Begynderlæsning_OS - Skoleporten Outrup Skole

outrup.skole.dk

Begynderlæsning_OS - Skoleporten Outrup Skole

Begynderlæsning

Outrup Skole

Forældreinformation


Hvad er læsning:

Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst

flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

spørgsmål om at kunne forstå det, man læser.

Afkodning er det, der sker, når læseren tyder de enkelte ord.

Afkodning handler altså om den tekniske side af læsningen. At

blive en god læser forudsætter, at afkodningen sker automatisk.

At afkodningen sker automatisk vil sige, at eleven ikke behøver at

stave sig gennem hvert ord, men med det samme kan se, hvad der

står. Man skal have set et ord rigtig mange gange, før man med det

samme kan læse ordet. Det vil sige, at man skal læse meget for at

møde ordene mange gange, altså har man behov for mange

gentagelser. Når teknikken først er indlært, er det mængden af

øvelse og træning, der bestemmer, hvor god man bliver.

En begynderlæser bør læse

20 minutter om dagen.

Læsning er mere end Afkodning. Man skal også forstå hvad det er

man læser, det er det man kalder læseforståelsen. Læseforståelsen

opstår bl.a. ved at man danner sig forestillingsbilleder af det, der

skrives om i teksten. At man kan forbinde handlingen med noget,

man kender i forvejen.

Side 1


Det er meget vigtigt, at barnet er glad / motiveret for at læse.

Læsning kræver motivation. Det er derfor vigtigt at barnet får

støtte og opmuntring når han/hun skal lære at læse. Gode læsere

ved, at teksten kan være interessant og oplysende. De ved også,

hvorfor de læser.

Det er naturligvis i skolen, barnet skal have sin læseundervisning.

Som forælder (den voksne) er du dog en vigtig medspiller.

Sammen kan du og skolen vise barnet, at læsning er en fælles og

vigtig sag.

Hvad kan jeg som forælder gøre?

Du kan være med til at give dit barn gode forudsætninger for at

lære at læse ved at:

Side 2


• Læse højt for dit barn.

• Skabe en god og hyggelig atmosfære

omkring læsningen.

• Vise interesse for dit barns læsning, samt

give tid og ro til ca. 20. minutters læsning

dagligt med dit barn.

• Rose barnet for de fremskridt, der gøres

undervejs.

• Stille passende krav til dit barn og stoppe

læsningen før det bliver surt.

• Dit barn ser dig læse (i avis, tidsskrifter,

annoncer, bøger).

Side 3


• Gå på biblioteket med dit barn.

Lyt

• Fortæl selv og lyt til dit barns historier

• Fortæl selv og lyt til dit barns vittigheder

• Lær rim og remser udenad

• Digt nye rim og remser sammen med dit barn

• Snak bagvendt og lad tungen slå knuder

• Smag på lyde i bogstaver, ord og sætninger

Barnets læsning

Råd, når barnet læser for dig:

• Kig på titel, illustrationer og indholdsfortegnelse.

I starten læser du mest. Når dit barn begynder at kunne læse

lidt, kan I skiftes til at læse højt. Senere kan han/hun selv

læse.

• Snak om personerne i teksten og hvad der sker. Snak om/gæt

på, hvad teksten handler om, før den læses.

Side 4


• Den voksne læser evt. de første 6 linjer højt for barnet. Peg

under det første bogstav i hvert ord. Barnet læser de samme

linjer, mens han/hun peger.

Hvis dit barn går i stå under sin læsning, pga. et ord, som han/hun

ikke kan læse, kan du forsøge at hjælpe dit barn videre ved at

benytte en af nedenstående strategier og spørge om følgende,

afhængig af tekstens sværhedsgrad i forhold til barnet:

o Hvad tror du, der skal stå?

o Hvad kan du gøre, for at finde ud af

det?

o Kan du hente hjælp/gætte det ud fra

billedet eller tegningen?

o Kan du finde den første lyd (og udtale

den) i ordet (forlyd)?

o Kan du se på de første bogstaver i ordet

(første stavelse)?

Side 5


o Kan du læse sætningen forfra

o Kan du prøve at gætte ud fra

sammenhængen?

o Kan du stave hele ordet evt. stavelse

for stavelse

o eller du kan sige ordet

Det hjælper ikke barnet, at den voksne siger: ”Kan du da ikke

høre, at mor begynder med æm og far begynder med æf?”

