Helt fremme i skoene… - Danske Ældreråd

danskeaeldre.launch.it.dk

Helt fremme i skoene… - Danske Ældreråd

Helt fremme i skoene…

- ældrerådenes rolle

i nærdemokratiet


Titel

Helt fremme i skoene…

– ældrerådenes rolle i

nærdemokratiet

Udgiver

DANSKE ÆLDRERÅD

Jernbane Allé 54, 3. th.

2720 Vanløse

Tlf. 3877 0160

info@danske-aeldreraad.dk

www.danske-aeldreraad.dk

Udgivelse

Januar 2009

Udgave, oplag

1. udgave,

1. oplag, 3.000 eksemplarer

ISBN 978-87-989582-2-2

(Papirform)

ISBN 978-87-989582-3-9

(Online)

Foto

Maj Skibstrup

Tryk

Kailow Graphic


Indhold

Forord

Af Kirsten Feld, formand for dAnsKe ældreråd 4

Læsevejledning 6

»Ældrerådene – en aktiv medspiller i

nærdemokratiet« – introduktion til projektet 7

På sporet af fremtidens ældreråd

Af Gunnar Gjelstrup, lektor i Forvaltning, Københavns Universitet 8

Kommunerne udvikler samspillet med borgerne

Af Tove larsen, formand for Kl’s social- og sundhedsudvalg

Debat på tværs – erfaringer fra projektet

Af nana Alsted, projektmedarbejder i dAnsKe ældreråd 18

Interaktive metoder

Af Gerard Muller, leder af Open space Institute denmark 25

Litteratur og links 30

Debatarrangementer i projekt »Ældrerådene – en

aktiv medspiller i nærdemokratiet« 32

14


Forord

I kølvandet på den seneste kommunalreform er

afstanden mellem kommunalpolitikere og borgere

– ikke mindst ældre borgere – blevet større.

Mange ældrerådsmedlemmer oplever, at kommunal-

reformen har ændret arbejdet som folkevalgte

repræsentanter. Der er blevet større afstand i kommunen

– fysisk, men måske også mentalt. Man mødes

ikke længere over køledisken, og man kender ikke

hinanden, som mange gjorde i de små kommuner.

4

Det er og har altid været DANSKE ÆLDRERÅDs ønske,

at ældrerådene skal være »så langt fremme i skoene«

som muligt som talerør for jævnaldrende. Ældrerådene

skal ud over at være høringspart på forslag også selv

tage initiativer. Større afstande betyder, at der lokalt

må afprøves nye måder for, at den nære kontakt og

den frugtbare dialog mellem ældreråd og borgere kan

fastholdes.

Demokrati bæres af dialog, og netop dialogen om

vigtige ældrespørgsmål har været omdrejningspunkt

for projektet. Dialogen gør os klogere, og netop

i dialogen mellem borgere, medarbejdere, politikere,

frivillige organisationer og folkevalgte råd er der basis

for fællesskab og dermed for den gode udvikling

i lokalsamfundet.


»En god oplægsholder med et

relevant budskab er alfa og omega.

det er afgørende for, om der bliver en god debat«

Dette projekt er skabt med bevidstheden om, at det er

vigtigt at arbejde med og udvikle nærdemokratiet. Ikke

kun på papiret og ved skåltaler, men som et levende

stykke arbejde med så mange aktører som muligt.

Når jeg ser tilbage, synes jeg, vi har nået meget, og jeg

håber, at kataloget kan give inspiration til det videre arbejde.

Tak til alle jer der lokalt i kommunerne har taget

udfordringen op.

Tak til politikerne bag satspuljeforhandlingerne, der i

november 2005 bevilligede midler til projektet. Mange

organisationer er afhængige af centrale midler for at

kunne løfte udviklingsprojekter. Tak til sekretariatsleder

i DANSKE ÆLDRERÅD Marianne Lundsgaard, der har

været projektleder og til Nana Alsted, der har været

projektmedarbejder. Nana Alsted har som den fødte

ildsjæl med iver og ildhu gennemført projektet og

udformet dette katalog.

Projektets styregruppe har været John Dybdal og Tove

Hygom, DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse, tillige med

projektleder og projektmedarbejder. Tak til jer.

En tak til fotograf Maj Skibstrup, der gennem de

seneste år frivilligt har arbejdet som »husfotograf«

for DANSKE ÆLDRERÅD. Katalogets billeder er taget

af Maj.

Kirsten Feld, formand

dAnsKe ældreråd

5


6

Læsevejledning

Først er der en kort introduktion til projektet – hvorfor

DANSKE ÆLDRERÅD valgte at sætte det i verden,

og hvilke resultater der er opnået. Gunnar Gjelstrup,

lektor ved Københavns Universitet, giver et historisk

rids over baggrunden for og resultaterne af den

seneste kommunalreform. Han kommer ind på de

udfordringer, der er opstået i kølvandet på kommunalreformen

og giver nogle bud på, hvordan ældrerådene

kan håndtere disse udfordringer.

Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Tove

Larsen, giver et bud på nærdemokratiets tilstand i

kommunerne. Hun fremlægger en lang række eksempler

på nærdemokratiske initiativer i kommunerne

og understreger vigtigheden af, at arbejdet med

nærdemokratiet fortsat prioriteres højt af alle, såvel

I dette katalog er de vigtigste erfaringer fra projekt »Ældrerådet

– en aktiv medspiller i nærdemokratiet« samlet, og tre eksperter

kommer med hver deres bud på nærdemokratiets vilkår netop

nu, og på hvordan ældrerådene kan spille en rolle i fastholdelsen

og styrkelsen af nærdemokratiet i kommunerne.

kommuner som borgere og ældreråd. Derefter giver

projektmedarbejder Nana Alsted, DANSKE ÆLDRE-

RÅD, konkrete råd og huskelister i forhold til at planlægge

og gennemføre et debatarrangement. Rådene

og huskelisterne udspringer af de mange erfaringer,

som forskellige ældreråd har gjort i løbet af projektet.

Gerard Muller, erhvervspsykolog og leder af Open

Space Institute, giver efterfølgende konkrete bud på

metoder, man kan bruge til at skabe mere interaktion

ved debatarrangementer, så deltagerne inddrages

i højere grad. Slutteligt er der inspiration til videre

læsning og en liste over de i projektet gennemførte

arrangementer. I kataloget bruges begreberne lokalt

demokrati og nærdemokrati synonymt.

God fornøjelse


»Ældrerådene – en aktiv medspiller

i nærdemokratiet« – introduktion til projektet

DANSKE ÆLDRERÅD har i løbet af de seneste tre år gennemført projektet »Ældrerådene – en aktiv medspiller

i nærdemokratiet«. Projektet startede i 2006, og er blevet finansieret af satspuljen. Projektet blev iværksat

omkring kommunesammenlægningen for at være med til at sikre det lokale demokrati.

Projektets formål har været at inspirere og støtte

ældrerådene til i højere grad at afholde debatarrangementer

og i den forbindelse at indgå i samarbejde

med andre personer, organisationer eller institutioner.

DANSKE ÆLDRERÅD har som en del af projektet givet

økonomisk og rådgivende støtte til ældreråd, der ønskede

at lave et debatarrangement.

For at få støtte var det et kriterium, at ældrerådet samarbejdede

med mindst én partner om debatarrangementet,

som skulle omhandle et ældrepolitisk emne.

Igennem projektets tre-årige forløb er der indsamlet

erfaringer og evalueringer fra alle arrangementer,

men der har været særligt fokus på projektets fem

pilotkommuner; Hjørring, Randers, Faaborg-Midtfyn,

Slagelse og Gribskov. Med støtte fra puljen er der afholdt

58 arrangementer i 35 forskellige kommuner, og

der er lokalt blevet samarbejdet med en lang række

forskellige organisationer. En styregruppe med to

medlemmer fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse har

fulgt projektet og godkendt alle ansøgninger.

Generelt har der været stor opbakning til arrangementerne

– nogle steder med hundredvis af deltagere.

Samarbejdet om arrangementerne har mange steder

styrket forholdet mellem ældreråd og andre aktører i

kommunen.

Samarbejdet har vist, at ældrerådene er aktive medspillere

og en stor ressource i kommunen. Arrangementerne

har gennem lokalpressen opnået en del

omtale, hvilket er med til at øge bevidstheden om,

hvad ældrerådet er og at sætte ansigt på medlemmerne.

Debatarrangementerne har således været med til

at gøre ældrerådene mere synlige, både i forhold til

borgerne, men i særdeleshed også i forhold til politikere

og embedsmænd, der de allerfleste steder har

set meget positivt på arrangementerne. Ældrerådene

er også blevet synliggjorte overfor den lange række

af samarbejdspartnere, der har været involveret.

