VINTER 2011 01 - Glas med garanti
27.07.2013 • Views
Share Embed Flag

VINTER 2011 01 - Glas med garanti

VINTER 2011 01 - Glas med garanti

VINTER 2011 01 - Glas med garanti

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
glasmedgaranti.dk

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

START NOW

10 Glarmestre klar til<br />

solcelleprojekter<br />

20 I glasklar<br />

symbiose<br />

GLAS<br />

GLARMESTERI ARKITEKTUR DESIGN TEKNIK<br />

<strong>VINTER</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> <strong>01</strong><br />

22 Efterlysning:<br />

Farvebeskrivelse af glas!

CRL Glazing Tools A4 A Scandinavian GLAS 07/12/2<strong>01</strong>0 12:02 Page 1<br />

Glarmesterværktøj<br />

og tilbehør<br />

C.R. Laurence of Scandinavia tilbyder<br />

et stort udvalg af glas og glarmester<br />

produkter, og Installation Hardware.<br />

Udvalget inkluderer U-skinner, Tape, Kit, Silikone og<br />

fugemasse, Beslag, Slibebånd og -skiver, spejlprodukter,<br />

Handsker, Sugekopper, <strong>Glas</strong>skærere, Knive, Den Velkendte<br />

<strong>Glas</strong>rens, Kork- og sandwichbrikker og meget mere!<br />

Hele C.R. Laurence’ sortiment indeholder over 50,000<br />

produkter, og dækker mange forskellige brancher, herunder<br />

glarmestre, arkitekter, byggeri og industri, så der er gode<br />

chancer for, at vi har lige netop det, du står og mangler.<br />

Så hvad enten det er en produktforespørgsel eller et køb,<br />

er du altid velkommen til at ringe til os eller besøge<br />

hjemmesiden www.crlaurence.dk<br />

CRL – Leverer til den professionelle<br />

glarmesters daglige behov.<br />

C.R.Laurence of Scandinavia ApS, Stamholmen 70B, DK-2650 Hvidovre<br />

For mere information ring gratis på<br />

00 800 0421 6144<br />

e: CRL@crlaurence.dk f: 00 800 0262 3299<br />

w: www.crlaurence.dk

GLAS<br />

Glarmestertidender<br />

Tidsskrift for Glarmesterlauget<br />

i Danmark<br />

Vinter <strong>2<strong>01</strong>1</strong> • <strong>01</strong><br />

Udgiver<br />

Glarmesterlauget i Danmark<br />

Gothersgade 160 2 tv • 1123 København K<br />

T 3313 6510 • F 3313 6560<br />

www.glarmesterlauget.dk<br />

Redaktion<br />

Hans-Georg Nielsen (ansvh)<br />

Poul Henrik Madelung, Mette Rasmussen,<br />

Linette Bekhøi, Robert Lau, Adam Pade<br />

Annoncer<br />

Forlaget Coronet A/S<br />

Traverbanevej 10 • 2920 Charlottenlund<br />

T 3525 3400 • F 3670 5063<br />

glas@forlaget-coronet.dk<br />

ISSN<br />

1604-8<strong>01</strong>6<br />

Tryk<br />

Oberthur A/S<br />

Næste udgave<br />

Udkommer uge 20/<strong>2<strong>01</strong>1</strong><br />

Redaktionen slutter 29. april<br />

GLAS udsendes fire gange om året til <strong>med</strong>lemmerne<br />

af Glarmesterlauget i Danmark<br />

og disses <strong>med</strong>arbejdere samt til fagets<br />

samarbejdspartnere blandt leverandører,<br />

rådgivere og teknikere.<br />

Abonnement<br />

Kr. 200,- ex. moms<br />

Tilsluttet<br />

Kontrolleret oplag<br />

5.117<br />

KOMMENTAR<br />

Opsvinget er på vej – men har<br />

bestemt brug for en hånd<br />

Denne leder skrives den 20. januar <strong>2<strong>01</strong>1</strong>. I en af dagens aviser<br />

kan man læse, at forbruget er på vej op, og at Danmarks store<br />

nærmarkeder er på vej frem. Kort sagt, et dansk opsving har<br />

vistnok bidt sig fast.<br />

Den største optimist er en storbanks cheføkonom, men<br />

overvismanden tør ikke modsige ham. Så noget tyder på, at<br />

det økonomiske forår venter lige om hjørnet.<br />

Men selvgjort er som bekendt velgjort.<br />

Glarmesterlauget startede i 2<strong>01</strong>0 sammen <strong>med</strong> det landsdækkende<br />

energiselskab Seas-Nve projekt vinduestjek. Formålet<br />

er at give laugets <strong>med</strong>lemmer værktøjet til at komme i en<br />

god og givende dialog <strong>med</strong> potentielle kunder. Vi ved, at det<br />

virker, at det kan øge omsætning og indtjening, men det er<br />

klart, at man ikke kan slå søm i uden selv at svinge hammeren.<br />

I forbindelse <strong>med</strong> forhandlingerne af <strong>Glas</strong>overenskomsten<br />

2<strong>01</strong>0 besluttede lauget og 3F (dengang TIB) at etablere et brancheudviklingsforum<br />

bestående af såvel mestre som svende.<br />

Forummet er skabt ud fra en enighed om, at glarmesterfaget<br />

har et betydeligt potentiale som et selvstændigt håndværksfag.<br />

Parterne er enige om,<br />

at begge har en klar interesse<br />

i at fastholde og udvikle<br />

fagets arbejdspladser<br />

og der<strong>med</strong> styrke fagets<br />

konkurrencedygtighed.<br />

Der skal skabes et materiale, som mester og svend sammen<br />

kan bruge til at udvikle virksomheden. Der ses på efteruddannelsesbehov,<br />

kvalitets- og effektivitetsfrem<strong>med</strong>e aflønningsformer.<br />

Der skal ses på, hvordan der skabes et frugtbart samarbejde<br />

mellem skole og fag. Der skal ses på fagets og branchens tekniske<br />

udvikling, og der skal ses på, hvad vi kan forvente os af<br />

fremtidens IT.<br />

Og der skal ses på, hvordan et godt arbejdsmiljø, trods regler,<br />

der nu og da kan forekomme overdrevne, kan bruges til at<br />

styrke virksomhedens konkurrenceevne.<br />

Klynk og pessimisme er opsvingets værste fjende. Velkommen<br />

i <strong>2<strong>01</strong>1</strong>.<br />

Hans-Georg Nielsen<br />

Direktør

Kort leveringstid på –<br />

• Plant/bøjet enkeltglas, plant/bøjet<br />

lamineret glas/bøjet thermoglas<br />

• Plant og cylinderbøjet hærdet floatglas<br />

• Lamineret floatglas<br />

• Støbelaminering<br />

• Folielaminering<br />

• Små og store dimensioner<br />

Klidsbjerg<br />

<strong>Glas</strong><br />

Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev<br />

Tlf. 7452 5653<br />

hc@klidsbjerg-glas.dk • www.klidsbjerg-glas.dk<br />

Optoglas NY ADR.pdf 27/08/08 8:17:04<br />

Toldbodvej 64 • 4581 Rørvig<br />

AKTUELT<br />

Kombinationen af Vinduestjek og<br />

lokal markedsføring giver pote<br />

Projekt Vinduestjek handler om<br />

større synlighed af glarmestrene<br />

gennem markedsføring – en<br />

markedsføring, der sker i blandt<br />

andet lokale ugeblade og aviser,<br />

men også på glarmestrenes egne<br />

hjemmesider.<br />

Hensigten er, at kunderne bliver<br />

opmærksomme på fordelene<br />

ved energi- og komfortforbedringer<br />

af deres bolig. Og en af<br />

de nemmeste og<br />

hurtigste måder<br />

at opnå forbedringer<br />

på er ved at<br />

udskifte gammeldags<br />

termoruder til<br />

nye 2-lags energiruder<br />

– en opgave<br />

<strong>med</strong>lemmer af Glarmesterlauget<br />

i Danmark<br />

er eksperter i.<br />

En lås til<br />

vinduet<br />

Det danske patenterede system<br />

Secuyou gør det let at sikre sig,<br />

at terrassedøre og vinduer er<br />

låste. Fra den trådløse kontrolenhed<br />

– typisk placeret ved husets<br />

hoveddør – kan man <strong>med</strong><br />

et enkelt tryk låse alle døre og<br />

vinduer og samtidig sikre sig, at<br />

der for eksempel ikke står<br />

vinduer åbne.<br />

Selve løsningen består<br />

af batteridrevne,<br />

radiostyrede låse,<br />

der aktiveres fra en<br />

trådløs fjernbetjening.<br />

Der er lagt<br />

stor vægt på,<br />

at Secuyouløsningen<br />

fremstår i<br />

Medlemmer af Glarmesterlauget<br />

i Danmark har siden oktober<br />

2<strong>01</strong>0 indrapporteret energiforbedringer<br />

svarende til mere<br />

end 1.1 millioner kilo-Watt-timer<br />

eller det samme som at<br />

spare samfundet for mere end<br />

100.000 liter olie eller 500 tons<br />

CO2.<br />

et nutidigt design, der matcher<br />

moderne hjem. Låsen er udført<br />

<strong>med</strong> diskrete hvide kapper, der<br />

integreres næsten usynligt <strong>med</strong><br />

det eksisterende greb.<br />

Ifølge en opgørelse fra Forsikring<br />

og Pension sker 75 procent<br />

af alle villaindbrud via terrassedøre<br />

og vinduer.<br />

Se mere på<br />

www.secuyou.dk<br />

Secuyou består<br />

blandt<br />

andet af en<br />

trådløs fjernbetjeningsenhed.<br />

4 GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

Svævende<br />

træstamme<br />

i New York<br />

AKTUELT<br />

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS<br />

Symbolet på en jødisk<br />

højtid – Sukkot’en –<br />

fremstillet på utraditionel<br />

vis.<br />

I anledning af den jødiske højtid Sukkot udskrev<br />

New York en konkurrence, hvor arkitekterne<br />

Abrahams May og ingeniør Michael<br />

Ludvik deltog. De leverede en nyfortolkning<br />

af Sukkot’en, en hytte af grene og kviste,<br />

som knytter sig til højtiden. Deres koncept<br />

byggede på ideen om grene som byggemateriale<br />

og de tog den største, de kunne<br />

finde, en 6 meter lang træstamme, som hviler<br />

på 2,5 meter høje, 25 mm tykke vægge<br />

i lamineret glas. De 12 udvalgte forslag blev<br />

vist på Union Square i september.<br />

Se mere på www.abrahams-may.com<br />

GLASFAKTA KNOW-HOW<br />

• Rådgivning<br />

• Besigtigelse<br />

• Beskrivelse<br />

• Kurser<br />

Glarmestre klar til<br />

solcelleprojekter<br />

10<br />

14 SOLENERGI<br />

Funktionelle glasoverflader<br />

19 FOR ØVRIGT MENER JEG<br />

Kommuner skal taget <strong>med</strong>ansvar<br />

for lærlingen – af Ane Buch<br />

20 GLARMESTERI<br />

I glasklar symbiose<br />

• Foredrag<br />

• Sparring<br />

• Vejledning<br />

• Publikationer<br />

INDHOLD<br />

Spejlene på Selsø<br />

16<br />

Exceptionel udstilling<br />

– af exceptionelle biler<br />

<strong>VINTER</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> <strong>01</strong><br />

22 TEKNIK<br />

Efterlysning:<br />

Farvebeskrivelse af glas!<br />

26 ARBEJDSMILJØ<br />

Ansvaret på stilladset<br />

FORSIDEN: Energiforsyningsselskabet EnergiMidt går foran<br />

<strong>med</strong> opførelsen af sit eget domicil som et superoptimeret lavenergibyggeri<br />

<strong>med</strong> fokus på solceller. Læs side 6!<br />

Jens Juuls Vej 17 · DK-8260 Viby J.<br />

Tel +45 86 28 37 99 · Fax +45 86 28 34 70<br />

info@glasfakta.dk · www.glasfakta.dk<br />

24<br />

5

FOTO: ARSTIDERNE ARKITEKTER A/S<br />

ARKITEKTUR<br />

AF LINETTE BEKHØI · Energiforsyningsselskabet EnergiMidt, som også rådgiver inden for<br />

lavenergi og solenergi, fik i 2<strong>01</strong>0 en ny tilbygning til deres hovedkontor i Silkeborg.<br />

ENERGIMIDT I FRONT<br />

MED sOlcEllER<br />

Både i glasværn og ruderne i kantinen er<br />

det yderste lag glas jernfattigt for at sikre<br />

maksimal indstråling til de indbyggede<br />

solceller.<br />

6 GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS<br />

ARKITEKTUR<br />

Da energiforsyningsselskabet EnergiMidt havde behov<br />

for en udvidelse af deres kontorarealer, var ønsket fra<br />

bygherre, at den nye bygning skulle have maksimal<br />

energimæssig ydeevne og fremstå som et eksempel på velintegrerede<br />

energitekniske løsninger.<br />

Projektet er udviklet i tæt samarbejde mellem Årstiderne<br />

Arkitekter A/S, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og EnergiMidt.<br />

