27.07.2013 Views

5 - Grønt Miljø

5 - Grønt Miljø

5 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

5<br />

JUNI 2007<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

4 Færre pesticider på offentlige arealer<br />

10 I Shanghai planter man store træer<br />

14 Rodeo og jazz i plantemosaik<br />

18 Christianias grønne områder<br />

24 Den levende kirkegård<br />

26 Vandets bevægelser I<br />

30 Vandet skal sive væk<br />

36 Plænegræs er en udfordring i skygge<br />

48 Planterne bestilles på internettet<br />

54 Fra mudret flodmunding til moderne metropol<br />

58 Golfbanernes elendige træer<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 1


2<br />

Bryggens Have, Islands Brygge<br />

Inspirerende udemiljøer<br />

anlægges og vedligeholdes<br />

Torve & Veje<br />

Skolegårde & Sportsanlæg<br />

Boligområder<br />

Firmadomiciler<br />

Slotsparker<br />

Med base på Midtsjælland er vores<br />

100 engagerede medarbejdere klar til<br />

at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />

OK grøn anlæg as<br />

Tlf.: 57 53 75 09<br />

www.ok-as.dk<br />

BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />

FARREMOSEN<br />

3450 ALLERØD<br />

TLF. 48 17 31 26<br />

FAX 48 14 09 86<br />

E-mail: birk-holm@internet.dk<br />

leverandør af alle<br />

planteskoleartikler<br />

produktion af træer,<br />

buske og bunddækkeplanter<br />

i alle sorter<br />

og størrelser<br />

rekvirér vort katalog<br />

og aflæg besøg i<br />

planteskolen<br />

tilbud gives på alle<br />

leverancer<br />

A/S<br />

P. MALMOS<br />

ANLÆGS-<br />

GARTNER-<br />

MESTER<br />

Vi bygger og<br />

plejer grønt<br />

Etablering af<br />

grønne tage<br />

Hovedgaden 92, Ubby<br />

4490 Jerslev<br />

59 59 53 42<br />

Per: 40 55 53 42<br />

Fax: 59 59 59 44<br />

www.pmalmos.dk<br />

pmalmos@pmalmos.dk<br />

kontakt@skag.dk · www.skag.dk<br />

KVALITETSBEVIDST<br />

ANLÆGSGARTNERI<br />

- DET MAGTER VI<br />

Anlægsgartnermester<br />

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />

Tlf. 59 65 66 39<br />

E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />

homepage: www.lars-aarup.dk<br />

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

40 x 250 x 1,5 cm<br />

= 1m 2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

Dansk<br />

Produceret<br />

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />

100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

............... kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

DET GRØNNE EKSPERIMENT<br />

Christiania er efter 36 år i Københavns hjerte velkendt af<br />

alle og en turistattraktion af de helt store. Den såkaldte fristad<br />

er igen ude i et politisk stormvejr der kan betyde principielle<br />

ændringer for den relative selvstyring der præger<br />

området. Og som kan nedlægge nogle strukturer som ellers<br />

ses som positive muligheder ander steder i samfundet.<br />

Christiania er ført frem som et socialt eksperiment. Men bydelen<br />

er også et grønt eksperiment og et eksempel på den<br />

selvforvaltning og brugerinddragelse som for tiden livligt<br />

debatteres som aktiverende og besparende muligheder i<br />

den offentlige parkforvaltning. De grønne områder holdes<br />

af en frivillig gartnergruppe, mens maskiner og værktøj betales<br />

af Christianias fælles kasse. Deres egen gartnerplan<br />

hviler også på frivilligt arbejde. Christiania fungerer som en<br />

offentlig park med privatfinansieret drift. Som sådan er<br />

Christiania en succes. Den brugeraktivering der kendes fra<br />

England og USA, virker også i Danmark hvis hjertet er med.<br />

Fristaden er også et eksempel på en nuanceret grøn struktur<br />

der nok er kompliceret, men også ser ud til at virke.<br />

Privathaver findes principielt ikke, men i praksis gør de det<br />

alligevel takket være samværsregler og mere eller mindre<br />

usynlige grænser der kan minde lidt om den svenske allemandsret<br />

i miniformat. Der bliver derved også plads til personlig<br />

udfoldelse der smitter af på hele bydelen.<br />

Det betyder ikke at der ikke er problemer. Voldterrænet<br />

kræver en pleje som de frivillige gartnere ikke altid kan<br />

yde, f.eks. i forhold til erodering af voldene. I plansammenhæng<br />

er der heller ikke ens opfattelser af hvor frit eksponeret<br />

volde og grave skal være. Christianitterne mener at de<br />

ved bedst fordi de bor der. Slots- og Ejendomsstyrelsen mener<br />

at de må tage bredere historiske og rekreative hensyn.<br />

Fronterne er trukket op ligesom tidligere naturkampe hvor<br />

embedsmænd var i clinch med jyske landmænd.<br />

Situationen viser på flere måder at christianitternes livsform<br />

har et liberalt menneskesyn der sætter individets frihed og<br />

medansvar i fokus uden at det sker på bekostning af fællesskabet<br />

og naturen. Det er paradoksalt at en liberalt ledet<br />

regering ikke accepterer det.<br />

FORSIDEN<br />

Støbejernsriste i Kuala Lumpur, Malaysia hovedstad. I miniformat<br />

afspejles de geometriske mønstre som er velkendt<br />

fra islamisk arkitektur. Træerne står foran verdens højeste<br />

tvillingetårne Petronas Twin Towers der knejser monumentalt<br />

over byen. Det er umuligt ikke at blive forblændet af<br />

deres skønhed, skriver Helle Nebelong der trods byens<br />

mange højhuse har oplevet en grøn og oaseagtig tropeatmosfære<br />

i byen takket være de mange parker, gadetræer<br />

og blomstrende busketter. Foto: Helle Nebelong.<br />

GRØNT MILJØ<br />

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS.<br />

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />

Distribueret: 1.7.05-30.6.06: 4.221 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />

Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />

Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 3


Færre pestider på offentlige arealer<br />

Ny opgørelse viser at det er svært at få forbruget helt i bund. Det skal en ny<br />

konsulentordning være med til at råde bod på.<br />

Kommuner, stat og de forhenværende<br />

amter er nået<br />

langt med at udfase pesticider<br />

på de offentlige arealer.<br />

Det opgjorte forbrug er faldet<br />

fra 28,8 ton aktivt stof i 1995<br />

til ca. 5,1 ton aktivt stof i 2006.<br />

Det fremgår af den nyeste<br />

opgørelse for 2006 som Skov &<br />

Landskab har udført for <strong>Miljø</strong>styrelsen.<br />

Opgørelsen er en<br />

følge af den pesticidaftale der<br />

blev indgået i 1998 mellem<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet, Amtsrådsforeningen,<br />

Kommunernes Landsforening<br />

samt Københavns og<br />

Frederiksberg Kommuner.<br />

Dens mål var at udfase pesticider<br />

på offentlige arealer. Det<br />

er endnu ikke helt nået, og<br />

det sidste stykke har vist sig at<br />

være svært.<br />

I forvejen var forbruget af<br />

pesticider på offentlige arealer<br />

meget lille i forhold til det<br />

samlede forbrug i hele landet.<br />

I 2006 var det 1,3 promille i<br />

forhold til det samlede salg i<br />

2005. Tallet falder tilmed fordi<br />

det offentlige forbrug falder,<br />

mens det totale salg er nogenlunde<br />

konstant.<br />

4<br />

Alligevel har <strong>Miljø</strong>ministeriet,<br />

Kommunernes Landsforening<br />

og Danske Regioner indgået<br />

en ny aftale der skal få<br />

pesticidforbruget på offentlige<br />

arealer helt i bund. Sigtet er<br />

ifølge miljøminister Connie Hedegaard<br />

(K) at vise et godt eksempel:<br />

„Det er vigtigt at det<br />

offentlige går foran og viser<br />

f.eks. landbruget at det er muligt<br />

at kontrollere forbruget af<br />

pesticider. Det her handler om<br />

at sikre danskernes adgang til<br />

fortsat rent grundvand og<br />

undgå pesticider i nærmiljøet,“<br />

oplyser hun på ministeriets<br />

hjemmeside (30.3.07).<br />

En relativ stor andel af de<br />

udliciterings- og forpagtningsaftaler<br />

som tegnes i dag, indeholder<br />

ikke bestemmelser om<br />

pesticidanvendelse. Ifølge den<br />

opdaterede aftale skal nye udliciterings-<br />

og forpagtningsaftaler<br />

indeholde et forbud mod<br />

anvendelse af pesticider.<br />

Kommuner<br />

Kommunernes forbrug er reduceret<br />

med 90% i perioden<br />

1995-2006, viser den nye un-<br />

FORBRUG AF ALLE PESTICIDER PÅ OFFENTLIGE AREALER<br />

dersøgelse der er gennemført<br />

ved hjælp af spørgeskemaer.<br />

Den største reduktion er sket<br />

1995-2000. Det gennemsnitlige<br />

forbrug blandt de kommuner<br />

der anvender pesticider, er<br />

faldet fra 66 kg aktivt stof pr.<br />

kommune i 1995 til 21 kg i<br />

2000, 17 kg i 2002 og 10 kg i<br />

2006. De 14 mest forbrugende<br />

lå mellem 22 og 145 kg.<br />

Det er dog ikke alle kommuner<br />

som anvender pesticider.<br />

Det gjorde 97% i 1995, men<br />

andelen i 2000, 2002 og 2006<br />

var henholdsvis 69%, 60% og<br />

63%. Kun 37% af kommunerne<br />

har altså udfaset pesticiderne<br />

helt. Den svage stigning på<br />

3% de seneste år skyldes dispensationen<br />

fra aftalen fra november<br />

2002 der tillod glyphosat<br />

til at bekæmpe kæmpebjørneklo.<br />

Hver fjerde kommune<br />

brugte i 2006 kun pesticider<br />

til netop bjørneklo. Det betyder<br />

at der nu er flere kommuner<br />

der genoptager forbruget<br />

end afvikler det.<br />

Herbiciderne udgør den altovervejende<br />

del af pesticidforbruget<br />

og udgjorde 96% af<br />

1999/2000-2002<br />

Kommuner 13.721 3.647 2.383 1.319 74 35 45 90<br />

Amter 1.674 351 329 29 79 6 9 98<br />

Staten<br />

1. Staten, amterne, København og Frederiksberg Kommunes forbrug blev opgjort i 1999. Forbruget i kommunerne<br />

under Kommunernes Landsforening blev opgjort i 2000.<br />

2. Der er ikke indkommet svar fra Forsvarskommandoen og DSB, som begge havde et væsentligt forbrug ved sidste<br />

undersøgelse i 2002 (henholdsvis 311 kg aktivt stof og 124 kg aktivt stof).<br />

2 Kg aktivt stof %-reduktion<br />

1995 1999/2000 2002<br />

1995-2000 2002-2006<br />

13.370 7.820 3.617 3.772 42 54 +4 72<br />

I alt 28.765 11.818 6.329 5.120 59 46 19 82<br />

1 2006 1995-2006<br />

FORBRUG AF GLYPHOSAT PÅ OFFENTLIGE AREALER<br />

Kg aktivt stof %-reduktion<br />

1995 1999/2000 2002 2006 1995-2000 1999/2000-2002 2002-2006 1995-2006<br />

Kommuner 5.876 2.154 1.304 799 63 39 39 86<br />

Amter 1.027 298 236 28 71 21 86 97<br />

Staten 6.880 5.555 2.780 2.741 19 50 1 60<br />

I alt 13.783 8.007 4.320 3.568 42 46 17 74<br />

Den største del af pesticidforbruget består nu som før af herbicider (ukrudtsmidler) med glyphosat,<br />

oprindeligt med handelsnavnet Roundup. Også selv om glyphosat i 2000 ikke har været tilladt på belægninger.<br />

I kommunerne er der siden 2002 sket en kraftig stigning i forbruget af mechlorprop. Det bruges<br />

sammen med MCPA og dicamba i et blandingsprodukt til at bekæmpe tokimbladet ukrudt på græs.<br />

det samlede forbrug i 2006.<br />

Andelen af hormonmidler, der<br />

typisk bruges i græs, er faldet<br />

fra 39 til 31% siden 2002. Forbruget<br />

af insekticider i 2006 er<br />

lavere end i 2002 og 2000,<br />

men højere end i 1995. Insekticiderne<br />

bruges altovervejende<br />

på græsboldbaner hvor der<br />

kan være store udsving fra år<br />

til år i forekomsten af skadevoldende<br />

insekter.<br />

Amterne har reduceret deres<br />

pesticidforbrug med 98% fra<br />

1995 til 2006. Især var faldet<br />

markant de første år. Amternes<br />

opgaver er primært overført<br />

til kommunerne.<br />

Statens forbrug<br />

Det statslige forbrug fra år til<br />

år vanskeliggøres af de forskellige<br />

ministeriers meget varierende<br />

forbrug og variationer i<br />

hvilke ministerier der har svaret<br />

i de enkelte undersøgelser.<br />

Det indrapporterede forbrug<br />

viser en reduktion på 72% fra<br />

1995 til 2006. Det dækker bl.a.<br />

over en mindre stigning de seneste<br />

år. Det skyldes at Banedanmark<br />

har haft et højere<br />

forbrug på jernbanearealer,<br />

og at der er brugt flere pesticider<br />

til forskning, udvikling og<br />

afprøvninger som er undtaget<br />

i pesticidaftalen.<br />

Flere ministerier er helt ophørt<br />

med pesticider siden<br />

2002. Det gælder f. eks. justitsministeriet<br />

hvor Kriminalforsorgen<br />

før havde et stort forbrug<br />

på fængslernes marker.<br />

Driften er siden omlagt til økologisk<br />

drift. I <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />

er det udelukkende Skov- og<br />

Naturstyrelsen som bruger pesticider.<br />

Her er forbruget faldet<br />

96%. I 2006 blev der brugt<br />

17 kg aktivt stof, hvoraf de 13<br />

kg er brugt mod bjørneklo.<br />

Det meste af statens pesticidforbrug<br />

foregår i Banedanmark<br />

der forvalter de fleste<br />

statslige jernbaner. På ikkesporarealer<br />

blev pesticiderne<br />

forladt i 1999, mens forbruget<br />

på sporbelagte rangerarealer<br />

er nedsat. På gennemgående<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


spor bruges fortsat pesticider.<br />

Det begrundes med sikkerhedsmæssige<br />

forhold. Ophobede<br />

nedbrudte planterester<br />

kan hindre den nødvendige<br />

dræning med følgende risiko<br />

for nedsat sporstabilitet, sætningsskader<br />

og i værste fald<br />

afsporing af tog. På rangerarealer<br />

begrundes forbruget med<br />

personalets sikkerhed, idet<br />

ukrudt kan medføre snubleog<br />

gliderisiko, og at plantevæksten<br />

øge brandfaren når<br />

det er tørt.<br />

Opskaleret forbrug<br />

Alle de nævnte tal - og tallene<br />

i skemaerne - er baseret på de<br />

indkomne svar. Men ikke alle<br />

har svaret. I alt 203 kommuner<br />

ud af 278 har besvaret spørgeskemaet<br />

i 2006, mens 181<br />

kommuner har svaret i både<br />

2002 og 2006. Det reelle samlede<br />

offentlige forbrug er derfor<br />

større. Kommunernes og<br />

amternes svarprocenter vurderes<br />

dog at være stor nok til at<br />

man opskalerer til et forbrug<br />

svarende til at alle har svaret.<br />

For kommunerne er det<br />

samlede forbrug dermed<br />

17.819 kg i 1995 og 1.754 kg i<br />

2006. Amternes samlede forbrug<br />

er 2.131 kg i 1995 og 45<br />

kg i 2006. For staten kan man<br />

ikke opskalere på samme<br />

måde, så her er der angivet et<br />

estimeret forbrug for 2006 på<br />

4.207 kg. Det samlede offentlige<br />

pesticidforbrug i 2006<br />

skønnes hermed til 6.006 kg.<br />

Problemområder<br />

Undersøgelsen har vist at flere<br />

kommunale og statslige organisationer<br />

på visse områder<br />

oplever det som problemfyldt<br />

ikke at anvende pesticider til<br />

ukrudt. Andre har derimod<br />

ikke oplevet større problemer.<br />

Godt halvdelen af de adspurgte<br />

kommuner og seks af<br />

ni amter peger på problemer<br />

med ukrudt i faste belægninger<br />

på veje og stier. Vedligeholdelse<br />

af kantsten og flisebelægninger<br />

vurderes primært<br />

at være et ressourceproblem<br />

fordi der mangler mandskab<br />

til at gennemføre de påkrævede<br />

antal termiske behandlinger.<br />

Desuden opstår der<br />

problemer på dårligt vedligeholdte<br />

belægninger eller tynde<br />

asfaltbelægninger på cykelstier<br />

der typisk er udsat for et<br />

kraftigt ukrudtstryk fra de tilstødende<br />

rabatter.<br />

Pesticidfri drift af boldbaner<br />

fremhæves af 38% af kommunerne<br />

som et område der kan<br />

give problemer. Omvendt<br />

nævnes græsområdet også<br />

som et område hvor der er<br />

gode erfaringer med pesticidfri<br />

drift. Det øger ofte banens<br />

spillemæssige kvalitet. Dårlige<br />

erfaringer kan omvendt skyldes<br />

at pesticidfri drift kræver<br />

god banetilstand fra begyndelsen<br />

af. Uden pesticider er det<br />

svært at reducere mængden af<br />

etableret ukrudt.<br />

Kæmpe-bjørneklo opleves<br />

som et væsentligt problem af<br />

65% af kommunerne, hver andet<br />

amt og af de statslige styrelser<br />

der driver naturarealer.<br />

Der bruges mange forskellige<br />

metoder: græsning, slåning,<br />

stikning eller pesticider.<br />

Enkelte amter og kommuner<br />

nævner økonomien som barriere<br />

for udfasningen af pesticider.<br />

De kan ikke holde den<br />

hidtidige standard. Omvendt<br />

gives der udtryk for drift uden<br />

pesticider kan lade sig gøre<br />

hvis alle vil acceptere et mere<br />

grønt udseende af arealerne.<br />

Enkelte kommuner og amter<br />

på at det det tekniske område<br />

fortsat udvikles. Ligeledes<br />

nævner enkelte kommuner og<br />

amter at det er problematisk<br />

at anlæggene ikke altid er tilpasset<br />

pesticidfri drift, og at<br />

det bør ske i kommende anlægssopgaver.<br />

Pesticidudfasning har siden<br />

1998 været støttet af forskning,<br />

udvikling og information.<br />

Det har nogle kommuner<br />

og amter haft gavn af, mens<br />

andre tilsyneladende ikke har.<br />

Kæmpebjørneklo bekæmpes med<br />

et specielt bjørneklosværd. Ellers<br />

tage softe herbicider i brug. Det er<br />

grunden til at der nu er flere kommuner<br />

der genoptager pesticider<br />

end kommuner der forlader dem.<br />

Foto: Hilde Lillejord, Polfoto.<br />

Der er ifølge undersøgelsen<br />

især behov for yderligere indsats<br />

når det gælder ukrudtsbekæmpelse<br />

på faste belægninger,<br />

græspleje på idrætsarealer<br />

samt bekæmpelse af bjørneklo<br />

og andre invasive arter.<br />

Ny konsulentordning<br />

For at støtte den opdaterede<br />

pesticidaftale har <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />

oprettet en konsulentordning<br />

der skal rådgive kommuner,<br />

regioner og statslige institutioner<br />

om hvordan man får<br />

pesticidforbruget helt i bund.<br />

Ordningen har været i indbudt<br />

licitation og vundet af det rådgivende<br />

ingeniørfirma Niras A/<br />

S med en kontraktperiode fra<br />

1. maj i år til 2008 ud.<br />

Dermed vragede <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />

Skov & Landskab der også<br />

havde budt ind. Det er ellers<br />

Skov & Landskab der primært<br />

har stået for den faglige udvikling<br />

af pesticidfri metoder der<br />

blev sat i gang som følge af<br />

pesticidaftalen. Det er også<br />

Skov & Landskab der har stået<br />

for de løbende opgørelser af<br />

pesticidforbruget.<br />

Henrik Bay, der er seniorkonsulent<br />

i Niras og projektleder<br />

for konsulentordningen<br />

er sikker på at faglige grundlag<br />

er i orden. Han peger på at<br />

der er 130 mand i Niras’ miljødivison,<br />

bl.a. en tidligere landbrugskonsulent<br />

og en medarbejder<br />

der har arbejdet med<br />

problemet i en offentlig myndighed.<br />

De vil sætte sig ind i<br />

deres nye opgave gennem et<br />

grundigt litteraturstudium, oplyser<br />

Henrik Bay. For at operationalisere<br />

den faglige viden<br />

udarbejdes ledelsesværktøjer,<br />

dels rettet mod den økonomien,<br />

dels mod arbejdskulturen.<br />

Konsulentordningen, der<br />

indledes med fagbladsartikler,<br />

ventes kørt i stilling til efter<br />

sommerferien. sh<br />

KILDE<br />

Kristoffersen, Palle; Anne Merete Rask<br />

(2007): Undersøgelse af pesticidforbruget<br />

på offentlige arealer i 2006.<br />

Udført af Skov & Landskab, KU, for<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 5


Diesel-Ventrac<br />

med større kraft<br />

Mikrobølger afslører plankernes indre<br />

Mikrobølger, der har en længere<br />

bølgelængde end almindelig<br />

synligt lys, kan trænge<br />

gennem tørt træ, men absorberes<br />

af vand. Det er noget<br />

der kan udnyttes til studie af<br />

tømmers indre egenskaber,<br />

skriver www.trae.dk. Ved at<br />

gennemlyse en planke med<br />

mikrobølger og tage et billede<br />

af den fra modsatte side med<br />

mikrobølgekamera, kan man<br />

se hvor meget fugt planken indeholder,<br />

og hvordan fugten<br />

er fordelt. Derved kan man<br />

bedre kontrollere den dyre<br />

tørringsproces der kan skade<br />

6<br />

Ventracs lille knækstyrede<br />

redskabsbærer leveres nu også<br />

også med en 3-cylindret vandkølet<br />

Daihatsu dieselmotor på<br />

23,6 hk. Den har større kraft<br />

og billigere drift end den<br />

kendte benzinmodel. Den ny<br />

model betjenes desuden via et<br />

patenteret multifunktionshåndtag<br />

og flere nye funktioner,<br />

bl.a. ergonomisk sæde og<br />

indstilleligt rat. H.C. Petersen &<br />

Co. Eftf. Tlf. 7673 1133.<br />

træet med f.eks. revner hvis<br />

processen ikke styres stramt.<br />

Man kan også få et billede af<br />

hvordan densitet og fiberretning<br />

varierer og afsløre overvoksede<br />

knaster. Ud fra densiteten<br />

kan træet styrkesorteres.<br />

Metoden udvikles er bl.a. på<br />

Luleå Tekniske Universitet i<br />

Sverige hvor Nils Lundgren nylig<br />

har forsvaret sin doktordisputats<br />

‘Microwave Sensors for<br />

Scanning of Sawn Timber’.<br />

Klaumann, Jakob Rygg; Rasmus Halfdan<br />

Jørgensen (2007): Mikrobølger afslører<br />

træets inderste egenskaber.<br />

www.trae.dk 6.6.07.<br />

Fossilt træ fra jordens ældste skove<br />

I 1870’erne blev der gjort spektakulære<br />

fund af fossile træstammer<br />

ved Gilboa i den<br />

amerikanske stat New York. Siden<br />

har der været enighed om<br />

at de var vidnesbyrd om klodens<br />

ældste skove, 386 millioner<br />

år gamle. Indtil for nylig<br />

har ingen dog vidst hvordan<br />

træerne så ud, hvad det var for<br />

træer og hvor store de var. Det<br />

gør man nu. For to år siden<br />

blev der nemlig fundet to nye<br />

forstenede træer nær Gilboa.<br />

Og det var af væltede træer<br />

med intakte kroner.<br />

Dr. Christopher Berry, Cardiff<br />

Universitet, der er ekspert i<br />

forstenede træer, har nu identificeret<br />

træerne til slægten<br />

Wattieza. Den træbregne-lignende<br />

plante, der dannede de<br />

først kendte skove, kunne<br />

blive mindst otte meter høje.<br />

Ifølge Berry gør fundet det<br />

muligt at rekonstruere fortidens<br />

skov-økosystem. Han oplyser<br />

at skovens fremkomst var<br />

et vigtigt øjeblik i Jordens historie:<br />

”Skovens fremkomst<br />

fjernede store mængder CO 2<br />

fra atmosfæren. Det udløste et<br />

temperaturfald hvorved betingelserne<br />

på planeten blev meget<br />

lig de nuværende.”<br />

KILDER<br />

Klaumann, Jakob Rygg; Rasmus Halfdan<br />

Jørgensen (2007): Fossilt træ løser<br />

gåden om verdens ældste skove.<br />

www.trae.dk 6.6.07.<br />

www.cardiff.ac.uk, 19.4.07<br />

FOSSIL & FORSTENET TRÆ<br />

Ordet fossil kommer af det latinske ‘fossus’ og betyder ‘gravet<br />

op’. Forstenet træ består af mineralet kiseloxid. Det er ikke<br />

træet i sig selv som forstenes, men hver enkelt del af træet<br />

som er skiftet ud med mineralet. Det kan opstå når et finkornet<br />

sediment har dækket træet kort tid efter dets død. Derefter<br />

udskiftes træet langsomt ved at cirkulerende vand flyder<br />

igennem sedimentet og medfører mineraler som afsættes i<br />

træet, mens lignin og cellulose nedbrydes. Derved bevares<br />

alle strukturer i træet, årringe, insekthuller mv. Farverne kommer<br />

fra mineraler som f.eks. kul, magnesium, kobolt, krom,<br />

kobber og jern.<br />

NOVANA og DEVANO overvåger naturen<br />

Overvågningen af miljø og natur<br />

rettes nu primært mod EUforpligtelserne<br />

med hovedvægt<br />

på vandrammedirektivet<br />

Natura 2000-direktiverne og<br />

landbrugets regulering. Det<br />

sker med de to overvågningsprogrammer<br />

NOVANA og<br />

DEVANO. Det første er revideret,<br />

og det andet er nyt. Begge<br />

er udviklet af Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

og netop godkendt<br />

af <strong>Miljø</strong>ministeriet.<br />

Overvågningens økonomiske<br />

ramme er 275 mio. kr. <strong>Miljø</strong>centrene<br />

skal forestå hovedparten<br />

af overvågningen. Desuden<br />

vil miljøcentrene udføre<br />

undersøgelsesovervågning og<br />

anden videnindsamling som<br />

grundlag for natur- og miljøplanlægningen<br />

som kommunerne<br />

skal udføre.<br />

EU’s vandrammedirektiv stiller<br />

krav om tre typer overvåg-<br />

Når man stryger trætjære på udvendigt træ dannes der en lysebrun,<br />

halvgennemsigtig overflade der langsomt hærder og bliver meget hård<br />

og fast, men ikke holder fugten inde i træet. Trætjæren går i organisk<br />

forbindelse med træet. Foto fra Trælasthandlerunionen.<br />

Trætjære er frikendt som biocid i EU<br />

Den brune trætjære der svedes<br />

ud af fyrretræer, kan også bruges<br />

i fremtiden til at beskytte<br />

træ. EU’s biocidkomité har afgjort<br />

at trætjære skal betragtes<br />

som et biocid, men et fysisk<br />

virkende overfladebehandlingsmiddel<br />

som derfor fortsat<br />

må forhandles i EU. Det oplyser<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen på www.<br />

mst.dk (30.3.07). Komitéen<br />

lægger vægt på at trætjære<br />

primært virker ved at forhindre<br />

vandindtrængning i træ,<br />

hvor man før betragtede tjærens<br />

imprægnerende stoffer<br />

som det primære. Trætjæren<br />

slettes derfor fra EU’s liste over<br />

kemiske stoffer der skal udfases<br />

fra markedet. Baggrunden<br />

ning: overordnet kontrolovervågning,<br />

operationel overvågning<br />

i kritiske områder og undersøgelsesovervågning<br />

der<br />

skal efterforske hvorfor målene<br />

ikke nås.<br />

NOVANA står for kontrolovervågningen<br />

af natur, vandmiljø<br />

og luft, mens DEVANO<br />

dækker vandrammedirektivets<br />

krav til operationel overvågning<br />

og undersøgelsesovervågning<br />

af vandområder.<br />

KILDER<br />

Voigt, Steen (2007): Nyt program i<br />

overvågningen. DMUNyt 7/07.<br />

www.smu.dk.<br />

Van der Bijil, L.; S. Boutrup; P.N. Jensen<br />

(2007): NOVANA. Det nationale<br />

program for overvågning af vandmiljøet<br />

og naturen. Programbeskrivelse<br />

2007-09 - del 2. Faglig rapport 615.<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Van der Bijil, L.; S. Boutrup; P.N. Jensen<br />

(2007): DEVANO. Decentral Vandog<br />

Naturovervågning. Programbeskrivelse<br />

2007. Faglig rapport 619.<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

for beslutningen var en undersøgelse<br />

som Nordisk Ministerråd<br />

og de nordiske medlemslande<br />

iværksatte for at belyse<br />

trætjærens eventuelle virkning<br />

som biocid. „Trætjæren er et<br />

vigtigt middel til bevarelse af<br />

kulturhistoriske træbygninger<br />

og træværk. Der findes<br />

ingen optimale alternativer,<br />

når det kommer til autenticitet,<br />

så frikendelsen af trætjæren<br />

er gode nyheder for<br />

bygningskulturen,“ skriver<br />

Bygningskultur Danmark<br />

(www.bygningskultur.dk,<br />

23.3.07). Om trætjære og dens<br />

brug kan man bl.a. læse på<br />

Trælasthandlerunionens hjemmeside<br />

www.tun.dk.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


GRØNT MILJØ 5/2007 7


Skiltning til meget mere end golf<br />

Golfklubberne sender et positivt signal om at alle er velkomne til området<br />

I<br />

publikationen ‘Golf, natur<br />

og friluftsliv’ angives en række<br />

gode råd og opfordringer<br />

til hvordan man kan integrerer<br />

golf med natur og friluftsliv.<br />

For at opnå målsætningen om<br />

en flersidig arealanvendelse er<br />

skiltningen ved indgangen til<br />

golfområdet en væsentlig parameter.<br />

På langt de fleste<br />

golfanlæg er andre brugere<br />

meget velkomne - det fremgår<br />

bare ikke særlig tydeligt af de<br />

golforienterede skilte som<br />

man kan finde rundt omkring<br />

på de danske baner.<br />

Faktum er at en dansk gennemsnitsbane<br />

optager ca. 65<br />

ha. Heraf er det faktisk kun<br />

det halve areal som udgør selve<br />

spillearealet. Resten ligger<br />

hen som mere eller mindre<br />

uplejet natur og indeholder<br />

mange kvaliteter inden for flora<br />

og fauna og mange gange<br />

også spændende kulturhistorie<br />

i form af gamle læhegn, gravhøje,<br />

stendiger og meget me-<br />

8<br />

Velkommen<br />

Fantasia Golfbane byder på en lang række<br />

seværdigheder. Nyd naturens storslåethed fra de<br />

åbne arealer til de tætte lukkede skovpassager<br />

eller oplev den danske kulturhistorie på<br />

nærmeste hold ved et besøg på gravhøjene.<br />

Vi håber, at du får en dejlig dag på anlægget.<br />

Husk at udvise respekt for naturen.<br />

Golf<br />

Golfsportens fundament er bygget på respekt og<br />

sportsmanship. Vis hensyn og vær opmærksom<br />

på spillere og golfbolde når du bevæger dig i<br />

nærheden af spillearealet.<br />

Oplevelser<br />

Stisystemet på Fantasia Golfbane tager dig<br />

forbi en lang række spændende natur- og<br />

kulturseværdigheder. Udover de fantastiske<br />

gravhøje byder området på en del overraskelser<br />

<br />

du opleve de fredede orkidéarter kødfarvet og<br />

plettet gøgeurt. Afslutningen på en dejlig dag<br />

kan med fordel henlægges til udsigtspunktet,<br />

hvorfra hele anlægget kan opleves.<br />

God fornøjelse<br />

Af Thomas Hoffmann Jepsen og Torben Kastrup Petersen<br />

Mod Paradislunden<br />

Mod Skovlunden<br />

Her står du<br />

Gravhøj<br />

Restaurant<br />

re. Denne del kunne man godt<br />

gøre omverdenen mere opmærksom<br />

på. Herved ville<br />

golfområdet kunne betragtes<br />

på en ny måde.<br />

Ved at nytænke skiltningen<br />

for offentligheden ved indgangen<br />

til golfområdet, er det<br />

muligt at fremhæve golfområdets<br />

andre rekreative kvaliteter.<br />

De brugere som besøger<br />

anlægget, men ikke spiller<br />

golf, er jo ikke interesserede i<br />

selve spilarealet. De bruger<br />

golfbanen for at komme væk<br />

fra byens stress og larm, ud at<br />

nyde det gode vejr og landskabet.<br />

Dette faktum ligger til<br />

grund for idéen om et inspirationsskilt<br />

om en ny skiltning<br />

hvor selve spilarealet nedtones<br />

og golfområdets andre kvaliteter<br />

fremhæves.<br />

De primære funktioner på<br />

forslaget til den nye skiltning<br />

er at byde velkommen og præsentere<br />

områdets kvaliteter<br />

samtidig med at det fungerer<br />

Opholdsareal<br />

<br />

Geddesøen<br />

Kongehøjen<br />

Fantasia Golfklub<br />

Spilleareal<br />

Toiletter<br />

Parkering<br />

Mod Nordfjorden<br />

Mod Sydfjorden<br />

Udsigtspunkt<br />

Sådan kan et skilt ved golfbanens indgange se ud. Det kan få andre andre brugere end golfspillere til at føle sig velkomne.<br />

som en generel oversigt der viser<br />

hvor på området de forskellige<br />

seværdigheder og faciliteter<br />

ligger. Derudover informerer<br />

skiltet på en venlig og<br />

imødekommende måde, at<br />

man skal vise hensyn over for<br />

spillere på anlægget og være<br />

opmærksom på den potentielle<br />

risiko for at blive ramt af<br />

golfbolde hvis man bevæger<br />

sig ind på selve spillearealet.<br />

Skiltets ordlyd lægger primært<br />

vægt på imødekommenhed<br />

samt natur- og kulturinformation.<br />

Det er vigtigt at<br />

gøre sig klart at skilte ved indgangen<br />

til golfområdet, primært<br />

læses af ikke-golfspillere<br />

og derfor må tekst og kortmateriale<br />

henvende sig til denne<br />

målgruppe.<br />

Mange klubber gør allerede<br />

i dag meget ud af at have et<br />

velplejet stisystem der kan føre<br />

interesserede rundt på anlæggene.<br />

Ved at anvende ovenstående<br />

idéer til nye skilte, vil<br />

Tvillingehøjene<br />

Mod Teltlejren<br />

‘Golf, natur og friluftsliv’ forklarer<br />

hvordan man kan integrere golf<br />

med natur og friluftsliv. Publikationen<br />

kan ses på www.dgu.org.<br />

golfklubberne sende et klart<br />

og positivt signal til omverdenen<br />

om at offentligheden er<br />

velkommen til at nyde golfområdernes<br />

rekreative områder<br />

og deres natur- og kulturressourcer<br />

- under forsvarlige sikkerhedsmæssige<br />

forhold og<br />

hensyntagen til golfspillet. ❏<br />

FORFATTERE<br />

Thomas Hoffmann Jepsen er landskabsarkitekt.<br />

Torben Kastrup Petersen<br />

er cand. scient. og miljøkonsulent<br />

i Dansk Golf Union. Han kan kontaktes<br />

på tlf. 4040 9102 og tkp@dgu.org.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


