Download - Rct

dignityinstitute.dk

Download - Rct

– en tikkende bombe

Udgivet af Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)

Forfatter journalist Eva Tingkær


Udgiver

Rehabiliterings- og Forskningscentret

for Torturofre, RCT

Borgergade 13

Postboks 2107

1014 København K

Tlf.: +45 33 76 06 00

Fax: +45 33 76 05 10

e-mail: rct@rct.dk

http://www.rct.dk

SE-nr. 69 73 51 18

Giro BG Bank nr. 1199-0007383940

Dansk Bank nr. 3001 4310821209

Layout:

PAFF Produktion

Mail: pf@paffpro.dk

Tryk:

Handy-print A/S

Undervisningsmaterialet er støttet økonomisk

af Hermod Lannungs Fond, JL-Fondet og

Enkefru Plums Støttefond

Værs’go

Materialet må frit kopieres

og kan downloades på www.tortur.dk


”VæRRE End ToRTUR?

- Hvad er værst: Tortur eller terror?

- Tortur. Det er helt klart, at dér hvor man torterer

mennesker, skaber man terrorisme. Jeg forsvarer

ikke terroristerne. Men tingene hænger sammen.

- Fattigdom og mangel på demokrati er fundamentet,

men når man oveni torterer mennesker, så skaber man et

voldsomt had. Jeg tror ikke, at man kan finde en eneste

palæstinensisk familie, der ikke har oplevet tortur.

Inge Genefke, stifter af RCT, i Ekstra Bladet 23. juli 2005


Tortur • En tikkende bombe

Indhold

Forord 5

Kapitel 1 – Forbuddet mod tortur 6

Tortur: Det totale forbud 7

Spørgsmål og svar om tortur 10

Case: Hommelsagen: I torturens gråzoner 13

Kapitel 2 – Tortur: Et dilemma? 14

Skal vi redde menneskeliv eller vores samfund? 15

Case: CIA-officerer: ”Det er dårlig afhøring” 17

Torturens forbudte gradbøjning 18

Torturens glidebane 21

Kapitel 3 – Torturens onde cirkel 24

Torturen stopper aldrig 25

Arven efter tortur 28

Case: Torturens offer kan også være sandheden 29

leksikon 30


”Ja, vi begår tortur.” Den sætning har været tabubelagt siden

tiden efter Anden Verdenskrig, hvor FN’s medlemsstater

besluttede at lave Menneskerettighedserklæringen og gjorde

tortur forbudt på linie med slaveri.

Vi har en fælles overbevisning om, at tortur ikke hører hjemme

i civiliserede stater. For tortur bliver som regel brugt af stater,

der ønsker at holde politiske modstandere skræmte og

ukampdygtige. Og derfor er brugen af tortur oftest et tabu.

Selvom tortur bliver brugt i over 120 af verdens lande, ønsker

ingen at vedkende sig det.

Efter terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 og

i den erklærede krig mod terror har dette tabu fortonet sig.

Flere vestlige stater bruger nu næsten åbenlyst tortur, men

giver det andre navne såsom torture light – en metode, som

ifølge visse efterretningsfolk kan få potentielle terrorister til at

give oplysninger, men som flere eksperter advarer imod.

Opbakningen til tortur er vokset i en række vestlige stater

efter terrorangrebet mod USA. Ingen stater, der bruger tortur,

har dog bevist, at de nøjes med at bruge tortur i enkelte,

særlige tilfælde. Tværtimod viser undersøgelser, at torturen

ikke kun anvendes i undtagelsestilfælde, men breder sig som

ringe i vandet og anvendes mod en stor del af de tilbageholdte

fanger. Soldater og afhøringsledere holder op med at vurdere,


Ja, vi begår tortur (...)”

FoRoRd:

ToRTUREns TabTE TabU

Forord • Torturens tabte tabu

hvorvidt det er nødvendigt at bruge tortur i lige netop dette

tilfælde, og dermed bliver tortur til rutine.

Til gengæld bliver der sat spørgsmålstegn ved om, man kan

blive ved at være et demokratisk land og et moderne retssamfund,

når man tillader brugen af vold i afhøringer? Kan

man opretholde en retfærdig behandling af fanger, når man

tillader soldater og politi at bruge tortur? Findes den tikkende

bombe? Hvad betyder det for et samfund, at tortur anvendes?

Hvad gør tortur egentlig ved mennesker?

Dette undervisningshæfte vil stille skarpt på disse spørgsmål.

Det første kapitel fortæller historien om, hvorfor tortur blev

forbudt efter Anden Verdenskrig. Kapitel 2 går tæt på den

aktuelle debat om brug af tortur, især i den vestlige verden.

Og kapitel 3 fortæller om de mærker, tortur efterlader bl.a. på

de danske modstandsfolk, der blev tortureret under Anden

Verdenskrig.

hæftet suppleres af hjemmesiden www.tortur.dk, hvor

man kan gå i dybden og læse mere om de forskellige

temaer samt finde spørgsmål til hvert kapitel.

God læselyst!


Kapitel 1

FoRbUddET Mod ToRTUR


Vi synes, at udtrykket moderat

fysisk pres er en for

blød vending.

De bruger sproget til at sige noget

andet end tortur. Men det er tortur

… og det er forbudt.”

Hannah Friedmann, formand for Den Offentlige

Komité mod Tortur i Israel (PCATI)


Jeg kan ryste ham, jeg kan

slå ham i ansigtet, jeg kan

tage fat i huden på ham og

vride rundt. Jeg gør aldrig mere end

det, for jeg ønsker selvfølgelig ikke,

at fangen skal dø under afhøringen.

Men, tro mig, det er effektivt. Specielt

hvis du samtidig har nogen i rummet

ved siden af, som råber op, som om

der bruges elektricitet. Når jeg samtidig

slår ham og antyder, at det næste

skridt kan være det samme som inde

ved siden af, altså strøm, men kun for

at narre ham, så bliver fangen bange.

Han tror, at værre ting kan ske.

Men det passer ikke.”

Michael Khoubi, forhørsleder i den israelske efterretningstjeneste.


Tortur: det totale forbud

Torturens efterveer prægede verden efter anden Verdenskrig.

Verdenssamfundet besluttede derfor i 1948 at forbyde

tortur. det forbud gælder stadig.

Hollywoodstjerne efter Hollywoodstjerne har gjort det: fået

skurken til at tale efter en ordentlig omgang tæsk eller

tortur, hvorefter helten har reddet byer fra bomber, kemiske

angreb og masseødelæggelsesvåben. De fiktive eksempler

ses sjældent – eller faktisk aldrig – i virkeligheden, men hvis

de gjorde, kunne heltene blive retsforfulgt, for på internationalt

plan er tortur forbudt. Sådan har det været siden 1948

– tre år efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Torturkamrene

i Nazityskland stod da tomme, men tortur-grusomheder,

begået af både nazister, stalinister i Sovjetunionen og

fascister i Spanien, spøgte i Europa.

Det internationale forbud mod tortur blev gennemført

umiddelbart efter Anden Verdenskrig som en reaktion på

de barbariske handlinger under krigen. For at undgå en

gentagelse af krigens rædsler og for at sikre respekten for

menneskers værdighed vedtog FN’s generalforsamling derfor

Verdenserklæringen om Menneskerettighederne i 1948.

Den 10. december 1948 stemte 48 lande for – ingen stemte

Kapitel 1 • Forbuddet mod tortur

TORTUR

imod, mens otte lande undlod at stemme. Artikel 5 lyder

ganske enkelt: ”Ingen må underkastes tortur eller grusom,

umenneskelig eller vanærende behandling eller straf”.

Denne artikel blev en hjørnesten i det internationale værn

mod tortur.

Fn’s konvention mod tortur

Verdenserklæringens forbud mod tortur er siden 1948 blevet

gentaget i en række regionale og internationale konventioner,

hvilket betyder, at forbuddet er juridisk bindende for de

stater, som har tiltrådt konventionerne. Det gælder fx Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 og

FN’s Konvention om civile og politiske rettigheder fra 1966.

Tortur er med andre ord totalt forbudt i alle de lande, der har

tiltrådt en af disse konventioner.

I begyndelsen af 1970’erne viste det sig, at forbuddet

mod tortur ikke i sig selv var nok til at udrydde tortur.

For at sikre en mere effektiv indsats i kampen mod tortur


Tortur • En tikkende bombe

Folkeretten og tortur

Folkeret – også kaldet international ret – regulerer staters adfærd over for hinanden

– både i fredstid og i krigstid.

