DKK's sundhedsudvalg - Dansk Kennel Klub

More documents

Recommendations

Info

Ak tuelt – DKK’S SUNDHEDSUDVALG Beslutninger om sundhedskrav skal træffes på et fagligt grundlag. (Modelfoto: Wie gaarden/Erik Petersen) og sure kunder til følge. Man bruger betegnelsen ”suboptimering” – altså at det, som er godt for én ”enhed” meget vel kan være i modstrid med, hvad der er godt for virksomheden som helhed. Det skal man have i baghovedet, når man nogle gange møder opdrættere, der synes, at DKK blander sig for meget i deres ret til at benytte præcis de hunde i avl, som de har lyst til. Beslutninger på et fagligt grundlag Når der er indført et sundhedskrav for en race, så er det for det første naturligvis ikke noget, DKK gør for at genere opdrætterne. For det andet sker det i langt de fleste tilfælde på specialklubbens foranledning (se eksempel i boksen ”Samspil specialklub/DKK” nedenfor). For det tredje sker det på baggrund af en række faktuelle oplysninger om racen og den pågældende lidelse, som klubben altid afkræves i forbindelse med sådanne sager. Disse faktuelle oplysninger vurderes af sundhedsudvalgets fagfolk og der træffes en beslutning, som meldes ud i HUNDEN, på DKK’s hjemmeside og i specialklubbens blad. Nogle gange er der ikke enighed i specialklubben om betydningen af en given lidelse. DKK har oplevet, at en nysammensat bestyrelse i en specialklub har henvendt sig og bedt om at få et sundhedskrav fjernet – alene med den begrundelse, at den nye bestyrelse havde en anden holdning. Det siger DKK nej til. Der forelå ikke noget nyt fagligt grundlag, og derfor blev beslutningen fastholdt. Sandhed og statistik Man hører nu og da udtrykket: ”Der findes tre slags løgne: sorte løgne, hvide løgne og statistik”. Og det er naturligvis rigtigt, at en statistik aldrig kan blive bedre og mere retvisende, end de data, man putter ind i den. Den mest ideelle situation ville være, hvis alle FCI-stambogsførte hunde blev undersøgt på den samme måde og af den samme person (hvis der var tale om undersøgelser, hvori der indgår et element af skøn) og alle data lagt ind i den samme database. Så ideel er verden bare ikke. Men i Danmark har vi forsøgt at tilnærme os situationen så godt som muligt. Det gjorde vi med indførelsen af det nye rekvisitionssystem 1. januar 2008. Nu skal man købe retten til at få et undersøgelsesresultat registreret, før man går til dyrlægen og dermed før man kender resultatet af testen. Det betyder, at man får flere dårlige resultater ind i databasen. Disse resultater var man ikke altid så flinke til at få indsendt før i tiden. Men hvis man – på den ene eller den anden måde – kunstigt fjerner dårlige resultater fra en database, så bliver resultatet for de avlsdyr, hvis dårlige hvalpe er udeladt, naturligvis ”falsk positivt”. Det kommer til at se ud, som om det er bedre, end det i virkeligheden er. Når det handler om avl, så er det interessante, om en statistik med en tilhørende model bedst muligt kan forudsige, hvordan afkommet vil blive på det pågældende område. Og det kan den bedst, hvis den ikke ”forstyrres” af fejlkilder. Et eksempel kan illustrere problemet: En database indeholder oplysninger om mælkeydelsen hos alle finske jerseykøer. Den anvendte model er effektiv til at forudsige, i hvilket omfang fremtidige kalve vil blive gode eller mindre gode mælkeproducenter. Det gælder også tyrekalvene, som naturligvis ikke selv giver mælk, men som ikke desto mindre – så at sige skjult – bærer egenskaben med sig. En af de avlstyre, som har været an- 1/1 ann 4 HUNDEN Nr. 3 - MArTS 2009 HUNDEN Nr. 3 - MArTS 2009 5
Ak tuelt – DKK’S SUNDHEDSUDVALG vendt i den finske avl, har også afkom i England. Nu kunne man tro, at det var en fordel for kvaliteten af forudsigelserne at få så mange af denne tyrs afkom lagt ind i den finske database. Men det er langt fra sikkert. Hvis det kun er de bedste engelske afkom, som lægges ind, mens de dårlige forbigås i tavshed, så giver det næsten sig selv, at man kommer til at ”snyde på vægten”. Tyren kommer til at fremstå som en bedre ”mælkeproducent”, end han i virkeligheden er. Og selv om man kunne forestille sig, at man lagde alle tyrens engelske afkom ind i den finske database, så var det stadigvæk ikke sikkert, at det ville forbedre modellens evne til at forudsige mælkeydelsesevnen hos de finske kalve, fordi en lang række andre forhold kunne gøre sig gældende i resten af den engelske database. Fokus på det