Link til Kommuneplan - Stevns Kommune

stevnskom.dk

Link til Kommuneplan - Stevns Kommune

Stevns Kommuneplan 09


INDHOLD

Den samlede kommuneplan består af 5 hæfter og 5 bilag:

Hæfte 1: Hovedstruktur side 3-54

Hæfte 2: Kerneområder side 55-96

Hæfte 3: Retningslinjer side 97-212

Hæfte 4: Rammer side 213-300

Hæfte 5: Projektkatalog side 301-328

Bilag 1: Bekendtgørelse LINK

Bilag 2: Sammenfattende redegørelse LINK

Bilag 3: Miljøvurdering LINK

Bilag 4: Analyse af detailhandel LINK

Bilag 5: Hvidbog LINK

Forsidefoto: Tryggevælde Ådal en forårsmorgen


Hæfte 1

Stevns Kommuneplan 09

Hovedstruktur


Indhold

Indhold 4

Forord 6

1 Indledning 8

1.1 Visionerne og overordnede mål 10

1.2 Planstrategien 11

1.3 Forudsætninger for kommuneplanen 12

1.4 Eksisterende politikker 18

1.5 Planproces og årshjul 19

2 Den ”grå” struktur 22

2.1 Bymønster 23

2.2 Infrastruktur 26

3 Den ”grønne” struktur 30

3.1 Det stevnske landskab 31

3.2 Beskyttede områder 32

3.3 Stevns Klint og Tryggevælde ådal 35

3.4 Kystnærhedszonen 38

4 Bæredygtig udvikling 44

4.1 Lokal Agenda 21 strategi 46

4.2 Klimastrategi 48

4.3 Resumé af miljøvurdering 50

4 Stevns Kommuneplan 09

Forsidefoto: Tryggevælde Ådal en forårsmorgen


Stevns Kommuneplan 09 5


Forord

Forord

Hermed foreligger den endeligt

vedtagne Stevns Kommuneplan

2009 - den første kommuneplan

efter sammenlægningen af de

gamle Stevns og Vallø kommuner.

Stevns Kommune vil være kendt

som et stærkt lokalsamfund i

Øresundsregionen - i storslået

natur, en alsidig kultur, og med

god plads til både at bo og leve i.

Med denne overordnede vision

som pejlemærke har vi siden

den tidlige sammenlægningsproces

mellem de to gamle kommuner

arbejdet hen mod ét samlet

plangrundlag for den nye Stevns

Kommune.

Kommuneplanen er helt konkret

en plan for, hvordan Stevns Kommunes

byer, landskaber, service

og tilbud skal forvaltes i de kom-

6 Stevns Kommuneplan 09

mende 12 år. Planen er således

en del af den praktiske iværksættelse

af visionen og tager

desuden sit udgangspunkt i den

planstrategi, som blev vedtaget i

december 2007.

Da amterne blev nedlagt i forbindelse

med strukturreformen,

overtog kommunerne en del af

amternes opgaver, herunder varetagelse

af eksempelvis beskyttelsesinteresserne

i det åbne

land.

Den første samlede kommuneplan

i den nye Stevns Kommune

har derfor fået et markant anderledes

udseende og indhold end de

kommuneplaner, som vi kendte i

de tidligere kommuner.

Som noget nyt i forbindelse med

kommuneplanen er der blandt

andet indført begrebet retningslinjer.

Retningslinjerne er regler

og principper for, hvordan kom-

muneplanens emner skal administreres

i den daglige forvaltning.

Forslaget til kommuneplanen blev

fremlagt i offentlig høring i perioden

14. september - 9. november

2009, og Stevns Kommuneplan

09 blev endeligt vedtaget

af Kommunalbestyrelsen den 17.

december 2009.

I Bilag 1 findes en sammenfatning

af de ændringer, der er foretaget i

planen fra forslag til endelig kommuneplan.

Jeg håber, Stevns Kommuneplan

09 vil blive læst og anvendt som

det inspirerende overordnede

administrationsgrundlag, den er

tænkt som - til gavn for Stevns

Kommunes fremtid.

Poul Arne Nielsen

Borgmester


Stevns Kommuneplan 09 7


1 Indledning

1 Indledning

Kommuneplanen er den plan,

hvor borgere og virksomheder

blandt andet kan orientere sig om

hvordan kommunens areal forvaltes,

og med hvilken hensigt. For

en periode på 12 år fastlægger

kommuneplanen nemlig de overordnede

mål og retningslinjer for

kommunens udvikling, særligt

den fysiske, såvel i byerne som i

det åbne land.

Planen udarbejdes på baggrund

af planloven.

Formålet med planloven er at

sikre, at den sammenfattende

planlægning forener de samfundsmæssige

interesser i arealanvendelsen

og medvirker til at

værne landets natur og miljø, så

samfundsudviklingen kan ske på

et bæredygtigt grundlag i respekt

for menneskets livsvilkår og for

bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Efter amterne blev nedlagt i forbindelse

med strukturreformen i

2007, har kommunerne overtaget

en del af amternes beslutningskompetence.

Kommuneplanen

skal derfor, ud over de hidtidige

kommuneplanemner, nu også behandle

emner, der tidligere har

været planlagt for i regionplanerne

samt redegøre for sammenhængen

til sektorplanlægningen.

8 Stevns Kommuneplan 09

Kommuneplanen er inddelt i 5

hæfter; Hovedstruktur, Kerneområder,

Retningslinjer, Rammer og

Projektkatalog. I forbindelse med

kommuneplanarbejdet er der udarbejdet

en analyse af detailhandelen

i kommunen samt en miljøvurdering

af planforslaget. Disse

undersøgelser vil være at finde

som bilag i form af selvstændige

rapporter. De tre øvrige bilag er

kommet til efter høringsperioden,

og samler op på de ændringer der

er sket fra forslag til endelig plan.

Hvidbogen indeholder en samling

af alle høringssvar og de ændringer

de har givet anledning til, den

offentlige bekendtgørelse omhandler

de væsentligste ændringer

der er sket efter høringsperioden,

og den sammenfattende

redegørelse handler om miljøvurderingen.

Hovedstruktur

Hovedstrukturen er en beskrivelse

af visioner samt overordnede

mål for udviklingen og arealanvendelsen

i kommunen. Derudover

indeholder hæftet forudsætningerne

for planen, herunder

sammenhængen til anden planlægning,

f.eks. statslige planer,

planlægningen i nabokommuner,

mv.

Hovedstrukturhæftet er inddelt

i indledning, den ”grå” struktur,

den ”grønne” struktur og bæredygtige

udvikling.

Kerneområder

I forbindelse med kommuneplanarbejdet

har Kommunalbestyrelsen

i Stevns Kommune besluttet

at tage udgangspunkt i tre kerneområder,

hvor kommunen har

styrker, der kan arbejdes videre

på. De tre områder er Bosætning,

Turisme samt Aktivitet og Sundhed.

Herudover har kommunalbestyrelsen

peget på emnerne

Borgerdeltagelse og Infrastruktur,

som forudsætninger for kerneområdernes

udvikling.

Hæftet kerneområder indeholder

langsigtede visioner og mål, samt

redegørelser for de 3 kerneområder,

samt for de to emner Borgerdeltagelse

og Infrastruktur.

De konkrete retningslinjer i relation

til kerneområderne findes i

hæftet Retningslinjer, fordelt på

de øvrige emner.

Retningslinjer

Planloven indeholder en liste over

de emner, som kommuneplanen

skal indeholde retningslinjer for;

det såkaldte kommuneplankatalog.

Retningslinjerne er regler og

principper for administration og

varetagelse af de forskellige em-


ner, kommuneplanen omhandler.

Det drejer sig om emner i relation

til byområder, det åbne land, infrastruktur,

forsyning og tekniske

anlæg, ferie og fritid, kulturarv

samt natur og miljø.

Rammer

Hæftet Rammer indeholder rammer

for lokalplanlægningen for så

vidt angår et områdes

anvendelse, grundstørrelser, bebyggelsesforhold,

m.m. Hvert

afsnit indledes med en kort beskrivelse

af de træk, der gør det

pågældende byområde til noget

særligt, og som danner grundlag

for de tilhørende rammer.

Projektkatalog

Projektkataloget er en samling af

ønsker til projekter i kommunen.

Det kan være ønsker til specifikke

anlæg, undersøgelser eller planer.

Ideer og ønsker er samlet i

forbindelse med kommuneplanarbejdet,

og kan f.eks. stamme fra

hvidbogen.

Stevns Kommuneplan 09 9


1.1 Visionerne og overordnede mål

1.1 Visionerne og overordne-

de mål

Meget tidligt i sammenlægningsprocessen

mellem de to gamle

kommuner, Vallø og Stevns, blev

visionen for den nye Stevns Kommune

vedtaget. Hermed var pejlemærkerne

for den fremtidige

Stevns Kommune sat.

Kommunens vision er:

Stevns Kommune vil være kendt

som et stærkt lokalsamfund i

Øresundsregionen - i storslået

natur, en alsidig kultur, og med

god plads til både at bo og leve i.

Stevns Kommune vil være kendt

for at have lokalområder, der byder

på store naturværdier, varierede

boligområder, det stærke

lokale foreningsliv og en god trafikal

tilgængelighed.

I Stevns Kommune vil byområdernes

forskellighed være den

største kvalitet. Hvert lokalområde

har sit kendetegn; købstaden,

stationsbyen, boligbyen, kystbyen,

havnebyen, landsbyen og

sommerhusområdet.

Hvert område skal udvikles med

udgangspunkt i det, der er lokalområdets

særlige kvalitet og styrke,

og hvor det lokale forenings-,

kultur- og idrætsliv giver lokalområderne

identitet.

10 Stevns Kommuneplan 09

I egnede og planlagte områder,

hvor den nødvendige offentlige

og private service er tilgængelig,

vil nye boligområder opstå, for at

give plads til en voksende befolkning.

Vi vil sikre kvalitet og variation

i den offentlige service, og

der lægges vægt på, at borgerne

bliver involveret aktivt. Kommunen

vil være særligt attraktiv for

pendlere, idet den trafikale tilgængelighed

skal være en rød

tråd i udviklingen.

Stevns Kommune skal være kendt

som et oplevelsesrigt naturområde

med store rekreative muligheder

for både den lokale befolkning

og turister.

I Stevns Kommune arbejdes til

stadighed for at fremme samspillet

mellem naturen og befolkningens

behov, ønsker og eget ansvar

i forhold til omgivelserne.

Ved at gøre naturen tilgængelig

fremmes viden og forståelse for

de værdier som skal beskyttes og

bevares.

Stevns skal være kendt for et aktivt

kulturmiljø – hvor lokalt og

kommunalt engagement, initiativ

og ansvar er de bærende elementer.

Stevns Kommune skal være

kendt for at rumme et varieret

erhvervsliv, hvor turisme, de eksisterende

virksomheder og aktiv

støtte til nye initiativer, er fundamentet.

I Stevns Kommune skal turismen

på et bæredygtigt grundlag markedsføres

og baseres på egnens

attraktive kultur- og naturværdier.

Også kommunens forhold til

omverdenen er af stor betydning.

Vi vil til stadighed være opmærksomme

på nye udviklingstendenser

og sætte fokus på mulighederne

for at deltage i nye initiativer.

Dette er et sammendrag af visionen

– se den i sin fulde ordlyd på

www.stevns.dk LINK


1.2 Planstrategien

1.2 Planstrategien

Efter en række temadrøftelser

i det daværende Sammenlægningsudvalg

(SLU) i løbet af 2006

blev det på baggrund af den udarbejdede

vision for den kommende

Stevns Kommune besluttet,

at strategien for kommuneplanlægningen

skulle baseres på

en model, hvor et antal konkrete

temaer (uddraget fra visionen)

blev fremlagt til debat som udgangspunkt

for den første dialog

med offentligheden i en foroffentlighedsperiode.

Temaerne Bosætning, Turisme

og Aktivitet og sundhed, blev

udpeget til kerneområder i kommuneplanlægningens

indledende

proces med udarbejdelse af en

kommuneplanstrategi, og disse

områder var emnerne for et foroffentlighedsmøde

den 8. februar

2007, som igangsatte den proces,

som har ført til kommuneplanens

virkeliggørelse.

På mødet blev deltagerne bedt

om i første omgang at nævne alle

de negative forhold, som forhindrede

en god udvikling på det

pågældende område, inden de

kunne komme med alle de positive

idéer, som kunne skabe mulighederne

for en virkeliggørelse

af hele eller i det mindste en del

af visionen for Stevns Kommune.

Et andet vigtigt resultat fra mødet

var, at der blev sat fokus på, at en

forbedring af infrastrukturen, altså

blandt andet veje, toge mv., på

Stevns er en forudsætning for at

kunne udvikle kerneområderne,

ligesom den måde, der samarbejdes

mellem kommune og borgere

er det. Vi må og skal kunne komme

lettere til og fra samt rundt

Stevns. Og så skal der være

en god og konstruktiv dialog mellem

borgere, lokalsamfund, foreninger

osv.. På den baggrund

blev det besluttet, at der skulle

arbejdes videre med yderligere to

emner: Infrastruktur og Borgerdeltagelse

Kerneområderne kunne derfor

opsættes i et skema som nedenstående

Den endelige planstrategi blev

godkendt af Kommunalbestyrelsen

i december 2007. Planstrategien

danner det overordnede politiske

grundlag for Kommuneplan

09.

LINK

Stevns Kommuneplan 09 11


1.3 Forudsætninger for kommuneplanen

1.3 Forudsætninger for kom-

muneplanen

Hvor de ”gamle” kommuneplaner

primært skulle indeholde bestemmelser

og retningslinjer for hovedstrukturer

og rammebestemmelser

for byområderne, skal

den nye kommuneplan, Kommuneplan

09, koble disse byområdebestemmelser

sammen med

regionplanernes retningslinjer for

det åbne land, således at planen

kommer til at omfattet hele den

geografiske kommune.

Kommuneplanen er udarbejdet

på grundlag af en samlet vurdering

af udviklingen i kommunen.

Det drejer sig f.eks. om tilflytning,

naturens tilstand, klimaudviklingen

og meget, meget andet.

Samtidig er der en mængde forhold

der er givet, i kraft af anden

lovgivning og andre planer. Sammen

med de to tidligere kommuneplaner

og regionplaner udgør

alle disse forhold forudsætningerne

for kommuneplanen.

I 2006 udgav miljøministeriet

”Oversigt over statslige interesser

i kommuneplanlægningen –

2009”. Oversigten er et katalog

over de i 2006 eksisterende overordnede

interesser og krav, som

de nye kommuneplaner skal være

i overensstemmelse med. Desuden

indeholder hæftet en be-

12 Stevns Kommuneplan 09

skrivelse af de overordnede forudsætninger

i form af vedtagne

statslige handlingsplaner, sektorplaner

m.v., som kommuneplanerne

skal spille sammen med.

Kommuneplanen er overordnet

set i overensstemmelse med de

statslige interesser for kommuneplanlægning.

En del af de lovbundne og planmæssige

forudsætninger, der

også er omtalt i ”Oversigt over

statslige interesser i kommuneplanlægning”,

vil blive beskrevet

i dette afsnit. Herudover afspejler

mål og retningslinjer for alle emner

i kommuneplanen den hidtidige

udvikling og status for emnet

her og nu. En beskrivelse af disse

forhold vil være at finde i hæftet

Retningslinjer som en del af redegørelsen

for de enkelte emner.

Planloven

Planloven udgør kommuneplanens

helt overordnede lovgrundlag.

Det er ifølge planloven, at der

for hver kommune skal foreligge

en kommuneplan. Planloven har

desuden mere eller mindre detaljerede

bestemmelser om, hvad

kommuneplanen skal indeholde.

Formålet med planloven er at

sikre at den sammenfattende

planlægning forener de samfundsmæssige

interesser i area-

lanvendelsen og medvirker til at

værne landets natur og miljø, så

samfundsudviklingen kan ske på

et bæredygtigt grundlag i respekt

for menneskets livsvilkår og for

bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Loven tilsigter særlig at:

• der ud fra en planmæssig

og samfundsøkonomisk

helhedsvurdering sker en

hensigtsmæssig udvikling i

hele landet og i de enkelte

regioner og kommuner,

• der skabes og bevares værdifulde

bebyggelser, bymiljøer

og landskaber,

• de åbne kyster fortsat skal

udgøre en væsentlig natur-

og landskabsressource,

• forurening af luft, vand og

jord samt støjulemper forebygges,

og

• at offentligheden i videst

muligt omfang inddrages i

planlægningsarbejdet

Kommuneplanen opfylder planlovens

krav til kommuneplanlægning

og er i overensstemmelse

med lovens bestemmelser. LINK

til oversigt over statens interesser

i kommuneplanlægningen

Landsplanredegørelse

I 2006 udarbejdede staten landsplanredegørelsen:

”Det nye Danmarkskort

– planlægning under

nye vilkår”. Landsplanredegørelsen

er regeringens overordnede

politiske udmelding om målene

for den fremtidige fysiske og

funktionelle udvikling af Dan-


mark. Kommuneplanen skal af-

spejle de overordnede interesser,

som fremføres i landsplanredegørelsen.

Redegørelsen peger på følgende

fem pejlemærker for den fysiske

planlægning i hele landet:

• Fastholdelse af adskillelsen

og forskellen mellem land

og by.

• Udviklingen skal komme

hele landet til gode.

• Planlægningen skal basere

sig på respekt for naturen,

miljøet og landskabet.

• Den fysiske planlægning

og den overordnede transportstruktur

skal spille tæt

sammen.

• Den fysiske planlægning

skal være helhedsorienteret

– bl.a. sikre dynamik

mellem by og land og funktionaliteten

i den enkelte

by.

Kvaliteterne i de rekreative områder,

strande, skove, søer, fritidsområder

og attraktive bymiljøer

skal understøttes og udvikles.

Kvaliteterne i landskaberne

skal udvikles og understøttes, så

de hænger sammen på tværs af

kommunegrænserne. Den fysiske

planlægning skal bidrage til en

hensigtsmæssig byudvikling og

sikre, at der fortsat

i byområdernes nærhed findes et

åbent, varieret landskab og en

robust natur.

Kommuneplanen for Stevns Kommune

er i god overensstemmelse

med de overordnede landspolitiske

mål og temaer, som kommer

til udtryk i landsplanredegørelsen.

Kommuneplanen fastholder

den hidtil restriktive praksis for

byggeri i landzonen og udvikler

hovedbyerne Hårlev og Store

Heddinge, der begge ligger hensigtsmæssigt

placeret i forhold

til infrastruktur samt beskyttede

områder.

Naturen, landskaberne og miljøet

i kommunen har stor betydning,

også ud over kommunens grænser,

som rekreative områder,

vandindvindingsområder, m.v.

Derfor fastholder kommuneplanen

fokus på, at naturen både

skal beskyttes og kunne benyttes,

og har desuden igangsat arbejdet

omkring flere helhedsplaner

for sammenhængende områder i

kommunen, samt en overordnet

landskabsanalyse for hele kommunen.

Disse planer og analyser

skal være med til at kvalificere

det fremtidige arbejde med en

helhedsorienteret arealanvendelsen

i kommunen.

LINK til Landsplanredegørelsen.

Fingerplan 2007

Fingerplan 2007 er et landsplandirektiv

for hovedstadsområdets

planlægning. Fingerplan 2007

fastlægger de overordnede principper

for byudvikling, byomdannelse,

trafikal infrastruktur og

betjening, grønne kiler, m.v. i hovedstadsområdet.

I Fingerplan 2007 er hovedstadsområdet

opdelt i de 4 delområder

Det indre storbyområde ”håndfladen”,

Det ydre storbyområde

”byfingrene”, De grønne kiler og

Det øvrige hovedstadsområde.

Stevns Kommune er beliggende i

det øvrige hovedstadsområde.

Som del af det øvrige hovedstadsområde

omfattet af Fingerplan

2007, gælder det for Stevns

Kommune, at der ikke kan ske

regional udvikling. Der kan dog

tillades en vis lokal udvikling ved

kommunecentre og ved afrunding

af andre byer. Med lokal udvikling

forstås udvikling med erhverv

og byfunktioner, som maksimalt

betjener et opland, der omfatter

kommunen og nabokommuner.

Tilsvarende skal boligudbygning

begrundes i lokale behov.

Kommunecentrene skal udpeges

som en del af kommunens bymønster,

og der skal fastlægges

en rækkefølge for byudviklingen,

så det sikres at der skabes sammenhæng

med de eksisterende

byområder, og at byudviklingen

bidrager til at fastholde en skarp

grænse mellem by og land.

Stevns Kommuneplan 09 13


Stevns i hovedstaden, kort fra Fingerplan 2007

14 Stevns Kommuneplan 09

Det gælder desuden bl.a., at ek-

sisterende sommerhusområder

skal fastholdes som rekreative

områder til ferieformål, at bymæssige

fritidsanlæg skal placeres

i byzone, og at der ikke må

udlægges jordbrugsparceller.

Kommuneplanen er i overensstemmelse

med Fingerplan 2007.

LINK til Fingerplanen.

Landsplandirektiv om detailhandel

Den 15. november 2008 trådte

”Landsplandirektiv om beliggenheden

af bymidter, bydelscentre

og aflastningsområder mv. til detailhandel

i hovedstadsområdet”

i kraft. Direktivet skal ses i sammenhæng

med Fingerplan 2007.

Landsplandirektivet udgør det

overordnede grundlag for kommunernes

planlægning for detailhandel

i hovedstadsområdet.

Udgangspunktet for landsplandirektivets

udpegning af bymidter,

bydelscentre og aflastningsområder

er et ønske om i videst muligt

omfang at omsætte de generelle

bestemmelser for planlægning til

butiksformål, der gælder i resten

af landet, til de særlige forhold,

der gør sig gældende i det sammenhængende

byområde i hovedstadsområdet.


Som del af det øvrige hoved-

stadsområde er Stevns Kommune

således ikke omfattet af direktivets

hovedformål, og det gælder

da også at: ”I det øvrige hovedstadsområde

fastlægges beliggenheden

af bymidter i kommuneplanlægningen

efter reglerne i

planlovens §5 m, stk. 3.”.

Kommuneplanens detailhandelsstruktur

er i overensstemmelse

med landsplandirektivets bestemmelser

om detailhandel.

LINK til landsplandirektivet.

Den Regionale Udviklingsplan

Kommuneplanen skal ledsages af

en redegørelse for hvordan kommuneplanen

forholder sig til den

regionale udviklingsplan.

Region Sjælland har valgt at

kalde sin udviklingsplan for en

udviklingsstrategi. På den måde

understreger regionen, at mange

ting endnu er åbne og ikke planlagt

i detaljen.

I Den Regionale Udviklingsstrategi

er der lagt mest vægt på hovedtemaerne:

Den Tilgængelige Region, Den

Lærende Region, Den Innovative

Region, Den Sunde Region og

Den Bæredygtige Region. Der pe-

ges på en række visioner og målsætninger.

Stevns Kommuneplan må ikke

stride mod beskrivelsen af den

ønskelige fremtidige udvikling i

den regionale udviklingsplan, jf.

planlovens § 11 stk. 4, men kommunen

har ikke pligt til at virke

for planens gennemførelse.

Stevns Kommuneplan 09 indeholder

ikke elementer, der strider

mod Den Regionale Udviklingsstrategi

for Region Sjælland.

LINK til RUS.

Regionplan 2005

Stevns Kommune er sammenlagt

på tværs af grænserne mellem

det tidligere Roskilde Amt,

en del af hovedstadsregionen,

og det tidligere Storstrøms Amt.

Indtil den endelige vedtagelse af

Stevns Kommuneplan 2009 gjaldt

der således forskellige retningslinjer

for eksempelvis placering

af fritidsanlæg, alt efter om man

befandt sig i den tidligere Vallø

Kommune, hvor retningslinjerne

skulle findes i HUR’s Regionplan

2005, eller i den tidligere Stevns

Kommune, hvor det var i Storstrøms

Amts Regionplan 2005,

man skulle lede.

Der har i de to amter været forskel

på eksempelvis udformningen af

retningslinjer, udpegningsgrundlag,

struktureringen af emnerne

og visualisering af forskellige lokaliseringer.

En harmonisering

af administrationsgrundlaget har

således i høj grad været formålet

med udarbejdelsen af forslag

til Kommuneplan 2009 og vil fortsat

være det i det administrative

arbejde i den kommende planperiode.

Arealreservationer

Arealreservationer i regionplanerne

er overført uændrede til Kommuneplan

09 for Stevns Kommune.

Der er således opretholdt

reservation af et areal syd for

Strøby Egede til vejanlæg over

Tryggevælde Ådal. Se i øvrigt afsnit

”2.2 Infrastruktur” samt

afsnit ”12.1 Det overordnede

vejnet”.

Kommuneplanen opretholder alle

Natura 2000-områder, se afsnit

”16.2 Natura 2000 områder”.

Kommunen forholder sig gennem

kommuneplantillæg til ændringer

i statens Natura 2000-planer og

vandplaner, når de er offentliggjort,

og handlingsplaner er udarbejdet/under

udarbejdelse.

Nabokommunerne

Kommunerne forventes at bidra-

Stevns Kommuneplan 09 15


ge til oprettelsen af og deltagel-

sen i forpligtende samarbejder

med de myndigheder herunder

nabokommuner, der har fælles

interesser omkring det åbne land,

byudvikling, centerstruktur, overordnet

trafik, m.v.. Stevns Kommune

deler kommunegrænse

med Faxe og Køge kommuner.

Kommunerne har i forbindelse

med udarbejdelsen af forslag til

kommuneplanerne koordineret

udpegningen af beskyttede områder,

eventuel placering af nye

vindmøller, rekreative stier samt

øvrige emner der går på tværs af

kommunegrænserne.

Stevns Kommune deltager desuden

i forskellige mellemkommunale

fora, både på administrativt

og politisk plan, hvor der udveksles

erfaringer og foregår dialog.

Her kan nævnes København Syd

samarbejdet og Sjællandsprojektet.

Kommunesamarbejdet København

Syd er et erhvervssamarbejde

mellem Greve, Solrød,

Køge og Stevns kommuner. Formålet

med samarbejdet er blandt

andet at styrke erhvervspolitiske

initiativer og service inden for erhverv

og turisme i området. Kommunesamarbejdet

er et udtryk for

erkendelsen af sammenhængene

mellem de fire kommuner på om-

16 Stevns Kommuneplan 09

råderne for arbejde, turisme, bosætning

og kultur.

Sjællandsprojektet er et dialogprojekt,

hvis kommissorium blev

til i august 2008 i enighed mellem

Miljøministeren, de 17 borgmestre

i Region Sjælland og regionrådsformanden.

Målet med

Sjællandsprojektet er at fremme

en bæredygtig region med høj

tilgængelighed, gode vækstbetingelser

og levende byer. Dette skal

gøres gennem et samarbejde om

den fysiske planlægning og den

trafikale infrastruktur. Konkret vil

projektet på baggrund af 2 scenarier

for udviklingen af Region

Sjælland opstille et strukturbillede

af regionen i år 2030.

De ”gamle” kommuneplaner

Begge de tidligere kommuner,

Vallø og Stevns, der i dag udgør

Stevns Kommune, havde før

sammenlægningen vedtaget relativt

nye, men opbygningsmæssigt

ret forskellige, kommuneplaner

- Vallø den 16. juni 2005 og

Stevns den 15. december 2005.

Begge planer blev dog udarbejdet

med blikket rettet mod den

kommende nye kommunestruktur,

for dermed at lette sammenlægningsprocessen.

De tidligere

kommunalbestyrelser satte således

med de sidste kommuneplaner

inden kommunalreformen,

hver især fokus på de værdier og

udviklingstendenser de ønskede

at viderebringe til den nye Stevns

Kommune.

Kommuneplan 2016 for Vallø

Kommune er bygget op omkring

visionen for kommunen, en beskrivelse

af de på daværende tidspunkt

gældende politikker, samt

de 4 fokusområder Byudvikling,

Boliger og trafik, Det åbne land

og landsbyerne, Miljø og sundhed

for alle samt De unge. For hvert

fokusområde er der opstillet politikker,

hovedmål, delmål og

handlingsplaner.

Visionerne for Vallø Kommune var,

at kommunen skulle være en attraktiv

grøn bosætningskommune

med en kontrolleret vækst og

byudvikling, og en god placering

i forhold til hovedstaden og Øresundsregionen.

Kommunen skulle

have et godt handelsliv med attraktive

by- og handelsmiljøer,

samt et aktivt og rigt foreningsliv.

Kommunen skulle desuden være

et godt sted at arbejde med mange

mindre og mellemstore virksomheder

og være et sundt og

trygt sted at vokse op, stifte familie

og blive gammel. Udviklingen

skulle være bæredygtig, i samarbejde

med borgere, erhvervsliv

og foreninger, i en kommune,

hvor alle ville tage deres ansvar.


Kommuneplanen for den tidligere

Stevns Kommune, PLAN 21 06, er

bygget op om et system med en

basis- og udviklingsplan. PLAN 21

06 gav således både et retvisende

billede af kommunen og målrettede

planen mod den nye struktur.

Udviklingsplanen var den

samlende og dynamisk platform

for kommunens udviklingstiltag,

hvor hvert politikområde blev

opbygget med strukturen: Politik,

Indsatsområder og Projekter/

Handlingsplaner. Lokal Agenda 21

strategien er et selvstændigt element

i planen.

Der blev søgt en sammenhæng

mellem de overordnede politikker

og mål og samtlige institutioner

i kommunen, gennem arbejdet

med virksomhedsplaner, der tog

udgangspunkt i netop kommuneplanen

og en løbende opdatering

på baggrund af politiske/administrative

initiativer (årshjulet). Det

var således målet med kommuneplanen,

at den skulle fungere

som en overordnet virksomhedsplan

for kommunen.

Det overordnede politiske mål for

den tidligere Stevns Kommune

var, ligesom for Vallø Kommune,

at fremme bosætningen og at

være klar til at tackle Øresundsregionens

udfordringer og muligheder.

Mål for ”Borgerinddragelse

og lokalt demokrati” skulle fastlægges

i planen.

De tidligere kommuner Vallø og

Stevns, har haft nogenlunde de

samme overordnede udfordringer

og målsætninger, og på trods

af, at de var beliggende i hver sit

amt, er planstrategien for den nye

sammenlagte Stevns Kommune,

en naturlig opfølgning på begge

de tidligere kommuneplaner.

Stevns Kommuneplan 09 17


1.4 Eksisterende politikker

1.4 Eksisterende politikker

Nedenstående er et øjebliksbillede

af eksisterende formulerede

politikker, der er at finde på www.

stevns.dk, Stevns Kommunes

hjemmeside LINK. Her bliver listen

løbende opdateret, efterhånden

som nye politikker bliver formuleret

og godkendte.

Der kan herudover på hjemmesiden

blandt andet ses Grundlag for

ledelse, og Principper for økonomistyring.

Alkoholpolitik

Kostpolitik, daginstitutioner

18 Stevns Kommuneplan 09

Demenspolitik

Reklame- og

sponsorpolitik

Frivillighedspolitik

Sammenhængende

børnepolitik

Handicappolitik

Servicestrategi

IT-sikkerhedspolitik

Sundhedspolitik


1.5 Planproces og årshjul

1.5 Planproces og årshjul

De overordnede mål mv. gengivet

i kommuneplanens hovedstruktur

gælder som udgangspunkt i 12 år.

Det skal dog vurderes hvert fjerde

år, om kommuneplanen skal

revideres. Det gøres i forbindelse

med udarbejdelsen af en strategi

for kommuneplanarbejdet. Kommunen

kan vælge en fuldstændig

revision, revision af enkelte

temaer eller en genvedtagelse af

den gældende kommuneplan.

Stevns Kommune ønsker, at der

er en sammenhæng mellem de

overordnede mål, der kommer til

udtryk i kommuneplanen, og de

helt konkrete projekter og tiltag

der, debatteres i forbindelse med

budgetforhandlinger.

Derfor er processen vedrørende

udvælgelse af projekter fra Projektkataloget

tilpasset budgetprocessen.

Stevns Kommuneplan 09 19


1.

Årshjul

1.

1.

20 Stevns Kommuneplan 09

1.

1.

Budgetforhandlingsfasen Budget, evaluering og målopfyldningsfasen

Juli Augusr September Oktober November December

1.

1.

Januar Februar Marts April Maj Juni

Udvælgelse af projekter til forhandling eventuel bearbejdning af projektbeskrivelser De endelige pr

ojekter til udførsel i næste budgetår udvælges forberedelse af udvalgte projekter

1.

Strategifasen Budgetforberedelsesfasen

1.

1.

1.

1.


Stevns Kommuneplan 09 21


2 Den ”grå” struktur

2 Den ”grå” struktur

Stevns Kommunes ”grå struktur”

består af kommunens bymønster

og overordnede infrastruktur.

Man kan beskrive den grå struktur

som værende fællesmængden

af større byområder og vejanlæg,

der tilsammen udgør et sammenhængende

net af anlæg, huse,

belægning mv. der af mennesker

gennem tiden er tilføjet som ekstra

lag til det stevnske landskab.

Fastlæggelsen af kommunens bymønster

er måske det allervigtigste

element i en kommuneplans

hovedstruktur. Fordelingen af

kommunens arealudlæg til byudvikling,

nybyggeri, nyanlæg

og servicefunktioner samt rekreative

og kulturelle funktioner

på kommunecentre, øvrige byer,

landsbyer og sommerhusområder

giver et godt indtryk af, hvor

Kommunalbestyrelsen ønsker en

fremtidig udvikling, respektive

hvor i kommunen, der er arealer,

der ønskes friholdt for nyanlæg

m.v.

I forbindelse med kommunalreformen

er Stevns Kommune blevet

en del af hovedstadsområdet

for så vidt angår planlægning,

byudvikling mv., og dermed af

Fingerplan 2007 (se i øvrigt afsnit

”1.3 Forudsætninger for

kommuneplanen”). Beliggende

22 Stevns Kommuneplan 09

i det, der i Fingerplan 2007 betegnes

”Det øvrige hovedstadsområde”,

gælder der for Stevns

Kommune bl.a., at byudvikling

skal være af lokal karakter og

skal ske i tilknytning til kommunecentre

eller som afrunding af

andre bysamfund.


2.1 Bymønster

2.1 Bymønster

Da det i de kommende planperioder

vil være begrænset, hvor

store arealer, der kan udlægges

til byudvikling, er det af stor betydning,

at bymønstret nøje overvejes,

d.v.s. hvor i kommunen

udviklingen ønskes, og hvordan

rækkefølgen skal være. Se i øvrigt

afsnit ”10.1 Byudvikling og

arealudlæg”.

Det overordnede mål for udpe-

Kommunecentre

Byudviklingsbyer

Øvrige byer

Afgrænsede landsbyer

Motorveje

Hovedveje

Øvrige landeveje

Jernbane (Østbanen)

Stop

gelsen af Stevns Kommunes bymønster

er en helhedsorienteret

udvikling og vækst i kommunens

byer, primært i de to hovedbyer,

kommunecentrene Hårlev og

Store Heddinge, hvor der kan opnås

en god sammenhæng mellem

nye borgere/virksomheder og infrastruktur,

et aktivt kulturliv og

diverse service funktioner samt

en god balance mellem benyttelse

og beskyttelse af de bynære

landskaber. Det fastlagte bymøn-

ster ses på kort 2.1a Den ”grå”

Hovedstruktur.

Store Heddinge og Hårlev er udpeget

som kommunens to kommunecentre,

hvor en kommende

byudvikling primært kan foregå,

medens Rødvig og Strøby Egede

udpeges som øvrige byudviklingsbyer,

og Klippinge, Strøby,

Hellested og Valløby udpeges som

øvrige byer.

Kort 2.1a Den ”grå” hovedstruktur.

Stevns Kommuneplan 09 23


Bymønstret er udpeget på bag-

grund af de bymønstre, der

fandtes i de ”gamle” kommuner,

Stevns og Vallø. Samtlige byer i

bymønstret ligger i dag helt eller

delvist i byzone, som de eneste

byer i Stevns Kommune.

Hårlev og Store Heddinge var tidligere

hovedbyer i hver sin kommune

og er derfor hjemsteder for

kommunens to rådhuse, et bredt

udbud af offentlig og privat ser-

Kommunecentre

Byudviklingsbyer

Øvrige byer

Beskyttede natur- og geo-

logiske interesseområder

24 Stevns Kommuneplan 09

vice samt et varieret boligudbud.

Strukturerne i de to byer er meget

forskellige. Hvor Hårlev er en

tidligere landsby, der har udviklet

sig – først til stationsby - og

i dag hovedsageligt fremstår som

boligby, er Store Heddinge en

købstad med et torv og en tydelig

bymidte. Begge byer er i dag forsynet

med togtrafik via lokalbanen

Østbanen og ligger desuden

hensigtsmæssigt nær gennemfartsvej.

Efter sin størrelse har Hårlev et

meget udstrakt areal til centerformål.

Byens butikker og servicefunktioner

ligger da også meget

spredt i byområdet, men dog

med en vis koncentration i området

omkring stationen.

Krydsningen mellem banen og

Hovedgaden betragtes som tyngdepunktet

i Hårlev. Hver dag står

ca. 600 mennesker på og af toget,

og med nærheden til kro,

rådhus og diverse butikker sat-

Kort 2.1b Bymønster og beskyttede områder.


ses der på at udvikle nye og koncentrere

eksisterende funktioner

i netop dette område. Med en

planlagt styrkelse af den kollektive

trafik i form af flere afgange

har stationen og dens nærmeste

omgivelser de rette forudsætninger

for at være det sted i byen,

hvor aktiviteter koncentreres, og

hvor der gøres en særlig indsat

for bymiljøets kvalitet.

Det er kommuneplanens målsætning,

at Store Heddinge skal fungere

som overordnet center for

offentlig og privat service, andre

erhverv og kulturelle aktiviteter i

kommunen. Med tiden er det her,

man skal finde Stevns Kommunes

rådhus.

For bymidten i Store Heddinge er

hovedmålene dels at skabe gode

rammer for bycentrets vækst

og fornyelse, samt at forbedre

trafik- og parkeringsforholdene

men ikke mindst at bevare og

udvikle et attraktivt bymiljø. Ved

den gennemførte registrering af

bevaringsværdige ejendomme i

Stevns Kommuneatlas 2002 er

der tilvejebragt grundlag for en

byfornyelsesplanlægning i Store

Heddinge.

Begge kommunecentre er beliggende

inde i landet, med en vis

afstand til større beskyttede om-

råder. Det betyder, at begge byer

i en vis grad kan udvikles, uden at

man skal gå på kompromis med

overordnede beskyttelsesinteresser.

Syd og øst for Hårlev løber Tryggevælde-

og Stevns Å dog, hvilket

betyder, at den fremtidige udvikling

i Hårlev i hovedtræk skal

foregå mod nord og vest.

De to øvrige byudviklingsbyer

Rødvig og Strøby Egede er begge

beliggende ved kysten, som er et

af Stevns Kommunes største aktiver.

Strøby Egede er i høj grad præget

af den stærkt trafikerede

Stevnsvej. Omdrejningspunktet

for udviklingen af Strøby Egede

er en omlægning af store dele af

den gennemkørende trafik ad en

omfartsvej syd og vest om byen

samt en koncentration og udvikling

af byens centerområde. Nærheden

til vandet og Tryggevælde

Ådal sætter naturlige begrænsninger

for byens udvikling, men

skal samtidig, i højere grad end i

dag, understreges som områdets

værdifulde attraktioner.

Rødvig er oprindeligt en fiske- og

ladeplads, der senere er tilført

både havn og station, hvor den

herefter er udviklet fra. I dag er

Rødvig, trods fiskeriets tilbagegang,

en af Sjællands største fiskerihavne.

Men havnebyen har

mistet en del af sit oprindelige

præg, bl. a. er pakhusene væk.

Til gengæld er der en del turisme,

hvilket præger den kystnære del

af byen. Det er nær havnen, man

fornemmer den ældste bebyggelse

med stationen, kroen og ‘Harmonien’.

Bygningerne ligger tæt

ved vejen og udgør et sammenhængende

miljø.

Rødvigs udvikling skal styrkes

ved en vis varieret boligtilvækst

og ved at sikre betingelserne for

erhvervene, specielt fiskerierhvervet.

Samtidig bør der gives

mulighed for en moderat udvikling

som ferie- og fritidsområde.

Der er blandt andet åbnet mulighed

for en udvidelse af lystbådehavnen

mod øst.

Stevns Kommuneplan 09 25


2.2 Infrastruktur

2.2 Infrastruktur

Lokalbanen Østbanen forbinder

via Hårlev en række byområder

i kommunens centrale del med

Køge i nord og Store Heddinge/

Rødvig og Fakse mod syd. Stevns

Kommune er således relativt velforsynet

med kollektiv trafik, der

har en høj prioritet for kommunen,

ikke mindst som led i opfyldelsen

af ønsket om, at forbruget

Kommunecentre

Byudviklingsbyer

Øvrige byer

Gennemfartsveje

Øvrigt overordnet vejnet

Rekreative- og trafikstier

Planlagte stier

Jernbane (Østbanen)

Stop

26 Stevns Kommuneplan 09

af de fossile brændsler i kommunen

mindskes. (se afsnit ”4.2

Klimastrategi”)

Stevns Kommune deltager i det

regionale dialogprojekt Sjællandsprojektet.

Målet med Sjællandsprojektet

er at fremme en

bæredygtig region med høj tilgængelighed,

gode vækstbetingelser

og levende byer. Dette skal

gøres gennem et samarbejde om

den fysiske planlægning og den

trafikale infrastruktur.

Lokalt samarbejder Stevns Kommune

med Regionstog A/S, blandt

andet i form af dialog omkring

fremtidens stationer i kommunen

og deres roller. Desuden søger

Stevns Kommune og Regionstog

A/S i fællesskab regeringens tra-

Kort 2.2a Bymønster og infrastruktur


fikpuljemidler til en opgradering

af et antal trinbrætter/stationer i

kommunen. Således er det et ønske

at kunne tilbyde attraktive og

trygge standsningssteder og en

god forbindelse mellem tog- og

bustrafik samt cykel- og biltrafik.

Kommunen har som mål at styrke

den kollektive trafik og gøre stationerne

i kommunen til et vigtigt

udgangspunkt for udviklingen

af de enkelte bysamfund. Især i

Hårlev udgør stationsområdet et

uudviklet potentiale i kraft af den

relativt lave udnyttelsesgrad set i

Kort 2.2b Bymønster og mindre veje og stier i Stevns

Kommune i 1960.

sammenhæng med, at byen generelt

mangler en centrumdannelse,

der naturligt kunne udgå

fra stationen.

Der findes ingen statsveje i Stevns

Kommune, således er alle større

veje i kommunen kommuneveje.

Vejnettet skal i den kommende

planperiode formelt opdeles i følgende

tre vejklasser: gennemfartsvej

i åbent land, fordelingsvej

i åbent land og trafikvej i by.

Inddeling i vejklasser fastlægger

de enkelte vejes trafikale funktion

og er et redskab for kommunens

strategier og prioritering af virkemidler

på vejområdet.

Gennemfartsvejene i kommunen

leder trafikken fra henholdsvis

Hårlev og Rødvig via Store Heddinge

mod nord til Køge og København

og betjener dermed det

store antal pendlere i kommunen.

Kommunecentrene, øvrige byudviklingsbyer

og byzonebyerne er

alle beliggende i meget tæt forbindelse

med gennemfartsvejene.

Så godt som al vejtrafik øst for

Tryggevælde Ådal ledes mod nord

Kort 2.2c Bymønster og mindre veje og stier i Stevns

Kommune 2004.

Stevns Kommuneplan 09 27


gennem Strøby Egede. Byen er

derfor i høj grad præget af gennemfartsvejen,

der i et vist omfang

deler byområdet i to dele og

derved besværliggør adgangen til

den attraktive kyststrækning for

en del af borgerne.

Der er i kommuneplanen reserveret

et areal syd og vest for Strøby

Egede til anlæg af en omfartsvej

over Tryggevælde Ådal.

Fordelingsvejene i det åbne land

udgør bindeleddet mellem gennemfartsvejene

og de lokale veje.

De gør det muligt at komme rundt

i kommunen til landsbyer og attraktioner.

Vejene snor sig idyllisk gennem

det stevnske landskab og er typisk

3-6 meter brede, med smalle

eller ingen rabatter. Fordelingsvejene

er således i høj grad et billede

på det stevnske vejnet, som

det har set ud de sidste 50-100

år.

I modsætning hertil er det siden

1960’erne gået tilbage for kommunens

helt små veje og stier.

Især er der i kraft af landbrugets

generelle strukturændringer nedlagt

mange markveje. Det har

stor betydning for tilgængeligheden

til det åbne land og til de

naturområder, der ifølge naturbeskyttelsesloven

er offentligt til-

28 Stevns Kommuneplan 09

gængelige. Befolkningen er således

ofte henvist til at benytte fordelingsvejene

til rekreativt brug.

Stevns Kommune har netop i

sommeren 2009 taget hul på det

såkaldte stiprojekt, der har som

mål at øge befolkningens færdselsmuligheder,

især i det åbne land.

Der er nedsat en arbejdsgruppe,

og første initiativ er kortlægning

af eksisterende stier og ruter. Det

drejer sig både om mindre veje

og stier i både byerne og i det

åbne land. Med baggrund i eksisterende

stier, er det målet at udpege

dels attraktive ruter, der kan

formidles til borgerne, og dels nye

strækninger der bør prioriteres i

forhold til eventuelle nyanlæg. Se

i øvrigt afsnit ”12.3 Rekreative

stier”.


