Læs uddrag fra Prolog og 1. Kapitel. - NOHR.dk

“OFTEN TRUTH IS TOLD BEHIND LIES…” 

”OFTE ER SANDHEDEN AT SPORE I ET NETVÆRK 

AF LØGNE…” 

S.T.N. 

Uddrag af 'Dreamland'. Hentet fra www.nohr.dk

PROLOG 

En stille efterårsaften i 1993 begynder min personlige rejse og omfatten- 

de research ind i en populærkulturel drømmeverden – et mytologisk 

omspændt emne, der er kendt og diskuteret verden over. Et så gribende 

og medrivende stykke historie, om et goldt landområde, der huserer en 

militærinstallation så hemmelig, at dennes selv samme eksistens har væ- 

ret hårdhændet benægtet, lige indtil for ganske nylig. Der findes så man- 

ge teorier, websites og beretninger om dette sted, øde beliggende i den 

enorme Nevada ørken, og dets foretagne og formål, at der vil kunne 

skrives dusinvis af bøger, hundredvis af publikationer og afholdes i tu- 

sindvis af forelæsninger om dette – hvilket der også er gjort op gennem 

tiden. Fællesnævner for hovedparten af disse er, at der efter min mening, 

oftest desværre mangler – eller bevidst undlades – konkret fakta på visse 

områder, samt at forskellige forfattere dermed på kreativ vis forsøger at 

skabe eller vedholde en stemning af mystik, så læseren kan henholdes i 

en tilstand af nysgerrighed og mangel på fuldstændig viden på området. 

Det forholder sig nemlig således, ifølge min teori, at så snart et emne er 

blevet udtømt for mystik, ment på den måde at det er blevet videnskabe- 

ligt forklaret og at der er gjort rede for de fremsatte påstande – når et 

emne, der har givet anledning til så mange spørgsmål og så megen tvivl, 

pludselig er kortlagt og forklaret – så mindskes interessen naturligvis. 

Alle elsker en god konspirationsteori – et godt mysterium – særligt for 

tiden, hvor vi også oplever lang en række flere bøger, der stiller spørgs- 

mål ved blandt andet kristendommens historie og omkring visse aspekter 

af terrorangrebet den 11. september 2001. Man kan måske på en måde 


sige, at Area 51 faciliteterne og stedets ansatte, i manges øjne, er det 

hemmelige broderskab som alle så inderligt gerne vil vide noget mere om. 

Omfattende tavshed fra staten og militæret, hårdnakket benægtelse og 

øget sikkerhed, ansatte med påtvungen mundkurv hele deres liv, som 

følge af en underskreven og særlig kontrakt med flyvevåbnet, har i årevis 

fremavlet et utal af alternative spekulationer hos ’Area 51 entusiaster’ 

over hele verden, om alt lige fra menneskeskabte fartøjer til langt mere 

sofistikeret, udenjordisk teknologi og agendaer. Konspirationsteorierne 

er kommet for at blive og internettet har gjort det nemmere at holde liv i 

myterne, og de mange rygter. Nettet fungerer i dag som ilt fra en blæse- 

bælg, der konstant hjælper til med at nære en forbrænding. Der stilles 

den dag i dag flere og flere spørgsmål omkring de mange hændelser og 

forløb op gennem historien: kan vi stole på alt hvad der står i historiebø- 

gerne? Kan vi stole på militærets officielle rapporter? Den sværeste op- 

gave har vist sig at være den, at aflive myterne. Det er noget flyvevåbnet 

kan skrive under på, i sagen om deres uofficielle installation på landom- 

rådet der engang var designeret ’Area 51’. Engang troede man at et så 

utilgængeligt og uinteressant landskab, som Nellis egnen, var nok til at 

holde kreative spekulationer og nysgerrige sjæle bort. Men det er imidler- 

tid ikke tilfældet; i dag er stedet mere omdiskuteret end Pentagon og Det 

Hvide Hus. At starte en konspirationsteori er et langt mere simpelt styk- 

ke arbejde end mange formentlig forestiller sig. Der kan altid findes rela- 

tioner mellem alverdens forskellige ting i historiens gang og hullerne i 

historiebøgerne kan med lidt kreativ tankegang udfyldes af egne spekula- 

tioner. Den gængse opfattelse i dag er den, at ’intet bevis ikke nødven- 

digvis er det samme som at der ingen beviser findes’. Folk har et betyde- 

lig mere åbent sind i den tid vi lever i nu, man er langt mere imødekom- 


men over for nytænkning og forslag til omskrivning af historien. Dan 

Brown, med sin succesrige roman Da Vinci mysteriet, er et godt eksempel 

på dette. Blot at der redegøres for en vis historisk korrekt sammenhæng 

mellem den almene, accepteret historie og den fremsatte nytænkning, 

kan mange fristes til at overveje tingene en ekstra gang. Det er i virkelig- 

heden de ubeskrivelige og tryllebindende, ’eksotiske’ historier, der til at 

begynde med lokker nye uvidende ind på sporet af hele ’Area 51 emnet’ 

