Årsberetning 2012 - Kvinderådet

kvinderaadet.dk

Årsberetning 2012 - Kvinderådet

Årsberetning 2012 I 2014 sker det. Nordisk Forum: New Action on Women’s Rights. Stedet er Malmø. Datoen er 12.– 15. juni. Og det nævnes i denne årsberetning, da 2012 blev året, hvor forberedelserne virkelig tog form på både nordisk og dansk niveau. Kvinderådet er gået aktivt ind i arbejdet fordi det er vigtigt, at Norden genrejses som ligestillingspolitisk fyrtårn og at vi sammen sætter nye ligestillingspolitiske pejlemærker. Jeg glæder mig til at følge arbejdet og opfordrer medlemsorganisationerne til at tænke på hvordan i kan og vil spille ind. Mere om Nordisk Forum inde i årsberetningen. Herhjemme har 2012 været præget af store forventninger til realiseringen af de ligestillingspolitiske tiltag, der bl.a. var beskrevet i regeringsgrundlaget. Det, der var stor enighed om og opbakning til, da en del af de nuværende regeringspartier var i opposition, og som ”lå lige til højrebenet” blev mere eller mindre spillet af banen eller sendt i udvalg. Og lad mig slå fast - det kan være nødvendigt at lade problemområder og komplekse spørgsmål behandle af eksperter i udvalg og efterfølgende få ny viden, dokumentation og argumenter at inddrage i det videre arbejde med det konkrete politikområde. Men vi synes ikke det er nødvendigt, når vi taler barsel til fædre og et forbud mod sexkøb. Førstnævnte er endt i udvalg under beskæftigelsesministeren, hvor vi har fået en plads, og sidstnævnte blev begravet af et Straffelovråd, der ikke er eksperter på området. Kvoter ift. bestyrelser blev det ikke til, her prøver man med en ”dansk model”. Kvinderådet har kæmpet for en ligelig fordeling af barselorloven til begge forældre gennem mange år. En af milepælene på vejen var etableringen af en barselfond, og det er en god nyhed, at der arbejdes på, at selvstændige også skal omfattes af en barselfond. I regeringsgrundlaget er beskrevet ”op til tre måneders barsel til fædre”. Tiden er moden til at omsætte hensigterne til konkret politik og give fædre en selvstændig ret til barselorlov, som ikke skal forhandles med barnets mor. Erfaringer fra andre nordiske lande - blandt andet Island - der i flere år har haft en defineret del af barselorloven til hver forælder, viser positive resultater for ligestilling i familien, ændret holdning på arbejdsmarkedet til fædre, der tager barselorlov og lige muligheder for begge forældre i forhold til karriere og avancement Kvinderådet vil fortsætte med at være aktiv i kvinde-, køns- og ligestillingspolitiske spørgsmål og debatter, og tilføre seriøse gennemarbejdede argumenter, der har afsæt i viden og erfaringer opbygget gennem mange års engagement og samarbejde med medlemsorganisationerne. Den rettighedsbaserede tilgang til kvinde-, køns- og ligestillingsspørgsmål vil altid være den tilgang, som Kvinderådet arbejder ud fra, uanset om der er tale om det nationale, nordiske, europæiske eller internationale arbejde. Randi Iversen Forkvinde


BRYSTER MADE BY NATURE NATIONALT – fokuspunkter og aktiviteter I smuk forlængelse af den nye nordiske bølge inden for gastronomien, hvor det gælder om at bruge og værdsætte, hvad man har for hånden, relancerede Kvinderådet i september måned naturbrystet. Det er et bryst, der ikke har været igennem plastikkirurgiens ensretningsmaskine, og derfor er hvert eneste naturbryst helt unikt. Vi lancerede de naturlige bryster i en postkortkampagne, der på grafisk stilsikker vis formåede at forene det minimalistiske billedmateriale med et ganske enkelt men appellerende budskab ”Vær unik – bryster made by nature”. Kvinderådet markerede sig som moderne trendsættere, der med få midler fik hul igennem til medierne og ikke mindst til helt almindelige mennesker, der kunne nyde cafekaffen til synet af de unikke bryster. Postkortene blev revet væk fra cafeernes Go-card-stativer og Kvinderådets facebookside emmede af livlige indlæg om bryster og mangfoldighed. Det var en succes. Og det var slet ikke vores ide! Vi fik en mail fra en kvinde i Frederikssund, Karen Nielsen, der var oprørt over at se store reklamebannere på busserne fra plastikkirurgen Nygart med opfordringen ”Nye bryster?” som tekst til et foto af en perfekt ungpigebarm. Hun måtte reagere. - Vil I være med til at lave en modkampagne, spurgte hun Kvinderådet, efter hurtigt at have fået opbakning til ideen i sit private netværk. Det var en indlysende god ide, fordi de idealiserede og stereotype reklamebilleder af kvindekroppen er stærkt medvirkende til at kvinder og især unge piger oplever sig selv som forkerte og utilfredse med deres egen krop. ”Du skal se godt ud, og det er din egen skyld hvis du ikke gør det. For det kan nemlig lade sig gøre.” er det usagte budskab, der kommer utallige steder fra. Ind med noget botox, saltvand eller silicone. Presset om at leve op til det perfekte kommer ikke alene fra reklameverdenen. Selvkontrol, disciplin og sundhed er plusord, så det gælder også om at komme op på løbebåndet, snuppe en proteindrik og tabe nogle kilo. Et miks af indre og ydre pres er noget, vi lever med. Og kønnet er afgørende for, hvad det er, vi skal leve op til og hvordan det opleves. Bryster made by nature var en kampagne, der opfordrede til refleksion og diskussion. Hvorfor i alverden skal kvinder, der har raske bryster, på operationsbordet? Hvorfor ikke bare være glade for de bryster, vi har? Hvorfor og hvordan sætte grænser, når mulighederne for at købe sig til kropsforandringer er uendelige? Formålet var ikke at stille os op som moraliserende dommere med løftet pegefinger over for kvinder, der benytter sig af de kirurgiske muligheder, men at åbne for debat om noget, der vedkommer de fleste – vores kroppe, vores selvværd. Mediedækningen af kampagnen var enorm. En enkelt pressemeddelelse med et vedhæftet postkort var adgangsbilletten til primetime TV, radioindslag og bred avisomtale. Det er ingen stor kunst at fodre pressen med fotos af 17 par bryster og få dem i medierne. Men det glædelige var, at mediedækningen stort set var seriøs. Mange henvendelser til Kvinderådet har givet indtryk af, at vores kampagne ramte lige ind i et stort behov hos mange for at diskutere, hvor vi er på vej hen med kropsdyrkelse og kropsopfattelse. 2