Projektet blev afsluttet med udgangen af 2008, hvilket

betyder, at DANSKE ÆLDRERÅD ikke længere kan

give økonomiske midler til arrangementer. DANSKE

ÆLDRERÅD håber og tror, at der er blevet trådt spor i

kommunerne, der gør, at ældrerådene fremover kan

og vil holde debatarrangementer, og at kommunale

politikere og embedsmænd fremover vil bevillige midler

til sådanne initiativer. DANSKE ÆLDRERÅD ønsker,

at dette katalog kan inspirere til, at de gode erfaringer

føres videre, så ældrerådene fortsætter med at være

aktive medspillere i kommunerne og derved er med til

at udvikle og sikre det lokale demokrati.

7


8

På sporet af

fremtidens ældreråd

Af Gunnar Gjelstrup, lektor i forvaltning på Københavns Universitet

I kølvandet på kommunalreformen i 1970 kom en

betænkning om kommunalt nærdemokrati. Én af

hovedpointerne dengang var, at nærdemokrati bedst

sikres gennem et udviklet brugerdemokrati. I forbindelse

med 2007-strukturreformen nåede en såkaldt

‘nærdemokratisk tænketank’ frem til vigtigheden af

også at fokusere på medborgeren. Ældreråd har i hele

deres levetid haft et dobbelt fokus både på alle ældre

som borgere og på den gruppe ældre, der samtidig er

brugere af de kommunale serviceydelser.

Selvom ældreråd i dag er 2. generations ældreråd

i ’teenagealderen‘, indebærer udfordringerne efter

struktur- og kvalitetsreformerne, at de bevæger sig

videre til at blive voksne 3. generations ældreråd.

Den første generation ældreråd var præget af

begyndervanskeligheder og bøvl i samspillet mellem

politikere og måske især forvaltninger, der ikke

altid kunne se meningen med og ikke var klædt

tilstrækkeligt på til at udvikle et samspil med ældreråd

i det daglige politiske og administrative arbejde. Et

samspil der vel at mærke skulle etableres sideløbende

med samspillet med de repræsentativt demokratisk

folkevalgte byrådsmedlemmer. Efter de første år blev

der skabt 2. generations ældreråd kendetegnet ved et

konstruktivt samspil mellem ældre, ældreråd og kommune.

Mange ældreråd erkendte, at »respekten for hinandens

roller giver mest indflydelse«, og derigennem

blev ældreråd »en medspiller der lyttes til«, som det

f.eks. formuleres i DANSKE ÆLDRERÅDs nyhedsbreve.

To væsentlige træk ved strukturreformen

Med strukturreformens nye kommuneinddeling og

nye opgaver til kommunerne opstår en række udfordringer

for ældreråd og derigennem et behov for at

skabe 3. generations ældreråd. Én nødvendig forudsætning

for, at ældreråd kan håndtere udfordringerne,

består i at udvikle en forståelse for to væsentlige træk

ved strukturreformen:

(1) Hvorfor blev nogle af de nye storkommuner meget

store? (2) Hvorfor blev 1/3 af de nye kommuner – især

i hovedstaden – ikke lagt sammen?

En væsentlig konsekvens af strukturreformen er, at ca.

240 gamle kommuner – og ældreråd – blev til ca. 60

nye. Nogle af de nye storkommuner valgte frivilligt at

blive meget store, uanset strukturkommissionen i sin

betænkning fagligt peger på risikoen for »stordrifts-


ulemper«. En mulig forklaring på de meget store

kommuner er, at der i små landkommuner gennem

årene er sket en vis modning nedefra. Kommunestyrets

udvikling fra 1970 - 2006 er således præget af en

række foranderlige forestillinger om den bedste måde

at styre på; fra forskellige former for planlægning og

forsøgsordninger (fra midten af 1970’erne og 10 år

frem) over interne strukturændringer og New Public

Management 1 (i 1990’erne) til kommunale samarbejder

og de første sammenlægninger (fra omkring år

2000). Det kom med tiden gradvist til at ligge i sagens

natur, at tiden var løbet fra små landkommuner, og

at den bedste fremtidige måde at styre på ville være

gennem at skabe en storkommune.

Som i 1970 fik 2007-strukturreformen ikke konsekvenser

for kommuneinddelingen i Storkøbenhavn.

En oplagt forklaring er, at det hverken dengang

eller i dag lykkedes at gøre meningen med kommunesammenlægninger

i et, i forvejen sammenhængende,

storbyområde tilstrækkelig håndgribelig.

Drivkræfterne bag strukturreformen forekommer

desuden svagere og mere uklare end drivkræfterne

bag 70’er-reformen, som var at give alle børn adgang

til en tre-årig realskole, og at én by med opland skulle

danne én kommune. Mantraet bag 2007-reformen

var mere diffust » at fremtidssikre bæredygtig-

heden« (jf. senere), mens visionære tanker om

»den grænseløse kommune« blev reduceret til en

gentagelse af 1960’ernes tankegang om » én by

med opland = én kommune«. Både betænkning og

regering overlod det dermed til kommunerne at skabe

mening bag reformen. Én lokalpolitiker formulerede

det således: »Vi skabte en kommunal proces, der gav

mening bag en reform med svag mening«.

Det er således et vilkår for fremtidens 3. generations

ældreråd, at nogle nye kommuner er blevet meget

store efter en modning nedefra, og at andre kommuner

– især i hovedstaden – ikke er sammenlagte

som følge af en reform med svag mening. Dertil kommer,

at amternes nedlæggelse gav kommunerne

nye opgaver.

Kommunale udfordringer

I perioden fra kommunalvalget i 2005 til udgangen

af 2006 havde de nye kommuner mulighed for at

håndtere strukturreformens kommunale udfordringer,

hvilket både fik betydning for reformens konsekvenser,

og de vilkår der blev skabt for de nye ældreråd.

1 New Public Management’ er en fælles betegnelse for en række forskellige organisationsmåder og

styringsmetoder, der oprindeligt stammer fra det private erhvervsliv, og som i dag anvendes mere

og mere indenfor det offentlige.

9


Fokus i denne periode var på tre nødvendige udfordringer:

(1) at håndtere lavpraktiske problemer og sikre fortsat

drift,

(2) at håndtere politiske og administrative magtspil og

(3) at håndtere utryghed hos medarbejdere.

Som nævnt var mantraet bag reformen og den egentlige

udfordring »at fremtidssikre bæredygtigheden«.

Bæredygtighed ment som økonomisk, faglig og demokratisk

bæredygtighed, hver med et udadrettet

og et indadrettet aspekt. Indadtil handler økonomisk

bæredygtighed om produktivitet, nøgletal, effektivitet

og muligheden for at opnå stordriftsfordele – og

undgå ulemper. Udadtil handler det bl.a. om

erhvervspolitik, beskæftigelse og byplanlægning.

Faglig bæredygtighed sætter indadtil fokus på de

forskellige medarbejdergruppers faglige kernekompetencer,

og udadtil er fokus på brugernes forventninger

til kvalitet. Endelig handler demokratisk bæredygtighed

indadtil om den nye kommunalbestyrelses

evne til at træffe store – og måske ubehagelige –

beslutninger samtidig med, at det udadtil lykkes at

skabe dialog med mange parter, herunder ældreråd, i

det daglige politiske og administrative arbejde.

Hvordan er det gået med at fremtidssikre bæredyg-

tigheden? Omkring den økonomiske bæredygtighed

kan der på den ene side sættes spørgsmålstegn

ved kvaliteten af de kommunale og regionale visioner

samtidig med, at det kan konstateres, at stordriftsfordele

høstes både centralt af finansministeren

(se regeringsgrundlag 3) og lokalt (ofte i kølvandet

på LEAN 2 ). Omkring faglig bæredygtighed søsatte

regeringen, paradoksalt nok inden strukturreformen

havde fået lov til at virke, en vidtforgrenet kvalitetsreform

bl.a. med frit valg, afbureaukratisering, uddannelse

af ledere og medarbejdere, vedligeholdelse

af bygninger og desværre et begrænset fokus på

de faglige kernekompetencer og kvalitet skabt i mødet

mellem medarbejder og borger 3 . Endelig er der

omkring den demokratiske bæredygtighed i en række

kommuner ubehagelige beslutninger på vej og generelt

har der desværre været begrænset fokus på at

udvikle nye dialogformer, men her kan ældrerådene

komme til at spille en vigtig rolle.

Sideløbende med den kommunale gennemførelse har

regeringen skabt en anden central dagsorden. En konsekvens

er, at vi ikke hører meget om problemer med

gennemførelsen af struktur- og kvalitetsreformerne i den

offentlige debat samtidig med, at problemer kan være

en håndgribelig del af et ældreråds oplevede virkelighed.

2 LEAN er en forretningsfilosofi, der sigter på at forenkle og effektivisere arbejdsprocesser.

3 Publikationen kan downloades på http://www.kvalitetsreform.dk/page.dsp?area=12


Ældrerådenes udfordringer

I DANSKE ÆLDRERÅDs nyhedsbreve fra de sidste år

gives der et godt indblik i aktuelle udfordringer.

