Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

arbark.no

Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

Arbeidernes faglige landsorganisation

Kongressen 1910

27. juni-3. juli

Dagsorden og protokol

ARBEIDERBEVEGELSENS ARKIV

OSLO

Kristiania 1910 - Arbeiderne aktietrykkcl'i


ARBEIDERBEVEGelSENS ARKIV

OSLO


Agitationen . . . . . . . . .

Arbeid ledighet forsikringen .

Bank for arbeiderbevægel en .

Bevilgning aker . . . . . .

Sakregister.

Fa t ættel e av lonninger. . . . . .

Bevilgning til Det nor ke arbeiderparti

Pen ion til D. Jen en . . . . . . .

Beretninen . . . . . . . . . . . . .

BygUJng fagene i Kri tiania.

ekretærpo ten i landsorganisationen.

Lann til arbeiderne presse . . . . .

Baker- og konditorforbundets restan e

Formands-organisation . . . .

Landsmøter . . . . . . . . . . . .

Lon bevægelser og konflikter 1908 . .

Agitationen . . . . . . . . . . . . .

Kontoret for agitation blandt kvinderne

Agitationen blandt sjømænd . . . . . .

Arbeiderbevægelsens arkiv . . . . . .

Stati tik - Fagorganisationens hi torie

Lønsbevægel er og konflikter 1909 . . . . . . . . .

:Jinndtlig beretning for tidsrummet l. jan. til 25. juni 1910

Emigrationsfond " .

Fabriktil yn lovl'n

Folket hus' fond . .

Jndu triforbund . . .

Kongressen aapning

Hil ningstaler . . .

Kongressen avslutning

A v ked taler . . . .

Kongre sen beslutninger

Kongres en kon tituering :

Fuldmagterne . . .

Repræsentantliste . . .

Dag ordenen . . . . .

Forretning ordenen. . . .

Ord tyrer- og sekretærvalg

Kooperatiollen . . . . . . .

Laaneandragender . . . . . . .

Laan til Folket hu', Bergen

Folkets hus, Vennesla . . .

tayanger arbeiderparti: "lste Mai" . . . . . .

Kr. and arbeiderparti: n ørlandet ocial-Demokrat·· .

Lovforandringer . . . . . . . . . . . .

Formaal . .. .... .... . . .

Optagelse ... . .... . . . . .

Ordinær og ekstraordinær kontingent

Kongre en .... . . .... . .

IJ!!\onll'll/t1 ForluiJerne"

side sid

27 202, 2 a

5 151

113 29

2 2"

2 2.

2 3

2 6

130

130

130

133

133

134

135

136

137

13.

139

140

140

140'

172

50 257

102 29 303

48 254

35 223

119

119

305

25 . 26 ,305

31(}

125

125

12 , 29

12

129

63 212

6 2 7

6 259

287

2 7

2 7

55 25 . 266

55 266

55 266

56 272

56 274


IV

Il oved tyret . . . . . . . . . . . . . . .

Sekretariatet . . . . . . . . . . . . . .

G odkjendel e og ledelse av kontIikter . . .

lTnderstøttelse under streiker og lockouter .

Lovens ikrafttræden . . . . . . . . . . .

:.\leddelelsesbladet . . . . . . . . . . . . .

Mæglillg og voldgift i arbeidstvister . . . . .

OrganisatiollslUerke . . . . . . . . . . . . .

Regnskaperne . . . . . . . . . . . . . . .

IiJftergiyel e av baker- O" konditorforbundet

Sak forer, an ættelse av . .

nkregister . . . . . . .

jomændenes or


Aalber '. Paul .

Aamodt. Arnt.

Aarstad. 11. .

Aaro , P . . . . .

Amund en, Oluf .

Ander en, Alb. .

Andersen, A. M ..

Andersen, Joh. .

Ander en, I . . .

Baarud, M . . . .

Bakke, M. A ..

Bergersen, Jobs.

.

Bjorn on, Anton .

Bonnevie, arl .

Briskerud, ffi. K.

arl en, Edy . . .

arlson, Elof . .

Christensen . . .

hri tian en. A ..

Christoffersen. M.

Dirigenten . .

Dvbwad hr ..

Dy tel'lld

Egeland. A .. .

Embret en . .

ffingcbret n. H. E.

Eriksen, Bernh.

Even en, E.

Falbak. J.

Floi bonn, Il. . .

Frantzen Eid \'old

Frii , Th . . . . .

Grindheim, L. . .

Gudmund en ..

Gulbrand en. G ..

Gundersen, A. l, 26t\.

222, 2 5.

245.

129, 132, 270.

141.

244, 296.

203, 270.

296.

220, 223.

134, 162, 27!, 296.

262.

242, 249. 2 6.

131.

132.

251, 27 , 204.

130, 132. 137, 147, 1:>0, 172. 1 3. 200. 202, 203, 20li.

211, 212, 221, 225, 226. 257, 25 , 2:>9, 262. 26K, 269.

270, 274-, 275, 27 . 279, 281, 282, 303, 30:>. 307.

123.

208, 273, 277.

201, 245.

211.

129. 135, 233, 267, 26 , 271.

137. 173, l 3, 209.

134, 1 5, 24 , 252, 275. 2 O. 2 1, 2 2, 296.

135, 206, 269. 270, 277.

133, 162, 266, 273.

129, 139. 21 1, 29 1.

202. 210, 226, 260, 273. 2 O, 200, 206.

133. 263, 294.

1 2, 2:>4, 26:>. 272.

270, 297, 29 .

132, 13 , 139, 14 , 149, 130. 156, l 6. l 7. 19 . 199.

206, 209, 226, 227, 245, 251. 253, 262, 267, 273, 275,

277, 2 , 281. 289.

143, 255, 272.

174, 183. 293.

293.

171, 2 O.

132. 134, 142, 174. 1 4. 20:>, 209, 211. 23 . 247. 26.;. 266.

267. 273. 274. 276. 277. 285. 290. 293.

209. 232, 262. 296.

163, 226, 227. 249. 260. 262. 265. 297.

249. 236, 261.

l 4.


HeJll'ik en, Syen.

Holt, O car . .

I versen, Sverre

. Jensen, D. . .

Johannesen, A. H . .

• J uelJ, A. .

Kalvaa, A . . .

Karlgren, Joh.

Rarum, O . . .

Kleven . . . .

Rnud en, Chr. H.

Larsen, Leonard .

Lian, Ole O . . .

Lindahl, G . . .

Lindquist, H . .

Loe . . . . . .

Lundgreen, Kar!

Madsen, Carl F.

Martinsen, J.

Melgaard, A.

Michelsen, M.

Moeskuu . .

Mensen, K .. .

M hrstad, A. .

11 en, Joh. P.

Nilssen, Magnus .

yguard, Jonas

Nycraard, M.

æss, Ole S . .

Olsen, Anton .

Olsen, Jul. B.

Olsen, Lauritz .

Ol en, Mathilde

Olsen, Tobias

Orm stad, M.

usland, G.

Pahlm, Alfr.

Pedel' en, A.

Petter en, Albin

Petter en, H. .

P ttersen. Joh.

Pleym, Anna .

Ronten, Gustav

Ru dl ang, E. E.

amuel en

VI

140, 142, 144, 146, 173, 204, 254, 255, 256, 280, 28 1, 290.

256.

130, 132, 133, 142, 148, 150, 165, 185, 209, 211, 220,

245, 25 1, 253, 256, 267, 271, 274, 280. 283. 286, 287,

288, 295, 297, 308 .

244, 307.

131, 133, 137, 271, 278, 279 .

150, 169, 174, 183, 186, 199, 242, 249, 251, 252, 256, 275,

278, 281, 285, 304.

129, 140, 142, 146, 165, 174, 183, 184, 201, 205, 210,

211, 241, 247, 256, 262, 270, 276, 282, 284, 285, 2 6,

28 , 289, 303, 304.

130, 138, 173, 207, 211, 212.

296.

174.

166, 308.

266.

119, 122, 124, 128, 129, 130, 131, 132, 133, 134,135, 136,

137, 138, 139, 140, 141, 142, 145, 146. 171,172, 173,175,

183, 185, 187, 198, 204. 20 , 209, 219, 222, 227, 243, 245,

253, 263, 265, 271, 275, 277, 2 3, 284,286.287,288,297,

298, 304, 308.

129, 183, 185, 263, 265, 274, 285, 288.

305.

134, 14 1, 174, 280.

244, 249.

122, 25

282.

292.

293.

197, 257.

135, ) 63, 246, 260, 272, 2 2.

157, 168, 219, 221, 222, 255, 259, 260, 263, 290, 292, 296.

206.

200.

134, 135, 147, 148, 150, 255, 277.

131, 141, 148, 149, 158, 167, 183, 198,201,254,257,275,

276, 296.

167, 1 4, 260.

132, 175, 25 , 274, 294.

133, 139, 141, 151, 158, 169, 187, 199, 204,209,247,262,

2 3, 305.

171, 197, 278.

205, 296.

279.

132, 134, 139, 140, 141, 143, 151, 16 1, 171 198,20 1,208.

229, 247, 259. 2 1. 287, 291, 304, 308.

129, 132, 133, 135, 157, 168, 175, l 6, 199, 20 1, 206,

211, 222, 227, 246, 251, 258, 266, 271, 274, 276, 2 l.

290, 293, 304.

248, 257.

12 , 129, 130, 131, 135. 136, 140, 145, 146, 160, 169,

183, 199, 203, 207, 210, 220, 25 , 260, 265, 274, 275,

276, 279, 282. 284, 287, 2 9, 291, 293, 296.

130,205, 206,211,226,242,249,253,267,27 ,282,296,304.

136, 137, 149, 160, 184, 203, 210, 26 , 277,2 1,282,294.

l 5.

207, 295.

158, 19 , 221, 265, 272.

210, 270, 272, 278.

262.


cheflo, Alv

ethil. Guunar

Olith H.

leiuhau er, A.

Sundal, J. . .

. undt, . K . .

Systad, hr. .

æther, E . . . .

Sæthel'bl'aat n, T.

ødorborg, E . .

Thou, Jørgon .

Thor ou, Helga

Tjønucland . .

Tobia u, M . .

TranmroJ, M. .

Tommel'aa . K.

Tøuue cu, A.

TOITC, Kl' . .

'Cppdal, Kl'.

VigO'ou, Johu

Wal'Liaiucu, K­

W ber, Thomas

Wiirlz, J. . •

'Væraas, 'rhor

YlI

1 iS, 1 3, 1 7.

133, 1 3,


Kongre sen 1910

Dagsorden

g

- for lag' med motiver -

Kri stiania 1910 - Arbei dern s akti t'trykkeri


Dagsorden

for

Arbeidernes faglige landsorganisations 6. kongres

i Kristiania 27. juni-l. juli 1910.

Kongressen aapnes kl. 10 form. i Folkets hus.

l. Kongressens konstituering. a) Fuldmagternes godkjendel e. b) Yed­

tagelse av dagsorden og forretningsorden. c) Valg- a\" :! ordstyrere

00' 4 sekretærer.

2. Beretning og regnskap.

3. Arbeidsledighetsforsikringen. (Indledes av )1. Orme tad.)

4. Sykeforsikringen. (Jndledes ay le O. Lian.)

5. Agitationen.

6. Mægling og voldgift i arbeidstvister. (Indl('des ay Ole (). Lian.)

7. Industriforbund.

l. Tarifoverenskomsterne. (Jndledes av )[. Orme tad.)

9. "Meddelelsesbladet."

10. Folkets hus-fond.

11 . Emigrationsfond.

12. Statistik.

13. Lovforandringer.

14. Kooperationen. (Indlpdes ay o verrl 't akf(jJ"('r ('arl BnJ1lH'vil'.)

15. Sjømændenes organisation.

16. Andragende fra Bergens arbeiderforbund om laan.

17. Fabt'iktilsynsloven. (Indledes av G. Sethil .)

1 . Bank for arbeiderbevægelsen.

Hl. Ansætteise av sakfører.

:W. Indførelse av et organisationsmerke.

l. Bevilgningssaker.

22. Valg.


Forretningsorden:

L Møtets forhandlinger er ikke offentlige. Dog har arbeiderpressen,

rrpræsontantor adgang. Likesaa har medlemmer ay landsorganisa­

tionen adgang til galleriet om tilhørere undtagen naar rn ,ak be­

,'luttes hehandlet for lukkede døre.

Rcpræsentantpl' maa foreYise adgangskort og tilborere medlems­

bok \'ed indgangen.

2. 'ril at lede møtet vælges 2 ordstyrere. Ordstyrerne ordner ind­

byrd es møternes ledelse. Til at føre protokollen ,'ælg-es 4 'ekre­

tærer.

:3. Møterne holde' fra kl. 9 12 fonn. og 1-5 efterm.

4. Ingen har ret til at faa ordet mere pnd 3 gange i samme sak.

Undtagen for indldningsforedrag begrænses talctid('11 til 10 minut­

ter 1. og 5 minutter 2. og 3. gang.

Ordstyreren har forøvrig, naar han finder det paakræyet, ret til

at stille forslag om yderJigere tidsbegrænsning og strek med de

indtegnede talere. 'l'il forretningsordenen gis ingen ordet mere

end 1 gang og høist 2 min. til hver sak.

i salen .

Talerne skal i almindelighct tale fra den dertil bestemte plad

.5. Forslag maa leveres skriftlig til ordstyreren, undertegnet ropd

vedkommendes navn og navnet paa den organisation han repræ­

enterer. Intet nyt forslag kan optas efterat der er besluttet sat

'trek med de indtcgnede talerr.

'orslag som ingen forbindel e har med dp paa dap:sordenen

opførte saker kan ikke behandles medmindre kongressen anderledes

beslutter.

6. Alle beslutninger avgjøres med almindelig flertal. A \ temning

foregaar ved haandsoprækning. I tvilstilfælde, eller naar 20 repræ­

sentanter forlanger det, ved navneoprop.

7. I protokollen indføres kun forslagene og avstemningerne samt de

fattede be lutninO'er.

8. Protokollen oplæ,'es ved hvert møtes begyndelsc og for sidste

møte "ed dettes lutning.


Dagsordenens p. 3: Arbeidsledighetsforsikringen ..

I april opnævnte sekretariatet en komite be taaende a,' Amt

Aamodt, A. E. Gundersen og M. Ormestad til at fremkomme med forf;lag

til indstilling i nænærendf' sak. Under 8. mai avo-av komiteen '

følg-pnde indstilling, der en temmig er tiltraadt ay sekretariatet :

At fagorganisationerne opretter og driver arbeidsledighetskasser

har, iallefald i de skandinaviske lande, altid været anset som et godt

organisationsprincip. Allerede den første skandinaviske kongres i

Goteborg i 1886 vedtok en resolution, hvori selvhjelpsvirksomheten

sterkt fremhæves. Den heromhandlede del av resolutionen lyder:

,,- - - Trods det, at det maa erkjendes, at sehhjælpsprincipet ikke i fuldt

omfang kan iverksættes ay arbeiderne og derfor ikke kan benyttes som samfundsreform,

Illaa det dog iilraades fagforeningerne, ,aavidt forholdene i de enkelte fag tillater det,

at oprette saadanne understtelseskasser, som kunne faa betydning ved arbeid 'nedlæggel

er, lU'beidslø het, sygdom o. s. v.

Da det maa ansees for ønskelig, at arbeiderne faar leilighet til at gjøre ig

bekjendt med utlandets industri, like om ogsaa den nuværende produktionsmaate

frembl"inger periodisk arbeidsløshet og derved tvinger særlig de yngre arbeidere til at

rei 'e, anser kongressen det for nødvendig, at der oprettes faglige under tøtteIseskas ·er".

Den næste skandinaviske kongres i Kjøbenhavn 1 8 vedtok følgende

resolution :

"Kongressen anbefaler oprettelse ay faglige understøttel eska' er for reisende

og arb ill lø e arbeidere og beslntter, at der økes statstilsknd til di e kasser.

Kongresen anser det som formaalstjenlig, at de re pektive fagforeninger' hovedbetyr('lser

i de tre nordiske lande hurtigst mulig utarbeider og indsender til de lovgivende

for amiinger forslag om statsunderstøttelse for reisende og arbeidlo eU•

Allerede da var tanken om statsbidrag oppe. Kongressen i Kristiania

i 1907 behandlet det samme spørsmaal særlig med henblik paa

de love om offentlig bidrag som da var vedtat i Norge og Danmark.

I den vedtagne resolution heter det bl. a. :

.,- - - For at hindre arbeid løshetens følger i de tilfælder, hvor den ikke

kan undgaaes, bur samfundet gi den av arbeidsløshet rammede t'n virk om understøttel

e, som uten bismak av ydmygende fattighjælp holder noden borte fra den arbeid -

lose og dennes familie. Da stat og kommune savner brukbare organer for en under·

btottel esvirk omhet av denne art, og da al erfaring viser, at alene arbeiderne selv

bedst kan administrere og kontr:>llere utbetalinger av saadan understøttelse, saa bør

amfundet gi understøttelsE' gjennem de av arbeidernes fagforening('!' dertil opl'ettede

intitution('r - - -".


- 6 -

tviklingen av denne side av fagorganisationens virksomhet har

imidlertid ikke holdt skridt med organisationernes fremgang paa andre

()ml'aader. Utviklingen fremgaar av følgende tabel, der angir det antal

organisationer som har arbeidsledighet kasser samt antal medlemmer

og den utbetalte understøttelse.

An!'

Antal

-

GjcDuelUsnitli!!

medll'J1Jsantal

forhund

foreninger

i aaret

I lokal-

utbetalt reise- og arbeid -

ledighet undertottel e

inlt kl'.

pL'. medl. kr.

I

1899 2 l I 1,289 n,416.8 7.31

1900 2 4 :1,000 19.279.01 6.4:3

1901 4 5 4.400 29.079.63 6.61

1902 G .i 6,020 35,313.65 .).87

1903 .) 7 7.70..! 49,38-1.55 6.41

1904 (j 10 ,461 60,40 .67 7.14

190:1 7 4 ,847 55.579.19 6.28

1906 8 a 11,28 47,409.56 4.20

1907 ti 6 14,384 47,932.34 3.33

1908 8 ,l 15.754 97,412.08 6.1

1909 9 3 16.485 165.770.59 10.06

Mulig der er endel flere lokale foreninger som har kasser, men

vi har ikke opgaver over deres utbetalinger. Fra 1909 er Guldsmedarbeidernes

forbund kommet til, men ikke medregnet her, da dets ka se

først iaal' har bep:yndt sin egentlige virksomhet.

De forbund som nu har arbeidsledighetskasser er følgende:

1. Baker- og konditorforbundet

. Bokbinderforbundet .

3. or k centralforening for boktrykkere

4. Formerforbundet .

5. Guldsmedarbeiderrorbundet .

6. J ern- og metalarbeiderforbllndet

7. [Jitografisk forbund.

8. 1\1obelsnekkerforbundet

9. kotøiarbeiderforbundet

10. Træarbeiderforbundet .

)) edI. pl'.

"It. 09

756

509

1, 2

1,023

42

7.960

:225

702

1,227

2,400

Tils. 17,112

Da vi i 1906 tik loven om stats- og kommunebidrag til arbeid -

ledighetskas erne var man kommet ind i det praktiske arbeide med

hensyn til jøbenhavnerkongre sens krav om statsbidrag. Da den

departementale komiles utkast til lov forelaa vandt det ogsaa principiel

tilslutning av fagorganisationernes bestyrelser, idet disse i et møte i

Kristiania arbeidersamfund den 7. februar 1906 vedtok følgende resolution,

som senere blev gjentat av landsorganisationens hovedstyre:


-7-

.. IH a'- fagforbuntl- og fagforeningsbestyrelser i Kristiania d n 7de feb mal' a,­

]101dt mote til behandling av "Ctkast til lov om stat,- og kommllnebidrag til norskt>

arbeid lediO'hetsku ter" utt


1. Nor sk træ ar beiderfol' bund s ar be id sledighet ska sse fra 1. n,wbr. 1908.

2. Nor sk ce ntr alfore ni ng for bo ktrykkere (samme dato ).

3. J or sk je rn- og met alar beider t'or bund (samme dato ).

4. Kristi ani a hand sk em ak erfore ni ng fr a 1. decem be r 1908.

5. or sk møbel snekker for bund (samme dato ).

6. Sukker vare ar beider ne s fore ni ng , Kr .a, 1. jan. 1909.

7. Kr .a tapet se re r- og dekorat ørfore ni ng fr a 1. juni 1909.

8. Høvleri ar beider ne fagfo re ni ng , Kr.a, 1. ept em ber 1909.

9. Ha nd el sf unk tio nærer nes for eni ng , Kr isti ani a.

Fo r de 4 for bund s vedk. (nr. 1, 2, 3 og 5) har ma n nu for søgt

love n i ove r 1 aar og ma n har derfor se lvf ølgelig høst et endel erfa ­

ri nger for, hvorda n det hele virker. Fo r at faa en no ge nl unde ove rsig

herover tar vi for os kale nder are t 1909 og unde rsøke r hyormeget de

har ut be talt og hv ad de har mottat eller vil faa ref underet av st ate n

for sa mme tid sr um. Det be merke s, at re gni ng pa a ref usio nsbidrage t ind se nde s til dep art eme ntet se ne st 6 uk er efter hvert kvartal s sl ut , me n

inde n be løpet f ae s anvi st ka n de r ofte he ng aa flere ma aneder. Av

de n gr und el' endnu ikke refusi onen for 4. kv artal 1909 hævet, hvorfor

man er he nvi st til so m antagelig ref usio n be l øp at opf øre det so m

ve dk. ka sse har sk revet reg ni ng pa a. Dette be løp ka n dog bli no ge t

red use re t. I he nhold hertil op sætte s en tabe l , der vi se r forholdet mellem

ut be talt under st øttel se og mott at r('f usio n fo r aa ret 1909:

Medl.

Forbund antal

Sl/u 09

Centrnlforeningen for boktrykkere . 1,8 2

Jern- og metalarbeiderforbuudet . ... 7,960

obelsnekkerforbundet ............ 702

'rrmarbeiderforbundet . ............. 2,400

-

'rilsammen 12,944

I Mottat

Utbetalt

underst. tils. refus. -beløp

kr. kr.

14,543.40 3,167.14

6,293.40 26,194.63

3,812.34 879.25

32,339.02 9,966.04

136,988.16 40,207.06

Refusionen

utgjør i %

av det utbet.

I 21,78

30,36

23,06

30,82

29.3G

Re fusionsbel øpet har alt sa a ikke fo r no ge n ka s e na ad op til l/S

eller 33.33 0;0. Det høieste er 30.82 og det lave ste 21.78 %. I gj e nne

msnit 29.35 Ofo. Hv is ref usio n hadde ut gjort 1/'1 vilde de t blit

kr. 45.662.72 istedet for kr. 40,207.06. Fo rskjelle n kr. 5,455.66 eller

ca. 4 % sk river sig væ entlig fra , at ka sser ne har be talt ad sk illig

under st øttel se til ut læ ndi nger, so m ikke har erhve net no r k st at sborgerret

eller so m ikke h ar opholdt sig her i la ndet i de 5 sid st e aa r. De t er love ns

§ 1 so m be virker de nne indskræ nk ning.

De øv rige 6 for bund som har ar beid sledighet ska sser, me n so m

ik ke anve nder love n, er følge nde, idet medlem antal og ut be talt undertøttelse

i 1909 anføre s:


Forbund

- 9 -

Baker- og konditorforbundet ..... .

Bokbinderforbundet ............. .

FormerIorbnndet ................ .

Guld medarbeiderforbundet ...... .

Litografisk forbund ............. .

kotoiarbeiderforbundet .......... .

Tilsammen

Medlems- "Ctbetalt

antal l und l' t. i 09

31/12 09 kr.

756

509

1023

428

225

1227

4168

6,221.00

57.75

14,492.13

1,430.20

5,462.93

28,464.03

Ha dd e ogsaa diss e organisation ers ka er været r efu ion berettig et

vild e d e efter amm e forhold som de øv rig e ku nn e h ævet kr. ,354.19.

nemlig 29.35 % av det utb etalt e b løp.

Om de er ra rmger, som er erhv erv et i den ko rt e tid lov en har

været benytt et, er ikke særd el e meget at berett e. o rsk jern- og

metalarb eid erforbund vedto k paa it land møte i mai 1909, efter at

lov en var pr øv et i 1/ aar, følg end e:

"Da land møtet er av den oplatning, at staten og kommunerne bor bidra til

arbeidernes arbeidsledi!!"het forsikring, og da anvendelsen av lov av 12. juni 1906 elter

de hittil indvundne erfaringer ikke yne at medløre andl'e ulemper end noget øket

::Il'beide for administratiouen besluttet land møtet, at loven fremdeles bor am'ende

indtil videre.

Hoved tyret paalægge at ha iu opmerksomhet henvendt paa ,-irkningen av

loven enkelte be -temmel er og i tilfælde ammen med andre intere erte at indgaa

til stortinget med forslag til mulige ændringer, om erfaringen vi er onskelige".

om bekj en dt er lov en for el øb ig ku n gj æld end e til utgang en a\-

1911. Det maa da være foruts ætning en, at den bl ir gj en stand for

forny t behandl ing av næst e aars storting. l den anl edning m ener man

ko ngr e s en i en vedta erels e b ør gi in mening om den tilkj en d e og n lUlier

ens peke paa de hov edpun kt er som b ør forandr e . ekr et ariat et har

i den an ledning in dh ent et utta l l er fra de 4 forbund forr etningsfør er

eller kass er ere som selv har praktis er et lov en i det for løpn e aar. ,.

diss e uttal els er bids æt tes :

l!'orr etningsf ør eren for Ko r k centralfor ening for boktrykker e

u ttal el' bl. a. :

§ 6 har ikke foraarsaget nogen vanskelighet, idet ingen har forlangt ig optat

80m b-medlem. A::Il'et 1909 har imidlertid for vor organisation været en fredelig

period uten nogensomhelst konflikt med derav følgende eventualiteter i lorm av

streikbrytere, eksklusion etc., saa nogen avgjøl'end vægt kan der neppe tillægge det

faktum at det hittil' ikke har været pOl' av ubehageligheter for lacrforeninaen paa

grund av § 6.

Be temmel en i § 4 om hvilken kommune det er, om kal være relu ion pli tig

bor øke ændret. Dell er altfor tungvindt. Den er vistuok retfærdig i og for ig:

men en mere prakti k ordning maa dog kunne gjennemføre her, hvor det ikke gjælder

':11\ tore belap, at nogen kommune kan tænke at bli ærlig kadelidende.

I den dan ke loy heter det, at koæmunerne yder tilskud lor de medlemmer,

d r opholdt icr i kommunen den 31. mal". Det maatte kunne gaa an at indføre en

linende br temmel e her. For arbeidsledige paa stedet f. ek . den kommune h\-or


-10-

vedk. opholdt sig 31. IlIarB (ell r n ll.l1dt'n be temt datum) og for rei ende den kOlll­

mune, 11I·ori vedk. sid 't arbeidet. Det skulde glæde mig, om komiteen vilde ta denne

sak op til behandliug og øke at faa en mere pra],:ti k ordning av nævute bestemml'l t>

end slig som den IIU r, elv om man ikke finder den av mig antydede løsning gjen­

nemforlig. Forholdet stiller sig jo noget anderledes i -orge end i Damark, hvor

til kuddet ydps til kontingenten.

Vor organisation prakti rer ovoralt kriftlig anmeldelse til arbeid anvislling -

kontorerne. For de reisendes vedkommende er det imidlertid nmulig at overholde

anmeldell'spligteu, h,'ad Yi og aa har underrettet departementet om. Dette sees nu

at ha pe iticert rei ebidmgene paa de nye skemaer, som er utarbeidet. Komiteen

hor øke at faa fast laat klart oo- tydelig i loven, at for reisrbidragrne gjælder ikke

reglerne i §

Ho \Oedka ereren i No r k jern- og metalarbeiderforbund anfører bl. a.

Loven om tilskud til arbeid l dighet ka. er har i hoi grad bidrat til at arbeidsledighet

ka serne har kunnet yde ine arbeid lose medlemmer en hoiere understøttelsl'

eud tidligere.

Om loveu enkelte h stemmeIser er der vistnok flere a'" dis e om kunde forandres

saaledes, at loven blev l ttere at praktisere. For eks. hvad der angaar kOlll­

Illunernes refus ionspligt. Det er ofte vanskelig at skaffe rede paa hvilken kommuQ('

der er refll ion pligtig, lIaar denne skal ligge indenfor rammen av de sid te 5 aar.

Dette maatte uten skadr Eller tOlTe ulemper for kommunerne kunne forandres til :2

eller hoi t 3 aar.

Videre volder det yan keligheter at bevi 1', at den opgiyne kommune er den

rcfu ion pligtige, idet kommunerne i enkelte tilfælder forlanger opgit den understøtlede

bopæl i kommunen. 1< orespor ler derom kommer om regel først naar departement

I gjør krav pan refusion ho vedkommende kommune. Det er da gaat saa lan

tid hen, at den undersluttede person kan være rei t eller endog trøkrn som medlem

ay kns en. Da de on kede oply ninger desanganende ikke kan kalfes uten efter kont'

ran e med den under tottcdc elv sna kan det være meget yanskelig og praktik

Ialt umulig at tih'eiebriuge di se.

De kommIlnal til yn som gj ellnenlgaar opgaverne over nUller tøttelst'rne bt>holder

som oftest di se meget længere end den i loven be temte tid. Opga"erne blir

nv d n gmnd forsent inds nt til departementet, san kassen derfor man staa i tørre

t"orskud end nocl\OeIHlig. Yi har saalede cnclnu ikke mottat refusion av taten for

4dr kvarLnl l H09.

Departement t har i det s nen' gjort vanskelio-lIeter med fortolkning av lovens

§ 2 p. ..uforskyldt arheid loshet".

om ufor kyldt arbeidslø het regne ifølge loven ikke arbeid ledighet, som er

foraarsaget "ed treik eller lockout. l klas e hermed sætter ogsaa departementet dt'

arb idere, SOlli opsier sine plad c for et øke andet arbeide. Refusion blir saalede

ikke ind"ilget for per oner, som har opsagt sine plad e for at soke andet arb!'ide.

naar de kommullnle til yn gj or departementet opmerk om herpaa.

Fo rretning foreren i No rsk møbelsnekkerforbund an forer :

For yort forbunds vedkommende har vi ikke hat andre ulemper ,ed at all\·ende

lov om tat tilkud til arbeid ledighet ·kasser, end at ordningen har paafort avdeliugka

sererne ad killig mere arbeide. Yort forhund har kun midlertidig anerkjend{'lsp

illdtil ka en lo,e blir bragt i overen stemmel e med lov av 12. juni 1906 og: det er

aaledes mulighet for, at d praktiske ulemper da vil bli storre end hittil. Har dog

inen 'tørn' frygt for, at til ek . lo\'ens § 6 yil hitføre tilgang av uorganisertl'.

J auret 1909 hnr kas en utbetalt i reise- og arbeidsledihetsbidrag kr. 3.H12.34

lworay er refnnderet kr. 79.2J.

E


- 1 1 -

l. • tUl tibkuddet cr forlitl't.

'2. Komllluncrncs refusionspligt.

a. ;i-nars ophold for utlæudillger

4. Lo\"('n voldrr uforboldsmæsig IJkl't Il


- 12 -

kOlllme i betrag'tning ved besteIllmeIsen ay tat til kuddets tOiTelse, for at dette kal

kunne 'lure helt ffektivt. da det jo ikke kan bli stOl' bjælp for de arbeidsledige, om

tilkllddct opspi (" al' ulo-ifter paa veieu.

Efter di se uttal l er at dømme ynes ikke den tidligere meget

m tr idte S 6 at volde nogen ulemper i praksis. Men derfor forandres

l'lvfølgelig ikkp fagorgani ationernes principielle indvending mot det

som ligger til grund for nævnte bestemmelse. 00' oyerfor dem i den

lovgiv(\ndc forsamling, om ay principiell grunde holder paa § 6 kan

det med grund sie , at naar bestemmelsen ingen praktisk betydning

bar bor den helst utgaa av loyen.

Alle kas er har fremholdt ulemperne ved be temmeisen i § 1 om

nor ke borgere eller 5 aars ophold i landet. Den departementale

komite var da ogsaa av den opfatning, at der ikke burde gjøres nogen

ind krænkning heri. v de foran anførte regnskaper sees. at refusionen

netop paa grund a\' disse bestemmelser blir adskillig mindre end l/li'

Der utbetales forøvrig ikke til andre utl ændinger end dem som kommer

fra land, hvormed vore kasser har overenskomster om gjensidighet.

dskillige a v vore arbeidsledige reiser til gjengj æld til utlandet og da

bli)' det offentlige paret for utgifter til dem.

§ 2 punkt bor forandres derhen, at det tydelig fremgaar av

lovteksten, at et medlem er berettiget til understøttelse selv om det

ikke er ul'beidsgi"eren som sier ham op. Der kan være likesaa O'ode

grunde for vedk. seh' til at slutte hos en bestemt arbeidsgiver. Er

del' bruk for manden vil straks n anden bli indtat i hans plads. Og

for stat og kommune maa det være likegyldig hvilke personer det er

om har arbeide og hvilke som gaar ledige, naar det kan konstateres,

at der ikke er arbeide nok til alle. Arbeidsledigheten bør med andre

ord ikke bedømm('s individuelt, men saklig. Naar en person gjør hvad

lian kan for at skalTe sig arbeide, men intet passende kan faa, da er

arbeidsledigheten uforskyldt, uanset det som kan ha været den direkte

og umiddelbar aarsak til, at han er kommet ut av en be temt plad .

§ 4. amtlige kassers tillidsm ænd beklager sig over de vanskelighetl'r

som er forbundet med at undersøke 00' dokumentere i hvilken

kommune et medlem har opholdt sig i 6 maaneder itr æk i løpet av de

id te 5 aar. 'l'r æa rb iderforbundets tillidsmand fremholder derfor at

hele prineipet om kommunerefu ion bør løifes og at staten bør bære

det h le, mens der fra de øvrige fremholdes, dels at den kommune,

hvor understøttel pn utbetale , bør være refu ion berettiget og dels at

de 5 aar bor forandres til f. ck . 2 aar.

Man taar 00' aa utdlsomt her overfor det vanskelig-ste punkt i

hde loven. Det hører jo med til lovens grundprincip at det netop er

kommunerue som ifølge sakens natur skal bære hovedbyrderne, da det

er di e, som i Ul fælde opnaar lettelse paa Iattigbudg-ettct. At faa

dette prinC'ip om tyrtet tør være haapløst, forsaavitt ikke departementet

elv paa grund av dets egne erfaringer med yanskcligheterne overfor

kommunerne kommer med for laget.

I ekrrtariatet tinder det derfor tvilsomt om det er praktisk politik

at frem ætte et saadant forsla nu. Derimot er man enig i, at der for-


- 1il -

­

øvrig bør øk r indf ørt lempninger om kan sp are ka erne for noO'et

v de t me get van skelige ar beide paa dette omraadr.

led hen syn til til skuddet st ør rel se og formen her fo\' er at be ­

me rke. at eIter de n dan ske lov be regne til skuddet paa oTundlag av

ka ssen s kontingentindtægt. Efter loven s ordlyd sk al dette utgj ør e l/S av

den sa mlede præmie. I prak is er dette ti llempet derhen, at st aten be ­

taler l/il av ka ssen s sa mlede indtægt alt saa og saa medregnet st aten s og

kommun rne s bi drag. Følgende formel vi se r dette : de indtægtrr en ka e

aarlig maa ha for antagelig at kunne klare sine forpligtel ser aar om

andet tipulere s ti l f. ek s. 12 kroner pr. medlem pr. aar. Hera'- be

taler taten lis = kr. 4.00, kommunen l/u

= kr. 2.00 og me dlemmet

re ten - kr. 6.00. Derved faar ka sserne i virkeligheten 100 % tilkud.

Efter denne tillempning er det klart , at det dan sk e sy tem y der

ka s erne tørre fordele end det nor ske med l/s refu ion ay utgifterne.

Efter amme ek sempel "il det nemlig ho s o virke sa an : En ka sse har

ut betalt et be l øp i aaret varende til 12 kroner pr. medlem. v st aten

Iaar den til baketalt 1/3 = kl'. 4.00. Ka ssen s en d lige utgift blir da

kr. 8.00 og st aten s kr. 4.00 eller 50 % av medlemmet s endelige utgift.

Ved en forh øiei se av refu sion sbel øpet til 1/ vilde ka s en endelige

utgift bli kr. 6.00 og medlemmet kr. 6.00. Efter de hittil "un dne

€rfaringer ma a ka sserne taa i optil 1/2 aar s for ku d og de uten

redu ere s be lopet noget.

Det vilde derfor ikke "ære noget urimelig om taten refundert e

ka erne 1/9 av den ut betalte undrr stottel se eller ydet et til sv arende

til skud til kontingenten so m efter de t da nske y tem.

Da det antagelig "il være van sk eligere at opnaa en hel omkalfatring

av loven s grlln dprincipper er se kretariatet a,' takti ke gr un de

ti lbøielig til at hol de paa refu sion sformen, me n at be løpet forhoie til 1h.

An gaacn dc ar beid sledighet for sikringen i in almindelighet med

den nugj ældende lov for oie vil se kretariatet fore laa, at kongre en

retter den stærke st mu lige opfordring til de orO'ani sa tioner , so m endnu

ikke har oprettet ar beid sledighet ka se r. til at sæ tte fart i ar beidet med

planlæggel e ay sa adanne. Det ma a erkjende s, at manO'e organ i ationer

hi til har lagt altfor liten vægt paa denne vig tige ide av de o\'o-ani

sation sm es ige gj øremaal til kade for fagorgani sationen s sa mhold.

triv sel oT utviklin g. Man tiltræder derfor fllldt ut de foran iterte

uttalel ser av de sk andinavi ke kono-re sser og uttaler en b klagel 'e

over, at man ikke i høiere O'ra d har be stræpt sig pa a at gj ør e tanken

til vj l'kelighet.

Lønsbe yægel serne er "i s elig de n vigtig te si de av rn fagorganiation

s gj ør emaal , men for at man med kraft sk al kunne utrette det

be d t mu lige paa dette omraade , ikke ba re med hen syn til at faa en

oyeren sk omst oprettet, men og aa at faa den utnyttet og re pekteret i

tariIperio den. er det nødvendi g at sa mholdet i en or ani ation er u vækket

og me dlemsforhol det st abilt og saa under de t me l'e tille virke i

tarifp rio den. Og det sikre ste middel til under fred lige tider at holde

organi sationen ammen og tarifferne o"erholdt er utvil so mt en effekth-


- 14

arbeidsledighetsforsikl'ing-. Den gir nemlig hvert enkelt medlem et

indi viduelt ryg 'tød.

Nekretariatet kan ikke erkjende, at der i noget fags organisation

kulde være tilstede uovervindelige hindringer der gjør, at arbeid -

ledighetskasse ikke kan oprettes og drives. l!'ormerne for disse, deres

ydelser og betingelserne for at erholae understøttelse maa selvfølgelig

tillempes forskjellig efter fagets og arbeidsforholdenes art. :Jlan gaar

derfor ut fra, at muligheterne er tilstede naar der kan regnes med

bidrag- av stat og- kommune selv efter den gjælddnde lov be temmeIser .

Samtidig vil man rette en sterk opfordring til alle de organisationer

som nu har arbeidsledighetskas er om at benytte sig av loven

om stats- og kommunebidrag-. F'ør t naar alle organi ationer staar

amlet om loven og utnytter alle forhaandenværende muligheter "il der

hli lagt den tilbørlige vægt paa de for lag 00" de uttalelser som fra

organi ationernes side fremkommer overfor den lovgivende forsamling

og de utøvende in titutioner.

I henhold til foran taaende præmisser indbyr sekretariatet konressen

til at fatte følgende beslutning:

1. •

'ekretariatet indgaar til tortinget med de for lag til forandringer

i lov av 1. juni 1906 om ansees hen igt messige for den bedst muli

e utvikling av arb€'idsledighetsforsikringen.

Av lovforandringer om man nu har oversigt over fremhævet"

kongressen følgende hovedpunkter i henhold til de foran anførte motiver.

1. Refusionsbeløpet forhøies til 1/2 a v den utbetalte understøttelse.

::l. Bestemmelsen om, at der ikke yde refusion paa beløp utbetalt

til utlændinger, ophæves.

:3. § ::l p. 8 forandres saaledes at det klarere fremgaar, at der ved

bedømmelsen av begrepet uforskyldt arbeidsløshet overveiende skal

ta hen yn til, hvorvidt arbeide er at erholde eller ikke og at det

ikke er avgjørende hvad som er den direkte aar ak til det enkelte

medlem arbeid ledighet.

4. 4 forandre aaledes, at det blir forbundet med mindre vanskeligheter

og arbeide at konstatere den refu ionspligtige kommune.

5. 6 ophæves.

Il.

Kongressen uttaler, at arbeidsledighetsforsikringen hører til de

yigtigstc gjøremaal for fagol'ganisationen ved siden av løn bevægelserne,

idet den betrygger det enkelte medlem mot de værste virkninger av

arbeidsløsheten, likesom den bidrar til et stærkere samhold og et stabilere

medlemsforhold, hvilket er en nødvendig forutsætning for at organi

ationernes øvrige gjøremaal skal kunne fremmes med størst mulig

kraft og til hedst mulig resultat.

et fra dette syn retter kongressen den stærkeste opfordring til

de organisationer, om endnu ikke har arbeidsledighetskasser, om at

planlægge oprettelse av aadanne. Kongressen er av den opfatning,

at selv om der for vi:se fag er store \'Cm keligheter at o\'ervinde \'ed


- 15

oprettel e il\' arbeid 'ledighetska 'ser, kan den dog ikke erkjende, at

der for noget fag stiller sig uovervindelige hindringer iveien for

oprettel e og drift av aadanne kasser, ærlig nu naar bidraa kan

rholdcs fra tat og kommune.

Endelig opfordrer kongressen samtlige organ i ationer, der har

eller opretter arbeid ledighetskasser, til at benytte lo\'en om stats­

til kud fuldt ut, idet man derved markerer det offentlige pligt til at

træde tøttende til paa dette omraade, like om man for t naar alle

organi ationer amler ig- om lo\'en Yil kunne øve den tilbørlige indflydel

e paa d ns indhold,

Dagsordenens punkt 4. Sykeforsikringen.

'pørsmaalet om fagforeningernes sykeforsikring er blit ærlig

aktu L efterat loven om offentlig sykeforsikring er ved tat. v beretning

n for 1909 vil sees, at sekretariatet i anledning lovens behandling'

fremsendte en længere forestilling til stortinget med forsla til for. kjel­

Jiu'e forandringer. Videre har sekretariatet ned at en komite bestaaende

ay Ole O. Lia?1, J. Borgen og G. Ousland, som fik i opdraO' at inc! ende

til rik for ikringsan talten en frem tilling av de nuværende fagforbunds

ykeka el' for nærmere at faa bragt paa det rene deres stilling efter

den nye lov. Denne frem tilling følger som bilag og \'il bli omdelt til

repræ entanterne. amtidig fik komiteen i opdrag at fremkomme for

kong-re n med utredning og eventuel indstilling i ykefor ikring por ­

maalet, hvilken herved følger :

Den ykeforsikringslov, som yedtoge' av stortin et i 1907 til

ikrafttræden l. juli 191 1, er vel den mest indgripende loy vedkommende

arbeidernes sociale forhold, som det norske storting hittil har vedtat.

Ingen lønarbeider under lovens lønmaksimum kommer utenom denne

lo . Alle fagorganisationers sykekasser og den mængde andre sykeka

ser, om tindes blandt arbeiderne i dette land, er nodt til at ta tandpunkt

til loyen, De maa enten la sig godkjende og gaa med paa de

i loven foreskrevne beting Iser herfor. eller de maa e it medlem tal

oprevet ved at stor tedelen tvinges ind i den offentlige sykeforsikring.

Det er derfor et høist aktuelt spørsmaal blandt alle organiseredI'

arbeidere. hvordan de skal tille sig likeoverfor den nyp sykeforsikringslov.

For vi nærmere gaar ind paa dette emne, skal vi gan ke

kort berøre de vigtigste bestemmelser i loven, idet Yi forøvrig henviser

til land organisationens beretninO' for 1909, hvor den flnde incltat i

,in helhet.

Forsikringens omraade.

Det heter herom i lovens § l:

,Pligtig til sykefor ikring efter denne 10\' er her i riket be kjæfti

ede lønsa1'beidej'() samt betjente i offentlig eller jJ1'imt tjeneste, naar de

har fy ldt 15 aar, forsaavidt deres arbeid - og tjenesteforhold ikk ifølge

forholdrt. natur piler ifolO'e avtale el' indkrænket til kortert' tid ('nd


- 16 -

6 dag . For ik rinO' plioten indtrær ved arbeid - eller tjenesteforholdet'

tiltrædeIse. "

om man ,il e omfatt l' saal de loy en prakti k talt alle lønal'beictrl'

. om lønarbeider hem'egn i loyen de arbeidere. h,is løn helt

ell r delv is be taar i peng e (ogsaa husmænd 00' tjenere) likel ed es lærlino'er

og volontører, selv om de ingen løn oppeb ærer. Imidlertid er der

n d l undtag el er.

Den væsentl igst e a,- dis c el' at "den, som alene eller sammen

m d ikk -for ikrinO'spliotiO' gtefælle har en aarlio' indtæo't av mel' end

1200 kroner paa landet eller 1400 kron er i byen" , ikke kan hli for ilu et.

Loven har aalede en gr æns e opad, som be temmes ay 12UO kr on er

paa landet og 1400 i byern . Endvidere undta de. som er fors ikr et

i pr iyat e sykeka ser, an er kje ndt ay tat en. De. som lider av kroniske

ygdomm , Yil som regel ik ke fa a ado'an til den offentlige syk efol'ikr

ing.

De offentl ige kas l' aapner 00' aa adgang til frivillig (orsihring

for personer mellem 15 og 40 aar, som ik ke el' for ik ringspl igt ig i h enhol

l til lov ens øvrige be temmeiser. len saadann e per oner indtægt

maa, ammenlag't med egtefælles. ikke ov er tiO'e 00 kroner paa landet

og 1000 kroner i byerne, likesom yedkomm ende formue ikke maa overtig

e 7000 kroner paa land et og 10.000 kroner i byerne.

Understøttelse.

Ethvert forsikring pl ig tig mrcllem ay de offentlige sykeka s er el'

ber ett iO' et til en ykeunderstøttelse. som skal utgjøre 60 pro c ent av

d 'fl midlere daglon. For beregn ing HY under tottel en op tiller lov en

4 indtæO'tsklasser, n mlig :

I ndtægt -

klase

1

2

3

4

Indtæo'tsklasse

1

2

3

4

aarlig-

over ftil og med

kl' kr

O 300

300 600

600 900

900 1400

Indtægt

I

daglio-

over I til og med

kr kl'

0.00 1.00

1.00

2.00

2.00

3.00 4.67

I 3.00

understøttelsen i diss e in dtægts klass er

Midlere

1] llderstottele

daglon pr. dag pl'. Ilke

kl'. kr. kr.

1.00 0.60 3.60

1.50 0.90 5.20

2.50 1.50 9.00

3.50 2.10 12.60


- 17 -

Yedk. arb{'idsgiyel' pligter at O'i meddelelse om de fo]' ikring -

pliO'tige arbeideres indtægter. Overflytnin' mellem de for kjellige indtæ!!t

klas,'pr kan ske hver l. januar og juli.

ykeunder tottel en mrighet er 26 uker i løpet a, et aar regnet

fra den dag, da sykeunder tøtteIsen begTndte. ykepengene beregne

og utbetales for alle ukedage (undtaO'en søndag), dog ikke for de 3

forte dag'e efter sygclommens beg-yndelse.

). v andre indskrænkende bestemmel er kal nævnes : Har et

medlem oppebaaret sykepenge for 26 uker for ygelomstilfælde indtruffet

i lopet av pt aal', skal han for nyt eller nyp anfald av samme ygdom,

Oill indtrreffpr i elet følgende tidSYMrIl av et aar, regnet fra utløpet a v

det før te understøttel esaar. eller om under tøtteIsen har varet ut oyer

dette, fra dennes ophor, ikke oppebære sykepenger for mer end ItØi t

1-'] uker. lndll'æder intet saadant anfald i mpvnte aar; blir et enere

anfald at an e om sæl' kilt 'ygdom tilfælde med hel ny berettigelse.

Har et medlem for anfald av amme ygdom nydt sykepenO'er for

tila111lllen 39 uker, kan han ikke sen re faa under løttelse 1'01' amme

n!'dom, før drl' pfter sidste under tøttel e Cl' henp:aat aar, reg'net

fra opboret av idste anfald, op: han i hele denne tid ifølge erkhrring

fra sykeka elæg'e har ,æret fri for vedkommende ygdom.

Kul' og pleie paa sykehus regn s med hen yn til ydelsens ,arighet

like med ydelse av sykepenger. saaledes at sykehusdage. sondage

llndtat. tft'lles med 'om sykepengedag-e. L'nder ophold paa sykehu

hortl'aldpr de fastsatte sykepenger. men hvis den syke har egtefælle

eller andre slegtningel', om bor sammen med ham, og hvis und rhold

medlemmet pligter at bestride, skal der ydes di e ykepenger bereg'net

a, den midlere dagløn med 20 pet., hvis der er 'n. 35 pet. hvi der

er to og 50 pel.. hvis d l' er tI' eller flere saadanne forsorgede.

:BJfter denne beregning vil drn understøttelse, som yde familien

i aadanne tilftl'lder. regnet efter lo\'ens indtægtskla ser bli :

Indta'gt - ll idlere

klu' (' dag-Ion

orge

kr. kl'.

1 1.00 0.20 0.35 0.50

2 1.50 0.30 0.52 0.75

B 2.50 0.50 O. 7 1 .25

4 3.50 0.70 1.22 1.75

,'kyld{' sygdommen en beskadigel e yed bedrift ulykke, S0111 berettig

'r til kadebot, skal sykekas en yde den medicin, 0111 lre"en

finder fornoden til kaden behandling. I aadanne ygdom tilfrl'lder

pligter kassen kun at yde sykepenge i de for te -1 uker.

Ved k,indelig medlems nedkomst ydes sykepenge (barselpen e) i

('i uker, samt i tilfælde fornøden læO'ehjælp. Di e ydelser er beting-et

a" at hun umiddelbart forut har været medlem av offentlig eller Cfod-

2


- 1

kjendt privat eller kommunal sykeka se uavbrutt i mindst 10 maaneder.

lndtræder sygdom, ydes istedenfor barselpenge de amme under tøttel

er som under andre sygdomstilfælder.

Sykekassen yder en begraJ;elses7ielp, tor 25 gange den midlere

daglon i vedk. indtægtsklasse, dog ikke over 50 kroner og ikke for

forulykkede, hvem Riksforsikringsanstalten pligter at yde begravelse -

hjelp. Efter lovens indtægtsklasser vil begravelseshjelpen bli : Kl. t

kr. 25.00, kl. 2 kr. 37.50, kl. 3 kr. 50.00 og kl. 4 kr. 50.00.

Endvidere yder sykeka sen fri lægehjelp efter følgende regler:

For medlems egen person fri lægehjelp fra ygdommens begyndelse,

amt - ved første gangs anskaffelse saadanne hjelpemidler

som briller, brokbind og lign., og, hvor kirurgisk behandling utkræves.

forbindingssaker og de for saadan behandling nødvendige

lægemidler efter lægens anordning. om lægehjelp regnes og aa

tanduttrækning - ved læge eller tandlæge - dog ikke, hvis den

sker av hensyn til indsætning av kunstige tænder.

B. For et medlems egtefælle (hustru eller mand), som forsørges av

medlemmet, samt for hjemmeværende barn under 15 aar fri lægehjelp

m. v. som foran anført, dog ikke saadanne hjelpemidler som

briller, brokbind eller lign.

Ind- og uttrædelse av sykekassen.

om betingelse Ior medlemsskap sætter loven. at den forsikring -

pligtige skal være i arbeide. Og strak han er be kjæftiget er han

ogsaa berettiget til al den under tøttel e, som ikke specielt er gjort

avhængig av et læng re medlemsskap (se det foran anførte). For de

forsikringspligtige medlemmer eksisterer der saaledes ingen karenstid.

I det øieblik de, som beskjæftiget ho en arbeidsgiver i henhold til

ykeforsikringsloven regne som forsikringspligtige, fra det oieblik av

er de og-saa understotteIse berettiget.

Til gjengjrpld tryke de av sykeka sen, saasnart de lutter i

arbeidet, selv om arbeidsstansen er gan kr kortvarig.

Det er dette forhold, som ved siden av indtægt grænsen har

været sterkest paaklaget fra arbeidernes ide. Og her er vi netop

ved et Cl\" loyens Sy akes te punkter. For at bøte paa de vær. te

ulemper ved forholdet er der i loyen bestemt, at blir en person arbeidsledig

ved ham utilregnelige omstændighete'l", vedblir han at være mp,dlem

av kassen uten præmie til og med den 14. dag efter den siste

dag i den uke han blev arbeidsledig, hvis han forinden har været

uavbrutt medlem av ka en i l/ aar. Endvidere kan en saadan arbeid

ledig efter denne tid fortsætte som frivillig forsikret. Han maa

da betale kontingent, men pr ikke underka tet de øvrige regler for

indmeldel e om frivillig (alder grænse, lægeerklæring, karen tid ete.).

'om aaledes frivillig for ikret har han ret til at bli staaende i ykeka

sen i 6 maaneder.

Imidlertid synes lovgiverne at ville fortolke begrepet "uforskyldt

arbeidsledighet" noksaa mærkelig. 'treikende, ja saagar lockoutede


- 19 -

skulde efter dere mening neppe faa nyte godt av denne be temmel e

Loyens regler om tap av medlem skap er derfor ærli for organi

serte arbeidere yderst usmakelige.

Ut!!:ifterne ti I

saal de :

Kontingenten.

ykeforsikringen (kontingent beløpet) skal utredes·

For de forsikringsp ligtige:

For de fi'irillig for ikrede :

Il/JO av medlemmet seh',

1 10 hans arbeidsO'iver

l/lO \'edkommende kommune,

7/10 av medlemmet selv,

1/10 - kommunen,

2/10 - taten.

2/10 - taten.

Blir den samlede kontingent til for ikringska en i 4. klasse f. eks .

• ')0 ore, vil den fordele sig saaledes:

Medlemmet

Arbeidsgiyeren

Kommunen

. taten

30 øre

5 .,

5 "

10 "

,]'ils. 50 øre

l en godkjendt sykeka."e vil en liO'nende kontingent fordele ig

aaletles: )Iedlemmet 35 ore, al'heidsgiyeren 3, kommunen :3 staten 6,

tilsamIll n 50 øre.

E or de forsikringspligtige er vedkommende arbeidsgiver ansvarlig

for kontingenten, idet sykeka en erltolder beløpet gjennem arbeid giveren,

der aa igjen avtrækker den paa de for ikrede faldende andel i arbeidernes

lon.

De frivillig forsikrede betaler sin kontingent hver 4. uke. Kontingentens

størrelse til den offentliO'e sykeforsikring er endnu ikke

fa t at, og der er heller ikke utarbeidet nogetsomhelst overslag. Riksfor

ikringsanstalten skal imidlertid nu utarbeide normal tatuter for

kred ka erne, foreta præmieberegning etc. Forovrig har enhver kreds

sykeka e under en vi s kontrol fra Riksforsikring an talt en ret til at

paalægO'I' den kontingent, som maa til for at kas en kan balansere.

Forsikringens organisation.

l l'nhver Cl\' rikets kOlnmuner skal der oprettei:> krcdssykekas e

(hvis det lindes paakræyd kan der i en kommunp oprettes flere). I 'om

mecIll'mmer av disse kreds ykeka s('r regnes kun de direkte for ikrede.

:\l edlemllll'r el' stemmebrrettip:et og valgbare. naar de har fyldt 21 aar.

Det samme er tilfældet llIed de arbpid giycre. som ('1' indskud pligtio-e

t il sy kekassen.

Kred sykekassens anliggender ledes Ry et styre paa 9 medlemmer,

valgt for 3 aar. 5 av tyrets medlemmer vælge ay de foriluede,

:2 av arbeid giverne og 2 av kommunestyret. I smaa kommUlH'r

kan styret bestaa a\' 5 medlemmer.

Kommunestyret ansætter forretningsfører for sykeka sen efter

for lag av kassen styre og er ansvarlig for kassens midlrr.


- o

l!'orøvrig er det kredskassens styre, som leder alle ykekas cn

anliO'gender. En kreds ykekas e kan ogsaa utvide ka sens forsikring -

Qmraade til at omfatte fri medicin etc.

ykekassens hovedstyre er Riksforsikringsanstalten. Den fører

k ntrol med kredssykekassernes ledelse og forøvrig med lovens gjennemf

reIse i sin helhet.

Det er m ningen at hver kredssykekasse skal dække sine utgifter

gjenem kontingenten. Der er dog oprettet et reguleringsfond for eventuelle

tilfælders skyld. Dette administreres av Riksforsikring·sanstalten.

'rvistigheter m 1Iem kredssykekasse og forsikret person eller arbeidsgiver

skal indbringes til prøvel e for ('Il nævnd paa 3 medlemmer,

om vælges av kommune tyret. ævndens avgjørelse kall in dankes for

Rik forsikring anstalten ; i vis e tilfælder kan saken gaa til Riksforsikring

anstaltens apl)elkommission eller til dom tolene.

'rvist mellem kredssykekasser indbyrdrs, mellem kommune og

kreds ykekas e IIrr med privat sykekassp avgjøres av Riksforsikringsanstalten

eller dennes appelkommission.

Private og kommunale sykekasser.

Da sykeforsikl'ingr:;loven stilling til de private sykeka 'ser har

'n speciel interesse for de organ L erte arbeidere, indtar vi lovens bestemmelser

herom i . in helhet.

§ ;)4. Brllkskaer o!.( tludre pri\'flte clll'1' kommunale 'ykckasser kan trædo

isl donfor ofl.'('nt1ige kl' eb ykekaH el'. naar de OJ' godkj ndt av RiksfoJ' ikring an lalten,

0111 Og8tUl i tilfællie kan tilbakekalde en giL godkjendelse.

§ 1)3. 'ril godkjendelso a\T de i forcgaaende paragraf nænlle ykekaeJ' kl'll'l'e

at kassens laLuLer ind{'holdcr ullrykkligc be tl'mmelRer Olll :


- 2 1 -

2. De liten kan riksfor'ikringsanstultt'n godkjende kns 1', om 1'1' opr ttet 10dClllll'

101' ikrafttræden. elv om de har et mindre antal medlemmer, dog ikke under

oU, forsaavidt kasserne har et betl-yg!! ende reservefond.

§ .i 7. Godkjelld 1st' maa ikke meddeles nogen kass!'. sanfrcmt den ikke har

pt re en'cfond, som riksforsikringsanslalten flnder tilstrækkelig, medmindre kas 'en forpligter

ig lil ved lorhøiede pm'mil'r Iler paa anden maate inc!cn 5 aar at tilvl'iebringe

de dcrtil fornodne midler.

§ ;)H. Forikrinl\'spligtig person, OIll godt!{jør at ha opiyldt sin fo r ikrinb'SpIigt

i l'n kred sykekas e elll'r godkjendt s.rkekm;se, kan ikke tl'illQ'es til at I'ære medlem

al' pn kommunal eller bedriftssykckas c.

§ ,i9. l. Forsaal'idt en arbeidsgiver paa ('gen bekostning yder fri lægehjælp

til medlt'mmer al' den til bedriften eller kommunen knyttrde !:(odkjendtl' yk ka:


- 22 -

2. 1lI\l' l'U fOI'ikrillg pligtig al'beidpl' indtm'r i ellcl' utlr:r'r a,· en godkjl'llIlt

llrh'al ka,so, kal ka rns , tyl'O Rtrak endr meddelebc dcrom til hans arbeid gi \'er.

, 64. 1. Godkjendrl ru skal tilbak('kaldl', II\'is medlemstali.ol i lopet a,· 3 aar

har vist sig at være l:wrl'O ('nd det i § 3G nIT'vnte minimllm, do!.( med den i § 5G. 2

bostemtc llndtage} e.

2. Godkjendclsen kan tilbakekaldr, hvis \'edkommcnde ka sc Yirkcr under forhcld

eller cf ter bestemmelser, som ikke Cl' betryggendc fol' dens mcdlemmer, dl('r

dorsom ka en ut u gruml motsælter sig de foran taltnin!.\'er. som riksfol' ikring'an

taltcu maatte forelaa til avhjælp av m


- 3 -

bli bragt i anvendelse for ka ser. der gj ennem aarelang virk omhet

eller i et stort og stabilt medlemstal har betryggelse for und r tøttel en

utb taling. lan maa dog være forberedt paa, at anstalten vil kræve et

sU,rre re en-efond end det nu er almindelig i vore forbunds sykekasser.

FondC'ts eller kas ebeholdningens økning kan jo ifølge § 57 ut 'trække

pua t tidsrum av 5 aar.

L'nder tøtteIsen ll1aa paa ethvert punkt bringe paa hoide med

den offentlige for ikring. og her ,il vistnok de fleste nu ek i terende

ykeka ser maatte foreta adskillige ændringer baade m d hen yn til

llnder:-,tottel ens art. dens størrelse og varighet.

lJesuten kræver Riksforsikringsanstalten. at i hver klas e kal


- 24 -

overfor kommunerne. For at arbeidsgiverne til enhvpr tid skal 1m

rede paa, om hans arbeidere tilhører en godkjendt ka se eller om der

kal betales præmie for dem til den offentlige sykeforsikring, maa den

godkjendte sykekasse i henhold til § 63, punkt 2. straks sende meddelelse

til vedk. arbeidsgiver, naar en person indtræd r i eller uttræder

av kassen .

Alle di se foranstaltninger, som saaledps maa foretages for at

kunne erholde den lovbestemt ' refusion og for idetheletat at kunne

hli godkjendt, er ay rent administrative og likelede av rent fag'foreningsmæssige

grunde vanskelige at overkomme,

En saa nøiagtig verkstedvi medlemsfortegnelse :om her kræ"es,

Yil volde et sterkt øket arb ide, L"tarbeidelse av IL ter og den i § 63

bestemte rapportpligt "il likeledes øke det admini trative arbeide b -

tydelig. Refusionsbidragets indkrævning overfor arbeidsgiverne og

likeledes overfor kommune og stat vil yderligere foroke arbeidet. Ile

di se ting- kunde maaske og aa overvinde , idet man jo gj ennem tilkuddet

til sykekas en erholder valuta, En anden sak er det, om

man tinder en saa intim rapportering overfor arbeidsgiverne a\' fagforeningernes

medlemsstilling til enhver tid heldig og for varlig. Det

kan tænkes, at disse oplysninger av arbeidsgiverne kan bli benyttet ti l

at skade fagforeningsmedlemmerne, likesom fagforeningen paa denne

maate utleverer oplysninger, som maaske i visse tilfælder kan svække

dens stilling.

Man vil ikke undlate at peke paa alle di se fø lger, som en godkjendel

e av fagforeningernes sykekasser medfører. Yi tror dog, at

en række fagforbund, hvor medlemsbl'vægelsen all rede paa forhaand

ligger aapen i dagen og hvor arbeidsgiverne ikke kan tænkes at kunne

erholde uorganiseret arbeidskraft gjennem ayskedigl'lsp av fagforeningsmedlemmer,

at di se forbund Yil kunne benytte lov n uten altfor tOl"

risiko, For andre forbund og foreninger vil saken stille . ig mere

tdlsom.

tdklingen forer dog Illere og mere i den retning. at on.\'aniationsprocent

n inden ethvert fag stiger og medlem stabiliteten inden

organi ationen tiltar, saa det kan tænkps, at det trods alt ikke vil "ære

aa stor fare forbundet ved den omtalte rapportering ti l arheidsgiverne

il v medlemstallet.

Komit('en mener, at fagforeningerne bør gjøre saa store anstrn'ngel

el' og opofr Iser som dpt pr mulig for at kunne benytte sier a\lovens

adgang til at bli godkjendt. Og Yi skal her i korthet anfore

grundene hertil.

];'01' det første den offentlige sykeforsikl'ino's mangler, der falder

i følgende hoyedpunkter :

1. I


- 25 -

3. At ykeunder tøttel en er sterkt begræn et for gj entao-else tilfælder

ay amme sygdom samt at ykelig per oner om regel Yil ,"ære

utelukket fra forsikringen.

4. I len offentlige forsikrings lave understøttel esbeløp i de neder te

lønskla ser.

'or det andet den fordel fagforeningerne har Cl" at kunne beholde

ykeforsikring 'n som et lrd ay in virksomhet. Den be taar

nemlig ikke bare deri, at medlemmerne kan sikres en hedre undertottelse

; men fao-foreningernes medlemstal vil som regel bli storre

og mere stabilt yed at der til fagforeningen er knyttet en god sykeforsikring.

De fagforeninger som ikke linder at kunne benytte sig a," adgangen

til godkjendelse, vil taa oyerfor den eyentualitet at maatte

nedlægo'e sykekassen eller beholde den i en ændret form .

Komitren \il i saa tilfælde anbefale. at man tar under overyeielse

at beholde ykekassen i dens tidligere omfano- for de medlemmer.

om ikke kan komme ind i den offentlige forsikring. og at man for de

øvrige arrangerer en tillægs{'01'sikring, saaledes at fagforeningsmedlemmrrne

altid kan være sikret en bedre understøttelse end de ovrige arbeidere.

Det skal indrømmes, at en saadan ordning byder paa adskillige prakti

ke yan keligbeter : men de er neppe større end at de kan overvindes.

Helt at nedlægge de eksisterende kasser vil berøve en mængde arb eidrre

al adgang til en rimelig sykeforsikring.

*

(J am' man ut fra den eventualitet. at endel fagforeninger ikke dl

kunne Ja sine sykeka ser godkjende, og naar man endYid re v(-L at

mange organisationer endnu ikke eier nogen sykeforsikring, da maa

det ogsaa "ære magtpaaliggende for de organiserte arbeidere at gj øre

aa meget ut a\' d n nuværende sykeforsikringslov som det overhodet

gaar an.

De arbeidere. som ikke tilhører godkjendte ykekasser, maa derfor

i al le kredse yære opmerksomme ved valg av kredssykekas erne

tyrer, saaledes at man benytter sig ay den adgang. loyen gir til at

kaffe de forsikrede (arbeiderne) flertal i styret. OO'saa hvad de kommunevalgte

tyremedlemmer anO'aar, maa arbeiderne gjore in indflydeIse

gj ældende. Likelede ved Yalg av forretningsfører.

Kr ds ykrkas ernes styrer har nemlig en stor indflydcl e over

ka ens ledel e. og ærlig vil det yære ay betydning allerede fra

forst av at sikre arbeiderne den størst mulige indflydelse hel'. J n

godt ledet kredskas e kan i mange henseender avbøte lovens uheldig te

hestemmel er ved en lempelig praksi , og loven gir ogsaa kred kasserne

adgang til at utfolde et vist initiativ i retning av at forb dre

under tøtteIsesforholdene. saaledes ved at anskaffe medicin eller rabat paa

aadan. at formidle hospitalsophold og i det hele tat være den vaakne

amyittio-het inden vedkommende kommune, hvad sykepleien angaar.

Iler er aapnet et felt for driftig kredsstyrer. som maaske kan faa stor

betydning for en forbedring av arbeirlrrnes hygieniske forhold o-jennem

kommunale foranstaltninger.


