Programmet var ikke så fyldt, men

dagens højdepunkt var nok, da vi unge medhjælpere

fik lov til at bære offergaver frem

til den internationale messe i den underjordiske

kirke. Ikke alene var der 20 -25.000

mennesker, som stod og kiggede på, men

også resten af verden kunne man følge messen

direkte på nettet. Det virker stort og det

var det i den grad også, men vi var faktisk

slet ikke nervøse undervejs.

Om aftenen den samme dag blev valfartens

hjælpere inviteret til hyggeaften på hotellet

hos de pilgrimme, som boede der. Det var en

rigtig dejlig aften. Nogle tog sig endda mod

til at holde nogle taler, hvor de hver især udtrykte

deres kærlighed til valfartens deltagere

og Lourdes’ smukke gader og stræder.

Den følgende dag, mandag, var der de syges

salvelse, som foregik i Chapelle St. Joseph.

Efter de syges salvelse, skulle vi alle som et

symbol på medfølelse gå korsvejen igen;

men denne gang kunne de svage også være

med. Resten af eftermiddagen havde vi unge

fri. Tiden blev brugt til at besøge de steder,

Bernadette havde boet i noget af sit liv, men

også på noget souvenirshopping, hvor vi

20

købte gaver til familien. Dagen sluttede med

endnu en smuk lysprocession. Hjerterne

fyldt med dejlige minder. Tirsdagen startede

med en messe i Chapelle M. Kolbe. Her fik

nogle af os unge lov til at læse selvskrevne

forbønner op foran hele valfarten. Dernæst

var der mulighed for at gå i badene (Her renser

man symbolsk sin sjæl). De som ikke

havde lyst blev udenfor og bad rosenkrans.

Ventetiden til afskedsfesten, som skulle afholdes

senere på dagen, blev brugt til at

pakket lidt og få øvet til de forskellige indslag

til festen. Afskedsfesten var fyldt med

smil, latter, søde sager, sjove lege, sange,

bønner og ikke mindst glæde. Alle bidrog

med noget, og alle tog del, ligesom de gjorde

hele tiden under denne vidunderlige pilgrimsrejse.

Efter afskedsfesten blev der

yderligere pakket og gjort rent, inden dagen

afsluttede med vores sidste ubeskrivelig

smukke lysprocession for denne omgang.

Vores sidste minde i Lourdes for år 2011,

foregik i Bernadette kirken (Carmel-delen).

Det var en herlig messe; den gav os en slags

bekræftelse på, at alt det vi havde oplevet i

Lourdes ville fylde vores hjerter med glæde,

hver gang vi tænker tilbage på Den Nordiske

Valfart Til Lourdes 2011. Øv, bøv! Nu er det

hele DESVÆRRE slut. Vi skiltes ad i Kastrup

lufthavn, hvilket var sørgeligt og trist,

men samtidig så havde vi vores hjerter fyldt

med dejlige minder og fælles oplevelser.

Hvor er vi dog heldige og taknemmelige for

alle dem, som har bidraget med tilskud, støtte

og positiv energi, det betyder virkelig

MEGET. Det var en oplevelse for livet! Læs

mere om Lourdes og den nordiske valfart på

www.lourdes.dk.

Nathalia Dziadek, 9. B


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

I Lourdes hjalp alle hinanden

Nu påskønner jeg de mennesker, der er omkring

mig.

VALFART I starten var jeg som sædvanlig

lidt skeptisk indstillet angående, hvordan

turen til Lourdes ville blive. Men det overraskede

mig heller ikke, at det blev sådan en

god oplevelse. Denne tur viste mig, hvordan

unge og gamle kan slå sig sammen på en

måde, som jeg faktisk ikke havde tænkt på.

Og vi havde det sjovt i hinandens selskab.

De gamle vidste måske ikke så meget om

mobiltelefoner og computere og den slags,

men noget havde vi da at tale om. Alle var

søde mod hinanden, og selvom vi skulle tidligt

op om morgenen og gøre rent, var det

alligevel sjovt. Jeg fandt også ud af, hvordan

min mor klarede sit arbejde. Hvordan hun

selv står tidligt op om morgenen for at gøre

rent i skolens klasseværelser. Og når hun

De to arklers forfaere Monika Mikkelsen og Nathalia Dziadek.