Projektet er det første kontorhus i Danmark, der er opført<br />

i lavenergiklasse 1.<br />

Lavenergiklasse 1<br />

I bygningsreglementet opereres der <strong>med</strong> en række forskellige<br />

energiklassificeringer. Normalt må en bygnings samlede energiforbrug<br />

ikke overstige 95 kWh/m 2 /år. En bygherre kan vælge at<br />

opføre et projekt i lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 1. Her<br />

er kravet til det samlede energiforbrug henholdsvis 75% og 50%<br />

af det, en normal bygning må bruge. Det vil sige, at lavenergiklasse<br />

2 maksimalt må bruge 70 kWh/m 2 /år og lavenergiklasse 1<br />

maksimalt 50 kWh/m 2 /år.<br />

EnergiMidt er udregnet til et forventet energibehov på 47,6<br />

kWh/m 2 /år og opfylder derfor kravet til lavenergiklasse 1.<br />

Udgangspunktet for bygningens design var ønsket om naturlig<br />

ventilation, og bygningens indre er derfor domineret af<br />

et gennemgående panoptisk rum, der gennemskærer alle etager.<br />

Når ovenlysene i rummet åbnes, opstår der en skorstenseffekt.<br />

Den varme brugte luft trækkes ud af bygningen af de<br />

udvendige luftstrømme, og frisk luft ledes ind på hver enkelt<br />

etage.<br />

Facaderne er tilpasset bygningens placering i forhold til solen,<br />

og der<strong>med</strong> optimeres bygningens evne til både at generere<br />

energi og afkøle bygningen, som ellers ville koste energi.<br />

Sydfacaden er aktiv og dynamisk, karakteriseret ved en række<br />

bevægelige skodder, der kan køres for vinduerne. Dette sikrer<br />

bygningen mod overophedning, og her har ønsket om et<br />

lavt energiforbrug i særlig grad været et formgivende parameter.<br />

Der benyttes aktiv styring af solafskærmningen, så denne<br />

altid er tilpasset den aktuelle udetemperatur og lysmængde.<br />

Skodderne kan dog også styres manuelt og justeres af den enkelte<br />

<strong>med</strong>arbejder efter behov.<br />

Nordfacaden er passiv og domineres af store vinduesarealer<br />

som aldrig rammes af solen. For at kunne imødekomme kravene<br />

for lavenergiklasse 1 har man valgt 3- lags energiruder, der<br />

giver et meget lavt varmetab.<br />

Solceller<br />

Projektet kendetegnes ved den udstrakte brug af solceller.<br />

Store dele af sydfacaden er beklædt <strong>med</strong> solceller. Energi-<br />

Midt ønskede at vise eksempler på brugen af både mono, po-<br />

FOTO: ARSTIDERNE ARKITEKTER A/S<br />

Kontorerne og mødelokaler vender ud mod det panoptiske rum.<br />

Som ordet antyder, giver rummet overblik og visuel kontakt til<br />

alle husets etager. Skorstenseffekten, som skaber naturlig ventilation<br />

i huset, forstærkes af rummets opadgående indsnævring.<br />

Systemet anvendes særligt i forbindelse <strong>med</strong> natkøling af bygningen,<br />

og det sikrer både luftcirkulation og et godt indeklima.<br />

7

FOTO: THOMAS MØLVIG<br />

ARKITEKTUR<br />

Bygningens dynamiske sydvendte facade<br />

<strong>med</strong> de bevægelige solcelleskodder.<br />

Emalitglaspladernes svagt grønne<br />

farve vil fremstå flot når kobberinddækningerne<br />

<strong>med</strong> tiden vil irre.<br />

8 GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

De bevægelige skodder producerer<br />

både energi og skærmer<br />

mod overophedning. Skodderne,<br />

som måler 2400 x 1180 mm,<br />

er leveret af Schüco. Den indlagte<br />

solcellefilm af typen Amorphous<br />

silicon, er lavet af Schott<br />

og har en transparens på 25%.<br />

Der er indbygget polykrystallinske<br />

solceller i de udvendige<br />

solværn. <strong>Glas</strong>værnene er bygget<br />

op af 5 mm klart glas, 2<br />

mm solcellelaminat og 5 mm<br />

jernfattig delhærdet glasplade<br />

yderst.<br />

lykrystallinske solceller og tyndfilm <strong>med</strong> solceller integreret<br />

i arkitekturen. Selv om de monokrystallinske solceller har en<br />

lidt større effektivitet, har kun arkitektoniske hensyn afgjort,<br />

hvor de forskellige typer skulle indgå i bygningen.<br />

De bevægelige skodder, der måler 2400 x 1180 mm, er bygget<br />

op af to lag glas lamineret omkring en semi-transparent tyndfilm<br />

<strong>med</strong> solceller af typen Amorphous silicon. Dette sikrer<br />

gennemkig, solafskærmning og energiproduktion på samme<br />

tid.<br />

I vinduerne ved kantinen er der anvendt monokrystallinske<br />

solceller, som har en mørk for- og bagside <strong>med</strong> det karakteristiske<br />

metalgitter. Solcellerne er indbygget i en 3 lags-energiru-<br />

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS<br />

FOTO: ARSTIDERNE ARKITEKTER A/S<br />

FOTO: ARSTIDERNE ARKITEKTER A/S<br />

ARKITEKTUR<br />

de <strong>med</strong> argon og <strong>med</strong> jernfattigt glas yderst i ruden for at sikre<br />

maksimal indstråling.<br />

Der er indbygget polykrystallinske solceller i de udvendige<br />

glasværn. <strong>Glas</strong>værnene er bygget op af 5 mm klart glas, 2<br />

mm solcellelaminat og en 5 mm jernfattig delhærdet glasplade<br />

yderst. De polykrystalliske solceller kendetegnes ofte ved deres<br />

flimrende udtryk i stærke blå nuancer.<br />

For at fremme den positive udvikling af brugen af solceller<br />

er det afgørende, at vi begynder at se nogle gode og vellykkede<br />

eksempler på velintegrerede solcelleanlæg. EnergiMidt har <strong>med</strong><br />

deres nye hovedsæde valgt at gå foran i denne udvikling og fører<br />

her<strong>med</strong> deres ekspertise direkte fra ord til handling.<br />

9

Solcellepaneler fås i<br />

forskellige farver og<br />

strukturer. Her ses<br />

tyndfilmsmoduler TF<br />

i facadesystem. Kold<br />

facade.<br />

SOLENERGI<br />

AF METTE RAsMUssEN · solcelleanlæg bliver i stigende grad interessante – i både økonomisk<br />

og arkitektonisk forstand. Glarmestrene ser frem til udfordringen i samarbejde <strong>med</strong> byggeriets<br />

parter.<br />

GLARMESTRE KLAR TIL<br />

SOLCELLEPROjEKTER<br />

10 GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

Store billede: Transparente<br />

tyndfilmsmoduler monteret i<br />

termoruder.<br />

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS<br />

SOLENERGI<br />

Udnyttelse af solenergi er ved at vinde indpas i det danske<br />

byggeri, og løsningerne bliver mere og mere integreret<br />

i bygningens design. Eksempelvis kan du i dag<br />

sætte solceller op på husets facade eller tag i stedet for tag- eller<br />

facadebelægning. Interessen for solceller stiger stærkt i disse år<br />

– i takt <strong>med</strong> det øgede fokus på bygningers energiforbrug. Solceller<br />

laves ofte i kombination <strong>med</strong> materialet glas, og glarmestre<br />

i Danmark oplever den stigende interesse.<br />

Hvad er en solcelle?<br />

En solcelle er opbygget af grundstoffet silicium, der omsætter<br />

lys direkte til elektricitet. Solcellerne forbindes i serie og lamineres<br />

ind i et solcellepanel, typisk af glas. Solcellepanelerne<br />

kobles sammen på dit tag eller integreres i bygningens design,<br />

for eksempel som solafkærmning eller som en del af et altanværn.<br />

Den producerede strøm bruges enten direkte i huset, eller<br />

den sendes ud på det offentlige net, hvor andre kan bruge den.<br />

Sker dette, løber din måler baglæns. Dvs. du bliver betalt det<br />

samme beløb per kWh, du sender ud på nettet, som det koster<br />

dig at købe fra nettet. Denne ordning kaldes Nettomålingsordningen.<br />

Rentabilitet<br />

Hvorvidt man skal anskaffe solcelleanlæg, er grundlæggende et<br />

spørgsmål, om man tror, at prisen på strøm stiger, og om man i<br />

øvrigt gerne vil være mere uafhængig af at skulle købe al strøm<br />

fra en ekstern leverandør. Spar Nord har udviklet en solcelleberegner,<br />

som er gratis tilgængelig på deres hjemmeside www.<br />

sparnord.dk. Her kan man indtaste sine tal og få en beregning<br />

på, om det kan betale sig at investere i solceller. Beregningerne<br />

Tyndfilmsmoduler<br />

til montering på<br />

forhængt facade.<br />

11

skabes alene ud fra bankens egen vurdering og er der<strong>med</strong> ikke<br />

under indflydelse fra ivrige solcelleproducenter.<br />

Hvis der er tale om solceller til en boligforening, virksomhed,<br />

institution eller en ejer- og andelsforening, kan man hos<br />

Solar City Copenhagen og ”PV-Cities 2<strong>01</strong>2” få tilskud til udarbejdelse<br />

af et skitseprojekt. Et sådant skitseprojekt undersøger,<br />

hvilke løsninger der bedst kan anbefales, både arkitektonisk og<br />

økonomisk. Udarbejdelse af det grundigt og omfattende skitseprojekteringsforslag<br />

koster 8.500 kr. ekskl. moms. Solar City<br />

Copenhagen betaler 6.000 kr. og bygningsejeren 2.500 kr. (egenfinanciering).<br />

– Dette tilskud kan dog ikke søges til enfamiliehuse.<br />

Læs mere på www.solarcitycopenhagen.dk.<br />

Glarmestre på skolebænken<br />

Glarmesterlaugets Facadegruppe har stor interesse inden for<br />

solceller, og derfor blev der arrangeret undervisning af Schücos<br />

salgschef Hans Peter Thøgersen den 23. november 2<strong>01</strong>0. Gruppen<br />

fik fremvist forskellige typer solceller, og Hans Peter Thøgersen<br />

forklarede, hvordan og hvor meget el de kan producere.<br />

Solceller fås i mange farver og udformninger, og der udvikles<br />

stadig nye typer til markedet. I Schücos showroom fik gruppen<br />

fremvist eksempler på forskellige solcelleløsninger, som<br />

eksempelvis kunne integreres i bygningens brystning, værn og<br />

solafskærmning, og som fås i forskellige farver og strukturer og<br />

<strong>med</strong> forskellig grad af transparens. Hans Peter Thøgersen oplever,<br />

at interessen for solceller i Danmark er stigende, da priserne<br />

på solceller er faldet de seneste år, og der er kommet et bredere<br />

udvalg af muligheder for at integrere solceller i facadens<br />

arkitektur.<br />

»For at tilslutte et solcelleanlæg til nettet kræves der en<br />

autoriseret elektriker, men selve arbejdet <strong>med</strong> montagen af panelerne<br />