- 6 -

Fag-organisationeme maa derfor paa etll\'crt ted yed valg' ay

tillid mænd inden kr d sykekasserne søke at faa arbeiderne frem til

valg t, op tillc arbeiderlister og øke at faa dyotig , interesserte arhei­

el'e ind\algt i tyrerne. At den politi ke arbeiderb yægel e ,il være

opmerksom paa dette forhold, forut ætter man ,om givet : men fagfor('ningerne

hol' ogsaa her forstaa in pligt til at delta.

*

Hyad arbeidernes krav retning av fOTand?'ing i den nuværende

yke{01'sikringslov anO'aar, kal Yi hel' kun fæste os ved hovedpunkterne,

idet detaljebehandlingen maa forutsætte foretaO'et av arheiderne repræ­

sentant I' i stortinget.

At hel loven hvil l' paa. en anden ba i end den, arbeiderne

ifolO'e in samfund opfatninO' kan anerkjende, kal vi her præsicere ved

aL henvi e til arbeiderparLiets stortingsrepræsentanters forslag til tatens

overtagelse a\' ykepleien, fremsat i 1907.

Da lov n imidlertid er gj ennemført maa det \'ære magtpaaliggende

for arbeiderne at øke at faa den forbedret saa snart som muliO', for

\t faa de Yrer te kavanker fj ernet. Der er nedenfor op at de reformer,

.. om man mener allerfør t maa søke gjennemført. Lykke dette vil den

offentlige ykefol' ikring være aapas fo rbedret, at de ile te fagforenings­

ykeka er, uten at till sine medlemmer i noget uheldigere forhold.

\'il kunne la d 111 oyerO'aa til den offentlige sykeforsikring.

Yi er det sig umulig at faa reform ret den nm'ærend sykeforsikringsloy

i denne retning maa man illYertfald ,øke at faa gjennemfort

dt' under Ul B op tilt , krav, saaledes at vilkaarene for de godkjendte

sykeka . . er i nog-pn grad \)('d l'(,s.

*

l henhold til foranstaaende foreslaar ekretariatet følgende til

vpdtagel e av kongTe en :

I. Fagforenings-sykekassernes stilling til sykeforsikringsloven.

a. Kongres 'en uttal 1', aL fagforeninger og forbund bør søke sine yhkasser

godkjendt, forsaavidt de finder at kunnp praktisere de i

lov n fastsatte regler for godkjendte sykekasser.

b. Foreninger og forbund, som ikke lar sine ykeka sel' godkjende,

bor søke at yedlikeholde sykeforsikrino'en for de medlemmer, som

ikke kan komm ind i den offentlige ykcfol' ikring og end videre

soke at opr tte tillægsforsikring for de øvrige m('dlemmer, hvoned

ndd av sykeforsikrinO' lovens mangler kan ltyhjrelpes.

Il. De forsikringspligtiges opgaver.

Da kredykeka sernes t.rl'er har stor indfl'ydele over kas 'en

ledelse, maa fagJorcningerne oyeralt ørge for, at 111 dlemmel'l1e ved en

livlig' valgdeltc\!!,'el (' sikrpr il!.' den majoritet, SOlli lonn :ir adgang' til.


- 7 -

Ill. Reformer i sykeforsikringsloven .

1. )plul'vclse av bestemmel rne om løn -mak iJl1ulll.

• 1.

2. Bestemmel en i § 1 om 6 dages arbeide forandre til 1 dag.

3. :Borhøielse av understøttel en. 'ærlig i de lavest lonkl HSl'r.

4 . . ForhoieJse ay det offentlige tilskud med l/lO, aalrde at kOlllmuneme

kommer til at betal ' 2/10,

5. Ophrevel e av he temmeisen 0111 den amlede sykl'undel'støttel e

begncnsning til 90 o 'o av vedkommende fortjene te.

6. Ophæ\'clse ay bestemmelserne om sykelige per onen; utelukkPl e

fra for 'ilning amt b græn ningen i under tøttel e for nye tilfælder

:ty 'amme ygc10m (§ 2 b og § 16 punkt 3 og 4). l eth\'el'tfald

maa di se be temm l el' ophæ\'es, indtil en eventud invalideforsikring

kan raade bot paa de uheldige følger derav.

7. Ret til medlemsskap i kassen uten præmieindskud under arheid -

l('(lighet. treik og lockout.

Begrayclsrsbidrag til medlem hustru og barn samt al m. fodselshjælp.

B.

1. phrl'velse RY begræn ning 'n i til 'kuddet til dl' godkjendtp ka. 'PI'

(§ 61 (' punkt 2).

2. Bp t mmeise om. at riksfor ikring anstalten o\'erfol' !.?,'olikjl'ndte forbund.

kas er kan formidle de i § 61 bestemte til kud.

. Lempning paa tle rigorøse be tl'mmelser om rik fol' ikring an taltrn

dispositionsret over nedlagte kasser formue.

Dagsordenens punkt 5. Agitation.

Fra Torsk cent1'al{01:ening {01' boktrykkere.

,, ))er oprette stedlige 1'ejJ1'æsentationer, som har at ,irke for tillutning

til organisationerne, oprette nye foreninger. ind amle dokumenter

{)g ovrige saker, der bør tilhøre rbeiderbeyægel n arkiv, besvare

alle fore]1ør ler. om er nødyendig for landsorganisationen virk omhet.

:amt idetheletat I'epræsentere landsorganisationen paa tedet" .

Motiver:

XIIIlr mUlI foresluar en suadan l'eprlCsentation oprettet, kor detle 1\\' deu gruml,

al man an Cl' et lokalt bindeled mellem de forskjellige foreninger for ab oillt nod­

\'eudi". Der op tam: i "\'or tid saa mange pørsmaal. der lr'a>nger at ul redes for arbeiderne,

men ,i har ingen om med autoritet kan optræde, og forholdene uncler "tørrtl

konflikter kran'er ab olut, at der er en tedlig repræsentation.

Man hen tiller saalede til kongres en at bemyndige seh tariall'l al oprctte

(lg utarbeide regler for en aadan repr:r C'ntation i det autal a"\' byer og ditrikter

som man maattc Hn t' nøcl"\'el1dig.

Bergens anleling.


- :28 -

'ra .N01"lc al·beidsrnandsforbwld.

,, 1 ler igangsætt('s mere agitation utover landsbyg-derne i den hensigt

at faa dannet foreninger blandt landarbeidere og skogsarbeidere

i en eller anden form". Salsb?·uket arbeiderf01oening.

Fra Sekretariatet :

Sekretariatet kan ikke tiltnede forslaget fra Bergens typografiske

forening om oprettelse av "stedlige repræsentationer·'. I visse heneender

vilde det vistnok være av betydning om der var stedlige

ammenslutninger av de forbundsavdelinger som tilhører landsorganisationen.

BI. a. kunde maaske agitationen fremmes gjennem saadanne

institutioner. Men i de daglige gjøremaal vilde de ' let bli 5. hjul paa

YO


- 29 -

"ckretariatet ind tiller derfor paa, at der ikke fra land organ i ationens

side for tiden bør bli spør maal at iganO' ætte nogen særagitation

blandt land- og kogsarbeidere.

Derimot mener man, at agitationen i almindelighet for størrp tillutning

til de bestaaende fagforeninger og dannelse av nye bør overveies

a v kongressen.

ekretariaiet har indgaaende drøftet saken, men der hersker adkillig

tvil om, paa bvilken maate agitationen bed t bør fremmes.

Alle er formentlig enig om, at det i første række er forbundenes

pligt at drive mundtlig og skriftlig agitation, hver inden sit virksom­

JlCt omraade. Forbundene tillidsmænd maa under alle omstændigheter

ofte v< re paa farten i anledning op taaede tvistigheter ber og d l' i

landet, og de har da leilighet til samtidig at holde agitationsmøter.

Man er ,el og aa enig om, at den agitation som forbundene kan drive

er den virksomste, fordi en forbundsrepræsentant er bedst kjendt med

de faglige forhold inden sit agitationsomraade og bedst kan veilede

med oprett.else av avdelinger og deres administration, tarifspørsmaal

111 . v. Det er væsentiig denne agitation som har bragt organisationen

dit. hvor den staar idag. Derfor bor der ikke fra landsorgani ationens

side foreta' skritt som kan beyirke, at forbundene i noO'en henseende

lapper av paa sin egen agitation. Skal der drires agitation fm hOl·edcrganisationens

ide, saa maa denne anlægges saan, at den bli,· et plu

til forbLmdenes agitation. Og muligens bør den ogsaa bli av en noget

anden art.

Det der i første række kunde ,ære behov for er at man fra

land organisationpu naarsomhelst hadde anledning til at ende ut en

repræ entant, om var fuld tændig hjemme i land organi ationens og

ekretariatets daglige ,irksomhet, og om ut fra dette it kjend kap

kunde vække og utdype for taaelsen av fagorganisationen virke og

begræn ning, undersøke konfliktstillinger m. v. og at man forøvrig fik

anledning til om mulig i tørre utstrækning end hittil at kunne imotekomme

anmodninger om foredragsholdere fra landsorganisationen til

pedelle møter.

'ranken om ansættel e ay en fa t agitator har nøie været droftet.

n saadan ordning har man som bekjendt i verige, idet en fast reiende

agitator har været ansat fra 1906 ay. Han har for en stor del

bereist trakter, hvor organisationen helt eller delvis var ukjendt.

Ujennemgaaende har han været paa reiser i omkrinO' 300 dage og holdt

omkring 200 møter om aaret. J beretningerne anføres, at man er tilfreds

med ordningen. Ctgifterne hertil har dreiet omkring 5000 kr.

om aaret foruten lønnen. Gaar man ut fra et lignende forhold her

"ilde utO'ifterne til løn og reiser andra til ca. 7000 kroner om aaret.

Sekretariatet tør imidlertid ikke anbefale at gaa til dette kritt

fo r tiden. For det ene Yilde det vistnok ikke bli let at faa ('D habil

mand om vilde paata ig et saa anstrengende arbeide, 00" fol' det

andet vilde ikke en mand som stadig var paa reise kunne staa i den

nodvendige rapport med sekretariatet og forbundenes hovedkontorer

og for det tredje vilde ordninO"en jo ikke bli særdele billig. En

stadig agitator maatte desuten reise efter forut bestemte ruter og kunde


- 30 -

derfor ikke altid være disponibel for sekretariatet i spesielle missioner ,


- 31 -

heterne side er gjort for at istandhrinp:e lov til b' kyttel e ay foreningsretten

og i forbindelse hermed regler for mægling og voldgift.

I frisk minde taar aaledes endnu profes or Hagerups bekjendt .,tugthuslovforslag"

.

Det Yilde føre for langt her at gi en utførlig over igt over dettl!

pørsmaals bistorie op igjennem aarene. Yi maa derfor indskrænke os

til ganske summari k at næyne de forskjellige data yedrørende emnet.

llerede tidlig gjorde den opfatning ig gjældende inden f


- 3:2 -

Tiatet for at faa den tydeligere lffattet. NoO'en ny aadan er ikk

kommet istand. t"ikling'n har nemlio- ført til, at b(' temmeIser om

forhandlino' og voldgift nu indtages i fwllesol'e'renskom teme. Paa land -

organisationens kongres i 1907 v'dtoges saaledes, at ekretariatet kan

negte at godkjende o\'erenskomster, som mangler bestemmelser om forhandling

og voldgift.

0111 h\'ad del' er gjort fra statsmyndiO'heternes side skal næmes

ot. prp. nr. 11 for 1902-03, hvis første paragraf indellOldt bestemmelser

til be kytteIse ay foreningsretten samt bestemmel er 0111 registrering

av fagforeninger og arboidsgi"erforeninger, om tnmgen mægling i

.arbeidst\"ister "ed mæglingsraad, som skulde oprettcs for hver enkelt

kommune, og om voldgift i arbeidstvister i de til fælder parterne enes

om at indbringe akcn for \'oldgift retten. - Fagforeningerne ga\' dette

for lag i alt "æ entlig sin til lutning (møte ay forening - og forbund -

styr r i Kristiania 28. jan. 1903). - om bekjendt ble\' loven henlagt.

l 1906 optok handelsdepartementet under statsraad Arctander paany

spørsmaalet til behandling og o\'ersendtc et utkast til lov om rnægling

i arbeidstvistigheter til arbeidernes og arbeidsgivernes organisationer

til behandling. IJandsorganisationens ekretariat behandlet saken og

indsendte en forestilling til departementet, hvori fremllOldtes, at forslaO'et

ikke kunde tiltrædes i den foreliggende form. Bl. a. anføre .

"at hvad arbeiderne hertillands først har hat opmerk om heten henvendt

paa, er at faa foreningsretten fastsat \'ed lov og dernæst lov om

mægling og i forbindelse dermed voldgift - frivillig i almindelighet,

men kun paa den ne parts begjæring, naar det gjælder brud paa indgaaede

overenskom ter. I. 'kal vi faa en lov i denne materie, foreslaaes,

at skridtet tages fuldt ut, saalecles at ogsaa regler for voldgift

medtages og at vi faar et sær kilt mægling raad, hvor hovedorgani ationerne

optræder som part. 'ekretariatets forestilling blev oyersendt til

organisationernc og vandt almindelig tilslutning. Saken bley derpaa

stillet i bero, indtil stortingsmand Castberg den 11. juni 1907 for stortinO'et

frem atte C't forslag, som gik ut paa at anmode regjeringen om

at utrede spor maalet om tmngen 'l/oldgift i arbeid t\"ister og for meste

storting fremlægge resultatet led. aget av fm"slag. Den umiddelbare foranledning

til dette for, lag \'ar en av \"or partifælle T'ma fremsat foresporsel

i anledning den da paagaaendc konflikt i papir- og celluloseindu

trien. Efter endel debat ble\' forslaget den 17. juli samme aar

en temmig n'dtat HX stortinget. Yidere fattet odel tinget den :29. mai

190R, i anledning et til behandling foreliggende forslag om beskyttelse

av fOTeningsl'etten, beslutning om og-saa at oyersende dette spørsmaal

til regjeringen, med anmodning om at utrede de i stortingets socialkomit(s

f1ertals og mindretals forslag omhandlede spørsmaal og forelægge

resultatet herav for stortinget. Forutsætningen var, at dette

sporsmaal skuI de utredes i forbindelse med pørsmaalet om t-vunO'en

\"oldgift. l henhold til kongelig resolution av 29. juni 1908 blev der

aa efter forslag av justisdepartementet opnævnt en departemental

komite, bestaaende av d'hrr. advokat O. Solnørdal (formand). adyokat

dr. jur. Eina?' Einm' en, Ole O. Lian, fabrikeier K. Mylwe og stortingsmand

Thm'e }.lyn·ang, til at hehandle eli,se saker og fremkomme med


- 33 -

ind tilling. Komiteen er fæ rdig med før te del av sit arbeide O


- 34 -

fore laar, at ogsaa ,idner, som parterne ønsker avhørt, godtgjores av

tat kassen).

Alle tvister, SOI11 ikke kan lo es ad 0rganisationsmæ sig vei skal

indbringes for mægling j'aadet og maa arbeidsstans ikke tinde sted fØ1

nueglingsmadets behandling er tilendebragt. Gj ælder tvisten krav, som

grundes paa bestaaende overenskomst eller kjendeiser, brud paa saadanne

eller forstaaelsen ay saadanne kan arbeidsstan ikke tinde sted.

()pnaaes ikke forlik ved mæglingsraadet kan saken ay den ene part.

forlanges indbragt for voldgiftsraadet, som trreffer bindende avgjørelse.

Komiteen er enig om, at saakaldte retstvister skal aygjøre ved mægling

og voldgift. ngo spørsmaalet intm'essetristm' har komit('en delt

sig i t flertal som foreslaar at ogsaa di se eventuelt paa den ene

parts begjæring skal indbringes for voldgi(tsraadet og at avgjørel en

kal være bindende, hvis voldgiftsraadet er en temmig i sin kjendelse.

"Mindretallet (Myhre og Lian ) fore laar, at parterne i intm'essetvi tm

stilles frit, naar sak n, uten at forlik er opnaadd, er behandlet for

mrl'glingsraadet. Hvis begge parter er enige derom kan og'saa saadanne

tvister indhrino-es for voldgiftsraadet, men ela med bindende

virkning.

I disse hoyed pørsmaal er altsaa komit(en standpunkt følgende :

1. Der oprettes mæglings- og voldgiftsraad, som behandler tvister

der ikke har kunnet løses ved organi ation mæssig forhandling.

2. Arbeidsstans skal ikke finde sted, før tyist, uten at forlik er opnaadd,

er færdigbehandlet ved mæglingsraadet.

3. Ret tvistm' (ang. for taaelse av og brud paa be taaende overenskom

ter) skal ikke foraarsake arbeidsstans, men skal i ,- id te

instans aygjøres a voldgiftsraadet.

4. a) (Flertal lets forslag) : Intm"essetviste?' (ang. ordning a,- arbeidsløn.

• arbeidsvilkaar eller arbeidsforhold) skal i sidste instans indbringes

for voldgiftsraadet. Er voldgift raadets avgjøreLe en temmig,

blir kjendeIsen bindende. Er den ikke en,-temmig, skal arbeidsstan

kunne tinde sted.

4. b) (Mindretallet forslag): I interesset'&ister taar parterne frit, efterat

aken, uten at forlik er opnaadd, er færdigbehandlet yed mæglingsraadet.

Arbeidsstans kan da finde sted. Ene begge ]Jarte?

om at indbringe aken for yoldgiftsraadet blir kjendeIsen bindendp.

*

pørsmaalet om lovIæ tet mægling og voldgift er et meget aktuelt

emne, som er oppe til behandling i dC' lovgivende forsamlinger i en

række lande, Og efterhaanden som organisationen paa begge sider

utvikles kan man ikke se bort fra betydningen av, at der søkes istandbragt

10Yfæstede former for offentlig mægling og voldgift i arbeidstyi

ter, idet den "industrielle krig" kan faa en rækkeyidde, om gjør

den til et amfund spør maal. Der er derfor d-en allerstørste opfordring

for de organiserte arbeidere til at uttale sig om spørsmaalet. Vi er

aldrig tryg for, at ikke en heftig kamp mellem arbeidere og arbeids­

Iti\'ere vil kunnp utbryte her i vort land i liklwt med i andre lande,


- 35 -

Og- det kan befrygte . at tatsmagterne da vil gripe til forholdsre!Yler

ror at "be kytte indu teien'", som vil være mindre kjærkomne. Yi bør

derfor yde \"or med\'irkning til en skridtds og sund lovgi\'ning paa

dette omraade. Det er overmaadp vanskelige og ømfiendtlige forhold,

som her skal lovfæstes, og det kan med norske forhold for øie ikke

efter yor m ning la sig gjøre at O"i in tilslutning til den tvungne voldgift.

ln anden ak er det derimot, at man ved lov opretter in titutioner

a\' unrlersøkende 00" mæglende natur og som ogsaa med bindende

virkning kan dømme i tvi ter som gjælder indgaaede overen komster,

Yi mener at dette i og for ill.' vil være at fa tslaa det retsforhold og

den hehandlingsmaate, som allerede nu her ker arbeidernes og arbeid -

givernes o1"ganisatione1" imellem. Xogen større indvending kan ikke

reises herimot. Det ay komMens mindretal indtagne standpunkt :

tvung'en Ilul'gling og frivillig' voldgift, er da ogsaa i overen stemmeise

ml'd det standpunkt. som organisationen hittil har indtat.

ekretariatet foreslaal' for kongressen følgende :

J anledning den departementale komit('es forslag a 30. november

1 909 til loy om mægling og voldgift i arbeidstvister uttaler kongressen :

1. lrongre sen uttaler sig bestemt imot indførelsen av lovfæstet tvungen

voldgift i arbeidstvister, og kan saalede ikke tiltræde den

departementale komitrs flertal forslag- om indførel e av betinget

trungen voldgift i arbeidstvister.

. Kongre sen linder, i overensstemmelse med tidligere b' lutninger

inden org-ani ationen, i alt væ entlig at kunne tiJtræde nævnte

komit(>s mindTetals forslag om lovfæstet mægling og frivillig

voldgift.

Dagsordenens punkt 7. Industriforbund.

l


- 36 -

le h 'L som at murarbeiderue sLaar tilsluttet NorRk arbeidsmandsforhund istedetfor at

ode burde taa i samme forbund om mur vendene. Lignende forhold ek isterer og,aa

1 andre brancher. For at raade bod paa dette bør organi ation formen omlrogge og

·da stiller den indnstrielle form si som en naturlig aYlo er av den rent fag-lige. Y or

.(JrganisaLion form maa nemlig aItld indrette sig efter den industrielle utvikling, kal

·den kunne hrovde sin stilling overfor arbeidsgiverorganisationen. Og til dette kommrr

al den indu trielle form vil forenkle ad miuitratiou og agitation og saaledes medfore

·dir 'kte okollomiske fordele

'I henhold til det anførte og under henvisning Li! de resolutioner som el' vedlat

]Hla de skandinaYiske l\l'beiderkongre er. anbefale forslaget til vedta


- :37 -

lutninger, om er fattet paa de kandinaviske kongresser, kal heranføre

den f(' olution, om ble\" fattet paa den si te kongre :

"Kongressen uttaler sin tilslutning til tidligere av de skandinaviske

kongresser avgivne uttalelser om de heldigste organ i ation -

former, nemlig at grundformen for den faglige organisation i stør t

mulig grad bør ,-ære et hele landet omfattende forbund, og at forbundene

paa sin side slutter sig til den fælles landsorganisation. Denne

organisationsform har ogsaa, i den tid den har været prakti ert, vist

i kraftig og effektiv for den faglige arbeiderbevægelses fremmarsj

og til høining av lønsarbeidernes stilling paa arbeidsmarkedet. Eftersom

storindu 'trien ntYildrr sig i de for kjellige lande, og arbeidsgi

n' rn p organisationl'r "inder økrt tcrræng, trænger dog oo-saa arbeiderorgani

ationernc til øket koncentration i organisationsformerne.

Kongre pn fon'cnter derfor, at man i de resp ktive land til fortsat

beYar


- 38 -

styrken inden vedk. industri er direkte intcl'essert. om eksempel i

saa hensernde kan nævnes fOl'mprforhundet. En stansninp: i dette forbund

vild jo uvægerlig medføre stan ning for det JO-dobbelte antal jernog

metalarbeidere. Selv om landsorganisationen har myndighet til at

lø e denslap:s konflikter, er som sagt ikke risikoen derved bortfaldt.

Imidlertid maa det an,sees for gan ];:p utilraadclig med ett slag

at omdanne vore nuværende fagforbund til rene industriforbund. Jn

saadan tanke lar sig da heller ikke realisere. Praktisk set cr det

ugjorJigt nu straks at sloife fagforbundene : ti skuI de der gaaes over

til industriforbund, vilde flere av cle nuværende forbund komme til at

forsvinde eller gaa op i andre forbund. Vore nuv


- 39 -

derne burde taa i O1urerforbundet er nu saa ofte an fort, at det formentlig

ikke her behøver at gjenta . Det maa indrømmes at være et

uheldig forhold, at et fags eller en branC'he arbeidere staar i to forskjellige

forbund. Dette er ogsaa tilfældet inden andre brancher, saasom

transportvirksomheten, tobaksindustrien 111. v. Yed at gjennemlæse

,Industristatistik" (Medd.bl. nr. 8-9, 1909 - side 109) Yil man

faa et godt overblik over disse forhold.

ekretariatet er av den opfatning, at be træbel ernc-, uan eet spør -

maalet industri- eller fagforbund. absolut maa gaa i retning av konC'entration

i tilfælder av elen lag , som her er omtalt. 'anseet om man

mener, at flere fag og indu trier med held kan rumme indenfor et og

samme forbund, maa det indrømmes, at det er forka telig og at det

ikke tjener organisationens tan, at arbeidere i samme fag eller arbeid -

branche er organisert inden forskjellige forbund.

*

Angaaende punkt og 3 i Malerforbundet avdeling for lag

at alle forbund, avdelinger og lokale sammenslutninger skal ha rn artede

love. skal sekretariatet uttale, at det vi tnok i og for ig kundl'

an ee ønskelig, om der vedrørende de forhold, som er fæIles for allr

fagorganisationer kunde være g-jældende mo t mulig pnsartede bestemmelser.

Man anser imidLertid det frem atte forslag ugjennemførlio-. og i

den utstrækning som foreslaat, neppe heldig. Der maa altid yære adgang'

for de for kjellig:e organisationer til at utvikle det initiati\' og til at

indføre de bestemmelser i lovene, om til enhver tid er forenlig med

vedk. organisation utvikling. lan tror derfor, at en heslutning om fuldstændig

ensartede love er en upaakrævet foranstaltning, der vil foles . om

en ind krænkning i den frihet. som bor vær tilst 'de indenfor of!.("anisationen

i retning ay at kunne indrette ill' efter de for enhyer forening

særegne forhold. Land organisationen paabyr jo alJeredl' nu visse

bpstemmeIser indtat i de tilsluttede organisationers love, og paa nkelt

omraader. f. eks. i forholdet overfor arbeidsgivprne, yed op igelse Og'

godkjondelse ay overen kornster, ved arbeidsstan. o. s. v. bør der

muligens gaaps videre ad denne yei. \Ti ben viser i saa hen eende til

indRtillingen ang. tarifoverenskomster.

,'ekretariatet tinder saaledes ikke at kunne tiltræ for laget om

utarbeidd e ay ensartede loye.

Under hem"isning til foranstaaende motiv 'r foreslaar sekretariatet

lovens § 2, punkt 2 forandret saalede :

,. :d, pLmkt 2:

"l1'oreninger, der kan tilhøre et bestaaende forbund, kan ikke opta .

Heller ikke optas foreninger, der uttræder ay et forbund. aar utvikling

'n til ier, at foreninger omfatte-nde speeielle fa eller arbeid gren

overgaar fra et forbund til et andet eller danner et nyt forbund, kan

dette sk(', hvis landsorganisationcns ho\'edstyre, efterat vedk. forhund -

styres uttalel e er indbentet, gir tilladel e hertil".

'ekretariatets medlemmer d'hrr. U. ethil oo- H. Petter en tI'Ulmer

imot en11,,('r forandring i , punkt :2.


- 40 -

Dagsordenens punkt B. TarifoverenskonJsterne.

I,'ra Norsk arbeid rnandsfo'l"bund:

,, 1 anlednino' de almindelige bestemmel er, om er indført ved en

række overenskomster, og som vi er sig at være aldeles forka telige.

ela arbeidsgiverne her omtrent har alle fordele paa sin side, saa de kan

og i stor utstrækhing oO'saa gjør arbeidsforholdene i kraft av disse betemmeiser

saa utrygge. at det forringer, for ikke at i ødelægger

bele overenskom ten. Og virkningerne herav bar vel ogsaa sin indflydeise

paa medlemsantallet. Der kunde være mange ek empler a

nrevne i forbindelse med dette : men vi skal ber indskrænke os til

'Oven taaend , og tillater os da i henhold hertil og den videre erfaring

vi har paa disse bestemmelser uheldige virkninger, at tilstille kongressen

følgende forslag :

Kongre sen vedtao-er en uttalel e, der paalægger sekretariatet og

forhandlere at arbeide for, at de almindelige be temmeiser ved frrllltidig-e

forhandlinger ikke indtages i ovC'renskomsterne".

§ 8.

j1ra Nm'sk tenhugge'l"forbund :

"Bestemmelsen "Forliksmægling

punkt 9".

Fra sekretariatet:

Skot(os a?'beid mandsfm·ening.

eller voldo'ift" utgaar av lovens

Forbu.nds tyret.

e indkomne for lag maa behandles i forbindelse m cl en række

andre spørsmaal vedkommende tariffælle skapet og taktikken idetheletat.

ekretariatet opstiller derfor følgende 5 hovedpunkter , som bør drøftes =

1. Fremgangsmaaten ved opsigelse og godkjendel e av oyerenskomster.

2. ekretariatets approbation myndighet ved avslutning av overenskomster.

3. Arbeidstidens forkortelse.

4. Bestemmelser om forhandlinger og voldgift.

5. lmindelige bestemmelser.

Kongressen i 1907 beskjæftiget sig og aa mrd almindelige principper

for tarifoverenskomster idet følgendt' resolution vedtoges :

"Kongres en henstiller til organisationerne og sekretariatet at orge for, al,

tarifov l' n kom ter, der indgaae med arbeidsgiverne :

1. affattl' i saa klare og utvetydige uttryk, at ikke selve o\'erenskom ten blir kilde

til nye konflikter;

2. indeholder bestemte forhandlings· og \'oldgiftsreo-Ier, hvorefter alle tvister om

for taaelse av eller formentlig brud paa overenskomster obligatorj k avgjøres ved

voldo-ift;

;3. be temmeIse om uforandret varighet av mind t 2 aar og at overen kom t ikke

kan fragaaes av nogen av parterne under noget omhelst paa kud.

FOI' aavidt nogen indgaaet overenskomst under hensyn til ovenstaaende er mangeHuld,

saaledes at dens prakti 'eren maa antas at kunne paadra Laudsorgauisationen

konflikter og utgiftt'J', kan ekretariatet u .gte at O'odkjende dE'n,

Hvi saadan overen komt allikevel tl'reder i kraft uten at de a,' ekreturiutct

paapcgt!' mangler cl' rettet, mua vedkommende organi ation selv bære alle utgifter

"ed konflikter, SOlli pr fOl'anl('diget "cd o\'el'enskolll ten, lik!' om 'Land orO'!\nisatiollens


- 401 -

. tøtte til at gjennemføre ny eller revideret overen kom t ikke kun erholde før tidligst,.

:2 aur fra den før te overenskomsts ikralttræden. Kun under særegne om tændi.,.h ter.

naar vedkommende organisation hos sin kontrapart ikke kall opnaa andre betingel er,

kan sekretariatet avYike fra dis e almindelige regler.

Med hensyn til spørsmaalet om overen komster med arbeid criverne om kun at

benytte organi erte arbeidere mot at orguni ationens medlemmer kun tur arbeide ho

organiserte me tre, uttaler kongressen :

I flere henseender maa saadan gjensidighet anta at være gavnlig i retning av

ut b skyt te et fag - og dermed fagets utøvere - mot illoyal konknrranc fra enkelte

arbeid givere side og holde daarlige elementer ute, hvorved ogsaa arbeid lønnen kall

hold oppe. Men paa den anden side vi er erfaringen, at ordninaen ogsaa. kan indehære

ad killige ulemper.

Da gjensidigheten selvfølgelig heller ikke forandrer intere 'emotsa'tning forholdet

mellem arbeider og arbeid giver, socialt og økonomisk, mener kongre en, at o\"ennævnte

lag bestemmelser maa anvende med var omhet under hen Jntagen til hvert

enkelt tilfælde. (Se forøvrig protokol fra kongressen 1907 ide 96-104).

Denne re olution berører 2 av de foran anførte 5 punkter nemlig'

ekretariatets approbation myndighet og bestemmelsen om forhandlinger

og voldgift. Den i 1907 vedtagne be lutning staar selvfølgelig fremdeles

ved magt indtil en kongres vedtar noget i motsat retninO'. Det

er da og aa sekretariatets mening, at beslutningen av 1907 ikke skal

om styrtes men tvertimot fuldstændiggjøres i henhold til de i perioden

indvtmdne erfaringer.

Angaaende de 5 foran anførte punkter bemerkes :

1. Opsigelse av gjældende overen kom t er indledningen til en

aktion som kan faa de mest vidtrækkende følger. Forholdene kan ut­

Yikl ig saadan, at be lutning om op igelse av overenskom t igrunden

er beslutning om arbeidsstan .

Likedan forholder det sig med avstemning over et forhandlingsresultat

som forelægges av parternes forhandlere. Forkastel e av et

aadant forslag til o,erenskomst. som yedk. forhandlere anbefaler til

vedtagelse, er omtrent uten undtagelse ensbetydende med beslutning

om arbeidsstans.

Allerede fra organisationens første tid har de forskjellige forbund

i ine love hat bestemmelser om, at arbeid stans kun kan beslutte med

et vist kvalifiseret flertal, nemlig 2/8 eller SI, enten av amtliO'e anO'jældende

medlemmer eller av de for anledningen fremmøtte. Di se betemmeiser

har vist sig høist paakrævet, idet arbeids tans iverk at

med et knapt flertal gj ør tillingen uholdbar.

len efter den utvikling tariffælles kapet nu har faat er det ikke

altid man kan faa yoteringstema direkte paa spørsmaalet arbeidsnedlæggelse.

I likesaa mange tilfælder blir der kun anledning til at votere

oyer et forhandlingsresultat. Det er derfor klart, at hvis d n gaml

b stemmeise om kvalifisert flertal ved arbeidsstans skal hævdes i praksis

maa den utvides til at omfatte og aa de forhold, som er anført i

resolutionens punkt 1. Egentlig skuI de samtlige medlemmer være forpligtet

til at avgi stemme ved saadalme anledninger, idet man kun

derved kan faa rigtig uttryk for meningerne. Men selv naar det gjælder

aa store interesser som her viser det sig at ofte kun en liten del

av arbeiderne avgir temme. fan yo\"er imidlertid ikke at aa Yidere

end til at forlange h flertal av de ved anledningen møtende. Hvis et


- 42 -

altfor ringe antal deltar i a\'stemningen forut 'ætte dog, at vedk. organisations

styre eller sekretariatet kan forlange ny avstemning.

2. Formelt set har sekretariatet allerede nu approbationsmyndi


- 43 -

ekretariatets medlemmer Am'oe og Kygaa1'd lutter ig til stenhuggerforbundets

forslag og stemmer imot punkt 4 i 1'(' olutionen.

5. De saakaldte " almilldelige bestemmel ('r" om ind holde i

en l'rokkc overen komster bar i de fleste tilfælder følO"end ' ordlyd :

lo

Arbei


- 44 -

Årbeidsgiverne bestræbeiser gaar dog ut paa at faa bestemmelserne

indfort i stadig større utstrækning uanset faget art.

Sekretariatet har i sit forslao' til re olution søkt at gi uttryk for,.

hvad del" for tiden kan gjøres med hensyn til det omhandl de spør:­

. maal. Den nærmere utvikling herav vil bli git i indledningsforedraget.

'ek1'etariatets medlem Aarøe forbeholder sig at 'temme mot resolutionpns

punkt 5.

r henhold til det foran anførte fore laar sekretariatet, at kongrpssen

fatter fø lgend be lutning :

om en fuld tændio-gjol'else a\" den i 1907 vedtagne re olution

beslutter konOTe sen :

1. a) \"('cl opsigelse av gjrolclende tarifoverenskomster fordre 2/:1 flertal

for at beslutning om opsigelse er gyldig.

h) Ved avstemnino- over et forhandling resultat eller en ny ovel'enskom

t, hvi forka tel e kan ha arbeid tans tilfølge, fordres

likeledes 2/ flertal for at be lutning om forka tel e pr gyldig.

2. Alle overenskom ter som istandbringes mellem de tilsluttede organisationer

og arbeidsgiverne skal forinden de træder i kraft forelægges

sekretariatet til approbation.

3. Yed siden av de bestræbel er som gjøres for ad lovgivningens vei

at forkorte arbeidstiden bør ved fremtidige forhandlinger med arbeidsgiverne

arbeidstidens forkortelse komme i forgrunden. Og

ærlig bør man ta sigte paa at faa 2 skift a 12 timer om byttet.

med 3 skift I timer i fabrikker med kontinuerlig drift.

4. J


- 45 -

'pøl' 'maalet fra ekretariatt't ide maa an ee for paaknc\'et, Det "il

aalrdc' "ære g'anske umulig for kongre en at kunne fatte he lutning

i c!pnne sak uten at de økonomi ke ider ved pØl'. maalet el' utredet.

aa man har fuld oyer igt over de utgifter, som dl ncre forhundet

l1wd gjcnnemforelsen ay det frem atte forslag.

[)et maa yel an re for utvilsomt, at det vilde være et stort

fl'(,l 1\, kridt, om centralorO'ani ationen kunde magte at utgi et hlad en

!.!:ang hyel' uke, om blev til tillet alle medlemmer, og del' kan vistnok

anfnrr,' en mængde argumenter til fordel for den tanke, 'om ligger til

a:rund for forslag-et. Et aadant organ for land ol'ganisationen "ilde

bli et kraftig bindeled mellem de orO'ani erte arbeidere inden de fol'­

,kjellige fag 0°' indu triel' 00' bli en mægtig løfte tang i retning ClY

utYidet samarbeide. Og, aa i agitatori k hen eendp ,ilde pt 'aadant

hlad faa meg-en betydning.

Del' ,ilde yære en række opgav '1' at ta fat paa. lft rhn'rt om

IaO'organi ationen utvikler 'iO', O'riper dens virk ombet inel paa nær sagt

.al lr li \'ets omraadel'. Og der trænge alt In-ad Yi kan magtp ay oplysning

og ku neI kap om fagorgani ationpn, for at klarO'jørr og utdypr


1906 (fra april)

1907

190

1909

46 -

kr. 464.65

" 713.95

" 1463.03

" 1955.09

I 1909 har bladet utgaat med pt gj ennem nitlig sideantal av vd

13 pr. Illaancd, likesom der til forskjellig stof pr benytttpt en mindre

krift ort (p('tit) for at faa mest mulig ind.

At utgi hladC't 1 gang ukentlig, og at det vidrre skulde omdeles

gratis til alle Jandsorgani atiOlwns medlemmer, vil selvfølgelig bli en

gan ke and('r!l'des kostbar affærl' , enu hvad vi nu har.

-'oruten den okedl' utgift til trykningsomkostninger, papir de. vil

jo ogsaa komme sto]"e ntgifter til porto, C'kspedition og redaktion. Det

maa nemlig forutsættes, at skuldl' bladet utkomme ukpntlig, maatte

der ansættes ('n speciel redaktør til at skjøtte bladet, likesom d('r forment

lig ogsaa maatte her('gnl's et heløp til medarbeidere. Det sidste

vil jo meget adlænge av hvor stort bladet skulde bli.

I.&ekdes Yil omkostningl'rne med ekspeditionen bli ganskl' hetragtelige.

'kal blacl('t sendes til bortimot 50,000 medlemmer hver

uk(' vil det kræve adskillig arbeidsbjælp "ed ekspeditionen, likesom

loknlerne mila utvides.

Taar bladet skulde trykkes i et oplag paa ca. 50,000 eksemplarer

og utkomme l gang ukentlig, maatte det trykkes paa rotationspres e.

L"nder dis 'e forhold at t rykk(' bladet paa almind('lig hurtigpres e vil

væn' ganske ntelukket, da trykning, falsning o ('ventlleit heftning

kom til at ta altfor lang tid. Dl't maa derfor gaaes ut fra, at bladet

maa trykkes pila rotationspresse.

A ngaaende ek :p editionsmaaten, saa ('I' der ikkP mere end en vei

at ga.a., nemlig Ht bladet maatte ('ndes til amtlige avdelings 'tyn'r,

0111 aa igjen maa bringe bladet videre . til medlemmerne. At faa

ekspecleret hiadet til ll\'l'rt enkelt medlem gj ennem postvæsenrt vilde

nemlig medfore l't kolossalt arbeide. Ifølge postlovens bestemmel e

kan bladl' som utkolllm('r mindst ;; gange Mkentlig sendes til abonnenter

g"j('nlH'm posten, uten at yedkoll1lllendes adre se paaskriyes hvert enkelt

nummer. Taar et saadant blad f. eks. har 100 abonnpnt('r i en by,

aH s('nd('5 dl'ttl' antal ekspl. til vedk. by po 'tkontor, som derefter

foretar ombrino-elsen i henhold til lister. Men for l'I blad, som utkomnH'r

1 ga ng' ukentlig-, er (\er ikke adgang til at benyttt' denne fremgangsmaate.

kal bladet seIHles til alle medlemnH'1' gj ennem posten,

kHn delte kun ske w(\, at a(\l"('ssen enten skri\"('s eller paaklæbc5 hwrl

pksemplar. :'Il en at utføre drtte arbeide for ca. 50,000 eksemplarers

yedkommend(' dl jo kr[('Y(' en saa stor arbeidshjælp, at denne fre11lgangsmaate

maa an 'el'S utelukket.

'l'ilbake blir da, at bladet omsendes paa salllllle maate 'om nu

llH'd den forandring, at der sl'ndc et ('ksemplar til hvprt medlem

i t< 'detfor som nu et ek emplar til hvert styremedlem.

'ril eksj){'ditionen lH'ra\" maatte am'ende, mindst 2 personer. Hertil

kommpl' kie av lokale. De nuyærendp lokaler "ild(' nemlig' ikke

trække til.

'


- 47 -

Og aa for redaktionen maatte d('!' leies et sær kilt kontor.

Paa grundlag ay de foran næ"ntl' forntsætninger hHI' Illan foretal

en b(,l'('gning·. som ut-viser følgende :

Alternativ 1.

]Vu1"wrende format, trykt paa rotationspresse, satinert papir, )·.idig.

Sats, trykning, papir etc., 50,000 eksemplarel', pr. nr.

kr. 450.00, pr. aar 52 nr.

Porto

liJksp('dition

Redaktion .

Alternativ 2.

Format etc. som alternativ 1, men 16-sidig.

ats, trykning, papir etc., pr. nr. kl'. 675.00, pr. aar = 52 nr.

Porto

liJkspedition

Redaktion .

kr. 23,400.00

" ,1,500.00

" :2, 100.00

., 3300.00

Tils. pr. aar kr. 33,300.00

kr. 35,100.00

" 9.000.00

" 2, 100.00

., 4.000.00

rrils. pr. aar kr. 50.200.00

ekl'etariatet fi nder, at utgifterne med at utgi et bla.d paa den

maate som ay Halden - stenhuggerforening fOl'eslaat blir altfor tore.

Derimot er man enig i, at det Yilde yære en stOl' forbedring i retning

a\' at gj øre ,, If'ddelelsesbJadet" til et mere effektivt organ for land -

organisationen, om det blev sendt aUe medlemmer istedetfor som nu

kun til styremecllernmerne. Denne ordning maa nemlig erkjendes at

yære litet tilfredsstillende.

8('kr('tariatet tror derfor, at kongressen uør lutte sig til denne

tanke. Utgifterne ved at sende bladet til alle medlemmer vil nere

o\·erkommclige. naar man forøuig bibeholder den nu\-æl'('ncle ordning

og lar bladet utkomme en gang II1;er maaned. AY hensyn til tofmængden

finder sekretariatet dog at dlle foreslaa, at bladets sidetal

utvides til 16.

Paa grundJag a-v de tidligere anførte beregninger Yil utgifterne

wd at sende "Mecldclsesbladet" l gang her maaned til amtlige medlemmer

stilk sig saaledes :

Alternativ 3.

Fm'mat etc. som i de iJ foregaaende alternativer.

-sidig :

Sats, trykning, papir etc., 50,000 ekspl., pr. nr. kr. 450.00,

pr. aar 12 nr. kr.

Porto

h.kspedition

Hedaktion .

"

"

"

5,400.00

1,000.00

1,300.00

150.00

Kr. 7,850.00


- 4 -

Alternativ 4.

Fo'rmat etc. som alternativ 3, men 16·-sidtg.

at , trykning etc., 50,000 ekspl., pr. nr. kr. 675.00,

pr. aar = 12 nr.

Porto

Ekspedition

Redaktion .

kr.

"

"

8, 100.00

.2,000.00

1,300.00

300.00

Kr. 11,700.00

Utgifterne ved at utgi "lUeddclelsesbladet ' 1 gang maanedlig i

16-sidig format og trykt i aa stort antal. at d t kan komme lands­

.organisationens samtlige medlemmer ihændA, vil saaledes dreie sig om

ca. 12,000 kroner. HYis bladet skulde utgaa som nu kun til styremedlemmer,

men i 16 sider, vil utgifterne andra til kr. 2500.00. De økede

utgifter vil da i tilfælde utgjøre kr. 9500.00.

Lægger vi medlemstallet pr. 81/1 1909 til grund for beregningerne

vil de økede utgifter utgjøre omtrent 22 øre pr. aar pr. medlem. Dette

beløp maatte selvfølgelig i en eller anden form atter bringes ind i

landsorganisationens kasse, idet man ellers i altfor høi grad vilde belast

det tidligere saa knappe streikefond. Beløpet kunde tilveiebringes

enten paa den maate, at der 1 gang om aaret utlignedes en ekstrakontingent

a 25 øre pr. medlem til dette øiemed eller at den faste

kontingent til landsorganisationen forhøiedes med det tilsvarende beløp.

I henhold til foranstaaende tillater sekretariatet sig at indby

kongressen til at fatte følgende beslutning :

1. "Meddelelsesbladet" utkommer fra 1. januar 1911 i 16-sidig format

og oms endes til landsorganisationens samtlige medlemmer.

(Alternativ 4). Pordelingen skeI' gj ennem avdelingerne.

2. Til dækkelse av de hermed forbundne utgifter forhøies kontingenten

til landsorganisationen med 2 øre pr. medlem pr. maaned.

ekretariatets medlemmer d'hrr. 8ethil og Onnestad forbeholder

sig at stemme mot forslaget.

Dagsordenens punkt 10. nFolkets hus-fondu•

Fra Norsk arbeidsmandsfm"bund:

Landsorganisationen utligner en ekstrakontingent av 1 kr. pr.

medlem. Disse penger anyendes til laanefond for opførelser av "Folket

hus", saaledes at de foreninger, der ønsker laan til saadanne formaal,

bevilges av fondet i den rækkefølge laaneandragenderne indkommer.

Laanet bør "ære rentefrit. om sikkerhet for laanet fordres 1ste

prioritet i foretagendet.

Nm'sk arbeidsrnandsfm'bmds stedlige styre i YestfjoTddalen.


- 49 --

Fra ekretm·iatet.

red organisationen ut"iklincr hlir behovet av til 'trækkelige foramling

lokaler tcrkere. fangel paa hen igt mæssig husrum til møter

og fe te)' kan ofte virke hemmende paa fagol'ganisationens utvikling og

under særlige vanskelige forhold kan dette endog gjøre et regulert forening

liv nogetnær umulig. l by erne er eler som regel ikke saa vankeliO'

at faa leiet lokaler, men i enkelte indu trieentrer paa landsbygden,

ved nyanlæg o. . v. kan man bli av kaaret for idetheletat at holde

møter ay mangel paa lokaler. 'el\' om eler finde for amling lokalrr

tilhørende arbeidsgiverne eller foft'ninger med andre forlIlaal har man

hat nok av tilfælder, hvor di se lokaler nægte utleiet til fagforeningerne.

Det er derfor naturliO', at spørsmaalet om et Folkets hus-fond

er kommet op. 00' aa i de tørre byer hvor arbeiderne har økt at

r i e egne Folket hus har det vi t sig, at de kan komme i saa store

økonomiske vanskeligheter, at de risikerer at maatte gaa fra det foraa"idt

ikke kapital kan skaffes ad ekstraordinær vei.

'porsmaalet blir om landsorganisationen ved siden av sine nuværende

gjøremaal ogsaa skal opta paa sit program hjelp til forsamlingslokaler

og isaafald om tanken er prakti k gjennemførlig. Vistnok

høn>r dette til de mere lokale og stedbundne gjøremaal og der kan rei es

ad,'killig tvil om det vil være paa sin plads at indkræve kontingent a,

alle land orO'anisationens medlemmer til det øiemed. elvfølgelig kan

{let forsvares under den syn vink l, at alle er like intere sert i at

ol'ganisationen overalt arheider under saadanne forhold at den kan

vok e og trives.

LJt fra denne tanke har land organisationell i Sverige ved in

kongres i 1906 he luttet at oprette et Folkets hus-fond. Hertil ay attes

2 øre pr. maaned av hvert medlems kontingent. A" fondet bevilges

laan et v høist 5000 kroner mot pant i eiendommen. Laanene

forrentes med -1 pet. og cwdraO'es med 1/20 hvert halvaar eller 10 pet.

pr. aar. De amortisere alt aa i løpet a,' 10 aar. Indtil utgangen av

190 "ar der ydet laan til 41 husforetaO'cnder. Det utlaante beløp

var 112,150 kroner.

l' aar nu forslag er frem kommet vil sekretariatet O'i tanken .in

tilslutning. Der er dog nogen meningsforskjei om maaten, hYorpaa

indtægterne skal kaffes tilveie. Flertallet holder paa at der av ætte

t bestemt beløp av den ordinære maaned kontingent og at denne forhøi

s tilsvarende, meden mindretallet holder paa at. der utlignes en

aarlig ek trakontingent paa medlemmerne ay f. eks. 25 eller 50 øre

hvorfor medlemmerne prholdrr et særskilt kvittering. merke til indklæbning

i medlemsboken.

Medlemskontingenten til land orO'anisationen er nu 35 øre pr. md,

for helt- og 1, øre for halvtbetalende. lind tillingen om ,,Leddelel e -

bladet" er fore laat at forbøie den med 2 øre paa hver kla e alt aa

til 37 og 20. kulde eler tillægges 2 ore og 1 ore til Folket hu -fond

,ilde kontingent('n bli 39 og 21. D t er imidlertid saa ujevne tal 00'

desuten forrykkes forholdet mellem belt- og bahrthetalende,

'lan vil derfor foreslaa at kontingenten blir 40 og 20 øre og at

der av d heltbetalendes kontingent av attes 2 ore pr. md. til et Fol­

-!


- 50 -

kets hus-fond. I;J fter gjennmsnittet i 1909 40,347 heltbetalende hlir

det 2 X 40,347 X 12 = kr. 9687.28 pr. aar, hvilket maa siges at

være et ganske rimelig beløp som antagelig vil bli til betydelig hjelp.

Den ene w'e som derved blev tilovers kunde gaa i kassen sammen

med den øvrige kontingent. .A vsættes alle il øre til Folkets hus-fond

blir elet kr. 14,524.92 pr. aar.

Da den forhøicdc kontingent først kundp træ i kraft 1. januar

1911 og 1 aars kontingent maatte indflyte før noget kunde uthetales,

vildssigst kunne

vpdtas ay hoyedstyret eftrr sekretariatrts forslag. De bør formentlig;

bygges paa følgend grundprincipper :

Av fondets midler ydrs efter indgit andragende laan til fulclførelse

av eller til c1ækkelse av forfalden gjæld paa allerede opførte forsamlingslokaler.

I statutterne fastsættrs et maksimumsbeløp. Laanene fQrrentes

med 4 pet. og avbetales i løpet HY 10 aar. l,'or laanene utsteel


- 51 -

traka,erc al'heiderne tillillma'u aar og med andre organisatiOlwr, Derved kan

saavel egne som andrei:\ erfari nger bedre nyttiggjørp ,

. 'an en for stntistik har været liten hos o,;, !1wn den skyter nu

\'ck t. Arbeidet hermed har tildels været betragtet som uprotluktivt,

som man nødig ofret tid og pengp paa. Ou: da organisationernes arbeidshjelp

tadig har været knap skyves stati tikarbeidpt tilside fOi

andre gjuremaal. Indrømme det før t at arbeidl't pr nødvendig, vil

c!pt dog bli gjort, uan et om det koster tid og ppnge,

Fra Uere aar tilbake har man fra Inndsorgani ationen ide okt

at faa organi ation('rne til at indsamle regelm:l'ssige oply ninger 0111


- 52 -

rbeidsl('digheten paa grund av mano'el paa arbeide. sykdom. milit{'rtj('neste

m. Y .. men det er kun blit mindre end halv foranstaltninger.

Paa ide 176-77 i beretningen for 1909 sees, at man i saa henseende

kun har faat oply ninger om vpl J 9,000 medl mmer eller mindrl' end

halvdelen. Statistisk bureau faar regelmessig- oplysninger kun fra ca.

10.000 medlemmer ang. arbeidsledigheten. Man savner saaledes for

mange \'igtige fags \'edk. materiale f. l'ks. til beregning av arbeid -

ledighetskasser for ikke at tall' om, at henvendt'l er til statsmTndigheterne

f. ek . anO'aaende ekstraordinære foranstaltninger i anledning

arbeidsledighet faar liten vegt, naar store arbeidsgrupper ingl'nting- kan

{fokumentere angaaendl' arbeid, ledigheten omfang.

Yed behandlingen av fabriktilsyn - og sykefor ikringslo"en "ilde

det hat overordentlig betydning. om fagforeningerne kund(' dokumentert

:sykdomshyppighet og varighet i de forskjelliO'e brancher.

ngaaende løn tatistik 'Vedtok forrige kongrcs følgende :

"Dl' tilsluttede organi. ationer paala'ggl's i saa tor ut ·trækning Olll llluliQ' at

'\.lpta periodisk stati tik over lons- og arbpiclsforhold ordnet fag\'i ' pftrr do forskjel ligp

brancher og at meddele sekretariatet resultatet ay under okcls(,l'Ile."

Kun endel organisaLioncr har n'ttpt sig efter »pslutningen og bragt

noget ut av det.

] midlcrtid er det ikke al slag statistik som organisationcrne

'\'I1er at opta. En væsentlig del a\' ocialslatistiken skulde det være

statens sak at skjøtte. I den anledning har sekretariatet und('r 12.

februar iaar gjort en henvendel c til stortinget. H ('mendel en lyder:

'ril stortingot.

::it'krrtaJ'iatet for Arbcidol'llc faglig'e landsorganisntion tillalcr ig ben'cd al henlede

lortingets opmerksomhet paa det terkerr behoy for mere omfattende orialstatistiskt'

undeJ'okclser, som vor tids ocialpolitik paa allc omraader kræ\"cr

tortinget ('1' selvfolgelig opmerk om paa. at lUJls- og arbeid forholdene i haandvrrk-

og industri nu omtrent overalL ordues yed kolleHivc overen komster, del' i almindelight'l

oprettes mcllem arb idernes og arbeid givernes organi 'atiouer. A\' saadaune

ove!'t'nskolll tel' gj ælder for tiden mellem 4 il 500 omfattende 40 il 30.000 organiserIr

\rb('idrre samt et . tort anta! ikke orgauiertc. Ovcrellskom teme,; varighet t'r fra l

til 5 aal', hvorpaa de om l'eO'el undergaar revision.

DeUe taritl'ælle kop medforer aaat. i stadige forhandlingrl' mellem pal't('l'ucs

repræ ntantcJ', idet dt'l' hvcr maaned, aal' efter aar, utlopel' en eller flere i denne

eller hin brauche.

Y('d fOl'handlingerne Hpill('l' mangl' faktorer ind, saasom konjunkturrl' i \'cdkomkomm

ude branche, løn, al'b(1idstill og andre arbeid betingel ('l' i tils\'art'nde bedrifter

andre l('(lcr, organisatiouernes styrke paa begge sider O" til sid st, men ikkc mindst,

hyad dot kostor al love paa vodkommendo sted,

andl't' strdrr i landet..

baade absolut st't og i fo rhold

'

til

Til bclysning a\' allr disse tiug ll'frnges i før'stt' ra'kke ell paalidelig og til­

;;trækkelig omfattcnde socialstatistik ført frem til dato.

Begg(' parter i arb('idsforholdet er like intere

lige data i saa hcn eende.

eret i, at drr fo religger paalitc­

Drn socia! tati. tik som nu utgi av det offentlige Cl' omtrent ubl'llkelig- i hel'omhandl('de

oiemed ale11(' av dOll grund, at oplysningerno om rcgel er flcre aar gamle

naar do publisercs.

Riksfol'sikringens illdu tl'istatistik for aaret 1900 utkom i 190 . for 1901-190-1

likeledes i 190 og for 1905 i 1910. .,Arbeids- og lønningsforhold ved træsliperier og

('elllllo fabrikker" i 1892/93 utkom i 1897 og ,.Arbeid. - og løl\ningforbold vcd aghruk

og bøYleril'r" i 1 892 06 utkom i 1907 o. . v.


- 5:3 -

Dl'Ill11 rller i tll'l'e helll'end('r !.(otlc tati tik faar der\"t'd intl'rl'.;sr nht'lltlig fOlden

l"idenkap('lige forkning. idet oplyningernc er for gamle til at kunne am'ende:

i lkt praktiske liv.

Blir rn lom' 'tali tik OH'r L aar gamnwl for den g'jore til/{jæng lig, hal' dell

ikke tOl' nl'nl ,'ed fOl'hantl li nll'el', Il\'orfor saa,'el arbeiderne som arbeidsgiverne hittil

hal' ,a'rl't hem'it til eh' at foreta de aller nodvendigste underokebel'.

Det pr imidlertid indlyscndl', al Mn lag. "parts tatistik" ikke altid godkjende

:1\' Illotpartrn, horfor det ikke er eldrn, at forhandlinger kan 8trande og konflikt

aaplH'h lordi !n'ulIll hos os, Xemlig 10ldel' økelser av hwd det koster at let·r. Dette lorhold dannl'lt'ndllll

del ,'U'sl'nllig tE' grundlag for lonsbl" 'U'geI8erne. Og paa dettr yigtige omraadE'

hal' hiltil be!.(ge pal'tl'r i arbeidsforholdel yærl't henvi;;t til at dumme eltcr et mere

\'!lpr JIIilldn' brgrundet kjlJn og il1lltryk, Ti hYE'l'keu kommunE'rne E'lIer statrn Inllgit

o noget materiale ihænde, og printl Cl' d t ydel'st yanskelig for ikke at si umulig

at fOl'E'ta drnslags lIndcl'søhlser.

lTlIlll'rsokel er a,' priser paa livsfOl nodenheter, saasom mat, klær, bnellllscL

hllll'ie. m. \', maa nemli 100'egaa stadig. Il\'is hensigten med det skal naaes, og rr:lIllal('rlH'

lIlua Iltgis i maanrdligc eller iallefald i kvartalsYige Jltlblikation 'I', Og 1II1d!'r­

ukl'beJ'l\e maa omfatte Ul' flrle byer OL; landdistrikter, hvor uer Cl' illdll trieIll' bedrifter

u,' betydnil1!.(.

I O\'l'rige er man langt foran o i aa henseende, ideL .. Kgl. komlllerskollegii.

i1vd\'lning for arbetsslatislik" utgir maanedlie ,,"Meddelanden" , som indeholder en JJlamde

'o('iabtntitik. bl. a. ogsaa maanedlige opL;:wer over priser paa liv ·fornødenbeter. Opua'"I'I'IH'

hl'ro,'er blir da hoi l 2 maam'drr atllle, En mangel ved drn "vrn kl' statitik

pr dd riutignok. at den kun leverrr materiale til beregnin!! ay li,,, standarden, men:

,pin' h\'reg-ninuen oyerIale' til de intere ertl'.

Paa grul1l1 fL\' den ho os raadende matJIYel !paa brukbar hociabtatislik kan illgen

a'" partl'me i arbeiebfo['holdet yed tal kOl1tatere pengeværdiens tigCll eller synkell.

lIall kan derfor \'an kelig paayi e, hvorvidt en løn lorhøiel 1', en lonslll'd ':l'ttel e l'llel­

Pli a'IHlrin!f i toldatser i yirkcliahetclI betyr en til varende forandring i arbeidernr

,talldurd of lifl' eller ikkr,

De okonomiske inl('l'essekampe IIwlll'1ll arbeidere og arbeidsgivrre griper i VQltid

,aa ll'rkl ind i alllfllndslivel pan alle olllraader, at amfllndet sl'h' maa ba den

allprstorstl' illterese ay al iretlcl:rggr det materiale, horpaa en rl'tfrrrdig' bpdømn1l'bl'

a\ arlwid.lorholdl'lIl' maa byggps,

Organisutiolll'rt1e i de kandinayiske lallde har længr " hat sin oplllcrksomhf't

hpllu'ndt paa den officil'lIl' socialstati ·tiks brlydning.

Dl'n 29, og 30, nOYE'mber 1908 avholdt saalcde repnE'entanter Ira lanlboruani­

ationrl'llt' i Xorgr, Sverigl'. Danmark ou Finland en kOllfpran e i Gotehorg, hnw

roIUt'ndt' brslutning fat Ir(I(' :

.,K onfpllU1Sl'Il konstale1'\'r dl' absolute beho,' [Ol'. at aan'l arbridl'rhI'Hrg\'I:'l'1t

()1Il arlJl'idl'l'klassC'l1s o('iall' og politiske stilling og virksomhet i amflllldC'lIc tatitik

og al,.idig- bl'lyse,

Konferansen anbl'fall'l' arhciderol'uanisaliouerne og derl's medlemmer i de kandin:l\'jk('

lande med kraft nt fremmr den arbeids tatistiske Yirksomhl't, som fra ,.tabmyndiuh('tl'rlll'S

idc er paabpgYlldl, !!'jennem noiaglige besvarelser av dl' stilledI' P01'8m

. aal. ,amI at stadig folgt o!! gj ennl'm parlrmcntl'rne øke at fremml' den alminclrligp

tatistiske ,'irksomhl'l

For at i,'areta al'b('idsstatitikl'ns intl'res er og lltyiklil1 i OVrlllHl'\nll' r('lning-

0!lIlR" nI' illclen h\'ert land pl særskilt utvalg. som o!.(fLa bar i op


- 54 -


55

" nder henvi nino' til de foran anførte Illoth-er uttaler kongre en.

al en tatistisk bely ning av alle arbeids- og oC'iale forhold er RY den

aller stor te betydning for opnaaelse


- 56 -

Til § 2, punkt 4.

Fra ekretariatet.

2, '* faar følgendt> tilføielse til sidste led : "Sjømand - og

landarlwiderorganisationer har dog adgang til at tilslutte sig landsorgani

ationen som halvtbetalencle for alle sine medlemmer.'

Til § 3. Ordinær og ekstraordinær kontingent.

Punkt l, som omhandler kontingentE'ns størrelse, maa see i forbindelsE'

med flere av dagsordenens øvrigt> punkter. I1pmlig: 9. ,,1I1eddeleIsesbladet"

, forslaget om forhøiet treikeunder tøttel e. 10. Folket

hu -fond, Il. emigration fond m. Y. Efter ekretariatets indstiJling vil

punkt l faa følgende ordlyd : ,, 1 ordinær kontingent indbetaler de tilluttede

organisationer til land organ i ationen 40 øre pr. medlem pr.

maaned for sine helt- og 20 øre for ine halvtbetalende medlemmer.

v de heltbetalendes kontingent avsatte 2 øre til et Folkets hus-fond."

Til § 4, punkt ,. Kongressen.

Fra Nm'sk centmlfm'ening (01' boktt·ykkere.

,,§ 4 faar saadan ordlyd: l. Kongressen, der ordinært avholdes

hvert tr dje aar, er den høieste myndighet i landsorganisationens anlig

yender. Den bestemme/o selv stedet fOT næste m'dinære kongre ' samrnentræde.

Kun den kan give - o. s. y. som loven nu.

Punkt 12. tgaar".

.J.l:loti t'e)':

... aar JUan foreslaar, at kong re sen skal bestemme stedet for næsle kongre ; lial·

t! 'tle in grund i, at man tinder del uheldig i lov form at fast laa, at kongre .

'l'!'n skal avholdes i Kristiania. Man kan ikke se bort fra den betydning i agitatori k

hen eende. avholdelsen ay en Raadan kongres har for vedkommende land del.

Bergens al'deling,

lra ekreta1·iatet.

'ekretariatet kan ikkP indrømnw, at del' ligger nogen rp el agitation

i det at avholde kongres en i de for kjellige landsdele. Den bør

avholde der, hyor det falder mest praktisk og billig, t. og det er der,

Iwor spkl'etariatets og forbundene kontorer er.

:.'\Inn indstiller derfor paa at forslaget ikke bifalde .

Til § 4, punkt 2.

,,§ 4-, punkt 2 litr. Cl skal lyde: Alle a\'ClelingeJ'. som har 50 medlemmer,

har ret til at ende l repræsentant. A vdelill!.!:er med mindre

medlem ,mtal kan vælge l i fællrs kap" .

Bryn f!ll·stikm'beidert'orening. Hørlel'iarbeide1'1les !rtg(ol'ening. K1'.a.

Grøm'old8 krindelige fYl·stikrwbeidel'foreniug.

Fra Yol'sk arbeid8mandst'0l·bwul.

.,§ 4 punkt 2 litr. a kal lyde : I


- 57

lyde : Hvert forbund styre bal' ret til at vælge 1 repræsentant fo]' hycrt

paabegyndt 1000 tal for de før te :2000 medlemmer, og for det oY(rskytende

antal 1 for hvert fyldt 2000 tal medlemmer".

HOl.:edstYl'et.

Fra Sekreta1'iatet.

Efter den grundige bebandling l'epræsentationsspørsmaalet fik paa

sidste kongres, bvor der forelaa hele 5 alternativer, maa man gaa ut

fra, at der ikke kan bli tale om at vende tilbake til avdeling repræsentationen

som foreslaat av Bryn fyrstikarbeiderforening m. fl. ::Uot

dette maa det være tilstrækkelig at anføre, at det "ilde bli en repræsentation

paa ca. 700 (kfr. beretningens ide 164). Forøuig henvi 'e

til lovkomiteens indstilling til forrige kongres ide 7-11 og protokollens

side 26 og flg.

ekretariatet indstiller enstemmig paa at forslaget ikke bor bifalde

.

Arbcidsmandsforbundets forslag gaar ut paa at utvide de større

forbunds repl'æsentation fra det som nu Cl'. Efter gjældende lo,' er

repræsentationen regressiv efter en bestemt skala, idet del' under punkt.

2 a er 1 for hvert fyldt )jOO-tal for de første 1800 00' derefter 1 fol'

hvert fyldt oOO-tal. Likeledes for de som vælges efter b: 1 for hvert

paabegyndt 1000-tal for de første 2000 og derefter 1 for hvert fyldt

2000-tal med begrænsning til 5. De forskjellige alternativer, som var

oppe ved forrige kongres, findes paa ide 30 i protokollen.

Efter arbeidsmandsforbundets forslag vilde repræsentationen eftel'

medlem antallet ved denne kongres bli som efterfølgende tabcl side 58

utvi er.

'ekretariatet maa be temt ad" are mot enhver forandring a,repræ

entationsreglerne i § 4, 2 a, idet det vil øke antallet fra 107

til 154 og denne okning vil yæsentlig komme blot 1 a 2 forbund tilgode.

Dette forslag gaar endog meget videre i retning av utvidel e

end det amme forbunds forslag ved forrige kongres. Og først ved

denne kongre faar man erfaring for, hvordan de hist ndtagne repræ,

entation regler vil Yirke.


Orgnnbntion

A rbe.idHmandst'orbundet

.Jern- og metalarbeidel'forbundct .

'l'rænrbcidcrforbuudet . . . . . .

cllll'alforellingen for boktrykkere . .

Havne- og tran portarbeiderforbundet .

Skotoiarbeiderforbulldet

ForlllE'rforbundel

Mal rforbuudet .

lenhuggcrforbundet

fnl"llt"forbundet .

Bakl'r- Og konditorforbundet .

Mobelsnekkerforbulldel • km'dderforbnnd t

Bokbinderforbunclet .

IngtC'r- og pølscmakerIorbuudcl . . . .

'-kil1(l- og læderindustri arbeid rforbnndet

Det nor k sporveisforbund

Trikotngcarbeider kerne forbund .

·robakarlJeiderforbundet . . . . .

TIallearbeiclernes forening, Kristiania .

nkkervarearb idernes

}{orkskj ærernrs

Rrpslage rn

Repslagernes

J


- 59 -

ITil § 4, punkt 11.