NYT med<br />

Effektiv pleje af park og vej med<br />

EURO 4-<br />

Motor<br />

Hako-Citymaster 2000<br />

Hako Citymaster 2000 sætter nye standarder<br />

indenfor anvendelse og kørekomfort.<br />

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring. Fejebredde op<br />

til 2500 mm. Beholdervolumen 1,85 m³<br />

EURO 4 motor 100 HK.<br />

Alle fordele på en gang<br />

Fleksibel redskabsbærer med stort tilbehørsprogram Ekstrem manøvredygtig via knækstyring<br />

Komfortabel ergonomisk førerkabine med klimaanlæg Støjsvag og betjeningsvenlig<br />

Optimalt udsyn over arbejdsområde og redskaber Tippelad til f. eks. efterfyldning af grusspreder<br />

Citymaster 1200 med rotorklipper<br />

Citymaster 1200 med fejemaskine og grusspreder<br />

Citymaster 1200 med fejemaskine<br />

Hako-Citymaster 1200<br />

Hako Citymaster 1200, knækstyret med<br />

multifunktionelle anvendelsesmuligheder.<br />

Fejebredde op til 2270 mm<br />

Beholdervolumen 1,00 m³<br />

2,2 l Yanmar diesel motor 45 HK.<br />

Citymaster 1200 under efterfyldning af grusspreder<br />

Lang levetid/lave driftsomkostninger<br />

Landsdækkende 24 t. service<br />

Produkter af særdeles høj kvalitet<br />

Altid sikker levering af reservedele<br />

Hako 50 år i Danmark<br />

Flere tusinde tilfredse kunder<br />

i Danmark<br />

Stort program – mere end 30<br />

varianter<br />

Hako: En sikker partner<br />

Ring for rådgivende salg eller<br />

uforbindende information:<br />

Tlf. 65381163<br />

En Hako-konsulent vejleder Dem gerne.<br />

Odensevej 33 · 5550 Langeskov<br />

Fax 65 38 29 51<br />

E-mail: hako@hako.dk · Internet: www.hako.dk-www.hako.com<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 9


21. april 2006. Stadig en stor byggeplads. Flere barakker er lige blevet<br />

revet ned, og man ser en begyndende struktur - bl.a. en underjordisk<br />

parkeringsplads og havepavilloner.<br />

3. juli 2006. Op til 14 mænd lægger græsplænen på to dage i bagende<br />

solskin. Græsplænen består af græstørv på en halv kvadratmeter, og der<br />

bliver vandet flittigt. Forberedelsen begyndte i slutningen af april, og der<br />

er lagt tre slags jord. Det sidste lag er gult sand.<br />

31. oktober 2006. Det færdige haveanlæg. De runde kurver og former<br />

er det kinesiske islæt, og de lige og firkantede former det vestlige islæt.<br />

Græs og træer skal udgøre 35 procent af hele byggegrunden. Som noget<br />

nyt ønsker flere og flere kinesere græsplæner.<br />

10<br />

I Shanghai planter<br />

man store træer<br />

Byens højhuse skyder i vejret med lynets hast,<br />

og det samme gør træerne i friarealerne hvor<br />

vestlig moderne stil blandes med traditionel<br />

kinesisk havestil<br />

Af Marie E. Kielsgaard<br />

Der hamres og bankes døgnet<br />

rundt. Barakker forsvinder,<br />

fuldvoksne træer skyder<br />

op af jorden, og græsplænen<br />

står fin og grøn i løbet af<br />

et par dage. Fra min altan på<br />

20. etage har jeg hver måned<br />

taget billeder af nabogrunden<br />

der langsomt forandrede sig<br />

fra en kaotisk og larmende<br />

byggeplads til en velstruktureret<br />

have. Det første billede<br />

blev taget i april sidste år og<br />

det sidste i slutningen af oktober<br />

hvor haven stod klar.<br />

Allerede inden det første billede<br />

blev taget i april, havde<br />

processen været i gang i nogle<br />

måneder hvor flere barakker<br />

var blevet hamret ned, og kun<br />

en enkelt med blåt tag stod tilbage<br />

midt på grunden. Som<br />

nærmeste beboer til en byggeplads<br />

i Shanghais bydel Pudong<br />

er der sjældent stille.<br />

Lastbiler og gravemaskiner kører<br />

i døgndrift, og pludselig en<br />

morgen er der dukket en<br />

græsplæne eller en sti op ud af<br />

det blå. Eller en lang række af<br />

voksne træer med reb snoet<br />

langt op ad stammen.<br />

De gamle træer<br />

I slutningen af april begyndte<br />

de blå, larmende diesel-lastbiler<br />

med flere store træer bag<br />

på ladet at holde i kø langt<br />

ned ad vejen. Lange gule kraner<br />

løftede dem ned og over i<br />

hullet, mens en hær af arbejdere<br />

stod klar til at tage over<br />

med skovle og vandslanger. Inden<br />

længe stod træerne<br />

strunkne med tre støtteben og<br />

reb snoet om stammen.<br />

„Alle træerne er af Xiangzhang-typen.<br />

Det er det mest<br />

almindelige træ i Shanghai<br />

fordi det er stedsegrønt og let<br />

at dyrke,“ fortæller Cui Jian-<br />

Cui Jianming, 29 år, er uddannet<br />

bachelor i havebrug og arbejder til<br />

daglig med at indkøbe planter og<br />

træer til de nye haveanlæg.<br />

ming der er uddannet bachelor<br />

i havebrugsvidenskab fra<br />

Hebei Landbrugsuniversitet<br />

nord for Beijing. Cui Jianming<br />

har sagt ja til at forklare hvad<br />

der sker på alle billederne og<br />

hvorfor. Han undrer sig højlydt<br />

over denne interesse for de<br />

granvoksne træer for sådan<br />

gør man jo herude.<br />

Træerne bliver syv-otte meter<br />

høje og kommer ude fra<br />

planteskolerne i forstæderne<br />

hvor man henter dem ind fra<br />

bjergene som helt små. De fleste<br />

er 15 år gamle når de bliver<br />

plantet, men en enkelt er helt<br />

op til 50 år. „De små træer på<br />

15 år koster 3.000 yuan (2.250<br />

kr.), og et træ på 50 år koster<br />

80.000 yuan (60.000 kr.),“ siger<br />

Cui Jianming der via sit arbejde<br />

har helt styr på priserne.<br />

Gennem de sidste fire år har<br />

han arbejdet som indkøber af<br />

planter og træer til haveplanerne<br />

i et stort firma. Træerne<br />

er dyre efter kinesiske forhold,<br />

men til gengæld er arbejdslønnen<br />

meget lav, under 500<br />

kr. om måneden, og det kan<br />

derfor godt betale sig at plante<br />

voksne træer.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


22. april 2006. Et imponerende syn når voksne træer hænger og svæver i luften på vej ned mod jorden. Op til fem træer kan ligge på ladet af de<br />

blå larmende diesellastbiler.<br />

22. april 2006. Kraner hjælper træerne over i plantehullet hvor folk i<br />

blåt tøj står klar med skovle. Kranen fjernes først når træet står helt lige.<br />

„Det er let at få træet til at<br />

gro på den nye vokseplads.<br />

Når det er plantet, beskærer<br />

man det, piller bladene af og<br />

vander det flittigt de næste<br />

måneder. Rebet, der er snoet<br />

langt op omkring stammen,<br />

holder både træet varmt, holder<br />

på vandet og beskytter det<br />

mod vinden. Vi piller snoren af<br />

igen næste forår,“ forklarer<br />

Cui Jianming.<br />

Først efter flere år fjernes<br />

støttebenene, og træerne kan<br />

endelig stå på egne ben. Cui<br />

Jianming tilføjer: „Vi planter<br />

træerne for at give beboerne<br />

forskellige oplevelser i haven.<br />

Andre steder fungerer de som<br />

støjbræmmer ud mod vejen.<br />

Græs, buske og træer skal udgøre<br />

35 procent af hele grunden.<br />

Det er et lovkrav i hele<br />

Kina.“<br />

Landskabet ind i byen<br />

På universitetet lærte Cui Jianming<br />

om planter, buske og<br />

træer og senere om hvordan<br />

man matcher de fem elemen-<br />

22. april 2006. Træerne bliver plantet fuldvoksne. Det store træ er 50 år<br />

gammelt og de liggende 15 år gamle.<br />

ter: vand, veje, landskab, bygning<br />

og ‘de små ting’ (beplantning,<br />

træer, broer, pavilloner<br />

mm.). Først og fremmest i kinesiske<br />

haver.<br />

Han forklarer at man forsøger<br />

at føre landskabet ind i<br />

byen og opnå et samspil mellem<br />

de fem ovennævnte elementer.<br />

Men i Shanghai, der<br />

er Kinas største og mest internationale<br />

by, prøver man at<br />

blande det kinesiske og vestlige<br />

islæt i områder hvor der<br />

bor mange udlændinge.<br />

„De firkantede og lige snit<br />

er det vestlige, hvorimod det<br />

snoede og buede, havepavilloner<br />

og vand er det kinesiske<br />

islæt,“ siger Cui Jianming.<br />

„Græsplæner var oprindelig<br />

en vestlig stil, men nu vil flere<br />

og flere kinesere også gerne<br />

have det.“<br />

14 mænd om en plæne<br />

På byggepladsen dukkede<br />

græsplænen pludselig op i den<br />

store, runde cirkel. Fra den ene<br />

dag til den anden var den der,<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 11


grøn og frisk. Arbejderne<br />

havde i ugerne op til ryddet<br />

op, planeret og kørt massevis<br />

af jord på. Og en dag i juli blev<br />

det cirkulære runde område i<br />

midten langsomt grønnere og<br />

grønnere, stribe for stribe. Op<br />

til 14 mænd var i gang og<br />

lagde på to dage græsplænen<br />

i stegende hede. Nogle kørte<br />

de firkantede, halv meter store<br />

græstørv på trillebøre, andre<br />

lagde dem sirligt på plads med<br />

spaden, og andre igen gik efter<br />

med vandslangen.<br />

„Inden man planter græs,<br />

forbereder man grunden med<br />

tre forskellige slags jord. Først<br />

en slags mudder, dernæst et<br />

lag næringsrigt jord og til sidst<br />

gult sand,“ forklarer Cui Jianming.<br />

„Græstørvene bliver dyrket<br />

i forstæderne, og det tager<br />

cirka tre måneder. Græsset koster<br />

mellem 50-100 yuan per<br />

kvadratmeter (38-75 kr.)“.<br />

Han fortæller endvidere at<br />

den runde græsplæne i haveplanen<br />

fungerer som et sted,<br />

hvor beboerne kan slappe af,<br />

lege eller sidde i havepavillonerne<br />

og nyde synet ud over<br />

det grønne. Ideen er at man<br />

får en forskellig oplevelse af<br />

haven alt efter hvor man be-<br />

12<br />

Vand betyder meget i den traditionelle<br />

kinesiske haveplan, og ifølge gammel kinesisk<br />

overtro bringer det held at bo ved<br />

vandet. I de fleste nye haver finder man<br />

næsten altid vand. „Vi vil gerne se bygninger<br />

og landskabet som et hele, og vi<br />

30. juni 2006. Det meste foregår med håndens hjælp. Her plantes en to meter høj hæk ind til anlægget.<br />

finder sig. Og man har forsøgt<br />

at veksle mellem det kinesiske<br />

og vestlige hvor især den buede<br />

sti og havepavillonerne er<br />

det kinesiske præg.<br />

Hele sommeren igennem og<br />

langt hen på efteråret, hvor<br />

der er meget tørt i Shanghai,<br />

DET LEVENDE VAND OG DE BUEDE STIER<br />

kunne man dagligt se en mindre<br />

hær af havefolk med store<br />

stråhatte på hovedet og en<br />

vandslange i hånden gå og<br />

vande græsplænen, buske og<br />

træer fra tidlig morgen til sen<br />

aften. I dag, næsten et år senere,<br />

er det lykkedes at forvand-<br />

betragter vandet som det levende i kontrast<br />

til bygningerne der er statiske og<br />

døde,“ forklarer Cui Jianming der er bachelor<br />

i havebrugsvidenskab.<br />

I en haveplan der viser det store beboelseskompleks<br />

Yanlord Garden i Shang-<br />

le den larmende byggeplads til<br />

en grøn have med store træer<br />

- klar til at tage mod højhusenes<br />

nye beboere. ❏<br />

FORFATTER<br />

Marie E. Kielsgaard er agronom med<br />

Journalisthøjskolens tillægsuddannelse.<br />

Hun arbejder som journalist i Kina.<br />

hai, spiller vandet således en væsentlig<br />

rolle. „Først anlægger vi vandet og dernæst<br />

vejene,“ siger Cui Jianming.<br />

I Yanlord-haven er bygningerne placeret<br />

ude langs siderne og skaber plads<br />

til vand og stier i midten. „De mange<br />

snoede veje der krydser hen over midten,<br />

får haven til at se mere åben og<br />

større ud,“ forklarer han.<br />

Og sandt er det. Yanlord er et sted<br />

hvor mange farer vild, om end kun i<br />

kort tid da stierne snor sig ud og ind<br />

mellem træer, vandløb, swimmingpool,<br />

broer, boldbaner, legepladser mm. og<br />

får haven til at virke meget større, end<br />

den i virkeligheden er.<br />

„Yanlord er et populært sted at bo<br />

for udlændinge og oversøiske kinesere,<br />

og sådanne steder forsøger man at<br />

blande kinesisk og vestlig havestil,“ siger<br />

Cui Jianming der ikke er i tvivl om<br />

hvad der er det kinesiske islæt: „Vandet<br />

og de snoede veje er det kinesiske,“ siger<br />

han med overbevisning i stemmen.<br />

Vandet repræsenterer det levende, bygninger<br />

det statiske. I haveplanen over beboelseskomplekset<br />

Yanlord Garden i Shanghai er<br />

vandet og de buede stier det kinesiske islæt.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Er dette verdens letteste motorsav?<br />

Allerede i 1954 præsenterede STIHL den første<br />

letvægts motorsav. Dens vægt var 11 kilo og blev<br />

betragtet som utrolig let og nem at håndtere.<br />

Lige siden har det været en jagt på kilo. Fakta er,<br />

at hvert gram der bliver fjernet, gør stor nytte.<br />

Specielt for dem der bruger vores maskiner ofte.<br />

Derfor præsenterer vi nu en nyhed:<br />

STIHL MS 192 C-E. Den vejer kun 3,3 kg. Dette<br />

gør den til vores og naturligvis verdens letteste<br />

motorsav. En motorsav for den bevidste og<br />

krævende kunde som også er nem at starte med<br />

Easy2start system.<br />

Kom ind til vor servicerende faghandlere, så fortæller de dig gerne mere om vores produkter. Velkommen<br />

Find din nærmeste servicerende STIHL faghandler. Adressen finder du på www.stihl.dk eller ring 3686 0500<br />

The leader gives it all.<br />

Easy Start<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 13


Rodeo og jazz i<br />

plantemosaik<br />

Skulpturer dannet af planter sat sammen i<br />

mosaikker er en havekultur der i 2006 kunne<br />

ses på International Mosaiculture i Shanghai<br />

Af Marie E. Kielsgaard<br />

Gartnere og landskabsarkitekter<br />

fra hele verden<br />

havde lagt hovedet i blød for<br />

at vise deres ypperste ved den<br />

Internationale Mosaikkulturudstilling,<br />

International Mosaiculture.<br />

Her kunne man se 82<br />

gigantiske planteskulpturer fra<br />

15 lande, og nogle vejede over<br />

en ton. Udstillingen fandt sted<br />

i Shanghais største park der på<br />

engelsk kaldes Century Park.<br />

Den blev lidt af et tilløbsstykke.<br />

Omkring 800.000 mennesker<br />

besøgte parken og så<br />

de mange farverige og fantasifulde<br />

planteskulpturer i de to<br />

en halv måned den varede i<br />

efteråret 2006. Kineserne elsker<br />

i forvejen at forme naturen.<br />

De er berømte for deres<br />

Botaniske rodeocowboys på stridbare heste og rasende tyrekalve kom fra Redding i Texas, USA. Skulpturerne blev skabt af den kinesiske gartner Li<br />

Haigen efter billeder fra USA. Det har indtil nu været hans største udfordring som skulpturmager. Skulpturen vandt andenpladsen i konkurrencen.<br />

14<br />

bonsai-træer, og de traditionelle<br />

kinesiske haver er rene<br />

kunstværker i sig selv.<br />

Det var tredje gang, udstillingen<br />

blev afholdt, og 32 kinesiske<br />

byer og 24 byer fra 14<br />

lande som bl.a. England, Frankrig,<br />

Spanien, Belgien, Japan<br />

og USA deltog. Udstillingen<br />

bliver afholdt hvert tredje år,<br />

og de to første gange var begge<br />

i Montreal i Canada.<br />

Skildpadder og jazz<br />

Straks inden for indgangen<br />

stod den første skulptur: en<br />

kæmpe skildpadde der forestillede<br />

den legendariske vogter<br />

over oversvømmelser ved<br />

Taihu Søen. Det geometriske<br />

mønster i skjolden var smukt<br />

‘Den Kongelige Kam’ imponerede med hovedpynt i form af en drage og<br />

vandstråler der illustrerede kammens tænder. Det var tydeligt at høre at<br />

de kinesiske tilskuere kendte kammens over 1500 år gamle historie.<br />

arrangeret med røde planter<br />

mod grøn baggrund. Lidt derfra<br />

hævede sig en høj grøn statue<br />

af ræven Reynard fra Belgien<br />

der for 800 år siden snød<br />

løvekongen. Den tibetanske<br />

antilope, kameler på silkevejen,<br />

Eiffeltårnet, Louvre. Sådan<br />

fortsatte det videre gennem<br />

parken.<br />

Især den elegante ‘kongelige<br />

kam’ der stod midt ude i<br />

søen, vakte opsigt blandt kineserne.<br />

Tætte vandstråler ud-<br />

gjorde kammens tænder, og<br />

hovedpynten var to grønne<br />

dragehoveder. En over 1.500<br />

år gammel kinesisk historie<br />

som mange af tilskuerne tydeligvis<br />

kendte.<br />

Alle 82 figurer skulle enten<br />

illustrere hjembyens arkitektur,<br />

dyr eller kunst under temaet<br />

‘jorden, vores landsby’.<br />

To figurer påkaldte sig ekstra<br />

opmærksomhed: de kæmpende<br />

rodeocowboys fra Texas i<br />

USA og de spillende jazzmusi-<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Montreal i Canada har holdt mosaikkultur-festivalen to gange. I Shanghai takkede de musikerne i Montreal<br />

for at have gjort byen berømt for dens jazz og musik. Skulpturen vandt en delt førsteplads.<br />

kere fra Montreal i Canada.<br />

Fotografiapparaterne knipsede<br />

løs, og børn og voksne blev<br />

foreviget i deres stiveste puds<br />

foran de stridbare heste og<br />

vilde tyrekalve.<br />

Vinderne af skulpturkonkurrencen<br />

blev udpeget af otte<br />

internationale dommere: Førstepladsen<br />

blev delt mellem de<br />

spillende musikere fra Montreal<br />

og den vogtende kæmpeskildpadde.<br />

Andenpladsen<br />

gik til fire skulpturer, heriblandt<br />

de botaniske cowboys.<br />

Den største udfordring<br />

De botaniske cowboys fik massiv<br />

pressedækning ved udstillingens<br />

åbning sidste efterår.<br />

„Kineserne er interesserede i<br />

at vide hvad meningen med<br />

rodeo egentlig er, og de er<br />

meget fascinerede af det vilde<br />

vesten,“ fortalte den amerikanske<br />

leder af rodeoudstillingen<br />

Hollis J. Gillespie.<br />

Amerikanerne kom først i<br />

ugen op til åbningen af udstillingen<br />

for at lægge sidste<br />

hånd på de vilde cowboys,<br />

men alt forarbejdet blev lavet<br />

af den 57-årige kinesiske gartner<br />

Li Haigen på baggrund af<br />

skitser som amerikanerne<br />

havde sendt: „ Jeg har arbejdet<br />

med planteskulpturer før,<br />

men dette er nok det sværeste<br />

jeg nogensinde har haft mel-<br />

lem hænderne,“ sagde han til<br />

avisen Shanghai Daily om tilblivelsen<br />

af de tre løbende heste<br />

og to tyre med ryttere.<br />

Den store udfordring var at<br />

skabe metalstellet til en af<br />

cowboyerne der ligger vandret<br />

i luften og kun hænger fast<br />

med et greb i sadlen. Ingen,<br />

ikke engang et fransk konsulentfirma,<br />

kunne løse opgaven<br />

uden en udvendig støtte til benene.<br />

Men Li, der oprindelig er<br />

uddannet flyingeniør, løste til<br />

sidst opgaven ved at konstruere<br />

en serie af trekantede indvendige<br />

forstærkninger i<br />

skulpturens metalstel, så den<br />

to ton tunge figur kunne stå<br />

alene.<br />

Planter danner mosaik<br />

Alle skulpturerne består af en<br />

metalramme der er beklædt<br />

med små buske, græs eller urter.<br />

Med planternes forskellige<br />

farver, længder og strukturer<br />

kan de illustrere negle, øjne,<br />

mund, dragter, mønstre, hustage<br />

osv. Urterne kan være<br />

både etårige (sommerblomster)<br />

og flerårige (stauder). Ordet<br />

mosaik kommer fra at man<br />

sætter planterne sammen i<br />

grupper til en mosaik eller<br />

form der forestiller et billede,<br />

en genstand eller et budskab.<br />

De fleste skulpturer kunne<br />

man se fra alle sider, men enkelte<br />

kun fra to sider, som figuren<br />

der forestillede en filmrulle<br />

fra Busan i Sydkorea. Her<br />

viste man fem forskellige billeder<br />

som kendetegnede byen:<br />

en bro, en havn, en opera osv.<br />

Man brugte i alt 40.000 planter<br />

i forskellige farver og længder<br />

til at lave filmrullen.<br />

Den næste Internationale<br />

Mosaikkultur holdes i 2009.<br />

Det er den internationale mosaikkultur<br />

komité der tager initiativ<br />

til udstillingen. Landet eller<br />

værtsbyen sponsorerer<br />

stævnet, og byens havebrugssektor<br />

har det praktiske ansvar.<br />

Som i Shanghai hvor de<br />

kinesiske gartnere, hortonomer,<br />

landskabsarkitekter, ingeniører<br />

og arbejdere brugte<br />

uger på at lave skulpturerne.<br />

Udstillingens hjemmeside er: http://<br />

lhj.sh.gov.cn:8001/lvhuaju/lvhuajunew/<br />

2006/eltht-fw.htm<br />

FORFATTER<br />

Marie E. Kielsgaard er agronom med<br />

Journalisthøjskolens tillægsuddannelse.<br />

Hun arbejder som journalist i Kina.<br />

Tæt på skulpturen kan man se at der bl.a. er brugt Pachysandra (vinterglans) og Saxifraga (stenbræk).<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 15


Tre processer på én gang: opfræsning, slangenedlægning og opfyldning<br />

med filtergrus. Fotos venligst udlånt af Maskin- og Materielmagasinet.<br />

Rilledræn med slange og Pollytag<br />

At forbedre en sportsplænes<br />

afdræning ved hjælp af grusfyldte<br />

drænriller er en velkendt<br />

metode der med den<br />

engelske Shelton-maskine har<br />

fået ny form. Det er TNS Imex<br />

der har taget maskinen hjem<br />

til Langholt Maskinstation i<br />

Nordjylland. Aalborg Kom-<br />

16<br />

ProEdge<br />

fra EverEdge<br />

• 2.5 meter længde for hurtig installation<br />

• Færre samlinger for stilrent udseende<br />

• Formes efter næsten alle<br />

kurver<br />

• ‘Heavy Duty’ 2.5mm tyk<br />

galvaniseret blødt stål<br />

• Føres i 75mm, 100mm, og<br />

125mm dybder<br />

• Længere og bredere spyd for ekstra stabilitet<br />

• Standard korrosionbestandig brun maling<br />

• Kan bestilles i andre RAL farver<br />

• Kan samles med EverEdge Classic 1 meter<br />

mune er første kunde. Maskinen<br />

fordel er bl.a. at det er let<br />

grej der ikke kræver en kæmpetraktor.<br />

Det skåner græsset.<br />

Maskinen fræser en op til<br />

100 mm bred rille i op til 75 cm<br />

dybde. Her lægges en drænslange<br />

ned hvorefter der fyldes<br />

op med filtermateriale op<br />

til cirka 5 cm under niveau.<br />

Derefter fyldes vækstjord i de<br />

sidste 5 cm, og der sås. Rilleafstanden<br />

kan f.eks. være halvanden<br />

meter og eventuelt suppleres<br />

med tværgående og<br />

mindre dybtgående riller uden<br />

drænslange.<br />

Langholt Maskinstation vil<br />

ifølge Maskin- og Materielmagasinet<br />

bruge en 50 mm drænslange<br />

og derfor fræse en 60<br />

mm rille. Man har fået monteret<br />

en slagudlægger så drænslangen<br />

kan udlægges sammen<br />

med fræsningen.<br />

Opfyldningen med filterma-<br />

terialer kan også foregå i samme<br />

arbejdsgang. Det er nødvendigt<br />

hvis jorden er våd og<br />

let skrider sammen. Ellers kan<br />

det betale sig at bruge en større<br />

separat vogn med en tragt.<br />

Som filtermateriale bruger<br />

maskinstationen det polske<br />

Pollytag der fremstilles på basis<br />

af flyveaske med en kornstørrelse<br />

på op til 12 mm. Materialet<br />

dræner ifølge Thomas Sørensen<br />

fra TNS Imex cirka ti<br />

gange så godt som filtergrus<br />

og kan med den store kornstørrelse<br />

også virke som vandresevoir.<br />

www.tns-imex.com.<br />

Opfyldning med filtermateriale (Pollytag) fra separat vogn.<br />

EverEdge kan nu tilbyde arkitekter<br />

og anlægsgartnere en mere effektiv<br />

løsning med stålkanter til større projekter<br />

EverEdge forhandler I Danmark: Milford, Industriparken 12, 2750 Ballerup tlf: 44 97 10 99 email: landskab@milford.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Markens randzoner og striber virker<br />

Udredning peger på generelle fordele, men afslører også stor usikkerhed<br />

og kan kun give få anbefalinger<br />

Randzoner, insektvolde,<br />

blomsterbræmmer, markstriber.<br />

Det er alt sammen<br />

strukturer der er etableret for<br />

at afbøde intensiv, industrialiseret<br />

landbrugsdrift, især brugen<br />

af pesticider. Og for at<br />

kompensere for nedgangen i<br />

småbiotoper og liniebiotoper i<br />

lavninger og skel.<br />

Men virker de? Ja, ud fra en<br />

generel betragtning kan de<br />

faktisk bidrage væsentlig til at<br />

forbedre biodiversiteten i<br />

landskabet for både planter,<br />

leddyr og fugle. Især i de området<br />

hvor landbrugslandskabet<br />

i forvejen hører til de mest<br />

monotone.<br />

Det fremgår af udredningen<br />

‘Randzoner og andre pesticidfrie<br />

beskyttelsesstriber i dyrkede<br />

arealer’ som Institut for<br />

Økologi, Københavns Universitet,<br />

har udført for <strong>Miljø</strong>styrelsen.<br />

Udredningen er baseret<br />

på en gennemgang af en omfattende<br />

eksisterende littera-<br />

tur om zoner, striber og tilgrænsende<br />

emner.<br />

Det udledes at rande kan<br />

blive for smalle (1,5 meter), og<br />

at enkelte fugle får det bedre<br />

jo bredere randzoner bliver.<br />

Man kan derimod ikke sige<br />

hvilke dimensioner af randzoner,<br />

randstriber mv. der giver<br />

optimalt resultat i forhold det<br />

forbrugte areal. Man kan heller<br />

ikke sætte tal på nyttevirkningen,<br />

ud over at den varierer<br />

fra ‘væsentlig’ til ‘fraværende’<br />

og i øvrigt er vanskelig<br />

at måle.<br />

Mål, metoder, terminologi<br />

og målte effekter varierer meget<br />

i de undersøgelser litteraturen<br />

beskriver. For at få bedre<br />

styr på begreberne opstilles<br />

derfor nye definitioner. F.eks.<br />

foreslås ‘markstriber’ som samlebegreb<br />

for alle aflange strukturer<br />

i marken. Et andet udtryk<br />

er ‘markranden’ der kan være<br />

et hegn, et vandløb og/eller en<br />

1-6 meter bred stribe med<br />

græs, brakstribe. Til markranden<br />

hører også de yderste få<br />

cm hvor afgrøden står lidt tyndere.<br />

Hvis en stribe af afgrøden<br />

ikke behandles med pesticider<br />

eller med gødning for at<br />

skåne miljøet, benævnes denne<br />

bufferzone. Den er typisk 6<br />

meter svarende til at jordbrugeren<br />

kører med den yderste<br />

sprøjtebom løftet.<br />

Der efterlyses i udredningen<br />

viden og dermed forskningsindsats<br />

der kan give svar, bl.a<br />

om hvordan man får mest ud<br />

af randzonerne i forhold til<br />

arealet og hvordan det påvirker<br />

markdriften og markudbyttet.<br />

Det er f.eks. muligt<br />

at man kan få gode resultater<br />

ved at lade de linieformede<br />

strukturer forbinde de ikkedyrkede<br />

småarealer. sh<br />

KILDE<br />

Sigsgaard, Lene; Søren Navntoft; Peter<br />

Esbjerg (2007): Randzoner og andre<br />

pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede<br />

arealer - en udredning. Institut<br />

for Økologi, KU. <strong>Miljø</strong>styrelsen.<br />

Trendy forurening<br />

farver husene gule<br />

Engang blev byens huse mørke<br />

og sorte af forurening fra især<br />

kul, men nutidens forurening<br />

farver byen gul. Det viser erfaringer<br />

fra London, oplyser Ingeniøren<br />

på www.ing.dk der<br />

refererer en undersøgelse fra<br />

University of East. Forklaringen<br />

er den stigende koncentration<br />

af organiske kulstofforbindelser<br />

fra især biler lægger et<br />

brunt skær over byers bygninger.<br />

Skæret vil med tiden udvikle<br />

sig retning af gult.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 17


Christianias grønne områder<br />

Biodiversitet og overraskende naturoplevelser er nøgleord i Christianias arbejde for et<br />

naturskønt område. Slots- og Ejendomsstyrelsens udviklingsplan vækker ikke begejstring.<br />