Arklerne er venligst udlånt af Katolsk Orientering.

kommer hjem, klager hun ikke over, hvor

træt hun er. På den måde lærte jeg også at

sætte pris på de ting, andre mennesker gør

for mig. Jeg har lært, hvordan man skal påskønne

de mennesker, man har omkring sig.

Man hjalp til hele dagen, og der var altid noget

at gøre. I dag får man småpenge for at

give en ældre dame sin plads i bussen, når

der ikke er flere ledige. Men i Lourdes hjalp

alle hinanden. Da vinden blæste så meget, at

mit lys gik ud, kom der en italiensk kvinde

og tændte mit lys igen. Så gik hun bare videre.

Det var vidunderligt at se en hel masse

mennesker fra forskellige lande komme der

af den samme grund. Alt i alt vil jeg bare

sige tak, fordi I gav os en vidunderlig chance

for at opleve noget så stort. TAK.

Monika M. Mikkelsen, 8.C

21


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

4. klassernes lejrtur til Uldrupgård

Forrige mandag mødte vi forventningsfulde

op i skolegården kl. 8.15 med fuld oppakning.

Skolens bus blev hurtigt pakket og satte

i gang, mens vi vinkede til vores forældre.

En halv time senere ankom vi til Uldrupgård,

og sovepladserne blev fordelt. I pigesalen

nåede vi næsten ikke at få pakket ud,

før de fleste drenge var ude i skoven eller på

fodboldbanen.

Planen var, at vi skulle spise vores madpakker

nede ved vandet, men da det blæste alt

for meget, nød vi i stedet vores madpakker

på gården. Heldigvis klarede vejret op senere,

hvor vi gik op i skoven og spillede stratego.

Det var sjovt, men også lidt svært.

22

Efter aftensmaden havde vi underholdning,

som vi selv stod for. Der var mange sjove og

gode indslag. Så var det blevet sengetid og

blevet tid til, at vi selv skulle læse godnathistorie

i vores medbragte bøger.

Tirsdag morgen vågnede drengene tidligt.

De spillede fodbold, før pigerne havde fået

tøj på. Da vi havde fået tøj på, spiste vi morgenmad,

mens det regnede og tordnede. Efter

morgenmaden havde vi lidt fri, inden vi

skulle i gang med at være kreative. Vi skulle

arbejde med cykel slanger, som vi skulle lave

til smykker, og så sæbefiltede vi bolde ud

af farvet uld.

(Fortsættes på side 23)


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

(Fortsat fra side 22)

Til middag fik vi hotdog, og til aftensmad

fik vi rugbrød. Det synes vi var lidt skørt,

men det smagte godt. Tirsdag aften var der

igen underholdning. Derefter så vi film,

mens vi spiste popcorn og flødeboller. Dejligt

at det nu endelig var blevet sengetid, for

vi var noget trætte alle sammen.

Næste morgen pakkede vi sammen og blev

hentet af Thomas - alle godt brugte efter en

super god lejrtur.

Skrevet af:

Sally, Emma, Michelle

og Amalie fra 4. klasse

23


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

Stemningsbillede fra ”Syng Dansk”-dagen, oktober 2011

24


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

Første Kommunion og firmelse

Søndag den 22.4. 2012 modtog de katolske elever fra 3. årgang på Sct. Ibs Skole deres Første. Kommunion i

Sct. Josefs Kirke af fungerende sognepræst Jan Ophoff

Lørdag den 2.5. 2012 blev de katolske elever fra 7. årgang firmet i Sct. Josefs Kirke ved Biskop Kozon og fungerende

sognepræst Jan Ophoff

25


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

TAK til Linda Alminde, Jan Andersen og Birgitte Boesen

Sommeren 2012 blev det år, hvor hele 3 lærere ved afslutningen af skoleåret valgte at gå på

pension/efterløn.

Linda Alminde, Jan Andersen og Birgitte Boesen har tilsammen undervist på Sct. Ibs Skole i

106 år, og et utælleligt antal elever har nydt godt af deres engagerede undervisning og omsorg.

Linda, Jan og Birgitte har været meget loyale medarbejdere, der gennem alle årene har medvirket

til skolens stadige udvikling og har samtidig været med til at fastholde de gode Sct. Ibtraditioner.

Fælles for de 3 lærere er, at de har varetaget forskellige tillidshverv på skolen, blandt andet

har de alle 3 fungeret som lærerrådsformænd m/k i flere perioder.

