Når Jordans konge kræver mer - UDSYN

udsyn.net

Når Jordans konge kræver mer - UDSYN

6 kommunen tirsdag 28. september 2010

Flere indvandrere ansættes

– især til rengøring

Andelen af medarbejdere med en ikke-vestlig baggrund

stiger i landets kommuner. I 2005 var kun 2,9 procent af

de ansatte i landets kommuner indvandrere eller efterkommere

af indvandrere fra et ikke-vestligt land. Siden

er andelen steget til 5 procent, skriver KL’s nyhedsbrev

Momentum. Stigningen svarer til, at ansatte med anden

etnisk baggrund udgjorde næsten to tredjedele af den

samlede vækst i antallet af kommunalt ansatte fra september

2007 til september 2008.

Dermed matcher kommunernes andel af medarbejdere

med en ikke-vestlig baggrund nogenlunde andelen i den

private sektor. Der er dog stor forskel på, hvordan repræsentationen

ser ud inden for forskellige faggrupper.

Blandt ufaglært rengøringspersonale drejer det sig om

hele 43,5 procent af alle, mens det blandt kontor og itpersonale

kun drejer sig om 3,6 procent. krn

KL sætter fokus på it-problemer

KL vil nu indkalde de to kommunale it-leverandører

KMD og Medialogic til møder om de store it-problemer,

som plager jobcentrene. ”Problemerne opstår, fordi begge

de to it-leverandører har haft usædvanligt svært ved

at yde en tilfredsstillende performance i deres systemer i

år. It-problemerne forstærkes så yderligere ved, at der

sjældent går en uge uden en ny regel fra staten, som betyder,

at it-systemerne tit også skal ændres,” siger Ralf

Klitgaard Jensen, afdelingschef i KL. Det drejer sig for

eksempel om it-problemer, hvor data ikke lagres korrekt,

og hvor oplysninger om de ledige ikke overføres korrekt

til andre it-systemer. KL har sammen med en række

kommuner dannet to kundegrupper, en for hver af de to

it-leverandører på området. KL vil sammen med kommunerne

følge meget tæt op på, hvordan it-systemernes

performance udvikler sig. krn

Tomgangsmøller må vente

FOTO: COLOURBOX

Ringkøbing-Skjern Kommunes kvaler med at koble 150

vindmøller på elnettet giver ikke grundlag for at ændre

loven, mener energiminister Lykke Friis (V). Det skriver

ingeniøren.dk. Problemet er, at elnettet ikke besidder

den fornødne kapacitet til at aftage strømmen fra de

mange vindmøller, der de seneste år er skudt op på den

vestjyske hede. Netselskaberne, der skal stå for udbygningen

af elnettet, kan ikke opnå tilladelse før meget

sent i processen, hvorfor møllerne risikerer at måtte vente

år på at kunne tages i drift. Blandt aktørerne er der

bred enighed om, at problemet kan løses gennem mindre

rigid lovgivning. Men den opfattelse deler energiminister

Lykke Friis ikke.