Stevns Kommuneplan 09 29


3 Den ”grønne” struktur

3 Den ”grønne” struktur

Landskabet er en af vore vigtigste

ressourcer, både når det gælder

landbrug, men også som levested

for dyr og planter, vidnesbyrd om

vores samfund og historie, mulighed

for aktivitet og rekreation

og ikke mindst som attraktion for

besøgende og lokale borgere.

En undersøgelse fra 2008 foretaget

på vegne af By- og Landskabsstyrelsen

viser, at de yderområder,

der de sidste 10 år har

oplevet en økonomisk vækst, ofte

har været gode til – f.eks. i samarbejde

med det lokale foreningsog

erhvervsliv - at sætte lokale

ressourcer som f.eks. natur- og

kulturmiljøer i spil og derved omsætte

dem til produkter og oplevelser.

Hvor den grå struktur kan beskrives

som et sammenhængende

net, der af mennesker er tilføjet

landskabet, er den grønne struktur

i højere grad selve landskabet

som et samspil mellem naturlige

processer og menneskelig aktivitet.

Det er dyrkningsflader, skove,

ådale og kysten. Det er et oprindeligt

grundlag formet af geologiske

processer, der har virket gennem

de sidste mange tusinde år,

gennem istider, mellemistider og i

tiden efter istiderne, og herefter i

30 Stevns Kommuneplan 09

højere eller mindre grad formet af

mennesket.

Landskabet er grundlag for mange,

ofte modsatrettede interesser,

hvilke gør det åbne land til en

vigtig ”planlægningszone”. Den

grønne struktur er derfor også en

beskrivelse af de større sammenhængende

interesseområder.

Udpegningerne af beskyttede områder

i Stevns Kommune er for en

stor dels vedkommende overført

fra de tidligere regionplaner. Med

nye opgaver, ansvarsområder og

en ny kommune sammenlagt på

tværs af tidligere amtsgrænser,

er det ved at være tid til at få opdateret

datagrundlaget.

I løbet af den kommende planperiode

vil Stevns Kommune derfor

gennemføre en kortlægning og

analyse af det stevnske landskab,

med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden.

Udviklingen af

Landskabskaraktermetoden er

initieret af Miljøministeriet til brug

i kommunernes planlægning. Metoden

er detaljeret beskrevet i

Vejledning om Landskabet i Kommuneplanlægningen.

LINK

Landskabsanalysen vil blandt andet

danne grundlag for en udpegning

af potentielle naturområder

og potentielle biologiske spredningskorridorer,

som det foreskrives

i planloven, samt vigtige udsigtskiler.

Desuden kan analysen

hjælpe med til at pege på, hvor

kommunens udviklende indsats

skal fokuseres, eksempelvis hvor

der findes et uudnyttet rekreativt

potentiale, og hvilke områder der

skal udpeges til særligt egnede

som genstand for borgeres og

besøgendes friluftsliv. Herudover

konkretiseres og vurderes de områder,

der i sin tid er udpeget af

amterne, så beskyttelsesinteresserne

kan præciseres ud fra landskabelige,

naturmæssige eller

kulturhistoriske værdier, og forvaltningen

of områderne kvalificeres

dermed yderligere.

Det overordnede mål for en gennemførsel

af landskabsanalysen

er at få udarbejdet et ensartet datagrundlag,

der kan sikre en velbegrundet

og helhedsorienteret

planlægning af det stevnske landskab,

med et attraktivt, naturrigt

landbrugslandskab til følge.

Landskabsanalysen forventes

færdig i sidste halvdel af 2010

eller første halvdel af 2011. Resultaterne

vil indgå i næste planstrategi.


3.1 Det stevnske landskab

3.1 Det stevnske landskab

Landskabet i Stevns Kommune er

et studie i grønne nuancer, hvad

end det er de dyrkede marker,

skovene, strandene, engene eller

villahaverne man ser på.

Landskabet hører til blandt Danmarks

største moræneflader. Under

istiden er landskabet blevet

planeret af isens bevægelse med

den flade, let bølgende overflade

som resultat.

Tryggevælde Ådal fremstår som

et af kommunens mest markante

landskabstræk, og dalen deler

groft sagt Stevns Kommune op

i en nordvestlig og en sydøstlig

del. Længst mod nordvest er terrænet

blødt kruset, med et antal

mindre bakker og lavninger, mens

den største og sydøstligste del er

et typisk morænelandskab, overvejende

fladt, med få markante

landskabselementer. Denne enorme

moræneflade skyder sig ud i

Østersøen, hvor den, 41 meter

over havet på det højeste sted,

bliver til Stevns Klint.

Stevns Klint og Tryggevælde Ådal

er kommunens mest markante

landskabelige træk, og Stevns

Klint er samtidig kommunens

største attraktion. De har begge

international betydning i kraft af

både deres natur, geologi og kul-

turhistorie, men hvor landskaber,

natur og geologi som det ses i

ådalen kan findes andre steder

i landet, er Stevns Klint enestående.

(se evt mere om Stevns

Klint LINK)

Den frugtbare jord og det milde

klima på grund af den kystnære

placering har medvirket til, at

landbrugsjorden i dag stort set

dækker hele Stevns Kommune.

Der findes samtidig kun få skove

i kommunen. Nogle af de største

skove ligger som perler på en

snor, på tværs af landbrugsfladen.

Ifølge Danmarks Statistik,

Statistikbanken er omkring 75 %

af Stevns Kommunes areal i dag

opdyrket, mod landsgennemsnittet

på 62 %.

Landbruget har i høj grad været

med til at forme det stevnske

landskab og er en del af kommunens

identitet. Det er denne landbrugsflade

med sit grovmaskede

net af diger og levende hegn, der

kendetegner det stevnske ”hverdagslandskab”.

Den store landbrugsflade, Tryggevælde

Ådal og Stevns Klint tegner

tilsammen et unikt landskab.

Stevns Kommuneplan 09 31


3.2 Beskyttede områder

3.2 Beskyttede områder

Det overordnede mål for den

samlede udpegning af beskyttede

områder er, dels at bevare

eksisterende værdier men også

at skabe en højere grad af sammenhængende

natur.

En sund og robust natur, der kan

tilpasse sig forandringer, hvad enten

de er pludselige eller længerevarende,

globale eller helt loka-

SVL - Særlig værdifuld

landbrugsjord

Samlede beskyttede

naturområder

Spredningskorridorer

32 Stevns Kommuneplan 09

le, kræver spredningsmuligheder.

Udpegede områder vist på kortet

er derfor ikke et udtryk for den

eksisterende fysiske afgrænsning

af eksempelvis skov, men for en

ønsket beskyttelse, der rækker

ud over det eksakte naturareal og

dermed muliggøre en fremtidig

sammenhæng områderne imellem

samt en udvikling af det enkelte

naturområde.

Herudover er biologiske spredningskorridorer

udpeget, så de

forbinder de større beskyttede

områder og sikrer dermed en

spredningsmulighed mellem de

udpegede naturområder i kommunen

samt en mulighed for

spredning mellem kyst- og indlandsområder.

Forbindelserne følger som udgangspunkt

eksisterende små-

Kort 3.2a Den grønne hovedstruktur - Landbrug og natur


iotoper som vandløb, moser,

beskyttede hegn mv. I de økologiske

forbindelser er det derfor

særligt betydningsfuldt, at det

eksisterende mønster af grøfter,

levende hegn og diger bevares

og udbygges. Tilsvarende har udlæg

af ekstensivt drevne arealer,

sprøjtefri randzoner, brakarealer

m.v. betydning.

Landbrugets generelle struktur-

Landskabs- og kulturhisto-

riske interesseområder

Skovrejsningsområder

Skovminus-områder

Kirkeomgivelser

Særlige landsbyer

udvikling siden efterkrigstiden

har dog sat sine klare spor i landskabet

– også på Stevns. Mange

af disse småbiotoper er forsvundet

som følge af effektivisering i

land- og skovbrug med dræning,

sammenlægning af marker mv.

Således har man I Stevns Kommune

siden 1960’erne kunnet

konstatere en samlet tilbagegang

på knap 43 % af de linjeformede

småbiotoper diger, hegn, grøfter

og vandløb. Nettet af linjeformede

småbiotoper fremstår således

langt mere opbrudt i dag end for

50 år siden.

Gennem de seneste årtier er udviklingen

glædeligvis ændret, og

der anlægges i stigende grad nye

små naturområder i form af f.eks.

læhegn, vildtplantninger/remiser

og vandhuller.

Kort 2.1b Bymønster og beskyttede områder.

Stevns Kommuneplan 09 33


Ud over at tilbagegangen af land-

skabselementerne har haft fatal

betydning for flere plante- og

dyrearter, har det også haft betydning

for oplevelsen af landskabet.

Fra at have været rigt på

lave produktionsrelaterede strukturer

som markveje, diger og

grøfter, er landskabet nu relativt

elementfattigt. De hegn og beplantede

diger, der er tilbage, og

som bliver etableret, er samtidig

blevet højere og bredere. Dette

gør overordnet set landskabet

mere ensartet og grovkornet, og

Stevns kan på langt sigt risikere

at miste en del af sin karakter

som åbent landbrugsland, hvor

udsigten til fjerntliggende skove,

kirker og kyst er den særegne

landskabsværdi.

Ved udpegningen af særlige udsigter,

skovminusområder mv.,

blandt andet i forbindelse med en

overordnet landskabsanalyse, vil

Stevns Kommune fortsat arbejde

for at sikre landskabskarakteren i

kommunen og understrege samt,

i højere grad end i dag, udnytte

den som en værdifuld attraktion

for borgere og besøgende.

34 Stevns Kommuneplan 09


3.3 Stevns Klint og Tryggevælde ådal

3.3 Stevns Klint og Trygge-

vælde ådal

Som kommunens mest markante

landskabstræk og attraktioner, er

Stevns Klint og Tryggevælde ådal

udgangspunkt for en særlig opmærksomhed

i balancen mellem

at beskytte og benytte. Vi skal

passe på de værdier der gør disse

områder til noget særligt, men

samtidig være mere bevidste om

det rekreative og oplevelsesrige

potentiale de begge har, og blive

bedre til at formidle og udnytte

det, uden dog at gå på kompromis

med beskyttelseshensyn.

Stevns Klint

Stevns og Stevns Klint hører uløseligt

sammen. Klinten udgør et

helt særligt og storslået element

i Stevns Kommune. Den strækker

sig fra Rødvig i syd og til Bøgeskov

havn 20 km mod nord, og er

oplevelsesmæssigt, naturmæssigt,

geologisk og kulturhistorisk

af enorm betydning.

Kyst- og klintstrækningen udgør

et særdeles attraktivt landskab,

med en høj grad af variation, både

i kraft af vandet og bevoksningen,

men også på grund af forekomsterne

af flint, kridt og kalk.

Også de kortvarige aspekter som

farver og lys er noget, der konstant

skifter i spillet mellem solen,

havet og klinten. Naturen

langs klinten byder blandt andet

på vandrefalk og sjælden overdrevsflora

samt et internationalt

naturbeskyttelsesområde. Det

faktum, at dele af klinten af og

til styrter i havet, er blot med til

at give stedet et uregerligt præg,

der sammen med de resterende

forhold skaber en helt særlig ånd

på stedet.

Ud over den oplevelsesmæssige

værdi har klinten haft stor kulturhistorisk

betydning. Mennesket

har formodentlig altid benyttet

sig af klintens materialer flint,

kridt og kalk til forskellige formål.

Resurserne er først og fremmest

kommet magthaverne til gode,

men dette har lokalt skabt mulighed

for nicheproduktioner. I Stenalderen

fandt en betydelig udvinding

og eksport af flint sted. Arkæologiske

udgravninger afslører

nogle overraskende importfund,

der tyder på rige stevnske stammesamfund

i slutningen af Bondestenalderen:

Den der havde

flint havde også magt.

I Middelalderen begyndte det store

borg- og kirkebyggeri, og her

udvandt man byggematerialer fra

klinten, først i form af rå, tilhugne

sten, som for eksempel blev

anvendt til ringmuren omkring

Absalons borg i København, senere

også som kalk til mørtel, da

teglstenen vandt indpas. I ukendt

omfang har klintens materialer

også været brugt som kasteskyts

ved fx Vendertogter.

I 1700-tallet blev flinten igen en

attraktiv vare, da fremstillingen

af bøsseflint til skydevåbens flintelås

tog til.

Kridtstenen sætter sit tydelige

præg på den stevnske arkitektur;

den blev anvendt i de fleste

typer bygninger opført mellem

1860 og 1930, og den erstattede

stort set den almindelige teglsten

i 1800-tallets bondehusbyggeri.

Man kan mange steder i klinten

stadig se de terrasseformede

stenbrud, med tydelige lodrette

spor af kridtborene. I dag udvindes

der først og fremmest kridt til

papir.

Klintens tilbagerykning er et

grundvilkår. Derfor er det ikke

muligt at danne et endeligt overblik

over forhistoriske bopladser.

Klintens natur som et forbjerg

i Østersøen har dannet en selvskreven

forsvarslinje. Højt på

klinten har man kunnet danne sig

et vidt overblik over fremmede

fartøjer, og ved Holtug og Rødvig

fandtes skanser, der har været i

brug under Svenskekrigene og

Napoleonskrigene.

Under Den Kolde Krig blev det

stevnske forbjerg en frontzone

mellem Øst og Vest. Klinten dannede

også nu udgangspunkt for

Stevns Kommuneplan 09 35


den geostrategiske betydning.

Foruden Stevnsfort findes der affyringsramper

for missiler i Højerup

og Sigerslev og Mandehoved

samt den nuværende Kystudkigsstation

ved Stevns Fyr. I Højerup

og ved Sigerslev ligger desuden

tjenesteboliger, opført af Flyvevåbnet.

Alle disse anlæg ligger med få kilometers

afstand og udgør således

samlet nogle lettilgængelige

kulturspor i et kompakt militærhistorisk

kulturmiljø.

Men det er især på grund af den

naturmæssige, geologiske betydning,

at Stevns Klint i 2009 er

kommet med på tentativlisten, og

dermed indstillet til optagelse på

UNESCO’s verdensarvs-liste.

Det pludselige materialeskift, fiskeleret

i Stevns Klint udgør, vidner

om en markant ændring i naturforholdene,

da det blev aflejret.

Kalken i Stevns Klint skildrer

en periode af jordens historie,

præget af store globale, klimatiske

forandringer og ændringer

i atmosfæren og kan være med

til at kaste lys over mysteriet om

blandt andet dinosaurussernes

forsvinden.

Stevns Kommune har valgt at

udpege hele klinten samt den

36 Stevns Kommuneplan 09

resterende kyst til værende særligt

værdifuldt naturområde (se

i øvrigt afsnit ”16.1 Natur- og

særligt værdifulde naturområder”).

Udgangspunktet i dette

område er, at der ikke må etableres

bygninger, forekomme aktiviteter

eller ske ændringer uden

vidtgående hensyn til klintens geologi

og natur samt de landskabelige

værdier. Kommunen ønsker

hermed at bevare ikke kun

klinten, men også de flotte kyststrækninger

mellem Strøby Ladeplads

og Bøgeskoven og mellem

Rødvig og grænsen til Faxe Kommune.

Klintens optagelse på tentativlisten

og mulige optagelse på listen

over verdens arv forventes at øge

kendskabet til klinten og de værdier,

der knytter sig hertil, og dermed

samtidig øge antallet af besøgende.

På trods af den særlige

beskyttelse af kysten og klinten,

skal Stevns Kommune kunne tage

imod disse besøgende, og de skal

ligesom borgerne i kommunen

kunne opleve klinten på nærmeste

hold og fra forskellige vinkler.

Formidlingen af de særlige værdier

skal være flersidet.

Der er områder langs klinten,

hvor der allerede i dag er anlæg

eller aktiviteter, der har en spe-

cifik tilknytning til Klinten. Disse

anlæg og aktiviteter skal fortsat

kunne virke som støttepunkter

for Stevns Klint Oplevelsen.

En nærmere beskrivelse af de enkelte

områder og anlæg kan ses

i efterfølgende afsnit, ”3.4 Kystnærhedszonen”.

Stevns Kommune har i foråret

2009 vedtaget en handleplan for

markfirben, der er en art, som

Stevns Kommune har en særlig

forpligtelse til at beskytte. Vedtagelse

af planen medfører bl.a. at

kommunen i 2010 ændrer driften

af kommunalt ejede områder ved

klinten, så der fremover tages

øget hensyn til den særlige natur

der findes her.

Tryggevælde Ådal

Tryggevælde Ådal skærer sig

gennem kommunen, fra Hellested

hvor Tryggevælde Å og Stevns Å

har deres sammenløb til Strøby

Egede, hvor åen løber ud i Køge

Bugt. Ådalen fremstår som et af

kommunens mest markante landskabstræk,

og deler Stevns op i

en nordvestlig og en sydøstlig del.

Området er meget rigt på kulturhistoriske

elementer, og har

dannet grundlag for betydningsfulde

samfund både i stenalderen,

bronzealderen og i jernalde-


en hvor fund i områdets mange

gravhøje viser tegn på at Ådalen

husede et nordeuropæisk magtcentrum.

Ådalen er i dag karakteriseret ved

en bred, flad dalbund, med blødt

skrånende sider. Dalens bund er

hovedsageligt dækket af afgræssede

enge. Ådalens bredde varierer,

men er bredest omkring Strøby,

og når flere steder en bredde

på op til omkring 500m. Åen har

skiftende et slynget og ret forløb.

Jordbunden danner grundlag

for plante- og dyresamfund som

ikke findes i samme omfang andre

steder i Kommunen, hvilket

er baggrunden for ådalen status

som Natura 2000 område. Se i

øvrigt afsnit ”16.2 Natura 2000

områder”.

Tryggevælde Ådal sætter sit tydelige

præg på sine omgivelser i

kraft af det svagt skånende terræn.

Det betyder at man fra gennemfartsvejene

på begge sider af

Ådalen har en storslået udsigt til

den modsatte side. Vejene danner

således en naturlig oplevelsesmæssig

grænse for ådalens

sammenhængende landskab.

Både helt særlige udsigter og

grænsen mellem ådalen og det

omkringliggende landskab skal

kortlægges i forbindelse med en

analyse af landskabet, så ådalens

helt specielle rolle i kommunen

bibeholdes.

Stevns Kommune har i 2009

igangsat et projekt, der har til formål

at udarbejde en helhedsplan

for Tryggevælde Ådal. Helhedsplanen

indebærer en kortlægning

af de forskellige interesser og

værdier, der findes i ådalen, såsom

kulturhistoriske, naturmæssige,

landbrugsrelaterede og rekreative

værdier.

Målet med helhedsplanen er at

opnå grundlag for at kunne opstille

retningslinjer for hvor og

hvordan, ådalen bør henholdsvis

udvikles og bevares. Helhedsplanen

forventes færdig i løbet af

2010.

Stevns Kommuneplan 09 37


3.4 Kystnærhedszonen

3.4 Kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen er en planlægningszone,

for hvilken planlovens

§ 5b fastsætter en række

krav til kommunernes planlægning,

og hvor udgangspunktet

er, at landets kystområder søges

friholdt for bebyggelse og anlæg,

der ikke er afhængig af en kystnær

placering.

Det stevnske landskab er i høj

Byer og landsbyer

Sommerhusområde

Skov

Div. service og handel

Campingplads

Rekreativt område

Teknisk anlæg

Uudviklede turismerelaterede

lokaliteter

Støjende fritidsanlæg

38 Stevns Kommuneplan 09

grad præget af nærheden til kysten

og Stevns Klint. Det er derfor

vigtigt at fastholde fokus på den

betydning, oplevelsen af kystområderne

har for både beboere og

besøgende.

Byudviklingsbyerne Strøby Egede

og Rødvig er beliggende i hver sin

ende af den stevnske kystlinje,

der overordnet set kan inddeles

i 6 områder med hver sin karak-

ter og med hvert sit overordnede

mål. Fra nord udgøres områderne

af Strøby Egede, sommerhusområdet

ved Strøby Ladeplads, Magleby

Skov og Gjorslev Bøgeskov,

Stevns Klint, Rødvig og længst

mod syd det åbne kystområde

ved Højstrup og Lund.

Strøby Egede

Strøby Egede er i høj grad præget

af den stærkt trafikerede

Kort 3.4a Eksisterende anlæg og arealanvendelse i den stevnske kystnærhedszone


Stevnsvej. Omdrejningspunktet

for udviklingen af Strøby Egede

er en omlægning af store dele af

den gennemkørende trafik ad en

omfartsvej syd og vest om byen,

samt en koncentration og udvikling

af byens centerområde.

Der bør desuden skabes bedre

kontakt omkring bymidten mellem

byen og vandet både visuelt

og funktionelt, eksempelvis ved

hjælp af stisystemer, beplantning

Byer og landsbyer

Sommerhusområde

Skov

Stevns Klint

Sammenhængende

område

og eventuelt en lille offentlig marina/bådebro.

Sommerhusområdet v. Strøby

Ladeplads

Det nordlige sommerhusområde

langs kystvejen er med ca. 1000

sommerhuse, hvoraf en del anvendes

som helårsboliger af pensionister

mv.. Det udgør et stort

boligområde i kommunen. Området

indeholder kun i begrænset

omfang offentlig og privat service.

Langs Kystvejen opleves stor interesse

for at bygge huse, som i

deres form og materialevalg opfylder

krav til helårshuse. Sommerhusområdet

opfattes som et

potentiel helårsområde, uanset at

det i henhold til gældende lovgivning

ikke kan ændre status til helårsområde.

Det er dog et politisk

Kort 3.4b Sammenhængende områder i umiddelbar tilknytning til kysten

Stevns Kommuneplan 09 39


ønske at forsøge - med tiden - at

få området overført til byzone.

Målet for området er en højere

grad af offentlig tilgængelighed,

både grundlæggende eksempelvis

ved etablering af stisystemer

og med en indsats imod ulovlige

skiltning der forbyder offentlig

adgang, samt punktvis eksempelvis

ved etableringen af en offentlig

lystbådehavn eller udviklingen

af et rekreativt område.

Magleby Skov og Gjorslev Bøgeskov

Skovene er en del af det storslåede

herregårdslandskab i tilknytning

til Gjorslev Gods. Ved

skovens begyndelse mod syd er

beliggende en fiskeri- og lystbådehavn

samt et traktørsted. Tilsammen

har skovene, havnen og

traktørstedet en lang historie og

bibringer den besøgende en helt

særlig stemning. Denne særlige

stemning bør bibeholdes. Stedet

indgår i den samlede indsats for

at øge værdierne langs kysten og

kendskabet hertil.

Stevns Klint

Selve Stevns Klint strækker sig

fra Rødvig i syd til Gjorslev Bøgeskov

i nord. Klinten er en naturlig

barriere mellem landet og vandet,

med intensivt dyrket landbrugsjord

helt ud til kanten, og

40 Stevns Kommuneplan 09

det har i mange år været noget

nær umuligt at komme til kysten

på denne strækning. Gennem de

sidste årtier er der takket været

en ihærdig indsats sket flere forbedringer

i relation til tilgængeligheden

i området.

Et af de vigtigste resultater af

dette arbejde er den såkaldte

Trampesti, der blev indviet i

2004. Trampestien gør det i dag

muligt at færdes langs hele klinten,

på toppen eller på den smalle

strand neden for klinten. Stien er

baseret på frivillige aftaler mellem

kommunen og 52 lodsejere.

Målet for Stevns Klint er overordnet

at fortsætte arbejdet for et

øget kendskab til klinten og dens

værdier, blandt andet gennem en

mulig optagelse på Unescos verdens

arv liste, og som del i dette

arbejde fortsat søge at forbedre

adgangsmuligheder og tilgængelighed

til klinten. Desuden skal

eksisterende anlæg, der indgår

i formidlingen af klinten og dens

historie bibeholdes og fortsat udvikles

til offentlig, rekreativ brug.

Det drejer sig især om de tidligere

militære anlæg, områder, hvor

kridt/kalk bliver eller er blevet

udvundet til industriel brug samt

Stevns Fyr. Altså en fortsat og

eventuel ny og bedre udnyttelse

af anlæg, der i gennem tiden er

opført langs klinten på grund af

dens særlige beliggenhed.

Disse anlæg og adgangsmuligheder

langs klinten er vigtige støttepunkter

for Stevns Klint Oplevelsen.

Kulsti Rende, Boesdal Kalkbrud

og Holtug Kridtbrud er i dag natur-

og/eller rekreative områder,

hvorfra der er adgang til vandet.

Områderne indeholder i dag ingen

eller kun få, mindre faciliteter for

besøgende. Områderne fastholdes

i den nuværende tilstand. For

Boesdal Kalkbrud er der udarbejdet

en lokalplan. Holtug Kridtbrud

er udpeget som Natura 2000 område

med særlige forpligtelser.

Højerup og Mandehoved indeholder

i dag faciliteter, der understøtter

turisme og friluftsliv, i

kraft af Stevns Museum, Højerup

Kirke, Højeruplund og Stevns Natur

Center med Flagbanken. Områderne

vil også fremover udgøre

centrale punkter for de faciliteter,

der skal findes langs klinten. Ved

Mandehoved findes desuden en

tidligere kaserne, der i dag bruges

som asylcenter. I den kommende

planperiode, vil Stevns

Kommune arbejde for, at der kan

åbnes for muligheden for, at bebyggelsen

i fremtiden kan anvendes

til eksempelvis kursuscenter,


feriecenter eller lignende ferie- og

fritidsformål.

Koldkrigsmuseet Stevnsfort formidler

historien om Danmark

under den kolde krig. Området

fremstår i dag med sine karakteristiske

voldanlæg. Der er udarbejdet

en lokalplan for området.

Stevns Kommune har, med leje af

Stevns Fyr og fyrmesterboligen af

Skov- og Naturstyrelsen og med

erhvervelse af et areal nord for

adgangsvejen til fyret, sikret offentlighedens

adgang til kultur-

Byer og landsbyer

Sommerhusområde

Natura 2000, geologiske interesseområder,

natur og særligt værdifulde

naturområder

Spredningskorridorer

Kort 3.4c Beskyttede områder i kystnærhedszonen.

og naturoplevelser fra det højeste

punkt på Stevns.

Der er igangsat et arbejde vedrørende

udvikliingen af Stevns Fyrområdet

med et markant udsigtspunkt,

et fyrcenter og let adgang

til Stevns Klint Trampesti. Fyrets

historie vil blive formidlet gennem

et samarbejde med Østsjællands

Museum.

Derved vil området komme til

at udgøre endnu et støttepunkt

langs Stevns Klint.

Der er udarbejdet en lokalplan,

der fastsætter bestemmelser for

anvendelsen af området.

Byer og landsbyer

Sommerhusområde

Skov

Centrum for bymæssig ud-

vikling i kystnærhedszonen

Nye anlæg og bebyggelser

skal ske bagved eksisterende

bebyggelse, i tilknytning

til eksisterende byzone

Støttepunkter for formidling

og rekreativ brug af kysten

og klinten, herunder Stevns

Klint Oplevelsen

Rødvig

Rødvig er oprindeligt en fiske- og

ladeplads, som har udviklet sig

omkring havn og jernbanestation.

Nær havnen findes den ældste

bebyggelse med stationen, kroen

og ”Harmonien”. Bygningerne

ligger tæt ved vejen og udgør et

sammenhængende miljø. Rødvig

Havn er i dag en af Sjællands

største fiskerihavne, og er desuden

udgangspunkt for en stor

del af turismen i Stevns Kommune,

ikke mindst i kraft af beliggenheden

ved vandet og nærheden

og udsigten til Stevns Klint.

Kort 3.4d Overordnede principper for planlægning i

kystnærhedszonen.

Stevns Kommuneplan 09 41


Her er overnatningsmuligheder i

form af kro, feriehuse, sommerhuse,

campingplads og flere bed

& breakfast steder.

Kysten ved Højstrup og Lund

Kysten ved Højstrup og Lund er

åben, med blandt andet tre interessante

småskove, Lund Hestehave,

Kobbelskov og Fællesskov.

Naturen i området udgøres ud

over selve kysten, stranden og

skovene af enge, moser og overdrev.

Stranden består flere steder

af kugleflint.

Fiskerlandsbyen Lund er en del af

dette landskab, beliggende i en

lille smeltevandsdal i det svagt

kuperede terræn. Landsbyens

smukke landskabelige placering,

havneområdet, bebyggelsen og

de specielle kig op ad indkørslerne

til de større gårde giver denne

landsby en helt særlig karakter.

Denne karakter ønskes bibeholdt.

Stevns Kommune fortsætter i

samme spor som det tidligere

Storstrøms Amt, der i sin tid udpegede

området til ”regionalt naturområde”

og ønsker dermed,

under den nye overskrift ”særligt

værdifuldt naturområde”, at bevare

den lave, åbne og dermed

forholdsvis tilgængelige kyststrækning

og friholde den for

yderligere bebyggelse.

42 Stevns Kommuneplan 09

Overordnede principper for

placering i kystnærhedszonen

Stevns Kommunes overordnede

mål for kystnærhedszonen er at

bevare kommunens kystområder

som markante og typisk stevnske

landskabselementer uden

nye bebyggelser og anlæg udenfor

byerne, som ikke understøtter

rekreative formål, samt at forbedre

offentlighedens adgang til

kystområderne, både fra land- og

vandsiden.

Kystens attraktion skal bygge på

naturgivne og landskabelige værdier,

der skal formidles og udvikles,

med udgangspunkt i eksisterende

anlæg og publikumsorienterede

områder. Rødvig og Strøby

Egede skal, efterhånden som

behovet opstår, på baggrund af

hver deres særegenhed, løbende

udvikles til at kunne optage en

eventuel fremtidig stigning i turismen.

Det overordnede princip for udvikling

af kyststrækningen har

som udgangspunkt, at kyststrækningen

i dag både har en stor

attraktionsværdi, interessante

varierede og forskelligartede områder

samt et stort potentiale for

yderligere rekreativ udnyttelse.

Der skal således ikke ske fundamentale

ændringer eller store tilføjelser,

men en kvalitativ udnyt-

telse og udvikling af eksisterende

værdier og anlæg, samt i fremtiden

eventuelt tilføjes enkelte nye

støttepunkter som supplement til

eksisterende – efter en udpegning

i kommuneplanen.

Strøby Egede og Rødvig udgør i

hver sin ende af kyststrækningen

bycentrene for den bymæssige

udvikling. Det er hovedsagelig

her, besøgende til Stevns Klint og

kommunens øvrige kyststrækningen

skal kunne proviantere, overnatte

og i det hele taget finde et

samlet udbud af service. Udviklingen

skal ske med udgangspunkt i

bymidterne og ellers så vidt muligt

ske på landsiden af eksisterende

bebyggelse.


Stevns Kommuneplan 09 43


4 Bæredygtig udvikling

4 Bæredygtig udvikling

Bæredygtig, klimavenlig og miljørigtig

er alle begreb der for tiden

jævnligt anvendes i den offentlige

debat, til tider nærmest som synonymer.

For at holde målet for

øje, er det dog nødvendigt at adskille

begreberne.

Bæredygtig udvikling blev i 1987

af Brundtland-kommissionen defineret

som:

”en udvikling, som opfylder de

nuværende generationers behov

uden at bringe fremtidige generationers

mulighed for at opfylde

deres behov i fare”.

Denne definition er fortsat grundlaget

for regeringens syn på bæredygtig

udvikling og indebærer,

at vi skal tage hånd om de økonomiske,

miljømæssige, sociale og

sundhedsmæssige udfordringer

samtidigt. Begrebet bæredygtighed

dækker således over et utal

af emner, og i høj grad over, at

der er en fin balance mellem udvikling

inden for forskellige sektorer.

Bæredygtighed kan altså

opfattes som en sammenhæng

hvori blandt andet klima og miljø

indgår. Det er dog oftest i relation

til miljømæssige forhold bæredygtighed

bliver brugt.

Regeringens strategi for bære-

44 Stevns Kommuneplan 09

dygtig udvikling ”vækst med omtanke”,

udgør en samlet ramme

for nationale og internationale

indsatser for især en miljømæssig

bæredygtig udvikling. Strategien

tager udgangspunkt i 3 overordnede

principper: forpligt og motiver

alle aktører til at tage et

ansvar for en bæredygtig udvikling,

skab innovative og miljøvenlige

løsninger samt tag hensyn til

langsigtede globale konsekvenser.

Som aktør ønsker Stevns Kommune

at tage del i ansvaret for en

bæredygtig udvikling. Arbejdet

kommer overordnet set til udtryk

i Stevns Kommunes Lokal Agenda

21 Strategi, samt i nærværende

kommuneplan.

For at sikre at der i kommuneplanen

er integreret miljøhensyn

og at den samlede kommuneplan

som sådan er bæredygtig, set fra

et bredt miljømæssigt perspektiv,

er planen blevet miljøvurderet efter

”Lov om miljøvurdering af planer

og programmer”.

Loven opererer med et meget

bredt miljøbegreb. Det omfatter

alt lige fra biologisk mangfoldighed

over befolkning, menneskers

sundhed, fauna, flora, over jordbund,

vand, luft og klimatiske forhold,

materielle goder, landskab,

kulturarv, kirker og kirkeomgivelser,

til arkitektonisk og arkæologisk

arv.

Især debatten om de klimatiske

forhold er blevet særlig aktuel

i de sidste år, da man er blevet

opmærksom på, at den måde,

hvorpå vi mennesker forvalter

jordens ressourcer, ikke er bæredygtig

men skaber ændringer i

det klima, vi har tilpasset vores

samfund til.

Som man kan læse i regeringens

strategi for klimatilpasning fra

2008, tilbageholder vores atmosfære,

i kraft af de såkaldte drivhusgasser

- heriblandt CO , en 2

del af den varmeenergi, der udstråles

fra jorden, og er dermed

med til at opretholde en temperatur

der betyder at mennesker,

dyr og planter kan leve her. Ved

afbrænding af fossile brændstoffer

medvirker menneskene dog

til at der skabes et unaturligt højt

indhold af drivhusgasser i atmosfæren,

og den gennemsnitlige

temperatur på jorden er derfor

begyndt at stige.

Vores klima bestemmes af en

række grundvilkår, hvoraf varmetabet

til rummet er ét. Den menneskeskabte

drivhuseffekt har

altså stor betydning for vores klima,

og vi kan forvente i fremtiden


at opleve flere tilfælde af ekstrem

varme, ekstreme storme, ekstreme

tørkeperioder, ekstreme oversvømmelser

og ekstrem nedbør.

Der er behov for en indsats på to

fronter: Dels initiativer, der medvirker

til at reducere drivhusgasudledningen,

dels initiativer, der

medvirker til, at samfundet tilpasser

sig fremtidens klima.

Stevns Kommunes Klimastrategi

tager afsæt i et ønske om, i første

omgang at reducere energiforbruget

i offentlige bygninger, da

energien i langt de fleste tilfælde

i dag fås ved forbrug af fossile

brændsler.

Hensynet til energiforbruget samt

tilpasningen til klimaændringerne

ligger til grund for flere retningslinjer

i denne kommuneplan, og

er som sådan indarbejdet i planen.

Stevns Kommuneplan 09 45


4.1 Lokal Agenda 21 strategi

4.1 Lokal Agenda 21 strategi

På et topmøde i Rio de Janeiro i

1992 blev ca. 140 verdensledere

enige om at skabe en dagsorden

for bæredygtighed i det 21. århundrede,

en Agenda 21.

Ifølge aftalen skal hvert eneste

land, hver eneste region, hver

eneste kommune have en Agenda

21 politik - en politik for, hvordan

vi lokalt og dermed også globalt

skaber et mere bæredygtigt samfund.

Dermed trækkes en klar linje fra

1987, hvor Brundtlandrapporten

satte bæredygtig udvikling på

den globale dagsorden under det

berømte slogan ”Tænk globalt –

handl lokalt”, over topmødet i Rio,

til det vi i dag kender som Lokal

Agenda 21.

Lokal Agenda 21 er altså udtryk

for en lokal indsats for en global

dagsorden, og et udtryk for at vi

hver især må påtage os et ansvar

for verdens problemer ved at

tage fat, dér hvor vi bor, arbejder

og lever. Ikke fordi loven pålægger

os det, men fordi vi hver især

føler os personligt og moralsk

ansvarlige for, at vores vaner og

livsstil ikke ødelægger den verden,

som vi giver videre til kommende

generationer.

46 Stevns Kommuneplan 09

Daværende miljøminister Connie

Hedegård skrev i foråret 2007

bl.a. disse ord til Danmarks kommuner:

”Denne opfordring (red.: til selv

at gøre noget – lokalt) er ikke

blevet mindre aktuel, tværtimod.

Ikke mindst klimaforandringerne

har udløst en øget bevidsthed

om, at hele kloden og kommende

generationers sundhed og velbefindende

er afhængig af, at vi

handler nu. Der skal handles nu

– og alle har et ansvar.”

Ifølge planloven skal landets kommunalbestyrelser

inden udgangen

af den første halvdel af valgperioden

offentliggøre en redegørelse

for deres strategi for kommunens

bidrag til en bæredygtig udvikling

i det 21. århundrede med oplysninger

om, hvordan der skal arbejdes

helhedsorienteret, tværfagligt

og langsigtet, og hvordan

befolkningen, virksomheder, organisationer

og foreninger vil

blive inddraget i arbejdet (lokal

Agenda 21).

Den 20. december 2007 godkendte

Stevns Kommunalbestyrelse

Redegørelse for Stevns

Kommunes LA 21-strategi.

Der er tale om Stevns Kommunens

bidrag til en bæredygtig udvikling

i det 21. århundrede, og

den samlende overskrift for dette

arbejde er: Vi har ikke råd til at

spare på miljø-, energi- og klimainvesteringer.

Redegørelse er et udtryk for

Stevns Kommunes overordnede

og langsigtede visioner og mål for

de fem indsatsområder:

• Mindskelse af miljøbelastningen

• Fremme af en bæredygtig

byudvikling og byomdannelse

• Fremme af biologisk mangfoldighed

• Inddragelse af befolkningen

og erhvervslivet i det

lokale Agenda 21-arbejde

• Fremme af et samspil mellem

beslutningerne vedrørende

miljømæssige, trafikale,

erhvervsmæssige,

sociale, sundhedsmæssige,


uddannelsesmæssige, kulturelle

og økonomiske forhold.

For hvert af de fem indsatsområder

er der angivet:

• Hvor står vi i dag; hvad gør

vi?

• Visioner og mål

• Hvordan skal der arbejdes

Redegørelsens udmøntningsdel

betragtes som en eksempelsamling

og er som sådan et udtryk

for, hvordan der mere konkret

og kortsigtet skal arbejdes. Mange

af de emner, der er omtalt i

LA 21-redegørelsen, er således

behandlet andre steder i denne

kommuneplan, er medtaget i projektkataloget,

eller er allerede

igangsat i sideløbende projekter,

eksempelvis projektet ENERGI i

”Bæredygtigt Stevns”, der kommer

til udtryk i Stevns Kommunes

klimastrategi.

Hele Stevns Kommunes Lokal

Agenda 21 strategi kan læses på

www.stevns.dk LINK

Stevns Kommuneplan 09 47


4.2 Klimastrategi

4.2 Klimastrategi

Stevns Kommune har et særlig

ansvar i forhold til indsatsen

omkring klimaændringerne. En

indsats der ikke alene skal sætte

fokus på at håndtere ændringer,

så som håndtering af en øget

mængde overfladevand, sikring

af veje, ændret sygdomsmønster

mv. Men en indsats der også skal

sættes fokus på at reducere drivhusgasudledningen

som er med

til at skabe klimaforandringen.

Dette vil i første omgang primært

ske ved at fokusere på reduktion

af energiforbruget, men senere

i planperioden fokusere mere

bredt. Dette kan bl.a. ske ved en

øget fokus på vedvarende energiformer,

udlægning af lavbundsområder

samt etablering af skov

til binding af kuldioxid (CO2).

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse

med budgetvedtagelsen

for 2009, under punktet for gennemførsel

af projekt - ” et (økonomisk)

bæredygtigt Stevns” på

sit møde den 26. februar 2009

godkendt projektet Energi, der

kommer til udtryk i Stevns Kommunes

klimastrategi. Projekt er

et af de initiativer, der skal sikre

besparelser eller merindtægter til

kommunen, såvel som det er målet

at spare energi, blandt andet

ved energi-effektiviseringer og

samtidig mindske CO2 udslippet.

48 Stevns Kommuneplan 09

Stevns Kommunes klimastrategi

tager afsæt i et ønske om at

forbruget af de fossile brændsler

mindskes bl.a. ved at undersøge

mulighederne for anvendelse

af vedvarende energi (f.eks. fra

vindmøller og biogasanlæg) og

således medvirke til at der generelt

kan produceres mere ”ren”

energi, samt at reducere energiforbruget

i de kommunale bygninger.

Som beskrevet i Klimastrategien,

er energiforbruget i den offentlige

sektor stort og stiger stadig. I de

seneste år er elforbruget i kommunerne

samlet set steget med

ca. 1 % om året. Stevns Kommune

råder over en stor bygningsmasse,

der skal opvarmes, oplyses

og ventileres. Dette sker i de

fleste tilfælde ved hjælp af fossile

brændsler. De samme bygninger

skal jævnligt vedligeholdes og renoveres,

hvilket åbner mulighed

for indpasning af flere energirigtige

løsninger heriblandt eksempelvis

øget isolering. Det samme

gælder ved nybyggeri.

Som led i den igangværende

energimærkning af de kommunale

bygninger, er det muligt at

få et overblik over kommunens

energiforbrug, samt at udarbejde

forslag, der kan reducere energiforbruget.

Energibesparelserne

går på el, naturgas og olie, mens

rammerne for projektet i første

omgang er den samlede kommunale

bygningsmasse.

Kommunernes Landsforening

har indgået en aftale med transport-

og energiministeren om

realisering af energibesparelser i

kommunerne. Kommunerne skal

gennemføre de rentable energibesparelsesprojekter,

der er anbefalet

ved energimærkning af

kommunens bygninger, og som

har en tilbagebetalingstid på indtil

5 år.

Ifølge aftalen forpligter kommunerne

sig til at implementere

• Energieffektiv adfærd

• Energieffektive bygninger

• Energieffektive indkøb


Stevns kommune sigter desuden,

som andre kommuner, på at blive

CO2 neutral kommune i fremtiden.

For at nå dette mål, kræver

det at alle områder i kommunen

er inddraget for at sikre, at bevidstheden

om energi og klima er

med som en del af de overvejelser

kommunen gør sig i enhver

henseende.

Stevns Kommune har følgende

overordnede mål for energibesparelse

i kommunens ejendomme

og institutioner:

• CO2 udledningen skal reduceres

med 2 % årligt frem

til udgangen af 2011. Herefter

skal kommunen opstille

et mere langsigtet og

ambitiøst mål for reduktionen.

• Forebygge eller håndtere

konsekvenserne af kommende

klimaændringer på

relevante områder såsom

kloak mv.

• Grundlag for identifikation

og gennemførelse af

energibesparelser bl.a.

ved gennemførelse af EMO

mærkningen (EnergiMærkeOrdningen)

• Med den igangsatte energimærkning

skal egne bygninger

energioptimeres

• For at fremme energieffektivitet

skal der indføres

energiledelse, så energibesparelser

kan høstes igennem

centralt ansvar og beslutninger

- og de enkelte

institutioner skal have en

del af ansvaret for at gen-

nemføre besparelserne.

• Sikre energieffektiv drift og

vedligehold af kommunens

ejendomme

• Sikre størst muligt udbytte

af investeringerne af energibesparendeforanstaltninger

• At begrænse kommunens

energi- og vandforbrug ved

at fremme energieffektive

indkøb og energirigtig adfærd

i institutioner og ejendomme

• Sikre at medarbejderne bidrager

til at nå målet

Synliggørelse af kommunens Klimastrategi

skal bl.a. ske ved at

tiltræde Danmarks Naturfredningsforenings

kampagne, ”Klimakommuner”.

Med kampagnen

vil Danmarks Naturfredningsforening

hjælpe med at profilere

kommunens klimaindsats frem

mod det internationale klimatopmøde,

som Danmark er vært for

i december 2009, og videre frem.

Desuden vil kommunen tiltræde

Elsparefondens ”kurveknækkeraftale”,

der tilbyder rådgivning,

sparring og kampagne materiale.

Klimastrategien udpeger fire

overordnede indsatsområder:

klima, energieffektivisering, adfærd

og energirigtige indkøb. For

hvert indsatsområde er et eller

flere underemner, med hver deres

opremsning af virkemidler der

kan tages i brug for at nå målene.

Eksempelvis ønsker kommunen

fremover at indarbejde hensynet

til energiforbrug i alle planer og

anlæg, samt arbejde for en tilpasning

til de ændrede forhold

den nye klimatiske situation kan

medføre.

For en stor dels vedkommende er

virkemidlerne for indsatsområdet

klima indarbejdet i kommuneplanen.

Det drejer sig blandt andet

om at skabe sammenhængende

natur, byudvikling der minimerer

transportbehovet, fremme lavenergistandarder

i rammerne for

lokalplanlægning mv..

Hele Stevns Kommunes klimastrategi

kan læses på www.

stevns.dk LINK.

Stevns Kommuneplan 09 49


4.3 Resumé af miljøvurdering

4.3 Resumé af miljøvurdering

Forudsætninger og 0-alternativet

Udvikling betyder øget aktivitet,

som vil medføre øget miljøbelastning

i Stevns Kommune såvel som

alle andre steder. Det betyder, at

en øget boligudbygning samlet

set vil øge kommunens belastning

af miljøet - uanset hvor udbygningen

sker.

