DKK's sundhedsudvalg - Dansk Kennel Klub

Ak tuelt – DKK’S SUNDHEDSUDVALG 

2 HUNDEN Nr. 3 - MArTS 2009 

DKK’s sundhedsudvalg 

VISER VEJ 

Hundeejere ønsker sig først og fremmest fysisk 

og mentalt sunde hunde, der lever længe. 

(Modelfoto: Wiegaarden/Tine Luther) 

Det er en stor glæde at få en hund, især hvis man har gjort sig umage 

med at vælge en race, som passer til familien. Men glæden kan blive 

Jeg erindrer en dag for 35 år siden 

i en fremmed dyrlægekonsultation, 

hvor jeg sad og ventede med min 

mors cairn terrier, som skulle behandles 

for et snitsår i poten. Ind 

kom en mand i 40-års alderen, kone 

og to børn på ca. 8 og 12 år og en 

stor, ung hund. De havde en aftalt 

tid og kom ind før mig. Efter et par 

minutter kom konen og børnene 

ud og gik ud i bilen med spørgende 

og usikre blikke. Og efter et kvarter 

kom manden – askegrå i ansigtet 

med snor og halsbånd knuget i hånden. 

Uden hund. ”Den var ikke en 

gang to år. Men den kunne jo ikke 

rejse sig mere”, sagde han nærmest 

undskyldende ud i rummet, mens 

tårerne stod i øjnene på ham. Som 

om han skulle undskylde! 

Hvalpekøberens ønske 

Det kan godt være, at nogle opdrættere 

har ambitioner om at avle tophunde, 

som kan vinde på udstillinger 

og i konkurrencer. Men de må aldrig 

glemme, at hvalpekøberen – frem for 

alt – ønsker sig en fysisk og mentalt 

sund hund, som lever længe. Andre 

gør sig stor umage, men rammer alligevel 

uforvarende ind i sygdom hos 

de hvalpe, man har opdrættet. 

Mennesker, som får en oplevelse som 

den ovenstående, bliver dybt skeptiske 

over for, hvad man kan forvente 

af en hund med en DKK stambog. Ja, 

nogle vælger rent faktisk, at de aldrig 

vendt til bekymring, store udgifter og sorg, hvis hunden er syg. 

Måske endda så syg, at man må tage afsked med den i utide 

anskaffer sig hund mere, fordi oplevelsen 

af at tage afsked med hunden 

i utide er så barsk. 

Nødvendig hjælp at hente 

Opdrætteren er heldigvis ikke alene i 

bestræbelserne på at levere den sunde 

hund. Både specialklubber, DKK 

mere bredt og i særdeleshed DKK’s 

sundhedsudvalg bidrager til, at de 

fleste DKK stambogsførte hunde kan 

se frem til lange og gode hundeliv. 

Der er mange ”håndtag at skrue på”, 

når man skal holde fokus på, hvordan 

man avler sunde hunde. For selve 

dét at avle inden for en lukket population 

(altså at man kun parrer dyr, 

som har stambog på, at de tilhører 

samme race) byder på nogle store 

udfordringer. Ikke alle dyr i racen 

bliver brugt i avlen. Det vil hen over 

tid føre til, at mange hunde i racen 

bliver tæt beslægtet med hinanden. 

Hvis der findes en arvelig lidelse i racen, 

knyttet til et recessivt gen (altså 

en sygdom som kun viser sig, hvis 

begge forældre har eller er bærere af 

sygdommen), kan sygdommen ligge 

skjult i generationer. På et tidspunkt 

vil man næsten ikke kunne undgå, at 

to forældredyr begge er bærere af sygdommen, 

og så er der ”negativ jackpot” 

for hvalpene. 

For sundhed eller mod sygdom 

Man kan arbejde med disse sundhedsproblemstillinger 

på flere må- 

n TEKST: KOMMUNIK ATIONSKONSULENT VIBEKE KNUDSEN OG DKK’S SUNDHEDSUDVALG 

der. Man kan vente, til det er gået galt 

og forsøge at samle stumperne op i 

kampen mod sygdom. Eller man kan 

forsøge at forebygge. DKK’s sundhedsudvalg 

har de senere år i stigende 

grad sat fokus på den forebyggende 

indsats for sundheden. 

Indførelsen af DKK’s etiske anbefalinger 

for avl og fastlæggelsen af de 

såkaldte ”matadoravls-grænser” er 

eksempler på en sådan fremadrettet 

indsats for sundheden. (Se mere 

i HUNDEN, marts 2008, side 26-31 

eller på www.dansk-kennel-klub.dk 

under ”Avl og opdræt”). 

Fri råderet – fælles ansvar 

Når man får øjnene op for populationsgenetikkens 

betydning for racernes 

sundhed, så går det op for en, 

at de beslutninger, som den enkelte 

opdrætter træffer forud for hver 

parring af to hunde, kan få vidtrækkende 

konsekvenser for hele racen. 