kan en glarmester fint varetage. Det vil være oplagt,<br />

at en glarmester tager et solcelleprojekt som en fagentreprise,<br />

SOLENERGI<br />

En af fremtidens udfordringer<br />

bliver at lave løsninger<br />

<strong>med</strong> solceller, hvor solcellerne<br />

integreres bedst muligt<br />

i forhold til funktion og<br />

udseende. Dette vil gælde<br />

for både nybyggeri og i særdeleshed<br />

ved renovering,<br />

hvor solcellernes placering<br />

bliver afgørende for udbredelsen<br />

af gode løsninger.<br />

hvor han hiver en elektriker ind over til sidst, når anlægges skal<br />

tilsluttes,« siger Hans Peter Thøgersen.<br />

Mod på de nye udfordringer<br />

Claus Husmer fra Husmer glas & facade er en af de glarmestre,<br />

som deltog i undervisningen hos Schüco. Han fortæller:<br />

»Vi oplever stigende efterspørgsel på solceller og har især henvendelser<br />

angående erhvervsbyggeri. Det gælder både renovering<br />

og nybyggeri, hvor det nye bygningsreglement sætter store<br />

krav til energiforbruget. Nogle bygninger behøver simpelthen<br />

Facadegruppen var på solcellekursus<br />

hos Schüco d. 23. november, og<br />

fik fremvist de nyeste produkter af<br />

salgschef Hans Peter Thøgersen.<br />

12 GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

NåR SoLENS STRåLER rammer forsiden af solcellen, løsrives<br />

elektroner, som vandrer gennem solcellen og skaber<br />

en spændingsforskel (Volt) og der<strong>med</strong> danner en elektrisk<br />

strøm (Ampere).<br />

MoNTERINGSRETNINGEN, tagets hældning og selve modultypen<br />

har afgørende betydning for udbyttet af solceller.<br />

Den optimale monteringsretning for modulerne<br />

er sydvendte tagsider <strong>med</strong> en hældning på 38º. Man bør<br />

desuden være opmærksom på, at opstillingsstedet skal<br />

være fri for skygge hele dagen.<br />

solceller for at overholde kravene. Derfor kommer der stille og<br />

roligt mere efterspørgsel på solceller, og vi er naturligvis interesseret<br />

i at løse disse opgaver – især de bygningsintegrerede løsninger<br />

er spændende. For os er det i virkeligheden et lille skridt at få<br />

en elektriker ind over for at tilslutte ledningerne. Vi bruger i forvejen<br />

Schücos elementer til facadeopbygning, så det gør ikke den<br />

store forskel, om vi sætter en termorude eller et solcellepanel i.«<br />

Claus Husmer er netop kommet hjem fra den store bygningsmesse<br />

BAU i München, og her så han mange inspirerende bud<br />

på, hvordan man kan integrere solceller i bygningsdesignet.<br />

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS<br />

SOLENERGI<br />

SoLcELLER KAN eksempelvis monteres på:<br />

Uisolerede facader<br />

Isolerede facader<br />

<strong>Glas</strong>tagskonstruktioner<br />

Halvtage<br />

Solafskærmninger<br />

Altaner<br />

Udestuer<br />

Glarmester Claus Husmer<br />

fra Husmer glas & facade<br />

fortæller, at han oplever<br />

stigende efterspørgsel<br />

på solceller. »Det kommer<br />

stille og roligt <strong>med</strong> de nye<br />

stramme energikrav til bygningerne,«<br />

siger han. For solcelleanlæg er den<br />

rigtige retning af taget<br />

en væsentlig faktor. Et<br />

tag, der vender mod syd,<br />

øst eller vest er egnet til<br />

strømproduktion.<br />

De mange nye muligheder inden for brug af solceller er<br />

spændende for både arkitekter, bygherrer og glarmestre. Det<br />

nye er, at det ikke kun er spændende, men også økonomisk og<br />

lovkravsmæssigt nødvendigt at kigge på solceller som en mulighed<br />

i byggeriet. Solenergi er den største energiressource, vi<br />

har her på jorden. Den solenergi, jorden modtager på bare én<br />

time, er mere energi, end alle lande i verden bruger på et helt<br />

år. Vi glæder os på mange måder over snart at gå en solrig sommer<br />

i møde, og vi følger <strong>med</strong> spænding de mange kommende<br />

solcelle projekter, der skyder op i Danmark.<br />

13

<strong>Glas</strong> har været<br />

anvendt i årtusinder.<br />

Men udvikling af metoder<br />

til at forbedre<br />

glas er nødvendig for<br />

at bevare konkurrenceevnen<br />

af glas i forhold<br />

til nye materialer.<br />

Dannelse af funktionelle<br />

glasoverflader<br />

kan åbne op for nye<br />

anvendelsesmuligheder.<br />

AF MORTEN MATTRUP SMEDSKjÆR<br />

<strong>Glas</strong> er på mange måder et enestående materiale, der<br />

fortsat spiller en stor rolle i moderne teknologi på<br />

grund af dets unikke kombination af mekanisk stabilitet,<br />

kemisk bestandighed og optisk gennemsigtighed. Anvendelsen<br />

af glas er dog i mange tilfælde begrænset af, at glas er et<br />

skrøbeligt materiale. Gennem de sidste århundreder har glasforskere<br />

derfor udviklet forskellige metoder til at øge styrken<br />

af glas. Specielt har der været fokus på at øge overfladeegenskaberne,<br />

da disse ofte er afgørende for anvendelsen af glasset.<br />

Hærdning (fysisk forstærkning) og ionbytning (kemisk forstærkning)<br />

er til dato de to oftest anvendte metoder til at øge<br />

styrken af glas. Begge metoder er baseret på dannelsen af en<br />

komprimerende spænding i overfladelaget. Forskellige organiske<br />

og uorganiske coatings bliver også anvendt. På Aalborg Universitet<br />

har vi for nylig udviklet en ny og simpel metode til at<br />

ændre glasoverfladers egenskaber og der<strong>med</strong> give glasset nye<br />

funktionelle egenskaber.<br />

Ny metode til overfladebehandling<br />

Den udviklede metode er baseret på diffusionsprocesser, dvs.<br />

SOLENERGI<br />

Funktionelle<br />

glasoverFlader<br />

en omarrangering af de delelementer, glasset består af. Nogle<br />

elementer i glas bidrager til at give glasset sin struktur og styrke,<br />

mens andre tilsættes for at mindske produktionsomkostningerne.<br />

De sidstnævnte elementer har dog også den effekt,<br />

at de mindsker en række af glassets gode egenskaber. Den udviklede<br />

metode kan bruges til at fjerne disse elementer fra glassets<br />

overflade, efter at glasset er produceret. Der<strong>med</strong> bevares<br />

de gode egenskaber, uden at glasset skal produceres ved meget<br />

høje temperaturer.<br />

I korte træk går metoden ud på at fremkalde en reduktion<br />

af eksempelvis jern i glasset (dvs. omdanne Fe3+ til Fe2+) ved<br />

opvarmning i en reducerende atmosfære såsom H2/N2 (brint/<br />

kvælstof). Denne reaktion involverer en transport af negativ<br />

ladning fra overfladen og ind mod det indre af glasset. For<br />

at bevare ladningsneutraliteten igangsættes samtidig en diffusionsproces<br />

af positive ioner i samme retning. Herved skabes<br />

der et silika-beriget overfladelag. Rent silika-glas har en række<br />

fremragende egenskaber, men det er samtidig meget dyrt at<br />

producere, da det kræver en meget høj smelte- og forarbejdningstemperatur<br />

(> 2200 °C). Den udviklede metode er således<br />

14 GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

et billigt alternativ til at fremstille glas <strong>med</strong> overfladeegenskaber<br />

som rent silika.<br />

Anvendelsesområder<br />

<strong>Glas</strong>, der er blevet overfladebehandlet efter den nye metode,<br />

udviser større hårdhed og kemisk bestandighed over for væsker<br />

end tilsvarende glas, der ikke er blevet behandlet. I hvor høj<br />

grad egenskaberne forbedres, kan justeres ved at ændre temperatur<br />

og varighed af opvarmningen. Overfladebehandlingen<br />

giver eksempelvis mulighed for at mindske tykkelsen af glas,<br />

uden at det går ud over glassets egenskaber. Udover disse ændringer<br />

i overfladeegenskaber kan den udviklede metode også<br />

anvendes til at give glasset nye funktionelle egenskaber, eksempelvis<br />

i solceller, hvilket illustreres i det følgende.<br />

<strong>Glas</strong> anvendes i dag som støttemateriale i mange solceller.<br />

Vores forskning åbner op for muligheden for, at glas også kan<br />

blive en aktiv komponent i solceller. Krystallinske silicium-solceller<br />

er i dag meget udbredte, men de har det problem, at de<br />

udviser relativ lav energiomdannelses-effektivitet i det ultraviolette<br />

(UV) område, hvor intensiteten af sollys er ganske høj.<br />

Ved at inkorporere sjældne jordarter såsom europium (Eu) og<br />

ytterbium (Yb) i glas kan solens UV-stråling omdannes til infrarød<br />

stråling, der bedre kan omdannes til energi i den krystallinske<br />

silicium-solcelle. Herved kan glasset bruges til at omdanne<br />

solens stråler, før de når ind til selve solcellen.<br />

Problemet <strong>med</strong> at anvende dette princip er, at de sjældne<br />

jordarter ofte ikke findes i den rigtige ladningstilstand i glasset.<br />

Hvis eksempelvis Eu inkorporeres i glasset, vil Eu typisk findes<br />

som Eu3+, mens det er Eu2+, der er den aktive ladningstilstand.<br />

Ideen er, at den udviklede overfladebehandlingsmetode<br />

kan anvendes til at reducere Eu3+ til Eu2+, samtidig <strong>med</strong> at<br />

overfladeegenskaberne forbedres. Denne synergieffekt gør således<br />

det overfladebehandlede glas til et ideelt materiale til brug i<br />

solceller.<br />

Grundforskning<br />

Udover at overfladebehandlingsmetoden kan bruges til at forbedre<br />

eksisterende glasmaterialer og give grobund for nye anvendelser<br />

af glas, kan metoden også anvendes til at opnå indsigt<br />

i grundlæggende egenskaber og struktur af glas. Dette skyldes,<br />

at de involverede diffusionsprocesser kan give oplysninger om<br />

mikrostrukturen af det glasnetværk, hvori diffusionen foregår.<br />

Vi har således været i stand til at identificere, hvilke elementer<br />

og strukturer der giver en henholdsvis hurtig og langsom diffusion.<br />

Disse informationer er også vigtige for at forbedre den<br />

udviklede metodes anvendelighed, da man således kan designe<br />

sin glassammensætning på en sådan måde, at diffusionen forløber<br />

relativt hurtigt. Der<strong>med</strong> dannes et tykkere overfladelag under<br />

de givne varmebehandlingsbetingelser.<br />

Morten Mattrup S<strong>med</strong>skjær er ph.d. studerende ved Sektion for Kemi på Aalborg<br />

Universitet under vejledning af professor Yuanzheng Yue.<br />

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS<br />

SOLENERGI<br />

Overfladebehandling<br />

af glas har været anvendt<br />

i århundreder.<br />

Her ses varmt glas på<br />

vej ud af en traditionel<br />

hærdeovn, men nye<br />

metoder er nødvendige<br />

for at bevare glassets<br />

konkurrenceevne.<br />

<strong>Glas</strong> anvendes som<br />

støttemateriale i<br />

mange solceller, men<br />

kan også blive en aktiv<br />

komponent. Den<br />

udviklede metode<br />

til at behandle glas<br />

kan anvendes til at<br />

øge effektiviteten af<br />

energiomdannelsen i<br />

solcellen og samtidig<br />

gøre den mere modstandsdygtig<br />

over for<br />

påvirkninger fra vind<br />

og vejr.<br />

15

I<br />

forbindelse <strong>med</strong> artiklen (GLAS<br />

04/2<strong>01</strong>0) om glarmester Kai Nielsons<br />

liv <strong>med</strong> glas og hans <strong>med</strong>virken<br />

ved restaureringen af spejlene<br />

på Selsø Slot blev det klart, at historien<br />

omkring de to franske pragtspejle,<br />

som hænger i slottets riddersal, fortjener<br />

yderligere spalteplads.<br />

De signerede og daterede spejle er noget<br />

af det fineste 1700-tals inventar, vi har<br />

i Danmark, og de udgør et vigtigt vidnesbyrd<br />

om 1700-tallests spejlmode både<br />

i teknisk og kulturhistorisk henseende.<br />

Teknisk set er det især de store amalgambelagte<br />

glasformater, som på daværende<br />

tidspunkt var sjældne og uhyre kostbare,<br />

GLARMESTERI<br />

AF HANNE DAMGAARD lAsHI • Selsø Slot nær Roskilde huser to franske pragtspejle, der udgør et vigtigt<br />

vidnesbyrd om 1700-tallets spejlmode både i teknisk og kulturhistorisk henseende.<br />