Tekst og foto: Birgitte S. Ivertsen<br />

Christiania du har mit hjerte.<br />

Sådan står der på en sten<br />

ved indgangen til pladsen foran<br />

Den Grå Hal. Og der er ingen<br />

tvivl om at Christianias beboere<br />

er yderst dedikerede i<br />

forhold til det sted de bor og<br />

til forvaltningen af det.<br />

Siden 1971, hvor indflytningen<br />

i de efterladte kasernebygninger<br />

fandt sted, har diskussionen<br />

om Christiania og -<br />

inden for de senere år - også<br />

voldanlægget bølget frem og<br />

tilbage i befolkningen og på<br />

Christiania. Diskussionen kommer<br />

meget hurtigt til at dreje<br />

sig om hvorvidt der handles<br />

med hjertet eller fornuften.<br />

Siden ændringen i 2004 af<br />

18<br />

Christianialoven fra 1989 har<br />

der været mange høringer og<br />

møder mellem myndigheder<br />

og christianitterne, også vedrørende<br />

de grønne områder.<br />

Indtil slutningen af 2006 er der<br />

blevet holdt op mod 20 møder<br />

mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

(SES), senest med en høring<br />

i november 2006 hvor<br />

begge parter fremlagde deres<br />

syn på udviklingen af de grønne<br />

områder. Siden er dialogen<br />

nærmest forstummet.<br />

SES’ konsulent på Christianias<br />

grønne områder landskabsarkitetkt<br />

Jens Balsby Nielsen<br />

mener SES har været imødekommende.<br />

Christianias gartnergruppe<br />

mener at christia-<br />

Bredsikringen sættes i stand. Egeplankerne får nye overliggere og fores<br />

med fibertex før det eroderede hul bag bredsikringen fyldes op.<br />

nitterne er imødekommende,<br />

men at SES hele tiden finder<br />

nye problemer.<br />

Udviklingsplaner<br />

I september 2006 udkom SES’<br />

udviklingsplan for voldanlægget<br />

omkring Christiania. Planen<br />

er endnu ikke vedtaget,<br />

men skal danne grundlag for<br />

at gennemføre Christianialoven.<br />

Uenigheden mellem Christiania<br />

og Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

er ikke mindst udviklingsplanens<br />

faseopdeling:<br />

Fase 0 er den nuværende tilstand,<br />

fase 1 hvad der skal gøres<br />

på kort sigt og fase 2 hvad<br />

der skal ske på længere sigt.<br />

Tidsmæssigt er der tale om et<br />

forløb på i alt 2-5 år. I SES’ øjne<br />

er det lang tid. I Christianias<br />

øjne er det katastrofalt kort.<br />

Det er især udsigten til at<br />

der gribes ind i den måde, naturen<br />

har udviklet sig på der<br />

får Christiania til at protestere.<br />

Men det forstår Balsby ikke:<br />

”Alt her på voldanlægget og i<br />

den mere urbane del af Christiania<br />

er for så vidt historisk.<br />

Men vi skal sikre at alle historiske<br />

epoker tilgodeses. Derfor<br />

vil der være forskel i graden af<br />

rydning på de enkelte bastioner.<br />

Frederiks Bastion skal eksempelvis<br />

på sigt kun have en<br />

række solitære træer på brystværnet,<br />

mens vi bevarer mere<br />

variation på de andre bastioner.<br />

Og på disse bastioner er<br />

der i virkeligheden tale om<br />

meget få tiltag. Selvbyggerhusene<br />

vil forsvinde, som beskrevet<br />

i Christianiaudvalgets helhedsplan.<br />

Det samme gælder<br />

stubbe fra de mange træer<br />

som forsvandt efter elmesygen.<br />

Desuden vil vi forbedre<br />

stierne så mest muligt færdsel<br />

fjernes fra brystværnet,” forklarer<br />

han.<br />

I forhold til at rydde beplantning<br />

skal der gives plads<br />

til græsvækst, så erodering<br />

undgås, men mange af træerne<br />

på voldanlæggets bagside<br />

bliver stående, også af hensyn<br />

til beboerne der ikke skal have<br />

folk til at glo direkte ind i deres<br />

private bolig.<br />

”Detailplanlægningen vil<br />

ske på længere sigt og skal ske<br />

på ordentlige vilkår for beboere<br />

og brugere. Området har i<br />

mere end 35 år været beboet<br />

af christianitterne, og det skal<br />

man i en eller anden udstrækning<br />

tage hensyn til, men SES’<br />

opgave er at sikre, at der ikke<br />

sker for kraftig privatisering,<br />

en for kraftig indhegning. Det<br />

er stadig et offentligt område,”<br />

forklarer Balsby Nielsen.<br />

Christiania har også sin helt<br />

egen udviklingsplan der er udarbejdet<br />

for at vise at beboerne<br />

på Christiania har retningslinjer<br />

for pleje af de grønne<br />

områder og for at modvirke<br />

’kastellificering’ af voldanlægget<br />

omkring Christiania.<br />

„Hvis SES får gennemført<br />

deres plan, kommer voldanlægget<br />

til at ligne Kastellet<br />

som er fuldstændig blottet for<br />

charme og ingen opholder sig<br />

der,“ siger Louise fra gartnergruppen<br />

på Christiania og fortsætter:<br />

„Hvorfor må der ikke<br />

være forskel i udtryk på Københavns<br />

volde? Kastellet er<br />

ét udtryk. H.C. Ørstedsparken,<br />

Tivoli og Christianshavns Vold<br />

har hver deres særkender. Volden<br />

omkring Christiania er<br />

kendt for sin artsdiversitetet<br />

og det er vel også værd at bevare,<br />

men med forvandlingen<br />

af bl.a. Frederiks Bastion vil de<br />

smadre det totalt.“<br />

Gartnergruppens arbejde<br />

I Slots- og Ejendomsstyrelsens<br />

udviklingsplan tales der om<br />

Christianiaområdet og ikke om<br />

Christiania. Det opfatter gartnergruppen<br />

som et problem.<br />

Jan forklarer: „Vi er ikke bare<br />

et område under Slots- og<br />

Ejendomsstyrelsen, men en bydel<br />

der efter aftale med Forsvaret<br />

har en vis selvbestemmelse,<br />

men dermed også et<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


ansvar for at pleje og vedligeholde<br />

de grønne områder. Det<br />

virker som om SES ikke har respekt<br />

for det arbejde vi gør,<br />

som oven i købet er frivilligt<br />

og dermed ikke økonomisk<br />

belastende. Hvis SES’ plan føres<br />

ud i livet, vil skatteyderne<br />

komme til at lægge adskillige<br />

millioner kroner herude.“<br />

Christianias gartnergruppe<br />

består af en fast stab af frivillige<br />

der enten bor på eller<br />

uden for Christiania. De er ikke<br />

ansat, og udgifterne til materialer<br />

som slotsgrus, minilæssere<br />

og værktøj betales af Christianias<br />

fælleskasse som alle beboere<br />

betaler til sammen med<br />

deres månedlige husleje. Så<br />

vidt det er muligt er materialerne<br />

genbrug, f.eks. træ fra<br />

rydningen af mere end 1000<br />

elmetræer under elmesygen<br />

for nogle år siden.<br />

Jan, der har taget en række<br />

AMU-kurser i gartneri, er den<br />

eneste uddannede i gartnergruppen,<br />

men det opfatter<br />

hverken han eller de andre<br />

som et problem: „Her løser vi<br />

tingene i fællesskab. Og har<br />

man mod på det og kræfter til<br />

det, er man velkommen til at<br />

give en hånd med. Vi inddrager<br />

eksempelvis flere og flere<br />

af vores børn og unge som så<br />

kan bruge deres energi på noget<br />

konstruktivt. Det er en<br />

måde at undgå at de render<br />

rundt og laver ballade. De synes<br />

det er sjovt, og de lærer<br />

noget om naturen,“ siger han.<br />

Gartnergruppens arbejde er<br />

som så meget andet underlagt<br />

stedets direkte demokrati. Det<br />

betyder at de ikke kan foretage<br />

ændringer uden at få accept<br />

fra de enkelte områder<br />

som Christiania er opdelt i. Det<br />

sker f.eks. at gruppen godt<br />

kunne tænke sig at rette lidt<br />

op på stier til husene, men enkelte<br />

beboere ønsker ikke at<br />

få hældt grus ud på stien.<br />

Gartnergruppens kommende<br />

store opgave er opretning<br />

af Ulriks Bastion der besøges<br />

af et stort antal turister og<br />

brugere. Her kan man nyde<br />

Pladsen foran Den Grå Hal. Stenens<br />

tekst er dybt følt, men pladser<br />

er faktisk atypisk for Christiania.<br />

Det er et af de få steder hvor<br />

der endnu ikke er anlagt græs og<br />

busketter.<br />

aftensolen og solnedgangen<br />

over Christianshavns Vold og<br />

udsigten til den ubeboede<br />

Kaninø. Voldterrænet er slemt<br />

medtaget på grund af de mange<br />

besøgende (ca. en halv mio.<br />

om året), så gruppen planlægger<br />

at etablere træbjælker i to<br />

niveauer langs stien på brystværnets<br />

sydside således at man<br />

har en at sidde på og en at<br />

sætte fødderne på.<br />

Derudover er gruppen gået i<br />

gang med at tynde i krattet på<br />

voldens sider og gøre klar til<br />

opfyldning af jord på de eroderede<br />

steder. Eroderingen<br />

finder især sted fordi mange<br />

sætter sig på de sveller der tidligere<br />

er lagt for at undgå erodering.<br />

Disse siddepladser skal<br />

sløjfes. Derved modvirker man<br />

også det store behov for at<br />

smide skrald som efterlades efter<br />

opholdet på de improviserede<br />

bænke. Jorden til genopretning<br />

af voldens sider henter<br />

gruppen fra bunden af voldslisken<br />

så stien tæt ved vandet<br />

bliver lidt bredere.<br />

Voldens bred er præget af<br />

siv som Christianitterne er glade<br />

for idet de fungerer lidt<br />

som rodzoneanlæg. På den<br />

anden side skal der foretages<br />

kystsikring så næringsstoffer<br />

ikke udvaskes. De egeplanker<br />

som er sat for at beskytte kysten<br />

bevares, men de får nye<br />

overliggere og fores med fibertex<br />

før det eroderede hul<br />

bag bredsikringen fyldes op.<br />

Gartnergruppen har plantet<br />

en række forskellige træarter<br />

på voldanlægget: morbær,<br />

røn, ask og birk. Variationen<br />

sker for at undgå ’barbering’<br />

af træbestanden, hvis en ny<br />

træsyge skulle melde sig. I øjeblikket<br />

ser det ud til at ask kan<br />

blive et problem.<br />

Et erklæret mål med gartnergruppens<br />

arbejde er at sikre<br />

variation i det landskabelige<br />

udtryk, således at flora og fauna<br />

bliver så varieret som muligt,<br />

men også for at gøre na-<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 19


Jan og Ane fra gartnergruppen rydder Ulriks Bastion så græsset kan vokse og forhindre erodering.<br />

turoplevelsen interessant. Louise<br />

forklarer det med et eksempel<br />

fra virkelighedens verden:<br />

„Det kan bedst udtrykkes med<br />

de ord der fløj ud af munden<br />

på en dreng som sammen med<br />

sin familie var på besøg på<br />

Christiania. Mens han løb<br />

rundt i voldterrænet råbte han<br />

himmelrykt: ‘Ih, hvor er jeg<br />

spændt på hvad den næste<br />

overraskelse er’. Det er netop<br />

det ideal vi tilstræber: at skabe<br />

overraskelse og oplevelser.“<br />

Med sit udbrud parafraserer<br />

drengen elementer som man<br />

kender fra den romantiske<br />

have: vildnis, slyngede stier og<br />

solitære træer placeret frit.<br />

20<br />

Men som i den romantiske<br />

have er der også en hensigt<br />

med de træer der plantes. De<br />

skal skabe variation i landskabsoplevelsen<br />

og bryde de<br />

horisontale linjer.<br />

Udviklingsplanen<br />

Fire målsætninger og intentioner<br />

er udgangspunktet for<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsens<br />

udviklingsplan: tilgængelighed,<br />

synlighed, biotopforbedring<br />

og bevarelse af visse bosteder.<br />

”Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

er blevet sat til at føre den lov,<br />

som blev vedtaget i 2004, ud i<br />

livet. Vi skal for det første sikre<br />

os at fortidsmindet bevares for<br />

eftertidens generationer - i<br />

dette tilfælde den historie,<br />

som hører til opførelsen og anvendelsen<br />

af voldanlægget fra<br />

Bådsmandsstræde og den over<br />

for liggende forsvarsring - enveloppen<br />

- med redanernes<br />

krudthuse,” siger Jens Balsby<br />

Nielsen. Fremtidssikringen af<br />

området skal især ses i lyset af,<br />

at der i de kommende år vil<br />

ske en væsentlig vækst i brugere<br />

af området i forbindelse<br />

med bebyggelse på Margretheholm,<br />

hvor der planlægges<br />

bebyggelse. ”Hvis ikke vi gør<br />

noget nu, vil voldanlægget<br />

tage ubodeligt skade, og et<br />

vigtigt fortidsminde forvitre,”<br />

forklarer Balsby.<br />

Et andet krav til SES’ arbejde<br />

er at sikre tilgængelighed for<br />

alle. ”Christiania ligger på offentlig<br />

grund. Det er statens<br />

ejendom, og derfor har vi en<br />

forpligtelse til at holde området<br />

åbent for alle. I vores udviklingsplan<br />

lægger vi vægt på<br />

at udbedre stier, som er svært<br />

tilgængelige for f.eks. kørestolsbrugere<br />

og folk med barnevogne.<br />

Visionen er, at man<br />

uhindret skal kunne gå langs<br />

hele voldanlægget. Undervejs<br />

skal der være passager over<br />

voldanlægget som vel og<br />

mærke ikke slider på fortidsmindet,<br />

dvs. volden,” fortsætter<br />

Balsby.<br />

Slid på fortidsmindet skal<br />

ifølge Balsby forebygges gennem<br />

anlæg af nye trapper.<br />

”Sliddet skal undgås ved at<br />

placere trapperne på de steder<br />

hvor folk færdes og ved at<br />

give dem en udformning, så<br />

de ikke graves ned i fortidsmindet.<br />

De vil ligge oven på<br />

terrænet”. SES’ forandringer<br />

skal også tilgodese miljøet.<br />

Et tredje formål med SES’<br />

udviklingsplan er, at skabe<br />

synlighed. ”Vi skal sikre, at<br />

knækpunkterne er erkendbare,<br />

dvs. synlige for alle, så<br />

der kan erkendes en linje fra<br />

Frederiks Bastion i nord mod<br />

Ulriks Bastion i syd. Derfor skal<br />

der tyndes ud på bastionerne<br />

så voldterrænet træder tydeligere<br />

frem,“ siger han.<br />

‘Privathaven’<br />

Det er en generel holdning at<br />

ordet ’privathave’ ikke kan<br />

bruges om Christianias haver.<br />

Ikke desto mindre præger de<br />

fleste beboere rummet omkring<br />

deres hus eller faste opholdssted<br />

på en måde så det<br />

kunne give indtryk af at være<br />

en privathave.<br />

I de oprindelige haver indhegnede<br />

man for at beskytte<br />

afgrøder og beplantning mod<br />

vilde dyrs indtrængen. Samme<br />

tankegang ligger bag hegnet<br />

omkring instruktør Nils Vest’<br />

og skuespiller Britta Lillesøes<br />

rosenhave: „Alle er velkomne<br />

til at kigge ind og se vores<br />

have. Det grønne hegn udtrykker<br />

ikke at der er adgang forbudt.<br />

Det er sat op for at undgå<br />

at hundene går ind og skider<br />

i vores have,“ siger Britta<br />

der i øvrigt er primus motor i<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Eksempel på faseopdeling. Der skal tyndes ud på bastionerne så volden træder tydeligere frem. Frederiks<br />

Bastion. Fra udviklingsplanen fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />

Christianias Kulturforening og<br />

ofte tituleres Christianias kulturminister<br />

i offentlige breve.<br />

Også hos Meera Guldhammer,<br />

der bor i en af redanerne<br />

på enveloppen, er der i princippet<br />

fri adgang for alle på de<br />

grønne områder som udgør<br />

gården og bredden mod voldgraven.<br />

Alligevel gibber det i<br />

hende når folk placerer sig<br />

med den store picnic-kurv på<br />

en lørdag aften: „Selvfølgelig<br />

har alle i princippet lov til at<br />

bruge området, men vi der bor<br />

her føler os indimellem intimideret<br />

når de rykker så tæt på<br />

de områder hvor vi bor. Det er<br />

lidt lige som når ungdomshusets<br />

sympatisører mener at de<br />

En ‘elefanttrappe’ som ifølge Slots- og<br />

Ejendomsstyrelsen skal fjernes.<br />

har ret til at ’forsvare’ Christiania<br />

på deres egen måde fordi<br />

området også er deres. Vi har<br />

boet her i mange år og bruger<br />

området i respekt for dets<br />

egenart. Desuden er der lavet<br />

små plane grønne områder så<br />

mange andre steder - langs<br />

vandet og på voldanlægget -<br />

at de sagtens kan finde en rolig<br />

plet til deres picnic.“<br />

Spørgsmålet om hvor grænsen<br />

går mellem privat og offentligt<br />

rum er yderst kompleks<br />

på Christiania. Derfor udvikler<br />

der sig meget varierede<br />

udgaver af en såkaldt ’privathave’.<br />

Der er langt fra Nils Vest<br />

og Britta Lillesøes rosenhave<br />

over Meera Guldhammers<br />

græsbeklædte redan-have til<br />

Dorte La Cours sumphave bag<br />

Frederiks bastion.<br />

Rosenhaven<br />

Tre blommegule prikker på<br />

knaldrød baggrund. Det er det<br />

efterhånden velkendte vartegn<br />

for Christiania. Det ses på<br />

T-shirts og flag overalt på området,<br />

men ikke i Nils Vests rosenhave.<br />

Ikke fordi han tager<br />

afstand fra farver, men fordi<br />

det lige som ikke passer ind i<br />

den velafbalancerede have<br />

der, som han siger, „er planlagt<br />

på samme måde som en<br />

tæppevæver planlægger sine<br />

farvevalg og vævning.“<br />

Og når man står oppe på hu-<br />

Erodering af volden. Øverst ses en bjælke der er lagt<br />

for at forhindre nedskridning.<br />

sets balkon forstår man hvad<br />

han mener. I det store bed neden<br />

for balkonen ses et rosenbed<br />

med bl.a. Souvenir de<br />

Mmm August Charles, Mutabilis,<br />

The Prince, Baronne Prévost,<br />

Reine des Violettes, Rosa<br />

Rodosvej og favoritten Marguerite<br />

Hilling. Alt sammen ser<br />

det perfekt ud. Men i tråd<br />

med den persiske tæppetradition<br />

har Vest ’vævet’ en fejl<br />

ind i sit rosentæppe. Midt i et<br />

meget afstemt rosenbed står<br />

Black Secret der med sin mere<br />

klare røde farve afviger fra det<br />

øvrige farveudtryk. Den persiske<br />

tæppevæver viser med sine<br />

bevidste fejl at kun Allah er<br />

perfekt, mens Vest i højere<br />

grad ønsker at vise at livet<br />

rummer afvigelser og uregelmæssigheder.<br />

Selv om haven ikke er meget<br />

mere end 80 m 2 giver den indtryk<br />

af at være langt større,<br />

fordi den har mange rum: en<br />

stentrappe, et repos hævet to<br />

meter over jorden samt et lille<br />

lysthus formet af stolper der<br />

har Rosa arvensis hængende i<br />

bløde buer.<br />

Man ser de mange besøgende<br />

fra det britiske rosenselskab<br />

Royal National Rose Society for<br />

sig, hvordan de ifølge Nils<br />

Vests beskrivelse vimser fra rose<br />

til rose og på et formfuldendt<br />

aristokratisk engelsk udtrykte<br />

begejstring for farvesammensætning,<br />

artsdiversitet,<br />

sjældenhed samt duft. Selskabet<br />

forærede Nils Vest 500 roser<br />

som han gav videre til andre<br />

beboere på Christiania. Roserne<br />

ser man i haver, langs vejene<br />

og på volden. Ved at forære<br />

roserne væk har Nils Vest<br />

vækket beboernes interesse<br />

for at forskønne området.<br />

Græshaven<br />

I den have der hører til krudthuset<br />

ved den 3. Redan, nyder<br />

beboerne godt af at deres<br />

nabo Jan Olsen er græsentusiast.<br />

De kalder ham græsmesteren<br />

og han sørger for at<br />

klippe græsplænen. Da <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> er på besøg har plænen<br />

dog ikke set en plæneklipper<br />

længe fordi den særlige biobenzin,<br />

som de anvender, har<br />

været svær at fremskaffe.<br />

Rundt omkring i plænen har<br />

de enkelte lejemål en ’plet’,<br />

som de kan beplante efter ønske.<br />

Nogle gør mere ud af det<br />

end andre, men for alle gæl-<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 21


22<br />

HISTORIEN<br />

Christian den 4. anlagde i<br />

1617 Christianshavn på en<br />

vold vendt mod Amager for<br />

at beskytte byen fra syd.<br />

Svenskekrigene i 1660’erne<br />

viste at der var behov for<br />

yderligere at forstærke forsvaret.<br />

Frederik den 3. anlagde<br />

Kastellet, og Christian<br />

den 5. forlængede Christianshavns<br />

Vold så der til<br />

sidst lå en fæstningsring om<br />

København.<br />

Den nordlige forlængelse<br />

af Christianshavns Vold<br />

skabte store dele af det nuværende<br />

Christiania. Arbejdet<br />

fandt sted fra 1682-92<br />

og blev kaldt Nyværk. Nyværks<br />

voldanlæg fik syv bastioner<br />

og kom til at ligge<br />

som en bue fra Christianshavn<br />

op til havneindsejlingen<br />

over for Kastellet.<br />

På flere bastioner byggede<br />

man de bombastiske<br />

krudthuse til krudt og kugler.<br />

Efter en eksplosion på<br />

et krudtdepot i 1770 anlagde<br />

man en ydre forsvarslinje<br />

- enveloppe - til Christianshavns<br />

Vold med seks<br />

redaner hvor nye krudtmagasiner<br />

blev anlagt.<br />

Hele det store anlæg<br />

kom aldrig i kamp. Og efterhånden<br />

blev det umoderne.<br />

En vold havde ingen<br />

effekt over for moderne<br />

langtrækkende artilleri og<br />

raketter af den slags englænderne<br />

benyttede til Københavns<br />

bombardement i<br />

1807. Voldene kort rundt<br />

om indre by blev sløjfet i<br />

1857, men Christianshavns<br />

Vold fortsatte som militærområde<br />

fordi der i 1836 var<br />

anlagt en kaserne ved volden,<br />

især til at huse kanoner<br />

og heste.<br />

Den sydligste del af Christianshavns<br />

Vold blev forladt<br />

af militæret i 1916 og<br />

udlagt til rekreativt område.<br />

Den mellemste del blev<br />

overdraget til Københavns<br />

Kommune i 1961 og åbnet.<br />

Forsvaret afviklede kasernen<br />

1967-1971. Kort tid efter<br />

forsvarets rømning<br />

skete de indflytninger som<br />

resulterede i ‘Fristaden<br />

Christiania’.<br />

Kilde: Kulturarvsstyrelsen, 2007<br />

Selv om rosenhaven kun er 80 m 2 synes den langt større.<br />

der det at ’pletten’ er en vigtig<br />

del af det at have et privat<br />

rum, noget der er deres eget.<br />

Det samme gælder de havemøbler<br />

som er placeret i haven.<br />

Der findes en del uskrevne<br />

regler omkring brugen af<br />

dem. Sidder man ved sit eget -<br />

ud for eget vindue - opfattes<br />

det som anmassende hvis naboen<br />

sætter sig uden at blive<br />

inviteret til det. Så selv om der<br />

kun er 3-4 meter mellem nogle<br />

af bordene, så er der en tydelig,<br />

men usynlig markering af<br />

’her til og ikke længere’.<br />

Sumphaven<br />

„Livet og biodiversiteten er<br />

vigtigere end historien,“ er billedkunstner<br />

Dorte La Cours reaktion<br />

på Slots- og Ejendomsstyrelsens<br />

udviklingsplan for<br />

Christianias grønne områder.<br />

Hendes have er af en helt<br />

særlig karakter. Den ligger ved<br />

Frederiks Bastion ud mod et af<br />

militærets magasiner. Der har<br />

tidligere været vand omkring<br />

krudthuset, men med tiden er<br />

dammen vokset til med siv.<br />

For få år siden gik Dorte La<br />

Cour i gang med at grave magasindammen<br />

dybere. Med<br />

vand til op under armhulerne<br />

fik hun ryddet så meget ud i sivene<br />

at der nu er kommet nye<br />

plantearter til. Og der kommer<br />

hele tiden nye: „Forleden opdagede<br />

jeg en fin plante med<br />

hvide blomster. Jeg har ikke<br />

kunnet finde den i mine fagbøger.“<br />

Og med de mange va-<br />

rieteter kommer også et rigt<br />

fugle- og insektliv.<br />

Alt dette vil hun værne om<br />

med næb og klør: „Den handlingsplan<br />

SES har lavet er det<br />

rene galskab. De har ikke forstand<br />

på stedet her. Vi der har<br />

boet her midt i naturen i så<br />

mange år, kender den ud og<br />

ind. Vi har førstehåndserfaring<br />

med de forandringer der sker i<br />

naturen. Noget af det som er<br />

sket i de år området har fået<br />

lov at passe sig selv, er at mere<br />

end 100 forskellige fuglearter<br />

har fundet vej hertil. Hvis SES’<br />

handlingsplan bliver gennemført<br />

vil denne artsdiversitet<br />

forsvinde,“ siger hun.<br />

En ulempe ved at overlade<br />

naturen til sig selv er at de<br />

mere aggressive arter får lov at<br />

tage over. Og her peger Jens<br />

Balsby Nielsen fra SES på netop<br />

det område, hvor Dorte La<br />

Cour bor, der officielt hedder<br />

Frederiks Bastion, men af<br />

christianitterne kaldes for Bjørnekloen<br />

og Skoven. Ikke uden<br />

grund. ”Problemet er, at der<br />

opstår erosion på volden, når<br />

krattet bliver for tæt og græsvegetationen<br />

forsvinder. Samtidig<br />

er der bjørneklo, som er<br />

giftig og betragtes som et<br />

landskabsukrudt . Bjørnekloen<br />

vil brede sig, og nedenunder<br />

bliver der kulsort, hvilket vil<br />

medvirke til at nedbryde volden.”<br />

Det bekymrer tilsyneladende<br />

ikke Dorte La Cour: „Jeg kan<br />

godt lide at man kan se lidt af<br />

voldprofilen uden at den skal<br />

ryddes helt for træer,“ siger<br />

hun mens hun slår bevoksningen<br />

ned med en le. Hun praktiserer<br />

det liv som tilstræbes i<br />

Sumphaven er anlagt ud fra kanten af magasindammen på opfyld.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


de så populære terapihaver:<br />

afkobling fra et hektisk byliv<br />

med biler og stress, kontakt til<br />

de elementære livsprocesser<br />

og naturens vækst.<br />

Ikke bilfri by<br />

I 1970’erne kaldte Christianitterne<br />

med en lettere slidt metafor<br />

Christiania for ’blomsten<br />

i stenørkenen’. Billeder fra den<br />

tid afslører at det nok mere<br />

var i overført betydning.<br />

I den urbane del af Christiania,<br />

koncentreret omkring Den<br />

Grå Hal og Psyakhusene, er der<br />

lavet grønne fællesområder,<br />

indhegnet med små rum hvor<br />

besøgende kan sidde på græsset<br />

i læ af kratbevoksning.<br />

Christianias ’bymidte’ virker<br />

som en stor plads med ruminddelinger<br />

idet byen er bilfri.<br />

Men lige uden for Christiania<br />

holder bilerne tæt parkeret.<br />

For Jens Balsby Nielsen er det<br />

både et problem og et paradoks:<br />

„Det er jo fint at have en<br />

bilfri by, men det betyder ikke<br />

at beboerne ikke selv har biler.<br />

Statistikken siger at frekvensen<br />

af bilejere er lige så stor på<br />

Christiania som i det omliggende<br />

samfund. Og da de ikke<br />

kan parkere dem på Christiania,<br />

parkerer de dem uden for<br />

Christiania og skubber på den<br />

måde problemet ud i den<br />

omgivne by,“ siger han.<br />

Spørgsmålet er hvordan<br />

man forener idealet om at minimere<br />

biltrafikken og samtidig<br />

fungere som en bydel i en<br />

moderne storby. Christianias<br />

udviklingsplan indeholder et<br />

forslag om Christiania Fællesbil.<br />

Det er hensigten at ChristianiaFonden<br />

skal finansiere<br />

fællesbilen der skal afløse 100<br />

nuværende private biler. ❏<br />

FORFATTER<br />

Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. og<br />

skriver om fagets kunstneriske sider.<br />

PRISER & FREDNINGER<br />

■ Christiania har fået<br />

initiativprisen 2006 fra Foreningen<br />

til Hovedstadens<br />

Forskønnelse.<br />

■ Kulturarvsstyrelsen har<br />

indstillet 11 bygninger til<br />

fredning i foråret 2007. Bygningerne<br />

fredes som de er<br />

og skal ikke føres tilbage til<br />

deres oprindelige udseende.<br />

■ Christiania er nomineret<br />

til Nordisk Råds Natur- og<br />

<strong>Miljø</strong>pris, 2007 (offentliggøres<br />

august 2007)<br />

Dorte er ude med leen. Hun vil værne om det biologisk rige miljø med næb og kløer.<br />

Til venstre kort over Christiania<br />

gengivet fra SES’ udviklingsplan.<br />

Til højre plan fra Christianias egen<br />

udviklingsplan.<br />

Området er 34 ha stort og bebos<br />

af cirka 900 mennesker.<br />

100 meter<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 23<br />

NORD


Den levende kirkegård<br />

Kirkegårdsforvaltningen er under pres. Der<br />

lægges op til mere samarbejde.<br />

„Folkekirken er en kirke og<br />

ikke et begravelsesvæsen. At<br />

drive kirkegårde er kun én af<br />

folkekirkens aktiviteter, og det<br />

er ikke den vigtigste.“<br />

Det var en af pointerne fra<br />

departementschef Jacob Heinsen,<br />

Kirkeministeriet da 637<br />

menighedsrådsmedlemmer,<br />

kirkegårdsforvaltere og gravere<br />

mødtes til kirkegårdskonferencen<br />

‘Den levende kirkegård’<br />

i Nyborg 26. marts.<br />

Han slog også fast at kirkegården<br />

må følge med når begravelsesskikken<br />

ændres: „Det<br />

betyder ikke kun at man skal<br />

lægge nye områder ud til urnegravsteder<br />

og fællesgrave.<br />

Måske også skovbegravelser.<br />

Det betyder også at man må<br />

sløjfe afdelinger med kistebegravelser<br />

hvis der ikke er behov<br />

for dem længere. Folkekirken<br />

kan ikke drive kirkegårdene<br />

som et museum over tidligere<br />

tiders begravelsesskikke.“<br />

24<br />

Stenrive<br />

Stennedlægningsfræser<br />

Hæk/hegnsklipper<br />

Heinsen fastslog videre at<br />

samarbejde mellem sognene<br />

ikke bare er en mulighed, men<br />

en nødvendighed. „Hvis vi<br />

ikke skal fortsætte sådan som<br />

vi har gjort de senere år, hvor<br />

antallet af døde er gået ned<br />

og udgifterne er gået op, så er<br />

samarbejde en måde hvor man<br />

kan få mere for pengene.“<br />

Heinsen konstaterede at kirkegårdsforvaltningen<br />

lægger<br />

beslag på en fjerdedel af folkekirkens<br />

samlede udgifter og<br />

skaber et underskud på godt<br />

800 millioner kroner der dækkes<br />

af kirkeskatten. Og underskuddet<br />

vokser fordi der bliver<br />

færre døde, færre traditionelle<br />

kistebegravelser, flere muslimske<br />

begravelsespladser og mere<br />

askespredning på havet.<br />

Der er også ønske om begravelsespladser<br />

i skov, men det<br />

ka ifølge Heinsen godt realiseres<br />

i tilknytning til de eksisterende<br />

kirkegårde: „Den findes<br />

4 i en skovl<br />

Kirkegård inspireret af parken. Foto: Susanne Guldager.<br />

jo allerede nogle steder, f.eks.<br />

i en meget smuk udformning<br />

på Mariebjerg Kirkegård.“<br />

Tilhørerne indvendte bl.a. at<br />

det voksende underskud hænger<br />

sammen med ændrede bosætningsmønstre<br />

og at basisomkostningerne<br />

til at drive en<br />

kirkegård er de samme selv om<br />

der er færre døde. Desuden<br />

faldt arbejdsdagen en halv<br />

time for noge år siden da medarbejderne<br />

fik betalt pause.<br />

Tidens idealer<br />

Økonomien er ikke den eneste<br />

udfordring i tiden. Kirkegården<br />

mødes også af forventnin-<br />

Ny model<br />

600 serie<br />

ger om at fungere som mere<br />

end en kirkegård. Som et alternativt<br />

grønt område. Seniorrådgiver<br />

Susanne Guldager,<br />

Skov & Landskab gjorde rede<br />

for hvordan forventningerne<br />

kan mødes af den traditionelle<br />

kirkegårds problemer, især det<br />

store pladsoverskud. Her kan<br />

både park, skov og natur være<br />

gode referencer. Den nye rummelighed<br />

indebærer dog også<br />

faldgruber. Broer, pileflet og<br />

bassiner kan virke fremmedartede.<br />

Det virker ifølge Guldager<br />

også uheldigt når gravenes<br />

hække - og dermed deres<br />

kontur - forsvinder.<br />

NYHED : FLISEVOGN<br />

Fra 24-68 HK<br />

Kantskærer m/ fræser<br />

Øst: Hørve Maskinhandel A/S, Industrivej 17, tlf.: 59656037, www.hørve-maskinhandel.dk<br />

Vest: Sorring Maskinhandel A/S, Terpvej 35, tlf.: 86957522, www.sorring-maskinhandel.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Kirkegård inspireret af naturen. Foto: Susanne Guldager. Kirkegård inspireret af skoven. Foto: Susanne Guldager.<br />

At udvikle kirkegården er<br />

dog ikke kun et spørgsmål om<br />

at søge inspiration i tidens idealer.<br />

Man skal også skabe<br />

overblik, fastlægge mål og lave<br />

en driftplan der systematiserer<br />

arbejdet kan systematiseres.<br />

Tids- og handleplaner skal<br />

sikre at beslutninger føres ud i<br />

livet, og dialogen med brugerne<br />

skal sørge for at mål og planer<br />

tilpasses brugernes behov.<br />

Mindernes land<br />

Grænserne for hvad en kirkegård<br />

kan bruges til blev illustreret<br />

med antropolog Gitte<br />

Lunding Johansens beretning<br />

Mere end<br />

blot maskiner...<br />

S&H Teknik A/S er importør af<br />

Vermeer produkter til det<br />

Danske og Norske marked.<br />

Vi tilbyder salg og service at<br />

bla. Vermeer, Cetco samt<br />

Sherrill fra vores 2 afdelinger i<br />

henholdsvis Tørring og Greve.<br />

S&H teknik A/S er ejet af det<br />

svenske Söder-berg & Haak<br />

AB.<br />

fra Assistens Kirkegård i København<br />

der om nogen udnyttes<br />

som bypark. Kan man danse<br />

eller solbade på en grav? De<br />

mener de fleste af kirkegårdens<br />

brugere at man kan.<br />

Holdningerne veksler dog med<br />

alderen. De 12-25-årige mener<br />

at Assistens er en park, mens<br />

dem over 50 opfatter den som<br />

en kirkegård. De 25-50-rige ser<br />

den som kulturhistorisk park.<br />

Kirkegården har dog i alle<br />

tilfælde en rolle som mindernes<br />

land hvor livet og døden<br />

mødes. Det skal derfor være et<br />

værdigt område for både levende<br />

og døde. Og hvor tiden<br />

Fleksibel styrke...<br />

1<br />

2<br />

3<br />

så at sige står stille, causerede<br />

sociolog Henrik Dahl.<br />

Den filosofiske indgangsvinkel<br />

blev suppleret af en vinkel i<br />

markedsorienteret demokrati<br />

signeret af Karl Löfgren, adjunkt<br />

på Roskilde Universitetscenter.<br />

New Public Management<br />

kan også have betydning<br />

for kirkegårdsforvaltningen.<br />

Landskabsarkitekt Preben<br />

Skaarup viste eksempler på<br />

hvordan kirkegården kan forvaltes.<br />

Kirkegårdene spejler<br />

havekulturen hvor gravene er<br />

små haver i sig selv. På landet<br />

ses den folkelige kultur, mens<br />

man finde det mere finkultu-<br />

1: BC 1000 XL<br />

2: SC 60 TX<br />

3: BC 150<br />

4: SC 352<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 25<br />

4<br />

Hovedafdeling: Elektronvej 8 • 2670 Greve<br />

Service Jylland: Sønderbrogade 90 • 7160 Tørring<br />

Tel. 44 99 11 88 • Fax. 44 95 55 88 • www.shteknik.dk<br />

relle i byerne. Generelt fandt<br />

Skaarup dog at der var for<br />

mange ‘ordensaktivister’ i menighedsrådene<br />

og at kirkegårdene<br />

er overvedligeholdte.<br />

En god kirkegård er ikke<br />

kun god havekunst, men også<br />

en kirkegård der tager højde<br />

for brugernes ønsker og er så<br />

fleksibel at den kan ændres.<br />

Nordre Kirkegård i herning og<br />

kirkegården på Skansebakken<br />

i Hillerød fremhævede han<br />

som gode eksempler. sh<br />

KILDER<br />

Skov & Landskab. www.sl.kvl.dk. Præsentationer.<br />

12.4.2007.<br />

Kirkegården 3/2007.


