5 - Grønt Miljø
5 - Grønt Miljø
5 - Grønt Miljø
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5<br />
JUNI 2007<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
4 Færre pesticider på offentlige arealer<br />
10 I Shanghai planter man store træer<br />
14 Rodeo og jazz i plantemosaik<br />
18 Christianias grønne områder<br />
24 Den levende kirkegård<br />
26 Vandets bevægelser I<br />
30 Vandet skal sive væk<br />
36 Plænegræs er en udfordring i skygge<br />
48 Planterne bestilles på internettet<br />
54 Fra mudret flodmunding til moderne metropol<br />
58 Golfbanernes elendige træer<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 1
2<br />
Bryggens Have, Islands Brygge<br />
Inspirerende udemiljøer<br />
anlægges og vedligeholdes<br />
Torve & Veje<br />
Skolegårde & Sportsanlæg<br />
Boligområder<br />
Firmadomiciler<br />
Slotsparker<br />
Med base på Midtsjælland er vores<br />
100 engagerede medarbejdere klar til<br />
at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />
grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />
OK grøn anlæg as<br />
Tlf.: 57 53 75 09<br />
www.ok-as.dk<br />
BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />
FARREMOSEN<br />
3450 ALLERØD<br />
TLF. 48 17 31 26<br />
FAX 48 14 09 86<br />
E-mail: birk-holm@internet.dk<br />
leverandør af alle<br />
planteskoleartikler<br />
produktion af træer,<br />
buske og bunddækkeplanter<br />
i alle sorter<br />
og størrelser<br />
rekvirér vort katalog<br />
og aflæg besøg i<br />
planteskolen<br />
tilbud gives på alle<br />
leverancer<br />
A/S<br />
P. MALMOS<br />
ANLÆGS-<br />
GARTNER-<br />
MESTER<br />
Vi bygger og<br />
plejer grønt<br />
Etablering af<br />
grønne tage<br />
Hovedgaden 92, Ubby<br />
4490 Jerslev<br />
59 59 53 42<br />
Per: 40 55 53 42<br />
Fax: 59 59 59 44<br />
www.pmalmos.dk<br />
pmalmos@pmalmos.dk<br />
kontakt@skag.dk · www.skag.dk<br />
KVALITETSBEVIDST<br />
ANLÆGSGARTNERI<br />
- DET MAGTER VI<br />
Anlægsgartnermester<br />
Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />
Tlf. 59 65 66 39<br />
E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />
homepage: www.lars-aarup.dk<br />
SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
40 x 250 x 1,5 cm<br />
= 1m 2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
Dansk<br />
Produceret<br />
1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />
100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />
300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />
1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />
Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
............... kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
DET GRØNNE EKSPERIMENT<br />
Christiania er efter 36 år i Københavns hjerte velkendt af<br />
alle og en turistattraktion af de helt store. Den såkaldte fristad<br />
er igen ude i et politisk stormvejr der kan betyde principielle<br />
ændringer for den relative selvstyring der præger<br />
området. Og som kan nedlægge nogle strukturer som ellers<br />
ses som positive muligheder ander steder i samfundet.<br />
Christiania er ført frem som et socialt eksperiment. Men bydelen<br />
er også et grønt eksperiment og et eksempel på den<br />
selvforvaltning og brugerinddragelse som for tiden livligt<br />
debatteres som aktiverende og besparende muligheder i<br />
den offentlige parkforvaltning. De grønne områder holdes<br />
af en frivillig gartnergruppe, mens maskiner og værktøj betales<br />
af Christianias fælles kasse. Deres egen gartnerplan<br />
hviler også på frivilligt arbejde. Christiania fungerer som en<br />
offentlig park med privatfinansieret drift. Som sådan er<br />
Christiania en succes. Den brugeraktivering der kendes fra<br />
England og USA, virker også i Danmark hvis hjertet er med.<br />
Fristaden er også et eksempel på en nuanceret grøn struktur<br />
der nok er kompliceret, men også ser ud til at virke.<br />
Privathaver findes principielt ikke, men i praksis gør de det<br />
alligevel takket være samværsregler og mere eller mindre<br />
usynlige grænser der kan minde lidt om den svenske allemandsret<br />
i miniformat. Der bliver derved også plads til personlig<br />
udfoldelse der smitter af på hele bydelen.<br />
Det betyder ikke at der ikke er problemer. Voldterrænet<br />
kræver en pleje som de frivillige gartnere ikke altid kan<br />
yde, f.eks. i forhold til erodering af voldene. I plansammenhæng<br />
er der heller ikke ens opfattelser af hvor frit eksponeret<br />
volde og grave skal være. Christianitterne mener at de<br />
ved bedst fordi de bor der. Slots- og Ejendomsstyrelsen mener<br />
at de må tage bredere historiske og rekreative hensyn.<br />
Fronterne er trukket op ligesom tidligere naturkampe hvor<br />
embedsmænd var i clinch med jyske landmænd.<br />
Situationen viser på flere måder at christianitternes livsform<br />
har et liberalt menneskesyn der sætter individets frihed og<br />
medansvar i fokus uden at det sker på bekostning af fællesskabet<br />
og naturen. Det er paradoksalt at en liberalt ledet<br />
regering ikke accepterer det.<br />
FORSIDEN<br />
Støbejernsriste i Kuala Lumpur, Malaysia hovedstad. I miniformat<br />
afspejles de geometriske mønstre som er velkendt<br />
fra islamisk arkitektur. Træerne står foran verdens højeste<br />
tvillingetårne Petronas Twin Towers der knejser monumentalt<br />
over byen. Det er umuligt ikke at blive forblændet af<br />
deres skønhed, skriver Helle Nebelong der trods byens<br />
mange højhuse har oplevet en grøn og oaseagtig tropeatmosfære<br />
i byen takket være de mange parker, gadetræer<br />
og blomstrende busketter. Foto: Helle Nebelong.<br />
GRØNT MILJØ<br />
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />
Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS.<br />
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />
Distribueret: 1.7.05-30.6.06: 4.221 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />
Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />
Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 3
Færre pestider på offentlige arealer<br />
Ny opgørelse viser at det er svært at få forbruget helt i bund. Det skal en ny<br />
konsulentordning være med til at råde bod på.<br />
Kommuner, stat og de forhenværende<br />
amter er nået<br />
langt med at udfase pesticider<br />
på de offentlige arealer.<br />
Det opgjorte forbrug er faldet<br />
fra 28,8 ton aktivt stof i 1995<br />
til ca. 5,1 ton aktivt stof i 2006.<br />
Det fremgår af den nyeste<br />
opgørelse for 2006 som Skov &<br />
Landskab har udført for <strong>Miljø</strong>styrelsen.<br />
Opgørelsen er en<br />
følge af den pesticidaftale der<br />
blev indgået i 1998 mellem<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet, Amtsrådsforeningen,<br />
Kommunernes Landsforening<br />
samt Københavns og<br />
Frederiksberg Kommuner.<br />
Dens mål var at udfase pesticider<br />
på offentlige arealer. Det<br />
er endnu ikke helt nået, og<br />
det sidste stykke har vist sig at<br />
være svært.<br />
I forvejen var forbruget af<br />
pesticider på offentlige arealer<br />
meget lille i forhold til det<br />
samlede forbrug i hele landet.<br />
I 2006 var det 1,3 promille i<br />
forhold til det samlede salg i<br />
2005. Tallet falder tilmed fordi<br />
det offentlige forbrug falder,<br />
mens det totale salg er nogenlunde<br />
konstant.<br />
4<br />
Alligevel har <strong>Miljø</strong>ministeriet,<br />
Kommunernes Landsforening<br />
og Danske Regioner indgået<br />
en ny aftale der skal få<br />
pesticidforbruget på offentlige<br />
arealer helt i bund. Sigtet er<br />
ifølge miljøminister Connie Hedegaard<br />
(K) at vise et godt eksempel:<br />
„Det er vigtigt at det<br />
offentlige går foran og viser<br />
f.eks. landbruget at det er muligt<br />
at kontrollere forbruget af<br />
pesticider. Det her handler om<br />
at sikre danskernes adgang til<br />
fortsat rent grundvand og<br />
undgå pesticider i nærmiljøet,“<br />
oplyser hun på ministeriets<br />
hjemmeside (30.3.07).<br />
En relativ stor andel af de<br />
udliciterings- og forpagtningsaftaler<br />
som tegnes i dag, indeholder<br />
ikke bestemmelser om<br />
pesticidanvendelse. Ifølge den<br />
opdaterede aftale skal nye udliciterings-<br />
og forpagtningsaftaler<br />
indeholde et forbud mod<br />
anvendelse af pesticider.<br />
Kommuner<br />
Kommunernes forbrug er reduceret<br />
med 90% i perioden<br />
1995-2006, viser den nye un-<br />
FORBRUG AF ALLE PESTICIDER PÅ OFFENTLIGE AREALER<br />
dersøgelse der er gennemført<br />
ved hjælp af spørgeskemaer.<br />
Den største reduktion er sket<br />
1995-2000. Det gennemsnitlige<br />
forbrug blandt de kommuner<br />
der anvender pesticider, er<br />
faldet fra 66 kg aktivt stof pr.<br />
kommune i 1995 til 21 kg i<br />
2000, 17 kg i 2002 og 10 kg i<br />
2006. De 14 mest forbrugende<br />
lå mellem 22 og 145 kg.<br />
Det er dog ikke alle kommuner<br />
som anvender pesticider.<br />
Det gjorde 97% i 1995, men<br />
andelen i 2000, 2002 og 2006<br />
var henholdsvis 69%, 60% og<br />
63%. Kun 37% af kommunerne<br />
har altså udfaset pesticiderne<br />
helt. Den svage stigning på<br />
3% de seneste år skyldes dispensationen<br />
fra aftalen fra november<br />
2002 der tillod glyphosat<br />
til at bekæmpe kæmpebjørneklo.<br />
Hver fjerde kommune<br />
brugte i 2006 kun pesticider<br />
til netop bjørneklo. Det betyder<br />
at der nu er flere kommuner<br />
der genoptager forbruget<br />
end afvikler det.<br />
Herbiciderne udgør den altovervejende<br />
del af pesticidforbruget<br />
og udgjorde 96% af<br />
1999/2000-2002<br />
Kommuner 13.721 3.647 2.383 1.319 74 35 45 90<br />
Amter 1.674 351 329 29 79 6 9 98<br />
Staten<br />
1. Staten, amterne, København og Frederiksberg Kommunes forbrug blev opgjort i 1999. Forbruget i kommunerne<br />
under Kommunernes Landsforening blev opgjort i 2000.<br />
2. Der er ikke indkommet svar fra Forsvarskommandoen og DSB, som begge havde et væsentligt forbrug ved sidste<br />
undersøgelse i 2002 (henholdsvis 311 kg aktivt stof og 124 kg aktivt stof).<br />
2 Kg aktivt stof %-reduktion<br />
1995 1999/2000 2002<br />
1995-2000 2002-2006<br />
13.370 7.820 3.617 3.772 42 54 +4 72<br />
I alt 28.765 11.818 6.329 5.120 59 46 19 82<br />
1 2006 1995-2006<br />
FORBRUG AF GLYPHOSAT PÅ OFFENTLIGE AREALER<br />
Kg aktivt stof %-reduktion<br />
1995 1999/2000 2002 2006 1995-2000 1999/2000-2002 2002-2006 1995-2006<br />
Kommuner 5.876 2.154 1.304 799 63 39 39 86<br />
Amter 1.027 298 236 28 71 21 86 97<br />
Staten 6.880 5.555 2.780 2.741 19 50 1 60<br />
I alt 13.783 8.007 4.320 3.568 42 46 17 74<br />
Den største del af pesticidforbruget består nu som før af herbicider (ukrudtsmidler) med glyphosat,<br />
oprindeligt med handelsnavnet Roundup. Også selv om glyphosat i 2000 ikke har været tilladt på belægninger.<br />
I kommunerne er der siden 2002 sket en kraftig stigning i forbruget af mechlorprop. Det bruges<br />
sammen med MCPA og dicamba i et blandingsprodukt til at bekæmpe tokimbladet ukrudt på græs.<br />
det samlede forbrug i 2006.<br />
Andelen af hormonmidler, der<br />
typisk bruges i græs, er faldet<br />
fra 39 til 31% siden 2002. Forbruget<br />
af insekticider i 2006 er<br />
lavere end i 2002 og 2000,<br />
men højere end i 1995. Insekticiderne<br />
bruges altovervejende<br />
på græsboldbaner hvor der<br />
kan være store udsving fra år<br />
til år i forekomsten af skadevoldende<br />
insekter.<br />
Amterne har reduceret deres<br />
pesticidforbrug med 98% fra<br />
1995 til 2006. Især var faldet<br />
markant de første år. Amternes<br />
opgaver er primært overført<br />
til kommunerne.<br />
Statens forbrug<br />
Det statslige forbrug fra år til<br />
år vanskeliggøres af de forskellige<br />
ministeriers meget varierende<br />
forbrug og variationer i<br />
hvilke ministerier der har svaret<br />
i de enkelte undersøgelser.<br />
Det indrapporterede forbrug<br />
viser en reduktion på 72% fra<br />
1995 til 2006. Det dækker bl.a.<br />
over en mindre stigning de seneste<br />
år. Det skyldes at Banedanmark<br />
har haft et højere<br />
forbrug på jernbanearealer,<br />
og at der er brugt flere pesticider<br />
til forskning, udvikling og<br />
afprøvninger som er undtaget<br />
i pesticidaftalen.<br />
Flere ministerier er helt ophørt<br />
med pesticider siden<br />
2002. Det gælder f. eks. justitsministeriet<br />
hvor Kriminalforsorgen<br />
før havde et stort forbrug<br />
på fængslernes marker.<br />
Driften er siden omlagt til økologisk<br />
drift. I <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />
er det udelukkende Skov- og<br />
Naturstyrelsen som bruger pesticider.<br />
Her er forbruget faldet<br />
96%. I 2006 blev der brugt<br />
17 kg aktivt stof, hvoraf de 13<br />
kg er brugt mod bjørneklo.<br />
Det meste af statens pesticidforbrug<br />
foregår i Banedanmark<br />
der forvalter de fleste<br />
statslige jernbaner. På ikkesporarealer<br />
blev pesticiderne<br />
forladt i 1999, mens forbruget<br />
på sporbelagte rangerarealer<br />
er nedsat. På gennemgående<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
spor bruges fortsat pesticider.<br />
Det begrundes med sikkerhedsmæssige<br />
forhold. Ophobede<br />
nedbrudte planterester<br />
kan hindre den nødvendige<br />
dræning med følgende risiko<br />
for nedsat sporstabilitet, sætningsskader<br />
og i værste fald<br />
afsporing af tog. På rangerarealer<br />
begrundes forbruget med<br />
personalets sikkerhed, idet<br />
ukrudt kan medføre snubleog<br />
gliderisiko, og at plantevæksten<br />
øge brandfaren når<br />
det er tørt.<br />
Opskaleret forbrug<br />
Alle de nævnte tal - og tallene<br />
i skemaerne - er baseret på de<br />
indkomne svar. Men ikke alle<br />
har svaret. I alt 203 kommuner<br />
ud af 278 har besvaret spørgeskemaet<br />
i 2006, mens 181<br />
kommuner har svaret i både<br />
2002 og 2006. Det reelle samlede<br />
offentlige forbrug er derfor<br />
større. Kommunernes og<br />
amternes svarprocenter vurderes<br />
dog at være stor nok til at<br />
man opskalerer til et forbrug<br />
svarende til at alle har svaret.<br />
For kommunerne er det<br />
samlede forbrug dermed<br />
17.819 kg i 1995 og 1.754 kg i<br />
2006. Amternes samlede forbrug<br />
er 2.131 kg i 1995 og 45<br />
kg i 2006. For staten kan man<br />
ikke opskalere på samme<br />
måde, så her er der angivet et<br />
estimeret forbrug for 2006 på<br />
4.207 kg. Det samlede offentlige<br />
pesticidforbrug i 2006<br />
skønnes hermed til 6.006 kg.<br />
Problemområder<br />
Undersøgelsen har vist at flere<br />
kommunale og statslige organisationer<br />
på visse områder<br />
oplever det som problemfyldt<br />
ikke at anvende pesticider til<br />
ukrudt. Andre har derimod<br />
ikke oplevet større problemer.<br />
Godt halvdelen af de adspurgte<br />
kommuner og seks af<br />
ni amter peger på problemer<br />
med ukrudt i faste belægninger<br />
på veje og stier. Vedligeholdelse<br />
af kantsten og flisebelægninger<br />
vurderes primært<br />
at være et ressourceproblem<br />
fordi der mangler mandskab<br />
til at gennemføre de påkrævede<br />
antal termiske behandlinger.<br />
Desuden opstår der<br />
problemer på dårligt vedligeholdte<br />
belægninger eller tynde<br />
asfaltbelægninger på cykelstier<br />
der typisk er udsat for et<br />
kraftigt ukrudtstryk fra de tilstødende<br />
rabatter.<br />
Pesticidfri drift af boldbaner<br />
fremhæves af 38% af kommunerne<br />
som et område der kan<br />
give problemer. Omvendt<br />
nævnes græsområdet også<br />
som et område hvor der er<br />
gode erfaringer med pesticidfri<br />
drift. Det øger ofte banens<br />
spillemæssige kvalitet. Dårlige<br />
erfaringer kan omvendt skyldes<br />
at pesticidfri drift kræver<br />
god banetilstand fra begyndelsen<br />
af. Uden pesticider er det<br />
svært at reducere mængden af<br />
etableret ukrudt.<br />
Kæmpe-bjørneklo opleves<br />
som et væsentligt problem af<br />
65% af kommunerne, hver andet<br />
amt og af de statslige styrelser<br />
der driver naturarealer.<br />
Der bruges mange forskellige<br />
metoder: græsning, slåning,<br />
stikning eller pesticider.<br />
Enkelte amter og kommuner<br />
nævner økonomien som barriere<br />
for udfasningen af pesticider.<br />
De kan ikke holde den<br />
hidtidige standard. Omvendt<br />
gives der udtryk for drift uden<br />
pesticider kan lade sig gøre<br />
hvis alle vil acceptere et mere<br />
grønt udseende af arealerne.<br />
Enkelte kommuner og amter<br />
på at det det tekniske område<br />
fortsat udvikles. Ligeledes<br />
nævner enkelte kommuner og<br />
amter at det er problematisk<br />
at anlæggene ikke altid er tilpasset<br />
pesticidfri drift, og at<br />
det bør ske i kommende anlægssopgaver.<br />
Pesticidudfasning har siden<br />
1998 været støttet af forskning,<br />
udvikling og information.<br />
Det har nogle kommuner<br />
og amter haft gavn af, mens<br />
andre tilsyneladende ikke har.<br />
Kæmpebjørneklo bekæmpes med<br />
et specielt bjørneklosværd. Ellers<br />
tage softe herbicider i brug. Det er<br />
grunden til at der nu er flere kommuner<br />
der genoptager pesticider<br />
end kommuner der forlader dem.<br />
Foto: Hilde Lillejord, Polfoto.<br />
Der er ifølge undersøgelsen<br />
især behov for yderligere indsats<br />
når det gælder ukrudtsbekæmpelse<br />
på faste belægninger,<br />
græspleje på idrætsarealer<br />
samt bekæmpelse af bjørneklo<br />
og andre invasive arter.<br />
Ny konsulentordning<br />
For at støtte den opdaterede<br />
pesticidaftale har <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />
oprettet en konsulentordning<br />
der skal rådgive kommuner,<br />
regioner og statslige institutioner<br />
om hvordan man får<br />
pesticidforbruget helt i bund.<br />
Ordningen har været i indbudt<br />
licitation og vundet af det rådgivende<br />
ingeniørfirma Niras A/<br />
S med en kontraktperiode fra<br />
1. maj i år til 2008 ud.<br />
Dermed vragede <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />
Skov & Landskab der også<br />
havde budt ind. Det er ellers<br />
Skov & Landskab der primært<br />
har stået for den faglige udvikling<br />
af pesticidfri metoder der<br />
blev sat i gang som følge af<br />
pesticidaftalen. Det er også<br />
Skov & Landskab der har stået<br />
for de løbende opgørelser af<br />
pesticidforbruget.<br />
Henrik Bay, der er seniorkonsulent<br />
i Niras og projektleder<br />
for konsulentordningen<br />
er sikker på at faglige grundlag<br />
er i orden. Han peger på at<br />
der er 130 mand i Niras’ miljødivison,<br />
bl.a. en tidligere landbrugskonsulent<br />
og en medarbejder<br />
der har arbejdet med<br />
problemet i en offentlig myndighed.<br />
De vil sætte sig ind i<br />
deres nye opgave gennem et<br />
grundigt litteraturstudium, oplyser<br />
Henrik Bay. For at operationalisere<br />
den faglige viden<br />
udarbejdes ledelsesværktøjer,<br />
dels rettet mod den økonomien,<br />
dels mod arbejdskulturen.<br />
Konsulentordningen, der<br />
indledes med fagbladsartikler,<br />
ventes kørt i stilling til efter<br />
sommerferien. sh<br />
KILDE<br />
Kristoffersen, Palle; Anne Merete Rask<br />
(2007): Undersøgelse af pesticidforbruget<br />
på offentlige arealer i 2006.<br />
Udført af Skov & Landskab, KU, for<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsen.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 5
Diesel-Ventrac<br />
med større kraft<br />
Mikrobølger afslører plankernes indre<br />
Mikrobølger, der har en længere<br />
bølgelængde end almindelig<br />
synligt lys, kan trænge<br />
gennem tørt træ, men absorberes<br />
af vand. Det er noget<br />
der kan udnyttes til studie af<br />
tømmers indre egenskaber,<br />
skriver www.trae.dk. Ved at<br />
gennemlyse en planke med<br />
mikrobølger og tage et billede<br />
af den fra modsatte side med<br />
mikrobølgekamera, kan man<br />
se hvor meget fugt planken indeholder,<br />
og hvordan fugten<br />
er fordelt. Derved kan man<br />
bedre kontrollere den dyre<br />
tørringsproces der kan skade<br />
6<br />
Ventracs lille knækstyrede<br />
redskabsbærer leveres nu også<br />
også med en 3-cylindret vandkølet<br />
Daihatsu dieselmotor på<br />
23,6 hk. Den har større kraft<br />
og billigere drift end den<br />
kendte benzinmodel. Den ny<br />
model betjenes desuden via et<br />
patenteret multifunktionshåndtag<br />
og flere nye funktioner,<br />
bl.a. ergonomisk sæde og<br />
indstilleligt rat. H.C. Petersen &<br />
Co. Eftf. Tlf. 7673 1133.<br />
træet med f.eks. revner hvis<br />
processen ikke styres stramt.<br />
Man kan også få et billede af<br />
hvordan densitet og fiberretning<br />
varierer og afsløre overvoksede<br />
knaster. Ud fra densiteten<br />
kan træet styrkesorteres.<br />
Metoden udvikles er bl.a. på<br />
Luleå Tekniske Universitet i<br />
Sverige hvor Nils Lundgren nylig<br />
har forsvaret sin doktordisputats<br />
‘Microwave Sensors for<br />
Scanning of Sawn Timber’.<br />
Klaumann, Jakob Rygg; Rasmus Halfdan<br />
Jørgensen (2007): Mikrobølger afslører<br />
træets inderste egenskaber.<br />
www.trae.dk 6.6.07.<br />
Fossilt træ fra jordens ældste skove<br />
I 1870’erne blev der gjort spektakulære<br />
fund af fossile træstammer<br />
ved Gilboa i den<br />
amerikanske stat New York. Siden<br />
har der været enighed om<br />
at de var vidnesbyrd om klodens<br />
ældste skove, 386 millioner<br />
år gamle. Indtil for nylig<br />
har ingen dog vidst hvordan<br />
træerne så ud, hvad det var for<br />
træer og hvor store de var. Det<br />
gør man nu. For to år siden<br />
blev der nemlig fundet to nye<br />
forstenede træer nær Gilboa.<br />
Og det var af væltede træer<br />
med intakte kroner.<br />
Dr. Christopher Berry, Cardiff<br />
Universitet, der er ekspert i<br />
forstenede træer, har nu identificeret<br />
træerne til slægten<br />
Wattieza. Den træbregne-lignende<br />
plante, der dannede de<br />
først kendte skove, kunne<br />
blive mindst otte meter høje.<br />
Ifølge Berry gør fundet det<br />
muligt at rekonstruere fortidens<br />
skov-økosystem. Han oplyser<br />
at skovens fremkomst var<br />
et vigtigt øjeblik i Jordens historie:<br />
”Skovens fremkomst<br />
fjernede store mængder CO 2<br />
fra atmosfæren. Det udløste et<br />
temperaturfald hvorved betingelserne<br />
på planeten blev meget<br />
lig de nuværende.”<br />
KILDER<br />
Klaumann, Jakob Rygg; Rasmus Halfdan<br />
Jørgensen (2007): Fossilt træ løser<br />
gåden om verdens ældste skove.<br />
www.trae.dk 6.6.07.<br />
www.cardiff.ac.uk, 19.4.07<br />
FOSSIL & FORSTENET TRÆ<br />
Ordet fossil kommer af det latinske ‘fossus’ og betyder ‘gravet<br />
op’. Forstenet træ består af mineralet kiseloxid. Det er ikke<br />
træet i sig selv som forstenes, men hver enkelt del af træet<br />
som er skiftet ud med mineralet. Det kan opstå når et finkornet<br />
sediment har dækket træet kort tid efter dets død. Derefter<br />
udskiftes træet langsomt ved at cirkulerende vand flyder<br />
igennem sedimentet og medfører mineraler som afsættes i<br />
træet, mens lignin og cellulose nedbrydes. Derved bevares<br />
alle strukturer i træet, årringe, insekthuller mv. Farverne kommer<br />
fra mineraler som f.eks. kul, magnesium, kobolt, krom,<br />
kobber og jern.<br />
NOVANA og DEVANO overvåger naturen<br />
Overvågningen af miljø og natur<br />
rettes nu primært mod EUforpligtelserne<br />
med hovedvægt<br />
på vandrammedirektivet<br />
Natura 2000-direktiverne og<br />
landbrugets regulering. Det<br />
sker med de to overvågningsprogrammer<br />
NOVANA og<br />
DEVANO. Det første er revideret,<br />
og det andet er nyt. Begge<br />
er udviklet af Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
og netop godkendt<br />
af <strong>Miljø</strong>ministeriet.<br />
Overvågningens økonomiske<br />
ramme er 275 mio. kr. <strong>Miljø</strong>centrene<br />
skal forestå hovedparten<br />
af overvågningen. Desuden<br />
vil miljøcentrene udføre<br />
undersøgelsesovervågning og<br />
anden videnindsamling som<br />
grundlag for natur- og miljøplanlægningen<br />
som kommunerne<br />
skal udføre.<br />
EU’s vandrammedirektiv stiller<br />
krav om tre typer overvåg-<br />
Når man stryger trætjære på udvendigt træ dannes der en lysebrun,<br />
halvgennemsigtig overflade der langsomt hærder og bliver meget hård<br />
og fast, men ikke holder fugten inde i træet. Trætjæren går i organisk<br />
forbindelse med træet. Foto fra Trælasthandlerunionen.<br />
Trætjære er frikendt som biocid i EU<br />
Den brune trætjære der svedes<br />
ud af fyrretræer, kan også bruges<br />
i fremtiden til at beskytte<br />
træ. EU’s biocidkomité har afgjort<br />
at trætjære skal betragtes<br />
som et biocid, men et fysisk<br />
virkende overfladebehandlingsmiddel<br />
som derfor fortsat<br />
må forhandles i EU. Det oplyser<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsen på www.<br />
mst.dk (30.3.07). Komitéen<br />
lægger vægt på at trætjære<br />
primært virker ved at forhindre<br />
vandindtrængning i træ,<br />
hvor man før betragtede tjærens<br />
imprægnerende stoffer<br />
som det primære. Trætjæren<br />
slettes derfor fra EU’s liste over<br />
kemiske stoffer der skal udfases<br />
fra markedet. Baggrunden<br />
ning: overordnet kontrolovervågning,<br />
operationel overvågning<br />
i kritiske områder og undersøgelsesovervågning<br />
der<br />
skal efterforske hvorfor målene<br />
ikke nås.<br />
NOVANA står for kontrolovervågningen<br />
af natur, vandmiljø<br />
og luft, mens DEVANO<br />
dækker vandrammedirektivets<br />
krav til operationel overvågning<br />
og undersøgelsesovervågning<br />
af vandområder.<br />
KILDER<br />
Voigt, Steen (2007): Nyt program i<br />
overvågningen. DMUNyt 7/07.<br />
www.smu.dk.<br />
Van der Bijil, L.; S. Boutrup; P.N. Jensen<br />
(2007): NOVANA. Det nationale<br />
program for overvågning af vandmiljøet<br />
og naturen. Programbeskrivelse<br />
2007-09 - del 2. Faglig rapport 615.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Van der Bijil, L.; S. Boutrup; P.N. Jensen<br />
(2007): DEVANO. Decentral Vandog<br />
Naturovervågning. Programbeskrivelse<br />
2007. Faglig rapport 619.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
for beslutningen var en undersøgelse<br />
som Nordisk Ministerråd<br />
og de nordiske medlemslande<br />
iværksatte for at belyse<br />
trætjærens eventuelle virkning<br />
som biocid. „Trætjæren er et<br />
vigtigt middel til bevarelse af<br />
kulturhistoriske træbygninger<br />
og træværk. Der findes<br />
ingen optimale alternativer,<br />
når det kommer til autenticitet,<br />
så frikendelsen af trætjæren<br />
er gode nyheder for<br />
bygningskulturen,“ skriver<br />
Bygningskultur Danmark<br />
(www.bygningskultur.dk,<br />
23.3.07). Om trætjære og dens<br />
brug kan man bl.a. læse på<br />
Trælasthandlerunionens hjemmeside<br />
www.tun.dk.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
GRØNT MILJØ 5/2007 7
Skiltning til meget mere end golf<br />
Golfklubberne sender et positivt signal om at alle er velkomne til området<br />
I<br />
publikationen ‘Golf, natur<br />
og friluftsliv’ angives en række<br />
gode råd og opfordringer<br />
til hvordan man kan integrerer<br />
golf med natur og friluftsliv.<br />
For at opnå målsætningen om<br />
en flersidig arealanvendelse er<br />
skiltningen ved indgangen til<br />
golfområdet en væsentlig parameter.<br />
På langt de fleste<br />
golfanlæg er andre brugere<br />
meget velkomne - det fremgår<br />
bare ikke særlig tydeligt af de<br />
golforienterede skilte som<br />
man kan finde rundt omkring<br />
på de danske baner.<br />
Faktum er at en dansk gennemsnitsbane<br />
optager ca. 65<br />
ha. Heraf er det faktisk kun<br />
det halve areal som udgør selve<br />
spillearealet. Resten ligger<br />
hen som mere eller mindre<br />
uplejet natur og indeholder<br />
mange kvaliteter inden for flora<br />
og fauna og mange gange<br />
også spændende kulturhistorie<br />
i form af gamle læhegn, gravhøje,<br />
stendiger og meget me-<br />
8<br />
Velkommen<br />
Fantasia Golfbane byder på en lang række<br />
seværdigheder. Nyd naturens storslåethed fra de<br />
åbne arealer til de tætte lukkede skovpassager<br />
eller oplev den danske kulturhistorie på<br />
nærmeste hold ved et besøg på gravhøjene.<br />
Vi håber, at du får en dejlig dag på anlægget.<br />
Husk at udvise respekt for naturen.<br />
Golf<br />
Golfsportens fundament er bygget på respekt og<br />
sportsmanship. Vis hensyn og vær opmærksom<br />
på spillere og golfbolde når du bevæger dig i<br />
nærheden af spillearealet.<br />
Oplevelser<br />
Stisystemet på Fantasia Golfbane tager dig<br />
forbi en lang række spændende natur- og<br />
kulturseværdigheder. Udover de fantastiske<br />
gravhøje byder området på en del overraskelser<br />
<br />
du opleve de fredede orkidéarter kødfarvet og<br />
plettet gøgeurt. Afslutningen på en dejlig dag<br />
kan med fordel henlægges til udsigtspunktet,<br />
hvorfra hele anlægget kan opleves.<br />
God fornøjelse<br />
Af Thomas Hoffmann Jepsen og Torben Kastrup Petersen<br />
Mod Paradislunden<br />
Mod Skovlunden<br />
Her står du<br />
Gravhøj<br />
Restaurant<br />
re. Denne del kunne man godt<br />
gøre omverdenen mere opmærksom<br />
på. Herved ville<br />
golfområdet kunne betragtes<br />
på en ny måde.<br />
Ved at nytænke skiltningen<br />
for offentligheden ved indgangen<br />
til golfområdet, er det<br />
muligt at fremhæve golfområdets<br />
andre rekreative kvaliteter.<br />
De brugere som besøger<br />
anlægget, men ikke spiller<br />
golf, er jo ikke interesserede i<br />
selve spilarealet. De bruger<br />
golfbanen for at komme væk<br />
fra byens stress og larm, ud at<br />
nyde det gode vejr og landskabet.<br />
Dette faktum ligger til<br />
grund for idéen om et inspirationsskilt<br />
om en ny skiltning<br />
hvor selve spilarealet nedtones<br />
og golfområdets andre kvaliteter<br />
fremhæves.<br />
De primære funktioner på<br />
forslaget til den nye skiltning<br />
er at byde velkommen og præsentere<br />
områdets kvaliteter<br />
samtidig med at det fungerer<br />
Opholdsareal<br />
<br />
Geddesøen<br />
Kongehøjen<br />
Fantasia Golfklub<br />
Spilleareal<br />
Toiletter<br />
Parkering<br />
Mod Nordfjorden<br />
Mod Sydfjorden<br />
Udsigtspunkt<br />
Sådan kan et skilt ved golfbanens indgange se ud. Det kan få andre andre brugere end golfspillere til at føle sig velkomne.<br />
som en generel oversigt der viser<br />
hvor på området de forskellige<br />
seværdigheder og faciliteter<br />
ligger. Derudover informerer<br />
skiltet på en venlig og<br />
imødekommende måde, at<br />
man skal vise hensyn over for<br />
spillere på anlægget og være<br />
opmærksom på den potentielle<br />
risiko for at blive ramt af<br />
golfbolde hvis man bevæger<br />
sig ind på selve spillearealet.<br />
Skiltets ordlyd lægger primært<br />
vægt på imødekommenhed<br />
samt natur- og kulturinformation.<br />