Generelt formuleres to væsentlige udfordringer:

(1) at der skabes holdbare løsninger inden for de

givne rammer for de mennesker, der har behovet,

hvilket er knyttet til den faglige bæredygtighed (og en

vellykket gennemførelse af kvalitetsreformen) samt

(2) at ældreområdet ikke nedprioriteres, og at vilkår

for de svage ældre ikke forringes. Begge dele er knyttet

til den indre økonomiske bæredygtighed, og rummer

store udfordringer i en tid, hvor stordriftsfordele

som nævnt både høstes centralt og kommunalt samtidig

med begrænset blik for stordriftsulemper i de

største kommuner.

Konkret formuleres tre yderligere udfordringer:

(3) at der er boliger til en voksende ældrebefolkning,

hvilket er knyttet til den del af den ydre økonomiske

bæredygtighed, der handler om at fremtidssikre byplanlægningen.

På dette punkt må det enkelte ældreråd

kende sin besøgelsestid, hver gang kommunerne

reviderer kommuneplanen.

(4) at ældreråd bliver hørt inden rammeaftaler om

sundhed indgås mellem kommuner og region, hvilket

handler om den udadrettede demokratiske bæredygtighed

og nye dialogformer i det daglige politiskadministrative

arbejde, hvor ældreråd bør indtage en

naturlig plads.

(5) at der i forhold til genoptræning bliver taget hånd

om både den faglige bæredygtighed, og om hvordan

kommunen vælger at organisere opgaven. På dette

område kan ældreråd medvirke til, at det bliver uomgængeligt

at inddrage ældre i organiseringen af genoptræning.

Endelig formuleres der udfordringer knyttet til processen;

at de mange implicerede finder gode løsninger

i fællesskab og at få forskellige kulturer til at smelte

sammen til en ny kultur. Væsentlige udfordringer,

hvor det bliver afgørende, at der er tid nok til at finde

gode løsninger og sammensmelte kulturer i samspillet

mellem ældreråd og kommune. Endelig er der en udfordring

for landsorganisationen DANSKE ÆLDRERÅD

i at finde en bæredygtig struktur i en tid, hvor satspuljemidlerne

er under omlægning.

11


12

Håndtering af udfordringer

Ældrerådenes udfordringer kan håndteres på to

måder. For det første ved at praktikere og samfundsforskere

udvikler ny viden sammen om ældreråd både

i en større og i en lokal sammenhæng samt ny viden

om de kritiske faktorer i, at ældreråd bliver en aktiv

medspiller, der lyttes til. Flere af disse kritiske faktorer

er nævnt ovenfor. For det andet kan udfordringerne

håndteres ved at udvikle egne og fælles handlemønstre.

Struktur- og kvalitetsreformerne udfordrer »vi

plejer« og eksisterende rutiner. Ældre, ældreråd, politikere

og forvaltning må finde nye måder at handle

sammen på.

Et ældreråd og dets medlemmer kan være med til

at udvikle handlemønstrene gennem at foretage to

realitetstjek, der både sætter fokus på den enkelte (er

jeg en aktiv medspiller?) og på ældrerådet (er vi på

forkant i forhold til kommunen?). Hvert ældrerådsmedlem

kan tænke over sin egen vilje, evne og forståelse.

Forståelsen handler om, »om jeg har den nødvendige

viden og tilstrækkelig information?«, f.eks. til

at overskue de undertiden voldsomme papirmængder

et ældrerådsmedlem udsættes for, ikke mindst i budgetprocessen.

Viljen handler om, »hvad der motiverer

dig som ældrerådsmedlem?«. På det første seminar

på projektets afslutningskonference blev størstedelen

af tiden brugt på dette spørgsmål. En kortfattet bruttoliste

over de deltagende ældrerådsmedlemmers

motivation ser sådan ud:

• at blive hørt, opnå indflydelse, skabe resultater på

alle områder med fokus på svage ældre

• synlighed, at ældrerådet bliver kendt

• jeg kan lide at være med, være engageret og

vise engagement.

Evnen handler om det enkelte medlems færdigheder

og kompetencer. På det andet seminar blev størstedelen

af tiden brugt på spørgsmålet: »Hvordan kan jeg

blive bedre klædt på?« Her følger en oversigt over de

områder, hvor de deltagende ældrerådsmedlemmer

betragter det som vigtigt at være klædt på:

• udadtil i forhold til ældre borgere og baglandet –

hvordan bliver vi synlige og kendt?

• viden om og indsigt i love og regler, ekspertviden,

budgetter og kommuneplanlægning

• indadtil i forhold til politikere og forvaltning,

især hvis en forvaltning ikke er indstillet på at

høre ældrerådet

• i ældrerådet, hvordan holder vi bedst hinanden

gensidigt orienteret?


Et realitetstjek af »om vi som ældreråd er på forkant i

forhold til kommunen?« kunne bl.a. bestå i følgende:

(1) hvordan indgår ældres ønsker og behov i kommunens

prioritering, herunder når der træffes ubehagelige

beslutninger og udarbejdes kommuneplan?

(2) hvordan indgår ældre i kommunens ressourcefordeling,

herunder hvordan høstes stordriftsfordele, er

der de vigtige »små penge« til rådighed for mindre

projekter, der gør en stor forskel i dagligdagen og har

nøglepersoner i forvaltningen ordentlig tid til at gå i

dialog med ældrerådet, når der er brug for det?

(3) hvordan udnyttes de ældres erfaringer, herunder

hvordan spreder de gode erfaringer sig som ringe i

vandet, og hvordan undgås det at gentage dårlige

erfaringer?

(4) hvordan passer ældreråd ind i kommunens struktur,

herunder hvor hierarkisk er kommunen, og i hvor høj

grad er det muligt at inddrage netværk og indgå partnerskaber?

(5) hvordan udvikles de interne arbejdsgange, herunder

høringer i den nye storkommune og sundhedsaftaler i

samspil mellem kommuner/region?

(6) hvordan bruges de fysiske rum, herunder hvor

foregår aktiviteterne (f.eks. hvor de ældre er)?

(7) hvordan udvikles gensidig respekt mellem de nye

politikere og embedsmænds roller og ældrerådets

rolle?

(8) hvordan lykkes det at få forskellige kulturer til at

smelte sammen til en ny?

Fremtidens ældreråd bør dels være præget af ældrerådsmedlemmer

med den rette vilje, evne og forståelse,

dels af en sådan indlevelse i kommunens prioriteringer

og ressourcefordeling, at det lykkes at skabe holdbare

løsninger for de ældre, der har behovet og inden for de

givne rammer.

13


14

Kommunerne udvikler samspillet

med borgerne

Af Tove Larsen, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Lokaldemokratiet blomstrer. Kommunalbestyrelserne

har sat mange initiativer i gang, der

skal videreudvikle dialogen med borgerne. Det

gælder også ældres muligheder for at bidrage

aktivt.

Kommunerne er tæt på borgernes hverdag

Kommunalreformen har betydet større kommuner.

De større kommuner betyder dog ikke større afstand

til borgerne. To år efter at vi etablerede de nye store

kommuner, viser erfaringerne, at samspillet med

borgerne er sat højt på den politiske dagsorden.

Vi har brugt sammenlægningerne som springbræt

til at finde nye og spændende måder at være i dialog

med borgerne på. Rådhuset er måske rykket længere

væk, men kommunerne er fortsat tæt på borgernes

hverdag.

Idéskabelse på Frederiksberg

I Frederiksberg Kommune er ældrerådet engageret i idéskabelse.

ældrerådet medvirker til, at kommunen anerkender

og anvender de ældres ressourcer. Formelt kan ældrerådet

udtale sig om ethvert emne af almindelig interesse for ældre,

fremsætte forslag og stille spørgsmål til kommunalbestyrelsen

om kommunens ældrepolitik, herunder budgettet.

Politikerne og borgerne ønsker tæt kontakt

Tættere kontakt til borgerne er blandt topscorerne,

når kommunalpolitikerne bliver spurgt, hvad deres

vigtigste opgaver er. Det viser en undersøgelse, som

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner foretog i februar

2008. Andre undersøgelser viser, at borgere i alle aldre

mener, at det er vigtigt at deltage i debatten om deres

eget liv. Borgerne vil gerne være med til at præge

udviklingen af de nære forhold. Kommunerne er den

myndighed, der er tættest på borgerne. Derfor er det

særlig vigtigt, at vi udvikler det lokale demokrati i tæt

samspil med borgerne. Vi har mejslet borgerdialogen

ind i de visioner, som vi har formuleret for den fremtidige

udvikling af kommunerne. Og ser vi os omkring,

bliver det ikke ved de flotte ord. Der er masser af gode

historier om, hvordan borgerne inddrages på kreative

og spændende måder. Det er positivt.