Stevns Kommune er omfattet af

landsplandirektivet Fingerplanen

2007 og ligger uden for fingerbystrukturen

i det øvrige hovedstadsområde

(landområde). Fingerplan

2007 bestemmer, at der i

den kommunale planlægning kan

udlægges ny byzone i det øvrige

hovedstadsområde, når de overordnede

interesser respekteres,

herunder at byudviklingen er af

lokal karakter og sker i tilknytning

til kommunecentre eller som afrunding

af andre bysamfund.

Indtil den endelige vedtagelse af

Stevns Kommuneplan 09 havde

regionplanretningslinjerne fra

Regionplan 2005 for Storstrøms

Amt og Hovedstadens Udviklingsråd

retsvirkning som landsplandirektiv.

I 2008 var der 21.885 indbyggere

i Stevns Kommune. Der er i perioden

2003 til 2008 sket en befolk-

50 Stevns Kommuneplan 09

ningstilvækst på 276 indbyggere,

og befolkningsprognosen forudser

en yderligere tilvækst på 446

indbyggere frem til 2015.

Den fremtidige boligudbygning

vil ske som afrunding og i forbindelse

med eksisterende byer,

hvor der er gode kollektive transportmuligheder.

Udbygningen er

beskeden og sikrer, at både offentlige

og private servicetilbud

kan opretholdes. Udvikling af

erhverv sker som en udvidelses

af anvendelsesmulighederne i et

allerede udlagt erhvervsområde

syd for Hårlev, således der kan

etableres detailhandel med særlig

pladskrævende varegrupper

(området er endnu ikke er taget

i anvendelse).

I forbindelse med kommunalreformen

har Stevns Kommune

overtaget regionplantillægget

vedrørende omfartsvejen syd for

Strøby Egede. Tillægget er indarbejdet

i kommuneplanen uden

ændringer.

I forhold til 0-alternativet er de

ændringer, kommuneplanen giver

mulighed for begrænset og har til

formål at kunne opretholde kommunes

servicetilbud med hensyn

til skoler, daginstitutioner og

lignende samt at give mulighed

for arbejdspladser i Stevns Kom-

mune. 0-alternativet vil kunne

betyde længere transport til arbejdspladser

og offentlige servicefunktioner

for indbyggerne i

Stevns Kommune. Et 0-alternativ

vurderes ikke at betyde færre

miljøproblemer, men vil blot flytte

dem til andre steder i regionen.

Boligudbygning

Udbygning i antallet af boliger

i kommunen vil generelt føre til

en stigning i kommunens samlede

energi- og ressourceforbrug.

Nye borgere vil bidrage til at øge

påvirkningen af miljøet samt øge

trafikmængden.

Den planlagte boligudbygning understøtter

kommuneplanens bymønster

og infrastruktur, herunder

den kollektive trafikbetjening.

Der er udlagt 18ha nye arealer

til boligformål, og samtidig er et

tilsvarende areal enten taget ud

af kommuneplanen, udskudt til

efter planperioden, eller udlagt til

rekreative formål i stedet.

Der er ved udlægget af nye arealer

lagt vægt på at minimere påvirkningen

af natur og landskabsværdierne

samt at friholde det

åbne land for bebyggelse. Boligområderne

er udlagt på arealer,

der ikke er omfattet af natur- og

landskabsinteresser. Dog ligger


oligområderne inden for sær-

lige drikkevandsinteresser, og der

skal derfor ske en overvågning af

drikkevandets kvalitet.

Nye boligområder i Hårlev og Store

Heddinge vil påvirke områdernes

kvaliteter som bynær natur,

og der skal foretages de nødvendige

afværgeforanstaltninger for

at hindre en negativ påvirkning af

grundvandet og de nærliggende

vandløb.

Detailhandel

En udvidet mulighed for etablering

af butikker, der forhandler

pladskrævende varegrupper i erhvervsområdet

kan give en øget

støjpåvirkning og øget trafikmængde

til og fra området. Støjen

vil både være i form af trafikstøj

fra personbiler og varetilkørsel

med tunge køretøjer samt støj

fra ventilationsanlæg og lignende.

Muligheden for detailhandlen vurderes

ikke at påvirke området

væsentligt udover 0-alternativet.

Vejkapaciteten kan om nødvendigt

udvides, såfremt der skulle

opstå væsentlige trængselsproblemer

til området.

Mandehoved

Kommunalbestyrelsen har med

kommuneplanen beskrevet den

konkrete hensigt, at i kommende

planperiode at arbejde for at det

skal blive muligt at ændre anvendelse

af den tidligere kaserne, nu

asylcenter ved Mandehoved.

Mulighed for en ny anvendelse

af bygninger på det tidligere kaserneområde

ved Mandehoved

vil primært forårsage øget trafik

på vejene til stedet med støj og

i mindre grad øget luftforurening

som følge. Slid på naturen

langs klinten vil øges, men negative

effekter kan afværges. En

ny anvendelse af Mandehoved vil

betyde nye arbejdspladser i kommunen.

Omfartsvej ved Strøby Egede

Omfartsvejen vil betyde mindre

trafik i byen og dermed faldende

støj og luft-forurening her. Yderligere

vil omfartsvejen også bedre

trafiksikkerheden i byen.

Omfartsvejen løber gennem et

Natura 2000-område, hvilket vil

give negative effekter for dette

område. Tryggevælde Å og Ådal

er omfattet af en række beskyttelsesinteresser

samt rekreative

og kulturhistoriske interesser, der

vil blive påvirket negativt.

Overvågning

Sektorlovgivningen sikrer overvågning

af de fleste evt. påvirkede

parametre. Der vil således ske

en overvågning via sektoradministration

og ved udarbejdelse af

kommunens grønne regnskaber.

Desuden vil der i forbindelse med

udarbejdelse af lokalplaner af eksempelvis

byudvikling eller ved

detailplanlægning for infrastruktur

som minimum blive gennemført

en miljøscreening i henhold

til loven om miljøvurdering af

planer og programmer. Dette vil

sikre, at miljøkonsekvenserne af

samtlige lokalplanforslag m.m.

vil blive belyst på en systematisk

måde, og at eventuelt væsentlige

eller kritiske miljøforhold vil blive

afdækket på et tidligt tidspunkt i

planprocessen. I forbindelse med

evt. miljøvurdering af konkrete

projekter, vil der blive udarbejdet

et mere detaljerede overvågningsprogram,

end miljøvurderingen

af kommuneplanen giver

mulighed for.

I forbindelse med større byggeog

anlægsarbejder, der er omfattet

af VVM-bekendtgørelsen

(Bekendtgørelse nr. 1335 af 6.

december 2006 om vurdering af

visse offentlige og private anlægs

virkning på miljøet (VVM)) vil der

som minimum blive gennemført

en VVM-screening. I de tilfælde,

hvor screeningen fører til et krav

om miljøvurdering, vil der i for-

Stevns Kommuneplan 09 51


indelse med denne blive stillet

krav om overvågning af projektets

indvirkninger på miljøet.

Overvågning af trafikmængde,

-støj og -sikkerhed sker efter

gældende regler på området.

Ved næste kommuneplanrevision

vil kommunen beskrive den samlede

gennemførte overvågning af

miljøet i Stevns Kommune. Der

vil blive fulgt op på, om udviklingen

har været som forventet, og

om der eventuelt vil være behov

for tiltag til at modvirke uønskede

miljømæssige virkninger af planlægningen.

52 Stevns Kommuneplan 09


Hæfte 2

Stevns Kommuneplan 09

Kerneområder


Indhold

Indhold 56

Kerneområder 58

5 Bosætning 60

5.1 Visioner og mål 61

5.2 Strategi 63

5.3 Arbejdet med landsbyerne i de tidligere kommuner 67

6 Turisme 70

6.1 Vision 71

6.2 Strategi 72

6.3 Turistpolitik 73

7 Aktivitet og sundhed 78

7.1 Vision og mål 79

7.2 Strategi 80

7.3 Sundhedspolitik 81

8 Infrastruktur 84

8.1 Vision 85

8.2 Strategi 86

8.3 Eksempler på igangværende arbejde 88

9 Borgerinddragelse 90

9.1 Visioner og mål 91

9.2 Strategi 92

9.3 LAG-Stevns 93

56 Stevns Kommuneplan 09


Stevns Kommuneplan 09 57


Kerneområder

Kerneområder

På baggrund af den offentlige debat

i forbindelse med udarbejdelsen

af Kommuneplanstrategien

(nærmere omtalt i hæftet Hovedstruktur,

”1.2 Planstrategien”),

blev der udvalgt 3 kerneområder,

hvor Stevns Kommune har styrker,

der kan arbejdes videre på,

nemlig Bosætning, Turisme og

Aktivitet og Sundhed.

Det blev også klart, bl.a. ud fra de

kommentarer, der blev samlet op

på borgermødet i februar 2007,

at en forbedring af infrastrukturen,

altså blandt andet veje, toge

mv., på Stevns er en forudsætning

for at kunne udvikle kerneområderne,

ligesom den måde,

der samarbejdes mellem kommune

og borgere er det.

Vi må og skal kunne komme lettere

til og fra samt rundt på Stevns.

Og så skal der være en god og

konstruktiv dialog mellem borgere,

lokalsamfund, foreninger osv.

På den baggrund blev det besluttet,

at der skulle arbejdes videre

på yderligere to fronter, nemlig

Infrastruktur og Borgerdeltagelse.

Kerneområderne kunne derfor

opsættes i et skema som nedenstående

58 Stevns Kommuneplan 09

I dette hæfte præsenteres visioner,

mål og strategier for kerneområderne.

Strategierne blev første

gang fremsat i planstrategien.

Herudover vil eventuelle politikker,

indsatsområder eller igangværende

arbejde omhandlende

kerneområderne blive præsenteret.

De egentlige retningslinjer

for emnerne vil være at finde i

hæftet Retningslinjer.


Stevns Kommuneplan 09 59


5 Bosætning

5 Bosætning

På borgermødet i forbindelse med

udarbejdelse af planstrategien

blev borgerne blandt andet stillet

spørgsmålet: ”Hvad skal der

til for at gøre Stevns Kommune til

en særlig attraktiv bosætningskommune

for dem, der vælger at

pendle i Øresundsregionen?”.

Ser man på borgernes svar synes

det oplagt, at de fremherskende

elementer er alt det, der

er ”udenom” boligbebyggelserne

og de enkelte huse – det er det,

vi kan kalde rammebetingelserne

for bosætning. Det er altså opfyldelsen

af rammebetingelserne,

der udgør en god bosætningspolitik.

60 Stevns Kommuneplan 09


5.1 Visioner og mål

5.1 Visioner og mål

Bosætning er et bredt og komplekst

tema, der indeholder utallige

emner. I planstrategien fokuseres

der på emnerne Landsbyerne,

Nybyggeri og områdernes

forskellighed – herunder arkitekturpolitik,

Adgang til naturen og

Mere plads til byudvikling – nye

områder.

Kommunalbestyrelsen vision for

Stevns Kommune omhandler i

stort omfang bosætning, det at

være en attraktiv bosætningskommune:

Stevns Kommune vil være kendt

for at have lokalområder, der byder

på store naturværdier, varierede

boligområder, det stærke

lokale foreningsliv og en god trafikal

tilgængelighed.

I Stevns Kommune vil byområdernes

forskellighed være den

største kvalitet. Hvert lokalområde

har sit kendetegn; købstaden,

stationsbyen, boligbyen, kystbyen,

havnebyen, landsbyen og

sommerhusområdet. Hvert område

skal udvikles med udgangspunkt

i det, der er lokalområdets

særlige kvalitet og styrke, og

hvor det lokale forenings-, kulturog

idrætsliv giver lokalområderne

identitet.

Stevns Kommune skal være en

særlig attraktiv bosætningskommune

for dem, som vælger at

pendle i Øresundsregionens attraktive

og varierede arbejdsmarked.”

Ud over visionen, har kommunalbestyrelsen

en række mål for bosætningen,

både overordnet set,

og for de enkelte delemner.

Stevns Kommuneplan 09 61


Overordnet set vil Kommunalbe-

styrelsen:

• Profilere Stevns Kommune

som en attraktiv bosætningskommune

i forhold til

Hovedstadsområdet og de

større bycentre

• Sikre, at de forskelligheder,

der er karakteristiske

for kommunens områder,

fastholdes og understreges

gennem planlægning og

administrative tilladelser til

byggeri og anlæg

I forhold til landsbyerne vil Kommunalbestyrelsen:

• ved afgrænsning og planlægning

af landsbyerne og

ved administration af plan-

og byggelovgivningen sikre

og udvikle fysiske rammer,

forbedre adgangen til naturen

og nærrekreative områder,

forstærke infrastrukturen

mv. for på den måde

at sikre gode levevilkår for

såvel indbyggere og virksomheder,

herunder

• sikre de værdifulde naturværdier

og de bevaringsværdige

bebyggelser,

strukturer og kulturmiljøer,

• sikre et godt bymiljø og sikker

færdsel for gående og

cyklister,

• sikre mulighed for udvikling

i harmoni med det eksisterende

bymiljø,

• arbejde for at udviklingen

sker under hensyn til landbrugets

og andre erhvervs

eksistens,

62 Stevns Kommuneplan 09

• medvirke til, at arbejdet

foregår i tæt dialog og samarbejde

med landsbyernes

indbyggere.

I forhold til nybyggeri og områdernes

forskellighed vil Kommunalbestyrelsen:

• ved udlæg og planlægning

af nye byudviklingsområder

og ved planlægning af eksisterende

områder gøre områdernes

forskellighed til en

attraktiv kvalitet,

• søge forskelligheden sikret

gennem sagsbehandling og

planlægning af enkeltprojekter

eller gennem bevarende

lokalplanlægning,

• afhængig af efterspørgslen

undersøge, om der skal

satses på at bygge tættere

og højere i visse dele af

kommunen.

Herudover vil kommunalbestyrelsen:

• sætte fokus på arkitektur (i

bred forstand) som en rammebetingelse

for en øget

bosætning og derfor

• udarbejde en arkitekturpolitik,

som understøtter

et ønske om at bevare de

værdifulde by- og landsbymiljøer,

samtidig med at

der gives plads til nytænkning

ved planlægning og

opførelse af nye bebyggelser.

Sidste fokusområde i forhold til

bosætning er adgang til naturen,

nærrekreative områder. I denne

forbindelse vil Kommunalbestyrelsen:

• sikre befolkningen adgang

til rekreativ udfoldelse under

hensyn til de naturgivne

betingelser,

• sikre gode forbindelser

mellem naturområder og

særlige friluftsområder, til

gavn for både lokalbefolkningen

og turismen, uden

at natur- og landskabsinteresser

tilsidesættes.

• sikre adgang til et bredt

udvalg af friluftsområder

såvel bynært, lokalt som

områder af regional betydning,

• etablere nærrekreative

områder, der har fokus på

sundheds- og naturmæssige

værdier.


5.2 Strategi

5.2 Strategi

Vi skal være flere på Stevns - derfor

får vi brug for nye boligområder.

I planlægningen skal vi tage

hensyn til områdernes særlige

kendetegn, så vi kan bevare den

spændende variation, vi har i byog

boligområderne i dag og væksten

skal primært ske i egnede

og planlagte områder, hvor den

nødvendige offentlige og private

service er tilgængelig.

I Stevns Kommune vil byområdernes

forskellighed være den

største kvalitet, idet hvert lokalområde

har sit kendetegn; købstaden,

stationsbyen, boligbyen,

kystbyen, havnebyen, landsbyen

og sommerhusområdet.

Stevns Kommune er beriget med

en række forskellige bysamfund

og varierede boliger.

I Kommuneplan 09 er de nuværende

boligområder suppleres

med nye. Det skal sikre, at der er

plads til flere boliger i fremtiden.

For at styrke bosætningen skal

boligtilbuddene samt de eksisterende

by- og boligmiljøer samtidig

udvikles.

De 4 områder vi satser på er som

tidligere nævnt:

Landsbyerne

Nybyggeri og områdernes for-

skellighed – herunder arkitekturpolitik

Adgang til naturen

Mere plads til byudvikling – nye

områder – se afsnit ”10.1 Byudvikling

og arealudlæg”.

Der kan opstilles følgende grove

målhierarki for kommuneplanlægningen:

1. Bedre service – bedre forhold –

for borgerne på Stevns.

2. Flere penge til dette formål.

3. Flere penge(= bedre udskrivningsgrundlag)

i kraft af eksempelvis

nettotilflytning, såfremt

der ikke er tale om tilflyttere med

lavere indkomster, og såfremt de

afledte omkostninger (driftsudgifter)

ikke overstiger skatteprovenuet

eller blot tilflytning af borgere/erhverv

med bedre indkomster

end eksisterende borgere/

erhverv – ikke nødvendigvis nettotilflytning.

4. Hvordan får man folk til at flytte

til Stevns?

En strategi for øget bosætning

– og dermed en nettotilflytning/

forbedring af udskrivningsgrundlaget

– er mere end blot at markedsføre

de muligheder, der allerede

eksisterer.

Det er vigtigt at fokusere på den

sociale og ikke mindst erhvervs-

mæssige dynamik og innovationskraft,

som tilflyttere og nye

virksomheder medbringer med

det formål at udnytte de muligheder,

som Hovedstadsregionen

giver, samtidig med, at Stevns

Kommune fastholdes som en

attraktiv bopælskommune for

stevnsboerne.

For at styrke bosætningen kræves

det overordnet set, at der sættes

ind på følgende områder: markedsføring,

produktudvikling af

boligtilbud og by- og boligmiljøer

og udvikling af rammebetingelser

for bosætning.

Markedsføring vil indgå som et

integreret element i det arbejde,

der skal udføres for at gøre

Stevns attraktiv for nye virksomheder,

nye borgere og turister.

Produktudvikling af boligtilbud

og by- og boligmiljøer - der skal

være noget at ”sælge”! Og flere

forskellige behov skal kunne

dækkes.

Udvikling af rammebetingelser for

bosætning - forudsætningerne for

bosætning er mangesidige.

Det drejer sig om hele spektret

af offentlig service og især daginstitutioner,

skoler, offentlig trans-

Stevns Kommuneplan 09 63


port, infrastruktur og tilgængelighed

(adgang til rekreative områder),

kultur- og fritidstilbud, naturpleje

og miljø.

Landsbyerne

Landsbyerne er opstået over en

ca. 1.000 år lang periode. De

ældste er grundlagt omkring vores

tidsregnings begyndelse,

de yngste fra tidlig middelalder,

samtidig med den periode, hvor

kirkebyggeriet tog fart. Først med

udskiftningen i tiden omkring

1800 undergik den ældste bebyggelsesstruktur

en mere gennemgribende

forandring.

Generelt er landsbyers placering

ofte sammenfaldende med de

ældste bopladser og placerer sig

i forhold til tilgængeligheden af

de lokale ressourcer. Ferskvand/

kildevand, god agerjord, græsningsarealer

og enge, brændsel i

form af træ og tørv og ikke mindst

byggematerialer.

Stevns var før udskiftningen domineret

af landsbyer med 20 gårde

eller derover, undtaget det lille

sogn Højerup og Lyderslev Sogn.

De mange herregårde og deraf

fæstebønder betød naturligt nok,

at mængden af enkeltgårde var

begrænset til mellem 1-5 %.

Var landsbyen for stor, måtte

man ty til den anden metode med

blokudskiftning og at flytte går-

64 Stevns Kommuneplan 09

den ud til de nye marker. De udflyttede

gårde beholdt ofte haverne

og deres gamle byggegrunde i

landsbyen, mens den oprindelige

hovedbygning blev anvendt som

aftægtshus eller med lethed blev

lejet ud til landsbyens voksende

stand af håndværkere.

Strøby var i 1880’erne en af Danmarks

største landsbyer med 58

gårde og to jordløse huse.

Til sammenligning kan nævnes,

at Store Heddinge i 1677 bestod

af i alt 32 gårde og 71 huse.

I kommuneplanstrategien er det

beskrevet, hvordan vi sammen

med landsbyernes beboere, lokale

arbejdsgrupper m.fl. skal

se landsbyerne nærmere efter i

sømmene for at kunne finde metoder

til at bevare og forbedre

deres kvaliteter, og for at vi kan

sikre adgangen til nærrekreative

områder.

Vi skal samtidig tage hensyn til,

at landbruget og andre erhverv

skal have mulighed for drift og

etablering.

Måske skal der suppleres med nye

områder i landsbyerne – i så fald

skal vi se på, hvordan de bedst

kan etableres.

Værdifulde naturområder og bevaringsværdige

kulturmiljøer skal

sikres, så de fortsat vil være aktiver

for landsbyen, men der skal

samtidig være plads til fornyelse

og nytænkning.

Ved at indføre en præmieringsordning

for landsbyerne vil vi tilskynde

indbyggerne til at gøre en


indsats for at landsbyerne frem-

træder pæne og attraktive.

Gl. Stevns Kommune udarbejdede

i 2001/2002 et kommuneatlas,

som bl.a. gennemgår landsbyerne

og registrerer de bevaringsværdige

bygninger. Se i øvrigt afsnit

”15.1 Kulturmiljø og –værdier

samt bygningsbevaring”.

Vi bør kigge nærmere på disse

bygninger, som medvirker til at

gøre landsbyerne attraktive – til

fordel for både lokalområdet og

kommunen. Vi vil i den forbindelse

overveje, om der kan gives

støtte til vedligeholdelsesarbejder.

Nybyggeri og områdernes forskellighed

Variationen af bysamfund og boligområder

er med til at gøre

Stevns til en attraktiv kommune.

Vi skal holde os de forskellige byområders

forskellighed for øje, og

de lokale kendetegn skal styrkes.

Geografi, fysiske forhold og fremherskende

erhverv er blandt de

forhold, der kendetegner et områdes

oprindelige bebyggelsesstruktur

og i visse tilfælde særegne

byggeskik.

I Stevns har vi købstaden, stationsbyen,

boligbyen, kystbyen,

havnebyen, landsbyen, sommer-

husområderne, husene på landet

og det åbne landbrugsland med

oprindelige og nye bondegårde.

Der skal også i fremtiden være

forskel på, hvordan et hus eller

et boligområde ser ud f.eks. i en

stationsby og i et nyt villakvarter.

Udformning og planlægning af

nye boligområder og bydele skal

derfor ske under hensyntagen til

områdets særlige kendetegn og

stemning. Og planlægningen skal

sikre, at forskellighederne bevares.

Der skal udlægges nye områder

med byggegrunde i forskellige

størrelser og med mulighed

for forskellige hus- og boligtyper

afhængigt af, hvor i kommunen,

det sker.

Desuden skal vi se på, om det

skal være muligt at bygge tættere

og i højden i udvalgte områder,

og eventuelt også i visse eksisterende

byområder.

Hvert område i Stevns Kommune

skal udvikles med udgangspunkt i

det, der er lokalområdets særlige

kvalitet og styrke - Det er det, vi

kalder særkendeplanlægning.

Arkitekturpolitik

For at kunne forfølge det erklærede

mål om at fastholde de forskellige

lokaliteters og bebyggelsers

særlige kendetegn, skal det være

muligt for Kommunalbestyrelsen

og administrationen at have hånd

i hanke med planlægning og udvikling

af nye boligområder og

med beskyttelsen af bevaringsværdige

bygninger og sammenhænge.

Der bliver derfor nu taget

hul på arbejdet med at udvikle en

egentlig stevnsk arkitekturpolitik.

For et par generationer siden var

byggeriet præget af traditioner

og stilskift over længere perioder.

Materialevalgene var meget begrænsede.

I dag er mulighederne

for brug af forskellige materialer

enorm, hvorfor risikoen for både

teknisk og æstetisk uhensigtsmæssig

håndtering ved sammensætningen

af materialer i dag bliver

meget stor.

Generelt har interessen i samfundet

for ”de rigtige og forkerte

løsninger” aldrig været større end

nu.

Regeringen har i 2007 med stort

set alle ministerier involveret barslet

med en dansk arkitekturpolitik,

”Arkitekturnation Danmark”.

Og flere kommuner har vedtaget

regelsæt for, hvordan der skal

sikres opnået kvalitet i byggeriet.

I ”Arkitekturnation Danmark” står

bl.a. følgende:

Stevns Kommuneplan 09 65


I kommunerne og regionerne

vil den nationale arkitekturpolitik

tilsvarende kunne tjene som

inspiration for arbejdet med en

række centrale arkitekturpolitiske

aspekter. Det gælder ikke mindst

inden for den by- og regionsudvikling,

som i de kommende år

følger naturligt i forlængelse af

strukturreformen.

I Stevns Kommune er der udarbejdet

vejledninger for byggeri og

vedligeholdelse i Store Heddinge

og i landsbyerne og det åbne

land, ligesom der findes retningslinjer

for behandling af landzonesager.

LINK

En kommune regulerer både det

offentlige og det private byggeri i

kommune- og lokalplaner og gennem

byggetilladelser.

En arkitekturpolitik kan medvirke

til at skabe debat om en ny bebyggelse,

som vi skal leve med i

mange generationer, og som et

fælles redskab kan en sådan politik

være med til at udvikle Stevns

Kommune.

Adgang til naturen, nærrekreative

områder

Stevns kan kendes på bl.a. Stevns

Klint med Trampestien, Tryggevælde

Ådal, det store udsyn, lyset

og den høje himmel; et storslået

66 Stevns Kommuneplan 09

landskab, hvad enten det er det

åbne land, skoven eller den lange

kystlinje, man søger.

Derfor skal vi også forsøge at forbedre

adgangen til naturområder

og nærrekreative områder, ligesom

der skal skabes nære, rekreative

områder i forbindelse med

både eksisterende og nye boligområder.

I forbindelse med at nye områder

inddrages i byudviklingen, skal

vi passe på ikke at ødelægge de

værdier, som gør Stevns attraktiv

som bosætningskommune.

Der skal derfor udpeges zoner,

som skal friholdes for ny bebyggelse,

skovrejsning mv. for at

sikre den frie udsigt og for at bevare

landskabsrummet, herunder

udsigten til Møn.


5.3 Arbejdet med landsbyerne i de tidligere kommuner

5.3 Arbejdet med landsbyerne

i de tidligere kommuner

I de tidligere kommuneplaner for

Vallø og Gl. Stevns kommuner

har landsbyernes udvikling og deres

betydning for kommunernes

bosætningspotentiale været vigtige

emner.

Kommuneplanen for tidligere

Vallø Kommune, Vallø 2016

I Vallø 2016 er landsbyerne afgrænset

og der er opstiller rammer

for lokalplanlægningen; det

drejer sig om:

Strøby (byzone, medtages ikke

i det følgende), Valløby (delvis i

byzone), Endeslev, Himlingøje,

Varpelev, Store Tårnby og Vråby.

Der er udarbejdet lokalplaner for

dele af Valløby og for Endeslev,

Varpelev og Himlingøje.

I Vallø 2016 er opstillet det mål at

fastlægge tidssvarende rammer

for udviklingen i alle landsbyerne,

idet revision af lokalplaner og nye

lokalplaner for landsbyerne skal

• ske under hensyn til eksisterende

bevaringsværdige

bebyggelser og strukturer,

• sikre et godt bymiljø og sikker

færdsel for gående og

cyklister, og

• sikre mulighed for byudvikling

i de landsbyer, hvor

dette kan ske i harmoni

med eksisterende bymiljø.

Der skal desuden udarbejdes lokalplaner

for Store Tårnby og

Vråby.

Roskilde Amt har i sin oplistning

af Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer

i Roskilde Amt, i publikationen

af samme navn fra

2000, medtaget Store Tårnby,

Lille Tårnby, Varpelev, Endeslev,

Poulstrup og Lystrup, idet disse

landsbyejerlav hver ”udgør en

helhed, der er prioriteret som

særligt bevaringsværdigt kulturmiljø”.

Roskilde Amt har i samme omgang

udpeget landsbyejerlaugene

Aggerup, Vråby, Skrosbjerg, Lille

Linde, Ammerup og Himlingøje

som helheder, ”der er prioriteret

som bevaringsværdigt kulturmiljø”.

Landsbyejerlauget Valløby udgør

en helhed, ”der er prioriteret som

bevaringsværdigt kulturmiljø.

Undtaget er den nordligste del og

nyeste tids udstykninger”.

I Roskilde Amts udpegning dækker

begrebet landsby over hele

landsbyejerlauget og omfatter

således både landsbykernen og

ejerlavets jorder.

Kommuneplanen for tidligere

Stevns Kommune, PLAN 21 06

I PLAN 21 06 er følgende landsby-

er afgrænset, og der er opstillet

rammer for lokalplanlægningen:

Magleby, Sigerslev, Højerup, Lille

Heddinge, Lyderslev/Gevnø og

Lund.

Boestofte er senere blevet afgrænset

i et kommuneplantillæg.

Der er udarbejdet lokalplaner for

Lille Heddinge og for dele af Magleby,

Holtug og Lyderslev/Gevnø.

Landsbyerne Arnøje, Frøslev,

Havnelev og Tommestrup skal afgrænses

i et kommende tillæg til

kommuneplanen.

I PLAN 21 06 er der opstillet disse

generelle retningslinjer for landsbyerne:

Bevaring:

Landsbyernes miljømæssige kvaliteter

skal søges fastholdt, særligt

i forbindelse med nybyggeri,

ombygning og vedligeholdelse.

Dog uden at forhindre, at der kan

ske en naturlig og nødvendig fornyelse.

De kvaliteter, der skal bevares,

drejer sig om det samlede

miljø, enkelthuse, beplantning,

vejforløb og gadejord.

Boliger og anden bebyggelse:

Der forudsættes et begrænset

boligbyggeri i landsbyerne som

afrunding eller udfyldning. For Sigerslevs

og Lunds vedkommende

Stevns Kommuneplan 09 67


kan etablering af nye udstyknin-

ger til bebyggelse og anlæg kun

ske ved lokalplanlægning.

Erhverv:

Mindre erhverv skal have mulighed

for etablering i landsbyerne.

Herudover er hver af de afgrænsede

landsbyer beskrevet, og der

er opstillet mål og rammer for lokalplanlægningen.

De større landsbyer i Gl. Stevns

er medtaget i landbyregistreringen

fra 1980/81 og er omtalt i

Forundersøgelsen 2001, Kommuneatlas

Stevns, og i selve kommuneatlasset,

Byer og Bygninger

2002, hvor Følgegruppen om

landsbyerne bl.a. anbefaler følgende:

Følgegruppen anbefaler, at man

fortsat ved bevarende lokalplaner

sikrer disse landsbymiljøer.

Et må være en af kommunens

fornemste opgaver bl.a. gennem

en sådan bevaringsplanlægning

at indgyde husejerne forståelse

og respekt for de enestående kulturskatte,

de forvalter. Man kan

stadig i mange af landsbyerne

udpege landsbyskolen, smedjen,

mejeriet, møllen, land- eller

skovarbejderboligen o.s.v. Renovering

af disse bygninger bør ske

på en måde, så den oprindelige

68 Stevns Kommuneplan 09

brug stadig kan aflæses.

Det anbefales også sikret, at de

grønne islæt i landsbyerne, som

f.eks. træer, beplantning, de

grønne vænger og gadekærene

bevares og vedligeholdes, evt.

på basis af egentlig registrering

heraf.

Nybyggeri bør kun ske i begrænset

omfang, og man skal undgå

at det sker ved udfyldning og afrunding,

men i nye arealudlæg.

Netop kontakten til det åbne land

er i sig selv en ønsket kvalitet, og

de grønne vænger, gadekær og

kik ud til det åbne land fastholder

indtrykket heraf og giver afvekslende

byrum. Nyt byggeri og

renovering skal glide naturligt ind

i det eksisterende, både gennem

arkitektur, materiale- og farvevalg,

og gennemføres med sans

for den individuelle placering.

LINK til Kommuneatlaset og Forundersøgelsen.

Udvikling af landsbyer

For at forhindre, at landsbyerne i

Danmark bliver mindre attraktive

som bosætningsbyer, udgav Velfærdsministeriet

i 2009 en vejledning,

”Udvikling af landsbyer – en

værktøjskasse”, som sætter fokus

på mulighederne i disse landsbyer.

Vejledningen kan anvendes til

at give overblik over mulighederne

i gældende lovgivning og de

tilskudsordninger, som kan hjælpe

kommunerne med at skabe en

positiv udvikling, og samtidig kan

den bruges som et inspirationskatalog.

Vejledningen kan ses på Stevns

kommunes hjemmeside, LINK.

Nogle af de emner, der omtales

i vejledningen og som kan give

inspiration til arbejdet i landsbyerne

i Stevns, er:

Aktører, kortlægning, løft til

landsbyen, oprydning, bevaring

af bygningskulturen, tilstand af

boliger, proces for landsbyudvikling,

metoder til dialog, fonde og

andre tilskudsmuligheder.


Stevns Kommuneplan 09 69


6 Turisme

6 Turisme

På borgermødet i forbindelse med

udarbejdelse af planstrategien

havde borgerne nedenstående

kommentarer til muligheder og

udfordringer for udviklingen af

Stevns som turistdestination.

70 Stevns Kommuneplan 09


6.1 Vision

6.1 Vision

Kommunalbestyrelsen overordnede

vision for turismen i Stevns

Kommune:

Stevns Kommune skal være

kendt for at rumme et varieret

erhvervsliv, hvor turisme, de eksisterende

virksomheder og aktiv

støtte til nye initiativer, er fundamentet.

I Stevns Kommune skal turismen

på et bæredygtigt grundlag markedsføres

og baseres på egnens

attraktive kultur- og naturværdier.

Stevns Kommuneplan 09 71


6.2 Strategi

6.2 Strategi

Høj himmel, hvide kridtbrud og

smukke ådale. Natur- og kulturoplevelser

er noget helt særligt i

Stevns Kommune - det skal både

vi og turisterne nyde godt af.

Stevns Kommune vil være kendt

som et oplevelsesrigt naturområde

med gode rekreative muligheder

for både den lokale befolkning

og turister.

I Stevns Kommune skal turismen

på et bæredygtigt grundlag markedsføres

og baseres på egnens

attraktive kultur- og naturværdier.

Den stevnske natur er noget særligt,

det ved alle, der færdes her.

Den høje blå himmel, de dybe

grønne skove, den hvide klint, de

smukke ådale og de farvestrålende

havne - man bevæger sig fra

det ene postkortscenarie til det

næste.

Når vi taler om turisme, har vi

blikket rettet mod de mange muligheder,

der enten allerede er i

kommunen, eller som kan skabes.

Og samtidig skal de formidles,

så potentielle turister kender

til vores kultur- og naturværdier,

oplevelser, aktiviteter mm.

Vores udgangspunkt er, at turismen

skal udvikles på et bæredygtigt

grundlag.

Når vi planlægger nye initiativer,

72 Stevns Kommuneplan 09

skal vi derfor altid afveje fordele

og ulemper i forhold til, om den

nye aktivitet kan passe ind på en

acceptabel måde.

Det skal være attraktivt at besøge

Stevns Kommune, hvor forskellige

oplevelser og events – store

som små – indgår i en større

sammenhæng.

Vi skal blive bedre til at fortælle

om de gode oplevelser, der venter

i Stevns Kommune, og gøre dem

kendt.

Der er mange eksempler på oplevelser,

f.eks. koncerterne i

Solgårdsparken, Friluftsscenens

forestillinger, Pinsegudstjeneste i

Boesdal, ture i naturen o.l.

Stevns Kommune vil fremme udviklingen

af flere overnatningsmuligheder

i lokalområdet og

styrke markedsføringen. Lokalt

kan det ske via blandt andet forbedret

skiltning og andre muligheder

for visuel kommunikation.

Alle i Stevns Kommune er med til

at formidle oplevelser og værdier,

det gælder også det stevnske erhvervsliv,

som samarbejder aktivt

med turisterhvervet.

Udviklingen af turismen i Stevns

Kommune skal bygge på et godt

samarbejde mellem de lokale,

kommunen og de regionale aktører,

som alle kan være med til

at udvikle tilbuddene - til gavn for

både turister og egne borgere.


6.3 Turistpolitik

6.3 Turistpolitik

I kommende planperiode skal der

udarbejdes en sammenhængende

turiststrategi, der på baggrund af

en turistpolitisk redegørelse, danner

grundlag for lokalisering af

nye turistanlæg og evt. ændring

af eksisterende, samt for kommendekommuneplanretningslinjer

på turismeområdet.

I efteråret 2009 forventes kommunalbestyrelsen

at godkende en

overordnet turistpolitik.

Turistpolitikken har til formål at

fremme en målrettet og prioriteret

udvikling af turismen på

Stevns, med udgangspunkt i og

under særlig hensyntagen til egnens

kulturelle og naturskabte

værdier, herunder også bidrage

til en økonomisk bæredygtig udvikling

af lokalområdet til glæde

og gavn for alle borgere i kommunen.

Turistpolitikken skal således ses i

en tæt sammenhæng med kommunens

øvrige politikområder,

herunder især strategier inden

for kultur, fritidsliv, bosætning og

erhvervsudvikling.

Det er ligeledes vigtigt, at gennemførelse

af politikken forankres

bredt, herunder at især turisterhvervet,

men også relevante

foreninger, kulturinstitutioner og

erhvervsområder inddrages aktivt.

Uden klare mål og fokuserede

handlinger, ingen forandring.

Udgangspunktet

Stevns har på mange måder et

godt udgangspunkt for en fortsat

udvikling af turistområdet. I 2007

sikrede turismen 130 arbejdspladser

Stevns, sikrede os en

samlet økonomisk tilvækst på 60

millioner kroner og lagde tæt ved

30 millioner direkte i de offentlige

kasser. Vi har ikke specifikke tal

for 2008, men med fremkomsten

af endnu et ”fyrtårn” i turismeog

kulturmæssig henseende,

Koldkrigsmuseet Stevnsfortet, er

antallet af især dagsturister steget

mærkbart. Denne stigning

forventes at accelerere yderligere

i forbindelse med at Stevns

Kommune har lejet Stevns Fyr

af Skov- og Naturstyrelsen, der

i 2009 overtog fyret og dermed

sikrede området som et offentligt

tilgængeligt område.

Men, for der er et men!

På en række områder adskiller

Stevns sig ikke fra andre ”yderområder”

på Sjælland og Lolland/

Falster, og i en direkte sammenligning

med fx Møn i Vordingborg

Kommune står Stevns decideret

svagt når det kommer til ”at være

kendt”.

Det kan således konstateres, at

konkurrencen er hård samt at en

række områder på lige fod med

Stevns primært tiltrækker turister

der er tiltrukket af fred og ro samt

naturoplevelser.

Det gælder derfor om at have en

realistisk tilgang til den vækst vi

kan forvente fra turismen, herunder

erkende, at der er brug for

et langt sejt træk, hvor alle gode

kræfter mobiliseres om en flerårig

målrettet og prioriteret indsats

med udgangspunkt i Stevns

stærke sider.

Stevns, hvorfor?

Ved tilrettelæggelse af turistpolitikken

har vi sat fokus på Stevns

stærke sider, der bl.a. omfatter en

række unikke naturoplevelser, et

aktivt kulturliv samt ikke mindst

et autentisk miljø kendetegnende

for egnen.

Der er formentlig ikke mange områder

kan præstere nedenstående

vifte af muligheder og oplevelser:

Afgrænset geografi, Stevns er et

afgrænset geografisk område.

Stevns natur: Tryggevælde ådal,

Bøgeskoven, kysten, strande

Stevns Kommuneplan 09 73


Stevns naturcenter.

Stevns Fyr.

Havnemiljøer for enhver smag,

Rødvig, Bøgeskoven og Lund,

herunder en autentisk og arbejdende

fiskerihavn i Rødvig.

Stevns Klint.

Koldkrigsmuseet.

Himlingøje jernaldergrav.

Vallø og Gjorslev slotte (Herregårde).

Kultur/kunstnere bl.a. Åbne Atelier

døre.

Solgårdsparken, botanisk have,

musik aftener.

Boesdal Kalkbrud og Holtug kridtbrud.

Cykelruter (Berlin-København).

Middelalderkirkerne.

Turbåde

Golfbane

Traktørstederne

Traditionelle kroer (Rødvig og

Vallø)

Fred og ro.

Trampestien

Højerup Kirke

Østsjællands Museum

Ranes banke

M.m

Mulighederne

Med ovenstående udgangspunkt

er der lang række udviklingsområder

og initiativer der kan støtte

den ønskede udvikling af turismen

Stevns:

74 Stevns Kommuneplan 09

Holdningsbearbejdning, fælles

fodslag.

Havaktivitetscenter i Rødvig.

Korps af turistguider.

Klippekort til aktiviteter/tur pas.

Kalk, kridtbrud, geologi, temacenter.

Tematiseret turisme/aktiviteter.

Festival, tilbagevendende f.eks. i

Boesdal, teater, Stevns festival,

musik etc..

Årlig kapsejlads.

Aktivitets kalender, fælles for alle

foreninger, link til alle lokale, men

også som ”brochure”.

Torvedage i Rødvig og i Store

Heddinge.

Anvendelse og udnyttelse af gamle

stationsarealer.

Kåring af årets hus på Stevns.

Bålpladser, naturlegepladser,

shelters.

Mobil home pladser.

Fiskeauktion på havnen i Rødvig.

Kur- og konferencecenter i Store

Heddinge ved/med svømmehallen.

Pakkeløsninger – tilbud til besøgende.

Markedsføring af lokale fødevarer.

”Branding” af Stevns.

Turisttema – hvert år et nyt tema

f.eks. kunst.

Drifts- og udviklingsselskab,

f.eks. havnefællesskab i Rødvig,

Stevns rundt på cykel/bil/bus/tog

for ”lokale” åben Stevns en week-

end.(kend din kommune/nabo)

sæt alle ”sejl”.

Prioriterede udviklingsområder

Med henblik på at fokusere og

prioritere de mange muligheder,

er det valgt at anbefale 5 hovedområder

som de væsentligste udviklingsområder

for Stevns Kommune

og Stevns Turistforening de

næste 5 år.

Sæsonudvidelse:

Forår og efterårs sæsonen skal

udvides bl.a. gennem målrettet

markedsføring af aktiviteter og

attraktioner uden for den normale

højsæson.

Styrke udvikling og markedsføring

af den erhvervsmæssige turisme

i form af seminarer, kursusaktiviteter

og firmaevents m.m. I

dag er det primært kursusstedet

Klinten, Rødvig Kro, Rødvig Ferieby

samt Stevns Naturcenter, der

markedsfører sig inden for dette

område, men fx i forbindelse med

planerne om et genoptræningscenter

i forbindelse med renoveringen

af svømmehallen i Store

Heddinge kunne der indtænkes

fx:

et wellness center kombineret

med et konference-/idrætshotel

(evt. privathospital) i form af et

OPP samarbejde.


Interessenter er ud over Stevns

Kommune og Stevns Turistforening

ovenstående udbydere

samt øvrige interesserede investorer

og erhvervsinteresser.

Tematiseret turisme:

En aktiv udvikling og markedsføring

af spændende tematiserede

produkter som fx:

Slotsture

kunst og kultur

Hav og kyst

Geologi

Golf

Cykelture

Kirker

Interessenter vil afhænge af

tema, men produktudvikling vil

kræve finansiering af udviklingsressourcer

samt markedsføring.

Store Heddinge, mere liv i købstaden:

Store Heddinge har potentialet til

at være den samlende ”købstad”

for Stevns Kommune med en

aktiv handelsstandsforening og

et godt udbud af dagligvare forretninger,

men nedslidte bygninger,

dårlig renholdelse af større

offentlige arealer og bygninger

samt ikke mindst mangel på liv

og sjæl uden for dagligvareforretningernes

åbningstider udgør

en stor udfordring i arbejdet med

at gøre byen interessant i turistmæssig

sammenhæng. Dette kan

og bør der laves om på. Stevns

Kommune bør satse på en industriel

udbygning af Hårlev området,

mens der i Store Heddinge

bør satses på detailforretninger,

kultur, sport, ”grøn fødevareproduktion”,

liberale erhverv, herunder

fx:

Torvedage mindst 1 gang ugentlig

i samarbejde med lokale fødevareproducenter

og Store Heddinge

Handelsstandsforening

Arbejdende værksteder

Fødevareproduktion

Kunstudstillinger

Lørdags jazz/musikarrangementer.

Samspil imellem private, erhvervsdrivende,handelsstandsforeningen

og kommunen.

Aktiv forskønnelse/restaurering/

byfornyelse af bymidte.

Havaktivitetscenter i Rødvig:

Rødvig udgør på mange områder

en ”turistmæssig perle”, men

også med et stort uudnyttet potentiale

for Stevns Kommune. En

umiddelbar hindring for udvikling

af dette potentiale er den nuværende

opdeling i 2 havneadministrationer,

der indtil nu har

besværliggjort en samlet overordnet

planlægning af arealan-

vendelse m.v. Den aktive fiskerihavn

er i sig selv et stort aktiv for

turisternes oplevelse af Rødvig,

men med en årlig tilbagegang

for fiskerierhvervet, bør der være

skabt et økonomisk incitament

hos alle involverede partnere for

en langsigtet og sammenhængende

udvikling af havneområdet.

Der vil blive arbejdet hen

mod, at der etableres et fælles

drifts- og udviklingsselskab med

Stevns Kommune, Fiskerihavnen/

Fiskeriforeningen samt evt. andre

som interessenter. Opgaven vil ud

over varetagelse af den nuværende

drift af havnen være, i samarbejde

med foreninger og det

lokale erhvervsliv, at gennemføre

en række udviklingsinitiativer i

overensstemmelse med en overordnet

plan for området. Blandt

mulighederne er fx:

Et dykkercenter

Et center for roning og havkajakker

Et ”surfcenter”

Et sejlcenter der vil kunne tiltrække

danske og internationale

mesterskabs arrangementer, fast

tilbagevendende havkapsejladser

og ”matchraces” m.v.