Det er vigtigt at<br />
gøre sig klart at skilte ved indgangen<br />
til golfområdet, primært<br />
læses af ikke-golfspillere<br />
og derfor må tekst og kortmateriale<br />
henvende sig til denne<br />
målgruppe.<br />
Mange klubber gør allerede<br />
i dag meget ud af at have et<br />
velplejet stisystem der kan føre<br />
interesserede rundt på anlæggene.<br />
Ved at anvende ovenstående<br />
idéer til nye skilte, vil<br />
Tvillingehøjene<br />
Mod Teltlejren<br />
‘Golf, natur og friluftsliv’ forklarer<br />
hvordan man kan integrere golf<br />
med natur og friluftsliv. Publikationen<br />
kan ses på www.dgu.org.<br />
golfklubberne sende et klart<br />
og positivt signal til omverdenen<br />
om at offentligheden er<br />
velkommen til at nyde golfområdernes<br />
rekreative områder<br />
og deres natur- og kulturressourcer<br />
- under forsvarlige sikkerhedsmæssige<br />
forhold og<br />
hensyntagen til golfspillet. ❏<br />
FORFATTERE<br />
Thomas Hoffmann Jepsen er landskabsarkitekt.<br />
Torben Kastrup Petersen<br />
er cand. scient. og miljøkonsulent<br />
i Dansk Golf Union. Han kan kontaktes<br />
på tlf. 4040 9102 og tkp@dgu.org.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
NYT med<br />
Effektiv pleje af park og vej med<br />
EURO 4-<br />
Motor<br />
Hako-Citymaster 2000<br />
Hako Citymaster 2000 sætter nye standarder<br />
indenfor anvendelse og kørekomfort.<br />
Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring. Fejebredde op<br />
til 2500 mm. Beholdervolumen 1,85 m³<br />
EURO 4 motor 100 HK.<br />
Alle fordele på en gang<br />
Fleksibel redskabsbærer med stort tilbehørsprogram Ekstrem manøvredygtig via knækstyring<br />
Komfortabel ergonomisk førerkabine med klimaanlæg Støjsvag og betjeningsvenlig<br />
Optimalt udsyn over arbejdsområde og redskaber Tippelad til f. eks. efterfyldning af grusspreder<br />
Citymaster 1200 med rotorklipper<br />
Citymaster 1200 med fejemaskine og grusspreder<br />
Citymaster 1200 med fejemaskine<br />
Hako-Citymaster 1200<br />
Hako Citymaster 1200, knækstyret med<br />
multifunktionelle anvendelsesmuligheder.<br />
Fejebredde op til 2270 mm<br />
Beholdervolumen 1,00 m³<br />
2,2 l Yanmar diesel motor 45 HK.<br />
Citymaster 1200 under efterfyldning af grusspreder<br />
Lang levetid/lave driftsomkostninger<br />
Landsdækkende 24 t. service<br />
Produkter af særdeles høj kvalitet<br />
Altid sikker levering af reservedele<br />
Hako 50 år i Danmark<br />
Flere tusinde tilfredse kunder<br />
i Danmark<br />
Stort program – mere end 30<br />
varianter<br />
Hako: En sikker partner<br />
Ring for rådgivende salg eller<br />
uforbindende information:<br />
Tlf. 65381163<br />
En Hako-konsulent vejleder Dem gerne.<br />
Odensevej 33 · 5550 Langeskov<br />
Fax 65 38 29 51<br />
E-mail: hako@hako.dk · Internet: www.hako.dk-www.hako.com<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 9
21. april 2006. Stadig en stor byggeplads. Flere barakker er lige blevet<br />
revet ned, og man ser en begyndende struktur - bl.a. en underjordisk<br />
parkeringsplads og havepavilloner.<br />
3. juli 2006. Op til 14 mænd lægger græsplænen på to dage i bagende<br />
solskin. Græsplænen består af græstørv på en halv kvadratmeter, og der<br />
bliver vandet flittigt. Forberedelsen begyndte i slutningen af april, og der<br />
er lagt tre slags jord. Det sidste lag er gult sand.<br />
31. oktober 2006. Det færdige haveanlæg. De runde kurver og former<br />
er det kinesiske islæt, og de lige og firkantede former det vestlige islæt.<br />
Græs og træer skal udgøre 35 procent af hele byggegrunden. Som noget<br />
nyt ønsker flere og flere kinesere græsplæner.<br />
10<br />
I Shanghai planter<br />
man store træer<br />
Byens højhuse skyder i vejret med lynets hast,<br />
og det samme gør træerne i friarealerne hvor<br />
vestlig moderne stil blandes med traditionel<br />
kinesisk havestil<br />
Af Marie E. Kielsgaard<br />
Der hamres og bankes døgnet<br />
rundt. Barakker forsvinder,<br />
fuldvoksne træer skyder<br />
op af jorden, og græsplænen<br />
står fin og grøn i løbet af<br />
et par dage. Fra min altan på<br />
20. etage har jeg hver måned<br />
taget billeder af nabogrunden<br />
der langsomt forandrede sig<br />
fra en kaotisk og larmende<br />
byggeplads til en velstruktureret<br />
have. Det første billede<br />
blev taget i april sidste år og<br />
det sidste i slutningen af oktober<br />
hvor haven stod klar.<br />
Allerede inden det første billede<br />
blev taget i april, havde<br />
processen været i gang i nogle<br />
måneder hvor flere barakker<br />
var blevet hamret ned, og kun<br />
en enkelt med blåt tag stod tilbage<br />
midt på grunden. Som<br />
nærmeste beboer til en byggeplads<br />
i Shanghais bydel Pudong<br />
er der sjældent stille.<br />
Lastbiler og gravemaskiner kører<br />
i døgndrift, og pludselig en<br />
morgen er der dukket en<br />
græsplæne eller en sti op ud af<br />
det blå. Eller en lang række af<br />
voksne træer med reb snoet<br />
langt op ad stammen.<br />
De gamle træer<br />
I slutningen af april begyndte<br />
de blå, larmende diesel-lastbiler<br />
med flere store træer bag<br />
på ladet at holde i kø langt<br />
ned ad vejen. Lange gule kraner<br />
løftede dem ned og over i<br />
hullet, mens en hær af arbejdere<br />
stod klar til at tage over<br />
med skovle og vandslanger. Inden<br />
længe stod træerne<br />
strunkne med tre støtteben og<br />
reb snoet om stammen.<br />
„Alle træerne er af Xiangzhang-typen.<br />
Det er det mest<br />
almindelige træ i Shanghai<br />
fordi det er stedsegrønt og let<br />
at dyrke,“ fortæller Cui Jian-<br />
Cui Jianming, 29 år, er uddannet<br />
bachelor i havebrug og arbejder til<br />
daglig med at indkøbe planter og<br />
træer til de nye haveanlæg.<br />
ming der er uddannet bachelor<br />
i havebrugsvidenskab fra<br />
Hebei Landbrugsuniversitet<br />
nord for Beijing. Cui Jianming<br />
har sagt ja til at forklare hvad<br />
der sker på alle billederne og<br />
hvorfor. Han undrer sig højlydt<br />
over denne interesse for de<br />
granvoksne træer for sådan<br />
gør man jo herude.<br />
Træerne bliver syv-otte meter<br />
høje og kommer ude fra<br />
planteskolerne i forstæderne<br />
hvor man henter dem ind fra<br />
bjergene som helt små. De fleste<br />
er 15 år gamle når de bliver<br />
plantet, men en enkelt er helt<br />
op til 50 år. „De små træer på<br />
15 år koster 3.000 yuan (2.250<br />
kr.), og et træ på 50 år koster<br />
80.000 yuan (60.000 kr.),“ siger<br />
Cui Jianming der via sit arbejde<br />
har helt styr på priserne.<br />
Gennem de sidste fire år har<br />
han arbejdet som indkøber af<br />
planter og træer til haveplanerne<br />
i et stort firma. Træerne<br />
er dyre efter kinesiske forhold,<br />
men til gengæld er arbejdslønnen<br />
meget lav, under 500<br />
kr. om måneden, og det kan<br />
derfor godt betale sig at plante<br />
voksne træer.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
22. april 2006. Et imponerende syn når voksne træer hænger og svæver i luften på vej ned mod jorden. Op til fem træer kan ligge på ladet af de<br />
blå larmende diesellastbiler.<br />
22. april 2006. Kraner hjælper træerne over i plantehullet hvor folk i<br />
blåt tøj står klar med skovle. Kranen fjernes først når træet står helt lige.<br />
„Det er let at få træet til at<br />
gro på den nye vokseplads.<br />
Når det er plantet, beskærer<br />
man det, piller bladene af og<br />
vander det flittigt de næste<br />
måneder. Rebet, der er snoet<br />
langt op omkring stammen,<br />
holder både træet varmt, holder<br />
på vandet og beskytter det<br />
mod vinden. Vi piller snoren af<br />
igen næste forår,“ forklarer<br />
Cui Jianming.<br />
Først efter flere år fjernes<br />
støttebenene, og træerne kan<br />
endelig stå på egne ben. Cui<br />
Jianming tilføjer: „Vi planter<br />
træerne for at give beboerne<br />
forskellige oplevelser i haven.<br />
Andre steder fungerer de som<br />
støjbræmmer ud mod vejen.<br />
Græs, buske og træer skal udgøre<br />
35 procent af hele grunden.<br />
Det er et lovkrav i hele<br />
Kina.“<br />
Landskabet ind i byen<br />
På universitetet lærte Cui Jianming<br />
om planter, buske og<br />
træer og senere om hvordan<br />
man matcher de fem elemen-<br />
22. april 2006. Træerne bliver plantet fuldvoksne. Det store træ er 50 år<br />
gammelt og de liggende 15 år gamle.<br />
ter: vand, veje, landskab, bygning<br />
og ‘de små ting’ (beplantning,<br />
træer, broer, pavilloner<br />
mm.). Først og fremmest i kinesiske<br />
haver.<br />
Han forklarer at man forsøger<br />
at føre landskabet ind i<br />
byen og opnå et samspil mellem<br />
de fem ovennævnte elementer.<br />
Men i Shanghai, der<br />
er Kinas største og mest internationale<br />
by, prøver man at<br />
blande det kinesiske og vestlige<br />
islæt i områder hvor der<br />
bor mange udlændinge.<br />
„De firkantede og lige snit<br />
er det vestlige, hvorimod det<br />
snoede og buede, havepavilloner<br />
og vand er det kinesiske<br />
islæt,“ siger Cui Jianming.<br />
„Græsplæner var oprindelig<br />
en vestlig stil, men nu vil flere<br />
og flere kinesere også gerne<br />
have det.“<br />
14 mænd om en plæne<br />
På byggepladsen dukkede<br />
græsplænen pludselig op i den<br />
store, runde cirkel. Fra den ene<br />
dag til den anden var den der,<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 11
grøn og frisk. Arbejderne<br />
havde i ugerne op til ryddet<br />
op, planeret og kørt massevis<br />
af jord på. Og en dag i juli blev<br />
det cirkulære runde område i<br />
midten langsomt grønnere og<br />
grønnere, stribe for stribe. Op<br />
til 14 mænd var i gang og<br />
lagde på to dage græsplænen<br />
i stegende hede. Nogle kørte<br />
de firkantede, halv meter store<br />
græstørv på trillebøre, andre<br />
lagde dem sirligt på plads med<br />
spaden, og andre igen gik efter<br />
med vandslangen.<br />
„Inden man planter græs,<br />
forbereder man grunden med<br />
tre forskellige slags jord. Først<br />
en slags mudder, dernæst et<br />
lag næringsrigt jord og til sidst<br />
gult sand,“ forklarer Cui Jianming.<br />
„Græstørvene bliver dyrket<br />
i forstæderne, og det tager<br />
cirka tre måneder. Græsset koster<br />
mellem 50-100 yuan per<br />
kvadratmeter (38-75 kr.)“.<br />
Han fortæller endvidere at<br />
den runde græsplæne i haveplanen<br />
fungerer som et sted,<br />
hvor beboerne kan slappe af,<br />
lege eller sidde i havepavillonerne<br />
og nyde synet ud over<br />
det grønne. Ideen er at man<br />
får en forskellig oplevelse af<br />
haven alt efter hvor man be-<br />
12<br />
Vand betyder meget i den traditionelle<br />
kinesiske haveplan, og ifølge gammel kinesisk<br />
overtro bringer det held at bo ved<br />
vandet. I de fleste nye haver finder man<br />
næsten altid vand. „Vi vil gerne se bygninger<br />
og landskabet som et hele, og vi<br />
30. juni 2006. Det meste foregår med håndens hjælp. Her plantes en to meter høj hæk ind til anlægget.<br />
finder sig. Og man har forsøgt<br />
at veksle mellem det kinesiske<br />
og vestlige hvor især den buede<br />
sti og havepavillonerne er<br />
det kinesiske præg.<br />
Hele sommeren igennem og<br />
langt hen på efteråret, hvor<br />
der er meget tørt i Shanghai,<br />
DET LEVENDE VAND OG DE BUEDE STIER<br />
kunne man dagligt se en mindre<br />
hær af havefolk med store<br />
stråhatte på hovedet og en<br />
vandslange i hånden gå og<br />
vande græsplænen, buske og<br />
træer fra tidlig morgen til sen<br />
aften. I dag, næsten et år senere,<br />
er det lykkedes at forvand-<br />
betragter vandet som det levende i kontrast<br />
til bygningerne der er statiske og<br />
døde,“ forklarer Cui Jianming der er bachelor<br />
i havebrugsvidenskab.<br />
I en haveplan der viser det store beboelseskompleks<br />
Yanlord Garden i Shang-<br />
le den larmende byggeplads til<br />
en grøn have med store træer<br />
- klar til at tage mod højhusenes<br />
nye beboere. ❏<br />
FORFATTER<br />
Marie E. Kielsgaard er agronom med<br />
Journalisthøjskolens tillægsuddannelse.<br />
Hun arbejder som journalist i Kina.<br />
hai, spiller vandet således en væsentlig<br />
rolle. „Først anlægger vi vandet og dernæst<br />
vejene,“ siger Cui Jianming.<br />
I Yanlord-haven er bygningerne placeret<br />
ude langs siderne og skaber plads<br />
til vand og stier i midten. „De mange<br />
snoede veje der krydser hen over midten,<br />
får haven til at se mere åben og<br />
større ud,“ forklarer han.<br />
Og sandt er det. Yanlord er et sted<br />
hvor mange farer vild, om end kun i<br />
kort tid da stierne snor sig ud og ind<br />
mellem træer, vandløb, swimmingpool,<br />
broer, boldbaner, legepladser mm. og<br />
får haven til at virke meget større, end<br />
den i virkeligheden er.<br />
„Yanlord er et populært sted at bo<br />
for udlændinge og oversøiske kinesere,<br />
og sådanne steder forsøger man at<br />
blande kinesisk og vestlig havestil,“ siger<br />
Cui Jianming der ikke er i tvivl om<br />
hvad der er det kinesiske islæt: „Vandet<br />
og de snoede veje er det kinesiske,“ siger<br />
han med overbevisning i stemmen.<br />
Vandet repræsenterer det levende, bygninger<br />
det statiske. I haveplanen over beboelseskomplekset<br />
Yanlord Garden i Shanghai er<br />
vandet og de buede stier det kinesiske islæt.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Er dette verdens letteste motorsav?<br />
Allerede i 1954 præsenterede STIHL den første<br />
letvægts motorsav. Dens vægt var 11 kilo og blev<br />
betragtet som utrolig let og nem at håndtere.<br />
Lige siden har det været en jagt på kilo. Fakta er,<br />
at hvert gram der bliver fjernet, gør stor nytte.<br />
Specielt for dem der bruger vores maskiner ofte.<br />
Derfor præsenterer vi nu en nyhed:<br />
STIHL MS 192 C-E. Den vejer kun 3,3 kg. Dette<br />
gør den til vores og naturligvis verdens letteste<br />
motorsav. En motorsav for den bevidste og<br />
krævende kunde som også er nem at starte med<br />
Easy2start system.<br />
Kom ind til vor servicerende faghandlere, så fortæller de dig gerne mere om vores produkter. Velkommen<br />
Find din nærmeste servicerende STIHL faghandler. Adressen finder du på www.stihl.dk eller ring 3686 0500<br />
The leader gives it all.<br />
Easy Start<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 13
Rodeo og jazz i<br />
plantemosaik<br />
Skulpturer dannet af planter sat sammen i<br />
mosaikker er en havekultur der i 2006 kunne<br />
ses på International Mosaiculture i Shanghai<br />
Af Marie E. Kielsgaard<br />
Gartnere og landskabsarkitekter<br />
fra hele verden<br />
havde lagt hovedet i blød for<br />
at vise deres ypperste ved den<br />
Internationale Mosaikkulturudstilling,<br />
International Mosaiculture.<br />
Her kunne man se 82<br />
gigantiske planteskulpturer fra<br />
15 lande, og nogle vejede over<br />
en ton. Udstillingen fandt sted<br />
i Shanghais største park der på<br />
engelsk kaldes Century Park.<br />
Den blev lidt af et tilløbsstykke.<br />
Omkring 800.000 mennesker<br />
besøgte parken og så<br />
de mange farverige og fantasifulde<br />
planteskulpturer i de to<br />
en halv måned den varede i<br />
efteråret 2006. Kineserne elsker<br />
i forvejen at forme naturen.<br />
De er berømte for deres<br />
Botaniske rodeocowboys på stridbare heste og rasende tyrekalve kom fra Redding i Texas, USA. Skulpturerne blev skabt af den kinesiske gartner Li<br />
Haigen efter billeder fra USA. Det har indtil nu været hans største udfordring som skulpturmager. Skulpturen vandt andenpladsen i konkurrencen.<br />
14<br />
bonsai-træer, og de traditionelle<br />
kinesiske haver er rene<br />
kunstværker i sig selv.<br />
Det var tredje gang, udstillingen<br />
blev afholdt, og 32 kinesiske<br />
byer og 24 byer fra 14<br />
lande som bl.a. England, Frankrig,<br />
Spanien, Belgien, Japan<br />
og USA deltog. Udstillingen<br />
bliver afholdt hvert tredje år,<br />
og de to første gange var begge<br />
i Montreal i Canada.<br />
Skildpadder og jazz<br />
Straks inden for indgangen<br />
stod den første skulptur: en<br />
kæmpe skildpadde der forestillede<br />
den legendariske vogter<br />
over oversvømmelser ved<br />
Taihu Søen. Det geometriske<br />
mønster i skjolden var smukt<br />
‘Den Kongelige Kam’ imponerede med hovedpynt i form af en drage og<br />
vandstråler der illustrerede kammens tænder. Det var tydeligt at høre at<br />
de kinesiske tilskuere kendte kammens over 1500 år gamle historie.<br />
arrangeret med røde planter<br />
mod grøn baggrund. Lidt derfra<br />
hævede sig en høj grøn statue<br />
af ræven Reynard fra Belgien<br />
der for 800 år siden snød<br />
løvekongen. Den tibetanske<br />
antilope, kameler på silkevejen,<br />
Eiffeltårnet, Louvre. Sådan<br />
fortsatte det videre gennem<br />
parken.<br />
Især den elegante ‘kongelige<br />
kam’ der stod midt ude i<br />
søen, vakte opsigt blandt kineserne.<br />
Tætte vandstråler ud-<br />
gjorde kammens tænder, og<br />
hovedpynten var to grønne<br />
dragehoveder. En over 1.500<br />
år gammel kinesisk historie<br />
som mange af tilskuerne tydeligvis<br />
kendte.<br />
Alle 82 figurer skulle enten<br />
illustrere hjembyens arkitektur,<br />
dyr eller kunst under temaet<br />
‘jorden, vores landsby’.<br />
To figurer påkaldte sig ekstra<br />
opmærksomhed: de kæmpende<br />
rodeocowboys fra Texas i<br />
USA og de spillende jazzmusi-<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Montreal i Canada har holdt mosaikkultur-festivalen to gange. I Shanghai takkede de musikerne i Montreal<br />
for at have gjort byen berømt for dens jazz og musik. Skulpturen vandt en delt førsteplads.<br />
kere fra Montreal i Canada.<br />
Fotografiapparaterne knipsede<br />
løs, og børn og voksne blev<br />
foreviget i deres stiveste puds<br />
foran de stridbare heste og<br />
vilde tyrekalve.<br />
Vinderne af skulpturkonkurrencen<br />
blev udpeget af otte<br />
internationale dommere: Førstepladsen<br />
blev delt mellem de<br />
spillende musikere fra Montreal<br />
og den vogtende kæmpeskildpadde.<br />
Andenpladsen<br />
gik til fire skulpturer, heriblandt<br />
de botaniske cowboys.<br />
Den største udfordring<br />
De botaniske cowboys fik massiv<br />
pressedækning ved udstillingens<br />
åbning sidste efterår.<br />
„Kineserne er interesserede i<br />
at vide hvad meningen med<br />
rodeo egentlig er, og de er<br />
meget fascinerede af det vilde<br />
vesten,“ fortalte den amerikanske<br />
leder af rodeoudstillingen<br />
Hollis J. Gillespie.<br />
Amerikanerne kom først i<br />
ugen op til åbningen af udstillingen<br />
for at lægge sidste<br />
hånd på de vilde cowboys,<br />
men alt forarbejdet blev lavet<br />
af den 57-årige kinesiske gartner<br />
Li Haigen på baggrund af<br />
skitser som amerikanerne<br />
havde sendt: „ Jeg har arbejdet<br />
med planteskulpturer før,<br />
men dette er nok det sværeste<br />
jeg nogensinde har haft mel-<br />
lem hænderne,“ sagde han til<br />
avisen Shanghai Daily om tilblivelsen<br />
af de tre løbende heste<br />
og to tyre med ryttere.<br />
Den store udfordring var at<br />
skabe metalstellet til en af<br />
cowboyerne der ligger vandret<br />
i luften og kun hænger fast<br />
med et greb i sadlen. Ingen,<br />
ikke engang et fransk konsulentfirma,<br />
kunne løse opgaven<br />
uden en udvendig støtte til benene.<br />
Men Li, der oprindelig er<br />
uddannet flyingeniør, løste til<br />
sidst opgaven ved at konstruere<br />
en serie af trekantede indvendige<br />
forstærkninger i<br />
skulpturens metalstel, så den<br />
to ton tunge figur kunne stå<br />
alene.<br />
Planter danner mosaik<br />
Alle skulpturerne består af en<br />
metalramme der er beklædt<br />
med små buske, græs eller urter.<br />
Med planternes forskellige<br />
farver, længder og strukturer<br />
kan de illustrere negle, øjne,<br />
mund, dragter, mønstre, hustage<br />
osv. Urterne kan være<br />
både etårige (sommerblomster)<br />
og flerårige (stauder). Ordet<br />
mosaik kommer fra at man<br />
sætter planterne sammen i<br />
grupper til en mosaik eller<br />
form der forestiller et billede,<br />
en genstand eller et budskab.<br />
De fleste skulpturer kunne<br />
man se fra alle sider, men enkelte<br />
kun fra to sider, som figuren<br />
der forestillede en filmrulle<br />
fra Busan i Sydkorea. Her<br />
viste man fem forskellige billeder<br />
som kendetegnede byen:<br />
en bro, en havn, en opera osv.<br />
Man brugte i alt 40.000 planter<br />
i forskellige farver og længder<br />
til at lave filmrullen.<br />
Den næste Internationale<br />
Mosaikkultur holdes i 2009.<br />
Det er den internationale mosaikkultur<br />
komité der tager initiativ<br />
til udstillingen. Landet eller<br />
værtsbyen sponsorerer<br />
stævnet, og byens havebrugssektor<br />
har det praktiske ansvar.<br />
Som i Shanghai hvor de<br />
kinesiske gartnere, hortonomer,<br />
landskabsarkitekter, ingeniører<br />
og arbejdere brugte<br />
uger på at lave skulpturerne.<br />
Udstillingens hjemmeside er: http://<br />
lhj.sh.gov.cn:8001/lvhuaju/lvhuajunew/<br />
2006/eltht-fw.htm<br />
FORFATTER<br />
Marie E. Kielsgaard er agronom med<br />
Journalisthøjskolens tillægsuddannelse.<br />
Hun arbejder som journalist i Kina.<br />
Tæt på skulpturen kan man se at der bl.a. er brugt Pachysandra (vinterglans) og Saxifraga (stenbræk).<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 15
Tre processer på én gang: opfræsning, slangenedlægning og opfyldning<br />
med filtergrus. Fotos venligst udlånt af Maskin- og Materielmagasinet.<br />
Rilledræn med slange og Pollytag<br />
At forbedre en sportsplænes<br />
afdræning ved hjælp af grusfyldte<br />
drænriller er en velkendt<br />
metode der med den<br />
engelske Shelton-maskine har<br />
fået ny form. Det er TNS Imex<br />
der har taget maskinen hjem<br />
til Langholt Maskinstation i<br />
Nordjylland. Aalborg Kom-<br />
16<br />
ProEdge<br />
fra EverEdge<br />
• 2.5 meter længde for hurtig installation<br />
• Færre samlinger for stilrent udseende<br />
• Formes efter næsten alle<br />
kurver<br />
• ‘Heavy Duty’ 2.5mm tyk<br />
galvaniseret blødt stål<br />
• Føres i 75mm, 100mm, og<br />
125mm dybder<br />
• Længere og bredere spyd for ekstra stabilitet<br />
• Standard korrosionbestandig brun maling<br />
• Kan bestilles i andre RAL farver<br />
• Kan samles med EverEdge Classic 1 meter<br />
mune er første kunde. Maskinen<br />
fordel er bl.a. at det er let<br />
grej der ikke kræver en kæmpetraktor.<br />
Det skåner græsset.<br />
Maskinen fræser en op til<br />
100 mm bred rille i op til 75 cm<br />
dybde. Her lægges en drænslange<br />
ned hvorefter der fyldes<br />
op med filtermateriale op<br />
til cirka 5 cm under niveau.<br />
Derefter fyldes vækstjord i de<br />
sidste 5 cm, og der sås. Rilleafstanden<br />
kan f.eks. være halvanden<br />
meter og eventuelt suppleres<br />
med tværgående og<br />
mindre dybtgående riller uden<br />
drænslange.<br />
Langholt Maskinstation vil<br />
ifølge Maskin- og Materielmagasinet<br />
bruge en 50 mm drænslange<br />
og derfor fræse en 60<br />
mm rille. Man har fået monteret<br />
en slagudlægger så drænslangen<br />
kan udlægges sammen<br />
med fræsningen.<br />
Opfyldningen med filterma-<br />
terialer kan også foregå i samme<br />
arbejdsgang. Det er nødvendigt<br />
hvis jorden er våd og<br />
let skrider sammen. Ellers kan<br />
det betale sig at bruge en større<br />
separat vogn med en tragt.<br />
Som filtermateriale bruger<br />
maskinstationen det polske<br />
Pollytag der fremstilles på basis<br />
af flyveaske med en kornstørrelse<br />
på op til 12 mm. Materialet<br />
dræner ifølge Thomas Sørensen<br />
fra TNS Imex cirka ti<br />
gange så godt som filtergrus<br />
og kan med den store kornstørrelse<br />
også virke som vandresevoir.<br />
www.tns-imex.com.<br />
Opfyldning med filtermateriale (Pollytag) fra separat vogn.<br />
EverEdge kan nu tilbyde arkitekter<br />
og anlægsgartnere en mere effektiv<br />
løsning med stålkanter til større projekter<br />
EverEdge forhandler I Danmark: Milford, Industriparken 12, 2750 Ballerup tlf: 44 97 10 99 email: landskab@milford.dk<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Markens randzoner og striber virker<br />
Udredning peger på generelle fordele, men afslører også stor usikkerhed<br />
og kan kun give få anbefalinger<br />
Randzoner, insektvolde,<br />
blomsterbræmmer, markstriber.<br />
Det er alt sammen<br />
strukturer der er etableret for<br />
at afbøde intensiv, industrialiseret<br />
landbrugsdrift, især brugen<br />
af pesticider. Og for at<br />
kompensere for nedgangen i<br />
småbiotoper og liniebiotoper i<br />
lavninger og skel.<br />
Men virker de? Ja, ud fra en<br />
generel betragtning kan de<br />
faktisk bidrage væsentlig til at<br />
forbedre biodiversiteten i<br />
landskabet for både planter,<br />
leddyr og fugle. Især i de området<br />
hvor landbrugslandskabet<br />
i forvejen hører til de mest<br />
monotone.<br />
Det fremgår af udredningen<br />
‘Randzoner og andre pesticidfrie<br />
beskyttelsesstriber i dyrkede<br />
arealer’ som Institut for<br />
Økologi, Københavns Universitet,<br />
har udført for <strong>Miljø</strong>styrelsen.<br />
Udredningen er baseret<br />
på en gennemgang af en omfattende<br />
eksisterende littera-<br />
tur om zoner, striber og tilgrænsende<br />
emner.<br />
Det udledes at rande kan<br />
blive for smalle (1,5 meter), og<br />
at enkelte fugle får det bedre<br />
jo bredere randzoner bliver.<br />
Man kan derimod ikke sige<br />
hvilke dimensioner af randzoner,<br />
randstriber mv. der giver<br />
optimalt resultat i forhold det<br />
forbrugte areal. Man kan heller<br />
ikke sætte tal på nyttevirkningen,<br />
ud over at den varierer<br />
fra ‘væsentlig’ til ‘fraværende’<br />
og i øvrigt er vanskelig<br />
at måle.<br />
Mål, metoder, terminologi<br />
og målte effekter varierer meget<br />
i de undersøgelser litteraturen<br />
beskriver. For at få bedre<br />
styr på begreberne opstilles<br />
derfor nye definitioner. F.eks.<br />
foreslås ‘markstriber’ som samlebegreb<br />
for alle aflange strukturer<br />
i marken. Et andet udtryk<br />
er ‘markranden’ der kan være<br />
et hegn, et vandløb og/eller en<br />
1-6 meter bred stribe med<br />
græs, brakstribe. Til markranden<br />
hører også de yderste få<br />
cm hvor afgrøden står lidt tyndere.<br />
Hvis en stribe af afgrøden<br />
ikke behandles med pesticider<br />
eller med gødning for at<br />
skåne miljøet, benævnes denne<br />
bufferzone. Den er typisk 6<br />
meter svarende til at jordbrugeren<br />
kører med den yderste<br />
sprøjtebom løftet.<br />
Der efterlyses i udredningen<br />
viden og dermed forskningsindsats<br />
der kan give svar, bl.a<br />
om hvordan man får mest ud<br />
af randzonerne i forhold til<br />
arealet og hvordan det påvirker<br />
markdriften og markudbyttet.<br />
Det er f.eks. muligt<br />
at man kan få gode resultater<br />
ved at lade de linieformede<br />
strukturer forbinde de ikkedyrkede<br />
småarealer. sh<br />
KILDE<br />
Sigsgaard, Lene; Søren Navntoft; Peter<br />
Esbjerg (2007): Randzoner og andre<br />
pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede<br />
arealer - en udredning. Institut<br />
for Økologi, KU. <strong>Miljø</strong>styrelsen.<br />
Trendy forurening<br />
farver husene gule<br />
Engang blev byens huse mørke<br />
og sorte af forurening fra især<br />
kul, men nutidens forurening<br />
farver byen gul. Det viser erfaringer<br />
fra London, oplyser Ingeniøren<br />
på www.ing.dk der<br />
refererer en undersøgelse fra<br />
University of East. Forklaringen<br />
er den stigende koncentration<br />
af organiske kulstofforbindelser<br />
fra især biler lægger et<br />
brunt skær over byers bygninger.<br />
Skæret vil med tiden udvikle<br />
sig retning af gult.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 17
Christianias grønne områder<br />
Biodiversitet og overraskende naturoplevelser er nøgleord i Christianias arbejde for et<br />
naturskønt område. Slots- og Ejendomsstyrelsens udviklingsplan vækker ikke begejstring.<br />
Tekst og foto: Birgitte S. Ivertsen<br />
Christiania du har mit hjerte.<br />
Sådan står der på en sten<br />
ved indgangen til pladsen foran<br />
Den Grå Hal. Og der er ingen<br />
tvivl om at Christianias beboere<br />
er yderst dedikerede i<br />
forhold til det sted de bor og<br />
til forvaltningen af det.<br />
Siden 1971, hvor indflytningen<br />
i de efterladte kasernebygninger<br />
fandt sted, har diskussionen<br />
om Christiania og -<br />
inden for de senere år - også<br />
voldanlægget bølget frem og<br />
tilbage i befolkningen og på<br />
Christiania. Diskussionen kommer<br />
meget hurtigt til at dreje<br />
sig om hvorvidt der handles<br />
med hjertet eller fornuften.<br />
Siden ændringen i 2004 af<br />
18<br />
Christianialoven fra 1989 har<br />
der været mange høringer og<br />
møder mellem myndigheder<br />
og christianitterne, også vedrørende<br />
de grønne områder.<br />
Indtil slutningen af 2006 er der<br />
blevet holdt op mod 20 møder<br />
mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
(SES), senest med en høring<br />
i november 2006 hvor<br />
begge parter fremlagde deres<br />
syn på udviklingen af de grønne<br />
områder. Siden er dialogen<br />
nærmest forstummet.<br />
SES’ konsulent på Christianias<br />
grønne områder landskabsarkitetkt<br />
Jens Balsby Nielsen<br />
mener SES har været imødekommende.<br />
Christianias gartnergruppe<br />
mener at christia-<br />
Bredsikringen sættes i stand. Egeplankerne får nye overliggere og fores<br />
med fibertex før det eroderede hul bag bredsikringen fyldes op.<br />
nitterne er imødekommende,<br />
men at SES hele tiden finder<br />
nye problemer.<br />
Udviklingsplaner<br />
I september 2006 udkom SES’<br />
udviklingsplan for voldanlægget<br />
omkring Christiania. Planen<br />
er endnu ikke vedtaget,<br />
men skal danne grundlag for<br />
at gennemføre Christianialoven.<br />
Uenigheden mellem Christiania<br />
og Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
er ikke mindst udviklingsplanens<br />
faseopdeling:<br />
Fase 0 er den nuværende tilstand,<br />
fase 1 hvad der skal gøres<br />
på kort sigt og fase 2 hvad<br />
der skal ske på længere sigt.<br />
Tidsmæssigt er der tale om et<br />
forløb på i alt 2-5 år. I SES’ øjne<br />
er det lang tid. I Christianias<br />
øjne er det katastrofalt kort.<br />
Det er især udsigten til at<br />
der gribes ind i den måde, naturen<br />
har udviklet sig på der<br />
får Christiania til at protestere.<br />
Men det forstår Balsby ikke:<br />
”Alt her på voldanlægget og i<br />
den mere urbane del af Christiania<br />
er for så vidt historisk.<br />
Men vi skal sikre at alle historiske<br />
epoker tilgodeses. Derfor<br />
vil der være forskel i graden af<br />
rydning på de enkelte bastioner.<br />
Frederiks Bastion skal eksempelvis<br />
