Behov for gensidigt medborgerskab - Ny i Danmark

nyidanmark.dk

Behov for gensidigt medborgerskab - Ny i Danmark

__Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner__Workshopdiskussioner__Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner Behov for gensidigt medborgerskab • Aktivt og gensidigt medborgerskab er afgørende for sikring af bedre integration og bekæmpelse af udsatte boligområders negative spiral. • Aktivt medborgerskab indebærer imødekommende kommunikation, udvikling af et gensidigt kulturkendskab og forståelse. • Behov for brobygningsforløb mellem indvandrere og danskere, hvor der skabes socialt netværk på tværs af kulturelle forskelligheder. Fokus skal være på gensidige ressourcer og fælles interesser. Naboskab og lokalt sammenhold kan styrkes ved f.eks.: • Nye beboere modtages og introduceres af lokale velkomstguider eller familier til områdets ressourcer, netværk, foreninger mv. • Opgangsarrangementer med etniske indslag, musik, mad og normer. F.eks. hver måned. • Lokale filmaftener, udflugter, dans, sang. Ghettoguld og Ligusterkræfter: • Børn og unge gør en indsats uden for deres boligområde, og viser sig som ressourcer for det omkringliggende samfund. • Omvendt inviteres beboere uden for boligområderne ind som lektiehjælpere, fodboldtrænere mv. • Initiativer kan med fordel forankres i den boligsociale drift i samarbejde med afdelingsbestyrelse, bibliotek, medborgercenter og lignende. Imagebearbejdning: • F.eks. etablering af Mediehuse i udsatte bydele. • I et samarbejde mellem lokale partnere (f.eks. boligforeninger) og et produktionsselskab/båndværksted etableres et mediehus, hvor lokale unge og voksne gennem praktikforløb og fritidsjob inddrages i arbejdet for at skabe positive overskrifter for bydelen. • Mediehuset skal føre til aldersintegration, afklaring og opkvalificering af deltagerne. I forløbet kan indgå kurser i medietræning og forståelse, folkeoplysningsloven, ungdomsskoleloven o.a. Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner


__Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner__Workshopdiskussioner__Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner Familien i fokus • Børns integration og skolegang sikres ved en tidlig og inddragende indsats over for hele familien. Bedst sikres denne ved en forebyggende ”helhedsplan” for familien – fra børns fødsel og op gennem skoletiden. • Relevante aktører er kommunale forvaltninger, sundhedsplejersker, biblioteker/kulturhuse, skoler og lokale foreninger. Nøgleord er forældreinddragelse og kurser, der kan bidrage til: • Sundhed. • Viden om miljø i hjemmet. • Styrkelse af forældrerollen og forældresamarbejde. • Afmystificering af dagtilbud og institutioner. • Sprogstøtte. Forældrenes stilling i familien styrkes ligeledes ved: • Forældrenetværk og forældreråd i skoleklasserne. • Lektiecaféer for voksne. • Mentorordninger og uddannelse. • At ressourcestærke trækker svagere grupper med. Drømmefabrikken som ramme: • Afsæt i succeser. • Medborgerskab og sociale arrangementer. • Netværk på tværs af kulturer. Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner


___Workshhopdiskusssioner ___ Workshhopdiskuussioner ___ Worksshopdisku ussioner __ Workkshopdiskkussioner r__Worksshopdiskussioner___Worksshopdiskuussioner __ Workshoopdiskussioner ___Workshoopdiskusssioner ___ Workshhopdiskussioner ___ Workshopdiskuussioner __ _ Worksshopdiskussioner __ Workkshopdiskkussioner De En • Dreenge, uunge ogg manddlige fflygtninge ogg indva andrerre kan oplevee særlige prroblemer i foolkeskoolen ogg på arbbejdsmmarkeddet. uroligge dreenge: • Vi bbør lyttte og afkode den enkelttes beehov. • Behhov forr indivviduellee handdlingspplaner og coa aching. . • Forrældreene skaal indddrages og svaage foorældr re skal støtttes til positiv v ekspponerinng. maskuulin foolkeskoole: • Derr er beehov foor en mmaskulin folkeskole, insp pirereet af heldagssskolen n med dispennsation fra Folkkeskollelovenn, til at rummme de drengge, der r ikke rrummees af ffolkesk kolen. • Herr skal vægtees fysiiske ogg prakttiske ffag, sp progunndervissning oog man ndlige læreree. • Skoolen bøør sammarbejdde med opsøøgendee meda arbejddere ogg klubbber. Ungge mæænd i aarbejdde: • Arbbejde eer vigttigt foor selvvtillid oog meddborge erskabb. • Jobbbusseer kan hjælppe ungee ud påå arbeejdsma arkedeet gennnem oppsøgen nde arbbejde blandtt de unnge meed hennblik påå at foormidle jobss. • Busssen køører tiil lokallområdder på fastee tidspunkterr, menn har een fast t base, , hvorffra inddsatseen koorrdinerees. • Derr bør vvære ssærligt fokuus på uunge med ple ettet sstraffeeattesst. Meentororrdningger: ’ss sæærli ige beehovv i fokkus • Mæænd sæærligt langt ffra arbejdsmmarkedet st tøttes til at komme i arb bejde vved frrivilligee menttororddningerr i de llokale boligoområdeer. • De frivillige tilbbydes kurseer i rollen somm men ntor. Workshoopdiskusssioner ___ Workshopdiskusssioner ___ Workshhopdiskussioner ___ Worksshopdiskuussioner __ Workshopdiskkussionerr __ Workkshopdiskussioneer


__Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner__Workshopdiskussioner__Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner Fremtidige udfordringer Mange fremtidige udfordringer blev drøftet på de fem workshop, og vi har her forsøgt at sammenfatte nogle uddrag af diskussionerne og de anbefalinger deltagerne udarbejdede i grupper. NB! Vi gør opmærksom på at sammendraget ikke er udtryk for ministeriets holdning, men alene et sammendrag af deltagernes diskussioner og produkter, da de bl.a. blev opfordret til at formulere ideer til det fremtidige integrationsarbejde. Nøglediskussioner om rammerne for integrationsindsatsen: • Behov for langsigtede visioner og større handlefrihed for kommunerne til inddragelse af sagkyndige og praktikere. • Økonomien – behovet for ressourcer, og anvendelsen heraf: Effektiviseringer opleves af og til som besparelser, hvis de ikke varetages med omhu. • Øget starthjælp, og/eller ligestilling med SU med mulighed for arbejde ved siden af. • Italesættelsen af integrationsudfordringerne: Behov for at fastholde et fokus på individets resurser frem for et problematiserende perspektiv. • Fokus i integrationsdebatten bør udstrækkes til også at være på de bløde værdier. Ærgerligt at integration ikke også måles på livskvalitet og dansk netværk mv. • Større diffentiering mellem forskellige målgrupper (f.eks. indvandrere og efterkommere), der kan have meget lidt til fælles. • Etiske overvejelser om registrering kontra privatsfære påtrængende. • Ro på lovgivningsområdet. Behov for partnerskaber: • Behov for sammenhængende indsats for individ og familie. • Behov for partnerskaber på tværs af områder, forvaltninger og fagligheder – inddrag praktikere, netværk mv. • Vigtig med formulering af fælles mål. • Samarbejde om fastholdelse og efterværn. Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner


__Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner__Workshopdiskussioner__Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner Behov for øget vidensindsamling og formidling: • Behov for kommunale puljer til sikring af, at det sker. • Erfaringer skal bruges aktivt. • For lidt fokus på mangfoldighedsindsatsen i det private erhvervsliv, herunder sikring af vidensflow. • Etablering af en vidensbasar online. • Integrationsprisuddelingen bør følges af midler til at formidle indsatsen til relevante aktører, f.eks. i et ”roadshow”. Efteruddannelse af nydanskere og praktikere m.fl.: • Et oplevet behov for fleksibel adgang til og mere danskuddannelse og sprogtræning på alternative måder. • Efteruddannelse af målgruppen af nydanskere. • Krav om opkvalificering af pædagoger, lærere og tillidsmænd i integrationsøjemed. • Efteruddannelse af praktikere og mentorer. Forankring: • Større fokus på forankring under forløbet af projekter. • Sikring af videreførelse, når midler slipper op. • Forankring vigtig som fælles ansvar hos ledelse og medarbejdere. • Hvis projekter skaber merværdi, bliver det meningsfuldt for driften. Medborgerskab og inklusion: • Større gensidig tillid mellem etniske grupper. • Større åbenhed og venlighed fra gammeldanskere er også integration. • Mere frivilligt arbejde i integrationsindsatsen, mulighed for at binde efterlønnere ind i frivilligt arbejde. Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner __ Workshopdiskussioner

More magazines by this user
Similar magazines