Vi ønsker Linda, Jan og Birgitte al mulig held og lykke fremover.

Skolen fejrede de 3 lærere med en hyggelig personalefest fredag den 22.6. 2012 i Kilden .

26


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

27


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

BEVÆGELSE OG RO

Fire momentoptagelser fra kunsthistorien

Blandt de mange ting, jeg i tidernes løb har

samlet, befinder sig nogle små statuer hvoraf

to i bronze og en i et andet metal. De forestiller

den græske billedhugger Myrons Diskoskasteren,

hvoraf der befinder sig en udmærket

kopi i marmor i Museo al Termini i

Rom. Den siddende Hermes som befinder

sig på museum i Napoli, en lille kopi af Berninis

berømte statue David, som befinder sig

i Galleria Borghese i Rom, og til sidst en

kopi af Michelangelos David, som befinder

sig i Firenze.

Det er disse tre statuer, som vil være vore

vejledere. Undervejs vil vi også se på andre

forbilleder fra kunstens verden.

Indledning

Vi, som er så fortrolige med levende billeder,

kan næppe forestille os en verden, hvori

det var uhyre vanskeligt at fremstille billeder,

som udtrykte bevægelse. Og dog har

man aldrig opgivet at forsøge dette. Allerede

i de berømte vægmalerier i Lascaux i Frankrig

og i Altamira i Spanien (begge mellem

17.500 og 14.000 år gamle) kan man se, at

vore forfædre var betaget af dyrelivet i bevægelse.

De nåede en høj standard. Så høj, at

man i begyndelsen troede, at de var uægte og

lavet i moderne tid. Også hos babylonierne

og ægypterne ser vi talrige billeder, som

gengiver bevægelse. Ofte drejer det sig her

om jagt- eller krigsscener, hvor fyrstens

magt over menneske og dyr bliver forherliget.

Noget som samtidig er iøjnefaldende er,

at disse billeder er malet eller træder frem

som relieffer, men aldrig som fritstående statuer.

Statuer – tit gengivelser af guder og

fyrster – sidder eller står i ophøjet majestæt.

Rede til at blive tilbedt eller at modtage folk

28

i audiens. De opfordrer på en måde beskueren

til at bevæge sig. Man går hen til dem,

bøjer sig ned for dem, strækker hænderne ud

mod dem i tilbedelse. Således får vi en vekselvirkning

mellem billedet og beskueren. Vi

står stille og beundrer billedet i bevægelse

og bevæger os hen til billedet, som er i ro

eller statisk. Denne betragtning er naturligvis

meget sort hvid, og der kan påvises mange

nuancer i denne har påståede vekselvirkning,

thi vi bevæger os også hen til billedet som er

’i bevægelse’ for at kunne nyde det i ro.

BEVÆGELSE

Lad os her se på Diskoskasteren og Berninis

David. Først lidt historik.

Diskoskasteren

Denne statue, lavet af den græske billedhugger

Myron (ca.480-440 f.Kr.), er en af de

tidligste skulpturer i bevægelse. Den er lavet

ca. år 430, i den periode man kalder den

(Fortsættes på side 29)


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

klassiske (strenge) stil i den græske billedhuggerkunst.

Af denne statue består en del

romerske kopier, hvoraf nogle af de bedste

kan ses på Museo Massimo alle Terme i

Rom et stenkast fra Termini stationen.

David

Denne statue, lavet af Gianlorenzo Bernini

(1598-1680), blev bestilt af Scipio kardinal

Borghese (1577-1633) i 1623 og var færdig i

1624. Davids sammenbidte ansigtstræk er

angiveligt et selvportræt, som viser den unge

billedhuggers anstrengelse, når han bearbejder

marmorblokken for at skabe en skulptur.

Ved foden af David ligger det harnisk, som

han fik af Saul, men som var ham for stor.

Også Davids harpe ligger der. Harpen er

pyntet med en ørnehovedet, en henvisning til

Borghesefamilien.

En lille analyse

Diskoskasteren er afbildet lige før, han vil

kaste diskosen fra sig. Muskulaturen er

spændt, som om man hvert øjeblik kan forvente

et udbrud af kraft, der vil slynge diskosen

væk.

Davidstatuen kan ses fra forskellige synsvinkler.