Nogle har fortalt om erfaringer med brystkræft og det at leve som kvinde med ét bryst. Efterskoleelever har fortalt, at de ville i gang med at lave happenings. En gruppe 9. klassespiger lavede projekt om brystforstørrelser specifikt målrettet andre unge. Det bekræfter os i, at vi fortsat skal have fokus på kroppen og kønnet. Det kan lykkes at sætte en anden dagsorden end mainstream reklameindustriens, og det er vigtigt. NORDISK FORUM 2014. SÆT KRYDS I KALENDEREN. Nordisk Forum 2014 – new action on women’s rights. Sådan har de nordiske kvindeorganisationer døbt det store kvinde- og ligestillingsarrangement, der løber af stablen i Malmø 12.–15. juni 2014. Kvindeorganisationerne tager tråden op fra Nordisk Ministerråds store konferencer i 1988 (Oslo) og 1994 (Åbo), der samlede i tusindvis af aktivister, organisationer, politikere og mediefolk om en mangfoldighed af ligestillingsrelaterede emner. Kvinderådet er med i den nordiske styregruppe, der blev nedsat i 2011 på initiativ af Sveriges Kvindelobby. Island, Norge og Finland er også med, og Grønland, Færøerne og Ålandsøerne inviteres med. Timingen er perfekt, og bestemt ikke nogen tilfældighed. I 2015 er det 20-året for FNs 4. verdenskvindekonference i Beijing, og det er en anledning til at gøre status og tænke fremad. I Beijing vedtog verdens ledere en handlingsplan, som på mange områder var progressiv. Det var dengang. I det nye årtusind er forhandlingsklimaet i FN-regi frosset til i forhold til kvinders rettigheder. Derfor er der ikke et stort pres for at få en 5. verdenskvindekonference, for hvad skulle den kunne beslutte, som er bedre end det, vi har? Men den logik bør ikke føre til kollektiv lammelse, og derfor er det vigtigt, at vi i Norden tager initiativ til et kritisk eftersyn af kvinders rettigheder i vores del af verden. Nordisk Forum 2014 skal udvikle strategier til at fremme ligestilling i Norden, men udsynet er globalt. Vi skal kunne inspirere og inspireres af andre. I store dele af verden er Norden stadig et ligestillingspolitisk fyrtårn, og det giver en forpligtelse til at fastholde perspektivet om lige rettigheder for kvinder og mænd, ikke kun på papiret men også i den virkelige verden. Det vil sige vi skal turde ændre de strukturer, der forhindrer fuld ligestilling. Vi skal gå i kødet på de problemstillinger, der er vanskeligst og gør mest ondt, fordi der ikke eksisterer et men mange svar. I den proces er det vigtigt at inddrage de erfaringer, man gør sig andre steder i verden. Forhåbentlig vil vi efter Nordisk Forum 2014 have en fælles NGO-platform, der identificerer problemer og kan være retningspil for den fremtidige indsats. Nordisk Forum får to spor: en officiel konference, der planlægges af den nordiske styregruppe og et NGO Forum, hvor programmet udgøres af de aktiviteter, deltagerne byder ind med. Der er plads til 15.000, så vi har ikke tænkt småt. Forhåbningen er, at ikke blot græsrødder men også offentlige institutioner og virksomheder vil byde ind med seminarer og konferencer. De danske forberedelser er i fuld gang. Siden Kvinderådet inviterede til det første stormøde i august 2012 har kendskabet til Nordisk Forum 2014 spredt sig, og der er nedsat arbejdsgrupper, der arbejder med at få interessen for Nordisk Forum ud i alle afkroge af kvinde- og kønspolitisk interesserede kredse. Stormøderne er åbne for alle og er et forum for information, koordinering og feedback til den nordiske styregruppe. En facebook-gruppe er i støbeskeen, hvilket vil gøre det lettere at finde partnere, hvis man har en god ide til en workshop, men mangler nogen at samarbejde med. 3