”Jeg mener derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt

er grundlag for at ændre reglerne for tilslutning af vindmøller

og netudbygning,” skriver hun i et skriftligt svar

til socialdemokraten Mogens Jensen. krn

Kammeradvokat: Uklar husdyrlov

Kammeradvokaten kritiserer i et nyt notat husdyrloven

for at være så uklar, at alt for mange forhold overlades til

kommunernes skøn. Kammeradvokaten anbefaler derfor

en række lovændringer. Miljøministeren erkender

problemerne, men afventer Husdyrreguleringsudvalgets

anbefalinger. Der er Miljøministeriet, der har bedt Kammeradvokaten

om at se på den omdiskuterede lov, der

har betydet, at landmænd venter i årevis på at få deres

miljøgodkendelser, fordi sagsbehandlingstiden i kommunerne

ofte er lang, og fordi mange sager herefter er

blevet påklaget til Miljøklagenævnet, hvor sagsbehandlingstiden

også er lang. Kammeradvokaten anfører, at

husdyrgodkendelsesloven indarbejder en række uklare

EU-direktiver, og så påpeges desuden det uheldige i, at

loven samler ere regelsæt – blandt andet VVM-reglerne,

miljøbeskyttelsesloven og landzonereglerne - men at

disse regler ikke er blevet integreret. krn

nyheder

Når Jordans konge k

Decentralisering er blevet et hot

ord i en varm stat. I sidste uge

besøgte den jordanske kommuneminister

Danmark for at lære,

hvordan man spreder magt i

stedet for at samle den. Kommunen

tog med den jordanske

delegation til Midtsjælland for

at nde ud af, hvilket stof det

lokale demokrati i virkeligheden

er gjort af.

: udveksling

Af Carsten Terp

carsten@kommunen.dk

Der er nordisk tid, og så er der

arabisk tid.

Turistbussen skulle have

forladt Frederiksberg 7.25.

Nu er klokken 7.35, og kun

tolken er dukket op i lobbyen

på Radisson Blu. En af de jordanske

gæster viser sig, men

forsvinder hurtigt. Inden

busturen skal han lige nå den

første af dagens mange cigaretter.

”Det er som at holde styr på

en sæk lopper,” siger kontorchef

Holger Pyndt fra KL.

Han virker imidlertid ikke

stresset. I sin karriere har han

arbejdet i 30 lande, blandt

andet i Afrika og Asien. Om

nogen ved han, at nordisk

punktualitet andre steder bliver

betragtet med mild overbærenhed.

Så han har sikret

sig, at der er luft i det ellers

tætpakkede program.

Lidt i otte er bussen på vej

mod Næstved. Undervejs

fortæller Holger Pyndt den

jordanske delegation om det

velfungerende danske motorvejsnet,

de mange hundrede

år gamle kirker og ikke

mindst om opgavefordelingen

mellem staten, regionerne

og kommunerne.

For det er nøjagtig det, de

fem jordanske embedsmænd

og den enlige embedskvinde

er her for at høre om.

Som Danmark har gjort to

gange siden 1970, gennemgår

Jordan en kommunalreform.

350 kommuner er blevet til

93. Nu skal ny lovgivning implementeres,

og lokalt demokrati

skal slå rod. Her kan

Danmark vise vej.

Valgt eller udpeget?

Det store ur i byrådssalen på

Næstveds gamle rådhus i teatergade

viser næsten 10, da

døren går op.

Hele den jordanske delegation

rejser sig, da kommuneminister

Ali Ghezawi træder

ind. Med en tale i 2005 skød

Kong Abdullah II en demokratiseringsproces

igang,

som gradvist skal lægge mere

magt ud til kommuner og regioner

i Jordan. Her er manden,

som skal gøre visionen

for det nye kommunestyre til

virkelighed.

”Tak, fordi I lader vores ag

yve i vinden uden for rådhuset,”

siger ministeren, da

han giver hånd til borgmester

Henning Jensen (S).

Næstveds borgmester genoptager

sin status over kommunens

udvikling, efter at

fem blev til én.

“Er kommunaldirektøren

valgt eller udpeget, og bliver

han udskiftet, når der bliver

valgt et nyt byråd?” spørger

ministeren.

Spørgsmålet er rettet til

Henning Jensen, men i decentraliseringens

ånd overlader

han til kommunaldirektør

Jens Christian Birch selv

Iført behørigt udstyr tager delegation trappen op til kontrolrummet

i Næstved Forbrænding. Foto: Daniel Urhøj, Das Büro.

Næstved Kommunes tekniske direktør, Svend W. Jensen, forklarer

nens strategi for i første omgang at minimere mængden af a ald o

at fortælle om opdelingen

mellem politisk og administrativ

ledelse. Ministeren

lytter opmærksomt.

”Det er vigtigt at have embedsmænd,

som har en historisk

bevidsthed og kan arbejde

ua ængigt af det politiske

ertal,” siger han.

