2011 Kirkeblad nr. 1 December - marts 2010/11 - Gudme-Brudager ...

KirKebladet
Gudme · Brudager
63. årg. Dec. - marts 2010/11 1

Kirkens historie
Oldkirken
I sidste nummer af kirkebladet nåede vi frem
til år 140.
Den næste periode dækker tiden frem til
kejser Konstantin i 395 gør kristendommen
til rigsreligion i romerriget.
I de første årtier af denne periode arbejdede
en række teologer, de såkaldte apologeter,
på at fremstille kristendommens indhold
for den hedenske verden. Ikke i form
af mission, men gennem filosofisk og logisk
bevisførelse for den nye tro.
Samtidig blev det nødvendigt, at præcisere
læregrundlaget for kirken. Efterhånden
som tiden gik, var der ikke længere den
direkte adgang til folk, der selv havde kendt
Jesus eller de første tilhængere, og der verserede
adskillige tekster, der alle påberåbte
sig at være troens sande grundlag.
Det resulterede i, at der blev formuleret en
trosbekendelse, og at man samlede de skrifter,
der skulle danne basis for troen, Kanon.
Det betød, at en del af de verserende tekster
blev udelukket. Det er tekster, vi i dag kender
som de apokryfe skrifter.
For at sikre, at dette blev fastholdt og
ikke tolket på 100 forskellige måder, blev
2
ledelsen af menighederne koncentreret hos
en biskop, der skulle definere den sande tro
overfor evt. vranglære.
Biskopperne i de forskellige menigheder
begyndte at mødes til synoder, kirkeforsamlinger,
for at få fælles fodslaw. Der opstod
naturligvis mange forskellige opfattelser rundt
omkring. Et af de spørgsmål, der gennem de
første århundreder var til konstant debat, var
spørgsmålet om Jesu natur: var han gud eller
menneske eller begge dele? Og hvordan kunne
det lade sig gøre? Stred det ikke mod troen på
den ene Gud? Var han skabt eller født?
Denne uenighed førte som bekendt til den
kristne Treenighedslære, et dogme, som den
dag i dag diskuteres i forskellige kirkesamfund,
og som det er svært for de fleste mennesker
helt at forstå!
Efterhånden begyndte den nye religion at
tiltrække den dannede elite, hvor den i starten
først og fremmest havde appelleret til de fattige
og slaverne. Det betød, at en række forfattere
gennem filosofiske skrifter, søgte at give

en sammenfattende fremstilling af kristendommen
og hermed grundlagde den kirkelige
teologiske videnskab. I flæng skal bare nævnes
kirkefædrene Irenæus, Tertullian, Origenes og
Augustin.
Under kejser Konstantin den Store tog
tilstrømningen yderligere fart og nye tilhængere
strømmede til. De bragte naturligvis
deres egen baggrund med sig, og dele
heraf gled langsomt ind i kirkens traditioner.
For eksempel fik dyrkelsen af martyrer
et opsving, og kirkens liturgi og udsmykning
blev ændret for at anskueliggøre kristendommens
indhold for de nyomvendte.
Skuespil for folket!
Det var i øvrigt i denne periode julefesten
opstod.
Oprindelig fejrede man nemlig ikke Jesus
fødsel. Den helt centrale kristne fest var
påsken, der fra det 4. århundrede indledtes
med en fasteperiode på 40 dage. Julefesten
er først opstået i det 4. årh. og da man ikke
kendte Jesu præcise fødselsdag, valgte man
at lægge fejringen d. 25. december på »den
uovervindelige sols dag«, den dag, da solen
efter vintersolhverv igen begynder at vokse.
