Ny selskabslov - hvad skal ændres i selskabets vedtægter? - Horten

horten.dk

Ny selskabslov - hvad skal ændres i selskabets vedtægter? - Horten

Indstik til Corporate Newsletter nr. 1/2010 Jim Øksnebjerg Partner Jacob Kornerup Partner Christian Andersen Advokatfuldmægtig Ny selskabslov - Hvad skal ændres i selskabets vedtægter? I Corporate Newsletter nr. 04/2009 blev konsekvenserne af den nye selskabslov for ejeraftaler og reguleringen af lovlig selvfinansiering behandlet. Dette er en oversigt over en række obligatoriske vedtægtsændringer, som selskabsloven kræver, og en række valgfrie vedtægtsændringer, som kapitalejerne bør overveje. Hovedparten af den nye selskabslov trådte i kraft den 1. marts 2010. Af ikrafttrædelsesbekendtgørelsen til den nye selskabslov fremgår, at såfremt et selskabs vedtægter er i strid med den nye selskabslov, finder den nye selskabslov anvendelse. Selskabet skal herefter sørge for på den førstkommende general forsamling at tilpasse vedtægterne til den nye selskabslov. Ændringer for børsnoterede og statslige aktieselskaber behandles ikke her. Obligatoriske vedtægtsændringer Dette afsnit gennemgår en række bestemmelser i aktie- og anpartsselskabers vedtægter, der skal ændres som følge af den nye selskabslov – hvis de ikke allerede harmonerer med den nye lov. Indkaldelse til generalforsamlingen Inden lovændringen var det et krav for både anparts- og aktieselskaber, at indkaldelse til generalforsamling skete senest otte dage før generalforsamlingens afholdelse. Med den nye lov skal indkaldelse ske senest to uger inden afholdelse af generalforsamlingen. Det betyder, at vedtægter, der foreskriver en kortere frist end to uger, skal ændres. Herudover skal aktieselskaber i forbindelse med indkaldelsen gøre dagsordenen med de fuldstændige forslag tilgængelig for aktionærerne. Dette skal ske senest to uger før generalforsamlingen. Ved afholdelse af ordinær generalforsamling i aktieselskaber skal den reviderede årsrapport ligeledes gøres tilgængelig 2 uger før. Tidligere var denne frist for aktieselskaber otte dage. Vedtægter, der fastsætter en kortere frist end to uger, skal derfor ændres. Emner til generalforsamlingen For aktieselskaber foreskriver den nye selskabslov, at emner skal optages på dagsordenen for generalforsamlingen, hvis der skriftligt anmodes herom senest seks uger før afholdelsen. Hvis anmodning fremsættes senere, er det op til det centrale ledelsesorgan at vurdere, om emnet kan optages på dagsordenen. Er bestemmelserne i selskabets vedtægter mere restriktive end dette, skal de ændres. Det bemærkes, at denne bestemmelse i den nye selskabslov først træder i kraft 1. maj 2010. Afholdelse af ekstraordinær generalforsamling Inden selskabslovens ikrafttræden kunne aktionærer, der ejede minimum ti procent af aktiekapitalen, skriftligt forlange afholdelse af ekstraordinær generalforsamling. Denne grænse ændres i den nye selskabslov til fem procent af aktiekapitalen. Vedtægterne skal derfor ændres, hvis de indeholder krav om mere end fem procent ejerskab for at kunne forlange ekstraordinær generalforsamling i et aktieselskab. I anpartsselskaber kan en enkelt anpartshaver som hidtil kræve ekstraordinær generalforsamling afholdt. Sproglige ændringer Anpartsselskaber, der kun har ét ledelsesorgan inden lovændringen, har valgfrihed med hensyn til, om de vil kalde ledelsesorganet for bestyrelse eller direktion. Fremover er det et krav, at ledelsen i et anpartsselskab benævnes direktion, hvis der kun er ét ledelsesorgan. >