Udlejning af arealer m.v. til relateret

industri, der kan komplementere

skibsværftet og motorfabrikken

Sejlture med turbåde.

Stevns Kommuneplan 09 75


Projekt aktivitetskalender:

Der efterspørges en opdateret

samlet oversigt over aktivitetsudbuddet

i og omkring Stevns Kommune.

Overskrifterne på dette

hovedområde er bl.a.:

Forbedring af den eksisterende

aktivitetskalender på www.

stevns.dk

Samling og distribution af det

trykte materiale.

Annoncer i Stevnsbladet i højsæsonen.

Udbrede kendskabet til aktivitetskalenderen.

Mere professionelt layout.

Bedre/anderledes distribution, fx

indstik i Stevnsbladet m.v.

Elektroniske infotavler

Interessenter er udover Stevns

Kommune og Stevns Turistforening

kultur- og idrætsforeninger,

turisterhvervet m.fl.

76 Stevns Kommuneplan 09


Stevns Kommuneplan 09 77


7 Aktivitet og sundhed

7 Aktivitet og sundhed

Et aktivt liv er et vigtigt udgangspunkt

for et sundt liv. Aktivitet

og sundhed hænger således tæt

sammen.

Aktivitet og sundhed handler ikke

kun om at løbetræne og spise

masser af grøntsager, det handler

overordnet set om hele rammen

om vores liv og hverdag, og kommuneplanen

er derfor et naturligt

sted at tage fat i forbindelse med

indsatsen mod et generelt sundere

liv for Stevns borgere.

78 Stevns Kommuneplan 09


7.1 Vision og mål

7.1 Vision og mål

Kommunalbestyrelsens helt overordnede

vision for sundhedsområdet

er at:

Stevns Kommune vil gøre det

sunde valg til det naturlige valg

Denne vision afspejler kommunens

indgangsvinkel til den svære

balance mellem aktiv forebyggelse

og borgernes personlige frie

valg.

Ved i højere grad at fokusere på

at ændre de omgivelser og sammenhænge

vi bevæger os i, hvad

end der tales om landskabet og

byerne eller vores arbejdspladser

og foreninger, kan aktivitet

og sundhed blive en naturlig del

af borgernes liv, uden at det føles

som et ”overgreb” på den enkeltes

mulighed for at vælge egen

livsførelse.

Stevns Kommune vil derfor medtænke

sundhed i den kommunale

planlægning og alle relevante aktiviteter,

således, at der opnås en

sammenhængende og helhedsorienteret

indsats til fremme af

en sundere levevis.

Stevns Kommune har ud over

visionen en række mål på det

sundhedspolitiske område. Kommunalbestyrelsen

vil:

• Fremme borgernes livskvalitet

og velvære

• Øge den sociale lighed i

sundhed

• Skabe fælles ansvar for udviklingen

af sundheden i

kommunen

• Skabe trygge rammer og

den nødvendige og kvalificerede

hjælp og støtte til

borgeren

• Skabe sunde og attraktive

arbejdspladser i samspil

med private virksomheder

Stevns Kommuneplan 09 79


7.2 Strategi

7.2 Strategi

Tilgængelighed er et af nøgleordene,

når det drejer sig om at

bruge kroppen og naturen aktivt,

og Stevns har alle forudsætninger

for spændende friluftsaktiviteter

som f.eks. rapelling, paragliding

og kajakroning. Samtidig skal

Stevns Kommune være kendt for

et stærkt lokalt foreningsliv, der

er med til at motivere borgerne til

en mere aktiv hverdag.

Naturværdierne

Vores smukke og varierede natur

giver masser af muligheder

for såvel at kunne bruge kroppen

på mange måder som at kunne

rekreere i stille områder. Vi skal

sætte fokus på aktivitetsrige områder,

hvor alt fra rapelling, paraglidning

og orienteringsløb til

sejlads i kano og kajakroning er

muligt.

I Boesdal Kalkbrud er der basis

for mange forskellige oplevelsesrige

aktiviteter.

De mange naturperler i kommunen

skal fortsat give gode muligheder

for at finde fred og ro. Holtug

Kridtbrud, og de store kystog

skovområder kan også danne

rammen om ”stille aktiviteter”.

Tilgængeligheden

Det skal være nemt at komme

ud i naturen, og de mange spændende

og naturskønne områder

80 Stevns Kommuneplan 09

skal være kendt af den stevnske

befolkning.

”Åben natur”- arrangementer kan

være en oplagt mulighed – ”natur”-

vejledning er en anden.

Stier, veje og P-pladser skal kortlægges,

så vi sikrer, at de rekreative

områder bliver let tilgængelige.

Gennem udarbejdelse af et aktivitets-

og sundhedslandkort for

Stevns kan vi gøre det lettere for

borgerne at bruge de mange muligheder

og træffe det sunde valg.

Lokalsamfundene

De mange stærke lokalsamfund

er oplagte samarbejdspartnere

for kommunen, og et godt samarbejde

kan medvirke til at skabe

sunde lokalsamfund med aktive

borgere.

En mulighed er at nedsætte en

sundhedspulje, hvor lokalsamfundene

får mulighed for at søge

penge til såvel grønne som sundhedsmæssige

tiltag.

Måske har man lyst til at stifte en

lokal vandreklub, etablere en petanquebane

eller få sat borde og

bænke op ved lokale naturområder.

Forenings- og erhvervslivet

I Stevns Kommune skal vi skabe

gode rammer for såvel det organiserede

foreningsliv, som de

mere uorganiserede fritidsaktiviteter.

Vi skal arbejde på at få gode partnerskaber

mellem kommune og

foreninger eller kommune og en

gruppe borgere. Der skal være

fokus på aktiviteter, som indeholder

sundhed og aktivitet.

Svømme- og sportshaller i kommunen

skal udnyttes bedst muligt

og anvendes af så mange borgere

som muligt.

Mulighederne for at bygge en ny

”multihal”, eventuelt i samarbejde

med erhvervslivet, skal undersøges.

En sårbar gruppe

Børn og unges sundhed skal prioriteres

højt i Stevns Kommune.

Det er af afgørende betydning for

børns sundhed, at de får en god

kost og masser af motion.

Daginstitutioner, skoler og klubber

skal sammen med forældrene

sikre børnene en sund opvækst,

hvor sund mad og masser af

bevægelse er en naturlig del af

hverdagen.

Der skal skabes gode gang- og

cyklemuligheder, så børnene kan

færdes sikkert og trygt i kommunen.

Det skal være naturligt at

vælge den aktive vej for familier

og børn.


7.3 Sundhedspolitik

7.3 Sundhedspolitik

Stevns Kommune skal være et

sundt og trygt sted at være for

kommunens borgere. Derfor har

kommunen, i samarbejde med

borgerne, udarbejdet en sundhedspolitik.

Sundhedspolitikken for Stevns

Kommune skal tage højde for, og

skitsere en plan for, de udfordringer,

der vil komme på sundhedsområdet

i løbet af de næste 5-10

år.

Stevns Kommunes sundhedspolitik

tager afsæt i de sundhedspolitikker,

der er vedtaget i den tidligere

Vallø Kommune og Stevns

Kommune.

Samtidig betyder kommunalreformen,

at Stevns Kommune har

overtaget en række sundhedsopgaver

fra amterne. Det drejer sig

blandt andet om genoptræning,

misbrugsbehandling, samt ansvaret

for forebyggelse og sundhedsfremme

for kommunens borgere.

Den samlede sundhedspolitik er

opbygget på baggrund af den

sundhedspolitiske vision og de

fem målsætninger. Hertil er der

knyttet fem indsatsområder med

en beskrivelse af et antal konkrete

aktiviteter og indsatser. Endelig

indeholder sundhedspolitikken

et evalueringsafsnit, hvor der kort

beskrives hvordan Stevns Kom-

mune vil følge og følge op på de

enkelte aktiviteter og indsatser.

I udarbejdelsen af indsatsområderne

er inddraget relevante

samarbejdspartnere og interessenter.

Det vil sige kommunens

øvrige forvaltninger, politikere,

borgere, råd og foreninger m.fl.

Livsstilsrelaterede sygdomme

og indsatsområder

Udviklingen i folkesundheden i

Danmark viser en kraftige stigning

i livsstilsrelaterede sygdomme,

som hjerte-karsygdomme,

lungesygdomme, kræftsygdomme,

aldersdiabetes, lungesygdom

(KOL), muskel- og skeletlidelser.

Det er efterhånden veldokumenteret,

at fysisk inaktivitet øger risikoen

for en lang række af disse

sygdomme. Desuden vil manglende

fysisk aktivitet øge risikoen

for overvægt.

Omvendt har fysisk aktivitet en

sundhedsfremmende virkning, da

øget fysisk aktivitet påvirker stofskiftet

positivt. Herudover ses en

række socialpsykologiske gevinster

i form af eksempelvis større

livsglæde, generelt overskud, social

trivsel, selvtillid og handlekompetencer.

For at realisere visionen om at

”gøre det sunde valg til det natur-

lige valg” i Stevns Kommune er

der med udgangspunkt i KRAMSfaktorerne,

Kost, Rygning, Alkohol,

Motion (fysisk aktivitet) og

Stress, udpeget fem indsatsområder:

• Sunde vaner for børn og

unge

• Styrkelse af folkesundheden

inden for de 8 livsstilssygdomme/KRAMS-faktorerne

• Borgere med stor sundhedsrisiko

• Sundhedsfremme på arbejdspladserne

• Overordnet styring og koordinering

af sundhedspolitikken

Indsatsområderne danner rammen

om den årlige prioritering på

sundhedsområdet, idet der hvert

år udarbejdes et katalog over

konkrete aktiviteter, som skal

sættes i gang inden for de udvalgte

indsatsområder.

Da der ses en direkte sammenhæng

mellem borgernes fysiske

aktivitetsniveau og tilgængeligheden

til aktiviteter, forudsætter

strategiarbejdet over for livsstilssygdommene,

at den primære

forebyggelse foregår på alle niveauer

i samfundet. Sundhed

kan med fordel tænkes ind i de

daglige aktiviteter. Det kan være

på arbejdspladsen, gennem varierede

og talrige motionstilbud

Stevns Kommuneplan 09 81


i lokalområdet, tilgængelighed til

cykelstier og rekreative områder

og motion på skolerne.

I den sammenhæng kan bl.a.

nævnes følgende indsatser, hvor

Stevns Kommune vil:

• medvirke til at gode madvaner,

motion og idræt indgår

som en naturlig del af

børns og unges dagligdag i

institutioner, skoler og fritidsmiljøer

• udarbejde en kost- og bevægelsespolitik

for skoleområdet

• formidle viden om tilbud

og muligheder for motion

og idrætsaktiviteter - eksempelvis

aktiviteter i det

frivillige foreningsliv, cykelruter,

vandreruter og mulighed

for at opleve naturen

i kommunen

• medvirke til at udarbejde

en idrætspolitik, der også

skal omfatte kultur- og fritidsfaciliteter

• medvirke til partnerskaber

med det frivillige foreningsliv

med det formål at etablere

motionstilbud for fysisk

inaktive og overvægtige i

Stevns Kommune

• støtte private arbejdspladser

i at komme i gang med

eller udbygge sundhedsfremmeindsatsen

med tilbud

om støtte og rådgivning

til medarbejderne.

Der vil især være fokus på

brancher, der beskæftiger

borgere med kort uddannelse.

• arbejde for at der etableres

et sundhedscenter i Stevns

Kommune i tilknytning til

82 Stevns Kommuneplan 09

genoptræningen, som søges

finansieret som et OPPprojekt

(offentligt–privat–

partnerskab).

Kommunal service

Stevns kommune vil medvirke til,

i en sammenhængende indsats,

at fremme og sikre sundhed, trivsel

og aktivitet for alle borgere

uanset alder og funktion. Et eksempel

på et sådant tiltag er Hotherhavens

Dagcenter i Hårlev.

Dagcentret er et aktivitetstilbud

til kommunens pensionister. Det

er et åbent tilbud efter henvendelse

direkte til personalet i dagcentret.

Aktivitetstilbuddene har

et aktiverende og forebyggende

sigte og kan inddeles i sociale,

fysiske og mentale aktiviteter.

Eksempelvis sang, højtlæsning,

film, stolegymnastik, gåture og

quiz.

Stevns Kommune råder over 295

ældre-/handicapboliger og 169

plejeboliger til borgere, der i et

eller andet omfang har behov for

hjælp til at klare hverdagens udfordringer.

Hvor ældreboliger er

målrettet borgere, der i det store

hele er selvhjulpne men blot

kræver tilpassede omgivelser og

let adgang til hjælp, når den alligevel

behøves, er plejeboliger

lejligheder, der ligger i umiddel-

bar forbindelse med hinanden og

diverse fællesrum, med plejepersonale

tilstede døgnet rundt.

Stevns Kommune har 5 plejecentre:

• Egehaven i Strøby Egede

• Hotherhaven i Hårlev

• Brohøj i Klippinge

Stevnshøj i Store Heddinge

og

• Plushøj i Rødvig

Stevns Kommunes udbygningsplan

på sundhedsområdet skal

blandt andet sikre, at borgere kan

blive i deres lokalområde og samtidig

få kvalificeret hjælp og omsorg

i forbindelse med forværring

af sygdom eller i forbindelse med

et genoptræningsforløb. Planen

er foreløbigt udmøntet i etablering

af 20 plejeboliger i Egehaven

i Strøby Egede 2007. Og den 1.

januar 2010 er yderligere 20 plejeboliger

færdig til indflytning.

Genoptræning og anden form for

træning kan foregå i træningscenter

eller i eget hjem efter en

individuel vurdering af en fysioterapeut

eller ergoterapeut.

Stevns Kommune har to træningscentre.

Dels Vallø Strand

Genoptræningscenter i Strøby

Egede og dels Genoptræning Birkehøj

i Store Heddinge.


Stevns Kommuneplan 09 83


8 Infrastruktur

8 Infrastruktur

En velfungerende infrastruktur er

af stor betydning for udviklingen

af Stevns Kommune. Dels i forhold

til visionen om at være en

attraktiv bosætningskommune

i Øresundsregionen, men også

i relation til den ønskede sundhedsprofil

og de klimamæssige

udfordringer.

Næsten 57 % (6.670 ud af

11.610) af de erhvervsaktive

borgere på Stevns pendler til en

arbejdsplads uden for kommunen.

Og som det fremgår af nedenstående

tabel, ligger 9 af de

10 største arbejdsstedsområde

for disse pendlere nord for kommunen.

Stevns Kommune fungerer

således i et vist omfang som

bopæl for en befolkning, der har

arbejdspladser i Køge og kommunerne

i og omkring hovedstadsområdet.

Arbejdsstedsområde

(Kommune)

Antal

Køge 2126

København 925

Faxe 521

Roskilde 331

Greve 291

Høje Tåstrup 193

Hvidovre 171

Solrød 149

Albertslund 148

Brøndby 140

84 Stevns Kommuneplan 09

Den gennemsnitlige pendlingsafstand

for alle de borgere med

bopæl i Stevns Kommune, som

pendler til arbejde, er 27,6km, og

dermed er Stevns Kommune en

af de kommuner i Region Sjælland

med de største pendlingsafstande.

Næsten 43 % af alle

pendlende har 20km og derover

til deres arbejdssted. Det er ikke

mindst på grund af dette pendlingsmønster,

at en god infrastruktur

og høj fremkommelighed

er af stor betydning for den videre

udvikling af Stevns Kommune.

Der skal derfor i den kommende

planperiode udarbejdes en infrastrukturplan,

som sikrer helhed

og sammenhæng i vejnet, kollektiv

trafik og stiforbindelser.


8.1 Vision

8.1 Vision

Stevns Kommune ligger i et stort

landskab og med en rimelig afstand

til København.

Men for at tiltrække tilflyttere og

andre udefrakommende er det

imidlertid også vigtigt, at tilgængeligheden

er god, uanset om

man er bilist, cyklist, gående eller

benytter de offentlige transportmidler.

Kommunens vision for bosætning

er således også en vision om en

tilgængelig kommune:

Stevns Kommune skal være en

særlig attraktiv bosætningskommune

for dem, som vælger at

pendle i Øresundsregionens attraktive

og varierede arbejdsmarked.

I Stevns Kommune vil

trafikal tilgængelighed være kodeordet

for udviklingen – såvel

vejstrukturen som den kollektive

trafik er i stadig fokus.

Stevns Kommuneplan 09 85


8.2 Strategi

8.2 Strategi

Vejstrukturen - pres på motorvej

og indfaldsveje

I dag kan flere borgere opleve

utilfredsstillende forhold, når de

begiver sig af sted til arbejde eller

uddannelse nord for kommunen.

Ikke mindst for pendlerne kan

fremkommeligheden på indfaldsvejene

til Køge og tilslutningen til

motorvejsnettet virke problematisk.

Stevns Kommune kan ikke løse

problemerne alene. De mulige

løsninger skal findes i samarbejde

med nabokommunerne og staten.

Stevns Kommune vil arbejde for

etablering af omfartsvej syd om

Strøby Egede med tilslutning til

motorvej nord om Herfølge, som

en uvildig Rambøll rapport peger

på som den bedste løsning af de

trafikale problemer.

Fremkommeligheden på de kommunale

veje er god. Stevns Kommune

vil planlægge udviklingen af

det kommunale vejnet på kort og

langt sigt i en infrastrukturplan. I

planen skal der reserveres plads

til nye veje, så fremkommeligheden

på sigt forbedres.

86 Stevns Kommuneplan 09

Kollektiv trafik – flere muligheder

Tilknytningen til hovedstadsområdet

øger, sammen med den

voksende befolkning og antallet

af pendlere, behovet for bedre

kollektive trafikforbindelser.

Stevns Kommune vil samarbejde

med Regionstog om at forbedre

faciliteterne omkring standsningssteder

og glæder sig over

de nye togsæt på Østbanen, der

sammen med en ny køreplan vil

resultere i, at togene kører oftere,

og rejsetiden bliver reduceret,

samtidig med at alle standsningssteder

bibeholdes.

Alt dette skal være med til at få

flere til at bruge den kollektive

transport og dermed mindske

miljøbelastningen fra biltrafikken.

Samtidig fremtidssikres Østbanen.

Ud over Østbanen skal udviklingen

af den øvrige kollektive transport

indarbejdes i infrastrukturplanen.

Her vil det især være overvejelser

omkring betjeningen af by- og

landområder via busdrift, der understøtter

borgernes mulighed for

at benytte de offentlige og private

servicetilbud. Derudover er det

hensigten, at der skal kunne til-


ydes en behovsstyret transport

til borgerne, så der også findes et

trafiktilbud uden for normalt tidsrum

og i yderområderne.

Stevns Kommune vil i samarbejde

med Trafikselskabet Movia

udarbejde en handleplan for den

kollektive trafik i by- og landområder,

som kan indgå i infrastrukturplanen.

Stiforbindelser

Bedre vilkår for cyklister og gående

kan få en positiv indflydelse

på borgernes lyst til at færdes til

fods og på cykel. På samme måde

kan etablering af et rekreativt stinet

have betydning for turismen.

Der vil være fokus på udviklingen

af stiforbindelser, som motiverer

til øget gang- og cykeltrafik - dels

i områder, hvor især større skolebørn

selv kan komme omkring,

og hvor der kan skabes udfoldelsesmuligheder

for løb, rulleskøjteløb,

stavgang mv, dels i rekreative

områder.

Stevns Kommune vil udarbejde

en samlet stiplan, der motiverer

flere til at cykle og gå, og som

sikrer tilgængeligheden til naturog

kulturværdier samt til rekreative

områder i kommunen.

Stevns Kommuneplan 09 87


8.3 Eksempler på igangværende arbejde

8.3 Eksempler på igangværende

arbejde

Stiprojektet

Stevns Kommune har netop i

sommeren 2009 taget hul på det

såkaldte stiprojekt, der har som

mål at øge befolkningens færdselsmuligheder,

især i det åbne

land.

Der er nedsat en arbejdsgruppe,

og første initiativ er kortlægning

af eksisterende stier og ruter. Det

drejer sig både om mindre veje og

stier i byerne og i det åbne land.

Med baggrund i eksisterende stier

er det målet at udpege dels attraktive

ruter, der kan formidles

88 Stevns Kommuneplan 09

til borgerne og dels nye strækninger,

der bør prioriteres i forhold til

eventuelle nyanlæg.

I forbindelse med gennemførelse

af en analyse af det stevnske

landskab (se i øvrigt kapitel ”3

Den ”grønne” struktur” i hæftet

Hovedstruktur), er det desuden

hensigten at udpege nye

potentielle og eksisterende naturområder,

der kan tåle en vis form

for rekreativ udnyttelse i form af

øget adgang for publikum på egnede

stier. Disse eventuelle udpegninger

vil indgå i de samlede

overvejelser i stiprojektet.

Principper for stiprojektet er udpegning

af eksisterende og potentielle

stier, der gør det muligt

at:

• opleve det stevnske landskab,

både de store attraktioner

og nye og hidtil uopdagede

”skønhedspletter”

• gå længere ture, og ikke

kun ”ud og hjem” ad samme

vej

• starte sin tur umiddelbar

uden for døren, hvor end

man bor

Samarbejde med Regionstog

Regionstog planlægger modernisering

af flere af de stevnske

stationer og i den forbindelse er

samarbejdet mellem kommunen

og Regionstog intensiveret.

De arbejder, der ligger først for,

er moderniseringerne af standsningsstederne

Himlingøje og

Grubberholm, samt Hårlev Station.

Desuden har den overordnede

udvikling af ”fremtidens Hårlev

Station” og ”Rødvig Station” været

drøftet.

Trafiksikkerhedsrådet

Stevns Kommune prioriterer

færdselssikkerheden højt og har

derfor besluttet at nedsætte et

lokalt trafiksikkerhedsråd, hvor

kommunen, sammen med lokale

aktører, kan diskutere aktuelle


emner og tiltag og organisere det

lokale kampagnearbejde.

Kampagner har en positiv virkning

på trafiksikkerheden. Kampagneaktiviteter

skaber også et

godt kontaktnet, hvilket bidrager

til udveksling og erfaringer og viden.

Trafiksikkerhedsrådet skal generelt

styrke den brede dialog og

samarbejdet imellem de mange

aktører i lokalsamfundet i Stevns

Kommune inden for trafiksikkerheden.

Trafiksikkerhedsrådet er alene

rådgivende over for det til enhver

tid relevante politiske udvalg.

Trafiksikkerhedsrådets

er:

funktion

• At analysere stedfæstede

ulykker samt udpege og

udbedre sorte pletter ud fra

analysen.

• At følge udviklingen i trafiksikkerheden

tæt.

• Evt. opstille egne mål-


sætninger for antallet af

dræbte og tilskadekomne i

trafikken – set i forhold til

Færdselssikkerheds- kommissionens

mål.

Deltage i landsdækkende,

regionale og lokale trafiksikkerhedskampagner

– og

andre informationsindsat-


ser for fremme af færdselssikkerheden.

Hjælpe skolerne med at udarbejdetrafiksikkerhedspolitik

• Hjælpe med forbedringen

af trafiksikkerheden ved

prioritering af evt. afsatte

midler til formålet.

Stevns Kommuneplan 09 89


9 Borgerinddragelse

9 Borger- inddragelse

Kommunalreformen, der trådte i

kraft 1. januar 2007, har skabt

nye vilkår for det lokale demokrati

i landets kommuner. Det gælder

også i Stevns Kommune.

Med en ny og større kommune

kan afstanden mellem borgerne

og kommunalpolitikerne virke

større. Det stiller større krav til

kommunen omkring inddragelse

af borgerne i beslutningerne.

Stevns Kommune har allerede

mange erfaringer med borgerinddragelse

i forbindelse med kommunale

beslutningsprocesser, og

området skal til stadighed udvikles

til gavn for alle.

90 Stevns Kommuneplan 09


9.1 Visioner og mål

9.1 Visioner og mål

Kommunalbestyrelsens vision for

den offentlige service siger det

tydeligst:

I Stevns Kommune tager den offentlige

service udgangspunkt i

de behov, der er i de enkelte lokalsamfund,

og den skal være baseret

på involvering og borgernes

aktive deltagelse. Forandringer

sker i stor åbenhed og gennem

tidlig dialog – i respekt for det lokale

engagement.

Borgerinddragelse er et underliggende

spor i hele Kommunalbestyrelsens

vision for Stevns

Kommune. Hvad enten det handler

om bosætning, den offentlige

service, natur og kultur eller erhverv,

er det et ønske, at udvikling

sker i samarbejde med borgerne,

både med den enkelte og

med foreninger og organisationer.

Lokalt engagement er en uvurderlig

ressource, når kommunen

skal udvikles, og der bør være bevidsthed

om borgernes behov og

ønsker – og ansvar.

Stevns Kommuneplan 09 91


9.2 Strategi

9.2 Strategi

I forlængelse af borgermødet i

forbindelse med udarbejdelsen af

planstrategien blev det tydeligt,

at samarbejdet mellem kommune

og borgere, den konstruktive

dialog og involvering af brugere,

foreninger og lokalsamfund er af

afgørende betydning for, at den

ønskede udvikling af kerneområderne

kan realiseres. Og det blev

derfor besluttet, at der skal arbejdes

videre med området Borgerdeltagelse.

Erfaringerne viser, at konkrete

emner som fx skolesammenlægning,

en ny lokalplan, eller opsætning

af vindmøller, er noget,

der kan mobilisere folk. Hvorimod

når det drejer sig om mere overordnede

og generelle planer har

det vist sig vanskeligt at opnå

samme høje engagement. Dette

er en skam, for borgerne besidder

ressourcer, der kan gøre stor

nytte i udviklingen af kommunen.

Tanken med borgerinddragelsen

er at få kvalificeret de projekter

og planer, der vedtages, idet

borgerne samlet set besidder en

enorm viden og indsigt, der kan

komme hele kommunen til gode.

Samtidig kan borgerinddragelse

være med til at afmystificere det

arbejde, der udføres i administra-

92 Stevns Kommuneplan 09

tionen, og dermed så at sige gøre

afstanden mellem befolkning og

myndighed mindre.

Borgerinddragelse er i sig selv

ikke noget nyt fænomen i kommunerne.

I begge de to ”gamle”

kommuneplaner for Vallø og

Stevns kommuner har opgaven

med den demokratiske inddragelse

af borgerne været i fokus.

For Valløs vedkommende med

særlig henblik på inddragelse af

de unge og for Stevns’ vedkommende

mere overordnet med

henblik på en debat om forskellige

metoder og deres anvendelighed

til at øge interessen hos

borgerne for at medvirke i de beslutninger,

der skal træffes.

Med kommunalreformen har

Stevns Kommune fået ansvaret

for flere beslutninger og opgaver,

der har betydning for borgernes

dagligdag. Involvering af

borgere, foreningslivet og andre

frivillige organisationer er et vigtigt

element for at tilvejebringe et

levende demokrati og en bæredygtig

kommune. Derfor skal der

udvikles processer, der kan koble

Stevns Kommune og borgerne

endnu tættere sammen i udviklingen

af den lokale service. Vi

skal derfor finde nye former for

inddragelse og se på mulighe-

derne for, at brugere og borgere

generelt selv tager en stor del af

ansvaret for serviceydelserne.

Vi har i Stevns Kommune allerede

i dag mange etablerede formelle

og uformelle fora, hvor borgere

og brugere har mulighed for at

påvirke beslutningsprocesserne

og den lokale service. Her kan

bl.a. nævnes de forskellige bestyrelser

på daginstitutions-, skole-

og ældreområdet, Grønt Råd,

LAG-Stevns og i forlængelse heraf

sekretariatet ”Stevns i Vækstgear”.

Derudover er afholdelse af

borgermøder og høringer hyppigt

blevet anvendt i forbindelse med

mere enkeltstående planer og tiltag.

Det er bl.a. på baggrund af disse

erfaringer, at Stevns Kommune i

samarbejde med interesserede

borgere vil udvikle metoder og

processer, der tilskynder til, at

befolkningen involverer sig i beslutningsprocesser,

herunder undersøge,

om der er serviceområder/serviceydelser,

hvor brugere/

borgere selv kan løse opgaven.

Resultaterne af dette arbejde vil

kunne indgå i udarbejdelsen af

en mere generel borgerinddragelsespolitik

for kommunen.


9.3 LAG-Stevns

9.3 LAG-Stevns

Der er lige så mange definitioner

på, hvad et landdistrikt er, som

der er institutioner og organisationer,

der interesserer sig for

det, men uanset hvilken definition,

der anvendes, er hele Stevns

et landdistrikt. Vi har ingen store

byer, der virker som drivende for

et større erhvervsliv, og vi har ingen

gennemgående motorveje og

toglinjer. Vi er en af de tyndest

befolkede kommuner i landet og

blandt de mindste af de nye kommuner.

Vi er med andre ord en af

de grønneste kommuner en times

tid uden for København, hvilket vi

kan gøre til en stor fordel, hvis vi

griber det an på den rigtige måde.

I EU’s Landdistriktsprogram 2007

- 2013 er landets kommuner inddelt

i 4 kategorier, bykommuner,

mellemkommuner, landkommuner

og yderkommuner, hvor

Stevns er en mellemkommune på

grund af vores relative nærhed

til hovedstaden. I programmets

egen formulering hedder det, at

formålet er:

... At arbejde målrettet med at

skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne,

hjælpe erhvervsudviklingen

i gang i fødevarebranchen,

så fødevaresektoren kan

klare de udfordringer, som globaliseringen

giver.

... Der skal satses på at passe på

naturen og miljøet, og der er brug

for at forbedre levevilkårene.

... Fødevareministeriet vil give

lokale kræfter direkte indflydelse

på udviklingen i landdistrikterne

gennem lokale aktionsgrupper.

Ifølge bekendtgørelsen for dannelse

af Lokale Aktions Grupper

kan et lokalområde stifte en forening,

herefter kaldet LAG, hvis

formål er at opdyrke, udvikle og

koordinere lokale projekter til

gavn for lokalsamfundet. LAG

Stevns blev således dannet i løbet

af sommeren 2007 og har et årligt

rammebeløb på kr. 777.754,til

såvel administration, koordinering,

opsøgende arbejde og støtte

til diverse projekter. Alle borgere

over 15 år i Stevns Kommune kan

være medlem.

Ifølge samme bekendtgørelse har

LAG Stevns, sammen med alle

andre LAG’er skullet udarbejde

en Udviklingsstrategi, som har

skullet godkendes af såvel LAG

Stevns’ medlemmer, Stevns Kommune

som af Region Sjælland, så

der med de forskellige strategier

trækkes i samme retning.

I LAG Stevns Udviklingstrategi

hedder det, at der satses på projekter

inden for et eller flere af

følgende fokusområder:

• Landsbyer, Natur og Miljø

• Erhvervsudvikling og Tu-

risme

• Kultur og Foreningsliv

Desuden skal projekterne opfylde

så mange som muligt af følgende

kriterier:

• at projektet medvirker til at

skabe sammenhæng i den

nye kommune.

• at projektet medvirker til at

styrke dialogen i lokalsamfundet.

• at projektet generelt er

tænkt som bæredygtigt


både socialt, miljømæssigt

og økonomisk.

at projektet gør en positiv

forskel for andre end projektholder,

og helst for så

mange som muligt, så lang

tid som muligt.

• at projektet får noget nyt til

at ske, som ikke skete før.

• at projektet foregår i samarbejde

mellem flere interessenter

og gerne i samarbejde

mellem flere sektorer.

• at projektet er med til at

øge kendskabet til Stevns

Kommune, specielt i regionen,

men også gerne nationalt

og internationalt.

Da Stevns som nævnt er en mellemkommune

i denne sammenhæng,

er der tillige et krav om offentlig

medfinansiering i alle projekter,

der støttes af LAG Stevns.

Det skal ikke nødvendigvis være

kommunal medfinansiering, men

vil i mange tilfælde være det.

Der har været henvendelser fra

potentielle ansøgere inden for alle

Stevns Kommuneplan 09 93


tre områder, men de 4 projekter,

der indtil videre har kunnet leve

op til kravene, er:

Opretning af og tilgang til Elbækengen

ved Store Tårnby

Udvidelse af og tilgængelighed

for handicappede til Kirkestien

ved Strøby Egede

Skole-bigård ved Stevns Naturcenter

Stevns i Vækstgear - et projekt

der netop handler om at maksimere

LAG’ens indsats ved at

”gøde jorden” for tænkning i udviklingsprojekter

på tværs af sektorer.

Den samlede målsætning er at

skabe så levedygtigt og attraktivt

et lokalsamfund, at der kommer

en ressourcestærk tilflytning af

borgere, som ikke kun pendler,

men måske arbejder lokalt som

fjernarbejdere eller selvstændige,

med brug af moderne teknologi,

så pendling ikke bliver den eneste

løsning, og så der skabes overskud

hos den enkelte familie til at

engagere sig lokalt.

Alle foreløbige erfaringer og

forskning på Landdistriktsudviklingsområdet

peger således på,

at det er altafgørende for et landdistrikts

levedygtighed fremover,

at der skabes en større forståelse

lokalt, såvel hos kommune

94 Stevns Kommuneplan 09

som hos borgere, foreninger og

erhvervsliv, for at indtræde i et

større fælles medansvar for den

lokale samfundsudvikling. Dette

betyder i praksis, at der arbejdes

for, at udviklingstiltag tænkes og

tilrettelægges, så alle tre sektorer

medvirker til såvel udviklingen

som realiseringen af tiltagene.

Kun på denne måde kan der skabes

bæredygtig landdistriktsudvikling,

der skaber liv på landet.


Stevns Kommuneplan 09 95


Hæfte 3

Stevns Kommuneplan 09

Retningslinjer


Indhold

Indhold 98

Retningslinjer 100

10 Byområder 102

10.1 Byudvikling og arealudlæg 103

10.2 Erhvervsudvikling 111

10.3 Detailhandel 114

11 Det åbne land 122

11.1 Byggeri i landzone og sommerhusområder 123

11.2 Kystnærhedszonen 130

11.3 Landbrugsområder 133

11.4 Husdyrbrug 137

11.5 Anvendelse og udlæg af ren jord i landskabet 139

12 Infrastruktur 140

12.1 Det overordnede vejnet 141

12.2 Trafikstier og cykelruter 142

12.3 Rekreative stier 145

12.4 Kollektiv trafik 148

12.5 Erhvervs- og fiskerihavne 149

13 Forsyning og tekniske anlæg 150

13.1 Tekniske anlæg 151

13.2 Energi, el og naturgas 152

13.3 Affaldsanlæg 155

13.4 Vindmøller 157

13.5 Telemaster – sendeanlæg og antennemaster 162

14 Ferie og fritid 164

14.1 Hoteller og feriecentre 165

14.2 Campingpladser, vandrerhjem og mindre overnatningssteder 168

14.3 Besøgscentre og forlystelsesparker 170

14.4 Fritidsliv og friluftsanlæg 171

14.5 Golfbaner og større anlæg til udendørssport 173

14.6 Fritids- og lystbådehavne 174

14.7 Støjende fritidsanlæg generelt 175

15 Kulturarv 176

15.1 Kulturmiljø og –værdier samt bygningsbevaring 177

15.2 Kirkeomgivelser 181

98 Stevns Kommuneplan 09


16 Natur og miljø 184

16.1 Natur- og særligt værdifulde naturområder 185

16.2 Natura 2000 områder 189

16.3 Geologiske interesseområder 191

16.4 Landskabelige interesser 194

16.5 Skovrejsning 197

16.6 Biologiske spredningskorridorer 200

16.7 Lavbundsarealer 203

16.8 Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande 206

16.9 Nyttiggørelse af lettere forurenet jord og slagger 207

16.10 Støj 209

Stevns Kommuneplan 09 99


Retningslinjer

Retningslinjer

Planloven indeholder en lang

række emner, som kommuneplanen

skal indeholde retningslinjer

for. Retningslinjerne er i dette tilfælde

regler og principper for administration

og varetagelse af de

mange forskellige temaer, kommuneplanen

omhandler. Emnerne

spænder vidt, men omhandler

alle på en eller anden måde arealanvendelsen

i kommunen. Alle

disse interesser skal koordineres,

så der bliver en god balance mellem

de forskellige måder, hvorpå

det samlede landskab i kommunen

bliver anvendt.

De forskellige temaer har stor

indflydelse på hinanden, og det

kan være svært at erkende grænserne

mellem dem.

Eksempelvis kræver erhvervsudvikling,

ud over plads og god

infrastruktur, at det er muligt

at tiltrække medarbejdere, der

samtidig finder det attraktivt at

bosætte sig i Stevns kommune.

Der stilles derfor også krav til

landskabet, naturen, de rekreative

muligheder, de særlige kulturmiljøer

og til interessante byer

med god offentlig service og indkøbsmuligheder.

Tilflyttere kræver også byudvikling,

forsyning af energi og vand,

affaldsanlæg og telemaster, og

100 Stevns Kommuneplan 09

det skal alt sammen tage hensyn

til de værdier, der i første omgang

tiltrak tilflytteren.

Som den generelle samfundsudvikling

er, blandt andet med flere

og flere ældre, er det ikke en

mulighed blot at fastholde status

quo. Uden en vis form for udvikling

må vi se i øjnene, at samfundet

vil være i tilbagegang. En

positiv udvikling, der tager hensyn

til alle ovenstående forhold,

er altså det eneste bæredygtige,

der både giver nutidens og fremtidens

borgere i Stevns Kommune

mulighed for af få tilfredsstillet

krav og ønsker til de fysiske omgivelser.

Kommunalbestyrelsen har valgt

at sætte fokus på 5 overordnede

emner i denne planperiode. Det

drejer sig om bosætning, turisme,

aktivitet og sundhed samt

infrastruktur og borgerdeltagelse.

En beskrivelse af disse temaer og

arbejdet omkring dem vil være

at finde i hæftet Kerneområder,

mens selve retningslinjerne ses i

nærværende hæfte.

Med hæftet Retningslinjer er alle

kommunens regelsæt for administrationen

af alle ovenstående

emner, og lidt til, altså samlet. Da

de enkelte afsnit supplerer hinanden,

og flere emner som beskre-

vet lapper over hinanden, vil man

i nogle tilfælde kunne finde retningslinjer

for samme emne, fordelt

under flere afsnit. I sådanne

tilfælde vil der så vidt muligt være

en henvisning i redegørelsen til

de pågældende afsnit.

Retningslinjerne er inddelt i kapitlerne;

byområder, det åbne land,

infrastruktur, forsyning og tekniske

anlæg, ferie og fritid, kulturarv

samt natur og miljø, der alle

igen er inddelt i en række afsnit.


Stevns Kommuneplan 09 101


10 Byområder

10 Byområder

Stevns Kommune orienterer sig,

ikke mindst som del af Fingerplan

2007, mod nord – det vil sige mod

Hovedstadsområdet. Den nære

placering til hovedstaden set i

sammenhæng med det stevnske

landskab udgør et stort potentiale

for kommunen. Landskabet

er præget af landbrugsjord, den

lange kyststrækning og Tryggevælde

Ådal. På hver sin side af

Tryggevælde Ådal ligger kommunens

største byer, Store Heddinge

og Hårlev. De resterende byområder

ligger spredt i kommunen,

mellem Strøby Egede i nord og

Rødvig i syd. Som del af hovedstadsområdet,

og dermed Fingerplan

2007, er der meget præcise

regler for, hvordan byudviklingen

i kommunen skal foregå, det gælder

både, når det angår udlæg til

boliger, erhverv og placering af

detailhandel. Udviklingen er således

stærk knyttet til kommunens

bymønster, der er fastlagt i

hovedstrukturens afsnit ”2.1 Bymønster”.

102 Stevns Kommuneplan 09


10.1 Byudvikling og arealudlæg

10.1 Byudvikling og

arealudlæg

Den eksisterende rummelighed

i Stevns Kommune har – sammenholdt

med bestemmelserne i

Fingerplan 2007 – medført, at der

er blevet udlagt få nye byudviklingsarealer

i forhold til det antal

arealer, der har været i spil i forbindelse

med arbejdet med udarbejdelsen

af kommuneplanen.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Styrke udviklingen og væksten

i kommunens byer, primært i de

to hovedbyer, kommunecentrene

Hårlev og Store Heddinge,

• forbedre trafik- og parkeringsforholdene

i byerne,

• sikre gode muligheder for varierede

boligbebyggelser, et aktivt

erhvervs- og kulturliv, samt

offentlig og privat service.

• ved planlægning og administration

af plan- og byggelovgivningen

sikre og udvikle fysiske

rammer, adgang til naturen, infrastruktur

m.v. i kommunens

byområder, som sikrer gode

livsvilkår for såvel indbyggere

som virksomheder i Stevns

Kommune, og som kan tiltrække

nye borgere, virksomheder

og turister,

• sikre de værdifulde naturværdier

og de bevaringsværdige

kulturmiljøer, forbedre adgangen

til rekreative oplevelser og

bevare kolonihaverne.

Retningslinjer

Bymønster:

10.1.1 Store Heddinge og Hårlev udpeges som kommunecentre,

Rødvig og Strøby Egede udpeges som øvrige

byudviklingsbyer, og Klippinge, Strøby, Hellested og

Valløby udpeges som øvrige byer, jf. retningslinjekort

10.1a Bymønster.

10.1.2 Offentlige institutioner og anlæg, som skal betjene

hele kommunen, skal så vidt muligt placeres i

kommunecentrene. Øvrig offentlig og privat service

placeres i de øvrige byer. Ved udvælgelse af arealer bør

der tages hensyn til disses tilgængelighed, især med

kollektiv trafik og cykel. Overvejelser om cykeladgang

skal også indgå ved nyetableringer og forbedringer af

offentlige institutioner.

10.1.3 Regionale, kommunale og lokale funktioner skal

placeres således, at de understøtter det regionale og det

kommunale bymønster/centerstrukturen.

Byudvikling:

10.1.4 Byudvikling skal være af lokal karakter og skal ske i

tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af

andre bysamfund (øvrige byudviklingsbyer og øvrige

byer),

10.1.5 Evt. byudvikling skal ske indefra og udad

10.1.6 Der skal sikres sammenhæng mellem nye og

eksisterende byområder

10.1.7 Der skal fastholdes en skarp grænse mellem by og land,

og der skal fastlægges kiler (grønne kiler, kystkiler,

vænger m.v.) som ikke må bebygges

10.1.8 Der skal ved udlæg af nye byudviklingsarealer tages

hensyn til

• infrastrukturen og servicetilbuddene, således at der

sikres let adgang til kollektiv transport (jernbane,

busser m.v.) og privat og offentlig service (skoler,

institutioner, handel m.v.)

• landskabelige, landbrugsmæssige, natur- og

kulturhistoriske interesser

• vandindvindings- og råstofinteresser

• muligheden for forebyggelse af forurening og støj

• trafiksikkerhed og fornuftig afvikling af trafikken

• bedst mulige betingelser for den kollektive

trafikbetjening

• en hensigtsmæssig varme-, energi- og vandforsyning

samt spildevandsbortskaffelse

• muligheden for lokal afledning af regnvand

• ønsker fra lodsejere

Stevns Kommuneplan 09 103


Redegørelse

Fingerplan 2007:

Som del af det øvrige hovedstadsområde

omfattet af Fingerplan

2007, gælder det for Stevns

Kommune, at der ikke kan ske

regional udvikling. Der kan dog

tillades en vis lokal udvikling ved

kommunecentre og ved afrunding

af andre byer. Med lokal udvikling

forstås udvikling med erhverv

og byfunktioner, som maksimalt

betjener et opland, der omfatter

kommunen og nabokommuner.

Tilsvarende skal boligudbygning

begrundes i lokale behov.

Kommunecentrene skal udpeges

som del af kommunens bymønster,

og der skal fastlægges

en rækkefølge for byudviklingen,

så det sikres at der skabes sammenhæng

med de eksisterende

byområder, og at byudviklingen

bidrager til at fastholde en skarp

grænse mellem by og land.

Det gælder desuden at eksisterende

sommerhusområder skal

fastholdes som rekreative områder

til ferieformål, at bymæssige

fritidsanlæg skal placeres i byzone,

og at der ikke må udlægges

jordbrugsparceller.

Rummelighed i Stevns Kommune:

Nyudlæg forudsætter, at den

uudnyttede byzone reduceres

104 Stevns Kommuneplan 09

10.1.9 Der udlægges nye arealer til byformål i Hårlev og

Store Heddinge. De konkrete arealer er vist på

retningslinjekort 10.1b. Disse arealer kan efterfølgende

ved lokalplanlægning overføres til byzone. De

arealer, der udgår af byområdet, fremgår ligeledes af

retningslinjekortet.

10.1.10 Rækkefølgebestemmelser. På retningslinjekort 10.1b er

angivet en rækkefølge – årstal, som viser tidspunktet for

tidligste ibrugtagning af de udtagne arealer

10.1.11 Der skal i rammerne for nye arealer til byformål sikres

muligheder for lokal afledning af regnvand, blandt andet

ved placeringer af anlæg til forsinkelse af afledning af

overfladevand fra det pågældende område.

10.1.12 Der skal som grundlag for detailplanlægningen af

et samlet/større område udarbejdes en overordnet

helhedsplan – en BYPLAN – som skal behandle og

sikre afvejning/samspillet mellem problemstillingerne i

området.