De helt særlige kristne ritualer var dåb og
nadver. Indgangsriten for at blive optaget i
det kristne fællesskab blev dåben, der afløste
den jødiske omskæring. Vi ved jo alle,
at Jesus selv blev døbt af Johannes, men
Besøg af præsten
Jeg besøger gerne folk. Jeg kan imidlertid
ikke vide, hvem der gerne vil se mig. Derfor
vil jeg bede dem, der inderst inde gerne vil
have et menneske at tale med om at henvende
sig til mig. Jeg har som nævnt i forrige
kirkeblad tavshedspligt. Det betyder, at man
kan lette sit hjerte til mig og være helt sikker
på, at oplysningerne ikke kommer videre.
den nye dåb blev både en vanddåb og en
helligåndsdåb og fortolkes som en dåb til
syndernes forladelse.
Nadveren var oprindelig en del af aftensmåltidet,
men i 200-tallet løsrives den helt
fra et egentlig måltid og forbindelsen til Jesu
død bliver tydeliggjort.
Men alt dette sker jo ikke stille og fredeligt!
De første 200 år af kirkens liv er præget af
kristendomsforfølgelser. Men hvorfor? Der
var jo mange religioner i det store romerrige,
der uden problemer kunne udfolde sig
uden at komme i konflikt med statsmagten.
Disse religioner havde uden problemer
accepteret kejserdyrkelsen. Hvad betød en
gud mere eller mindre?
Men kristendommen var kompromisløs.
»Du må ikke have andre guder end mig«. Så
de kristne nægtede at deltage i kejserkulten,
hvilket sås som et udtryk for manglende
loyalitet overfor regenten. Man sluttede
heraf, at de kristne udgjorde en trussel for
rigets sikkerhed og stabilitet. Allerede Nero
iværksatte i år 64 omfattende forfølgelser,
og de fortsatte under de følgende kejsere,
helt frem til Konstantin den Store, der gjorde
kristendommen til romerrigets statsreligion.
Og hermed indledtes en ny periode i kirkens
historie.
Hanne Aune
Er man syg eller på anden måde forhindret
i at kontakte mig, kan man via en pårørende
eller god ven give mig besked om, at man
gerne vil have besøg, så kommer jeg naturligvis
så hurtigt som overhovedet muligt.
Liselotte Kirkegaard
3

Udflugt
med menighedsrådene
Den 18. september var Gudme og Brudager
menighedråd på den årlige udflugt. Turen
finder sted for at hente inspiration til det
daglige arbejde og for at rådene kan være
sammen på en anden måde end over de
daglige arbejdsopgaver.
I år gik turen til Samsø, et sted i Danmark,
hvor mange af os aldrig havde været før. En
yderst kompetent guide førte os rundt på
hele øen, dog mest koncentreret om den
nordlige ende, der er den mest spektakulære.
Her besøgte vi øens mindste kirke, Langør
kirke, der ligger direkte ud til Stavns Fjord.
4
Den blev indviet i 1925 efter krav fra egnens
beboere, da vejen til Nordby Kirke var lang
og dårlig, og færdslen måtte ske med hest og
vogn eller på gåben.
Skønt kirken er så relativt ny, fremtræder
den som en traditionel kirke med skib, kor og
spidsbuede vinduer. I begyndelsen var den
kun oplyst af stearinlys, da der endnu ikke
var elektricitet i Langør, og selv om der nu er
væglampetter, har man valgt at bibeholde de
levende lys i loftskronerne.
Det var tydeligt at se, at Samsø er en frugtbar
ø. Mange steder så man de store gyldne
græskar ligge på markerne, og hvem kender
ikke de berømte samsøkartofler!
Men Samsø er ikke kun kendt for sine kartofler.
I 1977 blev øen udnævnt til Vedvarende
Energi Ø. Målet var at blive selvforsynende
med energi på 10 år. Det lykkedes over alle
forventninger, da Samsø nu kan sende overskydende
energi til fastlandet. Energien produceres
ved hjælp af halm, træflis, solvarme
og vind og mange huse har biomassefyr og
varmepumper.