Årstal Konvention

1948 Verdenserklæringen om

Menneskerettighederne

1949 Genève-konventionerne

1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

1966 FN’s Konvention om civile

og politiske rettigheder

1984 FN’s Konvention mod tortur

og anden grusom, umenneskelig

eller nedværdigende

behandling eller straf

2002 Tillægsprotokollen til FN’s

Konvention mod tortur og

anden grusom, umenneskelig

eller nedværdigende

behandling eller straf

Indhold

Se mere i leksikonet bagerst i hæftet eller på www.menneskeret.dk

Verdenserklæringen om Menneskerettighederne er den første internationale principerklæring

om menneskerettigheder. Menneskers rettigheder bliver vedtaget for at sikre

det enkelte menneske mod overgreb fra staten og mod personlige krænkelser fra andre

borgere. Eksempler på menneskerettigheder er: Enhver har ret til liv, frihed og personlig

sikkerhed – Ingen må holdes i slaveri eller trældom – Ingen må underkastes tortur

eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

De fire Genève-konventioner fastsætter reglerne for staters adfærd i krig, og alle stater

skal rette sig efter disse regler. De fire konventioner dækker behandling af syge og

sårede på slagmarken og til søs, behandlingen af krigsfanger samt behandlingen af

civile i krigstid. I 1949 vedtog Den internationale Røde Kors Komité de fire Genèvekonventioner,

og 48 stater godkendte konventionerne, der forbyder umenneskelig

behandling af fanger både i internationale krige og i borgerkrige.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter de borgerlige og politiske

rettigheder, man har som individ i Europa, fx retten til livet, retten til frihed fra tortur,

retten til frihed, retten til en retfærdig rettergang og retten til frihed for diskrimination.

FN’s Konvention om civile og politiske rettigheder en den første internationale menneskerettighedskonvention.

Civile rettigheder er borgeres rettigheder til frihed i privatlivet

og i samfundslivet. Politiske rettigheder sikrer, at borgere har mulighed for at

deltage i det politiske liv – ikke kun i stemmeboksen, men også i det daglige politiske

liv.

Konventionen underbygger torturforbuddet i Menneskerettighedserklæringen fra

1948. Konventionen styrker torturforbuddet ved at forpligte stater til at forbyde tortur,

indføre uddannelse mod tortur hos politi og andre myndigheder samt at retsforfølge

torturbødler.

Tillægsprotokollen har til formål at forebygge tortur. Tillægsprotokollen etablerer et tostrenget

system af uafhængige internationale og nationale organer, der skal inspicere

politistationer, fængsler og andre detentionscentre. Protokollen trådte i kraft i 2006.


Et torturoffer helt isoleret fra omverdenen: personen føler sig

uden håb, alene og isoleret. Hvis ingen hjælper, er der ikke

nogen fremtid. Man mister derfor hurtigt orienteringen mod tid

og sted. Tegning: RCT

vedtog en række stater i 1984 derfor FN’s Konvention mod

tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf. Denne konvention forpligter

staterne til at gøre en ekstra indsats for at komme torturen

til livs. Konventionen siger bl.a., at staterne skal forbyde

tortur, retsforfølge torturbødler, undervise politi og militær

om torturforbuddet og give torturofre adgang til erstatning.

Konventionen fastslår samtidig, at: ”Ingen særlige

omstændigheder af nogen art, hverken krigstilstand eller

trussel om krig, indre politisk ustabilitet eller nogen anden

offentlig nødstilstand kan påberåbes til retfærdiggørelse af

tortur”.

Tortur trods forbud

Med Menneskerettighedserklæringen fra 1948 – og de efterfølgende

konventioner – har man gang på gang bekræftet

den enkelte borgers rettigheder, og at det enkelte menneskeliv

er ukrænkeligt. To tredjedele af FN’s medlemslande har

ratificeret – det vil sige godkendt – konventionen mod tortur

af 1984, det gælder lande fra Indien til Israel. Ingen lande i

verden har tilladt tortur formelt, og ingen regering i verden

anerkender åbent brugen af tortur. Men trods dette kunne

menneskerettighedsorganisationen Amnesty International

i 2006 rapportere om systematisk tortur og mishandling

begået af og i over 120 af verdens lande. Herunder flere af

de lande, der har ratificeret konventionen.

Kapitel 1 • Forbuddet mod tortur


10 Tortur • En tikkende bombe

Q&A

Spørgsmål og svar om tortur

hvad er tortur?

FN’s konvention mod tortur indeholder en klar definition af

tortur, der rummer fire elementer:

1. Tortur er en bevidst handling.

2. Tortur er enhver handling, hvor en person bevidst påføres

stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk.

3. Torturen skal ske med et bestemt formål, fx at fremskaffe

oplysninger eller en tilståelse eller at straffe.

4. Torturen skal udføres af en offentlig myndighed, fx en

politimand.

Hvorvidt der foreligger tortur i det enkelte tilfælde afhænger

af, om de fire elementer er opfyldt. Det er en konkret afgørelse,

som enten nationale eller internationale domstole må

træffe i hvert enkelt tilfælde. Man kan således ikke abstrakt

sige, at 20 piskeslag er tortur, mens et enkelt piskeslag

”kun” er umenneskelig behandling. Domstolene foretager

en samlet vurdering, hvor de ser på følgende momenter:

• Voldens omfang (én enkelt handling eller systematisk

tortur?)

• Voldens varighed (få minutter, timer eller mange dage?)

• Voldens intensitet (hvilke torturmetoder er anvendt?)

• Skaden på fangen (hvilke fysiske og psykiske skader har

offeret efter volden?)

• Fangens alder, køn, og helbredstilstand

hvordan afgør man så, hvornår der er tale om

tortur?

Hvis man gerne vil vide, hvad der ligger i forbuddet mod

tortur, skal man se på alle de domme, som Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har afsagt, og de afgørelser,

som FN’s Komité mod Tortur har truffet. De giver et indtryk

af, hvad tortur er, og hvad det ikke er. Her kan man også se,

at afgørelserne følger udviklingen i samfundet. Med tiden

har man i højere grad sikret individets rettigheder. Derfor

kan metoder, som i 1970’erne ”kun” betragtedes som

umenneskelig behandling, i dag betragtes som tortur.

hvorfor begår stater tortur?

Torturen kan have mange forskellige formål. I nogle tilfælde

bliver tortur brugt politisk som et undertrykkelsesmiddel over

for personer, der arbejder for politiske forandringer, eller det,

som nogle landes regimer kalder for ”samfundsfjendtlige”

forandringer. I disse sammenhænge rammer torturen ofte

journalister, fagforeningsledere, politikere eller intellektuelle,

der arbejder for at forandre styret i deres land eller arbejder

for demokrati eller andre friheder. Eksemplerne strækker sig

fra 1970-80’ernes militære diktaturer i Latinamerika til i dag

i Kina og mange lande i Mellemøsten.

I andre tilfælde bliver tortur brugt over for ganske almindelige

småforbrydere. Her er formålet typisk at fremtvinge en

tilståelse eller at fremskaffe oplysninger om en forbrydelse,

som politiet ikke har opklaret. Men i mange tilfælde springer

politiet en retfærdig rettergang over og bruger torturen til at

straffe den formodede forbryder for en forbrydelse, politiet

tror, han har begået. Formålet kan også være at vise autoritet

og skabe frygt blandt formodede kriminelle og befolkningen

generelt. Denne form for mere eller mindre rutinemæssig

polititortur forekommer på politistationer verden over,

især i Asien, Afrika, Latinamerika og Mellemøsten.

Endelig har man siden 11. september 2001 set, at også vestlige

regeringer, som ikke ellers er kendt for at bruge tortur,

har taget mere hårdhændede afhøringsmetoder i brug over

for formodede terrorister – metoder, som enten er på kant

med loven eller klart overtræder den.


FAKTA: FN’s KoNVENTioN MoD TorTur

artikel 1:

I denne konvention betyder udtrykket “tortur” enhver handling, ved

hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental, bevidst

påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en

tilståelse fra denne eller en tredjemand, at straffe ham for en handling,

som han selv eller en tredjemand har begået eller mistænkes

for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham

eller en tredjemand, eller af nogen grund baseret på nogen form for

forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller

på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker

i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse.

Smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig

følge eller del af lovlige sanktioner, er ikke omfattet.

FAKTA: DE MEsT bENyTTEDE METoDEr

En undersøgelse af 135 torturofre fra en række forskellige lande afslører,

hvilke former for fysisk og psykisk tortur ofrene har været udsat for.

Flere af ofrene har været udsat for flere former for tortur:

Slag forskellige steder på kroppen: 93%

Slag mod hovedet: 62%

Slag mod kønsdelene: 33%

Falanga (slag under fodsålerne): 30%

Elektrisk tortur: 42%

Søvnmangel (mere end 48 timer): 30%

Isolation (mere end to uger): 37%

Trusler mod pårørende: 33%

Kilde: RCT

andre metoder kan være:

• Desorientering i form af bind for øjnene eller hætte over hovedet

• Ydmygelser, herunder nægtelse af toiletbesøg

• Seksuelle ydmygelser

• Trusler om vold eller dødstrusler

• At man tvinges til at udføre eller overvære mishandling eller

tortur mod andre

• Rystelser af hoved

• Brug af stramme lænker over længere tid

FAKTA: DE aMEriKaNsKE METoDEr

– TorTur EllEr TorTurE liGhT?

