Familieliv 2.0

s. 4
debat
Leder
Folkelighed som
blandingsmisbrug
april 2009
Andreas Harbsmeier
Redaktør
danmarks nye statsminister lars løkke rasmussen omtales som mere
”folkelig” end sin forgænger. Det begrundes som oftest med, at han påviseligt
er glad for at spise, ryge smøger og drikke fadøl. Det vil sige at såkaldte
”almindelige” mennesker kan spejle sig i ham. Han er en af vores, fordi vi - i
hvert fald i teorien - kunne støde ind ham på den lokale bodega. Altså at han har
menneskelige svagheder, som er til at forstå. Og i virkeligheden er det jo så også
forståeligt nok, at han også lader staten betale for løjerne. Hvem ville ikke gøre
det? Det fleste ”almindelige” mennesker ville i hvert fald.
De danske højskoler har for længst omdømt sig selv fra ”folkehøjskoler” til
højskoler. Givetvis fordi ”folke-” lugtede lidt gammeldags, og fordi forestillingen
om det folkelige Danmark hvilede på billedet af en national enhedskultur, drevet
af den politiske højrefløjs patent på begrebet. Nu er ”det folkelige” så rykket ind
i statsministerkontoret - men som samlebetegnelse for et fællesskab baseret på
form for moderat blandingsmisbrug. Vi byder det folkelige Danmark velkommen.
kolofon
udgiver
Folkehøjskolernes
Forening i Danmark (FFD)
Formand:
Helga Kolby Kristiansen
Nytorv 7 - 1450 København K
www.ffd.dk
redaktion
Andreas Harbsmeier (ansv.)
Tlf.: 3336 4047
Mob.: 2991 1522
Charlotte Kjærholm Pedersen
Tlf.: 3336 4267
@: redaktion@hojskolebladet.dk
www.hojskolebladet.dk
redaktionsgruppe
Ida Ebbensgaard
Ane Kollerup
Karsten Wind Meyhoff
Jes Fabricius Møller
Søren Schultz Jørgensen
Uffe Strandby
Redaktionen modtager gerne
uopfordrede indlæg ud fra devisen:
Vi læser det hele og trykker
det bedste.
skribenter
Karina Søby Madsen
Charlotte Kjærholm Pedersen
Jan Flemming Scheel
Johanne Mygind
abonnement
Højskolernes Hus
Line Hemmingsen
Tlf. 3336 4040
@: post@hojskolebladet.dk
www.hojskolebladet.dk
annoncesalg
Højskolebladet
Tlf: 3336 4047
post@hojskolebladet.dk
design
Esben Niklasson
layout
Katrine Dahlerup, FFD
forsiden
Ulrik Jantzen / DASK Gallery
tryk
Dystan Grafisk Service
www.dystan.com
Næste nummer udkommer den
7. maj. Deadline den 28. april.
Medlem af Dansk Fagpresse.
ISSN: 0018-3334
debat
8 skarpe
Familiecoaching er blevet
en del af det danske
ordforråd de seneste år.
Har familien fået flere
problemer end tidligere,
eller er forventningerne
er større?
af charlotte kjærholm pedersen
01
Hvad er det typiske problem, du som
familiecoach skal løse?
Det er typisk kommunikationsproblemer.
At folk er stoppet med at lytte til hinanden
– de hører og ser hinanden, men med en
farvet opfattelse, så de kun ser det, de
har lyst til at se. Det kan ende med, at
man sidder med en følelse af, at ingen
forstår én, fordi man ikke føler, at resten af
familien lytter.
02
Har alle familier brug for coaching?
Det tror jeg ikke. Der findes rigtig mange
familier, som har ressourcerne til at løse de
problemer, som opstår. Alle familier kommer
ind i svære perioder og har forskellige
ressourcer til at arbejde med det. De, der
kommer til os, har et ønske om, at der
er noget, som skal fungere anderledes,
men har svært ved at se, hvordan de skal
ændre det.
03
Kan det ikke nogen gange blive lidt
mekanisk – lidt som et projekt, som skal
løses?