Ser man på den fra højre, så kan

man tydelig se Davids bevægelser. Forfra

ses holdningen lige før han kaster stenen

mod Goliat. Ser man diagonalt på figuren,

vil man opdage en rytmisk balance mellem

bevægelse og ro. En øvelse man også kan

gøre ved Diskoskasteren.

Ser man nøjere på statuerne, vil man også se,

at de næsten har samme holdning. Venstre

ben er sat bagud således at tyngdepunktet er

højre fod. Venstre arm er bøjet foran den lidt

foroverbøjede krop, som lige skal sætte

kræfterne i at dreje til venstre og kaste diskosen

eller stenen. Der er dog også store forskelle.

Linjerne i diskoskasteren er lige og

rolige, mens de i Davidstatuen er nervøse og

urolige. Den ene statue er klassisk, mens det

andre stammer fra barokken. De bærer jo

kendetegnene af deres stilperiode. Men det

er her godt at bemærke, at det ene står i gæld

til det andet. Den klassiske græske stil stod

jo fadder til renæssancen og denne tid mundede

jo ud i barokken.

Sammenlign engang renæssancegavlene i

Rom (f.eks. Palazzo Farnese og gavlen på en

barokkirke i samme by (f.eks. Il Gesu, S.

Ignazio, Peterskirken), og man vil se og føle

det samme. Palazzo Farnese står på sin tur i

gæld til Colosseum.

29


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

RO

Her bliver vort udgangspunkt Den siddende

Hermes og Michelangelos udgave af David.

Den siddende Hermes

Den Siddende Hermes er lidt yngre end Diskoskasteren

(4.årh.f.Kr.). Originalen blev

fundet under udgravninger omkring den såkaldte

Papyrusvilla i begyndelsen af 1700tallet

sammen med mere end 90 marmor- og

bronzestatuer. Den kom først til Neapels

konges privatsamling i Real Museo Ercolanese,

hvorfra den i 1805 kom til Palazzo

degli Studi det senere Museo Archeologico

di Napoli. Under Anden Verdenskrig kom

den til Tyskland, men vendte i 1947 tilbage

til Neapel. En bronzekopi af statuen har siden

1902 stået i Ørstedparken i København.

Den forsvandt i 1995, men blevet fundet

igen på bunden af søen i parken i 2010.

Michelangelos David

30

Michelangelos David står i dag på Galleria

dell’Accademia i Firenze. Den blev lavet

mellem 1501 og 1504 og var oprindelig bestemt

til at stå på domkirken i Firenze. Statuen

er stor. Den måler 5 m. og 17 cm. Der

står en kopi i bronze lige foran Statens Museum

for Kunsts afdeling for Gipsafstøbninger

på havnefronten i København. Statuen

viser tilbage til antikken og gælder i verden

som et skønhedsideal. Men Michelangelos

David udviser også intellekt. Og hermed

henviser han til det gamle græske udtryk: En

sund ånd i en sund krop.

Sammenligning

Hermes var de Olympiske guders sendebud

og således en travl gud. Og lad det netop være

han, som her er afbildet, mens han hviler

sig. Han sidder på en sten. Venstre ben bagud

og højre ben strakt ud mod beskueren.

Venstre arm hviler på venstre lår, mens højre

hånd finder støtte på selve stenen. Han har

en indadvendt blik. På fødderne har Hermes

vingede sandaler. (Når han bringer et budskab

ud, flyver han af sted).

Davidstatuen står i kontrapost 2, det vil sige,

at vægten er på det ene ben, og man kan se

diagonaler i hofte- og skulderparti. Kontrapost

kaldes også ’Stand- und Spielbein’.

Begge statuer gengiver et øjeblik af ro. Og

dog foregår der en del aktivitet. David udviser

således aggressivitet, noget man kan se

på de udspillede næsebor og det glødende

blik i øjnene. Det er altså stilhed før storm,

thi snart skal han i kamp mod Goliat.

Hermes giver det indtryk, at han hvert øjeblik

kan rejse sig og genoptage sine opgaver.

Roen er udgangspunktet for aktiviteten, for

den kommende bevægelse. Igen den fornævnte

vekselvirkning mellem ro og bevægelse.

Fuldstændig ro kan kun gengives, når


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

man afbilder døde ting. Gengivelsen af det

levende. Det være sig planter, dyr eller mennesker

vil altid have disse to elementer i sig.

En bevægelse kan ikke fortsætte ind i det

uendelige. Den falder til ro på et vist tidspunkt.

