Issues management som strategisk ... - Hans Mogensen

hansmogensen.dk

Issues management som strategisk ... - Hans Mogensen

se kriser som processer, der har stigende intensitet og synlighed, og hvor man fokuserer på

dynamikken 109 . Man har også en øget forståelse af, at kriser ikke kun er forårsaget af menneskelige

fejl men også kan være ”normale” eller system-immanente 110 .

Forskningen har ydermere bevæget sig fra en reaktiv og afventende holdning til en proaktiv og

foregribende holdning til kriser, og dermed har disciplinen kriseledelse også bevæget sig fra en

opfattelse, hvor kriseledelse primært blev defineret som enten crash management eller security

management, dvs. en form for ”brandslukning” eller damage control, til en opfattelse, hvor

kriseledelse primært defineres som crisis management, dvs. som en form for ledelse, hvor der både

fokuseres på, hvad der sker og skal ske før, under og efter krisen 111 .

Forskningen har bevæget sig fra at betragte kriseledelse som en relativt isoleret form for ledelse til

en form for ledelse, der indgår i et nødvendigt samarbejde med andre former for moderne ledelse

som f.eks. issues management, risk management og stakeholder management 112 .

Sideløbende har forskningen bevæget sig fra en opfattelse af, at krisekommunikation kun er et

spørgsmål om praktiske instruktioner til en opfattelse af, at krisekommunikation i bred forstand,

dvs. både i ord og handling, har afgørende betydning for virksomhedens image og omdømme 113 , 114 .

Forskningen har således bevæget sig fra en relativt snæver opfattelse af kriser, kriseledelse og

krisekommunikation til en langt bredere opfattelse af feltet.

5.2 Krisekategorier

Selvom kriser kan antage forskellig karakter, har de en tilbøjelighed til at samle sig i bestemte

kategorier eller ”familier”. Coombs har syntetiseret en oversigt 115 , der bygger på egne og kollegers

research på området. Listen omfatter naturkatastrofer, ondsindethed (f.eks. terrorisme), tekniske

sammenbrud, menneskelige fejl, udfordringer (f.eks. utilfredse stakeholders), mega-skade (når

ulykker forårsager voldsom skade på omgivelserne), organisatorisk misdåd (f.eks. at udsætte

stakeholders for risici), vold på arbejdspladsen og rygter. Listen er meget statisk, og vi mener, man

skal passe på, at man ikke bindes til sådanne statiske lister, fordi man så let overser, at gamle og

109 Roux-Dufort ifølge Frandsen & Johansen (2004a:3)

110 Perrow (1984) ifølge Frandsen & Johansen (2004a:4)

111 Frandsen og Johansen (2004a:4)

112 Coombs (1999), Frandsen & Johansen (2004a:4) og Mitroff (2001:30)

113 Frandsen & Johansen (2004a:4)

114 Sturges (1994:308) skelner f.eks.mellem tre typer krisekommunikation, instruerende, tilpassende og internaliserende,

her citeret fra Frandsen & Johansen (2005:1)

115 Coombs (1999:61)

42

More magazines by this user
Similar magazines