qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ... - Henrik Herløv Lund

henrikherloevlund.dk

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ... - Henrik Herløv Lund

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw

ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert

yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

DAGPENGE –

opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

OG

fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

ARBEJDSMARKEDSREFORM:

klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

FORKERT TIMING

cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb

OG

nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw

FEJLAGTIGE VIRKEMIDLER.

ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert

- Analyser, kritik og alternativer vedr. regeringens

Arbejdsmarkedskomission

yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Økonom, Cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund

ISBN: 978-87-992273-4-1

Småskrift nr. 2, Forlaget Alternativ

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv

bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn

mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq

wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer


Copyright: Henrik Herløv Lund.

Analysen kan kopieres mod udtrykkelig kildeangivelse.

Udgives som e – publikation og som trykt rapport.

1. Udgave.

ISBN: 978-87-992273-4-1

Analysen udgives i serien: Småskrifter fra Forlaget Alternativ som småskrift nr. 2

Tidligere er i serien udgivet ”Skatteministeriets selvfinansierende topskattelettelser: Mere spekulation

end realitet!”

Tak til min hustru, Annelise og mine børn, Mathias og Astrid, for opbakning til og tålmodighed under

skriveprocessen.

Bogen udgives som e-publikation, der kan downloades gratis fra forfatterens hjemmeside.

Endvidere kan den bestilles i ”rapportudgave” trykt, med spiralryg og fast for – og bagside.

Bestilling modtages på nedenstående mail og rapporten fremsendes efter modtagelse af indbetaling af

prisen: 75 kr + forsendelsesgebyr 50 kr., i alt 125 kr.

Indbetaling til: Nordea, Østerbro afdeling, Lyngby vej 20, 21OO Kbh. Ø.

Reg. nr. 2113. Konto: 7552 990 395. (Husk at anføre afsendernavn og adresse)

Analysen udgives af forlaget ”Alternativ” i serien ”Småskrifter”:

EAN 9788799227341

Engelstedsgade 54

2100 Kbh. Ø

Tlf.: 60 95 38 95.

Mail: herloevlund@mail.dk

www.henrikherloevlund.dk

2


INDHOLDSFORTEGNELSE:

3

RESUME. ................................................................................................................................................... 5

INDLEDNING. ........................................................................................................................................... 8

Dagpengestramning på dagsordenen. ..................................................................................................... 8

Næste fase: Indgreb overfor mennesker, der er på overførselsindkomst af helbredsgrunde. ................. 8

En ny fase i nyliberal drejning af velfærdssamfundet? ........................................................................... 9

Analysens opbygning. ........................................................................................................................... 10

1. FORVENTEDE HOVEDELEMENTER I REGERINGENS DAGPENGE - OG

ARBEJDSMARKEDSREFORM. ............................................................................................................ 11

1.1. Hensigtserklæringer for dagpengereformen”. ................................................................................ 11

Boks: Regeringens Arbejdsmarkedskommission og velfærdskommissionen - to alen ud af samme

nyliberale stykke. .................................................................................................................................. 11

1.2.“Reformen”s aktuelle hovedelement: Angreb på dagpengesystemet. ............................................ 13

Reduktion af dagpengeperioden. ........................................................................................................... 14

Aftrapning af dagpengeydelsen. ........................................................................................................... 14

Øget økonomisk medansvar for forsikrede og A-kasser ....................................................................... 15

Mulige forslag vedr. kontanthjælpssystemet. ....................................................................................... 16

1.3. Efterlønnen – nok en gang. ............................................................................................................ 16

2. KRITIK AF FORVENTET DAGPENGEREFORM mm. .................................................................. 17

2.1. Dagpenge - og kontanthjælpsforringelser vender den tunge ende nedad. ..................................... 17

2.2. Forkortelse af dagperioden og aftrapning af dagpengeydelse: Giver det mere beskæftigelse? ..... 18

Forringelse af dagpengesystemet – på tærsklen til igen stigende arbejdsløshed. ................................. 19

Boks: Finanskrise, global økonomisk lavjkonjunktur og økonomisk nedsving i Danmark – en

uddybning.............................................................................................................................................. 21

Dagpengestramning ved stigende arbejdsløshed vender den tunge ende nedad. .................................. 24

2.3. Flexi uden security? ....................................................................................................................... 25

3. ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONENS FORVENTEDE FORSLAG OVERFOR

OVERFØRSELSORDNINGER FOR MENNESKER MED HELBREDSPROBLEMER. .................... 26

“Reformens” næste det ene hovedelement: Attentat mod fleksjobordningen. ..................................... 27

“Reformens” andet hovedelement: Midlertidig førtidspensionen. ....................................................... 28

Arbejdsmarkeds”reformens” tredje forventede hovedelement: Attentat mod det rummelige

arbejdsmarked gennem lavere løn i skånejobs mm. ............................................................................. 29

Arbejdsmarkedsreformens” fjerde forventede hovedelement: Nedsættelse af sygedagpengesatser. ... 29

4. KRITIK AF FORVENTET ARBEJDSMARKEDSREFORM (ANDEN FASE). .............................. 31

4.1. Ledighed er den sandsynlige konsekvens af AMK ´s forventelig forslag i vedr.

overførselsordninger for personer med helbredsproblemer. ................................................................. 31

Indkomstmæssige konsekvenser af forslagene. .................................................................................... 33

Sociale konsekvenser: Mistænkeliggørelse og stigmatisering .............................................................. 33

4.2. Uacceptabelt at løsninger ”ikke må koste noget”. ......................................................................... 34

Boks. Regeringens Regeringens ”kur” mod sygefravær: Pres og økonomisk pisk mod de syge. ........ 34

5. ØKONOMISK LAVVÆKST OG UNDERSKUD PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER – DET

ENESTE MULIGE FORLØB? ................................................................................................................. 38


4

5.1. Den økonomiske vækst på længere sigt. ........................................................................................ 38

Beskæftigelsen falder. ........................................................................................................................... 39

Hård økonomisk vending kan trække væksten ned. ............................................................................. 40

Men stigende produktivitet kan trække væksten op.............................................................................. 41

Konklusion: Lavvækst ikke det eneste mulige økonomiske udviklingsforløb. .................................... 42

Betydningen af vækstproblemets størrelse for kravet til beskæftigelsesfremgang. .............................. 43

5.2.Vækst, beskæftigelsesudvikling og finanspolitisk holdbarhed. ...................................................... 44

Hvor stor er den ”strukturelle ledighed”? ............................................................................................. 45

Konklusion: Skræmmescenariet om et stort statsunderskud bygger på fiktive tal. .............................. 46

6. ØKONOMISK VÆKST: KUN GENNEM ØKONOMISK PISK ELLER I STEDET IGENNEM

POSITIVE INVESTERINGER I OG BEDRE VILK ÅR FOR ARBEJDSKRAFTEN? ......................... 47

6.1. Investeringsstrategi i stedet for økonomisk pisk. ........................................................................... 47

Flere hinder gennem bedre fastholdelse. ............................................................................................... 47

Beskæftigelsespotentiale mht. at reducere antal dagpenge - og kontanthjælpsmodtagere. .................. 48

Beskæftigelsespotentiale i bedre integration. ........................................................................................ 49

Tilførsel af arbejdskraft udefra? ............................................................................................................ 50

Samlet beskæftigelsesforøgelse. ........................................................................................................... 51

6.2. Hvor skal pengene til investeringsstrategien komme fra? ............................................................. 52

Der er samfundsøkonomisk råd til at investere i oprustning af modtagere af overførselsindkomst til

arbejdsmarkedet . .................................................................................................................................. 53

AFSLUTNING.......................................................................................................................................... 54

Debat og modspil afgørende nødvendige. ............................................................................................. 54

Sammenfatning. .................................................................................................................................... 54

LITTERATUR: ......................................................................................................................................... 56


RESUME.

29. August fremlægger Arbejdsmarkedskommissionen de af regeringen bestilte forslag til dagpengereform mm. Der kan

forventes forslag om reduktion af dagpengeperioden og aftrapning af dagpenge og kontanthjælp samt muligvis øget

lønmodtagerbetaling og økonomisk medansvar for ledigheden for A-kasser. Men stramningerne er helt forkert timet og

virkemidlerne fejlagtige.

5

Økonomisk afmatning er i fuld gang og virksomhederne ER ude over arbejdskraftmanglen. Med en snarlig kraftig stigning af

arbejdsløsheden bliver eneste beskæftigelsesmæssige effekt af stramningerne derfor øget ledighed de nærmeste år. Hertil

kommer, at forslagene vender den tunge ende nedad, fordi de rammer de, som i forvejen har sværest ved at få fodfæste på

arbejdsmarkedet – de længerevarende ledige.

BESTILLING PÅ DAGPENGEREFORM.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har pludseligt sat dagpenge - og arbejdsmarkedsreform” på den

politiske dagsorden i efteråret. Det er sket med den formulering, at ”intet er helligt, heller ikke

dagpengene”. Ifølge regeringens spinregler skal det oversættes som et varsel om, at statsministeren

særligt har som mål at gribe ind i og forringe dagpengesystemet.

Regeringen har allerede for længst nedsat en Arbejdsmarkedskommission (AMK) med den opgave at

fremlægge forslag til at øge arbejdsindsats, arbejdsudbud og beskæftigelse. Kommissionen skulle barsle

med arbejdsmarkedsreform sommeren 2009. Men AMK er nu blevet bedt om før tid at komme med et

første sæt forslag til arbejdsmarkedsreformer allerede nu, som kan indgå som grundlag for

trepartsforhandlinger med fagbevægelse og arbejdsgivere . Begrundet med det aktuelt stramme

arbejdsmarked skal kommissionen komme med ideer, som menes at have en hurtig virkning i form af et

øget arbejdsudbud.

Ifølge kommissionens formand, Jørgen Søndergaard, vil man derfor koncentrere sig om virkemidler i

forhold til folk ”.som er arbejdsmarkedsparate. Her kan man se på dagpengesystemet, på kontanthjælpen

for de øverste matchegrupper og også på tilbagetrækningsalderen”

MULIGE FORSLAG.

Vi kender endnu ikke AMK ´s forslag og overvejelser i detaljer, men kommissionens hidtidig arbejde

har lagt en række ledetråde ud. Hovedemnet bliver dagpengesystemet og der kan forventes forslag om

reduktion af dagpengeperioden til 2½ eller 2 år. Endvidere er der lagt op til en aftrapning af dagpengene,

måske med en lille forhøjelse til start, men med betydeligt lavere sluttrin end i dag.

Også vedr. kontanthjælpssystemet kan der forventes stramning, måske i form af også en gradvis

nedtrapning heraf ned til starthjælpsniveau.

Og endelig vil der måske blive fremlagt forslag om øget økonomisk medansvar for

arbejdsløshedsudgifter for lønmodtagere og A-kasser. For lønmodtagere kan der måske blive tale om

øget bidrag. For A-kasserne vil der muligvis blive fremlagt forslag efter svensk forbillede om, at Akasserne

skal finansiere en stigende del af dagpengeudgiften for hver ekstra ledig, A-kassen har over

gennemsnittet. A-kasser med en ledighed under gennemsnittet belønnes med en lavere

finansieringsafgift.


6

ELENDIG TIMING

Det angivne formål er at sikre den økonomiske vækst og sikre holdbarhed i de offentlige finanser. Bl.a.

OECD, DØR og Finansministeriet har fremlagt prognoser for økonomisk lavvækst det næste tiår,

begrundet i arbejdskraftmangel og nedgang i beskæftigelsen. Samtidig er der i regeringens 2015 – plan

indregnet et underskud i statskassen på 14 mia. i 2015. Arbejdsmarkedskommissionen skal gennem

forslag til øget arbejdsudbud afhjælpe arbejdskraftmangel i virksomhederne og gennem øget

beskæftigelse skaffes flere skatteindtægter.

Men forslagene vil IKKE virke. Timingen er elendig. Dansk økonomi står på tærsklen til et kraftigt

økonomisk nedsving fremkaldt af finanskrisen, det globale økonomiske nedsving og af den hjemlige

krise på aktie og boligmarkeder. Virksomhederne er i fuld gang med at geare ned til faldende afsætning

og efterspørgsel og det seneste barometer for arbejdskraftmangel viser, at virksomhederne stort set ikke

oplever mangel på arbejdskraft mere.

Tværtimod vil arbejdsløsheden meget snart stige ganske betydeligt. Meget tyder på, at dansk økonomi

står overfor en hård vending på grund af kombinationen af dårlige udenlandske konjunkturer, større

prisfald på det danske boligmarked end i de fleste andre europæiske lande samt en forbrugertillid på det

laveste niveau i l6 år. Med dalende friværdier, lånelyst og forbrugstilbøjelighed sammen med

påvirkningen udefra er en stigning i arbejdsløshedsniveauet på omkring 50 - 60.000 personer fra i dag

og frem til 2010 sandsynlig.

INGEN BESKÆFTIGELSESEFFEKT- KUN ØGET LEDIGHED.

Med en betydelig ledighedsstigning og virksomheder, der på grund af afmatning indskrænker samt med

regeringens stramme styring af den offentlige beskæftigelse vil de forventede dagpengestramninger i de

nærmeste år ikke få nogen som helst positiv beskæftigelseseffekt.

Selv under mere positive konjunkturer har forslagene om dagpengestramninger utrolig ringe effekt.

Ifølge Det Økonomiske Råd ville hovedforslaget om forkortelse af dagpengeperioden til omkring 2½ år

berøre i alt omkring 11.000 personer. Men selv under gunstigere økonomiske vilkår ville kortere

dagpengeperiode kun bringe 3.000 flere i beskæftigelse og 1000 mere i uddannelse, mens 7.000 ville

ryge på kontanthjælp eller helt ud af offentlig forsørgelse.

Men med betydelig arbejdsløshed vil selv denne yderst begrænsede beskæftigelsesfremgang fordufte og

stramningerne vil alene føre til øge ledighed. Dermed vil forslagene naturligvis heller ikke have nogen

som helst positiv effekt på den økonomiske vækst de nærmeste år og så længe krisen varer, tværtimod.

DEN TUNGE ENDE NEDAD.

Hertil kommer, at forslag om dagpenge – og kontanthjælpsstramninger af den skitserede karakter vender

den tunge ende nedad og træder ned på de, som i forvejen har sværest ved at få fodfæste på

arbejdsmarkedet.

Det kan synes overskueligt, hvis en forkortelse af dagpengeperioden ”kun” omfatter 11-12.000 personer.

Men en aftrapning af dagpengeniveauet i forhold til idag efter fx allerede 1 års ledighed vil forringe

vilkårene for omkring halvdelen af modtagerne af arbejdsløshedsdagpenge. Og de, der rammes er de,

som i forvejen kæmper med længerevarende ledighed.

Med en betydeligt stigende ledighed de nærmeste år vil deres udsigter for at få job imidlertid være

betydeligt forringede. I bedste fald vil dagpenge – og kontanthjælpsstramninger være


eskæftigelsesmæssigt nytteløse – i værste fald dræner sådanne stramninger, de som i forvejen har

sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, for ressourcer til at kæmpe sig tilbage og forværrer

dermed arbejdsløshedsproblemet.

7

PEBERNØDDER TIL STATSKASSEN.

Der er således ingen udsigt de nærmeste år til, at statskassen tjener mere på grund af løft i

beskæftigelsen. Og det er det, som skal til, for at sikre en væsentlig forbedring af de offentlige finanser.

En forbedring af statsfinanserne vil således alene komme fra de velfærdsbesparelser, som forringelse af

dagpenge – og kontanthjælpsniveau og evt. øget lønmodtagerbetalinger i realiteten er. Og så vil det oven

i købet være pebernødder i det store spil i forhold de milliarder mere, som øget beskæftigelse skulle

bringe.

KONTRAKTPOLITIK ELLER KUP MOD VELFÆRDSSAMFUNDET..

Statsministeren hævder som bekendt at føre kontraktpolitik forstået som, at større ændringer i velfærden

skal være varslet ved seneste forudgående folketingsvalg, således at vælgerne har haft mulighed til ved

valget at tage stilling til og er forberedt på reformer.

Men regeringen har – udover gennem selve det at en Arbejdsmarkedskommission - på ingen måde

varslet konkrete forringelser i dagpengesystem og overførselsordninger, men har tværtimod gentagne

gange udstedt forsikringer om ”højere velfærd”.

Det tenderer således ikke blot til løftebrud, når regeringen nu tydeligvis pludselig vil forringe dagpenge

mm. Men netop fordi borgerne ikke har haft nogen mulighed for at tage sådanne forringelser i

betragtning ved valget i 2007, ligner det oven i købet kup mod velfærdsamfundet.


INDLEDNING.

Dagpengestramning på dagsordenen.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har pludseligt sat dagpenge - og arbejdsmarkedsreform” på den

politiske dagsorden i efteråret. Det er sket med den formulering, at ”intet er helligt, heller ikke

dagpengene”. Ifølge regeringens spinregler skal det oversættes som et varsel om, at statsministeren

særligt har som mål at gribe ind i og forringe dagpengesystemet.

8

Regeringen har allerede for længst nedsat en Arbejdsmarkedskommission (AMK) med den opgave at

fremlægge forslag til at øge arbejdsindsats, arbejdsudbud og beskæftigelse 1 . Kommissionen skulle

barsle med arbejdsmarkedsreform sommeren 2009. Men AMK er nu blevet bedt om før tid at komme

med et første sæt forslag til arbejdsmarkedsreformer allerede nu, som kan indgå som grundlag for

trepartsforhandlinger med fagbevægelse og arbejdsgivere. Begrundet med det aktuelt stramme

arbejdsmarked skal kommissionen komme med ideer, som menes at have en hurtig virkning i form af et

øget arbejdsudbud.

Ifølge kommissionens formand, Jørgen Søndergaard, vil kommissionen derfor koncentrere sig om

virkemidler i forhold til folk ”..som er arbejdsmarkedsparate. Her kan man se på dagpengesystemet, på

kontanthjælpen for de øverste matchgrupper og også på tilbagetrækningsalderen” 2 .

Næste fase: Indgreb overfor mennesker, der er på overførselsindkomst af helbredsgrunde.

Forud for statsministerens initiativ ligger en langstrakt kampagne fra nyliberale og borgerlige økonomer

i CEPOS, OECD og DØR og fra DA og DI, Børsen mv. med krav om indgreb overfor hele det

offentlige overførselssystem, så flere af modtagerne herfra bringes tilbage på arbejdsmarkedet.

