2011 Kirkeblad nr. 1 December - marts 2010/11 - Gudme-Brudager ...

brudagerkirke.dk

2011 Kirkeblad nr. 1 December - marts 2010/11 - Gudme-Brudager ...

KirKebladet

Gudme · Brudager

63. årg. Dec. - marts 2010/11 1


Kirkens historie

Oldkirken

I sidste nummer af kirkebladet nåede vi frem

til år 140.

Den næste periode dækker tiden frem til

kejser Konstantin i 395 gør kristendommen

til rigsreligion i romerriget.

I de første årtier af denne periode arbejdede

en række teologer, de såkaldte apologeter,

på at fremstille kristendommens indhold

for den hedenske verden. Ikke i form

af mission, men gennem filosofisk og logisk

bevisførelse for den nye tro.

Samtidig blev det nødvendigt, at præcisere

læregrundlaget for kirken. Efterhånden

som tiden gik, var der ikke længere den

direkte adgang til folk, der selv havde kendt

Jesus eller de første tilhængere, og der verserede

adskillige tekster, der alle påberåbte

sig at være troens sande grundlag.

Det resulterede i, at der blev formuleret en

trosbekendelse, og at man samlede de skrifter,

der skulle danne basis for troen, Kanon.

Det betød, at en del af de verserende tekster

blev udelukket. Det er tekster, vi i dag kender

som de apokryfe skrifter.

For at sikre, at dette blev fastholdt og

ikke tolket på 100 forskellige måder, blev

2

ledelsen af menighederne koncentreret hos

en biskop, der skulle definere den sande tro

overfor evt. vranglære.

Biskopperne i de forskellige menigheder

begyndte at mødes til synoder, kirkeforsamlinger,

for at få fælles fodslaw. Der opstod

naturligvis mange forskellige opfattelser rundt

omkring. Et af de spørgsmål, der gennem de

første århundreder var til konstant debat, var

spørgsmålet om Jesu natur: var han gud eller

menneske eller begge dele? Og hvordan kunne

det lade sig gøre? Stred det ikke mod troen på

den ene Gud? Var han skabt eller født?

Denne uenighed førte som bekendt til den

kristne Treenighedslære, et dogme, som den

dag i dag diskuteres i forskellige kirkesamfund,

og som det er svært for de fleste mennesker

helt at forstå!

Efterhånden begyndte den nye religion at

tiltrække den dannede elite, hvor den i starten

først og fremmest havde appelleret til de fattige

og slaverne. Det betød, at en række forfattere

gennem filosofiske skrifter, søgte at give


en sammenfattende fremstilling af kristendommen

og hermed grundlagde den kirkelige

teologiske videnskab. I flæng skal bare nævnes

kirkefædrene Irenæus, Tertullian, Origenes og

Augustin.

Under kejser Konstantin den Store tog

tilstrømningen yderligere fart og nye tilhængere

strømmede til. De bragte naturligvis

deres egen baggrund med sig, og dele

heraf gled langsomt ind i kirkens traditioner.

For eksempel fik dyrkelsen af martyrer

et opsving, og kirkens liturgi og udsmykning

blev ændret for at anskueliggøre kristendommens

indhold for de nyomvendte.

Skuespil for folket!

Det var i øvrigt i denne periode julefesten

opstod.

Oprindelig fejrede man nemlig ikke Jesus

fødsel. Den helt centrale kristne fest var

påsken, der fra det 4. århundrede indledtes

med en fasteperiode på 40 dage. Julefesten

er først opstået i det 4. årh. og da man ikke

kendte Jesu præcise fødselsdag, valgte man

at lægge fejringen d. 25. december på »den

uovervindelige sols dag«, den dag, da solen

efter vintersolhverv igen begynder at vokse.

