Download - Rct

dignityinstitute.dk

Download - Rct

10 Tortur • En tikkende bombe

Q&A

Spørgsmål og svar om tortur

hvad er tortur?

FN’s konvention mod tortur indeholder en klar definition af

tortur, der rummer fire elementer:

1. Tortur er en bevidst handling.

2. Tortur er enhver handling, hvor en person bevidst påføres

stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk.

3. Torturen skal ske med et bestemt formål, fx at fremskaffe

oplysninger eller en tilståelse eller at straffe.

4. Torturen skal udføres af en offentlig myndighed, fx en

politimand.

Hvorvidt der foreligger tortur i det enkelte tilfælde afhænger

af, om de fire elementer er opfyldt. Det er en konkret afgørelse,

som enten nationale eller internationale domstole må

træffe i hvert enkelt tilfælde. Man kan således ikke abstrakt

sige, at 20 piskeslag er tortur, mens et enkelt piskeslag

”kun” er umenneskelig behandling. Domstolene foretager

en samlet vurdering, hvor de ser på følgende momenter:

• Voldens omfang (én enkelt handling eller systematisk

tortur?)

• Voldens varighed (få minutter, timer eller mange dage?)

• Voldens intensitet (hvilke torturmetoder er anvendt?)

• Skaden på fangen (hvilke fysiske og psykiske skader har

offeret efter volden?)

• Fangens alder, køn, og helbredstilstand

hvordan afgør man så, hvornår der er tale om

tortur?

Hvis man gerne vil vide, hvad der ligger i forbuddet mod

tortur, skal man se på alle de domme, som Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har afsagt, og de afgørelser,

som FN’s Komité mod Tortur har truffet. De giver et indtryk

af, hvad tortur er, og hvad det ikke er. Her kan man også se,

at afgørelserne følger udviklingen i samfundet. Med tiden

har man i højere grad sikret individets rettigheder. Derfor

kan metoder, som i 1970’erne ”kun” betragtedes som

umenneskelig behandling, i dag betragtes som tortur.

hvorfor begår stater tortur?

Torturen kan have mange forskellige formål. I nogle tilfælde

bliver tortur brugt politisk som et undertrykkelsesmiddel over

for personer, der arbejder for politiske forandringer, eller det,

som nogle landes regimer kalder for ”samfundsfjendtlige”

forandringer. I disse sammenhænge rammer torturen ofte

journalister, fagforeningsledere, politikere eller intellektuelle,

der arbejder for at forandre styret i deres land eller arbejder

for demokrati eller andre friheder. Eksemplerne strækker sig

fra 1970-80’ernes militære diktaturer i Latinamerika til i dag

i Kina og mange lande i Mellemøsten.

I andre tilfælde bliver tortur brugt over for ganske almindelige

småforbrydere. Her er formålet typisk at fremtvinge en

tilståelse eller at fremskaffe oplysninger om en forbrydelse,

som politiet ikke har opklaret. Men i mange tilfælde springer

politiet en retfærdig rettergang over og bruger torturen til at

straffe den formodede forbryder for en forbrydelse, politiet

tror, han har begået. Formålet kan også være at vise autoritet

og skabe frygt blandt formodede kriminelle og befolkningen

generelt. Denne form for mere eller mindre rutinemæssig

polititortur forekommer på politistationer verden over,

især i Asien, Afrika, Latinamerika og Mellemøsten.

Endelig har man siden 11. september 2001 set, at også vestlige

regeringer, som ikke ellers er kendt for at bruge tortur,

har taget mere hårdhændede afhøringsmetoder i brug over

for formodede terrorister – metoder, som enten er på kant

med loven eller klart overtræder den.

More magazines by this user
Similar magazines