på sigt kun have en<br />
række solitære træer på brystværnet,<br />
mens vi bevarer mere<br />
variation på de andre bastioner.<br />
Og på disse bastioner er<br />
der i virkeligheden tale om<br />
meget få tiltag. Selvbyggerhusene<br />
vil forsvinde, som beskrevet<br />
i Christianiaudvalgets helhedsplan.<br />
Det samme gælder<br />
stubbe fra de mange træer<br />
som forsvandt efter elmesygen.<br />
Desuden vil vi forbedre<br />
stierne så mest muligt færdsel<br />
fjernes fra brystværnet,” forklarer<br />
han.<br />
I forhold til at rydde beplantning<br />
skal der gives plads<br />
til græsvækst, så erodering<br />
undgås, men mange af træerne<br />
på voldanlæggets bagside<br />
bliver stående, også af hensyn<br />
til beboerne der ikke skal have<br />
folk til at glo direkte ind i deres<br />
private bolig.<br />
”Detailplanlægningen vil<br />
ske på længere sigt og skal ske<br />
på ordentlige vilkår for beboere<br />
og brugere. Området har i<br />
mere end 35 år været beboet<br />
af christianitterne, og det skal<br />
man i en eller anden udstrækning<br />
tage hensyn til, men SES’<br />
opgave er at sikre, at der ikke<br />
sker for kraftig privatisering,<br />
en for kraftig indhegning. Det<br />
er stadig et offentligt område,”<br />
forklarer Balsby Nielsen.<br />
Christiania har også sin helt<br />
egen udviklingsplan der er udarbejdet<br />
for at vise at beboerne<br />
på Christiania har retningslinjer<br />
for pleje af de grønne<br />
områder og for at modvirke<br />
’kastellificering’ af voldanlægget<br />
omkring Christiania.<br />
„Hvis SES får gennemført<br />
deres plan, kommer voldanlægget<br />
til at ligne Kastellet<br />
som er fuldstændig blottet for<br />
charme og ingen opholder sig<br />
der,“ siger Louise fra gartnergruppen<br />
på Christiania og fortsætter:<br />
„Hvorfor må der ikke<br />
være forskel i udtryk på Københavns<br />
volde? Kastellet er<br />
ét udtryk. H.C. Ørstedsparken,<br />
Tivoli og Christianshavns Vold<br />
har hver deres særkender. Volden<br />
omkring Christiania er<br />
kendt for sin artsdiversitetet<br />
og det er vel også værd at bevare,<br />
men med forvandlingen<br />
af bl.a. Frederiks Bastion vil de<br />
smadre det totalt.“<br />
Gartnergruppens arbejde<br />
I Slots- og Ejendomsstyrelsens<br />
udviklingsplan tales der om<br />
Christianiaområdet og ikke om<br />
Christiania. Det opfatter gartnergruppen<br />
som et problem.<br />
Jan forklarer: „Vi er ikke bare<br />
et område under Slots- og<br />
Ejendomsstyrelsen, men en bydel<br />
der efter aftale med Forsvaret<br />
har en vis selvbestemmelse,<br />
men dermed også et<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
ansvar for at pleje og vedligeholde<br />
de grønne områder. Det<br />
virker som om SES ikke har respekt<br />
for det arbejde vi gør,<br />
som oven i købet er frivilligt<br />
og dermed ikke økonomisk<br />
belastende. Hvis SES’ plan føres<br />
ud i livet, vil skatteyderne<br />
komme til at lægge adskillige<br />
millioner kroner herude.“<br />
Christianias gartnergruppe<br />
består af en fast stab af frivillige<br />
der enten bor på eller<br />
uden for Christiania. De er ikke<br />
ansat, og udgifterne til materialer<br />
som slotsgrus, minilæssere<br />
og værktøj betales af Christianias<br />
fælleskasse som alle beboere<br />
betaler til sammen med<br />
deres månedlige husleje. Så<br />
vidt det er muligt er materialerne<br />
genbrug, f.eks. træ fra<br />
rydningen af mere end 1000<br />
elmetræer under elmesygen<br />
for nogle år siden.<br />
Jan, der har taget en række<br />
AMU-kurser i gartneri, er den<br />
eneste uddannede i gartnergruppen,<br />
men det opfatter<br />
hverken han eller de andre<br />
som et problem: „Her løser vi<br />
tingene i fællesskab. Og har<br />
man mod på det og kræfter til<br />
det, er man velkommen til at<br />
give en hånd med. Vi inddrager<br />
eksempelvis flere og flere<br />
af vores børn og unge som så<br />
kan bruge deres energi på noget<br />
konstruktivt. Det er en<br />
måde at undgå at de render<br />
rundt og laver ballade. De synes<br />
det er sjovt, og de lærer<br />
noget om naturen,“ siger han.<br />
Gartnergruppens arbejde er<br />
som så meget andet underlagt<br />
stedets direkte demokrati. Det<br />
betyder at de ikke kan foretage<br />
ændringer uden at få accept<br />
fra de enkelte områder<br />
som Christiania er opdelt i. Det<br />
sker f.eks. at gruppen godt<br />
kunne tænke sig at rette lidt<br />
op på stier til husene, men enkelte<br />
beboere ønsker ikke at<br />
få hældt grus ud på stien.<br />
Gartnergruppens kommende<br />
store opgave er opretning<br />
af Ulriks Bastion der besøges<br />
af et stort antal turister og<br />
brugere. Her kan man nyde<br />
Pladsen foran Den Grå Hal. Stenens<br />
tekst er dybt følt, men pladser<br />
er faktisk atypisk for Christiania.<br />
Det er et af de få steder hvor<br />
der endnu ikke er anlagt græs og<br />
busketter.<br />
aftensolen og solnedgangen<br />
over Christianshavns Vold og<br />
udsigten til den ubeboede<br />
Kaninø. Voldterrænet er slemt<br />
medtaget på grund af de mange<br />
besøgende (ca. en halv mio.<br />
om året), så gruppen planlægger<br />
at etablere træbjælker i to<br />
niveauer langs stien på brystværnets<br />
sydside således at man<br />
har en at sidde på og en at<br />
sætte fødderne på.<br />
Derudover er gruppen gået i<br />
gang med at tynde i krattet på<br />
voldens sider og gøre klar til<br />
opfyldning af jord på de eroderede<br />
steder. Eroderingen<br />
finder især sted fordi mange<br />
sætter sig på de sveller der tidligere<br />
er lagt for at undgå erodering.<br />
Disse siddepladser skal<br />
sløjfes. Derved modvirker man<br />
også det store behov for at<br />
smide skrald som efterlades efter<br />
opholdet på de improviserede<br />
bænke. Jorden til genopretning<br />
af voldens sider henter<br />
gruppen fra bunden af voldslisken<br />
så stien tæt ved vandet<br />
bliver lidt bredere.<br />
Voldens bred er præget af<br />
siv som Christianitterne er glade<br />
for idet de fungerer lidt<br />
som rodzoneanlæg. På den<br />
anden side skal der foretages<br />
kystsikring så næringsstoffer<br />
ikke udvaskes. De egeplanker<br />
som er sat for at beskytte kysten<br />
bevares, men de får nye<br />
overliggere og fores med fibertex<br />
før det eroderede hul<br />
bag bredsikringen fyldes op.<br />
Gartnergruppen har plantet<br />
en række forskellige træarter<br />
på voldanlægget: morbær,<br />
røn, ask og birk. Variationen<br />
sker for at undgå ’barbering’<br />
af træbestanden, hvis en ny<br />
træsyge skulle melde sig. I øjeblikket<br />
ser det ud til at ask kan<br />
blive et problem.<br />
Et erklæret mål med gartnergruppens<br />
arbejde er at sikre<br />
variation i det landskabelige<br />
udtryk, således at flora og fauna<br />
bliver så varieret som muligt,<br />
men også for at gøre na-<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 19
Jan og Ane fra gartnergruppen rydder Ulriks Bastion så græsset kan vokse og forhindre erodering.<br />
turoplevelsen interessant. Louise<br />
forklarer det med et eksempel<br />
fra virkelighedens verden:<br />
„Det kan bedst udtrykkes med<br />
de ord der fløj ud af munden<br />
på en dreng som sammen med<br />
sin familie var på besøg på<br />
Christiania. Mens han løb<br />
rundt i voldterrænet råbte han<br />
himmelrykt: ‘Ih, hvor er jeg<br />
spændt på hvad den næste<br />
overraskelse er’. Det er netop<br />
det ideal vi tilstræber: at skabe<br />
overraskelse og oplevelser.“<br />
Med sit udbrud parafraserer<br />
drengen elementer som man<br />
kender fra den romantiske<br />
have: vildnis, slyngede stier og<br />
solitære træer placeret frit.<br />
20<br />
Men som i den romantiske<br />
have er der også en hensigt<br />
med de træer der plantes. De<br />
skal skabe variation i landskabsoplevelsen<br />
og bryde de<br />
horisontale linjer.<br />
Udviklingsplanen<br />
Fire målsætninger og intentioner<br />
er udgangspunktet for<br />
Slots- og Ejendomsstyrelsens<br />
udviklingsplan: tilgængelighed,<br />
synlighed, biotopforbedring<br />
og bevarelse af visse bosteder.<br />
”Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
er blevet sat til at føre den lov,<br />
som blev vedtaget i 2004, ud i<br />
livet. Vi skal for det første sikre<br />
os at fortidsmindet bevares for<br />
eftertidens generationer - i<br />
dette tilfælde den historie,<br />
som hører til opførelsen og anvendelsen<br />
af voldanlægget fra<br />
Bådsmandsstræde og den over<br />
for liggende forsvarsring - enveloppen<br />
- med redanernes<br />
krudthuse,” siger Jens Balsby<br />
Nielsen. Fremtidssikringen af<br />
området skal især ses i lyset af,<br />
at der i de kommende år vil<br />
ske en væsentlig vækst i brugere<br />
af området i forbindelse<br />
med bebyggelse på Margretheholm,<br />
hvor der planlægges<br />
bebyggelse. ”Hvis ikke vi gør<br />
noget nu, vil voldanlægget<br />
tage ubodeligt skade, og et<br />
vigtigt fortidsminde forvitre,”<br />
forklarer Balsby.<br />
Et andet krav til SES’ arbejde<br />
er at sikre tilgængelighed for<br />
alle. ”Christiania ligger på offentlig<br />
grund. Det er statens<br />
ejendom, og derfor har vi en<br />
forpligtelse til at holde området<br />
åbent for alle. I vores udviklingsplan<br />
lægger vi vægt på<br />
at udbedre stier, som er svært<br />
tilgængelige for f.eks. kørestolsbrugere<br />
og folk med barnevogne.<br />
Visionen er, at man<br />
uhindret skal kunne gå langs<br />
hele voldanlægget. Undervejs<br />
skal der være passager over<br />
voldanlægget som vel og<br />
mærke ikke slider på fortidsmindet,<br />
dvs. volden,” fortsætter<br />
Balsby.<br />
Slid på fortidsmindet skal<br />
ifølge Balsby forebygges gennem<br />
anlæg af nye trapper.<br />
”Sliddet skal undgås ved at<br />
placere trapperne på de steder<br />
hvor folk færdes og ved at<br />
give dem en udformning, så<br />
de ikke graves ned i fortidsmindet.<br />
De vil ligge oven på<br />
terrænet”. SES’ forandringer<br />
skal også tilgodese miljøet.<br />
Et tredje formål med SES’<br />
udviklingsplan er, at skabe<br />
synlighed. ”Vi skal sikre, at<br />
knækpunkterne er erkendbare,<br />
dvs. synlige for alle, så<br />
der kan erkendes en linje fra<br />
Frederiks Bastion i nord mod<br />
Ulriks Bastion i syd. Derfor skal<br />
der tyndes ud på bastionerne<br />
så voldterrænet træder tydeligere<br />
frem,“ siger han.<br />
‘Privathaven’<br />
Det er en generel holdning at<br />
ordet ’privathave’ ikke kan<br />
bruges om Christianias haver.<br />
Ikke desto mindre præger de<br />
fleste beboere rummet omkring<br />
deres hus eller faste opholdssted<br />
på en måde så det<br />
kunne give indtryk af at være<br />
en privathave.<br />
I de oprindelige haver indhegnede<br />
man for at beskytte<br />
afgrøder og beplantning mod<br />
vilde dyrs indtrængen. Samme<br />
tankegang ligger bag hegnet<br />
omkring instruktør Nils Vest’<br />
og skuespiller Britta Lillesøes<br />
rosenhave: „Alle er velkomne<br />
til at kigge ind og se vores<br />
have. Det grønne hegn udtrykker<br />
ikke at der er adgang forbudt.<br />
Det er sat op for at undgå<br />
at hundene går ind og skider<br />
i vores have,“ siger Britta<br />
der i øvrigt er primus motor i<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Eksempel på faseopdeling. Der skal tyndes ud på bastionerne så volden træder tydeligere frem. Frederiks<br />
Bastion. Fra udviklingsplanen fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />
Christianias Kulturforening og<br />
ofte tituleres Christianias kulturminister<br />
i offentlige breve.<br />
Også hos Meera Guldhammer,<br />
der bor i en af redanerne<br />
på enveloppen, er der i princippet<br />
fri adgang for alle på de<br />
grønne områder som udgør<br />
gården og bredden mod voldgraven.<br />
Alligevel gibber det i<br />
hende når folk placerer sig<br />
med den store picnic-kurv på<br />
en lørdag aften: „Selvfølgelig<br />
har alle i princippet lov til at<br />
bruge området, men vi der bor<br />
her føler os indimellem intimideret<br />
når de rykker så tæt på<br />
de områder hvor vi bor. Det er<br />
lidt lige som når ungdomshusets<br />
sympatisører mener at de<br />
En ‘elefanttrappe’ som ifølge Slots- og<br />
Ejendomsstyrelsen skal fjernes.<br />
har ret til at ’forsvare’ Christiania<br />
på deres egen måde fordi<br />
området også er deres. Vi har<br />
boet her i mange år og bruger<br />
området i respekt for dets<br />
egenart. Desuden er der lavet<br />
små plane grønne områder så<br />
mange andre steder - langs<br />
vandet og på voldanlægget -<br />
at de sagtens kan finde en rolig<br />
plet til deres picnic.“<br />
Spørgsmålet om hvor grænsen<br />
går mellem privat og offentligt<br />
rum er yderst kompleks<br />
på Christiania. Derfor udvikler<br />
der sig meget varierede<br />
udgaver af en såkaldt ’privathave’.<br />
Der er langt fra Nils Vest<br />
og Britta Lillesøes rosenhave<br />
over Meera Guldhammers<br />
græsbeklædte redan-have til<br />
Dorte La Cours sumphave bag<br />
Frederiks bastion.<br />
Rosenhaven<br />
Tre blommegule prikker på<br />
knaldrød baggrund. Det er det<br />
efterhånden velkendte vartegn<br />
for Christiania. Det ses på<br />
T-shirts og flag overalt på området,<br />
men ikke i Nils Vests rosenhave.<br />
Ikke fordi han tager<br />
afstand fra farver, men fordi<br />
det lige som ikke passer ind i<br />
den velafbalancerede have<br />
der, som han siger, „er planlagt<br />
på samme måde som en<br />
tæppevæver planlægger sine<br />
farvevalg og vævning.“<br />
Og når man står oppe på hu-<br />
Erodering af volden. Øverst ses en bjælke der er lagt<br />
for at forhindre nedskridning.<br />
sets balkon forstår man hvad<br />
han mener. I det store bed neden<br />
for balkonen ses et rosenbed<br />
med bl.a. Souvenir de<br />
Mmm August Charles, Mutabilis,<br />
The Prince, Baronne Prévost,<br />
Reine des Violettes, Rosa<br />
Rodosvej og favoritten Marguerite<br />
Hilling. Alt sammen ser<br />
det perfekt ud. Men i tråd<br />
med den persiske tæppetradition<br />
har Vest ’vævet’ en fejl<br />
ind i sit rosentæppe. Midt i et<br />
meget afstemt rosenbed står<br />
Black Secret der med sin mere<br />
klare røde farve afviger fra det<br />
øvrige farveudtryk. Den persiske<br />
tæppevæver viser med sine<br />
bevidste fejl at kun Allah er<br />
perfekt, mens Vest i højere<br />
grad ønsker at vise at livet<br />
rummer afvigelser og uregelmæssigheder.<br />
Selv om haven ikke er meget<br />
mere end 80 m 2 giver den indtryk<br />
af at være langt større,<br />
fordi den har mange rum: en<br />
stentrappe, et repos hævet to<br />
meter over jorden samt et lille<br />
lysthus formet af stolper der<br />
har Rosa arvensis hængende i<br />
bløde buer.<br />
Man ser de mange besøgende<br />
fra det britiske rosenselskab<br />
Royal National Rose Society for<br />
sig, hvordan de ifølge Nils<br />
Vests beskrivelse vimser fra rose<br />
til rose og på et formfuldendt<br />
aristokratisk engelsk udtrykte<br />
begejstring for farvesammensætning,<br />
artsdiversitet,<br />
sjældenhed samt duft. Selskabet<br />
forærede Nils Vest 500 roser<br />
som han gav videre til andre<br />
beboere på Christiania. Roserne<br />
ser man i haver, langs vejene<br />
og på volden. Ved at forære<br />
roserne væk har Nils Vest<br />
vækket beboernes interesse<br />
for at forskønne området.<br />
Græshaven<br />
I den have der hører til krudthuset<br />
ved den 3. Redan, nyder<br />
beboerne godt af at deres<br />
nabo Jan Olsen er græsentusiast.<br />
De kalder ham græsmesteren<br />
og han sørger for at<br />
klippe græsplænen. Da <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> er på besøg har plænen<br />
dog ikke set en plæneklipper<br />
længe fordi den særlige biobenzin,<br />
som de anvender, har<br />
været svær at fremskaffe.<br />
Rundt omkring i plænen har<br />
de enkelte lejemål en ’plet’,<br />
som de kan beplante efter ønske.<br />
Nogle gør mere ud af det<br />
end andre, men for alle gæl-<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 21
22<br />
HISTORIEN<br />
Christian den 4. anlagde i<br />
1617 Christianshavn på en<br />
vold vendt mod Amager for<br />
at beskytte byen fra syd.<br />
Svenskekrigene i 1660’erne<br />
viste at der var behov for<br />
yderligere at forstærke forsvaret.<br />
Frederik den 3. anlagde<br />
Kastellet, og Christian<br />
den 5. forlængede Christianshavns<br />
Vold så der til<br />
sidst lå en fæstningsring om<br />
København.<br />
Den nordlige forlængelse<br />
af Christianshavns Vold<br />
skabte store dele af det nuværende<br />
Christiania. Arbejdet<br />
fandt sted fra 1682-92<br />
og blev kaldt Nyværk. Nyværks<br />
voldanlæg fik syv bastioner<br />
og kom til at ligge<br />
som en bue fra Christianshavn<br />
op til havneindsejlingen<br />
over for Kastellet.<br />
På flere bastioner byggede<br />
man de bombastiske<br />
krudthuse til krudt og kugler.<br />
Efter en eksplosion på<br />
et krudtdepot i 1770 anlagde<br />
man en ydre forsvarslinje<br />
- enveloppe - til Christianshavns<br />
Vold med seks<br />
redaner hvor nye krudtmagasiner<br />
blev anlagt.<br />
Hele det store anlæg<br />
kom aldrig i kamp. Og efterhånden<br />
blev det umoderne.<br />
En vold havde ingen<br />
effekt over for moderne<br />
langtrækkende artilleri og<br />
raketter af den slags englænderne<br />
benyttede til Københavns<br />
bombardement i<br />
1807. Voldene kort rundt<br />
om indre by blev sløjfet i<br />
1857, men Christianshavns<br />
Vold fortsatte som militærområde<br />
fordi der i 1836 var<br />
anlagt en kaserne ved volden,<br />
især til at huse kanoner<br />
og heste.<br />
Den sydligste del af Christianshavns<br />
Vold blev forladt<br />
af militæret i 1916 og<br />
udlagt til rekreativt område.<br />
Den mellemste del blev<br />
overdraget til Københavns<br />
Kommune i 1961 og åbnet.<br />
Forsvaret afviklede kasernen<br />
1967-1971. Kort tid efter<br />
forsvarets rømning<br />
skete de indflytninger som<br />
resulterede i ‘Fristaden<br />
Christiania’.<br />
Kilde: Kulturarvsstyrelsen, 2007<br />
Selv om rosenhaven kun er 80 m 2 synes den langt større.<br />
der det at ’pletten’ er en vigtig<br />
del af det at have et privat<br />
rum, noget der er deres eget.<br />
Det samme gælder de havemøbler<br />
som er placeret i haven.<br />
Der findes en del uskrevne<br />
regler omkring brugen af<br />
dem. Sidder man ved sit eget -<br />
ud for eget vindue - opfattes<br />
det som anmassende hvis naboen<br />
sætter sig uden at blive<br />
inviteret til det. Så selv om der<br />
kun er 3-4 meter mellem nogle<br />
af bordene, så er der en tydelig,<br />
men usynlig markering af<br />
’her til og ikke længere’.<br />
Sumphaven<br />
„Livet og biodiversiteten er<br />
vigtigere end historien,“ er billedkunstner<br />
Dorte La Cours reaktion<br />
på Slots- og Ejendomsstyrelsens<br />
udviklingsplan for<br />
Christianias grønne områder.<br />
Hendes have er af en helt<br />
særlig karakter. Den ligger ved<br />
Frederiks Bastion ud mod et af<br />
militærets magasiner. Der har<br />
tidligere været vand omkring<br />
krudthuset, men med tiden er<br />
dammen vokset til med siv.<br />
For få år siden gik Dorte La<br />
Cour i gang med at grave magasindammen<br />
dybere. Med<br />
vand til op under armhulerne<br />
fik hun ryddet så meget ud i sivene<br />
at der nu er kommet nye<br />
plantearter til. Og der kommer<br />
hele tiden nye: „Forleden opdagede<br />
jeg en fin plante med<br />
hvide blomster. Jeg har ikke<br />
kunnet finde den i mine fagbøger.“<br />
Og med de mange va-<br />
rieteter kommer også et rigt<br />
fugle- og insektliv.<br />
Alt dette vil hun værne om<br />
med næb og klør: „Den handlingsplan<br />
SES har lavet er det<br />
rene galskab. De har ikke forstand<br />
på stedet her. Vi der har<br />
boet her midt i naturen i så<br />
mange år, kender den ud og<br />
ind. Vi har førstehåndserfaring<br />
med de forandringer der sker i<br />
naturen. Noget af det som er<br />
sket i de år området har fået<br />
lov at passe sig selv, er at mere<br />
end 100 forskellige fuglearter<br />
har fundet vej hertil. Hvis SES’<br />
handlingsplan bliver gennemført<br />
vil denne artsdiversitet<br />
forsvinde,“ siger hun.<br />
En ulempe ved at overlade<br />
naturen til sig selv er at de<br />
mere aggressive arter får lov at<br />
tage over. Og her peger Jens<br />
Balsby Nielsen fra SES på netop<br />
det område, hvor Dorte La<br />
Cour bor, der officielt hedder<br />
Frederiks Bastion, men af<br />
christianitterne kaldes for Bjørnekloen<br />
og Skoven. Ikke uden<br />
grund. ”Problemet er, at der<br />
opstår erosion på volden, når<br />
krattet bliver for tæt og græsvegetationen<br />
forsvinder. Samtidig<br />
er der bjørneklo, som er<br />
giftig og betragtes som et<br />
landskabsukrudt . Bjørnekloen<br />
vil brede sig, og nedenunder<br />
bliver der kulsort, hvilket vil<br />
medvirke til at nedbryde volden.”<br />
Det bekymrer tilsyneladende<br />
ikke Dorte La Cour: „Jeg kan<br />
godt lide at man kan se lidt af<br />
voldprofilen uden at den skal<br />
ryddes helt for træer,“ siger<br />
hun mens hun slår bevoksningen<br />
ned med en le. Hun praktiserer<br />
det liv som tilstræbes i<br />
Sumphaven er anlagt ud fra kanten af magasindammen på opfyld.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
de så populære terapihaver:<br />
afkobling fra et hektisk byliv<br />
med biler og stress, kontakt til<br />
de elementære livsprocesser<br />
og naturens vækst.<br />
Ikke bilfri by<br />
I 1970’erne kaldte Christianitterne<br />
med en lettere slidt metafor<br />
Christiania for ’blomsten<br />
i stenørkenen’. Billeder fra den<br />
tid afslører at det nok mere<br />
var i overført betydning.<br />
I den urbane del af Christiania,<br />
koncentreret omkring Den<br />
Grå Hal og Psyakhusene, er der<br />
lavet grønne fællesområder,<br />
indhegnet med små rum hvor<br />
besøgende kan sidde på græsset<br />
i læ af kratbevoksning.<br />
Christianias ’bymidte’ virker<br />
som en stor plads med ruminddelinger<br />
idet byen er bilfri.<br />
Men lige uden for Christiania<br />
holder bilerne tæt parkeret.<br />
For Jens Balsby Nielsen er det<br />
både et problem og et paradoks:<br />
„Det er jo fint at have en<br />
bilfri by, men det betyder ikke<br />
at beboerne ikke selv har biler.<br />
Statistikken siger at frekvensen<br />
af bilejere er lige så stor på<br />
Christiania som i det omliggende<br />
samfund. Og da de ikke<br />
kan parkere dem på Christiania,<br />
parkerer de dem uden for<br />
Christiania og skubber på den<br />
måde problemet ud i den<br />
omgivne by,“ siger han.<br />
Spørgsmålet er hvordan<br />
man forener idealet om at minimere<br />
biltrafikken og samtidig<br />
fungere som en bydel i en<br />
moderne storby. Christianias<br />
udviklingsplan indeholder et<br />
forslag om Christiania Fællesbil.<br />
Det er hensigten at ChristianiaFonden<br />
skal finansiere<br />
fællesbilen der skal afløse 100<br />
nuværende private biler. ❏<br />
FORFATTER<br />
Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. og<br />
skriver om fagets kunstneriske sider.<br />
PRISER & FREDNINGER<br />
■ Christiania har fået<br />
initiativprisen 2006 fra Foreningen<br />
til Hovedstadens<br />
Forskønnelse.<br />
■ Kulturarvsstyrelsen har<br />
indstillet 11 bygninger til<br />
fredning i foråret 2007. Bygningerne<br />
fredes som de er<br />
og skal ikke føres tilbage til<br />
deres oprindelige udseende.<br />
■ Christiania er nomineret<br />
til Nordisk Råds Natur- og<br />
<strong>Miljø</strong>pris, 2007 (offentliggøres<br />
august 2007)<br />
Dorte er ude med leen. Hun vil værne om det biologisk rige miljø med næb og kløer.<br />
Til venstre kort over Christiania<br />
gengivet fra SES’ udviklingsplan.<br />
Til højre plan fra Christianias egen<br />
udviklingsplan.<br />
Området er 34 ha stort og bebos<br />
af cirka 900 mennesker.<br />
100 meter<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 23<br />
NORD
Den levende kirkegård<br />
Kirkegårdsforvaltningen er under pres. Der<br />
lægges op til mere samarbejde.<br />
„Folkekirken er en kirke og<br />
ikke et begravelsesvæsen. At<br />
drive kirkegårde er kun én af<br />
folkekirkens aktiviteter, og det<br />
er ikke den vigtigste.“<br />
Det var en af pointerne fra<br />
departementschef Jacob Heinsen,<br />
Kirkeministeriet da 637<br />
menighedsrådsmedlemmer,<br />
kirkegårdsforvaltere og gravere<br />
mødtes til kirkegårdskonferencen<br />
‘Den levende kirkegård’<br />
i Nyborg 26. marts.<br />
Han slog også fast at kirkegården<br />
må følge med når begravelsesskikken<br />
ændres: „Det<br />
betyder ikke kun at man skal<br />
lægge nye områder ud til urnegravsteder<br />
og fællesgrave.<br />
Måske også skovbegravelser.<br />
Det betyder også at man må<br />
sløjfe afdelinger med kistebegravelser<br />
hvis der ikke er behov<br />
for dem længere. Folkekirken<br />
kan ikke drive kirkegårdene<br />
som et museum over tidligere<br />
tiders begravelsesskikke.“<br />
24<br />
Stenrive<br />
Stennedlægningsfræser<br />
Hæk/hegnsklipper<br />
Heinsen fastslog videre at<br />
samarbejde mellem sognene<br />
ikke bare er en mulighed, men<br />
en nødvendighed. „Hvis vi<br />
ikke skal fortsætte sådan som<br />
vi har gjort de senere år, hvor<br />
antallet af døde er gået ned<br />
og udgifterne er gået op, så er<br />
samarbejde en måde hvor man<br />
kan få mere for pengene.“<br />
Heinsen konstaterede at kirkegårdsforvaltningen<br />
lægger<br />
beslag på en fjerdedel af folkekirkens<br />
samlede udgifter og<br />
skaber et underskud på godt<br />
800 millioner kroner der dækkes<br />
af kirkeskatten. Og underskuddet<br />
vokser fordi der bliver<br />
færre døde, færre traditionelle<br />
kistebegravelser, flere muslimske<br />
begravelsespladser og mere<br />
askespredning på havet.<br />
Der er også ønske om begravelsespladser<br />
i skov, men det<br />
ka ifølge Heinsen godt realiseres<br />
i tilknytning til de eksisterende<br />
kirkegårde: „Den findes<br />
4 i en skovl<br />
Kirkegård inspireret af parken. Foto: Susanne Guldager.<br />
jo allerede nogle steder, f.eks.<br />
i en meget smuk udformning<br />
på Mariebjerg Kirkegård.“<br />
Tilhørerne indvendte bl.a. at<br />
det voksende underskud hænger<br />
sammen med ændrede bosætningsmønstre<br />
og at basisomkostningerne<br />
til at drive en<br />
kirkegård er de samme selv om<br />
der er færre døde. Desuden<br />
faldt arbejdsdagen en halv<br />
time for noge år siden da medarbejderne<br />
fik betalt pause.<br />
Tidens idealer<br />
Økonomien er ikke den eneste<br />
udfordring i tiden. Kirkegården<br />
mødes også af forventnin-<br />
Ny model<br />
600 serie<br />
ger om at fungere som mere<br />
end en kirkegård. Som et alternativt<br />
grønt område. Seniorrådgiver<br />
Susanne Guldager,<br />
Skov & Landskab gjorde rede<br />
for hvordan forventningerne<br />
kan mødes af den traditionelle<br />
kirkegårds problemer, især det<br />
store pladsoverskud. Her kan<br />
både park, skov og natur være<br />
gode referencer. Den nye rummelighed<br />
indebærer dog også<br />
faldgruber. Broer, pileflet og<br />
bassiner kan virke fremmedartede.<br />
Det virker ifølge Guldager<br />
også uheldigt når gravenes<br />
hække - og dermed deres<br />
kontur - forsvinder.<br />
NYHED : FLISEVOGN<br />
Fra 24-68 HK<br />
Kantskærer m/ fræser<br />
Øst: Hørve Maskinhandel A/S, Industrivej 17, tlf.: 59656037, www.hørve-maskinhandel.dk<br />
Vest: Sorring Maskinhandel A/S, Terpvej 35, tlf.: 86957522, www.sorring-maskinhandel.dk<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Kirkegård inspireret af naturen. Foto: Susanne Guldager. Kirkegård inspireret af skoven. Foto: Susanne Guldager.<br />
At udvikle kirkegården er<br />
dog ikke kun et spørgsmål om<br />
at søge inspiration i tidens idealer.<br />
Man skal også skabe<br />
overblik, fastlægge mål og lave<br />
en driftplan der systematiserer<br />
arbejdet kan systematiseres.<br />
Tids- og handleplaner skal<br />
sikre at beslutninger føres ud i<br />
livet, og dialogen med brugerne<br />
skal sørge for at mål og planer<br />
tilpasses brugernes behov.<br />
Mindernes land<br />
Grænserne for hvad en kirkegård<br />
kan bruges til blev illustreret<br />
med antropolog Gitte<br />
Lunding Johansens beretning<br />
Mere end<br />
blot maskiner...<br />
S&H Teknik A/S er importør af<br />
Vermeer produkter til det<br />
Danske og Norske marked.<br />
Vi tilbyder salg og service at<br />
bla. Vermeer, Cetco samt<br />
Sherrill fra vores 2 afdelinger i<br />
henholdsvis Tørring og Greve.<br />
S&H teknik A/S er ejet af det<br />
svenske Söder-berg & Haak<br />
AB.<br />
fra Assistens Kirkegård i København<br />
der om nogen udnyttes<br />
som bypark. Kan man danse<br />
eller solbade på en grav? De<br />
mener de fleste af kirkegårdens<br />
brugere at man kan.<br />
Holdningerne veksler dog med<br />
alderen. De 12-25-årige mener<br />
at Assistens er en park, mens<br />
dem over 50 opfatter den som<br />
en kirkegård. De 25-50-rige ser<br />
den som kulturhistorisk park.<br />
Kirkegården har dog i alle<br />
tilfælde en rolle som mindernes<br />
land hvor livet og døden<br />
mødes. Det skal derfor være et<br />
værdigt område for både levende<br />
og døde. Og hvor tiden<br />
Fleksibel styrke...<br />
1<br />
2<br />
3<br />
så at sige står stille, causerede<br />
sociolog Henrik Dahl.<br />
Den filosofiske indgangsvinkel<br />
blev suppleret af en vinkel i<br />
markedsorienteret demokrati<br />
signeret af Karl Löfgren, adjunkt<br />
på Roskilde Universitetscenter.<br />
New Public Management<br />
kan også have betydning<br />
for kirkegårdsforvaltningen.<br />
Landskabsarkitekt Preben<br />
Skaarup viste eksempler på<br />
hvordan kirkegården kan forvaltes.<br />
Kirkegårdene spejler<br />
havekulturen hvor gravene er<br />
små haver i sig selv. På landet<br />
ses den folkelige kultur, mens<br />
man finde det mere finkultu-<br />
1: BC 1000 XL<br />
2: SC 60 TX<br />
3: BC 150<br />
4: SC 352<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 25<br />
4<br />
Hovedafdeling: Elektronvej 8 • 2670 Greve<br />
Service Jylland: Sønderbrogade 90 • 7160 Tørring<br />
Tel. 44 99 11 88 • Fax. 44 95 55 88 • www.shteknik.dk<br />
relle i byerne. Generelt fandt<br />
Skaarup dog at der var for<br />
mange ‘ordensaktivister’ i menighedsrådene<br />
og at kirkegårdene<br />
er overvedligeholdte.<br />
En god kirkegård er ikke<br />
kun god havekunst, men også<br />
en kirkegård der tager højde<br />
for brugernes ønsker og er så<br />
fleksibel at den kan ændres.<br />
Nordre Kirkegård i herning og<br />
kirkegården på Skansebakken<br />
i Hillerød fremhævede han<br />
som gode eksempler. sh<br />
KILDER<br />
Skov & Landskab. www.sl.kvl.dk. Præsentationer.<br />
12.4.2007.<br />
Kirkegården 3/2007.