Turen var både hyggelig og udbytterig, og
der skal lyde en stor tak til arrangørerne,
Lene Egsmose og Anne de Wolff fra Gudme
menighedsråd.
Brudetæppe
Hanne Aune
Endelig er der godt nyt!
Nu skulle materialerne til vores brudetæppe
være klar til afsendelse. Så alle I, som
har meldt jer, samt nye, som endnu ikke
har meldt sig til at brodere brudetæppet
til Gudme Kirke. Skynd jer! Ring på tlf. 6228
1514, så vil I snarest blive indkaldt til et orienterende
møde, hvor I også kan se, hvad det
er, vi skal i gang med. Velkommen til!
Marie Madsen

1. søndag
i advent
Traditionen tro gør Gudme Kirke noget særligt
ud af gudstjenesten denne dag.
Det er jo starten på det nye kirkeår og ikke
mindst den dejlige juletid, vi nu går i møde.
I år medvirker Fyraftenskoret. Det består af
en gruppe herrer i deres bedste alder, der vil
synge for os i kirken og ved det efterfølgende
kaffebord i Sognehuset. Deres dirigent er
Jørgen Steen Larsen, der er tidligere musiklærer
ved Svendborg Gymnasium.
Vi håber, at mange vil møde op og være
med til at synge julen ind.
gudme menighedsråd
Foredrag
Ole Hartling.
FOredrAg
Torsdag den 3.
februar kl. 19.30 i
Oure Kirke er der,
som tidligere omtalt, foredrag med overlæge
og tidligere formand for Etisk Råd, Ole
Hartling.
Han taler om »Sundhed og sundhedsdyrkelse«.
Kan dyrkelsen af sundheden gå ud
over vores medmenneskelighed? Er det folks
egen skyld, hvis de bliver syge af deres livsstil
og adfærd, og har man ret til at se ned
på dem?
Disse og mange andre aspekter ved »sundhedismen«
vil Ole Hartling komme ind på i
sit foredrag.
Julesang
Teksten her er skrevet af min svigerfar,
Preben Grove Møller(1911-2006). Han
skrev mange salmer og sange og var en
formidabel lejlighedsdigter.
Denne julesang holder vi meget af i familien:
Blidt og stille det sner,
skoven hvidklædt man ser,
Bortrejst er sommerens fugl,
glæd dig, thi snart er det jul!
Midt i vinter og sne
Gud et under lod ske:
Sendte sin søn til vor jord
lovprist af englenes kor.
Hyrder kom og ham så,
hvor i krybben han lå.
Fattig, men rig dog i løn,
kom han ,Guds elskede søn.
Kom til frelse og fred
for vor menneskehed,
frelse for hver, der ham tror,
som det er sagt i Guds ord.
I den hellige nat
stille, stjernebesat
skal for ham endnu en gang
lyde lovprisningens sang.
Hanne Aune
5

Salme som tegneserie
En af vores allermest kendte og elskede
salmer er Ingemann’s morgensalme: »I østen
stiger solen op«. Det er en af de salmer, som
både unge og gamle godt kan lide. Det er en
af vores kærnesalmer.
Konfirmandelever kender den også, når de
kommer til undervisning hos mig. Vi synger
den alligevel, både fordi det er en god salme,
og fordi der også skal være lidt kendt stof ind
imellem.
6
I østen stiger solen op,
den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.
Den kommer fra den favre kyst,
hvor Paradiset lå,
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.
Den hilser os endnu så smukt
fra Edens morgenrød,
hvor træet stod med evig frugt,
hvor livets væld udflød.
Den hilser os fra lysets hjem,
hvor størst Guds lys oprandt
med stjernen over Betlehem,
som Østens vise fandt.
Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra Paradisets kyst,
hvor livets abild gror.
Og alle stjerner nejer sig,
hvor østens sol går frem,
den synes dem hin stjerne liv,
der stod ved Betlehem.
Du soles sol fra Betlehem,
hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit Paradis!