USA har en række afhøringsmetoder med navne som

”forbedrede forhørsteknikker” eller ”stress og tvang”.

Det er den amerikanske efterretningstjeneste CIA, der

bruger teknikkerne, som dækker over følgende seks

metoder:

1. Kravegreb:

Afhøringslederen tager fat i fangens bluse og ryster

ham

2. lussing

3. Maveslag:

Et hårdt, åbenhåndet slag mod maven. Formålet er at

skabe smerte, men ingen indre blødninger eller skader.

4. stå oprejst i lang tid:

Fangerne er tvunget til at stå med håndjern, fødderne

lænket og øjnene rettet mod gulvet i mere end 40 timer.

5. den kolde celle:

Fangen bliver efterladt nøgen i en celle med 10 grader.

Ind i mellem bliver fangen overhældt med koldt vand.

6. Vandbrættet:

Fangen bliver bundet til et bræt, der vippes, så fødderne

stikker højere op end hovedet. Cellofan bliver trukket

over fangens mund og næse, og vand bliver hældt over

ham eller hende. Det sætter opkast-refleksen i gang og

giver en angst for at drukne.

Metoderne minder om metoden ”moderat fysisk pres” i

Israel, der desuden bruger søvnberøvelse. Menneskerettighedsorganisationer

verden over betegner metoderne

som tortur, hvis de bliver brugt efter et fast mønster i en

forhørssituation eller over en længere periode.

Kilde: ABC News

Kapitel 1 • Forbuddet mod tortur 11


12 Tortur • En tikkende bombe

at bøje den afhørte og placere ham i pinefulde

stillinger:

’Bøje’- metoden foregår som regel ved at den afhørte sidder

bundet til en stol uden ryglæn. Her tvinges den afhørte bagover

i en tilbagelænet stilling på 45 grader i en halv time eller

længere. Dette foregår ofte ved at udøve pres på den afhørtes

kind eller krop, samtidig med at han bliver udsat for slag.

Tegning: PCATI

Tegning: PCATI

Forbandelser, trusler og ydmygelser:

Denne metode indebærer som regel seksuelle forbandelser,

spyt på den afhørte samt trusler om at tage voldelige metoder

i brug – eller trusler om ødelæggelse af den afhørtes hjem, og

arrestation, snigmord eller attentater på den afhørtes familiemedlemmer.

Desuden kan denne metode føre til afklædning

af den afhørte og seksuelle ydmygelser.

SøvnberøvelSe

Den tidligere israelske premierminister Menachem Begin husker sin oplevelse med søvnberøvelse i et sovjetisk fængsel i

1940’erne:

”I den afhørte fanges hoved bliver alting uklart. Hans ånd er slidt til døden, hans ben er ustabile, og han har kun et klart ønske:

at sove, at sove bare lidt, ikke at skulle op, at ligge, at hvile, at glemme … enhver, som har mærket det behov, ved, at selv

sult eller tørst ikke kan sammenlignes med det … jeg har mødt fanger, som underskrev det, de var beordret at underskrive

kun for at opnå, hvad fangevogteren lovede dem. Han lovede dem ikke deres frihed. Han lovede dem – hvis de underskrev

– uafbrudt søvn! Og de underskrev … og efter at have skrevet under, var der intet i verden, som kunne få dem til at risikere

den slags nætter eller dage igen… det vigtigste var – at sove”.

(Menachem Begin, White Nights: The Story of a Prisoner in Russia, Jerusalem: Steimatzky, 1977, RCT’s oversættelse).

I slutningen af 1970’erne sørgede Menachem Begin som premierminister for, at Israel mindskede sin brug af tortur, efter at

internationale medier afslørede, at Israel systematisk brugte tortur mod palæstinensiske fanger.

Læs mere om Israels brug af tortur på www.tortur.dk


CASE

hoMMElsaGEn:

I ToRTUREns GRÅzonER

Annemette Hommel skrev historie under sit ophold i den

danske militærlejr Camp Eden i Irak i foråret 2004. Hendes

metoder til afhøring af irakere sendte hende og fire militærpolitifolk

på anklagebænken. For første gang i danmarkshistorien

blev danske soldater anklaget for at have overtrådt

internationale konventioner.

Officeren Annemette Hommel, havde ifølge anklagen kaldt

irakiske fanger for ’hund’, ’svin’, ’røve’ og ’mænd uden

pik’. Hun havde angiveligt også forlangt, at fangerne blev

fastholdt i smertefulde stillinger på knæ på gulvet med ret

ryg – og de blev rettet op af militærpolitifolkene, hvis de

ændrede stilling.

Annemette Hommel og de fire militærpolitifolk blev kendt

skyldige i grov pligtforsømmelse efter den militære straffelov

ved Københavns Byret (januar 2006). De havde overtrådt

den fjerde Genève-konvention, der fastsætter reglerne for

beskyttelse af civile i krigssituationer.

Dommen fra Byretten bidrog til at fastslå, hvor grænsen mellem

inhuman behandling og lovlig magtudøvelse går. Dommerne

i byretten fastslog, at det efter dansk retsopfattelse er

ulovligt at kalde fanger ’hund’, ’svin’, ’røve’ og ’mænd uden

pik’ og at lade dem sidde i flere timer på knæ på gulvet med

ret ryg for at få oplysninger ud af dem.

Annemette Hommel ankede sin dom til Landsretten, som

efterfølgende frikendte hende. Dommerne i Landsretten

?

tog ikke stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de anvendte

forhørsteknikker var lovlige, fordi dommerne mente, at der

ikke var tilstrækkelig bevis for, at de påståede handlinger

havde fundet sted. I domsudskriften fra Landsretten hedder

det dog:

”Landsretten bemærker generelt om den fremgangsmåde

vedrørende udspørgningerne, som den tiltalte kaptajn selv

har beskrevet, at denne næppe ganske er i overensstemmelse

med den beskyttelse, der ønskes givet tilbageholdte

gennem bestemmelserne i IV Geneve-konventions art. 27

og 31.” Og fortsætter:” Landsretten skal imidlertid ikke

foretage nogen nærmere bedømmelse heraf”.

Den fjerde Genève-konvention går på beskyttelse af civile

i krigstid. Civile har blandt andet krav på, at deres person

såvel som deres sæder og skikke bliver respekteret. De skal

særligt beskyttes mod alle voldshandlinger, trusler om vold

og fornærmelser. Det var disse grundprincipper, Annemette

Hommel ikke overholdt ifølge Byretten.

KoM I dYbdEn

Kapitel 1 • Forbuddet mod tortur 13

En kvindelig dansk officer tvang irakiske fanger til at sidde på knæ med ret ryg i flere timer

og kaldte dem for ’hund’ og ’mænd uden pik’. det blev hun dømt for ved byretten, men senere

frikendt for ved landsretten.

Læs mere om torturens historie og sagen om de danske

officerer og Annemette Hommel på www.tortur.dk


1 Tortur • En tikkende bombe

Kapitel 2

Kapitel 2


I al den tid, jeg har arbejdet

i Komitéen imod Tortur, har

jeg aldrig set en tikkende

bombe. Hvis du torturerer mig, kan

jeg fortælle hvad som helst, fordi jeg

ikke kan holde smerterne fra torturen

ud. Når du torturer folk, ved du, hvor

du starter, men du ved ikke, hvor du

ender.”

ToRTUR: ET dIlEMMa?

Hannah Friedmann, formand for Den Offentlige

Komité mod Tortur i Israel (PCATI).


Jeg ved, at det (moderat

fysisk pres) er imod

de internationale konventioner.

Alle konventionerne

vender sig imod det. Men det er

ikke imod israelsk lov.”

Michael Khoubi, tidligere afhøringsleder,

den israelske sikkerhedstjeneste.


skal vi redde nogle menneskeliv

eller vores samfund?

Tv-helten Jack Bauer fra serien ”24 timer” slår og torturerer

skurke og redder i tusindvis af amerikanere fra atombomber

og andre masseødelæggelsesvåben, som terrorister står klar

til at bruge. ”Målet helliger midlet”, lyder tv-heltens motto.

Selvom de scenarier, Jack Bauer oplever, stort set aldrig

forekommer i virkeligheden, bruger nogle stater den samme

argumentation, når det kommer til tortur.

“Hvorfor skal vi ofre civile og børn i stedet for at udsætte en

terrorist for pres, der kan hjælpe os med at redde en masse

civile?” spørger Yuval Steinitz, der er formand for det israelske

sikkerhedsudvalg. Det argument kan man ikke bruge

som stat, mener den tyske sociolog Jan Reemtsma. Som

privatperson erkender han, at han formentlig vil bruge vold,

hvis hans familie blev holdt fanget et sted, og han havde

kidnapperen over for sig. Men som stat – og især som et

moderne demokrati, der baserer sig på principperne i et retssamfund

– kan man ikke argumentere sådan, mener han.