26<br />
1A. LAMINAR STRÅLE<br />
Ensartet, gennemsigtig,<br />
spændingsløs laminar<br />
strømning. Strålen er<br />
blød, præcis og meget<br />
kontrolleret uden inerti.<br />
Borgheses Park i Rom.<br />
1B. NAPPE D’EAU<br />
Tynd sammenhængende<br />
plade af vand<br />
som er gennemsigtig<br />
og stort set uden inerti.<br />
Piazza Collona i Rom.<br />
INERTIENS KAMP MOD<br />
OVERFLADESPÆNDINGEN<br />
Kræfterne ændrer sig fra at være påvirket<br />
af overfladekraften til at være påvirket af<br />
inertien. Det sker ved at sætte mere tryk på<br />
vandet. Vandet ændrer sig fra at være laminart<br />
til at være turbulent samtidig med<br />
at vandet bliver mere og mere luftfyldt og<br />
skummende. Ved en bestemt balance dannes<br />
et karakteristisk mønster som f.eks.<br />
snoet stråle og slangesmæld.<br />
2A. DYNAMISK STRÅLE<br />
Stråle med intakt overfladespænding,<br />
men med en<br />
indre turbulens der gør<br />
strålens form og gennemstrømning<br />
ujævn. La<br />
Alpujarra i Andalusien.<br />
2B. VANDGARDIN<br />
Vandplade hvor<br />
overfladespændingen er<br />
intakt, men hvor indre<br />
spændinger skaber en<br />
svag bevægelse i pladen<br />
der ses om lodrette<br />
striber. Rådhuset i Oslo.<br />
3A. SNOET STRÅLE<br />
En turbulent vandstråle<br />
der har fundet et stabilt<br />
leje hvor turbulensen danner<br />
et mønster. Strålen<br />
drejer rundt om sig selv.<br />
Borgheses park, Rom.<br />
4A. SPLITTET STRÅLE<br />
En stråle med så meget<br />
turbulens at den splittes<br />
i flere tynde stråler.<br />
Inertien skaber luftblærer<br />
der gør strålen<br />
hvid og uigennemsigtig.<br />
Piazza Navona i Rom.<br />
4B. KASKADE<br />
Vandfald med så stor fart<br />
på vandet at det opdeles<br />
i mange tynde stråler<br />
fyldt med inerti og ikkeparallelle<br />
banekurver. Skt.<br />
Maria i Trastevere i Rom.<br />
3B. SLANGESMÆLD. En<br />
vandplade hvor turbulensen<br />
fremkalder en<br />
bølgebevægelse i den<br />
enderste del af vandfaldet.<br />
Plaza del Països<br />
Catalans i Barcelona.<br />
Læs vandet 1:<br />
VANDETS<br />
BEVÆGELSER<br />
Nye begreber<br />
definerer vandets<br />
udtryk i vandkunst<br />
og fontæner<br />
Vandets udtryk i vandkunst<br />
og fontæner kan varieres i<br />
et væld af effekter. De er ikke<br />
blevet mindre med de senere<br />
års udvikling inden for hydraulisk<br />
teknologi, computere og<br />
laserteknik. Den tekniske udvikling<br />
kræver en tilsvarende<br />
større bevidsthed om hvordan<br />
det arkitektoniske skal sættes i<br />
scene. Det forudsætter igen et<br />
begrebsapparat der beskriver<br />
vandets kaotiske struktur og<br />
mangfoldige udtryk.<br />
Det er udgangspunktet for<br />
Maja Nikolajews ph.d.-afhandling<br />
‘At læse vandet. Et redskab<br />
til analyse af vandkunst<br />
og fontæner’ fra Kunstakademiets<br />
Arkitektskole tilbage i<br />
1993. Her præsenterer hun det<br />
efterlyste begrebsapparat.<br />
Begreberne omhandler både<br />
vandets bevægelser, lyde<br />
og refleksioner. Vandets bevægelser<br />
beskrives her. Lyde<br />
og refleksioner følger i kommende<br />
numre.<br />
At begreberne ikke rigtigt<br />
har eksisteret før, er ifølge afhandlingen<br />
en årsag til at vandets<br />
iscenesættelse traditionelt<br />
aldrig har været beskrevet før.<br />
I stedet har fokus ligget på<br />
hele skulpturen og det anlæg<br />
som den indgår i. Nu kan beskrivelsen<br />
også tage udgangspunkt<br />
i selve vandet og vandets<br />
betydning for helheden.<br />
Begreberne simplificerer virkeligheden,<br />
men markerer karakteristiske<br />
nuancer i vandets<br />
bevægelser, lyde og refleksioner.<br />
Udgangspunktet for begreberne<br />
har været både registreringer<br />
af vandkunst, naturvidenskab<br />
og andre kunstar-<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
TRYKKRAFTENS KAMP MOD<br />
OVERFLADEKRAFTEN<br />
Kræfterne ændrer sig fra at være påvirket af overfladekraften<br />
til at være påvirket af trykkraften. Trykkraften kommer<br />
stærkest til udtryk når vandet løftes lodret op (‘jet’). Jets<br />
kan ikke være laminare, bortset fra ‘vandperlen’. Forøges<br />
trykket opstår der inerti i vandet. Det bliver turbulent samtidig<br />
med at vandet bliver mere luftfyldt og skummende. Ved<br />
brug af lufttryk og jetstråler af forskellig dimensioner dannes<br />
forskellige variationer.<br />
1. VANDPERLE<br />
Vandtrykket er<br />
netop så stort at<br />
overfladespændingen<br />
er intakt.<br />
Der dannes en<br />
gennemsigtig laminar<br />
‘perle’ af vand<br />
på dysens top. Patio<br />
del la Reja i<br />
Alhambra.<br />
2. VANDKNUDE<br />
Overfladespændingen<br />
er intakt, men<br />
vandtrykket skaber<br />
indre gnidninger<br />
der får overfladen<br />
til at bule<br />
forskellige steder.<br />
Jardin Alto del<br />
Generalife i<br />
Alhambra.<br />
8. KASKADEJET. Jetstråle hvor dysen installeres under overfladen. Der<br />
dannes et kegleformet skummende vandfald rundt om strålen fordi<br />
strålen bremses af at skulle bryde gennem vandoverfladen. Derved<br />
fremkommer den karakteristiske kegleform. Amaliehaven, København.<br />
3. POPJET. Ved brug af lufttryk (som<br />
kan tændes og slukkes hurtigere end<br />
vandtrykket) er det muligt at sende<br />
små brudstykker af vandstrålen op i luften<br />
som samler sig til vandplamager<br />
uden at overfladespændingen brister<br />
Universal City Walk, Los Angeles.<br />
5. DYNAMISK JET. Forholdsvis<br />
kraftig jetstråle med så lavt et<br />
tryk at vandets overfladespænding<br />
samler vandet. Vandet falder<br />
derefter ned som en sammenhængende<br />
hinde rundt om<br />
vandsøjlens kerne. La Barcaccia,<br />
Piazza di Spagna, Rom.<br />
4. PULSERENDE JET<br />
En lang dyse der bliver<br />
smallere ved åbningen,<br />
skaber et tryk der afføder<br />
en næsten laminar og tynd<br />
jetstråle. Overfladespændingen<br />
samler vandet i<br />
toppen, hvorfra vandet falder<br />
ned i en pulserende<br />
rytme. Palacio de Viana,<br />
Codoba.<br />
6. SKYFORMATION. En tynd jetstråle<br />
ender i et kugleformet skum<br />
af vand. Ved hjælp af undertryk<br />
suges luft ind på dysens bagside.<br />
Det får vandet til at skumme op og<br />
skabe den særlige profil. Fontæne<br />
foran Lincoln Center for the<br />
Performing Arts, New York.<br />
7. TURBULENT JET<br />
Jetstråle under så stor<br />
kraft at strålen i toppen<br />
fyldes med inerti<br />
så den splittes op i<br />
mange mindre stråler.<br />
De mindre stråler forbliver<br />
splittede og<br />
fyldt med inerti og<br />
forstøver til sidst.<br />
Bosquet des Rocailles<br />
i Salle de Bal i<br />
Versailles.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 27
28<br />
TYNGDEKRAFTENS KAMP MOD OVERFLADEKRAFTEN<br />
Tyngdekræfterne markeres tydeligst i den skråt opad gående stråle. Når vandet ændrer<br />
retning fra opadgående til nedadgående, ses det tydeligt at energien i strålen ændrer sig.<br />
Trykkraften der hidtil har holdt strålen samlet, aftager, og idet tyngdekraften tager over<br />
deler vandstrålen sig i vandplamager som sammenholdes af overfladespændingen.<br />
1. LEAP FROG. Skråt stillet stråle<br />
der forbliver laminar fordi den<br />
udsendes ved hjælp af laser. Normalt<br />
splintres stråler når trykkræfter<br />
ændres til tyngdekræfter.<br />
City of Industri, Californien.<br />
4. CHAMPION. En tragtformet<br />
hinde af vand dannes under påvirkning<br />
af tyngdekraften. Den<br />
når et toppunkt og begynder at<br />
bøje ned. Hinden sprænges og<br />
vandet falder ned i plamager.<br />
Park Atlantique, Paris.<br />
7. VIFTE BERCEAU. En skråt stillet<br />
stråle der breder sig ud som<br />
en vifte. I vandbuens øverste<br />
punkt splintres overfladespændingen.<br />
Strålen kan være laminar<br />
eller mere eller mindre turbulent.<br />
Place Republique, Lyon.<br />
2. VANDKUGLE. En dyse der udsender<br />
en halvcirkulær vandhinde.<br />
Tyngdekraften er ikke stærk nok til<br />
at splintre vandet, men får strålen<br />
til at krumme nedad. Havhestefontænen<br />
i Borgheses Park, Rom.<br />
3. ALMINDELIG BERCEAU. En skråt<br />
stillet vandstråle splintres i strålens<br />
toppunkt hvor vandet ikke mere<br />
påvirkes af trykkraften, kun af<br />
tyngdekraften. Her samler overfladespændingen<br />
vandet i mindre plamager.<br />
Seattle Center, Washington.<br />
5. FORSTØVET BERCEAU. En<br />
skråt stillet stråle hvor vandet er<br />
forstøvet. Overfladespændingen<br />
samler vandstøvet i mindre plamager<br />
i strålens toppunkt hvor<br />
trykkraften aftager og tyngdekraften<br />
tager over.<br />
Bellagiofontænen, Las Vegas.<br />
6. VANDSLIPS. I kar<br />
med ujævn eller takket<br />
kant får undertryk<br />
vandet til at<br />
glide ned langs kanten,<br />
mens et overtryk<br />
samtidig sender<br />
vandet væk fra kanten.<br />
Vandfladen er<br />
intakt indtil tyngdekraften<br />
opløser den.<br />
Amaliehaven,<br />
København.<br />
8. VANDTUNGE. En flad vandstråle<br />
der danner en hinde af vand. Når<br />
vandet under påvirkning af tryk- og<br />
tyngdekraften en vis inerti, løsrives<br />
‘vandborden’ fra vandhinden, og<br />
vandpladen samler sig til en turbulent<br />
stråle. Skildpaddefontænen,<br />
Rom.<br />
ter, bl.a. dansekunsten. Ifølge<br />
Nikolajew kan oplevelsen af<br />
vandet sammenlignes med oplevelsen<br />
af dans. F.eks. kan de<br />
spændinger der er i dansen<br />
sammenlignes med de kræfter<br />
og spændinger der er i vandet.<br />
En del af stilperioden<br />
Med begrebsapparatet i bagagen<br />
har Nikolajew beskrevet<br />
vandets forskellige udtryk i<br />
vandkunst og fontæner gennem<br />
historiens stilperioder.<br />
Både vandets bevægelser, lyde<br />
og refleksioner i tidens løb er<br />
brugt til at understrege de pågældende<br />
stilperioder. F.eks.<br />
fremstilles vandet i barokken<br />
typisk som en dunkel uigennemtrængelig<br />
masse.<br />
Sammenligninger med andre<br />
kunstarter afslører vandkunsten<br />
som en noget tilbageskuende<br />
kunstart. De modernistiske<br />
karaktertræk optræder<br />
f.eks. flere årtier efter de har<br />
fundet sted inden for andre<br />
kunstarter. Det kan skyldes<br />
vandets stærke tilknytning til<br />
mytologien sådan som det<br />
f.eks. udtrykkes i ‘livets kilde’<br />
og ‘ungdommens fontæne’.<br />
Førhen betød teknologien<br />
at det kunne være svært at<br />
føre vandet frem og at beherske<br />
det. Udfordringen gav ikke<br />
blot nogle tekniske begrænsninger,<br />
men også en instinktiv<br />
fornemmelse af hvordan vandet<br />
kunne påvirke sanserne,<br />
funderer Nikolajew.<br />
I dag åbner teknologien alle<br />
muligheder. Vi påtvinges derfor<br />
ikke længere denne aflæsning<br />
af vandet. Maja Nikolajew<br />
konkluderer derfor at det<br />
er nødvendigt at denne aflæsning<br />
bliver en bevidst del af arbejdet<br />
med vandkunst, både<br />
på praktisk og teoretisk plan.<br />
BEVÆGELSER<br />
Når det gælder vandets bevægelser<br />
defineres 32 begreber<br />
for vandets udtryk i henholdsvis<br />
stråler, vandfald og overflademønstre.<br />
Det naturvidenskabelige<br />
udgangspunkt hentes<br />
i hydraulikken der forenkler<br />
vandets naturlige bevægelser.<br />
Vandstrømmen defineres<br />
ud fra fem slags kræfter:<br />
■ Viskositet der beskriver vandets<br />
træghed eller evne til at<br />
flyde ud, f.eks. på grund af<br />
friktion mod bunden.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
■ Inerti der er indre gnidningskræfter<br />
mellem enkeltstråler i<br />
bevægelse.<br />
■ Tyngdekraften der påvirker<br />
vandstrålens massetæthed og<br />
volumen.<br />
■ Overfladespænding der skaber<br />
en hinde i overfladen hvor<br />
vandmolekylerne samler sig i<br />
større sammenhængende<br />
grupper. Spændingen holder<br />
sammen på vandet når dimensionerne<br />
er små nok.<br />
■ Trykkraft, den kraft som<br />
vandet forlader dysen eller<br />
kanten med. Den kan i modsætning<br />
til de øvrige reguleres<br />
i fontænen.<br />
Vandkunst kan beskrives<br />
som en kamp mellem disse<br />
kræfter. F.eks. falder viskositetskræfterne<br />
når trykkræfterne<br />
stiger. Nogle kræfter kan<br />
være så svage at man kan se<br />
bort fra dem.<br />
I hydraulikken skelnes også<br />
mellem laminare og turbulente<br />
strømninger. I en laminar<br />
strømning bevæger vandpartiklerne<br />
sig i parallelle forløb.<br />
Det giver en ensartet strømning<br />
med gennsigtigt vand. En<br />
turbulent strømning har et<br />
uregelmæssigt forløb forårsaget<br />
af hvirvler og vildfarende<br />
stråler (fluktuationer). De bevirker<br />
at vandpartiklerne blandes<br />
under bevægelsen.<br />
Hydraulikken skelner også<br />
mellem stationære eller pulserende<br />
strømninger og mellem<br />
strømmende eller strygende<br />
vand. Det har dog mindre betydning<br />
i vandkunst. Også<br />
bunden kan spille en rolle,<br />
f.eks. hvor en brat overgang<br />
mellem to vanddybder kan<br />
skabe en bølgebevægelse.<br />
Ingeniøren bruger de hydrauliske<br />
termer i sine beregninger,<br />
men de ses også i det<br />
æstetiske udtryk. Det er derfor<br />
vigtigt at være opmærksom på<br />
de glidende overgange hvor<br />
balancen mellem de fem kræfter<br />
skifter. Ved hjælp af stråletyper,<br />
vandfald mv. kan vandet<br />
organiseres efter hvilken<br />
af de fem kræfter der visuelt<br />
skal dominere. Man kan f.eks.<br />
understrege blot en enkelt af<br />
vandets egenskaber, f.eks.<br />
vandets evne til at danne en<br />
hinde af vand ved hjælp af<br />
overfladespændingen. sh<br />
Nikolajew, Maja (2003): At læse vandet.<br />
Et redskab til analyse af vandkunst<br />
og fontæner. Ph.d-afhandling<br />
Kunstakademiets Arkitektskole, 2003.<br />
1. OVERFLADEBØLGETOG. Opstår på lave vanddybder hvor vandet<br />
glider som en hud over bunden. Friktionen mod bunder presser vandet<br />
sammen så det danner små bølger. Fra fontæne der stod ved<br />
World Trade Center, New York.<br />
5. BØLGEINTERFERENS. Krydser<br />
to bølgetog hinanden, opstår<br />
der et mønster af interferens på<br />
vandoverfladen. Her dannes<br />
der et sildebensmønster. Kanal i<br />
Myrtegården, Alhambra.<br />
OVERFLADEKRAFTENS KAMP MED VISKOSITETEN<br />
Det visuelle udtryk for viskositetskraften iscenesættes bedst i de helt tynde vandlag hvor<br />
vandet bremses på grund af friktionen mod bunden. Efterhånden som hastigheden på<br />
trykkræfterne og vanddybden stiger, bliver viskositeten mindre synlig.<br />
2. LAMINAR GRÆNSELAG<br />
Når en jævn strømning<br />
passerer en genstand dannes<br />
et undertryk på bagsiden.<br />
Derved opstår et<br />
grænselag hvor det øvre<br />
vand glider langsommere<br />
end det nedre. Systematisk<br />
anbragte forhindringer<br />
danner et mønster.<br />
Gummersbach, Tyskland.<br />
4. OPSKUMMET<br />
STRØMSKYGGE<br />
Øges farten og<br />
dermmed turbulensen<br />
bag en genstand,<br />
flyttes græselagets<br />
seperationspunkt<br />
længere bagud og<br />
fyldes med inerti.<br />
Samtidig bliver strømskyggen<br />
bag genstanden<br />
helt turbulent<br />
og opskummet.<br />
Foto fra en å.<br />
3. HVIRVEL ALLÉ<br />
Bliver strømmen<br />
stærkere og pulserende,<br />
kan der<br />
opstå regelmæssige<br />
hvirvler bagvend<br />
genstanden.<br />
De opstår på<br />
grund af de tværgående<br />
kræfter<br />
som vandets<br />
sammenstød med<br />
kanten skaber.<br />
Vandkanal i Bach<br />
i Fin, Iran.<br />
6. PERLER PÅ<br />
VANDOVERFLADEN<br />
Opstår når meget tynde<br />
stråler falder ned på en<br />
vandoverflade og splintres.<br />
Vandets overfladespænding<br />
samler vandet<br />
i små kuglerunder<br />
vandperler der lægger<br />
sig på overfladen. Den<br />
Grønne Plads, Hirtshals.<br />
7. VANDKRONER. Vandkroner er dråber eller<br />
mindre vandplager der falder ned på vandoverfladen<br />
med så tilpas stor kraft til at vandet slås<br />
tilbage uden at skumme op. Der dannes små<br />
mønstre der ligner kongekroner. Den 7. Internationale<br />
havefestival, Chaumont-sur-Loire.<br />
8. VANDPOLYPER. Vandstråler der falder ned på<br />
vandoverfladen med så stor kraft at vandet skummer<br />
kraftigt op og slår tilbage i strålernes retning.<br />
Det sker i form af polypagtige plamager. Wilshire<br />
Electric Fountain, Los Angeles.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 29
Vandet skal sive væk<br />
Tommelfingerreglen om at hælde vand i et hul<br />
har sin begrænsning<br />
Vandet siver ned i jorden.<br />
Men hurtigt nok til at<br />
plante et træ eller til at så<br />
græs uden at få problemer?<br />
Spørgsmålet har affødt en<br />
tommelfingerregel der er nem<br />
at bruge i marken. Vand hældes<br />
i et hul. Kan det ikke sive<br />
væk hurtigt nok, skal jorden<br />
løsnes, eller der skal etableres<br />
dræn. Spørgsmålet er hvor pålidelig<br />
tommelfingerreglen er<br />
når det kommer til stykket.<br />
„Som tommelfingerregel<br />
bør 10 liter vand kunne sive<br />
væk fra et plantehul på højst<br />
to timer.“ Sådan hedder det i<br />
‘Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde’<br />
under<br />
plantehuller. Det anføres dog<br />
ikke hvor stort hullet skal være.<br />
Alene derfor er rådet meningsløst.<br />
Det anføres heller<br />
ikke hvordan testen skal udføres,<br />
f.eks. hvordan jorden skal<br />
fugtes op først.<br />
I normernes græsafsnit gentages<br />
testen, men denne gang<br />
præciseres det dog at hullet<br />
skal være 50x50 cm, 2500 cm2 ,<br />
og 10 cm dybt. Her svarer 10<br />
liter vand til en vandhøjde på<br />
40 mm (idet 1 liter svarer til 1<br />
mm vandhøjde i et hul på 1<br />
m2 ). Hvis det skal tage to timer,<br />
svarer det til en synkehastighed<br />
på 0,0055 mm pr. sekund.<br />
Det svarer til 0,33 mm pr. minut<br />
eller 20 mm pr. time. Et almindeligt<br />
krav for sportsplæner<br />
er netop 20 mm pr. time.<br />
Denne anbefaling kan bl.a.<br />
også læses i normerne.<br />
30<br />
Kravet om de ti liter vand, to<br />
timer og et 0,25 m 2 stort hul<br />
står i normenes udgave fra<br />
1992. I 1986-udgaven hedder<br />
det blot at vandet skal kunne<br />
sive væk fra plantehullet, og i<br />
endnu tidligere udgave er problemet<br />
ikke nævnt. I den svenske<br />
vejledning ‘Grönytor, planering,<br />
plantering och skötsel’<br />
fra 1986 findes nøjagtig samme<br />
regel om de ti liter vand<br />
der skal synke væk på to timer<br />
i et 0,25 m 2 stort hul der er 10<br />
cm dybt. Herefter tørrer de historiske<br />
kilder ud.<br />
Opfugtet jord<br />
I den svenske kilde fra 1986<br />
forudsættes at jorden er i orden<br />
når vandet siver væk på 2<br />
timer. Går der over 2 timer,<br />
men ikke over 2½ timer, kan<br />
jorden stadig godkendes hvis<br />
vandet i et gentaget forsøg<br />
kan sive væk på højst 2½ timer<br />
i den nu opfugtede jord. Ellers<br />
skal jorden løsnes eller drænes.<br />
Denne vurderingsmetode er<br />
også gentaget i normernes nugældende<br />
udgave.<br />
Man prøver altså at tage<br />
højde for at nedsynkningen<br />
falder i vandmættet jord. Det<br />
er bare ikke særlig konsekvent.<br />
Ti liter vand er så lidt at<br />
vandet hurtigt forsvinder i omgivende<br />
tør jord uden at sive<br />
ned. Nedsivningen kan derfor<br />
Ti liter vand i et 10 cm dybt hul på 50x50 cm. Skal helst forsvinde på<br />
højst to timer. Tegning fra Svensk Byggtjänst (1986).<br />
kun måles hvis jorden er fugtet<br />
op på forhånd. Ellers viser testen<br />
højst at jorden ikke er i<br />
orden hvis vandet siver langsomt<br />
væk.<br />
Før målingen skal jorden<br />
ideelt set være opfugtet til<br />
markkapacitet hvor det frie<br />
vand er løbet fra. Det viser sig<br />
endda at nedsynkningen - ved<br />
fortsat vandtilførsel - bliver<br />
mindre og mindre, men vil efter<br />
den første time dog stabilisere<br />
sig nogenlunde. Det tager<br />
man højde for i den infiltrationstest<br />
som Rørcentret på Teknologisk<br />
Institut bruger. Her<br />
vandmættes jorden omhyggeligt<br />
indtil nedsynkningen er<br />
blevet stabil. Først da måles<br />
den. Se testen på www.teknologisk.dk/byggeri/16402,2.<br />
Hertil kommer at vandet i et<br />
lille plantehul også kan sive ud<br />
til siderne. Denne randeffekt<br />
kan forstyrre testen. I jordbruget<br />
måles nedsynkningen derfor<br />
med koncentriske ringe der<br />
bankes et stykke ned i jorden.<br />
Alle tre fyldes med vand, men<br />
kun i den inderste ring måles<br />
nedsynkningen. Derved kan<br />
man eliminere randeffekten.<br />
Det er heller ikke lige meget<br />
hvor man måler. For græs kan<br />
det give mening at måle i 10<br />
cm dybt hul i mulden. For træer<br />
skal målingen derimod ske i<br />
plantehullets bund. Det anfører<br />
normerne heller ikke. Og<br />
bunder skal være plan så det<br />
sidste vand ikke samler sig i en<br />
mindre fordybning.<br />
Svært at sætte krav<br />
Og er kravet på 20 mm pr. time<br />
realistisk? Ifølge Stig Rosenørn<br />
Danmarks Meteorologiske<br />
Institut er 20 mm på en<br />
time en regnintensitet som<br />
man groft sagt og i gennemsnit<br />
kan regne med én gang<br />
om året ethvert sted i landet.<br />
Det er med andre ord en sjælden<br />
regnintensitet, men dog<br />
en intensitet man i nogle år<br />
kan forvente flere af. Ifølge<br />
Rosenørn er 15 mm på en halv<br />
BEGREBER I FLÆNG<br />
Den proces at vandet siver ned<br />
i jorden har kastet mange fagord<br />
af sig. De bruges i flæng.<br />
Når udgangspunktet er vandet<br />
taler man om<br />
nedsivning<br />
nedsynkning<br />
infiltration.<br />
Når udgangspunktet er jorden<br />
taler man om<br />
vandgennemtrængelighed<br />
permeabilitet<br />
porøsitet.<br />
Nedsivningens hastighed kaldes<br />
nedsynkningshastiged<br />
nedsivningshastighed<br />
infiltrationskapacitet.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Dette plantehul i en have er cirka 50 x 50 cm i bunden og 40 cm dybt.<br />
Gentagne gange blev der pøst 10 liter vand i hullet hvorefter der blev<br />
taget tid på hvor lang det var om at sive væk. Første gang tog det 4<br />
minutter. Anden gang 18 minutter. De følgende tre gange stabiliserede<br />
tiden sig omkring 25 minutter når man efter hver nedsivning afrettede<br />
bunden så den var lige og tilslemningen i overfladen blev brudt.<br />
time den typiske grænse der<br />
medfører afløbsproblemer.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har ikke opsporet<br />
andre forklaringer bag kravet<br />
om de 20 mm pr. time.<br />
Når det gælder plantehuller<br />
til vej- og gadetræer, kan man<br />
dog ikke nøjes med at se på<br />
den nedbør der falder direkte i<br />
plantehullet. Der vil nemlig<br />
meget ofte løbe vand til hullet<br />
fordi plantehullets jord er mere<br />
porøs end den omgivende<br />
jord. Dertil kommer at der kan<br />
løbe vand til hullerne som<br />
overfladevand. Hvor meget afhænger<br />
af situationen. Derfor<br />
er det svært med en norm som<br />
f.eks. 20 mm pr. time. At der<br />
løber vand til plantehullet kan<br />
også gøre det svært blot at<br />
foretage testen.<br />
Af samme årsag kan det<br />
være god foranstaltning altid<br />
at sørge for dræn til vej- og<br />
gadetræer. Ofte sker det dog<br />
kun undtagelsesvist, idet udgangspunktet<br />
er ikke at dræne.<br />
Ifølge seniorrådgiver på<br />
Skov & Landskab Palle Kristoffersen<br />
bør det være omvendt:<br />
Dræn bør være udgangspunktet,<br />
og det bør kun undlades<br />
hvis forholdene er gode nok.<br />
Kun som indicium<br />
At hælde vand i et plantehul<br />
er alt i alt en usikker test der er<br />
bedst til at afgænse de huller<br />
der bestemt ikke er i orden.<br />
Ved at raffinere målemetoden<br />
med en omhyggelig opfugtning<br />
af jorden og brug af koncentriske<br />
ringe kan man tilmed<br />
få et tal ud af det, men for vejog<br />
gadetræer kan man fortsat<br />
ikke vide om tallet er højt nok.<br />
I praksis kan man dog have<br />
brug for en hurtig test hvor<br />
man ikke bruger koncentriske<br />
ringe og al for meget tid på at<br />
opfugte jorden. Her er normernes<br />
bud diskutable. Et andet<br />
bud til plantehuller er:<br />
Grav et hul på med 50x50 cm<br />
plan flade i hullets bund der<br />
cirka rammer råjorden. Opfugt<br />
hullet med 10 liter vand. Når<br />
det er væk, øses yderligere 10<br />
liter vand i hullet. Er det ikke<br />
væk på højst to timer, skal jorden<br />
løsnes eller drænes. sh<br />
KILDER<br />
Danske Anlægsgartnere (2006): Normer<br />
og vejledning for anlægsgartnerarbejde.<br />
Svensk Byggtjänst (1986): Grönytor,<br />
planering, plantering och skötsel.<br />
Rørcentret, Teknologisk Institut<br />
(2006): Infiltrationstest til nedsivning.<br />
Kloaktuelt 114/2006.<br />
Teknologisk Institut (2007): Nedsivning<br />
af regnvand i faskiner. Faskiner.<br />
Udførelse af infiltrationstest.<br />
www.teknologisk.dk/byggeri/16402,2<br />
Samtale med Palle Kristoffersen, Skov<br />
& Landskab, 24.5.07, og Stig Rosenørn,<br />
Danmarks Meteorologiske Institut<br />
7.6.07.<br />
Traktorer Græsklippere<br />
KNIKMOPS<br />
Pladevibratorer Skovle Minilæsser<br />
Knikmops 130 med laserafretter, nemt og hurtigt...<br />
Henviser til nærmeste forhandler på<br />
telefon 58 11 13 14<br />
www.landlord-dk.com<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />
en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />
omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 3 )<br />
leverer vi naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 140,- ............. 160,-<br />
Granbark - 0-250 mm, fra ............ 120,- ............. 140,-<br />
Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-<br />
Vedflis/træflis, fra ......................... 130,- ............. 130,-<br />
Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-<br />
3 excl. moms<br />
Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />
2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsvmiljoe.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />
Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 31
32<br />
FRA NATURKLAGENÆVNET<br />
Kæmpevilla måtte ikke tage udsigten<br />
Blåvandshuk Kommune havde tilladt at opføre et enfamiliehus<br />
med garage på i alt 690 m 2 . Det skulle erstatte ældre landbrugsbyggeri<br />
af knap den halve størrelse. Grunden ligger i et<br />
kystlandskab ved Ho Bugt klos op ad internationalt naturbeskyttelsesområde<br />
og fredet område. Hele landskabet er ifølge<br />
regionplanen værdifuldt og har et bevaringsværdigt kulturmiljø.<br />
Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité klagede<br />
afgørelsen, bl.a. fordi det frie udsyn - fredningens sigte -<br />
delvis ville forsvinde bag den nye store villa. Naturklagenævnet<br />
fulgte klagen, men anførte at der kunne tillades et byggeri<br />
af samme størrelse som det gamle. Der blev lagt vægt på<br />
at man kun kan give tilladelse hvis „det ansøgte har helt underordnet<br />
betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser<br />
i kystområderne.“ (Sag nr. 379, 2006).<br />
Plejehjemsudvidelse ophæver fredskov<br />
Fredskovpligten administreres restriktivt, men kan ophæves<br />
når der er ‘særlige grunde. Derfor havde Nordjyllands Statsskovdistrikt<br />
ophævet fredskovspligten på 0,35 ha plantage for<br />
at kunne udvide et plejehjem der ellers var klemt inde af vej<br />
og boliger. Skovdistriktet erkendte plantagens rekreative<br />
funktion på grund af bynærheden og den varierede struktur<br />
med indlandsklitter og gamle træer, men mente ikke at værdien<br />
ville forringes væsentligt af at 5% af plantagen blev bebygget.<br />
Som vilkår havde distriktet bl.a. andet stillet krav om<br />
et erstatningsskovareal på 0,7 ha. Danmarks Naturfredningsforening<br />
klagede, men Naturklagenævnet afviste klagen fordi<br />
plejehjemmet ikke kunne udvides uden enten at ekspropriere<br />
boliger eller at ophæve fredsskovpligten. (Sag nr. 381, 2006).<br />
Stald afvist i<br />
uforstyrret landskab<br />
Det var ifølge Vestsjællands Amt<br />
unødvendigt med regionplanretningslinier<br />
og VVM-redegørelse<br />
da en gård i Dianalund<br />
Kommune ville udvide med<br />
2756 m 2 stald, 400 m 2 forlade og<br />
1500 m 2 gyllebeholder på bar<br />
mark. Det blev påklaget af kommunen,<br />
Danmarks Naturfredningsforenings<br />
Lokalkomité, Friluftsrådet<br />
og naboer. Gården<br />
ligger nær Åmosen i et område<br />
som ifølge regionplanen er værdifuld<br />
på grund af sin natur,<br />
landskaber og kulturhistorie.<br />
Området er udpeget til ‘større<br />
uforstyrret landskab’ og ligger<br />
nær et habitatområde. Amtet<br />
vurderede i sin VVM-screening<br />
at projektet ikke ville påvirke<br />
miljøet og habitatområdet væsentligt.<br />
Landskabet var ikke<br />
med i screeningen selv om amtet<br />
tfør havde bemærket at placeringen<br />
stred mod regionplanens<br />
retningslinier for ‘større uforstyrret<br />
landskab’ og ville påvirke<br />
landskabet væsentligt. Deri<br />
kunne Naturklagenævnet kun<br />
være enig med amtet der fik sagen<br />
retur. (Sag nr. 377, 2006).<br />
Det ulovligt opførte sommerhus i Rågeleje.<br />
Foto: Lars Møller, Scanpix<br />
Stald afvist i fredet område<br />
I et fredet område ved Kielstrup Sø var en gård udvidet med<br />
gyllebeholder og en ti meter høj kvægstald. Fredningsnævnet<br />
var ikke taget i ed, men gav bagefter lov selv om stalden kun<br />
måtte være seks meter høj. Samtidig afslog Fredningsnævnet<br />
dog en 1700 m 2 tilbygning til stalden fordi den ville blive for<br />
dominerende. Det påklagede ejeren til Naturklagenævnet.<br />
Fredningen, der skal bevare udsigten til landskabet, forbyder<br />