I år har konfirmandeleverne også tegnet salmen,
altså prøvet at visualisere den, som om
det var en tegneserie. Her bringes så en af
de rigtigt gode tegninger, som fint illustrerer,
at solen er det centrale begreb i salmen, og
at dette begreb bliver bærer af forskellige
betydninger. Tegningen er udført af Nickie H.
Thomsen.
Gospelgudstjeneste
Da vores gospelgudstjeneste (2010) med
sidste års konfirmandelever var en stor
succes, følger vi med dette års konfirmander
op på successen ved at sætte
endnu en gospelgudstjeneste i søen.
Den 6. februar kommer Mette Risager
sammen med en pianist og øver gospel
med konfirmanderne. Efter en intens
øveeftermiddag vil resultatet blive præsenteret
i Gudme Kirke ved gudstjenesten
kl. 19.00. Jeg glæder mig til at se og
høre de glade gospelsange og i øvrigt
prøve kræfter med en mere ungdommelige
udgave af vores almindelige gudstjeneste.
Jeg håber, at der er mange andre, der
vil slutte op om gospelgudstjenesten og
møde de vordende konfirmander.
Liselotte Kirkegaard

»De små synger«
De små kan også have fornøjelse af at gå
i kirke, især når de bliver mødt af en rigtig
dygtig sangpædagog, og det er Birgitte
Grinderslev Christensen.
Det glæder mig derfor, at hun vil påtage
sig at synge med dagplejebørn (og dagplejemødre)
tirsdag den 14. december kl. 10.00 i
Gudme Kirke.
Efter at der er blevet sunget og leget i
Kirken, er menighedsrådet vært ved et lille
traktement i konfirmandstuen i Sognehuset.
Dagplejemøde her i området har allerede
hørt om arrangementet, men de vil, når tiden
nærmer sig, få et lille brev.
Liselotte Kirkegaard
Sy- og hyggeformiddage
Alle er velkomne til at deltage i vores sy- og
hyggeformiddage, som finder sted i konfirmandstuen
i Sognehuset.
Efter jul mødes vi:
· mandag den 3. januar
· mandag den 7. februar
· mandag den 7. marts
· mandag den 4. april.
Vi begynder kl. 10.00 og er sammen et par
timer, hvor der drikkes kaffe, snakkes og
synges. Jeg læser i almindelighed også en
lille historie.
Liselotte Kirkegaard
Litteraturkredsen
Kunne du tænke dig at være med til at læse
og diskutere god litteratur, så meld dig ind
i vores læsekreds og mød kredsens aktive
deltagere.
Du kan høre nærmere om tid og sted samt
om de bøger, vi læser, ved at henvende dig
til Liselotte Kirkegaard, tlf. 6225 1278 eller pr.
e-mail: LIKI@km.dk.
Liselotte Kirkegaard
Døbte
Gudme Kirke
Anders Dalhede,
Stationsvej 27, 5884 Gudme. Døbt 25. juli.
Amalie Thorsen,
Søvangen 3, 5884 Gudme. Døbt 29. august.
Shane Lund Grell,
Bagergade 61, 5700 Svendborg. Døbt 5. sept.
Daniel Jakob Holm Bruun,
Sdr. Søvej 1, 5884 Gudme. Døbt 12. september.
Nicoline Birch,
Søndergade 35, 5884 Gudme. Døbt 26. sept.
Viede
Gudme Kirke
Ann-Jeanette Bakbøl og Niels Erik
Eberhard blev viede 14. august.
Anne Marie Gulstad-Andersen og Martin
Johan Justesen blev viede 2. oktober.
Nana Rask Nielsen og Poul Guldfeldt
blev viede 9. oktober.
Bisatte og begravede
Gudme Kirke
Charles Jakobsen,
Hesselagervej 35, 5884 Gudme. Begravet på
Hesselager Kirkegård 15. juli.
