Download blad nr. 1-2005 som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download blad nr. 1-2005 som pdf - Dansk Beton

TEMA

TUNGT

BYGGERI

BETON SKÆRER TOPPEN

AF ENERGIREGNINGEN

– tunge konstruktioner kan spare

markant på opvarmning og afkøling

TERMOAKTIVE

BETONKONSTRUKTIONER

– om få år vil termoaktive

konstruktioner være dominerende

TOLAGS BETONVARER

– Ny avanceret fabrik satser på

bedre finish

FANTASTISKE

KONSTRUKTIONER

– den sorte beton på Kunstmuseet

Ordrupgaard er nu færdig

1 ♦ 2005

FEBRUAR

22. ÅRGANG


ISSN 0109-758X

Nr. 1 · 22. årgang · Februar 2005

www.danskbeton.dk

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj,

august og november.

Distribueret oplag: 6.000

Dansk Beton har til formål at orientere om

den betonteknologiske udvikling i Danmark,

at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder

samt at medvirke til, at beton

anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk

og miljømæssigt.

Udgivere

Dansk Beton Industriforening

Betonelement-Foreningen

Dansk Betonforening

Dansk Fabriksbetonforening

Redaktion

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Dansk Beton,

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65

Produktion og administration

Henrik Olsen

ho@danskbeton.dk

Paritas Grafik A/S

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Annoncer

Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65

Abonnementspris

Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland kr. 260,- (4 numre)

Løssalg kr. 65,00 excl. moms

Indhold

Beton skærer toppen af

varmeregningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Termoaktive betonelementer . . . . . . . . 11

Beton kan gøre kostbar

airconditioning overflødig . . . . . . . . . . 13

Nye energikrav både gavner

og udfordrer beton . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

SBi: Ingen absolut vinder . . . . . . . . . . . 16

Tolags betonvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Ny anvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Fantastiske betonkonstruktioner

nu færdige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Behov for kommunikation. . . . . . . . . . . 22

EBST præciserer nye

brandbestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Nordisk betonforskning og

– udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Repton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Dansk Beton Industriforenings

Elementfraktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . 29

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 36

Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . . 39

De tre små grises

visdom

To fundamentalt forskellige måder at bygge på dyster på

danske byggepladser. Tungt byggeri – hvilket i praksis vil

sige beton – og let byggeri af træ eller glas og stål.

Begge principper har sine fortalere. Nogle fremhæver de

flotte glaspartier, der pryder mange lette byggerier, eller træhusenes forholdsvis

lave pris. Andre lægger større vægt på de tunge byggeriers holdbarhed og gode

energimæssige egenskaber. Det kan man læse meget mere om i dette nummer af

Dansk Beton.

Men selv om dansk beton gerne vil være et aktuelt blad, må vi indrømme, at

temaet ikke er nyt. Fordele og ulemper ved let og tungt byggeri er for længst

beskrevet i en historie, som vel nok hver eneste dansker kender.

Den handler om de tre små grise.

Den første lille uansvarlige, livsnydende og musikelskende dansegris byggede

et hus af halm og strå, fordi det var nemt og hurtigt. Så var der mere tid til at

spille violin og hygge sig.

Men ulven blæste hurtigt halmhuset omkuld, og den lille gris måtte i huj og

hast flytte hen til den lidt fornuftigere gris, der havde tømret et træhus sammen.

Træhuset var en lidt større udfordring for ulven. Men som bekendt: Efter lidt

pusten og prusten hvirvlede brædder og lægter rundt i luften. De to små grise

måtte over nakkekotelet og hoved flygte. De ville ikke være skyld i et stærkt

forhøjet kolesteroltal hos ulven.

De to byg-let grise blev reddet af den tredje lille gris, som praktisk og fornuftigt

havde opført et stenhus, som modstod selv de kraftigste ulvelunger.

Morale: Det betaler sig at bygge solidt, selv om det kræver lidt mere.

Tungt byggeri har mange fordele: Mindre vedligeholdelse, mindre energiforbrug,

stor brandsikkerhed, godt indeklima og god termisk komfort, lang levetid og

mulighed for spændende formgivning, som ikke kan opnås med andre materialer.

Let byggeri er muligvis billigere. Men tungt byggeri er trygt, komfortabelt og

varigt byggeri – og det betaler sig i længden.

Spørg bare de tre små grise.

Forsiden

BELÆGNINGER AF BETON HOLDER LÆNGE OG GØR DET

MULIGT AT NYDE FORÅRET I MANGE ÅR. FOTO: JBN

TUNGT

BYGGERI

jbn


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005


Beton skærer toppen af

varmeregningen

TUNGT

BYGGERI

ENERGIREGNINGEN I BETONBYGGERI KAN VÆRE 10 PROCENT MINDRE

END I LETTE BYGNINGER AF FOR EKSEMPEL TRÆ, ALUMINIUM OG STÅL

Byg tungt og få et

mærkbart lavere energiforbrug.