Dét, som passer bedst ind i planen for 

opdrætteren, er ikke nødvendigvis 

dét, der er godt for racen. Man kan 

sammenligne situationen med en 

virksomhed. Salgsafdelingen drøner 

derudaf og lover kunderne, at deres 

ordrer leveres inden for en uge. Det 

giver – på den korte bane – mange 

indgåede kontrakter og måske bonus 

til sælgeren. Hjemme på virksomheden 

kan produktionen bare 

slet ikke følge med og varerne bliver 

ikke klar til tiden med brudte løfter 

 

HUNDEN Nr. 3 - MArTS 2009 3


Beslutninger om sundhedskrav 

skal træffes på et fagligt 

grundlag. (Modelfoto: 

Wie gaarden/Erik Petersen) 

og sure kunder til følge. Man bruger 

betegnelsen ”suboptimering” – altså 

at det, som er godt for én ”enhed” 

meget vel kan være i modstrid med, 

hvad der er godt for virksomheden 

som helhed. 

Det skal man have i baghovedet, når 

man nogle gange møder opdrættere, 

der synes, at DKK blander sig for meget 

i deres ret til at benytte præcis de 

hunde i avl, som de har lyst til. 

Beslutninger på et fagligt grundlag 

Når der er indført et sundhedskrav 

for en race, så er det for det første 

naturligvis ikke noget, DKK gør for 

at genere opdrætterne. For det andet 

sker det i langt de fleste tilfælde 

på specialklubbens foranledning (se 

eksempel i boksen ”Samspil specialklub/DKK” 

nedenfor). For det tredje 

sker det på baggrund af en række 

faktuelle oplysninger om racen og 

den pågældende lidelse, som klubben 

altid afkræves i forbindelse med 

sådanne sager. 

Disse faktuelle oplysninger vurderes 

af sundhedsudvalgets fagfolk og der 

træffes en beslutning, som meldes ud 

i HUNDEN, på DKK’s hjemmeside 

og i specialklubbens blad. 

Nogle gange er der ikke enighed i 

specialklubben om betydningen af 

en given lidelse. DKK har oplevet, at 

en nysammensat bestyrelse i en specialklub 

har henvendt sig og bedt om 

at få et sundhedskrav fjernet – alene 

med den begrundelse, at den nye bestyrelse 

havde en anden holdning. 

Det siger DKK nej til. Der forelå ikke 

noget nyt fagligt grundlag, og derfor 

blev beslutningen fastholdt. 

Sandhed og statistik 

Man hører nu og da udtrykket: ”Der 

findes tre slags løgne: sorte løgne, 

hvide løgne og statistik”. Og det er 

naturligvis rigtigt, at en statistik aldrig 

kan blive bedre og mere retvisende, 

end de data, man putter ind i 

den. Den mest ideelle situation ville 

være, hvis alle FCI-stambogsførte 

hunde blev undersøgt på den samme 

måde og af den samme person (hvis 

der var tale om undersøgelser, hvori 

der indgår et element af skøn) og alle 

data lagt ind i den samme database. 

Så ideel er verden bare ikke. Men i 

Danmark har vi forsøgt at tilnærme 

os situationen så godt som muligt. 

Det gjorde vi med indførelsen af 

det nye rekvisitionssystem 1. januar 

2008. Nu skal man købe retten til at 

få et undersøgelsesresultat registreret, 

før man går til dyrlægen og dermed 

før man kender resultatet af testen. 

Det betyder, at man får flere dårlige 

resultater ind i databasen. Disse resultater 

var man ikke altid så flinke 

til at få indsendt før i tiden. 

Men hvis man – på den ene eller 

den anden måde – kunstigt fjerner 

dårlige resultater fra en database, så 

bliver resultatet for de avlsdyr, hvis 

dårlige hvalpe er udeladt, naturligvis 

”falsk positivt”. Det kommer til at se 

ud, som om det er bedre, end det i 

virkeligheden er. 

Når det handler om avl, så er det interessante, 

om en statistik med en tilhørende 

model bedst muligt kan forudsige, 

hvordan afkommet vil blive 

på det pågældende område. Og det 

kan den bedst, hvis den ikke ”forstyrres” 

af fejlkilder. 

Et eksempel 

kan illustrere problemet: 

En database indeholder oplysninger 

om mælkeydelsen hos alle finske jerseykøer. 

Den anvendte model er effektiv 

til at forudsige, i hvilket omfang 

fremtidige kalve vil blive gode 

eller mindre gode mælkeproducenter. 

Det gælder også tyrekalvene, som 

naturligvis ikke selv giver mælk, men 

som ikke desto mindre – så at sige 

skjult – bærer egenskaben med sig. 

