Når gården går i arv side 2-4 God økonomi i træpiller de blå ... - Statoil

statoileconordic.dk

Når gården går i arv side 2-4 God økonomi i træpiller de blå ... - Statoil

Landbrug

JUNI 2001

Når gården

går i arv side 2-4

God økonomi

i træpiller de blå sider

Vejrvarsling

før og nu side 6-7


2

Synergi Transport 2001

Generationskløft?

En af mine bekendte fortalte mig en

dag om sin fætter - Søren. Søren skulle

overtage sin fars bedrift da det fysiske

arbejde begyndte at blive for tungt,

de i marken og i staldene. Og så

havde det hele tiden ligget i luften at

sønnen skulle overtage. Men det gik

ikke helt så glat som det kunne. For sønnen

havde helt andre idéer om dét at

drive landbrug. Blandt andet ville han

omlægge til økologi. Og selv om faderen

i princippet havde sluppet tøjlerne,

havde han svært ved at acceptere det,

for han havde jo altid gjort det godt.

Helt sikkert. Historien fortæller blot

noget om hvordan verden er foranderlig,

og hvordan to generationer selv i

samme familie kan opleve verden meget

forskelligt.

Om far og søn er kommet bedre overens

nu, ved jeg ikke. Men historier om generationer

der mødes - på denne måde -

kan også være gode! Og vi bringer

netop én af de gode historier i denne

udgave af Synergi - og håber at den

sammen med de andre artikler vi har

udvalgt, kan give dig et input du kan

bruge på den ene eller den anden måde.

Har du selv en historie om en bedrift der

er gået i arv fra generation til generation

- en historie som måske har en skæv

vinkel, en overraskende pointe eller en

pudsig slutning, så må du meget gerne

maile den til mig på dkam@statoil.com

Karsten Munk

Segmentchef, Landbrug

Magasinet SYNERGI

Udgives af STATOIL Energi

Sankt Annæ Plads 13

1298 København K

Telefon 33 42 42 00

Fra far til søn…

Af Hans Rømer

de Holger Mikkelsen, 35,

og hans far Nis Mikkelsen,

64, er enige om, at et generationsskifte

på en gård

er besværligt. Det var det

de i 1999, da Holger som

den ottende generation

blev ejer af slægtsgården

”Nørgård” uden for Simmersted

i Vojens Kommune.

Og det var det såmænd

også, da Nis i 1965 overtog

gården efter sin far.

Da Holger skulle overtage gården i

1999 blev det grundigt forberedt.

Gården skulle ikke drænes for mere

kapital end strengt nødvendigt, så

Holger fortsat havde mulighed for

at realisere nogle af sine ambitioner.

Inden han overtog, havde han drevet

gården i knap 2 år som forpagter

– en tid som bl.a. blev brugt til at

renovere staldene og til at forberede

overtagelsen. Modellen for generationsskiftet

blev skruet sammen i

samråd med deres økonomiske

konsulent i landboforeningen.

Tiden var inde

Nis sidder som borgmester i Vojens

– nu på fuld tid, og han stiller op til

valget igen til november. Det politiske

arbejde har altid haft hans store

interesse. I mange år kunne det

politiske arbejde godt forenes med

arbejdet på gården, da der altid har

været ansat en medhjælper. Men

efter genvalget til borgmesterposten

i januar 1998, følte han, at tiden

var inde til næste generationsskifte.

”Der har været tradition for, at ældste

søn i familien overtog gården,

uden at det dog har været en forpligtelse.

Sådan var det også for mit

vedkommende. Da jeg havde været

i militæret, rejste jeg til Canada,

hvor jeg arbejdede i seks år. Jeg

kunne være blevet derovre, men så

kom der brev fra far. Så var jeg klar

over, at nu var det min tur til at

overtage gården.”

I de godt 35 år, Nis havde gården,

gennemgik den en omfattende modernisering

og mekanisering. I 1976

lagde en brand staldbygningerne i

aske, og i forbindelse med genopbygningen

benyttede han lejligheden

til at bygge nye, moderne stalde.