SPEJLENE PÅ<br />

SELSø SLOT<br />

FOTO: STIG NØRHALD/SCANPIX<br />

som imponerer. Men spejlene er ligeledes<br />

et fint eksempel på periodens kunstneriske<br />

udblik til det øvrige Europa.<br />

Régence<br />

Stilhistorisk må spejlene placeres mellem<br />

barok og rokoko. Rammeværkets<br />

ornamentik er stadig barokkens, men i<br />

1733, da spejlene blev til, havde rokokoen<br />

i høj grad vundet indpas i den parisiske<br />

indretningsmode, hvilket også afspejles<br />

i det lette og elegante rammeværk. Selsø-spejlene<br />

er altså et vellykket eksempel<br />

på den overgangsstil, man betegner régence,<br />

hvor barokkens pomp og pragt er<br />

en anelse nedtonet til fordel for et mere<br />

naturinspireret og let formsprog, sådan<br />

som det kendetegner rokokoen.<br />

Man ved ikke <strong>med</strong> sikkerhed, på<br />

hvilken foranledning de to franske spejle<br />

er kommet til Danmark og er endt på<br />

Selsø Slot, men det er ikke utænkeligt,<br />

at de er kommet til i forbindelse <strong>med</strong> daværende<br />

ejer af slottet Christian Ludvig<br />

Scheel von Plessen Selsøs omfattende<br />

ombygning op gennem 1730’erne. På<br />

daværende tidspunkt var slottet hovedbygning<br />

for et stort gods <strong>med</strong> rigelige<br />

indtægter fra landbruget, og disse gode<br />

forhold gjorde ombygningen fra renæssancepalæ<br />

til barokslot mulig. Slottets<br />

ejer var <strong>med</strong> på moden og indrettede en<br />

16 GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

iddersal ganske i tidens ånd. Til en riddersal<br />

hørte ofte store spejle, og det er<br />

derfor nærliggende at tro, at spejlene har<br />

hængt i riddersalen siden ombygningen.<br />

Barokken er kendetegnet ved en forkærlighed<br />

for illusionisme og synsbedrag,<br />

og i den forbindelse indgik spejle<br />

som en vigtig del af rumindretningen.<br />

Udover den dekorative og lysforstærkende<br />

udnyttelse skulle spejlene også understrege<br />

rummenes rangorden og ikke<br />

mindst ejerens sociale position og velstand.<br />

Bedst kendt er Galerie des Glaces<br />

eller spejlsalen fra slutningen af 1600-tallet,<br />

som er det største og smukkeste rum<br />

i Versailles-slottet nær Paris.<br />

Ombygningen af Selsø slot og investeringen<br />

i de kostbare spejle er derfor et<br />

vidnesbyrd om den kulturelle udveksling<br />

i Europa i 1700-tallet, hvor fornem,<br />

udenlandsk møbelkunst gennem den<br />

danske adels erhvervelser blev en del af<br />

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS<br />

FOTO: ROBERT FORTUNA, NATIONALMUSEETS BEVARINGSAFDELING<br />

GLARMESTERI<br />

dansk interiørkunst og der<strong>med</strong> en central<br />

del af den danske kulturarv.<br />

1700-tallets spejlproduktion<br />

Signaturen på spejlenes bagside er næsten<br />

identiske: Montée par Garnier et<br />

Bonnemain et l’année 1733, le 22<br />

aoust og Montée par Garnier et Bonnemain<br />

et l’année 1733, le 21 aoust. Vi får<br />

altså at vide, at spejlene er samlet henholdsvis<br />

den 21 og den 22 august 1733 i<br />

Paris af Garnier og Bonnemain. På det<br />

tidspunkt var spejlproduktionen i Frankrig<br />

den førende i Europa.<br />

Venetianerne havde siden 1500-tallet<br />

produceret amalgambelagt glas, altså<br />

klart og plant glas <strong>med</strong> en tydeligt spejlende<br />

foliering af tin og kviksølv, men i<br />

midten af 1700-tallet var Frankrig blevet<br />

en hård konkurrent til Venedig. Frankrigs<br />

store appetit på – såvel som enorme<br />

udgifter til venetianske spejle havde ledt<br />

Selsøspejl, som hænger i riddersalen, samt<br />

detalje af en rekonstrueret drage.<br />

til grundlæggelsen i 1665 af den første<br />

franske spejlfabrik, Saint Gobain, som<br />

skulle gøre Frankrig selvforsynende<br />

<strong>med</strong> den kostbare vare. Forholdende<br />

omkring fabrikkens grundlæggelse var<br />

et statsanliggende og ganske blodige. Der<br />

var nemlig mange penge på spil og hård<br />

kamp om de venetianske glarmestre,<br />

som risikerede livet, hvis de lod sig lokke<br />

til Frankrig.<br />

Indtil slutningen af 1600-tallet var alt<br />

spejlglas mundblæst. Man blæste en stor<br />

cylinder, som blev klippet op og rettet<br />

ud til en flade – en metode, som gav store<br />

begrænsninger i forhold til det færdige<br />

spejls størrelse og planhed. Men i<br />

Frankrig opfandt den italienskfødte Bernard<br />

Perrot i 1687 en metode til at støbe<br />

spejlglas. Dette fik afgørende betydning<br />

for den franske spejlproduktion, som nu<br />

kunne fremstille spejle i dobbelt størrelse,<br />

dog ikke uden besvær:<br />

17

Støbning af en stor glasplade<br />

efter Perrots metode. Fra<br />

Diderots Encyclopædi.<br />

Foliering af glas <strong>med</strong> kviksølv<br />

og tin. Fra Diderots<br />

Encyclopædi.<br />

Selsø Slot stod færdigt i 1576 bygget<br />

af Jacob Ulfeldt.<br />

I 1829 døde den sidste adelige beboer<br />

på Selsø Slot, Agathe von Qualen, enke<br />

efter Christian Ludvig Scheel von Plessen<br />

II.<br />

Hendes arving var ikke interesseret i<br />

at bo på Selsø Slot, og slottets inventar<br />

blev solgt på en auktion samme år.<br />

GLARMESTERI<br />

Processen<br />

<strong>Glas</strong>set blev støbt på en kraftig metalplade<br />

og rullet ud <strong>med</strong> en metalvalse. Efter<br />

at det var blevet brændt, skulle det<br />

uigennemsigtige råglas slibes flere millimeter<br />

på hver side og derefter poleres,<br />

for at kunne bruges som spejlglas.<br />

Derefter bestod den egentlige spejlmagers<br />

opgave i at foliere glasset. På et<br />

belæggerbord <strong>med</strong> en plade af planslebet<br />

sten anbragtes et stykke tinfolie. Når folien<br />

var helt glat, hældtes flydende kviksølv<br />

ud over folien i et 3-4 mm tykt lag.<br />

<strong>Glas</strong>pladen blev derefter skubbet forsigtigt<br />

ind over den flydende kviksølv og belastet<br />

<strong>med</strong> lodder for at presse det overskydende<br />

kviksølv bort. Tørretiden var<br />

derefter op til en måned. Læs mere om<br />

glas og spejlproduktion i bogen <strong>Glas</strong> og<br />

Glarmesteren – 800 år <strong>med</strong> glas i Danmark.<br />

Restaureringen i 1980’erne<br />

I betragtning af Selsø-spejlenes høje alder<br />

(287 år) er deres bevaringstilstand<br />

ganske god. Under arbejdet <strong>med</strong> at konservere<br />

og delvist restaurere spejlglasset i<br />

1980’erne måtte en splintret del udskiftes<br />

<strong>med</strong> et andet gammelt amalgamspejl, og<br />

de beskadigede områder, især i de mindre<br />

spejlglas i rammeværket, blev forsynet<br />

<strong>med</strong> gråt syrefrit karton på bagsiden, så<br />

hullerne bliver mindre synlige.<br />

Med hensyn til rammeværket måtte<br />

man udover de konserverende tiltag som<br />

at stabilisere visse snedkermæssige detaljer<br />

også foretage nogle restaureringsmæssige<br />

indgreb, for at rammerne kun-<br />

Selsø Slot påbegyndte en tornerosesøvn,<br />

som skulle vare i 144 år. Men det var absolut<br />

ikke nogen skønhedssøvn, og slottet<br />

forfaldt meget gennem tiden.<br />

I 1972 overtog ægteparret Grete Gunnar<br />

Nielsen og Bernhard Linder forpagtningen<br />

af slottet for at restaurere og indrette<br />

det til museum. I samarbejde <strong>med</strong> Det<br />

særlige Bygningssyn og Nationalmuseets<br />

Konserveringsafdeling påbegyndtes en<br />

ne fremstå og bestå i deres oprindelige<br />

helhed. Især manglede rammerne begge<br />

en væsentlig detalje, nemlig de to drager,<br />

som havde siddet ved foden af det buede<br />

topstykke. Sådanne fabeldyr indgik ofte<br />

i barokkens ornamentik, og i rokokoen<br />

blev de kun mere eksotiske og mangfoldige.<br />

At Selsø-spejlene har været udstyret<br />

<strong>med</strong> sådanne drager, fremgår af et ældre<br />

fotografi, som sammen <strong>med</strong> støtte i<br />

lignende dyr på andre barokke møbler,<br />

gjorde billedskæreren i stand til at genskabe<br />

de tabte drager. Kun de nyskårne<br />

ornamenter er blevet forgyldt. De gamle<br />

afskalninger på de originale dele af rammeværket<br />

har fået lov at stå urørt, men<br />

skaderne er heldigvis få og nyt og gammel<br />

falder fint i hak.<br />

I dag hænger Selsø-spejlene fortsat i<br />

riddersalen, som ligeledes har gennemgået<br />

en tiltrængt renovering. Resten af<br />

slottet, som er et fornemt minde om<br />

dansk herregårdskultur, står dog desværre<br />

noget forfaldent hen og venter på at<br />

de nødvendige ressourcer bliver frigjort<br />

til at genoplive hele slottet.<br />

Litteratur og henvisninger:<br />

Spejlene i Selsø Riddersal af Beate K. Federspiel<br />

og Per Hadsund, Nationalmuseets Arbejdsmark<br />

1988<br />

The Mirror – a history af Sabine Melchior-Bonnet,<br />

2002<br />

Diderots Encyclopædi (1751-1772)<br />

www.selsoe.dk<br />

Hanne Damgaard Lashi er cand.mag. i kunsthistorie.<br />

møjsommelig og nænsom restaurering<br />

af de hårdest ramte dele af slottet.<br />

Ægteparret Lindner modtog megen<br />

anerkendelse for den store indsats,<br />

de gennem 25 år har gjort for at<br />

redde ”Danmarks mest jomfruelige<br />

herregård”, som Nationalmuseet har<br />

udtrykt det.<br />

18 GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

FOR ØVRIGT MENER JEG ...<br />

Kommunerne bør blive meget bedre til at<br />

understøtte de små og mellemstore virksomheder,<br />

når de tager lærlinge – eksempelvis i<br />

tilfælde af lærlinge, der er sprogligt eller på<br />

anden måde knap så stærke.<br />

»Min lærling er dygtig og flittig, men han<br />

er så dårlig til dansk, at han næppe kan klare<br />

næste undervisningsforløb på teknisk skole.<br />

Kan I hjælpe ham <strong>med</strong> et sprogkursus?«<br />

Ganske ofte søger håndværksmestre<br />

hjælp hos kommunen for at kunne fastholde<br />

dygtige lærlinge <strong>med</strong> særlige forudsætninger.<br />

Dvs. lærlinge, som på grund af særlige sociale<br />

forhold, manglende sprogkundskaber eller<br />

lignende mangler nogle af redskaberne til at<br />

gennemføre en erhvervsuddannelse.<br />

Desværre møder danske håndværksmestre<br />

alt for ofte en kold skulder, når de henvender<br />

sig til kommunen for at få hjælp, og det strider<br />

mod al økonomisk og menneskelig logik.<br />

Derfor anbefaler Håndværksrådet, at kommuner<br />

etablerer en ”one-stop-shop”, hvor<br />

mestre og erhvervsskoler kan henvende sig,<br />

når lærlinge eller elever har for eksempel sociale<br />

problemer.<br />

MANGEL På FAGLæRT ARBEJDSKRAFT<br />

Det er en kendt sag, at de danske virksomheder<br />

kommer til at mangle faglært arbejdskraft<br />

i løbet af ganske få år, selv om vi i disse<br />

år slås <strong>med</strong> en høj arbejdsløshed og ikke<br />

Af ANE BUcH<br />

Adm. direktør, Håndværksrådet<br />

KOMMUNER SKAL TAGE<br />

MEDANSVAR FOR LÆRLINGEN<br />

alt for velspækkede ordrebøger hos mange<br />

håndværksmestre. Samtidig er det ganske<br />

indlysende, at de unge, der ikke får en erhvervsuddannelse,<br />

risikerer slet ikke at få en<br />

uddannelse overhovedet, og det er jo ikke<br />

netop flere ufaglærte, vores samfund har<br />

brug for.<br />

SMV’ERNE TAGER<br />

UDDANNELSESANSVAR<br />

Netop derfor er det helt nødvendigt, at nogen<br />

tager ansvar for at uddanne næste generation<br />

af dygtige faglærte, og det gør de<br />

små og mellemstore virksomheder, SMV’erne.<br />

I modsætning til større virksomheder har<br />

SMV’erne generelt en høj andel af lærlinge,<br />

og grunden er enkel: Dels ønsker de at give<br />

den håndværksfaglige viden videre til unge<br />

generationer, dels er lærlinges arbejdskraft en<br />

meget vigtig del af driften af SMV’er i håndværksfagene.<br />

Desværre skal der ikke meget til at vælte<br />

et ellers godt lærlingeforløb. Vi kan som hovederhvervsorganisation<br />

for 20.000 små og<br />

mellemstore danske virksomheder desværre<br />

konstatere, at håndværksmestre alt for ofte<br />

lades alene tilbage <strong>med</strong> problemer, som de<br />

slet ikke er klædt på til at håndtere. Det koster<br />

hvert år hundreder af lærlinge deres uddannelse<br />

helt unødvendigt, fordi der ofte ikke<br />

skal andet end et sprogkursus, eller en social<br />

håndsrækning til, for at den unge er tilbage<br />

på skolebænken.<br />

10 VEJE TIL FLERE DyGTIGE FAGLæRTE<br />

90 procent af alle danske virksomheder er<br />

SMV’ere, og det er netop SMV’erne, der skaber<br />

nye job i Danmark. Derfor er Danmarks<br />

konkurrenceevne og en effektiv drift og udvikling<br />

af små og mellemstore danske virksomheder<br />

meget afhængig af faglært arbejdskraft<br />

på højt niveau. Håndværksrådets<br />

uddannelsesudvalg har i politikprogrammet<br />

”10 veje til flere dygtige faglærte” formuleret<br />

10 bud på, hvad kommuner, erhvervsvejledere,<br />

håndværksmestre og ikke mindst<br />

eleven selv kan og bør foretage sig for at få<br />

flere unge gennem en erhvervsuddannelse.<br />

Her er en god kontakt til kommunen en<br />

kæmpe hjælp, når en lærling har problemer.<br />

Talrige undersøgelser peger på, at mange af<br />

de frafaldstruede eller udsatte unge tumler<br />

<strong>med</strong> personlige, psykiske og sociale problemer,<br />

som hverken mester eller erhvervsskole<br />

kan løse, men som naturligt hører hjemme<br />

for eksempel i en socialforvaltning.<br />

De små og mellemstore virksomheder har<br />

et stort behov for en kommunal ”one-stopshop”,<br />

hvor mestre og erhvervsskoler kan<br />

henvende sig, når lærlinge eller elever problemer,<br />

mesteren ikke selv kan løse. Faktisk har<br />

vi ikke råd til at lade være.<br />

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS 19

FOTO: TOMMY KOFOED<br />

GLARMESTERI<br />

I GlAsklAR<br />

syMbIOsE<br />

AF ADAM PADE • Kunstnerisk indgreb i en åben foyer binder nu to<br />

kulturinstitutioner i Holstebro sammen.<br />

I<br />

2004 stod ballethuset BOX’EN færdigopført,<br />

og bare to år senere undergik<br />

Musikteatret fra 1969 en større<br />

aliteten er en del af byrummet <strong>med</strong> fri offentlig<br />

passage.<br />

Men “whau”-effekten udeblev – den<br />

modernisering. Mens BOX’EN oprindelig rolle: At binde to forskellige huse sam-<br />

var et omfattende balletprojekt <strong>med</strong> Peter<br />

Schauffus-balletten bag – og i dag rammermen,<br />

løste foyer’en ikke.<br />

ne om byens nyeste egnsteater, Black Box Indretning snarere end udsmykning<br />

Theatre – blev ombygningen af Musiktea- Det gør den nu – <strong>med</strong> kunstnerisk hjælp<br />

tret varetaget af Kjaer & Richter: To meget – <strong>med</strong> et betydeligt bidrag fra Statens<br />

forskellige bygningskroppe <strong>med</strong> en bred, Kunstfonds udvalg for kunst i det offent-<br />