Udlæg til lokale fritidsformål:

10.1.13 Der skal i rammerne for nye arealer til byformål

sikres/udlægges arealer og stisystemer til fritidsbrug,

motionsformål, leg, rekreative formål m.v.

10.1.14 Der kan afgrænses og planlægges for lokale friluftsformål

i en bynær zone omkring kommunecentrene Store

Heddinge og Hårlev samt øvrige byzonebyer. Der kan

planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende

almene, ikke-bymæssige lokale friluftsformål, der

naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til et

overordnet stinet i landområdet. Den bynære rekreative

zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger

inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. Der kan

foretages en nærmere afgrænsning, som medtager

yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for

daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til

byområdet samt indgår i den landskabelige helhed.

10.1.15 Som forudsætning for anvendelse af større dele af

den bynære zone til lokale friluftsformål skal der

gennemføres en samlet kommuneplanlægning, som

tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier og

andre interesser, sikrer en klar grænse mellem by og

land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige

friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes.

Forhold til landskabet:

10.1.16 Byernes udbygning og endelige afgrænsning mod


tilsvarende, eller at rækkefølge-

bestemmelser angiver, at det ny-

udlagte areal eller et tilsvarende

areal i den uudnyttede byzone

tidligst kan udbygges efter planperiodens

udløb.

Den samlede rummelighed i

Stevns kommune er opgjort til ca.

121ha.

I de udpegede byudviklingsbyer

er fordelingen således (ca.-tal):

Hårlev: 1 0 h a

(rummelighed i 2005: 20ha)

Store Heddinge: 4 0 h a

(rummelighed i 2005: 42ha)

Strøby Egede: 30ha

hed i 2005: 33ha)

(rummelig-

Rødvig: 2 1 h a

(rummelighed i 2005: 30ha)

De uudnyttede arealer på ca.

121ha i Stevns kommune svarer

til ca. 1200 boliger fordelt på

åben lav og tæt lav, idet der regnes

med ca. 5-8 åben lave boliger

eller 20 tæt lave boliger pr. ha,

hvilket giver et beregningsgennemsnit

på 10 boliger pr. ha og

fordelt ud over planperioden på

12 år, giver det et gennemsnit på

100 boliger pr. år.

Om byudvikling og arealudlæg

i kystnærhedszonen, se afsnit

”11.2 Kystnærhedszonen”.

det åbne land skal planlægges på en sådan måde, at

landskabelige værdier påvirkes mindst muligt.

10.1.17 Langs nye byområders afgrænsning mod det åbne land

kan der af hensyn til særlige landskabsinteresser i det

åbne land stilles krav om, at der udlægges, plantes og

vedligeholdes afskærmende beplantningsbælter med en

bredde af mindst 10m.

10.1.18 Selv om et areal er udlagt til fremtidig byvækst, skal

de mindre naturområder og kulturhistoriske anlæg mv.,

der er omfattet af generelle beskyttelsesbestemmelser,

bevares som landskabsmæssige værdier for borgerne og

som levesteder for det vilde dyre- og planteliv.

10.1.19 Ved byvækst langs hovedlandeveje og landeveje

skal der være et plantebælte, der har en bredde,

som svarer til afstanden fra vejskel til tinglyst

vejbyggeliniebegrænsning på privat ejendom.

Kolonihaver:

10.1.20 Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver

(nyttehaver o.l.). Der skal sikres udlagt bynære arealer

til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i

overensstemmelse med bebyggelsesforholdene.

10.1.21 Nye kolonihaver planlægges som en integreret del af

den grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan

benyttes af offentligheden. Eksisterende havekolonier

bør inddrages tilsvarende i den grønne struktur.

De eksisterende kolonihavers placering er vist på

retningslinjekort 10.1c.

10.1.22 Det skal ved lokalplan sikres, at nye havelodder i

gennemsnit ikke er større end 400m 2 , samt at de ikke

anvendes til helårsbosætning.

Retningslinjer:

Retn. 1-3: Se i øvrigt hæftet Hovedstruktur,

afsnit ”2.1 Bymønster”.

Retn. 10.1.4-10: Retningslinjerne

er afledt af Fingerplan 2007 og de

statslige mål og krav.

I Store Heddinge udtages den del

af det nordøstlige rammeområde,

der ligger nord for Sigerslevvej,

og området mellem Stevnshøj og

kolonihaverne af kommuneplanen.

I Klippinge ændres anvendelsen

af et udlagt boligområde

til rekreativt formål, dog med

mulighed for et mindre antal boliger.

Disse arealer må først tages

i anvendelse efter 2021. For Klip-

Stevns Kommuneplan 09 105


Retningslinjekort 10.1a: Bymønster

106 Stevns Kommuneplan 09

Kommunecentre

Øvrige byudviklingsbyer

Øvrige byer


Store Heddinge

Hårlev

Årstal

Rammeområde

Landzone i rammeområde

Inddraget i ramme

Ramme med ændret anvendelse

Udtagede rammer

Skovbyggelinje

Tidligste ibrugtagning

Retningslinjekort 10.1b: Udtagede og inddragede arealer samt rækkefølge.

Stevns Kommuneplan 09 107


Retningslinjekort 10.1c: Kolonihaver

108 Stevns Kommuneplan 09


pinge-arealet gælder, at rækkefølgebestemmelsen

kan tages op

til overvejelse, hvis projektet ikke

gennemføres.

Der udlægges nye arealer i Hårlev

(henholdsvis Høvdingegården

og et område vest for Metalvej)

svarende til de udtagne arealer

i Store Heddinge. Der udlægges

endvidere et nyt areal i Store

Heddinge, langs Bækken, som en

naturlig afrunding af byen.

Der er opstillet følgende arealregnskab:

I Store Heddinge udtages

Område 1 B11, delvis:

7,85ha

Område 1 B12:

8ha

Kan først tages i brug efter 2021.

Redegørelseskort: Overordnede byudviklingsretninger

I Klippinge udtages

Område 3 B2 (nu: Område 6

R1): 2,2ha

I Hårlev udlægges nye områder

Område 2 B7: 10,77ha

Område 2 B8: 4,76ha

I Store Heddinge inddrages et

område i Område 1 B8

Med et areal på:

2,55ha.

Dette giver følgende regnskab:

Udtages: 7,85 + 8 + 2,2 =

18,05ha

Inddrages: 10,77 + 4,76 + 2,55

= 18,08ha

Perspektivplan. Den langsigtede

byudvikling forventes at skulle

foregå i Hårlev, nord og

vest for byen, ved Store Heddinge

nord og øst for byen, ved Rødvig

nord for byen og ved

Strøby Egede mod sydøst langs

kysten.

Herudover ønsker Kommunalbestyrelsen

at arbejde for, at en del

af

sommerhusområdet ved Strøby

Egede med tiden kan inddrages i

byzone.

Ønskede byudviklingsretninger

ved Hårlev, Store Heddinge, Strøby

Egede og Rødvig, herunder en

Stevns Kommuneplan 09 109


del af sommerhusområdet ved

Strøby Egede, er indtegnet på nedenstående

kort.

Retn. 10.1.11: Er en konsekvens

af de konstaterede vanskeligheder,

der er forbundet med afledning

af større vandmængder i forbindelse

med de stadigt heftigere

regnskyl, den større intensitet og

det forholdsvis flade landskab.

Håndtering af overfladevand bør

indarbejdes som en integreret del

af det samlede projekt, f.eks. i

form af ”søer” eller åbne render,

og regnvand skal således betragtes

som en ressource, der kan tilføre

miljø- og naturmæssige samt

rekreative værdier til et boligområde.

Lokal nedsivning af regnvand kan

tilskyndes ved at angive en såkaldt

biofaktor i nye lokalplaner.

Biofaktoren på en grund er et udtryk

for, hvor meget grønt der er

på den del af grunden, der ikke er

bebygget. Dermed har biofaktoren

stor betydning for risikoen for

eksempelvis oversvømmede kloaker

i tilfælde af kraftige regnskyl,

idet beplantning og gennemtrængelige

belægninger lader vandet

nedsive lokalt.

Retn. 10.1.12: Genindførelse af

begrebet ”byplan” er sket for at

110 Stevns Kommuneplan 09

give mulighed for at få et større,

samlet overblik i forbindelse med

detailplanlægning af et byområde

(tidligere ”Masterplan”).

Retn. 10.1.13-15: Et af kerneområderne

i Kommuneplanstrategien

er Sundhed og aktivitet, og

det er derfor naturligt, at der skal

indarbejdes mulighed for aktivitet

og kropslig udfoldelse i forbindelse

med udlæg af arealer til/ og

lokalplanlægning af nye boligområder.

Retn. 10.1.17: Det skal i denne

forbindelse bemærkes at læbælter

ikke betragtes som en skarp

grænse mellem by og land.


10.2 Erhvervsudvikling

10.2 Erhvervsudvikling

Placering af nye erhvervsområder

og dermed lokalisering af

nye virksomheder har stor betydning

for udviklingsmulighederne

for erhvervslivet og dermed for

Stevns Kommune.

Der er i 2009 godkendt en erhvervspolitik

som et led i udviklingen

af Kommuneplanen. Med

erhvervspolitikken sætter Stevns

Kommune fokus på erhvervsudviklingen

i kommunen, med

den vision at kommunen skal

være kendt for at rumme et varieret

erhvervsliv, hvor turisme,

de eksisterende virksomheder

og aktiv støtte til nye initiativer,

er fundamentet. Politikken tager

udgangspunkt i, at Stevns Kommunes

landlige placering i forhold

til hovedstaden er et unikt potentiale.

Mål:

Kommunalbestyrelsen vil

• skabe gode betingelser og rammer

for tilfredse og velfungerende

virksomheder og medarbejdere,

tiltrække nye virksomheder

og medarbejdere,

understøtte iværksættere og

støtte virksomheder i at få den

rette arbejdskraft, skabe øget

beskæftigelse gennem integration

af ledig arbejdskraft

tiltrække ikke forurenende virksomheder

og understøtte den

nuværende erhvervsstruktur

• sikre gode rammebetingelser

for erhvervsudviklingen gen-

Retningslinjer

10.2.1 Der er udlagt erhvervsområder som vist på

retningslinjekort 10.2a

10.2.2 Erhvervsarealer skal normalt placeres i

overensstemmelse med bymønstret dvs. primært i

kommunecentrene, sekundært i øvrige byudviklings- og

byzonebyer.

10.2.3 Større eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er

placeret på hertil egnede erhvervsarealer, kan udvides

eller omlægges, hvis det gennem planlægningen

godtgøres og sikres, at udvidelsen ikke strider imod de

overordnede planlægningsmæssige hensyn og ikke vil

medføre større miljømæssige eller andre gener i forhold

til omgivelserne

10.2.4 Der kan som udgangspunkt ikke etableres virksomheder,

der af hensyn til forebyggelse af forurening, har særlige

beliggenhedskrav.

nem en udvikling af kommunens

infrastruktur

• styrke samspillet mellem erhvervslivet

og kommunen

• skabe rammerne og mulighederne

for at Stevns Kommune

fortsat kan være et godt sted at

bo og arbejde.

Redegørelse

Der findes i dag erhvervsområder

i Hårlev (i den sydlige og østlig del

samt langs Industrivej), i Store

Heddinge (Højerupvej, Frøslevvej,

Rengevej), i Rødvig (havneområdet),

i Klippinge (Køgevej),

og i Hellested (Hellestedvej).

Der er stadig en vis rummelighed

i nogle af områderne i Hårlev,

Store Heddinge, Rødvig og

Klippinge, men tilgængeligheden

er for nogle områder ikke ideel,

hverken i forhold til større veje

eller Østbanen, ligesom udformning

og omgivelser ikke vil kunne

tilgodese alle potentielle nye virksomheder.

Ud over at åbne for

placering af mindre, ikke støjende

erhverv i forbindelse med boligområder,

skal der desuden sikres

nye virksomheder mulighed for,

at de kan slå sig ned på Stevns

med en beliggenhed, der tilgodeser

virksomhedernes behov. Det

skal derfor på sigt undersøges,

om der er behov for alternativer

til de eksisterende erhvervsområder.

Turisme, inkl. oplevelsesøkonomi/kulturturisme,

er samlet set

det største erhverv i Stevns Kommune,

og derfor udpeget til ind-

Stevns Kommuneplan 09 111


satsområde i erhvervspolitikken.

Der er desuden udarbejdet en

særskilt politik, med egen vision,

mission og målsætning, for turismeområdet.

Turisme er desuden

udpeget som et af kerneområderne

i denne planperiode, og man

kan således læse mere om emnet

og politikken i hæftet Kerneområder

”6 Turisme”, samt under

retningslinjerne for ferie og fritid

”14 Ferie og fritid”.

I den kommende planperiode vil

Stevns Kommune arbejde for at

der gives mulighed for ændret

anvendelse af den tidligere kaserne,

senest asylcenter, ved

Mandehoved. Ud over forskellige

turistformål, kan det eksempelvis

dreje sig om erhvervsformål

og serviceerhverv som f.eks. videnscenter,

restaurant, butik m.v.

Ændret anvendelse kræver dog

en turistpolitisk redegørelse, som

derfor vil blive udarbejdet snarest

muligt i den kommende planperiode.

Retningslinjer:

En stor del af de tidligere regionale

retningslinjer i henholdsvis

Regionplan 2005 for Storstrøms

Amt og HUR’s Regionplan 2005

for placering af erhvervs- og kontorarealer

er afløst af bestemmelser

i Fingerplan 2007.

112 Stevns Kommuneplan 09

Retn. 10.2.4: Da størstedelen af

Hårlev samt hele Store Heddinge

er placeret i område med særlige

drikkevandsinteresser, samt af

hensyn til øvrige beskyttelsesinteresser,

kan der som udgangspunkt

ikke etableres virksomheder

i Stevns Kommune der af

hensyn til forebyggelse af forurening

må stilles særlige beliggenhedskrav.


Retningslinjekort 10.2a: Erhvervsområder.

Stevns Kommuneplan 09 113


10.3 Detailhandel

10.3 Detailhandel

Detailhandel er erhverv defineret

som handel til private. Detailhandel

er en vigtig del af et

aktivt byliv, og hænger derfor i

høj grad sammen med kommunens

overordnede bymønster.

For Store Heddinge og Hårlev

er visionen således interessante

og levende bymidter med butikker,

der ligger tæt på hinanden,

med god tilgængelighed både for

fodgængere, cyklister og bilister,

tæt på den offentlige og private

service og tæt på kollektiv transport.

Herudover skal det stadig

være muligt, inden for rammerne

af planloven, at lokale decentrale

dagligvarebutikker kan opstå og

udvikle sig til gavn for de mindre

bysamfund.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Styrke primært Store Heddinge

men også Hårlev som overordnede

centre for handel, der

tilgodeser behovet for en god

forsyning af dagligvarer og udvalgsvarer.

• Sikre at lokalcentrene har en

god butiksforsyning af primært

dagligvarer.

• Sikre at den eksisterende lokale

butiksforsyning i de øvrige

bysamfund fastholdes og om

muligt udvikles.

• Sikre at så mange som muligt

skal have så kort som muligt til

en dagligvarebutik.

• Skabe mulighed for udvikling

af det samlede handelsliv på

Stevns.

114 Stevns Kommuneplan 09

Retningslinjer

Bymidter og lokalcentre:

10.3.1 I kommunecentrene Hårlev og Store Heddinge er udlagt

bymidter. Bymidternes beliggenhed og afgrænsning

fremgår af retningslinjekortene 10.3a og 10.3b.

10.3.2 Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål,

undtaget salg af særligt pladskrævende varer, er i Hårlev

bymidte 10.000m2 , i Store Heddinge bymidte 18.000m2 .

10.3.3 Størrelsen af den enkelte butik i bymidterne må

maksimalt være 3.500m2 bruttoetageareal for

dagligvarebutikker og 2.000m2 bruttoetageareal for

udvalgsvarebutikker

10.3.4 Evt. ny eller ændret udpegning af bymidter skal ske efter

planlovens § 5m, stk. 3.

10.3.5 Følgende centre er lokalcentre, udpeget på kort i hæftet

Rammer og vist på retningslinjekortene 10.3a og 10.3b:

• Strøby Egede Center

• Rødvig, centerområde mellem Vemmetoftevej og

havnen

• Valløby langs Vallø Bygade

• Hellested, hele centerområdet

• Strøby langs Strøby Bygade

• Klippinge, centerområdet på begge side af Gl.

Køgevej

10.3.6 Den overordnede ramme for omfanget af

bruttoetageareal til butiksformål i hvert af lokalcentrene

er 3.000m2 .

10.3.7 Størrelsen af den enkelte butik i lokalcentrene

må maksimalt være 1.000m2 bruttoetageareal til

dagligvarebutikker og 500m2 til udvalgsvarebutikker.

Øvrige placeringer:

10.3.8 Der kan etableres enkeltstående butikker uden for

bymidter og centre under forudsætning af, at en

lokalplan indeholder mulighed for dette, og at butikken

alene betjener lokalområdets daglige forsyning.

Størrelsen af den enkelte butik må maksimalt være

500m 2 bruttoetageareal til dagligvarebutikker og maks.

200m 2 til udvalgsvarebutikker.

10.3.9 Uden for de udpegede bymidter og centre kan der i

forbindelse med planlægning for erhvervsområder

åbnes mulighed for etablering af mindre butikker til

salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds

produktionslokaler. Størrelsen af den enkelte butik må

maksimalt være 200m 2 bruttoetageareal

10.3.10 Mindre butikker i landbrugsbygninger kan under visse

forudsætninger etableres i henhold til planlovens


Redegørelse

Detailhandelsanalyse:

Revisionen af planloven pr. 1.

juli 2007 medfører en række nye

krav til kommuneplanlægningen

i forhold til detailhandelen. Den

ændrede planlov åbner desuden

blandt andet for, at den maksimale

størrelse på såvel dagligvare-

som udvalgsvarebutikker kan

øges til hhv. 3.700m2 og 2.200m2 ,

ligesom kommunen selv kan fastsætte

størrelsen på butikker, der

forhandler særligt pladskrævende

varer.

Blandt andet for at opfylde lovens

krav om en redegørelse vedrørende

detailhandelens forhold,

har konsulentfirmaet ICP på vegne

af Stevns Kommune gennemført

en analyse af detailhandelen

i kommunen (se hele analysen i

bilagene LINK).

Analysen giver en status over detailhandelen

i kommunen, som

den tager sig ud i forsommeren

2009. Denne omfatter eksempelvis

antallet af butikker inden

for hovedbranchegrupper samt

antallet af forhandlere af særlig

pladskrævende varegrupper. Desuden

er alle butikkernes areal opgjort

og data om butikkernes omsætning

i 2008 indsamlet. Analysen

giver også vurderinger af de

fremtidige udviklingsmuligheder

landzonebestemmelser. Størrelsen af den enkelte butik

må maksimalt være 200m 2 bruttoetageareal.

10.3.11 I tilknytning til tankstationer, togstationer, stadioner,

fritliggende turistattraktioner og lignende, der ligger

uden for bymidter og centre, kan der udlægges arealer

til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter

anlægget på grund af dets primære funktion. Størrelsen

af den enkelte butik må maksimalt være 75m 2 .

Butikker der alene forhandler pladskrævende varer:

10.3.12 Butikker over 1.500m 2 bruttoetageareal, der alene

forhandler særligt pladskrævende varer, skal placeres

i bymidter eller i centre eller i særligt udpegede

erhvervsområder, og kun hvor der er god og

hensigtsmæssig adgang til trafikvejnettet.

10.3.13 Størrelsen af den enkelte butik må maksimalt være

4.000 m 2 .

10.3.14 Et erhvervsområde i den vestlige del af Store Heddinge

og et erhvervsområde i den sydlige del af Hårlev er

udpeget som områder, hvor der kan placeres butikker,

der forhandler særligt pladskrævende varer. Områderne

er vist på retningslinjekort 10.3c.

10.3.15 Særligt pladskrævende varer defineres som biler,

lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer,

tømmer, byggematerialer, grus-, sten- og betonvarer.

Listen kan udvides med møbelbutikker, hvis der kan

redegøres for, at en placering i bymidterne ikke er mulig.

10.3.16 I butikker der forhandler tømmer og byggematerialer

kan der etableres et særligt afsnit med varer, der

ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i

forbindelse med tømmer og byggematerialer. Størrelsen

for det særlige afsnit må ikke overstige 1.000m 2

bruttoetageareal.

Rammer for lokalplanlægning:

10.3.17 De afgrænsede detailhandelsområder er

vist på rammekortene for de pågældende

bysamfund. Etagearealrammerne for udbygning

af detailhandelsområderne og de maksimale

butiksstørrelser fremgår af rammebestemmelserne for de

enkelte områder.

Stevns Kommuneplan 09 115


Retningslinjekort 10.3a Bymidter og lokalcentre.

116 Stevns Kommuneplan 09


Store Heddinge Hårlev

Rødvig

Strøby Egede

Strøby Klippinge

Hellested

Valløby

Retningslinjekort 10.3b Bymidter.

Stevns Kommuneplan 09 117


Retningslinjekort 10.3c: Områder til særligt pladskrævende varegrupper, 1 E4 i Store Heddinge og 2 E4 i

Hårlev.

118 Stevns Kommuneplan 09


for detailhandel i kommunen, og

anbefalinger til blandt andet nyudlæg.

Vurderinger og anbefalinger udledt

af analysen stemmer overens

med kommunalbestyrelsen mål

på området, og resultaterne af

analysen er anvendt som input til

retningslinjerne samt rammerne

for de enkelte dele af kommunen.

Nuværende status:

Hårlev og Store Heddinge er udpeget

som kommunens to hovedcentre,

mens dele af Strøby

Egede, Rødvig, Valløby, Hellested,

Strøby og Klippinge er udpeget til

lokalcentre.

Både bymidten i Store Heddinge

og størstedelen af bymidten i

Hårlev ligger stationsnært, begge

desuden med en relativ god forsyning

af regionale busser. Lokalcentrene

Rødvig og Klippinge har

ligeledes begge stationer.

I forsommeren 2009 blev der registreret

88 butikker i kommunen.

Antallet er ligeligt fordelt mellem

dagligvarebutikker og forretninger

til salg af udvalgsvarer. 38

af butikkerne er placeret i Store

Heddinge, hvilket gør Store Heddinge

til Stevns Kommunes største

handelsby, med et forholdsvist

stort udbud af både daglig-

Dagligvarer

Udvalgsvarer

i

alt

Beklædning

Boligudstyr

Øvrige

udvalgsvarer

Detailhandel

i alt

Strøby Egede 1.500 100 100 -


varer og udvalgsvarer. Samtidig

er Store Heddinge kommunens

eneste købstad, med en decideret

strøggade og et torv.

I Kommunens andet hovedcenter

Hårlev finder man 11 butikker,

især med et stort udvalg af dagligvarer.

Forretningsstrukturen i

Hårlev er meget blandet, eksempelvis

med flere virksomheder

indrettet i villaer.

I lokalcentrene og den øvrige

kommune er det især dagligvarer,

der forhandles, og der er dermed

i Stevns Kommune en god og rimelig

decentral forsyning med

dagligvarer.

Detailhandelsanalysens anbefalinger:

I en kommune som Stevns, uden

et stort regionalt center og med

en høj grad af pendling, må der

forventes en begrænset udvikling

i detailhandelen. Der anbefales

derfor et begrænset nyudlæg.

Vurderingerne af det fremtidige

arealbehov er foretaget blandt

andet på baggrund af vurderinger

af rummeligheden i de eksisterende

bymidter og bydelscentre

og forventningerne til den fremtidige

boligudbygning, befolknings-

og forbrugsudvikling, samt

de tendenser der ses i detailhandelen.

120 Stevns Kommuneplan 09

Det anbefales at fokusere på

Store Heddinge som handelsby

med udvalgsvarer, da Store Heddinge

i forvejen fremstår som en

handelsby, en købstad. Desuden

har Store Heddinge et relativt

stort opland i kommunen, der ligger

langt fra større centre uden

for kommunen, som eksempelvis

Køge.

Det vurderes at der allerede er en

god decentral forsyning med dagligvarer

og at der kun i begrænset

omfang er brug for nyudlæg.

I den kommende planperiode vil

Stevns Kommune arbejde for, at

der åbnes for ændret anvendelse

af den tidligere kaserne, senest

asylcenter, ved Mandehoved. Ud

over forskellige turistformål, erhvervsformål,

kursusvirksomhed

el. lign, kan det eksempelvis dreje

sig om, at der skabes mulighed

for at indrette et detailhandelsudsalg

som f.eks. kiosk/minimarked

på op til 250m2 til lokal forsyning

af områdets beboere og turister.

Ændret anvendelse kræver dog

en turistpolitisk redegørelse, som

derfor vil blive udarbejdet snarest

muligt i den kommende planperiode.

Retningslinjer:

Planloven indeholder meget præcise

beskrivelser af kravene til

kommunernes detailhandelsplan-

lægning. Hoveddelen af retningslinjerne

er således afledt direkte

af planlovens bestemmelser, med

input i forhold til blandt andet

bruttoarealer fra detailhandelsanalysen.

Retn. 10.3.1 og 10.3.4: Stevns

Kommune er som del af hovedstadsområdet

omfattet af Landsplandirektiv

- for detailhandel i

hovedstadsområdet. For Stevns

gælder det i den forbindelse at

bymidter skal fastsættes efter

planlovens §5 m, stk. 3.

Retn. 10.3.15: Placeringen af

arealerne til lokalisering af butikker,

der forhandler pladskrævende

varer sikrer, at der er let

adgang til det overordnede trafikvejnet.

Områderne grænser op til

eksisterende erhvervsarealer, og

kan således naturligt indpasses i

omgivelserne og være med til at

fastholde områdets aktiviteter.

I detailhandelsanalysen er det

anbefalet, at handel med særlig

pladskrævende varer placeres i

Store Heddinge, af hensyn til byens

rolle som værende den primære

handelsby. Stevns Kommune

vurderer, at området i Hårlev

er måske endnu bedre placeret i

forhold til afvikling af en eventuel

øget mængde tung trafik, og har

således prioriteret dette hensyn

og har medtaget begge områder.


Stevns Kommuneplan 09 121


11 Det åbne land

11 Det åbne land

Det åbne land er samlet set landskabet,

som det opleves uden

for kommunens byer. Ifølge Danmarks

statistik er der i Stevns

Kommune knapt 90 indbyggere

pr. km2 mod et gennemsnit for

hele Danmark på ca. 125 indbyggere

pr. km2 . Dermed er Stevns

en af de tyndest befolkede kommuner

i Danmark, med store

mængder af ”åbent land”.

Det åbne land er rammen om

hverdagen for de mange stevnske

borgere, der bor i landsbyerne og i

mindre bebyggelser spredt i kommunen.

Det åbne land er også

grundlaget for det stevnske samfunds

eksistens, i form af frugtbar

jord, der har dannet grundlag for

et veludviklet landbrug, der har

kunnet brødføde mange mennesker

gennem tiden. Det er netop

landbruget, der har haft den største

betydning for den struktur af

mindre byer, landsbyer og spredt

bebyggelse, som vi ser i dag.

I Danmark har vi en lang tradition

for en adskillelse mellem land og

by, en adskillelse regeringen med

landsplanredegørelsen i 2006

vælger at lægge særlig vægt på,

som én ud af 5 pejlemærker for

den fremtidige fysiske planlægning.

Den skal sikres ved blandt

andet at sørge for at der kun und-

122 Stevns Kommuneplan 09

tagelsesvist placeres bygninger i

det åbne land der ikke er knyttet

til landbruget.

Ud over forskellen mellem land og

by, fokuserer landsplanredegørelsen

blandt andet på at planlægningen

skal basere sig på respekt

for byernes identitet, naturen,

miljøet og landskabet, samt være

helhedsorienteret, blandt andet

ved at sikre dynamik mellem by

og land.


11.1 Byggeri i landzone og sommerhusområder

11.1 Byggeri i landzone og

sommerhusområder

Planlovens formål er bl.a. at sikre,

at der sker en hensigtsmæssig

planlægning af anvendelsen

af jordressourcen. Stevns Kommunes

landområder og landsbyer

har stor naturlig kvalitet i form af

landskabets vidder, den enkle natur

og de mange kulturhistoriske

værdier. Blandt andet de mange

unikke landsbysamfund med de

uspolerede strukturer, kan være

med til at gøre kommunen til et

eftertragtet sted at bo.

Det er derfor vigtigt, at nye boliger

opføres inden for de planlagte

områder, så det åbne land også i

fremtiden kan friholdes for spredt

uplanlagt bebyggelse, der er med

til at udviske overgangen mellem

land og by.

Der kan læses mere om emnet

i under bosætning, i kerneområdehæftet

”5 Bosætning”, og

desuden under retningslinjerne

for kulturmiljø og –værdier samt

bygningsbevaring i afsnit ”15.1

Kulturmiljø og –værdier samt

bygningsbevaring”.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Gennem afgrænsning og planlægning

sikre, at landsbyernes

miljømæssige kvaliteter fastholdes,

særligt i forbindelse

Retningslinjer

11.1.1 Der kan ikke ske byudvikling i landzonen. I de på

retningslinjekort 11.1a og på bilag i hæftet Rammer viste

afgrænsede landsbyer kan der dog meddeles tilladelse til

et begrænset antal nye boliger, evt. på baggrund af en

lokalplan, ligesom tidligere erhvervsarealer kan overgå til

åben/lav boligformål.

11.1.2 Ved nybyggeri, ombygning og vedligeholdelse, skal

det af hensyn til bevarelsen af det stedlige landsby-

og bygningsmiljø, kirkeomgivelser samt øvrige

bevaringsværdige kulturmiljøer vurderes, om der skal

stilles særlige vilkår til placering og udformning af

byggeriet, eller om ubebyggede grunde skal bevares på

grund af deres historiske fortælleværdi.

11.1.3 I områder, der er udpeget som kulturmiljøer, skal der

tages vidtgående hensyn til de kulturhistoriske værdier,

som ligger til grund for udpegningen.

11.1.4 Den i den tidligere regionplan for Roskilde Amt

foretagne udpegning af særlige landsbyer fastholdes, se

retningslinjekort 11.1b

11.1.5 I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske,

oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt

nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en

lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål

at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske,

landskabelige og andre naturmæssige træk samt

til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den

omgivende dyrkningsflade. Se også rammerne for de

enkelte landsbyer ”Hæfte 4”

11.1.6 Bevaringsværdige bygninger i landzone, herunder

bygninger i landsbyer, skal sikres gennem

lokalplanlægning (temaplaner eller landsbylokalplaner).

11.1.7 De eksisterende sommerhusområder er, i det omfang

de tidligere er godkendt, vist på retningslinjekort 11.1b.

Områderne skal fastholdes som sommerhusområder

11.1.8 I landzonen, herunder i de ikke-afgrænsede landsbyer

kan der som udgangspunkt ikke opføres nye boliger

11.1.9 I forbindelse med meddelelse af tilladelse til byggeri og

anlæg, der nødvendigvis må etableres i landzone, skal

det sikres, at byggeriet tilpasses det omgivende landskab

og øvrige bygningsmasse.

11.1.10 Det er muligt at indrette en ekstra bolig i en overflødig

driftsbygning. Der kan kun indrettes én ekstra bolig på

en landbrugsejendom, selv om der er flere overflødige

driftsbygninger. Der kan også indrettes en ekstra bolig

Stevns Kommuneplan 09 123


med nybyggeri, ombygning og

vedligeholdelse, uden at forhindre

en naturlig og nødvendig

fornyelse.

• Opstille rammer for anvendelse

(lokalplanlægning) af alle

landsbyer og for Stevns Natur

Center, Mandehoved, Holtug

Kridtbrud og Boesdal Kalkbrud.

• Sikre naturværdier og de bevaringsværdige

kulturmiljøer og

forbedre adgangen til rekreative

oplevelser.

• Gøre det muligt, at mindre erhverv

kan etablere sig i landsbyerne.

• Arbejde for en udvikling og revitalisering

af landsbyerne i et

samarbejde med indbyggerne.

• Sikre, at der fastholdes skarpe

grænser mellem land og by, så

det stevnske landskab kan vedblive

med at være en attraktion.

• Sikre, at byggeri (og anlæg),

der nødvendigvis må etableres

i landzone, som udgangspunkt

etableres i eller i tilknytning til

eksisterende landsbyer, med

mindre der er tale om byggeri

og anlæg til jordbrug, skovbrug

eller fiskeri,

• Sikre, at de forskelligheder, der

er karakteristiske for kommunens

områder, fastholdes og

understreges gennem planlægning

og administrative tilladelser

til byggeri og anlæg

• Sikre, at byggeri og anlæg, der

kræver tilladelse, tilpasses det

omgivende landskab og byggeri.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen ønsker at

bevare landskabets karakteristika

og kontrasten mellem det åbne

land, byområderne og landsby-

124 Stevns Kommuneplan 09

i en overflødig driftsbygning på en ejendom, som ikke

længere er registreret som landbrugsejendom. Inden

for afgrænsede landsbyer kan der efter en nærmere

vurdering indrettes et begrænset antal boliger i

overflødiggjorte driftsbygninger og overflødiggjorte

erhvervsbygninger.

11.1.11 De landskabelige og rekreative værdier skal søges

fastholdt og forbedret. Forbedringer kan ske ved, at

der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages

naturgenopretning og etableres naturstier o.l.

Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret

i landområdet generelt, herunder i områder med

bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede

beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-,

natur- og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning,

og som kan tåle rekreativ benyttelse.

11.1.12 I landområdet generelt skal naturområder og

småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske

helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal

generelt være muligt at etablere nye naturområder

og småbiotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i

overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens § 3.

Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse

med Museumsloven.

11.1.13 Det kræver landzonetilladelse at opsætte belysning.

Der må ikke etableres stærk lysudsendelse, herunder

dominerende belysning, lysreklamer, permanente

lysende vartegn eller lignende.

erne. Målet er at bevare en klar

grænse mellem by og land og sikre

de natur- og kulturhistoriske

værdier til gavn for de rekreative

oplevelsesmuligheder og dyre- og

plantelivet.

Der lægges vægt på, at byggeri,

som har stor landskabelig synlighed,

afstemmes efter landskabet

og den typiske byggestil i områ-

det, herunder de egnskarakteristiske

byggestil, f.eks. i forhold til

formsprog og materialer. Specielt

inden for beskyttelsesområder og

andre områder med en stor landskabelig,

naturmæssig og kulturhistorisk

værdi, vil kommunen

have fokus på lokal byggeskik, og

kommunen har mulighed for at

stille specifikke krav til byggestil

og materialevalg.


Vråby Endeslev Himlingøje

Store Tårnby Varpelev Sigerslev Lund

Magleby

Holtug

Lyderslev

Lille Heddinge Boestofte Højerup

Retningslinjekort 11.1a: De afgrænsede landsbyer, områderne 9.1 - 9.13

Stevns Kommuneplan 09 125


Retningslinjekort 11.1b: Sommerhusområder, afgrænsede landsbyer og særlige landsbyer.

126 Stevns Kommuneplan 09


En harmonisk tilpasning til landskabet

og den øvrige bebyggelse

er ikke nødvendigvis til hinder for,

at der kan anvendes et nutidigt

formsprog og moderne materialer.

Se i øvrigt afsnittet om arkitekturpolitik,

under kerneområdet

”5 Bosætning”.

Landsbyer:

De større landsbyer er afgrænsede,

hvilket betyder, at der inden

for afgrænsningen kan gives

tilladelse til boligbyggeri, hvis det

passer sammen med planlægningsmæssige

hensyn, natur-, og

kulturhistoriske interesser samt

nabohensyn. Der gælder lokalplaner

for Endeslev, Himlingøje, Varpelev

og Lille Heddinge, medens

der er udarbejdet dellokalplaner

i Magleby, Holtug, Boestofte og

Lyderslev/Gevnø. Alle landsbyer

skal i princippet afgrænses i kommuneplanen.

Sommerhusområder:

Der er sommerhusområder i den

nordlige del af Stevns Kommune -

langs Køge Bugtkysten fra Strøby

Egede til Magleby Skov (Strøby

Ladeplads) og i den sydlige del -

vest for Rødvig.

Det nordlige sommerhusområde

langs kystvejen er med ca. 1000

sommerhuse, hvoraf en del anvendes

som helårsboliger af pensionister

mv.. Det udgør et stort

boligområde i kommunen. Området

indeholder kun i begrænset

omfang offentlig og privat service.

Langs Kystvejen opleves stor interesse

for at bygge huse, som i

deres form og materialevalg opfylder

krav til helårshuse. Sommerhusområdet

opfattes som et

potentiel helårsområde, uanset at

det i henhold til gældende lovgivning

ikke kan ændre status til helårsområde.

Det er dog et politisk

ønske at forsøge - med tiden - at

få området overført til byzone.

Det sydlige område vest for Rødvig

og ud mod Fakse Bugt består

af tre delområder: et ældre område

tættest på byen, et nyere område

vest herfor og et lille ældre

område, der er løsrevet fra byområdet,

i tilknytning til campingpladsen,

hvor der er indkøbsmuligheder.

Også i Rødvig anvendes en del af

sommerhusene som helårsboliger.

Det åbne land:

Det åbne land er karakteriseret

af landsbyerne og af landbrug,

skovbrug og gartnerier

og er herudover præget af bl.a.

to nedlagte råstofgrave, Holtug

Kridtbrud og Boesdal Kalkbrud,

og et aktivt kridtbrud, Sigerslev

Kridtbrud, en golfbane, en skydebane,

de tidligere militære områder,

Stevnsfortet, området ved

Stevns Fyr, området ved Gydevej,

kaserneområdet ved Mandehoved,

Stevns Natur Center, samt

en del større landbrugsbedrifter,

heriblandt Gjorslev Gods og Vallø

Gods med Vallø Slot.

Den dyrkede landbrugsjord udgør

i Stevns kommune ca. 75 % af

det samlede areal.

Retningslinjer:

Retn. 11.1.1-2 og 11.1.4: Der er

medtaget nye retningslinjer om

muligheden for mindre boligbyggeri

i de afgrænsede landsbyer,

idet afgrænsningen betragtes

som en afrunding af landsbyen,

og som fastholdelse af den tidligere

udpegning (i Gl. Vallø Kommune)

af særlige landsbyer, hvor

der gælder særlige beskyttelseshensyn.

Kort: Ændringer i Endeslev

Stevns Kommuneplan 09 127


Afgrænsningen af Endeslev er

ændret med en mindre udvidelse

mod sydvest. Der er hermed givet

mulighed for udarbejdelse af

en lokalplan for opførelse af et

enkelt helårshus.

De tidligere udpegede landsbyer i

Gl. Vallø Kommune er Skrosbjerg,

Vråby, Lille Linde,

Ammerup, Lystrup, Varpelev,

Strøby, Lille Tårnby, Store Tårnby,

Valløby, Endeslev,

Himlingøje, Aggerup og Poulstrup,

og de vises på Retningslinjekort

11.1a

Nye boliger skal i videst muligt

omfang opføres inden for områder,

der er planlagt til byudvikling.

Kommunen kan dog, hvor der er

planlagt muligheder for nybyggeri/evt.

på baggrund af lokalplan,

give tilladelse til at opføre nye

åben/lave boliger i landzone inden

for de afgrænsede landsbyer. Tidligere

erhvervsarealer inden for

afgrænsede landsbyer, hvor der

tidligere har været eksempelvis

mindre håndværkervirksomheder

eller overflødiggjorte driftsbygninger,

kan overgå til åben/lav

boligformål. Se endvidere Rammer

for de enkelte landsbyer

Afgrænsning af resterende landsbyer

og udarbejdelse af lokalplaner

for disse påregnes udført i løbet

af planperioden (4 år).

128 Stevns Kommuneplan 09

Landsbyernes kvaliteter skal søges

fastholdt, dog uden at forhindre,

at der kan ske en naturlig og

nødvendig fornyelse. De kvaliteter,

der skal bevares, drejer sig

om det samlede miljø, enkelthuse,

vejforløb og gadejord.

Retn. 11.1.3: Se i øvrigt afsnit

”15.1 Kulturmiljø og –værdier

samt bygningsbevaring”.

Retn. 11.1.6: Se i øvrigt afsnit

”15.1 Kulturmiljø og –værdier

samt bygningsbevaring”.

Retn. 11.1.7: Selv om det om

sommerhusområderne gælder,

at de ifølge gældende lovgivning

skal fastholdes som sommerhusområder,

har Stevns Kommunalbestyrelse

ønsket at signalere, at

man er interesseret i en ændring

af gældende lovgivning, således

at en del af sommerhusområderne,

tæt på Strøby Egede og i

Rødvig, kan overføres til byzone.

Det er Kommunalbestyrelsens

langsigtede mål, at en del af

sommerhusområdet kan overgå

fra sommerhusstatus til helårsstatus.

Det omfatter primært de

områder, hvor der allerede i dag

er mange helårsbeboere, og hvor

boligerne opføres og indrettes

som helårshuse. Disse områder

kan ved et skift af status blive

omfattet af en samlet og ensartet

planlægning, så områdernes

rekreative værdier kan sikres,

samtidig med at der skabes gode

boligområder.

Kommunalbestyrelse er vidende

om, at det i henhold til gældende

lovgivning ikke er muligt at overføre

sommerhusområder til byzone.

Retn. 11.1.8: Er medtaget for at

understøtte forskellen mellem by

og land.

Retn. 11.1.9: Er medtaget for at

sikre, at byggestilen i det åbne

land bevarer sit særkende, og at

oplevelsen af, at hvert lokalområde

har sit kendetegn, fastholdes.

Se i øvrigt afsnittet om arkitekturpolitik,

under kerneområdet

”5 Bosætning”.

Retn. 11.1.10: Bestående bygninger

i det åbne land udgør en

vigtig ressource, som skal udnyttes

i videst muligt omfang. Det er

derfor muligt at indrette en ekstra

bolig i en overflødig driftsbygning.

Regeringen anslår at der på

landsbasis er omkring 30 mio.

m2 overflødiggjorte driftsbygninger

der kan tages i brug til andre

formål end landbrug. Regeringen

opfordrer samtidig kommunerne


til i samarbejde med landbruget

og lokalområderne, at udarbejde

strategier for bygningernes fremtidige

anvendelse, blandt andet

med henblik på at opretholde og

udvikle ejendommenes bygningskulturelle

værdier.

Stevns kommune vil tilstræbe,

at der i kommende planperiode

bliver udarbejdet retningslinjer/

strategier for de tiloversblevne

landbrugsbygningers fremtidige

anvendelse.

Retn. 11.1.12: Naturbeskyttelseslovens

§ 21 indeholder et generelt

forbud mod reklamer og

skilte i det åbne land, herunder

lysreklamer. Denne bestemmelse

har til formål at undgå eller begrænse

lys fra kraftige lyskilder,

der kan genere og ødelægge oplevelsen

af naturen og mørket og

forstyrre aften- og nattestemningen

i landsbyerne og i det almindelige

landbrugsland.

Stevns Kommuneplan 09 129


11.2 Kystnærhedszonen

11.2 Kystnærhedszonen og

kystnære dele af byzonen

Kystnærhedszonen er en planlægningszone,

der omfatter arealer

inden for en afstand på ca.

3 km. fra kysten, dog ikke byzonearealer.

Udgangspunktet er, at

landets kystområder søges friholdt

for bebyggelse og anlæg,

der ikke er afhængig af en kystnær

placering. Se i øvrigt afsnit

”3.4 Kystnærhedszonen” i Hovedstrukturen.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Bevare kommunens kystområder

som et markant og typisk

stevnsk landskabselement

uden nye bebyggelser og anlæg,

som ikke understøtter rekreative

formål.

• Forbedre offentlighedens adgang

til kystområderne.

Redegørelse

Kommunerne skal for alle arealer

i kystnærhedszonen, d.v.s.

for alle landzone- og sommerhusområder

udarbejde retningslinjer

for arealanvendelsen. Retningslinjerne

skal søge kystnærhedszonen

friholdt for yderligere

byudvikling, tekniske anlæg og

ferie- og fritidsanlæg, som ikke

er afhængige af kystnærhed. Det

bemærkes desuden, at der i kystnærhedszonen

kun må planlægges

for eller udlægges områder til

helårsbeboelse for ikke at omgå

130 Stevns Kommuneplan 09

Retningslinjer

11.2.1 I kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer

i byzone og planlægges for arealer og anlæg i landzone,

hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for kystnær lokalisering.

11.2.2 Hvor det undtagelsesvis bliver muligt at udlægge areal

til boligformål i kystnærhedszonen i forbindelse med

overførelse af arealer fra landzone til byzone, skal

det i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning

sikres, at arealet udlægges til helårsbeboelse, så der

ikke sker en omgåelse af planlovens forbud mod nye

sommerhusområder i kystnærhedszonen.

11.2.3 I kystnærhedszonen skal den rummelighed, der findes i

eksisterende udlagte arealer til byvækst, udnyttes, før nye

arealer inddrages til byvækst.

11.2.4 I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og anlæg i

landzone lokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og

fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse.

11.2.5 I de kystnære dele af byområdet (omfattende

byzonearealer og arealer, der som en del af byområdet

kan overføres til byzone), der ligger ud til kysterne eller

indgår i et samspil med kystlandskabet, skal der ske en

vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder

bygningshøjder, med henblik på, at:

• ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige

helhed,

• der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i

bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende

arealer,

• der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg,

herunder havne, og

• offentligheden sikres adgang til kysten.

11.2.6 Der skal i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse

og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke

kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt

bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra

den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en

begrundelse herfor.

11.2.7 Der skal i rammerne for nye arealer til byformål og andre

formål i kystnærhedszonen medtages bestemmelser, som

sikrer eller forbedrer offentlighedens adgang til kysten.