Foruden de mange andre opgaver afholder ældrerådet i

Frederiksberg Kommune temamøder. Blandt andet har

»det gode patientforløb« været på dagsordenen. Her var alle

ældre borgere indbudt til oplæg og diskussion på rådhuset.

der blev bl.a. drøftet indskrivnings- og udskrivningsforløb i

forbindelse med hospitalsindlæggelse, »følge hjem ordning«

og et sammenhængende behandlingsforløb.


Det lokale demokrati blomstrer

Lokaldemokratiet blomstrer, og de forskellige metoder

til at styrke samspillet mellem kommunen og

borgerne er mange.

I en del kommuner har politikerne formuleret en

udtrykkelig politik for borgernes inddragelse. Målet

er typisk at styrke dialogen mellem borgerne og

politikerne, at fremme borgernes engagement og

deltagelse samt at inddrage borgerne i arbejdet med

kommunens politik. Det vidner om et reelt ønske om

borgerindflydelse.

Samspil er en del af kommunens vision

I Ballerup Kommune er en ny strategi for lokaldemokrati

og borgerinddragelse blevet søsat. Budskaberne er, at inddragelsen

af borgerne skal ske tidligt i den politiske beslutningsproces,

samt at der altid skal ske en opfølgning og

tilbagemelding til deltagerne i de pågældende inddragelsesprocesser.

det fremgår af den overordnede vision »Vi satser

på mennesker«:

»Karakteren af borgerinddragelsen skal fastlægges i startfasen

for hver enkelt opgave.

I min egen kommune, Aabenraa, har vi vedtaget en

Politik for Lokaldemokrati. Vi inddrager borgere,

brugere og virksomheder i kommunens opgaver lige

fra børn, skole og ældre til kultur- og fritidsliv og

udvikling af lokalsamfundene. Målet er at skabe en

kommune, der er attraktiv for borgerne at bo, vokse

op, arbejde og bruge deres fritid i. Det gør vi bedst i

samspil med borgerne. Blandet andet har vi en række

borgerråd. Et af dem er et ældreråd. Gennem rådene

inddrager vi borgerne i opgaver, der er relevante for

netop dem.

Politikernes indledende overvejelser skal således være med

til at afklare: Hvordan formen for borgerinddragelse skal

være, hvilke aktører det giver mening at inddrage på det

givne område, hvilket omfang borgerinddragelsen skal have.

spillerummet for borgernes indflydelse skal altid fremstå tydeligt.

det skal fremgå, hvad man kan få indflydelse på, og

hvor der er begrænsninger for borgerindflydelsen. eksempelvis

p.g.a. lovgivning, økonomi el.lign. det er afgørende, at

der altid er klarhed om, hvad der er til diskussion, og hvad

der ikke er«.

15


I flere kommuner indgår samspillet med borgerne

direkte i den politiske struktur. F.eks. har Holbæk

etableret 18 lokale fora, som er tæt forbundet med politikerne

i kommunalbestyrelsen (se faktaboksen: »Eksempler

på lokaldemokratiet i den politiske struktur«), og i

mange kommuner er der etableret politiske udvalg, som

beskæftiger sig med udviklingen af lokaldemokratiet.

Samspillet med ældre medborgere

Ældre er blandt de målgrupper, som kommunernes

indsatser er rettet mod. De lovbestemte ældreråd

skaber en naturlig opmærksomhed. Samtidig tager

kommunerne supplerende initiativer og inddrager og

udnytter ældres ressourcer. Ofte i samarbejde med

ældrerådene samt brugere og pårørende. Netop ældres

deltagelse er et centralt led i arbejdet med borgerinddragelse

og lokaldemokrati.

Et typisk billede er, at ældrerådene fungerer som binde-

led mellem de ældre borgere og politikerne. Ældrerådene

sikrer, at byens ældre borgere giver deres

mening til kende. Kommunalpolitikerne hører ældrerådene

i alle spørgsmål, der har betydning for ældres

hverdag. Det kan være i spørgsmål om boliger, plejehjem,

beskyttede boliger, hospitalsforhold, trafik- og

miljøspørgsmål. Kommunernes mål er at øge ældres

medindflydelse og medansvar gennem dialog og

16

Eksempler på lokaldemokratiet i den

politiske struktur

da den nye Holbæk Kommune blev dannet i 2007, satte man

nærhed på dagsordenen. Konkret var spørgsmålet, hvordan

beslutningerne blev flyttet tættere på borgerne, når der i fysisk

forstand var blevet længere til rådhuset. løsningen blev dannelsen

af et lokalt forum i hvert af de 17 lokalsamfund samt et

for Holbæk By. det særlige ved modellen er, at lokalforaene er

nøje forbundet med det formelle politiske system. I dag er det

en integreret helhed. Fem dialogudvalg varetager samarbejdet

med de 18 lokalområder. Hvert dialogudvalg besøger lokalområder,

hvor ildsjæle og andre kan få økonomisk støtte til at

realisere aktiviteter, der henvender sig til børn, unge og ældre.

Formålet med de lokale fora er at involvere lokalområdets ressourcer.

Menighedsråd, ældreråd og andre spiller sammen om

at løse de opgaver, der er. Indsatsen er hel og gennemtænkt.

den nye Viborg Kommune har også bygget lokaldemokratiet

ind i sin politiske struktur. Kommunen har oprettet et udvalg

for lokaldemokrati. Udvalget sætter løbende lokaldemokrati og

borgerinddragelse på dagsordenen. demokratiudvalget er også

et udrykningshold, der rykker ud og diskuterer, når borgerne

sætter demokrati og inddragelse på dagsordenen.

Hedensted Kommune har oprettet 26 nye lokalråd, der skal

sikre lokal indflydelse i alle dele af kommunen. en evaluering

af arbejdet viser, at høj deltagelse og stor tilfredshed præger arbejdet.

Borgerne forventer resultater. det udfordrer politikerne

og forvaltningerne. Kvaliteten og borgertilfredsheden vokser.


samarbejde. Ældrerådene er derfor et vigtigt forum,

hvor ældre har mulighed for at drøfte og følge indholdet

og udformningen af den enkelte kommunes

ældrepolitik.

Derfor er det også glædeligt, at DANSKE ÆLDRERÅD

har gennemført projektet »Ældrerådene – en aktiv

medspiller i nærdemokratiet«. Projektets formål er,

at ældrerådene, i samarbejde med eksterne partnere,

skal være med til at styrke lokaldemokratiet i de nye

kommuner gennem afholdelse af debatarrangementer.

Debatarrangementerne tager udgangspunkt i emner,

der er aktuelle for borgerne i den enkelte kommune.

Her er et forum, hvor meninger bliver udvekslet, og

dialogen mellem politikere, embedsmænd, ældreråd,

frivillige organisationer og befolkning er i centrum.

Projektets formål supplerer kommunernes arbejde på

bedste vis. Det er uvurderligt, at aktive medspillere

som DANSKE ÆLDRERÅD tager nye og spændende

initiativer i arbejdet for fortsat fremgang og udvikling

af lokaldemokratiet.

Lokaldemokratiet i fortsat udvikling

Der tegner sig et samlet billede af ihærdigt arbejde

med lokaldemokrati. Kommunerne har mange initiativer

i gang for at udvikle dialogen med borgerne. På

forskellig vis tackler kommunerne de udfordringer,

som netop de står over for. Her er den lokale for-

ankring og metodefrihed vigtig.

De mange gode historier viser, at det går godt med

lokaldemokratiet og borgerinddragelsen i kommunerne.

Kommuner tager lokaldemokratiet seriøst

og går ind i arbejdet med liv og sjæl. Alligevel er

det vigtigt, at kommunerne, KL og borgerne fortsat

fokuserer på forbedringer og udvikling.

Vi kan altid blive bedre. Derfor er det vigtigt, at vi alle

insisterer på fortsat fokus og udvikling. Viljen er der,

og både kommuner, KL og borgere har et ansvar.

Et andet borgerråd

På alle landets plejecentre er der oprettet bruger- og pårørenderåd, som beskæftiger sig med hverdagslivet på centret.

I rådene foregår den løbende dialog, hvor medlemmerne sammen med ledelse og medarbejdere drøfter både konkrete

problemstillinger, pårørende-samarbejde, sociale arrangementer og sætter fokus på kvaliteten af centerets forskellige

indsatser.

17


18

Debat på tværs

– erfaringer fra projektet

Som nævnt er der løbende blevet indsamlet

erfaringer og gode råd fra ældrerådene, der har

arrangeret debatarrangementer i forbindelse med

projektet »Ældrerådene – en aktiv medspiller i

nærdemokratiet«. Det følgende er skrevet på baggrund

af indsendte evalueringsskemaer, telefonisk

rådgivning, mailkorrespondancer, løbende kontakt

og endeligt afsluttende interviews med de fem

pilotkommuner i projektet: Gribskov, Slagelse,

Randers, Faaborg-Midtfyn og Hjørring.

Tak til alle medvirkende.