Det kan der være en fare for, og det er
også noget, vi er bevidste om. Vi skal
ikke være med til at hype ideen om den
perfekte familie. Når vi holder foredrag,
gør vi meget ud af at pointere, at for at
gå til en familiecoach, skal man have et
konkret “problem”. For at gøre familien
til et forkromede projekt – det er vi ikke
interesserede i.
04
Men hænger coaching ikke sammen med
den projektorienterede form for familie?
Slet ikke. Mennesker, som anskuer familien
på den måde, køber bøger og går på
kurser. Hvis man går til familiecoaching
eller familieterapeut, er det pga. et konkret
problem, hvor man ikke længere selv kan
overskue det og mener, man har behov
for hjælp. I almindelig coaching handler
det om at finde sig selv og sit potentiale
8 skarpe til
familiecoach
Anne Rosenvold
og ressourcer, hvilket er fint, men det er
ikke sådan, at det fungerer ved en familiecoach.
Nogle gange skal der lidt problemløsning
og kommunikation til først, før
familien selv kan finde sine ressourcer. Vi
oplever sjældent de visionære forældre,
som ønsker optimere deres familie – og
dem som kommer, anbefaler vi at se en
“performance-coach”.
05
Vi går og bilder os ind, at alle andre
familier end vores egen fungerer perfekt,
og så bliver det lige pludseligt et stort
problem at toiletbrættet ikke bliver sat
ned?
Hvis hverdagen er stresset, er det tit
meget meget vigtig for folk at have styr
på tingene – og familien – med krav om
”mine børn skal klare sig godt i skolen,
de må ikke være kede af det osv.” Vi er
nødt til at trække i den anden retning og
fortælle dem, at selvfølgelig må deres
børn være kede af det. Det er forældrene,
som skal lære at håndtere, at deres børn
bliver kede af det. Det er en vigtig del af
livet at lære det. Så vi forsøger at rådgive
forældrene i, hvordan de skal reagere i
situationen – ikke bare hvordan man slipper
af med følelsen – men at turde være
i den.
06
Kan du som coach give en opskrift på det
gode liv?
Nej, det ved dem, vi coacher, selv hvad
er. Det er meget forskellige mennesker,
som har forskellige værdier og måder at
leve på. Det, jeg gør, er, at stille relevante
spørgsmål, som kan skubbe én i den
rigtige retning.
Anne Rosenvold
er medindehaver af firmaet
Hverdagens Helte, som er
en coachingvirksomhed.
Hun har speciale i teenagere
og forholdet mellem forældre
og teenagere.
07
Kan man ikke nogle gange forveksle
problemer i familien med sundhedstegn?
Den oprørske teenager er vel helt normalt
og ikke et problem?
Det ville være usundt, hvis teenagere ikke
gjorde oprør. Men forældrene elsker deres
børn og føler sig forbundet med dem. Når
man kan mærke på sine børn, at kærligheden
er gengældt, er det dejligt, men
når de pludseligt kigger på én, som om
man er fuldstændig sindssyg – reagerer
forældre på det ved at hive i tøjlerne og
sige ”kom lige tilbage til mig - det er mig
som bestemmer”. I sådan en situation
hjælper vi til, at forældrene skal slippe
kontrollen, og forsøge at finde ud af, hvorfor
de har så svært ved at slippe den.
08
Er der kommet flere problemer i familien,
eller er det forventninger til familien, som
er steget?
Jeg tror egentlig ikke, at der er kommet
flere problemer i familien. Det handler om,
at folk har en forstilling om, at familien
skal være problemfri. Familien er blevet
et projekt i den forstand, at mange ikke
accepterer, at der er problemer. Derudover
bliver der også stillet enormt høje krav til
unge i dag. Både fra forældre, samfundet
og dem selv. De er på 24 timer i døgnet,
og det bliver tidligere og tidligere, at de
unge skal tage stilling til, hvilken uddannelse
de vil tage – og for dem som ikke
ved det, kan det være rigtig hårdt.
s. 5