I AMK ´s arbejdsplan ligger – udover dagpenge og kontanthjælp - da også indgreb overfor fleksjob,

førtidspension og sygedagpenge. Disse sidste temaer kommer dog ifølge Jørgen Søndergaard ikke op i

denne fase: ”Der vil også være emner, vi vil holde os fra her i efteråret. For eksempel førtidspension og

mennesker med andre problemer end ledighed. (fleksjob og sygedagpenge – hhl). Det er et komplekst

område, som vi behøver længere tid til at blive færdige med”.

Men det er altså på brættet til den næste fase af ”arbejdsmarkedsreformen”, som er programsat, når

arbejdsmarkedskommissionen sommeren 2009 kommer med sin endelig og samlede rapport. Derfor vil

vi i det følgende ikke blot se på den aktuelle udsigt til dagpengereform”, men også kigge på, hvad der

synes at tegne sig og kunne forventes med hensyn til AMK ´s forslag for fleksjob, førtidspension og

sygedagpenge mm.

1

) Jf. Beskæftigelsesministeriet, Økonomi og Erhvervsministeriet og Finansministeriet: Kommissorium for en

arbejdsmarkedskommission.

2

) Jf. Gardel, Uffe: Markant behov for flere i arbejde – Interview med Jørgen Søndergaard.


Et kup mod velfærdsstaten?

9

Statsministeren hævder som bekendt at føre kontraktpolitik forstået som, at større ændringer i velfærden

skal være varslet ved seneste forudgående folketingsvalg, således at vælgerne har haft mulighed til ved

valget at tage stilling til og er forberedt på reformer.

Men regeringen har – udover gennem selve det at en Arbejdsmarkedskommission - på ingen måde

varslet konkrete forringelser i dagpengesystem og overførselsordninger, men har tværtimod gentagne

gange udstedt forsikringer om ”højere velfærd”.

Det tenderer således ikke blot til løftebrud, når regeringen nu tydeligvis pludselig vil forringe dagpenge

mm. Men netop fordi borgerne ikke har haft nogen mulighed for at tage sådanne forringelser i

betragtning ved valget i 2007, ligner det oven i købet kup mod velfærdsamfundet.

Onde tunger hævder, at de pludselige reformplaner primært er begrundet med statsministerens behov for

at fylde det politiske tomrum ud og vise handlekraft efter, at den ellers planlagte afstemning om EU –

forbeholdene har måttet stilles i bero som følge af de problemer for regeringens udlændingepolitik, som

EU – domstolen har skabt.

Spørgsmålet er da også – som vi i det følgende vil se på -, om der da også er nogen større økonomisk

formålstjenlighed i de tiltag, som regeringen må forventes at spille ud med?

En ny fase i nyliberal drejning af velfærdssamfundet?

Den nuværende nyliberalt inspirerede regering har allerede gennemført for en serie angreb på

velfærdsstaten: Stigende udlicitering, øget udbredelse af fritvalgsordninger, kontanthjælpsstramninger,

forringelse af progressionen i skattesystemet og udhuling af det offentlige forbrug til velfærdsydelser

gennem skattestop og skattelettelser er eksempler herpå. For en uddybning heraf henvises til

rapporterne: ”Nyliberalismen, velfærden og kvalitetsreformen” (2007) og ”New Public Management –

rehabilitering af markedet. En kritik” (2008) 3 .

Det er sket gradvist og så at sige bag om ryggen på befolkningen, idet regeringen netop har haft som

central taktisk mål, at ”befolkningens behov for tryghed” ikke skulle udfordres. Reformerne har derfor

hidtil skulle gennemføres i langsomt tempo og så at sige ”umærkeligt”. Nogen tyder imidlertid på, at

regeringens projekt for en nyliberal drejning af velfærdssamfundet er på vej ind i en ny fase med

intensivering og optrapning af tempoet i den nyliberale reformering. Skærpelse af målene for

udlicitering i kommunerne og programmet fra Venstres Folketingsgruppe om udlicitering af alle

offentlige ydelser er eksempler herpå.

Den aktuelle dagpengereform og den senere følgende arbejdsmarkedsreform føjer sig til mosaikken af

brikker, der indgår i intensiveringen af regeringens opgør med velfærdstaten. For hermed tages der hul

på et opgør med velfærdsstatens sikring af de svage i samfundet. Hidtil har der i velfærdsstaten ligget et

3 ) Lund, Henrik Herløv: Nyliberalismen, velfærden og kvalitetsreformen. Analyser, kritik og alternativer med særligt

henblik på ældrepleje og folkeskole, okt. 2007. Og Lund, Henrik Herløv: New Public Management – rehabilitering af

markedet. En kritik. Med særligt henblik på ”moderniseringen” af den offentlige sektor og kvalitetsreformen. Aug. 2008


princip til grund, om at sikre borgerne en vis grundlæggende indkomst og levestandard og undgår for

store forskelle mellem fattige og rige. Det fejes nu til side og der fokuseres alene på gennem

økonomiske incitament dvs. økonomisk pisk at presse folk tilbage på arbejdsmarkedet, som hidtil er

blevet skånet på grund af manglende helbred og/eller erhvervsevne 4 .

Analysens opbygning.

10

I det følgende ses i del 1 på, hvilke elementer den aktuelle fase i regeringens arbejdsmarkedsreform kan

tænkes at indeholde. Dagpengereform er nævnt, men også indgreb overfor kontanthjælp og efterløn vil

blive bragt i spil.

Vi vil se på det mulige og formentlige indhold heraf vel vidende, at der kan være detaljer og elementer,

som vil være anderledes, når først AMK har fremlagt sine aktuelle forslag 29. August. Men det er

vigtigt at rejse debatten herom så hurtigt som muligt og forsøge at præge løsningsmodellerne, INDEN

de er fastlagt.

I del 2 ses spørgsmålet om den økonomiske vækst de kommende år og om regeringens forventede

dagpenge- og kontanthjælpsreformer kan vurderes at bidrage til øget vækst gennem at øge

beskæftigelsen eller om det i stedet vil øge ledigheden og udstødningen?

Videre ses i del 3 på det forventede indhold af arbejdsmarkedsreformens anden og næste fase i efteråret

2009 dvs. når AMK har fremlagt sin endelige rapport. Centralt heri står stramninger overfor fleksjob og

førtidspensionsordningerne samt overfor sygedagpengemodtagerne. Det diskuteres, hvilken økonomisk

og social effekt disse kan forventes at få?

Også her er der tale om de forventede reformforslag – og igen kan der være forslag og elementer, som

vil være anderledes, når de konkrete forslag fremlægges. Derfor sigter denne analyse da også primært på

at belyse og diskuterer principper og hovedlinjer for AMK ´s forventede forslag vedr.

arbejdsmarkedsreform.

I del 4 diskuteres og kritiseres den sociale og økonomiske effekt af disse forslag.

Videre diskuteres i del 5 holdbarhed i fremlagte lavvækstscenarier: Er lavvækst det eneste mulige eller

endog det eneste sandsynlige økonomiske udviklingsforløb frem til 2015 – 2020. Eller med andre ord:

Lad os lige overveje problemets størrelse inden panikken slippes løs.

OG endelig ses i del 6 på spørgsmålet om, hvorvidt økonomisk vækst skabes gennem mere økonomisk

pisk eller gennem positive investeringer i arbejdskraften? Er der et alternativ til regeringens stramnings -

og velfærdsforringelsespolitik?

4 ) Jf. interview med Jørn Loftager i Borking, Lars: Dagpenges sidste øjeblik.


1. FORVENTEDE HOVEDELEMENTER I REGERINGENS DAGPENGE - OG

ARBEJDSMARKEDSREFORM.

1.1. Hensigtserklæringer for dagpengereformen”.

Kravet om dagpenge ”reform” her og nu er blevet begrundet med navnlig 2 ting:

For det første, at det af hensyn til den økonomiske vækst er nødvendigt at tilføre arbejdsmarked og

erhvervsliv mere arbejdskraft og dermed realisere en øget vækst.

11

Der er her blevet peget på, at den hidtidige økonomiske vækstrate tegner til at falde i de kommende år.

Statsministeren har i den forbindelse angivet det som netop målsætningen med en dagpenge og

arbejdsmarkedsreform at fastholde den økonomiske vækstrate på det hidtidige niveau ved ” at øge

kapaciteten i dansk økonomi gennem at få flere ud på arbejdsmarkedet” 5 .

For det andet, at en øget tilgang af arbejdskraft er nødvendig for at modvirke overophedning af

økonomien og forringelse af konkurrenceevnen på grund af for stærk lønudvikling.

Dette er mest markant blevet fremfør af nationalbankdirektør Niels Bernstein, der direkte har talt for

nødvendigheden af en større ledighed på omkring 100.000 personer for at ”sikre balancen i dansk

økonomi”.

Selv om regeringen officielt har taget afstand fra ”at have øget ledighed som målsætning” er der ingen

tvivl om, at den bag facaden langt hen ad vejen deler Bernsteins synspunkter. Regeringens eget

finansministerium operer således med en ”nødvendig”, såkaldt ”strukturel arbejdsløshed” på omkring

130.000 personer, som er den arbejdsløshed, man mener, er nødvendig for at forhindre uhensigtsmæssig

stærk lønudvikling og økonomisk overophedning.

Boks: Regeringens Arbejdsmarkedskommission og velfærdskommissionen - to alen ud af samme

nyliberale stykke.

Arbejdsmarkedskommissionen (AMK) blev nedsat December 2007 med den opgave at komme med

forslag til at øge arbejdstid, arbejdsudbud og beskæftigelse med henblik på at styrke den økonomiske

vækst og sikre finansieringen af de offentlige velfærdsydelser 6 .

Arbejdsmarkedskommissionen må langt henad vejen ses i forlængelse og som fortsættelse af

Velfærdskommissionen (VFK). Ikke alene var AMK ´s formand, SFI ´s direktør Jørgen Søndergaard, et

fremtrædende medlem af VFK ligesom også et andet medlem af AMK, Birgitte Hansen. Men opgave og

forudsætninger for AMK ligger i høj grad på linje med VFK´ s kommissorium, idet tilgangsvinklen til

velfærdsordningerne sker med udgangspunkt i sikring af de offentlige finanser.

5 ) Jf. Statsministeren: Brev til Arbejdsmarkedskommissionen vedr. fremrykkelse af dele af arbejdet.

6 ) Jf. Beskæftigelsesministeriet, Økonomi og Erhvervsministeriet og Finansministeriet: Kommissorium for en

arbejdsmarkedskommission, s 1.


Der gælder også samme afgørende præmis for AMK ´s arbejde som for VFK ´s: Skatterne må ikke

øges 7 .

12

I forhold til VFK er opgaven her dog gjort helt specifik for AMK = det skal nemlig frem til 2015 finde

finansiering af et underskud på de offentlige finanser på 14 mia. kr, som pt. er indbygget i regeringens

2015 - plan 8 . Da skatterne ikke må øges og der i forvejen angives at mangle udgiftsdækning er der ”..

kun den tredje og sidste løsning tilbage: Nemlig at danskerne skal arbejde noget mere, så der samlet set

skabes mere arbejdsindkomst, der kan betales skat af” 9 .

Også her ligger AMK i forlængelse af VFK, hvis helt centrale reformforslag om senerelægning af

tilbagetrækningsalderen jo i sin essens indebar, at den danske befolkning skal arbejde mere. Men på

dette område ligger dog en forskel på VFK og AMK, idet VFK primært fokuserede på, at den

beskæftigede del af befolkningen - de som i forvejen har arbejde -, skulle arbejde mere. Derimod er

AMK ´s primære sigte, at de på overførselsordninger skal tilbage på arbejdsmarkedet (AMK skal dog

også kigge på arbejdstiden for de beskæftigede). AMK supplerer således velfærdskommissionen, men

med det fælles sigte at danskerne skal arbejde mere og at midlet hertil er, at velfærden begrænses.

Samlet skal AMK stillet forslag til at øge arbejdstid, arbejdsudbud og beskæftigelse i et omfang

svarende til, at der kommer 50.000 eller flere i beskæftigelse, jf. nedenstående tabel:

Tabel. Beskæftigelseskrav i 2015 – planen og effekt på holdbarheden 10 .

Opgaven således er at finde flere penge til statskassen, hvilket forudsætter besparelser på udgifter

og/eller øgede skatteindtægter.

AMK gør det derfor også til en helt afgørende præmis for sit arbejde, at løsninger ikke må koste noget`:

” Som det fremgår… styrker det ikke de offentlige kasser at beskæftigelsen øges, hvis man bruger så

mange penge på at bringe folk i beskæftigelse fx. gennem løntilskud eller udgifter til opkvalificering, at

det samlede regnskab går i nul. Hvis man derimod kan få personer på offentlige forsørgelse, fx.

kontanthjælp, i beskæftigelse helt uden eller med begrænsede omkostninger, SÅ er det gavnligt I

forhold til bade arbejdskraftmangel og i forhold til statskassen (min fremhævning – hhl)” 11 .

7

) Jf. Arbejdsmarkedskommissionen: Mere velfærd kræver mere arbejde, s. 1.

8

) Jf. Arbejdsmarkedskommissionen: Mere velfærd kræver mere arbejde, s. 1.

9

) Oven anførte værk. S. 2.

10

) Kilde: Finansministeriet.

11

) Arbejdsmarkedskommissionen, oven anførte værk, s 6.


13

Arbejdsmarkedskommissionen opstiller her et antal mulige veje 12 :

- At øge arbejdstiden, fx. ved, at personer går fra deltid til fuldtid.

- At reducere ledighed gennem regelændringer (= forringede ydelser – hhl) for dagpenge, kontanthjælp

og aktivering.

- Gennem regelændringer at flere kommer (tilbage) på arbejdsmarkedet af de, som midlertidigt eller

permanent idag star udenfor (førtidspension, fleksjob og sygedagpenge)

- Og endelig at øge efterspørgslen fra virksomhederne efter personer med nedsat arbejdsevne = særlig

indslusningsløn 13 .

Som det fremgår er AMK - som VFK var det – tydeligt inspireret af nyliberale økonomiske modeller og

tyrkertro på brug af økonomiske incitamenter, også kaldet økonomisk pisk, som midler til at øge

arbejdsudbuddet. AMK ´s formand, Jørgen Søndergaard, har længe været offentlig talsmand for

nyliberalt inspirerede velfærdsreformer. Ligesom et fremtrædende medlem, den svenske professor

Eskild Wadensjö, er en erklæret tilhænger af nyliberale arbejdsmarkeds – og velfærdsreformer.

AMK sigter – som VFK gjorde det – på at sikre de offentlige finanser gennem begrænsning af og

besparelser på velfærden. Og AMK er en videreførelse af VFK ´s kampagne for at tvinge et større

merarbejde ud af den danske befolkning, dog med den forskellighed, at hvor VFK primært (omend ikke

udelukkende) fokuserede på tilbagetrækningsordningerne for de beskæftigede, så rettes med AMK nu

focus på de udenfor arbejdsmarkedet og på overførselsindskomster.

AMK og VFK er således i vid udstrækning to alen ud af samme nyliberalt inspirerede stykke

nedskæringsøkonomi.

1.2.“Reformen”s aktuelle hovedelement: Angreb på dagpengesystemet.

Som anført er AMK altså blevet bedt om et indspil til trepartsforhandlinger vedr. over hurtigt virkende

arbejdsmarkedsinitiativer, der skal skaffe mere arbejdskraft og AMK har selv defineret opgaven som at

se på dagpenge, kontanthjælp for de mest arbejdsmarkedsparate samt på tilbagetrækning.

Vi vil i det følgende se på det mulige og formentlige indhold heraf vel vidende, at der som anført kan

være detaljer og elementer, som vil være anderledes, når først AMK har fremlagt sine aktuelle forslag

29. August. Men det er vigtigt at rejse debatten herom så hurtigt som muligt og forsøge at præge

løsningsmodellerne, INDEN de er fastlagt.

Det er klart fremgået, at dagpengesystemet er helt i centrum for denne arbejdsmarkedsreformens første

fase. Det kan forventes, at AMK ´s forslag vil omfatte:

- Reduktion af dagpengeperioden

- Aftrapning af ydelserne over tid i dagpengeperioden (evt. med lidt højere startydelse)

- Øget økonomisk medansvar for forsikrede og A – kasser.

12 ) Oven anførte værk, s 9.

13 ) Jf. Arbejdsmarkedskommissionen: Fortsat vækst i offentligt forsørgede med problemer ud over ledighed. Kan

udviklingen vendes og hvordan? s. 11.


Reduktion af dagpengeperioden.

14

Det er eksplicit nævnt af Jørgen Søndergaard, at ”Hvis dagpengesystemet skal bidrage til at skabe mere

arbejdskraft i den nuværende konjunktursituation, så må man kigge på dagpengeperiodens længde” 14 .

Allerede som medlem af Velfærdskommissionen var Jørgen Søndergård med til at stille forslag om

nedsættelse af dagpengeperioden fra i dag 4 år til 2½ år. Det sker med den begrundelse, at kortere

ledighedsperiode øger motivationen til at finde arbejde og dermed ledighedsperiodernes længde.

Det økonomiske Råd har foreslået reduktion af dagpengeperioden fra 4 til eksempelvis 2½ år 15 , mens

DA har foreslået 2 år. I Norge blev dagpengeperioden i 2003 af den daværende borgerlige regering

reduceret til 2 år 16 og i Sverige har den nyliberalt – borgerlige regering i 2006 skåret den helt ned til 1

år.

Det kan dermed klart forventes, at AMK vil foreslå en reduktion af dagpengeperioden til 2½ eller måske

kun til 2 til1½ år 17 .

Aftrapning af dagpengeydelsen.

Et andet sandsynligt forslag vil være et forslag om en trinvis nedtrapning af dagpengeydelsen for

herigennem gradvist at ”… øge det økonomiske incitament til at søge arbejde”.

Noget sådan er fx længe krævet af DA 18 og fx gennemført af den borgerligt – liberale regering i

Sverige 19 . Også Det Økonomiske råd har tidligere foreslået, at dagpengesystemet omlægges, så ”…

dagpengebeløbet falder med længden af perioden, den ledige har været arbejdsløs for på den måde, at få

dagpengemodtagerne søge mere intensivt og bredere” 20 .

