Download - Rct

dignityinstitute.dk

Download - Rct

2 Tortur • En tikkende bombe

aRVEn EFTER ToRTUR

diktaturer bliver begravet, men torturen består.

20-årige Diego Gallardos lig blev fundet med 57 synlige slag

på kroppen og i hovedet. De 57 slag og spark regnede nedover

ham, da han lå på gulvet på en politistation i 15 timer.

Det kunne lyde som en historie fra Argentinas militærdiktatur

1976-1983. Men Diego Gallardo levede i 2005 – flere

år efter Argentina havde lagt diktaturet bag sig og var vendt

tilbage til demokratisk styreform. Alligevel er det bare et af

189 voldelige drab, som argentinske sikkerhedsstyrker blev

anklaget for i 2005.

DER AVLER TORTUR

Torturens

voldsspiral

TORTUR AVLER VOLD

Det argentinske eksempel er klassisk for tidligere diktaturer,

hvor tortur har været en indgroet del af styrets magtudøvelse.

Selvom diktaturet er lagt i graven, lever torturen videre.

Voldelige vaner

Det argentinske politis voldelige vaner har rødder tilbage til

militærdiktaturet, der blev indført i 1976. Styret slog brutalt

ned på politiske modstanderes strejker og uroligheder.

Tusindvis blev afhørt, banket, voldtaget og tortureret under

mistanke for at være terrorister. Selv kaldte styret de voldelige

afhøringer for intensiv terapi.

Trods denne omskrivning nedbrød udøvelsen af tortur moralen

blandt politistyrkerne, og grænserne mellem den lovlige

og ulovlige behandling af mistænkte blev grundlæggende

forrykket.

Selvom der har været et retligt efterspil mod diktaturets

bødler i Argentina, så er det svært at ændre årtiers dårlige

vaner. Nutidens argentinske politi bruger ofte stadig de

samme metoder.

Det samme gælder i Sydafrika, hvor har man forsøgt at

hele sårene efter årtiers voldeligt Apartheid-regime med

en national forsoningsproces og en sandhedskommission.

Selvom tusindvis af sydafrikanere har fortalt om torturens

grusomheder under Apartheidtiden, og landet i dag er på

vej mod demokrati, har det endnu ikke lukket torturkapitlet

i landets historie. I 2003 – fem år efter sandhedskommissionen

– rapporterede Amnesty International om fortsat tortur

og 528 dødsfald i politiets varetægt.

More magazines by this user
Similar magazines