Yekrelnl'iatet foreslaar følo'ende r('daktion : "Hvi formanden eller

s kretæren fratræder før funktion tiden er omme kan hoved tyret foreta

supplerings\'alg, der gjæ-lder til før te kongTes. ·

Til § 5, punkt 3. Hovedstyret.

ek1'etm'iatet forcslaar at f'ebntar ombytte, m('d a}J1·il. Det vi er

ig nemlig umulig' at faa aarsberetningrn færdig saa tidUg' om i

februal'.

Til § 6, punkt 3 og 4. Sekretariatet.

B'ra sekretm'iatet:

"Fm'manden har i overen st('mmelse med sekretariatet den daglige

ledelse, fører korrespondansen, leder møterne, rediO'erpr " IeddeleIse

bladet", m. v.

Sekretay/'en har ansntret for regn skap el'l1 e, indsamler 00' bearbeider

stati tik. fører forhandlingsprotokollen m. v. og besorger forøvrig

formandens gjøremaal, naar denne er fraværende."

§ 6, punkt 4. idste lpd utga ar.

'om begrundelse for forandrinO'erne § 4. Il og § (i :3 anfører

s kretariatet :

Ved kongre sen 1907 var der adskillig meni n!.!.'sfol' kjel om enten

der kulde vælges l eller 2 fastloOlwde tillid mænd. :Med 14:3 mot

97 stemmer blev det be luttl't, at der kun skulde vcl()'es 1, idet ekretariatet

fik adgang til at an ætte den nødvendig!' kontol'- o kas ererhjelp.

De 97 stemte fol' at der ogsaa skulde vælge en an varlig

kasserer, der samtidig skuldr fungpre som formandens tedfortræder,

uaar dpnne var fra værende.

De om holdt paa 2 la hovedvegten paa at faa ('n ka Ser(T og

lt f'ormanden samtidig fik stedfortræder, naar han var ut . Paa den

anden side Iremholdtes, at man selv med 2 llland ikke kunde undyære

underordnet kontorhjelp 00' at ka ererarheidet godt kunde utføre

a,· en undel'ordnet. vakheten i dette tandpunkt laa kun deri, at der

ingen an varlig tilli':lsmand \'al' tilstede, naar formanden var ute paa

r i ('l' etc. len indtil ommeren 190R var landsorgani ationen ikke

indhlandet i videre forhandlinger like om der bellel' ikke var videre rei er.

led den be luttede ordning gik det ogsaa O'odt aalænge land -

()rganisationen ikke utdd t sit arbeidsomraade. Men det ,'æidige opsdng

i tarifforhandlingerne i forbindelse med organisationen vekst

baade i medlems- og avdeling antal bevirket at mange forhandlinger

bley ført over paa sekretariatet. l\[an maatte derfor følO'e mere

med oO'saa paa andre omraader og det blev paakrævet at faa fart i

tatistikarbeidet, h,ilket blev til en likefrem pligt efter nteborO'konferansen

i november 190 .

:'\led de mange nye opgaver kom kravet om ansættel:e av en

ekretær, hvis hovedarbeide skulde være den stati ti ke vil'k omhet.

Ka erm'arbeidet val' ikke hovedhensynet i denne forbindel e, idet man

fandt at den gamle ordning hermed fik fortsætte til konO'rel' en. idet


- 60 -

lovens § 6, 3 gjorde rormanden an varlig for regn kaperne. Den ordning

kongre ' en besluttet er altsaa ikke forrykket ved ekretærens ansættel e.

];rfaringen har enclvidere godtgjort, at den forutsætning, at to tillidsrna-nd

Yilde overflødiggjøre underordnet kontorhjelp, paa ingen maate

holder stik. rrvertimoL har man iaar været nødsaget til midlertidig a

utvide kontorhjelpen. Den ene har mere end nok at bestille med

maskin krivning, journalføring av korrespondansen og sakerne, ekspeclition

m. m. samt gjøremaalene som hjelpekasserer, og den anden

assisterer væ 'entlig ekretæren med avskrivnings- og ummeringsarbeider

m. m. samt er behjelpelig men ekspediton av Meddelelsesbladet,

gaar ærend m. v.

}lindre medhjelp vil man heller ikke kunne klare det med i fremtiden

uanset ordningen med tillidsmændene. Det er en nødvendig forutsætning

for en fornuftig og økonomisk arbeidsordning.

Angaaende den fremtidige ordning vil denne hensigtsmæssigst

kunne anordnes saan :

aar man bar 2 valgte tillidsmænd, formand og ·ekretær, er det

ikke længer nogen hensigt i at opretholde viceformandsstillingen, idet

d('t maa være naturligst og mest praktisk at sekretæren besørger formandens

gjøl'emaal under dennes fravær. Likesaa at han overtar anvaret

for kassererforretningerne istedenfor formanden, idet formanden

i tillings medfør maa være meget borte fra kontoret paa gruncl av

rorhandlinger og reiser, mens derimot sekretæren omtrent stadig kan

være tilstede.

:-';pørsmaalet er om landsorganisationens administration under de

mmllrende forhold, og med den utYikling som kan øines for de nærme t,kommende

3 aar, forsvarlig kan skjottes av de to tillid mænd mer! bistand

ay den nødyendige kontormedhjelp. Forsaavidt ikke helt nye gjøremaal

skal o\'ertas ay landsorganisationen maa pørsmaalet besvares med et

ulH'tinget ja, naar man lægger hoyed\'egten paa det nødvendige og ikke

bare paa det onskelige.

Ka erel'virksomheten kræ\·er nemlig ingen ny tillidsmand. Den

kan forsvarlig skjøtt s av en øvet kassererske under sekretærens kontrol

og; ansyar. Det forutsættes da, at ban kontrollerer bokholderiet og

ka en, anvi er alle utbetalinger og seh' fonar r bankbøker og værdipapirer.

En saadan fuldt utdannet kontordame kunde ved siden av

ay ka serer- og bokholderiarbeidet faa det meste a" sin tid di ponihel

til medbjelp ved statistikarbeidet. Da dette væsentlig er summ

ri ngs- og ber


- 61

holdt spøl'maalet om nye ujøremaal SOri1 agitation m. Y. helt utenfor,

tte han hnr hnt adgang til linder en fra arbeiderne side forberedt ,treik.

Avdeling 4. taranger.

ekretm'iatet findel' ikke de anførte grunde tilstrækkeJig fol' at t'rarike

et princip. om har yæret befulgt belt fra land oJ'gani ationens

danneI e. Forslaget hal' desuten økonomi k rækkeddde.

l,'ra Norsk murerfm·bund.

"Medlemmer der grundet arbeide i organi ationens tjenest kommer

i unaade hos arbeid gi\"ern og systematisk blokkeres for arbeidet

skal indtil aadant skaffe utbetale indtil 50 Ofo a \" in fortjene te a y

land organisationens kasse' .


- 62 -

llot iver:

Dcnne bestcJllJlIel e mene ikke at kulde gj:l.'lde hvilkel omhel t tilfældc av

avsked. en naar CII mand gjennom aan'langt virk omt organiationsal'beid(' komIlIer

i en saadan tilling. saa bol' han ikke lide nød. Der el' faa kneIler nok til arbeidet

nn de ikke bal' fo rm indske . Den akonomiske ide av saken bør ikke stille ,' i

hindrende iveien. l.,Torsk murerfm'bwuls avdeling, Vestfjorddalen.

Fn. Selcreta?·iatet.

Skal del' gjøres noget i denne hpn eendc bør det foretas av forbundene.

Det kan være vanskelig nok for dem at bedømme de enkelt!'

tilfælder retfærdig, men mangt> gange værre for et landssekr


- 63 -

Til § 13. Lovens ikrafttræden.

Fra ekretariatet.

lJovens 5 punkt 10 og 11 og § 6 punkt 3 og 4 træ der i kraft traks.

De øvrige bestemmel er den 1. januar 1911. Fra de samme tidspunkter

ophæyp de til varende bestemmelser i loven av september 1907.

Dagsordenens punkt 14. Kooperationen.

lt av de pør 'maal, som mere og mere træder i forg-runden i

arbeiderkla sen frigjørelse kamp, er det kooperative pør maal. D r

ynes imidlertid at herske ad killig uklarhet inden de organi erte arbei­

deres rækker om dette spørsmaal, og sekretariatet er derfor av cl n

opfatning, at det er paakrævet at konO"ressen drofter aken. F .... t faktum

er det, at vi med hensyn til kooperationen ligger tilbake for vore kla efæner

i andre land.

'ril at utrede saken har sekretariatet nedsat en komite bestaaende

av dhrr. typograf A. M. A.ndersen, o.r.sagfører Ca1'l Bonnerie, forretning

fører P. Aa1'øe, jerndreier Randolf Arnesen og in trumentmaker

.1rnfinn Olsen.

lTnder 6. mai har komiteen for ekretariatet avgit folgende fremtilling

led aget a v indstilling:

'ril

Arbeide-fnes faglige landsorgan isation!

Det faglige landssekretariat har om bekjendt be luttet at opta

til behandling paa landsorganisationens kongres i indeværende sommer

sporsmaalet om koopemtionen og hvad der fra organisati01lens ide erentuelt

kan gjore. ogsaa herhjemme får at bringe den kooperatire vil'ksomhet

til at bli et kraftig led i a1'beidB1'klassen kamp for frigjorel e.

Til nærmere at utrede dette spørsmaal har sekretariatet opnævnt

en komite br taaende av undertegnede - medlemmer.

J det konstituerende møte inden komiteen den 17. mars d. a. blev

der av land organisationens formand fremhævet, at hvad man on ket

"ar at komiteen fremkom med positive for lag. saaledes at ikke det

11 le bare re ulterte i en sympatiuttalelse overfor kooperationen. r omiteen

skal da herved, tiltrods for den altfor korte tid om har staat til

dens raadighet, faa fremlægge resultatet av sine overveielser. r omiteen

har stillet sig følgende spørsmaal :

l. H yorledes skal kooperationen her hjemme kunne gjøres til et

kraftig leel i arbeidernes kamp for frigjørelse:

. Kan og bør fagorganisationernes fremtidige arbeide for kooperationen

bygges paa de bestaaende koope1'Cttil'e elskaper gjennem en videre

utvikling av dis e:

3. Ht'orlede bor {agbenegelsB1ls arbeide for kooperationen planlwglfl'gge

og organiseres

Vi skal punktvis drøfte di se spørsmaal idet \'i før t gir en orB1'­

.igt orer de kooperatirc foretagender stilling ute i Europa.


- 64 -

Komiteen behandler bare fm 'bmkemes samvirke og specielt ikke

landsbosamvirket. En nærmere utredning av forholdet mellem de forkjellige

slags kooperation indeholdes i den medfølgende bro hure "Kooperationen

og socialdemokratiet" av komiteens ekretæl' (Bonnevie). Paa

grund av den korte tid. som har staat til komiteens raadighet. maa man

i det hel henvise til denne brochure. Hel' vil væsentlig kun bli fremhævet,

hvad komiteen anser av sW'rlig betydninO' til a,vgjørelsen av de

efterfolgende sporsmaal.

Oversigt.

Forbrukskooperationen er ikke en saa ensartet bevægelse, som

111an skulde tro. Jo nærmere man betragter forholdet. de klarere og

mere interessant springer forskjelligheterne i oinene. Yistnok har Rochdalepione'rernes

principper: kontant salg, fordeling av utbytte i tm'hold

til enhve1's indkjøp og adgang fo r enhver til at bli medlem, dannet 101'billedet

for den hele europæi ke kooperation. Men man har ikke slavisk

fulgt dette forbillede og netop i England. hvor man tilsyneladende

trengest holdt paa Rochdale-principperne, er utviklingen kommet i et

noget andet spor end de 28 vævere oprindelig hadde tænkt sig.

Av hen :rn til det følgende skal vi nævne, at forut for Rochdalekooperatørerne

var der i England gjort mange for øk i kooperativ

retning, hvor man dels vilde at alt utbytte av den fælles handel

skulde .anvendes i fællesøiemed, særlig til erhvervelse av jord og

anden fælleseiendom, dels utdeltes utbyttet likelig paa alle medlemmer.1)

Rochdalekooperatørerne brøt med dis e former for kommunisme.

De indførte det nye og forretningsmæssig seet heldige princip at utbyttet

blev godskrevet hvert enkelt medlem. Men og aa Rochdalekooperatørerne

tænkte sig, at medlemmerne ialfald for en væsentlig

del skulde an ende dette sit kjøpeutbytte i 1ællesøiemed, istedenfor med

en gang aL hæve det. De satte sig f. ek::i. som maal baade at bygge

sine huse for fælles midler og sluttelig at danne selvstyrende kooperative

samfund, som skulde skaffe medlemmerne beskjæftigelse ved forskjellige

virksomhetsgrene, om man efterhvert kunde opla. Rochdalepionererne

hadde m. a. o. et helt igjennem samfundsmæssig syn paa koO'pemtionen

og netop her er det at den store masse av de enO'elske kooperatører

ikke I nger følger i deres fotspor.

Forretningsmæssig seet frem byr den engelske forbrukskooperation

mer glimrende resultater end noget andet lands kooperation (Bonnevies

bro hure s. 10-13) , Men det er neppe tvilsomt at utbyttebegjæret og

andre former for egeninteresse i aarenes løp har bredt sig sterkt inden

den engelske kooperation paa fællesinteressernes bekostning. Det vældige

utbytte, som er optjent. er ikke i synderlig grad blit opspart som fælleskapital

og anvendt i fællesøiemed, heller ikke er det anvendt til efterhvert

at sænke pri erne. Umaadelige summer er derimot i aarenes løp utbetalt

som kjopeutbytte til medlemmer. I aarene fra 1861 til 1905 var

fortjenesten 153,118,706 Istrl. De 4/0 av denne vældige kapital, nemlig

122,67 1,512 Islrl. er uttat av medlemmerne og inde taar ikke længere

l) J. C. Gra)" : Cooperation : The ideal" of ils grollndcl's : 38th annllal Congl'es . 1906.


65 -

ho' sel kapet. Dis e penge har selvfølgelig yæret en stor lljælp Ior

medlemmerne, men for en flerhet er kjøpeutbyttet den ene t intere e

om knytter dem til selskapet. "Det er luttelig et egeninteressens baand,

om knytter medlemmerne til elskapet," siger mr. 1. C. Gray, generalsekretær

for The cooperative 'C'nion, og dette baand er saa vagt at

det kan rives itu naarsomhelst hans interesser tiLsiger det. Dette blir

i længden dobbelt farlig, fordi de engelske sel kaper paa denne maate

kun har lagt til id en i forhold til omsætningen ubetydelig re eryekapital.

Desto mere kræve der jo av medlemmerne, at de under van kelige

forhold totter sel kapet med sine indskud istedenfor at ta di se ut.

En anden uheldig omstændighet er, at i de fleste sel kaper eie den

tør te del ay (ind kuds)kapitalen av meget faa personer mens tusener

medlemmer ikke har indestaaende mer end noO'le faa kroner. Dette

øker selskapernes avhængighet av privatkapitalismen. Og hvi et andet

kooperativt selskap end det man selv tilhører gir høiere utbytte, ri ikerer

man. at medlemmerne følgende egeninteressens bud i flok og følge

forlater sit selskap. Den slags overløpervæsen (overlapping) er et kjendt

g almindelig sygdomsfc nomen inden den engelske kooperation. )Ian

kan i betragtning av alt dett ikke forbause ig over følgende uttalelse

av U. r. Holyake, en av den engeise kooperations første mænd : ., Der

er mange, om under forbruksforeningernes indflydelse har tapt alt fæ­

-drelandssind av hensyn til dividenden. Jeg kjender medlemmer, som

tidligere yar allerivrigst for sociale reformer, men som nu ikke nærer

noget høiere ønske end en konservativ regjering og hvem det aldriO'

kunde falde ind at besøke et offentlig møte. - De har fundet smak

i at eie noget, men deres hjerter el' blit forlum·dede. ( 1)

Vi skal senere søke at paavise aarsakerne til at den engelske

kooperation trots sin storartede fremgang frembyr di se støtende sider.

Her skal vi yderligere kun Iremhæve, at den engel ke koop ration har

faat støtte og vundet anerkjendelse blandt mænd, som forøvrig er al'beiderbevægel

ens motstandere. Og dette er ad killi karakteristisk.

Ho os var ikke alene den avdøde og strengt obJektiYe profes or

s hchoug en stor beundrer a v den engelske kooperation : men ogsaa

-en utpræget kon ervativ mand, som professor Morgenstierne, har med

gl de set' at man hos os har tat den engelske kooperation til møn ter.

Han har i kooperationen seet et bolverk mot socialisnum2). I England har

mænd, om lord Rosebery og lord Derby, præsidert ved de kooperative

kongre ser. Dette gir et fingerpek om, at de engelske kooperatører

ikke er fuldt klas ebevidste. De er ikke aalede , som Rochdalepionererne

var det, gjennemsyret av en stor tanke, at skape et nyt og

ntfærdigere amfnnd. Det er trots alt den enkelte som sparer penge

inden den engelske kooperation, mens man saavel under fagbevægel en

'Som so ialdemokratiet er blit klar over, at der opnaaes støn,t fordele red

.at .(ptte fælle inte're sen i høisætet.

Paa fastlandet er forbruk kooperationen enere trængt igjennem.

'ocialismen har her i langt sterkere grad enel i England lagt be lag

I) Efter Gusta" Bang i dansk 'ocialdeillokraten 23. oktbr. 1909.

2) Di kllsion i " tatsokonomi k forening" efter foredrag ay Iak Bjerkne .


- 66 -

paa arbeiderbeV'æg l ens knerter og socialisterne tilte ig oprindelig

U\'illig eller likegyldig til kooperationen. 1an vil e det i vort land

og i andre lande, at socialdemokratiet til at begynde med kun anerkjendte

de produktive kooperative foretagender, f. eks. fabrikanlæg, startet av

fabrikken arb 'idere i ("æIle 'kap. Først senere er man blit klar over

at netop forbrukemes kooperative ammenslutninger kan bli et umaadelig

kraftig middel i arbeidernes frigjørelse kampl). :Men bevidstheten

herom synes nu stadig mere at trænge igjennem. 00- det kooperative

arbeide gaar derfor frem med riyende fart og med støtte netop i den

tørre solidaritetsføldse og offerdlJigltet, i:lom er egen for den socialistiske

arbeiderbevægelse. Det er brytningen og sammrnsmeltningen mellem

fa tlandet socialisme og de engelske kooperative principper. som nu

og' i aarene fremover kanfSke har den største interl'S e ved betragtninen

aV' koopcrationen. .B'or o , som cndnu ikke kan siges for ah'or at

ha optat arbeidet for kooperationen, er det herunder den rikeste anledning

til at høste erfaring, baade av de feil som gjores, og de store

frem kridt, man for det meste ser.

J Belgien saavel som i Frankrike har nentmlitfJisspØI'smaalet f>ikkerlig

været den store anstøtssten, som i mange maater har gjort det

kooperative arbeide mindre frugtbringende end f. eks. i 'ryskiand. Det

er klart, at man fra socialisti k hold maa kræve, at kooperationen

lægges i et saadant spor, at de praktiske resultater medfører en retfærdigere

fordeling og en størst mulig o iali ering av bedrifterne.

l;Jndvidere maa man forlange, at de kooperative selskaper under

faglige konflikter skal vise loyalitet overfor arbeiderne interesser og

aaledes være en virkelig støtte under den fao-lige kamp mot pri vatkapitalismen.

Men særlig i Be]gien er man gaat videre.

Man har startl't de kooperative selskaper som pm·tiforetagender,

bClade saaledes at der kun er adgang for partifælleI' og sHaledes, at

en del av utbyttet er anvendt i partiøiemed.

At splittelsen ogsaa i Frankrike er stor, kan Jllan se deray, at

ved siden av eie 2 store centralforbund, det i 1884 grundede cen trale

forbund for franske forbruksselskaper med ;3 O til luttede selskaper, og

den i 1H90 fremstaaende "Bør " for sorialistiske selskaper, er der endnu

Hl mindre kredsforeninger.

I Belgien (Bonnevies brochure s. 1-1- neder t) har kooperationen

utvilsomt været til betydelig støtte for arheiderbevægelsen. lUen foruten

den i Belgien herskende splittelse - idet der ved siden av de socialistisk

kooperative elskaper er flere grupper av ikke-socialistiske elkaper

- synes det for den utenforstaaende, som der i Belgien er

lagt for store byrder paa de kooperative foretagender. Jaar saaledes

utbyttet delvis ees anvendt saavel til sykehjælp, streikebidrag, alderc1omsunder

tøtteise, om sociali tisk propaganda, saa er dette formaal, som

') Arbeiderpartiets landsmote i Kristiania 1896 : "LandsIllutet uttaler, at koopemtin'

prodllktionsforctagender, oprettet oo- ledet fl\" arbeiderorgani ationer, under \'is e

om tælldigheter kan bli til gno-n for arheiderne og ub'ikle deres elvstyre:' - Arbeideroartiets

landsmote, Hnmar 1909 : ,.Landmotet henstiller til partif;clJerne at yue forbrtlk

kooperationen solidari k tutte:'


- 67 -

vel aa naturlig kan tottes paa anden maate. saalede jenn m ocialistisk

politik og gjennem fao-foreningerne.

Imidlertid er der ogsaa særdeles meget at lære av den belgiske.

kooperation. Utbyttet paa kjøp er saaledes i de mest kjendte belgiske

selskaper begrænset til en "is procent, og det utdele i almindelighet

ikke i rede penge, men i form av varer.

I'uldt Baa stOl' interesse knytter der sig til kooperationen utvikling

i Tyskland, Østerrike-Ungarn og Schweiz. I alle di se lande her ker

neutralitets-princippet, forsaavidt som man ikke spor om det indtrædende

medlem er socialist, naar han kun er kooperatør. Herav kan der dog

ikke paa nogen maate sluttes, at ikke kooperationen, fagbevægelsen og

socialdemokratieL i dis e lande gjensidig støtter hinanden. Det el' foraavidt

karakteri ti 'k, hvorlede den socialisti ke l'iksdao- mand von Eim

hegTunder neutraliteten : "Netop de som i kooperationens utYiklino- ser

et stykke av den socialistiske yerden maa være temt for sriskapernes

neutralitet i partipolitisk henseende. Betingelsen for de kooperative

selskapers utvikling er jo deres ydelse evne og plitter Yi bevægel en

i partisel kaper, saa hemmer vi denne deres utviklingsploces ·l).

Hvad der særlig viser, at kooperationen i di se lande taar nær­

Illere i paot med den odalistiske arbeiderbevægelse, er dog den hoi t

interes ante for.kyrning av kapitalen, som stadig fillder ted og som der

med held arbeides for. leden den engelske kooperation stotter den

enkelte pengeintere ser gjen nem stort utbytte i rede penge. gjennem

høi rente av indskud og laanekapital, arbeides der ialfald i Tyskland

og . 'chweiz maalbevid t mot at skape fælleskapital2). ., omme sel kapel'

avsætter til reservefondet 10, 20, like til 30 procent med det maal (or

oie, at kaffe selskaperne en stadig voksende egen-kapital og gjore det

uavhu'\ngig av den kapital, der tilhører de enkelte medlemmer. l mange

av de bestaaende selskaper er reservefondet større end indskud. kapitalen,

hvis der overhodet er nogen saadan".

"Det el' bctragtet som en krænkelse av et grundlæggende kooperati\"t

princip, at begrænse resen-efondet til et vist belnp. Det ledende

princip er, at det stadig kal vokse og det repræsenterer et fæIle eie

for de nuværende og de kommende slægter. ledlemmerne har paa den

anden ide ikke som i England noO'en særlig opfordring til at øke sin

ind kud kapital, idet del' bare beregnes en lav rente av indskuddene.

Enkelte selskaper i chweiz har ganske sløifet rente av indskud. )Iedlemmerne

mottar saalede, ine fordele av sel kapet som kunder, ikke

om aktie (ind kuds)-eiere. De skal bli interes ert i at kjøpe mest

mulig i sit elskap og faa andel i utbyttet utelukkende i deres egen kap

av fCJ1'bmkere ikke tillike i deres egenskap av kapitaliter((.

Indskudskapitalen og de omko tninger (forrentning) den "older, er

betraO'tet om en nødvendig indrømmelsc til det eksisterende privatkapitali

tiske .y tem, men tilslut bør piskapet bli den kvit.

Dr. liiller næ"ner ogsaa, at foruten det 'tore sel kap i Bael

') Deremberheftet U\' .. Hevue 'yndicaliste et eooperative·'.

2) De følgende eitater er hentet fra et foredrag, holdt al' general ekl'etæren fOl'

den kooperative \'erdenunion, dr. Han iiller, pan. den engel ke kongl'c.

X ewyol'k 190 .

.


- 68 -

{Bonn Yie brochure s. 16) er det et betydelig antal selskaper, der helt

har avskaffet ind kuddene og derved gjort adgangen fol' nye medlemmer

til at slutte sig ti l bevægelsen langt lettere end i England. Gjennem

·økrde reservefond og opsamling av spanmidler fm de medlemmer, som

kan avse sparepenge, skaffer man sig den fornødne kapital. Kooperationen

synes saaledes i di e lande mere at være bygget paa fællesinteressernes

grund end i England, endskjønt man ogsaa her mangesteds

har at kjæmpe med "den engel ke syke", (F. tandiger), det altfor store

utbyttebegjær. Der el' ialfald en bel'{/'gelse i retning av at gi avkald

paa det høie utbytte, og isteden skape en {(eUe kapital som i længden

vil O'jøre de kooperative selskaper oyerlegne overfor den private handel.

,I 'om et uttryk for, hvorledes kooperationen og ocialdemokratiet har

nærmet sig hinanden kal Yi og-saa gjengi er re olution, som enstemmig

ble vedtat av det østerrikske partilandsmote i 1907 :

"Partidagen gjør det derfor til en pligt for alle partifællel' at

. lutte sig til kooperati \'e forbruksselskaper, hvor aadanne bestaal', og

·opfylde sine pligter som medlemmer, samt del', hvor det ikkp rr saadanne

sel kaper, nwns den politiske og faglige organisation har vundet

-en tilstrækkelig styrke og de øvrige økonomiske betingelsrr for en sikker

bestaaen av n kooperativ organisation er til tede, der at danne

kooperative selskaper i samforstaaelse med en aadan organisation. Parti­

-dagen erklærer, at de kooperati'(' selskaper knn da kan løse sine opgavel',

naa,' de blir ledet i den mod'ne arbeidel'bel'ægel es aand og under01'dnP1'

ine intetesser unde1' det heles inte1'e ser" .

lutlelig skal komiteen gi noget utføl'Jigere oply ninger om det

tore forbruks-bygge- og par selskap "Produktion" i Hamburg, fordi

dette sel kap kan, ke mer end noget andet visrr de fremtidige' baner

for kooperationen. Dette m'beidlo1'etagende blev først startet 17. juli

1 99, men hører allerede nu med blandt de 10 største kooperative selskaper

i verden. Ved utgangen av 1899 "ar medlemsantallet 2859,

Dm,'retningen 163,478 mark og man hadde allerede da efterhvert aapnet

6 utsalgssteder. Men i 1909 var medlem antallet teget til 41,875,

omsætningen til 10,045,936.34 mark og utsalgg, tedernes antal var 76.

En saa rask og de uten jevn fremgang er enestaaende i kooperationens

historie og selskapet ,Produktion" er da ogsaa grundlagt efter særegne

prin ipper og sjelden planmæssig. Det var en ay Hamburgs (agt'01'ening

styre i 1 97 nedsat komite, som først utarbeidet 10\'l'eglerne for

"Konsum-, Bau- und Sparverein "Produktion" " og som med ægte tysk

grundighet forberedte tarten. Først efter at man forgjæ"es hadde

prøyet at komme til forstaaelse med en i 1856 dannet forbl'uksforening,

hvor man ikke vilde gi slip paa det gamle prinrip, at det hele o\'erskud

skulde utdeles blandt medlemmerne, bestemte man ig 1'01' at gaa til

handling. Da et møte av delegerte og styremedlemmer fra Hamburg,

Altona og Wandsbek fagforeninger 16. deebr. 1 98 med overveiende

majoritet hadde sluttet sig til planen, vakte dette et vældig opstyr i

d n tyske arbiderpre e. aavel i det socialisti ke hovedorgan ,,\ orwårtz"

som i de soeialistiske tidsskrifter og andre blade reiste d r i

advarende rø ter. Man tok bestemt avstand fra planen. Den val' ikke

ægt socialistisk: det var galmandsverk at tænke med smaa pengemidler


- 69 -

00' uten erfaring at "opta kampen med Hamburg torkapitali me 0spekulantherredømme

paa den alleregneste omraade, nemlig hand len . I.

UT det var formastrlig fra første tund at lægge foretagendet an mrd

den store arbeiderbefolkning for øie, mens alle tidligere kooperatør r

fra Rochdalepionererne av, yar begyndt smaat og før t utvidet bedrifterne

efter om behovet steO' l). 1Lan lot sig imidlertid ikke avskrække. Bro­

('hureI' bley spredt i 10.000-vis. I mars 1899 sprrdtes et flyveblad ovrr

HamburO' med for "tædpr i 200.000 eksemplarer, og med 'n ind 'amlet

kapital paa 15.000 mark beg'ndte man om nævnt ] 7 7 l 99 meget

be kedent men uten at tape de tore planer av yne.

"Produktion" vilde foruten at skaffe sine medlemmer gode ogbillige

varer, ogsaa yære deres spareka se, deres bygmester og isærdeleslIpt

deres yareproducenf. For at naa dette maal brøt man fra

for te tund med den ellers almindelige utbetaling av jøpeutbytte. Yal'epriserne

blev for det meste sat billigere end almindelig dagspri, og

selv om de øvrige handlende av konkurrancehensyn har maattet følge

med i pri sænkningen, saa tjener sel 'kapet ialfald om en prisregulntor 2).

H vert medlem pligter i lopet av 3 aar at indbetale et indskud paa a()

mark og taar ansvarlig for yderligere 30 mark, hvilket dog har liten

betydning, da elskapets soliditet er uomtvistet. I 1909 var indhetalt

som indskud ul ,341.05 mark.

'ærlig interpsse knytter der ig til de av selskapet oprettede fond.

For det første .. bygning fondet". Indskuddene forrentes her med amme

lave procent som almindelige pareind kud, men gjr vedkommende en

fortrinsret til at leie i selskapet boliger. (I det første lO-aar av

sel kapet byggevirksomJH't er indred t 512 boliger, foruten bedrift -

lokalerne), J)ernæst "nød/ondet". Opgjøret for 1909 viser, at L5A3medlemmer

til ammen hadde indestaaende paa dette fond 514,177. l

mark. Dette fond er en nydannel O'3}, men det har vist sig særdele

praktisk, og det synes at yære et nødvendig led i kontantsy temeL

Fondet til igter paa hvert medlem konto at opspare indtil 100 mark

(90 kr.) og disse penger kal kw benyttes under sygdom, streik 00' arbeidslo

het. om et be\"is paa den nytte dette fond bar gjort kan

næmes, at under en lockout i bygningsfaget i Hamburg fra 5. juni til

:! 1. august 1909 blev av nødfondet hævet ca. 60,000 mark og ay den

n d('nfor nævnte sparekasse "el 50,000 mark, mens der i det til varende

tidsrum i det foregaaende aar ay nødfondpt kun blev hævet knapt

30,000 mark og av sparekasspn knapt 35,000 mark. Herigjennem har

.'produktion" hevist sin ('vne til at hjælpe arbeiderne under kon/likter.

:Foruten bYl!ningsfondet og nødfondet, hvor de enkelte medlemmer har

8(/'/'skilt konto, avsættes der aarlig av selskapets nettoo\"er kud midler

til et fælll's rarefors7cudsfond. Dette fond tilsigter at kaffe de medlemmer,

som endnu ikke bar faaet opsparet noget i laanefondet, midler

til at kjøpe de allernødvendigste varer i . el kapet utsal . Til dptte

fond "ar der indtil H109 av at 11,000 mark. men .. der alt i alt pau.

l) Adolf BraIIn. i "Die nelle l'it" 110. IR. aargang- lH\lH- l 99.

2) Spl knpet lll-narsberet nin!r . 18.

3) Dell u,;terrik'ke anrbok for 1909 \'iser, at 66 foreninger i 0,tcrrike hnr indfort

ligl/ende nudfond.


- 70 -

-donne konto "ar ut laant ,'el O,OOO mark og utesLaaende yel 10,000

III ark. Endelig hal' man et oplYi:iningsfond og et under tøtteisesfond

for de ved selskapet ansatle arbeidere og funktionærer.

T en æ'/'stilling staar selskapets f:I]Ja1·ekasse. I len paabegyndte

forst sin YirksomlH't i 1902, og hadde ved utgangen av 1909 indetaacnde

4361,080.30 mark. 'pan'ka sen mottar indskud aavel fm

medlemmer som ikkr-medlemmcl' og har vundet stor an eelse, .Man

beregner sig liten fortjene te a,' pP ; lgeforvaltningen. anbringer midlerne

for det meste mot pant i fa te eicndomme og gir ganske litt høie re

rente end de almindelige sparebanker. Det har interesse at se, 11" or-

1 des det h('r er I,\'kkerles "t !Tjore arbeiderbefolkningen til sin egen

bankier uten d rl'or at sammenblande bankforretningen med handelsforr

tningen.

HovedaarsakPn til, at man i Hamburg har naaet di se glimrende

resultater i lopet av saa kort tid. el' dels, at arbeidet er sket i nøie

tilknytning til de bestaaende arbeiderorganisationer, del at man bar

brutt med dlers almindelig utbetaling av kjøpeutbytte. Man hal' ikke ophævet

den enkeltes intere e av at kjøpe meget. Dels er jo priserne lave,

saa at de som I jøpel' mest, forsaayidt faar tørste fordel av forretningen,

del har man git hvert medlem egen konto hos selskapet Og' efter Olll

forretningen el' gaat frem, har man i aarenes løp O'odskrevet medtemm

r: l. 2, 3, 4 op til 5 "/0 a\' deres indkjøpsbeløp. Det bor merkes ,

.at likr til 1905. d" omsmtningen \'llr sU>get til 3322,98 mark, godsk rev

man ikke medlemmerne mer nd :F/ % . aa man kan ikke besk,rldes

for at ha søkt at lokke nye medIPmmer til sig "ed denne "rabat·' eller

,.HUckYergutung'·. Og pengen


- 7 1 -

krati har paa cn partikongres i Odense ] 908 uttalt sin tilslutninO' til

den i Kri tiania 1907 ay den skandinad ke arbeiderkongres fattede

re olution') op; har ned at et utvalg paa 9 mand, som ammen Illed )

av den dan ke faglige landsol'ganisation valgtc repræ entanter skulde

tilveiebringe materiale og gjøre indstilling til næ te partikongres om

drt kooperative spørsmaal. :l\'Ien nogen saadan indstilling er ikke utarbeidet.

- F'ra SJ;erige kooprration skal komiteen kun nævne, at forstaaelsen

av kooperationen betydning inden arb


- 72 -

1. Har yj hruk for kooppration ved siden Cl\' det polit.iske og faglige

arheide

2. HYilkc opgaver hor prakti k oke løst gjennem forbl'uk ­

kooperation ?

3. Hvilke særlige krav maa den ocialisti,ke arbeidrrbcvægelse stille

til kooperationen

1. Det trænger efter komit('en mening ikke nogen indgaaende

paavisning, at en steJ'k koopel'atiy beyægelse er ønskelig yed iden .a\"

fagbeyægelsen og det politi ke arbeide. Utfol'es vareomsætningen med

for tor arbeidshjælp eller er mellemmandsfortj enesten uforholdsmæssig

stor, trykker dette arb idsprisen ned og fordyrer forbruket for o alle.

len har man dette paa det rene, pringer d t i øinene, hyorledes hele

den privatkapitalisti ke handel maate er u und og anarkisk.

Det er ikke inden omsætning livet saaledes som paa produktionens

og erhyervslivets f Iter aa, at storkapitalen direkte baner vei for

socialisll1 l'n, idet del' skapes tore og hen iotsmæssig ordnede bedrifter.

Vi er tverLom et utal av handlende, grossister, kjøbm< nd, agenter,

reisende og bysælo'ere i indbyrdes og planløs konkurrance, om alle

søker at skaffe sio' tørst mulig fortjeneste av yaren paa dens yei fra

producent til forbruker.

Omsætning livets ordning er i det hele t ay de ykelig te fænomener

paa det moderne samfundslegeme og dette sygdolll fænomen sel"

vi i yort land ganske som i andre lande. X Lop fordi vort land er et

forholdsYis fattig land kl'æve der et energisk arbeide for at faa 0111ætningsYil'ksomheten

omdannet, og det politiske arbeide strækkel' her

ikke til. el\' om tat og kommuner kan overta en række specialbedrifter

(melk, kul og "ed, brød m. m. ( Bonnevies brochure . 20. 21)

er del' rikelig bruk for kooperation ved siden ay og som et forb redende

arbeide. Det kooperati"e og kommunale socialiseri ngsal'beid vil gjensidig

kunne støtte hinanden (nalien). F'ordi det her gjælclel' jevnt 00'

kridtvi at danne helt nye institutioner til fremme av yareomsætninger,

maa forbrukets magt utnyttes. Allerede kooperationens fremgang indtil

nu viser ln'ilken skapende evne der lig-grr i forbrukernes fri villigc

ammen lutninger og særlig fordi man først i de sid" te aar hal' . pt

pn mer . organise'., . t kamp for forbruksinterps ernr, har man lov til at

ventr ip: ('Ildnu langt torre re ultater paa dette omraade i frpmtiden

end hittil.

Komitppn mpnpr ogsaa, at de faglige organisationel' sHrlig i konfliktstilfælclp

vil ha bruk for (!Pn støtte som tprkc koopprativ(' fore-

ti l at gi urbeidorklul'n iudigt i prodllktiollcn og 0111 ætningen ledelse. og til

at ntyiklt' urbeidl'rklaens el'ne til at o\"lrta di e flInktioner.

Kon!l'rrs en unser dl't drrfor for nt være de orallni f:'rtp arb('ideres pligt at

tolll' Je kooprrativo organi ationer. hvor aadunue nudes. nuvulig ved at gj øre

dert' vareindkjøp ho' disse og indmeldr Si!l' om medlemmer. hvor aadallt

Hndp, formnahtjcnlig. Kongressen anbefaler endvidcrr opreUf:'lsen ay kooperatin'

forctao-ellder. hvor audannp ikke nndes.

1\ ong-resseu "no('full1[" de forskjellige lande at foreta en lIn


- 73 -

taO'entl r kan !ri. pecielt naar de kooperative handel forr tningellæggcr

vegt paa egenproduktion og efterhvert s Iv underlægg r sig

forskjellige' produktionsgr ne, om bakerier. slaoterier. kofabrikation

m. m., "il kooperationen kunne yde værdifuld støtte onrfor arbeid -

O'iverne's stadig sterkere' organi ationpl".

2. Hvad er opgaven?

.. tyrkelse av orgauisatiouerne gjl'uncm almilHlelig

neuLral amlillg a\' alle forbrukero uten hen .ru til parti

(eller tro bekjendelse) samt terk samling av kapital

om ikkerhet for eg-ellprodllktion, tillikemed arbeidet

for at kaffe forbrllkerol' gode og billie liv fornudeuheter

er midlet. Da alene kan \"i eire i kllmpen mot

de mægtig' prodncentgrllpper.··

(Dr .

tnndinger paa den ty ke koop. kongrcb i Mainz 1910).

, H01;edspøl' maalet er imidlertid : ln'ilke opgave1' bør arbeid 'rnes

kooperative foretagender tille sig? ... er man nærml'l'e efter hvilke

opgavcr de kooperative foretagender hittil har stillet sig, blir det klart,

at de har økt at fremme noksaa forskjellige fo rmaal. Dette' el' neppe

paapekt klarere end av direktør chieldrop, Bergen, i han bok " amvirke"

om utkom i høst. aar man inden den engel ke kooperation

baad kaffer medlemmerne høit uthytt og lløiere renter av ine penger

end bank rne gir, blir det fortrin vi medlemmernes pa\,pintere el'

piler pen 'eintere er som fremme . Derimot blir dere da ligp f01'bnd

ikk billigere end hos en almindelig handlende,

Den fattig te del av den' engelske befolkning faar aalede ing Il

direkte nytte ay kooperationen. Fattigfolk maa kjøpe, llYor man er

billi st, og har ikke raad til at vente paa noget kjøpeutbytte. idney

Webb har derfor med rette uttalt !) at : ., Det eneste virk omme middel

til at bringe kooperationen (den engelske) ned til befolkningen fattigste

lag, det er at bedre deres kaar, saa de blir istand til at lutte sig til

koopel'atøl'erne rækker."

Paa samme maate maa man være klar over, at de penger om

f. k , i B 19ien lægges tilside i fælle øiemed til pensioner, ykehjælp

o. " v., opspare ved at varerne sælges ganske lidt dyrere end man

ell r kunde æIge dem. D t kræver derfor den neie te oven'eiel


- 7-1 -

Komitecn mener saaledes, at der bør aVBættes i fællesøiellled alt

hvad der el' fornødent for at naa dette maal. Ikke alene bør de enkelte

kooperative sel kaper gjennem indskud og op1æggelse av dl'ifts- og

re ervefond sikre sin økonomi, men del' bør ogsaa avsættes midler til

utYidet engrosvirksoml1Pt og til egenproduktion.

ærlig vil en forøket driftskapital være nødvendig for at kunlw

hancll' 00' aa med sko, klær, isenkram og manufakturvarer. lwor dl'l'

kræ\'ps større og langsigtigere yarebeholdnino', end i kolonialbranchen,

og In'or der tillike i længden ,"il opnaaes større fordele. Videre er

det en nødvendig følge av kontantsystemct, at der oplægges nødfond

00' forskudsfond som i "Produktion". Hamburg. :Man har flere steder

hos os ordnct sig paa HO'nende maate, efter hvad der Cl' komiteen bekjenclt.

Dis e fond er nødvendig ikke alene for sæsonarbcidere, men

særlig i sygdoms- og arbeidsledighetstilfælde danner de den eneste

stedfortræder mot den altid kostbare og ofte nedyærdigende kjøbmandskredit.

Naar de kooperative selskaper efter komiteens mening maa a,·sætte

fond til d(' her nævnte øipmed, er dette 'aavel i I116dlemmel'lles

som i selskapernes interesse. Medlemmerne vil cfterlwert paa sin konto

ha opspal't et belnp som de kan kjøpe varer fm' i t?'ange tider. elskapernc

si kl'er sig mot at mNliplllmeme srig-ter under arbeid stans

eller lignend('.

At der lægges til ide penger til forretningens utddelse og til egenproduktion

vil og 'aa i det lange løp gavne ikkp bare sel kaperne som

saadanne, men ogsaa efterhvl'rt skaffe dl' enkelte medlemmer et billigere

forbruk.

Der er mange andre interesser man kunde tænke at tilgodese

gjennem koopera.iionen. Man kunde avsætte penger til politisk agitation,

til understøttPlsesbidrag i sygdomstilfælde og lign.; men komit6en mener

at man i vort lanel har bedre anledning til at arbeide for disse formaal

paa anden ris. Det er altsammen formaal, Bom egentlig intet har med

vareindkjøp og forbruk at gjøre og forbruket bør ikke belastes med andn!

utgifter end de. . om eT nødl'e'ndige for i det lange løp at sikre os gode

og billige vaTe?·. Først naar kooperatørerne kan sætte en stor fælle -

kapital op illlOt den private kapital, er vi overlegne paa yareOillsætningen

omraade. Komitren anser det derfor tiOIl1 et fuldstændig feilgrep,

naar man i de gamle forbruksforcninger har solgt ,arerne bare

med et tillæg til adminititrationsomkostninger. Man har den'ed utelukket

sig fra adgangen til at opspare den fornødne kapital. Man ser

jo at enhver fornuftig privat forretningsmand, om han er aldrig' saa

interessert i en stOT omBætning, dog sætter priticrne saa høit, at han

kan øke sin forrl'tning-skapital. Men komit6en maa rette en lignende

kritik IllOt de fleste av vorl' kooperative selskaper, som jo væsentlig

er startet dter engelsk monster. Kravet paa kjøpeutbytte bar gjort.

at man 11eller ikk hl'r har kunnet oplægge de fornødne drift - og

hjælpefond. Den oieblikkeligc pl'ngefordd har spillpt en alt for tor

rolle. Xaar kom Men derfor tikal alwise det princip fagbevægelsen bør

søke sat i hoisætet i de kooperati,e sel kappr, blir dette, at man me t

mulig begrænsl'r utbetalingen ay kjopeutbytte og istedet sælger ti I bil-


75 -

lig dagsp" i og oplægger fond, som baade sikrer de enkf'lte medlemmers

kjopeevnp i vanskeligl' tider og tillike sikrer sel kapel'll en (ikende

kapital. At man under arbeidet for dis e synsmaater ind n de bestaaende

kooperative 'elskaper maa vis(' taalmodiahet og yære til fred med

-en skridtvi utvikling skal Yi senere komnw tilhake til.

3. Socialismens krav.

At ('n reform av kooperalionen i den hrr anhefalte retnino- er paakrævet

vil yderligere fremg-aa, naar saken see fra sodali ti k syn punkt.

Det hjælper litet om de kooperati\'e sel kaper yder d litet bidrag til

den ocialisti h agitation, og det hjælper heller ikke om elskaperne

utelukker ikke-'ociali trI'. Det hele hlir dog en forfuskning' av .. o iali

'men fremmarsjlinjer, hvi ikke selve de kooperative princ)pe1' avgjort

sætter fællesinteres erne i høisætet. Men i samme øiehlik d('t

blir klart for ocialdemokratiet, at forbrukernes samvirke er ('n direkt(,

be\'æg('lse bort fra privatkapitali me over til foolle kapitali Ill(' og ocialisme,

da vil arheidet for kooperationen nyte godt av al dell begei tring

og solidarit('t som præg('r det socialistiskP arbeide, Komit(\en har

haapet, at de her foreslaaede reformer vil hidra til ('n saadan forstaaelse

fra 'oeialdcl11okratiet side, D('t sociali tiske grl1nd"yn krooyer

ganske naturlig', at man inden de kooperative el kaper 1< gger \'æ t

paa, at op 'pare fælZe kapital. ,aalede som anbefalet ay general.'ekretæren

for den kooperative verden:llnion dr, Han )liill('r (se foran) .

. ,Kapitalsterke foollesforetagender og stør t mulig egenprodllktion" det er

noget enhver ocialist maa være med paa, ociald(,lIlokratiet maa ('nd­

Yidere kroo\'e, at kooperationen aldrig taper in (lmrun(blmll' .. ige opga ,e

a\' ,\'11(', Heri ligger krav indesillttpt. Forhruk kooperationen skal

\'oon' botemiddel mot al den hensigtløse konkurran e. alt drt slo ri av

tid, dygtighet og p


- 76 -

den har anbefalet at utbetalingen av kjøpeutbytte me 't mulig begrænses,

og at man i stedet sælger til billig dagspris og lægO'er tilside hvad

der trrenges for, at man i længden kan ha et billig og trygt 1) forbruk.

Ogi:\aa de daarligst stillede forbl'llkere er nemlig tjent mrd, at der lægge,'

tilside i disse oiemed (se foran).

Kan og ber fagforeningernes fremtidige arbeide for kooperationen bygges

paa de bestaaende kooperative selskaper gjennem en videre

utvikling av disse ?

Komitr Il el' fuldt opmerksom paa, at tyngdepunktet i den kooperatiw

beyægel e maa ligge hos socialdemokl'atiet og de organiserte

arbeidere, hvis saken kal faa stor betydning. "Den kjæmpende arbeiderklasse

el' deL s(']yskl'evne reseryoir, hyorfra tilgangen til alle arb eidel'beyægt'lsen

grene, ogsaa til kooperationen. maa koml11r." 2)

Paa drn anden side har kooperationen hittil ikke hos os dannet

et led i al'beidrl'bevæo'elsen aalede som partiet og fagorganisationen.

I)e kooperative selskaper har ho os tildel været næsten altfor nøitrale,

og der kan spolTe , om det overhodet lar sig gj øre at bygge den viden'

ut vikling paa dt' bpstaaende elsk aper. Komitren el' ikke i tYil om

syarpl. Yi hal' 'impelthen ikkp ra ad til noO'en opl'iwnde strid med de

hrstaaende selskape]'. ()(']' el' allerede nedlagt et aa dygtig arbpide

1'01' at p: rundlægge solide kooperatiye sel kaper, at man bør undgaa

('nhn]' plittPlse og' konkurranse med bestaaende s('1 kapp!'.

Komitr('n kund!' ønske hr1' at gi en oyel' igt owr y 0]'(' koop(']'atin

splskaprrs .antal, om ætning 111. m. 1'I[('n det lar sig ikke gjør!'

med noiagtighrl. Advokat D ehli hal' i 1909 foretat en dd bel'egning!'r,

hyo]'cl'te1' der i N org-r i df't hrlr kuldr tindes 350 foreninger mpcl

70,000 medlemmer, en omsætning paa 24,500,000, et nettoutbytte paa

1,61 7,700 og et kjøp('utbytte paa 1,549,100, 3) Eft Pl" Dehlis egen opfatning'

pr dog' dissp tal for høit ansatte.

bet ('l' ' ikkr (yiJsomt, at man inden di e koopPnttiye elskapel"

vil m øte adskillig motstand mot et reformarbeide, ply om der gaae

YHrsomt frem,

Yi kan f. eks. ikke yente, at de kooperative selskaper med en

gang staar villige til at begl'æn e utbetalingen av kjøpeutbytte. Yorp

kooppratiw selskaprr er jo, siden saken kom i en sund g"jænge, dannet

dtel' png'rlsk m on ter. ne medJrmmer. som har Juttet sig' til selska-

1)el'l1(" ;naa d('rfor anta, at Hel'(' indforliyet med de en ' gelske prineipper.

SpPC'ielt Yil mal1g-p anse den aarlige utbetaling H\' kjoprutbyttet

SOIJl pt llodwndip: Ird i kooperationen.

Og drt Yil ta tid, føl' forstaar]sen yaaknrl' ay kooperationen .0111

et Yil'homt Jpd i Hl'beiderhenegeJ en. )len nærmere beset vil d('r ingen

uoy('rstigelig hindring "ære for at nærmr lore koopPl'ati\'e . PlskapPI'

I) Xodfond og forsklldsfolld, alllt pgellproduktion.

2) Wilhelm HiillSg-PIl i .. Die 1H'IIP 7,eit"' 1910 s. (;3:l.

3) ., Kooperatl1rl'n" april 1910 ir lIuiagtige oplpllillger 0111 j( ) hooperati\'c sel­

bpcr i X org('.


77 -

til den o\Tigr arbriderbenoQ:el e. Komitc;en anbefaler jo ikke, at man

hryter med nøitl'alitet princippet. Yi mener at der ikk ' bor fOl'hllHre.

111


- 78 -

at d t organi ationsal'beide, 0111 paa chieldrop initiatiY er paabeg,Yndt,

vil gjøre sin nytte. I )et har sikkerlig allerede bidrat til at

v,"'('kke forstaaelse av, hvor daal'lig vi hittil har varetat yore fæne

forbruksinteres er og hvor uheldig den privatkapitalistiske omsætning

er, og der synes at være nedlagt et meget dygtig arbeide i selve det

orV'anisationsmæssige apparat.

Efter hvad der hittil er oplyst stiller imidlertid "Bergens Sall1'

virke" sig andre maal end komiteen flnder det for varlig at tilraade.

amvirkp"-organisationerne el' kapitalløse el kaper, som utelukkende

gj ennem den magt, som ligger i et samlet, organisert forbruk bl. a.

m ner at kunne opnaa gunstige kontrakter med private forretningsmænd

0111 en kridtvis t>ociali ering av forretningen.

Komit(' en derimot mener, at man fortrin vis bør gjøre sig helt

ual'hwngige a'7 de pri ratkapitalistiske forretninger. Hele den kooperative

bevægelsp er et sammenhrengende bevis for, at forbrukerne ved

smaa indskud og solidari k optræden orerhodet ikke behøver at kjøpe

ig ind i de private forretninger. Vi hal' sl'ld'ølgelig bruk for den

forretning mæt> ige dygtighet. .Men vi har ingen erfaring for, at vi

og aa hehøver at ut1oe den kapital, som el' indlagt i den private

handel .

Komit(;rJ] mener, at omstændigh 'Lerne kan foreligge 'lik, at man.

tilbyr


- 79 -

D t gjældel' efter komiteens mening at 'kape en oq,rani ation :om

paa den ene side skal verne om, at de fælle' forhruk 'intere:; er altid

komml'r til sin rct i de koopemtive selskaper, og paa den anden side

jennem et energi k oplysnings- og agitationsarbeide inden Jagbevægelen

og socialdemokratiet vække forstaaelse for forhruket Illagt og

efterhvel't saa at i vælte arbeiderne store rna ser iod i den kooperati\'('

hevægeIse. Da vil der yære skapt en nor k kooperativ bevæ­

O"Plse, som vi har ære a\'.

y omiteen hal' her ta-nkt sig at del' paa ethvprt ,·ted, 11\'or del'

('l' fa lige og politiske arbeiderforening 1', kal nedsætteH utvalg for

forbruk l' anwirke (kooperationl, Dette utvalg kal træ ammen, vælge

.it styre og planlægge sit arbeide. Det skal skaffe sig nøie:t muli e

opgavpr over hyor manCTe forbruken' man raader over. hvor mange

der er bundet nd kjøpmandsgjæld og hvorledes de kan frigjøl'(' , efterhv

rt faa samarbeidet forbrukl'l'I1e til olidarisk varetagel e av forbruk -

interrssern . JUan ,' kal 'amtidig Hom man arbeider for tilslutning til

levedygtige kooperati\'e selskappr, igangsælte nyp, hvor der er trang

til del, 00' i amfoJ'staaelse med andre utvalg o"el' det hele land arbeidp

for at f(plle interesserne kommrr i høi ætet.

amarhridet m '1Iem dis e fOl'skjl'llige utntlg hør formidles ved

et styre, som har sit sæte i Kristiania. Dette tyre vil da ogsaa ha

til opga\'e efterhvert at inddl'a nye grene under kooperationpn æl'kiltp

pareavdeling'er for ek l'mpel.

Netop fordi den kooperative bevægelse ho os endnu er saa ny

00' IHet grundfæstpt, pr dd komit(;pns haap at det skal lykkes at faa

lagt b('\'ægpl en i pt spor ,om stemmer fuldt ut med den sorialistiske

arbeiderbevægelscs interesse og som derfor har kra\' paa olidal'i k

tøtte fra alle organiserte arbeidere og partifæller.

Komit(\en ('I' fulelt opm rk80m paa at drtte organisation arbpide i

aan'nes løp kan skifte karakter. Dettp følger d ra\' at maalpt ikke

er at utdype el('n kløft om der nu delds er mellem kooperationen og

d('n øvrig'r al'heiderbeyægel e, men at tJ e'rne den, laI fald fOl'cløbiO' maa

rlet dog ansees mest bPtryggenell', at arbeidet organisrrrs a de fagorganisert!'

arbridere som ,aadanne. • Iroe da bar man sikkprhrt for

at del' taal' magt bak forbruksinteresserne og at kooperationens amfund

mæssig!' opgaw ikkr tapps av )'ne for dpn enkelte:; ppngeintrr('

pr.

leIet komit('('n sluttelig bl'ingl'r Pil tak til dem som veldilig har

bistaaet os med indsamling av lIlatpriale, specirlt orges kooperative

land forening og direktør I 'chieldrop, tillater vi os at samle resultatet

a\' vore oven'eiel er i følgrnde uttalelse :

1. Forbrukskooperationen bør søke tilslutning fra enhver uan ett partitandpunkt,

men der maa i drt kooperativt' arbeide læ O'e av­

O'jørende vægt paa, at forbrukernes fæIle interesRer rettes o\'er

dr enkeltes penO'einteresser.

:2, li'orbrukskooperationcn ' lIlaal bør begrænse ' til gjennem k . apitalterke

freIle foretagender og stør. t mulig eO'enproduktion at ikre


- 80 -

den arbeidende befolkning et billigere og tryggere l) forbruk end

under det printkapitalisti ke system.

3. .B'agforeningerne bør opta et o1'ganise1't arbeide til varetagelse a v

forbruk intere en.

4. Land organisationen bør derfor hen tille, at der overalt hvor der

er samYirkende fagforeninger og mest mulig eller nedsættes utvalg

med mindst 1 repræsentant for hver fagforening paa stedet, til

fremme ay forbruk samvirket.

5. Di se utvalg bør vær organisert av tyret for de samvirkendp

fagforeninger paa st det eller a" vedk. faO'forenings-styrer inden

en av landsorganisationen fastsat frist 00' lik ledes inden bestemt

frist sætte sig i forbindelse med et (ællesutvalg for det hele land

med sæte i Kristiania, be taaende av 5 medlemmer valote av den

faglige landsorganisation.

6. . tvalgene bar at arbeide for størst mulio' 'am ting om forbruk -

interesserne og tøtte og utYikling av de kooperative elskaper i

ov rensstemm Ise med de av den faglige landsorganisation anel'kjendte

princippeJ'.

7. Frelle utvalg t vil i amal'beide Illed 5 fra Kristianiautvalget yalote

repræsentanter foreløbig ba den avgjørende myndighet i alle spørs­

Jll aal vedrørende forbruksorgani ationen.

l. 'Gh'algenes medlemmer hør ikke vælge for mel' end 1 aar ad

gano·en. Pælle utvalO'ets medlemmer fungerer indtil næste land -

organisations kongr .

9. tvalget bør indsend aarlige beretninger til iællesutyalget og

fællesutyalget bør avgi beretning for næste landskongre .

10. toifterne ved f< llesuLvalget administration bør be trides av land -

organi ationen, Illen utgift erne ved de stedlige utvalg arbElide bør

1H'kostes av de tilsluttede foreninger.

Kristiania 4. mai 1910.

A. M. Ander en. Am{inn Olsen. P. Aa7·øe.

Randolf Arnesen. Cm'l Bonnevie.

SekTeta7'iatet har besluttet at forelægge kongressen oven taaende

indstilling uforandret idet det bemerkes, at man ikke bar tat standpunkt

til forslaget nkeltheter.

Dagsordenens punkt 15. Sjomændenes organisation.

Paa konoTessen i ] 907 vedtoges efter forslag av H. C. mith

enstemmig følgende re olution vedrørende spør maalet om sjømændene

organisation :

"Under henv i ning til \'edtagC'n resolution punkt 7 nI'. II paa Den skandinavi ke

arbeiderkollgre angaaende organiation av de grupper ay arbeiderkla en, hvis flertal

hittil hul' staat utenfor den moderne arbeiderbevægel e. tillater jeg mig at forelægge

folgende for lag for kongL'l'Hsen : Da kongresen tinder det paakl'æ\'et og at tiden nu

')

'.odfond 00' forklld fond.


1 -

('l" inde til, at der fra Landsorgani ationcn side gjores for ok paa at faa landets sjofolk

organisert. beyilger kOD!\"re ,eD ekretariatct de fo rnødne midler til ved broehu!'!:'!'.

'krift!'r og agitatioDsforedrag at agitere blandt landets ojofolk llled det forlllaal at 01'ganiseret

sj omændene.

I overensstemmelse med denne beslutning har sekretariatet virket

kraftig for agitationen blandt sjømændene, En "Raandbog fo]' den

norske sjømand" el' trykt i flere tu en eksemplarer, agitation har

yæret utført ved pecielle agitatorer etc, Vi henviser i saa hen {'ende

til beretningen for 1908 (side 7) og 1909 (side 12),

Den 18. no,ember 1908 stiftedes et forbund av jømænd : ,Xor k

sjømandsforbund a\- underordnede" med sæte i Bergen, Dette forbund

er imidlertid senere igjen oplost grundet forskjellige forhold, om er

nærmere omtalt i beretningen for 1909.

Imidlertid fremkom der fra forskjellig hold in den jømændene

leir opfordringer til sekretariatet om at yde fortsat støtte i agitationen.

Det syntes ogsaa, som der hlandt sjømændene var adskillig stemning

for at skape sig en virkelio' organisation. Hovedsaken for sekretariatet

maatte først og fremst være at søke bragt paa det rene om der for

tiden kunde tilveiebringes det nødvendige grnndlag for cn jømandsorganisation.

ekretariatet har derfor i indeværende aar ved hr. Joh.s Bergersen

nærmere undersokt betingelserne for hvad der videre kan gjøre for at

bygge op en organisation blandt sjømænrlene.

Hr. Bergersen bar for sekretariatet aygit følgende reSUll1e HY sine

indtryk yedk. sjømandsorganisationen :

" om den faglige landsorganisations utsending beg-yndte undertegnede

den 20. januar iaar en agitationstur rundt kysten for at undersøke

organisationsmuligheten og forsøke at stifte fagforeninger blandt jøfolket.

Under turen. som med et par korte avbrytelser varte til 23de

april. besøktes byerne Fredrikshald, Fredrikstad, Moss. Drammen,

Tønsbert-;. Sandefjord, Larvik. Skien, Porsgrund, Arendal. Kristiansand.

l" lekkefjord. Igersund. tavanaer, Haugesund, Bergen. Aale und, Iristiansund

og 'l'rondhjem.

Herunder stiftedes foreninger i Fredrikshald, Fredrikstad, l_arvik,

'kien, rendal og Kri tiansand.

Om foreningerne, som væsentlig blev stiftet av utenriksfarende

sjøfolk og med et medlemsantal fra 17 til ca. 30 medlemmer. er leyedygtige,

faar fremtiden vise.

r alesund har der været en fiskerforening tilsluttet land organisationen

; foreningen var imidlertid avga at ved døden efter i længere

tid at ha ført en noksaa kummerlig tilværelse. Efter at ha holdt et

par møter med fiskerne fik jeg dog disse til at ta op foreningen paanyt,

likesom mandskaperne paa Søndmørske dampskibsselskaps skibe

lovet at forsøke forening stiftet.

I '1'ønsberg og Stavanger har ,, orsk sjømandsforbund" sine sterkeste

borae. Dette forbund, som skriver sin tilyærelse fra 1907, maa

nærmest regne om en hinder for virkelig fagorganisation blandt jømændene

: det Itar anlelinger av matroser. fyrbøtere. styrmænd og

skibsførere. Disse a\'delinger virker nærmest som forbund, men taar

6


- 82 -

alle sammensluttet under et hovedstyre. Hovedstyret, som væsentlig

bestaar av overordnede sjøfolk og hvortil avdelingerne betaler en

viss kontingent, har saaledes den øverste ledelse. Forbundet mener

at sjøfolket ingen fordel har av at sta a i landsorganisationen, da de

ingen tilknytningspunkter har med arbeiderne tillands ; derimot skal

man arbeide mot maalet : et verdensforbund av sjøfolk, saavel undersom

overordnede, da disse har saavidt mange fællesinteresser, at de

bør arbeide i fællesskap. Denne opfatning har forbundet gjennem

sine aviser og ellers faat spredt saadan, at man møter dem omtrent

o\'eralt blandt sjøfolket. Som nævnt har dette forbund sine sterkeste

borge i Tønsberg og tavanger; men ogsaa andre steder som Haugesund,

Bergen og Trondbjem har det store foreninger, i Bergen saaledes

en fyrbøterforening paa ca. 900 medlemmer. Det var paa disse steder

derfor umulig at samle folk til møterne eUer at faa stiftet foreninger_

især da forbundets organer "Baut Skib" og "Norsk Sjøfartsblad" omtrent

i hvert nummer advaret folk fra at gaa paa mine møter.

Det bør ogsaa sies, at vore egne folk, de organiserte arbeidere

tillands, bar vist liten eller ingen interesse for sjømandsorganisationen.

[an skuI de ventet, efter det oprop landsorganisationens formand ved

begyndelsen av min agitationstur utsendte (opropet nr indtat i partipressen

hele landet over), at alle. der hadde anledning, hadde tat del

i arbeidet bedst mulig; dette har imidlertid paa ingen maate været tilfældet,

tvertimot har man paa de fleste steder betragtet saken som sig

uvedkommende og ikke engang møtt op paa møterne, som har været

avholdt.

Yi maa dele vore sjøfolk i to grupper : de utenriks- og indenriksfarende.

Blandt de første er forstaaelsen av organisationen liten ellrr

ingen. Dette har sin naturlige grund i deres lange frayær fra hjemmet,

hvorved de er ayskaaret fra at følge med i tidens bevægelser. Vanskelig

stiller ogsaa organisationsspørsmaalet sig for dem med hensyn

til kontingentindbetalingen. Skal man kunne faa en effektiv organisation

blanclt disse, maa man ialfalcl til en begyndelse faa folk som har

it erh"erv paa landjorden med til at vareta foreningens interesser.

]1"01' de indenriksfarende stiller spørsmaalet sig noget anderledes.

Blandt disse er der jo ogsaa gjort noksaa kraftige tilløp til sammens]utnino'

uten at det dog hittil er lykkes at skape noget helt ut av det.

Et av de spørsmaal som for dis r stiller sig mest hindrende er

ekstrakontingenten. jøfolkene maa jo nød\'endigvis ha maanedlig kontino·ent.

Hvis der saa av landsorganisationen utlignes en ekstrakontingent

av 50 øre pr. uke, eUr1' som det ogsaa har hændt 1 krone

pr. uke, ,il disse, naar deres kasserer kommer ombord for at hæve

kontingenten, av der s lille maanedlige hyre paa en 50 a 60 kr. maatte

ut med en betragtelig del av denne. Skal man i det hele kunne

tænke paa at faa organisert jøfolket, maa man vistnok gi dissr endel

lettel el', især med hensyn til ekstrakontingenten. da det vel ellers vil

værr van kelig at faa nogen effekthitet i organisationen.

Fyrbøterforeningerne i Bergen, Haugesund og Trondhjem, de terkestr

foreninger Norsk sjømand forbund har, uttalte under møter jeg

haddr paa disse steder, at de vilde oppebie landsorganisationens kon-


- 83 -

gre for at e, hntd denne vilde gj øre likeoverfor jømt ndene, før de

tok ,tandpunkt til pørsmaalet indmeldelse i lllld organisationen.

kal mine indtryk ay organisationsmuligheterne blandt sjøfolk samle

maa jeg i, at skjønt intere sr!1 for oro'anisationen blandt sjøfolk ikke

er saa stOl' som ønskeligt kunde være, er der allikevel baad trangog-

lDulighrter for sammrnslutning. • 'kal man imidlertid faa noget ut

av sakt-n, maa man for øke at gi dem de lettelser man formaar, likesom

allp ol'O'anisel'te arbridere i \'ore kystbyer maa interes re ig for

saken med oply ning arbeide og agitation og ikke betragte den som

ig uvedkommende, likesom landsorganisationen gjennem sekretariatet

eller dr lønnede funktionæn'r bør ha mere dir kte eld i ledelsen end:

vanlig er med andre forhund.

.foh.s Bergersen.

*

I kong-I'(' 'periourn er der fra landsorO'anisationcn ' 'ide beyilg t

ert. kr. 2400.00 til ophjælp a v organi ationen blandt sjømændene. v jømand

foreninger er der nu 7 som har anmeldt sin optagelse i land -

organi, ationen, nemlig : 1. Kri tiania med 100 medl., 2. Trondhj m 19'1

medl., 3. Fredrikshald 32 medl., 4. Fredriksstad 10 medl., 5. Arenda[

23 medl., 6. Larvik 30 medl., 7. Bergen, medlemstal ikke opgit. Videre

er forening stiftet i kien og Kristian and . uten at der fra foreningerne

el' indløpet nogen anmodning om optagelse. Det amlede medlem

'tal i de G foreninger, hvorfra opgaver foreligger, utgjør 39. Imidlertid

rl' d.er endnu kun indbetalt kontingent fra 3 foreninger, nemlig­

Trondhjem, Kristiania og ]'redrik 'stad for tilsammen 307 medlemmer.