samlede avlsarbejde For at vende tilbage til det med ”suboptimering”. Det kan godt være, at den enkelte ejer af et avlsdyr kan have en interesse i at forsøge at ”pynte” på en hunds egenskaber. Men DKK’s sundhedsudvalg betragter det som vigtigt for det samlede avlsarbejde at indrette DKK’s databaser, statistikker og modeller, sådan at de bedst muligt kan forudsige kvaliteten af en planlagt parring. Ret og pligt til at blive klogere I takt med, at man dyrlægefagligt får bedre metoder til at stille diagnoser, kan resultaterne for den enkelte hund ”flytte sig”. Det kan f.eks. være ny teknologi som gør, at man kan indhente informationer, som man ikke kunne afdække tidligere. Det kan betyde, at en hund, som for et år siden var nummer 4 ud af 10 på en ”rangliste” over en eller anden lidelse, ændrer placering til nummer 6 eller til nummer 3. Det, at DKK indførte nyt rekvisitionssystem, så vi nu også får de dårlige resultater ind i databasen, betyder i nogle racer, at det f.eks. kan se ud, som om hundene generelt har fået dårlig HD-status i 2008. I virkeligheden er 2008-resultaterne udtryk for, Både opdrættere, specialklubber og DKK (herunder særligt DKK’s sundhedsudvalg) bidrager til, at de fleste DKK-stambogsførte hunde kan se frem til lange og gode hundeliv. (Modelfoto: Wiegaarden/Erik Petersen) at vi nu har fået et mere retvisende billede af racens tilstand. For de dårlige hunde fandtes jo også ”ude i virkeligheden” i 2007. De kom bare ikke altid med i statistikken. Når forskydningen ikke er lige stor i alle racer, så skyldes det, at der har været meget forskellige kulturer i de forskellige racer mht. indsendelse af resultater på dårlige hunde. Det er sundhedsudvalgets opfattelse, at vi i DKK har både ret og pligt til at blive klogere hele tiden. Også selv om det i nogle tilfælde betyder, at det kan være vanskeligt at foretage en sammenligning hen over nogle år. Specialklubbernes nøglefunktion DKK ofrer store ressourcer og mange kræfter på at stille redskaber til rådighed for hundefolket. Hundeweb, opdrætteruddannelsessystemet, genetikbog, ”Viden på bordet” seminarer og meget andet. Specialklubberne har en meget vigtig opgave i at uddrage og samle relevant materiale fra Hundeweb om klubbens race(r) og stille dette materiale til rådighed for klubbens opdrættere. Problemerne er forskellige både i art og omfang, og derfor skal måden at præsentere data fra Hundeweb på også tilpasses den enkelte race eller klub. Sundhedsudvalget som formidler Specialklubber, som måtte være i tvivl om, hvordan de evt. skal gribe opgaven an med at anvende de tilgængelige DKK-data, er altid velkomne til at henvende sig til DKK’s sundhedsudvalg. At lege ”vor herre” gennem vores avlsarbejde forpligter. Vi skal bruge alle redskaber, vi har til rådighed for at undgå, at nogle af DKK’s opdrættere kommer til at levere en elsket, ung hund, som må aflives i utide pga. sygdom, som i det tilfælde, jeg nævnte i indledningen. n S U N D H E D S K R A V 2 0 0 5 - 2 0 0 8 DKK har gennem årene – i samarbejde med specialklubberne – indført krav om en række sundhedsundersøgelser. I nogle tilfælde skal hunde, som anvendes i avl, være undersøgt og have en kendt status, så opdrætteren så at sige ”ved, hvad han gør”. I andre tilfælde må kun hunde med en status bedre end X eller med en fri-attest anvendes. Det kommer an på lidelsens karakter, mulighederne for at stille diagnose og forholdene i den enkelte race. DKK har ved udgangen af 2008 HD-(hofteledsdysplasi) restriktioner hos 93 racer, AD- (albueleds) restriktioner hos 25 racer, øjen-restriktioner hos 39 racer samt øvrige restriktioner (herunder mentalkrav) hos 47 racer. I perioden 2005 til 2008 har sundhedsudvalget behandlet 49 sager om indførelse, ændringer eller ophør af sundhedskrav. Langt størstedelen af sagerne rejses af specialklubberne, der naturligt nok som regel er de første til at opdage, hvis der er problemer i en race. I fire sager har DKK enten afslået at indføre en af klubben foreslået restriktion eller pålagt en race en restriktion, som klubben ikke så behov for. En oversigt over sagerne kan ses på www.danskkennel-klub.dk under ”Sundhed”. 1/2 ann 6 HUNDEN Nr. 3 - MArTS 2009 HUNDEN Nr. 3 - MArTS 2009 7
Page 1: Ak tuelt - DKK’S SUNDHEDSUDVALG 2
Page 5 and 6: Ak tuelt - DKK’S SUNDHEDSUDVALG D
Page 7: D K K ’ S S U N D H E D S U D V A

DKK's sundhedsudvalg - Dansk Kennel Klub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?