De helt særlige kristne ritualer var dåb og

nadver. Indgangsriten for at blive optaget i

det kristne fællesskab blev dåben, der afløste

den jødiske omskæring. Vi ved jo alle,

at Jesus selv blev døbt af Johannes, men

Besøg af præsten

Jeg besøger gerne folk. Jeg kan imidlertid

ikke vide, hvem der gerne vil se mig. Derfor

vil jeg bede dem, der inderst inde gerne vil

have et menneske at tale med om at henvende

sig til mig. Jeg har som nævnt i forrige

kirkeblad tavshedspligt. Det betyder, at man

kan lette sit hjerte til mig og være helt sikker

på, at oplysningerne ikke kommer videre.

den nye dåb blev både en vanddåb og en

helligåndsdåb og fortolkes som en dåb til

syndernes forladelse.

Nadveren var oprindelig en del af aftensmåltidet,

men i 200-tallet løsrives den helt

fra et egentlig måltid og forbindelsen til Jesu

død bliver tydeliggjort.

Men alt dette sker jo ikke stille og fredeligt!

De første 200 år af kirkens liv er præget af

kristendomsforfølgelser. Men hvorfor? Der

var jo mange religioner i det store romerrige,

der uden problemer kunne udfolde sig

uden at komme i konflikt med statsmagten.

Disse religioner havde uden problemer

accepteret kejserdyrkelsen. Hvad betød en

gud mere eller mindre?

Men kristendommen var kompromisløs.

»Du må ikke have andre guder end mig«. Så

de kristne nægtede at deltage i kejserkulten,

hvilket sås som et udtryk for manglende

loyalitet overfor regenten. Man sluttede

heraf, at de kristne udgjorde en trussel for

rigets sikkerhed og stabilitet. Allerede Nero

iværksatte i år 64 omfattende forfølgelser,

og de fortsatte under de følgende kejsere,

helt frem til Konstantin den Store, der gjorde

kristendommen til romerrigets statsreligion.

Og hermed indledtes en ny periode i kirkens

historie.

Hanne Aune

Er man syg eller på anden måde forhindret

i at kontakte mig, kan man via en pårørende

eller god ven give mig besked om, at man

gerne vil have besøg, så kommer jeg naturligvis

så hurtigt som overhovedet muligt.

Liselotte Kirkegaard

3


Udflugt

med menighedsrådene

Den 18. september var Gudme og Brudager

menighedråd på den årlige udflugt. Turen

finder sted for at hente inspiration til det

daglige arbejde og for at rådene kan være

sammen på en anden måde end over de

daglige arbejdsopgaver.

I år gik turen til Samsø, et sted i Danmark,

hvor mange af os aldrig havde været før. En

yderst kompetent guide førte os rundt på

hele øen, dog mest koncentreret om den

nordlige ende, der er den mest spektakulære.

Her besøgte vi øens mindste kirke, Langør

kirke, der ligger direkte ud til Stavns Fjord.

4

Den blev indviet i 1925 efter krav fra egnens

beboere, da vejen til Nordby Kirke var lang

og dårlig, og færdslen måtte ske med hest og

vogn eller på gåben.

Skønt kirken er så relativt ny, fremtræder

den som en traditionel kirke med skib, kor og

spidsbuede vinduer. I begyndelsen var den

kun oplyst af stearinlys, da der endnu ikke

var elektricitet i Langør, og selv om der nu er

væglampetter, har man valgt at bibeholde de

levende lys i loftskronerne.

Det var tydeligt at se, at Samsø er en frugtbar

ø. Mange steder så man de store gyldne

græskar ligge på markerne, og hvem kender

ikke de berømte samsøkartofler!

Men Samsø er ikke kun kendt for sine kartofler.

I 1977 blev øen udnævnt til Vedvarende

Energi Ø. Målet var at blive selvforsynende

med energi på 10 år. Det lykkedes over alle

forventninger, da Samsø nu kan sende overskydende

energi til fastlandet. Energien produceres

ved hjælp af halm, træflis, solvarme

og vind og mange huse har biomassefyr og

varmepumper.

Turen var både hyggelig og udbytterig, og

der skal lyde en stor tak til arrangørerne,

Lene Egsmose og Anne de Wolff fra Gudme

menighedsråd.