”Overalt, hvor regimer har grebet til tortur, har de også

ødelagt retsstaten. Og hvor retsstaten blev afskaffet, blev

Kapitel 2 • Tortur: Et dilemma? 1

Vi vil hellere ødelægge ét liv for at redde mange, lyder argumentet for at bruge tortur. Men

den tikkende bombe er hypotetisk. og tillader man tortur, smuldrer principperne for det civiliserede

samfund, siger modstanderne.

torturen genindført. Da det nationalsocialistiske Tyskland

beherskede en stor del af Europa, blev torturen indført overalt.

Det samme gælder de mange andre militærdiktaturer, vi

har haft i anden halvdel af det 20. århundrede. Tortur er ikke

noget, man kan omgås lemfældigt,” siger Jan Reemtsma i et

interview i Politiken 31. december 2005.

Han mener, at idéen om retsstaten bliver udvandet - altså at

man giver slip på princippet om, at magten skal begrænses,

og enhver magtudøvelse skal være i overensstemmelse med

loven, sådan at intet kongedømme eller folkestyre må gøre,

hvad det vil med en borger.

”Med til forestillingen om en retsstat hører forestillingen

om en fri borger. Man kan lægge pres på denne borger, ja

under bestemte omstændigheder straffe ham. Den straf

må borgeren tage med i købet, hvis han skulle overtræde

loven. Men han har lov til at forsvare sig, og staten har

ikke ret til at knuse denne modstand fx ved tortur. En legalisering

af tortur ville være retsstatens selvødelæggelse,”

fortsætter han.


16 Tortur • En tikkende bombe

særlige tilladelser?

En del af det tankegods henter Jan Reemtsma i den

europæiske afvisning af tortur. En afvisning, der har rødder

tilbage til 1700-tallet, hvor oplysningsfilosoffen Beccaria

skrev om tortur: ”Det er en sikker vej til frikendelsen af

brutale banditter og domsfældelse over svage uskyldige”.

I tiden efter Beccaria ophørte man med at bruge tortur i

sager mod kriminelle i Europa. I dag kan tilståelser, der er

fremkommet under tortur, ikke bruges som et gyldigt bevis i

nogen vestlige retssale.

Men lige som dét er et faktum, er det også et faktum, at

tortur stadig bliver brugt i stater verden over. Tortur holder

i nogle situationer politiske modstandere fra at vælte

magthaverne. Eller man kan ifølge myndigheder bruge det i

helt særlige tilfælde, hvor man føler, at staten er truet af fx

terrorister. I mange stater bruges tortur og mishandling som

en ganske almindelig metode for at få almindelige kriminelle

til at tilstå forbrydelse. Mange jurister verden over argumenterer

for, at man må bruge tortur i nogle tilfælde. En af dem

er den amerikanske jurist Alan Derschowitz, der går ind for,

at man bruger særlige tilladelser til tortur, når man mener at

have fanget en såkaldt tikkende bombe.

“Jeg synes, det er meget, meget bedre, at vi indrømmer, at vi

gør det, eller at vi ikke bruger tortur overhovedet. Men når

vi gør det som nu ved at lade andre gøre det, er det meget

bedre at give tilladelser i særlige tilfælde,” forklarer Alan

Dershowitz på CNN den 4. marts 2003

den gode bøddel

Alan Dershowitz’ modstandere argumenterer med, at hans

eksempel forudsætter, at man får nyttige oplysninger ud

af tortur. Og det er der ingen klare beviser for. Desuden

angriber de idéen om den tikkende bombe, der mere er et

hypotetisk spørgsmål end noget, der sker i virkeligheden.

Den amerikanske filosof, David Luban spørger: ”Hvis du

havde 100 fanger og kun én indsat sad inde med de

informationer, du havde brug for, ville du så torturere alle

100?””Selvom stort set ingen mennesker har oplevet at stå

over for en tikkende bombe, bliver det altid brugt som det,

der skal retfærdiggøre en ændring af vores lovgivning. Men

ændrer du først den lov, vil tortur blive brugt hele tiden,”

siger David Luban.

Han mener desuden, at billedet med den tikkende bombe

indikerer, at den, der bruger tortur, bliver stillet i et meget

mere positivt lys. ”Han er ikke en ond mand eller en sadistisk

mand eller en brysk, ufølsom mand. I stedet er bødlen

en samvittighedsfuld embedsmand, der er klar til at redde

menneskeliv,” forklarer David Luban. Endvidere skjuler

billedet, hvad det vil betyde for et samfund at tillade tortur.

Efter David Lubans mening vil det civiliserede samfund

miste sit fodfæste, og han støtter op om Jan Reemtsmas

betragtning:

”De, der argumenterer for at legalisere tortur, har omhyggeligt

undladt at sige, hvordan torturen så skal se ud. Dertil

rækker den juridiske fantasi ikke. Man vil helst ikke tale

om, at det nødvendigvis må komme til en lovgivning, hvor

man sætter tekst på forskellige torturmetoder. At der må

parlamentsdebatter til. At der må offentlige debatter til. At

det skal med i partiprogrammerne, og at jeg må læse dem,

inden jeg beslutter mig for, om jeg går ind for en udvidet

torturpraksis eller en restriktiv. At vi altså måtte have en offentlig

debat om torturmetoder, og at den ville få civilisatoriske

følger, som man slet ikke kan tænke til ende. Følgerne

for vores civiliserede samliv ville være katastrofale. Og den

diskussion har de, der argumenterer for brug af tortur, slet

ikke forudset. Tortur vil forrå vores samfund”.

Foto: Zuma Press/POLFOTO


CASE CIa-oFFICERER:

”dET ER dÅRlIG aFhøRInG”

Da det kom frem, at CIA blev opfordret til at

bruge metoden ”stress og tvang” (se kapitel 1),

nægtede en række CIA-folk at bruge metoden.

De følte, at metoden gav utroværdige oplysninger,

og to anonyme CIA-officerer fortalte til den

amerikanske tv-station ABC News, at teknikken

ikke var mere effektiv end en metodisk, grundig

psykologisk afhøring. ”Det er dårlig afhøring. Du

kan få hvem som helst til at tilstå hvad som helst,

hvis torturen er slem nok,” sagde den tidligere

CIA-officer Bob Baer til ABC News ved afsløringen

af metoderne i november 2005.

Han fik opbakning af sin tidligere kollega, Larry

Johnson, der også havde været chef for den amerikanske

anti-terror myndighed. ”Rigtige CIA-folk

ved, at det er bedre at opbygge et tillidsforhold til

fangen ... end at opnå hurtige tilståelser med en

taktik, som nazisterne og Sovjet brugte,” konstaterede

Larry Johnson.

CIA-folkene brugte et eksempel med Ibn Shayk

al-Libbi, som efter to uger med afhøringer, hvor

torturmetoderne vandbrættet og den kolde celle

blev benyttet, kom med tilståelser om, at Irak

trænede al-Qaida-medlemmer til biologisk krig.

En oplysning, der var medvirkende til den amerikanske

invasion af Irak, men også en oplysning,

som Ibn Shayk al-Libbi senere trak tilbage, fordi

den var urigtig. Han var bange for, at der vil blive

taget endnu værre metoder i brug, hvis han ikke

talte.

Kapitel 2 • Tortur: Et dilemma? 1


1 Tortur • En tikkende bombe

Torturens

forbudte gradbøjning

det, man kalder torture light i dag, blev dømt som mishandling i 1970’erne, og stater har

ikke lov til at gradbøje torturforbuddet. Men det internationale samfund har begrænsede

midler til at ændre på, at nogle stater gradbøjer torturforbuddet.

”Måske Mongoliet,” svarede Manfred Nowak på spørgsmålet

om, hvor den mest grusomme tortur foregår. Som

FN’s særlige rapportør om tortur har han mødt torturofre

i lande som Kina, Mongoliet, Nepal og Georgien. Her er

fangerne ofre for, at regimer holder politisk modstand nede

med tortur. Han har set fængslerne indefra og forsøger at

ændre regimernes handlemønstre. Men han er også begyndt

at se med bekymring på vestlige stater– ikke mindst USA,

selvom landet langt fra udøver samme grad af tortur som de

førnævnte stater.

Grunden til bekymringen er, at USA har introduceret

begrebet torture light. Samtidig må Manfred Nowak ikke

besøge den amerikanske lejr i Guantánamo, hvor USA har

tilbageholdt op mod 600 personer, mistænkte for at være en

del af al-Qaida-netværket. Mange af fangerne i Guantánamo

er blevet udsat for de såkaldte torture light-metoder, som

CIA kalder ”stress og tvang”. Et notat fra den amerikan-

ske regering i 2002 beskrev tortur som vold, der medfører

”alvorlig fysisk skade, såsom organnedbrud, ødelæggelse af

kropsfunktioner eller død”.