I kongr sperioden og indtil dette skrives er ialt fra sjomændene indbetalt

i kontingrnt til landsoro'anisationen følgend


- 84

jømandsrO?·bund. De erfaringer som sekr 'tariatet har gjort under sit

.arbeide med dette gaar iaHald i denne retning. Der trænges og aa

forholdsvis mere admistration i en sjømandsorganisation end blandt

industriarbeidere, i det sjømændenr er Illere spredt, saa f. eks. kontingentindkrævningen

byr paa mange vanskeligheter.

Det har derfor været paa tale inden sekretariatet, at i tilfælde

(ler paa grundlag a,' de nuværende jømandsforeninger skulde søkes

tiftet et forbund, kunde det maaske være nødvendig, at der fra lands­

rgani ationens side blev tilsat en mand til at ivareta de admini trative

gjoremaal. Men skulde dette gjores, maatte landsorganisationen

betale de hermed forbundne omkostnino·er. Efter de erfaringer som

·er gjort under den sidste agitation tror man dog at denne tanke ikke

bør realiseres. Det er vistnok ogsaa en grundbetingelse for al organi­

. ation, at der ut fra vedkommende gruppe eller arbeidsgren sel" maa

utvikle sig krmfter, som kan overta den umiddelbare ledelse av

·organisationen.

om forholdene er staar ogsaa sjommndene. hvad de direkt formaal

for organisationen angaar. i en litt anden stilling end industriarb

iderne. Del, ynes for sjømændene først og frem t paakrævet, at

·de gjennem sin organisation maa amle sig om en række kra\" til

stat magterne. Lovgiyningen griper jo sterkere ind i deres arbeid -

forhold end i noget andet erhverv, og der er paa dette omraade en

(['mkke opgaver at ta fat paa, 'om gjennem en virkelig effektiv sammen

lutning av sjømænd maa kunne løses til dere fordel .

l )et blir videre paa agitationens og oply ningsarbeidets omraade,

.at en sjømand organisation i den nærmeste fremtid lllaa lægge hovedvegten.

Skal det lykkes at samle sjømændene til vern om sine inter­

.esser, maa nødvendigheten gjennem agitation tilles dem klart for oi .

Foruten mundtlig agitation, vil skriftlig agitation kunne drives blandt

sjømændene med stor virkning. Hyad det gjælder om er aL drive det

derhen, at agitationen, saavel den skriftlio'e som mundtlige, først og

fremst kan utfores ay sjømændene selv.

Ifølge H lndustristatistik" ("Meddelelse hiadet" nr. 8 9 1909) er

der over 24,000 organisationsmulige sjømænd her i landet. Endviderr

er der ca. 8000 fiskeriarbeidere. Det er saaledes et stort rydningsarbeide

at utføre og det er av den største betydning for arbeiderklas. en

som saadan at og aa de arbeidere som cr sysselsat i sjøfart og ti keri

kan bringe frem til at yde sin indsat i arbeiderklassens frigjørelsesarbeide.

Man er derfor av den opfatning, at selv om det arbeide

som hittil er nedlagt for at organisere sjomændenp ikke har ført til

synderlige resultater, bør der dog fremdeles være adgang for sekretariatet

til at foreta, hvad de kan tinde for 'varliO' og paakrævet for

at fremme organi ationen blandt jømændene.

Det kan imidlertid tænkes, at de forpligtel er. som paahviler de

landsorganisationen til luttede organisationer i form av ordinær og

eksLraordinær kontingent, vil til en viss grad stille sig hindrende

iveien for en omfattende organisation blandt jøfolk. Yanskelighcterne

med kontingentindkræyningen vil især gjøre sig sterkt gjældcnde. Det

maa derfor være om at gjøre at træffe en ordning. hvorved det kunde


5

bli lettere for sjømændene at yære organisert i til lutning til land ­

org-ani ationen end tilf, Idet er nu.

Dpt!e kunde gjørps paa forskjellig maate. ,'jømændrnes org-ani


Dagsordenens punkt 16. Andragende fra Bergens

arbeiderforbund om laan til Folkets hus, Bergen.

"Bergens arbeidel'forbundlt "Cl' en sammenslutning av fag- og arbeiderforeninger

i Bergen, som har forenet sig om kjøp av "Folket

hus" for derved at skaffe sig et tid mæssigt foreningslokale og i fælleskap

at svare de dermed forbundne utgifter."

Den 15. februar mottok sekretariatet følgende skrivelse fra styret

Jor Bergens arbeiderforbund:

'fil sekretariatet for landsorganisationen.

om det ærede sekretariat bekjendt har de bergenske fagforeninger

- like fra de overtok eiendommen "Folkets bu " - kjæmpet fortvilet

for at kunne klare sine forpligtelser - og særlig efter den konkur

som i 1908 overgik bakeriet bar stillingen været kritisk.

Trods di se forhold - forhold som kun skyldes den forrige forretningsførers

mislighet, mener man, særlig nu efterat regnskaperne er

kommet i orden, at de bergenske fagforeninger atter bør ta et krafttak

for at sikre sig eiendommen ; thi det er Yi allesammen klar oyer, at

dersom vi nu maa gaa fra eiendommen, saa lider aavel den faglige

om den politiske hen:egelse i Bergen et knæk, om man nu har yan­


7 -

Vi tillater os derfor at forespørge om det ærede sekretaria.t er

"Villig til at motta en saadan utsending og i tilfælde hvad tid en aadan

konferan e kan finde sted.

Bergen den 13. fehruar 1910.

Alfred Myh-stad, Joh. Samuelsen.

Il. t. formand. 'Yiceformnucl.

Henn. O. Hat',·e. Berent Kramme.

vice ekretrer.

. Tjønneland,

J. tensake1', M. Iversen, Hen" ik Iverse11.

'kibsnedkel'l1es foren. Mur vendenes faO'forening. Bryggeriarbeiderne forening.

Thorvald Eikaas, Olaf Hovland,

:BerO'ens kork kjærerforening. kotøiarbeiderne foren.

J. Nærern, Magnus Jansen,

lagter- og pølsemnkersv. foren. Jernskibsb. fagf.

Jakob Nilsen,

Formerne fagforening.

Alfred .Johannesen,

Blikkenslager l'. l'aO'f.

J. A. Krogenæs. J. Tvedt, Oh" . Hovland. N. Ande1' en.

Murarb.s forening. Bygning nekkerne foren. . medene fag!. Maler v. foreninO'.

Bernt Joh. Jensen.

J{.iedelarbeiderne fo rening.

Sjur Kvammen, Olaf 1jursæthe1',

teOlu'beiderne forening. Mobel. nekkerne forenin

Ole Knudsen,

Bak rsvenc\(>lles for ning av l 97.

'aken behandledes i sekretariatmøte 25. februar. lan be luttet


d 'n nød" endig'Yis maa utredes for ekretal'iatet og hOn'c1styret yed at

Bergpns arbeiderforbund nelger en ut ending til L at l'{'uegJøre for dH

hele forhold - og da vor forrige henstillen kun gik ut paa at faa en

,aadan l11undtlig konferance istand for at ekretariatet, eventuelt hovedstyret

kunne danne sig en absolut mening om alle forhold, mener styret

at den avgjørelse om er fattet er aa forha tet og saa litet overveiet,

at vi mener sekretariatet aadan uten videre ikke burde ha stillet

sig aa H.Ygjørende imot - ialfald ikke før aken Yal' fuldt opklaret

og utredet fra. alle sider. En ting vil vi traks gjøre st'kl'ptariatet opmerksom

paa, og det er, at der som den i VOl' forrige krivelse antydede

ordning ikke ga ar iorden, saa kan vi ikke paa. nogen maate se o.'

i tand til at træffe en ordning m cl hu 'el kreditorer, S0111 er akceptabel.

Foreningerne maa derfor, før eller 'enere, forlate eienclomn1


9 -

en utsending ikke paany avslaaes; lllen at sekretariatet nal'(' t mulig

fatter be lutning om hvad tid en konferance kan tinde ted.

Bergen den 4. mars 1910.

Tegner med olidarisk hil en

for Bergens arbeiderforbund

Alfred Myhrstad,

p. t. formand.

"Arbeidets" ck pcditioll.

'aken kom saaledes paany op til behandling i ekretariat t d n

1 1.' mar . )Ian besluttet der at ut ætte saken og forlange n utforlio

'kriftlig redegjørelse for hu ets tilling før man gik oyer til detaljeret

hehandling av aken.

Den 15. mars mottok aa sekretariatet følgende l'edegjør('l e:

'ril

sekretariatet for Arb. faglige land ol'ganisation. Kri tiania.

Paa foranledning ay det ærede sekretariat kriY l e tillater Yi

os hen-ed at fremkomme med en ammentrængt redegjorel e om d

(,konomi ke forhold og hvorlede l del en paa det regn. kap mæs i 'e

omraade bar yæret utøyet like fra den tid de bergen k arheider-

organi ationer oyertok eiendommen "Folkets hus".

I sid te halvdel ay 1903 indkjøptes eiendommen "Folket hu " ay

2U fagforeninger, repræsenterende et medlem antal ay ca. 11 O, for en

kjøpe um H,V kr. 125,000.00.

Pant heftelserne fordelte aalede . at l te forpantning til B rgens

parebank utgjør kl'. 90,000.00 og re ten kr. 35,000.00 fOl'deltes paa 7

kr ditorel' eftersom (li se var interessert. Betingel erne for dis e laan ('1".

at laanet til Bergens sparebank i aaret 1913 kal være nedbetalt til

kr. 70,000.00, efter lwilken tid aydragene paa 2den forpantning skal b0gynde

med kr. 2000 aarlig, indtil det hele beløp kr. 35,000.00 er betalt.

Ved overtagel en av eiendommen var forening' rnes gjæld fordelt

aaledes :

1. Eiendommen Folkets hus

2. Inventar paa leir kontrakt

Tilsammen kr. 130. 27.00

Indtægterne byo'gede paa :

1) olrestaurant.

2) medlemskontingent.

3) faste leiere,

4) utleie ay fe t alen og di" erse yærel er.

ror restaurantens vedkommencle indkom ifole regn 'kaperne ca.

UOO kr. netto pr. aar. )Iedlemskontingenten var i 19U-:I: kr. 3332.?

Vis e indtægter har ,-æret nogenlnncle kontl'olha1'e, hyorfor man


kr. 125,000.00

" 5, 27.00


- 90 -

antar, at tallen , hvad dis e indtægter angaar, er paalitelige, idet

nemlig, at der har foreligget aa at si gjen idige kvittancer mellem

r stauratøren og ka ereren. hvilke opgaver har været forelagt for

r vi ionen.

Det s-amm gaar man ut fra ogsaa er tilfældet med hensyn til

medlemskontingenten, idet man forut,sætter, at de forskj llige forenino'er

kasser re elv har kontrollert sin medlemskonto.

aa kommer vi til de tre sid te indtægt poster : faste leiere, leie

w festsalen og diver e værelser, Posten faste leiere er i regnskap erne

for 1904-1907 anført at ha indbraot ca. 3000 kr.' men ved en nøiere

O'ran kning ay regnskaperne vi er det sig, at der paa langt nær ikke

er indkommet saa meget. Konloen er dækket meG. journalposteringer

om ingen reel værdi har, men om kun har tjent til at dække o er,

'Saaled at revisionen er blit ført bak lyset, og som følge herav har

kassereren ul'etmæssiO' tilvendt sig av leieindtægterne.

Hvad indtægterne av fe tsalen og diverse værelser angaar, saa

har disse ikke sta at und r nogensomhelt kontrol; ka sereren, Tollak

Johannessen, har leiet ut og inkassert pengene, og hvad der paa denne

maate er gaat i svang, vil enhver let kunne forstaa, naar man har hat

med en kasserer at O'jøre, som ikke har været saa nøi paa, hvad man

kald er nut eller andres. Indtægtern av festsalen er aaledes gjennem­

O'aaende i alle de aar, Johannessen har været reO'nskap fører, anført i

rco'nskapet med henholdsvis l 00 kr. og for 1906 like ned i 926 kr.

pr, aar. Indtægterne av diverse værelser har i regnskapsaarene

1904- 1 906 ikke indbragt mere end ca. 411 kroner, et enkelt aar helt

ned i kr. 188.26 pr. aar.

Til ammenligning kan anføres, at indtægterne, efterat Tollak

J ohannessen fratraadte, er gaat kolossalt op og utviser for 1909 : for

festsalen kr. 2780.16 og for divcrse værelser kr. 2895.34 eller til ammen

kr. 5675.50 mot ca. 1800-


- 91 -

Dis e Oy r kud er fremkommet paa den maate, at de aarli


- 92 -

y dette beløp gjen -Laar nu den for om kreyne yek elgjæld kr. 3000

amt kr. 2000 til firmaet Gerdt Meyer, altsaa tilsammen kr. 5000.

Hyad regn kaperne for 1908 og 1909 angaar, saa skal Yi kun

tillate os at henvi e til vedlagte regnskapekstrakter. A y dis c vil man

kunne se, at al losojæld Cl' betalt og at samtlige skattcr for 1909 -

samt at alle skatterestancer fra tidligere aar er betalt og desuten, at

man har kunnet avbetale kr. 1400 paa vekselgjælden amt kr. 600 i

avdrag ]lua inventaret til Hansa bryggeri.

Husets okonomi ke stilling maa derfor efter omstændighcterne

i s at '"


In df,egt :

Flllr Irip!"!, :

Erik Øil'tl .

BakerirL .

"Arbeidel"

Boktrykker K rauz . . . . . . . . .

Xo!"sk jrrn- og mclalarbriderf"orhuIHI .

Festsalen . . . .

Diverse værelser.

Billarden . . .

Spillekort . . . .

fJudget for Bergens arbeiderforbund for 19M.

kr.

Restauranten . . . . . . . . . . . . . . . .

"

"

200.00

1,200.00

ROO.OO

1,]20.00

200.00

l\fedlemrnerneH konlingenl (l.aOO rnrdlclllIIJ('r ;'t 61 on'

kr. 3,520.00

1.000.00

1,200.00

:100.00

100.00

400.00

]lI'. Illanneu) . . . . . . . . . . . . . . . . " O"j 16.00

I

I

kr. 16.036.00 I

,j % av kr. 128,090.42 .

J\ vdra :w Isle prioritl'!

00. - inl'entaril'l

Skaller :

f


- 94 -

Ekstrakt av Bergens arbeiderforbunds regnskap for 1908.

D('('emb l' 31. 190

An Kinematografens konto kr.

'kattrkonto . . . . . . .

- V rdlikehold av eiendomll1 li

-

-

Belysning og renhold

('


lndtægt :

LaRL leie :

"Arbeidet" . . . . . . . . . . . .

Boktrykker Krauz . . . . . . . .

Norsk jern· og metalarbE'irl!'rforbuud .

Erik Øien . . . . . . . . . . . . .

Festsalen . . . . . . . . . .

Divers(' værelser. . . . . . .

Billardspi l . . . . . . . . .

Medlemskontingent :

1,300 medlemmer il 61 ore pr. nHl.aJ\c!l

TilIældige indtægter (IHJstmarked) . . .

Budget for Bergens arbeiderforbund for 1909.

kr. 1,500.00

800.00

200.00

200.00

"

kr. 2,700.00

2,000.00

2.200.00

800.00

9,316.00

1,281.80

kr. 18,497.80

Renter . . . . . .

Avdrag :

Vekselobligation .

Invental'iet . . . .

Skatter :

For 1908

" 1909 . . . . .

Utgift:

., 2,190.00

1,407.80

Lønninger :

Værtcn, frit hus og bræucle amt indtægtl'r av rest arantcn

og spillekort kr. 800.00

Økonom . . . . . .

Revision . . . . . .

400.00

100.00

Eiendomsvedlikehold .

r nventarievedlikeholcl .

Renhold . . . . . .

Belysniugskonto . . .

Centralopvarming . .

Diverse utgi fter . . . . . . . . . . . . .

A vicr, telefou, assuranre og aVel'tisRcmcntE'r m. m.

.\vdrag paa BilJarden . . . . . . . . . . . . .

kr. 6,600.00

"

"

"

"

2,400.00

600.00

3,597.80

1,300.00

500.00

100.00

100.00

1,100.00

1,200.00

300.00

300.00

400.00

kr. 18,497.80

tO

o.


- 96 -

Ekstrakt av Bergens arbeiderforbunds regnskap for 1909.

Bud" 'tteret December 31. 1909 Debet

Kr. (j,600.00 An Rentekonto . . . kr. 6,460.20

1,407.80 Skattekonto . . . 1,305.83

" 1,300.00 Løooingskonto . 1,300.00

500.00 Eieod.vecU.h.konto 384.94

LOO.OO Tovent.kont. vedl.h. 117.16

100.00 Renholdskonto . . 224.44

1,100.00 Belysning konto . 1,123.63

., aoo.oo Kontorutgift. a ­

sllrance, trykning,

telefonkontingent

og al'ier . . . . " 336.49

300.00

" 1.200.00

-

-

-

Div. utgift. konto

Bræn lselskonlo .

S. B. ,10haoncs en

504.5:i

1,177.80

152.32

o J nven tariekon to

o

-

for aykreyel

Erik 'Øien . ,

Kapitalkonto

" 130.00

" 16.66

" 4,828.82

Decembel' 31. 1909,

n I!:i ndommen ,.Folkets hils" kr.

o Inventariekonto . . . . .

- l nventar pan leiekontrakt "

- Diverse debitorer . . . . . ,.

Fordel og taps konto.

I

Budgetteret Deeember 31. 1909

Kr. 2,700.00 Pr. HlIslriekon. (faste

leiere' . . . . . kr.

" 2,000.00 - Fe, talf'n konto

" 2200.00 - Diverl' yæJ'r!ser

konto . . . . .

800.00 o Billnrderne konto

9,516.00 o Kontinuentkonto .

- Hotlllnrkedrt k.

Kredit

2,700.00

2./tlO. l!l

" 2.89:>.:14

1,ua:2.6.",

.14 '.BH

:iOLi.lll

Kr. 1 ,062. 4 Kr. 1 ,062.84

General-balance.

Debet Decembel' 31. 1909.

12:>,000.00

3,000.00

:>,000.00

161.6

Kr. 133, 161.6

Pr. Bergens "pareballk

- Carl J. Moller . .

- Didr. A nderl

3,1/0.il)

2, 67.60

1,966. O

1,421.42

8,614., Il

3,000.00

3,7.jO.i\)

l 4. 6

3.:21 '.6t!

Kr. l33,16l .6t!

o Generalbalancr . , ,, 3,218.68 konto . ' . kr. 4,82 .82

Revideret og iorden.

Kr. 4. 2 . 2 Kl'. 4.8:2 .tl

Bergen den 22. janllar 1910. Bergen

Ita?' Hetleli,

re\'ior.

3l. tlet'br. 1909

cl c n _--o-. ----,--,pl'.

11. Janllar 1910

Jespel' lIndal.

OkOIlOIll .


-1

Jndtregf :

Faste leierc:

Dag-hl. " A rbeidrt'· . . . . . . . . .

Boktrykkcr lIL J{ruu7. . . . . . . .

Norsk jcrn- Og' IllPtnlarbridrrforhnnd .

I rik Øien . . . . . . . . . .

lndtægter a,' festsalen . . . .

do. - diversr vrerelsrr

tlo. . billardcrne . . .

pdlemskontiug('nl :

1 1 23 medlclll mer a kl'. 7.00 Jlr. aur

;:; dirrktr mrdlcll1ll1cr a kl'. ·1.00 .

Budget for Bergens arbeiderforbund for 1910.

'-cdtat 19. januar 1910.

kl'. 1,;)00.00

" tlOO.OO

oo.oo

"

200.00

kr. , 7(JU.O(J

"

2,..l00.OO

2,200.00

HO O.OO

kl'. 1.7.-, pl'. h . .. 7.HIiI IlO

21) 00

Kl'. !iJ,9HI .()0

'tgift :

Henter a,· I stc forpantning kr. 88,000.00

Do. - 2dpll do. " ili>,OOO.OO

Do. - \'ekselgjll'ld ca. :1.000.00

Do. - til Hana hryggrrj ('a,

Avdrag :

Bergens sparebank , .

, eksclobligationsgj[pld

llans:\ brygg'(,l'i

Skatter ta . . .

Lønningcl' :

\" reden, foruten fri bolig,

tregtel' ay rcstauranlrn .

Økonom .

Rcvisor . . . . . .

kr. 1,000,00

800.00

UOO.OO

Iy og hr:rn!ll' al1lt indkl'.

800.00

" 400.00

100.00

Eiendomsvcdlikehold . . . . . . . . . kr. 1,000.00

I kstl'aol'dinær forbedring al' taket med

zinkbelæg . . . . . . . . . . . . . .. 300.00

Inventar, vedlikeholdeIse og unHkaffelse

Renhold . . . . . . . . . . . . . .

"

Belysning, heri indbefattet kr. 25.00 til verten . .,

BræJ1(lscl, heri indbefattet kr. 100.00 til ,,('rtrn for

fyring av rcntralopvarl1lning . . . . . . . .

Telcfonutg., assuran('p, trykning, :w is('[' og kontorrpkv. .,

Dh'efHc utgiftpl' . . . . . . .

('. :\1agnus jr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

kr. -l, lutU :l

1,7.')0.00

1;:;0.00

I 75.UI I

. , 2,·10 0.()( )

I ,.H ).U II

1,:'00.1 ")

l,ilO O.tH )

I il O.tHI

1.-lO.tH)

1,000.00

1.200.0 0

350.(XI

: 11IO. 00

JR7.R1

Kl'. 1.;'9R 1 .00

t:>

-I


Budget for Bergens arbeiderforbund for 191 1

(under forutswtlling al' at lalldorganisatiollell yder et 2d('t prioritetslaau. stort kr. 24,000).

lndtægt :

A. Faste leiere :

Dagb!. .,Arbeidet·· . . . . kr. 1.500.00

Boktrykker Krausz . . . . 800.00

EI'ik Øien . . . . . . . . 200.00

Xorsk jern- o metalarbeiderForblllHl . 200 00

kr. 2,700.00

B. Dil'erse leie :

Festsalen . . . . . . . . 2.400.00

C. Billardel'l1e . 1,000.00

D. Medlemskontingent :

J 17ti mcdlemmcr :i kr. 6.00 kr. 7,05ti.OU

Il direkte do. il ., 4.00 - . 44.00

7, li 10.00

kr. li:i,-lOO.Ol J

B. Avdrag :

BcrgelJ parebank .

1:lansa bryggeri . . .

.j Fagforeninger . . .

Utgift :

A. Renter:

Bergens sparebank 1. h. :w kr. 86,000.00 kr. 2.042.30

Do. 2. h. - .. 85.000.00 .. 2,018.75

Lalldsorganisationen 4 Ofo al' kr. 24,000.00 .. 960.00

;) Fagforeninger al' kr. 5,000.00 .

250.00

Hansa bryggeri 1. h. av 3.459.79

Do. 2. h. - 3. l59.79

86.49

78.89

kr . . ).-mti.ti;j

C. Lønninger:

\' ærten. foruten fri bolig, IYH og

indtægter al' restauranten

Økonom .

RCl'isor . . . .

kr. 2,000.00

600.00

000.0 0

1J1'mndl' aJllt, samt

kr. HOO.OO

400.00

100.(){j

D. Driftsutgifter :

\'edlikeholrl av bygningen .

Do. illl'entariet .

BrændseJ . . . . ' .

Belysning .

SkaUrr ca.

.

.

.

.

.

. . .

.\ssuJ'ance, tl'lefon, tryJmim!', :I\'jsrr O!j kontol'lltgiflt'r

Renhold

Dil'erc . . . . . . . . . .

.,

:J, LO O.O {j

J,:300 ()

J,OOO.OO

101).0 0

l,200.00

1,000.00

1,400.00

350.lJO

150.00

313.37

kr. 15,400.00


- 99 -

I møte 1 . mars behandlede sekretariatet paany 'aken. Det besluttede

at formanden kuld rei e til Bergen for yderligere at underøke

forholdet.

Følgende foreninger er til luttet hu et :

Fortegnelse over foreninger tilsluttet Bergens arbeiderforbund (Folkets hus) og over

medlemsantallet pr. 31. december 1909 :

I. Hmed 'ne forening . 13 Ovcl"ført 611

2. TobaknJ'beiderne 14 13. kib 'tøllllllt'rm:I'IH1('nps fOI ening 94

3. kofahriknrbciderne forPll ing . -lo 14. Mobelsuekkerne 6(}

4. :llurs\'endeues 90 15. Brygg'('rinrbeiderne 13-

3. Hlngler & pøl emakersl'. 12 16. Skrædders\'cndenes 30

6. Bygning, uekkerne 33 17. Korkeskjærrrnes 1

7. lo rmern 100 1 . Mollernes l

fl. Blikkcnlagersv. 31 19. Jern:kib hyggel'lle. 90

H. Kjedelarbeidc1'llc, 60 20. Malersveudelles 100

10. t enarbeiderne 95 2l. Murarbeiclerne 6

Il. kib;; Il kkerne 16 22. Baker \'('udeues 2-

12. kotøi nrb('id('rne 6 Direktr llIeCllelllll1('r 5-

Overført 611 Tilammeu 1129

For flere foreninger' vedkommende er medlemstallet t get i 191saaledp

. at det amlede antal medlemmer er ca. 1500. Samtlige for­

('ninger PI' tilsluttet landsorgani ationen.

l)(> kray. som det for buset oj ælder at klare, el' før t og frem t.

pn gjæld paa til ammen 5000 kl'. Denne er forfalden til betaling Il.

juni d, a. For at grek dette har foreninO'erne maattet b sluUp at

yde huset laan, Dette pr dog git under forut ætning ay at bus t faar

laane pengl' til at indløse de 7 forannævnte kreditorer, Man er n mlig

klar o\'el', at i tilfældp ikk(' aadant Iaan kan skaffes, vil hu et ikke

kunlH' greie sine avdrag i 1913 og de 5000 kr. vil da være horLka tet

piler tapt for foreningerne. ]'ølgende foreningrI' har hryilget Jaaf)

llndrr den omtalte forutsætning:

Mobel nekkel'lH's forening

:\1 alersnndenps

Iul'ernes

kotøiarbeidernes

, 'tenarlwidernes

kl'. ooo.oo

" 2000.00

., 500.00

., 500.00

500.0

Kl'. 5500.00

Den ordning, som nu søke ' opnaaet, gaar ut paa at faa frigjort

dl' 7 kreditorer. 'Ted bpnvcndclse til dis e har de gaat med paa 40 o/C)

avslag ay gjælden. aaledr at dr 35,000 kr. om nu kylde mot 2prioritet

pant skal betales med rund sum kr. 2-! 000.00 ind n IL juni

d. a. For at kunne klare dette andrao'er derfor Bergen •. arbeidprforbuncI

om et laan av 24,000 kr. ay land organi ationen.

Drr pr fra foreninO'ernrs ide yd t tore beløp gj('unem indbetalt

kontingent til huset. Harr i de 2 id te aar (190 og 1909) rI' av

foreningernr indbetalt tilsammen kr. 17,277.9 . Hertil kommer, at


100 -

'foreningerne pligter med sine eiendele i hu ·et. Dc hefter for

husetfi forpligtel er en for alle og alle for en. Ingen forening kan

v d at uttræde av Bergens arbeiderIorhund frigjøre sig for forpligtel­

;.' me. Og i tilfælde huset ikke kan klare ine fOl'pligtel el' og gaar

konkurs el' der retsliO' adgang til at lægge be 'lag paa foreningernes

·eiendele. 'or at komme lø maatte foreningerne opløses. Del'ved

vilde de dog ikke redde sine opsparede eiendelc; men de vilde bli fri

Jor fremtiden.

J.[Yi alt aa huset ikke kan skaffe de penge h\'orom del' el' an­

-drat. vil forpligtelserne ikke kunne klare . FOl'eningerne vil den-ed

ikke alene tape, hvad de hittil Cl' lagt i huset, men de heftcr ogsaa

hver for ig for hu ets gjæld, Iwilket fremgaar av følg'('nde a\' o\'er­

·rets akfører Carl Stieglcl', Bergen, avgime uttalelse :

"Til

Bergen arbeiderforhund, B 'I'gen.

Det mig til hesvareise forelagte spørsmaal gaar ut pa a, om en

'forening naarsomhelst kan uttrro ay forbundet med den virknino', at

den ved in uttræden uten videre er løst fra sine rettigheter og for­

.rligtel er likeoverfor Folkets hus.

Ifølge lovene § 2 optar forbundl't kun de, som "il anerkjende

-det · love. Da denne beting Ise er ueftel'givclig og forbundet ifl. § l

81' en samling av foreninger, som hal' sluttet . ig sammen om kjøpet

.as Jj'olkets hus og i frollesskap at s\'are d paa eiendommen hvilende

forpligtel er, har enhver forening som indtræder i forhundet, forpligtet

sig til i fæll s kap med de øvrige foreninger at syare forpligtel erne.

Men er en forening først kommet i et forpligtel c forhold til Folkets

hus, formenes det at være klart, at den ikke løse fra ine if). lovene

paatagne forpligtel er alene derved, at den erklærer, at den agter at

uttræ a\' forbundet Det gjælder her et Losidet retsforhold. Begge

parter maa være nige. Kan ikke enighet opnaae i mindelighet, maa

tvisten bli at løse ad retslig vei. Eiendommen Folket hus eie ' av

'amtlige foreninger, der er medlemmer ay forbundet. Ånsyar forholdet

r ikk b grænset. Herav følger, at samtlige hefter en for alle og

.alle for en.

[jovene kan ikke ees at indehold nogen bestemmel 'e om 0])sigel

c. El' noget hel'om avtalt. gjælder naturlig vi det. Hal' man

ikke været opmerksom paa dette forhold, forekommer det mig, at man

maa i, at enhver forening maa anta at ha ret at 'igo sig op med

et rimelig varsel. Men berav følger vel at merke ikke, at vedkoll1mend

forening ved in uttrædelse ogsaa uttr, r av sit forpligtelse. ­

forhold til Folket hus. Dette forhold maa løsps - som føl' sagt -

enten i mindelighet eller ad retslig vei."

Hu ets daarJige stilling er en følge av den meget lette ledelse

og ad mini tration som det fremgaar av den foran indtagne redegjørelse.

Det maa .ansees for givet, at huset gjennem aarene har tapt gan ke

anseelige beløp derved.


- 101 -

lmidlertid er sakerne nu kommet i bedre gjæn ·C. Det . (yre

om hu et nu har, bestaar av interes ertc fagforeningsmænd og den

'økonomi ke og regnskapsmæssigc ledelse staar under tilsyn av en utmrrket

partifælle, kommunerevisor Jesper nndal. Der er braat orden

i :akernc.

\'pd at


- 102 -

Qg eventurlt kUll ne inddrives ad retslig vei. For flere foreninger vedkommende

er beholdningerne ikke saa smaa, og det vil være ganske

ruin rende for disse, om de skulde a\'gi sine op 'parede penge, likesom

det i høi grad vil bidra til at svække og stagnere deres Yirksomhet.

Heller ikke fremtidig vil foreningerne kunne fri sig for ansvar. Den

eneste utvei maatte da vrore at opløse foreningorne.

Hertil kommol'. aL det saa \'r] for fagol'p:anisatiolH'1l SOlli fOl"

Hl'hridorhrvægelscn i Bergen i drt 11('Jp \'il bli Pil moral sk svækkelse av

, I \' orlig art. om huset unde)' dis o forhold skuldp maat tp opgin's. DeL

maa \'æl'(' un ød\'endig hel' nærmere at JHlctyj,P aJ l p eie ulemper. SOlli

mHa(tp hli en føl ge 1l('nlY. al\'rl for bp\'æg-cLrns fortsatte incl l'P \'irk­

'ol11h L, som likeo\'('rfor I)('Hcgelsen, stil ling utad i det kommunale og

offpntlio'c li\".

Sckrrtariatet fin


- 1 03 -

om forandringer i lo\'en og fra cellulo earb. forening, arpsborg, er

til kongressen indsent for lag om optagelse av tatistik i den hen igt ,

at del' skal frem ættes forslag til forandringer. ekretariatet bar derfor

fund et. at kongres en bør behandle spørsmaalet i hele in bredde

00- frembolde sit standpunkt til de forskjellige be temmeiser. l den

an ledning opnævnte ekretariatet en komite bestaaende av M. Ormestad,

M. Ch1-istoffe/"sen og Gunnm' Sethil, hvis indstilling, der i det

vre entIigste er tiltraadt a,' sekretariatet, herved følger :

Forslag til forandringer i lov om tilsyn med arbeide i fabrikker m. v .

.l. Toget foregang land med hensyn til arbeiderbeskyttelseslove bar

X orge ikke været, og er det fre mdele ikke. I for kjellige retninger

er Yi efter de fleste andre europæiske lande.

Ved kongelig resolution ay 19de august 1 5 ned attes en kommission,

der skulde ta under oyerveiel e spørsmaalet om i tandbdngel e

ay lo\'e angaaende tilsynet med fabdkarbeide m. Y. Fabriktil ynslove

hadde da allerede i mange aar været gjældende i de fle te europæiske

lande.

I 1909 var fabriktilsynsloven under revi ion. Enkelte forbedringer

ble, gj ennemført, men dog ikke saa meget, at vi er kommen paa høid

m 'd andre ciYiliserte lande, ja i enkelte henseender som f. k . med

hensyn til børn og kvinder natarbeide staar Yi endnu ved siden av

Uusland og Balkanstaterne.

Fabriktilsynslovgiyningen hen igt er i sin almindelighet at formindske

de farer. som den utviklede, moderne industridrift indebær for

d arbeidende klassers leo-emlige og aandelige velvære ved i visse retninger

at unddra forholdet mellem arbeidsgiyere og arbeidere den fulde

kontrakt frihet og til fordel for arbeiderne undergi det indskrænkende

00- regulerende bestemmelser. Fabriktilsynsloven blir altsaa et indgr p

i den personlige frihet. idet man mener, at her er ,aa store almene

hensyn llt ta, at hen ynet til den enkeltes personlige frihet maa vike

likeowrfor dl' amfundsmæs ige hensyn.

De bestemmel er, der gaar ind under en fabriktilsyn lov kan henføres

under følgende hoveda,snit :

l. Paabud av sikkerhetsforanstaltninger paa arbeids tedel'lle til forebyggelse

av bedriftsulykker, saalede indkap ling av farlig maskineri,

indhegning av aapninger og belysning ay arbeid rummene

amt be igtigelse og kontrol med kjeler og rørledninger.

2. Bestemmelser, der tilsigier bedre sanitære forhold paa arb id -

tedet samt regler for arbeidstidens længde efter arbeidets be kaffenhet

og vedkommend arbeiders alder, aaledes at oyeran trengelse

kan undgaae . For kvinders vedkommende kommer bestemmelserne

ikke alene at gj ælde hensynet til vedkommende elY men

ogsaa til den opvoksende slægt.

3. Bestemmel er om børns arbeidstid ikke alene ay h lbredshensyn

men og aa for skoleunderdsningens skyld.

4. Indførelse ay kontrolorganer og kontrolmidler til lo, 11, o,erholdel

e.


- 104 -

om for nævnt gjør . 10ven et indgrep i den personlige frihet for

saavel arbeid giver som arbeider men i særdeleshet likeoverfor arbeidso-iveren.

Det er to motstridende interesser, som her møtes. De forstaaelsesfulde

av arbeiderne, der har lært at forstaa nytten og nødvendigheten

av en effektiv fabriktilsynslov baade med hensyn til beskyttelse

indretninger og sanitære forhold, og som derfor søker at gjøre

loven bedre og bedre, og arbeidsgiverne. der føler lovens paabud generende

for sig, og d rfor forsøker at begrænse dis e. Ved behandlingen

av fahriktilsynsloven siges f. eks. angaaende arbeidstiden, at det er en

sak, som faar ordnes ved forhandling mellem organisationerne; men

naar man under forhandlingerne kommer til dette punkt, siges, at det

maa løses ad lovgivningens vei. Arbeidsgiverforeningpn fremstiller sig

som upolitisk organisation i motsætning til fagforeningerne ; men ikke

destomindre ,iser det sig, at arbeiderlovgivningen er noget, som indtar

er bred plads i arbeidsgiverforeningens arbeide, og den organiserte

planmæ ige motstand mot arbeiderbeskyttelseslovenes forbedring og

effektivitet har netop sit hovedsæte i arbeidso-iverfor ningen.

ErfarinO'en har vist, at den nuværende fabriktil ynslov ikke er

tilfredsstillende, seet fra et arbeiderstandpunkt, og det er netop arbeiderne,

loven skal beskytte. Man skal derfor i det efterfølgende gaa

noget nærmere ind paa lovens enkelte punkter, idet man som utgangspunkt

benytter den nuværende lov om tilsyn med arbeide i fabrikker

00' i samme forbindelse fremkomme med de tilfoiel er eller forandringer,

som ansees paakræ,et :

Kapitel I. Lovens virkekreds.

Med hensyn til lovens virkekreds skulde det ansees for rigtigst,

at fabriktilsynsloven og ulykkesforsikringsloven fik den samme ramme,

idet lov om foranstaltninger til at sikre mot ulykker under arbeidet og

lov om ulykkesforsikring for arbeiderne under arbeidet er saa nøie

forbundet med hinanden, at de i størst mulig utstrækning burde være

fælles. Dette er noksaa omfattende omhandlet i sekretariatets forslag

til forandringer i fabriktilsynsloven. (For lag av 9. mars 1907).

t fabriktilsyn loven burde ha den samme virkekreds som ulykkesforsikringsloven,

skulde ansees ganske naturlig, da førstnævnte ogsaa

befatter sig med de sanitære forhold paa arbeidsstederne og mere andet

angaaende arbeid forhold. aar saaledes loyens hensigt er at beskytte

arbeidernes sundhet, liv og lemmer amt at ivareta deres berettigede

interesser i arbeidsforholdet forøvrig, saa er det ganske naturlig,

at kravet .om utvidelse av lovens ramme er fremkommet, og man har

vanskelig for at forstaa, at der skal være saa mange indskrænkninger

og undtagelsesbestemmelser. Ulykkesfaren kan være der likefuldt, om

bedriften er mindre og om den er kortvarig. aar der fra arbeidsgiverhold

fremholdes de mange ulemper og utgifter, som vil følge av

en utvidelse, saa kan ikke dette forstaaes anderledes, end at forholdene,

saadan som de nu er, er utilfredsstillende. Og seh' om det kan

iO'es, at til ynet ikke kan overkomme til tadighet at inspicere alle

bedrifter, saaledes at det vil bli langt mellem hver gang. saa vil


- 105 -

allikevel det. at bedriften kommer ind under loven, bevirke en forbedring.

Vedkommende arbeidsgiver vet, at bedriften henhører under

loven og han føler derved et ansvar. Muligheten for anmeldel e

foreligger.

om før nævnt vilde det rigtigste være, at fabriktilsynsloven ogulykkesforsikringsloven

fik den samme ordlyd, hvad Yirkekredsen ano-aar.

Man skal dog henholde sig mest mulig til ordlyden i den nuværende

lov og deri foreslaa de forandringer, om ansees paakrævet

for at faa en effektiv fabriktilsynslov uten altfor mange undtagel esbestemmelser

og ' huller, saaledes at de arbeidere, der paa grund ay

sin virksomhet er tænkt beskyttet, ogsaa virkelig kommer ind under

loven. enten nu bedriften har motor paa, under eller over l hestekraft,

enten der arbeider 4 eller 5 mand, og at lovens bestemmelser, om

hvilke bedrifter gaar ind under loven, er absolut. I tilfælde tvil, avgjøres

saken av arbeidsraadet.

Man vil derfor under kapitel I fore laa følgende, der i det væsentlige

er overensstemmende med socialkomiteens flertalsind tillincr 1908_

§ 2. Bedrifter, som indgaar unde-t" loven.

Denne lov omfatter, saafremt ikke i efterfølgende paragraffer

anderledes uttrykkelig r bestemt :

a. Fabrikker og de haandverks- og andre industrielle virksomheter.

som drives fabrikmæssig eller ved hnlke. der am-endes anden

drivkraft end menneskelig muskelkraft eller benyttes kjedler med

damptryk.

b. tenbrud, kalkbrud og stenhuggerier.

c. lsbedrift.

d. Grubedrift, opberedningsverksteder, hytteverker samt andre anlæg

for utvinding og forædling ay mineralier.

e. Virksomheter, hvor eksploderende stoffe fremstilles eller fahrikmæs

ig anvendes.

f. Haandverk og lignende industrielle virksomheter. hvori arbeiderne

be kjæftiges av bedriftens indehaver paa denne verksted ellet·

paa andet arbeidssted utenfor arbeidernes hjem.

o'. Forretninger, som beskjæftiger lager- og pakhusarbeidere samt

arbeidere yed tomter, oplag steder, dampskibsekspeditioner oglignende

forsaavidt disse arbeidere angaar.

h. Bedrifter, som omfatter bygningsarbeider, vand-, gas- og kloak­

ledningsarbeider, brolægningsarbeider, anlæg av veie. jernbaner,

havne-, telegraf- og telefonledninger samt andre lignende arbeids­

foretagender.


- 106 -

.§' 8. Anmeldelsespligt fOl- indehaver av bed?'ift.

Enhver indehaver av bedrift. som gaar ind under denne loy, hal'

inden dage, efter at lo" n er traadt i kraft eller i tilfælde efterat

virk omheten er begyndt, at anmelde samme for til ynsmyndigheten

med angi vel e av den gjenstand 00' art, drivkraftens art og størreI e

samt antallet av dens arbeidere av begO'e kjøn av de forskjellige i

loven omhandlede alderskIas er. Tilsynet kan derhos til enhver tid

kræve sig medelt oply ninger om arb idernes antal. kjøn, alder, sundb

tsforhold og- om kraftmaskinernes antal, art og- størrelse.

Kapitel Il. Arbeidsstedernes indretning, sundhetsforhold. Forholdsregler

mot arbeidsforhold,

Paa maskinteknikken omraade er der til k'ldighet opfindel::;er

og forbedringer. Hastigheten økes, og arbeidsintensiteten tiger. Dette

har tilfølge, at ulykkesfarerne blir flere og større, og i samme forhold,

som maskineriet og arb idstempoet stiger, maa ogsaa forsikringsindretningerne

forbedres og forfleres' Men de bestemmeis r som allerede

nu indeholde i vor fabriktilsynslov er saadanne, at hvis de effektivt

haandhæves, "il ulykkesfaren kunne adskillig indskrænkes, og man

anser derfor for tiden, at det er mere paakrævet at faa et effcktiyt

til yn og faa kjendskapet til fabriktilsynsloven mere almindelig utbredt

end at faa forandringer i selve lovteksten, hvad sikkerhetsforanstaltnino'er

angaar.

Doo' skal man paapeke, at i § 9 burde der være en bestemmel e om,

at maskinrernme ikke maa paalægges under maskinens gang, likesom

-der i amme paraoTaf vel ogsaa nærmere kunde utformes, at de opfindeIser,

som allerede er ell('r muligens kan bli gjort i retning av en

hurtigPl'e stansning av maskineriet eller dele dera\' naar fare er forhaanden,

skal kunne paabydes.

§ 15 bør faa en tilføielse om. at der i stør t mulig utstrækninO'

maa aapnes adgang for arbeiderne til at kunne faa vaske ig og

skifte klær. Enkelte rabrikker har indrettet bad for sine arbeidere.

og isted tfor at dette nu er undtaO'elserne burde det bli regelen,

isærd le het ved bedrifter, llYor der utvikles støv, ga arter og damp.

Kapitel Ill. Bestemmelser angaaende arbeidstid.

Inclførel c av nOl'malarbeidsdag er et gammelt kray, reist ay

arbeiderne i all land . Det har saa ofte været fremsat, og dets b('­

T ttigelse og betydnino' baad i sanitær og samfund mæ sig hen cen le

har saa ofte været indgaaende drøftet og motivert, at man ikke kal

gaa nærmere ind herpaa. rbeidernes principielle standpunkt el' indføre]

e ay timers normalarbeidsdag, og man kal her indskrænke i!!'

til at henv1 e til for lao' av 9. mars 1907.

Tiltl'ods for. at krayet 0111 8 timers dagen aalede er gammelt

h('r i landet og ort har "æret fremholdt og braO't i forslag. er det

O'aat rnaat med arbeid tidens forkortelse. Ti eh" om man skal i. at

n saadan ak gjennemførelse maa ske skridtYi , maa det dog: ind-


- 107 -

rømme '. at kridtene om er Q'jort Cl' ærdeles maa. D taar let

ikke i forhold til den industrielle utvikling i vort land.

'ra arbeidsgiverhold maa vi altid være forberedt paa at møte

mot tand, naal' der er spør maal om arbeid tiden begræn ning ad

loven vei. Der fremholdes, at dette bør ske ved forhandling organisationerne

imellem. likesom der og-saa fremholde den gamle, for litte

talemaate om arbeiderne frihet. Uerede arbeiderkornmi ionen av

1 5 hal' fremholdt følgende : ('e arbeiderkommissionen ind tillino

l, ide 45).

"Hvad der under dette punkt er indvendt, behøver. efter had

der før er utviklet. neppe nogen ærlio- imøtegaael. c. :'I[an kan i aa

hem,eende hem'i e til, hvad der tidligere er anført om de anitære mi -

ligheter, der i større eller mindre grad "il led age d arbeideres virk­

;omhet, 11\'em spørsmaalet h rør r. Likelede maa man bring i erindring

tidligere ytringer om arbeid rne bundne vilje. Det ligger aapent

i daO' n, at der staar mange midler til raadighet for den arbeid giver,

der "il fremtvinge en arbeidstid, der er længer, end hans arbeidere

on ker den. om oftest blir der ikke tale om arbeideren ønske i saa

l)('n cend '. Finder arbeidso-i"eren det tjenlig fo]' sig periodi k at forøke

arbeidstiden længde eller endog som regel at anvend(' ('Il beklag'eli!;

lang arbeid tid. saa "il han naturligyi avskedige de arbeidere, som

finde udllige til at indgaa berpaa, heller end at forandre in drift -

maate. Er der ikke desto tørre efter pør el eft r arbeidere og meget

O'ode konjunkturer for indu trien, aa er det neppe tvil omt, hvem der

.-il gaa eirende ut av den kamp. Lr arbeidspri erne len'e, aa vil det

for mange arbeid givere still ig lettere at holde produktionen paa

det nødvendige nima ved aL øk paa arbeidstidens længde end ved at

forbedre sin driftsmaate ved an kaffeIse av bedre og nyere maskiner

og lignende. Naar der hem'i s til arbeiderens fri vilje, saa likal det

jo og aa in drømmes, at der giyes tider. hvori arbeiderne har formaadd

at tiltvinge ig bedre kaar og aa med hensyn til arbeidstiden længde.

D t hal' da været under ærlig gun tige betinge l er for industrien

eller og aa har det. som i England op: tildels i Amerika. Ve ret naadd

om J'(' ultat av aa lange og haarde kampe, under aa m('gen org og

nod hlandt arbeiderne og til aa megen skade for indu trien. at man

vel dl lwtænke sig paa at henvi e arbeideren til denne henJTttel e av

in fri vilje, der kun kan gjøre gjældende med tore kraft an trengel er

Ol!: opofrel 'or, paa at h nvis ham til streiken for at rette , in vilje

igjennem, istedetfor at imøtekomme han, forlanll.'ende Olll at reo-ulere

arbeidstiden ved lov."

Saa motstand vil et forslag om arbeidstidens forkortel c mote :

Illen man kulde tro, at der ogsaa utenfor arbeiderne rnkkcr efterhvert

kulde ba arbeidet ig frem en saadan forstaaelse a\T denne

reforms betydning baade i anitær, moral k og økonomi k hen pende.

at man kunde gjøre ig baap om allerede nu at faa gj nnemført en

forkortelse i arbeidstiden. Et kridt fremover vilde det nl're, om barp

loven be temmel er blev absolut uten undtagel esbestemmelser og dispensationer.

.:'\[an skal saalede, nævne be temmeisen om, at arbeiderne


- 10

skal ba mind t 1. times midclao' hYil og adgang og ophold i arbeid -

rummene kun tillates, naar driften er indstillet. Ikke c1estomindre har

dl'partrmentet i medhold av loven O'jt en almindelig dispensation, der

o'jr anledning til den gamle prak i ved kontinuerlig drift, at arbeiderne

maa til stadighet i 12 timer opholde sig i arbeidsrummet og spi e og

passe maskinen am tidig. .

::'lIan vil derfor foreslaa : principalt, at 8 timers dagen lovfæstes ;

subsidiært at der lovfæstes en 9 timers normalarbeid dag, og at 8 timers

dagen indfores ved alle sundhetsskadelige bedrifter, yed bedrifter, hvor

nat- og dag-skift anvendes, samt ved gruber under dagen. Likeledl's,

at der blir forbud mot kvinders og unge menneskers natarbeide.

I henhold hertil vil man foreslaa, at § 23 faar følgende ordlyd :

Yed unge mennesker forstaaes i denne lo\', forsaavidt intet andet

er uttalt, personer, som ikke ifølge § 21 er at anse om barn og ikke

har fyldt 18 aar.

Barn. unO'e mennesker og voksne kvinder maa ikke sysselsættps

før kl. 6 morgen eller efter kl. aften.

rril arbeide, som indgaar under denne lov, maa unge menncsker

kun anv ndes, forsaavidt arbeidet er av saadan let art, at det ikke

kader deres sunclhet eller hemmer deres legemlige utvikling.

1 § 25 strykes sidste avsnit.

Som ny § 26 fores]aaes følgende:

rbeiclstidens h'Cngde for personer, som ikke ifølge § 21 er at

anse om barn, maa ikke overskride 9 timer i døgnet - 54 timer i

uken -. Heri er ikke medregnet hvile- og spisetider. Heller ikke

r medregnet den tid, som fornodiges til arbeider, som maa gaa forut

eller følO'e efter det egentlige driftsarbeide, saasom opfyring, pudsning,

l' ngjøring og deslike.

§ 27. Fra bcstemmelserne om arbeidstidens længde for andre

. end barn kan følgende avvike1 er flnde sted :

a. Xaar naturomstændigheter, ulykkeshændelser eller andre upaaregneligc

begivenheter bar forstyrret et enkelt anlægs r gelmæssige

drift eller utsætter driften for at forstyrres. kan paa derom indgit

andragende c1en daglige arbeidstid av tilsynet tillate forlænget for

et tidsrum av indtil 3 uker i et kalenderaar, for længere tid indtil

6 uker ay vedkommende regjeringsdepartement. Dog utkrrrves

ingen tilladeIse for de to første døgn.

b. rbeidstiden kan ogsaa a\' tilsynet tillates forlænget for voksne

arbeidere, naar den betimelige fuldførelse av oyertagne bestillinger

nwdforer arbeidspress. l dette tilfælde skal tilladeIsens varighet

ror h"er gang av til ynet fastsættes og maa ikke overskride 3

uker for hver gang.

('. rl'illadel e til forlænget arbeidstid kan ved almindeligr forskrifter

av til YDet meddele for bedrifter, for hvilke det er særeget, at

der til sine tider arbeides længere end sedvanlig. samt for voksne

arbeidere, hvor længere arbeidstid er nødvendig, for at ikke raatoffe

eller det færdige produkt skal ta skade. Den av tilsynet

givne tilladel e kan ikke gjælde for længere tidsrum end 3 mdr.

i løpet ay et kalenderaar, 00' træder ikke i kraft, førend den er

godkjendt av vedkommende regjeringsdepartement.


- 109 -

, 2, Oz;e-ra?'beide. Mak imalm'beidsdag.

Arbeide som i medfør av § 27 strækker ig utover den i § 26

fastsatte daglige eller ukentlige arbeidstid henføres til overarbeide.

Den amlede ukentlige arbeidstid for arbeidere, som ikke EUter denne

lov er at anse som børn, maa i intet tilfælde overskride 66 timer.

S· 29. Søn- og helligdagsarbeide.

'om den nuværende § 27 med undtagel e av, at før te avsnit

kommer til at lyde :

}j'ra kl. 6 aften før en øn- eller helligdag til næste dags eller

naar 2 eller flere helligdage følger paa hinanden til id te helligdag -

aften kl. 10 maa arbeide ikke tinde ted .

. 30. Barselkl'inder.

om den nuværende § 2 .

§ 31. Skjærpende bestemmelser for sundhetsskadelige be(l1'ifter ?no v.

om den nuværende § 29.

il' 32. Begrænset arbeidst·id fOT . nnclhetsskadelige bedrifter.

I de bedrifter eller dele av samme, som ifølge den i foregaaende

paragraf omhandlede ay kongen utfærdigede fortegnelse ansee at være

forbundn med særskilt fare for sundheten saavelsom i bedrifter eller

dele av samme, hvor nat- og dagskift anvendes samt ved grubearbeide

under dagen maa arbeidstiden for hver enkelt arb idel' ikke overskride

8 timer for hvert døgn bortset fra den overskridel e, om ved arbeider

der drive uavbrutt. flnder sted ved en arbeiders overganO' fra dagarbeide

til natarbeide eller omvendt.

For i høi grad sundhetsskadelige beskjæftigel er kan en endnu

kortere daglig arbeidstid fastsættes av vedkommende regjeringsdepartement

efterat de i § 32 1. led nævnte erklæringer er indhentede.

Kapitel IV.

Bestemmelse?" om a?'beidsforholdene forøz;rig.

Hvad del' i dette kapitel særlig er at bemerke er den paa forskjellige

steder givne adgang til specielle overenskomster eller kontrakter.

Dette tror man er noget man bør komme væk fra. Yed lov

og organisationsmæssig ov renskomst skal forholdet meUem arbeider og

arbeid giver fastsættes. Likeledes bør man komme væk fra den gamle

praksis med bøter og fradrag i lønningerne for mangelfuldt arbeide

-eller beskadigelse av gods. Der aapnes adgang for yilkaarli.gheter,

som ikke længere bør tolereres. Forseelser bør paatales ved lov og

l'et tergang .

Man kal her for oversigtens skyld henholde sig til parag-raferne

l'ækkefølgc som i den nuværende lov.

§ 30 ufomnrlret.


- 110 -

§ 81 1. al'snit ufomndret.

2. av nit ber lyde:

Ved kollektiv overenskomst mellem arbeidere og arbeidsgivere

kan dog apdre opgjørsfrister bestemmes.

3. avsnit:

Der maa ikke fra arbeidernes lønning gjøres fradrag i ær kilt

eiemed uten dette sker i henhold til kollektivoverenskom t eller mecl

hjemmel i lovgivning eller reglement.

4. og 5. avsnit som nu.

, 32.

Opsigelsesfristen mellem arbeidsgivere og fast arbeider er 14 dage,

naar ikke anderledes er fastsat ved kollektivoverenskom t eller reglement

o. s. Y. om i den nuvær nde lov .

. 9 33 utga ar .

. 9 /J.j. Ktm første avsnit bibeholdes.

§ 35 bibeholde .

§ 36 bibeholde .

§ 87'. Kun første avsnit bibeholde .

§ 3

bor Iaa en tilføielse om, at hvor dispensationer fra loven r git, skal

ogsaa det op laae' paa arbeid stedet.

§ 39.

Arbeidsgiverne saavelsom arbeiderne kan ikke i videre omfano'

end loven uttrykkelig hjemler vedta fravikeIser fra lovens forskrifter.

Kapitel V.

Tilsynet.

At tilsynet blir gjort saa effektivt om mulig er noget av det

vigtigste ved hele loven. Derfor maa efter vor formening de bestemmel

er i den nuværende lov, der kan svække tilsynets effektivitet,

fjernes. Dette er aaledes tilfældet med best mmel en i § 45 om, at

en arbeider ikke kan inspicere bedrifter av samme art som den, hvor

han har sy selsætteIse. I-1oV n indeholder bestemmelse om, at der i

det tedlige fabriktilsyn skal indvælges mindst 1 arbeider, og ved val-o

get bør haves for øie, at ialfald en av de valgte har noget kjendskap

til maskiner og deres bruk. Den indvalgte arbeider i tilsynet vil ofte

være den, som b dst tilfredsstiller kravet om kjendskap til maskiner

og deres bruk ; men efter bestemmelsen i § 45 vil han ikke kunne inpicere

der, hvor han skulde ha de bedste betingelser for at gjøre

eff('ktiv nytte i tilsynet, ja paa mange steder vil den indvalgte arbeider

deltagelse i tilsynet bli indskrænket til det rent minimale, eller kanske

lian vil bli helt avskaaret fra at delta. Eksempelvis skal nævnes, at

en mekaniker eller verkstedarbeider indvalgt i tilsynet i Kristiania ikke


- 111 -

,il kunne inspicel' ved noget verksted. En mekaniker kulde netop

paa grund av sit kjend kap til ma kiner ha gode betingel er som tilynsmnd:

men indvalgt i tilsynet vil han ikke kunne gjøre paa langt

nær den samme nytte, som naar bestemmelsen i § 45 utgaar. aa\idt

yites har før hver av tilsynet hat sit di trikt. Dette ,il nu vanskeliggjøres

ved § 45, hvis den indvalgte arbeider tilhører en branche med

mange fabrikker. I Norderhov er der omtrent bare træsliperier. Eli

liperiarbeider skulde naturligvis ha de bed te betingelser for at bli

valgt ind i tilsynet: men han vil ikke kunne in picere netop fordi han

er lip riarbeider. I Aalen skulde det være naturlig t, at en grubearbeider

blev indYalgt ; men da der i bygden Yistnok ikke er andre

tilsynspligtiae bedrifter end gruber, vil han ikke kunne delta. 1an

kal indskrænke sig til disse eksempler: men samtidig vil man ikke

undlate at nævne, at bestemmelsen Yistnok er indkommet ved en misforstaaelse,

men allikevel viser det sig mnskeligheter ved at faa den

væk. rbeidsgiverne har faat den og tinder nu at den er bra. Her

maa bremses mener de. Med llensyn til det oprettede arbeidsraad vil

man foreslaa enkelte forandringer sigtende til at raadets virksomhet.

utvides.

Til de nuværende paragrafer dl man foreslaa folgende :

§ 40 bibeholdes.

fl 41 bibeholde .

li 4:2 bibeholdes,

D1P-d undtagelse av, at der blir en rettelse at foreta med hen yn til de

paragraffer, der hendses til.

S 43 bibeholdes.

44 bibeholdes .

. .Jo. I lutllingen strykes ordene: elle'r en anden at" samme art.

'§ 46, 47 og 48 bibeholdes.

49.

Arbeid raadet bestaar av 5 medlemmer og har sit sæte i Kritiania.

Raadets formand med yaramand skal ha juridi k utdannei e

og beskikkes av kongen for 5 aar. De øvrige 4 medlemmer med varamænd,

hvorav 2 skal være arbeidsgivere og 2 arbeidere, opnævne av

. tortinget for 3 aar ad gangen efter indstilling av styrerne for henholdsvis

arbeidsgivernes og arbeidernes centralorganisationer. Yed saadan

indstilling opsattes det dobbelte antal. Raadet kan for enkelte

leiligheter tilkalde specielt akkyndige.

De med raadet virksomhet forbundne omko tninaer utrede av

tatskassen.

Arbeidsraadet har foruten at utføre de det i nænærende lov paalagte

hverv at fungere som konsulent for vedkommende regjering ­

departement specielt i saker vedrørende fabriktilsynet. Raadet kan

og aa eIter eaet initiativ opta til drøftel e saker, der falder indenfornærværende

lov omraade og uttale sig om dem, saavel overfor regje-


- 112 -

ringen om tilsynet. ,'ærlio' er det berettiget til o,erfor llandels- og

industridepartementet at fremsætte ønsker og for lao' vedrørende arbeiderbeskyttelse.

De nærmere regler om raadets virksomhet utfærdiges av vedkommende

regjering departement.

Kapitel IV. Straffebestemmelser.

Disse bibeholdes væsentlig i overensstemmelse med den nuværende

lov.

*

Man hal' i foranstaaende paapekt de forandringer, som man anser

specielt paakrævet i den nuværende fabriktilsyn lov. Der kunde naturligvis

vær grund til en langt mer omfattende motivering i aken :

men da denne behandling ikke er tænkt som den endelige, har man

herigjennem væsentlig tænkt at fremtrække linjerne for den videre behandling.

For de mere principielle spørsmaals vedkommende foreligger

allerede før ikke saa litet av materiale, hvortil der kan henvises like

Ira arbeiderkommi sionens udredning til akens behandling i 1909.

dskillig av dette er endnu andheter, som kan gjentage , men utviklingen

bar ført det med ig, at der er sider av denne sak, om fremdeles

kunde trænO'e nærmere at undersøkes og frem kaffes som bevismateriale.

Erfaring n har vist, at det har sin stor betydning for en

aks heldige løsning, at den er grundig bearbeidet paa forhaand og

ledsaget med bevismateriale og tatistiske oply ninger. Vi bar derfor

t nkt, at sekretariatet i visse retninger skulde indhente opgaver og

uttalelser fra avdelingerne til støtte for motiveringen av for lagene.

Der er til kongres en indkommet følgende forslag fra cellulosearbeidernes

forening, arpsborg, hvilket forslag ogsaa er anbefalet ay

rbeidsmandsforbundets hovedstyre :

"Kongre sen paalæO'ger gjennem vedkommende forbund eller foreninger

tilsluttet landorO'anisationen at opta en nøiagtig statistik,

som indsende til sekr tariatet, over enhver, som av arbeidsgiverne

ilrogges mulkt for for eel er paa arbeidsfeltet eller faar fradrag i lønnen

for be kadigelse av materiel eller mangelfuldt arbeide. tatistikken

optages ved at be vare POl' maal efter et a v ,ekr tariatet utfærdiget

kema.

Motiver:

I henhold til § 34 i lov om tilsyn med fabrikker av 10. eptember 1909 hal'

som bekjendt arbeidsgiverne ret til at ilægge sine arbeidere mulkt for forseelser pan

arbeidsstedet amt ret til at gjore fradrag i lønnen for beskadigelse a, materiel og

mangelfuldt arbeide. Dette rettergang'Rprivilegillm, som her er git arbeid giverne, er

i høi grad llretfærdig, og ueppe uogen be temmeise i uævnte lov misbruke mere end

o{}enne. Arbeiderne el' selvsagt enige om, at bestemmel en bar forandres derhen, at

ogsaa disse forgaael el' kommer uuder det offentliges dom. Det bol' derfor være en

opgave for organisationen at foreta naget effektivt for at faa en forandring i be temmel

en. Det forste, som aaledes bør gjøres, er at faa opl)" nine; om. hvordan betemmeisen

virker, og 101' at skaffe disse. har man vel ingen anden "ei at "'aa end

til fagforeningerne. Under en eventllel revisjon av fabriktil ynsloven "il uten tvil en

.slatistik herom faa betJ"dning yed sakens avgjørelse."

Cellulosem'beidernes fagfo1' f3ning, Sa1]Jsborg.


- 1 1:3 -

Den forandring, om her tilsiotes, er foretat i vort for lag til ny

fabriktilsynslov og for at motiveringen ber kan bli bedst mulig, vil

man anbefale, at den i rellulo earbeidernes forslag omhandlede statitik

indsamles.

likeledes mener man, at der bør indhentes oplysninger angaaende

drkningen a,\" § 45. I tilfælde det skulde være paakrawet oO'saa for

andre punkters yedkomm nde at indbente opgaver fra avdelingerne,

bør ogsaa dette gj øre . Paa grundlag av det indbentede materiale

ammen med det, som allerede fore liO'ger av tastistik til belysninO' ay

de her omhandlede forhold, utarb ider sekretariatet en mere fuld tændig

motiverinO' til de ber frem atte forslag til forandringer i fabriktilsynsloven

og indsender samme til tortinget.

For at vrekke intere se for loven og O'i en klarere for taael e

av de enkelte be temmeiser blandt arbeiderne i almindeligbet, linder

man, at sekretariatet bør utarbeide en utredning angaaende den nu­

"ærend fa briktil yn lov og omsende til aydelingerne. Allerede d tte tror

man vil ha sin store betyd ning i retning a,- at gjøre loven mere effektiv.

I henhold til foranstaaende indbyder ekretariatel kongresspn til

at fatte følgende be 'lutning :

1. Kongressen paalægger sekretariatet at utarbeide en forklarinO' til

den nm'ærende fabriktilsynslov og omsende til avdeling-erne.

2. Kongressen paalægger ekretal'iatet gj ennem vpd komm nde forbund

eller foreninger tilsluttet land oro'anisationen at opta en nøiagtig

statistik over enhver, som av arbeidsgiverne ilægges mulkt for

for eel er paa arbeidsfeltet eller for fradrag i lønnen for beskadigelse

av materiel eller mangelfuldt arbride. Statistikken opta

ved at besvare spørsmaal efter et av sekretariatet utfærdiget kema.

B. LikekdpJ-; indbentes uttale L rI' angaaende be temmel ('n i § 45 om,

at en arbeider ikke kan inspicerp bedrifter av sammp art ,om

(\en, hvorved han selv hal' sy, sd 'ættrlsr, bar nogen indvirkning

paa tilsynets effektivitet.

4. .Andrp faktiske oplysninger vedrørende fabriktilsyn. loven, der kan

YH'l'e av betydning at faa konstatert i motiyerne for forslag til

forandringer i town, pliO'ter avdelingerne efter opfordring fra

ekretariatet at skaffe .

5. Paa grundlag a\' de saalede indhentede oplysningpr ved siden av

det materiale. om allerede foreligger i utrednino'er og tati tik,

utarbeider ekretariatet motiver til de i det foregaaende fremsatte

[or lag til forandringer i fabriktilsynsloven for oyersendelse til

stortinget.

Dagsordenens punkt '8. Bank lor arbeiderbevægelsen.

Fra Norsk arbeidsrnandJo rbuncl.

"Yed aktietegning oprettes en bank for arbeiderlH'vægel 'en" .

Bolle. medenes og mlsem'beidernes forening.

8


114 -

Dagsordenens punkt 19 : Ansætteise av en sakfører.

Fra Norsk a?·bcidsmandsforbnnd.

,. Kongres en bemyndiger Landssekretariatet til at an ætt(' en

dygtig sakfører. Denne skal yære landsorg-anisationens juridisk


- 115

liO' og mundtlig maa optas til doms. Politisaker kotel' ingrntin!!' og

man har ikke engang ret til at an\'rnde sakfører i den lag, rettprgang

medmindr" b 'ggr parter derom el' enig.

pOl' maalet om en anden ordning med retshjelpen er op at paa

.arbeidrrpartiets program i følgendp form : "Retpleie og adgang til ret -

lljelp vrd offentlig eller kommunal Rakfører uten direkte betaling".

Reformrn maa alt aa ordnp nærmest ad kommunal vei.

ekretariatet indstiller paa forkastelse av for lagrt fra Xotodden

murarheiderfor('ninr.

Dagsordenens punkt 20. Indførelse av et organisationsnJerke.

I;'ra Nor k kotøiarbeiderfm'bund.

"K ongressen skal beslutte at indføre et frelle organisation tegn

for landsorganisationens medlemmer. om et pas ende symbol fore,laar

foreningen billedet av Marcus Thrane forsynet med dato og aar tal for

-den første arbeiderforeninO', tiftels('''.