Brudetæppe

Hanne Aune

Endelig er der godt nyt!

Nu skulle materialerne til vores brudetæppe

være klar til afsendelse. Så alle I, som

har meldt jer, samt nye, som endnu ikke

har meldt sig til at brodere brudetæppet

til Gudme Kirke. Skynd jer! Ring på tlf. 6228

1514, så vil I snarest blive indkaldt til et orienterende

møde, hvor I også kan se, hvad det

er, vi skal i gang med. Velkommen til!

Marie Madsen


1. søndag

i advent

Traditionen tro gør Gudme Kirke noget særligt

ud af gudstjenesten denne dag.

Det er jo starten på det nye kirkeår og ikke

mindst den dejlige juletid, vi nu går i møde.

I år medvirker Fyraftenskoret. Det består af

en gruppe herrer i deres bedste alder, der vil

synge for os i kirken og ved det efterfølgende

kaffebord i Sognehuset. Deres dirigent er

Jørgen Steen Larsen, der er tidligere musiklærer

ved Svendborg Gymnasium.

Vi håber, at mange vil møde op og være

med til at synge julen ind.

gudme menighedsråd

Foredrag

Ole Hartling.

FOredrAg

Torsdag den 3.

februar kl. 19.30 i

Oure Kirke er der,

som tidligere omtalt, foredrag med overlæge

og tidligere formand for Etisk Råd, Ole

Hartling.

Han taler om »Sundhed og sundhedsdyrkelse«.

Kan dyrkelsen af sundheden gå ud

over vores medmenneskelighed? Er det folks

egen skyld, hvis de bliver syge af deres livsstil

og adfærd, og har man ret til at se ned

på dem?

Disse og mange andre aspekter ved »sundhedismen«

vil Ole Hartling komme ind på i

sit foredrag.

Julesang

Teksten her er skrevet af min svigerfar,

Preben Grove Møller(1911-2006). Han

skrev mange salmer og sange og var en

formidabel lejlighedsdigter.

Denne julesang holder vi meget af i familien:

Blidt og stille det sner,

skoven hvidklædt man ser,

Bortrejst er sommerens fugl,

glæd dig, thi snart er det jul!

Midt i vinter og sne

Gud et under lod ske:

Sendte sin søn til vor jord

lovprist af englenes kor.

Hyrder kom og ham så,

hvor i krybben han lå.

Fattig, men rig dog i løn,

kom han ,Guds elskede søn.

Kom til frelse og fred

for vor menneskehed,

frelse for hver, der ham tror,

som det er sagt i Guds ord.

I den hellige nat

stille, stjernebesat

skal for ham endnu en gang

lyde lovprisningens sang.

Hanne Aune

5


Salme som tegneserie

En af vores allermest kendte og elskede

salmer er Ingemann’s morgensalme: »I østen

stiger solen op«. Det er en af de salmer, som

både unge og gamle godt kan lide. Det er en

af vores kærnesalmer.

Konfirmandelever kender den også, når de

kommer til undervisning hos mig. Vi synger

den alligevel, både fordi det er en god salme,

og fordi der også skal være lidt kendt stof ind

imellem.

6

I østen stiger solen op,

den spreder guld på sky,

går over hav og bjergetop,

går over land og by.

Den kommer fra den favre kyst,

hvor Paradiset lå,

den bringer lys og liv og lyst

til store og til små.

Den hilser os endnu så smukt

fra Edens morgenrød,

hvor træet stod med evig frugt,

hvor livets væld udflød.

Den hilser os fra lysets hjem,

hvor størst Guds lys oprandt

med stjernen over Betlehem,

som Østens vise fandt.

Og med Guds sol udgår fra øst

en himmelsk glans på jord,

et glimt fra Paradisets kyst,

hvor livets abild gror.

Og alle stjerner nejer sig,

hvor østens sol går frem,

den synes dem hin stjerne liv,

der stod ved Betlehem.