En af de avlstyre, som har været an- 

1/1 ann 

4 HUNDEN Nr. 3 - MArTS 2009 HUNDEN Nr. 3 - MArTS 2009 5


vendt i den finske avl, har også afkom 

i England. Nu kunne man tro, at det 

var en fordel for kvaliteten af forudsigelserne 

at få så mange af denne tyrs 

afkom lagt ind i den finske database. 

Men det er langt fra sikkert. Hvis det 

kun er de bedste engelske afkom, 

som lægges ind, mens de dårlige forbigås 

i tavshed, så giver det næsten sig 

selv, at man kommer til at ”snyde på 

vægten”. Tyren kommer til at fremstå 

som en bedre ”mælkeproducent”, 

end han i virkeligheden er. 

Og selv om man kunne forestille sig, 

at man lagde alle tyrens engelske afkom 

ind i den finske database, så var 

det stadigvæk ikke sikkert, at det ville 

forbedre modellens evne til at forudsige 

mælkeydelsesevnen hos de finske 

kalve, fordi en lang række andre 

forhold kunne gøre sig gældende i resten 

af den engelske database. 

Fokus på det samlede avlsarbejde 

For at vende tilbage til det med ”suboptimering”. 

Det kan godt være, at 

den enkelte ejer af et avlsdyr kan have 

en interesse i at forsøge at ”pynte” på 

en hunds egenskaber. Men DKK’s 

sundhedsudvalg betragter det som 

vigtigt for det samlede avlsarbejde at 

indrette DKK’s databaser, statistikker 

og modeller, sådan at de bedst muligt 

kan forudsige kvaliteten af en planlagt 

parring. 

Ret og pligt til at blive klogere 

I takt med, at man dyrlægefagligt får 

bedre metoder til at stille diagnoser, 

kan resultaterne for den enkelte hund 

”flytte sig”. Det kan f.eks. være ny 

teknologi som gør, at man kan indhente 

informationer, som man ikke 

kunne afdække tidligere. Det kan betyde, 

at en hund, som for et år siden 

var nummer 4 ud af 10 på en ”rangliste” 

over en eller anden lidelse, ændrer 

placering til nummer 6 eller til 

nummer 3. 

Det, at DKK indførte nyt rekvisitionssystem, 

så vi nu også får de dårlige 

resultater ind i databasen, betyder i 

nogle racer, at det f.eks. kan se ud, 

som om hundene generelt har fået 

dårlig HD-status i 2008. I virkeligheden 

er 2008-resultaterne udtryk for, 

Både opdrættere, specialklubber og DKK 

(herunder særligt DKK’s sundhedsudvalg) 

bidrager til, at de fleste DKK-stambogsførte 

hunde kan se frem til lange og gode hundeliv. 

(Modelfoto: Wiegaarden/Erik Petersen) 

at vi nu har fået et mere retvisende 

billede af racens tilstand. For de dårlige 

hunde fandtes jo også ”ude i virkeligheden” 

i 2007. De kom bare ikke 

altid med i statistikken. Når forskydningen 

ikke er lige stor i alle racer, så 

skyldes det, at der har været meget 

forskellige kulturer i de forskellige 

racer mht. indsendelse af resultater 

på dårlige hunde. 

Det er sundhedsudvalgets opfattelse, 

at vi i DKK har både ret og pligt til at 

blive klogere hele tiden. Også selv om 

det i nogle tilfælde betyder, at det kan 

være vanskeligt at foretage en sammenligning 

hen over nogle år. 

Specialklubbernes nøglefunktion 

DKK ofrer store ressourcer og mange 

kræfter på at stille redskaber til rådighed 

for hundefolket. Hundeweb, 

opdrætteruddannelsessystemet, genetikbog, 

”Viden på bordet” seminarer 

og meget andet. 

Specialklubberne har en meget vigtig 

opgave i at uddrage og samle relevant 

materiale fra Hundeweb om klubbens 

race(r) og stille dette materiale 

til rådighed for klubbens opdrættere. Problemerne er forskellige 

både i art og omfang, og derfor skal måden at præsentere data 

fra Hundeweb på også tilpasses den enkelte race eller klub. 

Sundhedsudvalget som formidler 

Specialklubber, som måtte være i tvivl om, hvordan de evt. skal 

gribe opgaven an med at anvende de tilgængelige DKK-data, er 

altid velkomne til at henvende sig til DKK’s sundhedsudvalg. 

At lege ”vor herre” gennem vores avlsarbejde forpligter. Vi skal 

bruge alle redskaber, vi har til rådighed for at undgå, at nogle af 

DKK’s opdrættere kommer til at levere en elsket, ung hund, som 

må aflives i utide pga. sygdom, som i det tilfælde, jeg nævnte i 

indledningen. n 

S U N D H E D S K R A V 

2 0 0 5 - 2 0 0 8 

DKK har gennem årene – i samarbejde med specialklubberne 

– indført krav om en række sundhedsundersøgelser. 