Og som sagt leder ro til bevægelse.

Panta rei, skrev den gamle græske filosof

Heraklit (540-480 f.Kr.). Alt ændrer sig, udvikler

sig, bevæger sig. Og dette er forsøgt

belyst i denne artikel.

Raymond Minnaert

31


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

Skolepatruljen i Tivoli d. 13 juni

32


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

Eventyret om Lauges motorcykel

Er der overhovedet nogen forbindelse mellem

kronprinsens og Caroline Wozniackis

motorcykler og Sct. Ibs skole?

Umiddelbart et tåbeligt spørgsmål, men ikke

desto mindre er svaret: Ja, det er der. Og forbindelsen

er: Uffe Lauge Jensen, tidligere

elev på Sct. Ib.

Uffe Lauge Jensen er født i 1973, og han

kom fra en kommunal skole og startede på

Sct. Ibs skole i 7. klasse. Han siger selv, at

han havde spildt de foregående 6 år med ingenting,

og han havde absolut ingen kundskaber

i hverken dansk eller regning. Han

kunne dårligt nok skrive sit eget navn, en

måske lidt overdreven bemærkning. Men i

dag kalder Uffe sig selv en rod, der startede i

7. klasse.

Sct. Ibs skole har en kristen baggrund, og da

selv en rod tror på et eller andet foroven, accepterede

Uffe mødet med Fadervor og morgensangen

som noget naturligt. Som Uffe i

dag udtrykker det: Skolen har en hyggelig

vinkel til kristendommen.

Uffes forældre erkendte, at der var et problem,

og de traf en beslutning, der ændrede

deres søns liv. Uffe siger selv, at hvor andre

forældre, der sender deres børn i betalingsskole,

bare betaler af kontantbeholdningen,

så måtte hans forældre spare op af den løbende

indkomst, for at han kunne skifte skole.

Men det blev en helt ny tilværelse. Han

var måske stadig en rod, men nu talte næverne

ikke mere. Han fik specialundervisning,

og da han forlod Sct. Ibs skole fra 10. klasse,

var det en dreng med kundskaber og selvtillid,

så nu kunne verden bare komme an.

Allerede i det sidste år på skolen havde Uffe

interesseret sig for mekanik og specielt motorcykler,

så når klassekammeraterne interesserede

sig for øl og piger, så fandt Uffe et

sted i Danmark en gammel Indian motorcykel

fra 1939, som han købte og fik hjem i

ikke mindre end 16 papkasser. Det gav et

grundigt indblik i, hvordan en veteranmotorcykel

skulle samles.

Interessen for skruer og maskiner gjorde, at

Uffe kom i lære som entreprenørmekaniker.

33


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

Uffe Lauge Jensen ved den mink-beklædte, diamantbesatte model

Alt så fornuftigt ud lige indtil den dag i

1992, hvor en modkørende 89 årig bilist kørte

ud foran Uffe. Resultatet, Uffe blev 20 %

invalid og kunne ikke færdiggøre sin uddannelse.

Og et nyt kapitel i Uffes liv kunne begynde.

Først tog han den et-årige EFG på

handelsskolen. Derefter rejste han rundt i

verden, både i Østen og Australien, men altid

havde han øje for de der veteranmotorcykler,

som han efterhånden kendte så godt.

Det blev så stor en passion, at han i 1998

etablerede sig som selvstændig med handel

af disse veteranmaskiner, f.eks. Triumph og

Ariel, der blandt andet blev købt i Canada,

og det blev til 25 solgte indtil 2002, hvor han

købte bolig og værksted i Gedved.

34

Samtidig med, at Uffe flytter til Gedved og

indretter værksted og forretning i den gamle

værkstedsbygning på Egebjergvej, etablerer

han forhandling af brugte Harley Davidson

motorcykler. Indtil 2008, der bliver et nyt

vendepunkt i Uffes liv, sælger han 622 brugte

Harley'er.

Men der er mange om buddet, så fra 2004

fødes ideen om, at der kan opfindes en dansk

motorcykel. Færdselsstyrelsen meddelte Uffe,

at hvis man vil have en ombygget lovlig

motorcykel, så skal man blive producent.

Ikke siden 1959, hvor den sidste Nimbus

blev produceret, er der fabrikeret en dansk

motorcykel.