bebyggelse, men tillader indtil seks meter høje landbrugsbygninger<br />
i tilknytning til eksisterende landbrugsbyggeri, ligesom<br />
der kan dispenseres hvis driften taler for det. Netop driften var<br />
ejerens argument. Alligevel afviste Naturklagenævnet klagen<br />
fordi bygningen ville ‘bevirke en markant påvirkning af området’.<br />
Naturklagenævnet påpegede at man enten kunne bygge<br />
lavere eller på de marker som ikke er med i fredningen. Den<br />
forventning ejeren kunne have fået på grund af kommunens<br />
og amtets byggetilladelse kunne ifølge nævnet ikke begrunde<br />
en ændret holdning. (Sag nr. 372, 2006).<br />
Golfbanen kunne ikke udvides i mosen<br />
Roskilde Amt havde givet en golfklub dispensation fra naturbeskyttelseslovens<br />
§3 til at etablere to teesteder og stier i en<br />
mose. Dansk Botanisk Forening klagede derefter til Naturklagenævnet<br />
der ændrede tilladelsen til et afslag. Ifølge nævnet<br />
er det - bl.a. på grund af hensynet til præcedens - principielt<br />
vigtigt at fastholde at der skal være en særlig begrundelse for<br />
at ændre tilstanden i §3-områder selv om det ansøgte naturmæssigt<br />
er af mindre omfang. Og nævnet kunne ikke se nogen<br />
særlig begrundelse ud over at gøre selve banen mere interessant.<br />
(Sag nr. 378, 2006).<br />
Ulovligt, skæmmende sommerpalads på skrænttoppen<br />
Et sommerhus ved de fredede kystskrænter i<br />
Rågeleje var stærkt udvidet til næsten 500<br />
m 2 inklusiv overdækket terrasse. Fredningen<br />
forbyder byggeri på skrænterne, mens byggeri<br />
i resten af det fredede område skal<br />
godkendes af fredningsnævnet. Det havde<br />
ejeren glemt. Og Fredningsnævnet ville ikke<br />
bagefter dispensere fordi huset på skrænttoppen<br />
skæmmede med sin 40 meter lange<br />
facade og afbrød rytmen af sommerhuse adskilt<br />
af grønne områder. Ejeren og hans arkitekt<br />
klagede derefter til Naturklagenævnet.<br />
De mente at de havde været i god tro efter<br />
at have fået kommunens byggetilladelse, og<br />
at det ville være spild at bygge sommerhuset<br />
om. Naturklagenævnet mente at der „med<br />
høj grad af sikkerhed ikke ville være meddelt<br />
tilladelse til udvidelsen, såfremt en ansøgning<br />
derom var indgivet inden byggeriet<br />
blev påbegyndt.“ Naturklagenævnet bemærkede<br />
videre at det i kommunens tilladelse<br />
var forudsat at byggeriet skulle opføres<br />
efter de tinglyste fredningsbestemmelser,<br />
og at ejeren har et selvstændigt ansvar<br />
for at bygge efter reglerne. Ny ombygning.<br />
Ingen pardon. (Sag nr. 380, 2006).<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Rabathøvl høvler<br />
og fræser<br />
Den ny rabathøvl VKS rabathøvl<br />
fra RF-system i Sverige<br />
forhandles nu fra Landlord-dk.<br />
Den kan i én arbejdsgang kan<br />
høvle græs af rabatten og<br />
fræse det afhøvlede på stedet<br />
så der ikke bliver noget afhøvlet<br />
at fjerne. Konstruktionen<br />
har også en anordning der kan<br />
fjerne hævet rabat omkring<br />
vejmarkeringer mv. Redskabet<br />
kører en arbejdshastighed på<br />
fra 1-3 km/t og kan anvendes<br />
på læssemaskiner fra 15 ton<br />
og gravemaskiner fra 16 ton.<br />
www.landlord-dk.com.<br />
Ny TYM T603<br />
traktor fra Korea<br />
Svenningsens importerer de<br />
koreanske TYM-traktorer og<br />
har præsenteret den nye model<br />
T603 der ligger mellem<br />
kompakt- og landbrugstraktorerne.<br />
Motoren er en Perkins<br />
59 hk dieselmotor. Der er 4hjulstræk,<br />
uafhængigt kraftudtag<br />
bag, tre dobbelte olieudtag,<br />
differentialespærre og<br />
servostyring mv. En ny frontlift<br />
er på vej så alle redskaber til<br />
en normal A-ramme kan monteres.<br />
www.svenningsens.dk.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 33
34<br />
De stærke redskabsmærker<br />
Rotorklipper THM 3500 - 3-delt, kraftig<br />
model - mekanisk/hydraulisk drift.<br />
Kraftig model fås også i type THM 4000.<br />
Dieseldrevet multi truck, fås<br />
også el– og benzindrevet.<br />
www.gmr.dk<br />
Fejemaskine FF 1500 PA<br />
svær model, mek.eller hydr.<br />
drift - fås i flere bredder.<br />
Minilæsser, fås med masser<br />
af tilbehør og kvikkoblings-<br />
system for nemt skift, - er<br />
god, hvor pladsen er trang.<br />
Varioflex type SSR 1800 -<br />
med trinløs indstilling af<br />
klippebredden fra 1200 til<br />
1800 mm - mekanisk eller<br />
hydraulisk drift.<br />
Saturnvej 17 -<br />
DK-8700 Horsens -<br />
Tlf. 75643611<br />
Fax 75645320 -<br />
stensballe@gmr.dk<br />
Have & Landskab 2007 på<br />
Landbrugsskolen &<br />
Gartnerskolen<br />
Tænder du på<br />
en GRØN uddannelse?<br />
På Selandia kan vi hjælpe dig med grønne<br />
uddannelser på alle niveauer:<br />
Ungdomsuddannelse<br />
Fx jordbrugsassistent og anlægsgartner<br />
Videregående uddannelse<br />
Jordbrugsteknolog<br />
Efteruddannelse<br />
Landbrug, gartneri, naturpleje<br />
Mød os på vores stand på udstillingen<br />
”Have & Landskab 2007”<br />
fra den 29. til 31. august 2007 på<br />
Landbrugsskolen & Gartnerskolen<br />
C.A. Olesensvej 2 i Slagelse.<br />
www.selandia-ceu.dk<br />
Selandia – Center for<br />
Erhvervsrettet Uddanelse<br />
er ét af Danmarks største<br />
uddannelsescentre med<br />
mere end 50 uddannelser.<br />
Fordelen ved et<br />
stort center er bredden<br />
i uddannelserne, der<br />
giver dig mulighed for<br />
at vælge det forløb, der<br />
passer til dig. Samtidig<br />
prioriterer vi det nære<br />
faglige miljø højt. Du vil<br />
altid føle dig hjemme på<br />
Selandia, hvor du er med<br />
til at præge dagligdagen<br />
på enten Erhvervsskolen,<br />
ErhvervsAkademiet, Erhvervsgymnasiet<br />
eller Erhvervskursuscentret.<br />
C.A. Olesensvej 2<br />
4200 Slagelse<br />
5856 7303<br />
En arm der rækker<br />
otte meter<br />
Elkærs Maskinsalg har introduceret<br />
en bagmonteret arm, HK<br />
XL, med knap 8 meter rækkevidere<br />
både vandret og op.<br />
Den kan monteres med Elkærs<br />
egen rabatklipper, SK1200 HI<br />
eller den femklingede hegnssav,<br />
HS 3800 (billedet). HK XL<br />
drives af PTO’en og har eget<br />
hydrauliksystem. www.elkaermaskiner.dk.<br />
Private skove kan<br />
lettere blive<br />
PEFC-certificeret<br />
Nu kan private skovejere lettere<br />
få deres skove PEFC-certificeret.<br />
De kan nemlig bare begynde<br />
med at henvende sig til<br />
deres organisation De Danske<br />
Skovdyrkerforeninger der er<br />
blevet godkendt som paraplyorganisation<br />
under PEFC.<br />
En certificering kræver at<br />
man underlægger sig PEFC’s<br />
skovstandard hvor der lægges<br />
mere vægt på naturværdierne,<br />
bl.a mere selvforyngelse, flere<br />
blandingsbevoksninger, større<br />
andel hjemmehørende træarter,<br />
mindre brug af gødning<br />
og pesticider, mindre jordbearbejdning,<br />
mere dødt ved i<br />
skovbunden og mere urørt<br />
skov. Kravene tager dog udgangspunkt<br />
i mulighederne på<br />
den enkelte ejendom. En vigtig<br />
del af certificeringen er en<br />
Sandudlægger til<br />
vogn og dumper<br />
Sandudlæggere til rør- og kabelarbejde<br />
gør foringen af<br />
renderne mere effektiv på steder<br />
med begrænset plads og<br />
fremkommelighed. Bredal A/S<br />
fremstiller en sådan udlægger<br />
med fire meter bånd enten til<br />
at lægge bagud eller til siden.<br />
Udlæggeren er beregnet til<br />
Bredals egne vogne der i øvrigt<br />
mest er beregnet som<br />
kalk- og gødningsspredere<br />
samt turfdressere, men udlæggeren<br />
kan nu også bruges til<br />
Hydremas to-akslede dumpere.<br />
www.bredal.com.<br />
indledende grøn driftsplan -<br />
der kan laves med statstilskud -<br />
og en uafhængig kontrol der<br />
tjekker skovstandarden.<br />
For skovejeren er fordelene<br />
ifølge De Danske Skovforeninger<br />
ikke blot en bedre og mere<br />
dokumenteret skovnatur,<br />
men også mulighed for højere<br />
træpriser, bedre markedsadgang<br />
og bedre tilskudsmuligheder.<br />
PEFC står for Enorsement<br />
of Forest Certifications<br />
og er et europæisk certificeringssystem<br />
til sikring af bæredygtig<br />
skovdrift. Den er mindre<br />
vidtgående end FSC-certificeringen.<br />
Læs mere på<br />
www.pefc.dk.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Roundup-resistent<br />
ukrudt udvikler sig<br />
Verden over bliver mere og<br />
mere ukrudt resistent over for<br />
ukrudtsmidlet glyphosat<br />
(Roundup m.fl.). Sprøjtning<br />
udvikler altid ukrudtsformer<br />
der tåler herbicidet, men problemet<br />
forstærkes fordi der<br />
kan ske krydsninger mellem<br />
ukrudt og gensplejsede afgrøder<br />
der kan modstå Roundup.<br />
„Sammenhængen er helt entydig,<br />
og selv i Danmark ser vi<br />
enkelte resistente ukrudtsformer.<br />
Men da vi hverken bruger<br />
gensplejsede afgrøder eller<br />
sprøjter løs, så er problemet<br />
ikke så stort herhjemme,“ siger<br />
seniorforsker ved Risø, Rikke<br />
Bagger Jørgensen. Monsanto<br />
lancerede allerede i 1990 gensplejsede<br />
Roundup-resistente<br />
afgrøder. I dag er 90% af sojabønnerne<br />
og 60% af det dyrkede<br />
bomuld i USA gensplejset.<br />
Problemerne har fået<br />
Monsanto til at gensplejse nye<br />
afgrøder som kan tåle midlet<br />
Dicamba i stedet for Roundup.<br />
KILDE. Thomas Djursing: Roundup-resistent<br />
ukrudt truer landbruget.<br />
www.ing.dk 30.5.07.<br />
Vi lægger ikke navn til hvad som helst<br />
Nordens største udbyder af<br />
Manitou, Case, Atlas og<br />
McCloskey materiel.<br />
Vi sætter en ære i at levere det<br />
suverænt bedste materiel til<br />
konkurrencedygtige priser -<br />
og når du har indgået en aftale<br />
med os, kan du regne med den.<br />
Både når det gælder økonomi -<br />
levering og service......<br />
Kontakt os for mere information<br />
på 96 147 147.<br />
REACH får ikke betydning for pesticider der i forvejen reguleres meget.<br />
EU’s ny kemikalielov træder i kraft<br />
Efter næsten ti års diskussion<br />
og politisk forhandling trådte<br />
første etape af EU’s nye kemikalielov<br />
(REACH) i kraft 1. juni.<br />
Dermed er det grundlæggende<br />
ansvar for at skaffe viden<br />
om kemikalier flyttet fra myndighederne<br />
til producenter og<br />
-importører. Samtidig er der<br />
indført krav om mere effektiv<br />
kommunikation mellem leverandører<br />
og brugere. Målet er<br />
at beskytte mennesker og miljø<br />
bedre og samtidig øge virksomhederneskonkurrenceevne<br />
og innovation.<br />
Da der indgår kemiske stoffer<br />
i næsten alle de produkter<br />
der findes på markedet, vil loven<br />
medføre store forandringer<br />
for danske virksomheder,<br />
ikke kun producenter, men<br />
også importører, producenter<br />
af blandingsprodukter og distributører.<br />
Det gælder dog<br />
ikke for pesticidområdet.<br />
Af REACH forordningen<br />
fremgår det at aktivstoffer og<br />
hjælpestoffer i pesticider anses<br />
for at opfylde de krav der stilles<br />
i REACH så vidt som stofferne<br />
er optaget på bilag I til<br />
direktiv 91/414/eøf eller optaget<br />
i forordning 3600 om<br />
revurdering af gamle stoffer.<br />
„Det betyder at godkendel-<br />
www.scantruck.dk<br />
seskravene for plantebeskyttelsesmiddelaktivstofferfritager<br />
for registrering efter reglerne<br />
i REACH når slutanvendelsen<br />
er plantebeskyttelse,“<br />
oplyser Niels Lindemark der er<br />
teknisk-videnskabelig chef i<br />
brancheforeningen Dansk<br />
Planteværn. Han slår samtidig<br />
fast at godkendelseskravene<br />
for pesticider går langt videre<br />
end det REACH kræver for andre<br />
kemikalier.<br />
Lindemark oplyser dog at<br />
der formentlig vil være flere<br />
hjælpestoffer som anvendes i<br />
de markedsførte plantebeskyttelsesmidler<br />
som vil være omfattet<br />
af kravene i REACH. Det<br />
skyldes at data for disse stoffer<br />
ikke eksplicit bliver vurderet i<br />
godkendelsesprocessen for<br />
plantebeskyttelsesmidler.<br />
REACH gennemføres over<br />
flere etaper gennem 15 år, og<br />
i første omgang er det kun bestemmelserne<br />
om oplysninger i<br />
leverandørkæden som får effekt.<br />
I næste etape skal de kemiske<br />
stoffer præregistreres.<br />
For at få REACH til at fungere i<br />
praksis etableres et europæisk<br />
kemikalieagentur i Helsinki fra<br />
sommeren 2008. sh<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 35
Det er en udfordring at bevare<br />
en god plæne under<br />
skyggefulde forhold. Det gælder<br />
lige fra den private have<br />
over stadion til golfgreen.<br />
Mangel på lys og den ofte fugtige<br />
luft nedsætter græssets<br />
vækstpotentiale, men fremmer<br />
svampesygdommene. Forskningen<br />
viser at bl.a. nye sorter<br />
af almindelig rapgræs hjælper<br />
os på vej når vi taler om plænegræs<br />
på skyggefulde steder.<br />
Erfaringerne stammer fra de<br />
seneste års afprøvninger på<br />
DLF-Trifoliums forædlingsstationer<br />
i Danmark og Frankrig.<br />
Jeg vil her holde mig til de<br />
markante forskelle der er mellem<br />
de forskellige arter. Hvis vi<br />
stikker et spadestik dybere og<br />
ser på de enkelte sorter, vil vi<br />
finde forskelle, dog ikke så udtalte<br />
som dem vi finder fra den<br />
ene art til den anden.<br />
Stresset græs<br />
Mangel på lys er en alvorlig<br />
stressfaktor. Muligheden for<br />
fotosyntese bliver nedsat drastisk<br />
og dermed plantens mulighed<br />
for at producere det<br />
nødvendige sukker til nyvækst.<br />
Symptomerne er en lav skudtæthed<br />
og ranglede blade der<br />
strækker sig mod lyset. En tynd<br />
græsbestand har mindre slidstyrke<br />
og giver plads til mere<br />
skyggetålende ukrudtsplanter<br />
og eventuelt mos. Under jorden<br />
vil rødderne være svage,<br />
da de mangler energien (sukkeret)<br />
fra toppen.<br />
Men rækken af plager er<br />
endnu længere. Fugtighed på<br />
og omkring planterne giver<br />
optimale forhold for svampesygdomme.<br />
Fra sensommeren<br />
og hen i efteråret er det et alvorligt<br />
problem at dug eller<br />
regn ikke tørrer op, og blade-<br />
36<br />
Plænegræs er en udfordring i skygge<br />
Af Asbjørn Nyholt<br />
PLÆNEGRÆS OG SKYGGE<br />
På stadionanlæg hvor tribunerne bygges stejlt og tæt på banen giver man sig selv problemer med skygge.<br />
Nye sorter af almindelig rapgræs, f.eks. ‘Solo’, kan hjælpe os på vej<br />
ne forbliver våde hele døgnet<br />
igennem. Denne mangel på<br />
udtørring får også konsekvenser<br />
for jorden. Et vådt vækstlag<br />
er mere udsat for komprimering<br />
end et tørt, og samtidig<br />
er der en stor risiko for at<br />
overfladen slimer til med et<br />
grønt lag af alger. Kan I se det<br />
for jer: Nu er vi ved at kvæle<br />
de i forvejen svækkede rødder,<br />
luftskiftet gennem de grove<br />
porer i vækstlaget er blokeret.<br />
Der er dog nogle græsarter<br />
der kan hjælpe os (se tabellen),<br />
og der er plejetiltag der<br />
kan mildne problemstillingen.<br />
Almindelig brugsplæne<br />
Ser vi på den almindelige<br />
brugsplæne i private haver el-<br />
ler i parker, optræder der ofte<br />
to typer af skygge: Den lidt<br />
fugtige skygge på nordsiden<br />
af bygninger og den tørre,<br />
næringsfattige skygge under<br />
de store gamle træer. Forholdene<br />
stiller lidt forskellige krav<br />
til valg af græsart.<br />
Af tabellen fremgår det at<br />
arter som almindelig rapgræs<br />
og mosebunke klarer skyggen<br />
godt, mens en art som f.eks.<br />
rajgræs kommer lige efter.<br />
Derimod klarer rødsvingel,<br />
engrapgræs og de nye små<br />
kløver sig skidt i den intensive<br />
skygge.<br />
Almindelig rapgræs et let at<br />
etablere og giver et hurtigt resultat.<br />
I disse år kommer der<br />
en række nye sorter på marke-<br />
Tabellen viser det generelle udseende (plantedække og sygdomme) på artsniveau, vurderet visuelt<br />
dels i Frankrig, dels i Danmark på forsøg i intensiv skygge (DLF-Trifoliums forædlingsstationer).<br />
★ : ringe ★★: rimelig ★★★: god -: ikke testet.<br />
Fremspiring<br />
30 mm klip<br />
uden slid<br />
30 mm klip<br />
med slid<br />
6 mm klip<br />
uden slid<br />
Alm. rajgræs, Lolium perenne 1-1½ uge ★★ ★★★ ★<br />
Engrapgræs, Poa pratensis 3-4 uger ★ ★ -<br />
Almindelig rapgræs, Poa trivialis 2 uger ★★★ ★★★ ★★★<br />
Krybende rapgræs, Poa annua reptans 1-2 uger ★★ ★★ ★★<br />
Lav rapgræs, Poa supina 2 uger ★★★ - -<br />
Mosebunke, Deschampsia caespitosa 2-3 uger ★★★ ★★★ ★★<br />
Microkløver, Trifolium repens 2 uger ★ - -<br />
Rødsvingel, Festuca rubra 2 uger ★ - ★<br />
Krybende hvene, Agrostis stolonifera 2 uger - - ★★<br />
Almindelig hvene, Agrostis capillaries 2 uger - - ★★<br />
det med prima plæneegenskaber.<br />
Mosebunke er god til<br />
skygge, men den er vanskelig<br />
at få til at fungere i blanding<br />
med andre arter. Den etablerer<br />
sig langsomt, og dens<br />
vækstform med ‘de små hvirvler’<br />
giver et anderledes udtryk.<br />
Lav rapgræs har også sine<br />
svage sider i form af en karakteristisk<br />
gulgrøn farve, en meget<br />
aggressiv vækst og med et<br />
højt liggende rodsystem.<br />
Til den tørre og næringsfattige<br />
vandrende skygge omkring<br />
de store træer kan det<br />
være en god ide at medtage<br />
en andel af rødsvingel, trods<br />
den ringe tilpasning til dyb<br />
skygge, for rødsvingel er nu<br />
engang god til de tørre og<br />
næringsfattige områder. Under<br />
alle forhold gælder det, at<br />
det hjælper at sætte klippehøjden<br />
lidt op - f.eks. fra 30<br />
mm til 35 mm.<br />
Skygge på stadioner<br />
På de nye stadionanlæg hvor<br />
tribunerne bygges stejlt og tæt<br />
på banen for at give publikum<br />
en god oplevelse, giver man<br />
sig selv problemer med skygge<br />
langs den sydlige tribune - ofte<br />
det ene målfelt.<br />
De slidforsøg vi har udført i<br />
skygge viser at de bedste typer<br />
af de slidstærke, skudtætte rajgræsser<br />
giver den optimale<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
kombination af etableringshastighed,<br />
slidstyrke og skyggetolerance.<br />
Den almindelige<br />
rapgræs er god til hurtigt at<br />
løse problemer hen over efteråret,<br />
men arten er ikke glad<br />
for den fulde sol den efterfølgende<br />
sommer.<br />
Plejeteknisk skal man tage<br />
sine forholdsregler ved at holde<br />
den øverste del af spillefladen<br />
åben, trække duggen af<br />
hver morgen og undgå at<br />
presse græsset med gødning i<br />
efteråret. Men husk mikronæringsstofferne.<br />
Yderligere<br />
hjælp kan fås ved at investere i<br />
et lysanlæg til græsset (se<br />
f.eks. www.mlr.no).<br />
Skygge på green<br />
På de af golfbanens greens der<br />
ligger i skygge, bliver problemerne<br />
for alvor store, da det<br />
tætklippede græs i forvejen er<br />
stresset. Tabellen viser franske<br />
resultater fra lermuld og en<br />
klippehøjde på 6 mm, så det er<br />
lidt af en tilsnigelse at kalde<br />
det for danske green, men der<br />
er alligevel brugbar information<br />
at hente.<br />
Det er tydeligt at rødsvingel<br />
ikke klarer sig i intensiv skygge.<br />
Der er dog en tendens til<br />
at rødsvingel med korte udløbere<br />
modstår skyggen lidt bedre<br />
end typerne uden udløbere.<br />
Både almindelig hvene og<br />
krybende hvene har en rimelig<br />
skyggetolerance, men fugtig-<br />
hed og svampesygdomme bliver<br />
fjenden. En anden ting er<br />
at hvenerne blev klippet højere<br />
end almindelig praksis - for<br />
højt til golfspil - men der ligger<br />
en gevinst i at hæve klippehøjden.<br />
Det giver en større fotosyntesekapacitet.<br />
Det var overraskende at de<br />
nye typer af almindelig rapgræs<br />
(’Solo’) havde den bedste<br />
plantebestand i skygge ved 6<br />
mm klip. Det er en oplagt mulighed<br />
at arbejde videre med.<br />
Plejeteknisk er der meget at<br />
gøre. Eller rettere sagt: man<br />
skal gøre mindre på den skyggefulde<br />
green. Den nedsatte<br />
vækstkapacitet, der er en følge<br />
af lysmangel og mindre fordampning,<br />
giver et mærkbart<br />
mindre behov for vand og næring.<br />
Man kommer meget<br />
nemt til at overgødske med<br />
kvælstof i skyggen.<br />
Resultatet er det kendte for<br />
overgødskning: ranglede planter<br />
med store vandfyldte celler<br />
uden slidstyrke. Prioriteringen<br />
af topvæksten sker på bekostning<br />
af den i forvejen svækkede<br />
rodvækst. Kombinerer vi<br />
det med for meget vanding<br />
med tilhørende algevækst og<br />
reduceret luftskifte i vækstlaget,<br />
skulle det være en smal<br />
sag at tage livet af selv de<br />
mest robuste græssorter.<br />
FORFATTER<br />
Asbjørn Nyholt er produktchef hos<br />
Prodana Seeds A/S.<br />
I parker og private haver er græsset ofte i skygge, bl.a. på grund af bevoksning<br />
og bygninger. Foto: Prodana.<br />
Flormart - Padova - Italy<br />
Thursday and Friday 9.00/19.00 – Saturday 9.00/17.00<br />
September Flormart<br />
in full<br />
mediterranean<br />
climate<br />
The most complete show of typical Mediterranean fl oriculture<br />
with its many varieties and colors, and with new<br />
opportunities created by changes in the climate. Flormart<br />
will also be host to machinery, technology and products<br />
for the entire product line, as well as fl orist articles, and<br />
equipment for public and private parks and gardens in the<br />
MAVER exhibit area.<br />
1,100 exhibitors and 28,000 visitors coming from all over<br />
Europe as well as from Canada, Israel, Australia, Venezuela,<br />
and Tunisia know that their appointment, even this year,<br />
is in Padua, at September Flormart.<br />
Foreign Relations Offi ce:<br />
Tel. 0039.049.840589/497<br />
Fax 0039.049.840564<br />
estero@padovafi ere.it<br />
To contact your local<br />
representative, please<br />
visit: www.fl ormart.it<br />
International Nursery<br />
Gardening and<br />
Gardening Exhibition<br />
Hotel, trip, tour reservations:<br />
AURY ISLAND di PadovaFiere Viaggi Srl<br />
Tel. 0039.049.840350<br />
Fax 0039.049.840340<br />
www.auryisland.it - info@auryisland.it<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 37
Centret er delvist underjordisk og fremtræder diskret i landskabet. Hotel Store Klint er sat i stand som en del af museet. Foto: PLH Arkitekter.<br />
Klinten taler ikke mere for sig selv<br />
Det nyåbnede GeoCenter Møns Klint formidler geologien, naturen og landskabet<br />
Navnet GeoCenter Møns<br />
Klint snyder ikke. Det<br />
handler om geologi og natur.<br />
Og centret ligger klos op ad<br />
klinten hvorfra der er cirka 100<br />
meter ned til Østersøen.<br />
Det nye byggeri, der blev<br />
indviet 29. maj, syner ikke af<br />
meget. Det er bygget ind i en<br />
bakke og selve udstillingslokalerne<br />
er underjordisk. Byggeriet<br />
prøver at underlægge sig<br />
naturen på stedet. Det afspejles<br />
også i farve- og materialevalg<br />
med hvid beton og ubehandlet<br />
lærketræ der svarer til<br />
klintets kridt og skov.<br />
Geocentret ligger ved siden<br />
af ‘Hotel Store Klint’ på det<br />
sted hvor der i forvejen er ankomstvej<br />
og parkeringsplads<br />
for turister. Netop her kunne<br />
der dispenseres til at bygge.<br />
Hele klinteområdet er ellers<br />
fredet. Det forfaldne hotel er<br />
sat i stand og nu en del af det<br />
38<br />
ny center med administration,<br />
forskning, skole- og naturvejledertjeneste<br />
og værksted.<br />
Den synlige del, der rummer<br />
hall og restaurant, har form<br />
som en vinge. Byggeriet, der<br />
er tegnet af PLH Arkitekter, er<br />
derfor døbt ‘Vingen’. Arkitektfirmaet<br />
oplyser at der har været<br />
en løbende dialog med<br />
naturfredningsmyndigheder<br />
for ikke at ødelægge den<br />
unikke flora ved bygningen.<br />
Eksisterende asfalterede områder<br />
er fjernet og erstattet med<br />
en grønning, og terrænet er<br />
blevet reguleret tilbage til de<br />
oprindelige bløde former.<br />
Udstillingens rygrad er ‘Visdommens<br />
sti’ der kronologisk<br />
fortæller Danmarks geologiske<br />
udvikling. Den tager afsæt i tiden<br />
omkring Danmarks opståen<br />
i kridthavet, fortsætter med<br />
istiden og slutter med klintens<br />
nutidige flora og fauna. Det<br />
Den brede trappe med siddetrin i lærk og beton forbinder den<br />
højtliggende terrasse med den lavere liggende legeplads og adgangen<br />
til klintens stisystem. Mod vest og parkeringspladsen (til højre) er<br />
bygningen beklædt med lærketræ. Foto: PLH Arkitekter.<br />
kan bl.a. studeres tematisk i et<br />
et fossilrum, et råstofrum og et<br />
morænelandskabsrum. Der er<br />
desuden elektroniske udstillingsskærme,<br />
gulvmontrer og<br />
gulvskærme med kugleflindt,<br />
kridt, vættelys og moræneler<br />
og animationer af en stor mosasaur<br />
og kridthavsfisk. I de såkaldte<br />
‘huler’ fortolkes de geologiske<br />
perioder kunstnerisk af<br />
kunstnere og mediepersoner.<br />
En af hulerne er en biograf<br />
hvor der løbende vil blive vist<br />
film og holdt foredrag.<br />
Efter at have set udstillingen<br />
kan man fra restauranten og<br />
terrassen se ud over Østersøen<br />
og klinteskræntens trætoppe.<br />
Det har kørestolsbrugere og<br />
gangbesværede ikke kunnet<br />
før. En gammel sti fører ned til<br />
stranden.<br />
Byggeriet er støttet af en<br />
række fonde, bl.a. Dronning<br />
Margrethe og Prins Henriks<br />
Computergrafik der viser<br />
byggeriets placering ved klinten.<br />
Efter PLH Arkitekter 2007.<br />
Fond, og det blev også regentparret<br />
det åbnede centret. Det<br />
omfatter 2137 m 2 nybyggeri<br />
foruden hotellets 895 m 2 . Det<br />
samlede budget har været 95<br />
mio. kr. uden moms.<br />
Møns Klint er i forvejen en<br />
af landets største naturattraktioner<br />
der hvert år besøges af<br />
en kvart million mennesker.<br />
Men det ny geocenter bliver<br />
det næppe mindre. Da byggeriet<br />
blev planlagt var der kritik.<br />
Hvorfor kan man ikke bare få<br />
lov til at opleve naturen og<br />
landskabet uden pædagogisk<br />
omklamring og store centre?<br />
Kan foldere, skilte og en god<br />
hjemmeside ikke klare vejledningen?<br />
Den relevante debat<br />
kan nu tages op igen på et<br />
mere konkret grundlag. sh<br />
KILDER<br />
www.moensklint.dk.<br />
PLH Arkitekter (2007): Beskrivelse af<br />
GeoCenter Møns Klint.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
100 år med meter og kilogram<br />
Meteren og kilogrammet fyldte 4. maj 100 år som Danmarks<br />
officielle måleenheder. Men der skulle flere årtier, nye love<br />
og holdningsskred til, før vi ville bruge dem. Og i flere tilfælde<br />
gør vi det stadig ikke.<br />
I middelalderen havde hvert lav og hver købstad egne måleenheder.<br />
For at få fælles enheder blev forordningen ‘Vegt<br />
oc Maal“ udgivet i 1683 med videnskabsmanden Ole Rømer<br />
som bagmand. Alen, fod og pund blev defineret. Hvert land<br />
havde dog forsat sine egne enheder. Internationaliseringen<br />
begyndte med Meterkonventionen der blev underskrevet i<br />
1875 af 17 lande, heriblandt Danmark. Meter og kilogram<br />
var allerede fastlagt under den franske revolution.<br />
Alligevel fortsatte man med de gamle mål. Også efter 4.<br />
maj 1907 hvor Frederik VIII underskrev lov nr. 124 ‘Indførelse<br />
af det metriske System for Maal og Vægt’ der indførte meter<br />
og kilogram. Først med en lovbekendtgørelse i 1911 begyndte<br />
forvandlingen. Pund overlevede dog i daglig tale ind<br />
til få årtier siden. Tommer bruges stadig til tv-skærme, dæk,<br />
fælge og rør. Fod bruges til lystbåde. Tønder land bruges af<br />
og til i stedet for hektar, og hestekraft i stedet for kilowatt.<br />
I 1946 vedtog landene bag Meterkonventionen at MKSA<br />
(meter, kilogram, sekund og ampere) skulle være grundlaget<br />
for det internationale målesystem. Det blev i 1954 udvidet<br />
med enheder for temperatur (kelvin) og lysstyrke (candela).<br />
Systemet skiftede i 1960 navn til Système International<br />
d’Unités (SI). Enhederne blev oprindeligt defineret som en<br />
fysisk genstand, f.eks. som Normalmeteren i platin. De er for<br />
længst erstattet af fysiske målinger bortset fra kilogram. sh<br />
KILDE<br />
Jens Ramskov: 100 års hip-hurrra for meteren og kilogrammet. www.ing.dk.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 39
BRANCHE<br />
Dårlig ledelse kan<br />
øge sygefraværet<br />
En kombination af hårdt fysisk<br />
arbejde og et belastende psykisk<br />
arbejdsmiljø øger sygefraværet.<br />
Det viser en ny rapport<br />
‘Resultater af sygefraværsforskning’<br />
fra Det Nationale<br />
Forskningscenter for Arbejdsmiljø.<br />
Tallene peger bl.a. på at<br />
sygefravær på grund af det fysiske<br />
arbejdsmiljø er størst på<br />
arbejdspladser hvor medarbejderne<br />
er utilfredse med ledelsen.<br />
Hvis man ønsker at nedbringe<br />
medarbejdernes sygefravær,<br />
kræver det derfor en<br />
sammenhængende indsats<br />
over for både det psykiske og<br />
fysiske arbejdsmiljø. Sygefravær<br />
skal ligesom det fysiske og<br />
psykiske arbejdsmiljø indgå<br />
som en del af virksomhedens<br />
APV (arbejdspladsvurdering).<br />
Wacker og Neuson<br />
vil gå sammen<br />
De to producenter af entreprenørgrej<br />
Wacker og Neuson vil<br />
fusionere. Wacker Construction<br />
Equipment AG fremstiller<br />
vibrationsgrej med base i München,<br />
men overtog i 2005 også<br />
Weidemann der fremstiller<br />
læssemaskiner. Neuson Kramer<br />
Baumaschinen fremstiller grave-<br />
og læssemaskiner med base<br />
i Linz, Østrig. For dansk import<br />
står JMM Group, Erenfred<br />
Pedersen og Wacker Danmark.<br />
Skadeforsikring<br />
kun for bygherrer<br />
Den 1. juni 2007 vedtog Folketinget<br />