Sveriges Kvindelobby står for den centrale organisatoriske koordinering, og de har søsat en hjemmeside www.nf2014.org , som bliver krumtappen i alt hvad der vedrører tilmelding, bestilling af plads til aktiviteter og bookning af overnatningsmuligheder. PROSTITUTION OG GLADE SEXKØBERE 2012 blev året hvor den døde. Justitsminister Morten Bødskov (S) blev manden der lagde den i graven efter at alle mændene i Straffelovrådet havde båret den derhen. Det var sexkøbsloven (et forbud mod købesex), der blev stedt til hvile. Det tragiske er, at de 8 mænd i Straffelovrådet i deres undersøgelse af et forbud mod sexkøb ikke har genereret nogen form for ny viden, ikke er eksperter på prostitutionsområdet og ikke virkeligt forholdt sig til positive svenske erfaringer. Med andre ord: Der var intet i Straffelovrådets betænkning politikerne, regering og Folketing ikke vidste i forvejen. Otte ikke-eksperter på prostitutionsområdet har i et 100% mandligt besat Straffelovråd gennem en ikke-undersøgelse lavet dansk prostitutionspolitik. Og alle os der gik og troede, at det var politikerne der laver politik. Egentlig var det bare de 8 mænd i Straffelovrådet vi skulle have lobbyet for i al den tid. Og os der troede, det var politikerne og befolkningen der vælger politikerne, vi skulle adressere. Dumme os! Selvfølgelig kunne man altid have gjort tingene på en anden måde, have arbejdet mere, have lagt andre ting til side eller været klogere. Men denne gang må vi melde hus forbi og gør det også på alle de andre kvinders, mænds, netværks og organisationers vegne, der i årevis har argumenteret for et forbud. Vi har holdt fast i vores standpunkter hele vejen igennem, vi har lobbyet, vi har skrevet, vi har diskuteret, vi har netværket, vi har bakket hinanden op, vi har holdt høringer og demonstreret. Politikere med mod Men for at lovgive har vi brug for danske politikere der, som de svenske og norske og islandske turde, tør gå foran og holde fast i løfter, der er afgivet under valgkampe og flere år før man er i regering og stå ved ens kongresbeslutninger og det bagland, der har knoklet for dem. At sidde og vente på at folkestemningen pludselig skulle vise et markant flertal for en kriminalisering af sexkøb før man lovgiver er alle nok enige om er på den anden side af naivt. I Sverige var befolkningen også mod et forbud inden loven blev vedtaget, i dag er et pænt flertal for. Fordi svenske politikere turde. Turde gå mod folkestemningen. Det vi manglede i Danmark var en regering der turde tage det sidste skridt, sætte fokus på efterspørgslen efter købesex og indlemme Danmark i forsamlingen af nordiske lande, der tør tage tyren ved hornene, og indføre et forbud mod købesex. Prostitution er ligestillingsmæssig stagnation Kvinderådet har altid ment at en fler-strenget indsats på prostitutionsområdet er nødvendig. Ét af de tiltag vi støtter er et forbud mod sexkøb. Det gør vi blandt andet fordi vi arbejder for et ligestillet samfund og kæmper for seksuelt frisind, og vi mener ikke at prostitutionens rigide kønsroller og omklamrende hånd ift. hvilke billeder der tegnes af kvinder og mænd hjælper os tættere på nogle af målene. Som vi skrev i et indlæg på Altinget.dk under Socialdebatten i januar 2013 ”Prostitution er ligestillingsmæssig stagnation, det gælder i sit fastholdende syn på, hvad kvinder er, og hvad kvinder skal levere, men i mindst lige så høj grad fastholdelse af mænd i nogle utidssvarende mandestereotyper centreret om mænds utæmmelige lyst, og rigide udsagn som ”hvor er det godt, der er prostituerede, for ellers ville antallet af voldtægter jo være meget højere”, eller den helt anden og nyere vinkel, manden der ellers ikke kan få sex andre steder, og så er der jo brug for en prostitueret”. Fastholdende ift. kvinder og nedladende ift. mænd. 4