– det samme gælder i mit tilfælde. Enhver almindelig militærinstallation 

ville aldrig have været i stand til at fremsætte et budskab, der går verden 

rundt i samme målestoksforhold, som det er tilfældet med ’Area 51 ba- 

sen’. Konspirationsteorierne er brændstoffet der holder bålet brændende, 

de er sirenerne der lokker og hypnotiserer ’søfolk i retning af Medusa. 

Således begynder min spæde research, den dag i efteråret 1993, hvor jeg 

for første gang nogensinde stifter bekendtskab med den hemmeligheds- 

fulde beliggenhed på Nellis egnen, der er omgæret af mystik. Tv-kanalen 

Discovery sender et dokumentarprogram om stedet, spækket med inter- 

views med folk i omegnen – både indbyggere og gæstende entusiaster. 

Emnet er rødglødende i USA og har så småt bevæget sig ud over lande- 

grænsen, hvor resten af verden langsomt får øjnene op for de mange 

historier, der er indhyllet i mystik. Tv-stationerne aner, at tiden nu er 

inde til at sammenstrikke mere dybdegående dokumentarier om emnet 

og beslutter sig for at opsøge de selvudnævnte researchere i byen Rachel, 

der ligger nærmest grænsen til Area 51. Sammenfattede, redigerede inter- 

views, i samspil med uskarpe amatøroptagelser af lys over testområdet 

ruller hen over min fjorten tommer fjernsynsskærm de næste mange 

minutter og opsluger min interesse til fuldstændighed. Jeg er solgt! Bud- 


skabet i udsendelsen må siges at være det at overbevise seerne om, at 

udenjordisk teknologi er til stede på installationen. Der gives forskellige 

bud på igangværende, tophemmelige projekter, hvilke inkluderer fartøjer, 

som har fået deres fremdriftssystemer udviklet med hjælp fra erhvervede 

udenjordiske teknologier. Alt lige fra myten om Roswell-hændelsen 

blandes sammen med eksisterende teorier og konspirationsteorierne har 

lige nu deres kronede dage på stedet og i stuerne hjemme hos folk. Be- 

søgende fra hele verden har indtaget position på nærliggende bjerge og 

spionerer i ly af mørket, som specialstyrker ind over et enormt og hvidt, 

oplyst militærområde. De benytter sig af avanceret kameraudstyr med 

gigantiske telelinser, idet afstanden til selve basens bygninger og hangarer 

udgør adskillige kilometer. På bjerget debatteres alt lige fra udenjordiske 

civilisationer til forsvundne børn i USA. Ironisk nok er kaldesignalet for 

fly i det lukkede luftrum, omkring stedet, ’Dreamland’ – noget man på sin 

vis kan sige stedet er blevet for mange entusiaster. En fantasiverden hvor 

alt er muligt. Man kan vælger præcis hvilken teori man ønsker og have 

sin mening i fred. Ingen benægter nogensinde påstandene, for tilbage 

dengang benægtede flyvevåbnet stedets blotte eksistens – dette på trods 

af at faciliteterne er synlige fra adskillige omkringliggende punkter. Mili- 

tærets dybe tavshed og de mange historier – ofte med visse fællesnævne- 

re – fik lov at yngle og gjorde mere og mere sit indtog rundt omkring i 

verden. Som nævnt har internettet haft en vigtig rolle her, utallige hjem- 

mesider poppede op næsten dagligt og spredte de mange rygter og be- 

retninger. Særligt skulle det lykkedes en bestemt person, nemlig Bob La- 

zar, at fange millioner af menneskers interesse verden over, med sin 

fantastiske og fængslende, spændende fortalt historie om sit arbejde for 

staten på et tophemmeligt program med udenjordisk teknologi. Stadig i 


dag fastholder han sin beretning. Han beskrives nærmere i et senere 

kapitel. 

Jeg kommer fra en ikke-religiøs familie og er altid vokset op med vi- 

denskaben for øje. Jeg tror på videnskaben; tror på det der kan foreligges 

et bevis for. Uden at skulle fremstå alt for firkantet er jeg naturligvis 

bevidst om, at ikke alting kan forklares og at der afgjort findes en del 

mystiske aspekter og uforklarlige huller i videnskaben. Men ikke desto 

mindre har jeg stadig min lid til videnskabens rolige fremskridt, således 

som videnskaben altid har arbejdet sig frem ad, op gennem moderne tid. 