åben foyer imellem sig <strong>med</strong> billetsalg og inlige rum.<br />

fo-område – så åben er foyer’en, at den i re- »Det her var en indretnings- ikke en<br />

Processen: Gipsbeklædningen<br />

ind til Musikteatret blev<br />

taget ned for at se, hvad der<br />

var at fæstne glaselementerne<br />

til. Stålskabelonen<br />

blev monteret, væggene fik<br />

ny beklædning – og i løbet af<br />

en drabelig formiddag blev<br />

Per Arnoldis udsmykning en<br />

realitet.<br />

udsmykningsopgave, og grebet kom til<br />

at bestå i at trække elementer af begge<br />

bygninger ud i foyer’en – derfor de sorte<br />

søjler og skranker inspireret af BOX’en,<br />

eksempelvis,« fortæller billedkunstneren<br />

Per Arnoldi, der har løst opgaven, og<br />

som i det hele har formået at skabe rene<br />

linier uden tilfældigt hængende teaterplakater<br />

og <strong>med</strong> navnene på institutionernes<br />

sponsorer samlet på én fornem<br />

tavle frem for på små plaketter placeret<br />

rundt omkring i rummet.<br />

20 GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

Som kunstnerisk udsmykning – som<br />

kulminationen på indretningen – må<br />

dog betegnes de tre markante elementer<br />

i glas ophængt over billetsalget: Her har<br />

vi et helt teater – siger kunstneren – <strong>med</strong><br />

scenen i midten, kongesiden til venstre,<br />

hvorpå højre side ubønhørligt måtte blive<br />

rød. 900 kilo vejer hvert af de 5 meter<br />

lange og 2,5 meter høje fag i hærdet og<br />

lamineret glas i dimensionen 2 x 10 millimeter.<br />

Det tog en formiddag at sætte<br />

dem op, fortæller glarmester Poul Frank<br />

Rømer, Glarmester Poul Rømer i Holstebro,<br />

men så er det omfattende forarbejde<br />

heller ikke regnet <strong>med</strong>: Ingen vidste præcis,<br />

hvad der gemte sig bag gipspladerne<br />

på facaden ind mod Musikteatret. Derfor<br />

blev gipsen pillet ned, indtil man nåede<br />

fast grund. S<strong>med</strong>efirmaet Holstebro Kleins<strong>med</strong>ie<br />

A/S udviklede og fæstnede derpå<br />

en jernkonstruktion, der kunne holde<br />

de tre glaselementer, hvorpå væggen blev<br />

beklædt <strong>med</strong> gips og malebehandlet på<br />

ny.<br />

Perspektiv<br />

i centimetermål<br />

<strong>Glas</strong>elementerne kom på plads fra en lift<br />

og <strong>med</strong> sugekop, og afslutningsvis mon-<br />

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS<br />

GLARMESTERI<br />

teredes de små studser, der er <strong>med</strong> til at<br />

få installationen til at se så let ud. For<br />

yderligere at skabe perspektiv – og understrege<br />

symbolikken i et teater – hænger<br />

det midterste glasfag få centimeter<br />

tættere ind mod den bærende væg end de<br />

to omgivende elementer – henholdsvis<br />

10 og 15 centimeter. Dertil kommer små<br />

livgivende, symmetrisk placerede prikker;<br />

dem sørger rumbelysningen for.<br />

Den røde og blå er kunstnerfarve,<br />

mens der er anvendt slagmetal i det midterste<br />

felt.<br />

»Det ser ganske enkelt ud, men det<br />

var en voldsom opgave for alle parter,«<br />

komplimenterer Per Arnoldi, der i øvrigt<br />

lagde vægt på at inddrage lokale håndværkere:<br />

»Sådan må man i hvert fald<br />

bære sig ad i første omgang.«<br />

For Poul Frank Rømer var opgaven da<br />

også usædvanlig: »Vi blev opfordret til at<br />

løse opgaven, men vi måtte selv finde ud<br />

af, hvordan!« beretter han.<br />

Det lykkedes – både for Poul Frank<br />

Rømer og team’et af lokale håndværksmestre,<br />

og i dag er foyer’en blevet til den<br />

bro, der var tanken.<br />

Fornyelsen af foyer-området blev festligholdt<br />

i december.<br />

Per Arnoldi i dialog <strong>med</strong> håndværkerne<br />

under monteringen af glasudsmykningen<br />

ud for Musikteatret.<br />

21

I<br />

den danske standard (som<br />

er en CEN-standard) for<br />

solstråling i bygningsglas<br />

bruges begrebet: Farvegengivelsesindekset<br />

for det lys, som er<br />

kommet gennem glasset.<br />

Det er udviklet for at kunne<br />

give et indtryk af, om energifordelingen<br />

over lysets spektrum er<br />

rimeligt fordelt, dvs. der værdi-<br />

TEKNIK<br />

EfTERLySNING:<br />

FARVEBESKRIVELSE AF GLAS!<br />

Ra farvegengivelsesindeks i henhold til DS/EN410: 1998<br />

Bygningsglas. Bestemmelse af karakteristika for lys- og solstråling.<br />

Ra The colour rendering properties of glazing in transmission<br />

sættes, hvor meget lys der kommer<br />

ind i otte definerede bølgelængder.<br />

Et højt tal betyder<br />

god farvegengivelse. I forbindelse<br />

<strong>med</strong> glas er det meget misvisen-<br />

“This index enables the synthetic expression of a quantitative eavaluation of the differences<br />

in colour between eight test colours lighted directly by the reference illuminant D65 and by<br />

the same illuminant transmitted through the glazing.”<br />

(D65 : Publication CIE No.13.3, 1995)<br />

<strong>Glas</strong>type<br />

-kombination (mm)<br />

Alm. klar float<br />

4<br />

4-12-4<br />

4-12-4-12-4<br />

Sollys<br />

LR (%)<br />

8<br />

15<br />

20<br />

Sollys<br />

LT (%)<br />

90<br />

82<br />

74<br />

Farve-gengiv.<br />

Ra<br />

99<br />

98<br />

97<br />

Sol-energi<br />

R-A-T (%)<br />

7-8-85<br />

12-19-69<br />

15-27-58<br />

Energimærkn.<br />

U/LT/g<br />

5,8/90/87<br />

2,9/82/76<br />

1,9/74/68<br />

Jernfattigt: Optiwhite 4<br />

EnergiRude<br />

8 91 100 8-4-88 5,8/91/90<br />

4-15-4 11 80 97 24-24-52 1,2/80/63<br />

Solafskærmende-energi*<br />

Solafsk. +Energi**<br />

6*-15-**4<br />

1. Generation** (grøn)<br />

2. Generation* (neutral)<br />

3. Generation* (’grønlig’)<br />

4. Generation*+selv.reng.<br />

Af cARL AxEL LoRENTzEN<br />

Diplomingeniør, cal@glasfakta.dk<br />

9<br />

10<br />

14<br />

12<br />

66<br />

71<br />

66<br />

67<br />

88<br />

95<br />

93<br />

96<br />

10-61-29<br />

26-38-36<br />

32-40-28<br />

40-26-35<br />

1,2/66/37<br />

1,1/71/43<br />

1,1/66/34<br />

1,1/67/39<br />

de at bruge dette som en ”værdiskala”<br />

for, om det er et glas<br />

<strong>med</strong> en god farvefordeling og siger<br />

intet om hvilken farve det er.<br />

Som det ses af tabel 1 er alle<br />

glaskombinationer <strong>med</strong> høje<br />

værdier. De glas <strong>med</strong> lille transmission<br />

af lys – og der<strong>med</strong> opleves<br />

meget mørke – har også<br />

høje Ra-tal. Den bedste illustration<br />

af, at Ra ikke kan bruges af<br />

en arkitekt til at vurdere farver<br />

for glasset i et byggeri, er det<br />

gennemfarvede grønne glas. Det<br />

gennemfarvede grønne glas er<br />

det, som de fleste biler har, og<br />

hvor der netop er store krav til<br />

farvegengivelse af hensyn til trafiksignaler,<br />

men her er det det<br />

glas <strong>med</strong> ”dårligst” værdi, samtidig<br />

<strong>med</strong> at de mørkeste, spejlen-<br />

Tabel 1: Data for typiske bygningsglas.<br />

Lysreflektans: LR,<br />

Lystransmittans: LT og Farvegengivelsesindeks:<br />

Ra. Energimærkningen:<br />

U/LT/g udtrykt<br />

ved U­værdi=isolering (W/<br />

m²K), Lystransmittans (%)<br />

og solenergimængde=g­værdi<br />

(%).<br />

22 GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

Der mangler et ”redskab” til at beskrive farver i glas, og det forekommer misvisende at bruge Ra. Alt glas er<br />

farvet, og afhængigt af glastype og glastykkelse ændres det visuelle udtryk, når lyset strømmer igennem, men<br />