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

Uffe Lauge Jensen fortæller gerne om de

besværligheder, han har måttet gennemgå,

før han nåede frem til endelig godkendelse

af de motorcykler, han producerer i dag. En

Lauge cykel består af 600 dele, der alle skal

overholde standarder, tolerancer og måleresultater,

beskrevet på 10.000 sider i manualer

fra et tysk godkendelsesinstitut.

Et nyt vendepunkt i Uffes liv var etableringen

af Lauge Jensen motorcykler i et nyt industriområde

i Løsning direkte ved motorvejen.

Her har han fået 2.400 m2 til rådighed

fordelt på 2.100 m2 på fabrik/værksted og

300 m2 på kontor og salg. Umiddelbart skulle

man tro, det var ideelle forhold, men Uffe

er blevet realist. Han laver dyre motorcykler.

Han laver håndarbejde. Og kapaciteten i

hans nuværende lokaler er 30 til 40 stk. individuelle

produkter pr. år. Kan man leve af

det? Hvor mange unikaer af disse motorcyk-

Wayne Rooney viser stolt sin nye Lauge Jensen motorcykel frem

ler med kundernes egne ”brands” indbygget

i modellen kan markedet bære?

Uffe ved godt, at valget står mellem det klientel,

der vil have deres helt egen model af

en motorcykel, og de kunder der kan ”nøjes”

med en serieproduceret Lauge Jensen model

af høj kvalitet, men hvor der skal produceres

og sælges 500 cykler om året.

Lauge Jensen motorcykler er solgt til Kronprins

Frederik og til Caroline Wozniacki og

til andre berømtheder. Dn kendt engelske

fodboldspiller Wayne Rooney er den seneste

modtager, og et eksemplar kørte med i Giro

d'Italia løbet i Danmark. Specialmodeller,

bl.a. en minkbetrukket model med diamanter,

har været anvendt til udstillingsbrug, og

Lauge Jensen motorcyklen er blevet et verdenskendt

navn i Danmark.

35


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

36

Den tidligere Sct. Ib elev har via de forskellige

vendepunkter fået indfriet mange af de

drømme, han har haft. Men han er blevet lidt

mere ydmyg i sin opfattelse af verden. Som

han udtrykker det: Livet er fra barnsben fuldt

af visioner, ønsker og forventninger, men det

er bare en falsk illusion. Det er bundlinien,

der tæller.

Uffe Lauge Jensen er nået langt fra den dag,

han startede på Sct. Ib. Livet har givet ham

mange succesoplevelser, og tiden på Sct. Ibs

skole i Horsens har været med til at give

ham en god ballast, men visioner og drømme


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

er ikke nok. Der skal også hårdt arbejde til,

og Uffes konstatering af, at det er bundlinien,

der tæller, fortæller vel egentlig bare, at

alt har sin pris.

Uffe bor i dag sammen med sin 10 år gamle

hund i privatboligen i Gedved.

bogo

Skolelederen er ikke den heldige ejer af en Lauge Jensen motorcykel, men har med stor fornøjelse prøvekørt

en.

37


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

38


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

39


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

Afgangselever 9. A

Forrest fra venstre:

Maria Kim My Nguyen, Kristina Bækgaard Redzin, Clara Thygesen, Cecilie Residi Møller,

Julie Holck Aarup Pedersen, Caroline Isabella Kromann de Blanck.

Midten:

Lærer Birgitte Boesen, Julie Lundgaard Pedersen, Sarah Skov Hertz, Danny Dinh Vo, Jeppe

Kejlberg-Jansson, Caroline Stensgaard, Kamilla Hovedskov, Ann Cathrine Kallehave

Larsen, Andreas Leth Ravnsborg.

Bagerst:

Josephine Dahlgren Bruun, Laura Skjelmose Birkwald, Line Kjølhede Hansen, Lucas Ekman

Jørgensen, Jakob Ingemann Due Steffensen, Casper Bogh Larsen, Alexander Wilhelmus

Geven, Lasse Cosmus Mondrup Olesen.

Ikke med på billedet: Steffen Ashcroft

40


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

Afgangselever 9. B

Forrest fra venstre:

Frederik Ingemann Jensen, Line Jensen, Mark Quist Krogh, Emma Bryø Lægaard, Anne

Marie Andersen, Sebastian Laborn Dencker Hansen, Lana Phuong Nguyen.