en lov om obligatorisk<br />
byggeskadeforsikring der træder<br />
i kraft 1. april 2008. Den<br />
vedører dog ikke anlægsgartnerfirmaer.Byggeskadeforsikringen<br />
skal nemlig tegnes af<br />
professionelle der som bygherrer<br />
opfører nye private boliger,<br />
f.eks. totalentreprenører og<br />
developere. Forsikringen skal i<br />
øvrigt dække væsentlige byggeskader<br />
i ti år. Forsikringspræmien<br />
skal også betale andre<br />
tiltag som på sigt skal nedbringe<br />
antallet af fejl i byggeriet.<br />
Forsikringen skal betales<br />
af byggefirmaerne, og dermed<br />
40<br />
Torben Schønherr har ifølge Havekulturfonden en ‘uovertruffen evne til<br />
at videreføre den skandinaviske tradition for enkelhed i moderne<br />
landskabsarkitektur’.<br />
Ærespris til Schønherr<br />
Havekulturfondens ærespris gik i år til<br />
projekterende landskabsarkitekt Torben<br />
Schønherr der beskrives som et ikon i branchen<br />
Havekulturfondens Hæderspris<br />
2007 gik til landskabsarkitekt<br />
Torben Schønherr. Prisen<br />
blev uddelt 1. juni 2007 i<br />
forbindelse med det internationalelandskabsarkitektseminar<br />
Verden i Danmark på<br />
Dansk Arkitekturcenter.<br />
„Torben Schønherr har evnen<br />
til at gøre det selvfølgelige<br />
til en særlig oplevelse<br />
uden at gå på kompromis med<br />
et anlægs funktion og brugbarhed.<br />
Dette gælder da Torben<br />
Schønherr skabte Pigen<br />
ved Søen - en privathave, for<br />
Pladsen ved Thorvaldsens Museum<br />
i København, eller da<br />
Torben Schønherr blev bedt<br />
om at trække en linie fra A til<br />
B for at føre strandgæster fra<br />
en parkeringsplads til vandet<br />
ved Vestled. Torben Schønherr<br />
tilfører sine anlæg en form for<br />
både poesi, undren og humor,“<br />
hedder det i begrundelsen<br />
fra Havekulturfonden.<br />
Havekulturfondens formål<br />
er at fremme havekulturen,<br />
idet ordet ’have’ tages i videste<br />
betydning som ’beplantning<br />
i forbindelse med bebyggelse’.<br />
Ifølge fundatsen er det<br />
muligt at foretage ‘præmiering<br />
af enkeltpersoner der i<br />
særlig grad har virket for havekulturens<br />
fremme’.<br />
„Torben Schønnherr er et<br />
foregangseksempel for landskabsarkitektstanden.<br />
Og det<br />
er vigtigt for et fags selvforståelse<br />
at der findes ikoner. Nogle<br />
man kan se op til og lade sig<br />
inspirere af. Nogle vi kan diskutere<br />
- nogen som kan sætte<br />
en standard,“ forklarer fonden.<br />
„Og sådanne personligheder<br />
må meget gerne være<br />
nulevende og vitale. Torben<br />
Schønherr er 64 år og har vel<br />
aldrig været mere vital end i<br />
disse år,“ fortsætter Havekulturfonden<br />
der understreger<br />
Schønherrs „poesi, skaberkraft,<br />
uovertrufne evne til at videreføre<br />
den skandinaviske tradition<br />
for enkelhed i moderne<br />
landskabsarkitektur.“<br />
Torben Schønherr er uddannet<br />
tømrer, senere konstruktør<br />
og i 1975 arkitekt. Allerede i<br />
1976 var han medstifter af arkitektgruppen<br />
Regnbuen. Han<br />
stiftede i 1978 Landskabstegnestuen<br />
i Århus, og senere i<br />
1984 Schønherr Landskab. Den<br />
er i dag en af landets betydeligstelandskabsarkitekttegnestuer<br />
med to afdelinger i Danmark<br />
og en i Norge med en<br />
samlet medarbejder stab på<br />
knap 50 personer. Schønherr<br />
har ifølge Havekulturfonden<br />
stået for en alenlang mængde<br />
af anlæg, samarbejder, konstellationer,<br />
opgavetyper mv.<br />
Han fik Nykredits Arkitekturpris<br />
i 1993, Eckersberg Medaillen<br />
i 2003 og er medlem af<br />
Akademirådets Udvalg for<br />
Landskabs- og Havekunst.<br />
Havekulturfondens Hæderspris<br />
2007 omfatter en check på<br />
10.000 kr. samt bronzestatuetten<br />
‘De kurtiserende traner’<br />
udformet af kunstneren Helen<br />
Schou. sh<br />
i sidste ende af kunderne. Vestled. Sadlen over klitten i Hvide Sande. Foto: C. Juel-Christiansen.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Garantiløsninger via garantiselskab<br />
Til entrepriser som anlægsgartnere<br />
og andre entreprenører<br />
skal løse efter AB92 skal der<br />
stilles bankgarantier. Det behøver<br />
man ikke gøre via banken.<br />
Håndværksrådet kan via<br />
Byggefagenes Fælles Garantiselskab<br />
tilbyde to løsninger.<br />
Under BFG Puljeordningen<br />
kan der oprettes garantirammer<br />
på op til 20 mio. kr. Provisionssatsen<br />
for denne løsning<br />
blev nedsat til 0,85% p.a. 1. januar<br />
2007. Mange virksomheder<br />
betaler op til 1,5% i deres<br />
bank. Ordningen kræver almindelig<br />
kreditgodkendelse,<br />
mens gebyr og provision beregnes<br />
for hver garanti.<br />
Hvis unge under 18 år er ansat<br />
i en virksomhed, skal de risici<br />
de unge kan komme ud for<br />
beskrives særskilt i virksomhedens<br />
arbejdspladsvurdering.<br />
To nye vejledninger fra Arbejdstilsynet<br />
beskriver reglerne<br />
for beskæftigelse af unge under<br />
18 år. Her gælder en række<br />
forbud mod arbejde med<br />
visse tekniske hjælpemidler,<br />
Anlægsgartnermester Henrik Baunehøj er klar til at køre legetøjet ind.<br />
Gartneroverskud til børneafdeling<br />
Danske Anlægsgartneres Fyns<br />
kreds har afleveret nyt legetøj<br />
for 25.000 kr. til Svendborg Sygehus.<br />
Pengene blev samlet<br />
ind på Danske Anlægsgartneres<br />
delegeretmøde der blev<br />
holdt i Svendborg i januar. Det<br />
skete ved en auktion over<br />
blomsterbilleder som ledsager-<br />
GarantiPakkenPlus dækker<br />
garantirammer op til 3 mio. kr.<br />
Kreditgodkendelsen er lempelig<br />
og der tages ikke gebyrer<br />
og provisioner for hver garanti.<br />
I stedet betales hvert kvartal<br />
et fast beløb baseret på den<br />
samlede udnyttelse af garantirammen.<br />
Den enkle løsning er<br />
især en fordel for firmaer med<br />
mange små garantier.<br />
Byggefagenes Fælles Garantiselskab<br />
tilbyder de to ordninger<br />
i samarbejde med Dansk<br />
Kaution. Ud over at man kan<br />
spare penge mindskes afhængigheden<br />
af banken, oplyser<br />
Håndværksrådet. Læs mere<br />
på www.BFGgaranti.dk.<br />
Unge under 18 år kræver særlig APV<br />
stoffer og materialer samt fysiske<br />
påvirkninger. Mange af<br />
forbudene gælder dog ikke<br />
for unge som er fyldt 15 år når<br />
arbejdet indgår som et nødvendigt<br />
led i en kompetencegivende<br />
erhvervsuddannelse.<br />
Vejledningerne, der erstatter<br />
At-meddelelse 4.01.4, 1999<br />
kan findes på www.at.dk/<br />
sw34171.asp.<br />
ne på delegeretmødet havde<br />
malet under en workshop med<br />
en professionel kunstner. Legetøjet<br />
blev leveret af ‘Bog &<br />
Ide’ i Svendborg som gav en<br />
klækkelig rabat. Det gav mulighed<br />
for at børneafdelingen<br />
på Svendborg Sygehus nu får<br />
bl.a. Nintendo og Playstation.<br />
ENEMARK<br />
GRUPPEN<br />
LIPCO<br />
ROTERENDE UKRUDTSJERN<br />
Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />
miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />
af mængde rives det sammen eller efterlades<br />
oven på arealet hvor det visner og dør.<br />
JORD/PARK/SNEMASKINER<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />
Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />
NYHED I DANMARK www.cahandel.dk<br />
Import & salg af:<br />
SDLG<br />
Gummihjulslæssere<br />
Carter<br />
Minigravere<br />
Gummihjulslæsser<br />
fra 6 til 17 tons modeller<br />
med ZF transmission<br />
og cummins motor<br />
aircondition og hurtigskifte<br />
som standard.<br />
Priser fra<br />
319.000,-<br />
ekskl. moms<br />
www.sdlg.dk<br />
Carter minigraver med gummibælter<br />
fra 1,7 til 8 tons Japanske-Amerikanske-italienske<br />
og tyske kvalitets<br />
komponenter. Kvalitets maskine til<br />
særdeles konkurrencedygtige priser<br />
fra 99.800,- ekskl. moms<br />
www.carter-danmark.dk<br />
Fabriksvej 2, 6973 Ørnhøj, Tlf.: 96 92 64 92 Mobil: 29 65 65 70 Fax: 96 92 64 96<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 41
Vilvordes gård, Køgevej 131. Her er en svendeprøve i gang.<br />
Vilvorde under en ny hat<br />
Den gamle havebrugshøjskole bliver en del af<br />
‘Akademiet for grønne uddannelser i Danmark’<br />
Roskilde Tekniske Skole har<br />
optaget Landbrugsskolen<br />
Sjælland i sit skolevirke. Den<br />
skal sammen med havebrugsafdelingen<br />
Vilvorde fremover<br />
danne ‘Akademiet for grønne<br />
uddannelser i Danmark’. Fusionen<br />
sker med tilbagevirkende<br />
kraft pr. 1. januar 2007 forudsat<br />
Undervisningsminsisteriet<br />
godkender den.<br />
Vilvorde, der blev en del af<br />
Indkøbsportal til anlægsgartnerne - og måske andre<br />
En effektiv indkøbsservice. Det<br />
er hensigten med indkøbsportalen<br />
www.proverteindkob.dk<br />
som Danske Anlægsgartneres<br />
serviceselskab ProVerte A/S har<br />
lanceret. Den henvender sig i<br />
første omgang til medlemmer i<br />
Danske Anlægsgartnere, Brancheforeningen<br />
for Indendørs<br />
Beplantning og De Grønne<br />
Kloakentrepenører, men sigtet<br />
er senere at henvende sig bredere<br />
og også at tilbyde anden<br />
service end indkøbsaftaler og<br />
tilbudsformidling. Det kan<br />
f.eks. være jobmarked, kurser,<br />
brugtmarked og debatfora.<br />
„Vi vil med indkøbsportalen<br />
udvide den nuværende service<br />
med indgåelse af leverandøraftaler<br />
for Danske Anlægsgartneres<br />
medlemsvirksomheder til<br />
en samlet portal hvor også andre<br />
foreninger optages og dermed<br />
skabe grobund for en<br />
samlet potentiel større kundemasse.<br />
Dermed kan vi opnå<br />
bedre aftalebetingelser med<br />
nuværende og kommende leverandører,“<br />
fortæller direktør<br />
i ProVerte Michael Petersen.<br />
42<br />
Roskilde Tekniske Skole i 1991,<br />
er en af de fire skoler der uddanner<br />
anlægsgartnere på anden<br />
del. Skolen har desuden<br />
en række andre gartner- og<br />
dyrepasseruddannelser foruden<br />
AMU-kurser og andre efteruddannelser.<br />
Fusionen påvirker<br />
kun Vilvorde på den måde<br />
at afdelingen bliver en afdeling<br />
i det nye akademi der<br />
altså fremover vil rette sig mod<br />
Til at begynde med er formålet<br />
dog især at formidle de<br />
faste rabataftaler hos udvalgte<br />
leverandører. Udbuddet, der<br />
løbende udvides, spænder fra<br />
maskiner og værktøj til avisabonnementer<br />
og kontorartikler.<br />
Medlemmerne i de tre<br />
foreninger får automatisk login<br />
og password der giver adgang<br />
til portalen og vil pr. epost<br />
få nyheder, tilbud, information<br />
om nye aftaler mv.<br />
både gartneri og landbrug.<br />
Roskilde Tekniske Skole har<br />
desuden en række andre erhvervsuddannelser<br />
samt det<br />
tekniske gymnasium, htx.<br />
Landbrugsskolen Sjælland har<br />
afdelinger i Høng og i Roskilde.<br />
Den blev etableret i 2005<br />
efter en fusion af Lyngby<br />
Landbrugsskole og Høng<br />
Landbrugsskole.<br />
‘Akademiet for grønne uddannelser<br />
i Danmark’ får fremover<br />
to adresser. Den ene i<br />
Høng, den anden på Vilvordes<br />
adresse Køgevej 131 i Roskilde.<br />
Her skal faciliteterne moderniseres<br />
og udbygges med et<br />
kostskolemiljø. Det finsnsieres<br />
gennem et salg af Lyngby<br />
Landbrugsskoles bygninger.<br />
Chef for akademiet bliver den<br />
hidtidige Vilvordechef, Niels-<br />
Ole Vibo Jensen.<br />
Med over 900 årselever bliver<br />
afdelingen en af de største<br />
grønne skoler i landet. Den får<br />
som de øvrige afdelinger under<br />
Roskilde Tekniske Skole sin<br />
egen profil da man ifølge skolens<br />
direktør Per Lykke Christensen<br />
er meget opmærksom<br />
på at bevare fagkulturen<br />
i de enkelte afdelinger. sh<br />
„Vi har valgt at starte denne<br />
indkøbsportal op nu med<br />
baggrund i de sidste års kraftige<br />
vækst i markedet og deraf<br />
følgende øgede indkøb. Proverteindkob.dk<br />
vil være en<br />
hurtig og effektiv kanal til<br />
markedsføring af sidste øjebliks<br />
tilbud, gode tilbud til både<br />
medlemsvirksomhederne,<br />
deres ansatte og i nogle tilfælde<br />
familier,“ oplyser Michael<br />
Petersen. sh<br />
Nedsættelse af<br />
bidraget til AES<br />
Folketinget har vedtaget nye<br />
regler for AES (lovpligtig bidrag<br />
til erhvervssygdomsforsikring).<br />
De ændrer principperne<br />
for beregningen af de bidrag<br />
arbejdsgivere skal betale. For<br />
medlemmer af Danske Anlægsgartnere<br />
betyder det at<br />
bidraget nedsættes fra 1568 til<br />
691 kr. pr. medarbejder pr. år.<br />
Sjusker rådgivere<br />
med håndværket?<br />
Rådgiverne sjusker. Derfor må<br />
entreprenører bruge tid på at<br />
rette fejl i projektmaterialet<br />
og selv detailprojektere mere<br />
og mere. Sådan lyder kritikken<br />
fra flere store entreprenører,<br />
skriver Ingeniøren. „Der er ikke<br />
den samme fokus på den<br />
håndværksmæssige udførsel<br />
hos rådgiverne som der har<br />
været. Fokus ligger nu i designfasen,<br />
specielt blandt arkitekter,“<br />
siger koncerndirektør<br />
Klaus Kaae og projekteringschef<br />
Gert Jespersen fra NCC.<br />
Rådgivere afviser kritikken. „Vi<br />
genkender ikke billedet af at<br />
der skulle ske flere fejl. Vi oplever<br />
derimod færre og mindre<br />
erstatningssager,“ siger analysechef<br />
Henrik Garver, Foreningen<br />
af Rådgivende Ingeniører.<br />
Han mener at forklaringen kan<br />
være at man på grund af presset<br />
indtjening kun leverer det<br />
der er specificeret i kontrakten.<br />
I byggesagsundersøgelsen<br />
‘Snublesten i byggeriet’ fra<br />
Danmarks Tekniske Universitet<br />
medvirkede projekteringsforhold<br />
til 45% af fejlene.<br />
CN og GSV samler<br />
materieludlejning<br />
De to entreprenørudlejningsmaskiner<br />
CN Maskiner A/S og<br />
GSV Materieludlejning A/S er<br />
fusioneret 1. juni. Sidstnævnte<br />
er størst og lægger også navn<br />
til det nye fusionerede firma.<br />
Begge selskaber er i forvejen<br />
ejet af CN Holding ved Ole og<br />
Søren Andersen. CN Maskiner<br />
har lejet større maskiner med<br />
fører, mens GSV Materieludlejning<br />
mest har udlejet mindre<br />
maskiner uden fører. Fusionen<br />
skyldes ifølge GSV-direktør<br />
Dan Protin at der efterhånden<br />
opstået større overlap<br />
i maskinpark og kundekreds.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Afløser den gamle<br />
Bobcat-minilæsser<br />
Er der et mærke der er synonymt<br />
med minilæssere er det<br />
Bobcat hvis model 533 er blevet<br />
nærmest legendarisk. Den<br />
er nu erstattet af Bobcat S100<br />
der som sin forgænger er<br />
skridstyret, men har fået en<br />
stærkere rammekonstruktion,<br />
øget førerkomfort og lettere<br />
serviceadgang. Desuden er<br />
den midtermonterede løftecylinder<br />
erstattet af to løftecylindre<br />
i siderne. Det forbedrer<br />
udsyn og adgang til maskinen.<br />
Trods en vægt på 1800 kg med<br />
skovl har maskinen en løftekapacitet<br />
på 453 kg. Styrken for-<br />
FÅ GRATIS DEMO!<br />
PRØV VERDENS<br />
MEST SUVERÆNE<br />
KLIPPER PÅ DIN<br />
EGEN HJEMMEBANE!<br />
enes med minilæsserens typiske<br />
kvaliteter: Den kan arbejde<br />
i snævre områder, er let at<br />
transportere på lad eller trailer<br />
og kan forsynes med en række<br />
redskaber. Bobcat produceres<br />
af amerikanske Ingersoll Rand<br />
Ltd. og importeres af Svenningsens,<br />
tlf. 3250 2902.<br />
Støjen fra boldspillet skal dæmpes<br />
Der råbes og boldene hamrer<br />
mod banderne. Boldbure og<br />
små boldbaner med bander i<br />
boligernes friarealer er et tilbud<br />
til børn og unge, men for<br />
andre kan de også opleves<br />
som en støjkilde. Det er en af<br />
grundene til at det norske Helse-<br />
og Omsorgsdepartement<br />
har udgivet ‘Veileder ved etablering<br />
av nærmiljøanlegg’ der<br />
forholder sig til den støj som<br />
friarealets brugere kan skabe.<br />
Det anbefales at støjniveauet<br />
fra bl.a. udendørs boldbaner<br />
ikke må overskride 70<br />
db(A), og helst ikke 60 db(A).<br />
Det nedre grænse bør være<br />
målet for nye anlæg, og hvis<br />
den overskrides skal det dokumenteres<br />
og begrundes hvorfor<br />
løsningen alligevel er valgt.<br />
Banerne må heller ikke bruges<br />
fra 11 aften til 7 morgen. Videre<br />
anbefales at der gennemføres<br />
en støjfaglig udredning når<br />
afstanden mellem nærmiljøanlægget<br />
og nærmeste bolig er<br />
mindre end 100 meter. Her<br />
spiller det bl.a. en rolle om anlægget<br />
ligger højt eller lavt i<br />
terrænet og om der er andre<br />
støjkilder i nærheden eller ej.<br />
KILDE. Ole Billig Hansen (2007):<br />
Ballbinger - en mulig kilde til støy og<br />
naboklager. Park & Anlegg 5/2007.<br />
www.hustlerturf.dk<br />
Renhedscertificeret<br />
SANDKASSESAND<br />
med certifikat fra DTI<br />
Dansand har som første danske producent af<br />
sandkassesand certifikat for renhed.<br />
Samtidig er sandet certificeret som Faldsand ® .<br />
Kontakt Dansand A/S på 86 82 58 11 eller<br />
påwww.dansand.dk<br />
’’Professionelle maskiner til professionelle brugere’’<br />
SKS Maskiner<br />
www.sks-martek.dk tlf. 65 34 19 73<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 43
44<br />
KURSER & KONFERENCER<br />
JUNI<br />
Seminar om kunstgræs. Ikast<br />
18/6. 750-1000 kr. SL.<br />
Byer uden grænser. Randers 19-<br />
20/6. 1500-3890 kr. SL.<br />
AUGUST<br />
Bekæmpelse af hybenrose. Nødebo,<br />
3/8. 2200-2400 kr. SL.<br />
Nye hverdagsbyrum. København<br />
23.8. 2475-3300 kr. DB.<br />
Planloven i praksis. Middelfart<br />
27-28/8. 4875-6500 kr. DB.<br />
SEPTEMBER<br />
Kortlægning og planlægning<br />
af friluftslivet - nye metoder til<br />
den kommunale forvaltning.<br />
Nødebo 5/9. SL.<br />
Danske Parkdage 2007: Park og<br />
natur, ét landskab - én forvaltning.<br />
Herning 10-12/9. 1800/<br />
5300 kr. afhængig af dage. SL,<br />
KPN.<br />
Træklatreinstruktørkursus. Nødebo<br />
10-14/9. 4800 kr. SL.<br />
Bruger- og planteskoletræf. Årslev,<br />
Fyn, 20/9. DJF.<br />
Vand i byen - på vej mod lukkede<br />
kredsløb? København 25/9.<br />
1800/2400 kr. SL.<br />
By og Land. Køge, sept. DB.<br />
VVM i Kommunerne. Sept. DB.<br />
OKTOBER<br />
Vurdering af Virkninger på <strong>Miljø</strong>et.<br />
Vejle 3-4/10. 7650 kr. VEU.<br />
K A L E N D E R<br />
Det lange lys. Det 57. byplanmøde.<br />
Sønderborg 4-5/10. 4350-<br />
5800 kr. DB.<br />
Nedskæring fra lift. Nødebo 9/<br />
10. 2900-3700 kr. SL.<br />
Bytræsseminar 2007. Frederiksberg<br />
11/10. 1500/2000 kr. SL, DTF.<br />
Syn og skøn. Middelfart 23-24/<br />
10. BC.<br />
Vejvisning for cyklister, ridende<br />
og vandrere samt handicappede.<br />
Middelfart 23-24/10. 7650 kr.<br />
VEU.<br />
Udformning af gader og pladser<br />
Odense 31/10. 7650 kr. VEU.<br />
Den kreative by. Malmø, okt. DB.<br />
NOVEMBER<br />
Rydning af større træer i parker<br />
og grønne områder. Nødebo<br />
20-22/11. 5500-7200 kr. SL.<br />
Communication in Urbanised<br />
Forestry and Green-space Management.<br />
Nødebo 26-30/11.<br />
11.500 kr. SL.<br />
Lokalplankvalitet og bykvalitet.<br />
Køge, nov. DB.<br />
Fokus på Kulturarv. Odense,<br />
nov. DB.<br />
<br />
<br />
<br />
Få en ny terrasse på en formiddag. Granitbelægningen Netstones<br />
<br />
leveres i 8 farver med 4 forskellige overflader (jetbrændt, stokhugget,<br />
<br />
råhugget og tumblet) i mange forskellige designbeskyttede mønstre, f.eks.<br />
<br />
vifteforbandt, halvforbandt, helforbandt, 1-2-3-forbandt, marksten,<br />
<br />
pigsten i mønstre og cirkler.<br />
<br />
Forhandlere søges over hele landet samt Skandinavien.<br />
ANDRE KURSER<br />
AMU-kurser: Bestil 3F’s ‘Vejviser -<br />
ud i det grønne’. Tlf. 8892 2704.<br />
flemming@3f.dk.<br />
Master i landdistriktsudvikling<br />
og landskabsforvaltning: Se<br />
www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />
Parkdiplom: Se<br />
www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />
UDSTILLINGER<br />
Fokus på haven & rosenkåring<br />
2007. Valbyparken, København 5/8<br />
kl. 11-16. Arrangør: Teknik- og<br />
<strong>Miljø</strong>forvaltningen, Københavns<br />
Kommune.<br />
Have & Landskab 2007. Slagelse<br />
29-31/8 2007. www.HL5.dk. Tlf.<br />
2217 0500. ksp@kvl.dk.<br />
MØDER<br />
Lederuddannelse 2007 for medarbejdere<br />
ved kirker og kirkegårde.<br />
Modul 1 (Lederrollen), 8-<br />
10/10. 9950 kr. Modul 2 (Du og<br />
dine medarbejdere), 29-31/10.<br />
10.850 kr. Modul 3 (Lederens ressourcer),<br />
24-26/9. 10850 kr. Alle<br />
holdes i Vissenbjerg, Fyn. FDK.<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354.<br />
DJF Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU. www.agrsci.dk. T 8999 1900.<br />
DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.<br />
FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danske kirkegaarde.dk. T 4586 0584<br />
KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.<br />
LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.jordbrugsakademikerne.dk.<br />
SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />
TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />
Hurtig klipning<br />
rundt om pælene<br />
Det er besværligt, tidskrævende<br />
og ikke ufarligt at klippe<br />
græs rundt om vejrabatternes<br />
kantpæle med buskrydder.<br />
Det går hurtigere og lettere<br />
med kantpæleklipperen Goes<br />
der frontmonteres på en traktor.<br />
Den søger selv ind til kantpælen,<br />
drejer den hesteskoformede<br />
klippeenhed med trimmerhovede<br />
rundt om pælen<br />
og klipper græsset. Uden stop i<br />
én arbejdsgang. Sensorer sørger<br />
for at højden er korrekt og<br />
at snøren kun berører kantpælen<br />
let. Maskinen er bl.a. brugt<br />
af Kaj Bech A/S i Holstebro der<br />
klarer 500-1000 pæle på en<br />
dag. Bag maskinen står Mads<br />
Villemoes der har fremstillet<br />
den siden 2005. Han oplyser at<br />
den tjener sig selv ind, når<br />
man klipper 25.000 kantpæle<br />
på en sæson. Tlf. 3034 5053.<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Planterne udbytter den rigeste lysressoucre. På jorden er det rød. Derfor<br />
ser løvet grønt ud. På andre planeter kan det være omvendt.<br />
Nationalparklov er<br />
blevet vedtaget<br />
Folketinget vedtog 24. maj loven<br />
om nationalparker i Danmark<br />
med et stort flertal. Loven<br />
giver miljøministeren mulighed<br />
for at oprette nationalparker<br />
i Danmark. I loven fastlægges<br />
formålet med nationalparker,<br />
hvordan de udpeges,<br />
hvordan en nationalpark organiseres,<br />
hvem der bestemmer<br />
m.m. <strong>Miljø</strong>minister Connie Hedegaard<br />
forventes at udvælge<br />
mellem et og tre områder inden<br />
for kort tid. Når der er opbakning<br />
fra de berørte kommuner<br />
vil der blive udarbejdet<br />
forslag som sendes til debat og<br />
høring i mindst fire måneder.<br />
Den første danske nationalpark<br />
vil formentlig være en<br />
realitet om godt et år.<br />
Førerløs traktor<br />
styret af GPS<br />
Forsøg med en førerløs traktor,<br />
der selv finder rundt på<br />
marken via GPS, giver ned til<br />
syv millimeter præcise kørselsmønstre.<br />
Det kan lede til mindre<br />
belastninger fra de tunge<br />
maskiner. Den førerløse traktor<br />
er i første omgang led i et<br />
nyt to-årigt forsøg der undersøger<br />
hvor stor udbyttegevinst<br />
der er at hente i græsmarkerne<br />
ved at styre al trafikken i<br />
samme faste kørespor. Senere<br />
kan det også blive landmandens<br />
- og måske også anlægsgartnerens<br />
- fremtid. Forsøget<br />
udføres af Aarhus Universitets<br />
Institut for Jordbrugsteknik.<br />
TURF CUTTER<br />
v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig<br />
Løv i andre farver på fremmede planeter<br />
På jorden er løvet grønt. På<br />
eventuelle jordlignende planeter<br />
i andre solsystemer vil det<br />
snarere være rødt, gult eller<br />
blåt, skriver Ingeniøren på<br />
www.ing.dk. Det er NASA’s<br />
Goddard Institute der har undersøgt<br />
hvilke farver man skal<br />
se efter når man søger efter<br />
fotosyntese på andre planeter.<br />
Planter vil højst sandsynligt<br />
være tilpasset det farvespektrum<br />
af lys som rammer planeten.<br />
Planters farve afhænger<br />
nemlig af hvilke bølgelængder<br />
lys som udsendes fra den sol<br />
planeten kredser omkring.<br />
Samtidig afhænger lyset af atmosfærens<br />
sammensætning.<br />
Jordens atmosfære bremser<br />
lys af forskellige farver, og der<br />
kommer mere rødt end grønt<br />
lys igennem til jordens overflade.<br />
Planterne er tilpasset til<br />
at absorbere den rigeste ressource<br />
- det røde lys. Ved fotosyntesen<br />
bliver det røde lys<br />
altså ikke reflekteret til vøres<br />
øjne. Derfor oplever vi løvet<br />
som grønt.<br />
Sådan er det ikke nødvendigvis<br />
på fremmede planeter.<br />
Dels varierer det farvespektrum<br />
som en stjerne udsender<br />
af en række faktorer, dels kan<br />
atmosfærerne være anderledes<br />
sammensat og vil derfor<br />
filtrere andre bølgelængder<br />
end jordens atmosfære. Derfor<br />
vil hver planet have sin helt<br />
egen løvfarve. Og Jordens er<br />
heldigvis grøn.<br />
Ideel på mindre<br />
arealer, så som<br />
golfbaner,<br />
målfelter, private<br />
haveanlæg og<br />
andre steder hvor<br />
eksisterende<br />
græs skal<br />
udskiftes.<br />
Tlf. 6256 1667 Fax. 6256 1607 www.special-maskiner.com<br />
VEJARBEJDE SKOV GRÆS VANDLØB SNERYDNING<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 45
gmPUBLIKATIONER<br />
Randzoner og andre pesticidfrie<br />
beskyttelsesstriber i<br />
dyrkede arealer - en udredning.<br />
Af Lene Sigsgaard, Søren<br />
Navntoft & Peter Esbjerg. Udført<br />
af Institut for Økologi, KU,<br />
for <strong>Miljø</strong>styrelsen 2007. 133 s.<br />
www.mast.dk.<br />
Intensivt landbrug har negativ<br />
indvirkning på plante- og<br />
dyreliv. En gennemgang af eksisterende<br />
viden om randzoner<br />
og markstriber viser at de kan<br />
bidrage væsentlig til at forbedre<br />
biodiversiteten særligt i<br />
mere monotone landbrugsområder.<br />
Der konstateres at der<br />
mangler viden om biodiversitetseffekter<br />
og indflydelse på<br />
markdrift og udbytte afhængigt<br />
af randzonernes dimensioner,<br />
tilstand mv.<br />
Undersøgelse af pesticidforbruget<br />
på offentlige<br />
arealer i 2006. Af Palle Kristoffersen<br />
og Anne Merete<br />
Rask. Udført af Skov & Landskab<br />
for <strong>Miljø</strong>styrelsen 2007.<br />
82 s. www. mst.dk.<br />
Opgørelse af pesticidforbruget<br />
i staten, amterne og kommunerne<br />
i 2006 efter spørgeskemaundersøgelse.Baggrunden<br />
er pesticidaftalen fra 1998<br />
om udfasning af pesticider på<br />
offentlige arealer. Kommuner,<br />
amter og stat er nået langt<br />
med udfasningen af pesticider<br />
på de offentlige arealer. Det<br />
opgjorte forbrug er faldet fra<br />
28,8 ton aktivt stof i 1995 til<br />
ca. 5,1 ton aktivt stof i 2006.<br />
John Brookes Garden Design<br />
Course. Af John Brookes.<br />
Mitchell Beazley 2007. 192 s.<br />
www.plantarum.dk.<br />
www.amazon.co. uk.<br />
Bog der er et kursus i havedesign.<br />
Svar på hvorfor man<br />
skal designe haverne, hvem de<br />
skal passe til, og hvordan man<br />
kan bruge de forskellige elementer.<br />
Man føres gennem<br />
designprocessen fra registrering,<br />
analyser og eksempler på<br />
løsninger. Endvidere gennemgås<br />
forudsætninger og hjælpemidler,<br />
f.eks. CAD.<br />
46<br />
GEOLOGISK<br />
VIDEN<br />
Gratis & god<br />
almen formidling af<br />
geologi og geografi<br />
Interesseret i geologi og geografi?<br />
Så er ‘Geoviden - Geologi<br />
og Geografi’ en god og<br />
gratis mulighed man ikke bør<br />
sige nej til. Hvad enten man<br />
er almindelig nysgerrig,<br />
geografiklærer i skolen eller<br />
tilhører et tilgrænsende fagområde<br />
der har brug for en<br />
generel orientering om naturen<br />
og menneskers udnyttelse<br />
af den.<br />
De enkelte numre behandler<br />
hver et tema hvoraf flere<br />
kan være relevante som baggrundstof<br />
når man arbejder<br />
som grøn fagmand. Det sidst<br />
udkomne nummer (1/2007)<br />
har temaet ‘Landskabets udvikling<br />
i Danmark’ og behandler<br />
bl.a. udviklingen fra<br />
natur- til kulturlandskab, Vadehavet,<br />
den dynamiske jordbund<br />
og bylandskabet.<br />
I 2005 udkom bladet med<br />
temaet ‘De seneste 150.000<br />
år i Danmark’ (2/2005) om istidslandskabet<br />
som fundamentet<br />
for naturens senere<br />
udvikling. Følgende nummer<br />
(3/2005) havde temaet ‘Danmarks<br />
kyster’ der bl.a. beskrev<br />
kysterne omkring Blåvands<br />
Huk, finkornet sediment<br />
og tungmetaller i Vadehavet,<br />
sandflugt ved Jyllands<br />
vestkyst gennem årtusinder<br />
samt kystproblemer i almindelighed.<br />
Det populærvidenskabelige<br />
blad der fast er på 20 sider pr.<br />
nummer har relativt korte<br />
tekster, men de støttes af<br />
særdeles velvalgte og illustrative<br />
billeder og grafikker.<br />
Stoffet tager udgangspunkt i<br />
aktuelle forskningsprojekter,<br />
men artiklerne har et bredere<br />
sigte end det enkelte projekt.<br />
De er da heller ikke skrevet<br />
til andre geologiske forskere,<br />
men netop til en meget bredere<br />
kreds. Man skal dog<br />
ikke vente en debatterende<br />
tone som indimellem kan savnes,<br />
f.eks. i gennemgangen<br />
af istidslandskabet. Her for-<br />
nemmes ikke den ellers konstruktive<br />
debat om hvordan<br />
isen faktisk formede landskabet.<br />
Bladet udgives af Geocenter<br />
København der er et formaliseret<br />
samarbejde mellem<br />
de tre selvstændige institutioner:<br />
Danmarks og Grønlands<br />