hvordan beskriver arkitekten de forskellige farver?<br />

de glas har højere tal og der<strong>med</strong><br />

skulle være ”bedre”.<br />

FLERE FARVER<br />

• transmissionsfarven som farver<br />

rummet<br />

• refleksionsfarven: set udefra<br />

• gennemsynsfarven: set indefra<br />

og ud<br />

Der er flere farver at tage hensyn<br />

til end transmissionsfarven.<br />

Refleksionsfarven – dvs. farven<br />

som glasset har – om dagen<br />

– set udefra, kan være en helt<br />

anden farve end den, som kommer<br />

gennem glasset og farver<br />

rummet. Der<strong>med</strong> bliver gennemsynsfarven<br />

ud gennem glasset<br />

også en tredje farve at tage hensyn<br />

til. Gennemsynsfarverne afhænger<br />

jo af, hvilke farver der er<br />

blevet tilbage, efter at farverne<br />

er ”udskilt” i refleksionen og der<strong>med</strong><br />

mangler i transmissionen.<br />

ALT GLAS ER FARVET!<br />

Almindeligt ”klart” glas, som vi<br />

kender det i gammelt byggeri, er<br />

mere eller mindre grøntonet (jo<br />

Figur 1: Solstråling<br />

gennem glas.<br />

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS<br />

mere, desto ældre det er). <strong>Glas</strong>set<br />

er produceret af råmaterialer<br />

gravet op af jorden og på grund<br />

af den lille mængde jern (jern<br />

hjælper i smelteprocessen til at<br />

spare energi, da det absorberer<br />

varmen), så bliver almindeligt<br />

klart glas svagt grønligt.<br />

Når solenergien rammer glasset<br />

bliver solstrålingen dels reflekteret<br />

(R), dels absorberet (A),<br />

dels transmitteret (T), dvs., der<br />

tabes noget af energien gennem<br />

glasset. Ligeledes er det <strong>med</strong><br />

den andel af solstrålingen, der er<br />

lys. Lysreflektansen er ca. 4 % pr<br />

glas overflade, derfor er den resulterende<br />

reflektans for en tolagsrude<br />

(4 overflader) ca. 14 %.<br />

Se figur 1 nedenfor..<br />

Tilsvarende fordeling sker<br />

for den del af solstrålingen der<br />

er lys. Lystransmittansen (LT)<br />

er altså alene en sum af den<br />

mængde energi, der kommer ind<br />

i bølgeområdet 380-780 nm, det<br />

som normalt regnes for lysets<br />

område og kun en lille del bliver<br />

absorberet i glasset, derfor bliver<br />

den resulterende LT ca. 82<br />

Det, som kommer ind<br />

gennem glasset: Lys:<br />

LT og g-værdi<br />

sR sA<br />

sT<br />

+<br />

TEKNIK<br />

andel A<br />

=<br />

g-værdi<br />

%, dvs., ca. en 1/5-del af lyset er<br />

tabt i en alm. to-lags gammeldags<br />

rude!<br />

Hvis vi vil have oplysninger<br />

om fordelingen i spektret, må vi<br />

se på en transmissionskurve.<br />

BESKRIVELSE AF GLAS<br />

IHT. BIPS<br />

B2.280 Basisbeskrivelse – glas<br />

generelt omhandler almindeligt<br />

anvendt fastmonteret glas i byggeriet.<br />

En arbejdsbeskrivelse på et<br />

konkret projekt er sammensat<br />

af to dele: En basisbeskrivelse og<br />

en projektspecifik beskrivelse.<br />

Basisbeskrivelse er en samling<br />

bestemmelser, der fungerer som<br />

et fælles referencegrundlag, dvs.<br />

forskrifter der er alment gældende<br />

og uafhængige af de enkelte<br />

projekter. Basisbeskrivelsen kan<br />

indeholde punkter, der ikke er relevante<br />

for den aktuelle byggesag.<br />

Hvad der er relevant for den<br />

aktuelle byggesag angives i omfangsbeskrivelsen<br />

i den projektspecifikke<br />

beskrivelse.<br />

De projektspecifikke beskrivel-<br />

ser udarbejdes af de projekterende<br />

på den konkrete byggesag.<br />

For termorudebeskrivelse og<br />

beskrivelse af glas i byggeri angives<br />

følgende: Anvendelse, antal,<br />

format, konstruktion, opbygning,<br />

U/LT/g (energimærkningsdata).<br />

Som supplerende krav kan der<br />

angives specifikationer for:<br />

Lydreduktion, dekoration, personsikkerhed,<br />

sikring, brand,<br />

farve, overfladebelægning(er),<br />

overfladebearbejdning, gasfyldning,<br />

afstandsprofiltype, kantslibning,<br />

indbygget solafskærmning,<br />

sprosse(r), blyrude, screen<br />

eller andet, produktnavn.<br />

Da det <strong>med</strong> farver ikke entydigt<br />

kan bestemmes via standarder,<br />

anbefaler bips under generelt:<br />

”Hvis krav til softcoated<br />

belægningers farve ved spejling<br />

og gennemsyn angives i form af<br />

fabrikatangivelse, bør der desuden<br />

angives krav om, at prøver<br />

på andre fabrikater skal godkendes<br />

af byggeledelsen” (3.2.1 Generelt).<br />

bips: byggeri - informationsteknologi - produktivitet - samarbejde<br />

: www.bips.dk. Fælles digitale strukturer og standarder<br />

for sprog, begreber, arbejdsmetoder<br />

Følgende basisbeskrivelser gør brug af B2.280 Basisbeskrivelse<br />

– glas:<br />

B2.280 Basisbeskrivelse – glas generelt henvises der til fra<br />

følgende:<br />

B2.285 Basisbeskrivelse – glasfacader–tage<br />

B2.370 Basisbeskrivelse - døre, vinduer og porte, leverance<br />

B2.371 Basisbeskrivelse - døre, vinduer og porte, montage.<br />

23

Af RobeRt LAu · en designdetalje på en Lamborghini Gallardo blev afgørende for facadeudtrykket hos Milanos<br />

lokale Lamborghini-forhandler.<br />

I<br />

det ganske nye Lamborghini Centro Milano er forhandleren<br />

af denne helt igennem ekstraordinære bil gået til<br />

yderligheder for at få netop noget usædvanligt frem i udstillingsbygningen.<br />

Både til den eksisterende bygnings ydre og<br />

dens indre blev arkitekten stillet over for et helt præcist krav fra<br />

sin bygherre, Conforti familien: »Jeg ønsker en facade, der vækker<br />

opmærksomhed, og som er unik.«<br />

Med det som udgangspunkt har arkitektfirmaet Dante O.<br />

Benini & Partners ombygning frembragt en udstillingsbygning,<br />

der i det urbane miljø er et let genkendeligt landemærke – et<br />

enestående symbol – og et showroom <strong>med</strong> et helt nyt æstetisk<br />

og funktionelt islæt – ikke nogen nem opgave, når nu den eksisterende<br />

bygning måtte betegnes som ”et gammelt industriskur”.<br />

Derfor blev hovederne lagt i blød og fokus rettet mod alle<br />

detaljer og samtidigt mod, hvordan man kunne få en optimal<br />

udnyttelse af materialet.<br />

Designdetalje afgjorde facadeudtryk<br />

Idéen til den ekspressive facade kom faktisk fra det, der skul-<br />

ARKITEKTUR<br />

Lamborghini Centro miLano –<br />

exCeptioneL UDStiLLing af<br />

exCeptioneLLe biLer<br />

le være bag facaden, nemlig et formsprog, der er inspireret af en<br />

detalje fra den forreste indsugning på en Lamborghini Gallardo.<br />

Til interiøret var kravet, at den 2000 kvadratmeter store bygnings<br />

dobbelthøje rum skulle udnyttes til det yderste og gøres<br />

til en scene for husets vigtigste aktører – Bilerne.<br />

Gulvene i hele udstillingens 1. sal består udelukkende af<br />

”anti-slip glass” – en internationalt certificeret, skridsikker glastype<br />

<strong>med</strong> produktnavnet Madras® Flooring – en glastype,<br />

der ifølge producenten kommer i et utal af varianter; transparent,<br />

lamineret, hærdet, <strong>med</strong> relief, mm. og altid skridsikkert –<br />

vådt eller tørt!<br />

Madras® Flooring fremstilles af det italienske firma Vitrealspecchi,<br />

der netop er kendt for sin ekspertise og formidable<br />

erfaring inden for blandt andet satinéring og ætsning af floatglas.<br />

Udnytter dagslyset optimalt<br />

I Lamborghini Centro Milano er firmaets seneste produkt lanceret,<br />

nemlig Madras® Pixel Flooring. I projektet er anvendt<br />

udgaverne ”satin” og ”transparent”.<br />

24 GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS<br />

Store billede: Gulvet mellem udstillingens stueetage<br />

og 1. sal – her lamineret, satineret glas.<br />

”Gå­på”­glasset er det såkaldte ”anti­slip glass”.<br />

Ovenfor: Gulvet langs facaden er udført i lamineret,<br />

klart glas. Også her er ”gå­på”­glasset det såkaldte<br />

”anti­slip glass”.<br />

<strong>Glas</strong>gulvet mellem stueetagen og 1. sal har givet arkitekten<br />

mulighed for at efterkomme alle bygherrens ønsker –<br />

ikke alene er det lykkedes at udnytte dagslyset til sit yderste,<br />

hvorved biludstillingens strømforbrug er minimeret, men<br />

ved at udføre arealet langs facaden i transparent glas er det<br />

også blevet muligt at se bilernes unikke teknik nedefra. Det<br />

har givet en helt særlig og ekstraordinær præsentation af de<br />

smukke biler.<br />

Som nævnt er løsningen strømbesparende, fordi hele interiørets<br />

belysning sker ved dagslys. Det passer godt ind i Lamborghini<br />

Centro Milanos miljøprofil, hvor alle de anvendte<br />

bygningskomponenter er genanvendelige og produceret<br />

i henhold til LEED-godkendte (Leadership in Energy & Environmental<br />

Design) processer.<br />

På den tekniske side er gulvets glaselementer langs facaden<br />

opbygget af 10 mm anti-slip glass, 1,52 mm transparent<br />

PVB-folie, 10 mm klar float-glas, 1,52 mm transparent PVBfolie<br />

og 10 mm klar float-glas. Resten af gulvet har samme<br />

opbygning, men her er dog anvendt satinéret anti-slip glass –<br />

ikke alt kan måle sig <strong>med</strong> at se en Lamborghini nedefra.<br />

<strong>Glas</strong>forsikring <strong>med</strong><br />

stærk dækning<br />

<strong>Glas</strong><br />

håndteres bedst<br />

af fagfolk –<br />

også når det<br />

skal forsikres<br />

Forsikring af glas, sanitet, lysskilte,<br />

spejle, og keramiske/induktions kogeplader<br />

i erhvervs- og boligejendomme.<br />

Få et uforpligtende tilbud<br />

DANSK GLASFORSIKRING A/S<br />

Telefon 45 87 13 66<br />

danskglasforsikring.dk<br />

25

Færdsel på stilladser og<br />

manglende arbejdspladsvurderinger<br />

er fortsat hyppige<br />

påbudsområder ved besøg<br />

fra Arbejdstilsynet på landets<br />

byggepladser. En del glarmestre<br />

har haft besøg i 2<strong>01</strong>0, og<br />

mange af påbuddene har således<br />

omhandlet netop disse områder.<br />

Kravene til APV er tidligere<br />

beskrevet her i bladet, hvorfor<br />

dette primært vil omhandle stilladser.<br />

Ansvaret for, at stilladset er<br />

korrekt opbygget og lever op til<br />

krav om opstilling og eftersyn,<br />

vil altid påhvile den, der bygger<br />

stilladset, om det er et stilladsfirma,<br />

en tømrer eller glarmesteren<br />

selv.<br />

Men ansvaret for en persons<br />

færdsel på et ikke tilstrækkeligt<br />

ANsvARET På sTIllADsET<br />

Ansvaret for en persons færdsel på et stillads hviler på dennes arbejdsgiver<br />