Det gjorde gården dobbelt så stor

og dermed mere rentabel, og det var

en rigtig satsning. Da var driften også

lagt om fra kreaturer til fedesvin,

og det var en veldreven gård med

produktion af baconsvin og agerbrug,

der stod klar til næste generation.

Efter generationsskiftet bor Nis og

hans kone på en ejendom 5 km fra

Nørgård. Huset blev oprindelig købt

til hans forældre, da de flyttede fra

slægtsgården.

Stor administrativ

byrde

I dag står Holger suverænt for driften

af Nørgård. Hans baggrund for at

drive gården er imidlertid forskellig

fra mange af hans jævnaldrende.

Efter endt landbrugspraktik valgte

han ikke en teoretisk landbrugsuddannelse,

men uddannede sig i stedet

til civiløkonom, hvorefter han i

fire år underviste på Asmildkloster

Landbrugsskole ved Viborg.

”Jeg vidste hele tiden, at jeg havde

muligheden, men ikke var forpligtet

til at overtage gården,” fortæller

Holger. Men jeg havde også andre

muligheder i kraft af min uddannelse.

Min universitetsuddannelse

har intet med landbrug at gøre, men

med de krav, der i dag stilles i moderne

landbrug, er det helt klart en

fordel med den økonomiske og juridiske

indsigt. At drive landbrug i dag

har langt mere med økonomi at


gøre end tidligere. Regnskabet har

altid været der, men i de seneste år

er det administrative arbejde blevet

meget voldsomt med bl.a. journalføringer

af sprøjteplaner og gødningsplaner.

Det er langt mere kom-

Gårdens historie går tilbage til engang

i 1700-tallet. Den lå som så mange

andre gårde inde i Simmersted, men

blev i 1839 flyttet ud, fordi der var

mulighed for at få mere jord. Det var

i samme forbindelse, gården fik sit

nuværende navn, da den blev landsbyens

nordligste gård.

pliceret end da far startedegården,

og meget arbejde foregår ved

computeren.”

Siden Holger overtog gården er der

sket en række ændringer. Den væ-

sentligste er, at han selv står for

mange af de administrative opgaver

så som hektarstøtte ansøgninger,

gødningsplaner og effektivitetskontrol

som før blev lavet af landboforeningen.

Fortsættes...

3

Synergi Landbrug 2001


4

Synergi Landbrug 2001

Fra far til søn…

... Fortsat

Nødvendigt at udvide

”Jeg vil udvide produktionen. Det

er en ganske naturlig udvikling som

altid har fundet sted, og det er

ganske enkelt nødvendigt for bare

at holde trit med inflationen. Kan

vi ikke få mere for vore varer, må vi

producere flere af dem,” siger

Holger, og Nis er enig i denne

betragtning.

Landbruget er underlagt mange

love og restriktioner. Far og søn kan

sagtens blive enige om, at nogle af

dem er i orden. De synes imidlertid

ikke, at alle restriktioner er lige

gennemtænkte. Nogle ligner for

meget skrivebordsløsninger og politiske

kompromiser. Bl.a kravet om

efterafgrøderne og indskrænkning

af brugsretten langs vandløb uden

nogen form for kompensation.

Selv om Nis nu helliger sig sit borgmesterjob,

følger han interesseret

med i, hvordan Holger driver gården.

Han kommer også af og til og giver

en hjælpende hånd f.eks. i forbindelse

med høsten. Han er også godt

tilfreds med Holgers måde at drive

gården på, men kan naturligvis ikke

dy sig for ind imellem at komme

med nogle velmente råd.

”Jeg lytter,” siger Holger, ”og så gør

jeg, hvad jeg selv synes er rigtigt.”

Nogle gange er det rigtigt, hvad

hans far siger, men ikke altid!