Manfred Nowak mener, at USA’s egen fortolkning er et

tegn på, at landet har mistet sin uskyld. Og han påpeger,

som mange andre, at staternes regeringer ikke selv har ret

til at fortolke konventionerne. Det har kun domstolene og

FN-komitéerne.

”Som det er med alle folkeretlige konventioner, er det ikke

staten selv, der har adgang til at fortolke dem. Det svarer til,

at jeg stjæler 50 øre fra én, og jeg siger, det ikke er tyveri.

Men det er ikke mig, der har kompetence til at tolke den

danske lovgivning. Det er de danske domstole. Det samme

gælder folkeretten. Det er kun FN’s torturkomité eller den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har kompetence

til at tolke,” forklarer Therese Rytter, jurist i RCT.


de fem teknikker

Den metode, amerikanerne bruger i Guantánamo, ligner til

forveksling den, som Storbritannien i 1970’erne kaldte de

fem teknikker. En nøje udarbejdet metode, der kombinerer

fysisk og psykisk pres, som ikke medfører døden eller svære

fysiske mén, men som stadig nedbryder fangen psykisk.

Storbritannien brugte metoden på IRA-folk i 1970’erne.

Teknikkerne dækker over, at man tvinger fanger til at stå

op meget længe, dækker deres ansigter med hætter, nægter

dem søvn, mad og vand og udsætter dem for meget

høje lyde (se kapitel 1).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dømte i

1978 metoderne for at være umenneskelig behandling og

i strid med Menneskerettighedskonventionen. Storbritannien

fraveg derefter helt ønsket om at bruge disse særlige

afhøringsmetoder, og i årene efter indførte Storbritannien

en række af de regler og procedurer, der forebygger overgreb

på fanger. Dermed tog den britiske stat bedre vare på

fangernes rettigheder (læs mere om fangers rettigheder i

det supplerende materiale på www.tortur.dk).

Juridiske armbøjninger

Trods udviklingen i Storbritannien diskuterer stater som

Israel og USA i dag fortsat definitioner og særlige omstændigheder,

der skal gøre det muligt for stater at gradbøje

torturforbuddet. Israel er dog hidtil det eneste land, der

har foretaget en juridisk gradbøjning af torturforbuddet

ved at tillade brugen af ”moderat fysisk pres” i perioden

1987-1999. Baggrunden for den israelske beslutning var

en afsløring af, at israelske efterretningsfolk i 1970’erne og

1980’erne systematisk havde anvendt tortur mod fanger. Og

de løj i retten om, at de havde opnået tilståelserne ved brug

af tortur.





FAKTA: TorTurENs usKylDiGE oFrE?

Den israelske menneskerettighedsorganisation,

B´Tselem, rapporterer, at mindst fem fanger døde

under afhøring mellem 1988 til 1990.

B’Tselem skønner, at den israelske sikkerhedstjeneste

i perioden 1987 til 1999 årligt afhørte i

gennemsnit mellem 1.000 og 1.500 palæstinensere

og cirka 85% blev tortureret.

I perioden 1996 til 1998 blev 24 palæstinensiske

fanger rystet under forhør (torturmetoden ”shaking”,

red.) i israelsk fangenskab. Metoden risikerer

at medføre permanente hjerneskader. 11 fik ikke

nogen tiltale efter deres afhøring, og de blev løsladt

uden rettergang. Ni andre blev løsladt efter mange

måneders tilbageholdelse uden domfældelse. Fire

gennemgik retssager – og to af disse blev straffet

med fængsel.

Siden 2002 er mindst 44 fanger døde i amerikansk

varetægt i Afghanistan og Irak ifølge det amerikanske

forsvar. Mindst 8 af de 44 døde under eller efter

afhøring.

Læs mere om tortur i Israel på www.tortur.dk

Kapitel 2 • Tortur: Et dilemma? 1

Resultatet var, at en regeringskommission – Landau Commision

– ønskede at begrænse brugen af tortur. Men samtidig

mente kommissionen, at sikkerhedstruslen mod Israel tillod

brugen af særlige metoder. Derfor blev det lovligt i tilfælde

af såkaldte ”tikkende bomber” at bruge særlige metoder,

således at afhøringsofficerer ikke kunne retsforfølges.


20 Tortur • En tikkende bombe

Anvendelsen af moderat fysisk pres var officiel israelsk

regeringspolitik indtil 1999, hvor den israelske Højesteret

fastslog, at enhver form for fysisk magt under forhør var

ulovlig. Domstolen kunne konstatere, at brugen af moderat

fysisk pres var eskaleret – og afhøringsmetoderne var ikke

begrænsede til det moderate eller til særlige tilfælde. Den

israelske erfaring viser, at det ikke er muligt at indkapsle

brugen af tortur til enkelte tilfælde. Når man én gang lovliggør

tortur, så har man åbnet op for Pandoras æske, med

det resultat, at der er udbredt risiko for, at tortur vil blive

anvendt mere eller mindre rutinemæssigt.

Ingen politistyrke – men muligheder

Selvom Israel i perioden 1987-1999 besluttede, at moderat

fysisk pres ikke er det samme som tortur, blev Israel kritiseret

af bl.a. FN´s Komité mod Tortur. Problemet er imidlertid, at

FN’s eneste ”våben” over for krænkende stater er at rette en

verbal kritik mod dem. FN har ikke en mekanisme, der sikrer,

at de internationale konventioner bliver håndhævet i praksis.

”Det internationale samfund har ikke en international

politistyrke, der kan rykke ud mod stater, der krænker konventionerne.

I praksis er det staterne selv, der er ansvarlige

for overholdelsen af torturforbuddet, og det kan jo være

et problem, når det er den selv samme stat eller dennes

politistyrke, som begår torturen,” siger Therese Rytter, jurist

hos RCT.

Selvom det internationale samfund ikke kan straffe, hvis

konventionerne ikke bliver respekteret i praksis, findes der

alligevel en række mekanismer, der kan være med til at sikre,

at konventionerne bliver overholdt. Fx pålægger konventionerne

staterne at forbyde tortur, at forebygge tortur og at

undervise politi og militær i torturforbuddet. Domstole og

FN-komitéer overvåger, at konventionerne bliver overholdt.

Og FN har en særlig rapportør på torturområdet, Manfred

Nowak, der inspicerer fængsler verden over og forsøger at

overbevise stater om ikke at bruge tortur.

”Man har også mulighed for at hænge stater ud og bebrejde

dem for krænkelserne. Effekten af det skal man ikke undervurdere,

for de færreste lande ønsker at have et umenneskeligt

image,” forklarer Therese Rytter.

Den amerikanske regering og præsident Bush gentager også

gang på gang, at USA ikke bruger tortur. Men diskussionen

om torture light fortsætter, og det kan ikke undgå at sætte

spørgsmålstegn ved torturforbuddet i de internationale

konventioner.

Men FN holder fast: ”Det må være muligt at kæmpe mod

terror inden for folkerettens rammer. Tortur er uretfærdigt,

hver gang,” konstaterer FN’s rapportør Manfred Nowak

kategorisk.

KoM I dYbdEn

Læs mere om FN’s nye tillægsprotokol og andre metoder

til at forebygge tortur på www.tortur.dk


Torturens

glidebane

>ETIK >MoRal>

når man tillader brugen af tortur i visse tilfælde, anvendes

tortur pludselig systematisk over for de fleste fanger.

Hvor skal grænsen trækkes ved en tikkende bombe? Skal

det være den tikkende bombe selv? Hans nærmeste medsammensvorne?

Hans bror? Hans ven? Hans nabo? Hans

kollega? Hans vens ven? Den tikkende bombe kan risikere at

blive et billede, som kan omfatte enhver, der har kendskab til

eller muligvis har kendskab til eventuelle angreb i fremtiden.

”Eksemplet med den tikkende bombe bør blive, hvor den

hører til; som en interessant sag for filosofistuderende,” bemærker

Eitan Fellner, der er tidligere direktør i den israelske

menneskerettighedsorganisation B’Tselem.

Den israelske sikkerhedstjeneste har ligesom en række

andre sikkerhedstjenester forklaret, at tilfælde med tikkende

bomber er uhyre sjældne. Alligevel optræder tortur langt

oftere end enkelte tilfælde. Det viser praksis i Israel, som er

det eneste eksempel på et land med en juridisk blåstempling

af fænomenet den tikkende bombe.

Det var ellers pointen at begrænse brugen af tortur, da

Landau-kommissionen i Israel i 1987 opstillede en række

retningslinier for, hvornår moderat fysisk pres kan bruges.

Men det viste sig hurtigt, at moderat fysisk pres blev brugt i

langt videre omfang, end kommissionen havde forestillet sig.

”Der er åbenbart dobbelt-budskaber. Der var det skrevne

kodeks – Landau-kommissionen – og så er der et andet

mundtligt kodeks hos dem i marken. Det er forfærdeligt,”

sagde Moshe Landau, kommissionens formand, i et interview

i den israelske avis Haaretz i 2000.