Også partiet de Radikale har foreslået noget sådant, jf. nedenstående figur:

Diagram: De Radikales forslag til dagpenge reform.

14 ) Jf. Brinkmann, Hans: Forkort dagpengeperioden. Interview med Jørgen Søndergaard.

15 ) Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, Forår 2008, s 112.

16 ) Den norske dagpengereform, der trådte i kraft 1. januar, korter dagpengeperioden ned fra tre til nu to år. Reformen

skærper samtidig adgangskravene til dagpengesystemet, og ledige får ikke længere dagpenge under de første fem dages

ledighed. Endelig afskaffer reformen feriedagpengene til ledige. Arbejdsmarkedspolitisk agenda 23. Jan. 2003.

17 ) Andersen, Ivar Houmark (Ugebrev A4): Dagpenge i sigtekornet.

18 ) Larsen, Jørn Neergaard: Oplæg Arbejdsmarkedskommissionens

19 ) Umiddelbart efter regeringsskiftet i Sverige i 2006 gennemførtes en dagpengereform, hvor dagpengeperioden blev fastsat

til maksimalt 300 dage. Erstatningsniveauet blev samtidig besluttet aftrappet, således at dagpengene til ledige efter 200 dages

ledighed falder fra 80 til 70 procent i lønkompensation. Konjunkturinstituttet i Stockholm – Sveriges uafhængige

økonomiske råd – har anslået, at denne reform, sammen med et nyt jobfradrag, vil øge beskæftigelsen i Sverige med 1,6 pct..

Arbejdsmarkedspolitisk agenda

20 ) DØR: Dansk Økonomi Efterår 2005.


Ifølge forslaget er der tale om en model, hvor ydelserne falder, jo længere tid en

Person er ledig. Forsikrede ledige kan få mulighed for en højere dagpengedækning i de tre

første ledighedsmåneder. Efter tre måneder falder ydelsen med jævne mellemrum, så den ledige

hele tiden får nye incitamenter til at komme i arbejde. Efter 2½ år overgår den ledige til

kontanthjælpssystemet. Også Socialdemokratiet har fremlagt forslag om, at højere indledende

dagpengeydelse ”kan byttes” med kortere dagpengeperiode.

15

I stil med ovenstående tanker kunne man forestille sig, at kommissionen vil foreslå en model med 3 til 4

trin, fx med højere sats end den nuværende de første 3 mdr., herefter gås ned på nuværende sats det

næste halve år og den resterende del af dagpengeperioden ned på henholdvis 90 respektive 80 procent af

nuværende sats. Herefter overgår man til kontanthjælp.

Det kan med andre ord forventes at AMK vil foreslå en gradueret dagpengeydelse muligvis med lidt

højere startydelse, men herefter i det meste af dagpengeperioden en nedtrapning og med klart lavere

slutydelse end i dag 21

Øget økonomisk medansvar for forsikrede og A-kasser

Som anført er AMK – som VFK var det – inspireret af nyliberale tanker, dels om brug af økonomiske

incitamenter, dels om det gode i en højere grad forsikringsordninger. Reformer i denne retning er

indført af den tydeligt nyliberalt orienterede borgerlige svenske regering.

Andre mulige forslag fra AMK kunne derfor for det tredje - efter svensk forbillede - handle om at give

A – kasserne incitament til at ”skubbe de arbejdsløse ud i jobs så hurtigt som muligt”. AMK kunne

måske tænkes at foreslå en model til at give A – kasserne et incitament til at nedbringe ledigheden.

I Sverige har man som i Danmark a-kasser, der udbetaler dagpenge, som hovedsageligt er finansieret af

statskassen. A-kasserne har hidtil betalt en afgift til staten, der var uafhængig af, om ledigheden i akassen

lå over gennemsnittet for ledigheden i landet. Men med ny reform, skal a-kasserne finansiere en

stigende del af dagpengeudgiften for hver ekstra ledig, a-kassen har over gennemsnittet. A-kasser med

en ledighed under gennemsnittet belønnes med en lavere finansieringsafgift 22 .

Endelig kunne der måske tænkes fremført forslag fra AMK om for det fjerde at forhøje lønmodtagernes

egen bidrag som en udvikling af dagpengene mod et forsikringsprincip og et øget incitament til

lønmodtagerne til at reducere dagpengeudbetalingern.

21 ) Ibid.

22 ) Agenda – Arbejdsmarkedspolitisk analyse: Sverige gennemfører nye arbejdsmarkedsreformer.


Der vil således måske fra AMK blive foreslået øget økonomisk medansvar for dagpengene i form af

økonomiske incitamenter til A – kasser til at få de arbejdsløse i job og i form at øge lønmodtagernes

eget finansieringsbidrag.

Mulige forslag vedr. kontanthjælpssystemet.

16

Arbejdsmarkedskommissionen har ikke fremlagt nogen overvejelser omkring kontanthjælpsordningen

som sådan.

Men kontanthjælpssystemet har længe været under angreb fra nyliberalistiske økonomer for, at

ydelsesniveauet er for høj med den begrundelse, at ”det ikke kan betale sig at arbejde”, idet

indkomstfremgangen ved beskæftigelse angives at være ”for lille”.

Som anført er det betonet af Jørgen Søndergaard, at kommissionen vil begrænse sig til at foreslå

ændringer i kontanthjælpssystemet for de mest arbejdsmarkedsparate. Dvs. for de 3 øverste

matchgrupper.

Heri skal muligvis ses tanker om en slags ”parallelitet” mellem dagpengereform og så en reform af

kontanthjælp, måske i form af, at kontanthjælpen - ligesom dagpengene - over tid ned nedtrappes til fx

startshjælpsniveau, hvis den pågældende ikke kommer i arbejde.

1.3. Efterlønnen – nok en gang.

Der er knap gået to år siden den store ”velfærdsreform”, hvormed der skete en historisk forringelse af

pensionssystemet i Danmark, idet efterlønsalderen levetidsindekseres og forhøjes fra 2017 og

pensionsalderen fra 2019 23 .

Imidlertid har de nyliberale og borgerlige økonomer og arbejdsgiverorganisationer vedblivende hamret

løs med krav om yderligere forringelser eller hel afskaffelse af efterlønnen for herigennem at få flere ud

på arbejdsmarkedet.

Og Jørgen Søndergaard har fastholdt, at Arbejdsmarkedskommissionen vil beskæftige sig med efterløn

og tilbagetrækningsalder, jf. at han som medlem af VFK var med til at foreslå efterlønne helt afskaffet.

Det kan derfor muligt, at Arbejdsmarkedskommission enten vil pege på nye indgreb fx i form af et stop

for ny tilgang til efterlønnen i 2010 eller – som foreslået af fx CEPOS 24 - i form af en forlængelse af

perioden med lavere efterlønsydelse og modregning af pensionsopsparing for de 60 og 61 – årige til

også at gælde de 62 og 63 årige.

23 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Alternativ til Velfærdskommissionen og velfærdsreformen. Og jf. Lund, Henrik Herløv:

Evaluering af velfærdskommissionen og velfærdsreformen. Aug. 2006.

24 ) Noget sådan er foreslået af CEPOS, jf. Hansen, Mads Lundby: Håndtering af udfordringer på arbejdsmarkedet.

Overheads til konference for Arbejdsmarkedskommissionen.


2. KRITIK AF FORVENTET DAGPENGEREFORM mm.

2.1. Dagpenge - og kontanthjælpsforringelser vender den tunge ende nedad.

Aktuelt er der godt 40 - 50.000 modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. De fleste af disse er kortvarigt

ledige, jf. nedenstående tabel:

Tabel: Procentfordeling af dagpengeanciennitet for ledige og aktiverede pr december 2007 25 .

Under ½ til 1 1 til 1½ 1½ til 2 2 til 2½ 2½ til 3 3 til 3½ 3½ til 4 Mere Total

½ år år år½ år år år år år end 4 år

36 % 18 12 8 7 6 5 3 4 100

17

Lidt mere end en tredjedel er således ledige under et halvt år og lidt over 50 procent er ledige op til 1 år

end et år. Men godt 20 procent er ledige mere end 2½ år.

Indføres et lidt højere første trin, vil en række modtagere af dagpenge med korte ledighedsperioder godt

nok gennem få højere ydelser. Men de længerevarende ledige, som i forvejen har sværest ved at få

fodfæste på arbejds-markedet, vil samlet blive stillet ringere. Indføres fx en 2½ års grænse for

dagpengeperioden, vil de blive straffet ved herefter at blive sat ned på den langt lavere

kontanthjælpssats, såfremt de ikke er kommet i arbejde (og herefter måske igen blive nedtrappet i

kontanthjælp).

Pr. årsskiftet 2007/2008 var der godt 11.000 personer med dagpengeanciennitet på mellem 2½ og 4 år 26 .

Hertil kommer, at en nedtrapning af dagpengesatsen i forhold til det nuværende niveau måske allerede

sættes ind efter det første års ledighed. Hermed vil op mod halvdelen af dagpengemodtagere få

mærkbare forringelser af deres indkomst på grund af ufrivillig arbejdsløshed.

Jo mere ramt af arbejdsløsheden, jo kraftigere også indkomstforringelsen. Der er således tale om dobbelt

straf af de arbejdsløse. Den samlede virkning af forslaget vil være en mærkbar forringelse af

dagpengesystemet. Dette kan synes overskueligt i dag, hvor ledigheden er rekordlav. Men de

økonomiske udsigter viser klart, at den lave ledighed ikke fortsætter. Jf. nedenfølgende må ledigheden

tværtimod klart forventes at stige betydeligt i de nærmeste år.

En forringelse af dagpengeordningen i form af reduktion af dagpengeperioden og nedtrapning af

dagpengeydelsen vil således klart vende den tunge ende nedad.

Det samme gælder, hvis der gennemføres en nedtrapning af kontanthjælpen for de ”mest

arbejdsmarkedsparate ” (matchgruppe 1,2 og 3).

25 ) Jf. DØR: Dansk Økonomi Forår 2008, s 101.

26 ) Jf. oven anførte værk, s. 112.


Der er i dag ca. 65.000 modtagere af kontanthjælp. Heraf udgjorde matchgrupperne 1, 2 og 3 i 2006

omkring 1/3, jf. nedenstående diagram:

Figur: Fordeling af kontanthjælpsmodtagere på matchgrupper pr. juni 2006 27 .

En stramning af kontanthjælpsreglerne for de mest arbejdsmarkedsparate må således vurderes i dag at

ville ramme mellem 20 og 25.000 personer. Jf. nedenstående tidligere opgørelse fra SFI havde over

halvdelen heraf været på kontanthjælp i mere end 3 år.

Tabel: Procentfordeling af kontanthjælpsmodtagere pr uge 50. 2005 efter varighed af periode på

kontanthjælp 28 .

Under6 6 – 11 12 – 23 24 – 35 36 – 47 48 – 59 60 – 72 Total

mdr. mdr. mdr. mdr. mdr. mdr. mdr.

9 % 9 % 15 13 12 12 30 100

Dette mønster er i de senere år ganske givet blevet forstærket, således at der i takt med at de mest

arbejdsmarkedsnære er kommet i job er blevet en større andel af ”tunge” bistandsklienter med

komplekse problemsæt og lang tid på kontanthjælp.

Det må således vurderes, at indførelse af også en nedtrapning af kontanthjælp over tid vil ramme de

svage, som i forvejen med at komme tilbage og få fodfæste på arbejdsmarkedet – også selv om de to

allermest svage matchgrupper måtte blive undtaget.

Også en sådan stramning af kontanthjælpsreglerne vil således vende den tunge ende nedad eller på

almindeligt dansk være asocial.

18

2.2. Forkortelse af dagperioden og aftrapning af dagpengeydelse: Giver det mere beskæftigelse?

27 ) Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.

28 )Jf Rosdahl, Anders og Pedersen, Kirstine Nærvig: Modtagere af kontanthjælp, s 24.


19

Hertil kommer nok så væsentligt spørgsmålet om, hvorvidt en sådan reform overhovedet vil have nogen

væsentlig effect på arbejdsudbud og beskæftigelse, hvilket jo ellers er det angivelige mål hermed.

Da Arbejdsmarkedskommissionen som anført ikke har offentliggjort sine forslag endnu, kender vi heller

ikke beregninger fra den over effekten af dagpengeforslagene på arbejdsudbud og beskæftigelse.

Det økonomiske Råd har imidlertid offentliggjort beregninger over effekten af hovedforslaget vedr.

dagpenge: Reduktion af dagpengeperioden, nærmere bestemt DØR ´s eget forslag om en forringelse fra

4 til 2½ år. DØR lægger en analyse af afgangsmønstret ved den nuværende dagpengeperiodes (4 års)

ophør, jf. nedenstående tabel:

Tabel: Procentfordeling af afgang ved dagpengeperiodens ophør. 29

Afgang til Procentdel:

- beskæftigelse 32 %

- selvforsørgelse 21 %

- kontanthjælp 10 %

- SU 7 %

- Ledighed 22 %

- Ikke oplyst af DØR 8 %

DØR antager så, at de ovennævnte godt 11.000, som vil falde for en kortere dagpengeperiode på 2½ år,

ved denne kortere periodes ophør vil fordele sig efter samme mønster, som i dag efter 4 år.

Hermed konkluderer DØR, at omkring 4.000 vil komme i beskæftigelse. Lægges imidlertid hertil, at

omkring 1000 vil komme i uddannelse (og få SU), så indebærer det modsætningsvist, at de resterende

6.000 – dvs. over halvdelen - enten havner på kontanthjælp eller ryger helt ud af offentlig hjælp (det der

kaldes selvforsørgelse).

En effekt, hvor kun en tredjedel faktisk kommer i beskæftigelse, mens over halvdelen i stedet får deres

indkomst kraftigt forringes eller helt ryger ud af offentlig hjælp må rent ud sagt benævnes som en meget

begrænset effekt, hvor de negative virkninger i form af forarmelse klart overskygger de lille

beskæftigelseseffekt.

Dette problem kan igen synes overskueligt med dagens lave arbejdsløshed. Men – jævnfør nedenfor –

med stigende arbejdsløshed - kan disse negative effekter få en langt større størrelsesorden og ramme

mange flere end tilfælde for nærværende.

Forringelse af dagpengesystemet – på tærsklen til igen stigende arbejdsløshed.

Som anført er ledighed i dag rekord lav. Men alt tyder på at den ikke bliver ved med at være det, men at

dansk økonomi tværtimod står på tærsklen til en vending dvs. til et mærkbart økonomisk nedsving.

Dette hænger jf. nedenstående boks sammen med dels afmatningen i det internationale opsving, først og

fremmest på grund af bolig og finanskrise i en række lande, navnlig i USA, samt på grund stigende

29 ) Kilde: DØR – Dansk Økonomi Forår 2008, s. 112.


20

råvare - og energipriser. Resultatet er ikke blot, at den amerikanske økonomi bevæger sig på randen af

en recession, men efterhånden også at det samme har forplantet sig til den globale økonomi. Ikke

mindst er Europa blevet ramt af et tydeligt økonomiske nedsving og for Danmark er det ikke mindst

vigtigt, at den økonomiske udvikling i Danmarks vigtige samhandelspartnere England og Tyskland

meget negativ.

Resultatet er naturligvis en udefra kommende afmatning af dansk økonomi, der via faldende

udlandsafsætning og stigende valutakurser på Euro og krone svækker den danske eksport.

Hertil kommer, at også krise på det danske boligmarked, stigende renter og faldende aktiekurser

medfører en nedgearing af det private forbrug, der i høj grad har været båret af kapitalgevinster på fast

ejendom og værdipapirer og belåning heraf. Dette breder sig igen til erhvervsinvesteringerne.

Det danske erhvervsliv mærker således en tydelig afmatning i både indenlandsk og udenlandsk

efterspørgsel og er for længst i gang med at geare ned.

Resultatet heraf er, at den hidtidige arbejdskraftmangel stort set er væk. Jf. nedenstående figur ses,

hvorledes en betydelig del af industrivirksomhederne og især en høj del af virksomhederne i

byggesektoren angav at opleve arbejdskraftmangel i 2007, men at dette stort set ikke længere er tilfælde

hverken i industri eller byggeri.

Diagram: Indikator for arbejdskraft mangel, sæsonkorrigeret, andel i pct. 30 .

Den hidtidige såkaldte “glødende arbejdskraftmangel “ i virksomhederne er således allerede idag

historie. Men herved bliver det ikke stående.

Økonomien bevæger sig i cyklusser og den internationale økonomi er på vej ned i et markant nedsving,

navnlig fremkaldt af krisen i den amerikanske økonomi. En krise, som af amerikanske økonomer er

betegnet som måske en af de største siden anden verdenskrig og dermed en krise, som tydeligvis vil vare

adskillige år formentlig frem til 2010, måske længere.

30 ) Kilde: Børsen, 1. August 08.


21

Det betyder også i dansk økonomi, at det nedsving vi allerede står på tærsklen af, vil vare flere år frem.

Spørgsmålet er så, hvor kraftigt nedsvinget bliver. Hvis det primært rammer dansk økonomi udefra, kan

Danmark muligvis slippe med et moderat nedsving med, men hvis det danske boligkrise vedvarer og

forbrugslysten dykker, kan det danske nedsving blive en ”hård landing”.

Det sidste forløb er givet styrken i den internationale krise og givet at den danske boligkrise virkelig

kradser og barberer friværdierne det mest sandsynlige.

Hermed vil arbejdsløsheden også begynde at stige igen til et højere niveau i de kommende år. Med en

moderat nedsving må arbejdsløsheden frem til udgangen af 2009 forventes at stige med 15 – 25.000

personer 31 , men med den sandsynlige hårdere vending kan stigningen i arbejdsløsheden løbe helt op i 50

– 60.000 personer 32 . De to forskellige mulige forløb ses i nedenstående diagram.

Diagram: Prognose og scenario ledighedsudvikling med negative økonomisk spiral 33 .

Boks: Finanskrise, global økonomisk lavjkonjunktur og økonomisk nedsving i Danmark – en

uddybning 34 .

Opsving på vej mod afslutning.

Udgangspunktet for den aktuelle stærke afmatning i den globale økonomi har været en krise på

boligmarkedet i USA, der har bredt sig gennem den internationale finanssystem som en finanskrise.