AL' deling 4. Stavanger.


Protokol

oyer

forhandlingerne ved Arbeiderne faglige

landsorgani ation 6. kongre

i Kristiania 27. juni-3. juli 1910

Kristiania 1910 - Arbeidernes aktietrykkeri - Kristiania

9


Kongressens aapning.

Arbeidernes faglige landsorganhmtion i .r orge aapnede av landsorganisationen

form and, Ole O. Lian, den 27de juni 1910 kl. 10.20

formiddag i Folkets hus' store sal. Denne var særdele vakkert smykket

med ilag, røde ,'impler og grønt. I alens fond var den store

tribune reist med en ,akker flagdekoration som bakgrund med Finlands,

r:-;veriges, Danmarks og Norges farver.

Like ved tribunen hadde kongressens specielt indbuclne gjester

faat plad . Det var riksdag mand E. Soderbe·rg fra tockbolm, ka erer

i den sven ke landsorganisation (denne form and , hr. Herman Lind­

IJvist, ankom senere), formandcn for De samvirkende fagforbund i Danmark,

Carl F. Madsen, kas crer i landsorganisationen i Finland, K. l'm·tiainen,

videre den fungerende formand for Det nor ke arbeiderparti,

('ht·. H. Knudsen, formanden for Norsk guldsmedarbeiderforbund, E.

(/abrielen, og formanden for Noro-e underordnede handel tands landsforbund,

Chr. Dybwad. Ibereo-net ekretariatets medlemmer og medlemmer

av det tidligere hoved tyre var der fremmøtt ialt 177 repræentanter.

Hilsningstaler.

Lian slog til lyd og holdt følgende velkom ttale : J eo- skal paa

sekretariatets vegne ønske kono-ressen repræsentanter og øvrige deltagere

velkommen. Og til dette velkommen vil jeg knytte det ønske

og deL haab, at resultatet av de forestaaende forhandlinger maa hli til

ga n for landsorganisationen og dens medlemmer.

Jeg føler mig forvis et om, at alle som er møtt her er hesjælet

a\ begeistring og tro paa oro-anisationen, og at enhver især av os vil

gjore hvad vi kan for for at kongressen beslutninger maa bli til held

op; fremgang for arbeiderbevægelsen og derigjennem for det hele sam fund.

Vore beslutninger vil bli fulgt med den mest levende intere se

rundt om i landet.

Tusener av kammerater ætter in lid til vort arbeide. :Men andre

ser med forbitrelse paa arbeiderbevægelsens fremgang. Yi kan

"ære forvisset om, at arbeidsgiverne vil trække sine slutninger av de

nvjørelser, som her. vil bli truffet. Jeg er overbevist om, at kono-resen

vil forstaa it ansvar og bidra til, at fagorganisationen vil gaa

tyrket ut i kampen for de opgaver, som skal lø e, og at samholdet

"il oke , aa vi staar som en sterk enhet likeoverfor alle angrep.


- 120 -

Det er nu 3 aal' iden vi sidst var sammen, og disse 3 aar har

været rike paa utvikling. Dengang repræsenterte vi 33,000 organi erte

arbeidere, idag er Yi samlet om repræsentanter for 45,000. Det er

en muk forøkelse. i var i 1909 næ ten oppe i de 4 ,000. Men i

den sidste halvdel av aaret gik medlemsantallet ned til 43,000. Iaal'

har det igjen begyndt at tige, saa medlemsantallet nu er oppe i 45,000.

Vi kan herav lutte, at den nedgang, som fandt sted i 1909 kun

var av en forbigaaende art. Det var mange aar aker, som bidrog til

nedgangen. Inden visse større industrier har der været ad killig stagnation

med derav følgende indskrænkning av driften. ærlig har dette

været følelig inden grubedriften, som paa flere steder ligger ganske

nede. Det synes som kapitalen gjør obstruktion likeoverfor koncessionslovene,

i forventning om, at den "fri indede" regjeriug skal faa layet

lovene om efter kapitalisternes recept. I ethvert fald drives der nu

mange steder bare saavidt, at man opfylder lovens krav om "drift".

Ogsaa inden andre industrier har der været ind krænkninger, som har

hat indflydelse paa medlemsforholdet.

Endel indflydelse øvet vel ogsaa ekstrakontingenten til torstreiken

i .verige. Flere forbund hadde til denne utlignet 1 kr. pr. uke. Naar

vi lar i betragtning at ca. 30,000 av de organiserte arbeidere er kommet

til i de sid ste 4-5 aar, aa er det ialfald forklarlig, at nogen

faldt fra under den tid, kstrakontingenten paagik. tort set maa det

sies, at den norsk fagorgani ation med hæder har fyldt sin plad i

det internationale broderskap under den store kamp i vort naboland.

I den forelagte beretning har repræsentanterne det nødvendige

materiale til at bedømme virksomheten i det forløpne aar. Den har

været rik og mangeartet. ekretariatet har i beretningen gjort rede

for sine handlinger siden sidste kongres og det blir repræsentanternes

sak at dømme, hvorvidt der er handlet ret. Jeg er fuldt klar over, at

der er meget som kunde øn kes bedre, men alt maa see i lys av de

forhold. om har været tilstede, naar sakerne hal' fundet sin avgjørel e.

Jeg er derfor forvisset om, at repræsentanterne kun vil ta aklige

hensyn og at de vil Iorstaa at fælde n uhildet dom og ta i betragtning

de vanskeligheter, man har at kjæmpe med.

Der foreligger for møtet en række saker til behandling av den

aller tørste interesse. Vi er kommet sammen her ikke alene for at se

paa og dømme om det som r gjort, men ogsaa for at drøfte fremgang

linjerne for vor bevægelse. Vi maa indrette vort virke efter tidens

krav. Fagorganisationen i orge er un " dens gjennembrud ligger ikke

mange aar tilbake i tiden. iden den tid har vi hat en sterk utvikling.

Arbeidsgiverne begyndte med ikke at "ille anerkjende os og gik nødig

med paa tarifoverenskomster. Nu er de hlit tvunget til at anerkjende

organisationen, og tariffer er oprettet saa at si i alle fag og brancher.

Av beretningen fremgaar, at antallet av tarifoverenskom ter er nu over

450, omfattende ca. 50,000 arbeidere. Der har saaledes paa dette omraade

været en rivende utvikling, og organisationen har opnaadd resultater,

som vi ikke b høver at skamme os over.

Under vor virksomhet har vi høstet erfaringer, som vi bør nyttiggjøre

os. Arbeidsgiverne har bygget sin organisation terk og koncen-


- 121 -

trert sine kræfter. elv om det med tryghet maa kunne sies, at arbeidsgiverorgani

ationen ikke vil kunne evne at stan e fagorgani ationen,

saa vil den dog øve en sterk motstand gjennem at koneentrere

en

,

en

c

o

.::.t!

kapitalmagten ved at for øke lmder nedgaaende konjunkturer at trykke

arbeidsvilkaarene ned og svække fagorganisationen. Det blir derfor

vor opgave at søke at flnde de bedste former, de bedste midler til

fremme av den fortsatte virsomhet.

Disse forhold vil der være anledning til nærmere at drøfte under

Q)

te

en

c

Q)o

C

o


en

c

(f$

en

....

o

en

-c

c

(f$

>

(f$


- 122 -

de forskjellige punkter paa dagsordenen, som "tarifoverenskomsterne"

og ,industriforbund" m. v. Der er saameget mer grund for kongressen

at ta disse spørsmaal under alvorlig overveielse, som vi i 1911

kan komme op i en styrkeprøve med arbeidsgiverne av herhjemme

hittil ukjendte dimensioner.

J eg vil ogsaa nævne de spørsmaal som skal behandles vedrørende

so ial- og arbeiderlovgivningen. Vor deltagelse i det politiske liv oo

i den parlamentariske virksomhet gjør det til en tvingende nødvendio-het

for de oro-aniserte arbeidere at si sin mening om disse spørsmaal.

Endelig Yil jeg nrevne kooperationen, som mer og mer trær frem i

forgrunden, og bør bli et kraftig led i klassekampen.

Der foreligger saaledes en mængde vigtige saker til løsning, og

jeg vil sluttelig uttale haapet om, at vi alle i vor stilling til de forskjellige

spørsmaal vil la os lede av organisationens tarv; at vi roaa

la de smaa hensyn vike for de store, og at vore be lutninger maa bli

til gagn for vort fortsatte arbeide, saa virkningerne herav maa føles

i de tusen hjem 00' bringe mer velstand. lykke og livsglæde ind i disse .

. La Ellen Keys vakre ord lyse over vort arbeide : "Solidariteten

er den "nye moral", som nu verden over viser sig som den levende

kraft, der litt efter litt skal stifte en ny lovbeskyttet arbeidsorden. "

Lians tale hilstes med sterkt bifald.

Lian præsenterte derpaa de indbudne gjester for kongres en og

disse mottoges med hjertelige haandklap.

Ca1'l F. Madsen, formand i De samvirkende fagforbund i Danmark,

besteg talerstolen og takket for den opmerksomhet, sekretariatet

hadde vist de danske fagforbund ved at indbyde dem til kongressen.

Vi er, fortsatte Irr. Madsen, sterkt interes ert i at være tilstede her

for paa nært hold at gjøre os bekjendt med den fremgang og utvikling.

som fagorgani ationen har gjort i orge, det arbeide den har utført

og de store oo- betydningsfulde forslag, som er fremlagt paa kongressens

bord. Jeg skal dernæst overbringe en hjertelig og solidarisk hilsen

fra kampfællerne i Danmark. Vi har derned med interesse fulgt arbeidet

heroppe og særlig har vi beundret de norske arbeideres store

offervillighet likeoverfor de svenske kammerater under storstreiken ifjor.

A t de norske arbeidere optraadte med en saa sterk deltagelse i den

svenske kjæmpestrid ansporet ogsaa de danske arbeidere, hvis oro-anisation

er ældre end de norskes, til en kraftydel e til de sven ke kammerater.

- Forholdene i Danmark er jo meget vanskelige for tiden.

Der har hersket en stor arbeidsløshet. Organisationerne har hat optil

20 og 25 pet. av sine medlemmer ledige. Det er klart, at dette har

vanskeliggjort fremgano·en. Allikevel kan vi dog se med tilfredsstillelse

tilbake oo-saa paa de idste aars arbeide. Det har lykkedes os

seh' under de vanskeligste forhold ikke bare at holde stillingen, men

endog at fravri&Le arbeidsgiverne betydelige fordele. Der forestaar jo

tore bevægelser endnu i Danmark. Arbeidsgiverne har maket det saa,

at der til næste aar vil bli opsagt lønstariffer omfattende ikke mindre

end 40-60,000 mand. Allikevel er vi ogsaa den ting med ro in1Øt .

Begivenheterne i 'verige har jo sat merker efter sig ogsaa hos os.

Det lykkedes de svenske arbeidere at laa tilbake det for øk, som den


- 123 -

svenske regjering gjorde paa ved undtagelseslove at binde fagorganisationen.

fen i Danmark, hvor arbeidsgiverne fik et terkt og rystende

indtryk av den svenske tor treik, har man slaat ind paa en noget anden

taktik. Forleden fik vi en skrivelse fra arbeid giverforeningen

med anmodning om at forhandle med dem om en lov, som skulde forbyde

jernbanearbeidere, jernbane- 00' sporveisfunktionærer at streike

eller bli gjort til gjenstand for lockout. Dette forsøk paa at lænkebinde

en enkelt klasse arbeidere vil selvfølgelig bli møtt med den terkeste

og mest avgjorte motstand fra landsorganisationens side. Denne

taar endnu sterk og urokket og tæller nu ca. 100,000 medlemmer og

kan aaledes ogsaa se tilbake paa en sikker vekst. Vi haab r og tror,

at det fremdeles skal lykkes at holde vor organisation i kraftio- stand

og slaa tilbake alle de angrep, som gjøres paa den fra arbeid givernes

ide. - aa slutter jeg med at ønske kongressen et godt resultat av

dens arbeide til gangn for os alle. - Bifald.

K. lVartiainen, kasserer i den fin ke landsorgani ation, steg derpaa

frem, hilset av livlig bifald.

Jeg takker for indbydelsen til deltagelse i kongressen, uttalte

Wartiainen. Jeg vil samtidig paa den finske land organisation vegne

takke de norske brødre for deres økonomiske hjælp til os aarene 1908

og 1909. Den finske fagorganisation er nu i sterk og rolig vekst.

'ærlig har den tat et sterkt opsving efter den fin ke torstreik. Og

den har tat op en række spørsmaal til praktisk løsning. Foruten at

virke til forbedring av arbeiderne vilkaar i det hele. Vi har lagt os

efter under tøttelses- og for ikringsyæsenet for arbeiderne og har utrettet

ikke saalitet paa det omraade. u synes dog forholdene at skulle

bli meget vanskelige for vor arbeiderbevæ!Telse som for Finland i det

hele. Ru land truer med en ny voldsdaad mot vort land og arbeidsgiverne

ruger samtidig over angrepsplaner mot vor organisation. Fremtiden

tegner ig derfor temmelig mørk for os. Men vi søker at gjøre

den mot tand, vi kan, og kjæmper med alle vore evner for at bevare

vore faglige rettigheter og nationale frihet. - terk langyari bifald.

hr. Dybwad: Jeg skal paa den underordnede handelsstands

vegne takke for indbydel en til at være tilstede paa kongre en og

ønske denne held og lykke med arbeidet til fremgang og triv el for

fagorgani ationen og dens formaal.

E. oclerberg, kasserer i den svenske landsorganisation, uttalte:

J or ke kammerater ! Det er en hilsen fra de svenske arbeidere,

en tak til sekretariatet for indbydelsen til denne kongres jeg har den

fornøielse at frembære. Jeg har den opfatning, som deles av hele den

svenske arbeiderklasse, at den norske arbeiderbevægelse har !Tjort

fremskridt siden 1907. Dens omraade er utvidet og utdybet. Det

vidner den dagsorden om, som r forelagt denne kongres. Det er \igti

e spørsmaal, som foreligger og som kræver intenst arbeide, dersom

de skal bli reali ert paa en heldig maate. Landsorganisationen i .r orge

har med kraft hævdet in stilling overfor arbeid giverne, og jeg har

det indtryk, at den er blit ledet med klokskap. Det er første gang jeg

har anledning at være til tede i dette Folkets hus, og je!T maa faa lov

til at gratulere med denne vakre bygning. Jeg tror at det røde ilag,


- 124 -

som lyser ut over Kristiania fra dets tak, vil lyse vei for arbeiderne

i orge som i all andre lande. Jeg vil benytte anledningen til a

paakalde repræsentanternes opmerksomhet paa forholdene i verige

og paa de baand, som knytter og i fremtiden - efter fjoraarets begivenheter

- endnu fastere vil knytte de kandinaviske arbeidere samm

n. r verige hadde arbeiderkla sen gj ennem mange aar og under

megen møie og besvær bygget op sin organi ation og vidste, hvad den

var værd. Den hadde vundet en terk tilling og trængt ut i samfundet

paa mange omraader. Men samtidig hadde ogsaa arbeidsgiverne

organi ert sig, og de benyttet sig av konjunkturerne til at prøve in

styrke. Med lockouten skulde de slaa til og gjennemføre alt det som

kunde være til nytte for kapitalisterne. Den strid, som fulgte, formaadde

naturligvis ikke de svenske arbeidere at føre alene. De maatte

trække stor vek ler paa den internationale solidaritet. De ansaa det

amtidiO" som sin pligt overfor utlandets arbeidere at reise sig mot arbeidsgiverne

lo kout-taktik. Vi tok op striden, og fremst i offervillighet

og forstaaelse stod de norske og danske arbeidere. De skal aldrig

bli glemt av arbeiderne i verige. Takket være det gode samhola

mell m arbeiderne endte kampen uten at arbeidsgiverne fik sine krav

igj nnem. aa tok r gjeringen arbeidsgivernes sak op og forsøkte at

tvinge igjennem ine avtalslove, hvis vedtagelse vilde ha hat meget

uheldige følger for arbeid rne. Men ogsaa dette forsøk mislykkedes.

Det vidnet dog om, at der endnu findes en liten sum av retsind igjen

i den svenske riksdag.

Jeg er forYis et om, at den strid, de svenske arbeidere har utkjæmpet,

ikke vil være forgjæves, men vil bære O"ode frugter. Jeg

vil be alle dere repræsentanter om at ta med de svenske arbeideres

tak til ine klassefæller over det hele land. Mine ord er for ufuldkomne

til at gjengi de følel er, som næres av Sverige arbeiderklas e,

men jeg vil allikevel ha uttalt det jeg her har sagt. En tak til sekretariatet

og en tak til hver enkelt organisert arbeider i Norge. nder

prøvel ernes tider skal organisationerne vise in styrke. Arbeiderne

hal' ofret meget og de "il ofre meget. Med disse ord vil jeg øn ke

denne kongres og den nor ke landsorganisation held i arbeidet for arbeiderklassen

frigjørelse i orge.

Ole O. Lian takket Oderberg for hilsenm og uttalte haabet om,

at samfølelsen mellem de svenske og de norske arbeidere yderli ere

maatte styrkes i fremtiden.

For Finland.

J eg skal tillate mig paa kongressens vegne at takke repræ entanterne

for de utenlandske broderorganisationer for at de har mottat

vor indbydtll e. Jeg haabcr, at de maa befinde sig vel og ha det godt

iblandt os. ærlig "il jeg takke repræ entanten for Finland, hr. Wartiainen,

og be ham frembære for de finske arbeidere og hele det finske

folk vor inderligste sympati (kongressen reiser sig) og dypeste medfølelse

i den kamp de fører mot zarens undertrykkelse. De norske arbeidere

forstaar tilfulde de vanskeligheter vore fin ke brodre har at kjæmpe

med og nærer det brændende ønske og det haab, at elet tiltrods for al


- 125 -

mot ang skal lykkes Finlands folk at gjøre ig frit. Hr. 'Vartiainen,

motta vor dyptfølte sympati og hengivenhet for hele det fin ke folk og

dets retfærdige kamp.

Langvarig demonstrativt bifald for Wartiainen.

Fuldmagterne.

ekretariatet hadde nedsat en komite, bestaaende av l'er1'e Iærsen,

Lian og M. Nygaard, til at gjennemgaa fuldmagterne. amtlige

indsendte mandater indstilledes til godkjendelse. Indstillin en bifaldte .

Repræsentantliste,

(l henhold til det gjenllem nitlige medlem antal i maanedel'lle december 1909

januar og februar 1910).

De med · hetegnede repræ'entunter er valgt i henhold til lovenes § 4, p. 2 b og (I. og danner

hovedstyret til næ te kongres.

Arbeid mandsforbunciet.

()fedlemstal 20,882, ialt 49 repr.)

1. undt, J. K., Aamli.

2. Gudmund en, Joh., Bergen.

3. Myhrstad, Alfred,

4. Ront "n, Gustav, Drammen.

5. æterbraaten, Thor,Embretsfos.

6. Førelend, Andr., Foldalen.

7. Henrik en Einar, Fredrik hald.

Petter en, Joh., Fredrik tad.

9. Tindlund, Bernh.,

10. Tandberg, Hans, Gjeithus.

11. 'rhron, Jørgen, Hønefos.

12. Zandnes, H., Kirkenes.

13. ndre en, Jul., Kristiania.

H. Engebretsen H. E.,

15. Eriksen, Bernhard,

16. Fløysbonn, Harald,

17. John en, Johan,

1 . Juell, Andr.,

19. Larsen, Leonard,

20. Helland, A. P., Bergen.

21. Pleym, Anna, Kristiania.

22. Kleven, H. C., Lille trøm.

23. Lundgren, Karl, Lysaker.

24. Hag, lfred, Løkkens verk.

25. Egeland, A., Løveid.

26. Olsen, Rejnhard, JUjondalen.

27. Holth, O car. Moss.

28. Andersen, Jørgen, am os.

29. Amundsen, Oluf, arvik.

30. Dysterud, Emil, Odda.

31. degaard, E ten, Reitan.

32. ppdal, Kr., Rjukan.

33. 10eskau, Alb., annesund.

34. Ander en, Joh. L., arpsborg.

35. Tollefsen, Teodor, kien.

36. Taksrud, Gullik, kollenbor

37. Paulsen, J.. tavan er.

38. Olsen, Helmer, ulitjelma.

39. Sundt, O. K.,

40. Lund, J. W. A., Toft i Hurum.

41. Kalvaa, Anton, Trondhjem.

42. Viggen, John,

43. Tønnesen, Andreas, ennesla.

44. Henriksen, ven,0sttelemarken.

45. *Bergersen, Johs., Fredrikstad.

46. *Fjeld, Petter, Kristiania.

47. *Tørres, Kri ten,

4 . *Veber, Tbomas, Loveid.

49. *Tørres, Lars, Røros.

Baker- og konditorforbul/det.

(lredlem tal 76 , ialt 3 repr.)

50. Nielsen, Herman, Bergen.

51. Nygaard, Johan, Kristiania.

52. *r ygaard, Jonas,

Bokbinderforbulldet.

(lredlem tal 499, ialt 2 repr.)

53. Monsen, Karl, Bergen.

54. * teinbauser, A., Kri tiania.

Cmtmlf01'ening for boktrykkere.

(lredlem tal 1 93, ialt , rcpr.)

55. Friis. Tb ., B rgen.

56. Andersen, O car, Drammen.


- 126

57. Eidsvold. Fr. l! rantzen, Kr.ania.

5 . Rogne, Joh.,

59. Johnsen, igv., 'tavanger.

60. 'cheflo, Alv, Trondhjem.

61. *Aarstad, M. N., ristiania.

62. *Ousland, Gunnar,

1, or'YJUJrf01·bundet.

(Meinem tal 1023, ialt 5 repr.)

63. Havre, H. 0., BerO'en.

64. Blattmann, Anton, Drammen.

65. AalberO'. Paul, Trondhjem.

66. *Nyhus, Emil, Kristiania.

67. *01 en, Laurits,

Harl/e- og trans]J01·tarb.-f01·bundet.

(Medlemstal 1200, ialt 6 repr.)

6 . Andersen, Ole, Arendal.

69. Kri tiansen, Julius, Drammen.

70. kyversen, Thdrvald, Kr.sand.

71. Rasmussen, Ole, .. kien.

72. *Andersen, P., Kristiania.

73. *Wæraa , Thor,

Je1'1/- og metalm'b id{'1'forbunclet.

(Medlemstal 7945, ialt 22 repr.)

74. Heggem, B., Bergen.

75. Larsen, Asmund, Eidsfos.

76. Tellefsen, Torjus, Fevik.

77. Michal en, Hans, Fredrikstad.

78. Baarud, Mads, Gjeithus.

79. ilsen, ils A., Gjøvik.

o. Martinsen, John, Kristiania.

81. Michelsen, M.,

2. Bakken. Edv., Kr.sund N.

3. Andersen, O car, Magnor.

84. Olsen, Jul. B., Narvik.

85. Rødseth, P., alangen.

86. Thorp, Hilmar, arpsborg.

7. Berg, P. 0., kotfos.

88. kaar, Ludvig, tavanger.

9 . • mith, H. ., trømmen.

90. Larsen, Ludv., ulitj lma.

91. Tømmeraas, K., Trondhjem.

92. *Borgen, Jørgen, Kristiania.

93. * hristiansen, Axel,

94. *Han en, Herman,

95. *.Melgaard, Alfred,

Malerfol'blill det.

(Medlem tal 908, ialt 4 repr.)

96. Andersen, M., BerO'en.

97. Pedersen, A., Kristiania.

98. Tranmæl, M., Trondhjem.

99. * Jæss, Ole ., Kristiania.

Mlwerforbllndet.

(Medlemstal 962, ialt -1 repr.)

100. Tjønneland, ., Bergen.

101. Han en, Jils ., Kristiania.

102. Loe, E. M., Trondhjem.

103. *Evensen, Edv., Kri tiania.

Møbelslekke?'forblmdet.

(Medlemstal 70o, ialt 3 repr.)

104. Sy k'ld, hr., Bergen.

105. Tobiassen, i., Kristiania.

106. *Andersen, Albert,

Skind- og lærindllstriarb.-fm·bllndet.

(Medlemstal 193, ialt 2 repr.)

107. æther, E., Kri tiania.

108. *Nilsen, Johs. P.,

kotøia1·beiderforbundet.

(Medlemstal 1224, ialt 6 repr.)

109. Samuelsen, Joh., Bergen.

110. Bjørnsen, Anton, Skien.

111. Jensen, Knud, tavanger.

112. Oartfjord, B. 0., Trondhjem.

113. *Bakke, M. A., Kristiania.

114. *Gundersen, A. E.,

krædde?-(ol'bllndet.

(Medlem tal i94. ialt 3 repr.)

115. Johansen, H., Drammen.

116. Ohristensen, . M., Kristiania.

11 7. *Mittet, .,

Slagte?'- og pølsemakel'fol'bllndet.

(Medlemstal 179. ialt 2 repr.)

11 . Briskerud, E. K., Kristiania.

119. *Grindheim, L.,

ponei forbIllIdet.

(Medlem tal 260, ialt 1 repr.)

120. *RudlanO', E. E. Kristiania.


Stenhuggn-{orbundet.

(Medlem tal 975. ialt 4 repr.)

121. Carlson, Elof, Apedammen.

122. Bengtsen, K. F., l!'redrikstad.

123. Pahlm, Alfr., Grorud.

124. *Pettersen, Albin, Kristiania.

Tobaksarbeide'rforbundet.

(Medlemstal 361, ialt 2 repr.)

125. Hansen, Jørgen, Kristiania.

126. *Johansen, Hjalmar,

Trikotagearbeiderskemes forbund.

(Medlemstnl 127, ialt 2 repr.)

127. Olsen, Mathilde, Kristiania.

128. *Thorsen, Helga,

Træa7·beiderforbundet.

(Medlems tal 2380, ialt 9 repr.)

129. Hatland, K.. Bergen.

130. Karlsen, Edv.,

131. Paulsen, P., Drammen.

132. Korum, 0., Fredrikstad.

133. Birkestrand, A., Narvik.

134. Næsheim, M., Stavanger.

135. Eggen, Joh., Trondhjem.

136. *Rebnord, M., Kristiania.

137. *Wtirtz, N.,

De enkelte tilsluttede foreniugm·.

(Valgt i henhold til § 4, p. 2 c.)

BW'ber- og frisørsv. fm'ening, Kr.a.

(Medlem tal 52).

138. Martinsen Ræss, Thorvald.

Forgyldmzes fagforening, Kr.u..

(Medlemstal 14).

139. Bjørnstad, Harald.

Hattearbeidm'nes fo rening, K?·.a.

(Medlemstal 91).

Korkskjærm'nes forening, K?'.a.

(Medlems tal 4 ).

Possementmakernes forening, K1·.a.

(Medlemstal 8).

127 -

Matro - og fV" b øter Il Il iOllrl1. Kr .a.

(Medlem tal 100).

140. Gulbrsndsen, Gerh.

Sjømandsf. av 1mderm·dn., Tr.hjem.

(Medlemstal 1 9).

141. Falbak, J olm. Trondhjem.

Stllkkatøremes fagforening, Kr.a.

(Medlem tal l .)

142. Jakobsen, J. 1\1 .

Repslagernes formlinger i Kri; tiania

og FredriksvæJ"ll.

(Medlemstal 37).

143. Kristiansen, Karl, Kri tiania.

Valgt av de enkelhis tilslllttede

(01 'eningers tyrrr.

(§ 4, p. 2 d)

144. *Knudsen, lYer, Kri tiania.

145. *Kristiansen, Ev-en

ekretariatet.

146. Lian, Ole 0., Kri tiania.

147. Iversen, verre,

148. Ormestad, M.,

149. Hansen, Rich.,

150. Nygaard, 1\1.,

151. Pettersen. H.,

152. Aarøe, P ..

153. Sethil, G.,

154. Aamodt, Arnt,

155. Christoffersen, ilL,

156. Nilssen, Magnus,

Reui ionen.

157. Olsen, Tobias, Kri tiania.

158. Jensen, D.,

159. Theting, A.,

Medlemmer av det tidl igrre

houedstyre.

(Kfr. § 4, punkt 3).

160. Bjerkmann, Ivan, .B..rb.m.forb.

161. Horgen, bL ,

162. Karlgren, Joh.,

163. Arnesen, A., Formerforb.

..


164. trand, Oscar, Havne- og

transportarbeiderforb.

165. Johannessen, A. H., Jernog

metalarbJorb.

166. Lindahl, G, Jern- og metJ.

167. Olsen, Anton,

168. Enger, Jens, Malerforb.

169. Ramboe, yver, enkeltYis tilsluttede

foreningers styrer.

170. Johan en, Andrea , enkeltvis

ttl luttede foreningers tyrer.

In dblldne.

Landsorganisationen i ve1·ige.

171. Lind


- 129 -

Aalberg foreslog 9-12 og 2-6.

H. E. Engebretsen fra 9-12 og P/-51/2 '

'lh. TVæraas foreslog 81/212 og 1 1/2-5.

Lian oply te at arbeidstiden var ordnet efter de lokale forhold i

huset, idet det var umulig for kongressen at arbeide, naar rotation -

pressen var igang.

A. Kalvaa : Jeg synes det er noget stridt, at ,i skal ordne os

efter en rotationspres e i Folkets hus. Nok er det at man tar hæsblæsende

middag paa arbeidspladsene, om man ikke skal gjøre det ogsaa

her. Det viste sig imidlertid under arbeidsmand forbundet kongres,

at man kunde arbeide i den tid, rotationspres en gik, om det end

medførte nogen ulempe. .

Lian: Det er ordnet saa her i huset, at man kan faa frokost

mellem t2 og 1, og saa kan repræsentanterne pise middag kl. 5.

G. Lin dahl : Efter vor erfaring fra ifjor vet jeg, at vi intet hal'

at bestille her mellem kl. 5 og 6, mens pre sen gaar. Det er umulig

at høre mands maal. Vi kan dog faa O'od tid til middag naar ,i begynder

tidligere.

G. Ol/sland: J eg synes det er praktisk ordninO' den, som l' foreslaat.

De utenbys repræsentanter faar derved en længere sammenhængende

eftermiddag pause, som kan komme dem yel tilgode. aa kan

vi ta en lettere frokost mellem 12 og 1.

Fl'antzen-Eidsvold : Er der praktiske vanskeligheter ved en tid

fra 8-12 og 2-5?

Lian : Kan ikke tro det, kanske fremmøtet om morgenen saa

tidlig vilde bli daarligt.

A. Ped('J' en støttet Frantzen-Eidsvolds forslag. Det ,ar aldeles

umulig at holde møte, naar pressen gik.

Edvard Evensen fraraadet at begynde saa tidlig som kl.

Ander en foreslog, at punktet om at talerne skulde tale fra et

be temt st d i alen (talerstolen) skulde utgaa.

G. 011 land ønsket punktet bibeholdt, likesaa v. It'er en, som ansaa

det heldiO't for forhandlingerne, om alle talte fra et bestemt ted.

Det blev foreslaat, at ordet skui de forlanges skriftlig.

Votering. Det vedtoges at tilføie til punkt 4 at ordet skulde forlanges

kriftlig. Bestemmelsen om at der skulde tales fra et be temt

sted i salen besluttedes strøket. Ellers vedtoges forretning ordenen,

om a v sekretariatet foreslaat.

Ordstyrer- og sekretærvålg.

Til ordstyrere hadde sekretariatet foreslaat Alb. lJIoeskau og M.

Orme tad.

Paul Aalberg foreslog A. Peder en istedetfor Orme tad, idet han

hævd de at denne som medlem av sekretariatet ikke burde være ordstJTer.

A. Pedersen sluttet sig til Aalberg ; men det er ikke fordi Orm -

stad er sekretariatsmedlem. Orme tad er ret og slet en lønnet funktionær,

og det er et spør maal om han i egenskap av an at er berettiget

til at være medlem a v sekretariatet.


- 130 -

Sl'elTe Iversen : J eg kan paa ingen maate ind e, at der kan rei es

anke mot Ormestad som dirigent, fordi han er medlem av sekretariatet.

Paul Aalberg : Vi maa faa en fuldt ut upartisk dirigent, og det

kan et sekretariatsmedlem vanskelig bli. Repræsentanter for ledelsen

bør ikke sættes paa dirigentpladsen. Her kan komme op mange saker,

som vil gaa sekretariatet imot, og det bør ikke dirigere i sine egne

aker.

Albin Pettersen foreslog Karlgren.

Karlgren : Jeg kan ikke yælges, da jeg ikke er stemmeberettiget

paa kongressen.

Votering : Moeskau valgtes enstemmig. Ormestad valgtes med

5 st. A. Pedersen hadde 56.

Til sekretærer var foreslaat Edv. Evensen, Th . Friis, M. Tranrnæl

og Æ'isto/er Upp dal. Tranmæl bad sig fritat, da han skuI de referere

for " y Tid" og foreslog i sit sted Alv Scheflo. Evensen, Friis, Uppdal

og Scheflo valgtes til sekretærer.

Lian oplyste, at journalist Olav Kringen og redaktør Einar Li

var ansat som generalsekretærer og at disse utførligel'e skuI de referere

forhandlingerne.

Mandag 27. juli. Eftermiddagsmete.

Dirigent: Moeskau.

)/. Ormestad oplæste protokollen for formiddag møtet.

Den godkjendtes uten bemerkninger.

Dirigenten anmodet de repræsentanter der ikke var tilstede ved

nameopropet om formiddagen at melde sig til sekretæren. Oscar Strand

og P. Dagsrud meldte sig.

V cd behandlingen av

Beretningen

for lste halvaar 1907 forlangte A. Pede'rsen ordet. Han mente man

burde ta hvert punkt i beretningen for sig, hvilket dirigenten gik ind paa.

amtlige avsnit vedtoge . Regnskaperne foreslog A. Pedersen behandlet

under et, hvorfor dirigenten foreløbig gik dem forbi.

Beretningen for 190 gjennemgikkes derpaa paa lignende maate.

Bygningsfagene i Kristiania .

• 1. Pedersen: Skal det være mening i samarbeidet inden bygningsfagene,

maa det organiseres bedre. Man stolte kanske paa forbundsstYl'elserne

og sekretariatet, men det er ikke tilstrækkelig. Taleren

henstillet til sekretariatet at ha sin opmerksomhet henvendt paa denne

opgaye.

'rerre Icer en : Det er foreningerne selv som har initiativet her.

og sekretariatet har at overse lovene overholdt.

Sekretærposten i landsorganisationen.

A. Pedersen, var ikke imot og indsaa nødvendigheten av, at der

ansattes en mand i landsol'ganisationen paa grund a v det økede arbeide.


- 131 -

Men naar man flnder sig nødt til at trod e en beslutning paa forrige

kongre , hvor to lønnede tillidshverv forkastedes burde ikke tillingen

være besat paa forhaand. Dette fremgik av den stipulerte løn og annonceringen.

Men først derpaa forelagdes aken for hovedstyret. Han

ansaa det hele som proformaaffære.

Lian : Ansætteisen var uomgjængelig nødvendig. ,ekretariatet

har ifølge lovene ret til at ansætte fast lønnet hjælp aaledes kas erer .

. Men dette ansaa man mindre nødvendig end en sekretærstilling, hvorunder

det statistiske arbeide skulde ligge. Der hadde anmeldt sig 61

Hnsøkere til stillingen 00" dette beviste, at disse ialfald ikke hadde opfattet

avertissementet som "proforma". amtidig om sekretariatet besluttet

at avertere posten vedtoges ogsaa at per o1!valget kulde forelægges

hoved tyret; at stillingen var besat paa forhaand kunde saaledes

ikke være tilfældet, idet sekretariatet ved sin beslutning om at forelægge

valget for hovedstyret netop hadde lagt avgjørelsen av hvilken per on

der skuldo erholde stillingen i hovedstyrets haand.

A. H. Johannesen hadde optat en di sens om at hovedstyret ikke

bare skulde vælge manden, mens sekretariatet som en underordnet institution

hadde besluttet posten oprettet. Hovedstyret er et skjermbret

for sekretariatet. Lian hadde i hoved tyret ojort sak n til et kabinetpør

maal.

Christiansen mente det var berettiget at nedsætte en prokokolkomite.

1. P"drmen : Der er forskjei paa at an ætte hjælp mellem kongres

erne og oprette en ny fast stilling. Han støttet tanken om en

protokolkomitc.

Lian: I loyene staar, at man kan ansætte en fa t ka erer. Det

var fuldt loyalt at sekretariatet gik til hovedstyret. Taleren kunde ikke

tro at han ord "ar faldt som av Johannesen referert. Hadde de det

gj ort, var de formentlig berettiget. Hvad angaar nedsætteisen ay en

protokolkomitr hadde tal. intet at indyende herimot, hvis dette ønskede .

len det var van kelig at indse det paakrævede heri. Protokollen ligg r

her paa kongressens bord til gjennemsyn for enhver, og den indeholder

selvfølgelig intet andet end hvad der er medtat i den trykte beretning.

Den trykte beretning er utarbeidet efter protokollen og er et

tro uttryk for denne, selvfølgelig i en sammentrængt form.

Tranmæl : Ansætteisen var en smule eiendommelig. Paa sidste

kongres blev to lønnede tillidshverv bekjæmpet. Han syntes ikke at

det vidnet om fremsyn, at man saa kort tid efter ansaa det paakrævet.

Det er inkon ek\Tent at en institution som beslutter en stilling oprettet

ikke og aa kan besætte den. Taleren støttet forslaO"et om protokolkomite.

M. Nygaw·d: Hele sekretariatet var ikke enig i stillinO"cns oprettel

e. Taleren hadde i sekretariatet kjæmpet for d ynsmaater som

Pedersen og Johannesen hadde fremholdt. Der kunde været tat midlertidiO"

hjælp, og posten kunde blit oprettet ogsaa paa indeværende

kongro .

.J. H. .Tohanne en vil de si, at der var delte meninger om, hvad

der er loyalt. Lians uttalelser yar et slag i bordet til hoved tyret.


- 132 -

Dirigenten refererte følgende indkomne forslag :

Der ned ætte en pl'otokolkomite til at gjennemgaa og fremkomme med uttaleI

OUt ekretariatets arbeide i den forløpne periode. A. Clui tiansen.

Ander en fandt debatten malplacert. Alle er enig i stHlingens

nødvendighet. Og personspørsmaalet, om da "ar det yigtigste, burde

hovedstyret, som skeet, avgjøre.

Lia.n hadde paa forrige kongres været imot 2 lønnede tillid -

mænd, idet kongressens beslutning om at sekretariatet kunde ansætte

kontorhjælp og endog fa t kasserer paa det tidspunkt forekom ham at

være tilfredsstillende. Det er klart, at kongressen netop ved denne

sin beslutning hadde tilkjcndegit, at hvis arbeidet i kongresperioden

øket, saa ansætteIsen av en fastlønnet mand til var nødvendig, saa

hadde sekretariatet adgang dertil. Den eneste formelle feil kunde da

være den, at stillingen er betegnet " ekretær" i tedetfor "kasserer".

Men land organisationen hadde langt større behov for en sekretær end

for en kasserer, i ær efterat der paa den skand. konferan e i Gøteborg

i novbr. 1908 var be temt, at tatistikken skulde ofres mere opmerksomhet

fra organi ationens side.

Ousland: Naar alle et enig i stillingens oprettelse og at det er

den rette mand man har fundet, hvad blir der da igjen at debattere

om ? En protokolkomite nu er malplacert. u behandles beretningpn

og iden skulde protokolkomite n komme med en indstilling, og saa

kulde man kanske vedta en ny be lutning i de samme spør maal?

Rich. Hansen : Det er overflødig at fortælle at ikke alle som

itter i ekretatet er enige i alle spørsmaal. Men i den foreliggende

sak var dissensen ikke saa tor, at nogen hadde villet in danke den for

hovedstyret. Taar alle er tilfreds med 1'(, llltatet, er ankerne ikke meget

vægtige. Taleren trodde en protokolkomite blev proformaverk.

Man maatte i tilfælde ojennemgaa alle dokumenter vedk. akerne og

vilde da ikke bli færdig før kongressen var færdig.

Gunder en hadde paa forrige kongres kjæmpet for 2 tillidsm nd

og taleren hadde glædet sig over ansætteIsen.

M. Ormestad var ikke klar over, hvorlede protokolkomiteen skuI de

arbeide. Av rent praktiske grunde maatte en protokolkomitr nedsætte

længe før kongressen og fremlægge en trykt indstilling. I for laget

laa ogsaa en mistillid til at den trykte beretning ikke var et sandt

uttryk for den skrevne. I hovedstyret hadde Tørres foreslaat at sekretariatet

og aa skulde besætte stillingen, men fik kun 6 av ;15 stemmer

herfor.

Anton Olsen anbefalte en protokolkomitr. Der kunde være detaljer

i den krevne protokol, om ikke var kommet med i den trykte.

A. Chl'i tiansen var klar over, at det yar et tort arbeide, om

man skulde gaa igjennem hele protokollen, men tall3ren hadde kun

tænkt, at komiteen skulde behandle de enkelte aker, om der vakte

debat om. l!'or fremtiden kunde n permanent komite om antydet bli

nødvendig.

1'. 1m'sen : Christian n bør lægge til sit forslag, at komiteen

fremlæO'ger it arbeide for næste kongre . avner man nogen sak i

beretningen, kan den efterlyse , og alt vil bli oplyst angaaende den ting.


- 133 -

()/ldalld : Det er et av de mindre geniale bænkefor lag at nedsætte

en protokolkomite. Beretningen er saa utførlig, at nogen yderligere

oplysning neppe kan faae ved at studere protokollen hvor antaerelig

kun beslutningerne r referert og ikke de forskj. motiyeringer.

Plø isbo Il Il : HYis enkelte tror, at del' Herger noget skjult i denne

ak, er han ikke blit rokket 11 ri ,ed. at ekl'etariatet medlemmer er

saa terkt imot ned ættel e ay n komite.

Liall præciserte, at han uttrykkelig badde erklært, at der gjerne

maatte ned ætte en protokolkomite : men nytten hera," kunde ban

ikke ind e.

rhristialls(,l/, for lag om en protokolkomite forka tede mot nogle

faa stemmer .

• 1. H .[o!twwesel/ uttalte. at Ou land altid for \'mte det ledel en

hadde gjort og altid fandt, at mot tandem ikke burde hegge he lag

paa elbn ko tbare tid. Ou land kan jo ikke staa i oppo ition ; han maa

altid lhenge i frakkeskjøterne paa ledelsen .

• L rl1'Stad var blit fOl'bau et over den reiste klander ove)' ansætteisen

av sekretærstillingen .

.Il/lil/L (){sel/ : At kun 5-6 mand av 35 i hm'ed tyr t di ' enter 1',

skulde til i kongres en ikke at opta kongres es tid m l' med denne sak.

E. ,'adhe/' bad de i før tninO'en været tvilende men badde dog

temt fol' aken. Kritikken mot sekr tariatet maa rette mot hoyedstyret.

Taleren badde ikke forstaat Lian i hoved tyret lik om

Johanne en.

T/'w/IIzw( : Det er t/ 'ell/ga I/gsmaafel/ man har kritirert. op: det er

ikke "utidigt '. [(riUkken var herettiget.

'''' '1'. Ir('/" ('1/ : Det var et utslag av Johannesens fanta i, at ban

hadde opfattet Lians uttalelse om et kabinet pøl' maa\.

01/, (alld tilbakeviste ogsaa tanken om, at der skulde været noeren

tru el om kabinetspørsmaal.

;"I'th il : ,'aken el' blit noie diskutert haade i sekretariatet oer

i hoved tyret. Ved før t g'ang- bebandling hadde taleren holdt paa,

at Yiceformanden skulde indtræde som lønnet tillid mand. Der var ikke

tale om nop:et kabinetspor maal.

Kl '. TO )TeL' : Det var paa mit for lag. at Lian hadde gjort kabinetspor

maaI. Taleren hadde og aa boldt paa, at nro tformanden kulde

rykket ind.

HI'. he/'sel/ : At ikke jeg kunde komme i betragtning. krivel' ig

fra, at jeg 'om yalgt tillid mand ikke "ilde øke lønnet hyerv i landsorgani

ationen.

Laan til arbeidernes presse.

L. (Jrillr/heim : ekretal'iatet gaal' !1oksaa let til at ,'ætte p '!1erer

fa t. Paa denne kongres maa dette spormaal nøie drofte . Efter

kun 2 ukers forløp i hygning: konflikten i Kri tiania fik man en

ekstl'akontinerent.

Bakerforbundets restanse.

A. Tll ll/leSeli 11 ftet ig ,ed de 1600 kr. l'estancr. om bakerforbundet

er kommet i.

10


- 13-1 -

[Jiul/ : Saken ,il bli behandlet i forbindelse med regn kapeL

Bakerforbundet har gjort hvad det kunde for at mindske restansen.

Og kongressen vil senere bestemme. om eler kal gi henstand eller

eftergivelse.

T(1I/1/('sell "ar ikke tilfreds med Ilians forklaring angaaende bakel'forbundet.

Sekretariatet hal' begaat en feil ved at gi bakert'orbundet

denne indrømmel e. Der kunde vrere mer rimelighet ved at eftergi

ek trakontingent til dcn syenske stor treik.

Y!lY(l(U';d skulde ikke nu redegjøre for bakerforbundets restanse ;

men landsorganisationen hadde gjort en god gjerning.

F ormands-organisation.

f1. A aZbe/ "y pUlte, hvorfor en formand for ning i Trondhjem ikke

fik staa i land organisationen ;

Lial/ besvarte AaJbergs spørsmaal. ::\1 an hadde hClwist formændene

til jern- og metalarbeiderforbundet, hvor de hørte hjemme. Det

cr ialfald noget helt nyt herhjemme at oprette særskilte ·formandsorganisationer.

og spol'smaalet om denne nye form for organisation

har ikke yæret diskutert paa nogen kongre '.

TIIIJIII/eraas: li'ormandsorganisationen i Tronclhjem omfatter nu

alle formoond i jernindustrien. Arbeid givern hadde tvunget dem ut a,

fagforeningen, og det hadde bragt dem ind paa it nye organi ationsarbeide.

Det var rigtig, at formoondene. som stod i en litt ande1l stilling,

dannet egen organisation og fik gaa ind i land organisationen.

()r/I/('stad : Npør maalet om formænd bør tilhøre fagforeningerne

har ofte været drøftet i de forskjellige forbund, og meningerne herom

er meget delt. Der Cl' ogsaa mange slags formoond. Xogle er fast

ftYlonnede som arbeidsgi"ernes pecielle reproosentanter og skal vareta

deres interesser mot arbeidernes. Disse kan ikke godt tilhøre fagfOl'eningerne.

ndre li ltar i det daglige arbeide og hører nærmere

ammen med arbeiderne. l den senere tid har arbeidsgh'erne begyndt

likefrem at negte formænd at tilhøre fagforeningerne, oo- naar formænelene

bøier sig herfor, vil de selvfølgelig ogsaa bli neg-tet at staa i en

ær kilt formand for ning, naar denne er til luttet landsorganisationen.

Lovene for vedkommende formand forening i Trondhjem opfyldte heller

ikke de betingelser. om land. organisationens 10\'c fordrer, like om

selve formaalet var uklart. Der stod nemlig noget om, at den skulde

inlreta formoondenes intercs er "til begge sider" .

• Irtlbrrg : Formoondene staar i en mellem tilling.

B. E/"('IIS('II : I Kristiania kr æver al'beidsgiverne, at formoondene

ikke skal tilhøre foreningen. Svendene har motsat sio' dette.' Og det

er ikke lykkedes at tvinae dem ut. .

[Joe : Denne Trondhjemsforening er ikke noget at gjøre væsen av.

Briskerud fandt det fuldt berettiget at sekretariatet ikke hadde

optat denne formandsorganisation.

Rich. Hansen : Om spørsmaalet: formændenes stilling til organisationen,

er der stor meningsforskjeI. Et sted kræver man dem ind

og et andet sted negtes de adgana. I Nydalen, Hjula 0°' Vøien maatte

arbeidsgiverne baade gaa med paa at formændene fik staa i arbeider-


135 -

nes fagforening- og at dere løn kom med i tariffen. Formændene er

løn laver . om arbeiderne og vi har ingen grund til at bekjæmpe dem.

I ulitjelma el' oprettet en formandsforening og taleren hadde

anbcfalet den at gaa ind i land,'org-ani ationen. 'l'aleren dde fremsætte

følgende for lag:

"Orgunisationer bC'staaende Il\' formæud og funktionærer kUli optus i luudsorulljutioncn.

foraavidt deres lo\'e og fonnaal ikke strider mot lundsoru-unisutionens

love." Richard Ifan en.

TOIln1U"rart, : taar enkelte formænd i arbeidernes faO'forening

kan de let betragte .'001 spioner. Det bed te er derfor at de har

egen organisation .

• 1 albl'1'g indsaa ikke at man kulde være aa varsom i d tte

porsmaal og tl'odde ikke at en elvstændig formandsorgani ation kunde

skade landsorO'anisationen. Taleren anhefalte Rich. Han ens forslag.

X . .lIons!'l/ : Har formændene trang til organisation har de arbeiderne

fagforeninger at lutte ig til. Xoget mellemled eksi terer ikke.

PalIJak forstod ikke onskeligheten av en egen formandsorganisation.

Formændenp maatte i tilfælde staa helt solidarisk merI arbeiderne,

men ympatiserer ganske naturlig med arbeidsgiyerne.

Ousland: Det fremsatte for laO' er meget Yidtgaaende og taler n

vilc1e protestere mot at det optoges til behandling. Ji'oreslog aken

ut at til næste kongres. for at den kunde bli behandlet paa almindelig

maate. I takren fag var det almindeligst, at faktorerne tilhørte fagorg-anisationen,

og det vil de bli en broket affære om faktorerne skulde

tilhøre en sær kilt formandsorganisation, som stod tilsluttet landsorganisationen

ved siden a\' de ønige fagorgani ationer. Hvilken

stilling skulde en saadan formandsorganisation indta under konflikter

,'kal den i\'erksætte egne lonsbeyægelser eller hvad skal dens opgaye

være 'I'rodde det hele "ar en umoden og uoverveiet plan, som ikke

kunde gjennemføres og blot "ilde skape forvirring til like liten nytte

for formændene selv om for fagol'ganisationen .

.lIonsen hen tillet til Hansen at ta for laget tilbake .

.d. Ped!'1"sen ,-ilde stemme for at forslaget behandledes under

punkt 7.

En række talere hadde ordet til forretningsordenen. Der voterte .

O//8lands forslag om uts< ttel e til næste kong res forka tede med

, 7 mot 49.

L'. henwns for lag om sakens forelæggel e for ho\"edstyret forkastede

med tort flertal.

}..,'ngebrelsen foreslog at Rich. Hansens forslag behandledes under

punkt 7, hvilket vedtoges mot nogle stemmer.

Landsmøter .

.L\1/gaard: Hvorfor er bakerforbundets kongres i 1908 uteglemt:

Lian : Yi har ikke faat nogen meddelel e.

Xyga(wcl fandt ikke at dette var en tilstrækkelig forklaringsgruncL

..1. Pedersen spurte om ikke landsorganisationen hadde en mand

inden sin midte at sende istedetfor Puntervolcl til sjømandskonferancen

i Wien.


- 1 36

Lian fremholdt at Punteryold hadde Yist megen interesse for

sjomandsorganisationen og uten godtgjørelse utarbeidet "Haandbok for

sjømænd u . Da sekretariatets medlemmer "ar sterkt optat, hadde man

derfor besluttet at Puntervold kulde reise.

A. Pedersen uttalte haapet om, at man for fremtiden fandt mere

kompetente repræsentanter.

Lensbevægelser og konflikter.

H. PetteTscn forlangte ordet ianledning bygningskonflikten i Kr.a.

'ekretariatet og hovedstyret hadde handlet mot 2 og iden mot 1 fo1'blmd

i 1908. Man begrundet sit standpunkt med. at man ikke kunde

ta en konflikt i bygningsfaget. Men da skulde man ikke siden heller

kunnet ta den. Man maa med saa magre resultater ikke for fremtiden

behandle et forbund paa en saadan maate.

Lian : Saavel i beretningen som i .. feddelelsesbladet" er der

utførlig redegjort for denne konflikt. Av de 5 oyerenskomster, som

konflikten oprindelig gjaldt i 1908 var de 3 kun nogle maaneder gamle,

da de blev opsagt ; - d var oprettet i 1907. l var oprettet i 1906

og kun den ene - blikkenslagernes - hadde været gj ældende nogen

længre tid. Murel'lles overenskom t blev opsagt ay mesterne nogle

faa maaneder efter at den var oprettet. Følgen var at murarbeidernes

bley opsagt. Tømrernes var oprettet som midlertidig - og bygningssnekkerne

sa op for at tømrernes og bygnings nekkernes overenskom

ter skulde bli ensartede. Mesterne møtte med avslag i lønningerne

o\'er hele linjen. Ved partsforhandlingerne kom man ingen vei.

Der blev saa optat fællesforhandlinger meJlem hovedorganisationerne.

Bfter en række møter forelaa et forhandlingsresultat, som blev forelagt

parterne. Resultatet av avstemningen var, at murerne, bygningssnekkerne

og blikkenslagerne vedtok overenskomsterne, mens tømrerne

og murarbeiderne forkastet samme. Forutsætningen for forhandlingerne

var, at overenskomsterne blev at betragte som ikke vedtat, hvis ikke

amtlige grupper vedtok dem. ekretariatet fandt at maatte forelægge

aken for hovedstyret, som under hensyntagen til den foreliggende

situation ikke fandt at kunne godkjende no gen arbeidsstans paa

grundlag av overenskomsternes forkastel e.

Imidlertid meddelte centralstyret i en skrivel e til ekretariatet,

at dette kun kunde godkjende det foreliggende forhandlingsresultat paa

betingelse ay, at der blev foretat en række ændringer. Da sekretariatet

erklærte, at dis e ændringer ikke kunde akcepteres i \'erksatte arbeidsgiverforeningen

lockout i de 5 fag og desforuten og aa i malerfaget,

gibsmakerfaget m. m., ialt ca. 1600. Efter ca. 4 ukers arbeidsstans

blev nye forhandlinger optat, orr der opnaaddes endelig et resultat, som

blev tiltraadt av sekretariatet og hovedstyret. Ved aystemningen blev

overenskomsterne vedtat av murerne, murarbeiderne og blikkenslagerne,

mens bygningssnekkerne og toml'erne forkastet samme. Bygningssnekkerne

hadde altsaa nu forkastet den samme o\'erenskomst, som

de 5 uker tidligere hadde vedtat. Murarbeiderne. som fork a tet overen

komsten første gang hadde nu yedtat den. Varigheten blev fastsat


- 137 -

til 2 aar. Murarbeiderne fik en løn Corhøielse a," 5 øre pr. time, bygning

snekk rne fik 2 ore mere pr. time, og fast at en mind teløn av

40 øre, blikkenslao-erne h< vet mindst 'lønnen med 5 øre. rbeidstiden

for samtlige fag forkortedes til 57 timer. aken blev atter forelagt

hovedstyret, om mot 4 temm 'r besluttet at yedta overen kom terne.

hyorYed lo kouten ophørte. Man maa erindre, at der i lockouten og aa

var inddrat fag, som ikke hadde anledning til at forbedre inc vilkaar.

idet de var bundet av o\erenskomster, saaledes malerne. Forholdene

inden dette fag var under konflikten meget krit i ke. Der "ar intet

andet at gjøre, end b"ad der ,"ar gjort. I hovedstyret yar der kun

4 mand, om stemte mot vedtagelse.

H. Petter en hadde m -nt, at naar man sætter et og to forbund

ut av spillet, maa der ,"ære andre grunde end at man ikke kunde

kaffe penge til at føre kampen for.

Bemh. Eriksen spurte, om bygningskonflikten iaar kunde behandles

i denne forbindelse.

f)irigenten mente det maatte komme under eventuelt.

Johannesen 1 rodde der Yilde bli fremlagt en mundtlig behandling

for 1910 og da fik Eriksen komme med sin sak.

TTTiirfz

fremholdt at arbeidsgi"erne hadde tat den taktik til indtæ

t for sig, at landsorganisationen tvang den enkelte til at bøie ig.

:Man kulde aldrig slaat ind paa dette.

Derpaa behandlede beretningen for 1909.

Agitationen.

O. K. ondt: Forskjellige land dele fik anledning til at høre

utredet den svenske storstreiks betydning. men nordo\'er stanset agitationen

\'ed Trondhjem. Hvorfor

Liall besvarte spørsmaalet med, at man hadde tat sigte paa yed

en lynagitation at slaa til lyd for indsamlingen til storstreikrn. Det

var ikke mulig at faa flere talere eller række længere, hvor øn kelig

det end kunde været og aa at ha naadd Nordland.

O. K. lin elt var ikke helt tilfredsstillet med formandens ,ar.

amtidig baddde Xor k arbeidsmandsforbund to agitatorer Ka haa og

Bernt en paa Xordlancl o dis e burde været underrettet. ,'ekretariatet

bor tænke mere paa Xordland.

Tirsdag 28. juni. Formiddagsmøtet.

Di" ig(>lIt: .Moeskau.

Protokollen fra forrige møte referertes og godkjendte enstemmiO".

Lial/ foreslog, at kongressen sendte et hilsningstelegram til den

orialdemokrati ke forening i Bergen i anledning dens 25-aarsjubilæum,

hYilket vedtoges med akklamation. Følgende telegram avsendte :

Den socialdemokratiske forening, Bergen.

Landsorganisationens 6. kon


- 13

Kontoret for agitation blandt kvinderne.

Ullndersm : Kontoret var jo et forsøk, men efter talerens opfat­

Iling vilde ikke kyindeagitationen kunde driyes i større utstræknino' paa

d nne maate. I skotøiindm;trien, hvor der var mange kYinder, hadde

man ikke merket nogen fremgang. Uten bebreidelser mot nogen, vilde

han si, at kontoreL som saadant "ar mislykket. K yindeagitationen maa

drive paa en anden maate. Den .falder yanskelig og kvinderne maa

bli staaende som halvtbetalende eller i en særskilt kontingentklasse.

Desuten mister vi dem let ved ekstrakontingent. Taleren fremsatte

folg-end ' forslag:

"Det paahl'gges ckr('turiatct at ncdsætle en komite, del' faur om opgayc ut

utl' de pOl"llIaalet. hvorledes ol'galli ationarbeidet blandt de kviudeligo lon arbeidere

badst kun fremmes. Resultatet forehl'O'ges hovedstyrets aarsmoto 191 1".

Lian : Det maa erindr s som Gundersen sel, sier, at kontoret

er 't eksperiment eller en provein titution. Paa forrige kongres hadd

man specielt heftet opmerk omheten yed kvindeagitationen. Paa hindernes

moter kom tanken op om et eget kyindelig fagforbund omfattende

alle fag ; men dette str'cd jo mot vor organi ation form . En komite

om derpaa hadde hehandlet spørsmaalet, tan et ved oprettelsen av

et kontor. Det er vanskelig cndnu at gjøre sig op en begrundet mening

{)Ill det effektivitet. Beretningen omfatter kun :1/4 aar. Og den an atte

ekretær maatte først sætte ig ind i arbeidet. K vinderne er ogsaa

vanskelig at organisere. Men med Ilensyn til det arbeide sekretæren

har utført, kunde man si, at de penge som var beYilget til kontoret,

var vel anvendt. Som naturlig var i 1909 maatte kontorets agitation

i dette aar, som -val' valgaar, væsentlig bli av politisk art. Og der er

holdt en mængde politiske foredrag av sekretæren. B'ra aUe landets

kanter er der kommet anmodninO' r, som el' efterkommet i den utstrækning

som deL har været gjørlig. Der er ogsaa utført faglig organisation, og

der er gjort arbeide av forberedende art. Man maa før t saa, før man

kan hoste.

Forøvrig hadde taleren ikke noget imot Gunder ens forslag.

Jhk. Th01'sen var O']ad over den rei te debat, fordi den "iste inter­

e se og forstaaelse av arbeidet blandt kvinderne. Det er for tidlig at

si, at arbeidet er "mislykket". Det kunde været hyggelig om arbeidet

hadde gaat raskere og bedre ; men som nævnt val' arbeidet tungt. Det

er oplysningsarbeide som trænges og taleren vilde ikke anbefale oprettelse

av en 3. medlemsklasse. 1\fen kstrakontingenten har reduceret

en række kvindelige fagforening 1'. I Sverio'e har man i 6 aar hat

eget kvindelig fagforbund, som saa val' oplo t. Det vi te, at man ikke

saa let fandt det rigtige med en gang. Taleren "ar ikke imot ned­

sættel e av en komitp.

Karlgren : Der burde bnske være noget at i om agitationsmaaten,

men sekretariatet burde klandre for, at det hadde anvendt

for litet til agitation i sin helhet. I 3 aar yar der kun brukt 2374,65

kr. ekretariatet hadde i det hele gjort altfor Utet for agitationen saaled

i Buskerud, . Bergenhu , Bratsberg og Jordland. Penger til

agitation er ikke tapte, idet de kommer igjen med renter som i en

anden lukrativ forretning. 'l'aleren yar ikke sikker paa at det nr


- 1:.39 -

ck trakontingenten som hadde reducert hind erne . fagforeninger. Baade

i Tydalen og 'tavanger hadde man faat in tarif gjennemfurt og det

val' desværre ingen sjelden opfatning, at naar det val' gjort kunde man

ta det med ro og ha raad til at undvære organisationen.

(J Il IIde'rsrn fastholdt, at kontingenten specielt pilte en rolle for

hinderne Det hadde han erfaring for, men selvfolgelig trænO'e der

ogtiaa oplysning. L.c vindernps stilling- er anderledes end mændene': de

kal forlove og gifte sig. Taleren var og aa eniO' i, at her maatte

bring-e tore ofre, ikke bare for kvinderne kyld. men 00 aa for mæn-

{len egen skyld.

TIJ//lW8en : AgitatioJlen maa særlig drive der. hyor arheid marken

liO'g r brak.

I.l ion var enig med Karlgren i, at den agitation. som var drevet

fra landsorganisationens side var liten i forhold til forbundenes agitation.

Men hittil hadde jo opfatningen været den, at "fællesagitation" var

mindr formaal tjenlio', og at forbundene bedst kunde føre den me t

effektive agitation. Tal. trodde, at agitationen fremdeles maatte ivareta

a\' forbundene først og frem t; disse kunde lettere drive en rent faglig

agitation. Men tiden var nu ogsaa kommen til, at der fra landsorganiationens

side med kraft maatte tages fat paa oplysning arbeidet. Paa

dag ordenen var opsat et sær kilt punkt om agitationen, hyor pør ­

maalct altsaa indgaaende kunde drøftes.

Prk. Thorsen hadde ikke sagt, at kontingenten ikke spilte nogen

rolle, men kun hænlet, at det er op lysning som trænO'e mest.

O}'/l/('8fad mente, at Gunder ens forslag burde ut ætte til hehandling

under p. 5. hvilket vedtoge .

!


- 140 -

Arbeiderbevægelsens arkiv.

()rlllesfacl Yilde blot lægge ind et godt ord for arkivet. Det vil

bli av uyurderli


- 141 -

hadde paalagt arbeiderne i Trondhjem at utfore dette arbeide, hvorved

Løkken verk kunde fort ætte med treikbrytere, trækker land -

organisationen sig ut ay konflikten, om nu bære av forbundene.

Onn!' tad : Dette spør maal gaar igjen næsten ved hver ene te

konflikt i landet. 'aken er nemlig, at ethvert anlæg og nhver fabrik

trænger ma kiner og jernarbeide. En del a,' dette utføre i almindelighet

av bedriften egne folk, men ma kiner, ma lGndele og tørre

jernarbeider som regel bort ættes til de mek. verk te der. ekretariatet

har hittil befulgt den fremganO"smaate, at alt arbeide, om under normale

forhold antage at kunne bli utført a v bedriften egne folk, negte .

da det maa betl'agte om treikbryterarbeide. Like aa har man negtet

montage av rna kiner paa streike tedet. Derimot har man ikke negtet

andre verksteder at forarbeide ting. om ikke kunde været utført av

de streikende under normale forhold. men kun montage paa treiketedet.

Dette standpunkt har ogsaa arbeidsgiverne i almindelighet

re pektert. At negte amiet end treikbryterarbeide vilde bli ympati­

'treik, om da maatte diktere overfor jern- og metalarbeiderforbundet

omtrent ved enhver konflikt. Det er denslags hazard sekretariatet

ikke har indlatt ig paa, da det ikke er fordelagtig at ut ide kon-

1likterne. Efter de oply ninger vi fik dreiet det ig her om et

anbud arbeide. som var overtat av Trondhjems mek. yerk ted, og et

arbeide, om ikke kunde utføre av Lokken folk, elv om der ikke

hadde været streik. Hertil kom, at det yar efterat treiken hadde

paagaat næsten 1/ aar, og hvi Løkken kunde utfort dette med de

·treikende jernarbeidere, kunde det og aa blit utført av de 30 jernarbeidere

( treikbrytere), verket hadde paa det tidspunkt.

Jf. J.v!Jyaard hævdet at de heromtalte arbeider ikke hadde norren

indflydels paa streikens gano-.

Lo(' : Her burde trækkes en sammenligning mellem bygningsfagene.

ti i en anden stilling staar ikke jernindu trien. kulde jernarbeiderne

kunne utføre jernarbeide i Trondhjem, maatte og aa murerne

kunne utføre murerarbeide for Løkkens yerk .

.J. 0l81'1/ forundret sig ikke over, at dette spørsmaal, der yar vel

,ærd en nøier drøftelse, bl v reist. men det burde behandle under

punkt paa dagsordenen. Da stod man ikke i. den tilling, at ekretariatet

absolut skui de for vare sine handlinger.

Tø 1/ 1/1', ('/I sluttet ig hertil, og i dette det ,anskelig te 'pør maal

maa vi faa faste be temmeiser. Yi maa blokere mest mulig, elv om

vi faar lockout.

Aamodt : Metalarbeiderforbundet har fulgt den taktik. at montering

paa stedet negte , mens utførelse av jernarbeider paa andre

teder ikke kan forhindres.

T'i,


- 142 -

va keriet og knu eriet at komme igang. Dette saa det ut til. at man

hadde glemt. Om der var dobbelt aa mange arbeidere, kunde de ikke

utfore det halve arbeid . De var ikke fagfolk. Hvad forskjei er der

paa at utfore streikbryterarbeide paa stedet og la det utføre andette

ds Taleren vilde paatale, at sekretariatet hadde ga at bort fra

forut 'ætningerne for konflikten ved Løkken.

Liw/ : Kritikken over sekretariatet er i høi grad uberettiget.

ekretariatets befatning med konflikten paa Løkkens verk er i enhver

11 nseende fuldt forsvarlig. H vad befatning har ekl'etariatet hat med

li 'nne konflikt? .f o, først har de godkjendt arbeidsstansning, efterat

krav derom var fremkommet fra de interesserte forbund, og derpaa

betalt streikeund l':tøLtel e i 10 maaneder fra juni 1909 til april 1910 .

• 'aar man søker at faa det derhen, at sekretariatet har kadet konflikten

yed ikke at paabyde sympatistreik ved Trondhjems mek. verksted,

saa er dette ganske uberettiget. Meddelelsen om, at der paa

Tronelhjem -verkstedet utførte rna kineri til IJøkken, kom først til

sekretariatet efterat streiken hadde paagaat i 5 maaneder. Der var

da mellem 300-400 streikbrytere paa stedet. Det omtalte arbeide

kunde ikke utføre paa Løkken. Derimot var alt arbeide ved Løkken

blokert, og aa montering a v rna kineri, om var utført andetsted .