Borgmesteren lader en spøgefuld

bemærkning falde

om, at byrådet naturligvis

kan vælge at udskifte kommunaldirektøren

i tilfælde af

utilfredshed. Men Jens Christian

Birch ser ikke ud til at

føle sig synderlig ramt. Han

har trods alt overlevet fem år

og et valg i Næstved.

Borgerne skal høres

Et besøg hos borgerservice på

Næstveds nye rådhus er næste

punkt på programmet. Så

følger en fremvisning af kommunens

genbrugsplads, hvor

ministeren lakonisk bemærker,

at han som økonom er

glad for at se, at der også kan

skabes værdi af a ald.

Taxametret står på 1.607

kroner, da kursen efter frokost

sættes mod regionsrådhuset

i Sorø.

I bilen vender fortæller ministeren,

at han er meget imponeret

over den e ektive og

målrettede betjening af borgerne

i borgerservice. Når

han vender tilbage, vil han

sætte et pilotprojekt igang,

bebuder han, hvorefter han

vender tilbage til spørgsmålet

om kommunaldirektøren.

I Jordan er den øverste

kommunale embedsmand

udpeget af borgmesteren, og

det er ikke hensigtsmæssigt,

mener Ali Ghezawi.

”Det sker, at en borgmester

kun sidder i re år, og så

mangler den institutionelle

Med kranen blandes vådt og tørt a ald i de rette mængder.

Grabben kan løfte 2 tons af gangen. Foto: Daniel Urhøj, Das Büro


hukommelse,” siger han:

”Jeg er overbevist om, at vi i

stedet skal have en administrativ

embedsmand, som

bliver udpeget direkte af ministeren.”

Ali Ghezawi er også tiltalt af

tanken om at sende de kommunale

budgetter i høring.

Og da ministeren skal godkende

hvert enkelt kommunale

budget i Jordan, vil han

stille det som et ufravigeligt

krav.

”Vi er i færd med at lægge

budgettet for 2011. Og jeg vil

ikke godkende de kommunale

budgettter, hvis ikke der

har fundet en form for o entlig

høring sted. Borgerne har

ret til at blive hørt,” siger

han.

Historien er fuld af paladsrevolutioner.

Men i Jordan

be nder den revolutionære

leder sig i og ikke uden for paladset.

Den demokratiske konge

Det jordanske kongehus er

kendt for sit internationale

udsyn og demokratiske sindelag

og har formået at navigere

det lille land nogenlunde

uskadt gennem storpolitiske

stormvejr.

Det var da også konge Abdullah

II, som i en tale i 2005

gjorde decentralisering til det

store buzzword i landet. Siden

da har centralmagten systematisk

lagt kompetence

ud til lokale myndigheder, og

systemer til inddragelse af

borgerne er gradvist blevet

bygget op.

I november sidste år opløste

kongen parlamentet i utilfredshed

med, at demokratiseringsprocessen

gik for

langsomt, og – måske lige så

vigtigt – at mange parlamentarikere

”plejede deres egne

interesser”, som det hedder.

Set med danske øjne kan

det virke paradoksalt, at decentralisering

skal både besluttes

og tvinges igennem

fra centralt hold. Men i Jordan

– som i mange andre udviklingslande

– er det et

spørgsmål om, hvem der har

styrken til at drive en udvikling

frem.

Og så er en kommunalreform

i Mellemøsten heller

ikke bare et lokalt spørgsmål.

Med en beliggenhed klos op

af Irak, Syrien, Israel og Saudi-Arabien

og en befolkning

lidt større end den danske,

men indeholdende to millioner

palæstinensere og en

million irakiske flytninge,

har landet såvel en demogra-

sk som en geopolitisk udfordring.

Og det gør en kommunalreform

til et sikkerhedspolitisk

spørgsmål. For hvad sker der

med den politiske stabilitet i

landet, når man slækker på

centralmagten? Og hvor

mange penge kan man lade

følge med opgaverne uden at

dræne landets forsvarsbudget?

Ministeren glider lidt af på

spørgsmålene.