Det internationale opsving i de senere år har i høj grad været båret af den siden årtusindskiftet meget

lave rente, som på sit laveste i 2003/2004 nåede helt ned på 1 pct. i USA. Den lave rente på sin side har

sparket gang i boligmarkederne ud over det sædvanlige. Ikke blot har finansieringsomkostningerne ved

31 ) Jf. DØR: Dansk Økonomi Forår 2008 og jf. Finansministeriet: Økonomisk redegørelse, maj 2008, s. 117 ff.

32 ) Jf. AE – rådet: Vending i dansk økonomi, marts 2008.

33 ) Kilde: AE – rådet: Vending i dansk økonomi, marts 2008.

34 )Vedr. uddybning af finanskrisen og dens videre udbredelse til realøkonomien henvises til Lund, Henrik Herløv:

Finanskrise på vej til økonomisk krise samt til Lund, Henrik Herløv: Aktienedtur og finanskrise


22

boligkøb hermed været lave, men som følge af den meget billige og dermed rigelige adgang til likviditet

har lånemulighederne været meget gunstige for både husholdninger og virksomheder.

Dette har ikke blot i Danmark, men også fx i USA kraftigt stimuleret efterspørgslen på boligmarkederne

og dermed igen givet boligerne store kapitalgevinster, der enten har kunnet realiseres ved salg eller ved

låntagning. Gevinster som ikke blot i Danmark, men også fx i USA beskattes meget lemfældigt.

Resultatet har samfundsøkonomisk været en spore på væksten, først og fremmest igennem et stærkt

ekspanderende privatforbrug, finansieret af navnlig boliglån. Den meget lave rente var især sat af den

amerikanske Nationalbank for ad denne vej at stimulere økonomien og trække den ud af lavvækst. Dette

lykkedes, men bagsiden af pengerigeligheden og den lave rente har været en udbredt finansiel

spekulation, der har truet med at ramme realøkonomien.

Den amerikanske centralbank har derfor siden 2004 begyndt langsomt og gradvist gennem 17 på

hinanden følgende hævet renten igen med 0,25 pct. ad gangen fra 1,0 pct. i 2004 til 5,25 pct. i 2007.

Krise på det amerikanske boligmarked.

Finanskrisens konkrete anledning blev boliglån, som agenter, banker og realkreditselskaber i deres iver

– grådighed ville nogen måske kalde det – har oversolgt til amerikanere. For at få del i gevinsterne på

boligmarkedet har man ikke nøjedes med at låne til økonomiske solide boligejere, men har også – i tillid

til at festen på boligmarkedet ville forsætte – at yde lån til mindre kreditværdige låntagere.

Ganske vist har man søgt at gardere disse såkaldte ”subprime”- lån ved at indbygge gradvise rentestigninger

samt ved at indbygge krav om hurtig fornyelse af lånene og konvertering til mere traditionelle

låneformer. Men så er renten, som anført, blevet forhøjet og boligpriserne i USA har dermed

indledt et fald og reelt er de nyslåede boligejere blevet fanget i en gældsfælde. De har haft sværere ved

at få nye lån eller ved at sælge deres bolig og den videre konsekvens har været, at tvangsauktionerne

begyndte at brede sig. Da disse lån skal fornyes løbende over de næste par, er der ikke tale om en

engangsforeteelse, men om et vedvarende ”mareridt” de næste par år for det amerikanske finansmarked.

Resultatet er akkumulerende tab i finansverdenens institutioner. Først i USA, men fra USA er disse

dårlige lån blevet solgt videre til bl.a. europæiske banker.

Recession i USA.

Siden har alle på alle på de internationale finansmarkeder siddet og afventet, at det kommer for dagen,

hvilke banker og finansinstitutioner der ligger inde med de potentielle tab. Tilliden mellem bankerne har

været meget lav og bankrenten følgelig meget høj som udtryk for en meget stor tilbageholdenhed med at

yde nye lån og kreditter under disse omstændigheder. Finanskrisen er blevet en kredit - og

likviditetskrise. Og det rammer både de private boligejere, personer med forbrugslån samt

virksomheder, der har brug for finansiering af investeringerne.

Det er blevet mere og mere tydeligt, at krisen breder sig til realøkonomien dvs. til de amerikanske

virksomheder. Det skyldes stigende rente som følge af finanskrisen og dermed faldende investeringer

såvel som faldende privatforbrug og dermed dalende efterspørgsel på det amerikanske hjemmemarked

som følge af boligkrisen. Herudover skyldes det også, at virksomheder også er blevet ramt af et tredje

chok, nemlig stærkt stigende råvare og oliepriser.


23

Den efterhånden åbenlyse trussel mod amerikansk økonomi og beskæftigelse og dermed mod det

internationale opsving har sendt kurser på aktier og virksomhedsobligationer overalt i verden på

voldsomme rutscheture. Den amerikanske nationalbank gennem rentenedsættelser og ved at stille

likviditet til rådighed for bankerne har søgt at modvirke finanskrisen. Ligesom den amerikanske

regering har stillet hjælp til rådighed for boligejerne i form af henstand med de dårlige lån og ydermere

gennemført skattelettelser for at understøtte forbrug og økonomi.

Men mistilliden mellem bankerne er stadig stor og renten meget høj. Og meget tyder på at

interventionen fra den amerikanske regering er for lille og/eller kommet for sent. Den samlede virkning

af de 3 chok i den amerikanske økonomi er en stærkt aftagende vækst, der direkte truer med at blive

negativ i 2008 (recession). Arbejdsløsheden er allerede begyndt at stige og mængden af nye ordrer til de

amerikanske virksomheder falder hastigt.

Da USA er lokomotivet i den internationale økonomi og trækhesten i det hidtidige opsving for-planter

afmatningen sig udover den globale økonomi. I EU er væksten nu også klart aftagende, hvor den i

forvejen ikke var specielt høj. Og i fx England tales nu åbent om recession ligesom den tyske økonomi

også har det dårligt.

Samfundsøkonomisk afmatning på vej til danmark.

I Danmark gør der sig en række af de samme faktorer gældende, som også manifesterer sig i USA og

internationalt: Afmatning af boligmarkedet, stigende rente og opbremsning af væksten i privatforbruget.

Fremgangen i den danske økonomi har især været funderet på to søjler: Danskerne har investeret mere i

værdipapirer og aktier og aktiemarkedet er steget markant flere år i træk fra 2003 til 2006. Men med den

internationale kreditkrise er den fest forbi. Den anden søjle i dansk økonomi har været prisstigningerne

på ejerboliger, kraftigt understøttet af regeringens skattestop og skattelettelsespolitik. Især indehaverne

af de mere lukrative ejerboliger har været flittige til at ”realisere friværdien” i ejerboligen. Men nu

kradser krisen på boligmarkedet.

Afmatning i privatforbruget og dermed i den indenlandske efterspørgsel skaber i sig selv dårligere

muligheder for dansk erhvervslivs afsætning. Hertil kommer så dårligere eksportmuligheder for dansk

erhvervsliv. Alt i alt er virksomhedernes forventninger til salg og indtjening faldende og ligger nu på

niveau med 2002 – 2003 dvs. før det seneste opsving.

Sammenfattende står dansk økonomi altså tydeligvis foran en klar og tydelig opbremsning, dels på

grund af effekten fra den internationale økonomiske afmatning, dels fra egne interne faktorer og

udviklinger i dansk økonomi.

De samfundsøkonomiske konsekvenser heraf vil uundgåligt blive en ændret ledighedsudvikling, hvor

først faldet i ledigheden ophører og vi star på tærsklen til igen mærkbart stigende ledighed, der som

anført vil vare ved de næste par år. I det hidtidige opsving har virksomhederne ansat dagpenge – og

kontanthjælpsmodtagere og andre fra arbejdsmarkedets randområder, herunder flere indvandrere og

efterkommere. De vil formentlig være de første som ryger igen.


Dagpengestramning ved stigende arbejdsløshed vender den tunge ende nedad.

Med den formentlige hårde vending og dermed følgende betydelige stigning i arbejdsløsheden i andet

halvår 2008 og i 2009 vil ikke alene erhvervslivets arbejdskraftmangel være en saga blot, der vil

tværtimod være overskud af arbejdskraft.

24

Hvad angår den økonomiske vækst, så antager nyliberale økonomer, at dette primært er et spørgsmål om

at øge arbejdsudbuddet, så skaber dette øgede udbud sin egen efterspørgsel og dermed får vi øget

økonomisk gennem blot igennem en forøgelse af arbejdsudbuddet vækst. Som påpeget af Keynes, skal

et øget udbud imidlertid mødes af en tilsvarende øget efterspørgsel efter arbejdskraft fra

virksomhedernes side og så længe det ikke tilfælde, betyder øget arbejdsudbud uden modsvarende

arbejdspladser blot øget ledighed og medfører dermed IKKE øget økonomisk vækst.

De kommende år fra andet halvår 2008, hvor vendingen må forventes at ske og frem til 2009 og

formentlig også til og med 2010, betyder øget arbejdsudbud til det private arbejdsmarked imidlertid ikke

øget produktion og beskæftigelse, men blot stigende ledighed, fordi der netop ikke vil være en

efterspørgsel efter øget produktion fra virksomhederne, men tværtimod en mindre efterspørgsel.

En del af, ja hele den øgede ledighed i den private sektor ville naturligvis kunne beskæftiges i den

offentlige sektor. Men regeringen regner imidlertid - jf. 2015 – planen - for det første kun med en vækst

i offentlig beskæftigelse fra 2009 til 2015 på ca. 1000 personer årligt 35 . For det andet regner regeringen

regner godt nok, at der ville kunne være omkring 40.000 ubesatte stillinger i kommunerne i 2015 som

følge af afgang af værende medarbejdere på grund af pensionering. Men planen er for ca. halvdelen

heraf ´s vedkommende ikke at ansætte nogen, men at disse skal findes gennem effektivisering i den

kommunale sektor og dermed gennem nedskæring i den værende kommunale beskæftigelse 36 .

Følges regeringens planer for den offentlige beskæftigelse, vil den offentlige sektor således langt fra

kunne opsuge den stigende ledighed.

Hermed ikke være sagt, at der på længere sigt – formentlig efter 2010 - ikke vil være mulighed for at

realisere end øget beskæftigelse og øget økonomisk vækst gennem øget arbejdsudbud. Det vil der, men

altså ikke i de nærmeste år. Først når krisen er overstået – formentlig tidligst i 2010 – vil der igen være

en stigende efterspørgsel efter virksomhedernes produkter og dermed en stigende beskæftigelse. Det må

dog forventes, at virksomhederne i de mellemliggende år har ændret investeringsmønster. I de senere år

har virksomhedernes investeringer i høj grad været rettet mod udbygning af kapaciteten for at kunne

imødegå den store og voksende efterspørgsel. Men med den økonomiske lavkonjunktur vil en voksende

konkurrence på pris sætte ind og dermed vil virksomhederne i høj grad blive tilskyndet til

produktivitetsforøgende – og arbejdsbesparende – investeringer samt ikke mindst til en forstærket

udflytning til Østeuropa og Asien.

Selvom den økonomiske konjunktur måske bedre om 2- 3 år, kan et fald i arbejdsløsheden godt have

længere udsigter og arbejdsløsheden kan i den mellemliggende periode vokse ud over det oven anførte.

Hertil kommer spørgsmålet om, hvad der er mest effektivt til at øge arbejdsudbuddet og den

økonomiske vækst: Arbejdsmarkedskommissionen og regeringens økonomiske pisk eller positive

investeringer i arbejdskraften? Herom i del 4.

35 ) Regeringen: 2015 – planen.

36 ) Finansministeriet: Handlingsplan for at frigøre ressourcer til borgernær service.


25

Men arbejdsmarkedskommissionens – og regeringens - dagpengestramninger – vil således i de

nærmeste år, så længe nedsvinget og den øgede arbejdsløshed varer, IKKE føre til øget beskæftigelse og

øget økonomisk vækst, men alene til øget ledighed og indkomstforringelse for et betydeligt antal ledige,

som rammes af de strammere regler, men med ringere udsigt til at komme i arbejde end for nærværende

uden stramninger.

2.3. Flexi uden security?

Timingen af regeringens stramninger er således mildest talt helt forkert, ja elendig.

Når konsekvensen således ikke i de nærmeste år vil blive øget beskæftigelse og vækst, må man spørge

sig selv, hvad reformen så egentlig skal tjene. Her er det nærliggende at blade tilbage til de omtalte

udsagn fra nationalbankdirektøren om, at dansk økonomi havde brug for en arbejdsløshed på omkring

100.000 for at tøjle lønudviklingen.

Et udsagn, der som anført bag den officielle facade har tilslutning langt ind i regeringsapparatet. Det er

således nærliggende at tolke regeringens hastværk med at få gennemført initiativer til at øge

arbejdsudbuddet som en strategi for netop at få genskabt den ”reservearme”, som

nationalbankdirektøren efterlyste.

Hvis reformerne således i de nærmestkommende år IKKE medfører øget beskæftigelse, men kun øget

arbejdsløshed er det således formentlig ikke en fejl, men en bevidst spekulation i og satsning på øget

arbejdsløshed fra finansministerens og regerings side.

Herudover må det formentlig også ses som et led i regeringens nyliberalt inspirerede opgør med den

danske velfærdsstatsmodel og dets høje sikkerhedsnet for borgerne i tilfælde af ledighed. Et opgør som

tilsigter at ændre den højt berømmede flexicuritymodel til mere flexi og mindre security.


3. ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONENS FORVENTEDE FORSLAG

OVERFOR OVERFØRSELSORDNINGER FOR MENNESKER MED

HELBREDSPROBLEMER.

Jf. har Arbejdsmarkedskommissionen – og regeringen – skal den økonomiske pisk i første omgang

svinges over ” de mest arbejdsmarkedsnære ”. Men man har – jf. foran – ikke tænkt sig at stoppe

herved. Næste angrebslinje er de, som – med et statisk begreb – har ”andre problemer end ledighed”

dvs. modtagere af førtidspension, fleksjobbere og modtagere af ledighedsydelse samt

sygedagpengemodtagere.

Herom hedder det ganske utvetydigt i et såkaldt diskussionsoplæg fra AMK fra juni i år, at man sigter

på, at ” … færre mennesker med problemer udover ledighed er offentligt forsørgede og at flere

fastholdes eller indsluses på arbejdsmarkedet..” 37 .

26

Disse grupper udgør i dag omkring 480.000 personer – et antal, der jf. nedenstående diagram har været

svagt stigende i de senere år. Stigningen er navnlig sket i gruppen af fleksjobbere + samt modtagere af

ledighedsydelse samt i antal sygedagpengemodtagere. Derimod er antal kontanthjælpsmodtagere faldet

betydeligt.

Diagram: Personer på overførselsordninger målrettet personer med helbredsproblemer og andre

problemer udover ledighed 2000 – 2007 38 .

I det følgende beskrives først de forventede hovedlinjer og principper i Arbejdsmarkedskommissionens

(AMK) s overvejelser og sandsynlige løsningsmodeller. Hvorefter disse i det følgende kritiseres.

37 ) Jf. Arbejdsmarkedskommissionen: Fortsat vækst i offentligt forsørgede med problemer ud over ledighed. Kan

udviklingen vendes og hvordan? s. 1.

38 ) Oven anført værk, s 2.


“Reformens” næste det ene hovedelement: Attentat mod fleksjobordningen.

27

Som det tydeligt fremgår handler det blandt andet om modtagere fleksjob samt ledighedsydelse. Dvs. de

ordninger, som under den tidligere regering, blev udbygget med henblik på at skabe ” rummeligt

arbejdsmarked”, hvor modtagere med reduceret arbejdsevne kunne bevare en tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Tilgangen til fleksjob har været stigende fra 10.000 personer i 2000 til knap 60.000 personer i 2007.

Ordningen har altså været en succes. Men ifølge AMK for stor en succes. AMK stiller således et

spørgsmålstegn ved, om hvorvidt en række af de personer nu egentlig er berettiget til at være i

ordningen. AMK henviser til en såkaldt funktionsevneundersøgelse blandt fleksjobbere 39 . Her oplyste

de 70 pct. af svarerne, at de havde nedsat funktionsevne. AMK slutter heraf modsætningsvis, at de

resterende 30 pct. SÅ IKKE HAVDE DET.

AMK konkluderer på den baggrund, at ”… tallene peger umiddelbart på, at en del af de nuværende

fleksjobbere formentlig kunne have fundet ustøttet beskæftigelse i fravær af fleksjobordningen”. 40

(Herom nærmere længere fremme).

Det kræver ikke megen fantasi at læse herudaf, at AMK sigter på en stramning af reglerne, således at

adgangen herigennem begrænses til at opnå fleksjob.

Herudover kunne komme en ændring af refusionsreglerne på tale, således at kommunerne evt. skal

betale en større del af udgiften til ordningen og dermed ”tilskyndes til at begrænse adgangen”.

Men herudover rejses et tankevækkende spørgsmål: ”Er de økonomiske incitamenter i ordningen

hensigtsmæssige”? AMK har næppe i tankerne, at aflønningsniveauet for fleksjobbere er for lavt, nok

snarere det modsatte.

En indikation af, hvad der tænkes på, kan måske findes i et oplæg til AMK fra DA, hvori det mere

direkte siges, at ”Fleksjobordningen er for attraktiv. Der skal alene gives løn for arbejdstid. Øvrige

arbejdstimer kan f.eks. udløse ledighedsydelse (der er lavere – hhl)”. 41 Samstemmende hermed hedder

det i oplæg til AMK fra det nyliberale OECD, at ”fleksjob er for attraktive… fuld løn fjerner

tilskyndelse til at forblive i ustøttet job” 42

Et muligt tredje forslag fra AMK kunne således være at – som det hedder i det nyliberale sprog – øge

incitamentet til beskæftigelse gennem en mærkbar forringelse af aflønningen i fleksjob.

Endelig rejser AMK i det nævnte ”diskussionsoplæg” imidlertid spørgsmålet, hvorvidt ”… permanent

tilkendelse af fleksjob eller andre løntilskud er den rige løsning…” 43 . Igen er det ikke udtryk for meget

fantasi, at AMK varmer op til, at der kun skal gives midlertidige tilkendelser af fleksjob og hvis en

opfølgning så viser bedre erhvervsevne fratages vedkommende igen fleksjobbet.

