14.07.2013 Views

forår 2012 - Gunslevholm Idrætsefterskole

forår 2012 - Gunslevholm Idrætsefterskole

forår 2012 - Gunslevholm Idrætsefterskole

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

Nyhedsbrev

forår 2012

En god uges tid før juleferien kørte bussen

endelig ind på skolens P-plads. Humøret

var højt, og alle var meget spændte på

den forestående tur til Norge med skiløb,

snehulebygning , lege i sneen og meget andet.

Efter en nats kørsel og lidt radbrækket i skroget,

vågnede vi med udsigt til et smuuukt landskab

bestående af bjerge, byer og hyggelige dale

klædt i puddersne. Vi skulle overnatte i hytter,

selv om Helge gerne ville have haft en lidt mere

primitiv form. Det var vi vist alle glade for! Alle

forsyninger til livets opretholdelse var medbragt

hjemmefra.

Efter udpakning mødtes vi med alt udstyret på!

Denne første ski-dag stod på leg, masser af grin

og sjove øvelser. At stå på langrendsski er ikke

så let som man tror. Det kræver tålmodighed,

balance og god teknik; men vi lærte det

forholdsvis hurtigt, fordi alle, på nær én, havde

prøvet skiløb på brede og korte slalomski.

Hver morgen blev vi vækket af Helge og Jacob,

som altid var i godt humør og klar til en ny

dag: Smøring af morgenmad, madpakker, ski

og ansigter!! Alt dette skete imens vi havde

fjernsynet kørende i baggrunden, hvilket Helge

var imod, da det ikke var særlig ”adventuresk”

eller ”friluftsagtigt”.

Adventures Norgestur

09:30 (mørkt indtil kl. 9) skulle vi alle stå

omklædt og forberedt til dagens tur. Det

var hårdt, men jeg kan ikke tilnærmelsesvis

beskrive, hvor flot naturen omkring os var!

Der var helt stille mens vi gled gennem det

landskab, der oplevedes fuldstædig uberørt. Vi

løb langs klipper og skrænter, hvor man kunne

se de tilfrosne isblå vandfald. Generelt var

naturen en vekslen mellem både de maleriske

snepudrede graner og de enorme udsigter over

de højeste fjeldtoppe. Tiltrængte pauser blev

holdt på selvbyggede snebænke lavet af vores

ski og liggeunderlag. Ja, varm kakao er dejligt i

minus 11 grader!

Dagslyset i december er yderst sparsomt i

Norge, så derfor forløb mange aktiviteter også

i mørke: Orienteringsløb i nærområdet, kure

på røvkælke (Tenna var vild!!!), snebadning

og selvfølgelig overnatning i de huler, vi havde

lavet i dagslys.

Hver aften havde vi aftensamling med Helge

og Jakob og med underholdning, hjemmebagt

kage, informationer og masser af råhygge.

Kort sagt: Adventure og særligt en sådan skitur

er fænomenalt til at skabe det allerbedste

sammenhold og også knaldgo’ træning for hele

kroppen.

- en tur jeg meget sent vil glemme!

Af Lisa Oldrup, 28. årgang

Kvitfjell

Vi havde i år valgt at tage til Kvitfjell i Norge, på

vores årlige skitur. Alle elever samt det meste af

personalet var med på turen. Det gør vi blandt

andet fordi det er en god mulighed for at mødes

om noget fælles, og se hinanden på tværs af de

forskellige grupperinger, der er til dagligt. Det

var som sagt første gang vi var i Kvitfjell med

Gunslevholm, og vi var spændte på hvordan vi,

og ikke mindst området, ville takle en så stor

gruppe på 200 personer.

Området er jo ikke så stort, og derfor er

hotellet, ski-udlejningen og restauranten ikke

så store. Men alle bekymringer blev gjort til

skamme, de havde super godt tjek på det og

der var faktisk ikke så meget at sætte en finger

på – det skal da lige være, at vi lidt for ofte fik

fiskefrikadeller til aftensmad og at der var sild

på morgenbordet…

Selv vejret var med os – mens vi var i Norge,

var der faktisk betydeligt koldere i eksempelvis

Østrig. Vi var så tilfredse med stedet og den

behandling vi fik deroppe, at det nok ender med

at vi vender tilbage...