Skulde sekretariatet negtet at utføre elet omtalte arbeide paa Trondhjem

mek. verk ted, maatte der alt aa erklæres sympatistreik. Det

var den realitet, som man her synes at ville overse. Men at erklære

ympatistreik i jernindustrien var en vær affære. og man fik ta hensyn

til, at konflikten ved Løkken allerede var 5 maaneder gammel og at

der vrimlet av streikbrytere. Xaar sekretariatet er klandret for at ha

inddrat streikeunderstøttelsen, saa maa man erindre, at denne hadde

paagaat i 10 mdr., at jern- og metalarbeiderforbundet hadde hævet

konflikten og at arbeidsmandsforbundet besluttet at avfolke stedet. Da

først ophævet sekretariatet understøttelsen. Sekretariatet hadde i denne

som i alle andre saker kun handlet med ol'ganisationen bedste for øie,

og der var i denne sak ingen o'rund til klander.

'. Hem·iJ.:sen : Det er sørgelig at høre, at sekretariatet er saa

uvidende om forholdene ved et stort konfliktsted om ber. Det store

antal streikbrytere hadde skræmt sekretariatet, men det betod ikke saa

meget. Ogsaa i Foldalen hadde man hat mange streik brytere, men de

var ikke dueligere, end at staten maatte laane to mand ut fra Kongsberg.

Ka lvaa : 'ympati treik var ikke spørsmaalet. Konflikten ved

Løkken var ikke tapt som de alvidende Lian, Ormestad og Nygaard ier.

Rirl!. Hansen : Ingen vil mistænke mig for at staa og tale til

ekretariatets forsvar i denne sak, men arbeidsmandsforlJUndet har i

dette tilfælde ikke saa meget at beklage sig over. Dog har arbeidsmand

forbundets repræ entanter maattet kjæmpe for det, som er princip

i denne ak, 00' deres opfatning var blit den eirende, nemlig at rep aration

og monterinO' ikke kan utføres paa et blokert ardeidssted.

Hoved aken er, at arbeidsstedet er blokert. Og om maskiner

utføres andetsteds gjælder det om, at de ikke blir montert. Arbeid ­

giverne maa gjerne ha den fornøielse at bestille en hel del maskiner

og mat riel. Det blev en daarlig forretning for dem naar de ikke blir


- 143 -

()pført. :-;aalede kunde de gjerne hat taugbanemateriellet liggende, mell

de del' opførte taugbanen med det forarbeidede materiel var tJ'eikhrytere.

Murerne staar i en anden stilling end jernindu trien : de kan

ikke i Trondhjem gjøre en mur færdig til Løkken, men rei er mureren

ditop og murer er han streikbryter. ian vil ikke kunne komme bort

[ra, at spørsmaalet her hadde va'ret sympatistreik.

81:('1'1'(' lrm's('l/ : Det maa tl'ækkes et betydelig skille mellem at

arbeide paa et blokert ted 00' utføre arbpide andetsted . Til Lot' ,ilde

taleren si. at det ikke var konsekvensen av Ormestad uttalelse at

murerne i Trondbjem kan hæ" e in blokade .

.Lllfred Hag luttet siO' til Richard Han en. Hvis sekretariatet

hadde den opfatrling, at konflikten var tapt. burde den benyttet :in magt

aa den bley a\'sluttet.

.B orhandlingerne avbrøte kl. 12, 6 talere var indtegnet.

For møtet blev hævet meddelte Lian. at med Fred. Olsen' .. ouverain"

val' repræsentanterne indbudt til at foreta en tur utover Kristianiafjorden

torsdag eftermiddag.

Tirsdag 28. juni. Eftermiddagsmatet.

Dirigel/t: "Moes/'·all.

Protokollen fra forrige møte oplæste og godkjendtes .

• L. Tonllesell : Det maa være os klart nu, at aalede tiller denne

ak ig at Yi bør vedta noo·et. om kan gi veiledning for fremtiden.

I enere konflikter Yilde man da ha noO'et be temt at l' tte ,ig efter,

()o· man behø\'et ikke at komme i vildrecle.

M. Onn('stad : ekretariatet faar ofte skyld for ting, om det

:ikke har hat det ringeste at be tille med. Forbundene bar nemlig

oft.e tilbøielighet til at skyve en ubehagelighet fra sig ved at kylde

paa sekretariatet. Det er saa menneskelig og bar og aa sin naturlige

forklaring. Det synes som om denne kongres er vært radikal med

hensyn til kamp. Det er sagt, at vi skal føre kamp for retten til

sympatistreik. Ifølge overenskomsterne har vi ret til at O'jøre ympatistreik

ogsaa nu. aa det behø\'er Yi ikke fore kamp for. lUen vil

kongressen fa tslaa, at vi skal begynde sympati treik i alle d tilfælde,

fagenes interesser berører hin anden i en konflikt da er det en anden

ak. Da er det ikke bare maskiners forarbeidelse, vi maa stan e, men

ogsaa leverance av materiale, tømmer, sten o. 1., opførelsen ay hu e

og meget andet. Denne taktik Yilde føre os ind paa tore vidder og

udenom det, som praktiseres i noO'et andet land. Ifølge de dokumenter,

som el' forelagt sekretariatet, kan ingen komm og paastaa at

det arbeide, som er utført fol' Løkkens verk ved 'l'rondhjem yerk ted

er streikebryterarbeide, selv om Kalvaa vedblir med at paa taa det.

Naar Henriksen hævder, at sekretariatet har været U\idende. saa er

dertil at si, at forholder dette sig rigtig. saa maa ekretariatet ,ære

ført bak ly et av vedkommende forbund. De metalarheidere, som tidliO'ere

var ved l-"økken verk kunde ikke utført vedkommende arbeide

d t var arbeide. som maatte gjøres yed et verk ted. Yi bar noO'en

erfarinO' i sekretariatet ogsaa og kan i almindelighet aa nogenlunde


lH -

e om en streik er haapløs eller ei. De treikende elv ser ofte mest

uklart paa stillingen. Understøttel e ble\' utbetalt aa længe fordi det

først blev sagt at der skulde bli en lø ning, naar streikbryterne reiste

hjem til jul. De rei te ; men de kom igj n med mange flere efter jul.

aa skulde Yi gan ke sikkert bli kvit dem til lofotfisket; men streikbryterne

"ar like talrike tiltrods for lofotfisket. Og saadan var det

og aa ved hver hoitid. Der kom altid fler end der rei te. Endeligskulde

vi vente paa forhandlingerne, som bl y tilbudt av herreds tyret.

Det gav heller intet resultat. Tei, skulde vi ha noget utbytte av at

tale om denne streik og aarsaken til det daarlige utfald, aa maatte

Yi ta fat i den helt fra begyndelsen av.

K. Tø mmeraas : Da Trondhjems verksted hadde begyndt paa arbeid

r, som vi Yidste var bestemt til Løkkens yerk, fore purgt vi hos

forbundet om det skulde utføre Uer ei, og Yi. som var beskjæftio-et

ved verkstedet fik det svar, at det kunde utføres. Je tror dog,

at man kunde øvet pres her, lwis man hadde sat noget ind. Det er

heller ikke givet, at man vilde ka tet sig ind i en sympatistreik, om

man hadde negtet at utføre arbeidet for Løkkens verk. Dette var

nemlig kun en brøkdel av det arbeide, som verkstedet hadde, og det

er ikke sagt, at det vilde opgit alt it øvrige arbeide paa en saadan

kamp. De hadde saaledes ogsaa malerarbeide, og her er et godt eksempel.

} onsul Thams hadde en baat, som skulde males. Malern

negtet at ha nogen befatning med baaten. N ogle meLalarbeidere, som

\'ar opsagt. blev sat til malerarbeidet ; men da de hadde arbeidet et

pal' timer sluttet ogsaa de. Herav kan vi trække klare slutninger. Vi

maa i tilfælder som dette og aa ta i betragtning forholdene ved verktedet

og hvorl de det hel stiller sio- for en heldig gjennemført obstruktion.

Det er saker, om har stor betydning.

OIl/l Amwldsen : Jeg har opgjort min mening i denne sak. Sekretariatet

hal' handlet uten at tænk nøie over stillingen. Dets forsvar

blir derfor svakere, eftersom debatten kri der frem. Det er nemlig

ikke saa godt at erkjende en feil. Men det burde sekretariatet i

dette tilfælde uten omsvøp gjør '. Jeg vil ogsaa paatale, at dirigenten

syn s at være knappere med tiden for talere hernede i salen end oppe

ved tribunen. Lad der handles retfærdig i dette !

. Hr1'wik en : Det glæder mig meo-et at høre kameraterne optI,<

den i 'l'rondhjem. Jeg er nemlig ogsaa forvis et om, at det arbeide,

som utførtes ved Trondbjems verksted 5 maaneder efter streikens begyndelse

godt kunde været utført ved Løkkens verk (der var endog

rørlægg rarbeide med), om del' ikke hadde været streik. ed streikens

begyndelse var vi paa det rene med, at vi maatte faa jern- og metalarbeiderne

med os, ellers vilde det ikke gaa. De gik med, og vi var

fortrøstningsfulde. Vi vid te og aa, at kunde vi faa heiseindretningen

og vaskeriet stan et, saa vilde vi seire. Men da maatte vi ogsaa faat

forhindret, at arbeidet med støpning og metalarbeidet blev utført andetsteds.

Dersom vi skal ofres paa denne maate, da vil jeg si, at vi maa

ære for igtige med at kaste os ind i en konflikt i fremtiden. Især

gj ældcr da dette os anlæg arb idere .

.John ri gg en : Efter hyad Tømmeraas meddeler har altsaa sekre-


- 145 -

tariatet fakti k paabudt utførelse a, streikbryterarbeicle yed Trondhjems

verk 'led. Dette bar aldeles ikkert hat indflydelse paa streiken gang

{)O· forløp. T u ies det at streiken er tapt. ekretariatet ('rklærer det

for en tapt streik. Men da vil jeg og aa si, at ekretariatpt bor ayblæse

den og ikke la en "tapt" streik fortsætte.

A. Ped(,1"s('n : J eg har i denne debat merket, at kritiken er fort

paa grundlag av overbevisning, og s kretariatet føler ig ilde berørt.

Jeg kan aa vel sætte mig ind i situationen. For ekretariatet bar

takti ke grunde gjort ig gjældende i første række. Taar nu di e

saker r overladt til den øver te ledelse, aa faar den overste ledel c

ta sin kritik. lan maa da sætte sig ind i den stilling, den øver te

ledel e indtar. Orme tad sier, at forbundene bar tendens til at kyt

skylden for feil 00 • uheldige konflikter over paa sekretariatet. Derfor

vet jeg at Ormestad bar personlio- erfaring fra tidligere dage. led

hensyn til selve saken vil jeg si : Dersom det, som det fremgaar av

Tømmeraa ' udtalelser, er utført treikbryterarbeide ved Trondhjem

verksted, saa bør den ak undersøkes. Jeg er ikke helt klar over det.

Men dersom arbeidet kunde været utført ved Løkk ns verk, da maa

det betegnes som streikbryterarbeide. Er det ma kine1'. som er forarbeidet,

da kan det ikke være streikbryterarbeide. De't er andt dette,

at dersom en konflikt. skal utvide til alle de fag, som efterbaanden

berøres. da vilde kon ekven erne bli uberegnelig-e. Men elv om det

er logi k rigtig aa kan der dog bli o,'erdrivelser og aa i logiken, om

hr. Ormestad har git prøve paa. Det bar været sagt, at boy dledel en

ikke kan undersøke paa aa tedet. Det er bare nak. Den centraie

ledel e pligter at under øke konflikterne paa aa tedet. Jeg har og aa

hat anledning til at stanges med Tbams paa Orkedalsøren. Jeg wt.

det er noget at trækkes med. Det lykkedes os ikke dengang- at faa

ret paa ham, men det var Orkedalsørens arbeideres egen skyld. Det

erkjendte de to aar efter. Dengang stod jeg som formand alene; men

det lod sig gjøre for mig at at undersøke paa aa tedet. Jeg maatte

rei e til de steder, hvor konflikter op tod, og det forundrer mig, at der

ikke skal være anledning hertil nu. Har man kanhænde ikke aa tor

ret til at blande sig ind nu som før? .J eg gjentar, bvad jeg har agt

at en nøiere undersøkel e av arbeidet, som er utført v d Trondhjem

verksted, burde foreta , saa man kunde' dømme om det har været streikbryterarbeide

eller ei.

Lian : J eg bar ikke meget at tilføie, idet jeg anser Rich. Hansen

utredning i formiddao- tydelio- og klar. Likeoverfor Oluf mundsen

vil jeg si, at sekretariatet aldele ikke bar følelsen av at ha b -

o·aat nogen feil i denne sak. Angaaende en skrivelse fra Nor k arbeidsmandsforbund

i januar om anlægg t av tauo-baner ved Løkkens verk har

sekretariatet bebandlet aken og git følgende svar, datert 14. januar 1910:

,/UI Torsk arbeidsmand forbund!

Forbundets skrivelse om at anlægget av taugbaner ved Iøkken

verk skal være overtat av bygme ter H. Kunig, Trondhjem. behandledes

i ekretariatets møte 13. ds.

Da d r jo fremdeles paao-aal' konflikt mellem lokken yerk oo-


- 146 -

arbeid mandsforbundet, aa"e! ved O"rubedriften om ved anlægget. behIttet

sekretariatet, at intet arheide Dlaa utføre ay organiserte arbeidere

yed anlægget av de to taugbaner eller ved anlægget idethele, seh'

om dette arbeide lltfores for regning av andre arbeidsgivere end Løkkens

verk."

Yi var, dter de oplysninger vi hadde faat, ganske klar oy er, at

det arbeide der var tale om, ikke kunde utføres ved Løkken verk under

normale forhold. Og efter de oplysninger, Yi hadde faat, maatte

vi elvfolgelig strak svare paa telegramhenvend Isen fra Trondbjemsarbeiderne.

Der hal' selvfolgelig været anledning til at undersøke paa

aa tedet. Baad Richard Hansen og J. Borgen har været deroppe og

undersøkt. De oplysninger, ekrptariatet har faat fra disse, som repræenterer

de interes 'erte forbund, maa sekretariatet elyfølgelig anse som

riotige. Derefter dannet vi vor mening. Konflikten kunde kanske kriti

'ere fordi den har varet for længe. Men det gjaldt her at ta et tak

med 'I'hams. Vi har to gange tapt likeoverfor denne mand, og han har

raat sin uret igjennem, 00' engang har vi tænkt at turen ogsaa maatt

komme til vor seier. Vi har ikke agL, at streiken er tapt : vi har

kun konetatert, at der er saa mange tl'eikbrytere, at arheidet holdes

, i!:aaende.

. Hel/riksel/ : Jeg skal oplyse, at ved streikens begyndelse hadde

Lokk ns verk sokt al opreLte et støperi ; men 'treiken kom hindrende

iyeien herfor.

\' d yerket.

Det viser, at selY støpegods kunde man da faat utført

Pa lll A((lbe1',1/ : :Maler Pedersen hadde sagt at oplysninger yaJ'

nodyendige om hvon-idt streikbryterarbeide for Løkkens verk var utfort

ved Trondhjems yerksted. Som former ved 'rrondhjems verksted

vil jeg si, at de støpningsarbeider, som utførte der, vilde ha været

umulige at utføre ved Jløkken verk. Det var jernstøpegods, som Løkkens

verk ikke hadde beregnet it støperi paa. Yi kan alle beklage

treikens uheldige utrald : men kritikken er uberettiget, idet der absolut

ikke er utført slr ikbryterarbeide ved Trondhjems verksted.

Beretningen for 1909 var dermed færdigbehandlet og godkjendtes .

• 1. K((fraa : Det har altid været skik, at formanden har git en

korL mundtlig oversigt over det sidst forløpn halyaar, om ikke er

kommet Illed i den trykte beretning.

ogsaa skal befølO'es nu .

Vil for spøl'ge, om dette ikke

. l. Pedersen: Jeg maa lutte mig til kravet herpaa. Der kan

være ting, som el' passert saa nær ind paa kongressen, at de ogsaa

kan ha indflydel e paa "algene. J eg vil ikke si, at dette er tilfældet

nu: men jeg tror, at sekretariatet og aa er bedst t.jent med at beretning

aygis allikevel.

Lian : Det er selvfølgelig intet iveien for at en aadan beretning

avgis : men den kan ikke aygis saadan uten videre paa staaende fot.

Den mundtlige beretning skal komme imorgen.

Regnskaperne •

.1 . Pedel'sel/ uttallc" at i d n mundtlige b retning maatte oO'saa

den nuværende kassebeholdning tages med.


- 147 -

Eftergivelse av bakerforbundets restance.

Dirigmten oplæ te følgende kri velse :

Kri tiania, 9 . juni 1910.

Til ekretariatet for den fag!. landsorgani ation.

Hr. le O. Lian.

"Gnd r hendsnin


- 1 4 -

i 1907. Vi er dog nu kommet paa et saa ol id grundlag, at Yi kan

magte at følge med, hvor vi ikke faar for mange av de gamle byrder

vi trækker med os. Derfor haaper vi, at kono-ressen vil stille sig vel­

-villig til vort andragende.

A. Gllndersen : J eg kan ikke skjønne, hvorledes. Bakerforbundet

kan være kommet til at betale mere end det pligter. Det skulde jo

simpelthen strøket de medlemmer, som ikke hadde betalt kontingenten,

rapportert det og faat pengene igjen. J eg synes heller ikke det er

tilstrækkelig grund til at eftergi bakerforbundet hvad de skylder, fordi

de er kommet i ojæld efter en konflikt. Det har ogsaa hændt skotøiarbeiderforbundet.

J eo- er ogsaa bange for konsekvenserne. Der vil

altid tindes grunde for at faa eftergit restanser. Derfor maa vi være

meget forsigtige med at slaa ind paa dette.

M. Nygaard: Jeg kan ikke anbefale, at man eftergir dette beløp.

Bakerforbundet faar indkræve sin kontingent som alle andre forbund .

• Det maa ogsaa erindres, at bakerforbundet fik eftergit 1500 kr. efter

den store konflikt. Der er nu ingen grund til yderligere at eftergi.

Det "il kun skape sløvhet og slaphet i organisationen.

Jo nas .1\vgaard: Jeg vil da spørge : Er sekretariatet tjent med,

at det først faar ind ekstrakontingenten, naar den er indkommet fra

medlemmerne ? Vi betaler av forbundskassen i tillid til, at Yi har medlemmerne.

Men med os var det slik, at da vi skulde til at kræye medlemmerne,

saa var det efter 6 ukers forløp kun det halye igjen. Men

ukerne gik og for hver uke øktes vor gjæld. Yi ventet elvfølgelig,

at medlemmerne skulde betale.

Srer)"(' Ilwsen : At bakerforbundet ikke har noget juridisk krav

paa eftergivelse er jeg paa det rene med. Bakerforbundet har opgit

for stort medlemstal og faar ta følgerne derav, hvad det angaar. Men

jeg har tiltrods derfor i sekretariatet været med paa at anbefale eftergivelse.

Vi har ogsaa tidligere eftergit saadanne restanser, og det har

vi gjort, idet vi har forstaat, at vedkommende organisation ikk har

evnet at betale. Men rent ekstraordinært var det med bakerforbundet

fter den uheldige streik i 1906. Forbundet ble" økonomisk ubehjælpelig.

Det hadde heller ingen kasse, som stod i forhold til forbundet

starrelse. elv har jeg staat i en organi ation under lignende forhold

og vet vel hvad det har paa sig. Jeg vet, hvad vi led under det og

hvor vanskelig vi hadde for at komme frem. Derfor er det bedre at

eftergi. Land organisationens kongres har med hensyn til dette fuld

raadighet. .For bakerforbundets videre utvikling har det stor betydning,

mens det heller ingen alvorlige følger vil faa for landsorganisationen.

Og jeg vil ha sagt det, at hvor der er andragender av lignende art og

under de samme forhold, saa stemte jeg ogsaa for det og tok konsekvenserne.

Det er en hel kjede al' omstændigheter, som tilsier, at vi

bør eftergi.

H. r. Smith : .Først og fremst bør et forbund klare sine indenlandske

forpligtelser før det pleier utenlandske forbindelser. Der burde

ha været stærkere grunde for eftergivelsen end de, som er opgit. Det

er heller ikke oplyst, at der er nogen nødstilstand for bakerforbundet

nu. Del' er aldeles ikke nogen fallit. Vi bør heller ikke lide for, at


- 149 -

bakerforbundet kaster ig ut i en uheldig streik. En eftero-ivelse vilde

yd rligere kun føre til svækkel e oo- slappeise i de ovrige organi ationer.

Det er bedre at stryke dem, som ikke kan klare ine forpligtels r; ti

derved holder man ansvaret oppe. J. :ygaards frem tillino- ay forhol­

(Jene var aldele ikke tilfredsstillende. Og naar hr. ygaard spørger

om sekretariatet er tjent med først at faa kontingenten, naar medlemmerne

har indbetalt den. saa er dertil at vare, at hvert forbund bør

holde reo-n kap med og disciplin over ine medlemmer.

A. GUI/dersen : Det er seldølgelig ingen organi ationer, om betaler

ek trakontingenten før t naar den er indkommet fra mecllemmerne.

Vi kaffer os underretning om medlem tallet og betaler efter dette.

Betaler vi formeget, faar vi det tilbake. Yi kan være enige om. at

bakerne har faret ilde; men værre er det dog ikke, end at de selv

faar klare sig. Der kan finde aa mange grunde for at eftergi gjæld.

Jonas Nygaard mener jo endog, at bakerforbundet intet kylder. Det

burde han da bragt paa det rene før, saa ,ilde eftero-ivelsesandragendet

yæret unødvendio-. Jeg har ikke mere imot det end jeg nok kan stemme

for : men jeg vil ad vare mot konsekvenserne. Jeg tror oo-saa, at man

gjør vedkommende organisation uret ved at eftergi gjæld.

H. P('ftel·sm : Kan ikke anbefale indvilgel en av dette andra ende.

Den fornemste o-rund er jo konflikten i 1906. .Men i 1907 fik ogsaa

bakerforbundet eftergivelse, og hadde de den gang andrat om mere,

saa hadde de faat det. Det er ogsaa kon tatert, at bakerforbundet

har sendt penge til veriges bakerforbund under tor treiken. Det er

jo et godt træk ; men de skulde ikke sendt noget utenlands for de vid te,

at d kunde klare sine forpligtel er her. Det gaar jo eller ut o,er

de andre organisationer. Bakerforbundet er jo i jevn utYikli.ng, og det

er klart, at behøver de h(,/lstand, saa kan de faa den, men nogen eftergivelse

bor kongressen nu ikke o-aa ind paa .

. 1. Tøl/I/('sm : Yi har nu faat endel oplysninger. som jeg bad om,

og det viser jo, at bakernes stilling er vanskelig. Men naar konflikten

i 190G angi som grund, saa Cl' dette jo ogsaa litt okt. Vi har jo

eftergit tidligere, hvad bakerforbundet an aa det ikk kunde klare paa

grund av den konflikt. Jeg kan gan. med paa eftergivelse for at holde

organisationen oppe, og kan det styrke organ i ationen, aa bor vi og aa

gaa til eftergivelse. Jeo- indser ogsaa, at konsekvenserne kan være

far!io-e, derfor kunde vi sammen med, at vi indYilger eftergi vel en beslutte

at aadanne ikke maa gives i fremtiden .

..1[. Xygam·d : Det er en gammel regel, at man betaler for det

medlemsantal man har. Hvis der ved feil er betalt formeget, saa faar

man det tilbake. Men det (r jo fakti k, at bakerforbundet har hat det

rapporterte medlemstal nn.ar de ikke har stroket de efterladne. verre

hersen kan jo ha god grund til at anbefale eftergivel c, da han forbund

har været i samme kasus som bakerforbundet. Bakerforbundet har jo

oo-saa tidligere faat eftergi vel e. Det er ikke beYi t, at dette har

styrket organisationen, og jeg holder derfor fa t ved min mening, at

det vækker og slapper, at man eftergir. Jeg kan paa ingen maate

være med paa at tyrke og totte løv heten og efterladenlleten i en

oro-ani ation.

11


- 150 -

.Johan S!/gaard : Feilen er igrunden den tidligere forbund formands.

Han hadde latt slappeIsen og motlosheten brede ig, og rapporterne

uteblev og aa. Der skulde været rapporteret hver uke. Der

er virkelig grund til at i her, at forbundet intet skylder. Tal. redegjorde

nærmere for ekstrakontingentens indbetaling i tilslutning til

.Jonas Nygaards frem tiIling og overensstemmende hermed.

Sverre Ir('rsen : Den katastrofe, bakerforbundet hadde været utsat

for, var av ekstraordinær art, og det vilde kun styrke landsorganiationen

om restansen blev eftergit; ti elet TIlde gi bakerforbund t anledning

til utvikling, og dette vilde komme landsorganisationen tilgode.

Dersom bakerforbundet skulde betale sin restan e, saa vilde elet s\-are

til halvdelen av forbundets ordinære utgifter .

. 1. Jllell : Jeg kan ikke stemme for denne re tanses eftergi vel e.

Der sies, at bakerne bar opgit for mange medlemmer ; men dette kunde

været rettet ved næst folgende opgjør. Der var ingen (Trund til at

undlate dette. Det paastaaes, at eftergivelsen har saa stor betydning

for forbundet : men det utO"jør da bevislig ikke mere end kr. 2.10 pr.

me Il m. Jeg kan ikke tænke mig, at det skulde ha nogen overvæltiende

betydning. Bakerne er heller ikke saa daarlig lonnet ber i

landet, at de ikke skulde magte et saadant 10ft. Det hele vilde gaa

med en 10 øres ekstrakontingent i nogle maaneder. Magter de ikke

det, saa har de ingen fremtid utsigter som organisation. Ogsaa i 1905

blev eler eftergit 1500 kr. til De samvirkende fagforeninger i Kristiania.

Murerne fik 00" aa eftergivel e. [en der var bedre grunde

for den eftergivelse. l\lurerne stod baade i ])e amvirkende fagforeni.nger

og i landsorganisationen og betalte paa to steder. g saa

hadde de ingen rettigheter. Bakerforbundet faar erindre, at dere

hjemlige forpligtelser gaar foran de utenlandske.

A. (Jul/dp)' en : Det, verre Iversen anfører, kan man altid bruge

som undskyldninO" for ikke at betale gjæld. Lønningerne i bakerfaget

er slet ikke lave. et er et av de bedst lønnede haandyerksfag. De

kan derfor godt betale disse to kroner 00' ti øre. For mig tiller

konsekvenserne sig betænkeligere jo nærmere jeg overveier saken. og

jeg er kommet til det resultat, at jeg med min b d te vilje ikke kan

stemme for eftergivelse.

H. C. Smith : Jeg b tyrkes ogsaa yderligere i det betænkelige

ved at gaa til denne eftergivelse. Det vilde absolut ikke bli til nogen

hjælp for bakerforbundet at faa denne l' tan e efterO'it. Vi bør derfol'

hellere gi forbundet den lettelse, at vi gir henstand paa betalingen.

Organisationsstanken er i rask utvikling og ansyaret føles. Vi bor

derfor ikke forvirre begreperne derved at vi lar de andre forbuncl lide

fordi bakerforbundet hal' hat en litet opmerksoll1 forretning fører.

DirigentelI refer rte følgende forslag :

" ekretarialet b myndige til at gi bakerlorbundet ct hal,t aar hen. tand med

indbetaling av reslan 1'11 ". .d. Ju ell.

JOlla YY!J(/aTlI: Yi har selvfolgelig in en anledning til at sætte

o paa den hoie hest. Men bakerforbundet hadde ikke bedraget landsorganisationen

for no et. • ynes heller ikke det er rigtig, at kongre -


- 151 -

en behandler den tidligere forretning- førers person. Forhundet hadde

190 og 1909 o-an ke anderled s moderniseret sig- end i 1906 og 1907 .

.TI/l. B. Olsen talte for eftergivelse.

roterillg : Bakerforbundets andragende forka tedes med 77 stemmer

mot 48. A. .J uells for lag vedtoges enstemmig.

Regnskapet for 1909 godkjendtes.

Arbeidsledighetsforsikringen.

M. Orm" tad indledet :

I kri eaarene omkring 1901 bley spør maalet om arbeid ledighetsfor

ikring med offentlig totte aktuelt hos o . 'L'ilskud til fagfor ningernes

arbeid leclighetskas 'er blev opsat paa arbeiderpartiets valcrprogram

baade ved kommun('- og tOl'ting valgene. De uten fremkom

adskillige forslag om direkte utdelincr av pengemidlr.r til arbeidslø e.

Tanken om stat hidrag til arbeid ledighetska serne yaJ' forresten ikke

ny. Kravet blev reist allerede i 18 6 ved den kandinavi ke arbeiderkongre

i Gøteborg og i 1889 i Kjøbenham.

Da saken kom op ho o var der ikke i noget land vedtat noo-en

rik lov om bidrag til saadanne kasser. Frankrike hadd b vilget endel

penge og endel kommuner i Ty kland, chweiz og Belgien ydet

bidrag i forskjellig form. Yor lov av 1906 var den før te i sit lags.

aret ('fter tik Danmark en lignende lov. Begge dis e love er bygget

paa det samme princip nemlig offentlig bidrag til fagfor ningerne

kasser, altsaa efter de ojlrindelige kra\T og programposter.

Det cr imidlertid ho o gant med den sak om med aa mange

andre : ,aalænge kravet er nyt og dets gjennemførelse yne fjernt

er der fuld enstemmighet 0111 det. Men naar man kommer til den

praktiske gjennemforelsr slappes interessen og endel begynder at tvile.

Og nRar vi har tvunget en r fonn icrjennem ved borgerpartiernes hjell}

kan temningen pl ud elig nu sig og man Yil ikke længre ha nocret

med reformen at gjøre.

Jeg kan ikke fricrjøre mig for den tanke, at det ærlig er yore

politikere og delvis partipres en SOlD er skyld i dette. Inden vi e

hold yne den opfatning at raade at et reform krav vre cntlig er til

for agitatioJlel/ skyld. Naar der ikke lrenger kan drive agitation

med dpn har den ikke henger nogen interes e. Er det tilfælde saa

er det en sørgelig forteel e inden vor bevægel e. Socialpolitik kulde

dog yære praktisk politik. Vi maa il ke nøie os med at rei e sakerne,

men ogsaa søke at gjennemføre dem. Og for tiden kan Yi jo ikke

gjennemføre noget i det parlamentariske li\' uten nd hjælp av temmer

ogsaa fra de andre partier. Det alene kjæmmer vel ikke ut reformen.

Vi maa i praksis vi e, at vi mener noget med vore reformkra\

og programposter, saa d ikke bare kommer til at figurere ]laa

papiret foran valgene o· enere bli angrep punkter mot o fra mottandernes

side.

kal vi nu om, naar vi endelig har faat mot tandern(' til at

indrømme vore kravs berettigel e, da vil det jo hli dem, om hestelllmer

vore stanopunkter.


- 152 -

raa kongres en i 1905 blev der git en redegjorelse for lodor­

]a.gets principper og LaI. hadde dengang det indLryk at kongressen

var nogenlunde enig i di se. 'enere tilkjendegav et møte av samtlige

fagforbunds styrer 00' sekretariatet sin tilslutning til lovforslaget idet

man dog' paapekte endel forandringer som burde gjøres. Denne uttalel

e tiltraadte av landsorganisationens hovedstyre. Iallefald et av


- 153 -

Iallefald ser man ikke noget lignende i verige og Danmark. I sid tnævnte

land fik man som sagt en lignende lov om vor, og den har

og aa sin § 6 i en form, som maaske er værre end vor. Men naar

fagforeningerne be hIttet at anvend loven, var der bare anbefalinger

at se i partipre sen der. len der er det rigtignok faO'foreningerne,

som bestemmer, 'hvordan partipressen bør stille sig i fagforening -

porsmaal og ikke omvendt. J rryskland er der særlig et enkelt partiorgan,

som ofte langer ut efter fagforeningerne. Men saadanne foreteelser

har vi været fri for indtil for kort tid siden da endel blade fandt

en anledning i arbeidsledighetsloven, likesom " y Tid" har udmerket

sig i de sid te dage. Fagorganisationen er en selv tændig in titution,

der selv vedtar det den tinder mest tj enlig for in speeielle virksomhet.

Nu, da loven har været praktisert i omtrent halvandet aar,

har det vist sig. at den har klarnet begrepene betydelig. De forbund,

som har benyttet loven, kan indberette, at § 6 ikke har hat

nogen praktisk betydning. De 4 forbund, som har benyttet den, har

i 1909 mottat ca. kr. 40,000 i statsbidrag. Det blir 29 procent av

utgifterne, istedetfor at det skulde været 33 procent. Det viser tapet

ved paragrafen om utlændinger. Der er ogsaa andre bestemmelser i

loven, om bevirker indskrænknilwer. Loven har den fordel at være

grei og kort, i motsætning til f. eks. ykeforsikringsloven 00' loven om

mægling og voldgift. Det har vist sig, at ingen uorgani ert melder

sig til optagelse i arbeid ledighetskasserne ; vi har faat ret, om fra

første stund hævdet, at det var psykologisk utænkelig, at streikbrytere

og uorganiserte vilde melde sig til optagelse. Og de uten har fagforeningerne

midler til at hindre streikbryteres optagelse, idet de gjennem

bestemmelser i sine statuter kan hindre "uhæderlige personer '

optagelse i organisationen og derved ogsaa hindre dem fra optagelse i

arbeidsledighetskasserne. elvfølgelig er § 6 støtende for øiet og øret ;

men da vort torting ikke bestaal' av socialdemokrater alene, saa maa

vi enten faa en E; 6 eller kanske værre bestemmelser end da, slik som

i Danmark, hvor arbeidsledighetskasserne er løsrevet fra moderorganisationen.

Der har man altsaa § 6 i en anden form. Men og aa der

kan man hindre personer, hvis moral ke vandel er klanderlig, optagelse,

og derved har man middel mot streikbrytere. Deres moralske vandel

er jelden uklanderlig.

X aar en mand kan negtes adgang til organ i ationen eller , saa

!'.an han ogsaa negtes adgang til arbeid ledighet kas erne endog fter

vor lov. Jeg ser med samme øine paa § 6 som alle andre organisert

arbeidere : men jeg ser og aa. at den er uten praktisk virkning.

En av de prin ipielle indvendinger mot loven har gaat ut paa,

at man ikke vil sælge sig selv for at faa bidrag : men det er jo saa

i alle forhold, at man maa gj øre regnskap for sig og overta forpligtelser

for at faa fordele. t loven indeholder bestemmelser om, hvorlede

utbetalingerne skal foregaa og øve kontrol med, det er der

intet at i paa. aadanne bestemmelser indeholder nødvendigvis ogsaa

vore egne love. Indskrænkningerne gjælder og aa kun tatsbidraget.

Ikke vore egne bidrag. :Med hensyn til utlændinger, saa faar jo dis e

samme bidrag som vore egne. Yi faar bare ingen refusion for dem.


- 154 -

li'ølgen blir altsaa bare noget mere arbeide ror fagforeningsfunktionærerne,

men ingen ulemper for medlemmerne eller for de arbeidsløse.

rraleren ansaa det for en overdrivelse. naar træarbeiderforbundet

anslog sine merutgifter til 3000 kr. pr. aar. I jern- og metalarbeiderforbundet,

som dog var 4 gange saa stort. kunde merutgifterne høist

anslaaes til ca. 1000 kr. I dette forbund har man i 1909 utbetalt

6,000 kr .. og man hadde faat kr. 26,000 av staten. Det gaar derfor

ikke an, som enkelte partiblade hadde sagt, at "vindingen gaar op

i spindingen".

Jeg optar føla-ende forslag fra sekretariatet, som refereres paa

side 14 i dagsordenen :

J.

"Sekretariatet inag-aar til titortinget med de forslag til forandringer i lov av

J2. juui 1906, som ansees hCllsigtsmæssige for dell bedst mulige utYikling av arbeid -

ledighetsforsikringen.

AY 10l'forandringer, som man nn har oyer igt oyer, frembæver kongressen folgende

hoyedpunkter i henhold til de foran anforte motiver :

1. Refu,sionsbelopet Iorhøies til '/2 av den utbetalte understotteise.

2. Bestemmelsen 0111, at der ikke ydes refusion paa beløp utbetalt til utlændinger,

opbæl'es.

a. § 2 Pllllkt forandres saaledes, at det klarere fremgaar, at der ved bedømmelsen

av be(Yrepet uforskyldt arbeidsloshet oven-eiende skal tageR hensyn til, hvorvidt

arbeide er at erholde eller ikke og at det ikke er avgjorende, hy ad som er den

direkte am'sak til det enkelte medlems arbeidsledighet.

-1. § 4 forandres saaletles, at det blir forbundet med mindre vanskeligheter og arbeide

at konstatere den refllsionpligtige kommune.

5. § 6 ophæve.

Il.

Kongres en uttaler, at arbeidsledighet forsikringen horer til de vigtigste gj øremaal

for fagorganisationoll ved siden av lonsbevægelserne, idet den betl'ygger det enk

He medlem mot de v!In'ste virkninger av arbeidsløsheten, likesom den bidrar til et

sterkere samhold og et stabilere medlemsfol'hold, hvilket el' en . nødvendig forutsætning

for at organisation8l'11es ovrige gjoromaal skal kunne fremllles llled størst mulig

kraft og til bedst !TI ulig re nIt at.

Ut fm dette yu retter kongressen den sterkeste opfordring til de organisationer,

om cntlnu ikke hal' arbeid ledighetskasser om at planlægge oprettel e av saadanne.

Kongressen er av den opfatning, at selv om del' for visse fag el' store vanskeligheter

at oy rvinde "ed ojlrettelse av arbeidsledighetskasser, kan den dog ikke erkjende, at

der for noget fag stiller sig uovervindelige hindringer iveien 101' oprettelse og drift

!tv saadanne kasHer, særlig nu, naar bidrag kan erholdes fra stat og kommune.

Endolig opford rer kongressen samtlige organisationer, der har eller opretter

Hrbeidsledighetskas er, til at benytte loven om statstilskud fuldt lit, idet man derved

markerer det offentliges pligt til at træde støttende til paa detto omraade, likesom

man forst naar alle ol'ganisstioner samler sig Olll loven "il knnne øye den til børlige

indflydel e paa dens indhold."

Lovens virketid utløper næste aar, og der er saalcdes fuld adgang

til at foreslaa forandringer. Især bør vi lægge vegt paa at faa statsbidraget

forhøiet til det halve av det hele bidrag og faa ut bestemmelsen

om utlændinger.

Jeg vil ogsaa si, at det er av stor betydning for os, hvilken

mand det er, som bestyrer handelsdepartementet. Det er aldeles ikke

likegyldig, hvilken regjering vi har. Yi var ikke fornøiet med Abrahamsen,

men Arctander var værre. Hvordan Brænlle vil stille sig,

vet vi endnu ikke.


- 1 55 -

.Med hensyn "til ufor kyldt arheid ledighet er at bemerke, at enhver

er nfor kyldt arbeidsledig, om ikke kan skaffe ig arbeide efter gjældende

regler. Hertil maa vi og aa regne den. som maa slutte for at

kaffe ig arbeide andetsted . rbeid kontoret mna ite. om der er

o"erflod paa arbeidsmarkedet eller ei. Er der flere arbeidere ledige

end der er pladse, saa ll)aa nogen gaa ledig, og det er da likegyldig,

enten den om blir gaaende ledig heter Per eller Paal. Dette maa . i

faa fa t laat i loen.

I Danmark blir til kuddene aa meget tørre, fordi kommunerne

og aa yder tilskud ved siden av taten. Derved yder det offentlige

det halve av understøttel en. L"lemperne ved § 4 maa vi faa ryddet

bort. Likesaa bør vi e til at faa § 6 ut. Ikke fordi den har git o

prakti ke van keligheter. Vi har faat ret i det. Det er bevist, at de

om ikke kan organisere yed fagorganisationen, ikke melder sig til

arbeidsledigh t ka sen alene. Men vi vil ha den væk. fordi den virker

irriterende paa indene.

'-aa er det uttalelsen om, at de, som ikke har arbeidsledighet -

ka ser. bør oprette saadanne. Jeg mener nemlig, at naar f. ek .

arbeid mand forhundet ingen arbeid ledighetskasse har, saa er det mindre

fordi det er praktiske vanskeligheter tilstede end derfor, at intere

en har manglet. Jeg kan ikke se uoverkommelige van keligheter

ved oprettelsen. Der er vistnok endel sæsonarbeidere, men fabrikkerne

har jevn drift. Adskillig van keligere kan det være for bygningsfag.

malere og murere. Men i forbund med jevn industri utjevnes

og aa arbeid ledighetsri ikoen i det tore og hele. Der kan være

konjunktur vingninger. der kan være gode tider i enkelte industrigrene

daarlige i andre. :x aar det fordele paa mange, saa vil ulemperne bli

mindre. Jeg er da 00' aa, at man i irlste nr. av "Arbeidsmanden"

laar til lyd for oprettelse av arbeidsledighetskasse. For murer- og

malerforbundet er det som sagt yanskeligere : men det kan dog gjennem

føres, naar man har fagets natur for øie. .Man kunde ha en noget

mindre og noget kortvarigere under 'tøtteise f. eks. Arbeidsledighet ­

ka en er ingen veldædighetsinstitution, som skal virke ved milde

ga, r. Den er for fagorO"anisationen en kampinstitution. Den er et

ryg tod for det enkelte medlem til at motstaa den fristelse at ta imot

hYilketsomhel t arbeide, og den er et middel til at holde medlemmerne

ammen. Yi faar ved den en fast, tabil organisation stamme. fan

In'iler ikke bare paa overenskomsten. Heri ligger arbeidsledighet -

ka ens store betydning. Dette var man klar over allerede i O-aarene,

da under tøtteiseskasser først oprettedes.

Forstaaelsen har og aa vist sig paa flere internationale kongr sser

og bar faat utslag i rpsolutioner. saaledes paa den internationale ociali tkongre

i tuttO"art hvol' hl. a. følgende ,-ed toge :

,- - - Kong-re n hæ\'d r, at fagforening-erne vil føre kampcn mot utbytniog

og undertrykkelse de to mere re llitatrikt, jo tone enhet organisatiollcll frembyr,

jo bedre dens understøttel eska ser el' og jo torre de til fagforcningernl' nod,endige

pengemidl r forefindes. _ _ -"

A.rbeid ledio'het kas erne vil faa adskillig torre betydning end

syke- og inyalideka er, idet de hindrer. at arbeid dygtige folk ka te'


- 156 -

ut paa markedet og trykker lønningerne ned. J eg vil derfor anbefaler

at det av sekretariatet fore laaede blir yedtat. Første del forutsætter

elyfølgelig, at sekretariatet utarbeider utformede forslag. Loven er

blit til paa grund av de krav vi selY har stillet, og det kan derfor

heller ikke sies, at det er antisocialistisk at anbefale den og søke den

ændret efter vore synsmaater. ( tort bifald.)

M. TramnæZ : J eg anser det som en selvfølge, at der hersker

enigh t i denne forsamling om, at loven ikke er tilfredsstillende. Det

skjonner jeg ogsaa er sekretariatet mening, eftersom elet foreslaar

endel forandringer. fen naar det er tilfælde, kan jeg ikke begripe

at ,'ore politikere skulde ha ført en agitation, som ikke er forsvarlig .

• Jeg undres paa, hvor vi ,' ilde ha "æret, om ikke denne agitation hadde

været ført. Ett er ialfald ikkert. at der om fagorganisationen hadde

benyttet loven i sin oprindelige skikkelse, saa vilde vi ikke engang

ha faat de forbedringer, som er opnaadd, og det ,ilde selvfølgelig ha

været aldeles umulig at faa nye.

Hr. Orme tads omtale av arbeiderpres en er, mildt betegnet, utilbørlig.

Vi hævder jo paa alle omraader retten til at ha en mening

og ove kritik, og fagforenings-"lederne" hor ikke danne nogen undtagel

e. Og arbeiderpre en skal ikke ha nogen mening, men vente til

"lederne" har git et vink. Det mener jeg er urigtig ræ onnert. I \'or

politiske bevægelse fremholder vi netop nødvendigheten av kritik. Hvor

man ikke har kritik blir der korruption .

.l\f ed hensyn til de anskueJser, om el' fremholdt i " ... 'y Tid", saa

d ies dp av den overveiende del ay arbeiderbefolkningen i Tl'øndelagen.

Det var paa det rene, føl' artiklerne blev skrevet og offentliggjort.

l Trondhjem blev der holdt n række møter a\' fagorganiserte arbeidere.

om uttalte sig mot sekretariatets for lag til arbeidslediO'hetskas erne,

sykefor ikringen og tvungen m gling og voldgift. • aa det er sikkert

nok, at " y Tid" er i kontakt med de organiserte arbeidere. Jeg synes

det "ilde \'ære en fordel, om arbeiderne ogsaa i andre dele av landet.

holdt slike møter 00' diskuterte akerne, saa kongressen deltagere kunde

kjende meningen hos de folk, som de skal repræsentere. Og jeg vil

under treke, at det ikke er vore egne per onlige meninger, som her kal

være avgjørende. men den opfatning, som deles av den store masse. Da

"ilde kongressen bli et sandt uttryk for den nor ke arbeiderklasse. J eO"

vil tilbakevi e Ormestads omtale av arbeiderpre sen i sin almindelighet

og "Ny 'rid" i særdeleshet. Hl'. Ormestads optræden er byraakrati

k, og jeg haaper den staar for hans egen regning, saa ikke s kretariatet

er medansvarlig i hans uttalelser.

Den resolution, om el' forcslaat, er jeg enig i hyad punkt I

angaur og første del av punkt n. Derimot er jeg ueniO' i idste del og

fo/'es{an/' den løifet, altsaa fra "Kongressen er av den opfatning" o. s. v.

Det gaal' ikke an rette en lik opfol'dring til arbeiderne. ::\Ialerforbundet

f. ek . har vanskelig for at oprette en arbeidsledigbetska se.

og for de forbund, som bar oprettet en slik kasse, bør det være en

frivillig sak, om de vil benytte sig av loven eller ei.

_1. OWlfie'/'srn : Tranmæl undskyldte "Ny Tid" med, at bladet

hadde hæ,'det de amme an kueIser som arbeiderne paa ma semøterne.


- 157 -

)'1en end om tillidsmændene i organisationen begyndte at b nytte de

samme udtryk om arbeiderpressen, som man nu og da kan høre, da

tænker jeg vi fik svar. Jeg mener, at man ikke med nogen styrke

kan kritisere lo,en før den er prøvet, og jeg anser det ikke for noget

uttryk for arbeiderklassens mening, IlVad som tilfældigvis maatte bli

,Tedtat paa et massemøte. I tavanger var der en ung jurist som hadde

skrevet mot loven : men han maatte senere indrømme, at han ikke

skjønte sig paa spørsmaalet. Det viser sig altsaa, at det er ikke autoritativt

alt, som fremkommer i partipressen. Jeg vil ogsaa ha sa!rt"

at det er ingen nødvendighet for partipressen at skrive imot de ting,

som fagorganisationen har godkjendt.

A. Mylwsfad : Jeg tør ikke si, jeg er sakkyndig paa d tte strøk:

men jeg kan tale ut fra mit lægmandsskjøn. Jeo- har tænkt saken over,

og jeg er kommet til det re ultat, at naar arbeiderorganisationerne og

vore repræsentanter har strævet med denne saks løsning gjennem mange

aar, og vi alle vrt og erkjender, at arbeidsløsheten er et samfundsonde,

og naar ri kom til et resultat og vi ved dette arbeide har faat

en lov, som gir os meget om ikke alt, saa bør vi prøve den. Da vil

vi ogsaa bli sakkyndige paa det omraade. Jeg har og aa den formening,

at hvis Tranmæl og jeg hadde tilhørt en oranisation, som

hadde prøvet loven, saa var vi møttes her i skjøn enighet 0111 at

anerkjende det gode i den og i at anvise midler og veie til at faa

ulemperne fjernet. :Med det arbeide, som er gaat forut, tilsier pligten

os at prøve loven og faa mest mulig ut a\' den. Da kan vi nemlig

ogsaa kræve forandringerne.

GUI/ llar Ol/sland : Vi hadde ogsaa i vort forbund gan ke eiendommelige

erfaringer med hensyn til partibladenes stillino- til arbeidsløshetsforsikringen

og stillingen til statstilskuddet. Det var jo ganske

i sin orden at kritisere loven, naar man fandt ikke at kunne anvende

den. 1\1en aa hævedes jo "streiken", og da blev vi, om forsøkte at

bruke lo\'en, karakterisert som daarligere forbund. Dette var ikke

klokt, og jeg mener, at hvis partipressen vil ha autoritet, saa maa

den optræde fornuftig. Det kan være en sak at paapeke en lovs

uheldige sider: men det er ikke sagt, at disse altid er av den be kaffenhet,

at man derfor skal forkaste det bele. Det kunde være en ak

for sig, dersom vi var antiparlamentarikere. Da ,-ilde det jo være

rigtig taktik at gjøre aadan motstand. Men nu er vi ikke antiparlamentarikere,

og da tilsier forholdene os, at vi bør benytte loven og

samtidig kræve de nødvendige forandringer. Paa den maate har vi

ret til at kræve dem og vil ogsaa faa dem. Vi bør erindre, at under

de nuværende samfundsforbold gjælder det for os at faa saa megen

økonomisk fordel som mulig baade fra taten og arbeidsherrerne. De,

som agiterer mot loven, svækker os baade i dette formaal og i vore

krav paa ændringer i loven .

• 1. ,','feil/hauser : Jeg kan ikke være med paa at anbefale benyttelsen

av denne lov. La nu det ,ære, at § 6 praktisk ino-en kade

har gjort, saa vet vi dog, at den er ødelæggende for selve fagoro-aniationen

o-rundprincip, og noget saadant kan vi ikke an rkjende. Det

er ved os gjort det, vi vil føre skaden ut i livet. Herved sier vi


15 -

nemlig faktisk, at streikbrytere kan faa samme priYilegier og o'oder

som vi. Jeg kan derfor ikke finde det heldig at vedta nogen resolution.

Desuten er det dette, at naar man sier, at § 6 ikke har skadet,

saa er det kun paa grundlag av 11/2 aars erfaring i enkelte organisationer.

Ikke heller kan jeg indrømme, at vi lettest faar forandringer

v d at anbefale benyttelsen av det som er. Forandringerne vil efter

min mening komme hurtigst, naar ,i kraftig protesterer mot det, om

bringer ulempe.

GlIsta!' ROl/fel/ : Jeg hal' altid set paa arbeidsløshetska sen som

en sidekasse til streikekas en. Den virker til opretholdelse av lønnen.

idet ,ore arbeidsløse ikke er henvist til at ta imot. hvad som bydes.

Det maa enhver fOl'staa, at hvis de. som nu faar understøttelse, ikke

hadde hat arbeidsledighet kassen. saa vilde nøden tvunget dem til at

arbeide for underpris. Kan vi bygge op en arbeidsledighetskasse, saa

kan vi ogsaa dermed sikre os en stabil organisation og en fast kjerne.

Jeg mener det lot sig ordne f. eks. i teglverksindustrien. Det er ogsaa

at merke sig, at da vi fik denne lov, saa anerkjendtes arbeidsløsheten

0111 et amfundsonde, og deri ligger meget. Vi bør derfor benytte

den aavidt vi kan. r:J:il Tranmæl ,il jeg si, at der er andre steder

nd TrondhjeI!l, hvor arbeider pørsmaalene di kuteres, og resultatet

av di kussionen er ikke altid ensformig det samme. Det er mit haab.

at arbeidsmand forbundet ogsaa paa sin næste kongres vil beslutte

oprettelsen a" arbeidsledighetskasse. Jeg slutter mig helt til Ormetads

anskuelser, hvad det ang-aar. .

AI. Nygaard : Vort forbund har en gammel arbeidsledighetskasse :

men vi bar allikevel ikke villet benytte os av loven. Yi hævder nemlig,

at de samme grunde fl'emdeles er tilstede nu, som da loven vedtoges,

mot dens benyttelse. Yæsentlig er det da § 6, som maa forandres.

Vi fandt ogsaa ved den første debat om loven, at statstilskuddet

- 1/4 - var altfor litet. Den eneste forandring. som er gjort

siden, er, at dette stat tilskud er forhøiet til l/a. Dette skulde da ha

forandret hele "or principielle stilling til loven. Jeg mener dette er

for letkjøpt. Man skal ikke ælge selvbestemmelsesretten over sin

arbeidsledighetska s saa billig. Jeg mener dog, at forholdet vilde

yære betydelig forandret, om statsbidraget blev forhøiet til en halvdel.

samtidig med at vore krav paa forandringer blev befulgt. Da benytter

vi elvfølgelig loven. Det var nemlig disse. som var anstødsstenene,

før noget forbund tok den. Disse anstødsstene er der endnu. Arbeidsl

dighetskasserne kan ogsaa bli et baand paa vor bevægelsesfrihet.

Tar vi imot stat tilskuddet, saa er Yi avskaaret fra at benytte dem i

nødstilfælde under en konflikt. Tiltrods berfor mener jeg dog, at faar

vi de reformer, som kræves i ekretariatets forslag, saa bør vi benytte

loven. Indtil da vil den motstand vi gjør imot den, avgi grunde for

forandringerne. Og kan vi faa statsbidraget forhøiet, saa bør vi se

paa saken. Jogen uforbeholden anerkjendelse bør vi ikke gi .

• Tlll. B. Olsen : Pressen bør være særlig varsom, naar den skriyer

om fagforeningsforhold ; det er noget vi alle er paa det rene med.

Der vil altid gjøre sig særmeninger gjældende inden fagorganisationen.

og pørsmaalet er : Skal pressen gi plads for behandlingen av disse ?


- 159 -

Jeg tviler ikke paa, at pre sen arbeider for at faa et godt re ultat

tilveiebragt : men skal dette naae , saa maa den ,i e den tør te forigtighet

netop i behandlingen av di se ærmeninger. I arbeid ledighet

lovens benyttelse har vi netop et aadant spørsmaal. Yi har og aa

diskutert saken oppe i ordland. t land organisationen bar tat aken

QP og utredet den saa grundig, viser. at ledelsen har uinene aapne for

hvad som trænges. Der er selvfølgelig en stor Ior kjel, hvad anledningen

til opbygning av arbeidsledighetskas e i jern- orr metalarbeiderforbundet

og i arbeidsmand forbundet. len ogsaa inden arbeid mand -

forbundet kunde noget o"jøres. Der er nødstilstand tilstede. g ,i

kan ikke sky,e hele sa,ken fra o , fordi Yi er imot § 6. Yi maa ta

an ,aret paa os og gjøre hvad ,i kan.

Joh 1/ riggeJl : Gunder en har ført meget billige argumenter i

marken ved at hemrise til inkompetance. I Trondhjem ,ar aken

arundig drøftet, før der blev skrevet. og sekretariatet ind tilling ble,

referert og diskutert. Jeg finder det uheldig. at fagorgani ationen

skal benytte ig av love. som binder dem i dere virk ombet. uten at

gi fordele. som engang opveier dette.

Eftermiddagsmøtet hævedes.

Protokollen godkjendtes.

Formiddagsmøte onsdag 29. juni.

Dirigent : {)I"II/(>,t((d.

Fortsættelse av arbeidsledighetsforsikringen.

p. ..:!a7herg : For det første vil jeg faa lov til at korrigere den

vildfarelse. om synes at herske, at nogen fagforeningsmand skulde

yære imot oprette]se av arbeidsledighetskasser. Dette er aldele ikke

tilfældet. Det er kun mottagelse av statsbidrag efter en lov, om

indebolder betænkelige be temmel er for vor organisation vi er imot.

Dette er og aa debattens kjernepunkt. Det bør ogsaa præci ere . hvad

M. Nygaard sa. at skal man tænke paa lovens anvendelse, saa bør

statsbidraget forbøies fra l h til \/2, Merkelig synes jeg forre ten det

er, at de forbund, som har prøvet loven. nu overfalder arbeiderpr en.

Pres 'en staar ikke paa norret andet standpunkt end vi alle tod. før

loven fik den lille forandring med forhøielse av statsbidraget fra 1/4

til l/S' Jeg synes dog ikke det er noget rart i det, at Ormestad lægger

sig i for at forsvare loven, da han jo har været i den komit(\

om utarbeidet den. Jern- og metalarbeiderforbundet var og aa det

før te forbund. som brøt isen og anvendte loven. Jeg syne d t er et

vegtig argument imot loven dette. at de, om anvender den. ikke kan

anvende sin kasses midler i streik. Pressen har kun gjort sin pliat,

naar den har ,edblit med at paapeke manglerne. og arbeiderpre en

her i T orge taar saa nær fagorganisationen, at der aldele. ikke kan

være tale om noget skille. Det vrt jeg ialfald, 00' det hævder jeg, at

i 'l'rondbjem slaar ikke " Ty Tid' til lyd for andet end det, fagorgani

ationen hæYder.


- 160 -

• L. Peder, ('Il : J eg vil tillate mig at benlede opmerksombeten paa

en foreteel e, som gjorde sig gjældende oO'saa pan, forrige kongres.

Yi blev stadig 'møtt med den paastand, at vor kritik er utidig. .Men

igaar fik vi og aa den snert av sepen, at vor virksombet ikke er til

organisationens gagn. Jeg vil si, at jeg er noksaa lydhør for musik

og sang; men denne lirekasse melodi er ikk harmonisk og begynder

nu derfor at virke kjedelig. Saa vil jeg da ogsaa si, at svepesnerten

rammet ikke os, men dem, som svang svep n. A v Ormestads foredrag

igaar fik vi ikke vite, hvilket standpunkt ekretariatet indtok, da

loven først debattertes der. Ormestad, Ricb. Hansen og 1:. Nygaard

var blandt lederne ogsaa dengang. Jeg yet, at der yar indkaldt en

akkyndig mand for at gi raad. Advokat olnørdal var tilstede i det

første møte. JUan var dengang enig om, at loven ikke kunde benyttes

om den var. Og det var ikke netop derfor, at man var bange for,

at § 6 kulde ha nogen praktisk direkte virkning; men den vilde prindpielt

gjøre skade allikevel. Og jeg tror ikke, at de motgiftspiller,

om er kommet ind i jern- og metalarbeiderforbundets love, vil faa

bort denne skade. Ormestad maatte da og-saa medgi igaar, at loven

ikke er tilfreds tillende. J eD' skal tillate mig at benytte et billede.

n kan sammenligne loven med et fiskesnøre med en god angel paa.

gnet er og aa indbydende. Men snøret er indsmurt med en ildeluO'tende

alYe. I;i kene Dt"t'rmer sig, men biter ikke, fordi lugten driver

dem yæk igjen. I;'iskeren trækker nøret ind ; men der er ikke bit.

Han kommer paa den tanke, at kroken og agnet er for smaa, og aa

ætter ban større agn paa. Det er ogsaa slik, at efterhaanden vænner

fiskene siD" til lugten, og det tørre agn er mere fristende. Fiskeren

kaster ut igjen, og saa faar han virkelig bit. Taar en fisk kommer,

saa følger flere efter. Saaledes har man ogsaa tænkt sig det med

arbeiderne. Nogle organisationer biter paa tiltrods for den ildelugtende

§ 6, og det skal virke som en anbefaling ogsaa for de andre til at

følge efter. ::\lan sier virkelig: u bar \'i vænnet o til dette og har

bitt paa det ; nu vil Yi anbefale de andre at følge efter os.

H. Pettersel/ : Jeg kan være enig med Tranmæl i, at den første

motstand vi gjorde mot loven var det, om bevirket. at vi fik forandring

rne i stortinD"et. Det er dog ogsaa en mulighet for, at Ormestad

kan ha ret i, at stortinget vilde ha foretat forandringen allikevel. Men

jeg tror ikke paa den mulighet. Derfor gaar det dog ikke an at

i, at det vilde være formaalstjenlig at fort ætte med obstruktionen.

Da Yilde vi løpe den risiko ikke at faa nogen ny lov. Det kunde vi

ogsaa risikere aL faa en værre lov end den vi har. aar vi nu ikke

har magtet at faa § 6 væk, saa faar vi bøie o for det og vente, til

tiden kOl11mer. n kan ikke altid slaa paa stortromill n. Arbeidsledighetska

serne styrker samholdet i høi grad. Det er dog ganske

korrekt, at statsbidraget medfører store administrationsomkostninger.

For vort forbund har det, som jeD" har meddelt, været 3000 kroner.

Vi har 50 avdelinger, 00' i dis e vil der medgaa 2000 kr., hvis avdelino'ska

sererne ikke skulde paalægges at gjøre arbeidet gratis. Paa

bovedkontoret er der medgaat 1000 kr. Betalte ikke avdelinO'erne

selv, maatte vi i Kri tiania ansætte en hel mand mere. Derfor skjønner


- 161 -

jeg ikke, hvordan jern- og metalarbeiderforbundet kan beregne inc

utgifter til kun 1000 kroner. Kontrollen med arbeidskontoret volder

ogsaa bryderi. Jeg fik næsten det indtryk av debatten ber iO'aar at

man var imot arbeidsledio'hetskas er som aadanne, og det maa eler

nedlægges protest imot.

M. Ol'llll'stad: Jeg var selvfølO'elig klar over, at jeO' tak fingeren

i t bvep ebol. da jeD' tok fat i partipres ens kritik. :\I en tl'od dett

vil jeg fremture i amme aand, naar vi kommer til ak nr. paa

dagsordenen. Det er nemlig klart. at pre sen ved utidi kritik kan

kade fagorganisationen baade bvad tilslutning og virk ombet angaar.

ranmæl talte om korruption. Er der korruption nu eUer var det for

at forebyO'ge den ? J g bar dog ikke hørt, at man begynder at drikke

mediein, før man blir syk. - Vi er alle enige i, at loven har uheldige

ider, og Yi har derfor arbeidet for at faa disse rettet. Men jeg Yil

00' aa ha agt. at agitationen imot loven har været overdreven 00'

utidig. Jeg skal saalede referere. hvad ,,8maalenenes o ialdemokrat"

for 24. mai Ul lO meddeler. at tortingsmand Buen har agt paa kommunemøtet

i Fredrikstad iaar :

"Arbeiderne har selv ved arbeidsledigbet ka erne, de selv hul' opl'etteL paatat

il.\' tore ofre og paret taten for hundretusener. Likevel later borgel'llartiel'lle, 0111

0111 de bal' gjort en kardinaldyd, fordi de har tottet dem litt. Xoget tort nummel'

bol' del' ikke gjøre al' det - ikke er det meg t og det eneste al' det som er, er lukt

Ul' admini trationen som vanlig. :Men hl'ad der fremfor alt maa hu kes, det el'. at !logen

løsning av urbeidgledighet ondet er dis e kas er ikke engaDg paa vei til at Yll're.

J eg kan ikke garantere. om referatet er korrekt. men det er foraavidt

likegyldig. da et saadant offentlig referat a\' uttalel e av en

av vore tOl'ting mænd elvfølgelig maa virke uheldig paa de medlemmer.

som læser det. Der staar. at "bidraget lukes av administrationen

som ran7igu. Enhver maa da tro. at fagforeningerne administrerer

bort hele stat bidraget. Og Yi \'(,t jo. hvordan det virker paa

mcdlemmern . naar det fortælles, at administrationen blir dyr. Det

bevirker mistro 00' agitation mot organisationen i in almind lighet.

De 4 forbund. om bar mottat statsbidrag. skulde altsaa ba admini trert

bort 40.000 kr. ekstra i 1909 ! 'aadanne paastande el' li andfærdig

og skadelig agitation. Jeg har imidlertid ikke tid til at opbolde mig

"ed pressen lænO'er. Hr. Aalberg paastaar, at jeg for varer loven.

fordi jeg "ar medlem av komitren. Hertil vil jeg oplys . at jeg om

!'ormand i jern- og metalarbeiderforbundet allerede i juli 1906 utsendte

et cirkulære. hvori jeg uttalte, at vi for tiden ikke burde benytte loven.

Det var fm ' pres eagitationen mot den begyndte. JeO' gjorde det imidlertid

ay hensigtsmæssighetshensyn : det var ikke principiel, men en

praktisk streik. Det val' for at faa endel forandring r i loyen, og

hlandt disse var eh'følgelig og aa § 6. Taar A. Ped r en sier. at Yi

i det første ekretariatsmøte hadde tilkaldt en akkyndig. saa er dette

ikke rigtiO'. dvokat 'olnørdal hadde selv uttalt ønske om at "ære

tilstede. da han paa forhaand hadde krevet et indlæg mot loyen. Og

han kom med endel juridi ke betænkeligbeter, om ekretariatet aldeles

ikke var enig i. , enere, da lovens forandring var behandlet av stortinget.

ansaa vi det ikke bensigtsmæssig at streike lænO'er. ti da var


- 162 -

intet mere at opnaa ; hvorfor l·i fandt at burde prøve den. Det er

fuldstændig feilagtig, naal' " Ty Tid" synes at hævde, at vi vilde faa.

yderligere forandringer ved at fortsætte treiken. Hadde vi fortsat

den, aa vilde vi sandsynligvis ingen ny lov faat, naar den nuværende

utløper i 1911.

Ham{d P{lJis!JollIl : 'Cidligere hal' jeg været begeistret for arbeidsletlighetskasser

; men jeg er blit skuffet over de resultater, de har git.

Derfor mener jeo', aL vi heller bør forbedre og utbygge vor organisation

som kamporganisation. Vi har hat arbeidsledighetskasse i Sagog

høvleriforeningen i Kristiania, men den har ikke været bare til

nytte for os. Selvhjælpsinstitutionerne er i elet hele hemmende for vor

kamp. Hadde vi ikke hat arheidsledighetskas en. saa vilde vi ikke

oplevet at maatte ta imot 25 30 procents lønsnedslag. Dertil er ogsaa.

at si, at ingen glæder sig mere over, at. vi bare befatter os med selv­

Iljælpsinstitutioner end arbeidskjøperne. Derved opholder vi dem, som

de kaster paa gaten. Jeg vCt, at oprettelsen a v arbeidsledighetskasse

vinder nogen tilslutning inden arheidsmandsforbundet, men jeg mener,

at man maa være varsom med at anbefale oprettelse av arbeidsledighetskasse

der. Kontrollen vilde især bli vanskelig. Og hvordan f. eks.

dlde situationen bli, naar man var færdig med et jernbaneanlæg. og

flere hundrede paa {' n gang blev ledige. Vi maatte mindst ha 30 øre

uken i kontingent, og endda tænker jeg, vi maatte ty til ekstrakontingent.

Jeg tænker det hele vilde gaa bakover. Man maa ikke bebyrde

avdelingerne, til de ikke evner at følge med. Der er nemlig en

crrænse. .Jeg er ikke bange for § 6. Vi kulde nok vite at gjøre det

varmt for de uorganiserte, om de kom. Derfor tror jeg ikke, at § ()

har nogen synderlig betydning. Værre er det, at vi ikke kan benytte

kassens midler under en streik.