Du soles sol fra Betlehem,

hav tak og lov og pris

for hvert et glimt fra lysets hjem

og fra dit Paradis!

I år har konfirmandeleverne også tegnet salmen,

altså prøvet at visualisere den, som om

det var en tegneserie. Her bringes så en af

de rigtigt gode tegninger, som fint illustrerer,

at solen er det centrale begreb i salmen, og

at dette begreb bliver bærer af forskellige

betydninger. Tegningen er udført af Nickie H.

Thomsen.

Gospelgudstjeneste

Da vores gospelgudstjeneste (2010) med

sidste års konfirmandelever var en stor

succes, følger vi med dette års konfirmander

op på successen ved at sætte

endnu en gospelgudstjeneste i søen.

Den 6. februar kommer Mette Risager

sammen med en pianist og øver gospel

med konfirmanderne. Efter en intens

øveeftermiddag vil resultatet blive præsenteret

i Gudme Kirke ved gudstjenesten

kl. 19.00. Jeg glæder mig til at se og

høre de glade gospelsange og i øvrigt

prøve kræfter med en mere ungdommelige

udgave af vores almindelige gudstjeneste.

Jeg håber, at der er mange andre, der

vil slutte op om gospelgudstjenesten og

møde de vordende konfirmander.

Liselotte Kirkegaard


»De små synger«

De små kan også have fornøjelse af at gå

i kirke, især når de bliver mødt af en rigtig

dygtig sangpædagog, og det er Birgitte

Grinderslev Christensen.

Det glæder mig derfor, at hun vil påtage

sig at synge med dagplejebørn (og dagplejemødre)

tirsdag den 14. december kl. 10.00 i

Gudme Kirke.

Efter at der er blevet sunget og leget i

Kirken, er menighedsrådet vært ved et lille

traktement i konfirmandstuen i Sognehuset.

Dagplejemøde her i området har allerede

hørt om arrangementet, men de vil, når tiden

nærmer sig, få et lille brev.

Liselotte Kirkegaard

Sy- og hyggeformiddage

Alle er velkomne til at deltage i vores sy- og

hyggeformiddage, som finder sted i konfirmandstuen

i Sognehuset.

Efter jul mødes vi:

· mandag den 3. januar

· mandag den 7. februar

· mandag den 7. marts

· mandag den 4. april.

Vi begynder kl. 10.00 og er sammen et par

timer, hvor der drikkes kaffe, snakkes og

synges. Jeg læser i almindelighed også en

lille historie.

Liselotte Kirkegaard

Litteraturkredsen

Kunne du tænke dig at være med til at læse

og diskutere god litteratur, så meld dig ind

i vores læsekreds og mød kredsens aktive

deltagere.

Du kan høre nærmere om tid og sted samt

om de bøger, vi læser, ved at henvende dig

til Liselotte Kirkegaard, tlf. 6225 1278 eller pr.

e-mail: LIKI@km.dk.

Liselotte Kirkegaard

Døbte

Gudme Kirke

Anders Dalhede,

Stationsvej 27, 5884 Gudme. Døbt 25. juli.

Amalie Thorsen,

Søvangen 3, 5884 Gudme. Døbt 29. august.

Shane Lund Grell,

Bagergade 61, 5700 Svendborg. Døbt 5. sept.

Daniel Jakob Holm Bruun,

Sdr. Søvej 1, 5884 Gudme. Døbt 12. september.

Nicoline Birch,

Søndergade 35, 5884 Gudme. Døbt 26. sept.

Viede

Gudme Kirke

Ann-Jeanette Bakbøl og Niels Erik

Eberhard blev viede 14. august.

Anne Marie Gulstad-Andersen og Martin

Johan Justesen blev viede 2. oktober.

Nana Rask Nielsen og Poul Guldfeldt

blev viede 9. oktober.

Bisatte og begravede

Gudme Kirke

Charles Jakobsen,

Hesselagervej 35, 5884 Gudme. Begravet på

Hesselager Kirkegård 15. juli.