Der er blevet fremsat påstande og teser, som efterfølgende er blevet 

genstande for forsøg og bevisførelse herfor. Jeg har det bedst med det 

som kan forklares og finder mig selv for nysgerrig til blot at kunne ac- 

ceptere et postulat om noget, der ikke følges op af en form for et bevis. 

Med Illustreret Videnskab til rådighed en stor del af min barndom er det 

forekommet mig naturligt at forholde sig til alting ud fra et videnskabe- 

ligt og forskningsmæssigt synspunkt. Af denne grund er jeg naturligvis 

også åbensindet over for muligheden om andet liv i universet. Efter min 

mening vil det forekomme mig ganske usandsynligt og endda selvisk at 

drage den konklusion, at vi er alene i det store verdensrum – særligt når 

vi slet ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at forklare hvor stort det 

egentlig er og da vi ikke har muligheden og teknologien til selv at rejse 

mellem de forskellige solsystemer. Om det er dobbeltmoralsk at tro på 

det, kan diskuteres, for der foreligger naturligvis intet bevis herfor endnu 

og efter al sandsynlig når jeg aldrig at opleve sådan et øjeblik i min leve- 

alder, skulle vi nogensinde være så heldige at opnå sådan en form for 

opdagelse. Ikke desto mindre mener jeg dog, at det er vigtigt at have et 

åbent sind. Helt fra starten af har jeg begivet mig ind i dette drømmeland 


med det bedst tænkelige, åbne sind og suget al viden til mig. For at for- 

stå, må man være villig til at acceptere de påstande og beretninger som 

nu engang fremsættes, man må forholde sig objektivt frem for at affeje 

alle de ting der selv til tider kan virke helt ude i hampen. Senere kan man 

så påbegynde sin egen research og dernæst søge enten at bevise eller 

modbevise en påstand. 

I 2004 mente jeg at tiden var kommet til at afdække myten om Area 51. 

Det havde i over ti år været et tilbagevendende mysterium for mig. Jeg 

mærkede min nysgerrighed presse mere og mere på, og var dengang dybt 

forgabt i alle de fantastiske historier. Når jeg tænker tilbage, så skyldes 

det sandsynligvis, at disse til en vis grad udgjorde et alternativt bevis for 

udenjordisk eksistens – man griber sig pludselig i at tænke: Når så mange 

mennesker står frem og fortæller alle disse fantastiske beretninger, så må der jo være 

noget sandhed at spore i dem? Man fristes pludselig til at godtage beretnin- 

gerne som det ultimative bevis på dét spørgsmål, som man i så mange år 

har undret sig over: er vi alene? 

Første del i bogen vil på kronologiskvis føre læseren gennem militærin- 

stallationens historie – helt fra dens spæde fødsel og frem til den dag i 

dag. 


DEL I 

GROOM LAKE 


Kapitel 1: Groom Lake 

Area 51, Groom Lake, Dreamland, The Ranch, The Box, Watertown, Paradise 

Ranch og The Remote Location. Verdens mest omdiskuterede militærinstalla- 

tion har mange navne, ganske enkelt fordi den officielt siges ikke at eksi- 

stere. Men faktum er, at der findes en militærinstallation så hemmelig at 

dens luftrum, med fly kaldesignalet ’Dreamland’, er bandlyst for al privat 

flytrafik – ja sågar for stort set al almindelig militærtrafik. USA benægte- 

de stedets eksistens lige indtil en ’open-skies’ traktat tvang regeringen til 

at indrømme, at der faktisk eksisterer en base nær Groom Dry Lake. Trak- 

taten blev underskrevet den 24. marts 1992 i Helsinki, Finland, og etab- 

lerede en protokol med et forudbestemt antal tilladte overflyvninger, 

samt overvågning af alle indblandede landes territorier. Hvert land, som 

underskrev traktaten, fik tildelt et bestemt antal årlige overflyvninger. 