26<br />

1A. LAMINAR STRÅLE<br />

Ensartet, gennemsigtig,<br />

spændingsløs laminar<br />

strømning. Strålen er<br />

blød, præcis og meget<br />

kontrolleret uden inerti.<br />

Borgheses Park i Rom.<br />

1B. NAPPE D’EAU<br />

Tynd sammenhængende<br />

plade af vand<br />

som er gennemsigtig<br />

og stort set uden inerti.<br />

Piazza Collona i Rom.<br />

INERTIENS KAMP MOD<br />

OVERFLADESPÆNDINGEN<br />

Kræfterne ændrer sig fra at være påvirket<br />

af overfladekraften til at være påvirket af<br />

inertien. Det sker ved at sætte mere tryk på<br />

vandet. Vandet ændrer sig fra at være laminart<br />

til at være turbulent samtidig med<br />

at vandet bliver mere og mere luftfyldt og<br />

skummende. Ved en bestemt balance dannes<br />

et karakteristisk mønster som f.eks.<br />

snoet stråle og slangesmæld.<br />

2A. DYNAMISK STRÅLE<br />

Stråle med intakt overfladespænding,<br />

men med en<br />

indre turbulens der gør<br />

strålens form og gennemstrømning<br />

ujævn. La<br />

Alpujarra i Andalusien.<br />

2B. VANDGARDIN<br />

Vandplade hvor<br />

overfladespændingen er<br />

intakt, men hvor indre<br />

spændinger skaber en<br />

svag bevægelse i pladen<br />

der ses om lodrette<br />

striber. Rådhuset i Oslo.<br />

3A. SNOET STRÅLE<br />

En turbulent vandstråle<br />

der har fundet et stabilt<br />

leje hvor turbulensen danner<br />

et mønster. Strålen<br />

drejer rundt om sig selv.<br />

Borgheses park, Rom.<br />

4A. SPLITTET STRÅLE<br />

En stråle med så meget<br />

turbulens at den splittes<br />

i flere tynde stråler.<br />

Inertien skaber luftblærer<br />

der gør strålen<br />

hvid og uigennemsigtig.<br />

Piazza Navona i Rom.<br />

4B. KASKADE<br />

Vandfald med så stor fart<br />

på vandet at det opdeles<br />

i mange tynde stråler<br />

fyldt med inerti og ikkeparallelle<br />

banekurver. Skt.<br />

Maria i Trastevere i Rom.<br />

3B. SLANGESMÆLD. En<br />

vandplade hvor turbulensen<br />

fremkalder en<br />

bølgebevægelse i den<br />

enderste del af vandfaldet.<br />

Plaza del Països<br />

Catalans i Barcelona.<br />

Læs vandet 1:<br />

VANDETS<br />

BEVÆGELSER<br />

Nye begreber<br />

definerer vandets<br />

udtryk i vandkunst<br />

og fontæner<br />

Vandets udtryk i vandkunst<br />

og fontæner kan varieres i<br />

et væld af effekter. De er ikke<br />

blevet mindre med de senere<br />

års udvikling inden for hydraulisk<br />

teknologi, computere og<br />

laserteknik. Den tekniske udvikling<br />

kræver en tilsvarende<br />

større bevidsthed om hvordan<br />

det arkitektoniske skal sættes i<br />

scene. Det forudsætter igen et<br />

begrebsapparat der beskriver<br />

vandets kaotiske struktur og<br />

mangfoldige udtryk.<br />

Det er udgangspunktet for<br />

Maja Nikolajews ph.d.-afhandling<br />

‘At læse vandet. Et redskab<br />

til analyse af vandkunst<br />

og fontæner’ fra Kunstakademiets<br />

Arkitektskole tilbage i<br />

1993. Her præsenterer hun det<br />

efterlyste begrebsapparat.<br />

Begreberne omhandler både<br />

vandets bevægelser, lyde<br />

og refleksioner. Vandets bevægelser<br />

beskrives her. Lyde<br />

og refleksioner følger i kommende<br />

numre.<br />

At begreberne ikke rigtigt<br />

har eksisteret før, er ifølge afhandlingen<br />

en årsag til at vandets<br />

iscenesættelse traditionelt<br />

aldrig har været beskrevet før.<br />

I stedet har fokus ligget på<br />

hele skulpturen og det anlæg<br />

som den indgår i. Nu kan beskrivelsen<br />

også tage udgangspunkt<br />

i selve vandet og vandets<br />

betydning for helheden.<br />

Begreberne simplificerer virkeligheden,<br />

men markerer karakteristiske<br />

nuancer i vandets<br />

bevægelser, lyde og refleksioner.<br />

Udgangspunktet for begreberne<br />

har været både registreringer<br />

af vandkunst, naturvidenskab<br />

og andre kunstar-<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


TRYKKRAFTENS KAMP MOD<br />

OVERFLADEKRAFTEN<br />

Kræfterne ændrer sig fra at være påvirket af overfladekraften<br />

til at være påvirket af trykkraften. Trykkraften kommer<br />

stærkest til udtryk når vandet løftes lodret op (‘jet’). Jets<br />

kan ikke være laminare, bortset fra ‘vandperlen’. Forøges<br />

trykket opstår der inerti i vandet. Det bliver turbulent samtidig<br />

med at vandet bliver mere luftfyldt og skummende. Ved<br />

brug af lufttryk og jetstråler af forskellig dimensioner dannes<br />

forskellige variationer.<br />

1. VANDPERLE<br />

Vandtrykket er<br />

netop så stort at<br />

overfladespændingen<br />

er intakt.<br />

Der dannes en<br />

gennemsigtig laminar<br />

‘perle’ af vand<br />

på dysens top. Patio<br />

del la Reja i<br />

Alhambra.<br />

2. VANDKNUDE<br />

Overfladespændingen<br />

er intakt, men<br />

vandtrykket skaber<br />

indre gnidninger<br />

der får overfladen<br />

til at bule<br />

forskellige steder.<br />

Jardin Alto del<br />

Generalife i<br />

Alhambra.<br />

8. KASKADEJET. Jetstråle hvor dysen installeres under overfladen. Der<br />

dannes et kegleformet skummende vandfald rundt om strålen fordi<br />

strålen bremses af at skulle bryde gennem vandoverfladen. Derved<br />

fremkommer den karakteristiske kegleform. Amaliehaven, København.<br />

3. POPJET. Ved brug af lufttryk (som<br />

kan tændes og slukkes hurtigere end<br />

vandtrykket) er det muligt at sende<br />

små brudstykker af vandstrålen op i luften<br />

som samler sig til vandplamager<br />

uden at overfladespændingen brister<br />

Universal City Walk, Los Angeles.<br />

5. DYNAMISK JET. Forholdsvis<br />

kraftig jetstråle med så lavt et<br />

tryk at vandets overfladespænding<br />

samler vandet. Vandet falder<br />

derefter ned som en sammenhængende<br />

hinde rundt om<br />

vandsøjlens kerne. La Barcaccia,<br />

Piazza di Spagna, Rom.<br />

4. PULSERENDE JET<br />

En lang dyse der bliver<br />

smallere ved åbningen,<br />

skaber et tryk der afføder<br />

en næsten laminar og tynd<br />

jetstråle. Overfladespændingen<br />

samler vandet i<br />

toppen, hvorfra vandet falder<br />

ned i en pulserende<br />

rytme. Palacio de Viana,<br />

Codoba.<br />

6. SKYFORMATION. En tynd jetstråle<br />

ender i et kugleformet skum<br />

af vand. Ved hjælp af undertryk<br />

suges luft ind på dysens bagside.<br />

Det får vandet til at skumme op og<br />

skabe den særlige profil. Fontæne<br />

foran Lincoln Center for the<br />

Performing Arts, New York.<br />

7. TURBULENT JET<br />

Jetstråle under så stor<br />

kraft at strålen i toppen<br />

fyldes med inerti<br />

så den splittes op i<br />

mange mindre stråler.<br />

De mindre stråler forbliver<br />

splittede og<br />

fyldt med inerti og<br />

forstøver til sidst.<br />

Bosquet des Rocailles<br />

i Salle de Bal i<br />

Versailles.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 27


28<br />

TYNGDEKRAFTENS KAMP MOD OVERFLADEKRAFTEN<br />

Tyngdekræfterne markeres tydeligst i den skråt opad gående stråle. Når vandet ændrer<br />

retning fra opadgående til nedadgående, ses det tydeligt at energien i strålen ændrer sig.<br />

Trykkraften der hidtil har holdt strålen samlet, aftager, og idet tyngdekraften tager over<br />

deler vandstrålen sig i vandplamager som sammenholdes af overfladespændingen.<br />

1. LEAP FROG. Skråt stillet stråle<br />

der forbliver laminar fordi den<br />

udsendes ved hjælp af laser. Normalt<br />

splintres stråler når trykkræfter<br />

ændres til tyngdekræfter.<br />

City of Industri, Californien.<br />

4. CHAMPION. En tragtformet<br />

hinde af vand dannes under påvirkning<br />

af tyngdekraften. Den<br />

når et toppunkt og begynder at<br />

bøje ned. Hinden sprænges og<br />

vandet falder ned i plamager.<br />

Park Atlantique, Paris.<br />

7. VIFTE BERCEAU. En skråt stillet<br />

stråle der breder sig ud som<br />

en vifte. I vandbuens øverste<br />

punkt splintres overfladespændingen.<br />

Strålen kan være laminar<br />

eller mere eller mindre turbulent.<br />

Place Republique, Lyon.<br />

2. VANDKUGLE. En dyse der udsender<br />

en halvcirkulær vandhinde.<br />

Tyngdekraften er ikke stærk nok til<br />

at splintre vandet, men får strålen<br />

til at krumme nedad. Havhestefontænen<br />

i Borgheses Park, Rom.<br />

3. ALMINDELIG BERCEAU. En skråt<br />

stillet vandstråle splintres i strålens<br />

toppunkt hvor vandet ikke mere<br />

påvirkes af trykkraften, kun af<br />

tyngdekraften. Her samler overfladespændingen<br />

vandet i mindre plamager.<br />

Seattle Center, Washington.<br />

5. FORSTØVET BERCEAU. En<br />

skråt stillet stråle hvor vandet er<br />

forstøvet. Overfladespændingen<br />

samler vandstøvet i mindre plamager<br />

i strålens toppunkt hvor<br />

trykkraften aftager og tyngdekraften<br />

tager over.<br />

Bellagiofontænen, Las Vegas.<br />

6. VANDSLIPS. I kar<br />

med ujævn eller takket<br />

kant får undertryk<br />

vandet til at<br />

glide ned langs kanten,<br />

mens et overtryk<br />

samtidig sender<br />

vandet væk fra kanten.<br />

Vandfladen er<br />

intakt indtil tyngdekraften<br />

opløser den.<br />

Amaliehaven,<br />

København.<br />

8. VANDTUNGE. En flad vandstråle<br />

der danner en hinde af vand. Når<br />

vandet under påvirkning af tryk- og<br />

tyngdekraften en vis inerti, løsrives<br />

‘vandborden’ fra vandhinden, og<br />

vandpladen samler sig til en turbulent<br />

stråle. Skildpaddefontænen,<br />

Rom.<br />

ter, bl.a. dansekunsten. Ifølge<br />

Nikolajew kan oplevelsen af<br />

vandet sammenlignes med oplevelsen<br />

af dans. F.eks. kan de<br />

spændinger der er i dansen<br />

sammenlignes med de kræfter<br />

og spændinger der er i vandet.<br />

En del af stilperioden<br />

Med begrebsapparatet i bagagen<br />

har Nikolajew beskrevet<br />

vandets forskellige udtryk i<br />

vandkunst og fontæner gennem<br />

historiens stilperioder.<br />

Både vandets bevægelser, lyde<br />

og refleksioner i tidens løb er<br />

brugt til at understrege de pågældende<br />

stilperioder. F.eks.<br />

fremstilles vandet i barokken<br />

typisk som en dunkel uigennemtrængelig<br />

masse.<br />

Sammenligninger med andre<br />

kunstarter afslører vandkunsten<br />

som en noget tilbageskuende<br />

kunstart. De modernistiske<br />

karaktertræk optræder<br />

f.eks. flere årtier efter de har<br />

fundet sted inden for andre<br />

kunstarter. Det kan skyldes<br />

vandets stærke tilknytning til<br />

mytologien sådan som det<br />

f.eks. udtrykkes i ‘livets kilde’<br />

og ‘ungdommens fontæne’.<br />

Førhen betød teknologien<br />

at det kunne være svært at<br />

føre vandet frem og at beherske<br />

det. Udfordringen gav ikke<br />

blot nogle tekniske begrænsninger,<br />

men også en instinktiv<br />

fornemmelse af hvordan vandet<br />

kunne påvirke sanserne,<br />

funderer Nikolajew.<br />

I dag åbner teknologien alle<br />

muligheder. Vi påtvinges derfor<br />

ikke længere denne aflæsning<br />

af vandet. Maja Nikolajew<br />

konkluderer derfor at det<br />

er nødvendigt at denne aflæsning<br />

bliver en bevidst del af arbejdet<br />

med vandkunst, både<br />

på praktisk og teoretisk plan.<br />

BEVÆGELSER<br />

Når det gælder vandets bevægelser<br />

defineres 32 begreber<br />

for vandets udtryk i henholdsvis<br />

stråler, vandfald og overflademønstre.<br />

Det naturvidenskabelige<br />

udgangspunkt hentes<br />

i hydraulikken der forenkler<br />

vandets naturlige bevægelser.<br />

Vandstrømmen defineres<br />

ud fra fem slags kræfter:<br />

■ Viskositet der beskriver vandets<br />

træghed eller evne til at<br />

flyde ud, f.eks. på grund af<br />

friktion mod bunden.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


■ Inerti der er indre gnidningskræfter<br />

mellem enkeltstråler i<br />

bevægelse.<br />

■ Tyngdekraften der påvirker<br />

vandstrålens massetæthed og<br />

volumen.<br />

■ Overfladespænding der skaber<br />

en hinde i overfladen hvor<br />

vandmolekylerne samler sig i<br />

større sammenhængende<br />

grupper. Spændingen holder<br />

sammen på vandet når dimensionerne<br />

er små nok.<br />

■ Trykkraft, den kraft som<br />

vandet forlader dysen eller<br />

kanten med. Den kan i modsætning<br />

til de øvrige reguleres<br />

i fontænen.<br />

Vandkunst kan beskrives<br />

som en kamp mellem disse<br />

kræfter. F.eks. falder viskositetskræfterne<br />

når trykkræfterne<br />

stiger. Nogle kræfter kan<br />

være så svage at man kan se<br />

bort fra dem.<br />

I hydraulikken skelnes også<br />

mellem laminare og turbulente<br />

strømninger. I en laminar<br />

strømning bevæger vandpartiklerne<br />

sig i parallelle forløb.<br />

Det giver en ensartet strømning<br />

med gennsigtigt vand. En<br />

turbulent strømning har et<br />

uregelmæssigt forløb forårsaget<br />

af hvirvler og vildfarende<br />

stråler (fluktuationer). De bevirker<br />

at vandpartiklerne blandes<br />

under bevægelsen.<br />

Hydraulikken skelner også<br />

mellem stationære eller pulserende<br />

strømninger og mellem<br />

strømmende eller strygende<br />

vand. Det har dog mindre betydning<br />

i vandkunst. Også<br />

bunden kan spille en rolle,<br />

f.eks. hvor en brat overgang<br />

mellem to vanddybder kan<br />

skabe en bølgebevægelse.<br />

Ingeniøren bruger de hydrauliske<br />

termer i sine beregninger,<br />

men de ses også i det<br />

æstetiske udtryk. Det er derfor<br />

vigtigt at være opmærksom på<br />

de glidende overgange hvor<br />

balancen mellem de fem kræfter<br />

skifter. Ved hjælp af stråletyper,<br />

vandfald mv. kan vandet<br />

organiseres efter hvilken<br />

af de fem kræfter der visuelt<br />

skal dominere. Man kan f.eks.<br />

understrege blot en enkelt af<br />

vandets egenskaber, f.eks.<br />

vandets evne til at danne en<br />

hinde af vand ved hjælp af<br />

overfladespændingen. sh<br />

Nikolajew, Maja (2003): At læse vandet.<br />

Et redskab til analyse af vandkunst<br />

og fontæner. Ph.d-afhandling<br />

Kunstakademiets Arkitektskole, 2003.<br />

1. OVERFLADEBØLGETOG. Opstår på lave vanddybder hvor vandet<br />

glider som en hud over bunden. Friktionen mod bunder presser vandet<br />

sammen så det danner små bølger. Fra fontæne der stod ved<br />

World Trade Center, New York.<br />

5. BØLGEINTERFERENS. Krydser<br />

to bølgetog hinanden, opstår<br />

der et mønster af interferens på<br />

vandoverfladen. Her dannes<br />

der et sildebensmønster. Kanal i<br />

Myrtegården, Alhambra.<br />

OVERFLADEKRAFTENS KAMP MED VISKOSITETEN<br />

Det visuelle udtryk for viskositetskraften iscenesættes bedst i de helt tynde vandlag hvor<br />

vandet bremses på grund af friktionen mod bunden. Efterhånden som hastigheden på<br />

trykkræfterne og vanddybden stiger, bliver viskositeten mindre synlig.<br />

2. LAMINAR GRÆNSELAG<br />

Når en jævn strømning<br />

passerer en genstand dannes<br />

et undertryk på bagsiden.<br />

Derved opstår et<br />

grænselag hvor det øvre<br />

vand glider langsommere<br />

end det nedre. Systematisk<br />

anbragte forhindringer<br />

danner et mønster.<br />

Gummersbach, Tyskland.<br />

4. OPSKUMMET<br />

STRØMSKYGGE<br />

Øges farten og<br />

dermmed turbulensen<br />

bag en genstand,<br />

flyttes græselagets<br />

seperationspunkt<br />

længere bagud og<br />

fyldes med inerti.<br />

Samtidig bliver strømskyggen<br />

bag genstanden<br />

helt turbulent<br />

og opskummet.<br />

Foto fra en å.<br />

3. HVIRVEL ALLÉ<br />

Bliver strømmen<br />

stærkere og pulserende,<br />

kan der<br />

opstå regelmæssige<br />

hvirvler bagvend<br />

genstanden.<br />

De opstår på<br />

grund af de tværgående<br />

kræfter<br />

som vandets<br />

sammenstød med<br />

kanten skaber.<br />

Vandkanal i Bach<br />

i Fin, Iran.<br />

6. PERLER PÅ<br />

VANDOVERFLADEN<br />

Opstår når meget tynde<br />

stråler falder ned på en<br />

vandoverflade og splintres.<br />

Vandets overfladespænding<br />

samler vandet<br />

i små kuglerunder<br />

vandperler der lægger<br />

sig på overfladen. Den<br />

Grønne Plads, Hirtshals.<br />

7. VANDKRONER. Vandkroner er dråber eller<br />

mindre vandplager der falder ned på vandoverfladen<br />

med så tilpas stor kraft til at vandet slås<br />

tilbage uden at skumme op. Der dannes små<br />

mønstre der ligner kongekroner. Den 7. Internationale<br />

havefestival, Chaumont-sur-Loire.<br />

8. VANDPOLYPER. Vandstråler der falder ned på<br />

vandoverfladen med så stor kraft at vandet skummer<br />

kraftigt op og slår tilbage i strålernes retning.<br />

Det sker i form af polypagtige plamager. Wilshire<br />

Electric Fountain, Los Angeles.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 29


Vandet skal sive væk<br />

Tommelfingerreglen om at hælde vand i et hul<br />

har sin begrænsning<br />

Vandet siver ned i jorden.<br />

Men hurtigt nok til at<br />

plante et træ eller til at så<br />

græs uden at få problemer?<br />

Spørgsmålet har affødt en<br />

tommelfingerregel der er nem<br />

at bruge i marken. Vand hældes<br />

i et hul. Kan det ikke sive<br />

væk hurtigt nok, skal jorden<br />

løsnes, eller der skal etableres<br />

dræn. Spørgsmålet er hvor pålidelig<br />

tommelfingerreglen er<br />

når det kommer til stykket.<br />

„Som tommelfingerregel<br />

bør 10 liter vand kunne sive<br />

væk fra et plantehul på højst<br />

to timer.“ Sådan hedder det i<br />

‘Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde’<br />

under<br />

plantehuller. Det anføres dog<br />

ikke hvor stort hullet skal være.<br />

Alene derfor er rådet meningsløst.<br />

Det anføres heller<br />

ikke hvordan testen skal udføres,<br />

f.eks. hvordan jorden skal<br />

fugtes op først.<br />

I normernes græsafsnit gentages<br />

testen, men denne gang<br />

præciseres det dog at hullet<br />

skal være 50x50 cm, 2500 cm2 ,<br />

og 10 cm dybt. Her svarer 10<br />

liter vand til en vandhøjde på<br />

40 mm (idet 1 liter svarer til 1<br />

mm vandhøjde i et hul på 1<br />

m2 ). Hvis det skal tage to timer,<br />

svarer det til en synkehastighed<br />

på 0,0055 mm pr. sekund.<br />

Det svarer til 0,33 mm pr. minut<br />

eller 20 mm pr. time. Et almindeligt<br />

krav for sportsplæner<br />

er netop 20 mm pr. time.<br />

Denne anbefaling kan bl.a.<br />

også læses i normerne.<br />

30<br />

Kravet om de ti liter vand, to<br />

timer og et 0,25 m 2 stort hul<br />

står i normenes udgave fra<br />

1992. I 1986-udgaven hedder<br />

det blot at vandet skal kunne<br />

sive væk fra plantehullet, og i<br />

endnu tidligere udgave er problemet<br />

ikke nævnt. I den svenske<br />

vejledning ‘Grönytor, planering,<br />

plantering och skötsel’<br />

fra 1986 findes nøjagtig samme<br />

regel om de ti liter vand<br />

der skal synke væk på to timer<br />

i et 0,25 m 2 stort hul der er 10<br />

cm dybt. Herefter tørrer de historiske<br />

kilder ud.<br />

Opfugtet jord<br />

I den svenske kilde fra 1986<br />

forudsættes at jorden er i orden<br />

når vandet siver væk på 2<br />

timer. Går der over 2 timer,<br />

men ikke over 2½ timer, kan<br />

jorden stadig godkendes hvis<br />

vandet i et gentaget forsøg<br />

kan sive væk på højst 2½ timer<br />

i den nu opfugtede jord. Ellers<br />

skal jorden løsnes eller drænes.<br />

Denne vurderingsmetode er<br />

også gentaget i normernes nugældende<br />

udgave.<br />

Man prøver altså at tage<br />

højde for at nedsynkningen<br />

falder i vandmættet jord. Det<br />

er bare ikke særlig konsekvent.<br />

Ti liter vand er så lidt at<br />

vandet hurtigt forsvinder i omgivende<br />

tør jord uden at sive<br />

ned. Nedsivningen kan derfor<br />

Ti liter vand i et 10 cm dybt hul på 50x50 cm. Skal helst forsvinde på<br />

højst to timer. Tegning fra Svensk Byggtjänst (1986).<br />

kun måles hvis jorden er fugtet<br />

op på forhånd. Ellers viser testen<br />

højst at jorden ikke er i<br />

orden hvis vandet siver langsomt<br />

væk.<br />

Før målingen skal jorden<br />

ideelt set være opfugtet til<br />

markkapacitet hvor det frie<br />

vand er løbet fra. Det viser sig<br />

endda at nedsynkningen - ved<br />

fortsat vandtilførsel - bliver<br />

mindre og mindre, men vil efter<br />

den første time dog stabilisere<br />

sig nogenlunde. Det tager<br />

man højde for i den infiltrationstest<br />

som Rørcentret på Teknologisk<br />

Institut bruger. Her<br />

vandmættes jorden omhyggeligt<br />

indtil nedsynkningen er<br />

blevet stabil. Først da måles<br />

den. Se testen på www.teknologisk.dk/byggeri/16402,2.<br />

Hertil kommer at vandet i et<br />

lille plantehul også kan sive ud<br />

til siderne. Denne randeffekt<br />

kan forstyrre testen. I jordbruget<br />

måles nedsynkningen derfor<br />

med koncentriske ringe der<br />

bankes et stykke ned i jorden.<br />

Alle tre fyldes med vand, men<br />

kun i den inderste ring måles<br />

nedsynkningen. Derved kan<br />

man eliminere randeffekten.<br />

Det er heller ikke lige meget<br />

hvor man måler. For græs kan<br />

det give mening at måle i 10<br />

cm dybt hul i mulden. For træer<br />

skal målingen derimod ske i<br />

plantehullets bund. Det anfører<br />

normerne heller ikke. Og<br />

bunder skal være plan så det<br />

sidste vand ikke samler sig i en<br />

mindre fordybning.<br />

Svært at sætte krav<br />

Og er kravet på 20 mm pr. time<br />

realistisk? Ifølge Stig Rosenørn<br />

Danmarks Meteorologiske<br />

Institut er 20 mm på en<br />

time en regnintensitet som<br />

man groft sagt og i gennemsnit<br />

kan regne med én gang<br />

om året ethvert sted i landet.<br />

Det er med andre ord en sjælden<br />

regnintensitet, men dog<br />

en intensitet man i nogle år<br />

kan forvente flere af. Ifølge<br />

Rosenørn er 15 mm på en halv<br />

BEGREBER I FLÆNG<br />

Den proces at vandet siver ned<br />

i jorden har kastet mange fagord<br />

af sig. De bruges i flæng.<br />

Når udgangspunktet er vandet<br />

taler man om<br />

nedsivning<br />

nedsynkning<br />

infiltration.<br />

Når udgangspunktet er jorden<br />

taler man om<br />

vandgennemtrængelighed<br />

permeabilitet<br />

porøsitet.<br />

Nedsivningens hastighed kaldes<br />

nedsynkningshastiged<br />

nedsivningshastighed<br />

infiltrationskapacitet.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Dette plantehul i en have er cirka 50 x 50 cm i bunden og 40 cm dybt.<br />

Gentagne gange blev der pøst 10 liter vand i hullet hvorefter der blev<br />

taget tid på hvor lang det var om at sive væk. Første gang tog det 4<br />

minutter. Anden gang 18 minutter. De følgende tre gange stabiliserede<br />

tiden sig omkring 25 minutter når man efter hver nedsivning afrettede<br />

bunden så den var lige og tilslemningen i overfladen blev brudt.<br />

time den typiske grænse der<br />

medfører afløbsproblemer.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har ikke opsporet<br />

andre forklaringer bag kravet<br />

om de 20 mm pr. time.<br />

Når det gælder plantehuller<br />

til vej- og gadetræer, kan man<br />

dog ikke nøjes med at se på<br />

den nedbør der falder direkte i<br />

plantehullet. Der vil nemlig<br />

meget ofte løbe vand til hullet<br />

fordi plantehullets jord er mere<br />

porøs end den omgivende<br />

jord. Dertil kommer at der kan<br />

løbe vand til hullerne som<br />

overfladevand. Hvor meget afhænger<br />

af situationen. Derfor<br />

er det svært med en norm som<br />

f.eks. 20 mm pr. time. At der<br />

løber vand til plantehullet kan<br />

også gøre det svært blot at<br />

foretage testen.<br />

Af samme årsag kan det<br />

være god foranstaltning altid<br />

at sørge for dræn til vej- og<br />

gadetræer. Ofte sker det dog<br />

kun undtagelsesvist, idet udgangspunktet<br />

er ikke at dræne.<br />

Ifølge seniorrådgiver på<br />

Skov & Landskab Palle Kristoffersen<br />

bør det være omvendt:<br />

Dræn bør være udgangspunktet,<br />

og det bør kun undlades<br />

hvis forholdene er gode nok.<br />

Kun som indicium<br />

At hælde vand i et plantehul<br />

er alt i alt en usikker test der er<br />

bedst til at afgænse de huller<br />

der bestemt ikke er i orden.<br />

Ved at raffinere målemetoden<br />

med en omhyggelig opfugtning<br />

af jorden og brug af koncentriske<br />

ringe kan man tilmed<br />

få et tal ud af det, men for vejog<br />

gadetræer kan man fortsat<br />

ikke vide om tallet er højt nok.<br />

I praksis kan man dog have<br />

brug for en hurtig test hvor<br />

man ikke bruger koncentriske<br />

ringe og al for meget tid på at<br />

opfugte jorden. Her er normernes<br />

bud diskutable. Et andet<br />

bud til plantehuller er:<br />

Grav et hul på med 50x50 cm<br />

plan flade i hullets bund der<br />

cirka rammer råjorden. Opfugt<br />

hullet med 10 liter vand. Når<br />

det er væk, øses yderligere 10<br />

liter vand i hullet. Er det ikke<br />

væk på højst to timer, skal jorden<br />

løsnes eller drænes. sh<br />

KILDER<br />

Danske Anlægsgartnere (2006): Normer<br />

og vejledning for anlægsgartnerarbejde.<br />

Svensk Byggtjänst (1986): Grönytor,<br />

planering, plantering och skötsel.<br />

Rørcentret, Teknologisk Institut<br />

(2006): Infiltrationstest til nedsivning.<br />

Kloaktuelt 114/2006.<br />

Teknologisk Institut (2007): Nedsivning<br />

af regnvand i faskiner. Faskiner.<br />

Udførelse af infiltrationstest.<br />

www.teknologisk.dk/byggeri/16402,2<br />

Samtale med Palle Kristoffersen, Skov<br />

& Landskab, 24.5.07, og Stig Rosenørn,<br />

Danmarks Meteorologiske Institut<br />

7.6.07.<br />

Traktorer Græsklippere<br />

KNIKMOPS<br />

Pladevibratorer Skovle Minilæsser<br />

Knikmops 130 med laserafretter, nemt og hurtigt...<br />

Henviser til nærmeste forhandler på<br />

telefon 58 11 13 14<br />

www.landlord-dk.com<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 3 )<br />

leverer vi naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 140,- ............. 160,-<br />

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 120,- ............. 140,-<br />

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-<br />

Vedflis/træflis, fra ......................... 130,- ............. 130,-<br />

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-<br />

3 excl. moms<br />

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsvmiljoe.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 31


32<br />

FRA NATURKLAGENÆVNET<br />

Kæmpevilla måtte ikke tage udsigten<br />

Blåvandshuk Kommune havde tilladt at opføre et enfamiliehus<br />

med garage på i alt 690 m 2 . Det skulle erstatte ældre landbrugsbyggeri<br />

af knap den halve størrelse. Grunden ligger i et<br />

kystlandskab ved Ho Bugt klos op ad internationalt naturbeskyttelsesområde<br />

og fredet område. Hele landskabet er ifølge<br />

regionplanen værdifuldt og har et bevaringsværdigt kulturmiljø.<br />

Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité klagede<br />

afgørelsen, bl.a. fordi det frie udsyn - fredningens sigte -<br />

delvis ville forsvinde bag den nye store villa. Naturklagenævnet<br />

fulgte klagen, men anførte at der kunne tillades et byggeri<br />

af samme størrelse som det gamle. Der blev lagt vægt på<br />

at man kun kan give tilladelse hvis „det ansøgte har helt underordnet<br />

betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser<br />

i kystområderne.“ (Sag nr. 379, 2006).<br />

Plejehjemsudvidelse ophæver fredskov<br />

Fredskovpligten administreres restriktivt, men kan ophæves<br />

når der er ‘særlige grunde. Derfor havde Nordjyllands Statsskovdistrikt<br />

ophævet fredskovspligten på 0,35 ha plantage for<br />

at kunne udvide et plejehjem der ellers var klemt inde af vej<br />

og boliger. Skovdistriktet erkendte plantagens rekreative<br />

funktion på grund af bynærheden og den varierede struktur<br />

med indlandsklitter og gamle træer, men mente ikke at værdien<br />

ville forringes væsentligt af at 5% af plantagen blev bebygget.<br />

Som vilkår havde distriktet bl.a. andet stillet krav om<br />

et erstatningsskovareal på 0,7 ha. Danmarks Naturfredningsforening<br />

klagede, men Naturklagenævnet afviste klagen fordi<br />

plejehjemmet ikke kunne udvides uden enten at ekspropriere<br />

boliger eller at ophæve fredsskovpligten. (Sag nr. 381, 2006).<br />

Stald afvist i<br />

uforstyrret landskab<br />

Det var ifølge Vestsjællands Amt<br />

unødvendigt med regionplanretningslinier<br />

og VVM-redegørelse<br />

da en gård i Dianalund<br />

Kommune ville udvide med<br />

2756 m 2 stald, 400 m 2 forlade og<br />

1500 m 2 gyllebeholder på bar<br />

mark. Det blev påklaget af kommunen,<br />

Danmarks Naturfredningsforenings<br />

Lokalkomité, Friluftsrådet<br />

og naboer. Gården<br />

ligger nær Åmosen i et område<br />

som ifølge regionplanen er værdifuld<br />

på grund af sin natur,<br />

landskaber og kulturhistorie.<br />

Området er udpeget til ‘større<br />

uforstyrret landskab’ og ligger<br />

nær et habitatområde. Amtet<br />

vurderede i sin VVM-screening<br />

at projektet ikke ville påvirke<br />

miljøet og habitatområdet væsentligt.<br />

Landskabet var ikke<br />

med i screeningen selv om amtet<br />

tfør havde bemærket at placeringen<br />

stred mod regionplanens<br />

retningslinier for ‘større uforstyrret<br />

landskab’ og ville påvirke<br />

landskabet væsentligt. Deri<br />

kunne Naturklagenævnet kun<br />

være enig med amtet der fik sagen<br />

retur. (Sag nr. 377, 2006).<br />

Det ulovligt opførte sommerhus i Rågeleje.<br />

Foto: Lars Møller, Scanpix<br />

Stald afvist i fredet område<br />

I et fredet område ved Kielstrup Sø var en gård udvidet med<br />

gyllebeholder og en ti meter høj kvægstald. Fredningsnævnet<br />

var ikke taget i ed, men gav bagefter lov selv om stalden kun<br />

måtte være seks meter høj. Samtidig afslog Fredningsnævnet<br />

dog en 1700 m 2 tilbygning til stalden fordi den ville blive for<br />

dominerende. Det påklagede ejeren til Naturklagenævnet.<br />

Fredningen, der skal bevare udsigten til landskabet, forbyder<br />

bebyggelse, men tillader indtil seks meter høje landbrugsbygninger<br />

i tilknytning til eksisterende landbrugsbyggeri, ligesom<br />

der kan dispenseres hvis driften taler for det. Netop driften var<br />

ejerens argument. Alligevel afviste Naturklagenævnet klagen<br />

fordi bygningen ville ‘bevirke en markant påvirkning af området’.<br />

Naturklagenævnet påpegede at man enten kunne bygge<br />

lavere eller på de marker som ikke er med i fredningen. Den<br />

forventning ejeren kunne have fået på grund af kommunens<br />

og amtets byggetilladelse kunne ifølge nævnet ikke begrunde<br />

en ændret holdning. (Sag nr. 372, 2006).<br />

Golfbanen kunne ikke udvides i mosen<br />

Roskilde Amt havde givet en golfklub dispensation fra naturbeskyttelseslovens<br />