Gudrun Hansen,

Bryghusvej 2, lejl. 53 A, 5700 Svendborg. Bisat

fra Gudme Kirke 28. august.

Elna Hansen,

Poppelvej 4 E, 5884 Gudme. Bisat fra Gudme

Kirke 17. september.

Inger Margrethe Møller,

Stationsvej 9, 5884 Gudme. Bisat fra Vejstrup

Valgmenighedskirke 19. oktober.

7


Gudstjenester

December Gudme Brudager

Søndag 12. 3. s. i advent 11.00 9.30

Søndag 19. 4. s. i advent 11.30 ❢ -

Fredag 24. juleaften 16.15 15.00

Lørdag 25. juledag 9.30 11.00

Søndag 26. 2. juledag 9.30 -

Januar 2011

Lørdag 1. nytårsdag 16.00 14.00

Søndag 2. hellig 3 kongers s. 11.00 9.30

Søndag 9. 1. s.e.h. 3 konger 9.30 11.00

Søndag 16. 2. s.e.h. 3 konger 11.00 9.30

Søndag 23. 3. s.e.h. 3 konger 11.30 ❢ -

Søndag 30. 4. s.e.h. 3 konger 9.30 11.00

Februar

Søndag 6. 5. s.e.h. 3 konger 19.00 * 9.30

Søndag 13. 6. s.e.h. 3 konger 9.30 11.00

Søndag 20. septuagesima 11.00 9.30

Søndag 27. seksagesima 9.30 19.30

Marts

Søndag 6. 2. fastelavn 11.00 9.30

Søndag 13. 1. s. i fasten 9.30 11.00

Søndag 20. 2. s. i fasten 11.00 9.30

* Gospelgudst. - Se omtalen side 6. ❢ Gudstjeneste ved Thomassen

Ferie og fridage m.v.

Jeg holder fri fra dem 18.-19.

december og den 29.-30. december

samt den 22.-23. januar. embedet

passes af sognepræst Annie Løvig

Thomassen, tlf. 62 25 12 38.

Min ugentlige fridag er fredag.

Redaktion

Kirkebladet redigeres af et udvalg

af menighedsrådsmedlemmer

be stående af Susanne Larsen,

Preben Vestergaard, Liselotte

Kirkegaard og Hanne Aune.

Hanne Aune er ansvarlig for dette

nummer. Indlæg til kirkebladet

samt forslag til emner modtages

gerne.

Taxa

der bevilges taxa til alle gudstjenester

i gudme Kirke og til arrangementer

i gudme Præstegård.

Ønsker man at benytte kirketaxaen,

bedes man ringe til Vester

Skerninge Bilerne på tlf. 62 24 20

48 senest kl. 12.00 dagen før gudstjenesten

eller arrangementet.

Gudme Kirke

Præst:

Liselotte Kirkegaard,

Kirkegade 19, 5884 gudme

Tlf. 6225 1278, træffes bedst

man-tors kl. 9-10, samt

tirsdag kl. 12.30-13.30.

fredag fri.

Graver:

Nina Kaae

Østervænget 10, 5883 Oure

Tlf. 2396 1540, Træffes mandag

10-12 og Tirsdag 14-16. fredag fri.

Kirkeværge:

Anne de Wolff

Tlf 6225 2220

Menighedsrådsformand:

Marie Madsen,

Husmands alléen 16, 5884 gudme,

Tlf. 6228 1514

Brudager Kirke

Præst:

Fælles med gudme

Graver:

Vikar, Tina Hedemann Jensen,

tlf. 2447 2088, mandag fri.

Kirkeværge:

John Klostergaard,

Kirkegade 9, 5800 Nyborg

Tlf. 5323 4957

Menighedsrådsformand:

Knud Luther,

Vejstrupvej 1, Brudager,

Tlf. 6228 1616

www.brudagerkirke.dk

Isager 6221 3160

More magazines by this user
Similar magazines