De vigtigste overvejelser, når man som ældreråd skal

i gang med planlægningen af et debatarrangement,

kan man finde frem til ved at spørge til hvad, hvorfor,

hvem, hvordan og hvor? Ved at gennemgå overve-

jelserne i starten af planlægningen og undervejs øges

chancerne for, at arrangementet bliver en succes, og

man får samtidig et bedre udgangspunkt til at tackle

udfordringer undervejs.

Hvad

Det allerførste, der skal diskuteres, er: Hvad skal

debatarrangementet handle om? Hvad er emnet,

der skal til debat?

Emnet skal først og fremmest være noget, som ældre-

Af Nana Alsted, projektmedarbejder i dANSKe æLdreråd

rådet brænder for. Hvis ingen fra ældrerådet hverken

synes, det er et vigtigt eller interessant emne, er det

svært at overbevise andre om det. Se på hvad der

diskuteres ivrigt til ældrerådets møder, hvad borgerne

henvender sig omkring, hvad politikerne arbejder

med, hvad der optager pressen, hvad der er overset,

hvad der kun bliver belyst fra én vinkel osv. Der er

mange måder at finde frem til et relevant emne på.

Man kan berøre det, der allerede er på den offentlige

dagsorden eller vælge at sætte en ny dagsorden.

Sidst i dette katalog findes en liste over de i projektet

gennemførte debatarrangementer. Emnerne har

været vidt forskellige, f.eks.: Kommunalreformen og

ældre patienter, Frivilligt arbejde, Trafik og transport

i kommunen, Kvalitet i ældreplejen, Demens, Ældre

og ansvar, Ældrebegrebet til diskussion, Forebyggelse,

Genoptræning og grøn omsorg, Kost og livsstil for

seniorer og mange flere.

Hvorfor

Det næste spørgsmål, der dukker op i starten af planlægningsprocessen,

er: Hvorfor?

Hvad er formålet? Er det for at skabe opmærksomhed

omkring emnet? For at informere om emnet? Er

det for, at politikerne skal høre jeres argumenter og

meninger om emnet, og for at de skal give deres?

Er det for, at borgerne skal informeres og/eller give


»Nedsæt en arbejdsgruppe, der har ansvaret,

det er mere effektivt, men skal selvfølgelig

bakkes op af hele ældrerådet«

deres mening til kende om det? Eller er det en kombination?

Skal debatarrangementet være en del af en

længere proces, hvor der arbejdes med emnet og i så

fald, hvordan skal der efter arrangementet følges op

på den debat, der har været?

Det er vigtigt for planlægningen, at spørgsmålet om,

hvorfor man gerne vil holde debatarrangementet,

bliver diskuteret og fastlagt fra starten. Det har stor

betydning for alle andre beslutninger i planlægningsprocessen,

og det er godt at vende tilbage til løbende

for at tjekke, at det arrangement man er i gang med

at lave, faktisk også kan imødekomme det formål,

man har udstukket.

Det er også givtigt, at vende tilbage til formålet efter

arrangementet er afholdt. På den måde kan arrangementet

evalueres, og erfaringer kan tages med til

næste arrangement.

Hvem

Der er flere aspekter, der skal tages i betragtning i

forhold til hvem, der er målgruppen for et debatarrangement.

Hvem, vil man gerne have, kommer?

Man kan overveje, om der er en eller flere målgrupper.

Det kan være, man kun vil have ældre borgere,

eller det kan være ønskeligt, at også andre borgere,

fagpersonale, politikere og embedsmænd er med.

En anden overvejelse er, hvordan målgruppen skal

inviteres. Skal der opslag op – hvor, og hvem skal lave

dem, sætte dem op og ikke mindst betale for dem?

Der kan også sendes invitationer ud, og i den forbindelse

kan man overveje, om der er nogen i ældrerådet,

der har adgang til relevante netværk, der kan bruges

til at annoncere arrangementet. Skal der bruges

penge på, at annoncere i en avis eller har kommunen

et blad eller andet, hvori der kan annonceres? Måske

kunne man få en samarbejdspartner, der kan hjælpe

med annonceringen?

Samarbejdspartner

Man kunne også spørge sig selv, om der var nogle

oplagte personer, institutioner eller organisationer

debatarrangementet kunne laves sammen med. Et

samarbejde er ofte frugtbart på mange måder, men

det er vigtigt at aftale klare linjer fra start.

Aftaler med samarbejdspartner:

• Hvad er vores forventninger til arrangementet og

samarbejdet?

Hvordan bidrages der med hensyn til

• Økonomi?

• Arbejdsindsats?

• Annoncering?

• Hvem gør hvad og hvornår?

19


20

21

Udpluk af ældrerådenes samarbejdspartnere i projekt

»Ældrerådene - en aktiv medspiller i nærdemokratiet«

Handicaprådet, dH Norddjurs, Voksen- og plejeudvalg, Norddjurs

Socialudvalget, r oskilde

demenscenteret, Slagelse

Brugerråd og beboer/pårørenderåd, Ikast-Brande

Aktivitetscenter Aars, Vesthimmerlands

Forvaltningen, Viborg

ædre Sagen, LO´ tværfaglige efterlønner og pensionistforeninger,

3F, Hovedstadsregionenspensionister, Halsnæs

13 pensionistforeninger, 14 ældregrupper, borgerservice på 4 rådhuse,

Handicapafdelingen og plejecenter Solbakken, Jammerbugt

Kulturhuset Islands Brygge, Vestamager

AOF Syddjurs og Frivillighedsrådet, Syddjurs

Sund By butikken, Sindal

Kommune og ældreinstitutioner, Vejen

Handicaprådet og pensionistforeninger, Faaborg-Midtfyn

LO Seniorklub, r egion Syd, Vejle og Fredericia

Herning Kommune, Herning

Sund By, Hjørring

ældre Sagen, Hillerød

FN forbundets skoletjeneste, Høje-Taastrup

Magistratafdelingen for Sundhed og Omsorg, å rhus

Pensionisthøjskolen Marielyst, Guldborgsund


Et samarbejde kan bidrage med økonomiske midler og

arbejdstimer, men en af de vigtigste fordele ved at indgå

i et samarbejde, er de kontakter og netværk, man

får adgang til. Ved at finde en relevant samarbejdspartner

til det konkrete arrangement kan man ofte få

gode tips og aftaler til oplægsholdere, og i forbindelse

med annoncering kan man få adgang til de relevante

netværk, som ældrerådet måske ikke kunne få adgang

til som enearrangør. Det kan også sende et stærkt signal

til både deltagere, politikere og presse.

Oplægsholdere

Når man skal finde oplægsholdere, er det selvfølgelig

vigtigt, at finde nogen der ved noget relevant om det

emne, der er valgt, men der er også en række andre

hensyn at tage f.eks.:

• Kan oplægsholderen tale til målgruppen?

• Hvad er oplægsholderens honorar?

Det har vist sig, at det ofte fungerer godt med en lokal

oplægsholder. Det er der flere grunde til. For det første

vil en lokal oplægsholder have bedre viden om netop

den lokale kontekst, som debatten foregår i. Derudover

vil det ofte være lettere og billigere at få fat i lokale

folk, da kørselsafstande er mindre, og de kan have

en interesse i at indgå i debatten. En national kendt

oplægsholder kan virke som en attraktion og kan skabe

»Forsøg at få hængt så mange plakater op

som muligt — og kom i pressen«

interesse hos pressen. Hvis emnet er relevant og oplægsholderen

dygtig og lokal kendt, kan det på den anden

side også være et trækplaster, både for målgruppen

og lokalpressen. Generelt er det en god idé at forhøre

sig i sit netværk, om der er nogen, der kender en god

oplægsholder til emnet – spørg DANSKE ÆLDRERÅD,

naboældrerådet, jeres sekretær eller hvem der kunne

tænkes at have et bud.

Presse

Det er ikke altid let at fange mediernes interesse. Som

udgangspunkt sendes en pressemeddelelse til de

Huskeliste til pressemeddelelse

• Genreangivelse (skriv

’pressemeddelelse‘

øverst på siden)

• Modtagerens adresse

• Datoangivelse

• Overskrift

• Fængende indledning,

der i kort form

besvarer ‘hv’-spørgsmålene:

hvem,

hvad, hvornår og hvor

• Brødtekst, gerne med

citater f.eks. fra

ældrerådsformanden

• Afsender og kontaktmuligheder

(hvem kan

give interview eller yderligere

informationer om

arrangementet?)

21


»Hav ikke for høje forventninger til deltagerantal. fokuser

hellere på at lave et godt møde med god presseomtale«

aviser, der er relevante. Lokalpressen er oftest lettest

at komme i kontakt med. Det er altid en god idé at

sende pressemeddelelsen til én bestemt journalist, der

beskæftiger sig med emnet frem for til redaktionen generelt.

Det er også en god idé at ringe journalisten op

efterfølgende for igen at gøre opmærksom på arrangementet.

Hvordan

Et aspekt, der også skal overvejes, er, hvordan arrangementet

skal afholdes. Det er her nødvendigt at holde

fast i de to spørgsmål: Hvad er formålet med arrangementet,

og hvem er målgruppen? Dette er afgørende

for, hvordan arrangementet skal afholdes.