I otte generationer har Nørgård været i slægtens eje. Det har aldrig været nemt at

gennemføre et generationsskifte, og det er bestemt ikke blevet nemmere med tiden,

mener de seneste to generationer på Nørgård, Nis og Holger Mikkelsen.


Mange muligheder

for at spare brændstof

Af Britt-Ea Jensen, Forskningscenter Bygholm

Traktoren er en brændstofsluger

af format på mange

bedrifter. Men det er faktisk

muligt at spare på de

dyre dråber – du kan selv

vælge hvordan.

Det er ikke et spørgsmål om at have

en splinterny traktor og dyre, nye

redskaber, hvis man gerne vil sætte

gårdens brændstofforbrug ned.

Afhængigt af temperament og af

hvilken type bedrift, man har, er der

mange muligheder, lige fra de indlysende

som at sørge for regelmæssig

vedligeholdelse, til de mere

spidsfindige som at beregne det optimale

dæktryk i forhold til opgave

og underlagets beskaffenhed.

Forskning i

brændstofbesparelser

Forskningscenter Bygholm under

Danmarks JordbrugsForskning har

bl.a. til opgave at afprøve materiel

til jordbruget. Her har forskerne både

i teori og praksis afprøvet traktorers

brændstofbehov ved forskellige

opgaver under forskellige forhold.

Stor forskel

mellem bedrifterne

”På de fleste landbrug skulle det

være muligt at nedsætte forbruget

af brændstof med 10-20%,” siger

seniorforsker Villy Nielsen, en af de tre

forskere, som har undersøgt sagen.

”Men det afhænger en del af, hvilke

maskiner man har, hvordan ens ejendom

er indrettet osv. Desuden kan

der være stor forskel på, hvordan arbejdet

gården prioriteres og planlægges.

En del af de muligheder for

besparelser, vi har fundet, vil let

kunne benyttes på én bedrift, men

vil ikke kunne bruges på naboejendommen.

Men der er mange måder

at spare på, og jeg er nu ret sikker

på, at alle vil kunne finde flere muligheder,

der passer netop til dem!”

Op til 25% besparelse

Forskerne har opstillet et katalog

over mulighederne og beregnet den

procentvise besparelse. Besparelsen

må nødvendigvis være anslået, da

materiale, vejr, jordbundsforhold, afgrøde

osv. vil spille ind. De skønnede

besparelser går fra 3%, bl.a. ved

brug af differentialspærre, og helt

op til 25% ved pløjning.

Pløjning: En af de

mest brændstofkrævende

opgaver

Pløjning er ikke alene en meget tidskrævende

opgave, pløjningen kræver

også meget brændstof, og her

vil en reduceret pløjedybde kunne

mærkes. Det samme vil en tilpasning

af ploven til det pågældende stykke

arbejde – en lang, skruedrejet muldplade

ved hastigheder over 7 km i

timen er klart at foretrække for en

stejlstillet. Og her kommer forskellen

mellem de enkelte bedrifter ind; ikke

alle kan eller vil skifte muldplader,

’bare’ for at spare brændstof! Men

der er mange andre muligheder at

vælge imellem, lige fra at stoppe

motoren ved arbejdspauser til at

sørge for en korrekt indstilling af

motorens brændstofsystem.

Få en

oversigt over

besparelsesmulighederne

Sammen med korte forklaringer

på emner som hjulbelastning,

hjulslip og energibalance i traktoren

er de mange besparelsesmuligheder

samlet i en tryksag

fra Danmarks JordbrugsForskning:

Brændstofbesparelser ved traktorkørsel,

af Frode Guul-

Simonsen, Villy Nielsen og Niels

Peder Madsen.

Tryksagen indgår i serien Grøn

Viden Markbrug, nr. 204. Den

kan bestilles på tlf. 89 99 16 15,

fax 89 99 10 40 eller

www.agrsci.dk/publikation.

Prisen er 20 kr. inkl. moms og

forsendelse.