Regeringen bryster sig af at være en reform regering, og reformer – populære såvel som upopulære - indenfor alle mulige områder ser også dagens lys. Men på prostitutionsområdet? Nej. KVINDERÅDET I MENA REGIONEN Vi har gennem de seneste år været aktive under forskellige regeringers indsats i Mellemøsten og Nordafrika (MENA) gennem Partnerskab for Reform og Dialog samt det Arabiske Initiativ. Vi har tidligere haft projekter i Marokko og er nu aktive i Jordan, hvor fokus er på kvinders repræsentation i politik. I 2012 sluttede vores partnerskabsprojekt med vores tre jordanske partnerorganisationer Zenid, Jordanian Women’s Union og Jordanian National Commission for Women. Året igennem var der aktiviteter, der fokuserede på kvinders rolle og underrepræsentation i politik. Året startede med en dansk delegation af politisk aktive kvinder, der drog til Jordan for ved to træningsseminarer at dele konkrete erfaringer og ideer med jordanske kvinder, der er aktive i politik eller drømmer om at blive det. Styrelsesmedlem Susanne Langer, medlem af Region Hovedstaden for Enhedslisten, talte om og lavede øvelser med kvinderne ift. interne barrierer de som kvinder måtte have ift. at blive og være politisk aktive. Styrelsesmedlem Trine Bramsen, MF for Socialdemokraterne talte om sin valgkamp og hvorfor hun som ung kvinde havde valgt at stille op til Folketinget. Line Barfod, tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, fortalte om de tiltag hendes parti har sat i værk for at få gjort de kvindelige medlemmer aktive og tiltrække nye medlemmer, mens Louise Reuss fra DSU gav eksempler på hvordan man i DSU forsøger at tiltrække unge mennesker og gøre dem politisk aktive. Det er i høj grad disse trænings seminarer, der var de første af slagsen som vi afholdt, der har givet os og vores partnerorganisationer ideer til indholdet af vores nye ansøgning til fortsættelse af samarbejdet i 2013. 5 Året sluttede med en politiker delegation vi inviterede til Jordan for at mødes med vores partnerorganisationer. De danske politikere skulle mødes med de kvinder, som organisationerne forsøger at klæde på til at være politisk aktive og gennem dette give de danske politikere en indsigt i den virkelighed de jordanske kvinder for det meste er oppe mod i deres politiske stræben efter indflydelse. Miasser Hawwa (SF), Vibeke Ejlertsen (S) og Grethe Saabye (C), der deltog i delegationen, er alle kommunalpolitisk aktive og sidder i byrådene i hhv. Ballerup, Nyborg og Lejre.


Når vi ved kommunal- og regionrådsvalgene i november 2013 får nogle af de lokalpolitisk aktive jordanske kvinder til Danmark håber vi at kunne besøge en eller flere af dem. Fra vores styrelse deltog forkvinde Randi Iversen samt to styrelsesmedlemmer fra hhv. Venstre Lani Bannach og Enhedslisten Susanne Langer og fra Folketinget tidligere ligestillingsminister Inger Støjberg (V) og ligestillingsordfører Fatma Øktem (V). Vi har gennem vores arbejde med vores partnere i Jordan fået rigtig gode kontakter og erfaringer ift. hvilke emner, der kunne være gode at tage med videre i et fortsat samarbejde. Derfor har vi sammen med en af vores jordanske partnerorganisationer udarbejdet et projektforslag, hvor vi tager de gode erfaringer videre samtidig med at vi tilføjer nye elementer, der udspringer af nye ideer og muligheder vi fik gennem de sidste to års samarbejde. Desuden vil vi i 2013 påbegynde to projekter i Tunesien, der også har fokus på kvinders politiske deltagelse. INTERNATIONALT – hvor lagde vi kræfterne EU KOMMISSIONENS ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (EØSU) EØSU er et høringsorgan, der rådgiver EU politikere og embedsmænd på vegne af civilsamfundet. EØSU består af medlemmer fra alle EU-lande og man udpeges for en femårig periode. Der udpeges repræsentanter til 3 grupper. Henholdsvis fra arbejdsgiverne, arbejdstagerne og det der kaldes ”andre interesser”, hvor Kvinderådet hører ind. Sammensætningen er et spejl af bredden af de emner som EØSU beskæftiger sig med. Kvinderådet repræsentant er 1. næstforkvinde Mette Kindberg I det første halvår af 2012 havde Danmark formandskabet i EU, hvorefter Cypern tog over. Der var fra de andre lande store forventninger til det danske formandskab. Man havde fra dansk side et flot program for forskellige områder: Et ansvarligt - dynamisk - grønt og sikkert Europa. Et program som Danmark fik arbejdet sig flot igennem med stor ros fra vores europæiske kollegaer. Dog var der et lille hjertesuk undervejs fra vores kvindelige europæiske kollegaer, der havde håbet at Danmark havde sat lidt mere fokus på ligestillingsområdet. Året 2012 var udnævnt til det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationer. I løbet af året blev der vedtaget en række initiativudtalelser og høringssvar i EØSU som grundlæggende går ud på at fremme ældres bidrag til samfundet. Her bliver der lagt vægt på at få ældres viden og ekspertise bragt mest muligt i spil. Kvinderådet var dels repræsenteret i den permanente studiegruppe for aktiv aldring og derudover repræsenteret i 12 arbejdsgruppe, bl.a.; kvalitetsramme om tjenester af almen interesse i EU; Udsatte gruppers rettigheder på arbejdspladsen; Kvindelige iværksættere; Hjemløshed; Hvordan kan civilsamfundet inddrages i reguleringen af finansmarkederne; Ligestillingsdimensioner i Europa 2020 strategien og Pakke om bankunionen. Nogle af studiegrupperne er startet op i 2011 og afsluttet i 2012, og andre fortsætter efter opstart i 2012 ind i 2013. DEN EUROPÆISKE KVINDELOBBY (EWL) Kvinderådet fik i 2012 ny repræsentant i EWL, styrelsesmedlem Trine Porret Randahl Larsen. Trine blev valgt til bestyrelsen på EWLs generalforsamlingen i maj 2012. Styrelsesmedlem Trine Bramsen er fortsat vores suppleant i EWLs bestyrelse. 6