En generel overvejelse er, hvor meget deltagerne aktivt

skal involveres ved arrangementerne, hvilket afhænger

af emnets karakter.

Hvis det hovedsageligt drejer sig om at videregive information

omkring et bestemt emne, er det vigtigt, at

der bliver sat tid af i programmet til at stille spørgsmål.

Det er en god idé, at arrangørerne har et par spørgsmål

forberedt, hvis der umiddelbart ikke kommer nogle fra

salen. Efter det første spørgsmål er blevet stillet, kommer

der ofte flere på banen.

Hvis emnet lægger op til, at deltagerne skal komme

med kommentarer, idéer og input til et bestemt emne,

kan det være en god ide at understøtte deltagernes

involvering med f.eks. gruppearbejde. I næste artikel er

der beskrevet nogle konkrete metoder, man kan tage

i brug for at understøtte deltagernes involvering og

aktive deltagelse.

I forhold til målgruppen er der også hensyn at tage.

Hvis målgruppen er ressourcesvage, skal man passe på

Overvejelser om formen

• Skal der være et panel, en eller flere oplægsholdere?

• Skal der være gruppearbejde?

• Hvordan sikres en god debat?

• Skal der være en ordstyrer og hvem?

• Skal det tage et par timer, en dag eller skal det strække

sig over flere arrangementer?

• Skal der være borde, rækker af stole eller en hel anden

opstilling?

• Skal der være kaffe eller anden servering, hvem betaler,

skal det koste deltagerne noget?

• Hvordan videregives de relevante pointer, hvis ikke alle

relevante parter er til stede?

• Skal der skrives en efterfølgende rapport? Hvem skal

skrive den og hvem skal have den?

23


»Det kan være en stor fordel m ed en god mødeleder«

med at planlægge og forvente for høj grad af del-

tagelse. Erfaringen fra flere af projektets arrangementer

viser, at de ressourcesvage er mest trygge i vante rammer.

Det er bedre at flytte arrangementet hen, hvor de

er, f.eks. på plejecentre, end at forsøge at flytte deltagerne

hen til arrangementet ved hjælp

af kørselsordninger.

I forhold til de ressourcesvage har det vist sig at være

en fordel med korte arrangementer med få deltagere.

Med ressourcestærke deltagere skal man derimod ikke

sætte forventningen om deltagelse for lavt. Med enkle

metoder, som beskrevet i næste artikel, er der ofte en

rigtig god debat at hente. Deltagerne er kommet, fordi

emnet interesserer dem og har derfor højst sandsynlig

en mening om emnet, hvis de bliver gået på klingen.

Hvor

Arrangementet skal naturligvis også placeres fysisk,

men hvor?

En overvejelse er, hvor i kommunen det er mest hensigtsmæssigt.

Skal det være i den største by, eller skal

man ud i de mindre hjørner af kommunen? Det er

vigtigt, at der er gode transportmuligheder til stedet,

men det kan også være vigtigt at komme ud, hvor der

ellers ikke afholdes så mange arrangementer normalt.

24

Der er gjort gode erfaringer med at holde det samme

arrangement flere steder i kommunen. Det kan være

en fordel, hvis man vil nå andre målgrupper, end dem

der normalt kommer til debatmøder centralt.

Prisen på lokaler skal også overvejes. Nogle steder er

prestigefulde og dyre, mens der også findes mange

lokaler, der er næsten gratis at låne – kommunen råder

tit over flere af disse. I projektet har arrangementet

været afholdt mange forskellige steder lige fra et stort

dyrt konferencecenter til et gratis aktivitetscenter. Hvis

der er behov for et antal grupperum, eller der er særlige

tekniske krav, som mulighed for overhead, power

point osv. er det vigtigt på forhånd at aftale med stedet,

om de har eller kan skaffe det.


Interaktive

metoder

Af Gerard Muller, leder af Open Space Institute

Det primære fokus i projekt »Ældrerådene – en

aktiv medspiller i nærdemokratiet« var at styrke

nærdemokratiet ved at opfordre ældrerådene til

at invitere til debatarrangementer. Som nævnt

spændte debatarrangementerne vidt både med

hensyn til emnevalg, antal deltagere, samarbejdspartnere

og steder.

Dét karakteristikum, arrangementerne overordnet

havde til fælles, var måden, hvorpå de blev

afviklet: Oftest med oplægsholdere eller et panel

foran en lyttende forsamling.

Gerard Muller, som er erhvervspsykolog og leder

af Open Space Institute Denmark, har arbejdet

med den gængse form at afholde debatarrangementer

på. Ved den afsluttende konference for

projektet holdt han et seminar, som udfordrede

1 Læs mere om Open Space metoden på www.openspace.dk.

deltagerne. Seminaret var en smagsprøve på Open

Space metoden. Gerard Muller har arbejdet med

metoden i mange år. Udgangspunktet er, at man

til arrangementet kan tale, med hvem man vil,

om hvad man vil og gå, når det bliver kedeligt.

Deltagerne udfylder selv dagsordenen, men tidspunkter

og det overordnede emne er lagt fast

på forhånd. For at alle elementer i Open Space

metoden skal i spil, er det nødvendigt med et heldagsarrangement,

og en der er trænet i metoden,

som jo ofte ligger udenfor, hvad et ældreråd kan

arrangere 1 .

I det følgende giver Gerard Muller tips til, hvordan

man kan afholde debatarrangementer på et

par timer, hvor alle – deltagere, paneldeltagere

og oplægsholdere – i højere grad indgår aktivt.

25

26


Tip 1: At gøre et møde mere interaktivt

En nem måde at gøre et møde mere interaktivt på er at

ændre den måde, hvorpå lokalet er indrettet.

Når man har en taler eller en paneldiskussion, indretter

man ofte lokalet på en måde, der passer til katederundervisning

– se nedenstående illustration a.

Små ændringer skaber en anden atmosfære, og det

kan give flere spørgsmål og mere diskussion – se illustration

b. og c.

Hvis deltagerne sidder om borde – bedst med runde

borde – skabes der endnu mere diskussion. Ordstyrer,

oplægsholder eller panel kan bede deltagerne ved bordene

om at diskutere et spørgsmål eller selv formulere

spørgsmål. Derefter kan man spørge hvert bord om,

hvad de har fundet frem til – se illustration d.

Den måde, der skaber størst interaktion, er ved at indrette

lokalet med en cirkel af stole. Det er også den

metode, der bruges ved Open Space – se illustration e.

26

»Find en relevant samarbejdspartner«

Tip 2: At designe en interaktiv præsentation

Ved konferencer og andre møder med mange deltagere

er der ofte envejskommunikation fra oplægsholderen

til deltagerne. Det synes at være den almindelige

mening, at der ikke skal være mulighed for interaktion,

udover de symbolske to-tre spørgsmål og kaffepausen,

når der er tale om et stort antal deltagere og kort tid.

Men der er faktisk en række muligheder for at gøre et

sådant møde mere interaktivt.

De metoder, der kort beskrives på næste side, er

eksempler på interaktive metoder, der

• kan bruges, når tiden er begrænset (omkring en time)

• kan fokusere på bestemte emner

• kan benyttes både før og efter et oplæg

• kan bruges af mennesker med lidt eller ingen træning

i metoden

a. b. c.

d.

e.


Metode 1

1. Kort præsentation fra oplægsholder eller

panel, ca. 20 minutter

2. Bed deltagerne om at forberede spørgsmål

med sidemanden, ca. 15 minutter

3. Deltagerne stiller deres spørgsmål til

oplægsholder eller panel. Det er en god ide,

hvis resten af deltagerne opfordres til også

at svare, så det ikke kun er oplægsholder eller

panel, der deltager i debatten, ca. 25 minutter

4. Konklusion fra oplægsholder eller panel,

ca. 5 minutter

Metode 2

1. Kort præsentation fra oplægsholder eller

panel, afsluttes med to-tre spørgsmål,

ca. 20 minutter

2. Bed deltagerne om at diskutere spørgsmålene

med sidemanden, ca. 15 minutter

3. Deltagerne besvarer spørgsmålene efter tur.

Opsummér efter hvert spørgsmål.

Efter det første svar, skal deltagerne ikke

gentage, hvis de mener det samme, ca. 20 minutter

4. Konklusion fra oplægsholder eller panel, ca. 5 minutter

Metode 3

1. Kort præsentation fra oplægsholder eller

panel, afsluttes med to-tre påstande,

ca. 20 minutter

2. Bed deltagerne om at diskutere påstandene

med deres sidemand, ca. 20 minutter

3. Grupperne kommer med reaktioner.

Opsummér efter hver påstand, ca. 20 minutter

4. Konklusion fra oplægsholder eller panel,

ca. 5 minutter

Metode 4

1. Start med et spørgsmål – giv et minut til tænkepause

og få nogle svar. Forsøg at få så mange

forskellige svar som muligt.