§3 til at etablere to teesteder og stier i en<br />

mose. Dansk Botanisk Forening klagede derefter til Naturklagenævnet<br />

der ændrede tilladelsen til et afslag. Ifølge nævnet<br />

er det - bl.a. på grund af hensynet til præcedens - principielt<br />

vigtigt at fastholde at der skal være en særlig begrundelse for<br />

at ændre tilstanden i §3-områder selv om det ansøgte naturmæssigt<br />

er af mindre omfang. Og nævnet kunne ikke se nogen<br />

særlig begrundelse ud over at gøre selve banen mere interessant.<br />

(Sag nr. 378, 2006).<br />

Ulovligt, skæmmende sommerpalads på skrænttoppen<br />

Et sommerhus ved de fredede kystskrænter i<br />

Rågeleje var stærkt udvidet til næsten 500<br />

m 2 inklusiv overdækket terrasse. Fredningen<br />

forbyder byggeri på skrænterne, mens byggeri<br />

i resten af det fredede område skal<br />

godkendes af fredningsnævnet. Det havde<br />

ejeren glemt. Og Fredningsnævnet ville ikke<br />

bagefter dispensere fordi huset på skrænttoppen<br />

skæmmede med sin 40 meter lange<br />

facade og afbrød rytmen af sommerhuse adskilt<br />

af grønne områder. Ejeren og hans arkitekt<br />

klagede derefter til Naturklagenævnet.<br />

De mente at de havde været i god tro efter<br />

at have fået kommunens byggetilladelse, og<br />

at det ville være spild at bygge sommerhuset<br />

om. Naturklagenævnet mente at der „med<br />

høj grad af sikkerhed ikke ville være meddelt<br />

tilladelse til udvidelsen, såfremt en ansøgning<br />

derom var indgivet inden byggeriet<br />

blev påbegyndt.“ Naturklagenævnet bemærkede<br />

videre at det i kommunens tilladelse<br />

var forudsat at byggeriet skulle opføres<br />

efter de tinglyste fredningsbestemmelser,<br />

og at ejeren har et selvstændigt ansvar<br />

for at bygge efter reglerne. Ny ombygning.<br />

Ingen pardon. (Sag nr. 380, 2006).<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Rabathøvl høvler<br />

og fræser<br />

Den ny rabathøvl VKS rabathøvl<br />

fra RF-system i Sverige<br />

forhandles nu fra Landlord-dk.<br />

Den kan i én arbejdsgang kan<br />

høvle græs af rabatten og<br />

fræse det afhøvlede på stedet<br />

så der ikke bliver noget afhøvlet<br />

at fjerne. Konstruktionen<br />

har også en anordning der kan<br />

fjerne hævet rabat omkring<br />

vejmarkeringer mv. Redskabet<br />

kører en arbejdshastighed på<br />

fra 1-3 km/t og kan anvendes<br />

på læssemaskiner fra 15 ton<br />

og gravemaskiner fra 16 ton.<br />

www.landlord-dk.com.<br />

Ny TYM T603<br />

traktor fra Korea<br />

Svenningsens importerer de<br />

koreanske TYM-traktorer og<br />

har præsenteret den nye model<br />

T603 der ligger mellem<br />

kompakt- og landbrugstraktorerne.<br />

Motoren er en Perkins<br />

59 hk dieselmotor. Der er 4hjulstræk,<br />

uafhængigt kraftudtag<br />

bag, tre dobbelte olieudtag,<br />

differentialespærre og<br />

servostyring mv. En ny frontlift<br />

er på vej så alle redskaber til<br />

en normal A-ramme kan monteres.<br />

www.svenningsens.dk.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 33


34<br />

De stærke redskabsmærker<br />

Rotorklipper THM 3500 - 3-delt, kraftig<br />

model - mekanisk/hydraulisk drift.<br />

Kraftig model fås også i type THM 4000.<br />

Dieseldrevet multi truck, fås<br />

også el– og benzindrevet.<br />

www.gmr.dk<br />

Fejemaskine FF 1500 PA<br />

svær model, mek.eller hydr.<br />

drift - fås i flere bredder.<br />

Minilæsser, fås med masser<br />

af tilbehør og kvikkoblings-<br />

system for nemt skift, - er<br />

god, hvor pladsen er trang.<br />

Varioflex type SSR 1800 -<br />

med trinløs indstilling af<br />

klippebredden fra 1200 til<br />

1800 mm - mekanisk eller<br />

hydraulisk drift.<br />

Saturnvej 17 -<br />

DK-8700 Horsens -<br />

Tlf. 75643611<br />

Fax 75645320 -<br />

stensballe@gmr.dk<br />

Have & Landskab 2007 på<br />

Landbrugsskolen &<br />

Gartnerskolen<br />

Tænder du på<br />

en GRØN uddannelse?<br />

På Selandia kan vi hjælpe dig med grønne<br />

uddannelser på alle niveauer:<br />

Ungdomsuddannelse<br />

Fx jordbrugsassistent og anlægsgartner<br />

Videregående uddannelse<br />

Jordbrugsteknolog<br />

Efteruddannelse<br />

Landbrug, gartneri, naturpleje<br />

Mød os på vores stand på udstillingen<br />

”Have & Landskab 2007”<br />

fra den 29. til 31. august 2007 på<br />

Landbrugsskolen & Gartnerskolen<br />

C.A. Olesensvej 2 i Slagelse.<br />

www.selandia-ceu.dk<br />

Selandia – Center for<br />

Erhvervsrettet Uddanelse<br />

er ét af Danmarks største<br />

uddannelsescentre med<br />

mere end 50 uddannelser.<br />

Fordelen ved et<br />

stort center er bredden<br />

i uddannelserne, der<br />

giver dig mulighed for<br />

at vælge det forløb, der<br />

passer til dig. Samtidig<br />

prioriterer vi det nære<br />

faglige miljø højt. Du vil<br />

altid føle dig hjemme på<br />

Selandia, hvor du er med<br />

til at præge dagligdagen<br />

på enten Erhvervsskolen,<br />

ErhvervsAkademiet, Erhvervsgymnasiet<br />

eller Erhvervskursuscentret.<br />

C.A. Olesensvej 2<br />

4200 Slagelse<br />

5856 7303<br />

En arm der rækker<br />

otte meter<br />

Elkærs Maskinsalg har introduceret<br />

en bagmonteret arm, HK<br />

XL, med knap 8 meter rækkevidere<br />

både vandret og op.<br />

Den kan monteres med Elkærs<br />

egen rabatklipper, SK1200 HI<br />

eller den femklingede hegnssav,<br />

HS 3800 (billedet). HK XL<br />

drives af PTO’en og har eget<br />

hydrauliksystem. www.elkaermaskiner.dk.<br />

Private skove kan<br />

lettere blive<br />

PEFC-certificeret<br />

Nu kan private skovejere lettere<br />

få deres skove PEFC-certificeret.<br />

De kan nemlig bare begynde<br />

med at henvende sig til<br />

deres organisation De Danske<br />

Skovdyrkerforeninger der er<br />

blevet godkendt som paraplyorganisation<br />

under PEFC.<br />

En certificering kræver at<br />

man underlægger sig PEFC’s<br />

skovstandard hvor der lægges<br />

mere vægt på naturværdierne,<br />

bl.a mere selvforyngelse, flere<br />

blandingsbevoksninger, større<br />

andel hjemmehørende træarter,<br />

mindre brug af gødning<br />

og pesticider, mindre jordbearbejdning,<br />

mere dødt ved i<br />

skovbunden og mere urørt<br />

skov. Kravene tager dog udgangspunkt<br />

i mulighederne på<br />

den enkelte ejendom. En vigtig<br />

del af certificeringen er en<br />

Sandudlægger til<br />

vogn og dumper<br />

Sandudlæggere til rør- og kabelarbejde<br />

gør foringen af<br />

renderne mere effektiv på steder<br />

med begrænset plads og<br />

fremkommelighed. Bredal A/S<br />

fremstiller en sådan udlægger<br />

med fire meter bånd enten til<br />

at lægge bagud eller til siden.<br />

Udlæggeren er beregnet til<br />

Bredals egne vogne der i øvrigt<br />

mest er beregnet som<br />

kalk- og gødningsspredere<br />

samt turfdressere, men udlæggeren<br />

kan nu også bruges til<br />

Hydremas to-akslede dumpere.<br />

www.bredal.com.<br />

indledende grøn driftsplan -<br />

der kan laves med statstilskud -<br />

og en uafhængig kontrol der<br />

tjekker skovstandarden.<br />

For skovejeren er fordelene<br />

ifølge De Danske Skovforeninger<br />

ikke blot en bedre og mere<br />

dokumenteret skovnatur,<br />

men også mulighed for højere<br />

træpriser, bedre markedsadgang<br />

og bedre tilskudsmuligheder.<br />

PEFC står for Enorsement<br />

of Forest Certifications<br />

og er et europæisk certificeringssystem<br />

til sikring af bæredygtig<br />

skovdrift. Den er mindre<br />

vidtgående end FSC-certificeringen.<br />

Læs mere på<br />

www.pefc.dk.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Roundup-resistent<br />

ukrudt udvikler sig<br />

Verden over bliver mere og<br />

mere ukrudt resistent over for<br />

ukrudtsmidlet glyphosat<br />

(Roundup m.fl.). Sprøjtning<br />

udvikler altid ukrudtsformer<br />

der tåler herbicidet, men problemet<br />

forstærkes fordi der<br />

kan ske krydsninger mellem<br />

ukrudt og gensplejsede afgrøder<br />

der kan modstå Roundup.<br />

„Sammenhængen er helt entydig,<br />

og selv i Danmark ser vi<br />

enkelte resistente ukrudtsformer.<br />

Men da vi hverken bruger<br />

gensplejsede afgrøder eller<br />

sprøjter løs, så er problemet<br />

ikke så stort herhjemme,“ siger<br />

seniorforsker ved Risø, Rikke<br />

Bagger Jørgensen. Monsanto<br />

lancerede allerede i 1990 gensplejsede<br />

Roundup-resistente<br />

afgrøder. I dag er 90% af sojabønnerne<br />

og 60% af det dyrkede<br />

bomuld i USA gensplejset.<br />

Problemerne har fået<br />

Monsanto til at gensplejse nye<br />

afgrøder som kan tåle midlet<br />

Dicamba i stedet for Roundup.<br />

KILDE. Thomas Djursing: Roundup-resistent<br />

ukrudt truer landbruget.<br />

www.ing.dk 30.5.07.<br />

Vi lægger ikke navn til hvad som helst<br />

Nordens største udbyder af<br />

Manitou, Case, Atlas og<br />

McCloskey materiel.<br />

Vi sætter en ære i at levere det<br />

suverænt bedste materiel til<br />

konkurrencedygtige priser -<br />

og når du har indgået en aftale<br />

med os, kan du regne med den.<br />

Både når det gælder økonomi -<br />

levering og service......<br />

Kontakt os for mere information<br />

på 96 147 147.<br />

REACH får ikke betydning for pesticider der i forvejen reguleres meget.<br />

EU’s ny kemikalielov træder i kraft<br />

Efter næsten ti års diskussion<br />

og politisk forhandling trådte<br />

første etape af EU’s nye kemikalielov<br />

(REACH) i kraft 1. juni.<br />

Dermed er det grundlæggende<br />

ansvar for at skaffe viden<br />

om kemikalier flyttet fra myndighederne<br />

til producenter og<br />

-importører. Samtidig er der<br />

indført krav om mere effektiv<br />

kommunikation mellem leverandører<br />

og brugere. Målet er<br />

at beskytte mennesker og miljø<br />

bedre og samtidig øge virksomhederneskonkurrenceevne<br />

og innovation.<br />

Da der indgår kemiske stoffer<br />

i næsten alle de produkter<br />

der findes på markedet, vil loven<br />

medføre store forandringer<br />

for danske virksomheder,<br />

ikke kun producenter, men<br />

også importører, producenter<br />

af blandingsprodukter og distributører.<br />

Det gælder dog<br />

ikke for pesticidområdet.<br />

Af REACH forordningen<br />

fremgår det at aktivstoffer og<br />

hjælpestoffer i pesticider anses<br />

for at opfylde de krav der stilles<br />

i REACH så vidt som stofferne<br />

er optaget på bilag I til<br />

direktiv 91/414/eøf eller optaget<br />

i forordning 3600 om<br />

revurdering af gamle stoffer.<br />

„Det betyder at godkendel-<br />

www.scantruck.dk<br />

seskravene for plantebeskyttelsesmiddelaktivstofferfritager<br />

for registrering efter reglerne<br />

i REACH når slutanvendelsen<br />

er plantebeskyttelse,“<br />

oplyser Niels Lindemark der er<br />

teknisk-videnskabelig chef i<br />

brancheforeningen Dansk<br />

Planteværn. Han slår samtidig<br />

fast at godkendelseskravene<br />

for pesticider går langt videre<br />

end det REACH kræver for andre<br />

kemikalier.<br />

Lindemark oplyser dog at<br />

der formentlig vil være flere<br />

hjælpestoffer som anvendes i<br />

de markedsførte plantebeskyttelsesmidler<br />

som vil være omfattet<br />

af kravene i REACH. Det<br />

skyldes at data for disse stoffer<br />

ikke eksplicit bliver vurderet i<br />

godkendelsesprocessen for<br />

plantebeskyttelsesmidler.<br />

REACH gennemføres over<br />

flere etaper gennem 15 år, og<br />

i første omgang er det kun bestemmelserne<br />

om oplysninger i<br />

leverandørkæden som får effekt.<br />

I næste etape skal de kemiske<br />

stoffer præregistreres.<br />

For at få REACH til at fungere i<br />

praksis etableres et europæisk<br />

kemikalieagentur i Helsinki fra<br />

sommeren 2008. sh<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 35


Det er en udfordring at bevare<br />

en god plæne under<br />

skyggefulde forhold. Det gælder<br />

lige fra den private have<br />

over stadion til golfgreen.<br />

Mangel på lys og den ofte fugtige<br />

luft nedsætter græssets<br />

vækstpotentiale, men fremmer<br />

svampesygdommene. Forskningen<br />

viser at bl.a. nye sorter<br />

af almindelig rapgræs hjælper<br />

os på vej når vi taler om plænegræs<br />

på skyggefulde steder.<br />

Erfaringerne stammer fra de<br />

seneste års afprøvninger på<br />

DLF-Trifoliums forædlingsstationer<br />

i Danmark og Frankrig.<br />

Jeg vil her holde mig til de<br />

markante forskelle der er mellem<br />

de forskellige arter. Hvis vi<br />

stikker et spadestik dybere og<br />

ser på de enkelte sorter, vil vi<br />

finde forskelle, dog ikke så udtalte<br />

som dem vi finder fra den<br />

ene art til den anden.<br />

Stresset græs<br />

Mangel på lys er en alvorlig<br />

stressfaktor. Muligheden for<br />

fotosyntese bliver nedsat drastisk<br />

og dermed plantens mulighed<br />

for at producere det<br />

nødvendige sukker til nyvækst.<br />

Symptomerne er en lav skudtæthed<br />

og ranglede blade der<br />

strækker sig mod lyset. En tynd<br />

græsbestand har mindre slidstyrke<br />

og giver plads til mere<br />

skyggetålende ukrudtsplanter<br />

og eventuelt mos. Under jorden<br />

vil rødderne være svage,<br />

da de mangler energien (sukkeret)<br />

fra toppen.<br />

Men rækken af plager er<br />

endnu længere. Fugtighed på<br />

og omkring planterne giver<br />

optimale forhold for svampesygdomme.<br />

Fra sensommeren<br />

og hen i efteråret er det et alvorligt<br />

problem at dug eller<br />

regn ikke tørrer op, og blade-<br />

36<br />

Plænegræs er en udfordring i skygge<br />

Af Asbjørn Nyholt<br />

PLÆNEGRÆS OG SKYGGE<br />

På stadionanlæg hvor tribunerne bygges stejlt og tæt på banen giver man sig selv problemer med skygge.<br />

Nye sorter af almindelig rapgræs, f.eks. ‘Solo’, kan hjælpe os på vej<br />

ne forbliver våde hele døgnet<br />

igennem. Denne mangel på<br />

udtørring får også konsekvenser<br />

for jorden. Et vådt vækstlag<br />

er mere udsat for komprimering<br />

end et tørt, og samtidig<br />

er der en stor risiko for at<br />

overfladen slimer til med et<br />

grønt lag af alger. Kan I se det<br />

for jer: Nu er vi ved at kvæle<br />

de i forvejen svækkede rødder,<br />

luftskiftet gennem de grove<br />

porer i vækstlaget er blokeret.<br />

Der er dog nogle græsarter<br />

der kan hjælpe os (se tabellen),<br />

og der er plejetiltag der<br />

kan mildne problemstillingen.<br />

Almindelig brugsplæne<br />

Ser vi på den almindelige<br />

brugsplæne i private haver el-<br />

ler i parker, optræder der ofte<br />

to typer af skygge: Den lidt<br />

fugtige skygge på nordsiden<br />

af bygninger og den tørre,<br />

næringsfattige skygge under<br />

de store gamle træer. Forholdene<br />

stiller lidt forskellige krav<br />

til valg af græsart.<br />

Af tabellen fremgår det at<br />

arter som almindelig rapgræs<br />

og mosebunke klarer skyggen<br />

godt, mens en art som f.eks.<br />

rajgræs kommer lige efter.<br />

Derimod klarer rødsvingel,<br />

engrapgræs og de nye små<br />

kløver sig skidt i den intensive<br />

skygge.<br />

Almindelig rapgræs et let at<br />

etablere og giver et hurtigt resultat.<br />

I disse år kommer der<br />

en række nye sorter på marke-<br />

Tabellen viser det generelle udseende (plantedække og sygdomme) på artsniveau, vurderet visuelt<br />

dels i Frankrig, dels i Danmark på forsøg i intensiv skygge (DLF-Trifoliums forædlingsstationer).<br />

★ : ringe ★★: rimelig ★★★: god -: ikke testet.<br />

Fremspiring<br />

30 mm klip<br />

uden slid<br />

30 mm klip<br />

med slid<br />

6 mm klip<br />

uden slid<br />

Alm. rajgræs, Lolium perenne 1-1½ uge ★★ ★★★ ★<br />

Engrapgræs, Poa pratensis 3-4 uger ★ ★ -<br />

Almindelig rapgræs, Poa trivialis 2 uger ★★★ ★★★ ★★★<br />

Krybende rapgræs, Poa annua reptans 1-2 uger ★★ ★★ ★★<br />

Lav rapgræs, Poa supina 2 uger ★★★ - -<br />

Mosebunke, Deschampsia caespitosa 2-3 uger ★★★ ★★★ ★★<br />

Microkløver, Trifolium repens 2 uger ★ - -<br />

Rødsvingel, Festuca rubra 2 uger ★ - ★<br />

Krybende hvene, Agrostis stolonifera 2 uger - - ★★<br />

Almindelig hvene, Agrostis capillaries 2 uger - - ★★<br />

det med prima plæneegenskaber.<br />

Mosebunke er god til<br />

skygge, men den er vanskelig<br />

at få til at fungere i blanding<br />

med andre arter. Den etablerer<br />

sig langsomt, og dens<br />

vækstform med ‘de små hvirvler’<br />

giver et anderledes udtryk.<br />

Lav rapgræs har også sine<br />

svage sider i form af en karakteristisk<br />

gulgrøn farve, en meget<br />

aggressiv vækst og med et<br />

højt liggende rodsystem.<br />

Til den tørre og næringsfattige<br />

vandrende skygge omkring<br />

de store træer kan det<br />

være en god ide at medtage<br />

en andel af rødsvingel, trods<br />

den ringe tilpasning til dyb<br />

skygge, for rødsvingel er nu<br />

engang god til de tørre og<br />

næringsfattige områder. Under<br />

alle forhold gælder det, at<br />

det hjælper at sætte klippehøjden<br />

lidt op - f.eks. fra 30<br />

mm til 35 mm.<br />

Skygge på stadioner<br />

På de nye stadionanlæg hvor<br />

tribunerne bygges stejlt og tæt<br />

på banen for at give publikum<br />

en god oplevelse, giver man<br />

sig selv problemer med skygge<br />

langs den sydlige tribune - ofte<br />

det ene målfelt.<br />

De slidforsøg vi har udført i<br />

skygge viser at de bedste typer<br />

af de slidstærke, skudtætte rajgræsser<br />

giver den optimale<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


kombination af etableringshastighed,<br />

slidstyrke og skyggetolerance.<br />

Den almindelige<br />

rapgræs er god til hurtigt at<br />

løse problemer hen over efteråret,<br />

men arten er ikke glad<br />

for den fulde sol den efterfølgende<br />

sommer.<br />

Plejeteknisk skal man tage<br />

sine forholdsregler ved at holde<br />

den øverste del af spillefladen<br />

åben, trække duggen af<br />

hver morgen og undgå at<br />

presse græsset med gødning i<br />

efteråret. Men husk mikronæringsstofferne.<br />

Yderligere<br />

hjælp kan fås ved at investere i<br />

et lysanlæg til græsset (se<br />

f.eks. www.mlr.no).<br />

Skygge på green<br />

På de af golfbanens greens der<br />

ligger i skygge, bliver problemerne<br />

for alvor store, da det<br />

tætklippede græs i forvejen er<br />

stresset. Tabellen viser franske<br />

resultater fra lermuld og en<br />

klippehøjde på 6 mm, så det er<br />

lidt af en tilsnigelse at kalde<br />

det for danske green, men der<br />

er alligevel brugbar information<br />

at hente.<br />

Det er tydeligt at rødsvingel<br />

ikke klarer sig i intensiv skygge.<br />

Der er dog en tendens til<br />

at rødsvingel med korte udløbere<br />

modstår skyggen lidt bedre<br />

end typerne uden udløbere.<br />

Både almindelig hvene og<br />

krybende hvene har en rimelig<br />

skyggetolerance, men fugtig-<br />

hed og svampesygdomme bliver<br />

fjenden. En anden ting er<br />

at hvenerne blev klippet højere<br />

end almindelig praksis - for<br />

højt til golfspil - men der ligger<br />

en gevinst i at hæve klippehøjden.<br />

Det giver en større fotosyntesekapacitet.<br />

Det var overraskende at de<br />

nye typer af almindelig rapgræs<br />

(’Solo’) havde den bedste<br />

plantebestand i skygge ved 6<br />

mm klip. Det er en oplagt mulighed<br />

at arbejde videre med.<br />

Plejeteknisk er der meget at<br />

gøre. Eller rettere sagt: man<br />

skal gøre mindre på den skyggefulde<br />

green. Den nedsatte<br />

vækstkapacitet, der er en følge<br />

af lysmangel og mindre fordampning,<br />

giver et mærkbart<br />

mindre behov for vand og næring.<br />

Man kommer meget<br />

nemt til at overgødske med<br />

kvælstof i skyggen.<br />

Resultatet er det kendte for<br />

overgødskning: ranglede planter<br />

med store vandfyldte celler<br />

uden slidstyrke. Prioriteringen<br />

af topvæksten sker på bekostning<br />

af den i forvejen svækkede<br />

rodvækst. Kombinerer vi<br />

det med for meget vanding<br />

med tilhørende algevækst og<br />

reduceret luftskifte i vækstlaget,<br />

skulle det være en smal<br />

sag at tage livet af selv de<br />

mest robuste græssorter.<br />

FORFATTER<br />

Asbjørn Nyholt er produktchef hos<br />

Prodana Seeds A/S.<br />

I parker og private haver er græsset ofte i skygge, bl.a. på grund af bevoksning<br />

og bygninger. Foto: Prodana.<br />

Flormart - Padova - Italy<br />

Thursday and Friday 9.00/19.00 – Saturday 9.00/17.00<br />

September Flormart<br />

in full<br />

mediterranean<br />

climate<br />

The most complete show of typical Mediterranean fl oriculture<br />

with its many varieties and colors, and with new<br />

opportunities created by changes in the climate. Flormart<br />

will also be host to machinery, technology and products<br />

for the entire product line, as well as fl orist articles, and<br />

equipment for public and private parks and gardens in the<br />

MAVER exhibit area.<br />

1,100 exhibitors and 28,000 visitors coming from all over<br />

Europe as well as from Canada, Israel, Australia, Venezuela,<br />

and Tunisia know that their appointment, even this year,<br />

is in Padua, at September Flormart.<br />

Foreign Relations Offi ce:<br />

Tel. 0039.049.840589/497<br />

Fax 0039.049.840564<br />

estero@padovafi ere.it<br />

To contact your local<br />

representative, please<br />

visit: www.fl ormart.it<br />

International Nursery<br />

Gardening and<br />

Gardening Exhibition<br />

Hotel, trip, tour reservations:<br />

AURY ISLAND di PadovaFiere Viaggi Srl<br />

Tel. 0039.049.840350<br />

Fax 0039.049.840340<br />

www.auryisland.it - info@auryisland.it<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 37


Centret er delvist underjordisk og fremtræder diskret i landskabet. Hotel Store Klint er sat i stand som en del af museet. Foto: PLH Arkitekter.<br />

Klinten taler ikke mere for sig selv<br />

Det nyåbnede GeoCenter Møns Klint formidler geologien, naturen og landskabet<br />

Navnet GeoCenter Møns<br />

Klint snyder ikke. Det<br />

handler om geologi og natur.<br />

Og centret ligger klos op ad<br />

klinten hvorfra der er cirka 100<br />

meter ned til Østersøen.<br />

Det nye byggeri, der blev<br />

indviet 29. maj, syner ikke af<br />

meget. Det er bygget ind i en<br />

bakke og selve udstillingslokalerne<br />

er underjordisk. Byggeriet<br />

prøver at underlægge sig<br />

naturen på stedet. Det afspejles<br />

også i farve- og materialevalg<br />

med hvid beton og ubehandlet<br />

lærketræ der svarer til<br />

klintets kridt og skov.<br />

Geocentret ligger ved siden<br />

af ‘Hotel Store Klint’ på det<br />

sted hvor der i forvejen er ankomstvej<br />

og parkeringsplads<br />

for turister. Netop her kunne<br />

der dispenseres til at bygge.<br />

Hele klinteområdet er ellers<br />

fredet. Det forfaldne hotel er<br />

sat i stand og nu en del af det<br />

38<br />

ny center med administration,<br />

forskning, skole- og naturvejledertjeneste<br />

og værksted.<br />

Den synlige del, der rummer<br />

hall og restaurant, har form<br />

som en vinge. Byggeriet, der<br />

er tegnet af PLH Arkitekter, er<br />

derfor døbt ‘Vingen’. Arkitektfirmaet<br />

oplyser at der har været<br />

en løbende dialog med<br />

naturfredningsmyndigheder<br />

for ikke at ødelægge den<br />

unikke flora ved bygningen.<br />

Eksisterende asfalterede områder<br />

er fjernet og erstattet med<br />

en grønning, og terrænet er<br />

blevet reguleret tilbage til de<br />

oprindelige bløde former.<br />

Udstillingens rygrad er ‘Visdommens<br />

sti’ der kronologisk<br />

fortæller Danmarks geologiske<br />

udvikling. Den tager afsæt i tiden<br />

omkring Danmarks opståen<br />

i kridthavet, fortsætter med<br />

istiden og slutter med klintens<br />

nutidige flora og fauna. Det<br />

Den brede trappe med siddetrin i lærk og beton forbinder den<br />

højtliggende terrasse med den lavere liggende legeplads og adgangen<br />

til klintens stisystem. Mod vest og parkeringspladsen (til højre) er<br />

bygningen beklædt med lærketræ. Foto: PLH Arkitekter.<br />

kan bl.a. studeres tematisk i et<br />

et fossilrum, et råstofrum og et<br />

morænelandskabsrum. Der er<br />

desuden elektroniske udstillingsskærme,<br />

gulvmontrer og<br />

gulvskærme med kugleflindt,<br />

kridt, vættelys og moræneler<br />

og animationer af en stor mosasaur<br />

og kridthavsfisk. I de såkaldte<br />

‘huler’ fortolkes de geologiske<br />

perioder kunstnerisk af<br />

kunstnere og mediepersoner.<br />

En af hulerne er en biograf<br />

hvor der løbende vil blive vist<br />

film og holdt foredrag.<br />

Efter at have set udstillingen<br />

kan man fra restauranten og<br />

terrassen se ud over Østersøen<br />

og klinteskræntens trætoppe.<br />

Det har kørestolsbrugere og<br />

gangbesværede ikke kunnet<br />

før. En gammel sti fører ned til<br />

stranden.<br />

Byggeriet er støttet af en<br />

række fonde, bl.a. Dronning<br />

Margrethe og Prins Henriks<br />

Computergrafik der viser<br />

byggeriets placering ved klinten.<br />

Efter PLH Arkitekter 2007.<br />

Fond, og det blev også regentparret<br />

det åbnede centret. Det<br />

omfatter 2137 m 2 nybyggeri<br />

foruden hotellets 895 m 2 . Det<br />

samlede budget har været 95<br />

mio. kr. uden moms.<br />

Møns Klint er i forvejen en<br />

af landets største naturattraktioner<br />

der hvert år besøges af<br />

en kvart million mennesker.<br />

Men det ny geocenter bliver<br />

det næppe mindre. Da byggeriet<br />

blev planlagt var der kritik.<br />

Hvorfor kan man ikke bare få<br />

lov til at opleve naturen og<br />

landskabet uden pædagogisk<br />

omklamring og store centre?<br />

Kan foldere, skilte og en god<br />

hjemmeside ikke klare vejledningen?<br />

Den relevante debat<br />

kan nu tages op igen på et<br />

mere konkret grundlag. sh<br />

KILDER<br />

www.moensklint.dk.<br />

PLH Arkitekter (2007): Beskrivelse af<br />

GeoCenter Møns Klint.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


100 år med meter og kilogram<br />

Meteren og kilogrammet fyldte 4. maj 100 år som Danmarks<br />

officielle måleenheder. Men der skulle flere årtier, nye love<br />

og holdningsskred til, før vi ville bruge dem. Og i flere tilfælde<br />

gør vi det stadig ikke.<br />

I middelalderen havde hvert lav og hver købstad egne måleenheder.<br />

For at få fælles enheder blev forordningen ‘Vegt<br />

oc Maal“ udgivet i 1683 med videnskabsmanden Ole Rømer<br />

som bagmand. Alen, fod og pund blev defineret. Hvert land<br />

havde dog forsat sine egne enheder. Internationaliseringen<br />

begyndte med Meterkonventionen der blev underskrevet i<br />

1875 af 17 lande, heriblandt Danmark. Meter og kilogram<br />

var allerede fastlagt under den franske revolution.<br />

Alligevel fortsatte man med de gamle mål. Også efter 4.<br />

maj 1907 hvor Frederik VIII underskrev lov nr. 124 ‘Indførelse<br />

af det metriske System for Maal og Vægt’ der indførte meter<br />

og kilogram. Først med en lovbekendtgørelse i 1911 begyndte<br />

forvandlingen. Pund overlevede dog i daglig tale ind<br />

til få årtier siden. Tommer bruges stadig til tv-skærme, dæk,<br />

fælge og rør. Fod bruges til lystbåde. Tønder land bruges af<br />

og til i stedet for hektar, og hestekraft i stedet for kilowatt.<br />

I 1946 vedtog landene bag Meterkonventionen at MKSA<br />

(meter, kilogram, sekund og ampere) skulle være grundlaget<br />

for det internationale målesystem. Det blev i 1954 udvidet<br />

med enheder for temperatur (kelvin) og lysstyrke (candela).<br />

Systemet skiftede i 1960 navn til Système International<br />

d’Unités (SI). Enhederne blev oprindeligt defineret som en<br />

fysisk genstand, f.eks. som Normalmeteren i platin. De er for<br />

længst erstattet af fysiske målinger bortset fra kilogram. sh<br />

KILDE<br />

Jens Ramskov: 100 års hip-hurrra for meteren og kilogrammet. www.ing.dk.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 39