Geologiske Undersøgelse<br />
(GEUS) samt Institut for Geografi<br />
og Geologi og Geologisk<br />
Museum, begge to ved<br />
Københavns Universitet.<br />
De udgiver bladet fire gange<br />
om året. Alle numre kan læses<br />
on-line og hentes i pdf-format<br />
på www.geocenter.dk. Man<br />
kan også - helt gratis - abonnere<br />
på den trykte udgave af<br />
bladet eller bestille tidligere<br />
numre. Geoviden er gratis og<br />
godt. Og for udgiveren en enkel<br />
måde at profilere forskningsområdet<br />
på. Det kunne<br />
andre lære noget af. sh<br />
Geoviden - Geologi og Geografi.<br />
Geocenter København.<br />
www.geocenter.dk.<br />
Et eksempel på de grafikker der anvendes. Her om hvordan landskabets<br />
dannelse skal forstås som ‘lag-på-lag’ hvor perioder før istiden<br />
også spiller en rolle for hvordan landskabet ser ud i dag. Gamle bakker,<br />
fjorde og dale slår i gennem. Hvis man stabler de ‘palæogeografiske’<br />
kort oven på hinanden og skærer et lodret snit gennem<br />
dem, kan man følge naturens udvikling gennem de sidste 150.000 år.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
1001 Gardens You Must<br />
See Before You Die. Af Rae<br />
Spencer-Jones. Casell Illustrated<br />
2007. 960 s. www.plantarum.dk.<br />
www.amazon.co. uk.<br />
Guide til skønne og inspirerende<br />
haver over hele kloden,<br />
berømte, kendte og ukendte.<br />
Haverne er kort beskrevet og<br />
afbildet med foto og med oplysninger<br />
om arkitekt, havens<br />
stil, ejer, størrelse og klima.<br />
Smukke veje - ABC i vejarkitektur.<br />
Vejdirektoratet<br />
2007. 116 s. Kan hentes på<br />
www.vejdirektoratet.dk.<br />
Beskrivelse af en række af de<br />
seneste projekter som Vejdirektoratet<br />
har arbejdet med<br />
helhedsprojekter samt en alfabetisk<br />
og emnemæssig beskrivelse<br />
af vejarkitekturens aspekter<br />
og visioner for fremtidens<br />
motorveje. Bogen opfølger<br />
bogen ‘Smukke Veje - Status<br />
og opfølgning’ fra 1997 og<br />
kan ses som en status over arbejdet<br />
med smukke veje som<br />
blev indledt med vejprisen i<br />
1994 og ‘Strategi for smukke<br />
veje’ fra 1995.<br />
Small Buildings Small Gardens.<br />
Af Gordon Hayward.<br />
Gibbs Smith 2007. 152 s.<br />
www.plantarum.dk.<br />
www.amazon.co. uk.<br />
Præsentation af lysthuse,<br />
pergolaer, legehuse og stakitter<br />
mv. i smuk og klassisk stil til<br />
haven, herunder forklaringer<br />
og overvejelser ved de forskellige<br />
valg. Bogen er illustreret<br />
med fotos og stakittegninger<br />
af Peter Joel Harrison.<br />
Professional Planting Design.<br />
Af Scott C. Scarfone. Wiley<br />
2007. 288 s. www.plantarum.dk.<br />
www.amazon.co. uk.<br />
Om at skabe bede ud fra arkitektoniske<br />
og dyrkningsmæssige<br />
tilgang, herunder udnyttelse<br />
af planternes karakteristika,<br />
blandede bede, vejledning<br />
i at strukturere og tilrettelægge<br />
sæsonvariationen. Bogen<br />
er illustreret med fotos og<br />
tegninger, bl.a. planer over<br />
forskellige typer bede og bede<br />
med god sæsonvariation.<br />
How to Start Your Own<br />
Gardening Business. Af Paul<br />
Power. How to do Books 2007.<br />
240 s. www.plantarum.dk.<br />
www.amazon.co. uk.<br />
Indføring i at udvikle en forretning<br />
som professionel havemand<br />
og mindre anlægsgartner,<br />
inklusiv planlægning, markedsføring,<br />
kundepleje, sæsonudjævning,<br />
økonomi mv.<br />
Dream Gardens. Af Andrew<br />
Lawson, Tania Compton. Merrell<br />
2007. 352 s. www.plantarum.dk.<br />
www.amazon.co. uk.<br />
Præsentation 100 store og<br />
små haver fra mange af verdens<br />
lande, små byhaver som<br />
store landhaver. Hver have<br />
præsenteres med fotos af<br />
både helheder og detaljer.<br />
Vilvorde<br />
Vilvorde<br />
Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde<br />
Køgevej 131 • 4000 Roskilde<br />
Telefon 46 300 400<br />
Ny model<br />
SUPERTILBUD<br />
Ekstra kraftig model.<br />
Lav egenvægt.<br />
28 hk<br />
diesel.<br />
− for for en en grøn grøn fremtid fremtid<br />
Vi har uddannelser for både hoved og hænder f. eks.:<br />
• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper<br />
• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker<br />
• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne område.<br />
Aktuelle kurser:<br />
• Gaffeltruck certifikat B<br />
• Ressourceberegninger ved hjælp af grønne anlæg<br />
• Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse<br />
• Anvendelse af stauder i grønne anlæg<br />
• Træer og buske om sommeren<br />
• Pleje af grønne områder, sommerbeskæring<br />
• Plantedyrkning i væksthus og planlægning<br />
• Blomsterbinding 17 ugers grunduddannelse<br />
• Blomsterbinding<br />
• Blomsterbinding, buketter og dekoration<br />
Hvis du vil vide mere kontakt:<br />
Uddannelses- og erhvervsvejlederne på<br />
telefon 46 333 233 eller besøg os på<br />
www.rts.dk.<br />
kr. 129.900,- excl.<br />
Komplet<br />
med teleskoparm,<br />
styrtbøjle<br />
og 100 cm<br />
skovl.<br />
Kan løfte<br />
op til 1 tons.<br />
moms<br />
Tilbudet gælder kun så længe lager haves.<br />
www.hafog.dk<br />
Lyngager 5-11, 2605 Brøndby . Tlf. 4396 6611<br />
Roskilde<br />
Tekniske<br />
Skole<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 47
Planterne bestilles på internettet<br />
Der ligger en betydelig investering bag Holdens Planteskoles nye, internetbaserede<br />
samhandelssystem, men Bjarne Holden og Kaj Evers er ikke i tvivl om det hurtigt vil tjene<br />
sig hjem og lette hverdagen for både planteskolen og dens erhvervskunder<br />
Tekst og foto: Lotte Bjarke<br />
Siden april har det været<br />
muligt at gå på indkøb i<br />
Holdens Planteskole på internettet.<br />
Det har mange allerede<br />
benyttet sig af. Hjemmesiden<br />
www.holden.dk rummer en<br />
lang række faciliteter der gør<br />
livet lettere for planteskolens<br />
kunder og samtidig sparer en<br />
masse tid i alle led fra den første<br />
forespørgsel til den endelige<br />
ordreekspedition.<br />
Hjemmesiden er opbygget<br />
så alle i princippet kan bruge<br />
den. Dog kræver det et log in<br />
hvis man vil se priser, afgive ordrer<br />
og så videre. Men også<br />
private haveejere der f.eks. er<br />
kunder hos anlægsgartnere eller<br />
i havecentre, kan lade sig<br />
48<br />
inspirere af det store planteudvalg<br />
på hjemmesiden.<br />
„Vi vil gerne opnå at slutbrugeren<br />
bliver inspireret af<br />
vores hjemmeside. Men al handel<br />
vil stadig foregå business<br />
to business. Det har vi sikret<br />
ved at kræve log in før man<br />
kan komme videre til næste niveau<br />
i systemet,“ forklarer<br />
Bjarne Holden der ejer planteskolen<br />
sammen med Kaj Evers.<br />
Nyttigt værktøj<br />
Alle og enhver kan lave og udskrive<br />
plantelister med information<br />
og billeder af de enkelte<br />
plantearter til deres egen<br />
brug.<br />
„Systemet kan ikke misbru-<br />
ges. Kun bruges. Det har været<br />
vigtigt for os at gøre systemet<br />
så åbent som muligt. Jo flere<br />
der bliver inspireret til at bruge<br />
planter, jo bedre for os alle<br />
sammen. Samtidig er det et<br />
nyttigt værktøj for havearkitekter<br />
og anlægsgartnere der i<br />
planlægningsfasen kan sætte<br />
sig sammen med kunden og<br />
finde frem til de planter, kunden<br />
drømmer om,“ pointerer<br />
Bjarne Holden.<br />
På baggrund af plantelister<br />
fra hjemmesiden kan anlægsgartneren<br />
udfærdige tilbud til<br />
sin kunde. Systemet er indrettet<br />
sådan at det levner plads til<br />
at indregne omkostninger til<br />
plantning, opbinding osv. i til-<br />
budet, ligesom udgifter til belægningsmaterialer,<br />
græs mm.<br />
kan tilføjes. Til slut kan tilbudet<br />
udskrives på anlægsgartnerens<br />
eget brevpapir, fikst og<br />
færdigt med plantebeskrivelser,<br />
billeder og det hele.<br />
Hvilken plante hvor<br />
Det er oven i købet muligt at<br />
relatere plantelisten til en tegning<br />
således at det fremgår af<br />
såvel listen som planternes etiketter,<br />
hvor i haveplanen den<br />
enkelte plante hører hjemme.<br />
„Ideen med at udvikle systemet<br />
er selvfølgelig at vi selv<br />
kan spare en masse tid. Når vi<br />
en gang har en forespørgsel<br />
inde i systemet, er den allerede<br />
Et stort udvalg af formklippede, espalierede og sjældne træer og buske kan ses og bestilles direkte på nettet. Når planten er solgt, fjernes billedet.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Bjarne Holden (til højre) og Kaj Evers, Holdens Planteskole A/S tror på<br />
internettet som et vigtigt element i fremtidens handel med planter.<br />
Søjleformede Ginkgo biloba er en skulpturel og eftertragtet vare.<br />
fuldt integreret med vores administrative<br />
system. Den dag<br />
forespørgselen bliver til en ordre,<br />
behøver vi bare at trykke<br />
på en knap. Men der er mindst<br />
lige så store fordele for vore<br />
kunder gemt i systemet. Undervejs<br />
har vi talt meget med<br />
kunderne om hvad de havde<br />
af ønsker til sådan et system.<br />
Det er oplagt at skal det blive<br />
en succes og et stykke værktøj,<br />
der bruges dagligt, skal det<br />
være let tilgængeligt,“ siger<br />
Bjarne Holden der planlægger<br />
en demonstrationsturné i sommerens<br />
løb for at demonstrere<br />
mulighederne i systemet for<br />
de kunder der har lyst og behov.<br />
Men han understreger<br />
samtidig at enhver kan komme<br />
i gang med at bruge systemet<br />
på en halv times tid.<br />
„Det har været vigtigt for os<br />
at det nye tiltag ikke kun bliver<br />
en succes for planteskolen<br />
men også for vore kunder. Vi<br />
har derfor valgt at få professionel<br />
hjælp til strategi, koncept<br />
og kommunikation ved at ansættekommunikationsmedarbejder<br />
Aase Irene Nielsen<br />
som skal sikre at vores system<br />
vedligeholdes og udbygges i<br />
forhold til krav og behov såvel<br />
i dag som i fremtiden,“ fortæller<br />
Bjarne Holden.<br />
Katalog på nettet<br />
Holdens Planteskole er totalleverandør<br />
til den grønne sektor<br />
og har som sådan tradition<br />
for at udgive et omfangsrigt<br />
katalog en gang om året. Kataloget<br />
udkommer fortsat,<br />
men det kan samtidig findes i<br />
en endnu mere udbygget version<br />
på hjemmesiden.<br />
„Fordelen ved det elektroniske<br />
katalog er at der er plads<br />
til mange flere billeder, og<br />
samtidig kan det opdateres løbende,“<br />
siger Bjarne Holden.<br />
Planteskolen har 10-12.000<br />
varenumre i sit eget system og<br />
er tillige koblet op på Dansk<br />
Planteskoleejerforenings varenummersystem,<br />
der giver adgang<br />
til i alt 45.000 numre.<br />
„Det har selv sagt taget sin<br />
tid at opbygge systemet. Det<br />
er mange billeder og mange<br />
plantebeskrivelser det drejer<br />
sig om. Til gengæld er det blevet<br />
meget nemmere for os at<br />
lave det nye katalog. I princippet<br />
kan vi bare sætte krydser i<br />
databasen, så genererer det<br />
selv et 300 siders katalog som<br />
vi får ud som en pdf-fil og blot<br />
skal finde en ny forside til når<br />
vi vel at mærke har foretaget<br />
de ændringer der skal til,“ siger<br />
Bjarne Holden.<br />
Unikke muligheder<br />
Erfaringerne med internetbaseret<br />
handel med planter har<br />
spillet Holdens Planteskole helt<br />
nye muligheder i hænderne.<br />
Det har ført til etableringen af<br />
Holden Unique som en selvstændig<br />
afdeling af planteskolen.<br />
Holden Unique er specialiseret<br />
i import af store, skulpturelle<br />
solitærplanter der håndselekteres<br />
hos producenter i<br />
f.eks. Italien, Tyskland og Holland,<br />
ja, endog i Japan, hvorfra<br />
op til 60 år gamle Ilex crenata<br />
bonsai hentes til Danmark.<br />
Planterne i Holden Uniques<br />
sortiment er, som navnet mere<br />
end antyder, unikke og hører<br />
ikke til dem man kan få alle<br />
steder.<br />
„Vi udvælger selv hver eneste<br />
plante og mærker den op<br />
hos producenten. Planten får<br />
et nummer og bliver fotograferet.<br />
Det billede lægger vi på<br />
hjemmesiden www.holdenunique.dk<br />
hvor kunden kan<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 49
søge lige præcis den plante<br />
der passer til hans behov. Det<br />
er med andre ord den plante<br />
man ser på billedet, man kan<br />
købe. Når en plante er solgt,<br />
bliver den fjernet fra hjemmesiden,“<br />
forklarer Kaj Evers.<br />
Man ser hvad man får<br />
Hjemmesiden Holden Unique<br />
går i luften 18. juni 2007. Den<br />
er ligesom planteskolens generelle<br />
hjemmeside opbygget, så<br />
enhver kan gå ind og se sortimentet<br />
af planter der aktuelt<br />
er i udbud, mens det kræver<br />
log in at se priser og afgive ordrer.<br />
„Holden Unique står for specialiteter<br />
og for dyre varer.<br />
Derfor er det afgørende vigtigt<br />
at kunden kan se præcist<br />
den plante, han kan få. Det<br />
kan f.eks. være en plante til<br />
mange tusind kroner beregnet<br />
til et firmadomicil, en stor villa<br />
eller en herregård. Og så skal<br />
planten naturligvis passe perfekt<br />
til stedet. Kunden kan selv<br />
finde frem til planten og derpå<br />
henvende sig til en anlægsgartner<br />
for at få mere at vide,<br />
eller kunden og anlægsgartneren<br />
eller måske havecentret<br />
50<br />
Originale japanske Ilex crenata bonsai er blevet klippet og passet i op til 60 år i små, specialiserede<br />
fritidsplanteskoler i Japan.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
kan i fællesskab bruge hjemmesiden<br />
til at finde frem til<br />
den perfekte plante. Det her<br />
kunne simpelthen ikke lade sig<br />
gøre uden internettet,“ siger<br />
Kaj Evers. Planteskolen har investeret<br />
en anselig sum i at opbygge<br />
et spændende og attraktivt<br />
varelager ud fra devisen<br />
at skal Holden Unique blive<br />
en succes, skal der være noget<br />
at vælge imellem altid.<br />
Planter med garanti<br />
Bjarne Holden og Kaj Evers<br />
forventer at såvel anlægsgartnere<br />
og havearkitekter som<br />
havecentre vil tage godt imod<br />
den nye mulighed for at kunne<br />
levere flotte, sjældne og eksotiske<br />
solitærplanter til bygge-<br />
og anlægsprojekter. Men<br />
de er godt klar over at det er<br />
af afgørende betydning at<br />
slutforbrugerne bliver opmærksomme<br />
på at mulighederne<br />
eksisterer.<br />
Derfor planlægger de en annonce-<br />
og markedsføringskampagne,<br />
hvor de mere eksklusive<br />
boligmagasiner og et<br />
medie som Børsen Weekend<br />
vil blive benyttet. Og det er<br />
baggrunden for at vælge et<br />
Der skal være noget at vælge imellem, hvis konceptet Holden Unique skal blive en succes.<br />
nyt navn til konceptet. Det skal<br />
simpelthen kunne markedsføres<br />
adskilt fra Holdens Planteskole<br />
der jo ikke målrettet<br />
henvender sig til slutbrugere.<br />
„Vi synes at konceptet rummer<br />
muligheder for hele branchen.<br />
Planterne er en investe-<br />
ring på linje med et kunstværk,<br />
og prisen er høj sammenlignet<br />
med de gængse<br />
haveplanter. Derfor forestiller<br />
vi os at anlægsgartnere kan<br />
lave en vedligeholdelsesaftale<br />
med indbygget garanti med<br />
kunden så plantning og pas-<br />
ning bliver udført professionelt.<br />
Under de forudsætninger<br />
giver vi tre års garanti på planten,“<br />
fremhæver Bjarne Holden<br />
og Kaj Evers. ❏<br />
Lotte Bjarke er hortonom og freelanceskribent<br />
med speciale i have,<br />
gartneri m.v.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 51
52<br />
FORHANDLER<br />
GUMMIBÆLTER AF<br />
HØJ KVALITET TIL<br />
MINI GRAVEMASKINER<br />
OG ANLÆGSUDSTYR<br />
Tangeværket og Tange Sø overlever<br />
Danmarks eneste rigtige vandkraftværk,<br />
Tangeværket, får<br />
forlænget sin koncession til at<br />
producere strøm i Gudenå-systemet.<br />
Det har miljøminister<br />
Connie Hedegaard stillet i udsigt.<br />
Dermed bevares også den<br />
625 ha store opstemmede mølledam,<br />
Tange Sø. Ved kraftværket<br />
falder vandet 8-10 meter<br />
gennem turbinerne. Værket<br />
ønsker 25 års forlængelse<br />
for at kunne investere. Før<br />
Hedegaard giver lov til dét, vil<br />
hun afvente den kommende<br />
MURATORI<br />
anlægger<br />
græs som en leg<br />
MURATORI<br />
vandplan der skal leve op til<br />
EU’s vandrammedirektiv. En<br />
rapport, som Cowi har udarbejdet<br />
for Danmarks Naturfredningsforening,konkluderer<br />
at vandet ledes uden om<br />
Tange Sø for at leve op til EU’s<br />
krav. Foreningen ønsker derfor<br />
at få tømt Tange Sø og lukket<br />
værket hvis egen bestyrelse<br />
mener at problemet kan løses<br />
uden at søen skal tømmes.<br />
KILDE. Magnus Bredsdorff: Tangeværket:<br />
Connie H. har reddet os.<br />
www.ing.dk. 29.05.07.<br />
Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />
Stor effekt<br />
Fra 64 til 92 HK<br />
Meget kompakt<br />
God kørerkomfort<br />
RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />
Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner<br />
Leveringsdygtig i hele Danmark<br />
Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />
BCS VOLCAN<br />
klarer<br />
opgaverne<br />
SØNDERUP MASKINHANDEL<br />
Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />
A S<br />
300 meter træbro over Karup Å-deltaet<br />
Med sine 300 meter er den ny<br />
bro ved Karups Ås deltalignende<br />
munding i Skive blevet landets<br />
længste træbro. Broen,<br />
der blev indviet 1. december<br />
2006, kortslutter stisystemet<br />
ved de rekreative områder<br />
langs fjorden. Broen er udført i<br />
den hårde tropiske træsort<br />
azobé. Den er 2,5 meter bred<br />
med et dæk af 55 mm profilerede<br />
planker. Broen er funderet<br />
med koblede pæle af be-<br />
Fort Sirio er kun<br />
59 cm bred<br />
Sønderup Maskinhandel A/S<br />
har overtaget aktiviteterne indenfor<br />
småmaskiner fra Silvatec<br />
Skovmaskiner A/S der før<br />
var ejet af Hedeselskabet. Hertil<br />
hører bl.a. importen af planteskole-<br />
og juletrætraktoren<br />
Fort Sirio 4x4 der med kun 59<br />
cm er den smalleste firhjulstraktor<br />
på markedet. Til traktoren<br />
hører et redskabsprogram<br />
med bl.a. sprøjter, rotorklipper,<br />
slagleklipper, netmaskine,<br />
harve og fræser.<br />
www.ferrarimaskiner.dk.<br />
ton og azobé. Den laveste del<br />
af broen er kun 1,5 meter over<br />
daglig vande, så brodækket<br />
kan blive oversvømmet. Broen<br />
er designet af Skive Kommune<br />
i samarbejde med Broconsult.<br />
Træet kom - delvist samlet i 12<br />
meter lange sektioner - fra<br />
Holland og blev monteret af<br />
Kaj Bech A/S. Levetiden anslås<br />
til 70 år, men farven ændrer<br />
sig fra brun til grå. Prisen<br />
endte på knap 4 mio. kr.<br />
Nøffelskoven og Staugaard Krat<br />
Skov- og Naturstyrelsen er ved at anlægge to små bynære<br />
skove på i alt 7 ha ved Nybøl vest for Sønderborg. Skovene er<br />
den større Nøffelskoven der også rummer slette og sø, og den<br />
lille Staugaard Krat. Tilplantning er sket i foråret, mens skovvejene<br />
anlægges til sommer. Skoven skal være attraktiv med<br />
det samme, bl.a. i kraft af snoede stier og udstilling af naturkunst.<br />
Desuden plantes et lille arboret med 40 træer og buske<br />
som kan bruges af de omliggende skolers undervisning.<br />
Specialmaskiner<br />
til vandløbspleje<br />
Special Maskiner har fået importen<br />
af tyske Berky der i 40<br />
år har fremstillet grej til vandløbspleje.<br />
Det omfatter specialkøretøjer<br />
til grøfter, selvkørende<br />
køretøjer med armklipper<br />
og klippebåde. Hertil kommer<br />
udstyr som armklipper,<br />
mejekurv, slagleklipper, grøfterenser,<br />
rabatfræser, fingerklipper,<br />
stubfræser og river.<br />
www.special-maskiner.com<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Oaser på bilernes strand<br />
Naturopretning i bilfrie zoner på Rømø har<br />
været en succes for strandgæster og naturen<br />
Rømø Strand er en gigantisk<br />
bilbefærdet sandørken.<br />
Men den er også succesfuldt<br />
naturgenopretningsprojekt<br />
hvis resultat er en mere varieret<br />
strand der kan opfylder<br />
mere individuelle ønsker - og<br />
samtidig har mere plads til<br />
dyre- og palntelivet. Det oplyser<br />
Skov- og Natyrstyrelsen der<br />
forvalter den statsejede strand.<br />
Før kunne man køre og parkere<br />
sin bil overalt på stranden.<br />
Resultatet var at sidste<br />
klitrække mod havet var blevet<br />
en fastkørt, hårdtstampet<br />
sandbund. I år 2000 blev der<br />
oprettet bilfrie zoner på stranden,<br />
blot ved at grave pæle<br />
ned i sandet og derved markere<br />
hvor bilerne ikke var velkomne.<br />
Resten har naturen selv sørget<br />
for. I de bilfrie områder er<br />
der opstået grønne oaser af<br />
naturlig strandeng i sandet og<br />
områder hvor klitterne langsomt<br />
tager over og vokser til<br />
med plantevækst. Og som bl.a.<br />
giver skjul til ynglende fugle.<br />
Hvert år udarbejder får Skovog<br />
Naturstyrelsen udarbejdet<br />
en rapport over floraen i den<br />
bilfrie områder. Hvor man i<br />
2001, lige efter indhegningen,<br />
kun fandt tre plantearter, har<br />
man i år fundet 57.<br />
De lokale turistbureauer var<br />
stærkt imod planen af frygt<br />
for den turisme som øen lever<br />
af. Men frygten viste sig at være<br />
uberettiget. Faktisk bruges<br />
de bilfri zoner i dag som et<br />
salgsargument for at lokke<br />
flere gæster til øen.<br />
Stranden er samtidig delt op<br />
i zoner så windsurfere, strandsejlere<br />
og kitebuggyer (gocards<br />
trukket af faldskærmslignende<br />
drager) har fået hver<br />
deres områder at boltre sig på.<br />
Resten af stranden er for almindelige<br />
gæster. Undtaget er<br />
dog det afspærrede område<br />
mod nord som flyvevåbnet<br />
bruger til skydeøvelser.<br />
<br />
<br />
<br />
Bilerne må stadig ære der. Nogle steder. Foto: Niels Jakobsen, Polfoto.<br />
Rømøs strand er på over<br />
3500 ha der strækker sig i hele<br />
øens længde og en bredde på<br />
1 til 4 km. Stranden udgør en<br />
tredjedel af hele øens areal.<br />
Den er med omkring 2 millioner<br />
årlige besøgende, flest tyske,<br />
Danmarks næstmest besøgte<br />
naturområde, kun overgået<br />
af Dyrehaven ved København.<br />
Der er kun 750 faste beboere<br />
på øen der er Danmarks<br />
tiendestørste.<br />
Hvert år aflejres sand på<br />
øens vestside så øen vokser<br />
mod vest. Hele øen er ikke<br />
over 2000 år gammel. Den<br />
yderste klitrække mod havet<br />
er dannet de sidste 25 år. Skydeskårene<br />
i de gamle tyske<br />
bunkere fra krigen peger direkte<br />
ind i klittens bagside. sh<br />
KILDE<br />
Jensen, Ulf Joel (2007): Naturen skal<br />
lokke turister til. <strong>Miljø</strong>Danmark 3/<br />
2007. <strong>Miljø</strong>ministeriet.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 53
Fra mudret flodmunding til moderne metropol<br />
Der bygges meget og højt i Kuala Lumpur, alligevel har byen oaseagtig tropeatmosfære<br />
takket være dens parker, grønne områder, gadetræer og blomstrende busketter<br />
Af Helle Nebelong<br />
KLCC Parks-søems avancerede springvandssystemer er programmeret til at springe på 150 varierede måder Petronas Twin Towers i nattelys.<br />
Kuala Lumpur, som i daglig<br />
tale ikke hedder andet<br />
end KL, er Malaysias største by<br />
og hovedstad. Den ligger centralt<br />
i staten Selangor på vestkysten<br />
af halvøen Malaysia.<br />
Byens historie går tilbage til<br />
1850’erne da kinesere på jagt<br />
efter tin slog sig ned og etablerede<br />
en handelsstation hvor<br />
de to floder Klang og Gombak<br />
møder hinanden. Det siges at<br />
70 af de oprindelige 87 tingravere<br />
bukkede under for malaria<br />
den første måned de til-<br />
54<br />
bragte i det sumpede område.<br />
Navnet Kuala Lumpur betyder<br />
‘mudret flodmunding’ hvilket<br />
kan være medvirkende til at<br />
forkortelsen KL både er mere<br />
mundret, men også signalerer<br />
moderne tider.<br />
Med årene udviklede den<br />
lille mudrede handelsstation<br />
sig til landets handelscentrum<br />
og i 1946 blev byen hovedstad<br />
for føderationen af Malay-stater.<br />
I 1974 blev KL erklæret<br />
selvstændigt føderalt område<br />
med egen administration og<br />
udskilt fra staten Selangor. Byen<br />
er vokset enormt de seneste<br />
årtier og er i dag en af de<br />
mest aktive og livlige byer i<br />
Asien med godt 1,5 mio. indbyggere.<br />
Som udefrakommende får<br />
man indtryk af en hypermoderne<br />
metropol med en mangfoldighed<br />
af mennesker med<br />
forskellig kulturel og religiøs<br />
baggrund. Stemningen er afslappet,<br />
og menneskene er<br />
imødekommende. Den økonomiske<br />
vækst har bl.a. betydet<br />
KLCC Park ligger som en moderne tropisk landskabelig oase udbredt for foden af Petronas Twin Towers.<br />
en eksplosiv vækst i antallet af<br />
privatbiler, og der vejudvides<br />
på livet løs for at løse trafikknuderne.<br />
Besøgende oplever hoteller i<br />
verdensklasse med airconditionanlæg<br />
der snurrer lystigt<br />
døgnet rundt, et velfungerende<br />
moderne offentligt transportnet,<br />
et gigantisk gastronomisk<br />
udbud, fancy shoppingcentre<br />
og masser af interessante<br />
steder at se og besøge. Malaysia<br />
og ikke mindst KL er<br />
skattet som rejsemål for shop-<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Den tropiske frodighed og de voldsomme højhuse - her Petronas Twin Towers - en en typisk kontrast i Kuala Lumpur.<br />
pinglystne i hele Sydøstasien.<br />
Det vrimler med boder, butikker,<br />
basarer, indkøbscentre og<br />
døgnåbne markeder.<br />
Krystaltårne som vartegn<br />
Verdens højeste tvillingetårne<br />
Petronas Twin Towers knejser<br />
med en mærkelig monumental<br />
elegance som glimtende<br />
krystaller over byen. De varierer<br />
i udtryk dagen igennem alt<br />
efter vejr og lys. Det er umuligt<br />
ikke at blive forblændet af deres<br />
skønhed. Bygværket er de-<br />
signet af det amerikanske arkitektfirma<br />
Cesar Pelli & Associates<br />
som vandt en international<br />
designkonkurrence i 1991.<br />
Tårnenes grundplan er baseret<br />
på geometriske mønstre<br />
som er velkendt fra islamisk arkitektur.<br />
Geometrien går igen i<br />
mikroformat i støbejernsristene<br />
omkring træerne foran indgangen<br />
til shoppingcenteret<br />
Suria KLCC der fylder de fire<br />
nederste etager i det ene tårn.<br />
Om natten funkler tårnene<br />
som nypudset sølv oplyst inde-<br />
VEJRET. Malaysia er et fascinerende tropisk paradis i hjertet<br />
af Sydøstasien. Landets tropiske klima betyder varmt vejr<br />
hele året med temperatursvingninger fra ca. 20 til 32 grader.<br />
Der falder årligt mellem 2000 og 2500 mm nedbør.<br />
FOLKET: Malajerne udgør omkring 57% af befolkningen,<br />
mens kinesere udgør 27%, indere 8% og andre etniske grupper<br />
- herunder oprindelige folk samt briter, portugisere, tyskere<br />
og thailændere udgør tilsammen cirka 7%. Alt i alt repræsenterer<br />
befolkningen et broget samfund af etniske<br />
grupper der lever side om side.<br />
RELIGION. Islam er den officielle religion i Malaysia, men alle<br />
andre religioner dyrkes frit . Templer, moskeer og kirker,<br />
både gamle og nye, ligger side om side.<br />
50 ÅR. Malaysia fejrer i år 50-året for landets uafhængighed.<br />
fra og peger med deres sylespidser<br />
mod den sorte himmel.<br />
Byggekranerne svinger lystigt<br />
overalt hele skylinen<br />
rundt, men trods de mange<br />
højhuse har byen takket være<br />
dens mange parker, grønne<br />
områder, gadetræer og blomstrende<br />
busketter langs vejene<br />
en grøn og oaseagtig tropeatmosfære.<br />
Som nordeuropæer<br />
og førstegangsbesøgende i<br />
denne del af verden kan fornemmelsen<br />
af klimaet bedst<br />
sammenlignes med et besøg i<br />
tropedrivhuse hvor man lige<br />
snapper efter vejret en ekstra<br />
gang. KL er grøn, frodig og<br />
farverig og er en slags mikrokosmos<br />
af landet Malaysia.<br />
KLCC Park<br />
KLCC Park ligger som en moderne<br />
tropisk landskabelig oase<br />
udbredt for foden af Petronas<br />
Twin Towers og shoppingcenteret<br />
Suria KLCC. Parken er<br />
designet af den verdensberømte<br />
brasilianske landskabsog<br />
konceptkunstner Roberto<br />
Islamiske mønstre går igen i støbejernsristene omkring træerne.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 55
Ud over hele KL Lake Garden er der strøet små pavilloner som er fine tilflugts- og opholdssteder.<br />
Burle Marx (1909-1994). Den<br />
er et virkeligt åndehul i byen<br />
hvor man kan slappe af fra det<br />
kommercielle og verdslige ræs<br />
som livet indenfor i tvillingetårnene<br />
repræsenterer.<br />
Parkens kerne er en stor sø -<br />
Symphony Lake og et ligeså<br />
stort legepladsområde med<br />
soppesølandskab og moderne<br />
legeredskaber i alskens farver.<br />
Søen har to gigantiske spring-<br />
56<br />
vandssystemer som er programmeret<br />
til at springe på<br />
150 varierede måder.<br />
En 1,3 km lang joggingbane<br />
med rød gummioverflade slynger<br />
sig hele vejen rundt i parkens<br />
periferi, og de mange løbere<br />
med og uden hovedtørklæder<br />
understreger storbypulsen.<br />
Der er gang i den. Her<br />
er aldrig stille, byen bevæger<br />
sig fremad, opad.<br />
Små pavilloner er strøet ud<br />
over parken med let og gavmild<br />
hånd. Parken er ca. 20 ha<br />
og rummer omkring 1900<br />
hjemmehørende træer og palmer<br />
fordelt på 74 arter der sikrer<br />
biodiversitet. Der er skilte<br />