E. . K. BrisA-Nud : Det var en bemerkning av en taler igaaL

som foranlediger mig til at ta ordet. Man kan faa høre mange snurrige

ting i en saadan debaL Je,lj tror forresten ikke, at meningerne er saa

delte. Man kan spørge : Har det større betydning at høre paa de

organisationer, som ikke har prøvet loven, eller paa dem, som har

prøvet den ? J eg tror de sidstes vidnesbyrd har størst vegt. N aar vi

nu kræver og faar en lov med statsbidrag, elv om vi ikke med en

gang faar den saa god som Yi ønsker den, skal vi da kaste det hele

yæk? Jeg mener nei. '"i vil ogsaa høste den erfaring, at ulemperne

ikke er saa store som \'i trodde. Og vi vil faa fastslaat, at arbeidsledighetsunder

tøtteisen er en offentlig sak. • amfunclet skal selv avhjælpe

den nød, som arbeidsledigheten bringer med sig. Det staar ikke

i sekretariatets for lag, at forbundene skal oprette arbeidsledighetsforslag,

men de ojJfon{res til det ; det henstilles til dem. J eg synes

ikke, at oppositionen kritik har været heldig eller beføiet.

Strek saftes //led de illdtegllede talere.

Jf. Trall1llw{ : Det er umulig paa 5 minutter at imøtegaa alt.

om er fremkommet og trænger imøtegaaelse her. Debatten er og aa

kommet utenfor emnet, og indlederen bærer ikke saa litet skylden

herfor. A. Gundersen leverte ogsaa et overraskende indlæg igaar.

Han snakket frem og tilbake om pres en. Om en ung jurist borte i


- 163 -

,'tavanger - "har han vet paa det?" om om Uundersen og konsorter

skulde ha bedre \'et paa det ! Jeg har ikke sagt, at korruption

el' indtraadt ; men at den indtræder. naar kritikken undertrykkes. Det

har hændt i andre lande, og jeg sier : la os vogte os for at komme

ind paa noget lignende her i landet. Ved at stemme imot sid ste del

av punkt 11 sier jeg ikke dermed, at jeg er imot oprettel e av arbeidsledighetskasser.

Men jeg mener, at vedtar vi her opforc!rino- til det.

saa er det vor pligt loyalt at følge opfordringen. Ikke bør vi heller

opfordre til at benytte loven. Det gaar ikke an aalænge vi har § 6.

Kongre sen kan godt forsvare at utelate sidste del av punkt IL elvfølgelig

har de, som har benyttet loven, større sakkyndighet end vi,

som ikke har benyttet den ; men derfor vil vi dog ha en mening om

den. Hvad vi vil er, at fagforening-erne nu skal stilles nøitrale og

frie likeoverfor denne lov.

Karl MOI/seil : Arbeidsledi/:!:betskasserne vil under enhver omstændighet

skape stabilitet i orgnisationen. Norsk centralforening for

boktrykkere hadde øinene aapne for tidens krav, da den oprettet sin

kasse, og naar denne organisation nu staar saa hoit, saa er det selvhjælpsin

titutionerne, som har foraarsaket dette. 'len med hensyn til

§ 6, saa mener jeg, at vi ikke kan hjælpe til at opretholde en saadan

bestemmelse. Yi bør heller ikke vedta nogen opfordring til at benytte

loven, hvis der tindes forbund, om be\islig ikke kan følge denne opfordring

derved, at det er umulig for disse forbund at faa arb idsledighetska

ser istand.

B. HpggplI/ : Arbeidsledighet ka serne i vor organi ation virker

ikke alene styrkende for organisationen som den er; men de virker

ogsaa agitatorisk. Kaar Tranmæl hævder, at vi ikke skal benytte o

a\' loven, for den er fuldkommen, saa er dertil at svare, at fuldkommen

vil den antagelig ikke bli, før Yi har faat en ocialistisk majoritet i

tortinget, og det kan endnu dra ut adskillige aar. Den vei Tranmæl

anvi te vil altsaa føre til, at vi aldrig benytter os av de goder, som

borgerlige love gir os valget likeoverfor. Det er ikke tilfældet om

1\1. Xygaard mener. at vort medlemstal blir lagt paa hordet for arbeid -

giverne. likesom forbundene har fuld frihet til at benytte sine fond

fra før anerkjendelsen av kassen til lwad de vil. Der tales om tiggeri.

:\1 en hyad kalcles det, som stadig kommer fra de forbund, som ikke

har arbeidsledighetska se ? Dette forhold bør ophøre. Angaaende

rmestad indlæg likeoyerfor den politiske presse og de politiske blade

er det at si, at disse magter bør være Iorsigtige med, hvorledes de

griper ind. L nder typografernes tarifbevægelse i Bergen i 1907 hadde

pre sen tat saken saaledes fat, at de klokeste fagforeningsledere ikke

helt kunde rette det gale, som var gjort.

A. lamodt : Det er i anledning hr. forretning fører 1\1 . yo-aard

foredrao- igaar. at jeg skal faa lov til at gjøre endel bemerkninger.

Det var i ær 3 bestemmelser han uttalte sig imot : Refn ionen

størrelse, § 6 og dette, at man ikke frit kan disponere arbeidsledighetskassens

fonds.

Angaaende refusionens tØlTelse uttalte han, at formerforbundet

ikke vilde benytte sig av loven, naar refusionen kun var 1/3, men hvis


- 164

d n ble\" forhøiet til 1/2, aa antok han ogsaa formerforbundet vilde

søke statsbidrag for sin arbeidsledighet kasse, Jeg tror ikke, at de

arb idslose ræsonnerer paa samme maate. Om man hyr en arbeidsløs

1 krone, aa av laar han ikke det med den begrundel e, at naar llan

ikke faar 2, saa vil han heller ikke ha den ene. Naar man er

arbeidslø , saa mottar man selv et mindre bidrag, oo- avslaar det ikke

fordi det er for litet.

Ilvad § 6 angaar, saa har mange organiserte arbeidere optat det

om en fornærmelse, men hvis vi skal se objektivt paa saken, saa

aa tror jeg Yi maa indrømme, at dette er en feil. Lovgiyerne har

ikke villet gi de organiserte arbeidere noget privilegium fremfor de

uorgani erte, og Yi el' de første til at krike op, hYis vi mener, at en

enkelt kl as e eller stand blir hegun tiget paa de øniges bekostning.

6 har ikke gagnet de uor aniserte arbeid løse arbeidere. da en

mand, der ikke eyner at organisere sig i en fagforening, heller ikke

for taar at oro'anisere sig i en arbeidsledighetskas e, saa hele bestemmelsen

er blit en papirbestemmelse.

ngaaende dette, at man ikke kan disponere arbeidsledighetskassen

fond, saa skal jeg oplyse, at dengang Norsk jern- og metalarbeiderforbund

økte statsrefusion, hadde ka sen en heholdning ay

60,000 kroner. Hoyedstyret besluttet at overføre 40,000 ay disse til

en anden kasse, aaledes at der kun bley tilbake et fond paa 20,000.

Dette mente enkelte ikke \"ar nodyendig. og professor Jæger, der var

m d paa at utarbeide loven, yar ogsaa ay samme mening og uttalte,

at det fond, som kassen er i besiddeise av, før den øker statsrefusion,

naarsomhel t frit kan disponeres. Nu har vi i den senere tid hat saa

stor arbeid lø het, at Yi har opbrukt baade de 20,000 00' størsteparten

ay de 40,000 kroner. men jeg er ikke i tvil om, at disse penger kan

tages tilbake, naar kassen fond blir saa stort, at dette beløp kan

tilbakebeta les.

De indvendinger, om hr. 'ygaard har anført mot loven, har

ikke por ay betydning ,Ted loven praktiske' am'endelse. Men ]wad

cl r gjør loven van kelig at prakti ere er, at kommunerne skal yde en

del av refusionen, da det er vanskelig at paavise. at den og den mand

i henhold til loven er lljem tavnsberettiget i den kommune, som er

opført som refusionspligtig, da tiden kan ligge hele 5 aar tilbake. Men

da stat myndigheterne er ay den opfatninO', at kommunerne bør bære

en del a," utgifterne, saa tror jeg, det er vanskelig at faa ophævet

be Lemmel en om, at kommunerne skal yde en del ay refusionen. Derimo!'

tror jeg, at bestemmelsen om 5 aar maa kunne indskrænkes

betydelig, f. eks. til 2 eller høist 3 aar.

Hr. li'løisbonn uttalte, at arbeid ledighetskas {'n i Høvleriarbeidernes

forening ikke hadde virket heldig. Jeg kan "ære enig med

hr. Fløishonn heri, da det ikke er heldjg at opretLe arbeidsledighptskasse

for enkelte foreninger, da arbeiderne i \'ore d\O'e maa flakke

ad killig om, og naar cl da forlater en forening, saa blir de herved

taaende uten ka se. Det er aaledes heldig t at oprette kasserne

forhund vis, saa de kan gjælcle for hele landet. Det ,irkcr 00' aa

undertiden uheldig, at enkelte forbund har ka e, men andre ikke.


- 165 -

De forbund, del' ikke har kas e, er ofte tilbøielio' til at betragte en

arbeidsstans eller arbeidsnedlæggelso som streik eller konflikt, 00' derfol'

utbetaler treikeunderstøttelse, uten at det med bestemthet kan

paa taaes, at arbeidsstansen er indtraadt paa grund av konflikt, mens

de forbund, der har arbeidsledighetskas e, i slike tilfælder understøtter

sine medlemmer av denne. om sekretariatsmedlem har jeg anledning

til at iagtta dette. Jeg vil derfor tillate mig at anbefale den av

ekretariatet foreslaaede resolution i sin helhet til vedtagelse, da

arbeid ledighet k serne ogsaa i høi grad styrker organisationen i de

faglige kampe.

Src1'l'e Ircl'scn : Tranmæl hævder idag, at man skal være stillet

nøitral likeoverfor loven. Men naar man ikke lægger mer betydning

i mot tanden end Tranmæl har gjort idag, saa kan man godt stemme

for sekretariatets forslag i sin helhet. Det er en kjend gjerning, at

vi har forlangt statstilskud til arbeidsledighetskas erne i aarevis. Yi

har agitert for det og nu har vi faat principperne anerkjendt 00' har

alle forutsætninger for at benytte os av loven. Det var praktiske grunde,

'Som O'jorde, at vi fra først av var imot. Av en anden Trondhjemsrepræsentant

var det uttalt, at man ikke vilde ha sine kasser bundet.

Dette var naivt. Man kan ikke vente at faa offentlig til kud uten at

ha aapen regnskapsførsel, saa det offentlige faar vite, hvad penO'ene

brukes til. Det er et av vore eO'ne krav til offentligheten. Det ga ar

heller ikke an at gjøre obstruktion mot sociale reformer, fordi de er

ufuldkomne. Da faar vi dem aldrig ; men de kan forbedre efter tiden

behov efterhvert. Angaaende . Pedersens n1U ikalske ans .maa jeg

si, at vi ikke stadig kan spille paa samme instrument. Er det nogen,

som bar spillet paa amme instrument stadig, saa er det nok Peder en

det. Og hans instrument har været stortrommen. Jeg kan 00' aa

meddele, at sekretariatet i sin tid desavouerte advokat olnørdals juridiske

indvendinger mot loven. Yi kan være enig om den ting, at uten

statstil kud vil det være umulig at oprette arbeid ledighetskasser i

æsongfagene. Danskerne har utrettet meget i di e fag med de tatsog

kommuneunderstøttede arbeidsledighetskasser. Yedtar vi Tranmæls

forslag, saa bryter vi med de taktiske forutsætninger ved loven vedtagel

e, og det bør vi nu ikke gjøre. Yi er nu kommet aa langt, at

amtliO'e forbund, som har arbeidsledighetskasser. med undtagel e av

formerforbundet og bokbinderforbundet, benytter sig av det ved loven

tilsikrede tatstilskud. og det veier meget, at intet av disse forbund

har høstet daarlige erfaringer paa det .

• t. Kalraa : Orm es tad talte forleden om spækhuggeri ; men er der

noget, som er pækhuggeri, saa er det hans angrep paa partipre en.

Jeg kan ikke tilegne mig den opfatning. at vort Yigtigste gjøremaal

skulde være at oprette arbeidsledighetskas er. Jeg an er dis bare

som et surrogat, og vi blir ikke kvit arbeidsløsheten med det. Ou land

sa, at dersom Yi skulde være revolutionære, saa kunde vi ikke benytte

arbeid ledighetskasser. Ja, hvad har ikke arbeiderbevægelsen fra før t

av været, om ikke revolutionær Men jeg kan vel tænke mig, at den

revolutionære ide er fordunstet av hr. Ou land hde. Der er principiolle

O'runde mot at benytte loven. Det er de, som har benyttet

12


- 166 -

loven, som har brutt ut og handlet imot den for te beslutning. Jeg

vil henlede kongressens opmerksomhet paa, at der er en !leI række

paragrafer utenom § 6, som indeholder uantagelige ting, saaledes § ±

og § 10 m. fl. Og der er principielle grunde imot dem alle. Naar

Ormestad sier, at man ikke tar medicin uten naar man er syk, saa

vil jeg si dertil, at man ogsaa tar mediciner for at forebygge sygdomme,

f. eks. epidemier og smitsom farsot. Det er næsten for sent

at ta medicin, naar man er blit syk i disse tilfælder. Om selve saken

Yil jeg si, at det i arbeidsmandsforbundet er vajSkelig at oprette

arbeid ledighetskasse, da der er saa mange sæsongarbeidere. Principielt

er mit standpunkt det, at arbeidsledighetska ser bør oprettes

om et surrogat ; men vi skulde naa derhen, at vi ingen naadegave

mottok av det borgerlige samfund, og særlig er det meningsløst, at vi

ikke kan disponere over kassen midler i tilfælde av streik eller lockout.

Jeg vil dog ikke stemme imot, at vi gjør en henvendelse om at faa

loven forandret, og derfor gaar jeg me paa punkt I. Punkt Il vil

jeg temme imot i dets helhet.

('hr. H. J(n lldsr}/ : Jeg beklager, at jeg ikke har kunnet være

tilstede her under forhandlingerne til alle tider. Jeg vil da nu faa

lov til at frembære en bilsen fra partiets formand, dr. Oscar .. \'issel/:

om paa grund av ygdom ikke kan være til tede her. Jeg kan i

fra ham, at han glæder sig over fremgangen, om til bver tid blir


- IG7 -

jeg si, at jeo' nlr forslag stiller til den første arbeid l dighet kas e her

i landet - typografernes og jeg vil i, at sekretariatet har ret i

det. at de er et kraftig bindeled i organ i ationen og virker og aa ellers

som middel. 'ri hvad er en ulten arbeider for organisationen ? En

,tadig far idet hans arbeidskraft tadig utbydes til laveste pris. Vi

maa ogsaa arbeide for de smaa reformer, som fører os frem mot samfundet

· ocialisering. Yi maa gjøre noget lor dagen, saalrenge vi le,-er

i det privatkapitalistiske samfund. Socialdemokratiet har endnu ikke

ynderli styrke i det parlamentariske li\' : men adskillig er dog utrettet.

1)er kan gjøres mere. 'amhold og organisation er nodvendige betingelser

for at vi skal kunne opnaa nog t. 'aadanne betingel er el·

og aa i ,· tor utstrækning sel\'bjælp institutionerne i fagorganisationen,

itlet de er led i kampen mot d 't priyatkapitali, ti ke amfund. Derfor

mener jeg. at det er godtgjort, at ,ekretariatets for:lao- i d t vresentlige

Cl' antagelio'. Sidste ll\'snit i punkt n kunde kan, ke uten skade' luife :

men det øvrige bør bifaldes.

Ol(' . X(I!ss : Den danske 10'- indeholcler om bekjendt den het

mmel e, at folk med moral ke skavanker kan negte adgano', og det

el' v l ingen, om vil gi en streikbryter attest for. at han ikke er

moral k bro tfældig. At paa 'taa, at der kan bli et g;odt forhold mellem

en streikbryter og en organi ationsmand er umulig. Der er alt aa

ikke adgang for strcikbrytere i de danske arbeidsledigh t ka ser. I

vort forbund har vi ingen erfaring for, h\'orI de' loyen vilde \'irl\:e.

Det maa og aa an ees gan ke umulig at faa istand arbeid ledighctskas

p i vort fag (malerne). Arbeid forholdene er nemlig ikke :aadanne.

Der Illaatte ialfald uforholdsmæ sig tore tilskud til. eller kontingenten

maaUe være høi. Det er og aa lik at de økonomi k bedst situerte

staar i organisationen i "ort fag: de som er Illest u ikre i sit arbeide

taar utenfor. .!\led en understøttet arbeidsledighet kasse vilde det bli

slik, at de vi nu har vilde gaa ut, og de andre vil de komme ind. Det

kan Illan lænke ig Yilde bli situationen. Det dan ke malerforbund

har oprette't arbeid ledighet. kasse. De har en kontingent paa 1 kr ..

og med tatstil kuddet blir det 36 kr. De kan da betaLe 70 kr. aarlig.

'or at faa 60 kr. maalt(' vi her i Norge betale 2..J. kr. i kontingent.

Det Yiser sig, at forholdene el' langt gunstigere i Danmark end de el'

her i Xorge.

Jf. 'I/gaard : .Jeg hal' ikke opfordret til mot land mot lo\'en :

men jeg har angit de grunde. som "ort forbund har hat for ikke at

ta imot statstilskuddet. .J eg har og aa agt, at "i "il ta illlot stat -

tilskuddet. naar ulemperne vcd loven, ammen med § 6, blir fjernet og

tilskuddet blir fOl'høiet til 1/2. Det forhauser mig endnu, at de, om

har tat tilskuddet. har tat det tiltrods for, at de har hat de amme

!.?Tumle imot loyen om vi. Den idste del a\' re olutionsfor laget kan

vi ,aalede ikke :aa med paa. Bnhver organisatioll bør ta tilskuddet,

naar den ,elv ,il, og de om ikke dl ta det, hør kunn la yær . Det

er bæydet, at § 6 ingen skad "il gjør , bl. a. fordi man ,Tilde gjøre'

det hett for de uorganiserte, som meldte ig. )[en det pr at merke sig,

at ,i nu maa gaa ind pall. overen kom ter, om aldeles ikke tillater os at

forulempe de uorganiserte. Yi skal ikke kaste vore principper overbord.


- 168 -

.1. Myhl'stad: Praktisk erfaring har vi t. at de argumenter, om

er ført fra bokbinderne og form erne mot § 6, ikke holder stik. Den

amme erfaring har vist, at ulemperne ikke er tilstede. Dermed er

det ikke saot, at stortingsfraktionen ikke skal arbeide ,idere for at

Iaa loven forbedret. Og jeg mener, at man støtter dette arbeide like

meget ved at ta imot tilskuddene. Hr. H. Pettersen sa, at dersom

ingen organisation hadde benyttet loyen, aa Yilde Yi muligens ingen

ny lov ha faat i 1911, naar den utløper. Vi skal lægge vegt paa den

uttalelse. Det er nødvendig at indordne sig: men dermed gir vi ikke

slip paa vore principper.

G. 011 land: hr. H. Knud 'en har syaret paa Kalvaas beskyldning

mot mig for mang l paa revolutionære ideer. Jeg ætter ikke

tor pris paa at regnes med blandt de reyolutionære tinsoldater. A.

Pedersens musikalske indledning skal jeg la ligO"e. Han fortællinO"

om fi ket var ogsaa galt anlagt. JUan ti ker for at koke eller teke

fang ten. Er saa de organisationer, som har benyttet loven, alt aa er

fanget, r de kokt Iler stekt? J ei. denslags maleriske billeder pas er

ikke. Vi var fra begyndel en klar over, at vi vilde anvende loven,

hvis Ul kuddet forhoiede , tiltrod for § 6. Alen samtidig kræyer Yi

den v. k. Vi bebreider ikke partipre sen fordi elen øyet mot tand, fø l'

loven blev benyttet : men fordi den nu overfalder de orO"anisationer,

som b nytter den, og endog hetegneI' dem som "daarligere organi ationeJ'''.

Vi kal lægO"e merke til boktrykker Knud en omtale av

arbeidsledighetska serne og hyad de er for organ i ationerne. H. Petter

en fra træarbeiderforbundet har ogsaa sagt, at hans forbund ingen

arbeid ledighet kasse kunde bat uten stat tilskud, Of{ det skal ,i lægge

vegt paa. Det er anti ocialisti k ikke at ta imot statstilskud. Vi, om

har prøvet arbeids I dighet kassen i 20 aar, har ret til at anbefale de

andre 0°' aa at prøve. Det er fremgangens vei.

R C. Smith : Vi er alle enige om, at arbeidsløshet er en knugende

mare, der hviler over arbeiderne og fagorganisationen, og naar

vi erkjender dette, er det vor pligt at søke at bortskaffe dette og benytte

alle mulige midler til at gagne fagbevægelsen. Og jeg mener,

at vi i lov om statstilskud til arbeidsleelighetskasser har en anledning,

og elet er vor pligt at gripe til. Taar vi streiket i to aar mot loven.

vilde d selvfølgelig hermed ha demonstrert vore anskuelser om og

tilling til loven. Men naar nu tilskuddet er forhøiet fra l/t til l/S,

meller jeg fordelen y d at benytte loyen er aa paatagelig, at det vilde

yt re noget nær en forbrydel e ikke at benytte den. Jeg har faat det

indtryk av motstandernes argumenter og agitation mot loven har indeholdt

mer skrik end uld, og de ivrig te har allerede gjort flaue tilbaketog.

.Jeg er helt enig i sekretariatets forslag til resolution IlYad

punkt I angaar. I punkt Il kan jeg ikke være enio' og foreslaar, at

uttalel en om, at kongressen ikke kan se, at der foreligger uoyervindelige

hindringer for noget forbund, utgaar. idet det ikke fra noget

hold er dokumentert at saa er tilfældet, og kongres en bør ikke vedta

"uttalelser i en sak, den intet kjendskap har til. For ett forbunds

vedkommende Y(t jeg det vil være uoyerkommelig, nemlig sjømandsforbundet.


- 169 -

_1. Peder en : De principielle indvendinger imot lo,"en eksi terer

idag som tidligere, hvad ogsaa Kalvaa har gjort opmerk om paa. J(>g

el" fuldstændig enig med Sverre Iversen i den karakteristik han har

git av mig. Det er imidlertid en ting at slaa paa stortrommen for

hvad man anser for ret inden organisationen og en anden ting at arbeide

for personlige formaal. Det første er enhvers pli gt, skal vi kunne

holde liv i organisationen. Alle insinuationer mot mig er dermed laat

tilbake. - Ormestad ier, at vi har overdrevet loyens daarlige sider :

men rmestad indrømmer seh', at der er alvorlig skavanker ved

loven. Yi bebreider ikke Ormestad, at bans forbund benytter loven,

naar de anser det gagnlig for 'in organisation: men at ætte det op

om ufravigelig regel, saa intet fag skal være undtat, det gaar ikke

an. Av de grunde. som jeg har angit, kan jeg ikke temme for sidste

del av punkt IL Man vilde da kunne i, at de fao-, om ikke orket

at følge med, var illojale : men fakti k er det større illojalitet at ville

tvinge disse fag paa dette omraade. .

Jul. B. Olsen : Jeg opfatter den taushet, om arbeidsmand ­

forbundets ledere indhyller sig i, som om de gjerne saa. at arbeid -

ledighetskas er blev oprettet og aa inden deres forbund. 'l'i\ Kalvaa

vil jeg i, at endnu har ingen med sikkerhet tegnet d t ocialistiske

amfund færdig. Det har ikke Kalvaa formaadd og heller in en anden.

Den motstand, om er reist her, har intet med radikalisme eller revolutiom

re ideer at be tille. Den er gammeldag og reaktionær. Jeg

har al respekt for formerforbundet og dets dyo-tige leder hr. Tygaard :

men i denne sak vil jeg si han er paa feil por. Vi bør stræbe hen

til at faa manglerne ved loven rettet, og saa bør ,i ta alle de Cord I ,.

som den nu gir os.

_1. Juell : Det er fOl"anl('dig t ved hr. Fløi bonn uttallighcter at o,ervindc. ::\Ien hvis man skal

oprette en al'heidsledighetskasse og faa nytte ay den, saa maa statstilskuddet

,forhøies til 1 h. Inden arbeidsmandsforbundet maatte Yi ha

20 a 25 ore pr. medlem i ukentlig kontingent. Det Yilde være en

styrkelse for vort forbund. . 6 har i praksis ingen betsdning. ');'or


- 170 -

vort forbund "ilde derimot bestemmelsen om utlændinger faa større

betydning, idet den i høiere grad "ilde forringe statstilskuddet. For

at faa forbedringer i loven bør vi nu benytte den. Jeg kan ikke tilegne

mig den opfatning, at Yi kan faa en lov forbedret ved ikke at

for oke den.

p. Aarf)e : Jeg tilhører et av de forbund, som har prøvet loven,

og jeg kan si, at vi kun har høstet gode erfaringer i prøven. Der

har faktisk ingen praktiske ulemper været. Ingen uorganiserte har

meldt sig til optagelse i arbeidsledighetskassen. De vpt nemlig, at de

Yil lltsætte sig for paavirkning, og det er sikkert, at kommer de ikke

til den ovrige organisation med dens fordele, saa kommer de ikke til

en saadan selvhjælpsinstitution. Det er hensigt lost at fortsætte kampen

mot hele 10yen paa grund av § 6. - Hvi vi ikke i vor sidste

kamp hadde hat en saadan arbeidsledighetskasse, saa vilde \"or organisation

været værre faren. I motsætning til malerne ræsonnerer vi

saaledes, at det ledige arbeide ga ar ut over det hele faO'. Der er dog

meget i dette, SOI11 F'løisbonn har sagt : dot, at ri skal lave en kamporganisation

ocr la det offrntlige sørge for arbeidsledighet og sygdom.

len Yi el' ikke kommet langt nok til at føre en saadan taktik. Og

naetr man sier, at arbeidsledighetsforsikringen er en av vore vigtigste

virksomheter, aa er det ogsaa en selvfølge, at vi anbefaler den og

tilraader lovens anvendel e, selv om der kan være van keligheter at

ovel'vinde for enkelte forbund. Jeg tror dog ikke, at det er umuliO'

for arbeidsmandsforbundet at oprette arbeidsledighetskasse. Heller ikke

for murerforbundet og malerforbundet. Kontingenten maa stipuleres

efter understøttelsen, og den vilde da bli noget større i disse fag,

kanske 15 kr. oyerkommelig el' ikke saken for nogen av dem. ,'tatistiken

"iser, at det kan gjennomføre . Jeg vil derfor anbefale uttalel

n, som den foreligger .

... lncl1'ew Tøl/neseJ/ : J eg har faat det indtryk ay d nne debat, at

ingen er mot selve elyhjælp idCerne i vor bevægelse, saaledos som

de faar sit utslag. Der har været enstemmighet om, at selvhj lpsinstitutionerne

er til styrke ogsaa for vor organisation. Alle vil "ære

med at bygge selvhjælpen op og utvikle den. Da maa vi ogsaa erindre,

at uLvil}lingen arbeider i sel vo samfundet og at arbeiderorganisationens

anskuelser tl'ænger ind og vore synsmaater faar vegt. Det er derfor

let at ind e, at vort kl'ay paa forhøiet tatsbidrag vil bli imøtekommet,

og vi behover ikke frygte for, at lo"en kal forbli uforandret i de

punkter, om er os anstøtelige. Forandringerne vil komme, som Yi

ønsker dem. rbeidsledighetsforsikringen var grundig diskutert paa

Norsk arbeid mandsforbunds sid ste landsmøte. Yi var da alle enig i

den gode tanke ; men vi saa og aa de prakti ke vanskeligheter, som

stillet sig i veien i et forbund som yort. Vore medlemmers lønsforhold

er heller ikke de samme som i jern- og metalarbeiderforbundet. Ojennemgaacnde

hal' vi lavere lønninger. Yi bør derfor ikke belaste organisationen

med alslags kontingent. Byrden kunde bli altfor tuno'. Ti

har allerede indon vort forbund forskjellige kasser, hvortil der kl'æve

kontingent, og den samlede kontingent vilde bli betydelig forøket yed

oprettelsen av en arbeid ledighetska se, mens Yi TIlde se mindre til


-- 171 -


- 172 -

i stortinget. Til Knudsen vilde taleren si, at det umulig kunde være

staten administration, om Buen hadde ment, at det var den, som

skulde sluke tilskuddet. l!"'or det første saa har jo taten administration

ikke noget med tilskuddet at gjøre. Oo- det er forresten en ganske

billig affære. Her i Kristiania kommune koster det kommunale tilsyn

ca. 3 kr. pr. maaned, som utbetales til folkeregistret. O' i Kristiania

foregaar de fleste utbetalinger. Heller ikke i departementet kan admini

trationen bli særdeles ko tbar.

rotering. Dirigenten gjorde opmerksom paa, at der ikke vilde

bli yotert særskilt, oyer Tranmæls forslag, da det var negativt. De

som var enig med ham, maatte stemme imot vedk. avsnit i indstillino-en,

idet voteringen vilde bli delt, saa alle fik votering tema.

I vedtoges en temmig.

IJ første led vedtoges mot 10 stemmer.

Første punktum i andet led vedtoges mot nogle faa stemmer.

Resten av andet led yedtoges med 74 mot 56 st.

Tredje led vedtoges med 87 mot 44 st.

Nlundtlig beretning for tidsrummet

l. januar til 25. juni 1910.

Lian avgav en mundtlig beretning for 1910. Denne maatte bli

kortfattet, idet taleren ikke kunde gaa nærmere ind paa hver enkelt

sak. om naturlig var hadde sekretariatet været sterkt optat med

forberedelsern til kongre sen 00' behandlingen av den mængde saker,

om var opsat paa dagsordenen.

Ji'or at undersøke betingelserne for oprettelsen av et sjømandsforbund

hadde ekretariatet igangsat en agitationsreise blandt sjømændene.

om agitator var antat hr. Johs. Bergersen. Rei en begyndte

den 20. januar og varte til 23. april. I motiverne til dagsordenens.

punkt 15 er der nærmere redegjort for re ultaterne av denne reise.

v nye organisationer er fra 1. januar indmeldt Tobaksarbeiderforbundet

i Xorge, om er tiftet av cigararbeidernes og tobaksarbeidernes

forening r i r' ristiania, der tidligere var tilsluttet landsorganiationen

enkeltvis. enere har de kvindelio-e tobaksarbeidere sluttet

sig til. . Yed indmeldelsen talte forbundet 286 medlemmer. Videre er

indmeldt en række jømand foreninger hvorom er meddelt tmder punkt

15. De fleste av disse har vi intet hørt fra siden indmeldelsen. Kr.a

barber- og frisørsyendes forening er indmeldt fra 1. mar .

rm Den ocialdemokratiske aftenskole er bevilget kr. 100.00. En

komite har utarbeidet en uttalel e til departementet i anledning forslag

til 10'- om pasning av dampmaskiner og dampkjedler.

O\'eren kom ter er med og uten arbeidsstans gjennemført paa.

folgende teder : l )'beid nlmulsforbll ndet : Halden tændstikfabrik, N otodden

karbidfabrik, kaiarbeiderne i Stavano-er, Arne fabrikker, .r orwegian

Paper 0., Drammen, Paper :Mill , Drammen, Brager papirfabrik,

Drammen, Vadheim elektro-kem. fabrik, Ioum bruk, And. H.

Kiær & Co., Ludvig Wie e. rthur Mathiesen, øren \Yiese (sagbruk)

pr. Fr.stad, aO'bruksforeningen, Fr.hald og kedsmo bruk, ,Vestye


- 173 -

Egebergs bruk, Lillestrøm, Lienfos kraftanlæg, murarbeiderne i Kr.ania,

sten-, jord- og cementarbeiderne, Kr.anja, Aadalens træsliperi. Ma ler­

Malerne i Kristiania, Drammen og Trondhjem. Baker- og

: forbundet :

konditorforbul/det : Kristiania, Trondhjem og arp borg. kotøiarbeiderforbundet

: Haand komakerne i Trondhjem, Bergen, Aale und, Kr.sand

., M. Hasles skofabrik, andefjord, Hansens skofabrik, Hauge und.

krædderforbllndet : Hamar, Elverum, Ve tfjorddalen, Kristiania. -

agter- og pølsemakerforbundet : Kristiania, vanevikens pøl efabrik,

Bergen. Endvidere en række mindre konflikter. Denne beretning r

elvfølgelig ikke uttømmende. Ialt er oyerenskomster gjennemført for

ca. 5000 arbeidere.

]'or tiden paagaar streik i Trondhjem, hvor murerne, murarbeiderne

o blikkenslagerne streiker. Ved Magnor paagaar lockout, idet

bedriften vilde foreta lønsreduktion. Ved Kongsgaards garveri pr.

Kri tiansand paagaar kamp om forening retten. Ved Vigelands bruk

Vennesla, treiker 140 arbeidere. Lockout paagaar ved Follafos træsliperi,

' grundet angrep paa for ningsretten. Ved Drammen træ varefabrik

paagaar treik om arbeidsvilkaarene. Ialt er for tiden ca. 600

arbeidere i konflikt. Indtægtern i 1910 har utgjort kr. 171 491. 5 og

utgiftern kr. 124,410.61. Den 25. juni ,ar kassebeboldningen kr.

127,67 .59. Regnskapet er revidert pr. 25. juni og fundet iorden.

All' ;c dwflo foreslog, at taletiden yed denne saks behandling atte

til 5 minutter før te gang og 3 minutter anden og tredje gang, hvilket

vedtoges.

Km'lyren : Lian hadde glemt rn ting i sin beretning, og det var

den, som taleren pecielt hadde at klandre sekretariatet for. Der var

iaar sat igang en ny agitation blandt jømænd og man hadde ventet,

at Bergersen var blit sendt nordover. Istedet blev han hentet hjem i

Trondhjem. Man maatte nu engang lære at utstrække sit arbeide til

de nordlige landsdele.

Lian : Nordland er ikke glemt. Taleren henviste til sin utredning.

Da Richard Hansen rei te i ordland for orsk arbeidsmandsforbund

hadde sekretariatet overlatt jømandsagitationen til ham.

B. Eriksen syntes, at murarbeiderne i bygningskonflikten hadde

opnaadd et saa trø tesløst resultat. at han vilde forespørge, om der

var saa vegtige grunde for en avslutning av striden, at man hadde

et sig nødsaget til at frata arbeiderne det, de hadde tilkjæmpet sig

for 2 aar ieIen ? Der "ar nu indtat bestemmelser om flekarbeide. I

190 vild man andsynligvis opnaadd høiere lon, dersom man hadde

villet o·an. med paa en saadan deling; men man fandt deL dengang

uyæl'dig. Desuten hande der indsneo'et sig andre ting. Bestemmelsen

om "kalklæskere" i 1907 kom bort i 190 . Kun for tenmottagere og

dagfolk var der dengang gjort undtagelser, mens der nu er undtagel e -

bestemmelser bl. a. for transport foruten det tidligere nævnte flekarbeide,

saa at dette praktisk talt var tat fra murarbeiderne. d rsom

de ikke vild gaa for dagarbeidernes lon. Hvorledes vilde sekretariatet

tille sig, om der opkom uoyerens temmeiser i anledning det nylig

\edtagne forlik?

! '. HP lIriks('1/ paatalte, at sekretariatet hadde tat undel' tøttel en til


- 174 -

karbidarbJoreningen i Totodden bort midt paa -vinteren. Arbeid mand -

forbundet har nu faat en tarif her som ved de andre karbidfabrikkel'.

Det maa ikke gjenta sig, at sekretariatet, selv om der i oieblikket er

daarlige utsigter, trækker landsorganisationens understøttelse tilbake.

Kalcaa : Det er blit mer og mer almindelio', at tariffer oprettes

paa længere tid, fra 2 til 3 aar og nu paa 5. Snart binder man vel

arbeiderne i 20 aar ad gangen ! Er der andre tariff r iaar, som er

avsluttet paa 5 aar? Var det faktisk nødvendig at avslutte bygningskon{likten

i Kristiania 2-3 dage før kongressen ? Og hvorfor blev da

ikke hovedstyret sammenkaldt ?

Herman Hansen : Jeg tilhører rørlæggerfaget, som gik mest i -vand et

ved tariffen i bygningskonflikten. Av 130 medlemmer stemte kun G

for den overenskomst, som foreningen maatte bøie ig for. ærlig

vilde tal. paapeke, at punkter, som partsforhandlerne var blit enige om,

var blit ødelagt under fællesforhandlin


- 1 75 -

Qg rørlmggerne kommet op i den situation, hvori de stod. Man varer

dem med hensynene til de andre fag, at minoriteten kal bøie ilT.

Hadde murarbeiderne staat frit, hadde de ikke yedtat overenskomsten

men de yar bange for at bryte istykker for andre, som f. eks. malerne.

Det er ikke rigtig, at de, der utfører det tyngste, men derfor ikke

mindre nødvendige arbeide, skal bøie sig, fordi de haandn'rkslært fag

ikke er tilfreds. Man er for tilbøielig til at regne med det numeri ke

forhold. • 'aaledes var det ogsaa med sagbruks- og høvleriarbeiderne :

man regnet med tallene, men blalldt de uorgani erte var der som op­

lyst en stor del gamle arbeidere. Om nogen kritik er beføiet, aa er

([pt her. at IDan foretar en reduktion i lønsatserne foran opadgaaende

konjunkturer. Der maa tages mere hensyn til sakkundskaper end til

bare det numeriske talforhold.

fIl/'idz kunde være enig i, at man kanske fik rette sin kritik mer

mot de sidste forhandlere end mot sekretariatet. Det samme hadde

gj entat sig iaar som i 190 . Allerede i 1906 hadde træarbeiderforbundet

faat lønnen op til 50 øre . I 1907 og 190 maatte de finde silT

i at bli staaende paa de samme 50 øre og maatte vedta dette og aa

iaar, fordi forhandlerne allerede paa et tidlig tadium hadde erklært

sig enig i lønsatsen.

Ousland mente overfor Rieh. Hansen, at der netop burde ha

været et endnu bedre samarbeide mellem fagene. B3 gningskonflikten

viser os, at selv om man staar spredt i hvert sit forbund driver arbeidsgiverne

os ved sin sammenslutning sammen.

Anton Olsen vilde fremhæve nødyendigheten av at ætte en stopper

for streikbryteriet. > kal vi holde ro og ikke erklære sympatistreik,

maa arbeidsgiyerne ikke ta ind streikbrytere. I tilslutning hertil fremholdt

han "an keligheterne med dem, der utførte malerarbeide yed de

mekaniske yerksteder under bygning konflikten.

Da der ay de fleste talere yar rettet spør maal til formanden

foreslo dirigenten. at formanden fik ubegrmnset taletid. for at han

kunde svare paa en fy lde tgjørende maate.

Det vedtoges.

Lial/ redegjorde derpaa før t utførlig for bygninITskonflikten i

K.ri tiania. Der hadde i sekretariatet været sterke betænkeligheter

ved at gaa til opsi 'else ay bygningsoveren komsterne. ::'I[an hadde

blit skuffet i foryentningerne om de gode tider, om kulde komme

inden bygningsindustrien, og man yar klar over, at en opsigelse ay

overenskom terne vilde virke stagnerende paa byggeYirksomheten og aa

iaal". Paa den anden side til a hensynet til bygningsarbeidern , at

man gik til lønsbevægel en. I 1908 hadde det jo næsten været forutætningen,

at overenskomsteme skulde opsies om 2 aar, naar de utløp.

Oprindelig yar jo utløp tiden av arbeidsgiverne sat til 3 aar, men ved

de idste forhandlinger blev de nedsat til 2 aar. ,'kulde man ventet

til næste aar med opsigel erne, vilde situationen kunne blit "ansk lilT

nok. \" ed nytaarstider utløper grubeoveren komsterne, i april jernoveren

kom ten og i august eelluloseoyerenskom terne. 'kulde bygning -

arbeiderne yente, maatte det saalede mindst blit til 1912. lan ITodkjendte

derfor opsigel e i enkelte fag. ImicUertid kom der meddelel e


- 176

fra arbeidsgiverforeningen om, at i tilfælde en o,-erenskomst inden

bygning industrien blev op agt av arbeiderne, bl v samtlio'e de øvrige

oyerenskomster at anse som opsagt av arbeidsgiverne. Disse hadde

hat under overveielse at opsi overenskomsterne iaar, da de indeholdt

flere bestemmelser, hvorover der hersket misnøie, men de hadde besluttet

at la overenskomsterne gaa uforandret endnu et aar. Ved

arbeidsgiverforeningens beslutning indtraadte altsaa det forhold, at overenskomsterne

var opsagt til utløp 1. mai for murerne, murarbeiderne,

tomrerne, bygningssnekkerne, blikkenslagerne og malerne, ialt 6 fag.

Videre var overenskom terne opsagt av rørlæggerne og sten-, jord- og

cementarbeiderne, ialt 2500 arbeidere. Den 4. april begyndte forhandlingerne

mellem parterne og paagik til 14. april, uten at der fremkom

noget resultat. Den 18. april begyndte saa forhandlingerne mellem

centralstyret og sekretariatet. Da over en komsterne utløp 1. mai,

enedes sekretariatet om, at opsigelsesfristen fra den dag skulde bortfalde

for samtlige fag, saaledes at arbeidet eventuelt kunde stanse

straks forhandlingerne var tilendebragte, om disse ikke skulde føre til

enighet. Fra arbeidernes side sattes der et voldsomt pres paa, at for-o

handlingerne maatte tilendeoringes inden fristen for overenskomsterne

utløp, saaledes at en avgjørelse forelaa 1. mai. Forhandlerne enedes.

derfor om først at avgjøre spørsmaalet om løn, akkordarbeide, overtidsbetaling,

arbeidstid og utløpstid.

Efterat flere forslag var utvekslet, fremsatte arbeisgiverforeningens

forhandlere i møte den 29. april følgende tilbud :

Bygningsoverenskomsterne. Under forutsætning av, at der opnaaes

enighet om overenskomsternes bestemmelser forøvrig og med forbehold

av organisationernes godkjendelse, tillater undertegnede sig at foreslaa

følgende angaaende løn, akkordarbeide, arbeidstid, overtid betaling og

utløpstid :

J[urere. Dygtige murere 62 øre pr. time, fra 1/3 1913 65 øre pr. time.

MIlI·arbeidere. 50 øre pr. time, for arbeide over 2den etage 52:

ore pl'. time, fra lis 1913 for arbeide over 2den etage 55 øre pr. time.

l! lekarbeide 45 øre pr. time.

llIalere. 55 øre pr. time, fra 1/3 1911 57 øre pr. time, fra 1/:; 1913-

60 øre pr. time. Dagarbeidere 5 øre mindre pr. time.

'/lekkere. Verkstedsarbeidere mindsteløn 42 øre pr. time. Lønstillæg

3 øre pr. time, fra l/a 1913 yderligere lønstillæg 3 øre pr. time,

men mindsteløn uforandret 42 ore. Dygtige arbeidere utenfor verksteder

som tømrerne.

Tø mrere. Dygtige tømrere 50 øre pr. time, fra 1/'1 1911 55 øre

pr. time, fra l/S 1913 60 øre pr. time.

Blikkenslagere. JUindsteløn 40 øre pr. time. Løn tillæg 2 øre

pr. time, fra lIs 1913 yderlio'ere lønstillæg 3 øre pr. time, men mindstelon

uforandret 40 øre pr. time.

Akk01·cla1·beide. Tndel' akkordarbeide utbetales arbeiderne paa de.

almindelige lønningsdage et forskud svarende til 90 % a,' deres timeløn.

Det eventuelle overskud utbetales senest 2den lønningsdag efterat

arheidet er færdig og godkjendt.


- 177 -

Ved akkordarbeide el' arbeideren garantert 90 % av sin timeløn

undtagen ved akkorder, som utføre efter en av begge parter omforenet

pristarif, hvor ingen garanti for timelønnen gjælder.

Ocertid arbeide betale som efter nuyærende o,'eren komster.

Arbeidstiden fastsættes til 57 timer pr. uke.

(tløZdirl. Overenskomsterne blir gjældende til 1. mal' 1915.

aken blev av forhandlerne forelaot sekretariatet. 'pørsmaalet

Qm en varighet ay 5 aar var av arbeidsgiverne fremsat som et ultimatum.

Man frem atte derefter følO"ende forslag under 30. april :

nder forut ætning ay, at der opnaaes enighet om overen komternes

be temmel er forøvrig og med forbehold ay organi ationerne

godkjendelse tillater undertegnede sig at foreslaa anaaende løn, akkordarbeide,

arbeidstid, overtidsbetaling og utløpstid :

Malere, SIIekkere, tømrere, blikken lagere som arbeid giverforeningen

forhandleres forslag, dog saaledes. at mindstelønnen for blikkenslagere

forhøies til 42 øre pr. time.

Mw·ere. Dygtige murere 62 øre, 1. mai 1911 65, 1. mai 1913

67 øre pr. time.

Murarbeidere. 50 øre. 1. mai 1911 53 øre, 1. mai 1913 5- øre

pr. time. .

Akkordarbeide. Ved akkordarbeide er arbeideren O"arantert sin

timeløn, undtagen ved akkorder, som utføres efter en av begge parter

omforenet pristarif. .

Oz-ertidsarbeide betales med følO"ende tillægsprocenter : De før te

timer efter den ordinære arbeidstids slutning betales 25 % tillæg, for

arbeide utover denne tid og for arbeide paa lørdaO"e efter kl. 2 betales

50 % . 'øn- og helligdags arbeid samt arbeide nat før og nat efter

helligdage betales et tillæg av 100 Ofo.

Arbeid tirlw fa tsættes til 57 timer pr. uke, fra 1. mai 1913 -6 timer.

O/'erellsko11lsterne blir uopsigelige til 1. mai 1915.

Detto forslag blev behandl t a" mesterne i et møte 2. mai 00"

forka tet. amme dag blev re ultatct meddelt sekretariatet, om beluttet

at meddele arbeidsgiverforeningen, at videre forhandlinger maatte

ansee fruote løse, og hvi ikke vort sid ste forslag kunde lægges til

grund, maatte arbeidet stan es 4. mai. 3. mai meddelte arbeidsgiverforeningen

forhandlere, at nogen mndring i for laget av 29. april ikke

vilde bli foretat. aken blev om In'elden forelagt foreningerne, som

forkastet arbeidsO"ivernes tilbud, 00" som følge herav stan et arbeidet

den 4. mai oyer hele linjen.

nder forhandlingerne var der fra mesterne ide frem at en

række nye krav. Akkordarbeid skulde uhindret kunne anyendes og

kun O Ofo av timelønnen skulde være garanteret. Yed forhandlinO"erne

strakte de ig til 90 Ofo. Ved arbeide uten by skulde arbeid tid n

være 60 timer pr. uke, ingen svend maatte arbeide hos andre me tre

end dem, som ifølge norsk lov kunde beskjæftige yende i ,'edkommende

fag, likesom ingen maatte paata ig ekstraarbeide. H vi nogen

forgik sig mot disse bestemmelser kunde de straks av kediges. Overtidsarbeide

foresloges nedsat til 25 og 50 Ofo for alle grupper. nu var


- 1 78 -

det forskjellig, nogle hadde 100 0;0 for søndag arbeide. Videre krævet

me terne, at IlYis det fastsatte ordinære timetal i uken paa grund

av uveir eller andre uheldige forhold ikke var naadd, skulde tiden

kunne oparbeides paa overtid uten at dette skulde betales med tillægspl'ocenter.

Enh\'er arbeider skulde være ansvarlig for det arbeid og

de materialier om han ved ukyndighet eller uforsigtighet maatte ødelægge,

og hvis en arbeider betroddes et arbeide som han ikke kunde

utføre, skulde han straks melde av, og i motsat fald eretatte mesteren

mulig tap. Mesteren kulde be temme det hele. om man hører, var

der mange merkelige ting, de vilde ha ind. De almindelige bestemmelser

kr æve des indtat, og der stod bl. a. en helt ny bestemmelse,

aalydende: "Man er enig om, at mesteres krav paa, at formænd

eller andre av mesterne s, rlige tillid mænd ikke maa tilhøre arbeidernes

fagorganisation, ikke er en krænkelse av foreningsretten. Likeledes

fast ættes, at mesteren uten nogensomhelst indblanding av arbeiderne

eller deres organ i ation kan vælge formænd og andre tillidsmænd."

J:ior mUl'arbeiderne foreslog de, at reparationsarbeide ikke

skulde komme ind under lønsbestemmelserne. enere forandret de det

derh n, at der for ilekarheide kulde betales 45 øre pr. time. Den

gjH'ldende løn for alt murhaandlangerarbeide val' 50 øre. De foreslog

nu indført en kala efter etagerne. Yi motsatte os alle disse bestemmelser.

,'om jeg næ\'llte iste, hadde rørlæggerne tidligere nedlagt arbeidet.

Yidere var del' mellem entreprenørernes landssammenslutning og arbeidsmandsforbunrlet

ført forhandlinger angaaende sten-, jord- og cementarbeiderne

uten at enighet var opnaadd. Paa henvendelse fra forbundet

om optagelse av nye forhandlinger mellem arbeidsgiverforeningen

og forbundet svarte arbeidsgiverforeningen, at den var villiO' til at opta

forhandlinger, men at dette maatte ske med sekretariatet. Paa henvendelse

fra arbeidsgiverforeningen formand blev derefter forhandlinger

optat den 14. mai for rørlæggerne og cementarbeiderne. Forhandlinger

var tidligere ikke ført mellem hovedorganisationerne vedrørende

disse fag. Under dis e forhandlinger enedes man om ogsaa

at opta til fornyet drøftel e oyerenskomsterne inden de 6 bygninO'sfag.

Ved de tidligere forhandlinger var man kun kommet ind paa ho\'edpunkterne.

Man forsøkte nu at utarbeide fuldstændige forslag til overenskomster,

og i forhandlinO' møte 24. mai fremla arbeidernes forhandlere

utkast til oyeren kom tel' i de 8 fag, konflikten omfattet, i den

form som de mente at kunne anb fale dem til vedtagelse. Arbeidsgivernes

forhandlere forela disse utkast for mesterne, og i møte 28.

mai frel1Jla arbeidsgiverne paa vegne av mestel'lle forslag til en række

-endringer i de fremsatte for lag. Flere av disse ændringer var slike,

at arbeidernes forhandlere ikke kunde akceptere dem. Endelig den 4.

juni fremla arbeid givernes forhandlere et sidste forslag. Dette skilte

'ig i mange punkter fra det av arbeidernes forhandlere fremsatte. Der

"ar aaledes ing n enighet opnaadd. Der blev imidlertid fra forskjellig

hold fremholdt, at det var arbeidernes forhandlere. som var ganske

umedgjørlige. Arbeidsgiyel'Des tilbud blev derfor forelagt for arbeiderne,

som dels forkastet det og dels vedtok det med visse: ændrinO'er.


- 179 -

Re ultatet av a,stemningen hle, oversendt arbeidsgi\'erforeningen.

Der var endnu meget som skilte. Før arbeidsstansen var der om jeg

tidligere har uttalt opnaadd enighet hvad lønDingerne angik for malere,

snekkere og tømrere. Derimot var der ueDighet om lønnen for murere,

murarbeidere og blikkenslagere. Ved de sidste forhandlinger var eDighet

opnaadd herom ogsaa for disse grupper, naar undtages murarbeiderne.

Arbeidsgiverne holdt her fremdeles paa bestemmelser aDo'aaende

flekarbeide, som ikke kunde akcepteres. De vilde nemlig

sJaa ned løDDeD for murarbeiderne, saaledes at de kun fik 45 øre timeD

for Jlekarbeide. Imidlertid hadde arbeid giverne trukket ind under

disse forhandlinger ogsaa rørlæggerne og steD-, jord- og cementarbeiderne.

For disses vedkommende var der uenighet om lønnen, idet rørlæggerne

fastholdt sine 5 øre pr. time for arbeide utenfor byen, naar

de maa være fra,ærende fra hjemmet om middageD. Videre forlangte

arbeiderne 10 Ofo tillæg til timelønnen ved arbeide utenfor byen, hvor

der oyernattes. Endelig val' der uenighet om timelønnen for steD-,

jord- 00' cementarbeiderne.

Ved de første forhaDdlinger fastholdt arbeidsgiverne, at timeløDnen

ikke skulde være garantert i akkord. Dette var et helt nyt krav

fra mesterne, idet timelønDen i henhold til de gamle overeDskom ter

altid var garantert. Ved de senere forhandlinger var man eDedes om,

at ved akkordarbeide skal timelønDeD yære garaDtert uDdtageD ved

akkorder, som utføres efter en av begge parter omfo1'enet ]Jristarif. Dermed

var altsaa dette stridspunkt bragt ut av verden; meD saa reiste

arbeidsgiverne krav om, at ved akkord efter pristarif skulde der kun

utbetales 90 Ofo av timelønnen. amtidig forlangtes, at der i de fle t

mulige fag skulde oprettes pristariffer.

I et forhandlingsmøte den 9. juni blev arbeidernes anmerkninger

til arbeidsgivernes tilbud forelagt for arbeidsgivernes forhandlere. DeD

10. svarte mesterne ved enstemmig at forkaste samtlige ændring forslao'.

Derefter fremkom tilbudet om mægliDg fra d'hrr. professorerne

Rygg og Holst samt disponent chlytter. Sekretariatet akcepterte tilbudet,

meDS det blev avvist av arbeidsgiverforeningen, som istedet

indledet en DY forhandling med sekretariatet. Ved disse forhandliDger

lykkedes det at opDaa et resultat, som akceptertes ay ekretariatet.

Yed avstemDiDg blev forhandliDgsresultatet vedtat av 6 foreninger med

ca. 1(100 medlemmer og forkastet av 2 foreDingel' med ca. 300. Da

konflikteDs biJæggelse var aybængiO' av, at samtlige overenskomster

vedtoges fandt sekretariatet at maatte godkjeDde samtlige overenskomster,

hvorved konflikteD ophævedes.

Stort set maa det siges, at resultaterne av bygningskonflikten er

tilfredsstilleDde. Det er beklagelig, at 2 foreninger fandt ikke at kUD De

vedta de opstillede betiDgelser, og at sekretariatet maatte bruke in

myndighet ; meD deD lags tilfælder vil kUDne hænde, naar en konflikt

omfatter 8 forskjellige fag. Det maa heller ikke glemmes, at her var

mange vanskelig-beter at overvinde. H vad aDgaar de 2 foreninger,

om temte imot, saa bar den eDe av disse, nemlig rørlæggerne, faat

den bedste overenskomst av samtlige de 8 fag, saa det maa karakteri­

seres som rent utidig, naar ne bar stemt mot vedtagelse. De har faat


- 180 -

arbeidstiden fastsat til 551/2 time pr. uke, men skal fremdele lønnes

efter 57 timer, mindstelønnen er hævet med 3 og 5 øre pr. time, likesom

der er fastsat et almindelig lønstillæg av 3 øre pr. time, som

ækvivalent for et tillæg av 5 øre pr. time, som tidligere var fastsat

for arbeide utenfor byen, hvor arbeiderne ikke kom hjem til middag.

Hvad angaar godtgjørelse for reisearbeide og overtidsarbeide var rørlæggernes

overenskomst meget bedre end de andre fags. Anderledes

{Jr det med murarbeiderne. Her kan der muligens være litt grund til

misnøie, endskjønt jeg tror indvendingerne mot overenskomsten skal

vise sig at være mere av teoretisk end av praktisk betydning. Selvfølgelig

er elet ikke blit efter ønske, men forholdet er dog det, at mUl"arbeiderne

i 1911 faar en timeløn av 53 øre og i 1913 55 øre. For

flekarbeide fastsattes timelønnen til 50 øre. Her holdt arbeidsgiverne

til det sidste paa 45 øre. Det som murarbeiderne er mest misfornøiet

med er altsaa, at ilekarbeide kal kunne utføres av dag folk. Jeg tror

dog, at det skal vise sig, at deres frygt for denne bestemmelse er

ugrundet. Hvis det er saa, som man paastaar, at vi gaar imøte en

opgangstid i byggevirksomheten, kan der ikke være nogen grund til

frygt for denne bestemmelse. Men ser vi saa paa, hvad vi har evnet

at slaa ned av de krav arbeidsgiverne kom med, saa tør jeg si at

resultatet er stort. For bare at nævne et par punkter : Arbeidsgiverne

forlangte bl. a., at fOTmænd ikke skulde ha lov til at staa i

fagforeningerne. Det maatte de opgi. Foreningsretten er saaledes

fremdeles fuldt anerkjendt for alle arbeidere. Et andet krav gik ut

paa, at naar en mand paatok sig et arbeide, skui de han paa forhaand

varsle vedkommende arbeidsgiver, dersom han ikke var sikker paa at

ha den fornødne dygtighet. Hvis han ikke varslet og det viste sig,

at han var udygtig, skulde han kunne avskediges øiebJikkelig. Kravet

maatte opgives. Likesaa et krav om, at arbeiderne skulde yde erstatning

for mangelfuldt arbeide. Et av de største stridsspørsmaal var

arbeidsgivernes krav om, at timelønnen herefter ikke skulde være

garantert ved akkordarbeide. Ogsaa paa dette punkt seiret arbeiderne.

Timelønnen er fremdeles garantert osv.

Av positive fordele er opnaadd for mlwerne en timeløn av

62 øre, i 1911, altsaa næ te aar, 65 øre, ialt 5 øres lønsforhøielse,

for tømrerne 55 øre næste aar og fra 1913 60 øre, i;tlt 10 øres forhøieise

pr. time. nekkerne fik hævet mindstelønnen med 2 øre amt

:fik et lønstillæg straks av 3 øre pr. time, i 1913 yderligere 3 øres

lønsforhøielse. Malerne, som fik forhøiet sin timeløn ifjor med 5 øre,

fik nu yderligere 2 øre mere i 1911 og 3 øre mere i 1913, saaledes

at deres løn da blir 60 øre pr. time. Blikkenslagerne hævet mindstelønnen

med 2 øre pr. time, samt :fik et lønstillæg av 2 øre straks og

3 øre i 1913. Rørlæggerne fik som før nævnt 3 og 5 øres forhøieise

av mindstelønnen, mumrbeidmo1,2e en forhøieise av 3 øre og yderligere

2 øre i 1913. Gementarbeiderne fik en løn av 42 for jordarbeide, 47

for fjeldarbeide og 55 øre for cementstøpning. Tidligere kun en sats paa

40 øre. Men det største ved denne overenskomst er, at der er fastsat

en bestemt mindsteløn i akkord. Det har været overordentlig vanskelig

at faa anerkjendt en garantert mindsteløn i akkord ved denslags


- 1. 1 -

arbeid , OD' del' bar "æret streiket bort hundredetusener av kroner. uten

at det er lykkede at fjerne arbeidsgivernes motstand. Her har ,i

vund t principet fuldt og helt. Det er min overbevi ning, at det vundne

re ultat er det bedste. som kunde naaes. Det var altfor megen ri iko

forbundet med at fortsætte, og fordelene ved en fortsat kamp var

me et tvilsomme : de ofre som krævedes vilde ikke taa i forhold til

det som var klandret. Man maatte ogsaa regne med at flesteparten

a\' bYD'ningsarbeiderne hadde leyet i de magre aar; skulde konfiikt n

været fortsat, vilde de ba litet eller intet at møte vinteren med. En

langvarig bygningskonflikt l' en meget tvilsom affære, og virkningerne

vilde kunne føle længe efter. Ietbvertfald vilde det været ufor varlig

o gan ke uholdbart at fort ætte streiken efter at 6 forening l' av

hadde vedtat overenskomsterne. om helhet betragtet var det et

tort frem kridt som var D'j ort ved bygningsover n komsterne, mens

der ikke paa noget punkt var tilbakegang at opvi e.

Taleren gik derefter over til at redegjøre for ekretariatets befatning

med lønsbevægelsen ved høvlerierne og saD'brukerne. Det var

arb id giverne som her opsa overenskomsterne, med den uttrykkelige

meddelelse. at sat erne skulde reduceres. Overenskomsterne utløp 1.

eptember ifjor. Forhandling rne paabegyndtes allerede i juli men

blev det saa overlatt parterne at føre de første forhandlinger. Det

gik maat. da der yar en mængde satser at gjennemgaa. Arbeid ­

mandsforbundet ble\' da enig med arbeidsgiverforeningen, at forhandlino'erne

skulde paagaa utover utJøpstiden og arbeidet fort ætte eft l'

de pri 'er, hvorom der var opnaadd enighet mellem parterne, hyor

ikke enighet \'ar opnaadd skulde de gamle priser indtil videre gjælde.

Det blev et langt lærred at bleke. Forhandlingerne paagik den ene

maaned efter den anden. Det lykkedes ikke at opnaa enighet m llem

forhandlerne. Der avholdtes vistnok over 60 møter. Forhandling rne

førte av arbeidsmand forbundet og arbeid giverforeninD'en, men taleren

var ofte med i forbandlingerne OD' fik et godt indblik i aken. Arbeicls­

Q1verne bævdet, at forbedringer av de maskinelle forhold hadde øket

produktionen og nødvendiggjorde en reduktion av atserne. Der blev

OD' aa reduktion for enkelte, men der ogsaa opnaadde fordel . D t

er den rene overdrivelse, naar her tale om en l' duktion av flere

hundre kroner pr. aar pr. arbeider. Det er rene undtagel er, om

og aa er begrundet i andre forhold. Det vilde føre for langt her at

gaa i detalj. Det er jo bare nak, naar der anfores, at sekretariatet

ikke kjendte \'irkningerne av o\'el'enskomsterne. v et l' ferat i " rbeid

manden" fremgaar ogsaa, at det ikke lykkedes arbeidsgiverne at

drive igjennem nedslag i nOD'en nævneværdig utstr kninD', men at det

n, rme t \'ar en regulering. Imidlertid ligger aar aken til de slette

forhold ho arbeiderne selv. De har ikke villet kjende in be økel e -

tid. Organisationsforholdene yar overmaade daarlige. Efter at tal'iffern

blev oprettet i 1907 hadde arbeiderne gan ke for ømt in foreninger.

Trods alle forsøk fra forbundets side var det ikke mulig at

v. kke interessen tillive. Arbeid giverne kjendte elvfølgelig dette forhold.

I de lang maaneder mens forhandlingerne stod paa, var sløvheten

like stor. Rich. Hansen var dernede for at agitere for storre

13


1 2 -

tilslutning, men resnltatet var kralt. X aar arbeiderne midt under

forhandlingerne om overenskomst og vel vidende at arbcid giverne

,ilde slaa ned lønningerne - dette var jo meddelt allerede ,cd opigelsen

- utviser en saa ringe interesse som nede ved Fredrik tad,

ela er der ingen raad. Det maa føre til nederlag Efter en hel del

moter blev saken forelagt til avstemning. Det gjaldt ialt 8 bruk.

Arbeiderne ved de 3 bruk, hvor organisationsforholdene var bed st,

forka tet overenskomsterne. Den 2 . februar mottok saa sekretariatet

copi av en skrivelse som arbeid giverforening n hadde endt arbeid -

mand forbundet og hvori meddeles at overenskomsterne var vedtat av

brukene, og at der vilde bli iverksat lockout ved alle sagbruk, 11ovlerier

og kassefabrikker i det søndenfjeldske N" orge, hvis ikke tarifferne

var v dtat ind n næste dag. 'aken kom derefter til behandlinO" i

ekretariatet. Ifølge oplysninger fra arbeidsmandsforbundet vilde

lockouten komme til at omfatte 27 12 arbeidere. Herav ,ar 133&

organi erte og 1377 uorganiserte. Alt aa var ikke engang halvparten

org-ani erte. Endda værre var forholdene hYi man tok det distriktvis.

Værst var det i Fredrikstaddistriktet. Der var der ialt 2262 arbeidere,

IlYorav 575 organiserte og 1687 uorganiserte. De uorganisertes

antal var 3 gang . saa tort om de organiserte . elv ved de 3 bruk,

hvor overen kom terne forkastedes, var der skralt. Der yar det 93;:)

uorgani erte og 5Sl3 org-ani erte. Det maa da stride mot al organiation

at gaa i kamp med en slik styrke, hvor de organ i erte overalt

var i haabløst mindretal, og hvor arbeiderne tiltrods for alle for ok

ikke var at formaa til at la sig organisere. Den amme slovhet gav

ig tilkjend . da forhandlingsresultatet kulde b handle i foreningerne.

Tiltrod for at en av forhandlerne møtte op for at redegjore. saa var

fremmøtet yderst slet. Ved de 8 bruk møtte kun 502 for at aygi

stemme. 4 16 at hjemme.

neier like forhold var der intet andet at gjøre end det, som

blev gjort. , ckretariatet har her handlet under fuldt an var 00' i henhold

til lovene.

Hvacl angaar Notoddens karbidfabrik , saa erklærte jo fabrikken,

at uriften maatte indstilles, h vi ikke arbeiderne kunde gaa med paa

at arbeide for de priser, om var før oyerenskomsten ay 190 . Da

arbeiderne ikke kunde gaa med herpaa, ble\" driften helt enkelt indtillet.

'ra arbeidsgivernes side fremholdtes, at konjunkturerne var

lik, at det ikke lønnet ig at drive. Der blev saa veritabel stan _

kraften bl v bortleiet og alt tydet paa, at fabrikken for al,or vilde

ophøre. Der var mange antydninger om, at fabrikken skulde omlæggcs

etc. Imidlertid holdtes tedet blokert og landsorganisationen utbetalte

understøttel e i 4 maaneder. JUen da der ingen ut igter "ar til

at driften skulde O"jenoptages, blev under tøttel en efter den tid ophæ,et.

Wra forbundet fik sekretariatet en skrivelse, hyorav fremgik, at forbundet

var i høi grad uviss paa. om dette ikke var en ret og slet

nedlæggelse av fabrikken. Landsorgani ationens reseryefond skal dog

ikke være nogen arbeidsledighetskas e.

* *

...


- 1 3 -

lJirigel/tell forela porsmaalet om aftenmøte.

KalmCl mente det var likegyldig hvad man \'edtok .

• 1. PC'dersen synte , at for laget kom for hastig paa rcpt'æ entanterne,

om allerede kunde ha truffet andre arrangement .

(/lldmullds('1/ var mot kveldsmøter, der aJtid var saa broket be økt,

at de ikke med sikkerhet O'av et sandt uttryk for kongressens mening.

Det var et bedre middel, om enkelte repræsentanter ikke vilde lægg;e

beslaO' paa tiden med deres veltalenhet.

Lil/daltl advarte mot k\' ldsmøte - vi er mot overtidsarbeide -

og hen tillet til repræsentanterne at være mere kortfattet. Kun pet.

av hvad der sies er nyt. 92 pet. er sagt for -10 aar iden. Over

50 pet. er gjentagelser av tidligere talere.

Dirigel/(,I/ : Det Yi el' sig, at sel'lr til forretning ordenen benytter

man tiden fuldt ut. ogsaa hl'. Lindahl.

Tl'Clmnæl kunde for denne gangs skyld være med paa kveld møte.

Jf. \I/!Ja((rd : Yi, som arbeider i arbeiderbevæael en, har altid

overtid .

• lame anbefalte, mens Dys(e/,/{(Z advarte mot kveldsmøte.

,""('hefto foreslog. at møtet kulde fortsætte, til den foreliggende

sak var færdigbehancllet.

Lian foreslog, at møtet skulde fOl'tsætte fra 7 til 11 aften.

Lians for lag forka tedes og Seheflos fol' lag blev vedtat.

*

.