BRANCHE<br />

Dårlig ledelse kan<br />

øge sygefraværet<br />

En kombination af hårdt fysisk<br />

arbejde og et belastende psykisk<br />

arbejdsmiljø øger sygefraværet.<br />

Det viser en ny rapport<br />

‘Resultater af sygefraværsforskning’<br />

fra Det Nationale<br />

Forskningscenter for Arbejdsmiljø.<br />

Tallene peger bl.a. på at<br />

sygefravær på grund af det fysiske<br />

arbejdsmiljø er størst på<br />

arbejdspladser hvor medarbejderne<br />

er utilfredse med ledelsen.<br />

Hvis man ønsker at nedbringe<br />

medarbejdernes sygefravær,<br />

kræver det derfor en<br />

sammenhængende indsats<br />

over for både det psykiske og<br />

fysiske arbejdsmiljø. Sygefravær<br />

skal ligesom det fysiske og<br />

psykiske arbejdsmiljø indgå<br />

som en del af virksomhedens<br />

APV (arbejdspladsvurdering).<br />

Wacker og Neuson<br />

vil gå sammen<br />

De to producenter af entreprenørgrej<br />

Wacker og Neuson vil<br />

fusionere. Wacker Construction<br />

Equipment AG fremstiller<br />

vibrationsgrej med base i München,<br />

men overtog i 2005 også<br />

Weidemann der fremstiller<br />

læssemaskiner. Neuson Kramer<br />

Baumaschinen fremstiller grave-<br />

og læssemaskiner med base<br />

i Linz, Østrig. For dansk import<br />

står JMM Group, Erenfred<br />

Pedersen og Wacker Danmark.<br />

Skadeforsikring<br />

kun for bygherrer<br />

Den 1. juni 2007 vedtog Folketinget<br />

en lov om obligatorisk<br />

byggeskadeforsikring der træder<br />

i kraft 1. april 2008. Den<br />

vedører dog ikke anlægsgartnerfirmaer.Byggeskadeforsikringen<br />

skal nemlig tegnes af<br />

professionelle der som bygherrer<br />

opfører nye private boliger,<br />

f.eks. totalentreprenører og<br />

developere. Forsikringen skal i<br />

øvrigt dække væsentlige byggeskader<br />

i ti år. Forsikringspræmien<br />

skal også betale andre<br />

tiltag som på sigt skal nedbringe<br />

antallet af fejl i byggeriet.<br />

Forsikringen skal betales<br />

af byggefirmaerne, og dermed<br />

40<br />

Torben Schønherr har ifølge Havekulturfonden en ‘uovertruffen evne til<br />

at videreføre den skandinaviske tradition for enkelhed i moderne<br />

landskabsarkitektur’.<br />

Ærespris til Schønherr<br />

Havekulturfondens ærespris gik i år til<br />

projekterende landskabsarkitekt Torben<br />

Schønherr der beskrives som et ikon i branchen<br />

Havekulturfondens Hæderspris<br />

2007 gik til landskabsarkitekt<br />

Torben Schønherr. Prisen<br />

blev uddelt 1. juni 2007 i<br />

forbindelse med det internationalelandskabsarkitektseminar<br />

Verden i Danmark på<br />

Dansk Arkitekturcenter.<br />

„Torben Schønherr har evnen<br />

til at gøre det selvfølgelige<br />

til en særlig oplevelse<br />

uden at gå på kompromis med<br />

et anlægs funktion og brugbarhed.<br />

Dette gælder da Torben<br />

Schønherr skabte Pigen<br />

ved Søen - en privathave, for<br />

Pladsen ved Thorvaldsens Museum<br />

i København, eller da<br />

Torben Schønherr blev bedt<br />

om at trække en linie fra A til<br />

B for at føre strandgæster fra<br />

en parkeringsplads til vandet<br />

ved Vestled. Torben Schønherr<br />

tilfører sine anlæg en form for<br />

både poesi, undren og humor,“<br />

hedder det i begrundelsen<br />

fra Havekulturfonden.<br />

Havekulturfondens formål<br />

er at fremme havekulturen,<br />

idet ordet ’have’ tages i videste<br />

betydning som ’beplantning<br />

i forbindelse med bebyggelse’.<br />

Ifølge fundatsen er det<br />

muligt at foretage ‘præmiering<br />

af enkeltpersoner der i<br />

særlig grad har virket for havekulturens<br />

fremme’.<br />

„Torben Schønnherr er et<br />

foregangseksempel for landskabsarkitektstanden.<br />

Og det<br />

er vigtigt for et fags selvforståelse<br />

at der findes ikoner. Nogle<br />

man kan se op til og lade sig<br />

inspirere af. Nogle vi kan diskutere<br />

- nogen som kan sætte<br />

en standard,“ forklarer fonden.<br />

„Og sådanne personligheder<br />

må meget gerne være<br />

nulevende og vitale. Torben<br />

Schønherr er 64 år og har vel<br />

aldrig været mere vital end i<br />

disse år,“ fortsætter Havekulturfonden<br />

der understreger<br />

Schønherrs „poesi, skaberkraft,<br />

uovertrufne evne til at videreføre<br />

den skandinaviske tradition<br />

for enkelhed i moderne<br />

landskabsarkitektur.“<br />

Torben Schønherr er uddannet<br />

tømrer, senere konstruktør<br />

og i 1975 arkitekt. Allerede i<br />

1976 var han medstifter af arkitektgruppen<br />

Regnbuen. Han<br />

stiftede i 1978 Landskabstegnestuen<br />

i Århus, og senere i<br />

1984 Schønherr Landskab. Den<br />

er i dag en af landets betydeligstelandskabsarkitekttegnestuer<br />

med to afdelinger i Danmark<br />

og en i Norge med en<br />

samlet medarbejder stab på<br />

knap 50 personer. Schønherr<br />

har ifølge Havekulturfonden<br />

stået for en alenlang mængde<br />

af anlæg, samarbejder, konstellationer,<br />

opgavetyper mv.<br />

Han fik Nykredits Arkitekturpris<br />

i 1993, Eckersberg Medaillen<br />

i 2003 og er medlem af<br />

Akademirådets Udvalg for<br />

Landskabs- og Havekunst.<br />

Havekulturfondens Hæderspris<br />

2007 omfatter en check på<br />

10.000 kr. samt bronzestatuetten<br />

‘De kurtiserende traner’<br />

udformet af kunstneren Helen<br />

Schou. sh<br />

i sidste ende af kunderne. Vestled. Sadlen over klitten i Hvide Sande. Foto: C. Juel-Christiansen.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Garantiløsninger via garantiselskab<br />

Til entrepriser som anlægsgartnere<br />

og andre entreprenører<br />

skal løse efter AB92 skal der<br />

stilles bankgarantier. Det behøver<br />

man ikke gøre via banken.<br />

Håndværksrådet kan via<br />

Byggefagenes Fælles Garantiselskab<br />

tilbyde to løsninger.<br />

Under BFG Puljeordningen<br />

kan der oprettes garantirammer<br />

på op til 20 mio. kr. Provisionssatsen<br />

for denne løsning<br />

blev nedsat til 0,85% p.a. 1. januar<br />

2007. Mange virksomheder<br />

betaler op til 1,5% i deres<br />

bank. Ordningen kræver almindelig<br />

kreditgodkendelse,<br />

mens gebyr og provision beregnes<br />

for hver garanti.<br />

Hvis unge under 18 år er ansat<br />

i en virksomhed, skal de risici<br />

de unge kan komme ud for<br />

beskrives særskilt i virksomhedens<br />

arbejdspladsvurdering.<br />

To nye vejledninger fra Arbejdstilsynet<br />

beskriver reglerne<br />

for beskæftigelse af unge under<br />

18 år. Her gælder en række<br />

forbud mod arbejde med<br />

visse tekniske hjælpemidler,<br />

Anlægsgartnermester Henrik Baunehøj er klar til at køre legetøjet ind.<br />

Gartneroverskud til børneafdeling<br />

Danske Anlægsgartneres Fyns<br />

kreds har afleveret nyt legetøj<br />

for 25.000 kr. til Svendborg Sygehus.<br />

Pengene blev samlet<br />

ind på Danske Anlægsgartneres<br />

delegeretmøde der blev<br />

holdt i Svendborg i januar. Det<br />

skete ved en auktion over<br />

blomsterbilleder som ledsager-<br />

GarantiPakkenPlus dækker<br />

garantirammer op til 3 mio. kr.<br />

Kreditgodkendelsen er lempelig<br />

og der tages ikke gebyrer<br />

og provisioner for hver garanti.<br />

I stedet betales hvert kvartal<br />

et fast beløb baseret på den<br />

samlede udnyttelse af garantirammen.<br />

Den enkle løsning er<br />

især en fordel for firmaer med<br />

mange små garantier.<br />

Byggefagenes Fælles Garantiselskab<br />

tilbyder de to ordninger<br />

i samarbejde med Dansk<br />

Kaution. Ud over at man kan<br />

spare penge mindskes afhængigheden<br />

af banken, oplyser<br />

Håndværksrådet. Læs mere<br />

på www.BFGgaranti.dk.<br />

Unge under 18 år kræver særlig APV<br />

stoffer og materialer samt fysiske<br />

påvirkninger. Mange af<br />

forbudene gælder dog ikke<br />

for unge som er fyldt 15 år når<br />

arbejdet indgår som et nødvendigt<br />

led i en kompetencegivende<br />

erhvervsuddannelse.<br />

Vejledningerne, der erstatter<br />

At-meddelelse 4.01.4, 1999<br />

kan findes på www.at.dk/<br />

sw34171.asp.<br />

ne på delegeretmødet havde<br />

malet under en workshop med<br />

en professionel kunstner. Legetøjet<br />

blev leveret af ‘Bog &<br />

Ide’ i Svendborg som gav en<br />

klækkelig rabat. Det gav mulighed<br />

for at børneafdelingen<br />

på Svendborg Sygehus nu får<br />

bl.a. Nintendo og Playstation.<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

LIPCO<br />

ROTERENDE UKRUDTSJERN<br />

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />

af mængde rives det sammen eller efterlades<br />

oven på arealet hvor det visner og dør.<br />

JORD/PARK/SNEMASKINER<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />

NYHED I DANMARK www.cahandel.dk<br />

Import & salg af:<br />

SDLG<br />

Gummihjulslæssere<br />

Carter<br />

Minigravere<br />

Gummihjulslæsser<br />

fra 6 til 17 tons modeller<br />

med ZF transmission<br />

og cummins motor<br />

aircondition og hurtigskifte<br />

som standard.<br />

Priser fra<br />

319.000,-<br />

ekskl. moms<br />

www.sdlg.dk<br />

Carter minigraver med gummibælter<br />

fra 1,7 til 8 tons Japanske-Amerikanske-italienske<br />

og tyske kvalitets<br />

komponenter. Kvalitets maskine til<br />

særdeles konkurrencedygtige priser<br />

fra 99.800,- ekskl. moms<br />

www.carter-danmark.dk<br />

Fabriksvej 2, 6973 Ørnhøj, Tlf.: 96 92 64 92 Mobil: 29 65 65 70 Fax: 96 92 64 96<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 41


Vilvordes gård, Køgevej 131. Her er en svendeprøve i gang.<br />

Vilvorde under en ny hat<br />

Den gamle havebrugshøjskole bliver en del af<br />

‘Akademiet for grønne uddannelser i Danmark’<br />

Roskilde Tekniske Skole har<br />

optaget Landbrugsskolen<br />

Sjælland i sit skolevirke. Den<br />

skal sammen med havebrugsafdelingen<br />

Vilvorde fremover<br />

danne ‘Akademiet for grønne<br />

uddannelser i Danmark’. Fusionen<br />

sker med tilbagevirkende<br />

kraft pr. 1. januar 2007 forudsat<br />

Undervisningsminsisteriet<br />

godkender den.<br />

Vilvorde, der blev en del af<br />

Indkøbsportal til anlægsgartnerne - og måske andre<br />

En effektiv indkøbsservice. Det<br />

er hensigten med indkøbsportalen<br />

www.proverteindkob.dk<br />

som Danske Anlægsgartneres<br />

serviceselskab ProVerte A/S har<br />

lanceret. Den henvender sig i<br />

første omgang til medlemmer i<br />

Danske Anlægsgartnere, Brancheforeningen<br />

for Indendørs<br />

Beplantning og De Grønne<br />

Kloakentrepenører, men sigtet<br />

er senere at henvende sig bredere<br />

og også at tilbyde anden<br />

service end indkøbsaftaler og<br />

tilbudsformidling. Det kan<br />

f.eks. være jobmarked, kurser,<br />

brugtmarked og debatfora.<br />

„Vi vil med indkøbsportalen<br />

udvide den nuværende service<br />

med indgåelse af leverandøraftaler<br />

for Danske Anlægsgartneres<br />

medlemsvirksomheder til<br />

en samlet portal hvor også andre<br />

foreninger optages og dermed<br />

skabe grobund for en<br />

samlet potentiel større kundemasse.<br />

Dermed kan vi opnå<br />

bedre aftalebetingelser med<br />

nuværende og kommende leverandører,“<br />

fortæller direktør<br />

i ProVerte Michael Petersen.<br />

42<br />

Roskilde Tekniske Skole i 1991,<br />

er en af de fire skoler der uddanner<br />

anlægsgartnere på anden<br />

del. Skolen har desuden<br />

en række andre gartner- og<br />

dyrepasseruddannelser foruden<br />

AMU-kurser og andre efteruddannelser.<br />

Fusionen påvirker<br />

kun Vilvorde på den måde<br />

at afdelingen bliver en afdeling<br />

i det nye akademi der<br />

altså fremover vil rette sig mod<br />

Til at begynde med er formålet<br />

dog især at formidle de<br />

faste rabataftaler hos udvalgte<br />

leverandører. Udbuddet, der<br />

løbende udvides, spænder fra<br />

maskiner og værktøj til avisabonnementer<br />

og kontorartikler.<br />

Medlemmerne i de tre<br />

foreninger får automatisk login<br />

og password der giver adgang<br />

til portalen og vil pr. epost<br />

få nyheder, tilbud, information<br />

om nye aftaler mv.<br />

både gartneri og landbrug.<br />

Roskilde Tekniske Skole har<br />

desuden en række andre erhvervsuddannelser<br />

samt det<br />

tekniske gymnasium, htx.<br />

Landbrugsskolen Sjælland har<br />

afdelinger i Høng og i Roskilde.<br />

Den blev etableret i 2005<br />

efter en fusion af Lyngby<br />

Landbrugsskole og Høng<br />

Landbrugsskole.<br />

‘Akademiet for grønne uddannelser<br />

i Danmark’ får fremover<br />

to adresser. Den ene i<br />

Høng, den anden på Vilvordes<br />

adresse Køgevej 131 i Roskilde.<br />

Her skal faciliteterne moderniseres<br />

og udbygges med et<br />

kostskolemiljø. Det finsnsieres<br />

gennem et salg af Lyngby<br />

Landbrugsskoles bygninger.<br />

Chef for akademiet bliver den<br />

hidtidige Vilvordechef, Niels-<br />

Ole Vibo Jensen.<br />

Med over 900 årselever bliver<br />

afdelingen en af de største<br />

grønne skoler i landet. Den får<br />

som de øvrige afdelinger under<br />

Roskilde Tekniske Skole sin<br />

egen profil da man ifølge skolens<br />

direktør Per Lykke Christensen<br />

er meget opmærksom<br />

på at bevare fagkulturen<br />

i de enkelte afdelinger. sh<br />

„Vi har valgt at starte denne<br />

indkøbsportal op nu med<br />

baggrund i de sidste års kraftige<br />

vækst i markedet og deraf<br />

følgende øgede indkøb. Proverteindkob.dk<br />

vil være en<br />

hurtig og effektiv kanal til<br />

markedsføring af sidste øjebliks<br />

tilbud, gode tilbud til både<br />

medlemsvirksomhederne,<br />

deres ansatte og i nogle tilfælde<br />

familier,“ oplyser Michael<br />

Petersen. sh<br />

Nedsættelse af<br />

bidraget til AES<br />

Folketinget har vedtaget nye<br />

regler for AES (lovpligtig bidrag<br />

til erhvervssygdomsforsikring).<br />

De ændrer principperne<br />

for beregningen af de bidrag<br />

arbejdsgivere skal betale. For<br />

medlemmer af Danske Anlægsgartnere<br />

betyder det at<br />

bidraget nedsættes fra 1568 til<br />

691 kr. pr. medarbejder pr. år.<br />

Sjusker rådgivere<br />

med håndværket?<br />

Rådgiverne sjusker. Derfor må<br />

entreprenører bruge tid på at<br />

rette fejl i projektmaterialet<br />

og selv detailprojektere mere<br />

og mere. Sådan lyder kritikken<br />

fra flere store entreprenører,<br />

skriver Ingeniøren. „Der er ikke<br />

den samme fokus på den<br />

håndværksmæssige udførsel<br />

hos rådgiverne som der har<br />

været. Fokus ligger nu i designfasen,<br />

specielt blandt arkitekter,“<br />

siger koncerndirektør<br />

Klaus Kaae og projekteringschef<br />

Gert Jespersen fra NCC.<br />

Rådgivere afviser kritikken. „Vi<br />

genkender ikke billedet af at<br />

der skulle ske flere fejl. Vi oplever<br />

derimod færre og mindre<br />

erstatningssager,“ siger analysechef<br />

Henrik Garver, Foreningen<br />

af Rådgivende Ingeniører.<br />

Han mener at forklaringen kan<br />

være at man på grund af presset<br />

indtjening kun leverer det<br />

der er specificeret i kontrakten.<br />

I byggesagsundersøgelsen<br />

‘Snublesten i byggeriet’ fra<br />

Danmarks Tekniske Universitet<br />

medvirkede projekteringsforhold<br />

til 45% af fejlene.<br />

CN og GSV samler<br />

materieludlejning<br />

De to entreprenørudlejningsmaskiner<br />

CN Maskiner A/S og<br />

GSV Materieludlejning A/S er<br />

fusioneret 1. juni. Sidstnævnte<br />

er størst og lægger også navn<br />

til det nye fusionerede firma.<br />

Begge selskaber er i forvejen<br />

ejet af CN Holding ved Ole og<br />

Søren Andersen. CN Maskiner<br />

har lejet større maskiner med<br />

fører, mens GSV Materieludlejning<br />

mest har udlejet mindre<br />

maskiner uden fører. Fusionen<br />

skyldes ifølge GSV-direktør<br />

Dan Protin at der efterhånden<br />

opstået større overlap<br />

i maskinpark og kundekreds.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Afløser den gamle<br />

Bobcat-minilæsser<br />

Er der et mærke der er synonymt<br />

med minilæssere er det<br />

Bobcat hvis model 533 er blevet<br />

nærmest legendarisk. Den<br />

er nu erstattet af Bobcat S100<br />

der som sin forgænger er<br />

skridstyret, men har fået en<br />

stærkere rammekonstruktion,<br />

øget førerkomfort og lettere<br />

serviceadgang. Desuden er<br />

den midtermonterede løftecylinder<br />

erstattet af to løftecylindre<br />

i siderne. Det forbedrer<br />

udsyn og adgang til maskinen.<br />

Trods en vægt på 1800 kg med<br />

skovl har maskinen en løftekapacitet<br />

på 453 kg. Styrken for-<br />

FÅ GRATIS DEMO!<br />

PRØV VERDENS<br />

MEST SUVERÆNE<br />

KLIPPER PÅ DIN<br />

EGEN HJEMMEBANE!<br />

enes med minilæsserens typiske<br />

kvaliteter: Den kan arbejde<br />

i snævre områder, er let at<br />

transportere på lad eller trailer<br />

og kan forsynes med en række<br />

redskaber. Bobcat produceres<br />

af amerikanske Ingersoll Rand<br />

Ltd. og importeres af Svenningsens,<br />

tlf. 3250 2902.<br />

Støjen fra boldspillet skal dæmpes<br />

Der råbes og boldene hamrer<br />

mod banderne. Boldbure og<br />

små boldbaner med bander i<br />

boligernes friarealer er et tilbud<br />

til børn og unge, men for<br />

andre kan de også opleves<br />

som en støjkilde. Det er en af<br />

grundene til at det norske Helse-<br />

og Omsorgsdepartement<br />

har udgivet ‘Veileder ved etablering<br />

av nærmiljøanlegg’ der<br />

forholder sig til den støj som<br />

friarealets brugere kan skabe.<br />

Det anbefales at støjniveauet<br />

fra bl.a. udendørs boldbaner<br />

ikke må overskride 70<br />

db(A), og helst ikke 60 db(A).<br />

Det nedre grænse bør være<br />

målet for nye anlæg, og hvis<br />

den overskrides skal det dokumenteres<br />

og begrundes hvorfor<br />

løsningen alligevel er valgt.<br />

Banerne må heller ikke bruges<br />

fra 11 aften til 7 morgen. Videre<br />

anbefales at der gennemføres<br />

en støjfaglig udredning når<br />

afstanden mellem nærmiljøanlægget<br />

og nærmeste bolig er<br />

mindre end 100 meter. Her<br />

spiller det bl.a. en rolle om anlægget<br />

ligger højt eller lavt i<br />

terrænet og om der er andre<br />

støjkilder i nærheden eller ej.<br />

KILDE. Ole Billig Hansen (2007):<br />

Ballbinger - en mulig kilde til støy og<br />

naboklager. Park & Anlegg 5/2007.<br />

www.hustlerturf.dk<br />

Renhedscertificeret<br />

SANDKASSESAND<br />

med certifikat fra DTI<br />

Dansand har som første danske producent af<br />

sandkassesand certifikat for renhed.<br />

Samtidig er sandet certificeret som Faldsand ® .<br />

Kontakt Dansand A/S på 86 82 58 11 eller<br />

påwww.dansand.dk<br />

’’Professionelle maskiner til professionelle brugere’’<br />

SKS Maskiner<br />

www.sks-martek.dk tlf. 65 34 19 73<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 43


44<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

JUNI<br />

Seminar om kunstgræs. Ikast<br />

18/6. 750-1000 kr. SL.<br />

Byer uden grænser. Randers 19-<br />

20/6. 1500-3890 kr. SL.<br />

AUGUST<br />

Bekæmpelse af hybenrose. Nødebo,<br />

3/8. 2200-2400 kr. SL.<br />

Nye hverdagsbyrum. København<br />

23.8. 2475-3300 kr. DB.<br />

Planloven i praksis. Middelfart<br />

27-28/8. 4875-6500 kr. DB.<br />

SEPTEMBER<br />

Kortlægning og planlægning<br />

af friluftslivet - nye metoder til<br />

den kommunale forvaltning.<br />

Nødebo 5/9. SL.<br />

Danske Parkdage 2007: Park og<br />

natur, ét landskab - én forvaltning.<br />

Herning 10-12/9. 1800/<br />

5300 kr. afhængig af dage. SL,<br />

KPN.<br />

Træklatreinstruktørkursus. Nødebo<br />

10-14/9. 4800 kr. SL.<br />

Bruger- og planteskoletræf. Årslev,<br />

Fyn, 20/9. DJF.<br />

Vand i byen - på vej mod lukkede<br />

kredsløb? København 25/9.<br />

1800/2400 kr. SL.<br />

By og Land. Køge, sept. DB.<br />

VVM i Kommunerne. Sept. DB.<br />

OKTOBER<br />

Vurdering af Virkninger på <strong>Miljø</strong>et.<br />

Vejle 3-4/10. 7650 kr. VEU.<br />

K A L E N D E R<br />

Det lange lys. Det 57. byplanmøde.<br />

Sønderborg 4-5/10. 4350-<br />

5800 kr. DB.<br />

Nedskæring fra lift. Nødebo 9/<br />

10. 2900-3700 kr. SL.<br />

Bytræsseminar 2007. Frederiksberg<br />

11/10. 1500/2000 kr. SL, DTF.<br />

Syn og skøn. Middelfart 23-24/<br />

10. BC.<br />

Vejvisning for cyklister, ridende<br />

og vandrere samt handicappede.<br />

Middelfart 23-24/10. 7650 kr.<br />

VEU.<br />

Udformning af gader og pladser<br />

Odense 31/10. 7650 kr. VEU.<br />

Den kreative by. Malmø, okt. DB.<br />

NOVEMBER<br />

Rydning af større træer i parker<br />

og grønne områder. Nødebo<br />

20-22/11. 5500-7200 kr. SL.<br />

Communication in Urbanised<br />

Forestry and Green-space Management.<br />

Nødebo 26-30/11.<br />

11.500 kr. SL.<br />

Lokalplankvalitet og bykvalitet.<br />

Køge, nov. DB.<br />

Fokus på Kulturarv. Odense,<br />

nov. DB.<br />

<br />

<br />

<br />

Få en ny terrasse på en formiddag. Granitbelægningen Netstones<br />

<br />

leveres i 8 farver med 4 forskellige overflader (jetbrændt, stokhugget,<br />

<br />

råhugget og tumblet) i mange forskellige designbeskyttede mønstre, f.eks.<br />

<br />

vifteforbandt, halvforbandt, helforbandt, 1-2-3-forbandt, marksten,<br />

<br />

pigsten i mønstre og cirkler.<br />

<br />

Forhandlere søges over hele landet samt Skandinavien.<br />

ANDRE KURSER<br />

AMU-kurser: Bestil 3F’s ‘Vejviser -<br />

ud i det grønne’. Tlf. 8892 2704.<br />

flemming@3f.dk.<br />

Master i landdistriktsudvikling<br />

og landskabsforvaltning: Se<br />

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />

Parkdiplom: Se<br />

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />

UDSTILLINGER<br />

Fokus på haven & rosenkåring<br />

2007. Valbyparken, København 5/8<br />

kl. 11-16. Arrangør: Teknik- og<br />

<strong>Miljø</strong>forvaltningen, Københavns<br />

Kommune.<br />

Have & Landskab 2007. Slagelse<br />

29-31/8 2007. www.HL5.dk. Tlf.<br />

2217 0500. ksp@kvl.dk.<br />

MØDER<br />

Lederuddannelse 2007 for medarbejdere<br />

ved kirker og kirkegårde.<br />

Modul 1 (Lederrollen), 8-<br />

10/10. 9950 kr. Modul 2 (Du og<br />

dine medarbejdere), 29-31/10.<br />

10.850 kr. Modul 3 (Lederens ressourcer),<br />

24-26/9. 10850 kr. Alle<br />

holdes i Vissenbjerg, Fyn. FDK.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354.<br />

DJF Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU. www.agrsci.dk. T 8999 1900.<br />

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.<br />

FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danske kirkegaarde.dk. T 4586 0584<br />

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.<br />

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.jordbrugsakademikerne.dk.<br />

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />

Hurtig klipning<br />

rundt om pælene<br />

Det er besværligt, tidskrævende<br />

og ikke ufarligt at klippe<br />

græs rundt om vejrabatternes<br />

kantpæle med buskrydder.<br />

Det går hurtigere og lettere<br />

med kantpæleklipperen Goes<br />

der frontmonteres på en traktor.<br />

Den søger selv ind til kantpælen,<br />

drejer den hesteskoformede<br />

klippeenhed med trimmerhovede<br />

rundt om pælen<br />

og klipper græsset. Uden stop i<br />

én arbejdsgang. Sensorer sørger<br />

for at højden er korrekt og<br />

at snøren kun berører kantpælen<br />

let. Maskinen er bl.a. brugt<br />

af Kaj Bech A/S i Holstebro der<br />

klarer 500-1000 pæle på en<br />

dag. Bag maskinen står Mads<br />

Villemoes der har fremstillet<br />

den siden 2005. Han oplyser at<br />

den tjener sig selv ind, når<br />

man klipper 25.000 kantpæle<br />

på en sæson. Tlf. 3034 5053.<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Planterne udbytter den rigeste lysressoucre. På jorden er det rød. Derfor<br />

ser løvet grønt ud. På andre planeter kan det være omvendt.<br />

Nationalparklov er<br />

blevet vedtaget<br />

Folketinget vedtog 24. maj loven<br />

om nationalparker i Danmark<br />

med et stort flertal. Loven<br />

giver miljøministeren mulighed<br />

for at oprette nationalparker<br />

i Danmark. I loven fastlægges<br />

formålet med nationalparker,<br />

hvordan de udpeges,<br />

hvordan en nationalpark organiseres,<br />

hvem der bestemmer<br />

m.m. <strong>Miljø</strong>minister Connie Hedegaard<br />

forventes at udvælge<br />

mellem et og tre områder inden<br />

for kort tid. Når der er opbakning<br />

fra de berørte kommuner<br />

vil der blive udarbejdet<br />

forslag som sendes til debat og<br />

høring i mindst fire måneder.<br />

Den første danske nationalpark<br />

vil formentlig være en<br />

realitet om godt et år.<br />

Førerløs traktor<br />

styret af GPS<br />

Forsøg med en førerløs traktor,<br />

der selv finder rundt på<br />

marken via GPS, giver ned til<br />

syv millimeter præcise kørselsmønstre.<br />

Det kan lede til mindre<br />

belastninger fra de tunge<br />

maskiner. Den førerløse traktor<br />

er i første omgang led i et<br />

nyt to-årigt forsøg der undersøger<br />

hvor stor udbyttegevinst<br />

der er at hente i græsmarkerne<br />

ved at styre al trafikken i<br />

samme faste kørespor. Senere<br />

kan det også blive landmandens<br />

- og måske også anlægsgartnerens<br />

- fremtid. Forsøget<br />

udføres af Aarhus Universitets<br />

Institut for Jordbrugsteknik.<br />

TURF CUTTER<br />

v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig<br />

Løv i andre farver på fremmede planeter<br />

På jorden er løvet grønt. På<br />

eventuelle jordlignende planeter<br />

i andre solsystemer vil det<br />

snarere være rødt, gult eller<br />

blåt, skriver Ingeniøren på<br />

www.ing.dk. Det er NASA’s<br />

Goddard Institute der har undersøgt<br />

hvilke farver man skal<br />

se efter når man søger efter<br />

fotosyntese på andre planeter.<br />

Planter vil højst sandsynligt<br />

være tilpasset det farvespektrum<br />

af lys som rammer planeten.<br />

Planters farve afhænger<br />

nemlig af hvilke bølgelængder<br />

lys som udsendes fra den sol<br />

planeten kredser omkring.<br />

Samtidig afhænger lyset af atmosfærens<br />

sammensætning.<br />

Jordens atmosfære bremser<br />

lys af forskellige farver, og der<br />

kommer mere rødt end grønt<br />

lys igennem til jordens overflade.<br />

Planterne er tilpasset til<br />

at absorbere den rigeste ressource<br />

- det røde lys. Ved fotosyntesen<br />

bliver det røde lys<br />

altså ikke reflekteret til vøres<br />

øjne. Derfor oplever vi løvet<br />

som grønt.<br />

Sådan er det ikke nødvendigvis<br />

på fremmede planeter.<br />

Dels varierer det farvespektrum<br />

som en stjerne udsender<br />

af en række faktorer, dels kan<br />

atmosfærerne være anderledes<br />

sammensat og vil derfor<br />

filtrere andre bølgelængder<br />

end jordens atmosfære. Derfor<br />

vil hver planet have sin helt<br />

egen løvfarve. Og Jordens er<br />

heldigvis grøn.<br />

Ideel på mindre<br />

arealer, så som<br />

golfbaner,<br />

målfelter, private<br />

haveanlæg og<br />

andre steder hvor<br />

eksisterende<br />

græs skal<br />

udskiftes.<br />

Tlf. 6256 1667 Fax. 6256 1607 www.special-maskiner.com<br />

VEJARBEJDE SKOV GRÆS VANDLØB SNERYDNING<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 45


gmPUBLIKATIONER<br />

Randzoner og andre pesticidfrie<br />

beskyttelsesstriber i<br />

dyrkede arealer - en udredning.<br />

Af Lene Sigsgaard, Søren<br />

Navntoft & Peter Esbjerg. Udført<br />

af Institut for Økologi, KU,<br />

for <strong>Miljø</strong>styrelsen 2007. 133 s.<br />

www.mast.dk.<br />

Intensivt landbrug har negativ<br />

indvirkning på plante- og<br />

dyreliv. En gennemgang af eksisterende<br />

viden om randzoner<br />

og markstriber viser at de kan<br />

bidrage væsentlig til at forbedre<br />

biodiversiteten særligt i<br />

mere monotone landbrugsområder.<br />

Der konstateres at der<br />

mangler viden om biodiversitetseffekter<br />

og indflydelse på<br />

markdrift og udbytte afhængigt<br />

af randzonernes dimensioner,<br />

tilstand mv.<br />

Undersøgelse af pesticidforbruget<br />

på offentlige<br />

arealer i 2006. Af Palle Kristoffersen<br />

og Anne Merete<br />

Rask. Udført af Skov & Landskab<br />

for <strong>Miljø</strong>styrelsen 2007.<br />

82 s. www. mst.dk.<br />

Opgørelse af pesticidforbruget<br />

i staten, amterne og kommunerne<br />

i 2006 efter spørgeskemaundersøgelse.Baggrunden<br />

er pesticidaftalen fra 1998<br />

om udfasning af pesticider på<br />

offentlige arealer. Kommuner,<br />

amter og stat er nået langt<br />

med udfasningen af pesticider<br />

på de offentlige arealer. Det<br />

opgjorte forbrug er faldet fra<br />

28,8 ton aktivt stof i 1995 til<br />

ca. 5,1 ton aktivt stof i 2006.<br />

John Brookes Garden Design<br />

Course. Af John Brookes.<br />

Mitchell Beazley 2007. 192 s.<br />

www.plantarum.dk.<br />

www.amazon.co. uk.<br />

Bog der er et kursus i havedesign.<br />

Svar på hvorfor man<br />

skal designe haverne, hvem de<br />

skal passe til, og hvordan man<br />

kan bruge de forskellige elementer.<br />

Man føres gennem<br />

designprocessen fra registrering,<br />

analyser og eksempler på<br />

løsninger. Endvidere gennemgås<br />

forudsætninger og hjælpemidler,<br />

f.eks. CAD.<br />

46<br />

GEOLOGISK<br />

VIDEN<br />

Gratis & god<br />

almen formidling af<br />

geologi og geografi<br />

Interesseret i geologi og geografi?<br />

Så er ‘Geoviden - Geologi<br />

og Geografi’ en god og<br />

gratis mulighed man ikke bør<br />

sige nej til. Hvad enten man<br />

er almindelig nysgerrig,<br />

geografiklærer i skolen eller<br />

tilhører et tilgrænsende fagområde<br />

der har brug for en<br />

generel orientering om naturen<br />

og menneskers udnyttelse<br />

af den.<br />

De enkelte numre behandler<br />

hver et tema hvoraf flere<br />

kan være relevante som baggrundstof<br />

når man arbejder<br />

som grøn fagmand. Det sidst<br />

udkomne nummer (1/2007)<br />

har temaet ‘Landskabets udvikling<br />

i Danmark’ og behandler<br />

bl.a. udviklingen fra<br />

natur- til kulturlandskab, Vadehavet,<br />

den dynamiske jordbund<br />

og bylandskabet.<br />

I 2005 udkom bladet med<br />

temaet ‘De seneste 150.000<br />

år i Danmark’ (2/2005) om istidslandskabet<br />

som fundamentet<br />

for naturens senere<br />

udvikling. Følgende nummer<br />

(3/2005) havde temaet ‘Danmarks<br />

kyster’ der bl.a. beskrev<br />

kysterne omkring Blåvands<br />

Huk, finkornet sediment<br />

og tungmetaller i Vadehavet,<br />

sandflugt ved Jyllands<br />

vestkyst gennem årtusinder<br />

samt kystproblemer i almindelighed.<br />

Det populærvidenskabelige<br />

blad der fast er på 20 sider pr.<br />

nummer har relativt korte<br />

tekster, men de støttes af<br />

særdeles velvalgte og illustrative<br />

billeder og grafikker.<br />

Stoffet tager udgangspunkt i<br />

aktuelle forskningsprojekter,<br />

men artiklerne har et bredere<br />

sigte end det enkelte projekt.<br />

De er da heller ikke skrevet<br />

til andre geologiske forskere,<br />

men netop til en meget bredere<br />

kreds. Man skal dog<br />

ikke vente en debatterende<br />

tone som indimellem kan savnes,<br />

f.eks. i gennemgangen<br />

af istidslandskabet. Her for-<br />

nemmes ikke den ellers konstruktive<br />

debat om hvordan<br />

isen faktisk formede landskabet.<br />

Bladet udgives af Geocenter<br />

København der er et formaliseret<br />

samarbejde mellem<br />

de tre selvstændige institutioner:<br />

Danmarks og Grønlands<br />

Geologiske Undersøgelse<br />

(GEUS) samt Institut for Geografi<br />

og Geologi og Geologisk<br />

Museum, begge to ved<br />

Københavns Universitet.<br />

De udgiver bladet fire gange<br />

om året. Alle numre kan læses<br />

on-line og hentes i pdf-format<br />

på www.geocenter.dk. Man<br />

kan også - helt gratis - abonnere<br />

på den trykte udgave af<br />

bladet eller bestille tidligere<br />

numre. Geoviden er gratis og<br />

godt. Og for udgiveren en enkel<br />

måde at profilere forskningsområdet<br />

på. Det kunne<br />

andre lære noget af. sh<br />

Geoviden - Geologi og Geografi.<br />

Geocenter København.<br />

www.geocenter.dk.<br />

Et eksempel på de grafikker der anvendes. Her om hvordan landskabets<br />

dannelse skal forstås som ‘lag-på-lag’ hvor perioder før istiden<br />

også spiller en rolle for hvordan landskabet ser ud i dag. Gamle bakker,<br />

fjorde og dale slår i gennem. Hvis man stabler de ‘palæogeografiske’<br />

kort oven på hinanden og skærer et lodret snit gennem<br />

dem, kan man følge naturens udvikling gennem de sidste 150.000 år.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