Gudrun Hansen,
Bryghusvej 2, lejl. 53 A, 5700 Svendborg. Bisat
fra Gudme Kirke 28. august.
Elna Hansen,
Poppelvej 4 E, 5884 Gudme. Bisat fra Gudme
Kirke 17. september.
Inger Margrethe Møller,
Stationsvej 9, 5884 Gudme. Bisat fra Vejstrup
Valgmenighedskirke 19. oktober.
7

Gudstjenester
December Gudme Brudager
Søndag 12. 3. s. i advent 11.00 9.30
Søndag 19. 4. s. i advent 11.30 ❢ -
Fredag 24. juleaften 16.15 15.00
Lørdag 25. juledag 9.30 11.00
Søndag 26. 2. juledag 9.30 -
Januar 2011
Lørdag 1. nytårsdag 16.00 14.00
Søndag 2. hellig 3 kongers s. 11.00 9.30
Søndag 9. 1. s.e.h. 3 konger 9.30 11.00
Søndag 16. 2. s.e.h. 3 konger 11.00 9.30
Søndag 23. 3. s.e.h. 3 konger 11.30 ❢ -
Søndag 30. 4. s.e.h. 3 konger 9.30 11.00
Februar
Søndag 6. 5. s.e.h. 3 konger 19.00 * 9.30
Søndag 13. 6. s.e.h. 3 konger 9.30 11.00
Søndag 20. septuagesima 11.00 9.30
Søndag 27. seksagesima 9.30 19.30
Marts
Søndag 6. 2. fastelavn 11.00 9.30
Søndag 13. 1. s. i fasten 9.30 11.00
Søndag 20. 2. s. i fasten 11.00 9.30
* Gospelgudst. - Se omtalen side 6. ❢ Gudstjeneste ved Thomassen
Ferie og fridage m.v.
Jeg holder fri fra dem 18.-19.
december og den 29.-30. december
samt den 22.-23. januar. embedet
passes af sognepræst Annie Løvig
Thomassen, tlf. 62 25 12 38.
Min ugentlige fridag er fredag.
Redaktion
Kirkebladet redigeres af et udvalg
af menighedsrådsmedlemmer
be stående af Susanne Larsen,
Preben Vestergaard, Liselotte
Kirkegaard og Hanne Aune.
Hanne Aune er ansvarlig for dette
nummer. Indlæg til kirkebladet
samt forslag til emner modtages
gerne.
Taxa
der bevilges taxa til alle gudstjenester
i gudme Kirke og til arrangementer
i gudme Præstegård.
Ønsker man at benytte kirketaxaen,
bedes man ringe til Vester
Skerninge Bilerne på tlf. 62 24 20
48 senest kl. 12.00 dagen før gudstjenesten
eller arrangementet.
Gudme Kirke
Præst:
Liselotte Kirkegaard,
Kirkegade 19, 5884 gudme
Tlf. 6225 1278, træffes bedst
man-tors kl. 9-10, samt
tirsdag kl. 12.30-13.30.
fredag fri.
Graver:
Nina Kaae
Østervænget 10, 5883 Oure
Tlf. 2396 1540, Træffes mandag
10-12 og Tirsdag 14-16. fredag fri.
Kirkeværge:
Anne de Wolff
Tlf 6225 2220
Menighedsrådsformand:
Marie Madsen,
Husmands alléen 16, 5884 gudme,
Tlf. 6228 1514
Brudager Kirke
Præst:
Fælles med gudme
Graver:
Vikar, Tina Hedemann Jensen,
tlf. 2447 2088, mandag fri.
Kirkeværge:
John Klostergaard,
Kirkegade 9, 5800 Nyborg
Tlf. 5323 4957
Menighedsrådsformand:
Knud Luther,
Vejstrupvej 1, Brudager,
Tlf. 6228 1616
www.brudagerkirke.dk
Isager 6221 3160