Landaus kommentar gengav billedet fra en intern hemmeligholdt,

israelsk regeringsrapport, som dokumenterede brugen

af tortur fra 1987 til 1992.

”Overtrædelserne af Landau-kommissionens retningslinier

og sikkerhedsregulativerne hos GSS (den israelske

sikkerhedstjeneste, red.) fortsatte med at være udbredte

på afhøringsstederne i Gaza og i et vist omfang i andre

afhøringscentre [...] Disse overtrædelser skete ikke på grund

af ukendskab til loven, men var med vilje.”

KoM I dYbdEn

Kapitel 2 • Tortur: Et dilemma? 21

Test din viden og læs mere om tikkende bomber, om

sagen om den israelske ambassadør i Danmark, der

gik ind for tortur og om den amerikanske senator og

Vietnam-veteran, der vil have tortur forbudt i USA

www.tortur.dk


22 Tortur • En tikkende bombe

Vil danske politikere gradbøje tortur?

Fem af Folketingets politikere svarer på spørgsmålet:

”Er der nogle situationer, der kan retfærdiggøre, at man bruger særlige afhøringsmetoder som

fx USA og Israel, der bruger tvang eller moderat fysisk pres?”

Foto: Helle Moos

Tom behnke, retsordfører, Det

Konservative Folkeparti

”Nej. Tortur er forbudt, og det skal

det blive ved med at være. Der

findes sikkert masser af argumenter

for situationer, hvor man mener,

det kan være hensigtsmæssigt.

Men det kræver, at nogen skal

definere, hvornår det er tilladt,

og hvornår det ikke er. Det er et

skråplan at komme ud på, og det

skal vi ikke.”

Foto: Henrik Sørensen

Peter skaarup, retsordfører for Dansk

Folkeparti

”Det synes jeg ikke godt om. Det er en

uting, at man benytter sig af de metoder.”

Men hvis man ved, at en person har informationer

om en bombe eller et angreb, og

man kan redde menneskeliv med de metoder?

”Det er et meget hypotetisk spørgsmål.

Hvis ens egen familie befinder sig i et hus,

hvor en bombe står og tikker, er det ikke til

at sige, hvad man vil gøre. Men som politik

mener jeg, at tortur er uacceptabelt.”

Foto: Issak Hoffmeyer

Elisabeth arnold, Det Radikale

Venstre

”Nej. Vi skal overholde de internationale

konventioner. Når man

bruger særlige metoder, er der

risiko for, at der kan fremkomme

falske oplysninger. Man har ikke

garanti for, at vedkommende giver

de sande oplysninger.”


Foto: Henrik Sørensen

Per Kaalund, Medlem af Retsudvalget,

Socialdemokraterne

”Nej, det er der ikke. Torturforbuddet

kan ikke gradbøjes

– for hvor går grænsen? Som

jeg ser på det, kan det ikke

gradbøjes hverken ved fysisk

eller psykisk pres.”

Foto: Jens Honoré

birthe Rønn hornbech, retsordfører

for Venstre

”Nej, fordi det er et overgreb fra

den, der har magten, som jeg må

tage afstand fra. Desuden viser

erfaringen, at forklaringer og

tilståelser, der fremtvinges ved

hårdhændede afhøringsmetoder,

sjældent kommer sandheden

nærmere og desuden ikke står til

troende i en retssal i et civiliseret

samfund.”

Man Kan Jo IKKE REGnE MEd aT FÅ

oPlYsnInGER Ud aF FolK

VEd aT bYdE dEM PÅ En KoP KaFFE?

Tre skarpe til tidligere justitsminister, jura-professor,

ole Espersen,

Hvorfor kan man ikke som

Israel eller USA sige, jamen

det her er tilladt og det her

er ikke tilladt, når nu man

laver klare regler for, hvor-

dan og hvornår man må

bruge forskellige metoder

og fysisk pres?

Tortur er tortur, og det har

man besluttet sig for at afskaffe.

Der er situationer, hvor man

kan fristes til at bruge tortur,

men menneskerettigheder skal

ikke kun holdes i situationer,

hvor der ikke er nogen

modsatrettede interesser, men

også i situationer, hvor der er

– som fx krig.

Tortur begået af USA viser, at

det ikke kun er blevet brugt

ved tikkende bomber, men

også mod fanger, der er ved at

afsone en dom.

Hvordan kan man forvente,

at soldater under krigens

pres skal overholde konven-

tionerne?

Kapitel 2 • Tortur: Et dilemma? 23

Det er grunden til, at man i

årevis har forhandlet om konventioner

som Geneve-konventionen,

fordi man ved, at

der er en risiko i krigstid, når

de føler sig pressede. Derfor

må man lave konventionerne,

der forbyder tortur, så soldater

ikke mister den omtanke, der

ellers skal være kendetegnende

ved menneskelig opførsel.

Men er det ikke naivt at tro,

at man kan få informationer

ud af folk ved bare at byde

på en kop kaffe og spørge

pænt?

Der er kloge og tålmodige afhørere,

der får meget mere ud

af afhøringer. Jeg har ikke set

noget bevis for, at tortur skaffer

flere oplysninger. Til gengæld

skaber tortur et enormt

had. Det er et argument i

primitive samfund, at man tror,

man kan få mennesker til at

sige det, man ønsker, ved at

bruge vold.


2 Tortur • En tikkende bombe

Kapitel 3

ToRTUREns ondE CIRKEl


Torturen af mennesker er ikke

kun en kamp mod terror. Det

er også en måde at skabe veje

til ny terror. For de mennesker, der bliver

ydmyget i afhøringsrum, de vil ikke

glemme. Og børnene, som ser deres

forældre blive ydmyget, og de unge,

der selv bliver afhørt og ydmyget, de

bærer noget i sig, der i de fleste tilfælde

er farligere end terror selv.”

Gideon Levy, journalist og kommentator på den israelske

avis Haaretz


ToRTUREn sToPPER aldRIG

”Jeg har gennemlevet et helvede under og efter besættelsen.

Min mand er død. Selv fik jeg tre år efter befrielsen en

angstneurose, som jeg aldrig er kommet af med. Jeg er 50

procent invalid efter erstatningsloven. Jeg har aldrig kunnet

gå ud alene uden at få de forfærdeligste angstanfald.

Hver nat har jeg de frygteligste mareridt. Jeg har været hos

psykiater, men han har sagt, jeg må lære at leve med det.

Det kom efter et forhør og min mands deportation. Forhøret

var hos Johannes Randschau, som også gennemtævede min

mand og meddelte ham, at han skulle skydes. Mine børn

kunne ikke holde mig ud og har brudt med mig.”

Sådan beskriver en dansk kvinde i 80’erne sine oplevelser

med tortur for 65 år siden under den tyske besættelse af

Danmark.

Kvinden er én af de mange, der er mærket for resten af livet

af den tortur, som op mod 2.000 danskere blev udsat for

under den tyske besættelse. Hendes fortælling om oplevelserne

indkapsler torturens virkninger og efterveer – og ikke

mindst smerten og angstens evne til at forplante sig i flere

generationer.

Kapitel 3 • Torturens onde cirkel 2

Tortur står måske kun på i en time, i nogle uger eller måneder. Men det kan forfølge torturofre

resten af livet. Tortur slider på tidligere fanger og deres familier.

Oplevelserne og virkningerne efter tortur er de samme,

næsten uanset om de er sket under Anden Verdenskrig i

Danmark, eller om de sker i de palæstinensiske områder,

hvor Sameh Abed Alkarem Rahal blev tæsket og tvunget til

at drikke urin af israelske soldater.

”Jeg ville hellere være død end udsættes for den ydmygelse.

At have været død er bedre end mit liv i dag. Jeg har stadig

smerter i maven. Før følte jeg mig som et menneske. Det gør

jeg ikke mere. Og jeg går ingen steder,” forklarer han.

den usynlige smerte

Palæstinenseren Samehs oplevelser er typiske for torturofre.

Torturen sætter sig som fysiske smerter, men den mest markante

smerte er den usynlige psykiske smerte – og ønsket

om, at man var død i stedet for at mindes oplevelsen.

Hvad enten torturen har stået på i kortere eller længere tid,

kan man risikere, at torturen sidder i sindet resten af livet,

hvis ikke den bliver behandlet. Torturens hyppigste psykiske

efterve er Post Traumatic Stress Disorder (PTSD), på dansk


26 Tortur • En tikkende bombe

posttraumatisk stressforstyrrelse, der er betegnelsen for

langvarige følgevirkninger efter svære psykiske traumer.

Symptomerne er angst, irritabilitet, søvnløshed, natlige

mareridt, nedsat hukommelse og oplevelser af flashbacks på

alle tider af døgnet.