”Det er en ret ny proces for

os, og vi er nødt til at tage ud-

tirsdag 28. september 2010 kommunen 7

ræver mere magt til folket

kommuneminister Ali Ghezawi og et andet medlem af den jordanske delegation om kommug

dernæst genanvendelse af så meget a ald som muligt. Foto: Daniel Urhøj, Das Büro

”Demokrati er ikke en trussel

mod stabiliteten i landet,

tværtimod. Du skal forstå, at

Jordan er et unikt sted, hvor

alle kan komme og leve i fred

og tolerance. Ved at inddrage

borgerne mere skaber vi større

tilfredshed i befolkningen. Og

det vil blot øge stabiliteten.”

Ali Ghezawi,

Jordans kommuneminister

Danmark støtter Jordans demokratisering

3 Med KL som partner er Jordan

i færd med at udbygge sin position

som demokratiets spydspids i

den arabiske verden.

3 KL har både været sparringspartner

i udviklingen af en vision

for det nye kommunestyre. Derudover

har KL bidraget med et

værktøj, der kan måle, hvordan

landets 93 kommuner performer i

forhold til hinanden.

3 ”Instrumentet giver ikke den

fulde og hele sandhed om kommunerne.

Men det giver en god

indikation af, hvor problemerne

ligger, så man kan spørge yderligere

ind,” siger kontorchef Holger

Pyndt fra KL.

3 Han ser med både begejstring

og fortrøstning på den demokratiske

udvikling i Jordan.

3 ”Jeg er meget imponeret over

det engagement, jordanerne udviser.

Man kan mærke, at de tørster

efter demokrati. Men det er

en lang proces, som vil tage 20,

30, måske 40 år,” siger han.

3 Holger Pyndt har udviklet måleredskabet

LGPAS til Jordan på

baggrund af sine erfaringer med

lignende redskaber i afrikanske

lande.

3 Det består af et spørgeskema

med 85 indikatorer fordelt på 7

hovedgrupper. Indikatorerne er

udvalgt sammen med hans jordanske

samarbejdspartnere, så de

passer præcis til jordansk lovgivning.

3 I juni og juli indsamlede 10

teams. I indsamlede 10 teams

svar fra de jordanske kommuner.

Svarene bliver i øjeblikket bearbejdet

og samlet i en rapport,

som skal fremlægges for det jordanske

kommuneministerium.

3 Projektet er støttet med danske

bistandskroner og er en del af

Det Arabiske Initiativ.

”Jeg vil ikke godkende de kommunale

budgetter, hvis der ikke har fundet en

o entlig høring sted. Borgerne har ret til at

blive hørt.”

ALI GHEZAWI, JORDANS KOMMUNEMINISTER

viklingen skridt for skridt,”

siger Ali Ghezawi, men bedyrer,

at kongen har en ægte

interesse i demokratiseringen.

”Demokrati er ikke en trussel

mod stabiliteten i landet,

tværtimod,” siger han: ”Du

skal forstå, at Jordan er et

unikt sted, hvor alle kan

komme og leve i fred og tolerance.

Ved at inddrage borgerne

mere skaber vi større

tilfredshed i befolkningen.

Og det vil blot øge stabiliteten,”

siger han.

Penge er der aldrig nok af,

mener han, uanset om man

er i Danmark eller Jordan.

”Der er forskel på en ønskeliste

og en to-do-liste,” siger

Ali Ghezawi og tilføjer, at

kommunerne endnu ikke er

parate til at opkræve indkomstskat.

De må klare sig

med de penge, de får fra staten.

Klokken 15.30 står vi udenfor

regionsrådhuset i Sorø.

Der ryges, mens der ventes

på bussen, som skal føre os

tilbage til København. Vi er

en halv time foran tidsplanen.

Jeg trækker på smilebåndet.

Det kan godt være, vi

kan lære jordanerne om decentralisering.

Men måske

burde vi overveje, om vores

puritanske tidstyranni er

bedre end arabernes lidt mere

eksible forhold til tid. Og

hvem ved, om det er det eneste,

vi kunne lære af dem? :

Nyheder læses

bedst på nettet!

Bestil 30 dages

GRATIS adgang til dknyt.dk.

More magazines by this user
Similar magazines