I nogle tilfælde skal hunde, som anvendes 

i avl, være undersøgt og have en kendt status, 

så opdrætteren så at sige ”ved, hvad han gør”. I 

andre tilfælde må kun hunde med en status bedre 

end X eller med en fri-attest anvendes. Det kommer 

an på lidelsens karakter, mulighederne for at 

stille diagnose og forholdene i den enkelte race. 

DKK har ved udgangen af 2008 HD-(hofteledsdysplasi) 

restriktioner hos 93 racer, AD- (albueleds) 

restriktioner hos 25 racer, øjen-restriktioner hos 

39 racer samt øvrige restriktioner (herunder mentalkrav) 

hos 47 racer. 

I perioden 2005 til 2008 har sundhedsudvalget 

behandlet 49 sager om indførelse, ændringer eller 

ophør af sundhedskrav. Langt størstedelen af 

sagerne rejses af specialklubberne, der naturligt 

nok som regel er de første til at opdage, hvis der 

er problemer i en race. I fire sager har DKK enten 

afslået at indføre en af klubben foreslået restriktion 

eller pålagt en race en restriktion, som klubben 

ikke så behov for. 

En oversigt over sagerne kan ses på www.danskkennel-klub.dk 

under ”Sundhed”. 

1/2 ann 



Samarbejde om forskning 

DKK har de sidste godt 5 år indgået i 

et tæt samarbejde med studerende 

og forskere på veterinærstudiet ved 

Københavns Universitets Biovidenskabelige 

Fakultet – i det daglige 

betegnet life.ku, tidligere KVL eller 

Landbohøjskolen. 

Samarbejdet involverer både økonomisk 

og – i mange tilfælde – praktisk 

Undersøgelse af ryglidelsen spondylose hos 

flat coated retriever er et af de projekter, 

som DKK har støttet i 2008. (Modelfoto: 

Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen) 

støtte fra DKK til de enkelte projekter, 

hvoraf flere har været præsenteret 

i HUNDEN. 

Formålet med samarbejdet er, dels 

at medvirke til at sikre læreanstaltens 

fokus på hunde (i modsætning 

til et mere ensidigt fokus på produktionsdyr), 

dels at bidrage til et frugtbart 

samarbejde mellem hundefolket 

Følgende projekter har været støttet: 

2004 Keratitis punctata, gravhunde (projekt 1) 

2005 Epilepsi, belgiske hyrdehunde (2 projekter) 

2006 Ivermectinfølsomhed hos collie/border collie 

Progesterontest, anvendelighed 

Welsh corgi, disc degeneration 

Boxer, spondylose, CT vs. røntgen 

Albueledsdysplasi, CT vs. røntgen 

HD, FCI-PennHip-Ultralyd 

Keratitis punctata, gravhunde (projekt 2) 

1/4 ann 

og forskerne. Hundefolket ved, hvor 

”skoen trykker” og kan bidrage med 

data og praktisk assistance. Forskere 

og studerende stiller deres faglighed 

til rådighed til gavn for opdrættere, 

hvalpekøbere og ikke mindst 

hundene. 

2007 HD, FCI-PennHip-Ultralyd 

Mistralklapscanning cavalier king charles spaniel (CKCS 

Syringomyeli hos CKCS (tre projekter) 

Albueledsdysplasi, diagnostik, CT, MRI, skopi 

Blodpropdannelse hos hunde med hjertelidelser 

2008 CNM hos labrador, prævalens 

Spondylose hos flat coated retriever 

Grønlandsk slædehund, tænder 

Grønlandske slædehunde, HD og AD 

Q-angle, patella 

Cerebral cortical degeneration, amerikansk staffordshire terrier 

2009 Mitralklap-dysplasi, dalmatiner 

S A M S P I L S P E C I A L K L U B / D K K 

Et lille forløb til illustration af 

samspillet mellem DKK og en racespecialklub. 

Berner sennen-racen havde et 

krav om, at man ikke måtte anvende 

hunde med et HD-indeks 

under 100 i avl med udenlandsk 

partner. Dansk Berner Sennen 

Klub ønskede en lempelse af dette 

krav, idet man fra klubbens side 

ønskede at kunne rejse til udlandet 

og parre med udenlandske 

hanhunde med status A og B uden 

et krav om, at den danske tæve 

skal have et HD-indeks på min. 

100. Klubben bad om et møde 

med DKK’s sundhedsudvalg for at 

kunne fremføre sine synspunkter. 