Det har rod i oplevelsen fra det øjeblik, man bliver arresteret

under råb og tumult. Man bliver slået og ydmyget foran

familien. Man aner ofte ikke, hvor man bliver ført hen, kun at

man er alene med bødlerne. Og man ved ikke, hvad der sker

med familie eller venner. Man bliver slået, nedværdiget og

presset psykisk. ”Hvis ikke du taler, så voldtager vi din datter

foran øjnene på dig,” kan truslen lyde.

Det efterlader psykisk smerte uanset om man kalder det

tortur eller moderat fysisk pres. Hvis det ikke bliver behandlet,

kan det ofte ende i indelukkethed og afvisning af andre

mennesker. Og selvom det bliver behandlet, er det ikke

sikkert, at efterveerne forsvinder.

ToRTUREns FølGER

De hyppigste psykiske følger af tortur er:

• Angst

• Søvnbesvær

• Mareridt

• Irritabilitet

• Vredesudbrud

• Svækket impulskontrol

• Depression

Tal for tortur

Man har ikke tal for, hvor mange der bliver tortureret

på verdensplan. Men tortur findes i over 100

lande. Det internationale rehabiliteringsråd for

torturofre (IRCT) har 200 klinikker verden over og

hjælper 100.000 torturofre årligt.

Traumet vandrer

Efter torturen hersker tavsheden ofte. Mange torturofre

magter ikke at tale om det. Og traumet hænger uudtalt over

hele familier.

”De første år gik det godt, men derefter gik det ned ad

bakke. Min far havde store psykiske problemer, han så

fjendebilleder og var vanskelig at omgås. Han kunne sidde

længe og kigge ud i luften. Uhyggen hærgede hele hjemmet

og livsglæden forsvandt . Jeg higede efter de små

stunder, hvor vi stadig havde det rart sammen. Men de blev

sjældnere og sjældnere. Min mor var meget nervøs det sidste

halve år, han levede. Han kunne skyde sig selv når som helst,

og til sidst gjorde han det,” fortæller sønnen til en tortureret

dansk modstandskæmper under Anden Verdenskrig.

Tortur af forældre påvirker børn og familieliv. Men det kan

også give varige problemer for børnene. Undersøgelser af

store grupper torturofre og deres familier viser, at børnene

ofte lider af angst, har depressiv adfærd, har svært ved at

koncentrere sig i skolen, har mareridt og bliver indadvendte.

Traumet kan leve videre i flere generationer. Men det kan

også sprede sig til resten af ofrets omgivelser.

Udstødelse

Det er dog ikke nødvendigvis torturofret, der lukker andre

ude. Torturofre oplever også ofte at blive lukket ude af naboer,

venner og familie. Torturen vækker mistanken hos det

omgivende samfund. Mistroen vokser, fordi de færreste tror,

det er uden grund eller tilfældigt, at en enkelt person bliver

anholdt og tortureret. På den måde bliver ofret gjort skyldig

af sine omgivelser, hvad enten han eller hun har begået en

forbrydelse eller ej.

Det fænomen har rødder helt tilbage til dengang, man kun

torturerede kriminelle fanger, man anså for at være skyldige.

Derfor spøger skyldsgenfærdet ofte omkring torturofre.

Visse regimer har brugt og bruger stadig tortur til at udstøde

torturofre fra samfundet.


Kapitel 3 • Torturens onde cirkel 2

Men der kan også være en anden mistro forbundet med tortur.

I de palæstinensiske områder bliver man ofte mistænkt

for at være stikker, hvis man bliver hentet af soldater. Og hvis

torturen er psykisk eller ikke efterlader mærker, er det meget

svært at opnå anerkendelse og forståelse fra ens omgivelser.

”Man synes, det er frygteligt inhumant og brutalt, at mennesker

bliver gennemtævet, men det er lige så slemt at stå

på en papkasse i 16 timer med armene ud til siden og få at

vide, at hvis man falder ned, så dør man. Og det er en frygtelig

situation at blive udsat for tortur, og ingen tror på én,”

siger Henrik Rønsbo, antropolog og seniorforsker ved RCT.

En blanding af fysisk og psykisk tortur. De truende soldater er

parat til at slå det bagbundne offer, der har hætte over hovedet og

opsvulmede fødder efter falanga tortur. Tegningen gengiver også,

hvordan man har det under torturen. Tegning: RCT


2 Tortur • En tikkende bombe

aRVEn EFTER ToRTUR

diktaturer bliver begravet, men torturen består.

20-årige Diego Gallardos lig blev fundet med 57 synlige slag

på kroppen og i hovedet. De 57 slag og spark regnede nedover

ham, da han lå på gulvet på en politistation i 15 timer.

Det kunne lyde som en historie fra Argentinas militærdiktatur

1976-1983. Men Diego Gallardo levede i 2005 – flere

år efter Argentina havde lagt diktaturet bag sig og var vendt

tilbage til demokratisk styreform. Alligevel er det bare et af

189 voldelige drab, som argentinske sikkerhedsstyrker blev

anklaget for i 2005.

DER AVLER TORTUR

Torturens

voldsspiral

TORTUR AVLER VOLD

Det argentinske eksempel er klassisk for tidligere diktaturer,

hvor tortur har været en indgroet del af styrets magtudøvelse.

Selvom diktaturet er lagt i graven, lever torturen videre.

Voldelige vaner

Det argentinske politis voldelige vaner har rødder tilbage til

militærdiktaturet, der blev indført i 1976. Styret slog brutalt

ned på politiske modstanderes strejker og uroligheder.

Tusindvis blev afhørt, banket, voldtaget og tortureret under

mistanke for at være terrorister. Selv kaldte styret de voldelige

afhøringer for intensiv terapi.

Trods denne omskrivning nedbrød udøvelsen af tortur moralen

blandt politistyrkerne, og grænserne mellem den lovlige

og ulovlige behandling af mistænkte blev grundlæggende

forrykket.

Selvom der har været et retligt efterspil mod diktaturets

bødler i Argentina, så er det svært at ændre årtiers dårlige

vaner. Nutidens argentinske politi bruger ofte stadig de

samme metoder.

Det samme gælder i Sydafrika, hvor har man forsøgt at

hele sårene efter årtiers voldeligt Apartheid-regime med

en national forsoningsproces og en sandhedskommission.

Selvom tusindvis af sydafrikanere har fortalt om torturens

grusomheder under Apartheidtiden, og landet i dag er på

vej mod demokrati, har det endnu ikke lukket torturkapitlet

i landets historie. I 2003 – fem år efter sandhedskommissionen

– rapporterede Amnesty International om fortsat tortur

og 528 dødsfald i politiets varetægt.


CASE ToRTUREns oFFER Kan oGsÅ

VæRE sandhEdEn

19-årige Mohammed gik på en koranskole i Algeriet i

1994, mens islamister forsøgte at vælte det algeriske styre.

En dag blev han hentet af 30 maskerede mænd. Torturen

fik ham til at lyve.

”De torturerede os foran hinanden for den psykologiske

effekts skyld. De viste os døde mennesker, der hang i

håndjern i loftet. Disse mennesker var døde af tortur

og sult. Jeg havde delt celler med dem. (…) De

truede med at hente min kone, hvis jeg ikke fortalte

sandheden. En mand ved navn Ahmed Shabla fra

Baraki var i fængsel med mig. Han fortalte mig, at

de havde tortureret hans kone. De kom med hans

mor og voldtog hende foran øjnene på ham. Jeg var

uden for rummet, da de gjorde det, og da hans mor

kom ud. Hun var nøgen og smurt ind i blod. Hun bad

os om at være tapre, at holde ud. Sid-Ahmed blev

dømt til døden. I kommissariatet blev jeg tortureret

så slemt, at jeg fortalte, at min egen bror var en del af

modstandsbevægelsen. De bandt mine hænder og fødder

og lagde mig på maven på gulvet. De bankede mit hoved

mod gulvet indtil mine tænder faldt ud.

De bragte min bror til kommissariatet og stillede os ansigt

til ansigt i et rum. Jeg fortalte ham: ”Det er ikke rigtigt,

jeg sagde det kun på grund af torturen.” Min bror græd

og sagde: ”Må Gud tilgive dig.” De brækkede hans ribben

og lod ham gå. Under torturen sagde jeg, at jeg samlede

medicin og penge til modstandskampen. Det var ikke

sandt. Jeg sagde det kun, fordi jeg ønskede, de skulle

stoppe torturen.”

Uddrag fra Robert Fisk’s The Great War for Civilisation,

Harpercollins Publishers, 2006, RCT’s oversættelse

KoM I dYbdEn

den

onde cirkel

Den britiske journalist Robert Fisk så konsekvenserne

af torturens onde cirkel på en rejse til Irak:

Jeg husker landsbyen Khan Dari, hvor den første amerikaner blev

dræbt af en vejsidebombe i juli 2003. Hans blod lå endnu tværs over hovedvejen,

og folk på stedet hoverede over hans død. Og en mand kom op til

mig for at tale om politik – den meget voldelige af slagsen. Han havde, sagde

han, været fængslet under amerikanerne og var blevet udsat for barbarisk vold.