§ Vedtagelse af obligatoriske vedtægtsændringer Af ikrafttrædelsesbekendtgørelsen til den nye selskabslov fremgår, at forslag om ændring af selskabets vedtægter, i overensstemmelse med de obligatoriske krav, skal anses for gyldigt vedtaget, såfremt én aktionær stemmer for forslaget. Dette gælder, selvom selskabets vedtægter opstiller særlige vedtagelseskrav for vedtægtsændringer. Valgfrie vedtægtsændringer Udover de obligatoriske vedtægtsændringer åbner den nye selskabslov op for flere vedtægtsændringer, der bør overvejes. Vi vil her gennemgå dele af de ændringer, der bør overvejes, i forbindelse med at vedtægterne opdateres. Hjemsted Selskabets hjemsted behøver ikke længere at fremgå af vedtægterne. Det kan være en fordel at fjerne dette punkt fra vedtægterne, således at en senere flytning af virksomheden ikke kræver en vedtægtsændring. Indkaldelse på hjemmesiden Indkaldelse til generalforsamling kan fremover ske via selskabets hjemmeside, hvis der indsættes bestemmelse herom i vedtægterne. I aktieselskaber skal indkaldelse efter den nye selskabslov stadig fremsendes skriftligt til aktionærer, der har anmodet om det. Hvis vedtægterne ikke allerede indeholder bestemmelser om indkaldelse på hjemmesiden, kan sådanne overvejes indført. Fremlæggelse af dokumenter forud for generalforsamlingen Det har hidtil været et krav i aktieselskaber, at fremlæggelse af dokumenter forud for generalforsamlingen skete på selskabets kontor. Fremover vil dette kunne ske andre steder, for eksempel på selskabets hjemmeside. Kravet om, at dokumenterne skal sendes til gennemsyn til enhver noteret aktionær, der har anmodet herom, er desuden udgået. Aktieselskaber kan derfor vælge at ændre vedtægtsbestemmelser, der indeholder krav om fremlæggelse af dokumenter på selskabets kontor eller fremsendelse til aktionærerne. Udvidelse af fuldmagt Efter den nye selskabslov har kapitalejere stadig mulighed for at møde på generalforsamlingen ved en fuldmægtig. Fuldmagtsreglerne er dog udvidet, således at fuldmagt til andre end selskabets ledelse kan gives for en længere periode end 12 måneder. Efter aktieselskabslovens regler kunne fuldmagt alene gives for 12 måneder til alle. Anpartsselskabslovens regler behandlede ikke dette emne. Det bør således overvejes, om eventuelle vedtægtsbestemmelser om fuldmagt skal indsættes eller justeres. Udvidet beslutningskompetence Ifølge anpartsselskabsloven havde anpartshavere mulighed for at træffe beslutninger på anden måde end ved generalforsamling. Dette krævede enighed blandt anpartshaverne. Efter den nye selskabslov vil kapitalejere i aktieselskaber ligeledes have mulighed for at træffe beslutninger på anden måde end generalforsamlingsbeslutninger. Såfremt dette ønskes, skal fremgangsmåden beskrives i vedtægterne. Forbud imod overdragelse af fortegningsretter Fremover kan forbud mod overdragelse af fortegningsretten ved kapitalforhøjelser indføres i vedtægterne. Da ejeraftaler ikke længere forpligter selskabet, kan sådanne begrænsninger for eksempel bruges til at sikre, at retten til at tegne aktier ikke går over på fremmede hænder. Bemyndigelse til udlodning af udbytte Hidtil skulle bestyrelsens bemyndigelse til at udlodde ekstraordinært udbytte optages i vedtægterne. Sådan bemyndigelse behøver ikke længere at fremgå af vedtægterne. Det kan dog være praktisk at bibeholde bemyndigelsen i vedtægterne som dokumentation for, at bemyndigelse foreligger. God idé at gennemgå vedtægterne Generelt medfører den nye selskabslov, at aktie- og anpartsselskabers vedtægter bør gennemgås. En ting er de obligatoriske ændringer, som skal gennemføres, men vedtægterne bør ligeledes gennemgås i forhold til de valgfrie ændringer, som ikke er udtømmende beskrevet ovenfor. Da den nye selskabslov indebærer, at ejeraftaler (aktionær- og anpartshaveroverenskomster) ikke længere kan være bindende for selskabet, bør også behovet for at overføre bestemmelser fra ejeraftalen til selskabets vedtægter nøje overvejes. Herved sikres det, at vedtægterne er tilpasset selskabets og kapitalejernes behov. Har du spørgsmål til ovenstående eller den nye selskabslov i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokat Jim Øksnebjerg, jim@horten.dk, advokat Jacob Kornerup, jk@horten.dk, eller advokatfuldmægtig Christian Andersen , can@horten.dk.

More magazines by this user
Similar magazines