Sundhedsudvalget drøfter sagen 

inden mødet med klubben og 

ønsker principielt ikke at fravige 

kravet om minimums indeks 100, 

da avl med hunde over indeks 100 

er den eneste farbare vej ud af 

HD-problemet. Klubben begrunder 

Dansk Berner Sennen Klub ønskede at kunne 

anvende udenlandske hanhunde med HD 

status A og B i avlen uden et krav om, at den 

danske tæve skal have et indeks på min. 100. 


ønsket om en lempelse af HD-kravet 

med ønsket om at kunne foretage 

udavl i forhold til de meget 

anvendte blodlinjer, idet klubben 

slås med en lang række sygdomme 

i racen. 

På mødet med sundhedsudvalget 

repræsenteres klubben af 4 meget 

engagerede og dygtige mennesker, 

der virkelig har gjort et kæmpe 

forarbejde med tilvejebringelse 

og sammenstilling af relevante 

data om racen. De 4 repræsentanter 

opsummerer klubbens 

sundhedsarbejde med fokus på 

racens cancerproblemer. HD er i 

denne sammenhæng underordnet 

som dødsårsag. Klubben arbejder 

ihærdigt på at indføre nyt genetisk 

materiale fra udlandet, klubben 

kender imidlertid ikke linjerne med 

øget risiko for cancer, ej heller i 

udlandet. 

Klubben mener, at krav om HDindeks 

større end 100 ved avl med 

udenlandsk partner vil begrænse 

muligheden for udavl, idet mere 

end 40 tæver, der har indeks mindre 

end 100, så vil blive frataget 

muligheden for at indgå i avl med 

udenlandsk partner. 

Efter et kort ”summemøde” hvor 

medlemmerne af SU drøfter det 

af klubben fremlagte materiale, 

beslutter man at komme klubben 

i møde og tilbyde at fjerne 

kravet. Man enes om at lempelsen 

foreløbigt gælder i 3 år med krav 

om en årlig rapport fra klubben til 

DKK vedr. racens HD-status, pct. 

HD-fotograferede årligt (krav om 

øgning af antal årligt for at undgå, 

at lempelsen bruges som ”sovepude”), 

dødsårsager og diagnose af 

malign histocytose. 

Ovenstående lempelse anbefales 

til DKK’s bestyrelse, der efterfølgende 

godkender klubbens ønske 

om lempelse. 



DKK’s donation blev overrakt til dyrlæge, ph.d.-studerende Louise Bjørn 

Brønden, Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme på life.ku i forbindelse med 

det årlige Abildgaard Symposium, hvor unge forskere hvert år præsenterer 

deres nyeste arbejder for omverdenen. (Foto: Privat) 

Hofteledsdysplasi 

Bekæmpelsen af hofteledsdysplasi (HD) er et væsentligt 

arbejdsområde for DKK’s sundhedsudvalg (SU) og HD-udvalg. 

DKK har gennem mange år registreret HD-resultater 

på DKK-stambogsførte hunde og gjort disse resultater tilgængelige 

på stambøgerne. 

Den primære bedømmelse, af de indsendte HD-røntgenbilleder, 

foretages af DKK’s to HD-bedømmere, medens registreringen 

varetages af en sekretær på DKK’s kontor. 

Når bedømmelsen er færdig, er resultatet tilgængeligt på 

DKK’s Hundeweb. En arbejdsgang, der varer ca. 14 dage 

fra hunden har fået hofterne røntgenfotograferet hos dyrlægen. 

Det er væsentligt for DKK, at HD-bedømmelserne ikke blot 

registreres, men at resultaterne benyttes af opdrætterne til 

en reduktion i antallet af dysplaster og dette helst med en 

minimering af de svære, smertevoldende tilfælde. 

Klogere undervejs 

Det har længe været kendt, at HD er en arvelig lidelse, hvor 

en dårlig tilpasning mellem hofteskål og lårbenshoved, kan 

Kræft dræber 

Denne barske kendsgerning gælder ikke kun for mennesker, 

men desværre også for vores hunde. Hunde kan naturligvis 

dø af mange ting. Men kræftsygdomme er nok den gruppe 

af sygdomme, som rammer flest hunde ”i utide” – altså før 

de bliver så gamle, at man må forvente, at hunden dør af 

almindelig alderdom. 

Dét er baggrunden for, at DKK har doneret 300.000 kr. 

over tre år til støtte til bekæmpelse af kræftsygdomme 

hos hunde. 

På instituttet er Louise Bjørn Brønden og lektor Annemarie 

T. Kristensen i gang med opbygningen af et register over 

kræft hos hunde og katte. I samarbejde med praktiserende 

dyrlæger landet over indsamles information om kræfttilfælde. 

- På længere sigt er det målet at lære mere om 

årsagsforholdene i kræftudviklingen, herunder om hvorvidt 

enkelte racer har større risiko for at udvikle særlige 

give endog voldsomme forandringer i leddet med svære 

smerter til følge. 