1001 Gardens You Must<br />

See Before You Die. Af Rae<br />

Spencer-Jones. Casell Illustrated<br />

2007. 960 s. www.plantarum.dk.<br />

www.amazon.co. uk.<br />

Guide til skønne og inspirerende<br />

haver over hele kloden,<br />

berømte, kendte og ukendte.<br />

Haverne er kort beskrevet og<br />

afbildet med foto og med oplysninger<br />

om arkitekt, havens<br />

stil, ejer, størrelse og klima.<br />

Smukke veje - ABC i vejarkitektur.<br />

Vejdirektoratet<br />

2007. 116 s. Kan hentes på<br />

www.vejdirektoratet.dk.<br />

Beskrivelse af en række af de<br />

seneste projekter som Vejdirektoratet<br />

har arbejdet med<br />

helhedsprojekter samt en alfabetisk<br />

og emnemæssig beskrivelse<br />

af vejarkitekturens aspekter<br />

og visioner for fremtidens<br />

motorveje. Bogen opfølger<br />

bogen ‘Smukke Veje - Status<br />

og opfølgning’ fra 1997 og<br />

kan ses som en status over arbejdet<br />

med smukke veje som<br />

blev indledt med vejprisen i<br />

1994 og ‘Strategi for smukke<br />

veje’ fra 1995.<br />

Small Buildings Small Gardens.<br />

Af Gordon Hayward.<br />

Gibbs Smith 2007. 152 s.<br />

www.plantarum.dk.<br />

www.amazon.co. uk.<br />

Præsentation af lysthuse,<br />

pergolaer, legehuse og stakitter<br />

mv. i smuk og klassisk stil til<br />

haven, herunder forklaringer<br />

og overvejelser ved de forskellige<br />

valg. Bogen er illustreret<br />

med fotos og stakittegninger<br />

af Peter Joel Harrison.<br />

Professional Planting Design.<br />

Af Scott C. Scarfone. Wiley<br />

2007. 288 s. www.plantarum.dk.<br />

www.amazon.co. uk.<br />

Om at skabe bede ud fra arkitektoniske<br />

og dyrkningsmæssige<br />

tilgang, herunder udnyttelse<br />

af planternes karakteristika,<br />

blandede bede, vejledning<br />

i at strukturere og tilrettelægge<br />

sæsonvariationen. Bogen<br />

er illustreret med fotos og<br />

tegninger, bl.a. planer over<br />

forskellige typer bede og bede<br />

med god sæsonvariation.<br />

How to Start Your Own<br />

Gardening Business. Af Paul<br />

Power. How to do Books 2007.<br />

240 s. www.plantarum.dk.<br />

www.amazon.co. uk.<br />

Indføring i at udvikle en forretning<br />

som professionel havemand<br />

og mindre anlægsgartner,<br />

inklusiv planlægning, markedsføring,<br />

kundepleje, sæsonudjævning,<br />

økonomi mv.<br />

Dream Gardens. Af Andrew<br />

Lawson, Tania Compton. Merrell<br />

2007. 352 s. www.plantarum.dk.<br />

www.amazon.co. uk.<br />

Præsentation 100 store og<br />

små haver fra mange af verdens<br />

lande, små byhaver som<br />

store landhaver. Hver have<br />

præsenteres med fotos af<br />

både helheder og detaljer.<br />

Vilvorde<br />

Vilvorde<br />

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde<br />

Køgevej 131 • 4000 Roskilde<br />

Telefon 46 300 400<br />

Ny model<br />

SUPERTILBUD<br />

Ekstra kraftig model.<br />

Lav egenvægt.<br />

28 hk<br />

diesel.<br />

− for for en en grøn grøn fremtid fremtid<br />

Vi har uddannelser for både hoved og hænder f. eks.:<br />

• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper<br />

• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker<br />

• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne område.<br />

Aktuelle kurser:<br />

• Gaffeltruck certifikat B<br />

• Ressourceberegninger ved hjælp af grønne anlæg<br />

• Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse<br />

• Anvendelse af stauder i grønne anlæg<br />

• Træer og buske om sommeren<br />

• Pleje af grønne områder, sommerbeskæring<br />

• Plantedyrkning i væksthus og planlægning<br />

• Blomsterbinding 17 ugers grunduddannelse<br />

• Blomsterbinding<br />

• Blomsterbinding, buketter og dekoration<br />

Hvis du vil vide mere kontakt:<br />

Uddannelses- og erhvervsvejlederne på<br />

telefon 46 333 233 eller besøg os på<br />

www.rts.dk.<br />

kr. 129.900,- excl.<br />

Komplet<br />

med teleskoparm,<br />

styrtbøjle<br />

og 100 cm<br />

skovl.<br />

Kan løfte<br />

op til 1 tons.<br />

moms<br />

Tilbudet gælder kun så længe lager haves.<br />

www.hafog.dk<br />

Lyngager 5-11, 2605 Brøndby . Tlf. 4396 6611<br />

Roskilde<br />

Tekniske<br />

Skole<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 47


Planterne bestilles på internettet<br />

Der ligger en betydelig investering bag Holdens Planteskoles nye, internetbaserede<br />

samhandelssystem, men Bjarne Holden og Kaj Evers er ikke i tvivl om det hurtigt vil tjene<br />

sig hjem og lette hverdagen for både planteskolen og dens erhvervskunder<br />

Tekst og foto: Lotte Bjarke<br />

Siden april har det været<br />

muligt at gå på indkøb i<br />

Holdens Planteskole på internettet.<br />

Det har mange allerede<br />

benyttet sig af. Hjemmesiden<br />

www.holden.dk rummer en<br />

lang række faciliteter der gør<br />

livet lettere for planteskolens<br />

kunder og samtidig sparer en<br />

masse tid i alle led fra den første<br />

forespørgsel til den endelige<br />

ordreekspedition.<br />

Hjemmesiden er opbygget<br />

så alle i princippet kan bruge<br />

den. Dog kræver det et log in<br />

hvis man vil se priser, afgive ordrer<br />

og så videre. Men også<br />

private haveejere der f.eks. er<br />

kunder hos anlægsgartnere eller<br />

i havecentre, kan lade sig<br />

48<br />

inspirere af det store planteudvalg<br />

på hjemmesiden.<br />

„Vi vil gerne opnå at slutbrugeren<br />

bliver inspireret af<br />

vores hjemmeside. Men al handel<br />

vil stadig foregå business<br />

to business. Det har vi sikret<br />

ved at kræve log in før man<br />

kan komme videre til næste niveau<br />

i systemet,“ forklarer<br />

Bjarne Holden der ejer planteskolen<br />

sammen med Kaj Evers.<br />

Nyttigt værktøj<br />

Alle og enhver kan lave og udskrive<br />

plantelister med information<br />

og billeder af de enkelte<br />

plantearter til deres egen<br />

brug.<br />

„Systemet kan ikke misbru-<br />

ges. Kun bruges. Det har været<br />

vigtigt for os at gøre systemet<br />

så åbent som muligt. Jo flere<br />

der bliver inspireret til at bruge<br />

planter, jo bedre for os alle<br />

sammen. Samtidig er det et<br />

nyttigt værktøj for havearkitekter<br />

og anlægsgartnere der i<br />

planlægningsfasen kan sætte<br />

sig sammen med kunden og<br />

finde frem til de planter, kunden<br />

drømmer om,“ pointerer<br />

Bjarne Holden.<br />

På baggrund af plantelister<br />

fra hjemmesiden kan anlægsgartneren<br />

udfærdige tilbud til<br />

sin kunde. Systemet er indrettet<br />

sådan at det levner plads til<br />

at indregne omkostninger til<br />

plantning, opbinding osv. i til-<br />

budet, ligesom udgifter til belægningsmaterialer,<br />

græs mm.<br />

kan tilføjes. Til slut kan tilbudet<br />

udskrives på anlægsgartnerens<br />

eget brevpapir, fikst og<br />

færdigt med plantebeskrivelser,<br />

billeder og det hele.<br />

Hvilken plante hvor<br />

Det er oven i købet muligt at<br />

relatere plantelisten til en tegning<br />

således at det fremgår af<br />

såvel listen som planternes etiketter,<br />

hvor i haveplanen den<br />

enkelte plante hører hjemme.<br />

„Ideen med at udvikle systemet<br />

er selvfølgelig at vi selv<br />

kan spare en masse tid. Når vi<br />

en gang har en forespørgsel<br />

inde i systemet, er den allerede<br />

Et stort udvalg af formklippede, espalierede og sjældne træer og buske kan ses og bestilles direkte på nettet. Når planten er solgt, fjernes billedet.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Bjarne Holden (til højre) og Kaj Evers, Holdens Planteskole A/S tror på<br />

internettet som et vigtigt element i fremtidens handel med planter.<br />

Søjleformede Ginkgo biloba er en skulpturel og eftertragtet vare.<br />

fuldt integreret med vores administrative<br />

system. Den dag<br />

forespørgselen bliver til en ordre,<br />

behøver vi bare at trykke<br />

på en knap. Men der er mindst<br />

lige så store fordele for vore<br />

kunder gemt i systemet. Undervejs<br />

har vi talt meget med<br />

kunderne om hvad de havde<br />

af ønsker til sådan et system.<br />

Det er oplagt at skal det blive<br />

en succes og et stykke værktøj,<br />

der bruges dagligt, skal det<br />

være let tilgængeligt,“ siger<br />

Bjarne Holden der planlægger<br />

en demonstrationsturné i sommerens<br />

løb for at demonstrere<br />

mulighederne i systemet for<br />

de kunder der har lyst og behov.<br />

Men han understreger<br />

samtidig at enhver kan komme<br />

i gang med at bruge systemet<br />

på en halv times tid.<br />

„Det har været vigtigt for os<br />

at det nye tiltag ikke kun bliver<br />

en succes for planteskolen<br />

men også for vore kunder. Vi<br />

har derfor valgt at få professionel<br />

hjælp til strategi, koncept<br />

og kommunikation ved at ansættekommunikationsmedarbejder<br />

Aase Irene Nielsen<br />

som skal sikre at vores system<br />

vedligeholdes og udbygges i<br />

forhold til krav og behov såvel<br />

i dag som i fremtiden,“ fortæller<br />

Bjarne Holden.<br />

Katalog på nettet<br />

Holdens Planteskole er totalleverandør<br />

til den grønne sektor<br />

og har som sådan tradition<br />

for at udgive et omfangsrigt<br />

katalog en gang om året. Kataloget<br />

udkommer fortsat,<br />

men det kan samtidig findes i<br />

en endnu mere udbygget version<br />

på hjemmesiden.<br />

„Fordelen ved det elektroniske<br />

katalog er at der er plads<br />

til mange flere billeder, og<br />

samtidig kan det opdateres løbende,“<br />

siger Bjarne Holden.<br />

Planteskolen har 10-12.000<br />

varenumre i sit eget system og<br />

er tillige koblet op på Dansk<br />

Planteskoleejerforenings varenummersystem,<br />

der giver adgang<br />

til i alt 45.000 numre.<br />

„Det har selv sagt taget sin<br />

tid at opbygge systemet. Det<br />

er mange billeder og mange<br />

plantebeskrivelser det drejer<br />

sig om. Til gengæld er det blevet<br />

meget nemmere for os at<br />

lave det nye katalog. I princippet<br />

kan vi bare sætte krydser i<br />

databasen, så genererer det<br />

selv et 300 siders katalog som<br />

vi får ud som en pdf-fil og blot<br />

skal finde en ny forside til når<br />

vi vel at mærke har foretaget<br />

de ændringer der skal til,“ siger<br />

Bjarne Holden.<br />

Unikke muligheder<br />

Erfaringerne med internetbaseret<br />

handel med planter har<br />

spillet Holdens Planteskole helt<br />

nye muligheder i hænderne.<br />

Det har ført til etableringen af<br />

Holden Unique som en selvstændig<br />

afdeling af planteskolen.<br />

Holden Unique er specialiseret<br />

i import af store, skulpturelle<br />

solitærplanter der håndselekteres<br />

hos producenter i<br />

f.eks. Italien, Tyskland og Holland,<br />

ja, endog i Japan, hvorfra<br />

op til 60 år gamle Ilex crenata<br />

bonsai hentes til Danmark.<br />

Planterne i Holden Uniques<br />

sortiment er, som navnet mere<br />

end antyder, unikke og hører<br />

ikke til dem man kan få alle<br />

steder.<br />

„Vi udvælger selv hver eneste<br />

plante og mærker den op<br />

hos producenten. Planten får<br />

et nummer og bliver fotograferet.<br />

Det billede lægger vi på<br />

hjemmesiden www.holdenunique.dk<br />

hvor kunden kan<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 49


søge lige præcis den plante<br />

der passer til hans behov. Det<br />

er med andre ord den plante<br />

man ser på billedet, man kan<br />

købe. Når en plante er solgt,<br />

bliver den fjernet fra hjemmesiden,“<br />

forklarer Kaj Evers.<br />

Man ser hvad man får<br />

Hjemmesiden Holden Unique<br />

går i luften 18. juni 2007. Den<br />

er ligesom planteskolens generelle<br />

hjemmeside opbygget, så<br />

enhver kan gå ind og se sortimentet<br />

af planter der aktuelt<br />

er i udbud, mens det kræver<br />

log in at se priser og afgive ordrer.<br />

„Holden Unique står for specialiteter<br />

og for dyre varer.<br />

Derfor er det afgørende vigtigt<br />

at kunden kan se præcist<br />

den plante, han kan få. Det<br />

kan f.eks. være en plante til<br />

mange tusind kroner beregnet<br />

til et firmadomicil, en stor villa<br />

eller en herregård. Og så skal<br />

planten naturligvis passe perfekt<br />

til stedet. Kunden kan selv<br />

finde frem til planten og derpå<br />

henvende sig til en anlægsgartner<br />

for at få mere at vide,<br />

eller kunden og anlægsgartneren<br />

eller måske havecentret<br />

50<br />

Originale japanske Ilex crenata bonsai er blevet klippet og passet i op til 60 år i små, specialiserede<br />

fritidsplanteskoler i Japan.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


kan i fællesskab bruge hjemmesiden<br />

til at finde frem til<br />

den perfekte plante. Det her<br />

kunne simpelthen ikke lade sig<br />

gøre uden internettet,“ siger<br />

Kaj Evers. Planteskolen har investeret<br />

en anselig sum i at opbygge<br />

et spændende og attraktivt<br />

varelager ud fra devisen<br />

at skal Holden Unique blive<br />

en succes, skal der være noget<br />

at vælge imellem altid.<br />

Planter med garanti<br />

Bjarne Holden og Kaj Evers<br />

forventer at såvel anlægsgartnere<br />

og havearkitekter som<br />

havecentre vil tage godt imod<br />

den nye mulighed for at kunne<br />

levere flotte, sjældne og eksotiske<br />

solitærplanter til bygge-<br />

og anlægsprojekter. Men<br />

de er godt klar over at det er<br />

af afgørende betydning at<br />

slutforbrugerne bliver opmærksomme<br />

på at mulighederne<br />

eksisterer.<br />

Derfor planlægger de en annonce-<br />

og markedsføringskampagne,<br />

hvor de mere eksklusive<br />

boligmagasiner og et<br />

medie som Børsen Weekend<br />

vil blive benyttet. Og det er<br />

baggrunden for at vælge et<br />

Der skal være noget at vælge imellem, hvis konceptet Holden Unique skal blive en succes.<br />

nyt navn til konceptet. Det skal<br />

simpelthen kunne markedsføres<br />

adskilt fra Holdens Planteskole<br />

der jo ikke målrettet<br />

henvender sig til slutbrugere.<br />

„Vi synes at konceptet rummer<br />

muligheder for hele branchen.<br />

Planterne er en investe-<br />

ring på linje med et kunstværk,<br />

og prisen er høj sammenlignet<br />

med de gængse<br />

haveplanter. Derfor forestiller<br />

vi os at anlægsgartnere kan<br />

lave en vedligeholdelsesaftale<br />

med indbygget garanti med<br />

kunden så plantning og pas-<br />

ning bliver udført professionelt.<br />

Under de forudsætninger<br />

giver vi tre års garanti på planten,“<br />

fremhæver Bjarne Holden<br />

og Kaj Evers. ❏<br />

Lotte Bjarke er hortonom og freelanceskribent<br />

med speciale i have,<br />

gartneri m.v.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 51


52<br />

FORHANDLER<br />

GUMMIBÆLTER AF<br />

HØJ KVALITET TIL<br />

MINI GRAVEMASKINER<br />

OG ANLÆGSUDSTYR<br />

Tangeværket og Tange Sø overlever<br />

Danmarks eneste rigtige vandkraftværk,<br />

Tangeværket, får<br />

forlænget sin koncession til at<br />

producere strøm i Gudenå-systemet.<br />

Det har miljøminister<br />

Connie Hedegaard stillet i udsigt.<br />

Dermed bevares også den<br />

625 ha store opstemmede mølledam,<br />

Tange Sø. Ved kraftværket<br />

falder vandet 8-10 meter<br />

gennem turbinerne. Værket<br />

ønsker 25 års forlængelse<br />

for at kunne investere. Før<br />

Hedegaard giver lov til dét, vil<br />

hun afvente den kommende<br />

MURATORI<br />

anlægger<br />

græs som en leg<br />

MURATORI<br />

vandplan der skal leve op til<br />

EU’s vandrammedirektiv. En<br />

rapport, som Cowi har udarbejdet<br />

for Danmarks Naturfredningsforening,konkluderer<br />

at vandet ledes uden om<br />

Tange Sø for at leve op til EU’s<br />

krav. Foreningen ønsker derfor<br />

at få tømt Tange Sø og lukket<br />

værket hvis egen bestyrelse<br />

mener at problemet kan løses<br />

uden at søen skal tømmes.<br />

KILDE. Magnus Bredsdorff: Tangeværket:<br />

Connie H. har reddet os.<br />

www.ing.dk. 29.05.07.<br />

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />

Stor effekt<br />

Fra 64 til 92 HK<br />

Meget kompakt<br />

God kørerkomfort<br />

RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner<br />

Leveringsdygtig i hele Danmark<br />

Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />

BCS VOLCAN<br />

klarer<br />

opgaverne<br />

SØNDERUP MASKINHANDEL<br />

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />

A S<br />

300 meter træbro over Karup Å-deltaet<br />

Med sine 300 meter er den ny<br />

bro ved Karups Ås deltalignende<br />

munding i Skive blevet landets<br />

længste træbro. Broen,<br />

der blev indviet 1. december<br />

2006, kortslutter stisystemet<br />

ved de rekreative områder<br />

langs fjorden. Broen er udført i<br />

den hårde tropiske træsort<br />

azobé. Den er 2,5 meter bred<br />

med et dæk af 55 mm profilerede<br />

planker. Broen er funderet<br />

med koblede pæle af be-<br />

Fort Sirio er kun<br />

59 cm bred<br />

Sønderup Maskinhandel A/S<br />

har overtaget aktiviteterne indenfor<br />

småmaskiner fra Silvatec<br />

Skovmaskiner A/S der før<br />

var ejet af Hedeselskabet. Hertil<br />

hører bl.a. importen af planteskole-<br />

og juletrætraktoren<br />

Fort Sirio 4x4 der med kun 59<br />

cm er den smalleste firhjulstraktor<br />

på markedet. Til traktoren<br />

hører et redskabsprogram<br />

med bl.a. sprøjter, rotorklipper,<br />

slagleklipper, netmaskine,<br />

harve og fræser.<br />

www.ferrarimaskiner.dk.<br />

ton og azobé. Den laveste del<br />

af broen er kun 1,5 meter over<br />

daglig vande, så brodækket<br />

kan blive oversvømmet. Broen<br />

er designet af Skive Kommune<br />

i samarbejde med Broconsult.<br />

Træet kom - delvist samlet i 12<br />

meter lange sektioner - fra<br />

Holland og blev monteret af<br />

Kaj Bech A/S. Levetiden anslås<br />

til 70 år, men farven ændrer<br />

sig fra brun til grå. Prisen<br />

endte på knap 4 mio. kr.<br />

Nøffelskoven og Staugaard Krat<br />

Skov- og Naturstyrelsen er ved at anlægge to små bynære<br />

skove på i alt 7 ha ved Nybøl vest for Sønderborg. Skovene er<br />

den større Nøffelskoven der også rummer slette og sø, og den<br />

lille Staugaard Krat. Tilplantning er sket i foråret, mens skovvejene<br />

anlægges til sommer. Skoven skal være attraktiv med<br />

det samme, bl.a. i kraft af snoede stier og udstilling af naturkunst.<br />

Desuden plantes et lille arboret med 40 træer og buske<br />

som kan bruges af de omliggende skolers undervisning.<br />

Specialmaskiner<br />

til vandløbspleje<br />

Special Maskiner har fået importen<br />

af tyske Berky der i 40<br />

år har fremstillet grej til vandløbspleje.<br />

Det omfatter specialkøretøjer<br />

til grøfter, selvkørende<br />

køretøjer med armklipper<br />

og klippebåde. Hertil kommer<br />

udstyr som armklipper,<br />

mejekurv, slagleklipper, grøfterenser,<br />

rabatfræser, fingerklipper,<br />

stubfræser og river.<br />

www.special-maskiner.com<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Oaser på bilernes strand<br />

Naturopretning i bilfrie zoner på Rømø har<br />

været en succes for strandgæster og naturen<br />

Rømø Strand er en gigantisk<br />

bilbefærdet sandørken.<br />

Men den er også succesfuldt<br />

naturgenopretningsprojekt<br />

hvis resultat er en mere varieret<br />

strand der kan opfylder<br />

mere individuelle ønsker - og<br />

samtidig har mere plads til<br />

dyre- og palntelivet. Det oplyser<br />

Skov- og Natyrstyrelsen der<br />

forvalter den statsejede strand.<br />

Før kunne man køre og parkere<br />

sin bil overalt på stranden.<br />

Resultatet var at sidste<br />

klitrække mod havet var blevet<br />

en fastkørt, hårdtstampet<br />

sandbund. I år 2000 blev der<br />

oprettet bilfrie zoner på stranden,<br />

blot ved at grave pæle<br />

ned i sandet og derved markere<br />

hvor bilerne ikke var velkomne.<br />

Resten har naturen selv sørget<br />

for. I de bilfrie områder er<br />

der opstået grønne oaser af<br />

naturlig strandeng i sandet og<br />

områder hvor klitterne langsomt<br />

tager over og vokser til<br />

med plantevækst. Og som bl.a.<br />

giver skjul til ynglende fugle.<br />

Hvert år udarbejder får Skovog<br />

Naturstyrelsen udarbejdet<br />

en rapport over floraen i den<br />

bilfrie områder. Hvor man i<br />

2001, lige efter indhegningen,<br />

kun fandt tre plantearter, har<br />

man i år fundet 57.<br />

De lokale turistbureauer var<br />

stærkt imod planen af frygt<br />

for den turisme som øen lever<br />

af. Men frygten viste sig at være<br />

uberettiget. Faktisk bruges<br />

de bilfri zoner i dag som et<br />

salgsargument for at lokke<br />

flere gæster til øen.<br />

Stranden er samtidig delt op<br />

i zoner så windsurfere, strandsejlere<br />

og kitebuggyer (gocards<br />

trukket af faldskærmslignende<br />

drager) har fået hver<br />

deres områder at boltre sig på.<br />

Resten af stranden er for almindelige<br />

gæster. Undtaget er<br />

dog det afspærrede område<br />

mod nord som flyvevåbnet<br />

bruger til skydeøvelser.<br />

<br />

<br />

<br />

Bilerne må stadig ære der. Nogle steder. Foto: Niels Jakobsen, Polfoto.<br />

Rømøs strand er på over<br />

3500 ha der strækker sig i hele<br />

øens længde og en bredde på<br />

1 til 4 km. Stranden udgør en<br />

tredjedel af hele øens areal.<br />

Den er med omkring 2 millioner<br />

årlige besøgende, flest tyske,<br />

Danmarks næstmest besøgte<br />

naturområde, kun overgået<br />

af Dyrehaven ved København.<br />

Der er kun 750 faste beboere<br />

på øen der er Danmarks<br />

tiendestørste.<br />

Hvert år aflejres sand på<br />

øens vestside så øen vokser<br />

mod vest. Hele øen er ikke<br />

over 2000 år gammel. Den<br />

yderste klitrække mod havet<br />

er dannet de sidste 25 år. Skydeskårene<br />

i de gamle tyske<br />

bunkere fra krigen peger direkte<br />

ind i klittens bagside. sh<br />

KILDE<br />

Jensen, Ulf Joel (2007): Naturen skal<br />

lokke turister til. <strong>Miljø</strong>Danmark 3/<br />

2007. <strong>Miljø</strong>ministeriet.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 53


Fra mudret flodmunding til moderne metropol<br />

Der bygges meget og højt i Kuala Lumpur, alligevel har byen oaseagtig tropeatmosfære<br />

takket være dens parker, grønne områder, gadetræer og blomstrende busketter<br />

Af Helle Nebelong<br />

KLCC Parks-søems avancerede springvandssystemer er programmeret til at springe på 150 varierede måder Petronas Twin Towers i nattelys.<br />

Kuala Lumpur, som i daglig<br />

tale ikke hedder andet<br />

end KL, er Malaysias største by<br />

og hovedstad. Den ligger centralt<br />

i staten Selangor på vestkysten<br />

af halvøen Malaysia.<br />

Byens historie går tilbage til<br />

1850’erne da kinesere på jagt<br />

efter tin slog sig ned og etablerede<br />

en handelsstation hvor<br />

de to floder Klang og Gombak<br />

møder hinanden. Det siges at<br />

70 af de oprindelige 87 tingravere<br />

bukkede under for malaria<br />

den første måned de til-<br />

54<br />

bragte i det sumpede område.<br />

Navnet Kuala Lumpur betyder<br />

‘mudret flodmunding’ hvilket<br />

kan være medvirkende til at<br />

forkortelsen KL både er mere<br />

mundret, men også signalerer<br />

moderne tider.<br />

Med årene udviklede den<br />

lille mudrede handelsstation<br />

sig til landets handelscentrum<br />

og i 1946 blev byen hovedstad<br />

for føderationen af Malay-stater.<br />

I 1974 blev KL erklæret<br />

selvstændigt føderalt område<br />

med egen administration og<br />

udskilt fra staten Selangor. Byen<br />

er vokset enormt de seneste<br />

årtier og er i dag en af de<br />

mest aktive og livlige byer i<br />

Asien med godt 1,5 mio. indbyggere.<br />

Som udefrakommende får<br />

man indtryk af en hypermoderne<br />

metropol med en mangfoldighed<br />

af mennesker med<br />

forskellig kulturel og religiøs<br />

baggrund. Stemningen er afslappet,<br />

og menneskene er<br />

imødekommende. Den økonomiske<br />

vækst har bl.a. betydet<br />

KLCC Park ligger som en moderne tropisk landskabelig oase udbredt for foden af Petronas Twin Towers.<br />

en eksplosiv vækst i antallet af<br />

privatbiler, og der vejudvides<br />

på livet løs for at løse trafikknuderne.<br />

Besøgende oplever hoteller i<br />

verdensklasse med airconditionanlæg<br />

der snurrer lystigt<br />

døgnet rundt, et velfungerende<br />

moderne offentligt transportnet,<br />

et gigantisk gastronomisk<br />

udbud, fancy shoppingcentre<br />

og masser af interessante<br />

steder at se og besøge. Malaysia<br />

og ikke mindst KL er<br />

skattet som rejsemål for shop-<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Den tropiske frodighed og de voldsomme højhuse - her Petronas Twin Towers - en en typisk kontrast i Kuala Lumpur.<br />

pinglystne i hele Sydøstasien.<br />

Det vrimler med boder, butikker,<br />

basarer, indkøbscentre og<br />

døgnåbne markeder.<br />

Krystaltårne som vartegn<br />

Verdens højeste tvillingetårne<br />

Petronas Twin Towers knejser<br />

med en mærkelig monumental<br />

elegance som glimtende<br />

krystaller over byen. De varierer<br />

i udtryk dagen igennem alt<br />

efter vejr og lys. Det er umuligt<br />

ikke at blive forblændet af deres<br />

skønhed. Bygværket er de-<br />

signet af det amerikanske arkitektfirma<br />

Cesar Pelli & Associates<br />

som vandt en international<br />

designkonkurrence i 1991.<br />

Tårnenes grundplan er baseret<br />

på geometriske mønstre<br />

som er velkendt fra islamisk arkitektur.<br />

Geometrien går igen i<br />

mikroformat i støbejernsristene<br />

omkring træerne foran indgangen<br />

til shoppingcenteret<br />

Suria KLCC der fylder de fire<br />

nederste etager i det ene tårn.<br />

Om natten funkler tårnene<br />

som nypudset sølv oplyst inde-<br />

VEJRET. Malaysia er et fascinerende tropisk paradis i hjertet<br />

af Sydøstasien. Landets tropiske klima betyder varmt vejr<br />

hele året med temperatursvingninger fra ca. 20 til 32 grader.<br />

Der falder årligt mellem 2000 og 2500 mm nedbør.<br />

FOLKET: Malajerne udgør omkring 57% af befolkningen,<br />

mens kinesere udgør 27%, indere 8% og andre etniske grupper<br />

- herunder oprindelige folk samt briter, portugisere, tyskere<br />

og thailændere udgør tilsammen cirka 7%. Alt i alt repræsenterer<br />

befolkningen et broget samfund af etniske<br />

grupper der lever side om side.<br />

RELIGION. Islam er den officielle religion i Malaysia, men alle<br />

andre religioner dyrkes frit . Templer, moskeer og kirker,<br />

både gamle og nye, ligger side om side.<br />

50 ÅR. Malaysia fejrer i år 50-året for landets uafhængighed.<br />

fra og peger med deres sylespidser<br />

mod den sorte himmel.<br />

Byggekranerne svinger lystigt<br />

overalt hele skylinen<br />

rundt, men trods de mange<br />

højhuse har byen takket være<br />

dens mange parker, grønne<br />

områder, gadetræer og blomstrende<br />

busketter langs vejene<br />

en grøn og oaseagtig tropeatmosfære.<br />

Som nordeuropæer<br />

og førstegangsbesøgende i<br />

denne del af verden kan fornemmelsen<br />

af klimaet bedst<br />

sammenlignes med et besøg i<br />

tropedrivhuse hvor man lige<br />

snapper efter vejret en ekstra<br />

gang. KL er grøn, frodig og<br />

farverig og er en slags mikrokosmos<br />

af landet Malaysia.<br />

KLCC Park<br />

KLCC Park ligger som en moderne<br />

tropisk landskabelig oase<br />

udbredt for foden af Petronas<br />

Twin Towers og shoppingcenteret<br />

Suria KLCC. Parken er<br />

designet af den verdensberømte<br />

brasilianske landskabsog<br />

konceptkunstner Roberto<br />

Islamiske mønstre går igen i støbejernsristene omkring træerne.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 55


Ud over hele KL Lake Garden er der strøet små pavilloner som er fine tilflugts- og opholdssteder.<br />