Det skal også nævnes at alle i Kvitfjell var

meget glade for at have Gunslevholm på

besøg. Og det kan jeg egentlig godt forstå, når

jeg tænker på hvor fantastiske repræsentanter

vores elever var. De opførte sig som det sig hør

og bør for en Gunslevholmer. Så derfor tak for

en fantastisk tur til alle vores elever...

Af Jens Madsen

Nyt fra Adventure

At afprøve grænser” er et fortærsket udtryk, ja

nærmest gabende kedeligt at høre og læse om!

Ikke desto mindre er det eviggyldigt.

Adventurefaget er som skabt til at ”spænde

elastikken”, ”bevæge sig på grænserne”,

”udvide horisonten” og m.m.

Det er næsten kun ”ressourcerne”, der sætter

grænser: Som lærer er man nødsaget til -

hvilket også er en udfordring - at holde de

økonomiske og tidsmæssige rammer. Altså må

man bruge fantasien og især effektiviteten, så

eleverne i størst mulig grad får lejlighed til at

blive bevidste om egne personlige ressourcer

(psykiske, fysiske og sociale). At udfordre og

udforske grænserne for den enkelte persons

eller gruppens formåen, er en af de allerstørste

overskrifter for faget adventure.

I den forløbne periode har undertegnede med

nedennævnte indhold forsøgt at tilgodese

denne betydningsfulde del af faget. Min

holdning til vigtigheden af alsidig træning og

afprøvning af varierede sportsudøvelser i den fri

natur, håber jeg, skinner igennem med denne

opremsning af nogle af vore aktiviteter:

• Intervaltræning i Stubbekøbing

Strandpark

• Udspænding og stræk – teori og praksis

• Vinterbadning og sauna på stranden

• Slalom for-træning

• Kortteori

• Orienteringsløb – flere varianter

• Idrætscross

• Mountainbike: som leg, fotoorientering,

bakkefræs, distancekørsel og

med overnatning i shelter

• Tur til Møns Klint

• Militær NATO forhindringsbane

• Rappelling

• Strandleg

• ”Lygtekrig”

• Sansebaner

Alle læsere ønskes et dejligt forår,

hilsen Helge Bramsen

Kulturaftner

Hver anden torsdag aften holder vi Kulturaften

på Gunslevholm. En time med indslag fra de

forskellige ikke idrætslige fag, samt sang, film

og musik.

Inden jul var det mig (Birger), som stod for

indholdet, men nu er det eleverne som selv

planlægger og afvikler aftnerne. Der bliver sat

lys og mikrofonen bliver tjekket af inden start.

”Godaften og rigtig hjertelig velkommen til

kulturaften... Jeg er jeres vært… og i aften vil I

opleve en masse skønne indslag...”

Sådan starter de fleste aftner, og hvad er så på

programmet?

Skolens band underholder, drama viser

en arbejdsdemo. Der er lokale nyheder fra

elevholdet, med saftige detaljer om elevernes

laden og gøren.

Og der kåres ugens helt og antihelt, de elever

som har gjort sig bemærket på en hjælpsom,

venlig eller kærlig måde. Antihelten er så ham

eller hende, som har lavet ugens bommert.

Der fortælles historier, synges sange eller hele

holdet danser til ”just dance”.

I aften skal vi se en film fra skolens skitur

til Kvitfjell i Norge, og ”ja de elsker jo at se

sig selv”. Og så genoplever vi alle de dejlige

stunder vi har haft sammen.

Tjek ind på skolens kalender og se hvornår vi

holder den næste kulturaften, og hvis du har

lyst, så kom selv og oplev en af vores dejlige

aftener.