Til start var man af den overbevisning, at lidelsen var simpelt 

nedarvet, og at hvis man udelukkende avlede på HDfrie 

individer, kom man hurtigt lidelsen til livs. Enhver, med 

nogen tid i hundeavl, vil vide, at sådan er det ikke gået. Genetikere 

kom til en erkendelse af, at HD er en multifaktoriel 

lidelse, hvor dels flere arvelige faktorer (polygenetisk), dels 

miljøfaktorer har betydning for lidelsens udvikling. Beregninger 

har vist, at arvbarheden er så høj, at bekæmpelse 

via avl er relevant. 

Nyt forbedret indeks på trapperne 

DKK er med SU meget engageret i at videreudvikle og forbedre 

det allerede kendte indeks. Det foregår i samarbejde 

med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, der har stor 

erfaring med lignende problemstillinger indenfor husdyravl. 

Efter Formandsmødet (det årlige møde mellem DKK og specialklub- 

og kredsformænd) d. 31. januar gav Kevin Byskov 

fra Landscentrets afdeling for avlsværdivurdering, en grundig 

orientering om ”nyt avlsværdital” (indeks) for HD. Den nye 

model kaldes BLUP (Best Linear Biased Prediction) Animal 

Model. Det centrale i modellen er, at det antages, at parringer 

ikke foretages tilfældigt i populationen, hvilket de jo 

netop ikke gør i virkeligheden. Endvidere tager modellen 

hensyn til alt kendt slægtskab i data og der er en simultan 

estimering af systematiske effekter. 

kræftformer, eller om bestemte ting i vores omgivelser 

kan medføre en øget forekomst af kræft, fortæller Louise 

Bjørn Brønden. 

Mange mennesker har prøvet at miste et firbenet familiemedlem 

på grund af en kræftlidelse. ”Derfor er vi også 

sikre på, at Dansk Kennel Klubs 30.000 medlemmer synes, 

at DKK’s gave går til et godt formål. Det er trist, når f.eks. 

kræft i livmoderen eller kræft i mælkekirtlerne afkorter en 

dejlig hunds liv med 4-5 år. 

Større viden om kræft vil give os bedre muligheder for at 

undgå, at vores hunde får disse sygdomme. Og dét er det 

langsigtede formål med DKK’s støtte til det nye register. 

På www.dansk-kennel-klub.dk under ”Links” kan du finde 

link til Det Veterinære Cancerregister og læse nyhedsbrevene, 

hvor du f.eks. kan se, hvilke racer, der er særlig hårdt 

ramt af kræftsygdomme. 

Husk, at du kan bidrage til at gøre registret bedre ved at 

minde din dyrlæge om at indberette til registret, hvis I konstaterer 

kræft hos din hund! 

En grundig gennemgang vil kunne læses på DKK’s hjemmeside 

når projektet starter. 

Det er meget vigtigt for SU, at indekset bliver så retvisende 

som muligt. Derfor har SU- og HD-udvalget inviteret Kevin 

Byskov til en drøftelse af de særlige forhold vedr. registrering 

af importer. 

Når disse ting er på plads, er SU overbevist om, at det nye 

indeks vil forbedre opdrætternes muligheder for at vælge 

gode avlspartnere til deres tæver. 

SU er naturligvis opmærksom på, at ikke alle racer kan få 

beregnet indeks. Vi vil sammen med data-eksperterne finde 

det lavest mulige årlige antal fotograferinger, der gør det 

forsvarligt at beregne indeks. 

Skræddersyet strategi 

SU er ofte involveret i spørgsmål om, hvordan specialklubberne 

tilrettelægger deres strategi omkring HD-bekæmpelse. 

Der kan være tale om anbefalinger eller helt konkrete 

avlsrestriktioner. Omkring sidstnævnte er det vigtigt at vide, 

at DKK aldrig godkender en avlsrestriktion uden en grundig 

forhandling med den berørte specialklub. 

Avlsrestriktioner er oftest forskellige fra race til race. Dette 

er et udtryk for det forhold, at det er meget forskelligt, hvor 

meget HD-bekæmpelsen kan tåle at vægtes med set i sammenhæng 

med hvilke andre parametre (f.eks. cancer hos 

berner sennenhund), der skal tages hensyn til for at racen 

kan bevare en fornuftig avlsbasis. 

1/2 ann 



Målrettet og fleksibel indsats via DNA-test 


Udbuddet af kommercielle DNA-tests 

er stigende på markedet og de allerfleste 

af dem er sikre nok til identificering 

af en sygdom. Men det kan være vanskeligt 

for hundeejere og specialklubber 

at vurdere disse forskellige tests validitet 

og her kommer så DKK’s sundhedsudvalg 

ind i billedet. Hvis en specialklub 

ønsker at indføre en ny avlsrestriktion 

i form af en DNA-test vil denne blive 

valideret af sundhedsudvalget. Selve 

testens kvalitet vurderes allerførst af 

genetiker, professor Merete Fredholm. 