– også selv om det måtte vise sig, at stilladset ikke er korrekt stillet<br />

op. stilladser er et fokusområde for Arbejdstilsynet.<br />

Af TINA JoHANSEN<br />

DAMAVI<br />

sikret stillads påhviler firmaet,<br />

som den enkelte person er ansat<br />

i. Dette kan synes ulogisk i flere<br />

situationer, eftersom stilladsbyggeren<br />

jo har bedre forudsætninger<br />

for at imødekomme fejl og<br />

mangler, men p.t. er det altså<br />

brugeren, der primært får problemet,<br />

og kun i grove tilfælde<br />

begge. Samtidig er færdsel på<br />

stilladser, der ikke er korrekt opstillede,<br />

på listen over påbud ,der<br />

resulterer i et yderligere påbud<br />

om at bruge autoriseret rådgivning.<br />

TJEK STILLADSET<br />

Derfor kan jeg kun kraftigt opfordre<br />

glarmestrene til vedvarende<br />

at holde fokus på, at man ikke<br />

færdes på stilladser, der ikke efterlever<br />

kravene om opstilling og<br />

”Men ansvaret for en persons færdsel på et<br />

ikke tilstrækkeligt sikret stillads påhviler<br />

firmaet, som den enkelte person,<br />

er ansat i.”<br />

ARBEJDSMILJØ<br />

eftersyn. Eksempelvis hvor der<br />

er fjernet dele af rækværket til<br />

materialetransport, udover selve<br />

det øjeblik hvor materialetransporten<br />

pågår. Eller hvis der ikke<br />

er etableret ekstra sikring, hvor<br />

stilladsafskærmningen ikke dækker<br />

hele arbejdsområdet, eller<br />

stilladset ikke er tilstrækkeligt til<br />

arbejdsopgaven.<br />

Det er virksomhedens opgave<br />

at sikre, at alle ansatte er instrueret<br />

i færdsel i højder, herunder<br />

hvad man bør tjekke, inden man<br />

går op på stilladset, og hvorledes<br />

man bør forholde sig, hvis der<br />

ikke er et mangelfuldt stillads, eller<br />

hvis det er mangelfuldt.<br />

Arbejdstilsynet har i 2<strong>01</strong>0<br />

gennemført en særlig tilsynsindsats<br />

i blandt andre byggebranchen,<br />

hvor der var fokus på<br />

dialog <strong>med</strong> virksomhederne om<br />

deres ergonomiske og psykiske<br />

arbejdsmiljø. Denne indsats vil<br />

fortsætte i <strong>2<strong>01</strong>1</strong>, og flere glar-<br />

mestre vil derfor kunne forvente<br />

et besøg.<br />

Indsatserne består oftest af<br />

to besøg på virksomhederne. Det<br />

første besøg handler primært<br />

om dialog og vejledning af virksomheden,<br />

mens det andet besøg<br />

også indeholder en kontrol<br />

af virksomhedens arbejdsmiljø,<br />

helst ude på en byggeplads.<br />

Ring til hotlinen på 36 98 62<br />

68 eller skriv til tina@damavi.dk,<br />

hvis I har spørgsmål om arbejde<br />

i højder, Arbejdspladsvurderinger<br />

eller inspiration til instruktioner<br />

af ansatte.<br />

LæS SELV VEJLEDNINGEN<br />

Vejledning om arbejde i højden<br />

findes på Arbejdstilsynets hjemmeside<br />

www.at.dk At-vejledning<br />

B.3.2; Opstilling og brug af stilladser<br />

eller At-vejledning A.2.1;<br />

Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare<br />

på bygge- og anlægspladser<br />

mv.<br />

26 GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

GlarmesterTidender<br />

UDGIVET AF<br />

Glarmesterlauget i Danmark<br />

Sekretariatet<br />

Gothersgade 160 • 1123 København K<br />

T 3313 6510<br />

F 3313 6560<br />

W www.glarmesterlauget.dk<br />

REDAKTION<br />

Hans-Georg Nielsen (ansvh)<br />

INDHOLD<br />

27 Mikkel blev Danmarks bedste<br />

27 Brancheudviklingsforum<br />

mødtes for første gang<br />

28 Ny håndbog om arbejdsmiljø<br />

28 Slibning og arbejdsmiljø<br />

28 Per Hebsgaard fejrede 25<br />

års jubilæum<br />

29 Facadegruppen på studietur<br />

29 Elever på studieophold<br />

i Tyskland<br />

29 Medlemsforhold<br />

Mikkel blev<br />

Danmarks<br />

bedste!<br />

Ét er at blive danmarksmester<br />

– et andet at blive<br />

den første. Den ære overgik<br />

Mikkel Læssøe Gyde<br />

Thomsen, udlært som glarmester<br />

på Glarmesterskolen<br />

for Jyderup Glarmester,<br />

da han udgik sejrrigt af de første danske<br />

mesterskaber i håndværk. 34 fag var samlet<br />

i Odense Congress Center 27.-29. januar,<br />

og efter alt at dømme bliver mesterskaberne<br />

en tilbagevendende begivenhed.<br />

Nationalbankdirektør Nils Bernstein<br />

overrakte diplomer til hver af de delta-<br />

Konkurrenceopgaven<br />

bestod i at<br />

udføre en<br />

del af mesterskabernes<br />

logo<br />

og montere<br />

det på en<br />

serigrafisk<br />

trykt rude.<br />

Det af Glarmesterlauget og 3F (tidligere<br />

TIB) i forbindelse <strong>med</strong> overenskomstforhandlingerne<br />

2<strong>01</strong>0 nedsatte brancheudviklingsforum<br />

har nu holdt sine 2 første<br />

møder.<br />

Billedet: Deltagerne på det første<br />

møde, der blev afholdt på Laugskontoret.<br />

Fo rummet er etableret i erkendelse<br />

af, at begge overenskomstparter<br />

har en klar interesse i at fastholde<br />

og udvikle fagets arbejdspladser og<br />

der<strong>med</strong> styrke virk somhedernes<br />

samt <strong>med</strong>arbejdernes og der<strong>med</strong><br />

i sidste instans fagets konkurrencedygtighed.<br />

Deltagerne fra Lauget<br />

er glarmestrene Brian Hansen,<br />

Bo Lassen, Kurt Osterkrüger<br />

samt Klaus Lind Sørensen. Fra<br />

laugs kontoret deltager Hans-Ge-<br />

Nationalbankdirektør Nils Bernstein overrakte<br />

diplomer og præmie til glarmesterfagets tre<br />

konkurrencedeltagere – fra højre Mikkel Læssøe<br />

Gyde Thomsen, Anders Engelhardt Nilsson og<br />

Pelle Rønn Weber.<br />

gende og yderligere en lille skulptur til<br />

Mikkel, der således blev første danmarksmester<br />

i sit fag.<br />

Konkurrenceopgaven gik ud på at<br />

skære mesterskabernes internationale<br />

segl ud i farvet glas og montere elementerne<br />

på en rude <strong>med</strong> mesterskabernes<br />

logo. Arrangementet blev muligt <strong>med</strong> bidrag<br />

fra Dansk <strong>Glas</strong>forsikring, bo-glas,<br />

Lista Bella, Glarmestre Snoer & Sønner<br />

A/S, Redtz <strong>Glas</strong> og Facader og Glarmester<br />

Stender samt 3F og Glarmesterlaugets<br />

Udviklingsfond.<br />

Brancheudviklingsforum<br />

mødtes for første gang<br />

org Nielsen og Poul Henrik Madelung.<br />

Fra glarmestersvendene i 3F deltager<br />

Flemming Kvamsdal, René Olsen, Henrik<br />

Olesen, Kim Johansen samt konsulent<br />

Palle Bisgaard. Det er målet at arbejdet<br />

skal udmøntes i konkrete oplæg til<br />

og initiativer overfor virksomhederne.<br />

Laugsforsamling 6. maj<br />

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS 27<br />

<strong>2<strong>01</strong>1</strong>

Ny håndbog om<br />

arbejdsmiljø<br />

Håndbogen om arbejdsmiljø<br />

i bygge og<br />

anlæg er nu udkommet<br />

i en helt ny udgave –<br />

fyldt <strong>med</strong> nye illustrationer<br />

og opdateret<br />

<strong>med</strong> den nyeste viden.<br />

Håndbogen er både<br />

en vejledning om god<br />

praksis i håndtering af<br />

arbejdsmiljøet og en<br />

vejledning i, hvordan<br />

Arbejdsmiljølovens<br />

regler kan følges.<br />

Håndbogen er udgivet<br />

af Branchearbejdsmiljørådet<br />

for Bygge<br />

& Anlæg <strong>med</strong> faglig<br />

bistand fra Arbejdstilsynets<br />

eksperter. Den<br />

er først og fremmest<br />

udarbejdet til virksomhedensarbejdsmiljøorganisation,<br />

men har<br />

som bekendt også været<br />

brugt flittigt i forbindelse<br />

<strong>med</strong> arbejdsmiljøundervisningen<br />

på<br />

erhvervs­ og arbejdsmarkedsuddannelserne.<br />

Håndbogen kan fås<br />

hos Glarmesterlauget<br />

eller bestilles via Branchearbejdsmiljørådets<br />

internetside www.barba.dk,<br />

hvor den også<br />

findes i en elektronisk<br />

udgave.<br />

28<br />

Nyt fra en af de førende<br />

inden for hejs af glas<br />

Mini kraner m.<br />

rækkevidde fra 8,5-<br />

21,5m.<br />

Udlejning af Nomade<br />

glasløfter 300kg<br />

<strong>Glas</strong>sugekopåg op til<br />

1 tons.<br />

Fabriksparken 24<br />

DK-2600 Glostrup<br />

Tlf.: 39 56 19 30<br />

www.a-soemod.dk<br />

Ekstra tilskud til elever i år<br />

<strong>2<strong>01</strong>1</strong> kr. 70.000<br />

Regionalforeningen for Københavnsområdet<br />

har haft et godt og lærerigt <strong>med</strong>lemsmøde<br />

hos Gustav Sørensen & Søn<br />

ApS i Rødovre den 20. januar <strong>2<strong>01</strong>1</strong>. Ove<br />

Sørensen viste rundt på værkstedet og<br />

gav eksempler på de forskellige slibemuligheder.<br />

Efter en bid god mad holdt Hasse<br />

Mortensen, Chef for Arbejdstilsynet i<br />

København, et indlæg om Arbejdstilsy-<br />

Per Hebsgaard fejrede 25 års<br />

firmajubilæum<br />

Når Per og Lisbeth Hebsgaard inviterer til<br />

reception, kan man regne <strong>med</strong> mange<br />

gæster og god forplejning.<br />

Således også da Per og Lisbeth inviterede<br />

til 25 års jubilæumsreception hos<br />

Mielcke og Hurtigkarl på Frederiksberg<br />

den 10. januar og på <strong>Glas</strong>museet i Ebeltoft<br />

14 dage senere.<br />

I anledning af jubilæet udkom bogen<br />

”Per Steen Hebsgaard <strong>Glas</strong> mm”, redi-<br />

Arbejdstilsynet<br />

var <strong>med</strong> som<br />

gæst, da Regionsforeningen<br />

for<br />

Københavnsområdet<br />

besøgte<br />

Gustav Sørensen<br />

& Søn ApS.<br />

Slibning og arbejdsmiljø<br />

nets arbejde og deres bestræbelser på at<br />

have et godt samarbejde <strong>med</strong> virksomhederne<br />

om overholdelse af reglerne. Der<br />

var også lejlighed til at spørge om regler<br />

for tunge løft og færdsel på stilladser<br />

samt høre om de nye muligheder for tilskud<br />

til forebyggelsespakker.<br />

Endelig var aftenen også en god mulighed<br />

for at få en kollegial snak om stort<br />

og småt inden for faget.<br />

Rigtig mange lagde<br />

vejen forbi på jubilæumsdagen<br />

for at ønske<br />

Per Hebs gaard<br />

til lykke – blandt andre<br />

billedhuggeren<br />

Bjørn Nørgaard – nederst<br />

tv.<br />

geret af Lars Gundersen. Bogen giver et<br />

overblik over firmaets virke inklusive fotos<br />

af Hebsgaard-klanen.<br />

Arbejdsmiljøhotline på telefon<br />

36 98 62 68<br />

FOTO: jAN MØRCH<br />

GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

Laugets Facadegruppe<br />

på studietur<br />

Facadegruppen under<br />

Glarmesterlauget har<br />

været på studietur i<br />

København for at se på<br />

nyt byggeri og solceller.<br />

Første stop var det nye<br />

hovedkontor for<br />

Rambøll i Ørestad på<br />

40.000 m2 , hvor der var<br />

lavet en del glasarbejde.<br />

Hele facaden er<br />

præfabrikeret i Kina, og<br />

store dele er udført<br />

som dobbelt glasfacade<br />

og har partiel solafskærmning.<br />

Elever på studieophold<br />

i Tyskland<br />

NYT FRA GLARMESTERSKOLEN<br />

Af Lene Gonnsen, uddannelseschef<br />

Otte glarmesterelever og tre lærere tager<br />

på tre ugers ophold på en tysk glarmesterskole<br />

i Vilshofen i Bayern.<br />

Den tyske skole er blevet en god sam-<br />

MEDLEMSFORHOLD<br />

Jubilæer<br />

<strong>01</strong> apr 25 års etableringsjubilæum<br />

Tommy Alex Rasmussen,<br />

Randers C<br />

<strong>01</strong> maj 25 års firmagrundlæggelse<br />

Haderslev <strong>Glas</strong> og Aluminium,<br />

Haderslev<br />

Runde dage<br />

<strong>01</strong> apr 65 års fødselsdag<br />

john Højmose Thomsen<br />

(passiv), Ulfborg<br />

Næste stop var hos<br />

Schüco, hvor salgschef i<br />

solenergi, Hans­Peter<br />

Thøgersen (i hvid trøje til<br />

venstre i billedet), gav en<br />

aktuel orientering om<br />

udviklingen inden for<br />

solceller, og de fremtidsmuligheder,<br />

som findes<br />

for glarmestre for at lave<br />

bygningstilpassede<br />

løsninger <strong>med</strong> solceller.<br />

For eksempel ved at det i<br />

større omfang i fremtiden<br />

bliver muligt at få<br />

solceller på mål.<br />

arbejdspartner for os, og vi havde sidste<br />

forår 17 af deres elever på besøg her i<br />

Danmark.<br />

I skrivende stund er eleverne endnu<br />

ikke taget af sted, men eleverne skal primært<br />

beskæftige sig <strong>med</strong> interiørglas.<br />

Og så får de naturligvis en oplevelse af<br />

05 apr 65 år fødselsdag<br />

Poul Husmer, Frederikssund<br />

Ingen reception, dagen fejres <strong>med</strong><br />

familien<br />

11 apr 75 års fødselsdag<br />

Peter Alnor (passiv), Gråsten<br />

20 apr 65 års fødselsdag<br />

Preben Mogensen, København K<br />

16 maj 75 års fødselsdag<br />