11.2.8 Ved kystområderne må eksisterende og udlagte

parkeringsmuligheder ikke forringes. Parkeringskapaciteten

skal søges udbygget, så den på længere sigt

står i forhold til strandenes kapacitet og størrelsen af det

opland, hvorfra de besøgende kommer.

11.2.9 Eventuel opførelse af erstatningsbyggeri/nybyggeri

ved kysten skal vurderes i forhold til risikoen for

oversvømmelse eller erosion fra havet.


Kystnærhedszonen

Retningslinjekort 11.2a: Kystnærhedszonen

Stevns Kommuneplan 09 131


forbuddet mod nye sommerhusområder,

dvs. at der ikke kan ske

en lempelse af anvendelsen af

boliger i lokalplaner i de kystnære

områder.

Den nordlige, østlige og sydlige

del af Stevns Kommune ligger i

kystnærhedszonen.

Strøby Egede, Valløby og Strøby,

området ved Strøbyskolen, en

mindre del af Store Heddinge og

hele Rødvig er byzone, som ligger

kystnært. En del af Valløby, Holtug,

Sigerslev, Højerup, Lille Heddinge,

Lund, Tommestrup, Renge,

Skørpinge, Havnelev og Lund er

bysamfund i landzone, der er

beliggende i kystnærhedszonen.

Endvidere er kommunens to store

sommerhusområder beliggende i

kystnærhedszonen.

For de dele af byzonerne, der ligger

ud til kysten, eller som indgår

i et samspil med kystlandskabet,

gælder bl.a. bestemmelser om

forhold i forbindelse med revisioner

af kommuneplaner, vurderinger

af arealreservationer og

bebyggelsesforhold, redegørelser

om visuelle påvirkninger m.v.

132 Stevns Kommuneplan 09


11.3 Landbrugsområder

11.3 Landbrugsområder

I det åbne land - i landzonen - har

kommunen et ansvar for at sikre

arealer til jordbrugsmæssig anvendelse

dvs. planteavl og husdyrproduktion

samt skovbrug og

gartneri. Samtidig skal kommunen

varetage landskabs-, naturog

miljøinteresserne i det åbne

land. Interesserne skal afvejes

mod hinanden og alle interesser

skal varetages, når der behandles

sager om bolig- og erhvervsbyggeri

eller byggeri til turisme, friluftsliv

m.m.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Søge at opretholde landbrugsområderne

til jordbrugsformål

og fastholde dem som hovedsageligt

landbrugspræget, beboet

åbent land,

• Sikre at natur- og miljøinteresser

så vidt muligt tilgodeses i

forbindelse med landbrugsdriften,

• Sætte fokus på muligheder for

klimaforbedringer inden for

landbrugsdriften.

Redegørelse

Kommuneplanen skal varetage

de jordbrugsmæssige interesser

ved bl.a. at udpege og sikre

særligt værdifulde landbrugsområder,

der primært er forbeholdt

jordbrugserhvervene. Det har

amterne gjort siden 1986 ved at

udpege områder med væsentlige

jordbrugsinteresser på baggrund

Retningslinjer

11.3.1 De særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget

af det tidligere Storstrøms Amt og HUR og angivet på

retningslinjekort 11.3a. Områderne er primært forbeholdt

landbrug.

11.3.2 Når der inddrages landbrugsarealer til andet formål end

landbrug skal:

• Arealforbruget begrænses mest muligt,

• Eventuelle alternative placeringsmuligheder

undersøges med henblik på at opnå den for

landbruget mindst belastende løsning,

• Velarrondrede ejendomme, ejendomme med

gode bygninger, væksthuse, ejendomme med

frugtplantager, skove m.v. samt læbælter omkring

frugtplantager så vidt muligt bevares,

• Nødvendige indgreb sker under størst mulig

hensyntagen til de berørte landbrugsejendommes

struktur- og arronderingsforhold og de foretagne

bygnings- og kulturtekniske investeringer.

11.3.3 Eventuelle miljøkonflikter mellem bestående

landbrugsbedrifter og nye bebyggelser og anlæg skal

forsøges undgået. Ved nye bebyggelser og anlæg forstås

såvel bolig-, ferie- og fritidsbebyggelse, rekreative

anlæg, forurenende industri og lossepladser m.v.

11.3.4 Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFLområder)

søges landbrugsdriften ekstensiveret via

frivillige aftaler. SFL-områder kan udpeges hvert år.

af jordens bonitet, dyrkningssikkerhed

samt afvejning i forhold

til beskyttelsesinteresserne i det

åbne land.

Landbrugsområderne er som udgangspunkt

forbeholdt jordbrugsmæssig

anvendelse. Alligevel giver

planlovens landzonebestemmelser

mulighed for at tillade en

del byggeri i de små landsbyer og

i nogle tilfælde også i det åbne

land. Hertil kommer, at landzone,

der grænser op til byzone,

kan inddrages til byzone gennem

kommune- og lokalplanlægning. I

forbindelse med denne kommuneplan

er der primært inddraget

landbrugsjord til fremtidig bebyggelse

ved Hårlev – se afsnit 10.1

Byudvikling og arealudlæg.

Planloven sikrer også, at byggeri,

der er erhvervsmæssigt nødvendigt

for landbruget, kan opføres

uden landzonetilladelse i direkte

tilknytning til de eksisterende

bygninger på en ejendom, men

Stevns Kommuneplan 09 133


Retningslinjekort 11.3a: De særligt værdifulde landbrugsområder

134 Stevns Kommuneplan 09


kræver byggetilladelse. Bygninger

til gartnerier på landbrugsejendomme

er også omfattet.

Der kan opstå særlige tekniske

eller miljømæssige forhold, som

gør det nødvendigt at opføre fritliggende

driftsbygninger. Når der

skal opføres en fritliggende driftsbygning,

kan kommunen bestemme

placering og udformning, hvis

det skønnes nødvendigt af hensyn

til landskab, natur eller miljø.

Se i øvrigt afsnit ”11.1 Byggeri

i landzone og sommerhusområder”.

Ejendomme med dyrehold

er omfattet af Husdyrloven,

som i visse tilfælde stiller skærpede

krav.

Selvom en ejendom ligger i det

udpegede område ”Særligt værdifulde

landbrugsområder” kan

der være lovmæssige begrænsninger

for landbrugets udøvelse.

Her er det især den nye Husdyrlov,

som giver Retningslinjer for

aktiviteterne.

Jordbrugsanalysen:

Statsforvaltningen skal mindst én

gang i hver valgperiode i samarbejde

med kommunerne udarbejde

og offentliggøre en analyse

af landbrugserhvervene, som skal

sikre, at de landbrugsmæssige

interesser indgår i de regionale

udviklingsplaner, kommuneplaner

og lokalplaner (jf. § 3, stk.1 i Lov

om landbrugsejendomme, ændret

ved Lov om regional statsforvaltning).

Når en ny jordbrugsanalyse

er udarbejdet, vil den

danne grundlag for en opdatering

af udpegningen af områder for

”Særligt værdifulde landbrugsområder”

ved næste kommuneplanrevision

(Analyserne bliver

offentliggjort elektronisk via

statsforvaltningens hjemmeside

LINK).

I jordbrugsanalysen for 2009 kan

man bl.a. læse følgende:

Kommunen rummer ca. 800

landbrugsejendomme over

2ha. I kommunen er der 6

landbrugsejendomme mellem

200 og 400ha og 1 over 400ha.

• Ejendommene fordeler sig med

39 % små (2 – 10ha), 39 %

mellem (10 – 30ha), 18 % store

(30 – 70ha) og 4 % meget

store (> 70ha). De små ejendomme

er hovedsagelig beliggende

i postdistrikt Hårlev.

• Der er generelt et lavt husdyrtryk,

dvs. antal dyreenheder pr.

ha, i Region Sjælland. I Stevns

Kommune er der ca. 130 bedrifter

med husdyrhold. 72 %

af disse har under 75 dyreenheder,

25 % har mellem 75 og

250 dyreenheder og 5 % har

over 250 dyreenheder.

• 63 % af kommunens jordbrugsareal

udnyttes af planteavlsbedrifter,

23 % af jordbrugsarealet

udnyttes af svine-

avlsbedrifter, og de resterende

14 % udnyttes hovedsageligt af

kvægavlsbedrifter.

• Udviklingen i kvæghold 2001 –

2006 viste et stort fald på 30

%, hvilket var det største i Regionen.

Udviklingen i svinehold

i samme periode viste en stigning

i den sydlige del af kommunen

på 5 – 10 % og et fald i

den nordlige del på over 20 %.

Fremtiden kan rumme store uudnyttede

potentialer for industriafgrøder

og for et multifunktionelt

landbrug. Den lave husdyrtæthed

i kommunen kan kombineres med

bosætningspotentialet samt ønsker

om mere plads til friluftsliv

og turisme.

Kommunen vil fortsætte amternes

opbakning om forskning og

udvikling, som sigter imod et

mere miljøvenligt, økologisk og

økonomisk rentabelt landbrug.

Særligt følsomme landbrugsområder

(SFL):

Intensiv landbrugsdrift medfører

ofte forurening af vandløb, søer

og grundvand og de kystnære

områder. Det skyldes at næringsstoffer

og pesticider siver fra

planternes rodzone videre enten

til grundvandet eller via dræn og

overfladenære jordlag til vandløb

og søer og derfra videre til havet.

Der er derfor gennemført en

række love og udformet mange

Stevns Kommuneplan 09 135


handlingsplaner for at reducere

landbrugets negative effekt på

miljøet.

Kommunen skal udpege landbrugsområder,

som er særligt følsomme

i forhold til natur og miljø.

Området dækker EF-Habitatsområder

og –fuglebeskyttelsesområder

samt særligt værdifulde naturområder

med naturinteresser

og sårbare grundvandsområder.

Inden for de udpegede Særligt

Følsomme Landbrugsområder

(SFL-områder) kan der søges

om tilskud til pleje af græs- og

naturarealer, hvor man forpligtiger

sig til enten afgræsning eller

slæt, eller en kombination af

disse. Ordningerne er frivillige og

løber nu over 5 år. Der er desuden

nu mulighed for tilskud til

etablering af 10 – 20 m bræmmer

langs vandløb og søer, miljøbetinget

tilskud (MB) og tilskud til ren

økologisk drift også uden for SFLområder.

Tilskuddene er statslige

og søges hos FødevareErhverv.

Formålet med ordningerne er at

beskytte vandmiljøet ved at reducere

kvælstof- og fosforudvaskningen

og reducere brugen

af plantebeskyttelsesmidler. Endvidere

beskyttes og forbedres

natur- og biotopforhold på jordbrugs-

og naturarealer. Ordnin-

136 Stevns Kommuneplan 09

gerne er en del af Landdistriktsprogrammet,

hvor det overordnede

formål er at fremme en bæredygtig

og sammenhængende

udvikling i landdistrikterne. Desuden

er formålet at udvikle kvaliteten

af produktionen inden for

land- og skovbrug og samtidig

tage øget hensyn til miljø, økologi

og dyrevelfærd.

SFL-områderne kan revideres én

gang om året. Ønsker fra lodsejere

kan medtages, hvis de opfylder

kriterier for udpegningen.

Udpegningen koordineres med

landbrugets organisationer, og

der udsendes et forslag til offentlig

debat. Kommunens endelige

udpegninger annonceres, og områderne

kan findes på Danmarks

Miljøportals hjemmeside. LINK

Der er indgået ca. 80 MVJ-aftaler,

som dækker ca. 200ha langs

Tryggevælde Å, ca. 10ha langs

Stevns Å og ca. 10ha ved Store

Heddinge (udlagt til skov).

Der er ikke ændret på udpegning

af SFL i 2009. Der er i alt udpeget

ca. 3.000ha.

Til sammenligning kan nævnes, at

kommunens samlede landbrugsareal

udgør 18.600ha. Udpegningerne

er foretaget på grundlag

af naturinteresser, grundvandsinteresser

og overfladevandsin-

teresser. Det største sammenhængende

areal ligger i og ved

Tryggevælde Ådal, derudover er

der udpeget områder ved kildepladserne

til de store vandværker

og enkelte mindre værker og ved

Gjorslev Gods.


11.4 Husdyrbrug

11.4 Husdyrbrug

Der skelnes nu mellem landbrug

med dyrehold og landbrug uden

dyrehold. Landbrug med dyrehold

reguleres af husdyrloven og bestemmelser

udstedt i henhold til

denne. Landbrug uden dyrehold

reguleres fortsat af planloven.

Stevns Kommune ønsker, at de

større husdyrbrug placeres i særlige

områder. Det giver mulighed

for at afgrænse lugt- og trafikgener

til disse områder, som derfor

kan søges friholdt for anlæg til

bolig-, ferie-, fritidsbebyggelse

og rekreative formål m.v. For at

opnå det bedste resultat, kan

jordfordeling være en mulighed

for at samle jord med samme

ejer, hvilket giver gode muligheder

for store husdyrhold.

En placering i særlige områder

vil desuden øge muligheden for

etablering af biogasanlæg for affalds-

og gødningsprodukter. Biogasanlæg

er ønsket i relation til

en positiv udvikling på energi-,

klima og miljøområdet. Se i øvrigt

kapitel ”4 Bæredygtig udvikling”

og Stevns Kommunes Klimastrategi

LINK. Der er ikke udpeget

et særligt område til større

husdyrbrug i denne plan, men det

er tanken at arbejde hen i mod

en sådan udpegning i den næste

revision af kommuneplanen.

Retningslinjer

11.4.1 På Tomsgård, Tomsgårdsvej 2, 4672 Klippinge, kan

eksisterende staldanlæg og eksisterende svineproduktion

udvides, svarende til 390,9 DE. Desuden kan der opføres

to nye staldbygninger og en ny gyllebeholder.

11.4.2 Der kan ikke foretages ændring eller udvidelse af

produktionen ud over de 390,9 DE eller foretages

ændringer af arealerne til husdyrgødning uden at VVM

myndigheden foretager en konkret vurdering af, om

ændringer eller udvidelser udløser krav om fornyet VVMbehandling.

11.4.3 Svineproduktionens placering, udformning, kapacitet og

miljøpåvirkning skal ligge indenfor rammerne af VVMredegørelsen,

der følger med regionplantillægget. LINK.

11.4.4 Bygningsanlægget skal gives en ydre udformning og

en afskærmende beplantning, der sikrer, at anlægget

indpasses som et naturligt element i det omgivende

landbrugslandskab.

Følgende krav skal være opfyldt og forudsættes indarbejdet

som vilkår i Stevns Kommunes miljøgodkendelse af

produktionen:

11.4.5 Den producerede gylle må kun udspredes på de

udbringningsarealer, der er vist på kortbilaget.

11.4.6 Ud over de lovpligtige 6% efterafgrøder, skal

efterafgrødearealet øges med yderligere 28ha. Desuden

skal arealet med frøgræs øges med i alt 4ha. De

ekstra efterafgrøder skal dyrkes efter de gældende

dyrkningsregler for lovpligte efterafgrøder.

11.4.7 Der må ikke udbringes gylle på de marker, der er

beliggende i de af amtet udpegede nitratfølsomme

områder.

11.4.8 Ved hjælp af bedst mulig fodrings- og anden teknologi

skal det sikres, at der ikke udbringes mere P/ha/år med

husdyrgødningen i eftersituationen i forhold til nudrift.

11.4.9 Til dokumentationen over for miljømyndigheder

vedrørende udbringning af fosfor skal der udarbejdes

årlige regnskaber for til- og fraførsel af fosfor på

bedriftsniveau.

Tomsgård i Klippinge

Fra Storstrøms Amt har Stevns

Kommune overtaget retningslinjer

for udvidelse af en svinepro-

duktion i Klippinge. Retningslinjerne

er overført fra et regionplantillæg

med tilhørende VVMredegørelse.

Stevns Kommuneplan 09 137


Redegørelse

Ifølge Lov om ændring af lov

om planlægning (Udmøntning

af kommunalreformen) overtog

kommunerne regionplanretningslinjer

i regionplantillæg for VVMpligtige

anlæg direkte i forbindelse

med amternes nedlæggelse.

Retningslinjer fra tidligere regionplantillæg

for VVM-pligtige anlæg

blev dermed opretholdt som værende

retningslinjer i kommuneplanerne.

Regionplantillægget for Tomsgård

i Klippinge indeholder en redegørelse

for forhold til anden lovgivning,

samt VVM-redegørelse. Anlægget

er beliggende i landzone,

i område udpeget til jordbrug og

opfylder alle afstandskrav. Det

vurderes at påvirkningen på miljøet,

herunder drikkevandet, vil

være minimale såfremt samtlige

retningslinjer overholdes. Det

samlede regionplantillæg kan ses

her. LINK.

138 Stevns Kommuneplan 09


11.5 Anvendelse og udlæg af ren jord i landskabet

11.5 Anvendelse og udlæg af

ren jord i landskabet

I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder

kan der opstå et

overskud af ren jord, der kan søges

anvendt til andre formål, eller

under visse omstændigheder udlægges

i landskabet.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Sikre at udlægning og anvendelse

af ren jord ikke udvisker

karakteristiske landskabstræk

eller påvirker værdifulde og beskyttede

naturtyper.

Redegørelse

Det anbefales, at mængderne af

overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder

begrænses og at

ren jord herfra anvendes i forbindelse

med eller så tæt på anlægsarbejdet

som muligt. Ved udlægning

af ren jord i landskabet

skal kommunen kontaktes for at

få en vurdering af, om den planlagte

anvendelse af den rene jord

kræver en landzonetilladelse.

Kommunen kan i den forbindelse

kræve en uddybende redegørelse

for den planlagte anvendelse.

Udlægningen af ren jord i landskabet

må ikke medføre væsent-

Retningslinjer

11.5.1 Jord kan udlægges på landbrugsjorder, hvis der

ikke sker en egentlig ændret anvendelse af arealet,

og hvis jorden er ren. Forurenet jord er underlagt

miljøbeskyttelsesloven.

11.5.2 Der må ikke udlægges jord i mængder, som vil udviske

oprindelige, geomorfologiske landskabstræk, eller som

kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige

værdier. Det gælder særligt inden for fredede arealer,

når det strider mod fredningens formål.

11.5.3 Jord må ikke udlægges i følgende områder:

• lavbundsarealer

• vådområder

• særligt værdifulde naturområder

• internationale naturbeskyttelsesområder

• arealer, der er beskyttet mod tilstandsændringer via

Naturbeskyttelseslovens § 3

• biologiske spredningskorridorer

lige ændringer i det bestående

miljø og dermed også de eksisterende

lokale landskabsforhold.

Ren jord, der er udlagt uden anmeldelse

og godkendelse fra

kommunen og med følgende

landzonetilladelse, og som ved

efterfølgende vurdering vurderes

at være i uoverensstemmelse

med planloven og/eller kommunens

retningslinjer, vil blive krævet

fjernet med krav om en plan

for genplacering af jorden.

Stevns Kommuneplan 09 139


12 Infrastruktur

12 Infrastruktur

En god infrastruktur er altafgørende

for udviklingen i et hvilket

som helst samfund. Afstand måles

ikke i lige så høj grad i km

som i tid. Derfor har Stevns Kommune

valgt at sætte særligt fokus

på infrastrukturen som en af de

to forudsætninger for, at kommunens

kerneområder kan udvikles.

Dette kapitel præsenterer retningslinjer

omhandlende infrastruktur,

der er yderligere beskrevet

i kapitel ”8 Infrastruktur” i

hæftet Kerneområder.

140 Stevns Kommuneplan 09


12.1 Det overordnede vejnet

12.1 Det overordnede vejnet

Mål

Kommunalbestyrelsens vil:

• Sikre at det overordnede vejnet

er i en stand, som trafikkens art

og størrelse kræver.

• Sikre at det overordnede vejnet

tilbyder god fremkommelighed

og god trafiksikkerhed.

Redegørelse

Retn. 12.1.1: Gennemfartsveje

betjener gennemfartstrafik og bør

være karakteriseret ved at være

veje med god fremkommelighed

kombineret med god sikkerhed

for trafikanterne. Dvs. veje med

få kryds og tilslutninger og få eller

ingen langsomme køretøjer.

Fordelingsveje i det åbne land udgør

bindeleddet mellem gennemfartsvejene

og de lokale veje. De

skal derfor sikre både en rimelig

fremkommelighed og en rimelig

tilgængelighed samtidig med, at

de skal udformes, så det foregår

så sikkert som muligt for alle trafikanttyper.

Retn. 12.1.4: Er et udtryk for

kommunens ønske om at imødekomme

fremtidig udvikling af

transportsektoren mod større

brug af vedvarende energiformer,

særligt i forhold til private el-biler.

Se i øvrigt kapitel 4 om bæredygtig

udvikling og Stevns Kommunes

Klimastrategi. LINK.

Retningslinjer

12.1.1 Kommunens overordnede vejnet skal i kommende

planperiode opdeles i følgende vejklasser:

• Gennemfartsvej i åbent land

• Fordelingsvej i åbent land

• Trafikvej i by

Inddeling i vejklasser fastlægger de enkelte vejes

trafikale funktion og er et redskab for kommunens

strategier og prioritering af virkemidler på vejområdet.

12.1.2 Nye trafikanlæg placeres således, at

rådighedsindskrænkninger og negative påvirkninger

af det omgivende miljø begrænses mest muligt.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med de enkelte

anlæg fastlægge konsekvensområder, inden for hvilke

anvendelse til bebyggelse, rekreativ brug m.m. vil være

forbundet med bestemte miljøkrav.

12.1.3 Ved udformning og placering af trafikanlæg skal

der tages hensyn til naturen, herunder biologiske

spredningskorridorer, landskabelige værdier og

kulturmiljøer.

12.1.4 Planlægningen for trafikanlæg og særligt for

parkeringspladser skal tilgodese muligheden for, at der

på sigt kan etableres ladestationer for el-biler.

12.1.5 Der reserveres et areal vest om Strøby Egede for nyt

vejanlæg, svarende til arealreservation i Fingerplanen.

Retn. 12.1.5: Ifølge Lov om ændring

af lov om planlægning (Udmøntning

af kommunalreformen)

overtog kommunerne regionplanretningslinjer

i regionplantillæg

for VVM-pligtige anlæg direkte i

forbindelse med amternes nedlæggelse.

Retningslinjer fra tidligere

regionplantillæg for VVMpligtige

anlæg blev dermed opretholdt

som værende retningslinjer

i kommuneplanerne.

Der har i et regionplantillæg fra

HUR været planlagt for en forlæg-

ning vest om Strøby Egede. Retningslinjer

for dette vejanlæg blev

altså formelt set overført direkte

som kommuneplanretningslinjer i

forbindelse med nedlæggelsen af

HUR og bliver bibeholdt i denne

plan som arealreservation. Arealreservationen

er desuden at finde

i Fingerplan 2007.

Stevns Kommuneplan 09 141


12.2 Trafikstier og cykelruter

12.2 Trafikstier og cykelruter

Cykelstier har stor betydning for

sundheden, både når det gælder

mulighed for motion og trafiksikkerheden.

Samtidig er gode cykelstier

forudsætningen for at få

flere til at cykle og dermed ikke

bare gøre noget godt for sin egen

sundhed, men også for miljøet.

Mål

Kommunalbestyrelsens vil:

• Fremme et trafikstinet, der

indbyder til mere miljøvenlige

transportformer, og som kan

anspore befolkningen til at

vælge et transportmiddel der

bidrager til folkesundheden.

• Fremme et overordnet trafikstinet,

der sikrer god fremkommelighed

og høj trafiksikkerhed.

• I forbindelse med planlægning

af cykelstier have fokus på børn

og deres behov for færden til

daginstitution, skole og fritidsformål

mv.

• Fortsat søge at forbedre og udbygge

trafikstierne (cykelstinettet)

langs med landevejene

samt det nationale og regionale

cykelrutenet.

Redegørelse

Trafikstierne skal medvirke til at

give pendlerne forskellige muligheder

for valg af transportmiddel.

Da stierne primært er rettet

mod at tilgodese hurtigst mulig

cykeltransport, ligger de primært

langs de større veje. Trafikstierne

skal have en standard, som giver

de bedst mulige forhold for cyk-

142 Stevns Kommuneplan 09

Retningslinjer

12.2.1 De eksisterende trafikstier er anvist på retningslinjekort

12.2a.

12.2.2 Eksisterende nationale og regionale cykelruter er anvist

på kort 12.2b.

12.2.3 Der skal i planlægningen af nye lokale trafikstier sikres

en sammenhæng med de regionale trafikstier samt

mellem de nationale og regionale cykelruter.

12.2.4 Der skal i planlægningen af trafikstier sikres

sammenhæng med det rekreative stinet.

12.2.5 Ved udformning og placering af trafikstier skal

der tages hensyn til naturen, herunder biologiske

spredningskorridorer, landskabelige værdier og

kulturmiljøer.

12.2.6 Trafikstier skal generelt være stier i eget tracé eller stier,

der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp

af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På

strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der

være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved

brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen

skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler

vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne.

listerne, herunder sikkerhed, direkte

rute, vintervedligeholdelse,

god belægning og belysning osv.

Etablering af stianlæg er et af

midlerne til at fremme cykeltrafikken

og dermed regeringens

mål om reduktion af transportsektorens

CO2-udledning (se i

øvrigt kapitel ”4 Bæredygtig

udvikling”).

Kommunalbestyrelsen har valgt

at sætte fokus på området aktivitet

og sundhed, og gøre det til et

kerneområde for denne planperiode.

Øget cykeltrafik er en naturlig

del af dette kerneområde.

Se i øvrigt kapitel ”7 Aktivitet

og sundhed” i hæftet kerneområder.

Trafikstierne er koordineret med

nabokommunerne, idet det er

blevet oplyst at Stevns Kommune

viderefører eksisterende trafikstier.

Der er desuden planlagt en

forlængelse af cykelstien langs

Bjælkerupvej, fra Klippinge til

Bjælkerup/Store Heddinge. Overvejelser

omkring eventuelle andre

nye cykelstier vil indgå i den

samlede planlægning i forbindelse

med Stevns Kommunes stiprojekt,

der er igangsat sommeren

2009. Se mere om stiprojektet i

afsnit ”12.3 Rekreative stier”.


Retningslinjekort 12.2a: Trafikstier

Eksisterende

Planlagt

Stevns Kommuneplan 09 143


Regional

National

144 Stevns Kommuneplan 09

Retningslinjekort 12.2b: Nationale og regionale cykelruter.


12.3 Rekreative stier

12.3 Rekreative stier

Landskabet er en af de vigtigste

ressourcer på Stevns, både som

grundlag for borgernes friluftsaktiviteter

og som attraktion for turister

og potentielle borgere. Men

for at landskabet kan blive rigtigt

attraktivt, skal det være tilgængeligt.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Sikre befolkningens adgang til

rekreativ udfoldelse under hensyn

til de naturgivne betingelser.

• Søge at skabe mulighed for sikre

rekreative færdselsmuligheder

i umiddelbar nærhed til de

enkelte lokalsamfund, så vidt

muligt i tæt samarbejde med

relevante lodsejere og byggende

på frivillige aftaler.

• Sikre gode forbindelser til naturområder

og landskabelige

attraktioner, til gavn for både

lokalbefolkningen og turismen,

uden at beskyttelseshensyn tilsidesættes.

Redegørelse

Udpegningen af det regionale

stinet er overført fra de tidligere

regionplaner, og koordineret med

nabokommunerne Faxe og Køge.

Som et af de eneste emner går

rekreative stier og tilgængelighed

til det stevnske landskab igen

i alle 3 kerneområder, og det er

derfor et emne af høj prioritet. Se

i øvrigt kapitel 5, 6 og 7 i hæftet

Kerneområder.

Retningslinjer

12.3.1 Det regionale og nationale stinet skal bevares, udbygges

og kædes sammen med andre nationale og internationale

vandreruter.

12.3.2 Der skal planlægges for et afmærket vandrerutenet, som

indgår i et sammenhængende forløb og som medvirker

til en realisering af et sammenhængende regionalt

rekreativt stinet. Principperne for ruterne er vist på

retningslinjekort 12.3a.

12.3.3 Det regionale stinet skal indarbejdes i lokalplanlægningen

og derved sikre muligheden for stiernes etablering.

Stierne skal om muligt etableres i eget tracé.

12.3.4 Eksisterende jordveje og stier i det åbne land skal så vidt

muligt bevares og udbygges.

12.3.5 Mulighederne for færdsel på cykel, til fods, til hest og i

mindre ikke motordrevne fartøjer skal udbygges, når det

er foreneligt med øvrige beskyttelseshensyn.

12.3.6 Rekreative stier skal sikres, når der nødvendigvis skal

ske krydsninger i forbindelse med etablering af nye

infrastrukturanlæg.

Stevns Kommune har netop i

sommeren 2009 taget hul på det

såkaldte stiprojekt, der har som

mål at øge befolkningens færdselsmuligheder,

især i det åbne

land.

Der er nedsat en arbejdsgruppe,

og første initiativ er kortlægning

af eksisterende stier og ruter. Det

drejer sig både om mindre veje

og stier i både byerne og i det

åbne land. Med baggrund i eksisterende

stier er det målet at udpege

dels attraktive ruter, der kan

formidles til borgerne og dels nye

strækninger, der bør prioriteres

i forhold til eventuelle nyanlæg.

Arbejdet vil ske i tæt samarbejde

med relevante lodsejere.

I forbindelse med gennemførsel

af en analyse af det stevnske

landskab (se i øvrigt kapitel ”3

Den ”grønne” struktur” i hæftet

Hovedstruktur), er det desuden

hensigten at udpege nye

potentielle og eksisterende naturområder,

der kan tåle en vis form

for rekreativ udnyttelse, i form

af øget adgang for publikum på

egnede stier. Disse eventuelle udpegninger

vil indgå i de samlede

overvejelser i stiprojektet.

Principper for stiprojektet er udpegning

af eksisterende og potentielle

stier, der gør det muligt

at:

• opleve det stevnske landskab,

både de store attraktioner og

nye og hidtil uopdagede ”skøn-

Stevns Kommuneplan 09 145


hedspletter”

• gå længere ture, og ikke kun

”ud og hjem” ad samme vej

• starte sin tur umiddelbar uden

for døren, hvor end man bor

Ifølge naturbeskyttelsesloven

skal ejere af veje og stier, der

kan have rekreativ betydning

søge kommunen om tilladelse til

en evt. nedlæggelse. Det drejer

sig særligt om veje og stier i det

åbne land der enten er gennemgående,

fører til de naturtyper

der ifølge samme lov er offentlig

adgang til, samt veje og stier der

fører til særlige udsigtspunkter,

kulturminder og lignende.

Kommunalbestyrelsen kan træffe

afgørelse om, at vejen eller stien

ikke må nedlægges, såfremt vejen

eller stien har væsentlig rekreativ

betydning, og såfremt der

ikke findes eller etableres tilfredsstillende

alternative adgangsmuligheder.

146 Stevns Kommuneplan 09


Retningslinjekort 12.3a: Rekreative stier

Rekreative stier

Stevns Kommuneplan 09 147


12.4 Kollektiv trafik

12.4 Kollektiv trafik

En god forsyning af kollektiv trafik

er af afgørende betydning, både

for miljøet, for et aktivt byliv og

for muligheden for at tiltrække

tilflyttere.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Så vidt muligt, og blandt andet

via samarbejde med private aktører

styrke den kollektive trafik.

Redegørelse

Den kollektive transport har stor

betydning for vores miljø og således

for regeringens mål om

reduktion af transportsektorens

CO2-udledning (se i øvrigt kapitel

”4 Bæredygtig udvikling” i Hovedstrukturen).

Stevns Kommune har i denne

planperiode peget på infrastrukturen,

herunder den kollektive

trafik, som værende en forudsætning

for, at de udvalgte kerneområderne

kan udvikles (se i øvrigt

kap. ”8 Infrastruktur” i hæftet

Kerneområder). På trods af sin

særlige placering er der i Stevns

Kommune en relativ god forsyning

med kollektiv transport. Det

skyldes især Regiontogs linje fra

Køge til Hårlev, og videre herfra

til henholdsvis Rødvig og Fakse.

Særlig togtrafik har stor betydning

for pendleres incitament for

148 Stevns Kommuneplan 09

Retningslinjer

12.4.1 I forbindelse med udbygning af banestrækninger,

udvidelse af driften på eksisterende banestrækninger

samt udvidelse og/eller ændringer i anvendelsen af

terminalanlæg i forbindelse med banerne skal der tages

de nødvendige støjmæssige hensyn til tilgrænsende

støjfølsomme områder.

12.4.2 Der må ikke i landzone udlægges arealer til støjfølsom

anvendelse i områder, der er belastet med et støjniveau

over 60 dB(A) fra jernbanetrafik. Grænseværdien for

rekreative områder i landzone er 55 dB(A). Tilsvarende

grænseværdier skal anvendes ved anlæg af nye baner

gennem støjfølsomme områder. Kan ovennævnte

støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal

kravene om forebyggelse af støjgener, såfremt det

er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens

gældende vejledning om „Støj og vibrationer fra

jernbaner“.

12.4.3 Eventuelle ændringer og udvidelser i anvendelsen

af terminal anlæg skal ske under hensyntagen til

trafikforholdene i øvrigt i det berørte byområde.

12.4.4 For at forbedre omstigningsfaciliteterne mellem

tog og bus skal det så vidt muligt søges at placere

busholdepladser i tilknytning til jernbanestationer.

12.4.5 For at forbedre muligheden for kombination af cykel/bil

og tog skal der ved stationer sikres parkeringsmuligheder

for såvel cykler som bil.

12.4.6 Ved forbedring af terminaler, skal det i samarbejde med

det relevante trafikselskab, sikres at cykelparkering

placeres bedst muligt i forhold til terminalernes

skiftemulighed.

12.4.7 Der kan efter nærmere forhandlinger mellem kommunen

og vedkommende baneselskab etableres supplerende

standsningssteder på de eksisterende banestrækninger.

at skifte fra bil til kollektiv transport.

Stationer og deres nærområder

har således de seneste år haft

en betydelig fokus, også i Stevns

Kommune, hvor generel byudvikling

vurderes blandt andet ud

fra et ønske om at fastholde stationerne

som værende en del af

centrum, i byen og for udviklingen.

I Stevns Kommune er der desuden

et stort antal busser, der

drives af Movia. Det drejer sig

både om lokale busser og mere

regionale ruter. En del forbinder

de stevnske byer med Køge og

Fakse.


12.5 Erhvervs- og fiskerihavne

12.5 Erhvervs- og

fiskerihavne

Mål

Kommunalbestyrelsens vil:

• Søge at opretholde de eksisterende

fiskeri- og erhvervshavne

som udnyttes erhvervsmæssigt.

Redegørelse

Der er i Stevns Kommune registreret

6 havne; Rødvig Lystbådehavn

Rødvig Fiskerihavn, Lund

Havn, Bøgeskoven, Garderhøjen

Havn og specialhavnen ved

Stevns Kridtbrud, hvoraf to tjener

som egentlig fiskeri- eller erhvervshavn.

Rødvig Fiskerihavn, som ejes af

Fiskeriforeningen for Rødvig og

Omegn, udgør sammen med Rødvig

Lystbådehavn, som ejes af

Stevns Kommune, området omkring

Rødvig Havn. Den oprindelige

havn blev bygget omkring

1840 som en udskibnings- og

handelshavn. Først blev der kun

opført en skibsbro med slidske og

kran, men i 1861 blev der opført

en egentlig havn. Havnen medførte

ret hurtigt en forøgelse af

fiskeri, handel og industri. I 1943

var pladsforholdene blevet for

trange i den lille havn, så en selvstændig

fiskerihavn blev etableret

vest for den gamle havn. I løbet

af 1960’erne overgik en stor del

Retningslinjer

12.5.1 Landarealer i tilknytning til de havne, der ønskes

opretholdt som erhvervshavne, bør planlægges under

hensyntagen til den erhvervsmæssige udnyttelse

af havnene. Der kan under hensyn til natur- og

miljøinteresserne reserveres arealer forbeholdt

virksomheder med særlig havnetilknytning.

12.5.2 Nye havnefaciliteter skal etableres i forbindelse med

eksisterende havne.

12.5.3 For Rødvig Havn skal det sikres, at der kun opføres eller

etableres byggeri, anlæg, kraner mv. som ud fra en

samlet visuel og arkitektonisk betragtning kan indpasses

i forhold til omgivelserne og deres rekreative anvendelse.

af gods- og råvaretransporten fra

søvejen til landevejene, og den

oprindelige havn mistede sin betydning

som industrihavn.

Den privatejede specialhavn ved

Stevns kridtbrud, er registreret

som erhvervshavn til brug for udskibning

af produkter fra kalk og

kridtbruddene langs Stevns klint.

Der er for nærværende planperiode

ikke planlagt udvidelser af

de erhvervsmæssige muligheder

i de to erhvervs- og fiskerihavne.

Der er udarbejdet en lokalplan for

Rødvig Havn. LINK

Stevns Kommuneplan 09 149


13 Forsyning og tekniske anlæg

13 Forsyning og tekniske

anlæg

Forsyning og tekniske anlæg er

et vidt begreb og dækker over

mange emner. Kommuneplanen

forholder sig i denne sammenhæng

særligt til retningslinjerne

for etablering af diverse tekniske

anlæg i kommunen samt til energiforsyning.

Med den fremtidige

vedtagelse af de statslige vandplaner

opstilles retningslinjer,

som nærmere fastsætter vilkårene

for forsyning i form af spildevandsforsyning

og vandforsyning,

men også for beskyttelse af

overfladevand og grundvand. Det

er således de kommende vandplaner

snarere end kommuneplanen,

der opstiller retningslinjerne

for beskyttelsen og benyttelsen af

vandressourcerne ved at se dem

i en større sammenhæng. Kommunen

er forpligtet til at vedtage

en spildevandsplan, indsatsplaner

for grundvandsbeskyttelse samt

handleplaner for beskyttelse af

overfladevand, som alle vil have

vandplanerne som det væsentligste

grundlag. Dertil skal kommunen

vedtage en vandforsyningsplan.

150 Stevns Kommuneplan 09

Stevns Kommunes gældende Lokal

Agende 21-strategi (se i øvrigt

afsnit ”4.1 Lokal Agenda 21

strategi”) forholder sig ligeledes

til mindskelsen af miljøbelastninger,

bl.a. i forhold til overfladevand

og grundvand. Strategien vil

således i væsentligt omfang blive

praktisk iværksat via vandplanerne

og de følgende spildevandsplan,

indsatsplaner og handleplaner.

Råstofindvinding reguleres af Region

Sjælland med Råstofplanen

LINK.


13.1 Tekniske anlæg

13.1 Tekniske anlæg

Mål

Kommunalbestyrelsens vil:

• Sikre at etablering af tekniske

anlæg sker under størst mulig

hensyn til landskabet, de kulturhistoriske

værdier, og med

færrest mulige miljøgener, visuelt,

forureningsmæssigt og

støjmæssigt.

Redegørelse

Retn. 13.1.6: Retningslinjer der

direkte gengiver planlovens §

11g.

VVM står for Vurdering af Virkning

på Miljøet. En lang række

anlægsprojekter er omfattet af

VVM-reglerne. VVM-reglerne omfatter

blandt andet:

• anlæg til energiproduktion,

• råstofindvinding,

• landbrug, skovbrug og akvakultur,

• kemisk industri

• fødevareindustri

• infrastruktur

VVM-proceduren indebærer, at

der skal gennemføres en vurdering

af anlæggets virkning på

miljøet og vedtages et tillæg til

kommuneplanen inden det pågældende

anlægsprojekt igangsættes.

Reglerne om vurdering

af virkning på miljøet for så vidt

Retningslinjer

13.1.1 Tekniske anlæg bør fortrinsvis placeres i byerne. Ved

placering af anlæg i det åbne land skal der tages

vidtgående hensyn til natur, miljø, landskab, kulturmiljø

og kirkeomgivelser.

13.1.2 I områder, der reserveres til tekniske anlæg, må der ikke

foretages ændringer i den hidtidige arealanvendelse, som

kan skabe konflikter i forhold til eventuelle fremtidige

tekniske anlæg. Reservationszoner til tekniske anlæg kan

anvendes som hidtil, indtil de anlæg, de er reserverede

til, påbegyndes.

13.1.3 Kommunalbestyrelsen kan forud for eller i

forbindelse med anlægsarbejder til tekniske anlæg

i reservationsområder ændre disses status i

overensstemmelse med den nye anvendelse.

13.1.4 Under hensyn til påvirkningen af omgivelserne kan

kommunalbestyrelsen stille særlige krav til de enkelte

anlægs placering og udformning.

13.1.5 Det skal overvejes, om eventuelle råstofforekomster

i reservationsområder kan udnyttes inden eller i

forbindelse med etablering af et teknisk anlæg.

Indvindingen aftales med pågældende råstofmyndighed.

13.1.6 Enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet

væsentligt, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt

retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og

udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse.

13.1.7 Projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde

af 100 m eller mere over terræn uden for de for

flyvepladser godkendte planers område, skal anmeldes

til luftfartsvæsenet. Opførelsen af anlægget må

ikke påbegyndes, før sagen er behandlet og der af

luftfartsvæsenet er udstedt attest om, at hindringen

ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens

sikkerhed.

angår anlæg på land fremgår af

planloven og den tilhørende VVMbekendtgørelse.

Retn. 13.1.7: Retningslinje der

gengiver bestemmelse i lov om

luftfart.

Stevns Kommuneplan 09 151


13.2 Energi, el og naturgas

13.2 Energi, el og naturgas

Dette afsnit omhandler primært

Stevns Kommunes forsyningsforhold

vedrørende varme, varmt

vand og elektricitet men også

om, hvordan der kan spares på

forbruget af fossile brændsler og i

det hele taget på energien.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• sikre, at varmeforsyningen sker

på en så miljø- og energirigtig

måde som muligt

• fortsat arbejde for at liberalisere

mulighederne for at anvende

alternative og energibesparende

foranstaltninger og vedvarende

energikilder til opvarmningsformål

• gennemføre og støtte foranstaltninger,

der begrænser

energiforbruget og C02-udledningen

fra varmeforsyningen

og andet energiforbrug i de

kommunale bygninger.

Redegørelse

Kommunen forsynes med elektricitet

fra SEAS-NVE og fra de opstillede

vindmøller.

Der er udlagt naturgasnet i Hårlev,

Store Heddinge, Rødvig, Strøby

Egede, Valløby, Klippinge, Hellested,

Lille Heddinge og Sigerslev

samt til visse storforbrugere. Den

tekniske infrastruktur er planlagt,

så nye byudviklingsområder ved

byzonebyerne kan forsynes med

naturgas.

152 Stevns Kommuneplan 09

Retningslinjer

13.2.1 Anvendelsen af fossile brændsler skal nedbringes, og

hensynet til energiforbruget skal indarbejdes i alle planer

og anlæg.

13.2.2 Små, lokale anlæg til energi- og/eller

kraftvarmeproduktion kan placeres i kommunecentrene

og i øvrige byer under hensyn til natur-, miljø- og

landskabsforholdene.

13.2.3 Placeringen af det eksisterende elektrodekabel til

Kontekforbindelsen fremgår af retningslinjekort 13.2a.

13.2.4 Stevns Kommune forsynes med naturgas, og der

kan derfor planlægges for naturgasforsyning til

byzonebyer, landsbyer, husstande i det åbne land samt

storforbrugere.

13.2.5 Boliger i lokalplanlagte områder i

naturgasforsyningsområder skal forsynes med naturgas

eller gives mulighed for opvarmning/forsyning med

varmt vand ved hjælp af alternative energiformer eller

meddeles dispensation fra tilslutningspligten på grund af

ekstra isoleringstiltag.

I resten af kommunen foregår varmeforsyningen

ved individuelle

oliefyr eller elvarme, men mange

steder også med biobrændselsanlæg,

ligesom opvarmningsformer

som jordvarme, varmepumper

m.v. efterhånden vinder indpas.

Der er gennemført et generelt

forbud mod anvendelse af el til

rumopvarmning i nybyggeri i naturgasområderne,

medens tilslutningspligt

til naturgas kun har

været anvendt i nye lokalplanlagte

områder. Der er endvidere

nedlagt forbud mod etablering af

elopvarmning for både eksisterende

og ny bebyggelse i områder,

der er eller bliver udlagt til

kollektiv varmeforsyning.

Der er vedtaget retningslinjer for

meddelelse af de nødvendige dispensationer,

så der ved ny lokalplanlægning

kan opføres boliger

med alternative energiformer,

herunder solvarme-/solenergianlæg,

også i naturgasområder.

Stevns kommune har et mål om

inden udgangen af 2009 at blive

klimakommune. Det betyder

blandt andet at der skal spares

energi i de kommunale bygninger,

for dels at spare penge, men

også for at opnå den reduktion af

C02 udslip på 2% årligt, der er et

af kravene til at blive klimakom-


mune. Se i øvrigt kapitel ”4 Bæ-

redygtig udvikling”, og særligt

4.2 om Stevns Kommunes Klima-

strategi ”4.2 Klimastrategi”.

Emnet energibesparelser m.m.

er behandlet i ”Redegørelse for

Stevns Kommunes LA 21-strategi”.

Der er tale om Stevns Kommunens

bidrag til en bæredygtig udvikling

i det 21. århundrede, og

den samlende overskrift for dette

arbejde er ”Vi har ikke råd til at

spare på miljø-, energi- og klimainvesteringer”.

Se mere om Lokal

Agenda 21 i afsnit ”4.1 Lokal

Agenda 21 strategi”.