Derefter indhentes hos specialklubben 

informationer om, hvor udbredt sygdommen 

skønnes at være og endelig 

vurderer sundhedsudvalget hvilken konsekvens 

det måtte have for racepopulationen 

at indføre den ønskede restriktion 

og i hvilken form det vil være mest 

hensigtsmæssigt at indføre den. 

Netop DKK’s sundhedsudvalg med udvalgets 

tværfaglige sammensætning 

af opdrættere, praktiserende dyrlæger 

og genetikere har forudsætning for 

at foretage en kvalificeret vurdering af 

de særlige forhold omkring de enkelte 

lidelser i forskellige racer. Alle skal ikke 

skæres over én kam og bliver det heller 

ikke. 

Som eksempel kan nævnes indførelse 

af avlsrestriktionen for blødersygdommen 

”von Willebrands Disease type II” 

hos ruhåret hønsehund, sygdommen 

har simpel recessiv nedarvning. 

Dansk Ruhår Klub ønskede indført en 

restriktion gående ud på, at syge hunde 

og heller ikke bærere af denne sygdom 

måtte anvendes i avl. 

Det viste sig, at kun få hunde i populationen 

havde sygdommen. Fordi racen 

antalsmæssigt er rimelig stor, vurderede 

sundhedsudvalget, at man i dette 

tilfælde hurtigt ville kunne udrydde 

sygdommen ved at undlade brug af 

bærere af sygdommen, uden at det gik 

ud over den genetiske variation i populationen 

af ruhårede hønsehunde. 

Klubben fik derfor den ønskede restriktion, 

der kom til at lyde som følger: 

von Willebrands Disease type II: Hvalpe 

kan ikke registreres i DKK, medmindre 

der for begge forældre inden parring 

foreligger DNA-testresultat for vWD-II 

med følgende krav til status: 

Fri: Må parres med fri. 

Anlægsbærer: Må ikke bruges i avl 

Påvist: Må ikke bruges i avl 

En DNA-test gælder for livstid. 

Hvis begge forældredyr er kendt vWDfri 

ved DNA-test, bortfalder testkravet 

for vWD på afkommet. 

Et andet eksempel drejer sig om lidelsen 

kobbertoxicose, en arvelig leversygdom, 

hos bedlington terrier, der 

nedarves autosomal recessivt. Den 

DNA-test, der var udviklet, blev efter 

validering af life.ku’s (Landbohøjskolens) 

genetikere godkendt, og klubben 

Inden for racerne ruhåret hønsehund og bedlington 

terrier findes avlsrestriktioner, der 

indebærer DNA-tests af avlsdyrene. 


valgte i første omgang ikke at anvende 

anlægsbærere. Dette blev konfirmeret 

af sundhedsudvalget. 

Efter nogle år vendte klubben tilbage 

til sundhedsudvalget med ønske om at 

få lov at anvende anlægsbærerne. Det 

viste sig nemlig, at der var for få dyr, 

der kunne anvendes til avl, når man 

sorterede anlægsbærerne fra. Racens 

genetiske variation blev kraftigt formindsket. 

Bedlington terrier er en antalsmæssigt 

meget lille race også uden 

for landets grænser. 

Sundhedsudvalget godkendte derfor 

en ny avlsrestriktion, som kom til at 

lyde: 

Kobbertoxicose: Afkom kan kun stambogsføres 

dersom begge forældre er 

DNA-testet for kobbertoxicose før parring. 

Afkom kan stambogsføres efter 

DNA-testede raske hunde og DNAtestede 

anlægsbærende hunde, under 

forudsætning af, at en bærer kun må 

parres med en rask avlspartner. 

Med denne restriktion vil man kunne 

anvende flere forskellige dyr i avlen, og 

samtidigt undgå at avle syge dyr. 

DNA-bank 

Sundhedsudvalget har gennem de sidste 

par år puslet med tanken om en 

DNA-bank for DKK-hunde. 

Samme emne bliver diskuteret i de øvrige 

nordiske lande samt på møder i 

Nordisk Kennel Unions Videnskabelige 

Komite, hvor også DKK’s sundhedsudvalg 

er repræsenteret. 

Tanken er i øvrigt introduceret på DKK’s 

opdrætteruddannelse samt flere Specialklubbers 

seminarer og alle har taget 

godt imod ideen. 

Det er et meget stort apparat at sætte 

i søen og kræver desuden stor laboratoriekapacitet. 

1/2 ann 

En sådan DNA-bank vil give uanede 

muligheder for forskning i hundens 

sygdomme nu og i fremtiden og vil 

kunne fremskynde forskningsresultater, 

idet man så ikke først skal igennem 

hele arbejdet med indsamling af 

prøverne, når et nyt sygdomsproblem 

dukkede op. 