*

S('thit badde været i mindretal ekretariatet yed den endeliae


- 184 -

lønsforhold arbeiderne maa arbeide under i 3 aar. En anden vanskelighet

opstod, da overenskomsten var vedtat, idet arbeid giverne da

krævet, at den skulde ha tilbakevirkende kraft . Dette stred direkte

mot forutsætningerne mellem forhandlerne, der gik ut fra, at de gamle

bestemmelser vedblev at virke under hele forhandlingstiden og like til

.den nye overenskomst vedtoges. Arbeiderne maatte tilbakebetale optil

200 kr. foruten at de hadde faat indtil 10 kr. mindre om uken.

Aamodt hadde været mot opsigelsen i bygningsfagene. Bygning ­

konflikten klemmer ikke, saalænge pengene forrenter sig i banken. Han

var enig med Lian i, at rørlæggernes kritik var noget utidig.

Einar Hem'iksen sluttet sig til .Tuell. Paa taleren arbeidssted

var 2{)0 av 290 arbeidere organisert. Men paa grund av det lønsnedslag,

som overenskomsten medførte - for enkeltes vedkommende

fra 26 til 16 kr. uken - var 100 mand nu gaat ut av foreningen.

Efterpaa at man ikke selv hadde hat bedre støtte av organisationen,

blev man anmodet om at hjælpe andre. Hvad vildc man gjøre, om

der blev streik under tariftiden ?

Pettersen : Det var formodentlig siden den var saa fersk, at der

blev saa stor debat om denne sak. Det var greit, at 1908 vilde ha

'Sine konsehenser. Men d6t vilde taleren si, at enten et forbund talte

et par eller mange tusen medlemmer, fik man hævde den samme

moral overfor alle.

TTi,qgen : Overenskomsten i Kristiania vil ha indflydelse paa andre

-steder i landet. Men 5-aar -tariffer vilde man ikke gaa med paa i

'l'rondhjem. Et spørsmaal som det kunde været forelagt kongressen.

Fra kotfos saa taleren, at der var foreslaat, at de almindelige bestemmelser

skulde utgaa. Tal. vilde foreslaa følgende uttalelse :

"Eongressen maa beklage sekretariatets godkjendelse av overenskomsten for

bygning arbeiderne i Kristiania, da den yedtagne overenskomst indebolder bestemmel

er, som taar i trid med forslag om tariffer, som er fremsat for kongres en til

.avgjoreIse. «

Kalraa replicerte til Pettersen. Medlemmerne var ikke saa glemske,

at de ikke skulde husket denne sak om den blev ældre. Taleren hadde

ikktl faat noget svar fra Lian. Vi maa ikke i daarlige perioder indgaa

avtaler, som utløper i gode perioder.

Richm'd Hansen : Det er forsaavidt lite hjælp i at tale om det

som er skedd, naar der ikke var git grei besked før. Til Pettersen

vilde taleren si, at i 1908 stemte arbeidsmandsforbundet først for, mens

træarbeiderforbundet var mot. Med hensyn til brukene i Fredrikstad

vilde taleren heller, at foreningerne skuI de gaa istykker ved treik end

ved snigmord. Det hadde været bedre om sekretariatet hadde ødelagt

dem ved konflikt, nu risikerte man allikevel, at Fredrikshald· og Lillestrømforeningerne

blev ødelagt, Taleren vilde si, at dette var det eneste

han vil de kriticere sekretariatet for i de forløpne 3 aar.

Næss vilde si, at skruebrækkerne i malerfaget, som Anton Olsen

hadde nævnt, ikke var faretruende. Av 430 mand var det kun 5 medlemmer,

som hadde skeiet ut . . ] orholdene var ikke bedre i andre fag.

Nu yar Akers verk ted renset for skruebrækkere, og in den ukens utgang

"ilde dette ogsaa være tilfældet med yland. Malerne holdning var


- 1 5 -

særlig o'od naar man tok i betragtning, at de ikke selv hadd noget

kray at stille, men uforskyldt var kommet op i konflikten.

Sverre IlJ(>rsn : D t første vi maa forlange av den der taar Ol)

og kriti erer er kjendskap til det faktiske forhold. Taleren vilde addressere

d nne uttalelse til Viggen og og aa til Kalvaa. iggens forslag

var jo meningsløst, da der ikke var nogen slik uoverensstemmel e som

paaberopt. Læ landsorganisationens loye, der er be temt Iworledes

man skal gaa frem. Ino-en av de interesserte forbund hadde følt sig

saa brøstholdne, at de hadde krævet hovedstyrets avgjørelse, det var

aken. Yi fik erindre, at arbeidso-iverne nu er bedre organ i erte end

for, de gaar derfor over fra for "al' til angrep. aar vi da paa vor

side kan slaa angrepene tilbake, er allerede det en seir. Og d t var

tilfældet i bygningskonOikten. Det el' en pen form Juell hadd valot,

naar han i omtalen av agbruk- og høderiarbeiderne indrømmet, at de

var "daarlig organisert". Ja, naar kun 50 % er organisert, er organi ationsforholdene

i sandhet "daarlige". Men hvad der var mer betegnende

er, at i lopet av 1/2 aar vi tes ingen tUo-ang til foreningerne ved hoylerierne

og sagbrukene, trod forhandling rne paao-ik og der var den me t

brukbare agitationsbasis for tilslutnino- til organisationen.

Wiirtz : Vi har ikke faat mere end vi forlangte som rian sa.

Lindahl fæstet sig specielt ved, at hoved tyret ikke "ar tUspurt

under bygningskonflikten. Han maatte beklage et slikt sekretariat, som

paa forhaand kunde i, at intet forbund vilde føle ig brøstholdent. l

1908 var hoved tyret indkaldt, men iaar var det overflødig. Taleren

for tod det slik, at de negative sider opveiet de positive. De to overenskom

ter taleren hadde set var iallefald saa daarlige, at selv om

Lian talte med serafimers tungemaal eller man brukte baade kost OD"

saape, vilde ikke sekretariatet bli pletfri i denne sak. kal vi ha

hoyedstyre, skal sekretariatet oo-saa indkalde det.

He/'man Ha nsen "ar ikke enig i, at rørlæggerne hadde opnaadd

et o-odt resultat. Taleren hadde paatalt forskjellen mellem partsforhandlingerne

og de sid te forhandlinger, og de ting man hadde mistet

fra de første til de idste forhandlinger var vigtigere end alt det man

hadde opnaadd.

Anton Olsen vilde uare si saa meget, at skal vi høie av for krnebrækkerne,

er ,"ore penge til organisationen bortka tet.

Joh. Pelter en sluttet sig til Juell og Rich. Hansen og beklao-et

Lian fremgangsmaat og hans benyttel e av statistikken over arbeiderne

ved 'agbrukene og høvlerierne. .

Ed/'. Evensen vilde til den her førte debat i in almindelighet

minde om, at naar kravene tilles, forer de "radikale" an, og d sættes

deryed ofte høiere end hvad der kan o-jennemføres, uten at derfor er

noget nederlag. Murerne har fra lang tid tilbake hat en stærk organisation,

som forklarte at de var kommet saa langt som de yar. Forovrig

fandt han det noget forunderlig, at særlig utenbys repræ ntanter

hadde ført klander over bygningskonflikten i.Kristiania. I Trondhjem

har man 4-aarig kontrakt, og derfra til 5 aar "ar jo ikke aa langt

sprang; men underlig er det, at netop derfra kommer nu kravet om 2 aar.

Linl/ : Viggens forslao- er jo ganske umulig og umotivert, al den


- 18G -

stund det netop el' en av fordelene yed overenskomsterne i bygning -

fa rene i Kri tiania. at de er like saa fri de saakaldte princippielle

bestemmelser som i 1908. Hvorlede kan bro Viggen komme med et

slikt for lag, naar han ikke bar set eller læst overenskomsterne. Det

yar jo netop det, som arbeidsoiverne hadde maattet gi sig paa. Paa

hvert eneste punkt var de her drevet tilbake. Det var lønningsspørsmaalene

der var misnøie med, ikke principperne, som betegnet en absolut

seier for arbeiderne. Taleren vilde saaledes minde om, at man

ved (Jøkkens verk og likeledes i Vestfjorddalen hadde kjæmpet for en

garantert Lim løn i akkord ved anlægsarbeide, uten at arbeidsgiverforeningen

var at formaa til at gi sig. Men dette hadde man her faat

igjennem. 'raieren vilde endnu engang nævne overfor Joh. Pettersens

bemerkninger i anledning sagbrukskonflikten, at i Fredrik tadva draget

var der 16 7 uorganiserte og 75 organiserte. Og Rich. Hansen rei te

bele yasdraget opover og agiterte. agbruk arbeiderne hadde imidlertid

ikke forstaat sin besøkelsestid.

Gundersen fandt kritikken over sekretariatet i anledning sagbrukskonflikten

uberettiget. Det daarlio'e resultat var en konsekvens av den

mislykkede læn earbeiderkonflikt i 1907 ; men det kunde elvfølgelig

yære bra for (H'beidsmand forbundet al vælt kylden over paa sekretariatet.

Og aa kritikken i anledning bygning fagene er uberettiget


- L 7 -

var saadan. at en konflikt "ilde medføre nederlag for arbeiderne. da ,ar

det jo absolut til organ i ationen og arbeiderne gagn at avverge den.

J/l1i1/8 Olsel/ : Det kan n-el'e ,"ondt, at de, som' er godt organisert

paa ct sted, maa bøie sig, fordi organisation n er slet andre steder:

men inden den enkelte industri maa man sta a la t og bra L ammen.

Kritikken maa føres mot de sløve inden hver branche.

Gllnde'rsen vilde si til Juells sluLningsbemerkning, at talerens forbund

hadde kun tapt '* konflikter i de sidste 6 aar. Bnhver, om er

< rlig, maa e agbruksaffæl'en som en konsekvens ay nederlaget 190 .

Den mundtlige heretning blev derpaa godkjendt.

Dirigenfen oplyste, at . Pedersen hadde antydet for lag om, at

yk forsikringen ut ættes til senere eller til næste kongres. Han ,ar

ikke til tede.

lndlederen Lian vilde gjerne yite. hvad kongre en mente.

l'iI·ft{'flo foreslog saken ut at til efter punkt 20 paa dag ordenen.

Der yar sakel' paa denne, som under alle omstændigheter maattc

strykes.

Schcflos forslag forkastedes. Møtet bævede kl. 53/ j.

Torsdag 30. juni. Formiddagsmøte.

Di" il/('I/f: M. Ormesfad.

Protokollen fra de to foregaaende møter refererte o godkjelldtc

enstemmig.

A. lhlc'l'f::ell fOl'eslog :

»Da kongre('n finder, nl den lilstnl'kkrlige tid for en indltal'Il(ll' behandling

al' yket'ol',.ikrin!!;loyen ikke knn nyse(', oversendes ,.nken til horetbtyrct. hYis betænkllill!!;

1t'lIsnget ay sekretnriateb bCIlll'l'knin!!;er ov('1. (,,11l1(' dr for kjelligc forbund."

Da det under gaarsdagens møte var aygjort, at saken ikke skulde

utsætles, bley forslaget ikke optat til votering.

Ol" O. Lian indledet derefter pøl' maalet om

Sykeforsikringen.

Den 1). septbr. 1909 vedtok tat magLerne en lov. som er a,

overordentlig tor og indgdpende betydning for lon arbeiderne. 11el111iO'

lov om ykefol' ikrinO'. Loven træ der ikraft 1. juli Hl11. og pør -

• maalet om arbeidernes tilling til denne loy er derfor i allerhøieste

O'rad aktuelt.

l over 24 nar har myndigheterne holdt paa med sykeforsikrinO' -

pøl' maalet, og der foreliO'ger nu en mængde materiale og dokumenter

i den sak. Men det er vel unødvendig ber at dvæle ved d tte. Loven

har Yi nu faat, og det er den vi faar se paa. Jeg ,il da i det med

en gang, at loven er meget utilfreds tiUende for dem, den er be temt

for. Den bærer tydelige merker efter at være kommet i tand. uten

at arbeidernes mening er hørt. Og det el' jo arbeiderne, 0111 efter

loycn er de for ikringspligtige. I den departementale komit(> av 1907

om har utarbeidet grundlaget for loven, ,ar der inO'en repræ en tant

for arbeiderne, men arbeidsgiverne og lægerne val' repræ entert. Loyen


- 1 8 -

bærer da 00' aa tydelige spor herav. Foruten di e "ar der bl. a.

ogsaa en skolemand i komiteen, nemlig hr. Eftestøl. Hvem han kuld

repræsentere er ikke godt at si. En skolemand kulde vel ikke være

noget særlig akkyndig paa ykeforsikringens omraade. 1\Iaaske det

var de "demokratiske" arbeidere han repræsenterte. :Men da hadde

arbeiderne hat en daarlig repræsentant. Der var intet hen yn tat til

de faO'organiserte arbeidere, som nu i 20 aar har syslet med ykeforsikring,

og loven lægger derfor ogsaa alle mulige og umulige hindringer

iveien for fagforening kasserne. Dette kunde endda for taaes, hvis

loven hadde været slik, at den offentlige sykeforsikring hadde budt

arbeiderne ialfald noget nær det samme som arbeiderne byr gjennem

sine eO'ne kasser, men dette var langtfra tilfældet. JUan stod derfor

her overfor en lov, som paa flere omraader skapte en daarliO'ere sykefor

ikring end den, de organi erte arbeidere selv kunde skaffe. 'amtidig

gav loyen adgang til, at private kasser kunde O'odkjendes. Lovens

forut ætning var altsaa, at fagforeninO' kas ern kunde opretholdes.

Men samtidig la loven saa mange praktiske vanskeligheter iveien herfor,

at det for mange organisationr var tvilsomt, om de kunde benytte

loven. Der var i saa henseende tat mere hensyn til brukska serne.

Yort principielle standpunkt overfor sykeforsikringen er jo uttrykt

i det av Det nor ke arbeiderparti fremsatte lovforslag om ykepleien

i beskatningen. Yi hæyder, at sykepleien er en samfunds ak, om

samfundet som helhet skal bære. Ved behandlingen i tortinget tok

dog de borgerlige partier litet eller int t hen yn hertil.

Yor stilling til sykeforsikringsloven er ikke som overfor lov om

statstilskud til arbeidslediO'hetskasser. Yi har her intet valg. Men

vi overfor loven om tilskud staar frit, hvorvidt vi vil benytte den eller

ikk , indførel' lov om ykeforsikring trangsfo r ikring for enhver løn -

arbeider eller betjent over 15 aar i privat eller offentlig tjeneste, forsaavidt

vedl ommende hal' arbeide, som strækker sig ut over 6 dage

og ikke tjener over 1200 kr. pr. aar paa landet og 1400 kr. i byerne.

De, som lider av kronisk sygdom, blir ikke forsikret, likesom altsaa

loven aapner adgang for private kasser at bli godkjendt. De, som er

forsikret i aadanne kas er, er fritat for tvangsforsikringen. Hvis fagforeningernes

sykekasser blir godkjendt, undgaar altsaa medlemmern

den offentlige ykeforsikring.

I forskj Ilige andre lande har man og aa indført offentliO' sykeforsikring,

tildels efter forskjellige metoder. I Tyskland er der tvangsfor

ikring for Yisse klas er av befolkningen. Den omfatter ca. 12 millioner

forsikrede av ca. 60 millioner mennesker. I Østerrike likeledes.

Der omfatter forsikringen 3 millioner av 10 mill. I Danmark har

man bygget paa de bestaaende private ykekas er, som anerkjendes

av staten. ,taten yder her t aarlig bidrag i forhold til indtægterne

s\'arende til ca. 30 % . .F'or ikringen er altsaa her helt frivilliO'. Tilslutningen

til di se kass r har øket sterkt og er nu bortimot en h'alv

million medlemmer. I re-rige og England er likeledes forsikringen en

frivillig sak. Efter vor lov blir ca. 400,000 tvangsforsikret.

Da forslaget til sykeforsikringslov kom op i stortinget og da

so ialkomiteen indstilling forelaa, nedsatte sekretariatet en komite til


- 1 9 -

at gjennemgaa for laget og fremkomme med mulige bemerkninger_

Det merkelige ved denne lovs behandling var at de intere erte, lønsarbeid

rne, de som tvinges ind under loven, de gaves ikke anledning

til at uttale sig. Ellers pleier man jo at sende rundt til uttalel e, nær

agt alt mulig. Men her blev ikke arbeiderne spurgt. ekretariatet

fandt derfor at maatte opta saken. Den 6. juli ind endte vi en længere

motivert forestilling i saken. Og vare repræsentanter i tortino-et

optok om for lag de indvendin er som var reist. De blev alle kon ekvent

ned temt. jelden har borgerpartierne staat aa enige, om her.

dvokat Klingenberg i Trondhjem uttalte da, at det ,ar ikke fagforeningerne

i .eorge som skulde være bestemmende i nor k politik. Dette

bor vi huske, naar vi atter gaar til valg paa repræ entanter i nationalforsamlingen.

Arbeiderne skal ingen indflydelse ha paa en lov, som

utelukkende saaatsi rammer dem. Loven blev da ogsaa ,ed tat, lik

som ind tillingen forelaa.

aar alt kommer til alt maa det kanske indrømme , at loven

allikevel betegner en reform, forsaayitt som det offentlige dermed har

gjort et litet skritt i retning av at anerkjende princippet om samfundet

pli gt overfor de syke. Og særlig i hygienisk ilen eende vil loven

kunne faa betydning, idet den tvinger ind under lægetil yn lag i samfundet,

om i mange tilfælder hittil ilar maattet undvære læge. Loven

o-ir jo ogsaa fri læge. len det er et sørgelig faktum, at de organierte

arb idere, som er vant til en nogenlunde skikkelig sykeforsikring

gjennem fagforeningerne, for dem blir tilstandene slettere fter at loven

er traadt ikraft, og kan ikke fagforeningskasserne i en eller anden

form opretholdes vil mano-e medlemmer bli helt uten forsikring i vi se

tilfælder.

Loven bestemmer, at de forsikringspligtige skal inddeles i 4 kla ser

(efter inrltægten) og ethvert medlem erholder da en understøttelse, som

skal utgjøre 60 O fo av d n midlere dagløn. 1 te kla se med indtæ t

indtil 300 kr. aarlig erholder i sykeunderstøttel e kr. 3.rlO pr. Ilke

(60 øre pr. dag i 6 dage, idet øndage ikke medregne ), :dden kla ·se

med indtægt fra 300 kr. til 600 kr. aarlig erholder en understøttel e

av kr. 5.!:l0 pr. uke (90 øre dagen), 3. klasse indtægt fra 600-900 kr.

erilolder kr. 9.00 pr. uke (kr. 1.50 pr. dag) oo- 4. klasse med indtægt

900-1400 kr. pr. aar erholder i understøttelse kr. 12.60 pr. uke

(kr. 2.10 pr. dag). Arbeidsgiveren er pligtig at gi kred ka serne medd

lei e om de for ikringspligti e arbeideres indtægt. Overflytning i

klasserne kan ske ilv r 1. januar og 1. juli. Ved an ætteisen av indtægten

medregnes ogsaa ekstrafortjeneste, overtidsfortjene te amt ogsaa

hu truens fortjeneste, hvis hun ikke kommer ind under begrepet

lønsarbeider.

Sykellnderstøttelsens varighet er 26 uker i løpet av et aar re net

fra d n dag, da sykeunder tøttel en begyndte. ykepeno-ene utbetale

ikke for de 3 første dage efter ygdommens begyndelse. Har et medlem

oppebaaret sykepenge for 26 uker for sygdomstilfælde i.ndtruffet i

lopet av et aar, skal han for nyt eller nye anfald av amme ygdom,

om indtræffer i det følgende tid rUin av et aar, regnet fra utløpet a.

det før te understøttel esaar, eller om understøttelsen har Yaret ut over


190 -

dette, fra dennes ophør, ikke oppebære ykepenger for mer end I/llisf

1.'J uker. Har et medlem for an fald av samme ygdom nydt sykepenger

for tilsammen 39 uker, kan han ikke senere faa understøttelse

for samme sygdol11, før der efter sidste understøttelse er hengaat 2 aar.

regnet fra ophøret av sidste anfald, og han i hele dpnne tid ifølge

erklæring fra ykekasselæge har været fri for vedkommende sygdom.

Bestemmelser som de her anførte er jo i høi grad rigorøse og

laar igrunden hele forsikringen overende. Det er jo netop for de

syke man har sykeforsikring : men her gaar loven hen og sætter d

som mest trænger sykehjælpen utenfor for ikringen. Lider en mand

w gigt 00' faar understøttelse et aar i 26 uker, aa faar han i det

næste aar altsaa kun hjælp i 13 uker og faar han aa i det 3. aar

atter anfald av gi gt, saa faar han ingen understøttelse. Men endnn

"æne : for at erholde ny understøttelse idetheletat maa en slik stakkars

gigtbruden arbeider - og dem er det de 'værre mange al' -

bevise, at han i 2 aar ual'brutt har været fri sygdommen. En ganske

umuUg bestemmelse, som helt strider mot de principper, hvorefter

ialfald arbeiderne har drevet sin sykeforsikring.

nder ophold paa sykehus bortfalder de fa tsatte sykepeng r,

men hvis den syke har egtefælle eller andre slegtninger, som bol'

ammen med ham, og hvis underhold medlemmet pligter at bestride.

kal der ydes di se sykepenger beregnet al' den midlere dagløn med

20 % , hvis der er 6n, 35 % hvis der er to og 50 % , hvis der er tre

eller flere saadanne forsørge de.

Et medlem i 1. indtægtsklasse om har 3 per oner og deroyer

at forsørge vil efter dette erholde 50 ore dagen til familien, naar han

elv ligger paa sykehus. Et medlem i 4. kla e vil under samme forhold

faa kr. 1.75 pr. dag.

Ved kvindelig medlems nedkom tydes sykepenge (barspIpenge) i

() uker, samt i tilfælde fornøden lægehjælp. Disse ydelser er betino'et

av, at hun umiddelbart forut har yæret medlem av offentlig eller godkj

ndt privat eller kommunal sykekasse uavbrutt i mindst 10 maaneder.

Dette sidste om de 10 maaneder forekommer mig at "ære en

merkelig bestemmelse. Man skulde næsten tro, at myndigheterne var

bange for, at der kulde drives spekulation med "barsel pengene" .

(Munterhet).

ykekassen yd 'r be,qI'Qvelseshjelp, dog ikk ' oyer 50 kroner. Efter

lovens indtægt kla ser vil begravelseshjelpen bli : l. 1 kr. 25.00, kl.

2 kr. 37.50, kl. 3 kr. 50.00 og kl. 4 kr. 50.00.

Endvidere yder sykekas en fri lægehjelp. For medlems egen perso1/

fra ygdommens begyndelse, samt - ved første gangs anskaffelse

saadanne hjelpemidler om briller, brokbind o. lign., og hvor kirurgi k

behandling utkræve forbindings aker og de for saadan behandling nodvendige

lægemidler efter lrogens anordning. om læO'ehjelp regne

ogsaa tanduttrækning - ved læge eller tandlæge - dog ikke. hvis

den sker av hen yn til indsætning av kunstige tænder.

For (Jt medlems egtefrelle (hustru eller mand), som forsørges al'

medlemmet, amt for hjemmeværende barn under 15 aar fri lægehjelp

111. v. dog ikke saadanne hjelpemidler som briller, brokbind eller liO'n.


- 191 -

Betinge7sen f01' medlrms kap er, at man har arb ide. Strak man

træder ind i et arbeidsforhold, om varer over 6 dage. er man berettiget

til det som forsikring yder. Til gjengjæld strykes man av ykekas

en traks man blir arbeid løs. Dette er t av de værste punkter

i loven. For at bøte paa forholdet er der be temt, at blir en per on

arb idsledig ved ham utilregnelige 011lstæl/dighetel', vedblir han at være

medlem av ka 'en uten præmie til og med den 14. dag efter den id te

daO' i den uke han blev arbeid ledig, hvi llan forinden har været

uaYbrutt medlem av ka en i 1/2 aar. Endvidere kan en aadan arbeid

ledig efter denne tid fort ætt som fr ivillig (O l' ikret. Han maa

da betale kontinO'ent, men er ikke underka tet de øvrige regle!' for

indmeldelse som frivillig (alder O'l'ænse, lægeerklæring, karen tid etc.).

om < aledes frivillig forsikret har han ret til at bli taaende i ykeka

en i 6 maaneder. Imidlertid ynes lovgiverne at ville fortolke

beO'repet "ufor kyldt arbeidsledighet" noksaa mærkelig. 'treikende, ja

saag-a.r lockoutede skal fter dere menirlg neppe faa nyde godt ay

denne bestemmel e.

Iler har man aapenlyst O'it arbeidsgiverne et nyt vaabpn i kamp n

mot fagforeningerne. Det er ikke nok med, at al'beiderkla sen skal

bære følgerne av den privatkapitalistiske produktion maates planløshet

ved de regelmæssig indtrædende kriser og elendighet og derav føl ende

arheidslø het. Tei, arbeiderne skal derved berøyes in ykefor ikring

og elv i den direkte kamp mellem arbeidere og arbeid givere griper

loven ind, idet der bl. a. hæydes, at lockout ikke er uforskyldt arbeid -

lø het.

En hovedindvending mot loven er ogsaa, at der er at en l1/((k.imumsil/(lt(l'gtsgræn

e. Ikke alene vil denne berede en mængde vankeligheter,

saaledes at det ene aar kan en mand vær forsikret, det

andet aar ikke. men den sætter ogsaa en mængde arbeidere utenfor

yk for ikringen. For der er dog ad killige arbeidere, om tjener over

1400 kr. i byerne. Det er og aa en meningsløshet, at alle byer er

laat under en kam. En aarlig fortjeneste av 1400 kr. i f. ek . Kritiania

har ikke den samme værdi, om f. ek . i amso . l fortjeneste

kal jo og aa regnes med. aa det blir et tort antal organi

erte arbeidere, om kommer utenfor sykeforsikringen, forutsat at

fagforeningerne ikke kan la sine kasser godkjende. For d t Yil ikke

være mulig for fagforeningerne at opretholde en priyat ykeforsikring

kun for dem, som tj ener o" er 1400 kr. Fortjene ten er jo og aa meget

variabel og mange arbeidere vilde komme paa en evig yandrinO' ut og

ind av de offentlige kasser. ekretariatet har fremholdt deUe for

stortinget, men til ingen nytte. Det er ogsaa ganske ufattelig hvorfor

indtægtsgrænsen er sat, alden tund kredskasserne er ordnet slik, at de

elv skal bære sine utgifter. Det er sagt, at lægerne har reist ind­

,ending mot en høiere indtægtsgrænse med den begrundelse, at arbeidere

om tjener over 1400 kr. ikke kulde trænge de fordele som forsikringen

yder. De som tjener 1400 kulde betale lægerne fuldt ut. l

den offentlige ykeforsikring skal formodentlig lægern arbeide billigere.

l rt.lli(te-tl/e til sykeforsikrin en skal utredes i form ay præmie

(kontingent) llYorav u /to skal betale av vedk. forsikringspligtige. 1/10


- 19:}

skal betales av y dk. arbeidsgiver, l/ lO av vedk. kommune og 2/1

av staten.

Blir den amlede kontingent i 4. klasse f. ek . 50 øre, vil den

fordele sig saaledes : :M edlemmet 30 øre, arbeidsgiveren 5 øre, kommunen

5 øre og taten 10 øre.

:B-'or de forsikringspligtige er vedkommende arbeidsgiver an varlig

for kontingenten, id t sykekassen erholder beløpet gjennem arbeidsgiveren.

der saa igjen avtrækker den paa de forsikred faldende andel i arheiderne

løn. Det er endnu ikke mulig at uttale noget om kontinO"entens.

størrei e, men alt taler for, at den offentlige sykeforsikring slik som

den er ordnet ikke blir nogen billig forsikring.

I enhver av rikets kommuner skal der oprettes kredssykeka se.

om medlemmer av disse l red sykeka ser regne kun de direkte forsikrede.

fedlemmer er stemmeberettiO"et og valgbare, naar de har

fyldt 21 aar. Det amme er tilfældet med de arbeid givere, som er

indskudspligtige til ykekas en. Kredssykekassen anliggender lede av

et styre paa 9 medlemmer, valot for 3 aar 5 av styrets medlemmel"

vfclges av de forsikrede, 2 av arbeid giverne og 2 av kommunestyret.

I smaa kommun r kan styret bestaa av 5 medlemmer. Kommunestyret

ansætter forretningsfører for sykekassen efter forslag av kassens styre

og er ansvarlig for kassens midler. ykeka ens hovedstyre er Riksforsikringsanstalten.

Den fører kontrol med kredssykekasserne ledelse

og forøvrig med lovens gjennemførelse i sin helhet. Det er meningen,

at hver kr dssykekasse skal dække sine utgifter gjennem kontingenten.

Det er dog oprettet et reguleringsfond for eventuelle tilfælder skyld.

Dette administrere av Riksforsikringsanstalten. Tvistigheter mellem

kredssykekasse og forsikret person eller arbeidsgiver skal indbringes.

til prøvelse for en nævnd paa 3 medl mmer, som vælge av kommunestyret.

ævndens avgjørelse kan indankes for Riksforsikringsanstalten :

i viss tilfælder kan saken gaa til Riksforsikringsanstaltens appelkommis

ion eller til domstolene. Tvist mellem kredssykekasser indbyrdesr

mellem kommun og kredssykekasse eller med privat sykekasse avgjøres.

av Rik forsikringsanstalten eller denne appelkommis ion.

Arbeiderne er saaledes ifølge loven sikret flertal i kassens styre.

Dette er ay stor betydning. Arbeidsgiverforeningen protesterte mot

dette, at arbeiderne skui de være i "født flertal", som de kald te det.

len merkværdig nok hjalp ikke deres protest noget - for en gang

kyld. Det vilde vel ogsaa været noget underlig, om arbeiderne

skulde yæret i mindretal i en kasse hvori de direkte betalte 6/10 av

utgifterne og hertil kommer saa hvad de inddirekte betaler i skat

til stat og kommune.

Taleren stillet en kraftig opfordring til repræsentanterne om hver

paa it ted at være opmerksomme paa den indflydelse de kunde faa

over ka serne styre. Det var a v den største betydning, at man var

paa post her. Foruten d t direkte valg paa de 5 tyremedlemmer

kunde arbfliderne ogsaa gjennem valgene opnaa indflyd Ise paa besfCttel

sen av de av kommunestyret valgte medlemmer. Mange vigtige avgjorelser

er lagt i styrets haand og der kunde iallefald rette paa endel

av lo\"eos mangler.


- 193 -

Taleren gik derefter over til at behandle spørsmaalet om fagforeningernes

sykekas ers stilling og om hvorvidt d skulde la sig

goclkjende. Man fik her se paa lovens bestemmelser om prirate og

kommwzale sykekasser og taleren refererte lovens yigtigste bestemmelser

herom. (Finde indtat foran i protokollen, sekretariatets motiver

ide 20). . lle var vi jo enige om, at sykeforsikringsloven led

.av mange mangler, og jeO" tror at hvis det hadde været muliO" for d

fagorganisationer som har sykeka ser at fa tsætte in ykefor ikring

uantastet av loven, vilde dette blit gjort til fordel for arbeiderne. :Men

fastholdet er jo trun ·ent. Man har t,unget loven ind paa os, o Yi

faar da se at rede os aa godt vi kan. Det er avgjort, at skal fagforening

rne ophæve sine sykekasser og undergi sig den offentlige

-sykeforsikring, blir det et tilbakeskridt saavel for den enkelte som for

i'gani ationerne.

Men loven lider ogsaa av den mangel at den opstiller saa mange

krav og underlige betingelser for at en ka se kan godkjendes, at det

r uhyre van kelig at benytte adgangen til at la sig godkjende. .li or

nkelte mere konsoliderte organisationer, som bestaar av et en artet

fag 00" hvor organi ationsforholdene er gode kan det dog muligens la

sig gj øre. fen for andre organisationer igjen vil der vistnok opstaa

uoverkommelige van keligheter.

v de forskjellige krav som tilles kal jeg bare !lefte mig ved

de m t springende. De administrative forhold tror jeg nok kan overvinde

. Hvad medlemsbok. regnskapsførsel, tyrevalg etc. angaar, har

Rik for ikringsanstalten erklæret, at den saa langt om mulig vil bygge

paa d ek isterende former inden sykekasserne. Der er saalede neppe

grund W at nære frygt for no gen større forandring i saa hen eende.

Endel stati tik vil bli avkrævet sykekasserne ; men det er jo ting,

-som fagorganisationerne allerede paa egen haand mer og mer har

becryndt at arbeide med. T ogen utvidelse her maa man jo være forberedt

paa.

om norm for størrelsen av sykekassernes re ervefond er ay Rik -

forsikring antalten sat kr. 15.00 pr. medlem. Paa fore pørsel er det

plyst, at denne um nærmest gjælder smaa kasser og ikke vil bli

hragt i anvendelse for kasser, der gjennem aarelang virksomhet lier

i et tort og stabilt medlemstal har betryggel e for under tøtteisen

utbetaling. Man maa dog være forberedt paa, at anstalten vil kræ,e

t større re ervefond end deL nu er almindelig i vore forbund ykekas

er. Fondets eller kas ebeholdningens økning kan jo ifølge § 57

ut trækkes paa et tidsrum av 5 aar. Understøttelsen maa paa ethvert

punkt bringes paa høide med den offentlige forsikring, og her vil Yistnok

de fleste nu eksisterende sykekasser maatte foreta ad killige

ændringer baade med hensyn til understøttelsens art, dens størreI

og varighet. Desuten kr æver Riksforsikringsanstalten, at i hver kla se

skal det offentliges tilskud komme de forsikrings]Jligtige tilgode. aalede

at det er disse og ikke de om har en løn o,er 1200 eller 1400 kr.

om erholder et tilsvarende nedslag i præmien. Ile de foran nævnte

betingel er er dog av den natur, at fagorgani ationerne uten altfor tor

vanskelighet vil kunne akceptere dem.


- 194 -

Likeledes er det bragt paa det rene, at bestemmelserne i § 56

0111, at godkjendelse ikke kan meddeles sykekasser paa under 200

medlemmer osv. ikke vil bli anvendt paa den maate, at et forbunds

avdeling paa et sted regnes for en kasse for sig. Dette vilde jo med

et slag umuliggjort fagforbundenes sykekasser. Ved forhandlinger med

Riksforsikringsanstalten er det fastslaat, at en forbundskasse vil bli

betragtet som en økonomisk enhet.

Lovens § 55 f bestemmer, at et medlem enten har ret til at bli

staaende i kassen efter at det har forladt den "forening, til hvilken

kasse)1 er knyttet" eller at kassen forpligter sig til at yde de medlemmer,

som gaar over fra en godkjendt sykekasse til en offentlig

ka se den lovbestemte understotteIse i de første 12 uker efter uttrædeIsen.

I motivern til forslaget fra den departementale syke forsikringskomite

av 1907 staar anført, at denne bestemmelse er indtat av hensyn

til bestemmelserne i § 8, 1 d (nuv. lovs § 10, l d). Denne § omfatter

frivillig forsikring og komiteen uttaler i ine motiver, at det maa forlanges,

"at sykeunderstøttelserne i tilfælde av medlemmernes overgang

til d' offentlige kasser ogsaa ydes for et tidsrum av 12 uker efter at

yedkommende medlem er uttraadt av en godkjendt kasse. En til fririllig

forsikring berettiget person vilde ellers i 12 uker være avskaaret

fra sykeforsikring."

Likeledes hestemmer § 55 g, "at ethvert medlem som er over

40 aar skal ha ret til fremdeles at staa som medlem av kas en, efter

regelen i § 10, 2 a, lste punktum." I sykeforsikringskomiteen av

1007's motiver staar, "at der av samme grund (som foran anført under

§ 55 f) er krævet, at over 40 aar gamle medlemmer skal ha ret til

at bli staaende i en godkjendt sykekasse." Komiteens motiver maa

alt aa være saaledes at forstaa, at det er av hensyn til dem, som

ifølge loven har adgang til at la sig frivillig forsikre, at bestemmelsen

er indtat i loven. I likhet med punkt f maa saaledes punkt g kun

vedrøre de frivillig forsikrede, hvorved bestemmelsen for fagforeningskassernes

vedkommende ikke Yil faa nogen praktisk betydning. Alle

lønsarbeidere gaar nemlig efter uttrædelse av en godkjendt sykekasse

direkte over i den offentlige uten karenstid og behøver saaledes ingen

be kyttelsp. Kun de frivillig forsikrede (de som inO'en arbeidsgiyer

har, de som for øieblikket er ledige og de som for øieblikket er syke)

rammes av disse be temmeiser.

En godkjendt kasse skal erholde i tilsklld (refusion) av staten /10

av kommunen l/J O og av arbeidsgiveren 1/10 av vedkommende medlems

aarlige kontingent, dog ikke utover kr. 3.00 av staten, kr. 1.50 av

kommunen og kr. 1.50 av arbeidsgiveren. Tilskud erholdes selvfølgelig

kun for de medlemmer, som ellers var pligtig til forsikring i den offentlio'e

sykekasse. Og det er her som loven særlig byder paa vanskeligheter.

Indkrævningen av arbeidsgiveres og tildels ogsaa kommunernes

bidrag vil nemlig byde paa vanskeligheter av meget vidtrækkende art.

Rekretariatet har henstillet til Riksforsikringsanstalten, at den,

saaledes som det til en viss grad er tilfældet med departementet i lov

om til kud til arbeidsledighetskasser, kunde fungere som mellemmand

me11em sykekassen paa den ene side og arbeidsgiver, kommune og stat


- 195

paa den anden side. Imidlertid er man her møtt med avslag. Oo

anstalten henviser til hele forsikring loyens system, der h\'iler paa

ÅTedssykekasse/", hvor den væsentlig te administration skal konrentrere

og hvor mellemregnskapet med arbeidsgiver og kommune skal foreO"aa.

Anstalten vil heller ikke overfor kreds ykekassernc ha noget mellemregnskap

med arbeidsgiverne eller kommunen ; den har kun den oyerste

kontrollerende myndighet, administrerer reguleringsfondet og utbetaler

tatstilskuddet. Anstalten mener derfor ikke at kunne o\"erta noO"et

mellemregnskap med de godkjendte kasser overfor arbeidsgiver og

kommune. Det blir saaledes fagforeningerne elv, som maa indkrreve

bidraget fra arbeidsgiver, kommune og stat (riksfors.). Dette medfører

igjen adskillige administrative og andre vanskeligheter, som gj ør loven

praktiseren til en yderst indviklet og tvilsom affære for de fleste fagforbund.

Alt tilskud er nemlig basert paa den erlagte kontingent. Og

for at fastslaa arbeidsgivernes tiendedel maa der hvert aar oversendes

de respektive arbeidsgivere en fortegnelse over organi ationens medlemmer

paa vedkommende sted. Arbeidsgiverne opgir saa, hvor mange

uker vedkommende arbeidere har yæret beskjæftiget i aarets lop og

hvor stor løn de har erholdt. Paa grundlag herav trækker man aa

forsL fra alle de medlemmer, som har tjent over 1400 kr. (paa landet

1200). Det resterende antal skal erholde det bestemte tilskud fra

arbeidsgi ver, kommune og stat, beregnet efter gjennemsnitspræmien

pr. aar. Rar et medlem været beskjæftiget hos flere arbeidsgivere i

løpet av et aar, skal hver av dem betale sin tiendedel for det tidsrum

vedkommende arbeider har været beskjæftiget ho dem. Det amme

er tilfældet overfor kommunerne. For at arbeid gi verne til enhver tid

skal ha rede paa, om hans arbeidere tilhører en godkjendt kasse eller

om der kal betales præmie for dem til den offentlige sykeforsikrinO",

maa den godkjendte sykekasse sende meddelelse til vedk. arbeid giver,

naar en person indtræde-r i elle]" utf/"æder ai' kassen. Alle dis e foranstaltninger,

som saaledes maa foretages for at kunne erholde den lovbestemte

refu ion og for i det hele tat at kunne bli godkjendt, er av

rent admini tratiye 00" likeledes av rent fagforeningsmæ sige grunde

vanskelige at overkomme. En saa nøiagtig ærk, tedsL"is medlemsfortegnelse

som her kræves, vil volde et sterkt øket arbeide. Enkelte

organisationer vil maaske kunne klare dette, men andre igjen med

mere vekslende medlemstal, og med medlemmer tilhørende fag og

brancher, hvor arbeidet er ustadig og hvor arbeidssted og arbeidsgiver

ofte skifter, vil yanskelig kunne greie en saa vidtløftig indkrævninO".

Hertil kommer, om man tinder en saa intim rapportering overfor arbeidsgiyerne

av fagforeningernes medlemsstilling til enhver tid heldig og

forsvarlig. Det kan tænkes, at disse oplysninger av arbeid O"iverne

kan bli benyttet til at skade fagforeningsmedlemmerne, likesom fagforeningen

paa denne maate utleverer oplysninger, som maaske i visse

tilfælder kan yække dens stilling. l tviklingen fører dog mere og

mere i den retning, at organisation proeenten inden ethvert fag stiger

og medlemsstabiliteten inden organisationen tiltar, saa det kan tænkes,

at det trods alt ikke vil "ære saa stor fare forbundet med denne

rapportering.


- 196 -

Jeg bar forsøkt kortelig at fremholde saavel de mangler, som

klæber ved den nye loy som de yanskeligheter, der stiller sig for fagforeningerne

med hensyn til, om de skal la sine sykekasser godkjende.

om man vil ba set, falder sekretariatets indstilling i 3 hovedavsnit ;

det første omhandler fagforeningssykekassernes stilling til loven, det

andet er en opfordring til arbeiderne om at ivareta sine interesser i

kredssykekasserne, og tredje avsnit indebolder i 2 alternativer vore

krav paa reformer i loven. 'ekretariatets konklusion lyder i sin

helbet saaledes :

I. Fagforenings- ykekassernes stilling til sykef01·sihringsloven.

a. Kongressen uttaler, at fagforeninger oo- forbund bør søke sine

sykekasser godkjendt, forsaavidt de finder at kunne praktisere de

i loven fastsatte regler for godkjendte sykekasser.

b. Foreninger og forbund, som ikke lar sine sykekasser godkjende,

bør søke at vedlikeholde sykeforsikringen for de medlemmer, som

ikke kan komme ind i den offentlige sykeforsikring og endvidere

søke at oprette tillæg forsikring for de øvrige medlemmer, hvorved

endel av sykeforsikringslovens mangler kan ayhjælpes.

H. De f01'sikri1lgspligtiges opgarel·.

Da kredssykeka sernes styrer har stor indflydelse over kassens

ledelse, maa fagforeningerne overalt sørge for, at medlemmerne ved en

livlig valgdeltagelse sikrer sig den majoritet, som loven gir adgang til.

HI. Refonnm' i sykeforsik1·ingslore1l.

A.

1. Ophævelse av bestemmelserne om løns-maksimum.

2. Bestemmelsen i § 1 om 6 dages arbeide forandres til 1 dag.

3. J!'orhøielse av understøttelsen, særlig i de laveste lønsklasser.

4. Forhøieise av det offentlige tilskud med 1/10, saaleues at kommunerne

kommer til at betale 2/10,

5. Ophæyelse av bestemmelsen om den samlede sykeunderstøttelses

begrænsning til 90 % av vedkommendes fortjeneste.

6. Ophævelse av bestemmelserne om sykelige personers utelukkelse

fra forsikring samt begrænsningen i understøttelse for nye tilfælder

av samme sygdom (§ 2 b og § 16 punkt 3 og 4). l ethvertfald

maa disse bestemmelser ophæves, indtil en eventuel invalideforsikring

kan raade bot paa de uheldige følger derav.

7. Ret til medlems kap i kassen uten præmieindskud under arbeidsledighet,

streik og lockout.

8. Begravelsesbidrag til medlems hustru og barn samt almindelig

fødselshjælp.

B-

l. Ophævel e av begrænsningen i tilskuddet til de godkjendte ka ser

(§ 61 c punkt 2).


- 197 -

2. Bestemmelse om, at Riksforsikringsanstalten overfor godkjendte

forbundskas er kan formilde de i § 61 bestemte tilskud.

3. Lempning paa de rigorøse bestemmelser om Riksforsikringsanstaltens

dispositionsret over nedlagte kassers formue.

A.ngaaende kravene i punkt III saa er dette de væsentligste, og

de bør vel senere nærmere utformes overfor statsmyndigheterne. A.ntagelig

er alle enige om disse. Og alle maatte vi vel og aa være

enige om at de forsikring pligtige fagforeningsmedlemmer bør gjøre

sin indflydelse gjældende i de offentlige kasser. Selv om alle de nuværende

fagforbunds sykekasser godkjendtes, saa er der endda igjen

over 30,000 organiserte arbeidere, som staar utenfor disse. Og det

er derfor nødvendig at arbeiderne deltar i valg paa styre m. v.

Til punkt I vilde taleren si, at vistnok var der mange vanskeligheter

at overvinde for fagforbundene, hvis de skulde la sine kasser

godkjende, men der burde dog gjøres alvorlige forsøk paa at la sig

godkjende, ialfald fra de forbund hvor sykeforsikringen er indarbeidet

som et led i virksomheten. Hensynet til medlemmerne tilsa at man

søkte at opretholde en sykeforsikring, som i mange henseender var

bedre end den offentlige, at man søkte at forhindre at medlemmer

som tidligere hadde været sykeforsikret under arbeidslø het, streik,

lockout osv. ikke kom i en værre stilling efter at loven traadte ikraft.

Og det vilde for mange bli tilfældet hvis fagforeningskasserne opløses.

Mange vil slet ingen sykeforsikring faa, andre vil bli rammet av lovens

umulige be temmeiser. Hensynet til organisationens stabilitet piller

ogsaa ind. Under agitationen spiller selvhjælpskasserne en stor rolle,

og saalænge loven bød saa slette vilkaar, var der fuld grund til at

opretholde organisationernes sykekasser. Man maatte og kunde ikke

bortse fra den betydning sykeforsikringen har hat for fagorgani ationen.

Der er dem som taler haant om selvhjælpskasserne, men faktum er,

at de ialfald i flere organisationer har bidrat til at styrke samholdet

og øke medlemmernes interesse og offervilje. Dette maatte man ikke

glemme. Loven kunde vi ikke undgaa, og det gjaldt derfor om at

gjøre det bedst mulige ut av den. Man maatte ogsaa regne med

brukskasserne. Disse vilde bli godkjendt, - der foreligger allerede

andragende fra hundreder saadanne, og disse kan maaske bli slemme

nok. Det er ikke godt at vide, hvad de kan bli brukt til. .Taleren

vilde derfor anbefale sekretariatets forslag, som nøie bar overveiet

alle hensyn. kulde det ikke la sig gjøre at opretbolde de nuværende

sykekasser, maatte fagforbundene oprette bjælpekasser for derved at

bøte paa sykeforsikringens værste mangler, indtil loven kunde bli forandret

overensstemmende med arbeidernes krav.

Efter dirigentens forslag vedtoges samme tidsbegrænsning som i

gaarsdagens møte, nemlig 5 minuter første gang og 3 minuter 2. og

3. gang.

Lauritz Olsen forlangte ordet i anledning Peder ens utsættelsesforslag.

Spørsmaalet maa realitetsbehandles.

Moeskau vilde oplyse, at i den sykekasse taleren var medlem av

badde man mottat en anmodning hvori det sagdes, at de sykekasser

som vilde bli staaende maatte melde sig inden 15. mai. Derpaa fik

14


- 19

Yi en ny skrivelse om at indsende materiel inden 15. juni. Taler n

mente derfor at det kunde være for sent at ordne dette nu.

Ormestacl: Rik for ikringsanstalten kan ikke sætte noo-en tid -

frist, det erkjender den elv den ikke kan ifølge loven. Formodentlig

er det blot gjort for at sætte litt press paa en hurtig besvarelse.

Gundersen : Foredraget hadde ikke forandret talerens opfatning

av, at ingen fagforening bør søke anerkjendelse. Man burde gaa ind

i kredssykekasserne og gjøre sig gjældende der. Taleren vilde stemme

mot forslagets punkt I a, fordi man ikke skulde rette selv en indirekte

opfordring til at benytte adgangen til at faa fagforeningernes ykekasser

anerkjendt.

Nygaard: Opretholder vi vore egne kasser faar vi ingen ind­

Hydel e paa kredssykekasserne og der bør vi være med.

Tranmæl var enig med Gundersen. Der var ikke tid til at behandle

alle lovens mange mangler, men det var nok at nævne at man

skulde rapportere sine medlemmer til arbeidsgiverne. Til punkt l

foreslog taleren :

a) nKoncrre en fraraader fagforeninger og forbund at la sine sykekasser godkjende

under henvisning til de mange og væsentlige mangler i den nuværende syke'

forsikringslov og som tincles præcisert i motiverne til sekretariatets forslag.

h) Foreninger og forbund bor opretholde ,ine sykekasser, ialfald indtil man vinder

endel erfaring for, hvorledes den offentlige sykeforsikring vil virke overfor fagorcranisationen.

"

Det yar forslagsstill rens overbevisning, at man maatte være forigtig

med at støtte loven selv i den me t reserverte form.

Tømmeraas anbefalte '1'ranmæls for lag. Ved rapportering systemet

vilde det bli endnu vanskeliger at faa tillidsmænd i foreningerne.

Ronten : Denne materie var saa ind viklet, at den trænger at

debatteres. Taleren kunde være enig i Gundersens uttalelse. - Han

"ilde foreslaa, at man ombyttet a og b i punkt l.

TøI/nesen : 19aar var loven om arbeidsledighetskasserne kritisert ;

denne 10\', man nu behandlet og om man paatvinges, er værre. Men

k'tleren vilde anbefale ind tillingen i sin helhet.

Tranmæl fremsatte følgende ændringsfor lag til punkt l b istedetfor

it tidligere forslag:

b) Foreninger og forbund bor under enhver omstændighet vedlikeholde ykefor ikringen

for de medlemmer, om ikke kan komme ind i den offentlige sykeforsikriner,

og endvidere soke at oprette tillægsforsikring for de ovrige medlemmer,

hvorved endel av sykeforsikringslovens mangler kan avhjælpes.

Lian: ekretariatet har været opmerk om paa alle lovens vankeligheter

og hadde i in utredning fremlagt alle oply ninger. Det

"ar saaledes ikke Tranmæl, som hadde opfundet punktet om rapporterino-en.

l det av Gunder en antydede forslag saa ikke taleren nogen

tørre realitet, men Tranmæls forslag maatte han advare mot. Yed

at fraraade sa man jo, at det at la sine ka ser godkjende var noget

av det onde, som man ikke maatte gjøre. Her er ikke tale om, hvorvidt

vi skal benytte loven eller ei ; vi tvinges jo ind under den. Her


- 199 -

er kun tale om de krav, Yi tiller paa reformer i loven, og om organisationerne

skal opretholde sine egne sykeka ser ved at la dem godkjende,

hvis de tinder, at det kan la sig gjøre. Vi hævder først 00fremst

vort principielle syn paa loven ved at kræve den ændret. len

en mængde fagforeninger spør nu, hvad de skal gjøre. Er det da

meningen, at vi skal fordømme de organisationer, som tinder det fordelagtig

at øke anerkjendelse ? Enkelte organisationer kan muligens

med fordel la sig anerkjende, andre ikke. :JIen i ethvert fald maa

vor stilling brinrre paa det rene.

riggen sluttet sig til Tranmæl. Kongres en maa yedta, bvad

fagforeningerne skal gjøre. I Trondhjem har man en temmig fraraadet

loven .

.}uell : Loven bar aa tore mangler, at taleren ikke forstod, at

den kunde benyttes med fordel. Ett aar tjener man over 1400 kr. et

andet under. ::'tl an faar en høiere kontingent. De godkjendte kasser

vil bli dyrere for arbeiderne end de almindelio-e sykekas er. Det er

vanskelig for fao-foreningerne at binde saa store midler, og man risikerte,

at riks forsikringen tok dem fra os.

Gunder en fremsatte it for lag om, at I a skulde utgaa av sekretariatets

forslag.

Ol/sland badde ikke noget imot Gundersen forslag, men Tranmæls

for lag var umulig at vedta, ialfald ikke uten en meget nøiere

drøftelse end ber blev tilfældet. Der er et langt skridt fra at si, at

man bør øke anerkjendelse og si, at man ikke skal gjøre det, naar

man mener, man uten fare kan praktisere 10\'en. De. som kan faa

sine kasser anerkjendte, bør ha adgang hertil. og vi kan ikke sætte

hindringer herimot. Rapporten av medlemmer var ikke krævet for at

skade arbeiderne og vilde heller ikke virke hertil. Arbeidsgiverne

maatte gjerne se, hvilke av vore medlemmer var sykeforsikret. Tillægsfor

ikring var likesaa vanskelig som at la sykekasserne anerkjende .

Aamodt anbefalte sekretariatets forslag og fandt det uheldio-, at

der fremsattes bænkefor lag i denne materie. Der kunde være tale

om at gjøre vore sykekasser om til hjælpeka ser. Efter ekretariatet

forslag staar forbundene frit .

• Tlllill Olsen for tod ikke, at rrranmæl, som tilhørte den radikale

fløi, var saa ræd for at vise arbeidsgiverne vort medlem tal. Vi

maatt komme bort fra denne smygepolitik. Den var ikke und. Den

som staar i en fagforening og er ræd for, at arbeidsgiverne skal vite

det, er en daarlig kollega. Vi lever da ikke i Rusland og behøver

ikke gaa frem om nibilisterne. At man kommer ut i tilfælde av streik

og lockout er det bedste argument for, at fagforeningerne bør søke

anerkjendel e.

Der sattes efter for lag av Paul Aalberg strek med de indtegnede

talere.

A. Peder en var bestyrket i sin tanke, at saken burde oversende

hovedstyret.

Actrøe : Hvi forholdet hadde været det samme om ved arbeidsledigbetskasserne,

vilde taleren orrsaa været med paa ikke at benytte


200 -

loven. fen naar d t motsatte er tilfældet, at enten vi vil eller ei

blir vi tvangsforsikret, maatte han llnbefale sekretariatets forslag. Tal.

var bestemt mot Tranmæls første saavelsom det ændrede for lag, som

han fandt hensigtsløst. Det sagdes jo uttrykkelig: "forsaavidt de finder

at kunne praktisere den." Ængstelsen for rapporteringssystemet er

ugrundet. Vi er kommet saa langt, at vi kan staa frem og si, hvem

der er med og ikke med i organisationen. Han kunde være enig med

Juell, at vanskelighet erne for arbeidsmandsforbundet f. eks. var store.

Men for andre stillet saken sig bedre. Selv om kontingenten blev

5 a 6 øre høiere, vilde fordelene i fagforeningernes sykekasser opveie

dette. aaledes vilde de ikke praktisere regelen om. at man kom ut

av kasserne i tilfælde av streik 00' lockout og gjentagne sygdomstilf

Ider, tæring o. s. v.

Magnus Nil sen : Der var purt, hvad Eftestøl skulde gjøre i

komit en? Han skulde repræ ente re venstre og de "demokratiske"

arbeidere og vise, at istedetfor de upraktiske socialister hadde venstre

praktisk sociallovgivning at by paa. Det var derfor glædelig, at man

nu fra denne forsamling fik høre om vanskeligheterne istedetfor de

"praktiske fordele". aken var, at de, om laget loven, intet kjendskap

hadde til fagforeningernes sykekasser. Alle vore ændringsforslag blev

nedvoterte, og Eftestøl var den vigtigste motstander. Vi fik av Mowinckel

fra Bergen den indvending, at det kunde ikke være i socialisternes

interesse at søke det private initiativ bevaret ved at hævde

de private sykekassers interesser ! Der er organisationer, møbelsnekkerne,

typograferne og guldsmedarbeiderne f. ek ., som kan anvende

loven, og disse bør ha adgang til at anerkjende sine sykekasser. Vi

bør derfor ikke fraraade anerkjendelse, hvor usmakelig lovell end er.

Vi kan jo ikke sætte os utenfor den eller samfundet. Vil kongressen

stemple de organisationer, som kan søke anerkjendelse, slik som Tranmæl

foreslaar ? Taleren vilde ikke sætte noget ind paa at I a kom

med, men maatte ogsaa bestemt advare mot Tranmæls forslag.

Tranmæl: Nilssens oplysninger hadde bestyrket taleren i, at om

JUan ikke vilde stemple de medlemmer, som benyttet loven, saa maatte

man stemple denne som en elendig lov. Taleren vilde principalt stemme

for det av Pedersen fremsatte forslag og subsidiært for sit eget.

A. Pedersen hadde efter anmodning fra dirigenten omredigert sit

forslag saaledes:

"Da kongressen flnder, at den tid man har kunnet avse til behandling av

den foroliggende sykeforsikringslov har været utilstrækkelig, oversendes saken til

videre uLredning av hovedstYl'et, hvorefter den, led aget av hovedstyrets og sekretariatet

eventuelle bemerkninger, gaar til endelig behandling i organisationen."

Væraas var ikke bange for rapporteringssystemet. Ran anbefalte

sekretariatets forslag, som efter hans mening ikke indeholdt nogen

tvang, men var meget mot Tranmæls forslag. Taleren rettet derpaa

et pørsmaal med hensyn til forstaael en av et bestemt punkt i loven:

"naar arbeidsforholdet ikke varer 6 dage".

Dirigenten svarte, at dette maatte bli et fortolkningsspørsmaal,

som Riksforsikringsanstalten maatte avgjøre.


- 201 -

A. Egeland: Arbeidsgiverne kan jo paa andre maater skaffe sig

oplysninger om vore organisationer, saa rapporteringssystemet har ikke

stor betydning. pørsmaalet er, om loven er et kridt i den rigtige

retning. Taleren hadde liten lyst at gaa med paa sekretariatets forslag

og var tilbøielig til at støtte Pedersens.

Ormestad: Vi maa vælge mellem to onder. Alle er vi jo enig

om at fordømme loven. Men vi maa ikke vedta noget, som skaffer

os større van keligheter. Det vilde være en falliterklæring av kongressen

ikke at ta standpunkt, naar saken som i dette tilfælde er saa

nøie utredet. Han vilde derfor bestemt fraraade Peder en forslag

med benyttelse av det saakaldte "skjærmbret". Organisationerne kommer

jo allikevel til lut til at behandle saken. Taleren la heller ingen

vegt paa, at I a medtoges.

Kalt:aa : Loven er vistnok paatvunget os, men vi er selv med

paa at anerkjende loven, naar vi søker om godkjendelse. Taleren

kunde ikke være med paa at anbefale sekretariatet forslag. Julius

Olsen taler om de "radikale" og ønsker, at alle skal bekjende, at de

er organisert. Om Olsen var arbeidsløs, hadde hustru og barn og

søkte arbeide hos vanskelige arbeidsgivere, var han kanske ikke selv

den første til at fortælle at han var organisert. Taleren kjendte

mange tilfælder, f. eks. ved aksdals mølle, hvor de organiserte var

pillet ut, en efter en. Rapporteringsystemet er derfor høist kadelig.

Ou land er jo som klokkeren, siger ja og amen til præ ten og sekretariatet.

Hel vor stortingsfraktion var jo mot sykeforsikringen. u

kommer lagnus Nilssen og vil at vi skal godta den. Det var den

reaktionæreste klasselov som var git i Norge, derfor burde Tranmæls

forslag vedtages.

Ousland: Kan ikke Kalvaa forstaa at det er ham om anerkjender

loven, mens vi som vil at fagforeningerne skal søke anerkjendelse

for vore egne kasser stempler loven som umulig ?

Viggen undret sig over at Magnus ilssen nu fandt at loven

kunde benyttes. Vedtoke sekretariatets forslag vilde det a motstanderne

bli brukt til agitation, at de socialistiske ledere stod mot fagforeningerne.

Th on : Arbeiderne kan bli nødt til at taa i brukskasserne og

kunde derfor ikke temme for sekretariatets forslag, men luttet ig

til Gundersen.

Nygaard : Tranmæls forslag er misvisende, da det hævder at.

ingen skal søke anerkjendelse. Der opstaar da og aa strid mellem

I og IL

Votering :

A. Pedersens for lag forkastedes med stor majoritet.

Tranmæls forslag til I a blev ogsaa forkastet med stort flertal.

undersens forslag om løifning av litra a i punkt I blev derpaa

yedtat med 67 mot 65 stemmer. Derved bortfaldt Tranmæls forslag til

I b. Litra b og sekretariatet indstilling forøvrig blev enstemmig vedtat.


- 202 -

Torsdag : Eftermiddagsmøtet.

Dirigent: Onne tad.

Frii oplæste protokollen for de to sid ste møter. Vedtoges uten

anmerkning.

Agitationen.

Til dagsordenens punkt 5 foreslog sekretariatet :

"Sekretariat,et bemyndiges til at iverksætte periodisk agitation i den utstrækning,

det an ee hensigt mm sig efter ekretariatets nærmere be temmel e, og at de

nodvendige midler hertil bevilge av land organisationen ka e. k

O. K. 1l1ldt beklaget den medfart forslaget fra alsbruket

arbeiderforening hadde faat. Under behandlingen av Løkkens verk

var der fremholdt at der kom skruebrækkere fra landsbygd erne, og det

samme var tilfældet ved ] oldaJen og Røroskonflikten. Det gjaldt at

forebygge denslags historier. Han var enig i at forbundene driver

hovedagitationen. Arbeidsmandsforbundet hadde hat et agitationshudget

paa 10,000 kr. og paa siste hovedstyre var der git ret til at

overskride dette beløp. Undersøkelser blandt landarbeiderne maatte

arbeidsmandsforbundet før t gjøre, om der dannes fagforeninger eller

politiske foreninger. Langsorganisationen maatte gjøre det samme.

Arbeiderpartiets økonomi ke evne gjorde det ikke saa let som for

landsorganisationen at drive denne agitation. Taleren optok følgende

for lag fra Salsbrukets arbeiderforening :

"Der igangsætte IUcm agitation utover landsbyO"derne i den hen igt at faa

annet, foreninger blandt landarbeidere og skogsarbeidere i en eller anden form".

F1·iis vilde opta forslaget fra Bergens typografiske forening.

Henstillet til dirigenten at uttale sig om det skulde behandles i denne

forbindelse. Det var aalydende:

nD r opret,t,e stedlige 1·epl·æsentationet·, som har at virke for tilslutniug til

rgunisationerne, oprette nye foreninger, indsamle dokumenter og avrige saker, der

bor tilbore arbeiderbevægel en arkiv, be vare alle forespør ler, om er nødvendig for

landsorganisationens virksomhet, samt idetheletat repræ entere land organisationen

pan tedet".

Dirigenten : li vis det ikke hører ind under agitationen maa det

under punkt 13 (lovforandringer), men da det ikke er knyttet til no gen

bestemt lovparagraf, hadde man opført det her.

Friis : Vi mangler et led i landsorganisationen efter at "De

samvirkende fagforeninger" er ophævet. Konflikten ved Løkkens verk

beviste ogsaa at der manglet lokal repræsentation. Forbundene holder

selvfølgelig centralledeIsen underrettet, men et stedlig styre skal kontrollere

forholdene og ved dets hjælp kunde en række kampe undgaaes.

Taleren var mot den sterke centralisation i Kristiania. Ute i provinsbyerne

blir vi kontingentydere og intet mer. Man var avskaaret fra

at lægge sig i sælen for vore saker, men ogsaa rundt om i landet

vilde man ha noget at leve for og arbeide for. Man vilde senere i

forbindelse med kooperationen faa adgang til at fremhæve at den var

veien. Hvorledes skal centralledeIsen række frem til at stelle hermed?

I de faglige kampe spi er vi mer og mer op de fordele vi opnaar.

De stedlige faglige tyrer skal ikke være et 5-hjul til vognen, derfor


- 203 -

hadde man benstillet til ekretariatet at utarbeide regler for deres

virksomhet. I lønkampene maa centralledeisen fremdeles ba det avgjørende

ord. men der foreligger meget andet arbeide og ny virksomheter

vil stadig bli optat. Taleren foreslog følgende tillæg:

"Kongre en bemyndiger sekretariatet at oprette og ntarbeide regler for denne

repræsentation i det antal byer og distrikter som det maatte an e nødvendig. Utgifterne

ved dis e repræsentationel' be tl'ides av Iandsorganisationen."

A. Pedersen : Bergensforslaget bar intet med agitationen at gjøre.

Det er et lovspørsmaal eller kan maaske bebandles under punkt 7

(industriforbund). Taleren foreslog det behandlet under dette punkt.

Di1-igenten : Bergensforslaget er ikke indsendt som lovforandringsforslag

og sekretariatet bar ikke utarbeidet regler, da f


- 204 -

agitere i alle fag. Taleren var ikke enig i sekretariatets motiver til

indstillingen. Det kan være vanskelig at faa en mand fast, men det

er vanskeligere at faa en dygtig mand periodevi . Der skal megen

øvelse til at være agitatorer. De maa være listige som slanger, stikke

fingeren i jorden og lugte hvor de er .

.Jul. B. Olsen uttalte sig i tilslutning til Amundsen og Sundt med

hensyn til agitationen i Nordland. Narvik er en av Norges største

sjøbyer, og Nordland blir mer og mer et industriland. 1911 blir et

mærkeaar og en kraftig agitation er nødvendig. Agitationen blandt

statens arbeidere bør ogsaa drives, og vi hør motarbeide den aand,

som gjør sig gjældende blandt disse, at de er en bedre klasse end

andre arbeidere. Fremsatte følgende forslag :

"D t henstilles til sekretariatet i større utstrækning end tidligere at virke for.

at statens og de øvrige offentlige aJ.'beidere og funktionærer til luttes landsorganisationen

ved utsendelse av agitatorer samt ved at understøtte bestræbeiser fra allerede

oprettede organisationers side omfattende offentlige arbeidere for tilslutniug til landsorganisationen.

"

S. Henriksen : Forslaget fra arbeidsmandsforbundet har vi grovarbeidere

set med glæde. Det kan tjene til motarbeideIsen av streikbryteriet.

Ved Foldals treiken hadde vi flere hundrede streik brytere

fra landsbygden. Likeledes ved Løkkens verk. Disse kunde været

frelst fra at synke ned i streikbryteriet. I 0sttelemarken har vi en

form and, som har agitert gratis, og der har i det hele været utført et

stort agitationsarbeide i Telemarken ad frivillig vei. Men endnu er

der industrielle bedrifter i Telemarken, som ingen organisation har.

Det er saaledes klart., at. der kræves en fast organisert agitation ut

over landet. Naar der blir spørsmaal om ansætteise av en mand til

agitation i landsorganisationen, saa haaber jeg, at alle landdistrikternes

repræsentanter vil stemme for det. Især bør Trøndelagen være med.

Richard Hansen foreslog :

"Sekretariatet bemyndiges til at anvende indtil lO,OOO kroner aarlig til agitation,

særlig blandt landarbeidere og fiskere. Samtidig bemyndiges sekretariatet til at opta.

orgauisationer av disse grupper for en mindre kontingent samt indtil videre frita.

dem for ekstrakontingent."

Lian : Agitationen har ofte været oppe til drøftelse i sekretariatet.

Det er ogsaa klart, at skal vi ikke standse op der hvor vi

nu staar, saa maa der kraftig agitation til. Der maa skaffes mere

oplysning om fagorgani ationen. I det senere er der kommet mange

henvendelser til sekretariatet om agitation, men vi har intet villet

foreta for ikke at binde kongressen. Hittil har jo opfatningen været

den, at der agiteres bedst forbundsvis. Men jeg tror, at tiden nu er

inde til at der fra landsorganisationens side ogsaa drives en effektiv

organisation. Men det maa være landsorganisationens agitatatorers

opgave ikke alene at fremholde de almindelige elementære ting om

<