5

Synergi Landbrug 2001


6

Synergi Landbrug 2001

Fra kalenderstav

til supercomputer Af

Er der noget vi danskere

elsker at snakke om, så er

det vejret. Og er der noget

vi er usikre på, så er det,

hvordan vejret vil arte sig

de næste par dage. Vi gætter

selv en gang i mellem,

men i dag har Danmarks

Meteorologiske Institut

oftest informeret os på forhånd,

og det er vi glade for.

DMI’s vejrforudsigelser tjener flere

meget vigtige formål, og specielt for

landbruget har DMI betydning. Det

skyldes, at den løbende drift og

ressourcedisponering ofte afhænger

af vejrudviklingen. Sådan har det

naturligvis altid været, siden vi begyndte

at opdyrke jorden. Forskellen

på før og nu er bare, at DMI ikke

altid har kunnet hjælpe til med den

løbende planlægning på landbrugene

i Danmark.

”Er storken ikke

kommet den 3. april,

bliver det et

dårligt vækstår”

Inden DMI blev stiftet i 1872 på initiativ

af Niels H.C. Hoffmeyer, var det

sjældent muligt at forudsige vejret

korrekt. Det betød dog ikke, at der

så var mindre snak om vejret – tværtimod.

Ud over ens eget forarbejde

var høstens resultat nemlig fuldkommen

lige så afhængigt af vejret,

som det er i dag. Derfor brugte man

meget tid på at tale om og varsle

vejrets udvikling, men rent faktisk

gættede man bare. Visse steder mente

man således, at de 12 dage, der

ligger mellem 1. juledag og 5. januar,

gav varsel om, hvordan vejret ville

blive de følgende 12 måneder. Andre

mente, at når det regnede i april,

var det godt for afgrøderne, og hvis

det var tørt den 1. maj, så ville sommeren

blive dårlig. Mange brugte

også enten en vejrkalender eller en

kalenderstav for at holde rede

årets gang, så man kunne beregne,

hvornår der skulle sås, høstes osv.

Når det regner

den 25. maj, får vi

en god høst”

I slutningen af 1500-tallet fik man den

første trykte årsalmanak i Danmark,

inspireret af ideer sydfra. Det betød

langsomt et farvel til kalenderstaven

og tilsvarende systemer. I årsalmanakkerne

var der ikke kun generelle

forudsigelser om det kommende års

vejr, men også forudsigelser af vejret

på kort sigt. Faktisk helt ned til en

enkelt dag. Almanakkerne indeholdt

et væld af astrologi, mystik og anden

ofte misvisende information, men

helt frem til midten af 1800-tallet

beholdt de deres stil og form – også

selvom de lærde på Københavns

Universitet kritiserede almanakkerne

godt og grundigt. At almanakkerne

kunne holde stil og form skyldtes

måske, at bøgerne var meget populære

blandt befolkningen. De blev

alment brugt, mest som små underholdende

håndbøger, og blev sigende

kaldt ”bondepraktika”.

”Varmt vejr den

8. september varsler

et mildt forår”

Først i forbindelse med oprettelsen

af DMI får Danmark sin første egentlige

vejrtjeneste fungerende fra 1874.

Vejrtjenesten beskæftigede sig allerede

den gang med at udarbejde

vejrforudsigelser for forholdsvist

korte tidsrum (fra 1-3 dage).

Jeppe Parving

– om vejrvarsling

før og nu

Men vi var ikke de første. Allerede i

1854 overdrog Frankrig astronomen

Leverrier at undersøge, om man

kunne følge de baner storme bevæ-


ger sig i. Det skyldtes, at man under

Krimkrigen havde oplevet, at en

større storm havde ødelagt et fransk

krigsskib i Sortehavet, hvorefter den

var fortsat tværs over Europa, hvilket

man havde observeret. Derfor forestillede

man sig, at det også måtte

kunne gøres fremover, blot i mere

systematiseret form ud fra de principper,

som astronomerne brugte til

at beregne kometers baner.