39

) Larsen, B. , H.K. Schademan og J. Høglund: Handicap og beskæftigelse – Udviklingen mellem 2002 og 2005.

40

) Arbejdsmarkedskommissionen: Fortsat vækst i offentligt forsørgede med problemer ud over ledighed. Kan udviklingen

vendes og hvordan? s. 13.

41

) Neergård, Jørgen: Oplæg på overheads til conference med og om AMK.

42

) Lundsgaard, Jens (OECD): Hvad er det vigtigste i det sociale sikkerhedsnet?

43

) Arbejdsmarkedskommissionen, oven anførte værk, s 14.


28

Da dette diskussionsoplæg blev kendt rejste der sig selvfølgelig debat - og protester, bl.a. fra

handicaporganisationer 44 . ÁMK ´s formand, Jørgen Søndergaard, skyndte sig at lægge sagen død og

kvæle tilløbet til debat og protest ved at udsende en erklæring, hvori det hedder, at ”…

arbejdsmarkedskommissionen har ikke fremlagt konkrete forslag endnu. Hverken om førtidspension og

eller andre ting. ” 45 .

Man skal imidlertid ved vurderingen af troværdigheden i dette tilsyneladende dementi hæfte sig ved det

lille ord ”endnu”. Hermed er åbnet en kattelem, for at man senere kan gøre det. Og der skal ikke lægges

skjul på, at det såkaldte diskussionsoplæg højt og tydeligt lægger op hertil.

Arbejdsmarkedskommissionen må således klart forventes at ville fremlægge forslag til en tidsbegrænset

tildeling af fleksjob for fx en 5 årig periode, hvorefter det gennem en opfølgning skal evalueres om

tildelingen skal bortfalde.

“Reformens” andet hovedelement: Midlertidig førtidspensionen.

Tilsvarende spørgsmål stiller AMK også ved førtidspensionsordningen. For det første:

”Ender unødvendigt mange udenfor arbejdsmarkedet på førtidspension?” 46 . Kommissionens

diskussionsoplæg. AMK sigter her navnlig til, at der har været en stigning i tilkendelse af førtidspension

på grund af psykiske lidelser, men at ”..forskningen peger på, at førtidspension i mange tilfælde

tilkendes på grund af psykiske lidelser, der kan vise sig at være midlertidige eller periodiske, fx

depression, angst og stresstilstande.” 47

Arbejdsmarkedskommission vil derfor se nærmere på, ”.. i hvilket omfang og under hvilke

omstændigheder nedsat arbejdsevne er en permanent tilstand og hvad der kan gøres for at øge grad af

tilbagevenden til arbejdsmarkedet”.

Uanset nok så mange dementier fra Jørgen Søndergaard er det således krystalklart, at der kan forventes

forslag fra AMK om at ligeledes tilkendelse af førtidspension gøres midlertidig, fx for en 5 årig periode

samt i øvrigt forslag om stramning af adgangskriterierne, navnlig for yngre mennesker og for personer

med psykiske lidelser.

AMK afspejler formentlig her direktøren for DA, der direkte siger, at ”Psykisk syge skal som

udgangspunkt ikke have en permanent førtidspension – evt. tidsbegrænset pension” 48

44

) De danske Handicaporganisationer: Brev til Arbejdsmarkedskommissionen vedr. tidsbegrænset fleksjob og

førtidspension.

45

) Søndergaard, Jørgen: Arbejdsmarkedskommissionen har ikke foreslået at gøre førtidspension tidsbegrænset.

46

) Arbejdsmarkedskommissionen: Fortsat vækst i offentligt forsørgede med problemer ud over ledighed. Kan udviklingen

vendes og hvordan? s. 3.

47 ) Oven anførte værk, s. 6.

48 ) Neergaard, Jørgen, tidligere anførte oplæg.


Arbejdsmarkeds”reformens” tredje forventede hovedelement: Attentat mod det rummelige

arbejdsmarked gennem lavere løn i skånejobs mm.

I stedet for fleksjob og førtidspension lægger AMK op til, at der skal arbejdes med, ”..hvordan der

skabes plads til personer med nedsat arbejdsevne PÅ ARBEJDSMARKEDET” dvs. på

virksomhederne.”

29

Det lyder jo smukt, men AMK har noget ganske bestemt i tankerne, nemlig at ”… personer med lav

produktivitet kan have svært ved at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår”. 49 . Atter viser arven efter

og slægtskabet med Velfærdskommissionen sig. Der er tydeligvis tale om det gamle forslag fra VFK om

en særlig lav ”indslusningsløn”, her anvendt på personer med reduceret arbejdsevne.

Det kan således forventes, at AMK vil stille forslag om en særlig indslusning løn, der er lavere end

normalt gældende overenskomstmæssig løn.

Arbejdsmarkedsreformens” fjerde forventede hovedelement: Nedsættelse af sygedagpengesatser.

Indtil nu har sygedagpengeordningen ikke omfangsmæssigt fået meget plads hos AMK, hvilket dog

næppe skal tages som udtryk for, at den hellige grav på dette område er velforvaret. AMK konstaterer,

at antallet af helårspersoner på sygedagpenge i 2007 er steget til omkring 90.000 mod 60.000 i 2000.

Og sætter sig det mål at undersøge, ”hvordan udviklingen kan vendes?” 50 .

Nu vil læseren jo her tænke, at det jo bl.a. handler om arbejdsmiljø. Og AMK erkender da også, at ”Der

må antages at være et potentiale for at reducere førtidig afgang fra arbejdsmarkedet gennem en indsats,

der forebygger arbejdsskader og nedslidning” 51 .

Men AMK begrænser sig i det store hele til at henvise til, at der som led i velfærdsreformen blev

oprettet en såkaldt ”Forebyggelsesfond” til at igangsætte projekter, der kan bibringe ny viden om

forebyggelse af arbejdsmiljøskader. ”Arbejdsmarkedskommissionen vil ”..følge dette arbejde tæt” 52

Heri ligger formentlig at AMK i virkeligheden skubber problemet fra sig – det er ikke deres, men nogen

andres bord.

Man skal således ud over pæne principerklæringer ikke forvente nogen forslag omkring øget indsats til

forebyggelse af dårligt arbejdsmiljø og arbejdsskader fra AMK – så meget desto mindre som noget

sådant jo koster.

En grund til at AMK indtil nu ikke har beskæftiget sig mere detaljeret med sygedagpenge er formentlig

også, at den har afventet fremlæggelsen af Regeringens handlingsplan til at reducere sygefravær her,

hvilket som bekendt skete i forsommeren. (Om indholdet heraf, se nedenstående boks)

49 ) Arbejdsmarkedskommissionen: Fortsat vækst i offentligt forsørgede med problemer ud over ledighed. Kan udviklingen

vendes og hvordan? s.11.

50 ) Oven anført værk, s. 2.

51 ) Oven anførte værk, s 9.

52 ) Ibid.


30

Dette skal imidlertid næppe fortolkes således, at AMK – jf. ovenfor – ikke vil fremlægge forslag også på

dette område. Et hint i hvilken retning forslagene her kan gå, kommer fra en af AMK ´s tydelige

inspiratorer – OECD, hvorfra der peges på, at den nyliberalt borgerlige svenske regering har gennemført

en stramning af de svenske regler pr. juli 2008, hvorefter ”… kompensationsgraden aftager fra 80 % til

75 %, hvis der tilkendes sygedagpenge i mere end et år.” 53 .

Desuden fremføres af OECD forslag om, ”..større kommunal finansiering af sygdomsrelaterede ydelser

og fleksjob” samt på muligheden af ”..differentieret arbejdsgiverbetaling ved sygefravær afhængig af

dialog” 54

Da AMK ikke selv har ytret sig nærmer herom, må man nøjes med at konstatere, at de ovennævnte

tanker i hvert fald ligger klart på linje med AMK ´s øvrige konkrete løsningsmodeller.

Det kan ikke vides med sikkerhed, men det vil derfor ikke overraske, hvis AMK vedrørende

sygedagpenge vil fremlægge forslag om:

- aftrapning af sygedagpenge over tid

- en nedsættelse af den statslige refusion til kommunerne, således at kommunerne gennem en større

finansieringsandel af udgifterne til sygedagpenge ”motiveres til en øget indsats for at reducere

sygefraværet og til hurtigere opfølgning og Tilbageslusning af sygedagpengemodtagere”

- at i den periode, hvor arbejdsgiverne betaler sygedagpengene, kan disse reduceres, hvis den

sygemeldte ikke følger arbejdsgiverens anvisninger fx deltidssygemelding o.l.

53 ) Lundsgaard, Jens (OECD): Hvad er det vigtigste i det sociale sikkerhedsnet?

54 ) Oven anførte værk.


31

4. KRITIK AF FORVENTET ARBEJDSMARKEDSREFORM (ANDEN FASE).

Der er i dag ca. 60.000 personer med fleksjob, ca. 235.000 personer med førtidspension og ca. 95.000

personer, der modtager sygedagpenge, jf. nedenstående tabel:

Tabel: Antal 1000 personer på forskellige offentlige overførsler 55 .

Disse mulige stramninger vil således kunne komme til at berøre næsten 400.000 mennesker.

Men vil disse stramninger få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet og er det ensbetydende med flere i

beskæftigelse? Og hvad kan de sociale og helbredsmæssige konsekvenser heraf tænkes at blive?

4.1. Ledighed er den sandsynlige konsekvens af AMK ´s forventelig forslag i vedr.

overførselsordninger for personer med helbredsproblemer.

55 ) Kilde: Finansministeriet – Økonomisk Redegørelse, maj 2008.


32

Jf. foran må arbejdsløsheden i de nærmeste 2 – 3 år forventes at stige med 50 – 60.000 eller flere i

forhold til det aktuelle niveau og der må vedvarende forventes en betydelig permanent ledighed om end

ikke så stor som set 5 år tilbage.

Vurderingen af de ovennævnte stramningsforslag må ses i sammenhæng med, at det ikke bare er 5

minutter i tolv disse reformforslag kommer, men at klokken er over tolv.

Realiseres de nævnte forslag fra AMK om strammere kriterier for tildeling af både fleksjob og

førtidspension og strammes der samtidig op for sygedagpenge, presses et antal mennesker med

reduceret erhvervsevne tilbage på arbejdsmarkedet.

Det samme vil blive effekten af, hvis kommunernes refusion ved fleksjob, førtidspension og

sygedagpenge forringes. Hermed tvinges kommunerne, der på grund af regeringens stramme

økonomiske styring i de kommende år, i forvejen tvinges til omfattende besparelser på de brede

velfærdsydelser, til at fare hårdere frem i tildelingen af fleksjob, førtidspension og til uanset sygdom at

presse sygedagpengemodtagerne tilbage på arbejdspladserne 56 .

Indføres så midlertidige tilkendelser af fleksjob og førtidspension er det let at forestille sig, hvorledes

dette i nok så høj grad bliver kommunernes økonomiske situation, der bliver afgørende for tildeling af

fleksjob og IKKE den enkelte borgers situation, således om forudsat i den sociale lovgivning.

Men er der i forvejen ikke job nok til ”almindelige lønmodtagere” er det overordentlig vanskeligt at

forestille sig, at der så vil være job til sådanne grupper.

Tilsvarende gælder for stramninger af sygedagpengelovgivningen.

Allerede i dag under gunstige konjunkturer, er det kun 28 procent af virksomhederne, som nyansætter

mennesker med barrierer i forhold til arbejdsmarkedet 57 .

Når først arbejdsløsheden igen begynder at stige, vil det første, der sker, formentlig være, at de fra

udkanten af arbejdsmarkedet, som i de senere år er kommet i beskæftigelse, vil være de første, som

ryger ud igen, bl.a fordi de tilhører svagere grupper med netop flere sygedage end normalt.

Hele den økonomiske pisk, som AMK formentlig vil lægge op til mod sygedagpengemodtagere og den

øgede psykiske pisk, som regeringens netop offentliggjorte handlingsplan til reduktion af sygefravær

lægger op til, vil således være beskæftigelsesmæssigt virkningsløs.

Disse mennesker vil tværtimod være i forstærket grad være udsatte for at blive sparket ud af

virksomhederne - ud i ledighed.

Effekten af disse elementer vil således ikke være øget beskæftigelse, men overflytning af modtagere af

overførselsindkomster til ledighedskøen.

56

) Jf. Lund, Henrik Herløv: Aftale om kommunernes økonomi 2009: Kommunerne tvinges til omfattende besparelser i

velfærden.

57

) Jf. FTF ´s svar på Arbejdsmarkedskommissionens oplæg.


Indkomstmæssige konsekvenser af forslagene.

Er de ovennævnte berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, havner de så i stedet for fleksjob eller

førtidspensioner. Men mange vil ikke være det, fordi de ikke opfylder beskæftigelseskravene i

lovgivning efter langvarig sygdom eller efter lang periode på kontanthjælp.

33

Kan de så ikke få dagpenge, henvises de til kontanthjælp med kraftigt reduceret indkomst og må måske

gå fra hus og hjem, da vi jo ofte taler om mennesker med tidligere normal lønindkomst og dertil svare

bolig og forbrugsforhold.

Det samme gælder de mulige forslag fra AMK om at forringe aflønningen i fleksjob og at aftrappe

ydelsesniveauet for sygedagpengemodtagere.

Det har hidtil i velfærdsstaten været et grundlæggende princip, at alle skulle sikres et rimeligt

eksistensgrundlag uanset deres arbejdsmæssige og sociale og helbredsmæssige situation. Med de

forventede reformforslag fra AMK lægges op til, at sygdom og/eller tab af erhvervsevne straffes

dobbelt: Både med udstødning fra arbejdsmarkedet og med tab af indkomst.

Kan det danske samfund være bekendt, at mennesker med helbredsproblemer samtidig med, at de

kæmper med sygdom, også skal kæmpe for økonomisk at holde sig oven vande?

Sociale konsekvenser: Mistænkeliggørelse og stigmatisering

Hos AMK sker en stiltiende mistænkeliggørelse af mennesker med fleksjob/førtidspension og sygdom

ligesom det også er tilfældet i regeringens handlingsplan til reduktion af sygdom.

Det antydes, at der i virkeligheden i et omfang er tale om ”pjæk” (uberettiget tilkendelse). Som om

tilkendelse af fleksjob eller førtidspension var et spørgsmål om frit valg.

Men forud for tilkendelsen af fleksjob eller førtidspension går som regel en årelang og meget grundig

proces, hvor den enkeltes helbredsmæssige situation og arbejdsmæssige ressourcer vurderes grundigt af

henholdsvis lægelige eksperter og kommunernes egne eksperter og sagsbehandlere 58 .

Den mistænkeliggørelse, som sker hos AMK af særligt mennesker med psykiske lidelser fx med

depression eller stressramte, må betegnes som direkte usmagelig. Der er nærmest tale om yderligere

stigmatisering af psykisk syge.

Bliver man mindre syg af, at lidelsen er psykisk frem for fysisk og har man med psykiske lidelser større

arbejdsevne end borgere med fysiske handicap?

Man fristes næsten til at spørge, om sygdom og tab af erhvervsevne bare kan gøres ikke eksisterende,

fordi man ikke kan SE lidelsen.

58 ) Jf. De danske Handicaporganisationer: Brev til Arbejdsmarkedskommissionen vedr. tidsbegrænset førtidspension.


34

4.2. Uacceptabelt at løsninger ”ikke må koste noget”.

Som anført er det en gennemgående præmis hos AMK, at det udelukkende gælder om at finde løsninger,

som ikke koster noget.

Det betyder, at der kun er en part til at betale – nemlig modtagerne af overførselsindkomster.

Det er naturligvis helt uacceptabelt, idet – jf. del 5 – udelukker enhver investering i fx bedre

arbejdsmiljø, bedre genoptræning ved arbejdsskader o.l.

Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skønner fx, at 1/3 af sygefraværet kan forbygges ved at

forbedre arbejdsmiljøet.

Boks. Regeringens Regeringens ”kur” mod sygefravær: Pres og økonomisk pisk mod de syge.

Regeringen har offentliggjort en ”Handlingsplan for at nedbringe sygefraværet”. Det må anerkendes, at

en indsats er påkrævet, da der i de senere år har været en stærk stigning sygefraværet. Men i stedet for at

gøre noget ved de objektive årsager til sygefraværet (arbejdsmiljø OG stram arbejdsmarkeds - og

socialpolitik) lægger regeringen vægten på at presse de syge tilbage på arbejdspladserne gennem

økonomisk pisk (nedsat refusion til kommunerne, hvis de syge ikke ”aktiveres” eller deltidsraskmeldes)

og gennem at ”mandsopdække”, kontrollere og ”stresse de syge tilbage.

Udviklingen i sygefraværet foruroligende.

Det må anerkendes, at udviklingen i sygefraværet i de senere år HAR været foruroligende. Antallet af

sygedagpengemodtagere er således siden 2003 i gennemsnit steget betydeligt, men navnlig gennem det

seneste år. Fra 2006 til 2007 steg det gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere

med mere end 13.000 personer svarende til 16,6 pct.


Figur: Udviklingen i det gennemsnitlige antal personer på sygedagpenge fra 1. Kv. 2003 til 2. Kv.

2007 59

35

Samtidigt er antallet af langtidssyge steget med over 36 pct., så der nu er knap 14.500 personer, der har

været på sygedagpenge i mere end ét år. Udviklingen i antallet af langtidssyge er særlig bekymrende, da

erfaringen er, at længerevarende sygefravær øger risikoen for helt at miste tilknytningen til arbejdsplads

og arbejdsmarked.

Årsager til det stigende sygefravær.

Der er flere årsager til denne udvikling, hvoraf nogle må siges at være relativt naturlige.

Som bekendt er beskæftigelsen de senere år steget meget. Alene det, at flere kommer i beskæftigelse

medfører i sig selv også, at flere er berettiget til at modtage sygedagpenge. Men nok så væsentligt er. at

beskæftigelsesopsvinget har skabt øgede muligheder for, at svagere grupper i større omfang er kommet

ind arbejdsmarkedet. Men sådanne svagere grupper vil naturligt nok have et relativt større sygefravær,

hvilket bør kunne forenes med et rummeligt arbejdsmarked.