Af Birger Bovin

Håndboldlinien

Weekenden d. 27.-28. januar åbnede

Gunslevholm Idrætsefterskole dørene for

75 U12 håndboldspillere fra klubber fra hele

Sjælland. I 24 timer summede skolen af energi

fra de fremmødte spillere.

Træffet blev styret af Gunslevholms håndboldelever

og bød på blandt andet teknisk

træning, fysisk træning, streethandball,

underholdning og masser af socialt samvær.

På håndboldlinien endte både piger og drenge

blandt de 4 bedste hold på Sjælland, og

kvalificerede sig derved til playoff kampe om en

DM plads. Kampene blev afviklet d. 1. marts på

Sydøstsjællands Efterskole hvor modstanderne

var SØS og HIS. Begge hold mødte HIS i deres

første kamp og gik derfra med en sejr i hus, og

var derved et skridt tættere på DM. I pigernes

kamp mod SØS var et uafgjort resultat nok til

at sikre DM pladsen. Pigerne spillede en flot

kamp og fik kæmpet sig tilbage, selvom SØS på

et tidspunkt var foran med 4 mål. Men efter en

spændende afslutning på kampen måtte GUNS

pigerne se sig besejret med 1 mål i de sidste

sekunder.

Drengene skulle have en sejr i hus mod SØS.

De spillede en fin 1. halvleg, men i 2. halvleg

trak SØS drenge fra, og GUNS tabte kampen.

Både piger og drenge endte med samlet set at

blive nr. 3.

Skoleligaen er stadig under afvikling for både

piger og drenge.

Pigerne har spillet de sidste indledende kampe,

og er endt som nr. 1 i liga 2. Det betyder at

de drager af sted mod Jylland d. 11. april for

at deltage i finalestævnet. Her møder de Strib

Idrætsefterskole i semifinalen, og afhængigt af

resultatet bliver den næste modstander enten

Hjemly eller BGI.

Drengene er stadig i gang med de indledende

kampe i deres pulje, og skal næste gang til Fyn

hvor modstanderne er Glamsdalen og Haarby.

GUNS drengene har stadig mulighed for at

kvalificere sig til mellemrunden.

Af Katja Jensen

Gymnastikliniens forår

Foråret står som altid i opvisningernes tegn.

Der bliver svedt og knoklet i springcenteret for

at få hele opvisningsprogrammet færdigt til

marts måned hvor det går løs med de første

opvisninger.

Gymnastiklinjen, bestående af 42 glade og

dejlige elever, der efter nytår hver i sær kæmpede

for at lære de forskellige serier og spring.

Det skulle nu passes sammen til den helhed, vi

glædede os til at komme ud til lokalforeningerne

og vise frem. Som altid blev vi presset og de

sidste dage gik med at finpudse det hele, så vi

kunne være bekendt at gå på gulvet og vise os

frem. Her i slutningen af marts kan man som

gymnastiklærer på Gunslevholm se tilbage på

en marts måned der har stået på masser af

gode opvisninger og en utrolig udvikling.

Da vi første gang gik på gulvet d. 3/3 i Maribo,

var det en noget usikker flok der fyldte hallen.

Alle elever var med på gulvet og det var tydeligt

at se at det var uvant for eleverne fra de andre

linjefag pludselig at skulle stå foran et publikum

og bevæge sig i takt til musikken. Det var en

rigtig god og givende oplevelse og vi tror på at

det er en af de ting der på Gunslevholm er med

til at styrke det brede fællesskab.

Programmet udviklede sig og det gjorde eleverne

også. Når eleverne i dag går på gulvet

er de sikre, dygtige og har en flot udstråling.

Resultatet vi er nået til, er præcis hvad vi havde

håbet på. Eleverne hænger sammen som et

hold og de har lært en masse.

5. klassedagen

Dagen hvor ca. 400 5. klasse elever fra de

omkringliggende folkeskoler kommer og laver

gymnastik, er en af vores stadig voksende

traditioner. Den.25. januar var der fuldt hus på

vores skole. Eleverne fra gymnastiklinjen havde

planlagt gymnastik og leg for de mindre elever

og det skulle vise sig, at der blev nok at se til.

