- Page 1: ung tredive tres
- Page 7: Nanna Rasmussen 009 Frederikke Byro
- Page 10 and 11: Nanna Rasmussen Når jeg skriver, k
- Page 13 and 14: Jeg kigger ud af vinduet. Man kan i
- Page 15 and 16: anderledes, siger han, og at mit sy
- Page 17 and 18: vi er rigtige venner. Han snakker m
- Page 19 and 20: Den tanke om aldrig at skulle se ha
- Page 21 and 22: en gud, som man ved ikke eksisterer
- Page 24 and 25: Nanna Rasmussen Inter Arma Silent L
- Page 26 and 27: Nanna Rasmussen Presset Gribben vok
- Page 28 and 29: Nanna Rasmussen Kærester Astronomi
- Page 30 and 31: Nanna Rasmussen Mads Du er smilet p
- Page 32: Nanna Rasmussen Slutningen Jeg trav
- Page 36 and 37: Jeg har altid godt kunne lide at sk
- Page 38 and 39: Frederikke Byron Mit navn er Gabrie
- Page 40 and 41: Frederikke Byron han igen. Taxaen p
- Page 42 and 43: Frederikke Byron ”Hmm. Er du på
- Page 44 and 45: Frederikke Byron ”Hvad har du tæ
- Page 46 and 47: Frederikke Byron komme væk, men ha
- Page 48 and 49: Frederikke Byron havde sneget sig o
- Page 50 and 51: Frederikke Byron sag, der klemte li
- Page 52 and 53:
Frederikke Byron Næst morgen var D
- Page 54 and 55:
Frederikke Byron jeg irriteret, men
- Page 56 and 57:
Frederikke Byron der hen, men jeg m
- Page 58 and 59:
Frederikke Byron ”Hvorfor vil ing
- Page 60:
Frederikke Byron af min straf.”
- Page 63 and 64:
Skønt! Jeg skal dø sammen med en
- Page 65 and 66:
”Hvad snakker du om? Man kan ikke
- Page 67 and 68:
”En amerikaner der sammenarbejder
- Page 69 and 70:
synet, stod Alex med en pistol rett
- Page 71 and 72:
”Mange tak,” ”Og så meget æ
- Page 73 and 74:
De ankom til et stort hotel i Moskv
- Page 75 and 76:
”Det blev vist lidt for virkeligt
- Page 77 and 78:
”Og du lod ham bare gå uden opsy
- Page 79 and 80:
kvinden fortsatte. ”En englænder
- Page 81 and 82:
Skeletons overhoved er, enig?”
- Page 83 and 84:
Vandet var koldt og ubarmhjertigt,
- Page 85 and 86:
Eva kom gående over til ham, ifør
- Page 87 and 88:
til den anden mand. Han tog sin jak
- Page 89 and 90:
jeg bare var en miniput,” ”Fald
- Page 91 and 92:
”Tale. Mød mig på den her adres
- Page 93 and 94:
”Lad være med at gøre ham fortr
- Page 95 and 96:
agt på et hospital. Jake havde tæ
- Page 97:
”Vi var et ret godt team, var vi
- Page 100 and 101:
Celine Søkjær Når jeg skriver, e
- Page 102 and 103:
Celine Søkjær Hele hans krop dunk
- Page 104 and 105:
Celine Søkjær Hendes kjole må og
- Page 106 and 107:
Celine Søkjær smilehul dukker fre
- Page 108 and 109:
Celine Søkjær Hun rækker ud efte
- Page 110 and 111:
Celine Søkjær blander sig med nat
- Page 112 and 113:
Celine Søkjær der føler med veni
- Page 114 and 115:
Celine Søkjær hun er gået hen -
- Page 116 and 117:
Celine Søkjær i glimt kan holde a
- Page 118 and 119:
Celine Søkjær en plasticpose truk
- Page 120 and 121:
Celine Søkjær ud, han må jo have
- Page 123 and 124:
JONAS CARLSSON 123
- Page 125 and 126:
JORDEN, EN ISØRKEN 125
- Page 127 and 128:
samarbejdsvillige, så jeg har en d
- Page 129 and 130:
åndedræt, de gnækkende lyde fra
- Page 131 and 132:
En bølge af sne adskilte os et øj
- Page 133 and 134:
”Se det her snefnug. Der findes i
- Page 135 and 136:
Jeg bøjede mig ned for at se på d
- Page 137:
137
- Page 140 and 141:
Clara Holst Frustrationen rynker hv
- Page 143 and 144:
annalina kristina pfeil 143
- Page 145 and 146:
SVIGTET AF SINE EGNE 145
- Page 147 and 148:
ikke. Hans hjerte vred sig, det ban
- Page 149 and 150:
nærmede sig hastigt, og træernes
- Page 151 and 152:
Jeg har elsket dig før, jeg elsker
- Page 153 and 154:
Gardinerne var rullet helt ned, så
- Page 155 and 156:
for sig selv, det var jo vanvid. Hu
- Page 157 and 158:
smilende pige med mørkebrunt hår,
- Page 159 and 160:
nogle gryntelyde, der sikkert havde
- Page 161 and 162:
langsomt døren. Man kunne åbenbar
- Page 163 and 164:
teenager, lignede hverken en kriger
- Page 165 and 166:
”Det giver dig ikke ret til at sm
- Page 167 and 168:
på fra alle sider, truede med at k
- Page 169 and 170:
GUDER!” Quinn vendte ansigtet mod
- Page 171 and 172:
gange havner man på bunden af have
- Page 173 and 174:
”Jeg kom ved et uheld gennem en s
- Page 175 and 176:
Yasmin satte sig op og så ned på
- Page 177 and 178:
dem.” ”Og med Harry, mener du d
- Page 179 and 180:
sagde han henvendt til Kasper, der
- Page 181 and 182:
For det passer ikke, slet ikk’. H
- Page 183 and 184:
Harrys ryg og borede sine negle ind
- Page 185 and 186:
ansigt. ”Så forlader hun sin ø
- Page 187 and 188:
fart med løftede sværd. Hun kigge
- Page 189 and 190:
”Sæt dig, jeg henter noget vand.