Det helt optimale ville være at indsamle 

DNA fra alle fødte hvalpe, mens 

en begyndelse på etablering af en sådan 

bank kunne være indsamling af 

DNA fra alle avlsdyrene. Optimalt vil 

der skulle udtages en blodprøve fra 

hunden, men der findes i dag andre 

metoder som f.eks. udtag af svaberprøver 

fra mundslimhinden. 

Formålet med en DNA-bank er således 

ikke verificering af faderskabssager, 

selvom den også kan bruges til det. Det 

er mere et led i udredningen af arvelige 

sygdomme hos vore hunde. n 

HUNDEN Nr. 3 - MArTS 2009 13

D K K ’ S S U N D H E D S U D V A L G 

Udvalget, der ligesom DKK’s øvrige udvalg består af ulønnede, frivillige kræfter, 

er nedsat af DKK’s bestyrelse. Sammensætningen af DKK’s udvalg tages 

løbende op til revision. Klubber og enkeltpersoner har mulighed for at indstille 

kandidater til et udvalg til DKK’s bestyrelse. 


Jørgen Hindse er formand for udvalget og har 

været det siden 2005. Han har været bestyrelsesformand 

i DKK siden 1977. Har sideløbende 

med sit erhvervsarbejde som administrerende 

direktør i byggebranchen opdrættet schæferhunde 

under kennelmærket Trinekær i 70’erne 

og 80’erne, men har de sidste 25 år kun haft 

familiehunde – golden retriever, welsh corgi 

pembroke og i dag cairn terrier. Eksteriørdommer 

for alle racer i FCI-grupperne 1, 2 og 5. 

(Foto: Wiegaarden/Jørgen Hindse) 

Jens Erik Sønderup er praktiserende dyrlæge. 

Har altid interesseret sig for avl og sundhed, 

hvilket var grunden til, at han blev medlem 

af sundhedsudvalget for ca. 20 år siden. 

Hans særlige interesseområder er HD og arvelige 

øjensygdomme. Han er den ene af DKK’s 

HD-bedømmere og som sådan medlem af HDudvalget. 

Han er uddannet ”øjendyrlæge” og 

medlem af DSVO. Jens Erik fungerer af og til 

som tilsynsførende dyrlæge på DKK’s udstillinger. 

Har siden 1972 opdrættet labrador retriever 

og border terrier og ejer p.t. en ældre labrador-tæve, 

som er 5. tævegeneration på Kennel 

Dunsinan. Markprøve- og eksteriørdommer. 

(Foto: Wiegaarden/Marlene Hedegaard) 

Charlotte Høier har siden 1976 opdrættet 

langhåret collie (ca. 1 kuld hvert 2.-3. år) og 

har p.t. 6 collier i hjemmet. Interesserer sig levende 

for alle sider af hundesagen, men hjertet 

banker meget for hundenes mentale og fysiske 

sundhed og ikke mindst for generel hundevelfærd. 

Eksteriørdommer. Charlotte har skrevet 

forskellige bøger om collier og er en flittig foredragsholder 

på dommerseminarer i Skandinavien. 

Arbejder til daglig som statsautoriseret 

ejendomsmægler, valuar. (Foto: Privat) 

Merete Fredholm, professor i husdyrgenetik 

på life.ku (tidligere KVL eller Landbohøjskolen). 

Læs mere om Merete, som netop har 

modtaget ridderkorset, i HUNDEN’s februarnummer 

side 54. Merete har en gammel labrador 

retriever. (Foto: Wiegaarden/Marlene 

Hedegaard) 

Birgitte Schjøth er dyrlæge med hundens 

reproduktion som speciale, driver en hundesædbank. 

Aktiv opdrætter af old english 

sheepdog (har p.t. 4 af slagsen), mangeårig 

udstiller og lydighedsdeltager. Udstillingsdommer. 

Repræsenterer DKK i FCI’s Breeding 

Commision. Underviser på DKK’s opdrætteruddannelse 

i genetik/sundhed/avl gennem 10 

år. Fagbogsforfatter. (Foto: Privat) 

Marie Petersen har hele livet været hundeejer. 

Har i mere end 30 år opdrættet pekingeser 

og de seneste 10 år også mops. Sundheden 

hos vore hunderacer har igennem alle årene 

haft Maries helt store interesse. Har i mere end 

25 år siddet som formand for en specialklub. 

For 2 år siden valgt ind i DKK’s bestyrelse, hvor 

hun bruger sin energi på Udstillingsudvalget 

og Sundhedsudvalget. Derudover er Marie 

eksteriørdommer for omkring 50 racer. (Foto: 

Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen) 

GRAFIKER: TAN

DKK's sundhedsudvalg - Dansk Kennel Klub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?