Vores gymnaster blev som altid meget overraskede

over hvor livlige og sprælske børn på

den alder kan være. Der blev grint og grædt,

jublet og skreget hele formiddagen. For dem af

vores gymnaster, der senere skal ud og være

instruktører, er det en dag der giver stof til

eftertanke. For de 400 5. klasse elever er det en

dag der bliver set frem til, nydt, og snakket om

længe efter.

Af Morten Jensen

At løfte i flok

”Husk at smile, husk det nu!”

Strækte arme og brede smil. Der er meget man

skal huske til sådan en opvisning. Og for de fleste

af os var det en kæmpe udfordring, at skulle

bevæge os på så yndefulde måder. Det kan slet

ikke sammenlignes med noget, vi har prøvet

før. Det virkede fra start helt håbløst, at skulle

lære en opvisning helt udenad, på de to dage vi

havde til det.

Derfor kan man godt forstå den glade og lettede

stemning, der var på skolen, da det var overstået.

Vi gjorde det! Og vi gjorde det sammen.

Men alt var ikke overstået. Langt fra. For vi

manglede stadig opvisningen, og alt kunne nå

at gå galt...

Man kan ikke benægte, at vi alle var en smule

nervøse for premieren. Tidligere havde det for

mange, ikke rigtig betydet noget, hvad slut-

resultatet blev. Men fordi det var så vigtigt for

lærerne og gymnasterne, havde det efterhånden

”smittet af” på os andre, og vi ville alle nu,

gøre det bedst muligt.

Jeg synes selv, at det gik rigtig godt. Jeg ved

godt, at det for mange er rigtig vigtigt hvad publikum

synes, og at andre beundrer det vi præsterer.

Men for mig var bare det, at være en del

af noget så stort, helt unikt i sig selv. At en så

stor forsamling, kan være sammen om noget,

der fungerer, og er så synkront, får en til at føle

sig som en del af et kæmpe fællesskab. Vi var

nemlig alle meget vigtige for opvisningen, for

at det tilsammen kunne fungere. Jeg er meget

stolt over, at have været med til noget så stort.

Jeg er stolt over at gå på Gunslevholm. Og det

med at huske at smile var slet ikke nødvendigt -

det var en selvfølge. Her på Gunslevholm løfter

vi i flok, ligegyldig hvilken udfordring vi møder.

Med et stort smil på læben ;-)

Af Marta Hoffmann,

28. årgang

Nyt fra fodboldlinien

På Gunslevholm er vi jo privilegeret pga. vores

kunststofbane, der gør det muligt at træne og

spille kampe også i kolde tider. De er heldigvis

snart forbi med forårets komme, og det betyder

græs under fødderne. Det glæder vi os også

til, så vi kan fortsætte vores gode udvikling

for vores pigehold og 3 drengehold. Vi bygger

hele tiden på og fokuserer både på proces og

produkt. Derfor er det også glædeligt, at vores

pigehold har kvalificeret sig til playoff kamp om

adgang til DM i maj.

Drenge 1 kan gå direkte videre til samme DM

stævne med sejr i sidste kamp mod HIS. Uden

sejr her, må også de ud i playoff kamp, men

mon ikke de klarer den direkte kvalifikation.

Drenge 2 har også været stærkt spillende

hele sæsonen, hvor de kun har tabt 1 kamp

og vundet resten i 2 forskellige turneringer.

Det betyder en 2. plads i SM og kvalifikation

til videre deltagelse i skoleligaen. I samme

liga skal drenge 1 spille playoff kamp, og

pigeholdets situation i denne række er i

skrivende stund ukendt. Sikkert er det dog at

pigerne har spillet meget flot mod gode hold

som Brøndby (1-1) og KIES (2-3).

Vores drenge 3 spillere har på skift fået spilletid

på drenge 2 og spillet en del træningskampe i

løbet af sæsonen. Det har de gjort meget fint

med god indstilling, attitude og resultater til

følge.