”Er der frost den

25. november, varsler

det frost i 18 uger”

Den praktiske vejrtjeneste gjorde kun

små fremskridt i begyndelsen – også

i Danmark. Det skyldtes blandt

andet, at observationsmaterialet var

mangelfuldt, dels fordi metoderne

endnu ikke var særlig godt udviklede,

og dels fordi der ikke var ret mange

vejrstationer rundt om i Europa endnu.

Efterhånden gik det dog fremad

i takt med, at materialet blev forøget

og forbedret, samtidig med at

meteorologerne fik større erfaring

og indsigt. Under meteorologiens

banner førte det langsomt til udviklingen

af frontologien, aerologien

og klimatologien, der alle stadig indgår

som meget vigtige områder både

i den løbende undersøgelse af hele

atmosfæren, og til opfyldelse af

meteorologiens egentlige formål:

Vejrvarslingen.

”En hvid jul varsler

en grøn påske”

I dag kan man ikke overraskende

komme med langt mere kontante og

præcise bud på, hvordan vejret vil

blive. Men man kan aldrig være helt

sikker. Vejrets kaotiske opførsel er

nemlig stadig en evig kilde til fejlfortolkninger.

Også selvom vejrprofeterne

i tv til tider kan lyde meget

overbevisende. Alligevel er DMI nået

langt med hensyn til at regne sig

frem til tilnærmelsesvise værdier for

tryk, temperatur, fugtighed osv. ved

hjælp af formler, som er kendt fra

fysikken. Inden for en grænse på

4-5 døgn giver formlerne således

gode bud på vejrets udvikling. Først

ved 5-7 døgns prognoser bliver

usikkerheden så stor, at man kun

kan betragte dem som fingerpeg.

DMI har mange tilbud til de dele af

erhvervslivet, som er afhængige af

vejret. Landbruget kan eksempelvis

få relevante informationer til at vurdere,

hvornår der skal vandes, sås,

pløjes eller høstes. De opgaver, som

DMI får i den sammenhæng, bliver

løst ved brug af den mest moderne

højteknologi. Det indbefatter blandt

andet brug af supercomputere, og

den centrale hovedcomputer hos

DMI kan således udføre over 10 milliarder

beregninger pr. sekund!

”Vejret den

6. december varsler

vejret for hele

julemåneden”

Det skal dog huskes, at selvom en

forudsigelse af, hvordan vejret vil

blive de kommende dage, umiddelbart

kan være lavet af en computer

ud fra vejrobservationer og fysiske

ligninger, så er meteorologens erfaring

og dømmekraft mindst lige så

vigtig. En meteorolog skal nemlig

ikke ”bare” kunne læse et vejrkort

fra computeren. Hun eller han skal

også kunne vurdere, hvilken af de

prognosemodeller, vedkommende

har til rådighed, der er den mest relevante,

og om prognosemodellen

overhovedet viser den vejrsituation,

der vil komme den dag, prognosen

gælder for. Så det er bare om at

holde tungen lige i munden, for der

er stadig masser af muligheder for

at tage fejl af vejret!

7

Synergi Landbrug 2001


Nogen stikker halen mellem benene. Andre

tegner en Statoil Maxpris Garanti ® som er den

mest effektive måde at undgå høje priser på

Der er mange måder

at sikre sig på

diesel og fyringsolie. Så vil du sikre din økonomi

og beskyttes mod drastiske prisstigninger, lægger

vi loft over energipriserne med Statoil Maxpris

Garanti ®. For en mindre præmie tegner du en

Statoil Maxpris Garanti ® for 3, 6, 9 eller 12

måneder ad gangen, og ved periodens start

fastlægges dit prisloft på diesel og fyringsolie.

Princippet er at du betaler dagspris så længe

priserne ligger under loftet, men at du til

gengæld aldrig betaler mere end loftet når

priserne ligger højere.

På tlf. 70 135 135 kan du sikre dig en Statoil

Maxpris Garanti ®. Så slipper du for at blive ind-

hentet bagfra. Og i fremtiden kan du lægge et

budget for dit energiforbrug – som holder.

More magazines by this user