Midten:

Lærer Jana Lyng Kruse, Katrine Roved Høj, Natascha Christiansen, Alberte Kvium, Peter

Ly Dai Cao, Marie Callø Gjøl, Sebastian Hjerrild Jensen, Simone Jamehmanesh Larsen.

Bagerst:

Malene Nielsen, Mathias Nordahl Andersen, Behnam Pariz, Emma Nørgaard, Markus Jacobsen,

Mattias Schow-Madsen, Nathalia Dziadek, Stefan Nielsby, Steffen Schmidt Lorenzen.

41


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

Afgangselever 9. C

Forrest fra venstre:

Helle Helding Jensen, Julie Lund Møller, Annabella Pløen Sivertsson, Kathrine Rudy Vinther

Boldsen, Laura Borum, Cecilie Hersted Svensson.

Midterst:

Lærer Kasper Haahr Mortensen, Christian Jeppe Thomsen, Thea Hald Simonsen, Kristoffer

Vittrup Foged, Mathilde Celine Marz Hoelgaard, Rikke Jenner Jensen, Line Hauritz, Julie

Kristina Barrit.

Bagerst:

Katrine Lyager Kaspersen, Emil Klitsgaard Madsen, Mathias Grand Arntoft Hansen,

Jonas Precht Lindberg, Kristian Brandt Sørensen, Lasse Fogh Schrøder, Mads Juhl Hansen,

Henriette Nørgaard, Sif Tylvad Linde.

Ikke med på billedet: Jacob Meding Nagstrup

42


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

Afgangselever 9. D

Forrest fra venstre:

Simone Akhila Mouritsen, Nathalia Rüger Jepsen, David Nhan Thien Nguyen, Melissa Rasmussen,

Saumia Karuvalthamby, Sofie Murmann Olesen.

Midterst:

Lærer Robin Bjørnskov, Isabella Rathjen, Julie Baggesgaard Hansen, Morten Elkjær Tønnes,

Kasper Aarup Pedersen, Sofie Strand Blicher, Rasmus Egholm Nielsen,

Nicklas Theodore Bentsen, Sarah Jensen.

Bagerst:

Katrine Hebsgaard Knudsen, Søren Gustav Lindstrøm Gleerup, Søren Kjærgaard Rasmussen,

Phileas Krustrup Lyng Pedersen, Kristoffer Dilbjerg Jensen, Anne Rudbæk Toft Nielsen,

Christina Benzel Terkelsen, Mathias Heide Ankjær.

Ikke med på billedet: Daniel Alex Pedersen

43


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

Afgangselever 10. A

Forrest fra venstre:

Tenna Hvilsted Jensen, Kathrine Dyrmose, Sarangan Rajenthram, Charlotte Matz, Sandy

Nhi Pham Dao.

Midterst:

Lærer Kasper Haahr Mortensen, Markus Skøtt Clausen, Marie Louise Baagøe, Rasmus Hansen,

Julie Bøge Sørensen, Kasper Sørensen, Camilla To Huynh

Bagerst:

Cecilie Schmidt, Daniel Tomàs Follmann, Benjamin Pinnerup Jonsson, Stephen Høegh Mortensen,

Simone Hvilsted Rasmussen, Janus Høgsberg Pedersen.

Ikke med på billedet: Astrid Tillisch, Laura Bundgaard, Daniel Steen Andersen, Frederik

Rask Høgh Jensen.

44


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

Afgangselever 10. B

Forrest fra venstre:

Emma Cecilie Nørgaard Christensen, Merve Polat, Seyda Denizhan, Cecilie Brinch Møller,

Shimram Gorges.

Midterst:

Lærer Dennis Reichstein Hansen, Alihan Denizhan, Tanja Juel Thorøe, Arnor Finnur Sveinbjornsson,

Michael Holst Nielsen, Andreas Johannes Watson, Lea Hyldgaard Andersen.

Bagerst:

Henrik Klærke Jensen, Tobias Lønbæk Hahn Christensen Peter Klærke Jensen, Christian

Rammekjær Pedersen, Stephanie Andersen, Frederikke Møller Jespersen.

Ikke med på billedet: Mads Bruno Andersen, Ali Steinlein Ashar, Martin Korr Gregersen

45


KONTAKT - Juni 2012 Sct. Ibs Skole

46


Sct. Ibs Skole KONTAKT - Juni 2012

Per Ipsen: 86 56 03 03/20 87 03 18

Sange forfattes

47

More magazines by this user
Similar magazines