Mens det har været positivt at der er kommet flere jobtilbud til de, som ikke tidligere var

arbejdsgivernes førstevalg, har en anden mindre positiv faktor også været på spil: Regeringen har

målbevidst gennem en stram social- og arbejdsmarkedspolitik søgt at presse kontanthjælps- og

startshjælpsmodtagere ud i beskæftigelse. Økonomiske pres gennem lav starthjælp, kontanthjælpsloft,

300 timers regel, matchkategorisering og ændrede refusionsregler på området for kommunerne osv.

Dvs. anvendelsen af økonomisk pisk har været midlet.

Det må anses for endog meget sandsynlig, at der herved er blevet presset mennesker ud i job, som i

realiteten ikke haft kapacitet og helbred til det, hvorved det endelige resultat er blevet et øget antal

sygemeldinger.

59 ) Jf. Wilhelmsen, Jes: Danmarksrekord i sygefravær og Wilhelmsen, Jes: Sygefraværet fortsætter

himmelflugten. AE – rådet, sept. nov. 07.


36

En forklaring på stigningen kan også være, at arbejdsgiverne under opsvinge har presses ”citronen” en

ekstra gang på arbejdspladserne, fordi det ikke længere er så let at rekruttere arbejdskraft . Til skade for

arbejdsmiljøet og med negativ effekt i sygestatistikkerne.

Endelig kan de udvidede muligheder for at få forlænget sygedagpengeperioden,

der trådte i kraft i 2. kvartal 2007, også have haft indflydelse på Udviklingen. 60

Regeringens handlingsplan: økonomisk pisk skal presse de syge i arbejde.

Udviklingen har været foruroligende. Både for de stigende antal enkeltpersoner, der rammes af

sygefravær. Og for samfundsøkonomien, idet det naturligvis har kostet i økonomisk vækst i kraft af, at

et stigende antal hænder er blevet unddraget et beskæftigelseshungrende arbejdsmarked. Og samtidig

har de stigende udgifter til sygedagpenge belastet de offentlige kasser. I 2007 har de samlede udgifter

hertil i kommuner og stat ligget omkring 14. Mia. kr.

Der må således anerkendes, at der er grund til en indsats på området. Men som analysen af årsagerne til

det stigende antal sygedagpengemodtagere viser er der ikke mindst grund til at vende blikket mod de

”objektive ”grunde til sygefraværet: Mod stigende arbejdsbelastning og hermed forbundet dårligere

arbejdsmiljø samt mod regeringens egen politik om for enhver pris at presse modtagere af sociale

ydelser i beskæftigelse uanset om disse har haft ressourcerne og helbredet til.

Der er, hvad angår det sidste, ingen tvivl om, at regeringens stramme social – og arbejdsmarkedspolitik

har tvunget en række ikke eller kun delvist arbejdsdygtige ud på arbejdsmarkedet med forudsigelige

helbredsproblemer til følge.

Men det ligger ikke til den nuværende regering at gribe i egen barm. Tværtimod overføres en række af

instrumenterne fra arbejdsmarkedspolitikken nu på sygefraværsområdet. Det gælder ikke mindst brugen

af økonomisk pisk.

Her ændrede regeringen jo på kontanthjælpsområdet refusionsreglerne, således at refusionen til ikke

arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere blev nedsat for herigennem at presse kommunerne

økonomisk til at få kontanthjælpsmodtagerne ud i job. Tilsvarende regler skal nu implementeres på

sygefraværsområdet. Regeringen foreslår, at statens refusion for kommunernes udgift til sygedagpenge

hæves fra 50 til 65 procent, hvis den sygemeldte er delvist raskmeldt eller i et tilbud i minimum 10 timer

om ugen. Ellers sænkes refusionen til 35 procent.

Hensigten hermed er tydelig. Kommunerne får et stærkt økonomisk incitament til at fremme, at flere

sygemeldte bliver delvist raskmeldt eller får tilbud om at være aktive. Den videre virkning heraf er

desværre lige så forudsigelig: De sygemeldte som i forvejen står i en svag situation på grund af dårligt

helbred, skal nu også til at kæmpe mod de kommunale myndigheder, som vil få i opdrage at få tilmeldt

flest muligt til ”aktivtilbud”.

Formålet er som det tydeligt fremgår ikke sundhedsmæssigt, men rent økonomisk. Og helbred og

sundhed vil komme til at betale prisen. Det kan befrygtes, at mange ikke vil have ressourcerne til at stå

60 ) Jf. Jes Wilhelmsen: Danmarksrekord i sygefravær, s. 3.


37

imod og vil lade sig presse til ”aktivering” eller deltidsraskmelding, selvom de egentligt ikke er raske

nok til det. Der er stor risiko for at resultatet IKKE bliver flere hurtigere raske, men derimod forringet

helbredelse, længere sygemeldinger og/eller flere tilbagefald.

De syge skal mandsopdækkes, så de ”stresses”i arbejde.

Et andet af de kendte virkemidler fra regeringens social- og arbejdsmarkedspolitik har været den øgede

brug af kontrol i hoved og røv med henblik på ”at stresse” dagpengemodtagere i job.

Beskæftigelsesministerens tiltag om at arbejdsløse skal skrive en ny ansøgning stort set hver eneste dag

er det seneste eksempel herpå.

Også dette instrument skal nu også tages i brug på sygedagpengeområdet: Helbredelse bliver nu mindre

og mindre en sag for den syge selv og sundhedssystemet. Men bliver tværtimod i stigende grad en sag

mellem den syge og de kommunale sygedagpengemyndigheder. Hurtigere og hyppigere

sygefraværssamtaler; A- kasser såvel som ”private aktører” (læs konsulentfirmaer) skal med ind i

mandsopdækningen af de syge; der skal gives ”aktive tilbud” til de sygemeldte.

Regeringen opfordrer tilmed ligefrem arbejdsgiverne til at skille sig af med de syge, idet arbejdsgiverens

forpligtigelse til at betale løn til syge stopper, når ansættelsen slutter.

Hjælp mod den egentlige årsag til sygemeldingen – SYGDOMMEN – er der stort set intet af i

regeringens ”handlingsplan”. Det er ikke overraskende, for hele handlingsplanen er gennemsyret af den

tankegang, at det stigende sygefravær handler om ondt i moralen – eller på almindeligt dansk – skyldes

pjækkeri. Det er en underliggende dagsorden, som intetsteds dokumenteres og som fremgået, er der da

også ganske logiske grunde til det stigende sygefravær, herunder ikke mindst regeringens egen politik.

Men det bliver de syge, som kommer til at betale prisen i form af stærkt øget økonomisk pisk og pres for

at gå tilbage i arbejde, uanset om helbredet er til det.


5. ØKONOMISK LAVVÆKST OG UNDERSKUD PÅ DE OFFENTLIGE

FINANSER – DET ENESTE MULIGE FORLØB?

38

Regeringen har bl.a. motiveret behovet for handling og arbejdsmarkedsreformer nu med, at dansk

økonomi eller synes at stå overfor en lang periode med lavvækst og dermed ringere velstandsudvikling.

Samtidig er nedsættelsen af Arbejdsmarkedskommissionen endvidere motiveret med, at regeringens

plan for den langsigtede økonomiske udvikling har et finansielt underskud på 14 mia.

Begge dele kræver et løft i beskæftigelsen, der altså med de reformforslag, som der er udsigt til fra

AMK , skal tilvejebringes ved at piske de arbejdsløse i beskæftigelse samt ved at piske fleksjobbere og

førtidspensionister og samt sygedagpengemodtagere tilbage på arbejdsmarkedet.

Men her er jo ikke tale om en kendt udvikling, men om økonomiske prognoser – eller med et andet

udtryk – økonomiske scenarier? Prognoser og scenarier har det med at stå og falde med de

forudsætninger om den fremtidige udvikling, som er lagt til grund for prognosen. Dvs. at stå og falde

med sandsynligheden og sikkerheden i de valg, der er gjort hvad angår forudsætninger.

Derfor vil vi i det følgende stille spørgsmålet: Hvor sikkert er dette skræmmescenario om økonomisk

lavvækst det kommende ti – år? Og hvor sikkert er denne ubehagelig trussel om et stort hul i

statsfinanserne? Det er jo disse ”alvorlige advarsler” som skal motivere radikale

arbejdsmarkedsreformer og ”få dem til at glide ned”.

Derfor vil vi i det følende se på usikkerheden/sandsynlighed af disse ”skræmmende scenarier”. Først på

vækstudsigterne for dansk økonomi de kommende år og dernæst på truslen om et større hul i

statsfinanserne?

5.1. Den økonomiske vækst på længere sigt.

Som anført må der i de nærmeste år forventes et økonomisk nedsving og stigende arbejdsløshed, hvilket

naturligvis i sig selv vil på virke den økonomiske vækst negativt. En lang række økonomiske

institutioner spændende fra OECD over Finansministeriet til DØR har spået om lavvækst også på

længere sigt. Senest har AE – rådet fremlagt en prognose, hvori der det kommende 10 – år forudses en

fald i den økonomiske vækst med en tredjedel fra en årlig realvækst i BNP på 1,9 procent i perioden

1998 til 2008 til 1,2 procent i gennemsnitlig årlig BNP realvækst i perioden 2008 - 2018.

Tabel: BNP – realvækst 1998 – 2008 respektive prognose for BNP vækst 2008 – 2018 (procent) 61 .

61 ) Kilde: Frederik I. Pedersen (AE – rådet): Ud sigt til lavere vækst de næste 10 år, s. 10.


39

AE – rådet peger på, at betragter fra økonomiens udbudsside hænger den økonomiske vækst sammen

med udviklingen i produktivitetsvæksten, væksten i beskæftigelse samt i de beskæftigedes arbejdstid.

Siden 2003 er ledigheden faldet med 110.000 personer, beskæftigelsen er vokset med 140.000 personer

og samtidig er de beskæftigedes arbejdstid gået i vejret.

Dette har dannet afsæt for en høj økonomisk vækst. I perioden 2005 – 2008 har den økonomiske vækst i

gennemsnit årligt ligget på 2, 4 procents realstigning. For hele perioden 1998 – 2008 ligger den

gennemsnitlige årlige realvækst i BNP på 1,9 procent.

Beskæftigelsen falder.

AE – rådet forventer imidlertid, at alt andet lige – dvs. uden reformer – vil beskæftigelsen falde og

samtidig lader den høje arbejdstid sig ikke i længden opretholde, jf. nedenstående tabel:

Tabel: Udvikling i beskæftigelse og gns. årlig arbejdstid 2008 til 2019,

Udviklingen i beskæftigelsen skyldes primært den demografiske udvikling med stor afgang fra

arbejdsmarkedet pga. pensionering.

Ifølge AE – rådet vil konjunkturudviklingen med en forventet økonomisk vending i perioden 2008 –

2010 dog også bidrage til at trække den økonomiske vækst ned med omkring -0,3 procent, således at

vækstprognosen uden negativt konjunkturbidrag ville have lydt år en årlig gennemsnitlig realvækst i

BNP på 1, 5 procent i stedet for, at prognosen nu lander på 1,2 procent 62 .

62 ) Oven anførte værk, s 10.


40

Hård økonomisk vending kan trække væksten ned.

AE – rådet forventer imidlertid her en blød konjunkturvending, jf. foran 63 dvs en moderat stigning i

ledigheden på omkring 15.000 frem til 2009. Men der peges dog på risikoen for en hårdere vending,

hvis boligpriserne begynder at falde kombineret med lavere forbrugkvote. Det vil føre til en betydeligt

større stigning i ledigheden på op til 50.000 personer, fordi økonomien så at sige vil bevæge sig nedad i

en selvforstærkende spiral.

Det er imidlertid et stort spørgsmål, om ikke det mere sandsynlige ikke netop er en hård vending med

med betydeligt større ledighed som i AE rådet hovedprognose. I 2008 er der indtruffet større prisfald

på danske boliger end i de fleste øvrige europæiske lande 64 . Stigende boligpriser med øget forbrug

baseret på belåning af friværdier har været en central drivkraft i det danske opsving. Når boligpriserne

falder, falder også friværdierne og lysten til at belåne disse. Samtidig har den globale finanskrise gjort

det vanskeligere og dyrere at låne penge.

Dermed påvirkes forbrugstilbøjeligheden negativt hos forbrugerne. Et sådant stemningsskifte er i gang. I

juli måned faldt forbrugertilliden således til det laveste niveau i 16 år 65 .

Diagram: Indikator for forbrugertillid. 66

Faldende forbrugertillid omsættes sædvanligvis i tilbageholdenhed med forbruget dvs. i faldende privat

forbrug. Og dette fald er da også begyndt, jf. nedenstående tabel:

63 ) Jf. Frederik I. Pedersen (AE – rådet): Vending i dansk økonomi – AE rådets prognose, marts 2008

64 ) Jf. Skovgård, Lars Erik (Berlingske Tidende): Danmark har et af Europas mest syge boligmarkeder, 31/7 - 08 samt jf.

Nielsen, Jakob Theil (Børsen): Udsigt til 50.000 ejere i boligknibe, 11/8-08..

65 ) Jf. Skovgård, Lars Erik (Berlingske Tidende): Bolignedturen fortsætter lang tid endnu, 31/7.

66 ) Kilde Danmarks Statistik.


Tabel: Vækst i privatforbruget fra 3 til 4. Kvartal 07 respektive fra 4. Kv. 07 til 1. Kv. 08 67 .

41

Dette tyder meget på et hurtigt fald i efterspørgslen efter forbrugsvarer, hvilket uvægerligt vil forplante

sig til investeringerne.

Denne udvikling peger frem mod en hård vending, hvilket vil trække i retning af en lavere vækst,

nærmere bestemt et fald i vækstbidraget fra produktiviteten på -0,3 procentenheder.

Men stigende produktivitet kan trække væksten op.

Samtidig forventer AE – rådet imidlertid også en stigende produktivitet. Prognosen for 2008 – 2018

forventer en stigning fra et gns. årligt vækstbidrag fra produktivitet på 1,2 procentenheder i perioden

1998 – 2008 til et gns. årligt vækstbidrag fra produktivitet på 1,5 procentpoint.

Som AE – rådet imidlertid gør opmærksom på, så har produktivitetstilvæksten i dansk økonomi tidligere

ligget på et betydeligt højere niveau, idet den i 90 ´erne samt også 2003 – 2006 lå på omkring 2 procent

årligt, jf. nedenstående figur:

Diagram: Vækst i timeproduktiviteten tre årtier 68 .

67 ) Kilde: Pedersen, Frederik I. (AE – rådet) Faldende efterspørgsel i 1. Kvartal 08.

68 ) Oven anførte værk, s 25.


42

Når produktivitetstilvæksten i årtiet frem til 2008 alligevel i gennemsnit har ligget lavere, er der

formentlig en sammenhæng til beskæftigelsesstigningen navnlig i perioden 2006 - 08, hvorved en del af

de nye job er blevet besat med personer med lavere produktivitetsniveau. AE – rådet forventer på

baggrund heraf en moderat stigning på +0,3 procentenheder i produktivitetstilsvæksten i de kommende

år.

Det er imidlertid her et spørgsmål om, hvorvidt AE – rådet ikke vurderer den sandsynlige

produktivitetstilvækst i de kommende år for lavt. Erhvervslivets investeringer har i de senere år i høj

grad i lyset af den gunstige afsætningssituation været rettet mod udbygning af kapaciteten for at kunne

tilfredsstille den stigende efterspørgsel. Med det økonomisk nedsving og den skærpede konkurrence

kommer priskonkurrencen igen i forgrunden og dermed må fokus for investeringerne forventes at skifte

mod produktivitetsfremme og billiggørelse.

Samtidig må den stigende ledighed formentlig også forventes først at ramme medarbejdere med lavere

produktivitet.

Konklusion: Lavvækst ikke det eneste mulige økonomiske udviklingsforløb.

Vi kan konkludere, at på den ene side er der altså betydelig risiko for et hårdere økonomisk

konjunkturnedsving, hvilket med hensyn til vækst vil trække i den negative retning. Men på den anden

side er der betydelig mulighed for større produktivitetstilvækst end det af AE – rådet indregnede.

En stigning til omkring 2,0 procent i gns. årlig realtilvækst i produktiviteten, som i årtiet frem til 1998

samt i perioden 2004 – 2006, er ikke usandsynlig.

Større produktivitetstilvækst betyder også at vækstbidraget fra produktivitet stiger fra det af AE – rådet

forventede bidrag på 1,2 procentenheder til mellem 1,8 og 2,0 dvs med omkring + 0,6 til + 0,8

procentenheder.

Tabel: Korrektion af AE – rådets prognose gns. årlig reavækst i BNP 2008 – 2018 69 .

AE – rådets prognose

Korrektion:

BNP – årlig gns. realvækst, procent

1,2

- Lavere vækstbidrag pga. ”hård økonomisk

konjunkturvending”:

-0,3

- Højere vækstbidrag fra større stigning i

produktivitet pr. arbejdstime:

+ 0,6 til + 0,8

I ALT KORRIGERET REAL BNP – VÆKST 1,5 – 1,7

69 ) Kilde: Egen beregning.


43

Samlet peger disse overvejelser på, at det meget omtalte lavvækstscenario ikke behøver at blive i den

grad lavvækst, som det varslede fald helt ned til en årlig gennemsnitlig realvækst i BNP på 1,2 procent –

et fald på omkring 36 procent.

Der er nok så stor mulighed for at væksten kommer til at ligge omkring 1,6 procent i årlig realvækst i

BNP dvs. ”kun” et fald på 15 procent.

Alt i alt kan der således stilles et ganske stort spørgsmål ved de meget alarmerende udmeldinger

omkring et kommende årti med lavvækst. Det kan som ovenfor peges på økonomiske faktorer og

udviklinger, som langt hen ad vejen vil kunne bidrage til at udligne det negative vækstbidrag fra den

faldende beskæftigelse.

Det er således grund til at forholde sig kritisk til påstanden, at der er økonomisk nødvendigt for væksten

at gennemtvinge de voldsomme forringelser af velfærden, som Arbejdsmarkedskommissionen og

regeringen lægger op til. For lavvækstscenariet er ikke det eneste mulige forløb og ikke engang det

eneste sandsynlige.