USA og Rusland har hver 42 overflyvninger. Canada, Frankrig, Tyskland, 

Italien, Tyrkiet, Ukraine og Storbritannien har hver 12, mens Norge har 

7. Benelux-landene (Belgien, Nederlandene og Luxembourg), Danmark, 

Polen og Rumænien har hver 6 overflyvninger. Bulgarien, Tjekkiet og 

Slovakiet, Grækenland, Ungarn, Island og Spanien har hver 4 og slutte- 

ligt har Portugal 2 tilladte overflyvninger om året. Alt i alt betyder det, at 

hver enkelt af de ovennævnte lande forbeholder sig retten til at foretage 

et vist antal overflyvninger, hvor de kan gøre brug af panoramakamera, 

videokamera samt infrarøde ’line scanning’ systemer (der kan operere 

om natten), over hvilket som helst af de lande der har underskrevet trak- 

taten. Her i blandt også USA’s territorium. Teoretisk set må Danmark 

faktisk lovligt overflyve og fotografere Groom Lake faciliteterne seks 

gange årligt. Op mod halvdelen af dagene i året (i alt 183 dage) kan ét af 


landene med god ret overflyve basen – der i 1992 endnu ikke var officielt 

anerkendt af regeringen – og frit tage spionfotos af de installationer, som 

det amerikanske folk er nægtet adgang til. Til trods for at de finansierer 

stedet via deres skatteopkrævning. 

Officielt bærer hele egnen, hvor Area 51 er placeret, betegnelsen ’Nellis 

Air Force Bombing and Gunnery Range’ på Nevada kort. Det er desu- 

den et føderativt beskyttet territorium i Nye, i Lincoln and Clark amtet, og 

navnet ’Area 51’ kommer af de gamle militærkort, hvor bestemte gradnet 

indikerede de forskellige områder på egnen og navngav dem ’Area 1, 2, 

3, 51’, og så videre. I gennem tiden er ’Area 51’ dermed blevet et syno- 

nym for basen, da den ikke bærer et navn som sådan. Men eftersom at 

disse kort og deres betegnelser ikke længere bruges i dag, betegnes om- 

rådet ikke længere ’Area 51’. Det afholder dog ikke folk fra fortsat at 

benytte sig af denne betegnelse. Alle kender navnet ’Area 51’, ikke 

mindst fra computerspil og film, som ’Independence Day’ og fra refe- 

rencer i tv-serier som ’X-Files’ og ’Dark Skies’. Men hvorfor er basen så 

interessant og hvad er det der driver i tusindvis af nysgerrige besøgende 

til området hvert år, forhåbningsfulde om at få et glimt af det mange ser 

som verdens ufo-mekka? 

Oprindelsen af Groom Lake faciliteterne kan spores helt tilbage til 1954. 

Den kolde krig herskede og det var nu at det gamle Sovjet potentielt 

havde nok bomber og fly til at ramme USA. Det var frygtens år, året 

med maksimal overhængende fare for USA. Indbyggerne frygtede et nyt 

Pearl Habor scenario, et atomart angreb en stille søndag. I det hele taget 

et overraskelsesangreb. Den kolde krigs paranoia var på sit højeste. USA 


var især nysgerrig efter at lære sandheden om deres modstanderes frem- 

skridt og udvikling, så regeringen bad derfor i al hemmelighed civile 

entreprenører om udkast til et nyt superhemmeligt spionfly. Blandt for- 

slagene var et march 4-fly, som skulle udskydes fra et hurtiggående B-58 

bombefly. Et andet forslag var et rammotor fly, som blev bragt i stor 

højde ved hjælp af en kæmpe vejrballon. Men også Clarence L. ’Kelly’ 

Johnson fra Lockheed ’Skunk Works’ fabrikken – kommende indehaver 

af kontakten på det der blev til U-2 flyet 1 – havde en idé. Han mente at 

man skulle montere lange vinger på skroget af hans F-104 Starfighter 2 og 

lovede at det kunne gøres hurtigt. 

Edwin ’Din’ Land fra Polaroid, og leder af underkomitéen der vurde- 

rede alle forslagene, var så begejstret for Lockheeds idé at han den 5. 

november skrev et memo til CIA’s direktør, Allen Dulles, og kaldte det 

en enestående chance for at udføre omfattende efterretningsarbejde. Det 

var på daværende tidspunkt den hurtigste og mest praktiske måde at få et 

kamera ind over USSR, som kunne afkaste vitale efterretninger for små 

penge og med en lille risikofaktor. Edwin Land understregede en vigtig 

pointe: at sådan et program, som det kommende U-2 projekt, kunne 

sikre at man hverken over eller undervurderede fjenden; som for eksem- 

pel at gøre ’ham’ til en unødig større trussel. 

1 Se Appendiks B for yderligere specifikationer omkring U-2 flyet. 

2 Se Appendiks D for yderligere specifikationer omkring F-104 flyet, der også blev brugt som ’chase’ 

fly, under testflyvninger.

Læs uddrag fra Prolog og 1. Kapitel. - NOHR.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?