I begyndelsen af oktober 2012 valgte forkvinde Sonja Lokar af personlige grunde at trække sig. Det betød at bestyrelsen senere samme måned valgte en ny forkvinde i Vivian Teitelbaum fra den belgiske medlemsorganisation. I forbindelse med bestyrelsesmødet blev der afholdt et seminar med overskriften ‘Beating the Backlash: Moving beyond an Anti-feminist Agenda”, hvor Kvinderådet fremhævede sin ‘Vær unik - Bryster made by nature” kampagne, hvilket skabte stor interesse. Året i EWL har været intenst og samarbejdet mellem EWL og Kvinderådet har været godt og givende. I marts 2012 deltog EWL ved Kvinderådets konference om trafficking og prostitution: ”Globale problemer, lokale og regionale løsninger”. Her arbejdede Kvinderådet tæt sammen med EWL bl.a. i forbindelse med at få en fransk parlamentariker herop for at fortælle om de franske tiltag og arbejdet med at få et forbud mod sexkøb. EWL har i det forgangne år haft fokus på at få kvinder i bestyrelser, stoppe vold mod kvinder og prostitution. Derudover har EWL også fokuseret på de problemer, kvinder oplever på arbejdsmarkedet. Med kampagnen ’2 years Overdue’ har EWL sat fokus på barsel og arbejdsmarked. EWL har også arbejdet for at forbedre vilkårene for migrantkvinder. På området kvinder i bestyrelser har EWL også lobbyet og skabt opmærksomhed før under og efter at vicekommissær Vivian Reding stillede forslag om kvoter for kvinder. Selv om EWL ikke var tilfreds med resultatet, har man formået at skabe en del opmærksomhed omkring problemet. To priser til EWL I november modtog EWL to europæiske priser for sit arbejde for ligestilling. Dels en pris for arbejdet med at fremme ligestilling i virksomhedsbestyrelser, og dels en pris for kampagnen om prostitution. Det er et skulderklap til EWL for organisationens arbejde. Kvinderådet har aktivt bidraget til en række rapporter, bl.a. “More Women on Boards”, “Effects of the Economic and Financial Crisis on Women in Europe”, “Women’s Watch Report”, og EWLs alternative rapport “Ticking Clock” om EU's 2020 strategi. EWL var d. 14. februar 2013 involveret i et alternativ til den traditionelle Valentinsdag med fokus på at stoppe vold mod kvinder i forbindelse med kampagnen One Billion Rising. One Billion Rising kan både være flashmobs, dans og sang, strejke og hele bestyrelsen i EWL er engageret i One Billion Rising og forventer at danse for at stoppe volden. Kvinderådet støtter et One Billion Rising arrangement på Verdenskulturcenteret på Nørrebro 7


På billederne ses styrelsesmedlem i Kvinderådet og EWL Trine Porret Randahl Larsen sammen med EWL repræsentanten fra Luxembourg. Teksten er ”Jeg danser for at stoppe vold mod kvinder”. FNs KVINDEKOMMISSIONS 56. samling Den danske delegations medlemmer var Ligestillingsminister Manu Sareen, medarbejdere fra Ligestillingsafdelingen, Udenrigsministeriet og Beskæftigelsesministeriet, FN ambassadør Carsten Staur, repræsentant fra FN Missionen, Janice Goodson Førde, KULU samt Randi Iversen og Trine Lund Niegel, Kvinderådet. I den første uge havde delegationen også deltagelse af folketingsmedlemmerne Ane Halsboe-Larsen (S), Sofie Carsten-Nielsen (R), Rasmus Horn Langhoff (S) og Fatma Øktem (V). Samlingen fandt sted fra 27. februar til 9. marts 2012. Forud for samlingen var der briefing i Udenrigsministeriet for delegationens medlemmer med fokus på årets tema ”Kvinder i landdistrikter”, det officielle program samt ministerens program. Der var fokus på gender budgetting som et middel til at fremme kvinders mulighed for økonomisk empowerment og fremgang. Kvinder i landdistrikter udgør 25% af verdens befolkning. Det vurderes, at landbrugsproduktionen kan øges med op til 30% hvis det uudnyttede potentiale, som kvinderne udgør, aktiveres blandt andet ved at give kvinder samme rettigheder som mænd til at arve og eje jord, købe såsæd og gødning og optage lån til at investere i hjælpemidler, der kan forbedre produktionen og give et højere udbytte og dermed kan kvinderne bidrage til bekæmpelse af sult og fødevaremangel lokalt og globalt. I samlingens 2. uge var arbejdet koncentreret om forhandlingerne om slutdokument (Agreed Conclusions) og resolutionerne. Der var resolutioner vedrørende mødredødelighed, HIV/AIDS, naturkatastrofer og Palæstina. Resolutionen vedr. FGM er foreslået overført fra ECOSOC regi til Generalsamlingen, med begrundelsen at det er en resolution, der ikke kun har relevans for Kvindekommissionen. Fra dansk side har det altid været væsentligt at få stærke formuleringer i teksterne vedr. kvinders rettigheder - ikke mindst vedrørende menneskerettighedsspørgsmål og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder. Gennem de seneste 10 år er forhandlingsklimaet blevet stadig vanskeligere med hensyn til menneskerettigheder og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder. Der indgås utraditionelle alliancer mellem lande, der ikke har meget andet til fælles end et indædt ønske om at kontrollere kvinder, deres seksualitet og reproduktion. Resultatet af de langtrukne forhandlinger blev, at der ikke var et færdigbearbejdet udkast til slutdokument, da 8