Nu glæder linjen sig til sommer, sol, rigtig græs

og DM den 21. – 23. maj i Jylland. Endvidere

ser vi frem til den 27. april, hvor assisterende

landstræner Peter Bonde kommer til

Gunslevholm, for at stå for dagens træning og

holde et foredrag, om det at træne et landshold.

Peter Bonde har, for mange år siden, været

lærer og fodboldtræner på Gunslevholm.

Med sportslig hilsen,

Lars, Jens og Jesper

Årets Olympiske Lege

I skrivende stund er vi ved at afvikle de Olympiske

Lege på Gunslevholm, med de traditionsrige

ritualer, såsom den fantastiske indmarch

med 12 forskellige nationer, flag, banner

og flotte holddragter, velkomsttalen og den

olympiske fakkel.

Der dystes i mange discipliner, både de traditionelle

og de mere alternative. F.eks vil OL´s

sidste dag onsdag indeholde synkronsvømning

uden vand og kunstskøjteløb uden is....så der

er brug for de kreative evner.

Som ny lærer og medansvarlig på disse dage,

kan jeg kun sige, at det er en fornøjelse at være

sammen med eleverne og se dem give den

gas i alle discipliner. Der har været de vildeste

kampe, adrenalinen på højtryk og sindene i kog

- teamwork på forskelligt niveau - sjov på forhindringsbanen,

og NU skal vi så have afgjort,

hvem der løber med OL-sejren - alt kan ske, så

vi ser frem til de afgørende discipliner.

Af Dorthe Bonke Hansen

Helge takker af

Et stykke Gunslevholm historie slutter. Helge

Bramsen, ansat fra skolens start og den sidste

på skolen fra den tid, har valgt at gå på efterløn.

28 elevhold, mere end 2900 elever, 85 kollegaer

og andre ansatte, samt 2 forstandere, har

Helge haft berøring med på Gunslevholm gennem

den lange periode.

At være efterskolelærer og en dygtig underviser

gennem så mange år, kræver noget særligt.

Rigtig meget har ændret sig og ikke mindst ungdomskulturen,

normerne og holdninger. Helge

har tilpasset sig på bedste vis, og formået at

yde en meget flot indsats gennem alle årene.

Gennem rigtig mange år fungerede Helge som

linjefagslærer på gymnastiklinjen, men som det

netop kendetegner Helge, udviklede han nye

sider af sig selv, og friluftsliv blev hans andet

linjefag på skolen. Netop evnen til at udvikle og

tilpasse sig nye vilkår, har Helge været god til,

og derfor har skolen også kunne nyde godt af

hans indsats i så mange år.

Helge vil desuden blive husket som en fremragende

matematiklærer, sin altid løbende gang

rundt på skolen og ikke mindst sin leg med ord,

som enten opleves finurlig/sjov eller plat.

Vi ønsker Helge held og lykke med alt det nye

som venter, og takker for de mange års indsats

på og for skolen.

Af forstander Kenn Rye Andersen

Gl.elevfest/jubilardag

nærmer sig

Hvis det er minímum 5 år siden du gik på

Gunslevholm, så læs endelig videre.

Er du fra 23. årgang har du 5 års jubiulæum i år,

18. årgang har 10 års jubilæum, 13. årgang 15

års jubilæum, 8. årgang 20 års jubilæum og 3.

årgang har 25 års jubilæum.

Det vil vi selvfølgelig gerne fejre, så derfor

inviterer Gunslevholm på brunch den 2. juni kl

11.00-13.00.

Fra kl. 13.00 vil der være et festarrangement for

alle fra 1. årgang til 23. årgang, med aktiviteter

om eftermiddagen og fest om aftenen.

Begge arrangementer kan du læse meget mere

om på skolens hjemmeside, hvor du også skal

tilmelde dig. Så skynd dig at kontakte dine

gamle efterskolekammerater og mød talstærkt

op. Deadline for tilmelding er den 25/5.

Vi glæder os til at gense jer :-D

Mange hilsner fra Gunslevholms elevforening

og personale.

Gunslevholm

ønsker alle en

god påske

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!