Det forvirrer blot barnet. Lad det lytte til ordet [mmmmor] eller

[ffffar] - overdriv gerne udtalen.

Nu ved barnet at lydene [fff] og [mmm] har et navn – (nemlig f: æf

og m: æm.)

Fortsæt på denne måde, men overlad det mere og mere til barnet

selv at anvende de forskellige strategier.

Afbryd kun ved fejllæsning, hvis det ødelægger forståelsen. Snak

hellere om de svære ord bagefter.

Side 6


Skrivning:

At skrive er også en vigtig vej til læsning. Læsning og skrivning

understøtter gensidigt hinanden.

• Lad dit barn skrive små huskesedler, små historier, postkort,

beskeder og lignende og bed ham/hende om at læse det

skrevne højt.

Skriv f.eks.

• Invitationer, beskeder, Huske- og ønskesedler

• Sms-beskeder

• E-mails

• Postkort

• Ord og fortællinger til tegninger

• Familiedagbog med tegninger

• Feriedagbog med fotos, udklip og tegninger

• Lav barnets egen dagbog

Side 7


Man lærer at læse ved at læse!

• Sørg for tid og ro til læsning

• Barnet kan evt. pege på det ord, det læser

• Læselektien bør læses mindst 3 gange (mange gentagelser er

vigtige for begynderlæseren)

• Øv på et tidspunkt, hvor dit barn er frisk

Husk:

• Børn, som får læst højt hver dag, bliver ofte gode læsere.

• Børn, som læser både i skolen og i fritiden, bliver ofte gode

læsere.

• Børn, som har let adgang til bøger både i skolen og

derhjemme, ofte bliver gode læsere.

Hvad kan du gøre, hvis læsningen er en daglig ”kamp”?

Læsningen skal helst være en rar oplevelse for både barn og

voksen.

Kniber det med at komme i gang med at læse eller at få læst, kan

man stille et minutur til at ringe efter ca. 20 minutter. Når uret

ringer, stopper man med læsningen, med mindre barnet gerne vil

læse mere. Det gør det lettere at overskue opgaven for barnet.

Side 8


At finde de gode bøger

Der er mange velegnede bøger til begynderlæsning. Dit barn

kommer på skolebiblioteket hver uge. På skolebiblioteket er der

mulighed for at låne fem bøger hver uge.

Læs gerne noget forskelligt, f.eks.:

• Tegneserier

• Lette fagtekster

• Skilte og reklamer

• Undertekster i TV (når barnet kan følge med til det)

Husk også at læse højt for dit barn – også efter det selv har lært at

læse.

Når dit barn læser andre bøger

Her er nogle tips, som forældre kan gøre brug af, når barnet læser

andre bøger. Brug kun et par af dem ved hver enkelt bog.

Side 9


Før læsning:

- Se forsiden

- Se bagsiden

- Læs overskrifter

- Se billeder

- Snak derefter om, hvad teksten mon handler om

Under læsning:

- Stil spørgsmål til teksten

- Lad dit barn stille spørgsmål til teksten

- Del teksten op i små afsnit sammen med barnet

- Lad dit barn gætte på, hvad der videre sker

- Afbryd ikke, hvis barnet læser fejl, kun hvis det

ødelægger forståelsen

- Snak om de svære ord bagefter

- Lad barnets lyst bestemme tempoet

Efter læsning:

- Snak om, hvad teksten handlede om

- Hvis teksten har en klar rækkefølge, list disse op i

nummerorden eller lav / tegn en tidslinje

- snak om de svære ord

- Sammenlign det, barnet allerede ved, med det nye, I

møder i teksten

Ovenfor er der nævnt en række strategier, som I kan benytte

derhjemme. Strategierne er nævnt i en tilfældig rækkefølge. Det er

vigtigt du og dit barn vælger den strategi, der passer bedst for

Side 10


ham/hende i situationen. Barnet behøver ikke bruge samme

strategi hver gang.

Nogle typer spil kan også benyttes til at vække læselysten:

• Billedlotteri, Ordlotteri, Bogstavlotteri, krydsord, memory med

ord og billede

• Computerspil, f.eks. Pixiline, ABC.dk

• Alderssvarende brætspil, hvor der er indlagt spørgsmål

undervejs

• Lav selv ordkort med familiens navne, kæledyr, livretter m.m

og spil f.eks. vendespil og Domino

Med venlig hilsen

Eva Rødgaard Nielsen

Læsevejleder, Outrup Skole

Side 11

More magazines by this user
Similar magazines