samlingen sluttede fredag i 2. uge. Det er ikke første gang, at det ikke er lykkes at blive færdig til tiden, men det rejser alvorlige spørgsmål og udfordrer FN systemet og forhandlingstraditionen, hvor konsensus er alfa og omega. Det afsluttende arbejde med at gøre forhandlingerne færdige skulle herefter varetages af de permanente FN-missioners faste stab. Det er dygtige folk, men det er ikke nødvendigvis medarbejdere, der er eksperter på kvindespørgsmål og menneskerettigheder - endnu en svaghed ved ikke at afslutte tekstforhandlingerne i Kvindekommissionens samling, hvor delegationerne med eksperter er til stede. Og muligvis er det også ren taktik fra de landes side, der ønsker at svække Kvindekommissionens troværdighed i særdeleshed og tilliden til FN systemet generelt. Så meget desto større var overraskelsen over Generalsekretærens og generalforsamlingens direktørs samlede udmelding på 8. marts om at afholde en 5. verdenskvindekonference i 2015; 20 år efter den 4. Verdenskvindekonference i Beijing. Det blev op til Generalforsamlingen i september at træffe den endelige beslutning om, hvorvidt der skal være en 5. Verdenskvindekonference. En ting er sikker: uanset hvad der bliver fokusområder, vil det ikke kunne undgås at drage kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder ind i debatten – netop de spørgsmål, der i flere år har været årsag til de største splittelser og usunde forhandlingsklima i Kvindekommissionen. MØDER, MEDLEMMER OG DET LØSE AFHOLDTE MØDER, KONFERENCER OA. 1. februar: Nytårskur, Christiansborg. 4. - 8. februar: Træningsseminarer i Jordan i hhv. Amman og Karak. Fokus på flere kvinder i politik. 8. marts: Kvindernes internationale kampdag. Demonstration for forbud mod sexkøb ved 8. marts initiativet. 23. marts: Konference om trafficking og prostitution i anledning af Danmarks formandskab for EU. 25. marts: Kvinderådets generalforsamling og temamøde om ”Au pair i Danmark – kulturel udveksling eller billig arbejdskraft?” 16. august: Nordisk Forum 2014, 1. stormøde. 9 13. -16. juni: Kvinderådet til Folkemøde på Bornholm.


21. - 25. september: Politikerdelegation i Jordan. Møder med vores jordanske partnerorganisationer og politisk aktive jordanske kvinder i Amman og Maan. 27. september: Kvinderådets repræsentantskabsmøde og temamødet ”Vold, køn og forebyggelse – vold i nære relationer og seksuelle overgreb er et samfundsproblem. Kan det løses gennem forebyggelse? Hvad ved vi fra praksis og forskning?” 11. oktober: Nordisk Forum 2014, 2. stormøde. 8. og 15. november: To offentlige møder om menneskehandel i hhv. København og Århus i samarbejde med oplysningsforbundet DEO. RÅD OG UDVALG Nedenfor er listen over hvilke råd og udvalg Kvinderådet er repræsenteret i. Under hvert udvalg er listet hvilke styrelsesmedlemmer eller medarbejdere fra sekretariatet, der sidder i pågældende råd og udvalg. Årets arbejde i det nationale ligelønsnetværk, kontaktudvalget for Europa 2020 strategien og Nordisk Forum 2014 er beskrevet til sidst. Danida – Rådet for internationalt udviklingsarbejde Marianne Bruun Dansk Flygtningehjælp Lis Ehmer Olesen og Susanne Langer Den Europæiske Kvindelobby (EWL) Trine Porret Randahl Larsen og Trine Bramsen Det Nationale Ligelønsnetværk Dorte Steenberg Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet Randi Iversen, Lis Ehmer Olesen og Randi Theil Nielsen EU kommissionens Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) Mette Kindberg EWL Center on Violence against Women Mette Volsing, LOKK (valgt udenfor styrelsen, blandt medlemsorganisationerne) FN forbundet Susanne Langer og Bayan Gubrail 10