- Page 191 and 192:
på de to drenge foran sig. Kasper
- Page 193 and 194:
Adelaide.” ”Hvorfor? Ville han
- Page 195 and 196:
kasse og kravlede ud gennem hullet
- Page 197 and 198:
takkede hende. Harrys gule øjne gl
- Page 199 and 200:
vaklede en smule og hostede hult bl
- Page 201 and 202:
hende. Hun hvæsede rasende og spar
- Page 203 and 204:
grebet, så hendes fingre blev helt
- Page 205 and 206:
han ville have Adelaide tilbage, og
- Page 207 and 208:
til dem. De omfavnede Yasmin, der b
- Page 209:
209
- Page 212 and 213:
Lasse Carlsson Goddag, godmorgen, g
- Page 214 and 215:
Lasse Carlsson 214
- Page 216 and 217:
Lasse Carlsson Det var den sædvanl
- Page 218 and 219:
Lasse Carlsson ældre herre af beds
- Page 220 and 221:
Lasse Carlsson munden: ”Tak Watso
- Page 222 and 223:
Lasse Carlsson og så ned i den. Bu
- Page 224 and 225:
Lasse Carlsson Det var den pige, de
- Page 226 and 227:
Lasse Carlsson 226
- Page 228 and 229:
Lasse Carlsson Jeg blev slået ned
- Page 230 and 231:
Lasse Carlsson Vi lejer et værelse
- Page 232 and 233:
Lasse Carlsson af fæstningen efter
- Page 234 and 235:
Lasse Carlsson havde jeg så aldrig
- Page 236 and 237:
Lasse Carlsson to af vores agenter
- Page 238 and 239:
Lasse Carlsson overbevist de andre
- Page 240 and 241:
Lasse Carlsson så går de ind og f
- Page 242 and 243:
Lasse Carlsson havde taget vores p
- Page 244 and 245:
Lasse Carlsson udseende, gjorde den
- Page 246 and 247:
Lasse Carlsson besked om at vente p
- Page 249 and 250:
NYNNE GJERSØE 249
- Page 251 and 252:
ærligt; Jeg er ikke nogen englesø
- Page 253 and 254:
FORVANDLING 253
- Page 255 and 256:
Jeg hørte ikke klokken ringe. Sad
- Page 257 and 258:
Inger nikkede langsomt. Jeg vaklede
- Page 259 and 260:
ilerne. ”Sikke en idiot.” mumle
- Page 261 and 262:
”Jeg ved ikke hvorfor jeg tog det
- Page 263 and 264:
Min mor havde de sikkert ikke kunne
- Page 265 and 266:
ikke sove. Min hånd sved og brænd
- Page 267 and 268:
Hun nikkede med et ligeglad udtryk.
- Page 269 and 270:
edte mit helt skinnende sølv hår.
- Page 271 and 272:
ting - og mumle - så kan du jo bar
- Page 273 and 274:
”Nemlig. Så du kan enten vælge
- Page 275 and 276:
gylden kvinde med enorme guldvinger
- Page 277 and 278:
Kære Susan og Sonja. Jeg har savne
- Page 279 and 280:
for at få mig til at følge efter
- Page 281 and 282:
ud af dig.” Alle vendte sig om mo
- Page 283 and 284:
Med et skrig så den på hende. Lan
- Page 285 and 286:
Unna mumlede lavt af vrede, og hamr
- Page 287 and 288:
ystede. Rystende svang jeg mig op p
- Page 289 and 290:
”Sonja, tænk dig dog om! Det hj
- Page 291 and 292:
irriteret på næsen. ”Klamt.”
- Page 293 and 294:
løbe. Jeg fløj efter hende, genne
- Page 295 and 296:
Espergærde ligger øde hen. Hele b
- Page 297:
297