Burle Marx (1909-1994). Den<br />

er et virkeligt åndehul i byen<br />

hvor man kan slappe af fra det<br />

kommercielle og verdslige ræs<br />

som livet indenfor i tvillingetårnene<br />

repræsenterer.<br />

Parkens kerne er en stor sø -<br />

Symphony Lake og et ligeså<br />

stort legepladsområde med<br />

soppesølandskab og moderne<br />

legeredskaber i alskens farver.<br />

Søen har to gigantiske spring-<br />

56<br />

vandssystemer som er programmeret<br />

til at springe på<br />

150 varierede måder.<br />

En 1,3 km lang joggingbane<br />

med rød gummioverflade slynger<br />

sig hele vejen rundt i parkens<br />

periferi, og de mange løbere<br />

med og uden hovedtørklæder<br />

understreger storbypulsen.<br />

Der er gang i den. Her<br />

er aldrig stille, byen bevæger<br />

sig fremad, opad.<br />

Små pavilloner er strøet ud<br />

over parken med let og gavmild<br />

hånd. Parken er ca. 20 ha<br />

og rummer omkring 1900<br />

hjemmehørende træer og palmer<br />

fordelt på 74 arter der sikrer<br />

biodiversitet. Der er skilte<br />

med oplysninger om de enkelte<br />

arter, og man kan levende<br />

forestille sig at skoler og forældre<br />

benytter sig af denne mulighed<br />

for at lære børnene om<br />

de forskellige træer. Parken er<br />

ren og velplejet og meget populær<br />

og velbesøgt.<br />

Lake Gardens<br />

Midt i den travle metropol ligger<br />

KL Lake Gardens, byens<br />

tropiske have og ældste og<br />

fornemmeste park. Den er anlagt<br />

omkring to søer og breder<br />

sig over et areal på ca. 80 hektar.<br />

Parken er grøn og forfriskende<br />

med masser af regnskovstræer,<br />

buskadser, blomsterbede<br />

og plæner som byens<br />

befolkning kan boltre sig på.<br />

Den er rig på specielle oplevelser.<br />

Der er både en særlig hibiscushave,<br />

orkidehave med<br />

800 sjældne og eksotiske varieteter,<br />

urtehave, fuglepark,<br />

sommerfuglepark med 125 arter,<br />

dyrepark, skulpturhave og<br />

flere meget store legepladser.<br />

En række klubber og institutioner<br />

støder op til eller ligger<br />

inde i parken. Ud over hele<br />

parken er der som i KLCC Park<br />

strøet små pavilloner som er<br />

fine tilflugts- og opholdssteder,<br />

hvad enten solen bager<br />

eller troperegnen vælter ned.<br />

Der er et snørklet net af stier<br />

og joggingbaner som er markeret<br />

med særskilt belægningsoverflade.<br />

Parken er indbyggernes<br />

udflugtsmål og picnicpark<br />

med plads til alle. ❏<br />

FORFATTER. Helle Nebelong er landskabsarkitekt<br />

med selvstændig rådgivningsvirksomhed.<br />

En joggingbane med rød gummioverflade slynger sig hele vejen rundt i KLCC-parkens periferi til glæde for løbere med og uden hovedtørklæde.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Varme aprildage<br />

med askebarkbiller<br />

Asketræerne har ikke blot været<br />

udsat for asketoptørre i år.<br />

Også askebarkbillerne, der kan<br />

skabe barkroser på stammen,<br />

har mange steder været på spil<br />

med deres ynglegnav i de varme<br />

aprildage, oplyser Hans Peter<br />

Ravn fra Skov & Landskab.<br />

Billerne er plettet askebarkbille<br />

(Hylesinus fraxini) og den<br />

beslægtede H. Varius. De lægger<br />

deres ynglegnav i døde,<br />

syge eller svækkede træer og i<br />

fældet træ. Måske også i træer<br />

angrebet af asketoptørre.<br />

Hunnen laver en modergang<br />

hvor æggene lægges. Siden<br />

danner larverne sidegange.<br />

De færdigudviklede biller<br />

forlader træet og gnaver sig<br />

ind i stammen på helt sunde<br />

træer både af hensyn til ernæring<br />

og overvintring. Da de<br />

bruger de samme stammer<br />

hvert år opstår der nekroser i<br />

barken der efterhånden udvikler<br />

sig til ‘barkroser’ eller ‘askeroser’<br />

med stenceller og<br />

sprækker.<br />

Træerne dør ikke, men veddet<br />

skæmmes og forstmæssigt<br />

FORÅRET ER OVER OS...<br />

– og der skal skæres, såes og slåes<br />

Cyclone rotorklippere<br />

Stort udvalg af rotorklippere med bagudkast og frontrulle.<br />

Kraftig trækramme med bl.a. flydende bærearme.<br />

Arbejdsbredde fra 1,2 m - 6,0 m<br />

Vejl.pris fra 11.696,incl.<br />

moms 14.620,-<br />

Vejl.pris fra 66.396,incl.<br />

moms 82.995,-<br />

Eliet Combi<br />

græssåmaskiner<br />

Maskinen med mange muligheder og stor flexibilitet.<br />

Meget stabil og stærk.<br />

Fåes i bredder fra 75 cm - 100 cm.<br />

Askestamme med barkroser.<br />

Tegning gengivet fra Boas:<br />

Forstzoologi og Skoven 5/2007.<br />

begrænses anvendelsen af<br />

træet. Skaderne kan ifølge<br />

Hans Peter Ravn begrænses<br />

ved ikke at efterlade træ eller<br />

hugstaffald i skovbunden.<br />

Kantskærer<br />

Pro E240<br />

Kraftig og enkelt konstruktion<br />

for en høj driftsikkerhed<br />

og lang levetid.<br />

Honda GC160 OHV, 5,0 HK<br />

Vejl.pris 6.896,incl.<br />

moms 8.620,-<br />

Green Tecnology<br />

- bunker edger<br />

Vedligehold golfbanens<br />

bunkers op til 8 timer hurtigere<br />

med denne kvalitetsskærer.<br />

Vejl.pris 8.396,incl.<br />

moms 10.495,-<br />

Steen – et strejf af evighed<br />

– Se butikken på www.steenjensen.dk<br />

Håndhuggede:<br />

• Granitlamper<br />

• Vandkunst<br />

• Skulpturer<br />

• Fuglebade<br />

• Bænke<br />

Kantskærer<br />

Pro E400<br />

En sideliggende kantskærer<br />

som er bygget til at klare<br />

krævende arbejdsopgaver.<br />

Vejl.pris fra 16.696,incl.<br />

moms 20.870,-<br />

Hvidemøllevej 9-11· 8900 Randers · Tlf 89 14 14 89 · Fax 89 14 14 90 salg@flextrading.dk · www.flextrading.dk<br />

Antik:<br />

• Stentrug<br />

• Småfigurer<br />

Sten- & billedhugger<br />

Steen Jensen · Tlf. 97 72 28 17<br />

N. A. Christensensvej 41 · 7900 Nykøbing Mors<br />

KLIPPO<br />

vertikalskærer<br />

PRO V 400 – udstyret med<br />

kratig teknologi, 40 cm arbejdsbredde<br />

og rulleleje i alle hjul.<br />

Hårdmetalbelægning som bevirker,<br />

at knivene holder en permanent<br />

spids igennem hele<br />

levetiden. Leveres<br />

med 2,5 mm faste<br />

knive.<br />

Vejl.pris 7.196,incl.<br />

moms 8.995,-<br />

Mere info på<br />

www.flextrading.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 57<br />

www.jensengrafik.dk


Golfbanernes<br />

elendige træer<br />

Opmærksomheden er rettet på græsset,<br />

mens træer og buske må skøtte sig selv<br />

Af Anne Mette Dahl Jensen<br />

Med golfsportens ekspansion<br />

er der kommet fokus<br />

på golfbanerne, både nye<br />

baner og eksisterende. Også<br />

naturen på golfbanerne er sat<br />

i centrum, blandt andet fordi<br />

golfspillerne opholder sig<br />

udendørs i mange timer. I forvejen<br />

har golfbanerne ofte en<br />

smuk landskabelig placering<br />

og fremstår æstetisk spændende<br />

og varierede. Derfor kan<br />

spil og naturoplevelser gå op i<br />

en højere enhed og skabe en<br />

stor rekreativ oplevelse. Desværre<br />

er der et element på banerne<br />

som ofte ikke får særlig<br />

stor opmærksomhed, nemlig<br />

beplantningen.<br />

Traditionelt har fokus på<br />

golfbanerne været på græsset<br />

da det er kvaliteten af græsdækket<br />

der har den største direkte<br />

effekt på spillernes opfattelse<br />

af spillekvalitet. De vil<br />

have hurtige green. Så er det<br />

sekundært om træerne rundt i<br />

landskabet ser pæne ud og har<br />

flotte proportioner. Spørg en<br />

Eksempel på nybeplantning på en nyanlagt nordsjællandsk golfbane.<br />

Etableringen har ikke været heldig.<br />

58<br />

spiller efter en runde om han<br />

eller hun har bemærket nybeplantningerne.<br />

De fleste vil<br />

svare nej, men de vil helt klart<br />

kunne knytte en kommentar<br />

til hastigheden på green.<br />

Når der nås et mætningspunkt<br />

i medlemstilgangen -<br />

hvilket allerede er sket i yderområderne<br />

i Danmark - vil der<br />

være brug for at golfbanerne<br />

profilerer sig i forhold til hinanden.<br />

De baner hvor der er<br />

noget for øjet herunder smukke<br />

beplantninger, vil måske<br />

have en fordel med hensyn til<br />

at kunne tiltrække medlemmer<br />

og greenfee-gæster. Også<br />

derfor er det på tide at der bliver<br />

skabt interesse for at etablere<br />

en bedre beplantningspraksis<br />

på golfbanerne og at<br />

pleje de nye træer bedre.<br />

Uheldig praksis<br />

Det er desværre almindeligt at<br />

se nyplantede træer omgivet<br />

af højt græs på grund af<br />

manglende vedligehold. De<br />

I Smørum fik man for år tilbage en bunke gratis træer. På grund af<br />

manglende vedligehold og dårlig kvalitet er de fleste i dag ubrugelige<br />

nyplantede træer har et begrænset<br />

rodnet, og er der et<br />

tykt græstæppe i overfladen,<br />

som optager meget af vandet,<br />

vil træerne blive udsat for<br />

vandstress, da de skal konkurrere<br />

med græsset om vandet,<br />

og det vil give træer af en dårlig<br />

kvalitet.<br />

Nogle golfklubber bruger<br />

også at flytte træer fra eksisterende<br />

bevoksninger eller krat<br />

for at spare penge. Det er absolut<br />

ikke en god løsning da<br />

træerne ikke har et rodnet der<br />

er egnet til flytning i modsætning<br />

til træer fra planteskoler.<br />

Desuden er proportionerne<br />

ofte af dårlig kvalitet da de<br />

har været klemt inde mellem<br />

andre træer.<br />

I visse nordsjællandske klubber<br />

har man erkendt at beplantningen<br />

har været nedprioriteret<br />

og at de græsfrie<br />

zoner, der på beplantningstidspunktet<br />

er skabt rundt om<br />

de nyplantede træer, ikke er<br />

vedligeholdte. Både i Hørsholm,<br />

Hornbæk og Smørum<br />

har man erkendt problemet<br />

og er nu ved at ændre praksis.<br />

I Hørsholm har man fået udarbejdet<br />

en rapport af STRI<br />

(Sports Turf Research Institute)<br />

i England som beskriver hvad<br />

der skal gøres de enkelte steder<br />

på banen også med hensyn<br />

til beplantningen. I Hornbæk<br />

har man i et Visionsudvalg<br />

bl.a. sat fokus på beplantningen,<br />

og man har prioriteret<br />

at der fra greenkeepernes side<br />

skal bruges mere tid på pleje<br />

af beplantningerne.<br />

På Smørum golfbane fik<br />

man for år tilbage en stor<br />

mængde træer gratis og et<br />

stort areal blev tilplantet, men<br />

på grund af manglende vedligehold<br />

og dårlig kvalitet af<br />

træerne er 80% af dem i dag<br />

ubrugelige. Course manager<br />

Per Rasmussen håber derfor at<br />

man i fremtiden får mulighed<br />

for at afsætte mere tid til pleje<br />

af beplantningerne.<br />

Må have visioner<br />

Når der planlægges og vedligeholdes<br />

en beplantning på<br />

en golfbane, er det vigtigt at<br />

både arkitekten, greenkeeperen,<br />

bestyrelsen og baneudval-<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Påkørselsskader gør at der aldrig<br />

kommer et smukt træ ud af denne<br />

fyr på en nyanlagt bane.<br />

get nøje har gjort sig klart<br />

hvad det er for træer man ønsker,<br />

hvad deres funktion skal<br />

være (fredskov, signaltræ, afskærmning,<br />

osv.) og hvordan<br />

de skal udvikles over et længere<br />

tidsperspektiv.<br />

Det vigtigste for en beplantningsplan<br />

på en bane er faktisk<br />

det endelige slutmål mange<br />

år ud i fremtiden. At man<br />

har dannet sig et billede af<br />

hvordan beplantningen eller<br />

det enkelte træ skal indgå som<br />

en del af banen. Om 20-30 år<br />

må træet f.eks. ikke kaste<br />

skygge på green og teesteder.<br />

Hvis det indgår som spilstyrende<br />

element f.eks. på et dogleg<br />

hul, skal man huske at hullet<br />

også skal kunne spilles om 20-<br />

30 år. Så selve placeringen skal<br />

ses i et fremtidsperspektiv.<br />

Det er vigtigt for greenkeeperne,<br />

baneudvalget, osv. hele<br />

tiden at have disse langsigtede<br />

mål for øje og derfor kan det<br />

anbefales at der for forskellige<br />

områder af banen udarbejdes<br />

beplantningsbeskrivelser der<br />

beskriver de enkelte elementer<br />

og de langsigtede mål og<br />

hvordan man når dem.<br />

Set i bakspejlet er det synd<br />

at beplantninger får så lidt opmærksomhed<br />

i forhold til at<br />

nogle af de arkitekter der designer<br />

golfbaner faktisk nøje<br />

har overvejet placering og<br />

artsvalg for at skabe den bedst<br />

mulige kulisse for de enkelte<br />

huller.<br />

Selve beplantningsprocessen<br />

kræver dygtighed og flid af<br />

greenkeeperstaben herunder<br />

indsigt og kompetence i forhold<br />

til planternes etablering,<br />

vækst og udvikling. Samtidig<br />

koster det tid og ikke mindst<br />

penge og desværre prioriteres<br />

det ofte ikke særlig højt i klubbernes<br />

banebudget. ❏<br />

FORFATTER<br />

Anne Mette Dahl Jensen er seniorrådgiver<br />

på Skov & Landskab, Københavns<br />

Universitet.<br />

Opbindingspæle er for høje og da træerne ikke er bundet op, bliver de<br />

ødelagt af pælene.<br />

Landskab og anlæg<br />

Jordbrugsteknolog<br />

- 2 årig videregående uddannelse<br />

..hvis du vil arbejde med:<br />

..konstruktion og projektering, jord<br />

og planter, landskab og natur, plejeog<br />

driftsstyring, forvaltning, planlægning,<br />

formidling, rådgivning, ledelse,<br />

teknologi, IT, analyse og løsninger<br />

!<br />

www.dcj.dk • dcj@dcj.dk • Damgårds Allé 5, 8330 Beder<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 59


Fra Drömparken i Enköping. Planteanvendelsen er naturinspireret og præget af stauder og prydgræsser.<br />

Foto: Parkkontoret, Enköping Kommune.<br />

Flere prydplanter til færre penge<br />

Enköping Kommune i Sverige kan inspirere danske kommuner<br />

Flere prydplanter i de offentlige<br />

miljøer, men til en billigere<br />

penge. Det er en mulighed<br />

de danske kommuner har.<br />

I hvert fald hvis man sammenligner<br />

med den svenske kommune<br />

Enköping.<br />

En sådan sammenligning er<br />

foretaget af landskabsarkitektstuderende<br />

Christian Philip<br />

Kjøller og professor Thomas B.<br />

Randrup, begge Skov & Landskab<br />

på Københavns Universitet.<br />

De foreslår at prydplanter,<br />

dvs. stauder, roser og sommerblomster,<br />

bør optage cirka 2%<br />

af det kommunale parkareal,<br />

svare til en halv m2 pr. indbygger<br />

i kommunen og optage<br />

20% af kommunens parkbudget.<br />

Tal som næsten svarer til<br />

Enköpings, men som de danske<br />

kommuner er langt fra.<br />

Andet ville også overraske,<br />

for anført af sin mangeårige<br />

stadsgartner Stefan Matsson er<br />

Enköping blevet kendt for sin<br />

store og kreative brug af prydplanter<br />

og især stauder. De er<br />

bl.a. inspireret af den hollandske<br />

landskabsarkitekt Piet Oudolfs<br />

frodige naturinspirerde<br />

sammensætninger domineret<br />

af stauder og prydgræsser - og<br />

udformet så der er oplevelser<br />

året rundt. Prydplanterne bruges<br />

ikke mindst i byens små<br />

60<br />

lommeparker der er en vigtig<br />

del af byens parkpolitik.<br />

Enköping parkforvaltnings<br />

driftsbudget svarer nogenlunde<br />

til de billigste af de danske<br />

kommuner, både målt pr. indbygger<br />

og pr. m 2 parkareal.<br />

Det danske gennemsnit er<br />

langt højere. Alligevel er arealet<br />

med prydplanter i Enköping<br />

langt større end i de danske<br />

kommuner. Hele fire gange<br />

større end den danske kommune<br />

der har mest når man<br />

måler areal pr. indbygger.<br />

Gode forklaringer<br />

Forklaringen er i høj grad at<br />

man i Enköping næsten kun<br />

bruger de relativt billige stauder<br />

som prydplanter. De dyre<br />

sommerblomster bruges kun<br />

på 2% af prydplantearealet<br />

hvor de i de danske kommuner<br />

optager 18% af prydplantearealet.<br />

At sommerblomster<br />

er flere gange dyrere at holde<br />

end stauder og roser, viser både<br />

de svenske og danske tal.<br />

En anden forklaring på at<br />

Enköping både har en relativ<br />

billig parkforvaltning og mange<br />

prydplanter, er dog ikke<br />

kun at man næsten kun bruger<br />

stauder. Man er også billigere<br />

til at holde dem. Knap<br />

halv pris i forhold det danske<br />

gennemsnit. En tredje forklaring<br />

er at en relativ stor del af<br />

det samlede parkbudget går til<br />

prydplanter. Nemlig 18% hvor<br />

de danske kommuner ligger<br />

på blot 3,5% i gennemsnit.<br />

En forskel mellem Enköping<br />

og de danske kommuner er<br />

endvidere at prydplanterne i<br />

den svenske kommune holdes<br />

af en selvstændig parkforvaltning<br />

med egne ansatte. I de<br />

danske kommuner udføres arbejdet<br />

oftest af en selvstændig<br />

kommunal driftsenhed efter<br />

bestiller-udfører-modellen. Om<br />

det har betydning eller ej, afslører<br />

undersøgelsen dog ikke.<br />

Det kan heller ikke udelukkes<br />

at der kan ligge en forklaring<br />

i prydplanternes kvalitet.<br />

Den er ikke taget med i undersøgelsen<br />

der er gennemført<br />

ved hjælp af spørgeskemaer.<br />

Måske er de danske prydplanter<br />

smukkere.<br />

Efterlyser årsager<br />

„Tallene kan antyde at den<br />

store budgetandel for prydplanter<br />

er fulgt af et lavere<br />

serviceniveau for resten af<br />

parkforvaltningen, men er nok<br />

snarere et udtryk for at parkforvaltningen<br />

i Enköping prioritererparkforvaltningsopgaven<br />

meget hårdt, og at synlighed<br />

af prydplanter er et effektivt<br />

middel,“ funderer Kjøller<br />

og Randrup.<br />

De spørger om Enköpings<br />

succes mon er et resultat af en<br />

bevidst parkpolitik eller parkforvaltningens<br />

organisering?<br />

Om gartnerne og opgavestyringen<br />

er bedre? Om parkernes<br />

form imødekommer en rationel<br />

drift? Desværre har de<br />

ikke svarene, men efterlyser en<br />

nærmere undersøgelse.<br />

Kjøller og Randrup understreger<br />

at en sammenligning<br />

med nøgletal (benchmarking)<br />

forudsætter reel sammenlignelighed.<br />

De har derfor været<br />

omhyggelige med at finde<br />

danske kommuner med samme<br />

størrelse, indbyggertal, demografi<br />

og geografi som Enköping<br />

Kommune med sine<br />

40.000 indbyggere. Og som<br />

bruger prydplanter der i omfang<br />

og kvalitet kan sammenlignes<br />

med Enköping. sh<br />

KILDE<br />

Kjøller, Christian Philip; Thomas B.<br />

Randrup (2007): Gør din kommune<br />

grønnere! Teknik & <strong>Miljø</strong> 5/2007.<br />

www.enkoping.se/parker<br />

PARKBUDGET FOR ENKÖPING OG DANSKE KOMMUNER<br />

Danske kommuner<br />

(snit og spredning)<br />

Enköping<br />

Driftbudget pr. indbygger 274 kr. (174-396) 175 kr.<br />

Driftbudget pr. m 2 parkareal 29 kr. (4,80-85) 6,50 kr.<br />

Andel stauder* 65% 98%<br />

Andel sommerblomster* 18% 2%<br />

Andel roser* 17% Integreret<br />

Prydplanter pr. indbygger 0,06 m 2 (0,03-0,12) 0,5 m 2<br />

Prydplanter ift. parkareal 0,7% (0,1-0,12) 1,9%<br />

Prydplantebudget pr. indb. 9,50 kr. (3-18) 31,50 kr.<br />

Prydplantebudget (drift)<br />

ift. samlet parkbudget 3,5% (1-7) 18%<br />

Driftsbudget, sommerblomster 450 kr./m 2 (300-600) 500 kr./m 2<br />

Driftsbudget, staudebede 90 kr./m 2 (40-173) 43 kr./m 2<br />

Driftsbudget, rosenbede 86 kr./m 2 (66-176) Integreret<br />

* Andel i areal ud af stauder, sommerblomster og roser i alt.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Robust. Kompakt. Manøvredygtig.<br />

Denne produktive og lydsvage John Deere 1905 cylinderklipper er brugervenlig,<br />

komfortabel og nem at vedligeholde – og en pålidelig investering som<br />

sikrer dig velplejede plæner i fremtiden.<br />

Diagnosesystemet Whitebox overvåger konstant maskinen og sikrer dig mod<br />

irriterende driftsstop. For at hjælpe dig er ergonomien og komforten sat i<br />

højsædet. Med den integrerede kontrolarm, CommandArm, får du en bekvem<br />

arbejdsstyring, hvor alle vigtige betjeningsknapper er lige ved hånden. F.eks<br />

kan klippeledene løftes eller sænkes individuelt, og betjeningen af CrossCut<br />

funktionen (hurtig vendebetjening) er også ligetil.<br />

Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere maskinen med en rummelig,<br />

isoleret kabine evt. med aircondition.<br />

Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om denne cylinderklippers<br />

fortræffeligheder.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

1905<br />

42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel<br />

4 WD<br />

Hydraulisk transmission<br />

Maks. kørehastighed 25 km/t<br />

Venderadius 110 cm<br />

(uklippet areal)<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 61<br />

B1075


62<br />

Master<br />

i Landdistriktsudvikling<br />

og Landskabsforvaltning<br />

Kommunalreformen og EUs nye politikker giver<br />

behov for efteruddannelse af planlæggere<br />

og koordinatorer - efterårets moduler:<br />

3a – Samfundet i landdistrikterne<br />

Demografiske, sociale og kulturelle mønsre i landdistrikterne,<br />

bosætning, værdier og identitet. Betydningen af ildsjæle, foreningsliv,<br />

entreprenurship og social kapital vil komme i fokus, i<br />

teori og praksis. Desuden ses på nyeste politik, strømninger og<br />

instrumenter med sigte på udvikling i landdistrikterne.<br />

3b – Værdier, natursyn og landskabsanalyse<br />

Teorier om landskabsværdier og natursyn samt praktiske færdigheder<br />

i anvendelse af metoder til landskabsanalyse og -evaluering.<br />

Den enkelte ejers/brugers ideer og opfattelser af det<br />

værdifulde indgår sammen med politiske prioriteringer og ekspertvurdering<br />

i enhver planlægningsopgave. Kortlægning af<br />

landskabskarakter vil være i særligt fokus.<br />

3c – NATURA 2000 planlægning<br />

Nyt modul om forvaltning og planlægning af NATURA 2000områderne.<br />

Baggrund og metoder for den kommende NATU-<br />

RA 2000 planlægning som ramme for områdernes beskyttelse<br />

og udvikling er den vigtigste del af modulets indhold. Der gives<br />

introduktion til basisanalysen, drift og pleje af habitattyper og -<br />

arter samt mere generelt til økosystemer og biodiversitet.<br />

Sidste frist for tilmelding er 1. august 2007<br />

Mere infomation:<br />

3a: Hanne Tanvig, hwt@life.ku.dk<br />

3b: Jørgen Primdahl, jpr@life.ku.dk<br />

3c: Rita Buttenschøn, rmb@life.ku.dk<br />

Koordinator Morten Stenak, mste@life.ku.dk<br />

Pris: 15.000 kr. inkl. udgifter til litteratur og internatsophold<br />

Læs mere på www.life.ku.dk/landmaster<br />

Sunward fra Kina<br />

ny i Danmark<br />

Kinesiske mærker bliver der<br />

flere og flere af inden for entreprenørmaskiner.<br />

Nu har<br />

også Hunan Sunward fundet<br />

vej til det danske marked med<br />

sit program af bl.a. minigravere<br />

og minilæssere, men også<br />

større grej. De har velkendte<br />

motorer af Perkins-, Yanmarog<br />

Comminsfabrikat og er forsynet<br />

med japansk udviklet hydraulik.<br />

I programmet finder<br />

Rabatfræser tager<br />

rabattens top<br />

Rabatterne vokser i højden så<br />

vejvandet ikke kan løbe af.<br />

Med rabatfræseren SP 61 kan<br />

man fræse den forhøjede rabat<br />

væk i op til 120 cm bredde,<br />

idet jorden spredes væk i et<br />

jævnt lag. Fræseren monteres<br />

på traktorer med minimum 70<br />

hk og betjenes via elektro-hydraulisk<br />

joystick. Under transport<br />

klappes fræserens rotor<br />

ind således at transportbredden<br />

holdes under 2,25 meter.<br />

Import: Special-Maskiner,<br />

www.special-maskiner.com.<br />

man bl.a. læssere med udskydelig<br />

undervogn og kort bagende.<br />

Sunward importeres af<br />

Stenderup Maskiner, www.smmaskiner.dk.<br />

Se dog også<br />

www.sunward.cn.<br />

Ny offentlig digital højdemodel<br />

Vandstandsstigninger og skrappere vandmiljøkrav fra EU er<br />

de vigtigste grunde til at kommunerne og staten sammen<br />

har købt en fælles digital højdemodel med præcise højdedata.<br />

De gør det muligt at simulere vandafstrømning og højere<br />

vandstand, bl.a. i form af 3D-visualisering. Hele 60-<br />

70.000 ejendomme kan blive berørt når havet stiger til de<br />

ventede 20-80 cm i år 2100 og rykke kysten 25-100 meter tilbage<br />

i lavtliggende områder.<br />

Det er Kort & Matrikelstyrelsen der har indgået kontrakt<br />

med et konsortium af BlomInfo A/S og Scankort A/S om højdemodellen.<br />

Den kan bruges af både stat og kommuner,<br />

f.eks. på miljøområdet, til anlægsprojektering og kystsikring.<br />

Indkøbet dækker hele statens brug og har optioner med tilbud<br />

til 79 kommuner.<br />

”Det fælles indkøb vurderes at være billigere end hvis de<br />

offentlige institutioner enkeltvis skulle have erhvervet de forbedrede<br />

højdedata,” forklarer vicedirektør Nikolaj Veje fra<br />

Kort- og Matrikelstyrelsen. Han forklarer at højdemodellen er<br />

velegnet til at visualisere forskellige scenarier for hvilke områder<br />

der vil blive berørt ved forskellige vandstande og til at<br />

planlægge og prioritere den forebyggende indsats. Desuden<br />

kan computersimuleringer kombineret med arealdata og<br />

ejerforhold, bruges i den langsigtede planlægning.<br />

Højdenøjagtigheden i den landsdækkende højdemodel er<br />

bedre end 10-15 cm for veldefinerede punkter og punkttætheden<br />

er 1,6 meter. Dataene er indsamlet ved hjælp af<br />

laserscannere monteret i fly. Modellen kan både vise jordoverfladen<br />

med eller uden bevoksning og bebyggelse. sh<br />

Ulrik Andersen: Staten køber billig digital højdemodel. www.ing.dk. 21.5.07.<br />

Staten køber landsdækkende højdemodel. www.scankort.dk. 17.5.07.<br />

GRØNT MILJØ 5/2007


Ha Have Ha e &<br />

&<br />

Landska Landskab Landska<br />

2007<br />

2007<br />

Slagelse<br />

29.-31. august 2007<br />

www.hl5.dk<br />

FA FAGETS FA GETS F FFAGUDSTILLING<br />

F GUDSTILLING<br />

Stuehuset skal stadig bebos,<br />

men den hidtidige personlige<br />

bopælspligt for landbrugsejendomme<br />

under 30 hektar er afløst<br />

af en upersonlig beboelsespligt.<br />

Det har Folketinget<br />

vedtaget 1. juni som konsekvens<br />

af en EF-dom i den såkaldte<br />

Festersen-sag hvor EFdomstolen<br />

underkendte den<br />

personlige bopælspligt. Domstolen<br />

mener at den personlige<br />

bopælspligt på mindre<br />

landbrugsejendomme strider<br />

mod Traktatens regler om ka-<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Ændret bopælspligt i ny landbrugslov<br />

pitalens fri bevægelighed. Lovændringen<br />

betyder at ejeren<br />

er forpligtet til at udleje landbrugsejendommen<br />

til helårsbeboelse<br />

hvis han ikke selv vil<br />

bo der. Han kan heller ikke benytte<br />

ejendommen som fritidsbolig.<br />

Den personlige bopælspligt<br />

og krav om landbrugsuddannelse<br />

for ejere af gårde<br />

over 30 hektar er ikke ændret.<br />

Derimod er lejeres opsigelsesfrist<br />

forlænget så lejelovens almindelige<br />

bestemmelser nu<br />

også gælder landbruget.<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk<br />

Vækstlag<br />

Jordforbedring<br />

Topdressing<br />

Dækbark<br />

Deklarerede, kontrollerede produkter<br />

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.<br />

Landsdækkende salg og service.<br />

SuperMuld ®<br />

Svær SuperMuld ®<br />

D-Gro A ®<br />

BaneMix<br />

BoldMix ®<br />

GreenMix ®<br />

Sphagnum<br />

Faldunderlag<br />

Harpet muld<br />

Fyr- og granbark<br />

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost<br />

Maskinydelser:<br />

Vertikalskæring<br />

Topdresning<br />

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen<br />

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2007 63<br />

Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16<br />

Licensnr. DK/3/1<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Robert Smith<br />

Sørensen<br />

ANLÆGSGARTNERMESTER<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 48 18 33 18<br />

www.robert-smith.dk


64<br />

Smidighed<br />

Test vendediameteren -<br />

maskinen drejer næsten<br />

om sig selv.<br />

Ro<br />

Lydniveauet er overraskende<br />

stille – også for<br />

omgivelserne.<br />

Komfort<br />

Affjedret platform.<br />

Indstilleligt rat.<br />

Ergonomisk betjening.<br />

El-tilkobling af PTO.<br />

NYHED<br />

Prøv selv, hvad du kan forlange<br />

af en professionel klipper<br />

Styrke<br />

30 eller 36 veloplagte dieselheste.<br />

Automatisk 4 WD.<br />

Hurtighed<br />

19 eller 21 km/t. Hydrostatgear<br />

med to hastighedsområder.<br />

Gasautomatik sikrer<br />

lave motoromdrejninger.<br />

Vejl. pris inkl. klipper fra kr.<br />

155.500,excl.<br />

moms og levering<br />

Vælg bagudkast, sideudkast,<br />

mulchingklip, opsamler eller slagleklipper.<br />

Klippebredder på 150 og<br />

180 cm giver fantastisk kapacitet.<br />

Hydraulisk højdeindstilling og tilt-up.<br />

Til vinterarbejdet kan du få luksuskabine<br />

og et komplet program i redskaber til snerydning og glatførebekæmpelse.<br />

Kontakt din forhandler og prøv selv den ny Iseki SF klipper.<br />

Din forhandler kan også vise dig et komplet program i Iseki traktorer, Zero Turn og traktorklippere<br />

plus Vitra og Ventrac knækstyrede redskabsbærere og Club Car transportere.<br />

2635 Ishøj, H.G. Enemark A/S, 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, 36 49 75 25<br />

• 3400 Hillerød, Hillerød Trailer & Maskincenter, 48 26 08 12 • 3480 Fredensborg, Søegaard Motor & Maskinteknik,<br />

48 48 05 18 • 2730 Herlev, J. Olander, 44 84 23 66 • 4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S,<br />

46 36 72 02 • 4300 Holbæk, Park Skov Have Holbæk ApS, 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg, Ravns<br />

Motorcenter, 59 51 53 58 • 4700 Næstved, Minitraktorgården, 55 72 53 76 • 4720 Præstø, Bårse Maskinforretning,<br />

55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev, Servicegården, 54 44 61 44 • 5260 Odense S, H.G. Enemark Eftf.,<br />

65 95 80 88 • 5672 Broby, KN-teknik, 62 63 29 30 • 6000 Kolding, Ingvard Madsen ApS, 75 56 51 66 • 6100<br />

Haderslev, Malle Skov og Have, 74 53 53 83 • 6200 Åbenrå, H.G. Enemark Aabenraa ApS, 74 62 39 44 • 6400<br />

Sønderborg, Sønderborg Skov, Park & Have Maskiner, 74 43 40 50 • 6760 Ribe, A.P. Jørgensen Landbrugs maskiner,<br />

75 42 09 77 • 6800 Varde, Tinghøj Motorsave & Plæneklipperservice, 75 26 13 41 • 7100 Vejle, JR Maskincenter,<br />

75 86 47 77 • 7171 Uldum, Broch’s Maskinhandel, 75 67 80 08 • 7430 Ikast, ABC - IKAST A/S,<br />

70 27 30 33 • 7500 Holstebro, JB Motorservice, 97 42 10 66 • 7700 Thisted, HN Maskiner, 96 17 05 55 • 7870<br />

Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning, 97 58 40 08 • 8240 Risskov, H.G. Enemark Århus A/S, 86 17 65 77 • 8581<br />

Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ, Almas Aalborg, 96 33 03 00 • 9560 Hadsund,<br />

Almas Hadsund, 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev, Almas Brønderslev, 96 45 03 00<br />

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S<br />

Tlf. 76 73 11 33 . www.hcpetersen.dk<br />

Business to Business www.btob.dk<br />

Maskinel Magasinpost<br />

ID-nr. 42217<br />

Afsender:<br />

Postboks 7777<br />

7000 Fredericia<br />

Ændringer vedr. abonnement<br />

ring venligst 3386 0861<br />

GRØNT MILJØ 5/2007

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!