Forbrugerrådet Lani Bannach FORDI – forum for rettigheder og diversitet Susanne Langer og Majken Lundberg Institut for menneskerettigheder Rådet for menneskerettigheder og medlem af bestyrelsen: Ingrid Stage Ligebehandlingsudvalget: Susanne Langer og Jytte Hinnerup Kontaktudvalget for Europa 2020 strategien Mette Kindberg Kvindernes Bygning Lis Ehmer Olesen Kvinfo Nanna Højlund Ligestillingsministerens kvartalsmøder Randi Iversen Mainstreaming netværket af 2005 Dorte Steenberg og Randi Theil Nielsen Netværket vedr. handel med kvinder Majken Lundberg og Lis Ehmer Olesen Nordisk Forum 2014 Marianne Bruun, Trine Porret Randahl Larsen, Inge Henningsen og Randi Theil Nielsen UNESCO den danske nationalkommission Margit Niebuhr 8. marts initiativet Sissel Ejstrup Annelise Rasmussen, 3F, skriver om årets aktiviteter i det Nationale Ligelønsnetværk. Det Nationale Ligelønsnetværk er et netværk, som har eksisteret siden 2005 og har markeret sig som ”stedet”, hvor dampen bliver holdt oppe ift. debatten om ligeløn mellem kvinder og mænd. Der er en bruttoliste på omkring 50 personer, organisationer og partier, som ønsker at holde sig orienteret om netværkets aktiviteter. Desuden har netværket sitet www.løngab.dk, hvor der linkes til relevante artikler, lovstof og debatter. Facebook-gruppen Det Nationale Ligelønsnetværk er desuden et sted for debat og kommentarer. Der holdes 4 møder om året, og 2012 har været et aktivt år. Der har været nedsat redaktionsgruppe, som har leveret artikler til idékataloget ”Køn, værdi og ligeløn – idékatalog til lovforbedringer”. Kataloget blev lanceret den 3. maj i Folketinget og givet videre til folketingsmedlemmer for at gøre opmærksom på de steder, hvor den nuværende lov om ligeløn 11


mellem kvinder og mænd kan forbedres. Desuden var nogle af netværkets medlemmer til møde i oktober med Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, hvor idékataloget blev overrakt med ønsket om lovforbedringer og etablering af et samlet program for at få konkrete mål for at nedbringe løngabet. Kvinderådet bidrog i idékataloget med en introducerede artikel, som viste, at synet på værdien af kvinders arbejde og manden som forsørger stadig spiller ind, når ligelønnen er i fokus. Der skal gøres op med det kønsopdelte arbejdsmarked; der skal en mere ligelig fordeling af barselsorloven mellem de forældrene, og der skal være en samfundsdiskussion om, hvordan arbejdsmarkedet kan udvikles til gavn for os alle sammen, kvinder såvel som mænd. Randi Theil Nielsen, sekretariatsleder, skriver om årets gang i det nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet Det er ambitiøst men nødvendigt at få kød og blod på en forebyggelsesstrategi i forhold til kønsbaseret vold. Ellers kan vi rådgive, behandle og lappe videre på voldsofre, udøvere og børn der er vidne til vold i en uendelighed. Primær forebyggelse er derfor fortsat højt på Voldsobservatoriets dagsorden. ”Det er bedre at forebygge end at helbrede” er en gammel sandhed, som ingen erklærer sig uenige i. Men hvordan gør man, når man skal fra ord til handling? Man skal vide hvad man snakker om, - have en forståelsesramme og gode data. Man skal vide hvad der virker, - evalueringer baseret på kvantitative og kvalitative analyser af indsatserne. Man skal have politisk opbakning og en stor pose penge. Så skulle det være på plads. I 2012 har Voldsobservatoriet udarbejdet en række forslag til forebyggelsesinitiativer på områderne kærestevold, seksuel vold og partnervold. Forslagene baserer sig på nye forskningsbaserede rapporter og erfaringer fra praksis. Et stort fælles ønske er at kvalificere professionsuddannelserne, så de der arbejder med børn og unge har faglig indsigt i køn, kønsrelationer, konflikt og konfliktløsning. Mere direkte samarbejde mellem forskere og praktikere efterlyses også. Regeringens nuværende strategi på området er blevet forlænget, og derfor er det først i 2013 at en ny handlingsplan udarbejdes. Voldsobservatoriets medlemmer er på forskellig vis med i processen med indspil til den tværministerielle arbejdsgruppe, der laver planen. Et fast punkt på Voldsobservatoriets dagsorden er spørgsmålet: Hvornår underskriver Danmark Europarådets konvention om vold mod kvinder og vold i hjemmet? Efterfulgt af spørgsmålet: Hvorfor går det så langsomt? Og så: Har de glemt det eller vil de ikke? Skriftlige henvendelser til Justitsministeriet har resulteret i vage svar om, at mange ministerier skal høres inden man kan skrive under. Månederne går, og om kort tid er det 2 år siden konventionen blev vedtaget. Her ville lidt rettidig omhu fra justitsministerens side have været på plads. Voldsobservatoriet har i årets løb fået nye medlemmer, bl.a. Dansk Anti-Stalking Forening, Institut for Menneskerettigheder og Dansk Røde Kors Q Netværk. Bredden sikrer videndeling på et højt fagligt niveau og understøtter samarbejde på tværs af institutioner. Randi Theil Nielsen, sekretariatsleder, Kontaktudvalget for Europa 2020 strategien Kontaktudvalget er et regeringsnedsat forum for interesseorganisationer og repræsentanter for kommunale og regionale myndigheder, der følger og forholder sig til EU's vækststrategi ”Europa 2020”. 2020 strategien har som mål, at EU's økonomi skal være ”intelligent, bæredygtig og inklusiv”, og strategiens kerneområder er beskæftigelse, innovation, uddannelse, social integration og fattigdomsbekæmpelse samt klima/energi. 12