Retningslinjer:

Retn. 13.2.1: Det er på dette

område, der skal sættes ind for

at nedbringe energiforbruget og

dermed også medvirke til en nedbringelse

af CO2-udledningen

Retn. 13.2.3: Retningslinje der

omhandler elektrodekablet mellem

Køge Kommune og Bøgeskoven.

Retn. 13.2.5: Retningslinje overført

fra kommuneplan PLAN 21 06

Stevns Kommuneplan 09 153


Retningslinjekort 13.2a El-nettet, gas-nettet og kontek-forbindelsen

154 Stevns Kommuneplan 09

Højspændingsledninger

Kontek-forbindelsen

Naturgas


13.3 Affaldsanlæg

13.3 Affaldsanlæg

I det moderne samfund er affald

uundgåeligt. Planlægningen skal

sikre, at der er så få gener som

muligt forbundet med affaldsbehandlingen,

både for borgere og

for miljøet.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Medvirke til at affaldsmængderne

begrænses mest muligt

• Medvirke til at genanvendelsesprocenten

i det indsamlede affald

øges

• Sikre at bortskaffelse af affald

sker på en miljøvenlig og effektiv

måde, og

• Medvirke til at der er tilstrækkelig

kapacitet til bortskaffelse

af affald.

Redegørelse

Placering af de fleste typer affaldsanlæg

støder ofte på konflikter

i forhold til andre arealanvendelsesinteresser

som boliger,

grundvandsbeskyttelse, naturinteresser

mv. I Retningslinje

13.3.2 er der derfor fastsat en

række afstandskrav til bl.a. beboelse.

For komposteringsanlæg er

der taget udgangspunkt i, at der

er tale om åbne anlæg, hvor det

ikke er muligt at kontrollere lugtgener

som ved lukkede anlæg.

Placeringen af affaldsanlæg skal

imidlertid også afvejes konkret

over for en lang række andre

hensyn. De tidligere amter har

Retningslinjer

13.3.1 Følgende anlæg og aktiviteter må ikke lokaliseres

i områder med væsentlige kommuneplanmæssige

interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede

hensyn taler herfor:

• Deponeringsanlæg

• Anlæg til biologisk behandling af organisk affald

• Nedknusningsanlæg*, sorteringsanlæg,

omlastestationer og lignende affaldsanlæg.

13.3.2 Af hensyn til forebyggelse af støj-, støv- og lugtgener

fra drift af affaldsanlæg samt fra til- og frakørsel kan

der udlægges en beskyttelseszone omkring eksisterende

og eventuelt kommende affaldsanlæg. Denne zone må

ikke benyttes til forureningsfølsom anvendelse (f.eks.

boligområder eller sommerhusområder). Følgende

afstandskrav skal derfor respekteres, medmindre det

kan godtgøres, at der ikke er gener forbundet ved

en kortere afstand mellem affaldsanlægget og den

forureningsfølsomme arealanvendelse:

13.3.3 Restprodukter fra affaldsanlæg må kun udlægges eller

Anlæg Afstandskrav

Deponeringsanlæg

Biogasanlæg

Regionale komposteringsanlæg for

haveaffald

500 meter

Komposteringsanlæg for andet end

haveaffald

Nedknusningsanlæg *

Komposteringsanlæg for haveaffald 300 meter

Affalds- og Slamforbrændingsanlæg 150 meter

Slammineraliseringsanlæg og 100 meter

Slamtørringsanlæg

Genbrugsplads

50 meter

Omlastestation for affald

indarbejdes i bygge- og anlægsarbejder i områder med

særlig drikkevandsinteresser, hvis en konkret vurdering

godtgør, at det er miljømæssigt forsvarligt.

13.3.4 Havneslam, havnesediment og uddybningsmaterialer,

der ikke kan nyttiggøres, skal i videst muligt omfang

deponeres tæt ved oprensningsstedet.

Stevns Kommuneplan 09 155


udarbejdet kriterier og temakort

som vil kunne benyttes ved en

sådan konkret vurdering i det enkelte

tilfælde.

Retn. 13.3.3: Restprodukter fra

affaldsanlæg (slagger fra affaldsforbrænding

o.l.) ansøges

ofte anvendt som bundsikring i

bygge- og anlægsprojekter og

kan kollidere med områdets drikkevandsinteresser,

hvorfor der i

forbindelse med den enkelte ansøgning

skal foretages en konkret

vurdering. Se i øvrigt afsnit ”16.8

Anvendelsen af vandløb, søer

og kystvande” om nyttiggørelse

af lettere forurenet jord og slagger.

Retn. 13.3.4: Rene oprensede

materialer fra havbund bør så

vidt muligt nyttiggøres som f.eks.

råstoffer.

Oprensede materialer, der er forurenede

eller potentielt forurenede,

samt eventuelle ikke genanvendelige

oprensede rene materialer,

bør bortskaffes så tæt på

oprensningsstedet som muligt.

156 Stevns Kommuneplan 09


13.4 Vindmøller

13.4 Vindmøller

Regeringen har et mål om en stadig

udbygning af vindkraftkapaciteten

til havs og på land. Vindkraft

vil både skåne miljøet, pga.

mindre forbrug af fossile brændstoffer,

og være med til at sikre

Danmarks forsyning af energi,

også i fremtiden.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• fremme miljøvenlig og CO2neutral

energiforsyning,

• sikre, at områder med særlige

naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser

samt landskabelige

og kulturhistoriske værdier

friholdes for udlæg af vindmølleområder.

Redegørelse

Vindmølleaftalen:

Der blev i april 2008 indgået en

aftale mellem regeringen (Miljøministeriet)

og KL vedrørende

udbygning af vindmøller på land

for perioden 2008-2011 begge år

inklusive. Aftalen konkretiserer

kommunernes ansvar for at tilvejebringe

et plangrundlag for den

udbygning af vindenergien, som

er en følge af energiaftalen af den

21. februar 2008.

Energiaftalen er et bredt forlig,

som samler de fleste partier

om den danske energipolitik for

årene 2008-2011. Energiaftalen

medfører endvidere, at kommu-

Retningslinjer

Store vindmøller:

13.4.1 Der kan kun lokalplanlægges for store møller inden

for udpegede vindmølleområder. De udpegede

vindmølleområder fremgår af retningslinjekort 13.4a

samt af hæftet Rammer.

13.4.2 Vindmøller i grupper på tre skal placeres på en ret linje

med samme indbyrdes afstand.

13.4.3 Vindmøller i grupper skal være ens med hensyn til

størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning,

omdrejningstal, navhøjde og rotordiameter.

13.4.4 Den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke overstige

150m, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter

skal være 1:1 (+/- 10 %). Møller højere end 80m og

projekter med mere end 3 møller skal VVM-vurderes.

13.4.5 Der må ikke inden for en radius af 500m omkring

store vindmøller og omkring udlagte vindmølleområder

udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, med

mindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der

ikke er uacceptable visuelle, miljømæssige eller

sikkerhedsmæssige gener forbundet hermed.

13.4.6 Vindmøller må ikke planlægges/opstilles nærmere

nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde.

Husstandsvindmøller:

13.4.7 Husstandsvindmøller må være maksimalt 25m høje, og

kan kun opstilles uden for udpegede vindmølleområder.

13.4.8 Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og

på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de

placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne

på fritliggende ejendomme.

13.4.9 Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder

kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt

landskabs-, natur- og kulturværdierne ikke forringes.

13.4.10 Husstandsvindmøller må ikke placeres i

kystnærhedszonen.

13.4.11 Der må ikke opstilles husstandsvindmøller i internationale

fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Hvis

der bliver placeret en husstandsvindmølle inden

for en randzone på op til 800m fra et internationalt

beskyttelsesområde, skal der redegøres for vindmøllens

eventuelle påvirkning af områdets dyre- og planteliv.

Minivindmøller:

13.4.12 Minivindmøller kan sættes op i landzone under

forudsætning af, at de kan overholde de gældende

Stevns Kommuneplan 09 157


Retningslinjekort 13.4a Udpegede vindmølleområder

158 Stevns Kommuneplan 09

9 V1 Holtug

9 V2 Broveshøj

9 V3 Bakkely

Rammeområde

Udpegede vindmølleområder


nerne samlet set skal planlægge

(reservere arealer) for nye vindmøller

på i alt 75 MW i hvert af

årene 2010 og 2011., dvs. at

kommunerne skal finde placeringer

til omkring 100 nye vindmøller

på land.

Regeringen har følgende mål for

den kommunale vindmølleplanlægning:

• At der fortsat etableres ny vindkraftkapacitet

til havs og på

land. Elektricitet fra vindmøller

forventes i fremtiden fortsat at

udgøre en væsentlig del af elforsyningen

i Danmark, både

af hensyn til miljøet og forsyningssikkerheden.

• At udbygningen sker på markedsvilkår,

og at der stadig skabes

gode rammer for yderligere

vedvarende energi.

• At der findes arealer i kommunerne

til opstilling af vindmøller.

• At områder med særlige naturbeskyttelses-

og bevaringsinteresser

samt landskabelige

og kulturhistoriske værdier friholdes

ved udpegning af vindmølleområder,

og at der som

udgangspunkt ikke planlægges

for vindmøller i kystnærhedszonen.

Ved hjælp af en i 2007 udviklet

datamodel, der bl.a. kan bruges

til at identificere arealer, som potentielt

kan være egnede til opstilling

af vindmøller, har By- og

Landskabsstyrelsen foretaget en

screening af landets arealer i forhold

til følgende faktorer:

støjkrav, og at de ikke skæmmer landskabet.

Generelle krav til placering af vindmøller:

13.4.13 Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod

jernbanestrækninger end totalhøjden plus 10m.

13.4.14 Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken

og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje,

således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4

gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke

placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne

fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens

forløb.

13.4.15 Ved placering af store vindmøller mindre end 28 gange

totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller

skal redegørelsen for planforslaget særligt belyse

den landskabelige påvirkning af anlæggene under

ét, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for

ubetænkelig.

Udskiftning og sanering af vindmøller:

13.4.16 Eksisterende store vindmøller inden for de udpegede

vindmølleområder kan, under respekt for retningslinjerne

for store vindmøller, udskiftes med nye og evt. større

vindmøller.

13.4.17 Øvrige store vindmøller uden for de udpegede

vindmølleområder kan ikke udskiftes.

• Arealer, der er beliggende tættere

end 600m til nærmeste

beboelse er fratrukket,

• Egnede arealer er arealer, hvor

der er en middelvindhastighed

på mindst 5,5m/s i 100m’s højde,

• Arealer, der ligger inden for nationale

frednings- og beskyttelsesområder

medregnes ikke,

• Egnede arealer skal have en

størrelse på mindst 12,5ha (for

at kunne placere 3 møller med

en højde på 150m).

Der er identificeret 1611 potentielle

områder til opstilling af nye

vindmøller. På baggrund heraf er

det nationale mål blevet omsat

til kommunale delmål i procent.

Dette medfører, at kommunerne

i Region Sjælland skal planlægge

for 10 % af det nationale mål.

Nyt vindmøllecirkulære:

I maj 2009 blev et nyt vindmøllecirkulære

vedtaget af Folketinget.

Det afløser det tidligere fra 1999,

og revisionen er en konsekvens af

den ændrede planlov i forbindelse

med kommunalreformen. Der

Stevns Kommuneplan 09 159


er samtidig indarbejdet ændringer

som følge af udviklingen hen

imod større møller.

De vigtigste ændringer i forhold

til det tidligere ”vindmøllecirkulære”

er følgende:

• Vindmøllers totalhøjde må ikke

overstige 150m,

• der kræves en særlig redegørelse

ved planlægning for nye

møller nærmere end 28 gange

(28 gange 150m = 4,2km) totalhøjden

fra eksisterende eller

planlagte vindmøller. Redegørelsen

skal belyse anlæggenes

påvirkning af landskabet, herunder

oplyse hvorfor påvirkningen

anses for ubetænkelig.

• Miljøministeren kan i særlige

tilfælde i forbindelse med planlægning

for forsøgsmøller fravige

kravene om, at vindmøller

skal opstilles i et letopfatteligt

geometrisk mønster, og at

vindmøller ikke må være over

150m,

• Hensyn til landskab, natur, miljø

m.v. varetages i VVM-regler

og loven om miljøvurdering

Vurdering af opstillingsmuligheder:

Der er udpeget 3 vindmølleområder

Stevns, og alle er udbyggede.

Der er desuden opstillet en

række vindmøller, som ikke kan

erstattes eller genopstilles, fordi

de står uden for et af de vindmølleområder,

som i sin tid blev udpeget

i region- og kommuneplanerne.

160 Stevns Kommuneplan 09

13.4.18 Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan

kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres

væsentligt.

Hensyn til radiokædeforbindelser:

13.4.19 I områder, hvor der er overordnede

radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg

er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller både

uden for og inden for de udpegede vindmølleområder

bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan

forstyrre forbindelsen. Oplysning om de overordnede

radiokædeforbindelser i kommunen kan fås ved

henvendelse til IT- og Telestyrelsen.

Områder med min.

600m til beboelse

Kystnærhedszonen

Redegørelseskort: Eksisterende vindmøller


Eksisterende vindmøller og

cirkler med radius 4,2km


De eksisterende store vindmøller

og konsekvensområder med radius

4,5km er vist på redegørelseskortet.

På baggrund af anbefalinger fra

Vindmølledirektoratet og By- og

landskabsstyrelsen, som bl.a. anbefaler,

at der planlægges for:

• Møller med en totalhøjde på

150m

• Vindmøllegrupper på tre møller

• Afstand mellem møllerne på 3-4

x rotordiameteren(højst 100m

ved en totalhøjde på 150m) =

ca. 300m (anbefaling fra Birk

Nielsen, Store Vindmøller i det

åbne land)

og Vindmøllecirkulærets strammere

krav til planlægningen vedr.

vindmøller, er der ikke udpeget

nye områder i kommuneplanen til

opstilling af vindmøller.

En revurdering af allerede udpegede

vindmølleområder, har desuden

medført, at et område nordvest

for Hårlev, som er et tidligere

udpeget ikke-udnyttet vindmølleområde,

tages ud af udpegningen

på grund af den korte afstand til

Hårlev by.

Der vil – i form af et projekt – i

2010 blive undersøgt, om det er

muligt at skabe et nyt grundlag

for planlægningen ved at nedtage

yderligere et antal vindmøller og

hermed klarlægge, om der er ba-

sis for at udarbejde et tillæg om

vindmølleplanlægning til kommuneplanen,

og om et sådant tillæg

også skal indeholde opstillingsmuligheder

for vindmøller med

mindre totalhøjde end 150m.

Retningslinjer:

Retningslinjerne er tidligere regionplanretningslinjer

tilpasset ny

lovgivning.

Stevns Kommuneplan 09 161


13.5 Telemaster – sendeanlæg og antennemaster

13.5 Telemaster

– sendeanlæg og

antennemaster

Med flere og mere avancerede

mobiltelefoner, bærbare computere

mv. er der et stadig stigende

behov for sendemaster. Med omtanke

og samarbejde, især mellem

de forskellige operatører, kan

vi måske undgå, at landskabet

bliver unødigt visuelt påvirket og

samtidig få den kommunikationsdækning,

der bliver mere og

mere nødvendig i vores hverdag.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Søge det åbne land friholdt for

nye master

• Medvirke til at nye sendeanlæg

placeres på eksisterende

master eller høje bygninger, så

antallet af nye master kan begrænses

mest muligt.

Redegørelse

Ved opstilling af telemaster nærmere

end 12 km fra forsvarets

flyvestationer skal Forsvarsministeriet

høres af flysikkerhedsmæssige

grunde.

162 Stevns Kommuneplan 09

Retningslinjer

13.5.1 Antennemaster/sendeanlæg skal som udgangspunkt

placeres i bymæssig bebyggelse på skorstene, siloer

o.l., i industriområder eller på eksisterende master, der

eventuelt udbygges.

13.5.2 Hvis en placering som angivet ovenfor ikke er mulig,

bør nye antennemaster/sendeanlæg placeres i

umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse

under hensyntagen til især kulturmiljø- værdier og til

luftfartens sikkerhed.

13.5.3 Nye antennemaster/sendeanlæg bør undgås i områder

med væsentlige landskabs- og naturinteresser, større

uforstyrrede landskaber samt i kystnærhedszonen.

Ligeledes bør opstilling inden for fredede områder

undgås, og der skal tages landskabelige hensyn ved

opstilling i nærheden af kirker, fredede bygninger og

kulturhistoriske anlæg.

13.5.4 Ved landskabeligt skæmmende masteplaceringer

skal ansøger godtgøre - om nødvendigt ved uvildig

dokumentation, at det ikke er muligt at opnå

tilnærmelsesvis samme kommunikationsdækning ved en

mindre skæmmende placering.

13.5.5 Når der meddeles tilladelse til opstilling af antennemast/

sendeanlæg, bør der stilles vilkår om at: anlægget stilles

til rådighed for andre antenneformål og operatører

mod rimelig betaling; anlægget skal kunne anvendes af

alle andre selskaber, der har eller opnår tilladelse til at

etablere og drive et offentligt mobilkommunikationsnet

i Danmark; teknikcontainere m.m., placeret på jorden,

afskærmes af beplantning med egnskarakteristiske arter;

anlægget nedtages for ejers regning senest 1 år efter

endt brug til det formål, der er meddelt tilladelse til.


Stevns Kommuneplan 09 163


14 Ferie og fritid

14 Ferie og fritid

Oplevelsesøkonomien og turismen

har stor betydning for

Stevns Kommune, og er klart det

største erhverv indenfor kommunens

grænser. Derfor har kommunalbestyrelsen

valgt at sætte

et særligt fokus på turismen, som

et af de 3 kerneområder i denne

planperiode.

Dette kapitel omfatter aktiviteter

og anlæg, som især retter

sig imod borgernes fritid og mod

tilrejsende turister og gæster fra

ind- og udland. Her præsenteres

retningslinjer omhandlende både

turisme og fritid, da det netop er

målet, at kommunens tilbud kan

anvendes både af lokale og besøgende.

I september 2009 ventes kommunalbestyrelsen

at godkende

Stevns Kommunes Kultur og Fritidspolitik,

som kan ses på kommunens

hjemmeside. LINK.

164 Stevns Kommuneplan 09


14.1 Hoteller og feriecentre

14.1 Hoteller og feriecentre

Med nye oplevelsesmuligheder i

Stevns Kommune og et større fokus

på eksisterende er der behov

for gode overnatningssteder for

besøgende.

Mål

Kommunalbestyrelsens vil:

• At antallet af kvalitative overnatningsmuligheder

udvides,

Stevns Kommune styrkes

som turist- og oplevelsesdestination.

Redegørelse

Retn. 14.1.4-5: Tidligere retningslinjer

fra Regionplan 2005

for Storstrøms Amt, der tillader

en vis udvikling i eksisterende

sommerhusområder. Da de oprindelige

retningslinjer er en lempelse

af statens nuværende krav

til kommuneplanlægningen, er

der tilføjet bestemmelserne om

at evt. udvikling skal ske på baggrund

af overordnede turistpolitiske

overvejelser og en nærmere

udpegning i en kommuneplan,

samt kun kan tillades såfremt der

kan dokumenteres et behov.

Stevns Kommune vil snarest muligt

i den kommende planperiode,

i samarbejde med Stevns Turistforening,

udarbejde en samlet

turistpolitisk redegørelse, der i

fremtiden skal danne grundlag

for lokalisering af nye turistanlæg

Retningslinjer

14.1.1 Byhoteller betragtes som en del af den private

service. De skal placeres i byzone under hensyn

til centerstrukturen. Byhoteller betragtes som

hotelvirksomheder kun med værelser, varieret

udlejningsperiode og højt serviceniveau.

14.1.2 Feriehoteller betragtes som virksomheder helt eller

delvist bestående af lejligheder og fortrinsvis udlejning

på ugebasis. Placering af feriehoteller kan kun ske efter

godkendte kommuneplanretningslinjer.

14.1.3 Mindre feriehoteller, kroer og lignende kan placeres i

centerbyerne. Det forudsætter, at hotellerne indpasses

gennem en lokalplanlægning, der bl.a. sikrer, at

placeringen ikke medfører gener for omkringliggende

beboelse, og at offentlighedens muligheder for adgang til

og ophold ved kystområderne ikke forringes ligesom, der

skal tages hensyn til naturinteresserne.

14.1.4 På baggrund af overordnede turistpolitiske overvejelser

og en nærmere udpegning i en kommuneplan, kan

mindre feriehoteller, kroer og lignende placeres i

eksisterende sommerhusområder. Det kræver et

dokumenteret behov, samt at hotellerne indpasses

gennem en lokalplanlægning, der bl.a. sikrer, at

placeringen ikke medfører gener for omkringliggende

beboelse, og at offentlighedens muligheder for adgang til

og ophold ved kystområderne ikke forringes ligesom, der

skal tages hensyn til naturinteresserne.

14.1.5 På baggrund af overordnede turistpolitiske overvejelser

og en nærmere udpegning i en kommuneplan, kan

der på ubebyggede arealer inden for de eksisterende

sommerhusområder tillades opført feriecentre/

feriehoteller som lav, koncentreret feriebebyggelse.

Bebyggelsen kræver desuden et dokumenteret behov og

skal ske efter en samlet plan, der sikrer, at en væsentlig

del af arealet friholdes for bebyggelse, samt sikrer

offentlighedens adgangs og opholdsmuligheder ved

kystområderne, ligesom der skal tages hensyn til særlige

naturtyper.

14.1.6 De koncentrerede bebyggelser skal opføres som lav, tæt

bebyggelse. Bebyggelsesprocenten for områderne må

normalt ikke overstige 15 %, og de må som hovedregel

ikke overstige en kapacitet på 200 enheder.

14.1.7 Eksisterende feriehoteller, hoteller, kroer og lignende

kan tillades udvidet/suppleret i begrænset omfang.

Ligeledes kan der gives tilladelse til indretning af

hotelvirksomhed mv. på op til 10 lejligheder/værelser

i eksisterende bebyggelser i de større landsbyer samt i

egnet bebyggelse i det åbne land. I særligt velegnede

Stevns Kommuneplan 09 165


og evt. ændring af eksisterende,

samt for kommende kommuneplanretningslinjer

på turismeområdet.

Se i øvrigt kapitel ”6 Turisme”

i hæftet Kerneområder. .

I den kommende planperiode vil

Stevns Kommune arbejde for, at

der åbnes for ændret anvendelse

af den tidligere kaserne, senest

asylcenter, ved Mandehoved. Det

kan eksempelvis dreje sig om

muligheden for at placere/indrette

hotel/feriehotel, med op til 110

lejligheder/450 sengepladser. Bebyggelsesprocenten

for området

bør som helhed ikke overstige

25%.

166 Stevns Kommuneplan 09

beboelsesbygninger kan der gives tilladelse til op til

60 sengepladser, når det ikke strider mod natur og

kulturhistoriske interesser. Virksomhederne skal drives

efter lov om hotel- og restaurationsvirksomhed.

14.1.8 Der kan placeres feriecenter/feriehotel på areal vest for

Strøby Ladeplads, se retningslinjekort 14.1a og kort i

hæftet Rammer.

14.1.10 Feriehoteller skal opføres som tæt-lavbebyggelse og

med en maksimal størrelse på normalt 200 enheder

(lejligheder). Bebyggelsesprocenten for områderne må

normalt ikke overstige 15 %.

14.1.12 For områder, der udlægges til feriehoteller eller

feriecentre, skal anvendelsen fastlægges udelukkende til

hoteldrift eller lignende virksomhed. Virksomhederne skal

drives efter lov om hotel og restaurationsvirksomhed.

14.1.13 Dog kan der for hoteller i byzone tillades en

funktionsopdeling på feriehoteller/feriecentre, således

at værelseskapaciteten helt eller delvis kan omdannes

til timeshare og/eller til almennyttige ferieboliger eller

udstykkes til ferielejligheder.


Retningslinjekort 14.1a: Mulig placering af feriecenter/feriehotel

Stevns Kommuneplan 09 167


14.2 Campingpladser, vandrerhjem og mindre overnatningssteder

14.2 Campingpladser,

vandrerhjem og mindre

overnatningssteder

Campingpladser, vandrerhjem

og mindre overnatningssteder er

med til at give besøgende en stor

variation i overnatningsmulighederne.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Sikre og fastholde et varieret

udbud af overnatningsfaciliteter

for turister og borgere i

Stevns Kommune.

Redegørelse

Der er tre eksisterende campingpladser

i kommunen, Rødvig Camping,

Stevns Camping (Strandvejen

29, Strøby) og Strøby Ladeplads

Camping (Strandvejen 28,

4671 Strøby).

Der er et vandrerhjem i kommunen,

Store Heddinge Vandrerhjem.

Der er med denne kommuneplan

ikke reserveret specifikke arealer

til nye campingpladser. I den

kommende planperiode vil Stevns

Kommune arbejde for, at der åbnes

for ændret anvendelse af den

tidligere kaserne, senest asylcenter,

ved Mandehoved. Det kan

blandt andet dreje sig om muligheden

for at indrette vandrerhjem

i eksisterende bygninger.

168 Stevns Kommuneplan 09

Retningslinjer

14.2.1 Eksisterende campingpladser kan tillades udvidet i

begrænset omfang, såfremt de konkrete forhold på

stedet, herunder hensynet til natur og landskabsforhold

og til offentlighedens adgangs og opholdsmuligheder

ved kystområder, ikke taler imod det. Campingpladser

skal afskærmes mod det åbne land og eksisterende

bebyggelse med en afskærmende beplantning.

14.2.2 Nye campingpladser kan efter en nærmere afvejning

tillades udlagt efter en lokalplanlægning der bl.a.

tilgodeser hensyn til natur og landskabsforhold, til

offentlighedens adgangs og opholdsmuligheder samt

kommunale turistpolitiske overvejelser.

14.2.3 På campingpladser med en særlig beliggenhed, f. eks.

ved større turistmæssige attraktioner i indlandet og

ved større byer, kan der gives tilladelse til, at op til

30 procent af campingpladsens enheder anvendes til

opstilling af campinghytter. Tilladelserne gives efter

en samlet planmæssig vurdering af de naturmæssige

og landskabsmæssige hensyn og ud fra kommunens

turistpolitiske overvejelser.

14.2.4 For at sikre et varieret net af billige

overnatningsmuligheder, hvori der også indgår

muligheder for ikke bilister, kan der indrettes

vandrerhjem i nødvendigt omfang. De bør placeres ved

bysamfund eller ved større ferieområder med et udbud

af turistfaciliteter og med kollektive trafikforbindelser.

Enkelte mindre vandrerhjem kan være tilknyttet

udflugtsområder og må da placeres i forbindelse med

eksisterende bysamfund eller i sommerhusområder.

14.2.5 Nye vandrerhjem kan etableres samt indrettes i

eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det

ikke forringer landskabs-, natur- og kulturværdier i

beskyttelsesområderne.

14.2.6 Overflødiggjorte landbrugsbygninger, kan indrettes med

indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m², når

ejeren selv bor på ejendommen.

Planlægning af nye campingpladser

og vandrerhjem bør generelt

ske i eller i tilknytning til eksisterende

byzoner og sommerhusområder.

Placeringen af disse skal

tage hensyn til naturmæssige,

landskabsmæssige, friluftsmæssige

og kulturhistoriske forhold,

intentionerne i planlovens kystbestemmelser

samt at adgangsforhold

og nabohensyn kan løses

på en tilfredsstillende måde. Det


anbefales, at man inden beslut-

ning om opførsel af nye camping-

pladser og vandrerhjem kontakter

relevante brancheforeninger med

hensyn til økonomi og grundlag

for etablering.

Retningslinjer:

Retn. 14.2.7: Bestående bygninger

i det åbne land udgør en vigtig

ressource, som skal udnyttes

i videst muligt omfang. Regeringen

anslår, at der på landsbasis

er omkring 30 mio. m2 overflødiggjorte

landbrugsbygninger, der

kan tages i brug til andre formål

end landbrug. Regeringen opfordrer

samtidig kommunerne

til i samarbejde med landbruget

og lokalområderne at udarbejde

strategier for bygningernes fremtidige

anvendelse, blandt andet

med henblik på at opretholde og

udvikle ejendommenes bygningskulturelle

værdier.

Stevns kommune vil tilstræbe,

at der i kommende planperiode

bliver udarbejdet retningslinjer/

strategier for de tiloversblevne

landbrugsbygningers fremtidige

anvendelse.

Stevns Kommuneplan 09 169


14.3 Besøgscentre og forlystelsesparker

14.3 Besøgscentre og

forlystelsesparker

Mål

Kommunalbestyrelsens vil:

• Medvirke til at besøgscentre og

forlystelsesparker kan indgå

som et element i det samlede

udbud af turisttilbud i Stevns

Kommune, for dermed at underbygge

den ønskede turistpolitiske

profil for området.

• Sikre at nye besøgscentre og

forlystelsesparker også kommer

lokalbefolkningen til gode

og skal kunne indarbejdes i det

bestående samfund på et bæredygtigt

grundlag.

• Sikre at naturoplevelser og

aktivitetstilbud i kommunens

besøgscentre og forlystelsesparker

sammentænkes for at

styrke Stevns Kommune som

en kvalitativ attraktiv turistdestination.

Redegørelse

De eksisterende større besøgscentre

og forlystelsesparker i

kommunen er Koldkrigsmuseet

Stevnsfort nordøst for Rødvig,

Stevns Naturcenter ved Mandehoved

og Texas Ranch (Westernland)

ved Klippinge.

Lokaliseringen af eventuelle nye

anlæg vil ske på baggrund af en

nærmere planlægning samt en

samlet turiststrategi, afhængig af

aktivitetens omfang og placering,

samt med skyldig hensyntagen til

de beskyttelsesmæssige interesser.

Kulturelle anlæg bør placeres

i byområder, hvor udbuddet

170 Stevns Kommuneplan 09

Retningslinjer

14.3.1 På baggrund af en konkret helhedsvurdering kan der

etableres nye større besøgscentre og forlystelsesparker,

under forudsætning af at landskabs-, natur- og

kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke i

væsentlig grad forringes. Beskyttelsesinteresser må

ikke tilsidesættes. Planlægningen skal ske i form

af et kommuneplantillæg og med evt. tilhørende

miljøvurdering/VVM redegørelse.

14.3.2 Etablering af besøgscentre og forlystelsesparker skal

fortrinsvis ske i eller i tilknytning til byzone efter

afvejning af alle relevante interesser herunder natur og

landskabsinteresser.

14.3.3 Ved placering skal der tages hensyn til jordbrugs , natur

og miljøinteresser samt god trafikal adgang for såvel

individuel som kollektiv trafik.

14.3.4 Ved planlægning for større besøgscentre skal det

sikres, at alle dele af parkernes drift, som eksempelvis

billetkøer, kan afvikles inden for det planlagte område,

således at driften ikke medfører væsentlige gener for

de omkringliggende områder, herunder miljøgener.

Parkområderne skal forblive i landzone.

14.3.5 Udover de nævnte større besøgscentre kan der på

baggrund af en konkret vurdering placeres mindre

legeparker, dyreparker og lignende med en lokal

brugerkreds, under hensyntagen til jordbrugs-, natur og

miljøinteresser.

af service og trafikbetjening er

størst. Dog kan der være udstillinger,

museer, historiske forsøgscentre,

aktivitetsparker eller besøgsgårde

med en speciel lokal

eller geografisk tilknytning, som

med fordel kan indpasses i det

åbne land.

Der er med denne kommuneplan

ikke reserveret specifikke arealer

til nye besøgscentrer eller forlystelsesparker.

I den kommende

planperiode vil Stevns Kommune

dog arbejde for, at der åbnes for

ændret anvendelse af den tidligere

kaserne, senest asylcenter, ved

Mandehoved. Det kan eksempelvis

dreje sig om muligheden for,

at der etableres et kulturcenter

eller et besøgscenter i forbindelse

med formidling af områdets geologi

og natur. Centret skal indpasses

med videst muligt hensyn til

samt forbedring af områdets værdier

omkring kulturmiljø, landskab

og natur. Offentligheden skal

sikres forbedret adgang, hvor det

kan forenes med de ovennævnte

værdier.


14.4 Fritidsliv og friluftsanlæg

14.4 Fritidsliv og

friluftsanlæg

Stevns Kommune er bevidst om

vigtigheden af, at borgerne har

mulighed for at dyrke et aktivt fritidsliv,

til styrkelse af sundheden

og ikke mindst det sociale samvær.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Medvirke til at forbedre borgernes

mulighed for rekreativ

udnyttelse af kommunens natur-

og landskabsværdier, samtidig

med at de kvaliteter, der

er grundlaget for områdets rekreative

værdi, ikke forringes.

Redegørelse

På sigt bør det tilstræbes, at der

for hver landsby samt de større

bysamfund findes nærrekreative

muligheder, eksempelvis i form

af lokale stisystemer eller små

offentlige grønne arealer, der vil

indgå som en integreret del af

bysamfundet, og som samtidig

vil kunne bidrage til positiv effekt

på den sundhedsmæssige tilstand

samt de lokale naturmæssige

værdier. Der lægges i denne forbindelse

en særlig vægt på oplevelser

samt udfoldelser, der som

udgangspunkt ikke kræver særlige

anlæg eller larmende udstyr.

Ofte vil et sådant et område kunne

kobles sammen med håndte-

Retningslinjer

14.4.1 Etablering af anlæg og områder til frilufts- og fritidsliv

skal foregå på baggrund af en helhedsorienteret

planlægning, hvor naturgrundlaget samtidig søges

forbedret.

14.4.2 Fremme af friluftslivet må ikke medføre, at hensynet til

naturen tilsidesættes. Oplysning skal fremme forståelsen

for naturen. På baggrund af sårbarhedsanalyser kan det

være nødvendig at friholde dele af naturen for aktivitet.

14.4.3 Fremme af friluftslivet og turismen må ingen

steder medføre, at offentlighedens adgangs- og

opholdsmuligheder til kystområder og andre

naturområder forringes. Tværtimod skal mulighederne

søges udbygget, når nye projekter gennemføres.

14.4.4 Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde

ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområde,

og eksisterende kan udvides, under hensyntagen til

at beskyttelsesområdernes landskabs-, natur- og

kulturværdier ikke forringes.

14.4.5 Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere

forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt

tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i

landområdet skal støj, belysning, bygninger og

anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til

omgivelserne.

14.4.6 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved

oplevelsesmuligheder langs kysten og i det øvrige

landområde, når det efter en konkret vurdering ikke

skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal

fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De

kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til

eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg

i landområdet. I støttepunkter kan der etableres

begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv.

14.4.7 Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt,

hvor det efter en konkret vurdering ikke skader

beskyttelsesinteresserne.

ring af overfladevand, der bliver

en større og større udfordring.

Bassiner til forsinkelse af overfladevand

kræver allerede i dag

bynære arealer, der naturligt kan

anvendes til flere formål. Vandet

kan således indgå som et re-

kreativt element, f.eks. i form af

åbne render og søer, i områder

der kombinerer lokalbefolkningen

friluftsliv og nødvendige tekniske

anlæg. (se i øvrigt kapitel ”4 Bæredygtig

udvikling” om håndtering

af overfladevand).

Stevns Kommuneplan 09 171


Stevns Kommune vil tilstræbe,

at der på kommunale områder

etableres information, skiltning

og lign., der er med til at underbygge

oplevelsen i områderne.

Derudover vil Stevns Kommune i

samarbejde med private lodsejere

arbejde på at etablere information

og skiltning, hvor dette kan

lade sig gøre.

172 Stevns Kommuneplan 09

14.4.8 Naturskoler, besøgsgårde og tilsvarende begrænsede

bygningsanlæg kan etableres eller indrettes i

eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en

konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne.

14.4.9 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a.

primitive teltpladser og anløbsbroer, landingspladser og

udlejningssteder for kanoer og kajakker langs kysten,

ved søer og åer, hvor det efter en konkret vurdering ikke

skader beskyttelsesinteresserne.

14.4.10 Der kan generelt etableres nye badestrande

langs kysten, såfremt det er foreneligt med

beskyttelsesinteresser og andre kommuneplanmæssige

interesser. På eksisterende og nye badestrande kan

der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre

bygninger til betjening af badegæster.


14.5 Golfbaner og større anlæg til udendørssport

14.5 Golfbaner og større

anlæg til udendørssport

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Fremme mulighederne for

udendørsaktiviteter for kommunens

borgere og turister,

deriblandt rekreative udfoldelsesmuligheder

på golfbaner og

anlæg til udendørssport.

Redegørelse

Der er en eksisterende golfbane

i kommunen, Vallø Golfklub ved

Store Tårnby.

Der er med denne kommuneplan

ikke reserveret specifikke arealer

til nye golfbaner eller større anlæg

til udendørssport. Lokaliseringen

af nye anlæg vil ske på baggrund

af en nærmere planlægning, afhængig

af aktivitetens omfang og

med skyldig hensyntagen til de

beskyttelsesmæssige interesser.

Det er en forudsætning for udvidelse

og etablering af golfbaner,

at der tages hensyn til naturmæssige,

grundvandsmæssige,

sikkerhedsmæssige, friluftsmæssige

og kulturhistoriske forhold.

Golfbaner og andre større anlæg

til udendørssport kan ikke etableres

i Natura 2000 områder, naturbeskyttelsesområder,

fredskov og

i fredede områder. For støjende

friluftsanlæg henvises til afsnit

”14.7 Støjende fritidsanlæg

generelt”.

Retningslinjer

14.5.1 Efter en nærmere vurdering af behovet kan nye

golfbaner etableres og eksisterende baner udvides,

såfremt beskyttelsesmæssige og landbrugsmæssige

forhold ikke taler imod det.

14.5.2 Der kan ikke etableres golfbaner og eller andre anlæg til

udendørssport i Natura 2000 områder.

14.5.3 De særligt værdifulde naturområder skal som

udgangspunkt friholdes for anlæg af golfbaner.

14.5.4 Ved anlæg af golfbaner må områdernes biologiske,

kulturhistoriske og landskabelige indhold ikke forringes.

I projekterne skal arbejdes med at forøge naturindholdet

og offentlighedens adgang, herunder anlæg af stier.

Det skal tilstræbes, at arealer til golfbaner også kan

anvendes til andre former for friluftsliv, der er forenelige

med golfspillet.

14.5.5 Etablering af øvrige større anlæg til udendørssport kan

ske i landbrugsområder og skal ske på baggrund af en

nærmere kommunal planlægning og under hensyntagen

til beskyttelsesinteresser i området.

14.5.6 Etablering af golfbaner og større anlæg til udendørs

sport skal fortrinsvis ske i tilknytning til eksisterende

sommerhusområde eller byzone efter afvejning af alle

relevante interesser.

14.5.7 Ved placering af golfbaner og større anlæg til udendørs

sport skal mulighederne for god kollektiv og individuel

trafikbetjening inddrages, ligesom at det skal tilstræbes,

at anlæggene placeres på jorder, der er mindre egnede

til landbrugsformål.

14.5.8 Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg

med bygninger skal overalt tilpasses landskab og

beplantning, og terrænregulering må kun finde sted

i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes

i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og

udenomsarealer skal i videst muligt omfang være

offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg

skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger,

hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører

væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes

kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved

bygninger og parkering.

Stevns Kommuneplan 09 173


14.6 Fritids- og lystbådehavne

14.6 Fritids- og

lystbådehavne

Den lange kyststrækning i Stevns

Kommune er en naturlig attraktion

for diverse aktiviteter og et

overordentlig vigtigt element i

kommunens evne til at tiltrække

især turister. Attraktive fritids- og

lystbådehavne er således en vigtig

del af kommunens samlede tilbud

til turister og borgere.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Medvirke til at bevare og udvikle

kommunens attraktive

fritids- og lystbådehavne som

et væsentligt fritids- og turisttilbud.

Redegørelse

Fritids- og lystbådehavnene i

Stevns Kommune er et meget attraktivt

og væsentligt element i

kommunes turist- og fritidstilbud.

Anlæg og udvidelse af fritids- og

lystbådehavne kræver tilladelse

fra Kystdirektoratet. Planlægning

for fritids- og lystbådehavne skal

ske under skyldig hensyntagen

til de naturværdier og beskyttelsesinteresser

der er i tilknytning

til kysterne og det umiddelbare

landområde.

Der er med denne kommuneplan

ikke planlagt for nye lystbådehavne,

men udpegning i Regionplan

174 Stevns Kommuneplan 09

Retningslinjer

14.6.1 Etablering af ny fritids- og lystbådehavne kan

ske på lokalitet ved Strøby Ladeplads, se rammer

for området ”LINK”. Øvrige nye lystbådehavne

og større havneudvidelser kræver en overordnet

sammenhængende planlægning og vil blive vurderet

ud fra overordnede turistpolitiske overvejelser samt

beskyttelseshensyn mv..

14.6.2 Der kan ske mindre udvidelse af eksisterende fritids- og

lystbådehavne såfremt natur- og landskabshensyn ikke

taler imod det, på baggrund af en lokalplanlægning, der

især tilgodeser forhold omkring naturområder, hensynet

til besejlingsforhold, kystbeskyttelse mv..

14.6.3 Havnene bør forsynes med faciliteter og landarealer

svarende til deres størrelse og anvendelse. Der må

herunder udlægges tilstrækkelig parkeringsplads

ikke blot med henblik på bådejere, men også på

offentlighedens adgang til havnene. Der skal arbejdes

med en god formidling af områdernes natur og

kulturværdier samt hensynene ved færdsel til vands og

på land.

14.6.4 Anvendelsen af anlæggene skal søges samordnet, så

der opnås færrest mulige anlæg med mindst mulig

visuel indvirkning på kysten og med hensyntagen til det

eksisterende kulturmiljø.

2005 for Hovedstadsregionen af

område ved Strøby Ladeplads

fastholdes som egnet areal for ny

lystbådehavn, ligesom muligheden

for udvidelse af Rødvig Lystbådehavn

overføres fra den tidligere

kommuneplan PLAN 21 06.


14.7 Støjende fritidsanlæg generelt

14.7 Støjende fritidsanlæg

generelt

Fritidsanlæg er til stor glæde for

dem, der gør brug af dem, men

kan være til stor gene for omgivelserne,

hvis de er udgangspunkt

for støjende aktiviteter.

Støj defineres som uønsket lyd.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Sikre at planlægning og tilladelse

til støjende fritidsanlæg

respekterer kommunens naturog

landskabsværdier.

• Sikre at støjende fritidsanlæg

ikke placeres i områder med

støjfølsom anvendelse.

Redegørelse

Ved støjende fritidsanlæg forstås

anlæg til motorsport, modelflyvning,

fritidsflyveplader, sportsflyvepladser

samt friluftsanlæg til

skydesport og andre støjende fritidsaktiviteter.

Der er i dag i Stevns Kommune

registreret følgende støjende fritidsanlæg:

Flyvepladsen ved Rødvig

og skydebanerne ved Strøbyskolen,

Hårlev og Mandehoved.

Det er ikke tilladt at etablere

støjende fritidsanlæg i Natura

2000-områder, hvor dyre- og fuglelivet

forstyrres, og hvor støj vil

ødelægge naturoplevelsen, samt

inden for en afstand på 500m fra

disse områder. Det samme gæl-

Retningslinjer

14.7.1 Kun eksisterende støjende fritidsanlæg i

landbrugsområder kan på baggrund af en konkret

vurdering og under skyldig hensyntagen til de

beskyttelsesmæssige interesser i området tillades

udvidet, når de vejledende grænser for støj fra

friluftsanlæg overholdes.

14.7.2 Etablering af nye støjende fritidsanlæg som kræver

begrænsede bygninger og andre faste anlæg kan

undtagelsesvis tillades og kan kun finde sted i

landbrugsområder. Nyetablering skal ske på baggrund

af lokalplanlægning afhængig af aktivitetens omfang og

under hensyn til beskyttelsesmæssige interesser samt

eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse.

14.7.3 Etablering af støjende fritidsanlæg kan ikke finde sted

i Natura 2000 områder samt inden for en afstand af

500m fra et sådant, eller i udpegede naturområder i

øvrigt. Uafhængigt af afstand gælder desuden at der

ved etablering af støjende fritidsanlæg ikke må ske

påvirkning af Natura 2000 områder eller udpegede

naturområder i øvrigt.

14.7.4 Ved placering af støjende fritidsanlæg skal

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj

overholdes.

der for udpegede naturområder i

øvrigt samt for skov, hvor støj vil

virke forstyrrende.

For afgrænsningen af Natura

2000 områder og øvrige udpegede

naturområder, se afsnit ”16.1

Natur- og særligt værdifulde

naturområder” og ”16.2 Natura

2000 områder”.

Stevns Kommuneplan 09 175


15 Kulturarv

15 Kulturarv

Stevns har den gode dyrkningsjord

givet grundlag for bosætning

gennem mange hundrede

år. Der er derfor en stærk

kulturarv på Stevns repræsenteret

ved de mange kirker og landsbyer,

og deres spor efter stjerneudskiftningen.

Desuden ses

stynede pil og poppel-hegn samt

mange sten- og jorddiger. Gravhøje,

stendysser og sagnet om

klintekongen hører med til stevnske

kulturarv og er med til at give

Stevns sin egen særlige historie

og identitet.

176 Stevns Kommuneplan 09


15.1 Kulturmiljø og –værdier samt bygningsbevaring

15.1 Kulturmiljø og –værdier

samt bygningsbevaring

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Medvirke til at bevare kulturspor

og kulturmiljøer, så det er

muligt at opleve tidligere tiders

bosætning, erhverv og levevilkår

og deres sammenhæng

med naturgrundlaget.