Carl Hansen (passiv), Nexø<br />

20 maj 75 års fødselsdag<br />

Robert Sillemann, Frederiksberg C<br />

15 jun 65 års fødselsdag<br />

Frode Alling Linck, København Ø<br />

Skolestart i Audebo<br />

2. marts <strong>2<strong>01</strong>1</strong>.<br />

tysk tradition og arbejdskultur til gavn<br />

for hele det danske glarmesterfag.<br />

Næste grundforløb starter 2. marts<br />

<strong>2<strong>01</strong>1</strong>. Jeg kan kun endnu engang påpege,<br />

at for fagets skyld er det vigtigt, at der bliver<br />

tegnet flere lærekontrakter – og det<br />

kan nås endnu.<br />

Velkommen til nye<br />

<strong>med</strong>lemmer<br />

<strong>01</strong> okt Benny Hansen, Grindsted<br />

overgået til passivt<br />

<strong>med</strong>lemskab<br />

<strong>01</strong> jan Brenan Haugaard Sørensen,<br />

Aalborg<br />

optagelse under § 6 stk. 2.<br />

Lennart Percy Brenan Haugaard<br />

Sørensen, BHS <strong>Glas</strong>,<br />

Ny Kastetvej 21, 9000 Aalborg<br />

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS 29

ALUMINIUMSDØRE/ FACADER<br />

A/S VN <strong>Glas</strong> og Facadecenter<br />

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge<br />

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939<br />

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk<br />

AG Facader ApS<br />

Bjerringbrovej 68 • 2610 Rødovre<br />

Tlf 4494 4711 • Fax 4494 4721<br />

ag@agfacader.dk • www.agfacader.dk<br />

BL <strong>Glas</strong> og Alufacader A/S<br />

Strandvejen 51 • 4200 Slagelse<br />

Tlf 5850 0728 • Fax 5852 7524<br />

blg@bl-glas.dk • www.bl.glas.dk<br />

Facadekompagniet A/S<br />

Vibeholms Allé 8 • 2605 Brøndby<br />

Tlf 7026 1065 • Fax 7026 1063<br />

alu@facadekompagniet.dk • www.glasinfo.dk<br />

Husmer <strong>Glas</strong> og Facader<br />

S<strong>med</strong>etoften 11 • 3600 Frederikssund<br />

Tlf 4731 0270 • Fax 4731 0273<br />

alu@husmer.dk • www.husmer.dk<br />

F. Weien Svendsen A/S<br />

Vibeholmsvej 29 • 2605 Brøndby<br />

Tlf 4396 1111 • Fax 4343 0<strong>01</strong>1<br />

fws@fws-glas.dk • www.fws-glas.dk<br />

GGF A/S Glarmestres <strong>Glas</strong> og<br />

Facademontage<br />

Rugvænget 22A • 2630 Taastrup<br />

Tlf 4330 1140 • Fax 4330 1141<br />

gg@ggf.dk • www.ggf.dk<br />

Glarmestre Snoer og Sønner A/S<br />

Lærkevej 17 • 2400 København NV<br />

Tlf 3834 0311 • Fax 3834 0897<br />

snoer@snoer.dk • www.snoer.dk<br />

H.L. Facader<br />

Glarmester Hans Lundemann<br />

Ålholmvej 37 • 2500 Valby<br />

Tlf 3871 1213 • Fax 3871 1986<br />

info@lundemann.dk • www.lundeman.dk<br />

Zederkop A/S<br />

Høffdingsvej 16 • 2500 Valby<br />

Tlf 3630 2<strong>01</strong>0 • Fax 3630 5095<br />

zederkop@zederkop.dk • www.zederkop.dk<br />

BLyRUDER<br />

Glarmesterhuset<br />

Sølvgade 36 A • 1307 København K<br />

Tlf 3312 6147 • FAx 3313 8116<br />

carlmollers.eftf@mail.tele.dk<br />

Nordisk <strong>Glas</strong>mosaik A/S<br />

Skovlunde Byvej 18-20 • 2740 Skovlunde<br />

Tlf 4484 8888 • Fax 3969 8888<br />

schlager@mail.dk • www.schlagerglas.dk<br />

– En del af Schlæger-gruppen<br />

BRANCHEREGISTER<br />

REDTZ <strong>Glas</strong> & Facade A/S<br />

Døckerlundsvej 33 • 5000 Odense C<br />

Tlf 6612 3574 • Fax 6613 9124<br />

info@redtz.dk • www.redtz.dk<br />

BOGFØRING/REGNSKAB<br />

ABC Regnskab v. Hanna M. Lund<br />

Garnisonen 38 • 4100 Ringsted<br />

Tlf 5753 3113 + 2532 3113<br />

hml@abcregnskab.dk • www.abcregnskab.dk<br />

BRANDBESKyTTENDE GLAS<br />

DSG Industri A/S<br />

Langkær 6 • 6100 Haderslev<br />

Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514<br />

www.dsgindustri.dk<br />

<strong>Glas</strong>eksperten<br />

Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring<br />

Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878<br />

glas@glaseksperten.dk • www.glaseksperten.dk<br />

Vetrotech Saint-Gobain North A/S<br />

Havnegade 39 • 1058 København K<br />

Tlf 7022 5258<br />

www.vetrotech.com<br />

BRANDJALOUSIER<br />

jSA Brand<br />

Postboks 46 • 8520 Lystrup<br />

Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303<br />

jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk<br />

BØJET GLAS<br />

Klidsbjerg <strong>Glas</strong><br />

v. Hans Christian Klidsbjerg<br />

Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev<br />

Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953<br />

DØRTEKNIK<br />

Ole Hansen Lellinge ApS<br />

Broenge 14 • 2635 Ishøj<br />

Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647<br />

info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dk<br />

EDB<br />

Finn Levinsen ApS<br />

Fredensvej 16 • 3060 Espergærde<br />

Tlf 4917 6611 • Fax 4917 6616<br />

finn@finnlevinsen.dk<br />

www.finnlevinsen.dk<br />

GITTER<br />

jSA Sikring<br />

Postboks 46 • 8520 Lystrup<br />

Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303<br />

jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk<br />

GLASBESLAG<br />

Crosinox<br />

Hesselager 19 • 2605 Brøndby<br />

Tlf 4362 2563 • Fax 4362 2535<br />

www.crosinox.dk<br />

<strong>Glas</strong>beslag ApS<br />

Flade Engvej 3 • 9900 Frederikshavn<br />

Tlf 4044 7288 • Fax 9842 0888<br />

www.glasbeslag.com<br />

DSG Industri A/S<br />

Langkær 6 • 6100 Haderslev<br />

Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514<br />

www.dsgindustri.dk<br />

Ole Hansen Lellinge ApS<br />

Broenge 14 • 2635 Ishøj<br />

Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647<br />

info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dk<br />

Dansk <strong>Glas</strong> & Facadecenter ApS<br />

Baldersbækvej 24-26 • 2635 Ishøj<br />

Tlf 4399 7700 • Fax 4399 6545<br />

info@glasogfacade.dk<br />

www.glasogfacade.dk<br />

<strong>Glas</strong>teknik S. Thorball ApS<br />

Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby<br />

Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335<br />

Mail@staps.dk • www.staps.dk<br />

GLASLEVERANDØRER<br />

A/S VN <strong>Glas</strong> og Facadecenter<br />

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge<br />

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939<br />

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk<br />

GLASLISTER<br />

Ljungdahl A/S<br />

Hejrevang 22 • 3450 Allerød<br />

Tlf 4814 0<strong>01</strong>0 • Fax 4814 0234<br />

ljungdahl@ljungdahl.dk<br />

www.ljungdahl.dk<br />

GLASMONTAGE<br />

Smart Lift<br />

N.A. Christensensvej 7 · 7900 Nykøbing Mors<br />

Tlf 9772 2911 · Fax 9772 3911<br />

smart@smartlift.dk · www.smartlift.dk<br />

30 GLAS <strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong>

GLASMONTERINGSMATERIALER<br />

Ljungdahl A/S<br />

Hejrevang 22 • 3450 Allerød<br />

Tlf 4814 0<strong>01</strong>0 • Fax 4814 0234<br />

ljungdahl@ljungdahl.dk<br />

www.ljungdahl.dk<br />

GLASSLIBNING, TILBEHØR<br />

Glarmester Gustav Sørensen & Søn ApS<br />

Rødovrevej 288-290 • 2610 Rødovre<br />

Tlf 3670 1845 • Fax 3641 1705<br />

A/S VN <strong>Glas</strong> og Facadecenter<br />

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge<br />

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939<br />

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk<br />

BØJET HæRDET GLAS<br />

Klidsbjerg <strong>Glas</strong><br />

v. Hans Christian Klidsbjerg<br />

Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev<br />

Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953<br />

HæRDET GLAS<br />

DSG Industri A/S<br />

Langkær 6 • 6100 Haderslev<br />

Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514<br />

www.dsgindustri.dk<br />

<strong>Glas</strong>eksperten<br />

Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring<br />

Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878<br />

glas@glaseksperten.dk<br />

www.glaseksperten.dk<br />

<strong>Glas</strong>hærderiet A/S<br />

Priorparken 321 • 2605 Brøndby<br />

Tlf 7070 2605 • Fax 7070 2604<br />

danny@glashaerderiet.dk<br />

www.glashaerderiet.dk<br />

MOTIVSANDBLæSNING<br />

Ballusign Decor-<strong>Glas</strong><br />

Yderholmen 15 • 2750 Ballerup<br />

Tlf 4465 9597 • Fax 4465 9198<br />

info@ballusign.dk<br />

www.art-sweet-home.dk<br />

Glarmester Per Drejer<br />

Johnstrups Allé 1 • 1923 Frederiksberg C<br />

Tlf 3535 1712 • Fax 3536 1721<br />

pd@pdglas.dk • www.pdglas.dk<br />

<strong>01</strong> <strong>2<strong>01</strong>1</strong> GLAS<br />

BRANCHEREGISTER<br />

A/S VN <strong>Glas</strong> og Facadecenter<br />

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge<br />

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939<br />

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk<br />

MØBELGLAS<br />

<strong>Glas</strong>eksperten<br />

Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring<br />

Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878<br />

glas@glaseksperten.dk<br />

www.glaseksperten.dk<br />

PROFILSySTEMER<br />

Sapa Building System<br />

Langhøjvej 1, indgang A • 8381 Tilst<br />

Tlf 8616 0<strong>01</strong>9 • Fax 8616 0079<br />

system.dk@sapagroup.com<br />

www.sapabuildingsystem.dk<br />

RåDGIVNING<br />

Ole G. jørgensen Rådgivende<br />

Ingeniørfirma ApS<br />

Jens Juuls Vej 17 • 8260 Viby J<br />

Tlf 8628 3799 • Fax 8628 3470<br />

ogjoergensen@ogjoergensen.dk<br />

www.ogjoergensen.dk<br />

Rambøll Danmark A/S<br />

Bredevej 2 • 2830 Virum<br />

Tlf 4598 6000<br />

www.ramboll.dk/facadeteknik<br />

SIKKERHEDSGLAS<br />

<strong>Glas</strong>eksperten<br />

Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring<br />

Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878<br />

glas@glaseksperten.dk<br />

www.glaseksperten.dk<br />

SKyDEDØRE<br />

Ole Hansen Lellinge ApS<br />

Broenge 14 • 2635 Ishøj<br />

Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647<br />

info@oleh-lellinge.dk<br />

www.oleh-lellinge.dk<br />

SOL­ OG SIKKERHEDSFILM<br />

Bekaert Specialty Films - SolarGard Danmark<br />

Rye Gade 4, Rye • 4060 Kirke Såby<br />

Tlf 2992 3251<br />

henrik.nygaard@bekaert.com<br />

www.solargard.com/dk<br />

DAKI Gruppen A/S<br />

Islevdalvej 124 • 2610 Rødovre<br />

Tlf 3636 3400 • Fax 3670 3<strong>01</strong>9<br />

daki@daki-dk • www.daki.dk<br />

A/S VN <strong>Glas</strong> og Facadecenter<br />

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge<br />

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939<br />

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk<br />

Sikkerheds- og solfilm Danmark ApS<br />

Jönköpingvej 9 • 5700 Svendborg<br />

Tlf 4424 0066 • Fax 4424 0099<br />

mail@siksol.dk • www.siksol.dk<br />

Solfilm Gruppen Danmark ApS<br />

Naverland 21-23 • 2600 Glostrup<br />

Tlf 7027 9027 • www.solfilmgruppen.dk<br />

TERMORUDER<br />

Niels juel Pedersen A/S<br />

Transportbuen 13 • 4700 Næstved<br />

Tlf 5577 <strong>01</strong>58 • Fax 5572 2274<br />

njpglas@post11.tele.dk • www.njpglas.dk<br />

PFH <strong>Glas</strong> A/S<br />

Industriparken 1 • 4640 Fakse<br />

Tlf 5671 3232 • Fax 5671 3574<br />

pfh@pfh-glas.dk<br />

TERMORUDEVENTILER<br />

Ole Hansen Lellinge ApS<br />

Broenge 14 • 2635 Ishøj<br />

Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647<br />

info@oleh-lellinge.dk<br />

www.oleh-lellinge.dk<br />

VæRKTØJ OG MASKINER<br />

CORNEGA ApS<br />

Holte Stationsvej 6, boks 3, 2840 Holte<br />

Tlf 4542 3078 • Fax 4542 4448<br />

Ole Hansen Lellinge ApS<br />

Broenge 14 • 2635 Ishøj<br />

Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647<br />

info@oleh-lellinge.dk<br />

www.oleh-lellinge.dk<br />

<strong>Glas</strong>teknik S. Thorball ApS<br />

Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby<br />

Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335<br />

Mail@staps.dk • www.staps.dk<br />

Thermo-Kemi<br />

Oliefabriksvej 61, 2770 Kastrup<br />

Tlf 7020 1266 • Fax 3254 8266<br />

info@thermo-kemi.dk<br />

www.thermo-kemi.dk<br />

31

ID­nr.: 12884<br />

Få tjekket dine vinduer gratis af din lokale glarmester!<br />

Et vinduestjek består af en gennemgang af vinduets tilstand og isoleringsevne.<br />

Gennemgangen afsluttes <strong>med</strong> en rapport <strong>med</strong> en oplistning af anbefalinger, der<br />

forbedrer vinduet generelt fra stilart til malinglag, og fra beslag og tætningslister<br />

til selve ruden.<br />

Se hvor meget du kan spare ved at bruge energiberegneren på<br />

www.glas<strong>med</strong><strong>garanti</strong>.dk<br />

Magasinpost UMM<br />

ID­nr.: 46666

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!