De meget negative udmeldinger fra OECD, DØR og Finansministeriet om et kommende lavvækst - tiår

bærer mindelser om Velfærdskommissionens katastrofescenarier med faldende arbejdsudbud og

beskæftigelse. Som bekendt gik det - i hvert fald indtil nu – helt anderledes. Beskæftigelsen steg som

anført med 140 – 160.000 tusind siden sidst i 90´erne. 70

Spørgsmålet er, om skrækscenarierne må ses som et udtryk for politisk økonomi eller rettere måske

politiseret økonomi dvs. økonomer, der iklæder et politisk sigte i prognoser og fortolkninger, der

fremmer dette sigte. Med andre ord er det udtryk for politik iklædt som økonomisk nødvendighed.

Et andet eksempel sås under de offentlige lønforhandlinger, hvor økonomer fra OECD, DØR,

Finansministeriet og DA samt banker kappedes om at advare mod en overophedning og på den

baggrund advare mod større lønstigninger til offentligt ansatte. Så snart imidlertid lønaftalerne var i hus

inden for den udmeldte ramme aflyste Nationalbanken udsigten til økonomisk overophedning.

På samme måde kan de nye lavvækstscenarier fra OECD, DØR og Finansministeriet ses som et

økonomisk baggrundsmaleri, der ikke nødvendigvis repræsenterer det eneste mulige endsige det mest

sandsynlige økonomiske udviklingsforløb, men som repræsenterer det forløb, der understøtter de

nyliberalt inspirerede løsningsmodeller, som alle tre institutioner gang på ser det som deres

hovedopgave at fremme.

Eller sagt med andre ord: Er skræmmescenariet om et ti – år med lavvækst og tab af velstand og

forbrugsmuligheder ”designet” til at få velfærdsforringelserne til at glide ned.

Betydningen af vækstproblemets størrelse for kravet til beskæftigelsesfremgang.

Om man tror på lavvækstscenariet eller ej får ganske stor betydning for størrelsen af kravet til et løft i

beskæftigelsen. Hvilket igen får betydning for, hvor vidtrækkende og radikale arbejdsmarkedsreformer

som er nødvendige. En af de afgørende faktorer i de kommende år er, jf. ovenfor, spørgsmålet om

produktivitetstilvæksten de kommende år.

70 ) Jf. Jespersen, Jesper: Velfærdskommissionen tog fejl.


44

AE – rådet medgiver i deres analyse, at kan produktivitetstilvæksten øges til blot 1,75 procent området

fra 2008 til 2018, reducerer det kravet til at øge beskæftigelsen i den samlede periode til omkring 60.000

personer. Hvilket svarer til en årlig forøgelse af arbejdsudbuddet med omkring 6.000 personer.

Hvis som anført produktivitetstilvækst kan ventes at blive op mod 2 procent, vil det reducere dette

behov yderligere til ”kun” en forøgelse af beskæftigelsen i hele perioden med omkring 40.000 personer

svarende til 4.000 personer flere i beskæftigelse pr. år.

Jf. del 6 må dette vurderes muligt gennem en investeringsstrategi, der investerer i at opruste de på

overførselsindkomster til at komme tilbage på arbejdsmarkedet ved at investere i arbejdskraftens

kvalifikationer, helbred og øvrige ressourcer på en positiv og konstruktiv måde i stedet for blot at svinge

den økonomiske pisk.

5.2.Vækst, beskæftigelsesudvikling og finanspolitisk holdbarhed.

Men hvad så med prognosen om et større hul i statskassen på 14 mia. kr, hvis ikke der gøres noget dvs.

gennemføres radikale velfærds – og arbejdsmarkedsreformer.

Som tidligere anført er Arbejdsmarkedskommissionen ikke mindst af regeringen blevet sat i verden,

fordi regeringens 2015 – plan for den økonomiske og statsfinansielle udvikling frem til 2015 som

tidligere anført er født med et underskud på 14 mia. kr. Arbejdsmarkedskommissionen skal finde

reformer, der kan løfte beskæftigelsen og herved tilvejebringe en forbedring af de offentlige finanser i

denne størrelsesorden. En sådan finanspolitisk forbedring svarer til et løft i beskæftigelsen på omkring

65.000 personer.

Regeringen har siden fået vedtaget en jobplan, der skulle øge beskæftigelsen med godt 7.000 personer

årligt. Men tilbage står altså et behov i regeringens plan for at øge beskæftigelsen med omkring 60.000

personer, jf. nedenstående tabel:

Tabel: Krav til beskæftigelsesfremgang i 2015 – planen efter jobplan 71 .

71 ) Kilde Madsen, Martin (AE – rådet): Krav til arbejdsmarkedskommissionen: 8 nye jobplaner.

Kravet om konstant arbejdstid i 2015-planen dækker reelt over, at arbejdstiden fordelt

på alder, køn og herkomst skal stige. At arbejdstiden reelt skal øges skyldes, at

ændringer i befolkningssammensætningen med flere ældre og flere indvandrere i arbejdsstyrken,

som arbejder mindre end gennemsnittet, og at en normalisering af konjunkturerne

fremover vil bidrage til at reducere den gennemsnitlige arbejdstid. Betegnelsen

”konstant arbejdstid”, som benyttes i 2015-planen, er misvisende og underspiller

det faktum, at her ligger 2015-planens største finansieringsjoker, som skal

bidrage med 9 mia. kr. til finansieringen af skattelettelser mv., som blev vedtaget i

efteråret 2007. Kravet om ”konstant arbejdstid” kan omregnes til 45.000 fuldtidsbeskæftigede.


Hvor stor er den ”strukturelle ledighed”?

45

Når der i 2015 – planen imidlertid er dette finansielle underskud, hænger det sammen med en

forventning på længere sigt om, at de senere års løft af beskæftigelsesniveauet med omkring 140.000 i

perioden 2003 til 2008 ikke lader sig fastholde. Tværtimod forventes det, at samfundsøkonomien

vender igen i de kommende år og på længere sigt ”normaliseres” mht. til beskæftigelse, ledighed osv,

således at økonomien i 2011 falder tilbage på sin ”strukturelle” eller ”naturlige” arbejdsløshed på 4

procent af arbejdsstyrken og en dertil svarende lavere beskæftigelse. I modsætning hertil forventer AE –

rådet, at der et sket et permanent løft i beskæftigelsesniveau.

Prognosen i 2015 – planen ses i de stiplede linjer i nedenstående diagram:

Diagram: Scenarier for beskæftigelsesudviklingen til 2018 72 .

Dette er imidlertid en antagelse Finansministeriet gør for den fremtidige økonomiske udvikling.

Men en ganske afgørende antagelse. Antages det – som fx AE – rådet gør -, at nogen af de 140.000, som

beskæftigelsen er øget med de seneste år vil holde ved og blive fastholdt, er det klart, at der med et

højere fremtidigt beskæftigelsesniveau også vil følge højere skatteindtægter til staten.

Hvis fx den såkaldte ”strukturelle ledighed” i stedet for at ligge omkring 4 procent fremover vil ligge på

omkring 3 procent, bliver kravet til beskæftigelsesforøgelsen omkring 30.000 personer lavere end kravet

i regeringens 2015 – plan om vækst i beskæftigelsen på 50 – 65.000 73 . Kravet om øget beskæftigelsen

reduceres, fordi økonomien af sig selv altså ligger på et højere beskæftigelsesniveau og dermed

automatisk producerer højere skatteindtægter til statskassen og lavere udgifter.

Aktuelt er der en forskel på omkring 90.000 mellem den faktiske ledighed og så den ledighed, som disse

prognoser tror på, at dansk økonomi vedblivende vil ligge på i det næste årti. En ting er her, at der i de

nærmeste år – jf. foran – klart må forventes et rimeligt hårdt konjunkturnedsving. En anden ting er

denne ret pessimistiske forventning om, at dette nedsving bliver den nye ”normaltilstand” for danske

økonomi mange år frem.

72 ) Kilde: Pedersen, Frederik I. (AE – rådet): Ud sigt til lavere vækst de næste 10 år, s. 18 ff.

73 ) Kilde: Frank, Jens: FTF´s svar på Arbejdsmarkedskommissionens oplæg, s 2.


Konklusion: Skræmmescenariet om et stort statsunderskud bygger på fiktive tal.

46

Det vil naturligvis afhænge af ganske mange faktorer, herunder ikke mindst den globale økonomiske

udvikling, hvad vi jo tydeligt ser i denne tid. Der er derfor diplomatisk sagt stor usikkerhed om tallene i

regeringens plan. Eller sagt mere lige ud, er det ikke til at sige, om dansk økonomi vil vende tilbage en

vedvarende normaltilstand med en betydelig arbejdsløshed på 100 – 120.000 personer eller om der

faktisk er sket et ”gearskifte” i dansk økonomi til vedvarende højere beskæftigelsesniveau, fordi der er

kommet nye grupper ind på arbejdsmarkedet, som ikke havde fodfæste tidligere.

Hertil skal som anført lægges muligheden af, at en højere produktivitetstilvækst yderligere ville kunne

reducere kravet om beskæftigelsesfremgang med 15 – 20.000 personer, jf, foran.

Skræmmescenariet kan således vise sig at bygge på ret så fiktive tal. Om kravet til

beskæftigelsesfremgang vil være 50 – 65.000 eller 30 – 40.000 eller måske kun omkring 20.000 er

usikkert. Dermed er det også et spørgsmål, om behovet for forbedring af de offentlige finanser ligger i

størrelsesordenen 14 mia. kr. eller ”kun” 7 – 9 mia. kr eller måske ”kun” omkring 5 mia. kr.

Den helt klare konklusion af denne diskussion af forudsætningerne for ”skræmmescenariet” om et stort

statsunderskud er, at ”skræmmescenariet” i virkeligheden er ret så usikkert og derfor må tages med et

meget stort gran salt. At lægge det til grund for drastiske velfærdsforringelser for modtagere af

overførselsindkomster er derfor at skyde voldsomt over målet.


47

6. ØKONOMISK VÆKST: KUN GENNEM ØKONOMISK PISK ELLER I

STEDET IGENNEM POSITIVE INVESTERINGER I OG BEDRE VILK ÅR FOR

ARBEJDSKRAFTEN?

6.1. Investeringsstrategi i stedet for økonomisk pisk.

Som det er fremgået bygger både regeringens og AMK´s strategi for at øge beskæftigelsen på

anvendelsen af mere økonomisk pisk, der skal tvinge mennesker på overførselsindskomster tilbage på

arbejdsmarkedet uanset negative indkomstmæssige og helbredsmæssige konsekvenser.

Hertil kommer, at de beskæftigelsesmæssige konsekvenser de første år som vist vil være negative:

Dagpenge stramninger vil ikke føre til øget beskæftigelse, kun til øget ledighed.

På længere sigt er problematikken imidlertid anderledes. Det skal ikke afvises, at der på længere sigt vil

være et klart behov for at øget beskæftigelsen i både den private sektor og den offentlige sektor.

Regeringen ser stort set kun dette behov i den private sektor, men det kan man ikke være enige i.

Tværtimod vil der være et stort behov for også at øge beskæftigelsen i den offentlige sektor, idet alene

den demografiske udvikling tilsiger en betydelig stigning i offentlig beskæftigelse, hvortil kommer

behovet for at øge kvaliteten i de offentlige velfærdsydelser og udvikle nye offentlige tilbud.

Af hensyn til afgangen også fra den private sektor på længere sigt såvel som for at få udført

velfærdsopgaverne i den offentlige sektor vil det være nødvendigt med initiativer til at kompensere den

dalende arbejdsstyrke dvs. for at øge rekrutteringsgrundlaget.

Hvis hænderne ikke er der til at udføre velfærdsopgaverne, vil velfærden jo så at sige af sig selv blive

skåret ned.

Det skal ikke afvises, at økonomisk pisk i et omfang kan tvinge flere ud på arbejdsmarkedet, ej heller at

der på den anden side af 2010 vil være øgede beskæftigelsesmuligheder.

Derimod skal det – som nedenfor søgt uddybet – påvises, at dette ikke er den eneste farbare strategi,

men at der findes en alternativ strategi, som bygger på at få flere ud på arbejdsmarkedet gennem at

opruste modtagere af overførselsindkomst til arbejdsmarkedet gennem at investere i bedre

kvalifikationer, sundhed og øvrige ressourcer.

Flere hinder gennem bedre fastholdelse.

Der er betydelige muligheder i at øge arbejdsstyrken gennem at fastholde de værende ansatte længere.


ET hovedindsatsområde består her i at gøre det mere attractive at blive i de værende jobs gennem

seniorstillinger, indsats for bedre arbejdsmiljø samt en udvikling -/uddannelsesgaranti for ældre

offentligt ansatte over 50 år.

48

Det som der i realiteten er behov for her, er at der afsættes penge til oprettelse af seniorstillinger i større

omfang, hvor seniorer kan arbejde på deltid med fortsat arbejdergiverbetaling af fuldt pensionsbidrag og

med delvis kompensation for lønnedgang.

Samtidig vil ikke mindst mere fleksible tilbagetrækningsordninger, hvor det bliver langt mere

økonomisk fordelagtigt at arbejde på deltid kombineret med efterløn/pension på deltid, også kunne

udbygge arbejdsstyrken.

Endvidere er mange offentlige på deltid. Følge Danmark Statistic var der i 2007 omkring 86.000

personer and sat på deltid, heraf 52.000 i den offentlige sektor. Kunne de bringes op på fuldtids

beskæftigelse ville det give en større offentlige beskæftigelse

Hvis alle deltidsanstte på mellem 22 og 29,5 timer om ugen kunne opnå fuldstidsbeskæftigelse ville det

ifølge en beregning af AE – rådet indebære en beskæftigelsesfremgang på mellem 17 og 34.000

fuldtidsansatte 74 .

Deltidsansatte skal naturligvis tilbydes opnormering udover eksisterende antal fuldtidsbeskæftigede.

Tabel: Beskæftigelsespotentiale i fastholdelsestiltag mm 75 .

Indsatsområde: Beskæftigelsesforbedring:

(beskæftigede personer)

Seniorpolitik

Mere fleksible tilbagetrækningsordninger

Deltidsansatte på fuldtid

I ALT 10 - 15.000

Beskæftigelsespotentiale mht. at reducere antal dagpenge - og kontanthjælpsmodtagere.

Når det drejer sig om at øge beskæftigelsen er det vigtigt at fastholde og tage udgangspunkt i den

realitet, at der på trods af en historisk lav ledighed stadig er en ikke hel lille bruttoledighed, når vi

medregner aktiverede. En del heraf kan gennem en kombination af en række forskellige tiltag og

gennem et langt sejt træk sluses ind på arbejdsmarkedet.

74 ) Jf. Frederik I. Pedersen (AE – rådet): Lavere vækst de næste 10 år, s. 14-

75 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Alternativ til velfærdskommissionen og velfærdsreformen samt jf. Den Alternative

Velfærdskommission: Kvalitet med fokus på mennesket. Tallene er tilpasset den i dag ændrede beskæftigelsessituation.


Der skal navnlig satses på at få flere ledige, aktiverede og kontanthjælps/startshjælpsmodtagere i

beskæftigelse.

Bærende i en sådan indsats skal være en øget uddannelsesindsats, der skal sikre de udenfor

arbejdsmarkedet opkvalificering til arbejdsmarkedets behov.

49

Også en indsats for bedre sygefravær gennem øget indsats for genoptræning ved arbejdsskader samt

gennem forebyggelse af sygdom som følge af arbejdsmiljø er der også et stort potentiale i. Som anført

har Det Nationale Forskningscenter skønnet, at op mod en tredjedel af sygefraværet skyldes dårligt

arbejdsmiljø. Det kræver imidlertid investeringer i et bedre arbejdsmiljø.

Det er ikke mindst i den offentlige sektor, at arbejdsmiljøet indenfor navnlig ældrepleje og

sundhedssektor er belastende. AE – rådet har beregnet, at hvis det gennemsnitlige sygefravær i

kommunerne kunne bringes ned på niveauet for sygefraværet i den private sektor ville det svare til

omkring 7.000 fuldtidsstillinger 76 .

Tabel: Beskæftigelsespotentiale i reduceret udstødning 77 .

Område: Beskæftigelsesforbedring:

(beskæftigede personer)

Styrket uddannelsesindsats for

ledige

Hurtigere genoptræning af

arbejdsskaderamte, indsats for

forebyggelse af

arbejsmiljøskader og reduction

af sygefravær herigennem

Individuelt tilpassede forløb og

behandlingstilbud overfor

langtidsledige

I ALT

10.000

Beskæftigelsespotentiale i bedre integration.

Ikke mindst er beskæftigelsespotentialet stort i en øget erhvervsfrekvens af indvandrere og deres

efterkommere, der i dag fortsat ligger betydeligt under erhvervsfrekvensen for personer med dansk

oprindelse. En fuld ajourføring af indvandrernes erhvervsfrekvenser vil give en øget beskæftigelse på

130.000. Dette vil ikke være realistisk, men en indsnævring af gabet imellem etnisk indfødte danskere

og nydanskere turde være mere end realistisk

76 ) Jf. Frederik I. Pedersen (AE – rådet): Lavere vækst de næste 10 år, s. 15.

77 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Alternativ til velfærdskommissionen og velfærdsreformen samt jf. Den Alternative

Velfærdskommission: Kvalitet med fokus på mennesket. Tallene er tilpasset den i dag ændrede beskæftigelsessituation.


50

Det som her er brug for, er ikke Regeringens forarmelsespolitik gennem starthjælp og kontanthjælpsforringelser,

men først og fremmest en styrket uddannelsesindsats. Og så er der brug for at det offentlige

forpligter sig til at ansætte en større andel af indvandrere. Hvor indvandrerne i dag udgør omkring 6 %

af befolkningen, udgør deres andel af den offentlige arbejdsstyrke kun et par procent.

Tabel: Beskæftigelsespotentiale i forbedret integration mm 78 .

Indsatsområde: Beskæftigelsesforbedring:

(beskæftigede personer)

Styrket indsats for erhvervsfaglig

og videregående uddannelse

af indvandrere

Styrket indsats for dansk, faglig

efteruddannelse af indvandrere

med videregående uddannelse

fra udlandet

Kvoteordning for ansættelse af

indvandrere på offentlige arbejdspladser

I ALT 10 -15.000

Tilførsel af arbejdskraft udefra?

Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt vi – ligesom i 60´erne – skal åbne op for større tilførsel af

arbejdskraft udefra end der har været tale om i de seneste år? Dette kræver frem for alt et skift i den

overordnede politik væk fra den indvandrerfjendske orientering, som har været udpræget under VK –

regeringen, til fordel for en langt mere integrationsorienteret politik.