med oplysninger om de enkelte<br />
arter, og man kan levende<br />
forestille sig at skoler og forældre<br />
benytter sig af denne mulighed<br />
for at lære børnene om<br />
de forskellige træer. Parken er<br />
ren og velplejet og meget populær<br />
og velbesøgt.<br />
Lake Gardens<br />
Midt i den travle metropol ligger<br />
KL Lake Gardens, byens<br />
tropiske have og ældste og<br />
fornemmeste park. Den er anlagt<br />
omkring to søer og breder<br />
sig over et areal på ca. 80 hektar.<br />
Parken er grøn og forfriskende<br />
med masser af regnskovstræer,<br />
buskadser, blomsterbede<br />
og plæner som byens<br />
befolkning kan boltre sig på.<br />
Den er rig på specielle oplevelser.<br />
Der er både en særlig hibiscushave,<br />
orkidehave med<br />
800 sjældne og eksotiske varieteter,<br />
urtehave, fuglepark,<br />
sommerfuglepark med 125 arter,<br />
dyrepark, skulpturhave og<br />
flere meget store legepladser.<br />
En række klubber og institutioner<br />
støder op til eller ligger<br />
inde i parken. Ud over hele<br />
parken er der som i KLCC Park<br />
strøet små pavilloner som er<br />
fine tilflugts- og opholdssteder,<br />
hvad enten solen bager<br />
eller troperegnen vælter ned.<br />
Der er et snørklet net af stier<br />
og joggingbaner som er markeret<br />
med særskilt belægningsoverflade.<br />
Parken er indbyggernes<br />
udflugtsmål og picnicpark<br />
med plads til alle. ❏<br />
FORFATTER. Helle Nebelong er landskabsarkitekt<br />
med selvstændig rådgivningsvirksomhed.<br />
En joggingbane med rød gummioverflade slynger sig hele vejen rundt i KLCC-parkens periferi til glæde for løbere med og uden hovedtørklæde.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Varme aprildage<br />
med askebarkbiller<br />
Asketræerne har ikke blot været<br />
udsat for asketoptørre i år.<br />
Også askebarkbillerne, der kan<br />
skabe barkroser på stammen,<br />
har mange steder været på spil<br />
med deres ynglegnav i de varme<br />
aprildage, oplyser Hans Peter<br />
Ravn fra Skov & Landskab.<br />
Billerne er plettet askebarkbille<br />
(Hylesinus fraxini) og den<br />
beslægtede H. Varius. De lægger<br />
deres ynglegnav i døde,<br />
syge eller svækkede træer og i<br />
fældet træ. Måske også i træer<br />
angrebet af asketoptørre.<br />
Hunnen laver en modergang<br />
hvor æggene lægges. Siden<br />
danner larverne sidegange.<br />
De færdigudviklede biller<br />
forlader træet og gnaver sig<br />
ind i stammen på helt sunde<br />
træer både af hensyn til ernæring<br />
og overvintring. Da de<br />
bruger de samme stammer<br />
hvert år opstår der nekroser i<br />
barken der efterhånden udvikler<br />
sig til ‘barkroser’ eller ‘askeroser’<br />
med stenceller og<br />
sprækker.<br />
Træerne dør ikke, men veddet<br />
skæmmes og forstmæssigt<br />
FORÅRET ER OVER OS...<br />
– og der skal skæres, såes og slåes<br />
Cyclone rotorklippere<br />
Stort udvalg af rotorklippere med bagudkast og frontrulle.<br />
Kraftig trækramme med bl.a. flydende bærearme.<br />
Arbejdsbredde fra 1,2 m - 6,0 m<br />
Vejl.pris fra 11.696,incl.<br />
moms 14.620,-<br />
Vejl.pris fra 66.396,incl.<br />
moms 82.995,-<br />
Eliet Combi<br />
græssåmaskiner<br />
Maskinen med mange muligheder og stor flexibilitet.<br />
Meget stabil og stærk.<br />
Fåes i bredder fra 75 cm - 100 cm.<br />
Askestamme med barkroser.<br />
Tegning gengivet fra Boas:<br />
Forstzoologi og Skoven 5/2007.<br />
begrænses anvendelsen af<br />
træet. Skaderne kan ifølge<br />
Hans Peter Ravn begrænses<br />
ved ikke at efterlade træ eller<br />
hugstaffald i skovbunden.<br />
Kantskærer<br />
Pro E240<br />
Kraftig og enkelt konstruktion<br />
for en høj driftsikkerhed<br />
og lang levetid.<br />
Honda GC160 OHV, 5,0 HK<br />
Vejl.pris 6.896,incl.<br />
moms 8.620,-<br />
Green Tecnology<br />
- bunker edger<br />
Vedligehold golfbanens<br />
bunkers op til 8 timer hurtigere<br />
med denne kvalitetsskærer.<br />
Vejl.pris 8.396,incl.<br />
moms 10.495,-<br />
Steen – et strejf af evighed<br />
– Se butikken på www.steenjensen.dk<br />
Håndhuggede:<br />
• Granitlamper<br />
• Vandkunst<br />
• Skulpturer<br />
• Fuglebade<br />
• Bænke<br />
Kantskærer<br />
Pro E400<br />
En sideliggende kantskærer<br />
som er bygget til at klare<br />
krævende arbejdsopgaver.<br />
Vejl.pris fra 16.696,incl.<br />
moms 20.870,-<br />
Hvidemøllevej 9-11· 8900 Randers · Tlf 89 14 14 89 · Fax 89 14 14 90 salg@flextrading.dk · www.flextrading.dk<br />
Antik:<br />
• Stentrug<br />
• Småfigurer<br />
Sten- & billedhugger<br />
Steen Jensen · Tlf. 97 72 28 17<br />
N. A. Christensensvej 41 · 7900 Nykøbing Mors<br />
KLIPPO<br />
vertikalskærer<br />
PRO V 400 – udstyret med<br />
kratig teknologi, 40 cm arbejdsbredde<br />
og rulleleje i alle hjul.<br />
Hårdmetalbelægning som bevirker,<br />
at knivene holder en permanent<br />
spids igennem hele<br />
levetiden. Leveres<br />
med 2,5 mm faste<br />
knive.<br />
Vejl.pris 7.196,incl.<br />
moms 8.995,-<br />
Mere info på<br />
www.flextrading.dk<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 57<br />
www.jensengrafik.dk
Golfbanernes<br />
elendige træer<br />
Opmærksomheden er rettet på græsset,<br />
mens træer og buske må skøtte sig selv<br />
Af Anne Mette Dahl Jensen<br />
Med golfsportens ekspansion<br />
er der kommet fokus<br />
på golfbanerne, både nye<br />
baner og eksisterende. Også<br />
naturen på golfbanerne er sat<br />
i centrum, blandt andet fordi<br />
golfspillerne opholder sig<br />
udendørs i mange timer. I forvejen<br />
har golfbanerne ofte en<br />
smuk landskabelig placering<br />
og fremstår æstetisk spændende<br />
og varierede. Derfor kan<br />
spil og naturoplevelser gå op i<br />
en højere enhed og skabe en<br />
stor rekreativ oplevelse. Desværre<br />
er der et element på banerne<br />
som ofte ikke får særlig<br />
stor opmærksomhed, nemlig<br />
beplantningen.<br />
Traditionelt har fokus på<br />
golfbanerne været på græsset<br />
da det er kvaliteten af græsdækket<br />
der har den største direkte<br />
effekt på spillernes opfattelse<br />
af spillekvalitet. De vil<br />
have hurtige green. Så er det<br />
sekundært om træerne rundt i<br />
landskabet ser pæne ud og har<br />
flotte proportioner. Spørg en<br />
Eksempel på nybeplantning på en nyanlagt nordsjællandsk golfbane.<br />
Etableringen har ikke været heldig.<br />
58<br />
spiller efter en runde om han<br />
eller hun har bemærket nybeplantningerne.<br />
De fleste vil<br />
svare nej, men de vil helt klart<br />
kunne knytte en kommentar<br />
til hastigheden på green.<br />
Når der nås et mætningspunkt<br />
i medlemstilgangen -<br />
hvilket allerede er sket i yderområderne<br />
i Danmark - vil der<br />
være brug for at golfbanerne<br />
profilerer sig i forhold til hinanden.<br />
De baner hvor der er<br />
noget for øjet herunder smukke<br />
beplantninger, vil måske<br />
have en fordel med hensyn til<br />
at kunne tiltrække medlemmer<br />
og greenfee-gæster. Også<br />
derfor er det på tide at der bliver<br />
skabt interesse for at etablere<br />
en bedre beplantningspraksis<br />
på golfbanerne og at<br />
pleje de nye træer bedre.<br />
Uheldig praksis<br />
Det er desværre almindeligt at<br />
se nyplantede træer omgivet<br />
af højt græs på grund af<br />
manglende vedligehold. De<br />
I Smørum fik man for år tilbage en bunke gratis træer. På grund af<br />
manglende vedligehold og dårlig kvalitet er de fleste i dag ubrugelige<br />
nyplantede træer har et begrænset<br />
rodnet, og er der et<br />
tykt græstæppe i overfladen,<br />
som optager meget af vandet,<br />
vil træerne blive udsat for<br />
vandstress, da de skal konkurrere<br />
med græsset om vandet,<br />
og det vil give træer af en dårlig<br />
kvalitet.<br />
Nogle golfklubber bruger<br />
også at flytte træer fra eksisterende<br />
bevoksninger eller krat<br />
for at spare penge. Det er absolut<br />
ikke en god løsning da<br />
træerne ikke har et rodnet der<br />
er egnet til flytning i modsætning<br />
til træer fra planteskoler.<br />
Desuden er proportionerne<br />
ofte af dårlig kvalitet da de<br />
har været klemt inde mellem<br />
andre træer.<br />
I visse nordsjællandske klubber<br />
har man erkendt at beplantningen<br />
har været nedprioriteret<br />
og at de græsfrie<br />
zoner, der på beplantningstidspunktet<br />
er skabt rundt om<br />
de nyplantede træer, ikke er<br />
vedligeholdte. Både i Hørsholm,<br />
Hornbæk og Smørum<br />
har man erkendt problemet<br />
og er nu ved at ændre praksis.<br />
I Hørsholm har man fået udarbejdet<br />
en rapport af STRI<br />
(Sports Turf Research Institute)<br />
i England som beskriver hvad<br />
der skal gøres de enkelte steder<br />
på banen også med hensyn<br />
til beplantningen. I Hornbæk<br />
har man i et Visionsudvalg<br />
bl.a. sat fokus på beplantningen,<br />
og man har prioriteret<br />
at der fra greenkeepernes side<br />
skal bruges mere tid på pleje<br />
af beplantningerne.<br />
På Smørum golfbane fik<br />
man for år tilbage en stor<br />
mængde træer gratis og et<br />
stort areal blev tilplantet, men<br />
på grund af manglende vedligehold<br />
og dårlig kvalitet af<br />
træerne er 80% af dem i dag<br />
ubrugelige. Course manager<br />
Per Rasmussen håber derfor at<br />
man i fremtiden får mulighed<br />
for at afsætte mere tid til pleje<br />
af beplantningerne.<br />
Må have visioner<br />
Når der planlægges og vedligeholdes<br />
en beplantning på<br />
en golfbane, er det vigtigt at<br />
både arkitekten, greenkeeperen,<br />
bestyrelsen og baneudval-<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Påkørselsskader gør at der aldrig<br />
kommer et smukt træ ud af denne<br />
fyr på en nyanlagt bane.<br />
get nøje har gjort sig klart<br />
hvad det er for træer man ønsker,<br />
hvad deres funktion skal<br />
være (fredskov, signaltræ, afskærmning,<br />
osv.) og hvordan<br />
de skal udvikles over et længere<br />
tidsperspektiv.<br />
Det vigtigste for en beplantningsplan<br />
på en bane er faktisk<br />
det endelige slutmål mange<br />
år ud i fremtiden. At man<br />
har dannet sig et billede af<br />
hvordan beplantningen eller<br />
det enkelte træ skal indgå som<br />
en del af banen. Om 20-30 år<br />
må træet f.eks. ikke kaste<br />
skygge på green og teesteder.<br />
Hvis det indgår som spilstyrende<br />
element f.eks. på et dogleg<br />
hul, skal man huske at hullet<br />
også skal kunne spilles om 20-<br />
30 år. Så selve placeringen skal<br />
ses i et fremtidsperspektiv.<br />
Det er vigtigt for greenkeeperne,<br />
baneudvalget, osv. hele<br />
tiden at have disse langsigtede<br />
mål for øje og derfor kan det<br />
anbefales at der for forskellige<br />
områder af banen udarbejdes<br />
beplantningsbeskrivelser der<br />
beskriver de enkelte elementer<br />
og de langsigtede mål og<br />
hvordan man når dem.<br />
Set i bakspejlet er det synd<br />
at beplantninger får så lidt opmærksomhed<br />
i forhold til at<br />
nogle af de arkitekter der designer<br />
golfbaner faktisk nøje<br />
har overvejet placering og<br />
artsvalg for at skabe den bedst<br />
mulige kulisse for de enkelte<br />
huller.<br />
Selve beplantningsprocessen<br />
kræver dygtighed og flid af<br />
greenkeeperstaben herunder<br />
indsigt og kompetence i forhold<br />
til planternes etablering,<br />
vækst og udvikling. Samtidig<br />
koster det tid og ikke mindst<br />
penge og desværre prioriteres<br />
det ofte ikke særlig højt i klubbernes<br />
banebudget. ❏<br />
FORFATTER<br />
Anne Mette Dahl Jensen er seniorrådgiver<br />
på Skov & Landskab, Københavns<br />
Universitet.<br />
Opbindingspæle er for høje og da træerne ikke er bundet op, bliver de<br />
ødelagt af pælene.<br />
Landskab og anlæg<br />
Jordbrugsteknolog<br />
- 2 årig videregående uddannelse<br />
..hvis du vil arbejde med:<br />
..konstruktion og projektering, jord<br />
og planter, landskab og natur, plejeog<br />
driftsstyring, forvaltning, planlægning,<br />
formidling, rådgivning, ledelse,<br />
teknologi, IT, analyse og løsninger<br />
!<br />
www.dcj.dk • dcj@dcj.dk • Damgårds Allé 5, 8330 Beder<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 59
Fra Drömparken i Enköping. Planteanvendelsen er naturinspireret og præget af stauder og prydgræsser.<br />
Foto: Parkkontoret, Enköping Kommune.<br />
Flere prydplanter til færre penge<br />
Enköping Kommune i Sverige kan inspirere danske kommuner<br />
Flere prydplanter i de offentlige<br />
miljøer, men til en billigere<br />
penge. Det er en mulighed<br />
de danske kommuner har.<br />
I hvert fald hvis man sammenligner<br />
med den svenske kommune<br />
Enköping.<br />
En sådan sammenligning er<br />
foretaget af landskabsarkitektstuderende<br />
Christian Philip<br />
Kjøller og professor Thomas B.<br />
Randrup, begge Skov & Landskab<br />
på Københavns Universitet.<br />
De foreslår at prydplanter,<br />
dvs. stauder, roser og sommerblomster,<br />
bør optage cirka 2%<br />
af det kommunale parkareal,<br />
svare til en halv m2 pr. indbygger<br />
i kommunen og optage<br />
20% af kommunens parkbudget.<br />
Tal som næsten svarer til<br />
Enköpings, men som de danske<br />
kommuner er langt fra.<br />
Andet ville også overraske,<br />
for anført af sin mangeårige<br />
stadsgartner Stefan Matsson er<br />
Enköping blevet kendt for sin<br />
store og kreative brug af prydplanter<br />
og især stauder. De er<br />
bl.a. inspireret af den hollandske<br />
landskabsarkitekt Piet Oudolfs<br />
frodige naturinspirerde<br />
sammensætninger domineret<br />
af stauder og prydgræsser - og<br />
udformet så der er oplevelser<br />
året rundt. Prydplanterne bruges<br />
ikke mindst i byens små<br />
60<br />
lommeparker der er en vigtig<br />
del af byens parkpolitik.<br />
Enköping parkforvaltnings<br />
driftsbudget svarer nogenlunde<br />
til de billigste af de danske<br />
kommuner, både målt pr. indbygger<br />
og pr. m 2 parkareal.<br />
Det danske gennemsnit er<br />
langt højere. Alligevel er arealet<br />
med prydplanter i Enköping<br />
langt større end i de danske<br />
kommuner. Hele fire gange<br />
større end den danske kommune<br />
der har mest når man<br />
måler areal pr. indbygger.<br />
Gode forklaringer<br />
Forklaringen er i høj grad at<br />
man i Enköping næsten kun<br />
bruger de relativt billige stauder<br />
som prydplanter. De dyre<br />
sommerblomster bruges kun<br />
på 2% af prydplantearealet<br />
hvor de i de danske kommuner<br />
optager 18% af prydplantearealet.<br />
At sommerblomster<br />
er flere gange dyrere at holde<br />
end stauder og roser, viser både<br />
de svenske og danske tal.<br />
En anden forklaring på at<br />
Enköping både har en relativ<br />
billig parkforvaltning og mange<br />
prydplanter, er dog ikke<br />
kun at man næsten kun bruger<br />
stauder. Man er også billigere<br />
til at holde dem. Knap<br />
halv pris i forhold det danske<br />
gennemsnit. En tredje forklaring<br />
er at en relativ stor del af<br />
det samlede parkbudget går til<br />
prydplanter. Nemlig 18% hvor<br />
de danske kommuner ligger<br />
på blot 3,5% i gennemsnit.<br />
En forskel mellem Enköping<br />
og de danske kommuner er<br />
endvidere at prydplanterne i<br />
den svenske kommune holdes<br />
af en selvstændig parkforvaltning<br />
med egne ansatte. I de<br />
danske kommuner udføres arbejdet<br />
oftest af en selvstændig<br />
kommunal driftsenhed efter<br />
bestiller-udfører-modellen. Om<br />
det har betydning eller ej, afslører<br />
undersøgelsen dog ikke.<br />
Det kan heller ikke udelukkes<br />
at der kan ligge en forklaring<br />
i prydplanternes kvalitet.<br />
Den er ikke taget med i undersøgelsen<br />
der er gennemført<br />
ved hjælp af spørgeskemaer.<br />
Måske er de danske prydplanter<br />
smukkere.<br />
Efterlyser årsager<br />
„Tallene kan antyde at den<br />
store budgetandel for prydplanter<br />
er fulgt af et lavere<br />
serviceniveau for resten af<br />
parkforvaltningen, men er nok<br />
snarere et udtryk for at parkforvaltningen<br />
i Enköping prioritererparkforvaltningsopgaven<br />
meget hårdt, og at synlighed<br />
af prydplanter er et effektivt<br />
middel,“ funderer Kjøller<br />
og Randrup.<br />
De spørger om Enköpings<br />
succes mon er et resultat af en<br />
bevidst parkpolitik eller parkforvaltningens<br />
organisering?<br />
Om gartnerne og opgavestyringen<br />
er bedre? Om parkernes<br />
form imødekommer en rationel<br />
drift? Desværre har de<br />
ikke svarene, men efterlyser en<br />
nærmere undersøgelse.<br />
Kjøller og Randrup understreger<br />
at en sammenligning<br />
med nøgletal (benchmarking)<br />
forudsætter reel sammenlignelighed.<br />
De har derfor været<br />
omhyggelige med at finde<br />
danske kommuner med samme<br />
størrelse, indbyggertal, demografi<br />
og geografi som Enköping<br />
Kommune med sine<br />
40.000 indbyggere. Og som<br />
bruger prydplanter der i omfang<br />
og kvalitet kan sammenlignes<br />
med Enköping. sh<br />
KILDE<br />
Kjøller, Christian Philip; Thomas B.<br />
Randrup (2007): Gør din kommune<br />
grønnere! Teknik & <strong>Miljø</strong> 5/2007.<br />
www.enkoping.se/parker<br />
PARKBUDGET FOR ENKÖPING OG DANSKE KOMMUNER<br />
Danske kommuner<br />
(snit og spredning)<br />
Enköping<br />
Driftbudget pr. indbygger 274 kr. (174-396) 175 kr.<br />
Driftbudget pr. m 2 parkareal 29 kr. (4,80-85) 6,50 kr.<br />
Andel stauder* 65% 98%<br />
Andel sommerblomster* 18% 2%<br />
Andel roser* 17% Integreret<br />
Prydplanter pr. indbygger 0,06 m 2 (0,03-0,12) 0,5 m 2<br />
Prydplanter ift. parkareal 0,7% (0,1-0,12) 1,9%<br />
Prydplantebudget pr. indb. 9,50 kr. (3-18) 31,50 kr.<br />
Prydplantebudget (drift)<br />
ift. samlet parkbudget 3,5% (1-7) 18%<br />
Driftsbudget, sommerblomster 450 kr./m 2 (300-600) 500 kr./m 2<br />
Driftsbudget, staudebede 90 kr./m 2 (40-173) 43 kr./m 2<br />
Driftsbudget, rosenbede 86 kr./m 2 (66-176) Integreret<br />
* Andel i areal ud af stauder, sommerblomster og roser i alt.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Robust. Kompakt. Manøvredygtig.<br />
Denne produktive og lydsvage John Deere 1905 cylinderklipper er brugervenlig,<br />
komfortabel og nem at vedligeholde – og en pålidelig investering som<br />
sikrer dig velplejede plæner i fremtiden.<br />
Diagnosesystemet Whitebox overvåger konstant maskinen og sikrer dig mod<br />
irriterende driftsstop. For at hjælpe dig er ergonomien og komforten sat i<br />
højsædet. Med den integrerede kontrolarm, CommandArm, får du en bekvem<br />
arbejdsstyring, hvor alle vigtige betjeningsknapper er lige ved hånden. F.eks<br />
kan klippeledene løftes eller sænkes individuelt, og betjeningen af CrossCut<br />
funktionen (hurtig vendebetjening) er også ligetil.<br />
Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere maskinen med en rummelig,<br />
isoleret kabine evt. med aircondition.<br />
Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om denne cylinderklippers<br />
fortræffeligheder.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
1905<br />
42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel<br />
4 WD<br />
Hydraulisk transmission<br />
Maks. kørehastighed 25 km/t<br />
Venderadius 110 cm<br />
(uklippet areal)<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 61<br />
B1075
62<br />
Master<br />
i Landdistriktsudvikling<br />
og Landskabsforvaltning<br />
Kommunalreformen og EUs nye politikker giver<br />
behov for efteruddannelse af planlæggere<br />
og koordinatorer - efterårets moduler:<br />
3a – Samfundet i landdistrikterne<br />
Demografiske, sociale og kulturelle mønsre i landdistrikterne,<br />
bosætning, værdier og identitet. Betydningen af ildsjæle, foreningsliv,<br />
entreprenurship og social kapital vil komme i fokus, i<br />
teori og praksis. Desuden ses på nyeste politik, strømninger og<br />
instrumenter med sigte på udvikling i landdistrikterne.<br />
3b – Værdier, natursyn og landskabsanalyse<br />
Teorier om landskabsværdier og natursyn samt praktiske færdigheder<br />
i anvendelse af metoder til landskabsanalyse og -evaluering.<br />
Den enkelte ejers/brugers ideer og opfattelser af det<br />
værdifulde indgår sammen med politiske prioriteringer og ekspertvurdering<br />
i enhver planlægningsopgave. Kortlægning af<br />
landskabskarakter vil være i særligt fokus.<br />
3c – NATURA 2000 planlægning<br />
Nyt modul om forvaltning og planlægning af NATURA 2000områderne.<br />
Baggrund og metoder for den kommende NATU-<br />
RA 2000 planlægning som ramme for områdernes beskyttelse<br />
og udvikling er den vigtigste del af modulets indhold. Der gives<br />
introduktion til basisanalysen, drift og pleje af habitattyper og -<br />
arter samt mere generelt til økosystemer og biodiversitet.<br />
Sidste frist for tilmelding er 1. august 2007<br />
Mere infomation:<br />
3a: Hanne Tanvig, hwt@life.ku.dk<br />
3b: Jørgen Primdahl, jpr@life.ku.dk<br />
3c: Rita Buttenschøn, rmb@life.ku.dk<br />
Koordinator Morten Stenak, mste@life.ku.dk<br />
Pris: 15.000 kr. inkl. udgifter til litteratur og internatsophold<br />
Læs mere på www.life.ku.dk/landmaster<br />
Sunward fra Kina<br />
ny i Danmark<br />
Kinesiske mærker bliver der<br />
flere og flere af inden for entreprenørmaskiner.<br />
Nu har<br />
også Hunan Sunward fundet<br />
vej til det danske marked med<br />
sit program af bl.a. minigravere<br />
og minilæssere, men også<br />
større grej. De har velkendte<br />
motorer af Perkins-, Yanmarog<br />
Comminsfabrikat og er forsynet<br />
med japansk udviklet hydraulik.<br />
I programmet finder<br />
Rabatfræser tager<br />
rabattens top<br />
Rabatterne vokser i højden så<br />
vejvandet ikke kan løbe af.<br />
Med rabatfræseren SP 61 kan<br />
man fræse den forhøjede rabat<br />
væk i op til 120 cm bredde,<br />
idet jorden spredes væk i et<br />
jævnt lag. Fræseren monteres<br />
på traktorer med minimum 70<br />
hk og betjenes via elektro-hydraulisk<br />
joystick. Under transport<br />
klappes fræserens rotor<br />
ind således at transportbredden<br />
holdes under 2,25 meter.<br />
Import: Special-Maskiner,<br />
www.special-maskiner.com.<br />
man bl.a. læssere med udskydelig<br />
undervogn og kort bagende.<br />
Sunward importeres af<br />
Stenderup Maskiner, www.smmaskiner.dk.<br />
Se dog også<br />
www.sunward.cn.<br />
Ny offentlig digital højdemodel<br />
Vandstandsstigninger og skrappere vandmiljøkrav fra EU er<br />
de vigtigste grunde til at kommunerne og staten sammen<br />
har købt en fælles digital højdemodel med præcise højdedata.<br />
De gør det muligt at simulere vandafstrømning og højere<br />
vandstand, bl.a. i form af 3D-visualisering. Hele 60-<br />
70.000 ejendomme kan blive berørt når havet stiger til de<br />
ventede 20-80 cm i år 2100 og rykke kysten 25-100 meter tilbage<br />
i lavtliggende områder.<br />
Det er Kort & Matrikelstyrelsen der har indgået kontrakt<br />
med et konsortium af BlomInfo A/S og Scankort A/S om højdemodellen.<br />
Den kan bruges af både stat og kommuner,<br />
f.eks. på miljøområdet, til anlægsprojektering og kystsikring.<br />
Indkøbet dækker hele statens brug og har optioner med tilbud<br />
til 79 kommuner.<br />
”Det fælles indkøb vurderes at være billigere end hvis de<br />
offentlige institutioner enkeltvis skulle have erhvervet de forbedrede<br />
højdedata,” forklarer vicedirektør Nikolaj Veje fra<br />
Kort- og Matrikelstyrelsen. Han forklarer at højdemodellen er<br />
velegnet til at visualisere forskellige scenarier for hvilke områder<br />
der vil blive berørt ved forskellige vandstande og til at<br />
planlægge og prioritere den forebyggende indsats. Desuden<br />
kan computersimuleringer kombineret med arealdata og<br />
ejerforhold, bruges i den langsigtede planlægning.<br />
Højdenøjagtigheden i den landsdækkende højdemodel er<br />
bedre end 10-15 cm for veldefinerede punkter og punkttætheden<br />
er 1,6 meter. Dataene er indsamlet ved hjælp af<br />
laserscannere monteret i fly. Modellen kan både vise jordoverfladen<br />
med eller uden bevoksning og bebyggelse. sh<br />
Ulrik Andersen: Staten køber billig digital højdemodel. www.ing.dk. 21.5.07.<br />
Staten køber landsdækkende højdemodel. www.scankort.dk. 17.5.07.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007
Ha Have Ha e &<br />
&<br />
Landska Landskab Landska<br />
2007<br />
2007<br />
Slagelse<br />
29.-31. august 2007<br />
www.hl5.dk<br />
FA FAGETS FA GETS F FFAGUDSTILLING<br />
F GUDSTILLING<br />
Stuehuset skal stadig bebos,<br />
men den hidtidige personlige<br />
bopælspligt for landbrugsejendomme<br />
under 30 hektar er afløst<br />
af en upersonlig beboelsespligt.<br />
Det har Folketinget<br />
vedtaget 1. juni som konsekvens<br />
af en EF-dom i den såkaldte<br />
Festersen-sag hvor EFdomstolen<br />
underkendte den<br />
personlige bopælspligt. Domstolen<br />
mener at den personlige<br />
bopælspligt på mindre<br />
landbrugsejendomme strider<br />
mod Traktatens regler om ka-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Ændret bopælspligt i ny landbrugslov<br />
pitalens fri bevægelighed. Lovændringen<br />
betyder at ejeren<br />
er forpligtet til at udleje landbrugsejendommen<br />
til helårsbeboelse<br />
hvis han ikke selv vil<br />
bo der. Han kan heller ikke benytte<br />
ejendommen som fritidsbolig.<br />
Den personlige bopælspligt<br />
og krav om landbrugsuddannelse<br />
for ejere af gårde<br />
over 30 hektar er ikke ændret.<br />
Derimod er lejeres opsigelsesfrist<br />
forlænget så lejelovens almindelige<br />
bestemmelser nu<br />
også gælder landbruget.<br />
Østerled 28 4300 Holbæk<br />
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />
www.fokdalspringvand.dk<br />
Vækstlag<br />
Jordforbedring<br />
Topdressing<br />
Dækbark<br />
Deklarerede, kontrollerede produkter<br />
uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.<br />
Landsdækkende salg og service.<br />
SuperMuld ®<br />
Svær SuperMuld ®<br />
D-Gro A ®<br />
BaneMix<br />
BoldMix ®<br />
GreenMix ®<br />
Sphagnum<br />
Faldunderlag<br />
Harpet muld<br />
Fyr- og granbark<br />
Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost<br />
Maskinydelser:<br />
Vertikalskæring<br />
Topdresning<br />
Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen<br />
Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 63<br />
Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16<br />
Licensnr. DK/3/1<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
www.robert-smith.dk
64<br />
Smidighed<br />
Test vendediameteren -<br />
maskinen drejer næsten<br />
om sig selv.<br />
Ro<br />
Lydniveauet er overraskende<br />
stille – også for<br />
omgivelserne.<br />
Komfort<br />
Affjedret platform.<br />
Indstilleligt rat.<br />
Ergonomisk betjening.<br />
El-tilkobling af PTO.<br />
NYHED<br />
Prøv selv, hvad du kan forlange<br />
af en professionel klipper<br />
Styrke<br />
30 eller 36 veloplagte dieselheste.<br />
Automatisk 4 WD.<br />
Hurtighed<br />
19 eller 21 km/t. Hydrostatgear<br />
med to hastighedsområder.<br />
Gasautomatik sikrer<br />
lave motoromdrejninger.<br />
Vejl. pris inkl. klipper fra kr.<br />
155.500,excl.<br />
moms og levering<br />
Vælg bagudkast, sideudkast,<br />
mulchingklip, opsamler eller slagleklipper.<br />
Klippebredder på 150 og<br />
180 cm giver fantastisk kapacitet.<br />
Hydraulisk højdeindstilling og tilt-up.<br />
Til vinterarbejdet kan du få luksuskabine<br />
og et komplet program i redskaber til snerydning og glatførebekæmpelse.<br />
Kontakt din forhandler og prøv selv den ny Iseki SF klipper.<br />
Din forhandler kan også vise dig et komplet program i Iseki traktorer, Zero Turn og traktorklippere<br />
plus Vitra og Ventrac knækstyrede redskabsbærere og Club Car transportere.<br />
2635 Ishøj, H.G. Enemark A/S, 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, 36 49 75 25<br />
• 3400 Hillerød, Hillerød Trailer & Maskincenter, 48 26 08 12 • 3480 Fredensborg, Søegaard Motor & Maskinteknik,<br />
48 48 05 18 • 2730 Herlev, J. Olander, 44 84 23 66 • 4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S,<br />
46 36 72 02 • 4300 Holbæk, Park Skov Have Holbæk ApS, 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg, Ravns<br />
Motorcenter, 59 51 53 58 • 4700 Næstved, Minitraktorgården, 55 72 53 76 • 4720 Præstø, Bårse Maskinforretning,<br />
55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev, Servicegården, 54 44 61 44 • 5260 Odense S, H.G. Enemark Eftf.,<br />
65 95 80 88 • 5672 Broby, KN-teknik, 62 63 29 30 • 6000 Kolding, Ingvard Madsen ApS, 75 56 51 66 • 6100<br />
Haderslev, Malle Skov og Have, 74 53 53 83 • 6200 Åbenrå, H.G. Enemark Aabenraa ApS, 74 62 39 44 • 6400<br />
Sønderborg, Sønderborg Skov, Park & Have Maskiner, 74 43 40 50 • 6760 Ribe, A.P. Jørgensen Landbrugs maskiner,<br />
75 42 09 77 • 6800 Varde, Tinghøj Motorsave & Plæneklipperservice, 75 26 13 41 • 7100 Vejle, JR Maskincenter,<br />
75 86 47 77 • 7171 Uldum, Broch’s Maskinhandel, 75 67 80 08 • 7430 Ikast, ABC - IKAST A/S,<br />
70 27 30 33 • 7500 Holstebro, JB Motorservice, 97 42 10 66 • 7700 Thisted, HN Maskiner, 96 17 05 55 • 7870<br />
Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning, 97 58 40 08 • 8240 Risskov, H.G. Enemark Århus A/S, 86 17 65 77 • 8581<br />
Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ, Almas Aalborg, 96 33 03 00 • 9560 Hadsund,<br />
Almas Hadsund, 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev, Almas Brønderslev, 96 45 03 00<br />
Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S<br />
Tlf. 76 73 11 33 . www.hcpetersen.dk<br />
Business to Business www.btob.dk<br />
Maskinel Magasinpost<br />
ID-nr. 42217<br />
Afsender:<br />
Postboks 7777<br />
7000 Fredericia<br />
Ændringer vedr. abonnement<br />
ring venligst 3386 0861<br />
GRØNT MILJØ 5/2007