2. Kort præsentation af emnet fra oplægsholder

eller panel, der afsluttes med nogle

diskussionsemner, ca. 20 minutter

Det kan nogle gange være interessant at gå

tilbage til de første svar

3. Diskussion, ca. 25 minutter

4. Konklusion fra oplægsholder eller panel,

ca. 5 minutter

27

28


På en konference er der ofte ikke meget plads i lokalet

at gøre godt med, f.eks. står stolene ofte på rækker og

er ikke altid nemme at flytte rundt på. I disse tilfælde

kan man bede deltagerne om at tale med deres sidemand,

og hvis man har brug for grupper, beder man

dem om at tale med sidemanden og de to, der sidder

foran eller bagved. Hvis der er relativt få deltagere i et

stort lokale, kan man bede deltagerne om at samles i

små grupper.

I store forsamlinger er det ikke realistisk at bede om

feedback fra alle grupper. I stedet kan man vælge forskellige

grupper forskellige steder i salen og få feedback

fra dem.

Tip 3: Skattejagt

Denne metode er en hurtig og meget kontrolleret

måde at:

• få en stor gruppe deltagere hurtigt til at forstå

vanskelige emner

• få feedback fra en stor gruppe deltagere

Deltagerne inddeles i fire-fem hold. Hvert hold skal

besøge forskellige poster i lokalet eller bygningen.

Ved hver post er der en opgave:

28

» Man skal have lyst til at gå i gang,

det dur ikke af ren pligt «

• kommenter den nye ældrepolitik

• diskuter et presserende emne, f.eks. madordninger

• diskuter konsekvenserne af et nyt lovforslag

• kom med et forslag til placering af nye ældreboliger

• den sidste post kan være: »Hvad er det vigtigste

emne, som vi har glemt?«

Opgaverne på de forskellige poster vælges, så de

passer til et overordnet emne, f.eks.

(a) giv et overblik over forståelsen af situationen

i ældrerådet

(b) få tilbagemeldinger på et afsluttet forsøg

eller projekt

(c) skab en fælles forståelse for arbejdet i ældrerådet

Til skattejagten bruger man typisk 10 minutter på

introduktion, 15 minutter per post, og 20 minutter

til at konkludere.


Praktiske forberedelser

1. lav gruppeinddelingen på forhånd. lav et kort,

hvor de forskellige poster er indtegnet

2. På hver post:

a. sæt stole op, så der er nok til en eller to grupper

b. læg papir ved alle poster, så grupperne kan

skrive stikord ned

c. placer ekstra materiale et centralt sted

3. der skal være minimum én arrangør, der ikke deltager,

men bevarer overblikket

4. Brug en klokke eller lignende til at give grupperne

besked om, at de skal skifte post

5. Overvej at afslutte med tid til, at deltagerne kan arbejde

med det, de synes, var mest interessant

6. Beslut, hvem der står for at lave en opsummerende

rapport med resultaterne

7. Overvej at have en forside klar til rapporten

8. Hvis I bruger metoden inden en pause, som f.eks.

frokost, så brug pausen til at opsummere og start

efter pausen med at ridse de vigtigste punkter op

Tip 4: Variationer af paneldiskussioner

Her er nogle ideer til, hvordan man kan variere en

paneldiskussion.

Variation 1

1. Bed hver paneldeltager om at formulere en sætning

eller et spørgsmål, der efter deres mening rammer

sagens kerne

2. Placer deltagerne ved borde. 6-10 deltagere ved

hvert bord

3. Lad hver paneldeltager fortælle sit spørgsmål

eller sætning og bed dem kort fortælle (to minutter)

hvorfor det er så vigtigt

4. Bed deltagerne ved borde diskutere hvad de har

hørt. (15-30 minutter)

5. Bed derefter hvert bord om korte kommentarer til

emnerne og start herefter paneldiskussionen. Hvis

der er mange borde, så udvælg f.eks. to borde til

at kommentere

Variation 2

1. Placer deltagerne ved borde

2. Giv deltagerne papir og pen og bed dem om at

skrive de spørgsmål eller kommentarer ned, som

de kommer i tanke om mens de lytter til panelet

3. Giv en kort runde til panelet

4. Bed deltagerne om indenfor hvert bord at finde de

fem mest interessante spørgsmål og skriv dem ned

på et kort

5. Afbryd med en kaffepause, hvor de bedste

spørgsmål og kommentarer fra hele salen udvælges.

Panelet konfronteres med spørgsmål og kommentarer

efter pausen

29


»Lovning på forplejning kommer man

ikke uden om. Det er en motiverende

faktor for deltagerne«

Litteratur og links

Nærdemokrati

Tænketanken for nærdemokrati:

http://www.ism.dk/publikationer/taenketank/index.htm

Form på arrangementet

Teknologirådet, ideer til debatarrangementer

og ekspertdatabase:

www.tekno.dk Oplysning og Debat

KL’s side om værktøj til borgerinddragelse:

www.borgerinddragelse.dk

Center for borgerdialog:

www.centerforborgerdialog.dk

30

31

Open Space Insitute:

www.openspace.dk

Foredragsholdere

Foredragsportalen:

www.foredragsportalen.dk

Athenas:

www.athenas.dk

Foredrag.dk:

www.foredrag.dk

Kristeligt Dagblads foredragsoversigt:

http://foredrag.kristeligt-dagblad.dk


»Det er en god ide at

synge en sang fra

højskolesangbogen,

både som start og

afslutning«

32


Oversigt over lokale arrangementer støttet af projekt

»Ældrerådene – en aktiv medspiller i nærdemokratiet«

Ældreråd, kontakt- Dato Samarbejdspartner Emne Deltagere

oplysninger

1. Randers 17.01.07 Lokalafdeling af Ældre Sagen Dialogmøde om 500

Kirsten Thorhauge i Randers sundhed i alderdommen

kithor@mail.dk

2. Hjørring 23.01.07 Sund By Butikken i Livsglæde i en 250

Harry Andreasen Sindal sund krop

rh@has.dk

3. Faaborg-Midfyn 06.02.07 Handicaprådet og Temamøde om trafik 75

Poul Skrubbeltrang pensionistforeninger i kommunen

skrubli@stofanet.dk

4. Gribskov 07.02.07 Sundhedsudvalget Kommunalreformen og 50

Torben Møgelhøj ældre patienter

tormog@mail.tele.dk

5. Slagelse 17.04.07 Forvaltningen Livskvalitet 50

bibning@stofanet.dk

6. Faaborg-Midtfyn 19.04.07 Røde Kors og Ældre Sagen Temamøde om frivilligt 70

Poul Skrubbeltrang arbejde

skrubli@stofanet.dk

7. Halsnæs 21.05.07 Ældre Sagen, LO’s Tværfaglige Debatarrangement om 200

Jørgen Tved efterlønner og pensionister, transport i kommunen

tved@email.dk pensionistforeninger

8. Hedensted 07.06.07 Social og Seniorudvalget Det gode seniorliv 100

Anker Andersen

Anker.andersen@dlgtele.dk

32


Ældreråd, kontakt- Dato Samarbejdspartner Emne Deltagere

oplysning

9. Frederikssund 04.08.07 Forvaltningen Kvalitetsreformens 300

Jørgen Christensen indflydelse på fremtidig

aeldreraadet@mail.tele.dk ældrepolitik

10. Herning 01.10.07 Herning Kommune Kvalitet i ældreplejen 100

Jørgen Kier

d.j.kier@mail.dk

11. Norddjurs 01.10.07 Ældre Sagen og Frivilligrådet Frivilligt arbejde 170

Jens Erik Madsen

Jenserik@post3.tele.dk

12. Albertslund 01.10.07 Demenskoordinator Demens 50

Ulla Føns Greve

ufg@post.tele.dk

13. Viborg 01.10.07 Forvaltningen Sundhed,livsglæde 70-100

Gunnar Villadsen og tryghed

gunnarvilladsen@mail.dk

14. Helsingør 01.10.07 Ældre Sagen Ældre og ansvar 132

Evy Hejberg Nielsen

evynielsen@mail.dk

15. Furesø 01.10.07 Ældre Sagen Gør den tredje alder positiv 225

Palle Thysgaard

pallethysgaard@webspeed.dk

16. Syddjurs 01.10.07 AOF syddjurs og Frivilligt arbejde 151

Molly Thomsen Frivillighedsrådet

bemo@thomsen.mail.dk

33


Ældreråd, kontakt- Dato Samarbejdspartner Emne Deltagere

oplysninger

17. Aalborg 01.10.07 Forvaltningen Kvalitet i ældreplejen 70

Ove Christensen

ovec@stofanet.dk

18. Jammerbugt 01.10.07 13 Pensionistforeninger, Ældrebegrebet til diskussion 200

Jørgen Hellum 14 ældregrupper, borgerservice og Plejecenter Solbakken

i-j-hellum@mail.dk på 4 rådhuse – Handicapafdelingen

19. Århus 01.10.07 Århus Kommune Ældre som ressource 100

John Dybdal

johndybdal@mail.dk

20. Roskilde 01.10.07 Socialudvalget Demens 90

Kirsten Feld

kirsten.feld@mail.dk

21. Vesthimmerlands 01.10.07 Aktivitetscenteret i Aars Kommunens ældrepolitik 70

Erik Pallisgaard

erikpallisgaard@jensen.mail.dk

22. Kalundborg 01.10.07 Ældre Sagen og Forebyggelse, genoptræning 60

Mogens Agger Ældremobiliseringen og grøn omsorg

23. Vestamager 01.10.07 Kulturhuset Islands Brygge Kommunens ældrepolitik 65

Preben Jønsson

Preben.j@engholmen.telelet.dk

24. Halsnæs 01.10.07 Ældre Sagen, LO’s Tværfaglige Politikerdebat med fokus på 80-90

Jørgen Tved: efterlønner og pensionister, den lokale ældrepolitik

tved@email.dk Pensionistforeninger og 3F

34


Ældreråd, kontakt- Dato Samarbejdspartner Emne Deltagere

oplysninger

25. Guldborgsund 01.10.07 Hovedstadsregionens Ældrepolitik i kommunen 30

Villy Rasmussen pensionister Pensionist-

Villy_r@privat.dk højskolen Marielyst

26. Hørsholm 04.10.07 Hørsholm Kommune Temaaften om demens 107

Finn Rolf Jacobsen

finnrolf@post5.tele.dk

27. Odsherred 09.10.07 Handicaprådet Den fremtidige kollektive 114

John Jensen transport i kommunen

johen@privat.dk

28. Ikast-Brande 09.10.07 Brugerråd og Udfordringer og muligheder 120

Solveig Jacobsen beboer/pårørenderåd ved aldring

sojak@ikast-brande.dk

29. Lejre 11.10.07 Administrationen i Er Lejre en god kommune 65

Tove Hygom Lejre kommune at blive ældre i?

tovehygo@post11.tele.dk

30. Hjørring 22.10.07 Sund By At trives i livet – det gode 120

Harry Andreasen liv når man bliver ældre

rh@has.dk

31. Frederiksberg 29.11.07 Ældre Sagen og Frederiks- Ensomme ældre 70

Axel Mossin bergske Kirkers besøgs-

Axel.mossin@oceon.ku.dk tjenester

35


Ældreråd, kontakt- Dato Samarbejdspartner Emne Deltagere

oplysninger

32. Randers 4 møder Randers Kommune Ældretræf – dialogmøde 23, 72,

Kirsten Thorhauge efteråret 2007 om Madservice Kronjylland 37, 57

kithor@mail.dk og pensionistkontorets

tilbud til de ældre

33. Slagelse 4 møder Demenskoordinatorer Når hukommelsen svigter 100

Birgit Jørgensen efterår 2007 – temamøde om demens

bibning@stofanet.dk

34. Gribskov 28.02.08 Ældre Sagen Ældres livskvalitet 70

Torben Møgelhøj

tormog@mail.tele.dk

35. Hørsholm 27.03.08 Hørsholm Kommune Temaaften om demens 85

Finn Rolf Jacobsen

finnrolf@post5.tele.dk

36. Vesthimmerlands 05.05.08 Pensionistforeningerne Tag en taxa og 900

Erik Pallisgaard i kommunen lad arvingerne gå

erikpallisgaard@jensen.mail.dk

37. Assens 08.05.08 Bruger-/pårørenderåd Debat og information 70

Else Andersen om Bruger-/pårørenderåd

elpo@andersen.mail.dk

38. Vejen 15.08.08 Vejen Kommune og »Kvalitet i ældreplejen« 70-80

Jørgen Andersen Vejen Kommunes – Samspil mellem Ældreråd

b.j.a.privat@mail.tele.dk ældreinstitutioner og Bruger/pårørenderåd,

centerråd m.v.

36


Ældreråd, kontakt- Dato Samarbejdspartner Emne Deltagere

oplysninger

39. Faaborg-Midtfyn 18.09.08 Hjerteforeningen i Faaborg- Livsglæde 70

Poul Skrubbeltrang Midtfyn Kommune

skrubli@stofanet.dk

40. Slagelse Sep. 08 Slagelse Kommune Kost og livsstil for seniorer 100

Birgit Jørgensen 4 møder

bibning@stofanet.dk

41. Tønder 01.10.08 Ældre Sagen i Tønder Livsglædens nødvendighed 180

Ragnhild Dixen

radixen@mail.tele.dk

42. Halsnæs 01.10.08 Ældreorganisationer FN’s internationale 200

Jørgen Tved i Halsnæs ældredag

tved@email.dk

43. Aalborg 01.10.08 Ældre Sagen i FN’s internationale 80-90

N. Ove Christensen Aalborg Kommune ældredag – tema om

ovec@stofanet.dk ældreboliger

44. Syddjurs 01.10.08 Frivillighedsrådet og AOF Ældres Rettigheder 175

Molly Thomsen

bemo@thomsen.mail.dk

45. Norddjurs 01.10.08 Norddjurs Handicapråd, Tilgængelighed 100

Jens Erik Madsen DH Norddjurs og Norddjurs

Jenserik@post3.tele.dk Voksen- og Plejeudvalg

46. Lolland 01.10.08 Lolland Kommune Ældrerådet og visionerne for 90

rasfunk@nakskovnet.dk v. direktør Klaus M. Hansen en funktionsdygtig bolig

37


Ældreråd, kontakt- Dato Samarbejdspartner Emne Deltagere

oplysninger

47. Furesø 01.10.08 Ældre Sagen ved komiteerne Boligvalg og økonomi 250

Palle Thysgaard i Farum og Værløse i den 3. alder

pallethysgaard@webspeed.dk

48. Roskilde 01.10.08 Bruger-/pårørenderådene Livskvalitet og værdighed 60

Kirsten Feld – Hvilke tilbud har Roskilde

kirsten.feld@mail.dk i dag eller i morgen, hvis du

eller din familie for brug for

en plejebolig?

49. Lejre 01.10.08 Ældre Sagen i Lejre Kommune Bedre ældresikkerhed 30

Birte Krag-Sørensen

bnyby@mail.dk

50. Helsingør 01.10.08 Ældre Sagen i Helsingør Boligkonference 100

Grethe Askov

Susse.askov@mail.dk

51. Høje-Taastrup 01.10.08 FN forbundets skoletjeneste De ældres vilkår – bredt fortalt 70

Irene Johansen

Irene.johansen@privat.dk

52. Århus 01.10.08 Magistratsafdelingen for FN’s ældredag 150

John Dybdal Sundhed og Omsorg,

johndybdal@mail.dk Århus Kommune

53. Hjørring 01.10.08 Ældre og dagcentre Hjørring Kommunes ældre 75

Harry Andreasen ud i efterårsluften

rh@has.dk

38


Ældreråd, kontakt- Dato Samarbejdspartner Emne Deltagere

oplysninger

54. Herning 02.10.08 Herning Kommune For gammel – til hvad? 172

Jørgen Kier

d.j.kier@mail.dk

55. Viborg 02.10.08 Viborg Kommune Stormøde for alle ældre 100

Poul Erik Heegaard i Viborg kommune, Ældre-

pouleh@get2net.dk rådene– en aktiv med-

spiller i nærdemokratiet

56. Hillerød 31.10.08 Ældre Sagen Hillerød Temadag om fremtidens 45

Arne Jensen bolig for ældre

Revisorgaarden_arne.jensen@mail.tele.dk

57. Vejle og Fredericia 25.11.08 LO seniorklub Region Syd Ældrerådene – en aktiv 55

Benny Lauritsen medspiller i nærdemokratiet

Benny.lauritsen@mail.dk

58. Slagelse Nov. 08 Slagelse Kommune Senior pas godt på dit syn 100

Birgit Jørgensen

bibning@stofanet.dk

39


Dette inspirationskatalog indeholder de vigtigste erfaringer fra

projektet »Ældrerådet – en aktiv medspiller i nærdemokratiet«.

Erfaringerne videregives i form af gode råd og tips til ældreråd, der

ønsker at arbejde med nærdemokrati og debatarrangementer lokalt.

Nærdemokratiets vilkår bliver behandlet, og der gives bud på,

hvordan ældrerådene kan spille en rolle i at fastholde og styrke

nærdemokratiet i kommunerne.

DANSKE ÆLDRERÅD er landsorganisation for de lovbefalede ældreråd i

kommunerne. Formålet er, at varetage ældrerådenes interesser og at styrke

ældrerådene i deres lokale virke.

DANSKE ÆLDRERÅD

Jernbane Allé 54 · 3. th. · 2720 Vanløse · Tlf. 3877 0160

info@danske-aeldreraad.dk

www.danske-aeldreraad.dk

More magazines by this user
Similar magazines