Fordelen ved at åbne op er – som det fremgår foran -, at der i de kommende årtier bliver tale om en

meget stor afgang de kommende årtier af ”indfødte danskere” fra arbejdsmarkedet. Selvom meget – jf.

foran – kan gøres for at mobilisere flere ressourcer fra det danske arbejdsmarkedet, vil en tilgang af

arbejdskraft også udefra kunne give et kærkomment bidrag til flere hænder, ikke mindst i den offentlige

sektor.

En risiko er, om vi hermed bare øger det værende problem med at integrere indvandrere og deres

efterkommere på det danske arbejdsmarked og i samfundet i det hele taget. Den primært opgave i

forhold til indvandring må derfor her gå på at skaffe de indvandrere, vi har, samt deres efterkommere i

beskæftigelse.

78 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Alternativ til velfærdskommissionen og velfærdsreformen samt jf. Den Alternative

Velfærdskommission: Kvalitet med fokus på mennesket. Tallene er tilpasset den i dag ændrede beskæftigelsessituation.


51

Men hvis vi vælger at gøre det, må være det i så tilfælde være et spørgsmål om arbejdskrafttilgangen i

modsætning til i 60´erne bør styres mere. I 60´erne havde tilgangen især karakter af uudannet arbejdskraft

fra ikke vestlige lande, som senere viste sig vanskelige at integrere.

Vælger vi at øge tilgangen af arbejdskraft fra udlandet, er det spørgsmålet om der i højere grad skal

satses på uddannet arbejdskraft, herunder fra fx Østeuropa, hvorfra der allerede i dag sker en betydelig

tilgang.

Tabel: Beskæftigelsespotentiale i øget tilgang af arbejdskraft udefra. 79

Indsatsområde: Beskæftigelsesforbedring:

(beskæftigede personer)

Åbning for øget tilgang af uddannet

arbejdskraft

Anden øget tilgang af arbejdskraft

udefra

I ALT

20.000

Samlet beskæftigelsesforøgelse.

Samlet kan der altså skabes en forøgelse af antallet af offentligt ansatte på 50 – 60.000 personer eller

rundt regnet omkring 55.000 personer gennem en aktiv vækst-, beskæftigelses-, integrations og

fastholdelsespolitik, jf. nedenstående tabel.

Tabel: Samlet potentiel beskæftigelsesforbedring gennem en investeringsstrategi.

Indsatsområde: Beskæftigelsesforbedring:

(beskæftigede personer)

Bedre fastholdelse, mere

fleksible tilbagetræknings-

10 - 15.000

ordninger mm.

Reduceret udstødning gennem

uddannelse, genoptræ-

ning mm., bedre arbejdsmiljø

Styrket indvandrerintegration

gennem uddannelse, offentlig

kvoteordning mm.

Øget tilgang af arbejdskraft

udefra, navnlig af uddannet

10.000

10 - 15.000

20.000

79 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Alternativ til velfærdskommissionen og velfærdsreformen samt jf. Den Alternative

Velfærdskommission: Kvalitet med fokus på mennesket. Tallene er tilpasset den i dag ændrede beskæftigelsessituation.


52

arbejdskraft

I ALT 50 - 60.000

Det vil altså i bedste tilfælde stort være muligt at skaffe i hvert fald omkring 55.000 ekstra personer til

det samlede arbejdsmarkedet, herunder til den offentlige sektor, i de kommende artier, men vel at

mærke gennem en strategi, der bigger på investering i arbejdskraften fremfor at svinge den økonomiske

pisk over den.

6.2. Hvor skal pengene til investeringsstrategien komme fra?

Som anført har AMK den opfattelse, at det ikke må koste noget, at få mennesker tilbage på

arbejdsmarkedet. Men skal dette gøres på en god og konstruktiv måde, kræver det som anført, at der

investeres i at skabe forudsætningerne herfor.

Gratismodellen er derfor uaceptabel, fordi der så kun er de på overførselsindkomst til at betale.

Men som dokumenteret af Arbejdsmarkedskommissionen selv kan det jo betale sig at investere i at

mennesker på overførselsindkomst på en god og konstruktiv måde kommer tilbage på arbejdsmarkedet.

For det første, fordi det offentlige herved sparer udgifter og for det andet, fordi det offentlige herved får

øgede skatteindtægter. Som påpeget af AMK svinger beløbet alt efter hvilke typer af

overførselsmodtagere det handler om, men ifølge AMK ´ s egen beregning handler det – jf.

nedenstående tabel – i gennemsnit om 272.000 kr som det offentlige vinder, hver gang en modtager af

overførselsindkomst kommer i arbejde.

Tabel: Hvor meget vinder det offentlige, hvis forskellige typer af overførselsmodtager kommer i

arbejde 80 .

80 ) Kilde: Arbejdsmarkedskommissionen: Mere velfærd kræver mere arbejde, s. 5.


53

Lægges gennemsnitsbeløbet til grund, vil de oven anførte 55.000 flere personer i beskæftigelse, således

maksimalt sat kunne give det offentlige en gevinst på op mod 15 mia. kr.

Der er samfundsøkonomisk råd til at investere i oprustning af modtagere af overførselsindkomst

til arbejdsmarkedet .

Skulle det imidlertid blive nødvendigt, kan der imidlertid findes yderligere økonomisk råderum for at

tildele ressourcer til positive investeringer i en oprustning af kvalifikationer, helbred og øvrige

ressourcer for de på overførselsordninger, så de bedre er i stand til at få fodfæste og klare sig på

arbejdsmarkedet og i beskæftigelse.

Regeringen har opstillet den præmis for en arbejdsmarkeds"reform, at skattetrykket ikke må øges og har

ovenikøbet nedsat en skattekommission til parallel med arbejdsmarkedskommissionen at nedsætte

skatten på indkomst, idet det dog indtil videre har fremstået således, at der skal finds finansiering på

andre afgifts - og skatteområder for nedsættelserne af skatten på arbejde. Med andre har det indtil nu

fremstået således, at der skal være tale om en skatteomlægning og ikke en samlet skattenedsættelse.

Men regeringens udgangspunkt om, at skatterne ikke må stige er ikke nogen samfundsøkonomisk

nødvendighed, men rent ideologisk betinget: Nemlig at det private forbrug og den private sektor skal

vokse og at det offentlige forbrug i sidste ende er en reststørrelse – et residual – som må indrette sig efter,

hvad det private forbrug og den private sektor giver mulighed for. I dette tilfælde en meget lav

vækst, som regeringen frem til 2015 stort set allerede har brugt op til sin globaliseringsplan og til

trepartsaftalerne som i kvalitetsreformen.

De skattestigninger, som i givet tilfælde ville være nødvendige ville endvidere være så begrænsede at

det for den enkelte skatteborger næppe ville være synderligt mærkbart.

Det ville i så tilfælde være et valg: Et politisk valg mellem at behandle de svage i samfundet ordentligt

eller bare svinge den økonomiske pisk over dem.

Det valg turde være let at træffe.


AFSLUTNING.

Debat og modspil afgørende nødvendige.

54

Som anført er der forud for iværksættelsen af angrebet på overførselsordningerne gået en langstrakt

kampagne fra nyliberale økonomer (OECD, DØR og CEPOS) og nyliberalt orienterede politiske kræfter

(i Venstre og Konservative, Ny Alliance samt til dels de Radikale) samt fra arbejdsgiverorganer (DA, DI

og dagbladet Børsen). Herigennem er det lykkedes de nyliberale og borgerlige at præge den politiske og

samfundsøkonomiske dagsorden for et videre fremstød mod velfærdsstaten – et opgør som situationen

nu altså vurderes at være modent.

Det skal ikke skjules, at dette ikke mindst også har været muligt gennem passivitet i dele af

arbejderbevægelsen, hvis tilbageholdenhed i den offentlige debat og/eller svage forsvar for

velfærdsordningerne bidrager til at give de nyliberale og borgerlige kræfter friere spil end det havde

været nødvendigt.

Det er afgørende nødvendigt, at der nu rejses en stærk debat om og et effektivt forsvar for

velfærdsordningerne og velfærdsstaten, hvis vi ikke skal se disse blive revet ned om ørene på os.

Og ikke mindst at de borgerlige ”løsningsforslag” på de økonomiske problemer mødes med alternative

løsninger og modspil.

Den foranstående ”Kritiske analyse” skal ses som et forsøg på bidrag hertil.

Sammenfatning.

Vi har set,

- at strategien fra regeringen og dens forlængede arm, Arbejdsmarkedskommissionen, vil være at

svinge den velkendte økonomiske pisk over i første omgang de meste arbejdsmarkedsnære dvs.

dagpenge – og kontanthjælpsmodtagere gennem reduktion af dagpengeperioden, aftrapning af

ydelsesniveauet for dagpenge og formentlig også konantanthjælp samt muligvis gennem at give

A – kasserne økonomisk medansvar for ledighedsniveauet

- men at forringelserne vender den tunge ende nedad. De rammer de, som i forvejen er længst

ledige og har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og i de nærmeste år, hvor

ledigheden stiger, vil stramningerne ikke medføre øget beskæftigelse, men tværtimod kun øget

ledighed.

- at de forventede forslag fra Regeringens Arbejdsmarkedskommission i arbejdsmarkedsreformens

anden fase vil rette sig mod ”at piske” modtagere af overførselsindkomster med andre problemer

end ledighed dvs. med helbredsproblemer. Det vil her handle om fleksjob og førtidspension samt

sygedagpenge. Tildelingskriterierne kan forventes strammet, der kan forventes foreslået

midlertidige tilkendegivelser af feks 5 års varighed med henblik på senere at kunne tvinge disse


55

mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. Der kan forventes forslag om lavere ydelser samt om at

presse kommunerne til at fare hårdere frem mod overførselsmodtagere ved at nedsætte den

statslige refusion.

- at konsekvensen af disse forslag imidlertid heller ikke her vil være øget beskæftigelse på grund

af et generelt økonomisk nedsving de nærmeste år og dermed stigende ledighed. Konsekvensen

vil således derfor alene blive øget ledighed og at fleksjobbere og førtidspensionsmodtagere

tvinges på sygedagpenge eller kontanthjælp i stedet.

- at disse voldsomme indgreb og forringelser begrundes med udsigt til, at det danske samfund

ellers vil blive ramt af økonomisk lavvækst det kommende tiår og der vil opstå et stort hul i

statskassen. Men dette er ikke det eneste mulige endsige det mest sandsynlige forløb. Et nok så

sandsynligt forløb er, at faldet i beskæftigelsen på grund af den demografiske udvikling i de

kommende ti år i udstrakt grad vil blive kompenseret af øget produktivitetstilvækst. Og at dette

sammen med en højere strukturel beskæftigelse betyder betydeligt bedre udsigter for

holdbarheden af de offentlige finanser.

- og endelig har vi set, at den økonomiske pisk ikke er den eneste strategi for at få personer på

overførselsindkomst tilbage på arbejdsmarkedet. Der findes et økonomisk og finansielt muligt

alternativ, nemlig investering i oprustning af overførselsmodtagerne helbredsmæssigt,

kvalifikationsmæssigt og ressourcemæssigt, således at de vil kunne finde tilbage på en positiv og

konstruktiv måde.

- at der kan skabes øget beskæftigelse i betydeligt omfang og mer end tilstrækkeligt til at dække

behovet for at øge arbejdsstyrken de nærmeste 10 år gennem:

- flere fra deltid til fuld tid

- mere fleksible regler for deltidsbeskæftigelse under efterløn/pension

- øgede genoptræningsmuligheder for arbejdsskaderamte

- individuelt tilpassede forløb for langtidsledige

- bedre indsats for forebyggelse af sygdom som følge af dårligt arbejdsmiljø

- øget uddannelsesindsats for indvandrere og deres efterkommere

- kvoteordning for indvandrere i det offentlige

- øget tilgang af arbejdskraft udefra


56

LITTERATUR:

Agenda – Arbejdsmarkedspolitisk analyse, nr. 6. marts. 08

Arbejdsmarkedspolitisk agenda, 23. marts 2003.

Andersen, Ivar Houmark (Ugebrev A4): Dagpenge i sigtekornet.

Arbejdsmarkedskommissionen: Mere velfærd kræver mere arbejde. April 2008.

Arbejdsmarkedskommissionen: Fortsat vækst i offentligt forsørgede med problemer ud over ledighed.

Kan udviklingen vendes - og hvordan? Juni 2008.

Beskæftigelsesministeriet, Økonomi og Erhvervsministeriet og Finansministeriet: Kommissorium for en

arbejdsmarkedskommission

Borking, Lars: Dagpenges sidste øjeblik. Information 23 – 24. Aug. 2008. Interview med Jørn Loftager.

Brinkmann, Hans: Forkort dagpengeperioden. Interview med Jørgen Søndergaard. Fagligt Ansvars

hjemmeside14. Aug. 08.

De danske Handicaporganisationer: Brev til Arbejdsmarkedskommissionen vedr.tidsbegrænset fleksjob

og førtidspension. Juli 2008.

Den Alternative Velfærdskommission: Kvalitet med fokus på mennesket. Sept. 2007.

Det Økonomiske Råd: Dansk økonomi, efter år 2005.

Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, Forår 2008.

Finansministeriet: Økonomisk redegørelse, maj 2008.

Finansministeriet: Handlingsplan for at frigøre ressourcer til borgernær service. Juni 2008.

Frank, Jens: FTF´s svar på Arbejdsmarkedskommissionens oplæg.

Gardel, Uffe: Markant behov for flere i arbejde – Interview med Jørgen Søndergaard. Samfund og

Økonomi, 9. August 2008.

Hansen, Mads Lundby: Håndtering af udfordringer på arbejdsmarkedet. Overheads til konference for

Arbejdsmarkedskommissionen.

Jespersen, Jesper: Velfærdskommissionen tog fejl. Politikken, oktober 2007.

Larsen, B. , H.K. Schademan og J. Høglund: Handicap og beskæftigelse – Udviklingen mellem 2002 og

2005. SFI, 2008.

Lund, Henrik Herløv: Alternativ til Velfærdskommissionen og velfærdsreformen, feb. 2006.

www.henrikherloevlund.dk

Lund, Henrik Herløv: Nyliberalismen, velfærden og kvalitetsreformen. Analyser, kritik og alternativer

med særligt henblik på ældrepleje og folkeskole, okt. 2007. www.henrikherloevlund.dk

Lund, Henrik Herløv: Finanskrise på vej til økonomisk krise, nov. 07. www.henrikherloevlund.dk

Lund, Henrik Herløv: Aktienedtur og finanskrise. Jan 2008. www.henrikherloevlund.dk

Lund, Henrik Herløv: Aftale om kommunernes økonomi 2009: Kommunerne tvinges til omfattende

besparelser i velfærden. Juni 2008. www.henrikherloevlund.dk

Lund, Henrik Herløv: New Public Management – rehabilitering af markedet. En kritik. Med særligt

henblik på ”moderniseringen” af den offentlige sektor og kvalitetsreformen. Aug. 2008.

www.henrikherloevlund.dk

Lundsgaard, Jens: Hvad er det vigtigste i det sociale sikkerhedsnet? Juni 2008.

Madsen, Martin (AE – rådet) Krav til Arbejdsmarkedskommissionen - 8 nye jobplaner. April 08.

Neergård, Jørgen: Oplæg på overheads til conference med og om AMK. Juni 2008.

Pedersen, Frederik I. (AE – rådet) Faldende efterspørgsel i 1. Kvartal 08.

Pedersen, Frederik I. (AE – rådet): Hovedtræk af AE rådets prognose, marts 2008: Vending i dansk

økonomi.

Pedersen, Frederik I. (AE – rådet): Ud sigt til lavere vækst de næste 10 år.

Regeringen: 2015 – planen.

Rosdahl, Anders og Pedersen, Kirstine Nærvig: Modtagere af kontanthjælp. SFI 2006.

Statsministeren: Brev til Arbejdsmarkedskommissionen vedr. fremrykkelse af dele af arbejdet. 7. Aug.

2008.


Søndergaard, Jørgen: Arbejdsmarkedskommissionen har ikke foreslået at gøre førtidspension

tidsbegrænset. Aug. 2008.

Wilhelmsen, Jes: Danmarksrekord i sygefravær. AE – rådet, august. 07.

Wilhelmsen, Jes: Sygefraværet fortsætter himmelflugten. AE – rådet, sept. 07.

57


58

Økonom, Cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund

Henrik Herløv Lund er uddannet som økonom (cand. Scient. adm.) på Roskilde

Universitet ved Institut for Forvaltning og Samfundsøkonomi i 1988.

Han har i en årrække arbejdet med økonomi, administration og politik indenfor den

offentlige sektor, se cv. Herudover er han kendt fra Den Alternative

Velfærdskommission (DAV I og II). Han arbejder med analyser og forslag indenfor

følgende områder:

– Offentlige finanser, finanspolitik og økonomisk politik

– Velfærd, velfærdsstat og velfærdspolitik

– Ulighed og fordelingspolitik

– Offentlig velfærdsservice og kvalitetsreform

– Skattestop og skattepolitik

– Nyliberalisme og New Public Management

– CEPOS

– Samfundsøkonomi,økonomisk vækst og finanskrise.

Henrik Herløv Lund har bidraget til eller selv skrevet følgende bøger/rapporter:

-" FREMTIDENS VELFÆRDSSAMFUND" (Den Alternative Velfærdskommission,

2006)

- "VELFÆRD MED KVALITET OG FOKUS PÅ MENNESKET" (DAV, sept 2007)

- "NYLIBERALISMEN, VELFÆRDEN OG KVALITETSREFORMEN" (eget

værk, nov. 2007)

- "ULIGHED ER SPILD. Kritik af CEPOS: Den retfærdige Ulighed og analyse af

den virkelige ulighed"(eget værk, feb. 2008)

- "NEW PUBLIC MANAGEMENT - REHABILITERING AF MARKEDET. En

kritik af markeds- , penge – og profitstyring indenfor det offentlige (eget værk, sept.

2008)

Alle publikationer af Henrik Herløv Lund kan downloades fra

www.henrikherloevlund.dk. Nye analyser udgives med det månedlige nyhedsbrev

”KRITISKE ANALYSER”. Gratis abonnement kan tegnes ved at maile til Henrik

Herløv Lund på herloevlund@mail.dk

More magazines by this user
Similar magazines