”Sådan behandler vi besættere,” sagde han.

”De kommer og siger, de er befriere, men når vi har indset, de er besættere,

bliver vi nødt til at kæmpe. Vi er mennesker af stål. Amerikanerne og alle andre

besættere vil blive brændt.”

Så kom der noget, der var lige så skræmmende, som det var forfærdeligt.

”Jeg har en et-årig datter,” sagde han.

”Og jeg vil med glæde komme en bombe i hendes tøj og sende

hende til amerikanerne for at dræbe dem.”

Kapitel 3 • Torturens onde cirkel 2

Uddrag fra Robert Fisk’s The Great War for Civilisation,

Harpercollins Publishers, 2006, RCT’s

oversættelse.

Læs mere om torturens påvirkning på torturofre og

samfund på www.tortur.dk


30 Tortur • En tikkende bombe

lEKsIKon

CaT – Committee against Torture

(Fn’s komité mod tortur)

Komitéen opstod som et FN-organ i 1988.

Komitéen består af 10 uafhængige eksperter,

der har til opgave at overvåge, at

torturkonventionen bliver overholdt, samt

at behandle klager over tortur.

http://www.ohchr.org/english/bodies/cat

den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Hvis man som borger mener, at staten

har forbrudt sig mod en eller flere af ens

menneskerettigheder, og de nationale klageinstanser

ikke har givet medhold, kan

man som europæer gå til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol. Domstolen

begyndte sit arbejde i 1959, og domstolens

41 dommere fældede 1105 domme

i 2005.

http://www.echr.coe.int/echr

den Europæiske Menneskerettighedskonvention

I 1950 vedtog Europarådet Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention,

der beskytter de borgerlige og politiske

rettigheder, man har som individ i Europa,

fx retten til livet, retten til frihed fra tortur,

retten til frihed og en retfærdig rettergang,

retten til frihed for diskrimination.

http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/konventionen/

Europarådet

46 europæiske stater udgør i dag Europarådet,

der siden 1949 har haft til formål at

beskytte og udvikle menneskerettigheder,

vedligeholde udviklingen af de europæiske

lande som demokratiske og socialt ansvarlige

stater og at fremme den europæiske

kulturelle identitet. Den daglige administration

varetages af et internationalt

sekretariat i Strasbourg.

http://www.coe.int/dk/portal/?L=DK

Fn – Forenede nationer

FN blev oprettet i 1945 med 51 medlemsstater.

Målet med FN var at sikre verden

mod krig og aggression. Men FN spiller

også en stor rolle i internationalt udviklingsarbejde,

miljøsamarbejde og kampen

for menneskerettigheder. I dag har FN 191

medlemmer, der mødes én gang om året

til Generalforsamlingen.

www.un.org

Folkeret

Folkeret regulerer staters adfærd over for

hinanden – både i fredstid og krigstid.

Menneskerettighederne og Genève-konventionerne

er en del af folkeretten.

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/FredSikkerhedOgInternationalRetsorden/Folkeret/

Genève-konventionerne

I krig skal stater rette sig efter de fire

Genève-konventioner, der sætter reglerne

for krig i international ret. De fire konventioner

dækker behandling af sårede

og andre tab på slagmarken og til søs,

behandling af krigsfanger samt behandling

af civile i krigstid. I 1949 vedtog

Den internationale Røde Kors Komité de

fire Genève-konventioner og 48 stater

godkendte konventionerne i 1949.

http://www.um.dk/Publikationer/UM/

Dansk/Udenrigspolitik/HumanitaerFolkeret/kap07.asp

humanitær ret

Når borgere befinder sig i krigssituationer,

er stater forpligtede til at beskytte

borgerens basale menneskerettigheder.

Det vil sige at give hjælp til krigsofre og

begrænse tab af menneskeliv, menneskelig

lidelse og materielle ødelæggelser.

http://www.um.dk/Publikationer/UM/

Dansk/Udenrigspolitik/HumanitaerFolkeret/index.asp

International ret: Se Folkeret

Konvention

Stater forpligter sig juridisk, hvis de

indgår en konvention. Konventioner er en

overenskomst mellem stater om forskellige

temaer. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

og alle FN’s konventioner

om alt fra miljø til tortur er bindende

dokumenter for de stater, der har indgået

dem.

Menneskerettigheder

Ordet menneskerettigheder er først blevet

en del af hverdagssproget efter Anden

Verdenskrig, hvor FN’s generalforsamling

vedtog den universelle menneskerettighedserklæring

i 1948. Menneskerettigheder

referer til de universelle rettigheder,


mennesker har uanset national lovgivning.

Menneskerettigheder skal beskytte individet

mod statens overgreb eller krænkelser

fra andre mennesker.

http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/verdenerklaring/

Militære straffesager

En dansk militær straffesag er som

udgangspunkt en sag mod en person

i militærtjeneste, der er anklaget for at

have overtrådt en af de militære love eller

andre love, hvor overtrædelsen er sket i

tjenesten, vedrører tjenesten eller er sket

på militært område. Sagen bliver ført i

byretten, landsretten eller Højesteret.

www.forsvaret.dk

PTsd – Post Traumatic stress disorder,

(posttraumatisk stressforstyrrelse)

PTSD er en belastningsreaktion, som oftest

forekommer efter en traumatisk oplevelse.

Det kan være en meget overvældende og

ekstrem situation; man kan føle, at man

ikke har indflydelse på situationens udvikling,

eller man kan føle sig truet på livet.

PTSD følger med fx krigsoplevelser, tortur,

voldtægt, naturkatastrofer. Symptomerne

kan fx være, at man genoplever traumet,

fortrænger det, sover dårligt om natten,

har vredesudbrud, føler sig fremmedgjort

over for andre, har svært ved at koncentrere

sig m.m.

www.rct.dk

RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret

for Torturofre

En lægegruppe i Amnesty International

besluttede i 1982 at oprette Rehabiliteringscenteret

for Torturofre efter at have

oplevet følgetilstandene hos torturofre.

Lægen Inge Genefke tog initiativet og

tegnede i mange år centerets profil. RCT

er siden blevet en organisation, der både

arbejder internationalt mod tortur i samarbejde

med lokale partnere i 3. verdenslande

og i Danmark, hvor der gives hjælp

til torturofre. RCT har desuden verdens

største dokumentationscenter om tortur

og bedriver forskning i tortur.

www.rct.dk og http://doc.rct.dk

IRCT – det Internationale Rehabiliteringsråd

for Torturofre

Stifter af RCT, Inge Genefke, startede i

1995 det internationale rehabiliteringsråd,

der er en paraplyorganisation for en stor

del af verdens rehabiliteringscentre for

torturoverlevere.

www.irct.org

Ratifikation

Ratifikation betyder godkendelse. Det

bliver primært brugt, når stater (parlamenter)

godkender en traktat, aftale eller

konvention, der er indgået med en eller

flere andre stater.

Terror

Terror er ikke endeligt defineret, men bliver

beskrevet som forsætlig vold, ofte mod

civile, udført af en lille gruppe mennesker

Kapitel 3 • Torturens onde cirkel 31

med det formål at skræmme mange. Terror

kan have et politisk sigte og kan være

en metode til at tvinge en modstander til

at give efter for krav. Der kan være flere

former for terrorisme: privat terrorisme,

som foretages af enkeltpersoner eller

grupper, fx kapringer, bombninger, kidnapninger

og attentater; eller det, som nogle

kalder statsterrorisme, hvor en stat eller

en regering udfører terrorhandlinger mod

egne borgere eller andre landes borgere. I

international lov findes begrebet statsterrorisme

ikke, idet stater pr. definition ikke

begår terrorisme. Hvis stater begår terrorlignende

handlinger, vil det som oftest

være betegnet krigsforbrydelser eller grove

krænkelser af menneskerettigheder.

http://www.leksikon.org/art.php?n=2543

Tillægsprotokol

Når et verdenssamfund udvikler sig, eller

der er enighed om at stramme på nogle

konventioner eller tilføre nye regelsæt,

kan det være nødvendigt at justere på

dele af Folkeretten. I de situationer skrives

tillægsprotokoller. Tillægsprotokollen til

FN’s konvention mod tortur blev vedtaget

i FN i 2002 og trådte i kraft, da 20 stater

havde ratificeret den i 2006.

http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/protokoller/


Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte os på adressen:

rCT

Rehabiliterings- og Forskningscentret

for Torturofre

Borgergade 13

Postboks 2107

1014 København K

tlf. : 33 76 06 00

fax: 33 76 05 10

e-mail: rct@rct.dk

Du kan også besøge vores

hjemmeside: www.rct.dk

KlIK Ind PÅ www.ToRTUR.dK

More magazines by this user
Similar magazines