For Kvinderådet er kontaktudvalget en kærkommen lejlighed til at illustrere og påpege, hvor vigtigt det er at have kønsanalysen med, når der skal udvikles politiske svar. I efteråret 2012 havde Europaminister Nicolai Wammen inviteret udvalget til en debat om, hvordan man fremmer jobskabelse og vækst i Europa. Kvinderådet pointerede her, at EU og medlemslandene bør gennemføre en konsekvent ligestillingsvurdering af alle forslag til jobskabelse og vurdere den samlede jobskabelsespolitik for at se, om den retter sig både mod kvinder og mænd. Vi pegede på uudnyttede muligheder for jobskabende innovation på kvindedominerede områder som kultur, uddannelse og omsorg og på de kreative industrier som et vækstområde, hvor der imidlertid mangler en uddannelsesstrategi. Arbejdsstyrken i de kreative industrier består mest af mænd, der er uformelt uddannet. Formelle uddannelser kunne understøtte udviklingen på disse områder, og erfaringsmæssigt er formelle uddannelser med til at åbne et område for kvinder. Et af strategiens mål er 70% arbejdsmarkedsdeltagelse for kvinder, og det er opfyldt i Danmark muliggjort af en samfundsmæssig og solidarisk løsning af omsorgsopgaver i forhold til børn, ældre og syge. Det er vigtigt for EU, at kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse i andre lande ikke bliver baseret på, at disse opgaver løses af underbetalt udenlandsk arbejdskraft i ”au-pair”-lignende ordninger eller bygger på gratis arbejde af bedstemødre og andre kvindelige slægtninge. Danmark skal som de øvrige medlemslande hvert år gøre rede for, hvordan man vil fremme målsætningerne i 2020 strategien – det sker i form af et Nationalt Reform Program, som drøftes i udvalget og kommer i høring. Det er en stor mundfuld at kommentere på, men vigtigt fordi ingen andre sikrer at køn tænkes ind i analyserne. DE HAR STØTTET ØKONOMISK Vores kvindeprojekter i MENA regionen er finansieret af KVINFOs Mellemøstpulje under Udenrigsministeriets Arabiske Initiativ. Den nu nedlagte forening Gender and Rights. Til brystkampagnen har vi modtaget støtte fra 3F samt enkeltpersoner. Desuden har vi modtaget midler fra Bodil Begtrups Fond og TipsLotto midlerne. MEDLEMSORGANISATIONER Afghansk Kvindeforening i Danmark, Arkitektforbundet, BUPL, Center for Women’s Equality, Danner, Danmarks Katolske Kvindeforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Baptisters Kvindeforbund, Danske Kvindelige Lægers Forening, De Grønne Pigespejdere, Den Irakiske Kvindeforening i Danmark, Det Radikale Venstres Ligeretsudvalg, Enhedslistens Kvindeudvalg, Fag og Arbejde – FOA, Fagligt Fælles Forbund – 3F, Foreningen for Kønsforskning i Danmark, Foreningen mod Pigeomskæring, Foreningen Sex og Samfund, Frelsens Hærs Kvindekreds, Gymnasieskolernes Lærerforenings Ligestillingsudvalg, HK Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark – IDA, Jordemoderforeningen, KFUK's Sociale Arbejde, Konservative Folkepartis Kvindeudvalg, Kurdisk Kvinde Forening, Kvindelige Kunstneres Samfund, Selskab for Ligestilling, Kvindemuseet i Danmark, Kvinder i Musik, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Landsforeningen af Kvindekrisecentre – LOKK, OASIS, Socialistisk Folkepartis Ligestillingsudvalg, Socialdemokraterne, Socialpædagogernes Landsforbund, Soroptimist International - Danmarks Unionen, Venstre, Virksomme Kvinder, Wizo i Danmark, Zonta International 13


STYRELSESMEDLEMMER Forkvinde Randi Iversen, Jordemoderforeningen 1. næstforkvinde, Mette Kindberg, HK 2. næstforkvinde, Nanna Højlund, FOA Lani Bannach, Venstre Trine Bramsen, Socialdemokraterne Marianne Bruun, 3F Sissel Ejstrup, SF Bayan Gubrail, Center for Women’s Equality Inge Henningsen, Foreningen for Kønsforskning (indtrådt i styrelsen for Carla Iacobone) Jytte Hinnerup, IDA Susanne Langer, Enhedslisten Trine Porret Randahl Larsen, De grønne pigespejdere Margit Niebuhr, Danske Kvindelige Lægers Forening Lis Ehmer Olesen, OASIS Ingrid Stage, Dansk Magisterforening Carla Iacobone, Arkitektforbundet (udtrådt af styrelsen) Dorte Steenberg, Dansk Sygeplejeråd Suppleanter: Karen-Lisbet Jacobsen, Soroptimist International, Danmarks unionen Hanne Fokdal Barnekov, Dansk Journalistforbund SEKRETARIAT Randi Theil Nielsen, sekretariatsleder Majken Lundberg, akademisk medarbejder Hanne Pedersen, sekretær Anna-Sofie Bach, projektmedarbejder (januar 2012) Kirsten Hansen, projektmedarbejder (23.4 - 21.10.2012) KONTAKTOPLYSNINGER Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Tlf: 33 12 80 87 Mobil: 26 37 80 87 E-mail: kvr@kvinderaad.dk Web: www.kvinderaadet.dk 14

More magazines by this user
Similar magazines