• Medvirke til at de kulturhistoriske

spor og de klassiske kulturhistoriske

monumenter bevares

i deres geografiske eller funktionelle

helhed.

• Medvirke til at de eksisterende

natur- og kulturværdier bevares

og udvikles

• Gennem planlægning og administration

sikre de bygninger,

der i Stevns Kommuneatlas

2002 er registreret med bevaringsværdierne

1-4, idet disse

bygninger er udpeget som bevaringsværdige.

Redegørelse

Både byerne og det åbne land,

herunder bebyggelsernes placering

i det åbne land, rummer en

righoldig kulturhistorisk arv, der

vidner om menneskets påvirkning

af omgivelserne fra forhistorisk

tid til nutiden. Et kulturmiljø kan

f.eks. være en jernbanestrækning

med stationer, et industrimiljø eller

en landsby med tilknyttede

ejerlavsgrænser.

Et kulturmiljø er nærmere betegnet

et geografisk afgrænset

område, der afspejler væsentlige

Retningslinjer

15.1.1 Registrerede områder med kulturhistoriske værdier,

kulturmiljøer og særlige landsbyer kan ses på kort 15.1a.

15.1.2 Inden der iværksættes større byggeri- og anlægsarbejder

eller skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekter, skal

der i samarbejde mellem kommunen og statsanerkendte

museer foretages en konkret kulturmiljøvurdering.

15.1.3 Inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre

indgreb, der i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen

eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, skal der

i samarbejde mellem kommunen og statsanerkendte

museer foretages en konkret vurdering af, om sådanne

indgreb vil være i strid med hensynet til kulturhistoriske

interesser.

15.1.4 De kulturhistoriske elementer i landskabet skal så vidt

muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. Byggeri,

anlæg, vandindvinding, vandløbsregulering, fjernelse

af gamle skelmarkeringer, levende hegn samt andre

forhold, der ændrer kultursporenes tilstand, skal så vidt

muligt undgås eller begrænses.

15.1.5 Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og

jorddiger og lignende.

15.1.6 De bevaringsværdige bygninger skal sikres gennem

lokalplanlægningen og må ikke nedrives, før en

nedrivningsanmeldelse har været bekendtgjort, og

Kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om der i

henhold til planlovens § 14 vil blive nedlagt forbud mod

nedrivningen.

For område STAM markeret med blå skravering gælder i øvrigt:

15.1.7 Registrerede kulturmiljøer bør, sammen med de

særligt bevaringsværdige bygninger og bymiljøer,

optages i kommuneplanerne med en angivelse af

beskyttelseshensyn. Eventuelle lokalplaner bør redegøre

for, hvordan beskyttelseshensynene varetages.

15.1.8 Bevaringsværdige landsbyer, mindre havne og lignende

komplekse kulturmiljøer bør sikres ved bevarende

lokalplaner, der bør tage hensyn til traditionelle

byggeformer og lokal byggeskik, opretholdelse

af ældgamle planmønstre samt opretholdelse af

sammenhængen mellem kulturmiljø og landskab.

15.1.9 I landsbyer bør byfortætning undgås. Huludfyldning bør

kun foretages, hvor særlige kulturhistoriske forhold ikke

taler imod en sådan.

15.1.10 De gamle landsbykerners afgrænsning mod det åbne

land bør fastholdes. Udstykning af landbrugsejendomme

bør undgås, hvor dette er i modstrid med væsentlige

Stevns Kommuneplan 09 177


Retningslinjekort 15.1a Kulturmiljøer

178 Stevns Kommuneplan 09

Kulturmiljøer

Områder med kultur-

historiske værdier

Særlige landsbyer

Del af kommunen som tidligere lå

under Storstrøms Amt (STAM)


træk af den samfundsmæssige

udvikling.

Der har i de tidligere amter været

stor forskel på, hvordan man har

udpeget værdifulde kulturmiljøer,

og om man har gjort det i det

hele taget.

Stevns Kommune er sammenlagt

på tværs af grænsen mellem det

tidligere Roskilde Amt, en del af

Hovedstadsregion, og Storstrøms

Amt. I den tidligere Vallø Kommune

er der således udpeget

flere områder af kulturhistorisk

værdi, kulturmiljøer samt særlige

landsbyer, mens der for den

gamle Stevns Kommune er udpeget

bevaringsværdige bygninger

i Stevns Kommuneatlas, Byer og

Bygninger 2002.

Som en konsekvens af de forskelligartede

udpegninger, er tidligere

regionplanretningslinjer fra Storstrøms

Amt overført uændret dog

tilpasset lokale forhold. Retningslinjerne

tager således udgangspunkt

i beskyttelse af kulturmiljøer

uden en egentlig udpegning.

Samtlige udpegninger for den

tidligere Vallø Kommune er dog

overført, ligesom udpegningerne

af bevaringsværdige bygninger i

den tidligere Stevns Kommune.

I Regionplan 2005 for Storstrøms

kulturhistoriske interesser.

15.1.11 For at bevare de sidste kirke- og skolestier samt

markveje bør afviklingen af landskabets ældste

infrastruktur ophøre. Kommuneveje kan nedklassificeres

på betingelse af, at vejtracéet bevares og fortsat holdes

åbent for rekreativ færdsel.

15.1.12 Gadekær og branddamme bør bevares som en del af

landsbyens fællesmiljø, og bør ikke privatiseres.

15.1.13 Ved byggeprojekter, større anlægsarbejder og

skovrejsning, skal de ”usynlige fortidsminder”

registreres, og - om muligt - bevares frem for at blive

gravet ud. Ved vurdering af fremtidig skovrejsning bør

der foretages en nøje afvejning af, om det er muligt at

bevare de ”usynlige fortidsminder”.

15.1.14 Der er en særlig forpligtelse overfor en række

kulturmiljøer, der i særlig grad kendetegner landsdelen:

Hovedgårde og godslandskaber, bygninger og bebyggelse

opført efter en særlig lokal tradition, industrianlæg m.m.

knyttet til eksempelvis kridt- og flint. Samme forpligtelse

gælder enkelte kulturmiljøer af national betydning.

Amt følger der med retningslinjerne

en række generelle anbefalinger

for arbejdet med kulturmiljøer.

De er tilrettet og ophøjet til

retningslinjer, som gælder for den

del af kommunen som tidligere lå

i Storstrøms Amt.

Kommuneatlasset for gl. Stevns

Kommune, hvormed man blandt

andet har udpeget bevaringsværdige

bygninger, blev udarbejdet

i 2001 i samarbejde med Skov

og Naturstyrelsen, samt efterfølgende

Kulturarvsstyrelsen.

Kommuneatlasset gennemgår ud

over byer og landsbyer desuden

naturen og geologien på Stevns.

Vi bør kigge nærmere på de bevaringsværdige

bygninger, som

giver indsigt i tidligere tiders byggeskik,

og som medvirker til at

gøre Stevns attraktivt – til fordel

for både lokalområderne og kommunen.

I forbindelse med udarbejdelsen

af Stevns Kommuneatlas blev der

fra følgegruppen indsamlet materiale

om kulturmiljøer (i bred forstand).

Dette materiale er indlagt

i kommunens digitale kort og er

ligeledes tilgængeligt på hjemmesiden

LINK.

I forbindelse med projekt kortlægning

og analyse af det Stevnske

Landskab (se i øvrigt kap. ”3 Den

”grønne” struktur” i hæftet Hovedstruktur)vil

større kulturmiljø-

Stevns Kommuneplan 09 179


er, der knytter sig til landskabet

blive kortlagt. Oplysningerne om

kulturmiljøer fra kommuneatlassets

følgegruppe vil sammen med

resultater fra landskabsanalysen

senere blive bearbejdet og publiceret,

og vil kunne indgå i den

kommunale sagsbehandling.

Desuden vil mulighederne for at

udarbejde et kommuneatlas for

den samlede nye kommune blive

undersøgt i den kommende planperiode.

180 Stevns Kommuneplan 09


15.2 Kirkeomgivelser

15.2 Kirkeomgivelser

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Sikre at kirkernes samspil med

landskabet og de nære omgivelser

bevares.

• Indarbejde hensyn til kirkeomgivelserne,

når der udfærdiges

lokalplaner for landsbyer.

Redegørelse

Kirkerne har stor betydning som

kulturhistoriske monumenter og

som markante kendingsmærker i

landskabet. Storstrøms Amt foretog

i 2003 en registrering af de

visuelle værdier, der knytter sig til

kirkerne som en del af landsbyog

landskabsbilledet. Ved registreringen

blev fjern- og nærvirkningen

beskrevet for 180 kirker.

Ved fjernvirkning forstås den del

af landskabet, hvorfra kirken opleves

som et markant element,

og hvorfra kirken har betydning

for det samlede landskabsbillede.

Ved nærvirkning forstås den del

af kirkens næromgivelser, hvor

kirken opleves som et dominerende

element.

I Stevns Kommune findes der 18

kirker, alle med helt eller delvist

udpegede kirkeomgivelser omkring

sig. Desuden er der om-

Retningslinjer

15.2.1 Kirkeomgivelser er udpeget og angivet på

retningslinjekort 15.2a.

15.2.2 Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser

gælder, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må

gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af

samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.

kring Karise Kirke i Faxe Kommune

udpeget kirkeomgivelser, der

overskrider kommunegrænsen til

Stevns.

Stevns Kommuneplan 09 181


Retningslinjekort 15.2a Kirkeomgivelser

182 Stevns Kommuneplan 09

Kirkeomgivelser

Kirkernes placering


Stevns Kommuneplan 09 183


16 Natur og miljø

16 Natur og miljø

Stevns er især kendetegnet ved

sit landskab, de åbne vidder,

højden til himlen og selvfølgelig

Stevns Klint og Tryggevælde

Ådal. Det er en fantastisk oplevelse

at bevæge sig igennem landskabet,

mens markerne bølger,

solen skinner og de røde valmuer

skaber kunstværker i det modne

korn.

Det landlige præg, i sammenhæng

med de store naturområder,

udgør et fantastisk grundlag

for en attraktiv kommune fuld af

landskabs- og naturoplevelser.

Disse oplevelser bør være tilgængelige

både for de stevnske borgere

i byerne og i det åbne land,

samt for besøgende - og ikke spoleres

af unødig støj, generende

lugt eller lignende miljømæssige

påvirkninger, der kan undgås ved

god planlægning.

Men de bølgende kornmarker er

per definition en modsætning til

natur, i naturbeskyttelseslovens

forstand, og selvom de er med

til at skabe et malerisk landskab,

er det nødvendigt at holde forskellen

mellem intensivt dyrket

landbrugsjord og natur for øje. Et

grønt landskab er ikke nødvendigvis

lig ”en masse natur”.

184 Stevns Kommuneplan 09

Med en dyrkningsprocent i Stevns

Kommune på ca. 75 %, og en

fortsat udvikling både i byerne og

i infrastrukturen, er den stevnske

natur under pres, og det kræver

en vis form for beskyttelse at udvikle

og endog fastholde dens nuværende

status.

Med de kommende statslige

vand- og natura 2000 planer, stilles

Stevns Kommune, ligesom

landets øvrige kommuner, over

for en række målsætninger og

indsatsområder. Det er herefter

op til kommunen at udarbejde

handlingsplaner, hvormed målsætningerne

kan sikres opnået.

Vandplanerne har til formål at

sikre en god økologisk tilstand

for grundvand, vandløb, søer og

kystvande.

Natura 2000-planerne skal bevare

og genoprette vores internationale

naturområder.

Naturen på Stevns udgøres dog

ikke af Natura 2000 områderne

alene, men også af en lang række

større og mindre områder af høj

naturværdi – eller med et potentiale

for at blive det. Disse områder

må naturligt nøjes med en

langt mindre bevågenhed i forhold

til de internationalt beskyttede

Natura 2000 områder, og

det er derfor et særligt ansvar for

kommunen at være bevidste om

disse områder.

Stevns Kommune vedtog i 2008

en ”Indsatsplan for bekæmpelse

af Kæmpe-Bjørneklo” LINK. Planens

mål er at udrydde den invasive

art inden for en 10-årig

periode.


16.1 Natur- og særligt værdifulde naturområder

16.1 Natur- og særligt

værdifulde naturområder

Mål

Stevns Kommune vil

• Arbejde for en forsat positiv udvikling

af både større og mindre

naturområderne i kommunen,

mod en bedre sammenhæng

mellem det enkelte naturområde,

samt etablering af nye

områder til ny natur.

• Medvirke til at friholde særligt

værdifulde naturområder for

yderligere anlæg og bebyggelse.

• Bevare og forbedre områdernes

naturtyper og dermed levevilkårene

for deres dyre- og

plantearter.

• Sikre at eksisterende og kommende

naturområder, tilgodeser

rekreative interesser.

• Sikre og styrke nuværende

samt medvirke til at der skabes

yderligere naturområder af

særlig værdi.

Redegørelse

Fragmentering af naturen er et

stort problem, da det gør de enkelte

naturområder særdeles sårbare.

Hvis dyr og planter ikke har

mulighed for at sprede sig, har

de heller ikke mulighed for at tilpasse

sig til eventuelle ændrede

forhold, der blandt andet kan

skyldes generelle klimaændringer

(se i øvrigt kap. ”4 Bæredygtig

udvikling” samt afsnit ”16.6

Biologiske spredningskorridorer”).

Retningslinjer

For samtlige udpegede naturområder gælder:

16.1.1 De udpegede natur- og særligt værdifulde naturområder

er angivet påretningslinjekort 16.1a

16.1.2 Tilstanden og arealanvendelsen i de udpegede

naturområder må kun ændres, såfremt det kan

begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn,

og såfremt det ud fra en konkret kommuneplanmæssig

vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt

værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte

elementer.

16.1.3 Der må ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der

kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige

værdier eller spredningsmuligheder for plante- og

dyreliv.

16.1.4 Udlæg af arealer til bolig- eller erhvervsformål samt

etablering af større tekniske anlæg må ikke finde sted.

16.1.5 Bygninger og anlæg inden for de udpegede naturområder

skal placeres og udformes med hensyntagen til

bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af

landskabs-, natur- og kulturværdierne.

16.1.6 Etablering af større rekreative anlæg må ikke finde sted.

Mindre støttepunkter for det almene uorganiserede

friluftsliv kan dog tillades, forudsat at det kan ske uden

gene for området.

16.1.7 Inden for de udpegede naturområder skal der generelt

tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse

og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne,

ligesom almene rekreative interesser skal tilgodeses ved

etablering og forbedring af naturområder. Den almene

adgang kan dog begrænses inden for områder, der er

særligt sårbare.

16.1.8 Ved ansøgninger om etablering, udvidelse eller ændring

af dyrehold skal der udvises særlig hensyn til landskab

og natur.

16.1.9 Landskabs- og naturværdier i områderne skal sikres

Med udpegningen af natur- og

særligt værdifulde naturområder

er det målet at skabe en sammenhæng

mellem kommunens

større og mindre naturområder,

hvad enten de er internationalt

beskyttede eller ej. Udpegningen

er overført fra de tidligere regionplaner

og er sket på baggrund

af landskabsanalyser foretaget i

1970’erne og 1980’erne.

Landskabselementerne i områderne

er kyst, skove, ådale og sø-

Stevns Kommuneplan 09 185


edder, samt særligt markante

landskaber som morænelandskaber

eller Stevns Klint med dens

unikke geologi. Udpegningen er

dog primært sket på baggrund af

de naturmæssige kvaliteter.

Naturelementerne er de samme,

som er beskyttede af naturbeskyttelseslovens

§ 3, nemlig søer

og vandhuller, vandløb, moser,

ferske enge, overdrev og strandenge.

Det er de områder, hvor

særligt sårbare og sjældne naturtyper,

dyre- og plantearter findes,

og ligeledes områder der er genstand

for borgernes friluftsliv.

Udpegningen omfatter desuden

større landbrugsarealer, der i dag

for en stor dels vedkommende

dyrkes intensivt. Her er der flere,

ofte mindre, naturområder, der

ligger som øer i et mere eller mindre

afgrænset landbrugsområde.

Udpegningen skal således sikre,

at der ikke etableres anlæg eller

lignende forhold, der kan udelukke

en fremtidig naturmæssig

sammenhæng mellem de enkelte

områder. Der er i denne sammenhæng

ikke taget endegyldigt stilling

til disse områders potentielle

naturtype.

De særligt værdifulde naturområder

er naturområder med en betydning,

der rækker ud over kom-

186 Stevns Kommuneplan 09

og forbedres gennem naturpleje, naturgenopretning,

fredning og arealopkøb.

16.1.10 Nye naturområder bør så vidt muligt etableres i

tilknytning til eksisterende, for derved at styrke den

samlede naturmæssige værdi og dyre- og plantelivs

spredningsmuligheder.

For de særligt værdifulde naturområder gælder ovenstående

retningslinjer med følgende skærpelser:

16.1.11 Der må ikke etableres nye anlæg og aktiviteter eller

ske ændringer af eksisterende forhold uden vidtgående

hensyn til områdets beskyttelsesstatus. Kan anlægget

eller aktiviteten ikke etableres i fuldt omfang uden nogen

form for gene for området, skal der henvises til områder

uden særlige beskyttelseshensyn.

16.1.12 Der må ikke etableres større rekreative anlæg og

aktiviteter. Eksisterende aktiviteter kan ikke udvides

med undtagelse af eksisterende støttepunkter for Stevns

Klint Oplevelsen. Mindre støttepunkter for det almene

uorganiserede friluftsliv kan dog tillades, forudsat at det

kan ske uden at tilsidesætte beskyttelseshensynet.

16.1.13 Ved ansøgninger om etablering eller udvidelse af

dyrehold skal det først vurderes, om et projekt medfører

øget næringsstofpåvirkning af naturtyper og arter, hvis

tålegrænse er overskredet. Herefter skal det vurderes,

om der vil være behov for en tilpasning af projektet for

at undgå øget kvælstofpåvirkning, eller om ansøgningen

skal indstilles til VVM.

16.1.14 Der skal i områderne arbejdes for en sikring samt

forbedring af biodiversiteten.

munens grænser. Udpegningen er

videreført fra de tidligere regionplaner

og omfatter primært kyst,

skov eller engområder. Dette afspejles

i signaturforklaringen til

retningslinjekort 16.1a, hvor de

oprindelige betegnelser fra de to

regionplaner er bibeholdt, hvilket

gør det nemmere at forstå hvor

udpegningerne stammer fra.

En række af de udpegede områder

er på nuværende tidspunkt inde i

en negativ udvikling i forhold til

deres potentielle naturtype. Således

er store strækninger langs

Stevns Klint ved at ændre karakter

fra næringsfattig overdrev til

en mere næringsrig naturtype.

Ligeledes er en del engarealer i


Særligt værdifulde

naturområder

Natura2000

Regionale naturbe-

skyttelsesområder

Jordbrug og beskyt-

telsesområder

Retningslinjekort 16.1a Udpegede natur- og

særligt værdifulde naturområder

Stevns Kommuneplan 09 187


Tryggevælde/Stevns Ådal under

tilgroning grundet manglende afgræsning.

Stevns Kommune har derfor et

stort ønske om at sikre de tilbageværende

naturområder, store

som små. Ved at sikre den tilbageværende

natur, sikres også de

arter, der er tilpasset forholdene

Stevns. Hvis en art først forsvinder,

viser al erfaring, at det

kan være endog særdeles svært

og omkostningsfuldt at få arten

tilbage til området, ligesom det

generelt gælder, at pleje af eksisterende

natur kræver særdeles

færre omkostninger end reetablering

af en forsvunden. Stevns

Kommune har eksempelvis med

Handleplanen for markfirben sat

fokus på sikring og forbedring af

forholdene for en af de naturtyper

og navnlig et af de dyr, der findes

i vores tilbageværende natur.

I kommende planperiode bliver

der, med udgangspunkt i den såkaldte

landskabskaraktermetode,

foretaget en landskabsanalyse af

det samlede stevnske landskab.

Formålet er blandt andet at opdatere

datagrundlaget for udpegningen

af naturområder, og dermed

muligheden for at udpege

potentielle naturområder. Se i

øvrigt kapitel ”3 Den ”grønne”

struktur”.

188 Stevns Kommuneplan 09


16.2 Natura 2000 områder

16.2 Natura 2000 områder

Med de 4 Natura 2000 områder,

Tryggevælde Ådal, Holtug Kridtbrud,

stenrevet langs Stevns Klint

og Vallø Dyrehave, huser Stevns

Kommune nogle helt unikke områder

af høj naturmæssig, og ofte

også geologisk værdi, der giver

mulighed for oplevelser i verdensklasse

både til lands og til vands.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Arbejde for en forsat styrkelse

af de internationale naturbeskyttelsesområder,

Natura

2000 områderne.

• Medvirke til at der på sigt sker

en udvidelse af de eksisterende

Natura 2000 områder.

• Medvirke til at der på sigt kommer

yderligere Natura 2000

områder i kommunen.

Redegørelse

Stevns Kommune har en særlig

forpligtelse i forhold til de 4 internationalt

beskyttede områder, der

findes i Kommunen.

Stevns Kommune ønsker på sigt

at styrke de 4 Natura 2000 områders

naturmæssige værdier. Ikke

kun med fokus på det konkrete

udpegningsgrundlag, men også i

en bred forstand. Dette vil bl.a.

kunne ske ved, at det enkelte område

opnår en bedre beskyttelse

for udefra kommende påvirkninger,

der vil have en negativ indflydelse

på de biologiske værdier.

Retningslinjer

16.2.1 Natura 2000 områder er udpeget og vist på

retningslinjekort 16.2a.

16.2.2 Inden for Natura 2000 områder må der ikke ske

forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig

forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget,

herunder ved påvirkning fra ændringer uden for

områderne.

16.2.3 I områderne må der ikke:

• Udlægges nye arealer til byzone eller til

sommerhusområde.

• Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i

form af servicestationer, materialepladser og lign.

• Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af

andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lign.,

f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne,

opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg,

vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg

for deponering.

• Udlægges nye områder til råstofindvinding på land.

• Træffes afgørelser i henhold til planloven,

naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven,

vandløbsloven og vandforsyningsloven, der kan

indebære forringelser af områdernes naturtyper

eller levesteder for arterne, eller kan medføre

forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de

arter, områderne er udpeget for.

Stevns Kommune ønsker, at der

på sigt kommer yderligere Natura

2000 områder i Kommunen. Dette

vil bl.a. kunne ske ved, at der

sker en styrkelse af øvrige eksisterende

naturområder.

Med de kommende statslige Natura

2000 planer stilles Stevns

Kommune over for en række målsætninger

og indsatsområder, der

knytter sig til kommunens Natura

2000 områder. Det er herefter op

til kommunen at udarbejde handlingsplaner,

hvormed målsætningerne

kan sikres opnået. Natura

2000-planerne har til formål at

sikre bevarelse og genopretning

af vores internationale naturområder.

Stevns Kommuneplan 09 189


Retningslinjekort 16.2a Natura 2000

190 Stevns Kommuneplan 09

Natura 2000


16.3 Geologiske interesseområder

16.3 Geologiske

interesseområder

Jordens historie kan visse steder

aflæses direkte i overfladen, hvor

menneskelig aktivitet endnu ikke

har udvisket landskabets folder.

Her kan man få vigtige fortællinger

om eksempelvis fortidige

vulkaner og jordskælv, eller om

forskellige istider og om, hvordan

de ændrede landskabet og menneskets

levevilkår.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Sikre at der skal tages hensyn

til de geologiske interesser.

• Sikre at geologiske lokaliteter

bevares til brug for forskning

og formidling.

• Arbejde for at værdifulde geologiske

profiler bliver tilgængelige

for offentligheden.

Redegørelse

Landskaber med varierende geologiske

formationer har stor betydning

for vores oplevelse af og

forståelse for, hvordan landskabet

oprindeligt er blevet dannet.

Mange geologiske landskabsdannelser

er samtidig meget iøjnefaldende,

og har stor landskabelig

værdi.

Presset på de geologiske interesseområder

er stadig stigende

i forbindelse med byudvikling,

etablering af større vejanlæg,

skovtilplantning, råstofindvin-

Retningslinjer

16.3.1 Inden for de arealer, som er udpeget til Nationale

Geologiske Interesseområder eller Regionale Geologiske

Interesseområder og vist på retningslinjekort 16.3a,

skal der tages særlige hensyn til geologien. Byggeri og

anlægsarbejder, tekniske anlæg, beplantning mv., som

kan sløre landskabets dannelsesformer, skal søges udført

på en anden lokalitet og kan kun finde sted, hvis der ikke

kan findes et alternativ. Råstofgravning kan kun ske, hvis

det ikke ødelægger de geologiske interesser.

16.3.2 Værdifulde geologiske landskabstræk og blottede profiler,

som særligt tydeligt viser landskabets opbygning,

skal søges bevaret og beskyttet. Der kan være tale

om åse, dale, bakker, sletter, kystområder og deres

sammenhænge.

16.3.3 Ved efterbehandling af råstofgrave i et område med

geologiske interesser skal der tages særlige hensyn

til geologien. Geologiske profiler, som bliver afdækket

ved råstofgravning, skal bevares i det omfang, det er

muligt. Det skal om muligt sikres, at profilerne bliver

vedligeholdt efter endt råstofgravning.

16.3.4 Områder, som rummer geologiske værdier, der ikke

er forenelige med skovrejsning, skal friholdes for

skovrejsning.

16.3.5 Stevns Klint er blevet optaget på den danske tentativliste

som kandidat til Unescos liste over verdensarv. Det vil

få betydning for den internationale opmærksomhed på

lokaliteten, og i løbet af planperioden skal kommunen

vurdere, om der skal udarbejdes en helhedsplan for

bevarelse af de unikke værdier langs klinten.

ding, kystsikring mv. Kystsikring

bør f.eks. undgås, hvor et nationalt

geologisk interesseområde

består af et kystprofil.

De geologiske interesseområder

er ligesom andre landskabsinteresser

sårbare over for råstofindvinding,

opførelse af bygninger,

vindmøller, master, skovrejsning

osv. Nogle anlægstyper er i dag

så store, at de påvirker landskabet

markant, og de kan virke dominerende

på stor afstand.

På samme måde, som Stevns

Kommune søger at sikre adgangen

til kystområder, naturområder

og kulturværdier, skal adgangen

til de geologiske værdier

Stevns Kommuneplan 09 191


Retningslinjekort 16.3a Geologiske interesseområder

192 Stevns Kommuneplan 09

Nationalt interesseområde

Regionalt interesseområde


sikres. Tilgængeligheden og ud-

byttet kan medvirke til at øge den

rekreative værdi, der også er i de

geologiske interesseområder.

Interesseområderne er geologiske

områder, der har fundamental

betydning for forståelsen af

Danmarks geologiske udvikling.

Det vil sige, at de har særlig betydning

for forskning og undervisning.

Nationale geologiske områder er

lokaliteter, der har særlig stor

værdi for forståelsen af hele Danmarks

geologi, og som er indeholdt

i den statslige udpegning

fra 1984. Stevns Kommune har

Stevns Klint som er et nationalt

geologisk interesseområde, og

her er der tale om et område,

der også har betydning for den

internationale forskning og undervisning.

Med Stevns Klints

optagelse på den danske tentativliste

og dermed en af de danske

kandidater til UNESCOs liste

over verdensarv, vil lokaliteten

tiltrække mere national og international

opmærksomhed. Derfor

vil det være aktuelt under den

kommende planperiode at vurdere,

om der skal udarbejdes en

helhedsplan for hele den yderste

kyststrækning langs Stevns Klint,

der tager vare på de værdier, der

er i det unikke landskab.

I kommuneplanen er Tryggevælde/Stevns

ådal udpeget som

regionalt geologisk interesseområde.

Lokaliteten udgør en vigtig

beskrivelse af det stevnske landskabs

dannelse men er ikke omfattet

af den statslige udpegning,

idet tilsvarende dannelseshistorie

kan ses andre steder i det danske

landskab.

Stevns Kommuneplan 09 193


16.4 Landskabelige interesser

16.4 Landskabelige interesser

Landskabet er et grundelement

i den danske natur- og kulturarv,

som bidrager til menneskets

velfærd og underbygger landets

identitet.

Mål

Stevns Kommune vil

• Medvirke til at bevare, beskytte,

styrke og pleje områder, der

rummer væsentlige landskabsværdier

i det åbne land.

• Arbejde for at borgernes mulighed

for at opleve smukke og

egnskarakteristiske landskaber,

som er særligt upåvirkede af

indgreb ikke forringes men udvikles.

Redegørelse

De landskabelige interesser drejer

sig om landskabet, som det

umiddelbart kan ses og opleves.

Nogle landskaber er varierede og

sammensat af mange landskabselementer,

f.eks. et landskab med

både skove, søer og bakker. Andre

landskaber er enkle med kun

ét element, f.eks. en stor flad

strandeng.

De enkelte egne i landet rummer

forskellige landskabelige oplevelser

og identitet, og derfor har det

betydning at sikre mulighed for at

opleve netop variationen af forskellige

landskaber med tydelige

egnskarakteristiske træk.

194 Stevns Kommuneplan 09

Retningslinjer

16.4.1 De udpegede landskabelige interesser er angivet på

retningslinjekort 16.4a.

16.4.2 Inden for områder med landskabelige interesser må

der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres

byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt

nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri,

eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding

og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for

beskyttelsesområder skal placeres og udformes med

hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed

for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne.

16.4.3 Inden for områder med landskabelige interesser skal

der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed

for oplevelse og forståelse af landskabsværdierne. Den

almene adgang kan dog begrænses inden for områder,

der er særligt sårbare.

16.4.4 Inden for områder med landskabelige interesser skal

der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold,

der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM),

foretages en konkret vurdering af konsekvenserne

for landskabsværdierne. Det skal ved den konkrete

afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete

tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget

ikke er til gene for oplevelsen af områdernes særlige

værdier.

Områder med landskabelige interesser

er særligt sårbare over

for indgreb, som afgørende ændrer

landskabsbilledet. Store ændringer

kan medføre, at forskellene

mellem karakteristiske landskabstyper

udviskes. Bymæssig

bebyggelse, åbent beliggende

industri og større fritidsanlæg

ændrer ofte det omgivende landskabs

karakter. Råstofgravning

kan helt fjerne markante terrænformer.

Tekniske anlæg som f.eks. højspændingsledninger

og belysningsanlæg,

oplyste skilte m.m.

virker tit visuelt dominerende,

selv på lang afstand. Nye skovplantninger

kan sløre karakteristiske

landskabstræk.

Inden for de udpegede landskabelige

beskyttelsesområder må

der derfor som hovedregel kun

opføres bygninger og nye anlæg,

der er erhvervsmæssigt nødven-


Landskabelige interesser

Retningslinjekort 16.4a Områder med landskabelige interesser

Stevns Kommuneplan 09 195


dige for driften af landbrug og

skovbrug, eller bygninger og anlæg,

som ikke slører eller forringer

de særlige landskabsværdier.

En analyse ud fra de særlige og

karakteristiske landskabstræk,

terrænforhold, udsigtsforhold,

markante natur- og dyrkningsarealer

og bebyggelser bør indgå

i den konkrete vurdering af placering

og udformning af evt. nye

bygninger, anlæg mv., der ikke

må virke dominerende eller fremmede

i landskabet.

Der har i de tidligere amter været

stor forskel på, hvordan man har

udpeget områder med særlige

landskabelige interesser, og om

man har gjort det i det hele taget.

Stevns Kommune er sammenlagt

på tværs af grænsen mellem det

tidligere Roskilde Amt - en del

af Hovedstadsregionen, og Storstrøms

Amt. I den tidligere Vallø

Kommune er der således udpeget

flere områder med landskabelige

værdier, mens der i det tidligere

Storstrøms Amt blot er udpeget

få større uforstyrrede landskaber

– hvoraf ingen er beliggende i den

gamle Stevns Kommune.

Som en konsekvens af de forskelligartede

udpegninger er tidligere

regionplanretningslinjer fra HUR

196 Stevns Kommuneplan 09

overført uændret, dog tilpasset

lokale forhold, ligesom selve udpegningerne

for den tidligere Vallø

Kommune er overført.

I løbet af den kommende planperiode

vil Stevns Kommune gennemføre

en kortlægning og analyse

af det stevnske landskab, der

blandt andet skal danne grundlag

for udpegninger af områder med

særlige landskabelige interesser i

den samlede kommune.

Det overordnede mål for en gennemførsel

af landskabsanalysen

er at få udarbejdet et ensartet datagrundlag,

der kan sikre en velbegrundet

og helhedsorienteret

planlægning af det stevnske landskab,

med et attraktivt, naturrigt

landbrugslandskab til følge.

Landskabsanalysen forventes

færdig i sidste halvdel af 2010

eller første halvdel af 2011. Resultaterne

vil indgå i næste planstrategi.


16.5 Skovrejsning

16.5 Skovrejsning

Skov er en af danskernes foretrukne

udflugtsmål og levested

for mange forskellige planter og

dyrearter. Samtidig kan skove

udnyttes industrielt, i forbindelse

med grundvandsbeskyttelse og til

at understrege værdifulde landskabstræk.

Modsat kan skov visse

steder sløre landskabsformer og

værdifulde kulturhistoriske træk

og miljøer.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil

• Medvirke til at fremme skovrejsning

i områder, hvor nye

skove særligt kan fremme biologisk

mangfoldighed og spredningsmuligheder

for vilde planter

og dyr.

• Søge at fremme borgernes adgang

til skov i nye skovområder,

såvel som i eksisterende

skove.

• Medvirke til at beskytte drikkevandsressourcerne

ved hjælp

af skov i områder, hvor dette er

hensigtsmæssigt.

• Arbejde for at friholde områder

for skov, hvor de rummer væsentlige

landskabelige, geologiske,

kulturhistoriske og biologiske

værdier, der ikke er foreneligt

med skovrejsning.

Redegørelse

Udpegningsgrundlaget i skovplusområder,

skovminusområder og

neutralområder er overført uændret

fra de tidligere regionplaner.

Udpegningen af skovrejsnings-

Retningslinjer

16.5.1 Skovrejsningsområder (plusområder) og områder,

hvor ny skovtilplantning er uønsket (minusområder) er

udpeget og vist på retningslinjekort 16.5a. Øvrige arealer

er områder, hvor skovrejsning er mulig.

16.5.2 Nye skove skal etableres, således at en bred biodiversitet

tilgodeses.

16.5.3 Nye skove over 5 ha skal anlægges med henblik på

rekreative udnyttelse.

16.5.4 Skovminusområder skal friholdes for skovplantning.

områder er sket med henblik på

at:

• sikre drikkevandsinteresser

• sikre bynært friluftsliv

• styrke de biologiske spredningskorridorer

i landskabet.

Skovminusområderne er udpeget,

hvor områderne rummer:

• naturværdier

• landskabsværdier

• geologiske værdier

• kulturhistoriske værdier, herunder

særlig værdifulde landsbymiljøer

eller kirkeomgivelser.

De nærmere regler for rejsning af

ny skov findes i skov- og naturstyrelsens

”Vejledning om tilskud

til privat skovrejsning”. Der er tilskud

til skovrejsning i skovplusområder

og neutralområder, men

ikke i skovminusområder. Selvom

et område er udpeget som skovrejsningsområde,

er beskyttede

naturtyper og fortidsminder og

arealer med bygge- og beskyttelseslinjer

sikret mod skovplant-

ning gennem naturbeskyttelseslovens

bestemmelser. Landskabsfredninger

skal også overholdes.

Skovloven gør det muligt at udlægge

lysåbne naturarealer, for

eksempel skovenge, som del af

den nye skov. Søer og skovenge

vil bidrage til øget naturindhold

og biodiversitet i en skov.

Skovrejsninger skal ifølge samlebekendtgørelsen

VVM-screenes

for at afdække eventuelle negative

virkninger på miljø og natur.

I områder, hvor skovrejsning er

uønsket, er der forbud mod plantning

af skov. Kommunen kan give

dispensation til skovrejsning i

disse områder, hvis der foreligger

særlige begrundelser for skovplantningen.

Forbuddet mod skov

i skovminusområder omfatter

ikke hvor skov opstår ved selvsåning.

Følgende former for tilplantning

anses normalt ikke for skovplantning:

Pyntegrønt, juletræer,

Stevns Kommuneplan 09 197


Retningslinjekort 16.5a Skovrejsning

198 Stevns Kommuneplan 09

Skovrejsning ønsket

(Plusområder)

Skovrejsning uønsket

(Minusområder)


læhegn og læplantning. Det skal

dog i denne forbindelse understreges,

at skovminusområder er

udpeget på baggrund af særlige

landskabelige værdier, der går

tabt i tilfælde af skærmende beplantning,

der derfor er uønsket,

hvad enten det drejer sig om skov

eller ej.

Skovområdet ved Store Heddinge,

omtalt i gl. Stevns Kommuneplan,

er blevet etableret og åbnet

for offentligheden.

Stevns Kommuneplan 09 199


16.6 Biologiske spredningskorridorer

16.6 Biologiske

spredningskorridorer

De biologiske spredningskorridorer

udgør et net af grønne forbindelser,

der skal give dyr og planter

mulighed for en spredning i og

gennem landskabet.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Sikre at dyr og planter kan

spredes via særlige forbindelser,

hvor der tages særlig hensyn

til de naturmæssige værdier.

• Sikre at forbindelserne skaber

sammenhæng/spredning

mellem naturområder både i

Stevns Kommune og naturområder

uden for kommunen.

• Arbejde for at naturandelen af

de biologiske spredningskorridorer

øges.

• Arbejde for at spredningskorridorerne

ikke kun sikrer spredningen,

men også fremstår som

særskilte biotoper, der giver

plads til biologisk mangfoldighed.

Redegørelse

Et af de forhold, der har stor betydning

for at bevare og fremme

naturkvaliteten i det åbne land, er

graden af sammenhæng mellem

de enkeltvis ofte ret små naturområder

og dermed spredningsmuligheden

for planter og dyr.

Et landskab med et godt og veludviklet

net af spredningsveje

kan indeholde mange flere arter

og individer end et mere ensartet

200 Stevns Kommuneplan 09

Retningslinjer

16.6.1 Biologiske spredningskorridorer er udpeget og vist på

retningslinjekort 16.6a.

16.6.2 Ved planlægning og administration af areallovgivningen

i de biologiske spredningskorridorer skal større tekniske

anlæg undgås eller placeres, så spredningsmulighederne

ikke forringes. Hvor trafikforbindelser ud fra samlede

samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de

krydser biologiske spredningskorridorer, skal der

indbygges afværgeforanstaltninger i form af flora- og

faunapassager.

16.6.3 Naturkvaliteten af de biologiske spredningskorridorer

skal bevares og forbedres i overensstemmelse med

målsætningen gennem naturpleje, naturgenopretning og

tilskud til miljøvenlig drift.

landskab. Spredningsvejene nedsætter

risikoen for isolation og

indavl i små bestande, og arter

vil ligeledes hurtigt kunne genindvandre,

hvis de udslettes af

en lokal katastrofe som afbrænding,

sygdom, sprøjtning eller

hård frost. Spredningsmulighed

er desuden afgørende for at fremme

en sund og robust natur, der

kan tilpasse sig eventuelle klimaforandringer

(se i øvrigt kap. ”4

Bæredygtig udvikling”, samt

afsnit ”16.1 Natur- og særligt

værdifulde naturområder”).

De biologiske spredningskorridorer

er udpeget, så de sikrer en

spredningsmulighed mellem naturområderne

i kommunen samt

sikrer en mulighed for spredning

mellem kyst og land. Forbindelserne

følger som udgangspunkt

vandløb, moser, beskyttet hegn

mv. I de biologiske spredningskorridorer

er det derfor særligt

betydningsfuldt, at det eksisterende

mønster af grøfter, levende

hegn og diger bevares og udbygges.

Tilsvarende har udlæg af

ekstensivt drevne arealer, sprøjtefri

randzoner, brakarealer m.v.

betydning.

Som udgangspunkt er spredningskorridorerne

udlagt i en

bredde på 500m. I særlige tilfælde

er korridorerne bredere.

De biologiske spredningskorridorer

er koordineret med nabokommunerne,

Faxe og Køge.

På sigt skal korridorerne være

med til at sikre den biologiske

mangfoldighed med særlig fokus


Eksisterende udpegninger

Retningslinjekort 16.6a Biologiske spredningskorridorer

Stevns Kommuneplan 09 201


på udpegningsgrundlaget for de

internationale naturbeskyttelsesområder.

I forbindelse med analyse af det

stevnske landskab i den kommende

planperiode vil det blive

vurderet, om supplerende eller

alternative spredningskorridorer

bør udpeges (se i øvrigt kap. ”3

Den ”grønne” struktur”).

202 Stevns Kommuneplan 09


16.7 Lavbundsarealer

16.7 Lavbundsarealer og

potentielle vådområder

Afvandede, lavtliggende landbrugsområder

kan rumme et

skatkammer af fortidsminder og

glemte værdifulde naturområder,

der bare venter på at blive reetablerede.

Derudover er de lavtliggende

arealer i flere henseender

af større og større betydning

i forhold til den generelle klimatilpasning.

Mål

Kommunalbestyrelsen vil:

• Via en restriktiv administration

af areallovgivningen sikre, at

væsentlige naturmæssige og

kulturhistoriske værdier ikke

går tabt.

• Gennem reetablering af vådområder,

sikre en øget biodiversitet

samt et øget naturareal

i kommunen.

• Ved at friholde lavbundsarealer

for bebyggelse, arbejde for at

sikre potentielle naturområder

samt sikre at samfundsudviklingen

sker under hensynstagen

til de ventede klimaændringer.

• Arbejde for en kombineret

eventuel udnyttelse af lavtliggende

arealer, så naturgenopretning

i videst muligt omfang

kombineres med en tilpasning

til en forventet vandstandsstigning,

øget nedbør og ændret

nedbørsmønster som følge af

klimaændringer.

Redegørelse

Det stevnske landskab har igennem

de sidste 100 år været under

en voldsom forandring. Fra et

Retningslinjer

16.7.1 Lavbundsarealer er udpeget og vist på retningslinjekort

16.7a.

16.7.2 På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt

undgås.

16.7.3 Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så

det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan

genetableres som vådområde eller eng.

16.7.4 Retablerede vådområder skal udformes, så de tilgodeser

de naturmæssige værdier i størst muligt omfang.

16.7.5 Inden for områder, herunder landbrugspligtige

arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, der kan

genoprettes til vådområder (vandmiljøplan II-områder),

kan der gennemføres undersøgelser, projekter og

etablering af vådområder for at reducere udvaskningen

af næringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan II

og III. I de udpegede områder må der ikke meddeles

tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det

naturlige vandstandsniveau kan genskabes.

væld af mindre moser, søer, store

afgræssede enge, overdrevsarealer

samt utæmmede vandløb, der

snoede sig igennem landskabet -

til i dag, hvor landskabet er præget

af store arealer med kulturafgrøder

og ganske få og kontrollerede

vandløb.

Lavbundsarealer er kunstigt afvandede

eller drænede arealer,

som tidligere var enge, moser og

lavvandede søer. Disse lavtliggende

arealer rummer muligheder

for at udvikle sig til områder,

der er af stor værdi for naturen.

Hvis den intensive landbrugsdrift

ophører, kan arealerne overgå

til vådområder eller vedvarende,

ekstensivt afgræssede engarealer.

Fugtige enge og vådområder

giver mulighed for, at et naturligt

plante- og dyreliv igen kan indfinde

sig. Ofte er der desuden

store kulturhistoriske interesser

på lavbundsarealerne, da tidligere

tiders samfund var afhængige

af disse vådområder, og de derfor

kan rumme en stor koncentration

af fortidsminder.

Med menneskelig hjælp eller ej

må man nok indstille sig på, at

det stevnske landskab igen vil

komme under forandring. Klimaforandringerne

forventes at påvirke

den danske natur blandt andet

gennem øget erosion og over-

Stevns Kommuneplan 09 203


Retningslinjekort 16.7a Lavbundsarealer og potentielle vådområder

204 Stevns Kommuneplan 09

Vandmiljøplan II-områder

Lavbundsarealer


svømmelse af lavvandede kyster,

strandenge og ådale som følge af

vandstandsstigninger, øget nedbør

og ændret nedbørsmønster

(se i øvrigt kapitel ”4 Bæredygtig

udvikling”). I kraft af disse

forandringer vil vi kunne opleve

en ændret kystlinje, genopståede

moser og søer, hvor det ikke længere

er rentabelt at dræne, samt

gentagende oversvømmelser på

arealer langs vandløbsstrækningerne

og i lavtliggende byområder.

Lavbundsområderne udgør i denne

henseende potentielle områder

for etablering af naturlige forsinkelsesbassiner

for overfladevand,

som led i håndtering af en

stigende vandmængde. I forbindelse

med etablering af sådanne

bassiner er det naturligt at indarbejde

et så stort naturindhold

i områderne, som det er muligt.

Dette kan ske ved at genskabe

eventuelle tidligere naturområder

som eksempelvis søer, moser eller

våde enge, eller ved at etablere

nye naturområder.

På samme måde vil det være naturligt

at tænke håndtering af de

ændrede vandforhold ind i naturgenopretningsprojekter.

Det bør

i hvert enkelt tilfælde vurderes,

i hvilket omfang rekreativ udnyttelse

af et sådant område er

foreneligt med områdets andre

værdier. I det omfang en rekreativ

udnyttelse skønnes mulig, skal

dette element ligeledes indarbejdes,

blandt andet ved sikring af

adgangsmuligheder.

Stevns Kommune vil i den kommende