Det er den spændende

konklusion på et af mange delprojekter

i et stort miljøprojekt, som Teknologisk

Institut, Betonindustriens

Fællesråd og Aalborg Portland A/S

gennemfører med støtte fra Miljøstyrelsen.

Delprojektet har samlet resultater

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

TUNGE BYGNINGER MED MEGET BETON SPARER OP TIL 10 PROCENT PÅ ENERGIREGNINGEN.

en række danske og udenlandske

projekter, som har undersøgt sammenhængen

mellem energiforbruget

til opvarmning/afkøling og byggeriets

tyngde.

”Resultaterne tyder på, at det i

mange tilfælde er muligt at spare

5-10 procent af energiforbruget ved

at bygge tungt i stedet for let”, siger

civilingeniør Marianne Tange Has-

holt fra Betoncentret på Teknologisk

Institut.

Beton akkumulerer varme

Tungt byggeri vil i langt de fleste

tilfælde sige betonbyggeri. Det er

betonkonstruktioners evne til at akkumulere

varme, der fører til besparelsen.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5

FORTSÆTTES SIDE 7


Fagmessen SydBygg i Malmø er et enestående mødested

for den svenske og danske byggebranche. Messen i april er

større end nogensinde, og alle vigtige leverandører vil være

til stede. Et interessant seminarprogram giver dig overblik

og ny viden.

Forhåndsregistrér dig allerede nu på www.sydbygg.com,

så vil du løbende modtage information om alt, hvad der

sker på SydBygg. Du får også fri entré til messen og slipper

for at stå i kø.

Læs mere på www.sydbygg.com

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

SydBygg – Den helt rigtige placering

12.–14. april 2005 på MalmöMässan

NOTER· NOTER· NOTER· NOTER

Danske virksomheder

bygger svensk tunnel

Som medlem af entreprenørkonsortiet

Malmö Citytunnel Group har Per

Aarsleff A/S og E. Pihl & Søn A.S.

skrevet kontrakt med Citytunnelprojektet,

svenske Banverkets

projektorganisation, om etablering af

en boret tunnel i Malmø.

Kontrakten på 1,8 milliarder danske

kroner er erhvervet i konsortium

med tyske Bilfinger Berger AG,

hvor Pihl og Aarsleff hver har en

konsortieandel på 25 procent.

Kontrakten omfatter etablering af

4.650 meter dobbelttunnel med en

diameter på 8,9 meter. Desuden

skal etableres en 700 meter lang

nedkørselsrampe ved Holma og et

stort underjordisk rum til den

fremtidige station ved Triangeln.

Rummet etableres 25 meter under

jordoverfladen og bliver 250 meter

langt, 28 meter bredt og 12 meter

højt. Arbejdet forventes igangsat

i andet kvartal af 2005.

By og byg bliver til…

SBi

Statens Byggeforskningsinstitut

hedder nu atter SBi i daglig tale

– blot med lille i. Dermed er BY

og Byg efter fire år atter afskaffet.

Baggrunden er blandt andet, at

SBi kun i meget begrænset omfang

udfører byforskning.

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005


FORTSAT FRA SIDE 5

Beton skærer toppen af

varmeregningen

Om dagen kan konstruktionerne

suge varme fra solindfald, computere

og mennesker til sig – og derved reducere

behovet for køling og ventilation

i fx kontorbygninger. Om natten

afgiver betonen atter varmen, og det

nedsætter behovet for opvarmning.

Samtidig er det mere behageligt

at opholde sig i de tunge bygninger.

Engelske forsøg har således vist, at

betonkonstruktioner kan nedsætte

den maksimale temperatur i dagens

løb i en bygning med tre-fire grader

og udskyde det varmeste tidspunkt

med op til seks timer.

Begge mekanismer fører til mindre

sved på panden på varme arbejdsdage.

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

Udnyt den billige energi

Økonomisk kan gevinsten endog

vise sig at være større end den sparede

energi, vurderer Marianne Tange

Hasholt. Det skyldes de varierende

energipriser, som skal motivere til at

udjævne forbruget.

”Det vil i nogle tilfælde være muligt

at varme bygninger ekstra op,

når energien er billig, for så at lade

konstruktionerne afgive varmen i de

følgende timer. Dette aspekt har vi

endnu ikke undersøgt, men det er

en analyse værd. Det samme gælder

den bedre temperaturkomfort i tunge

bygninger”, siger Marianne Tange

Hasholt.

Marianne Tange Hasholt peger

også på, at der er brug for flere data

fra beboelsesejendomme. De fleste

projekter og analyser har beskæftiget

sig med kontorejendomme.

jbn

OM DAGEN KAN TUNGE

KONSTRUKTIONER SUGE VARME

FRA SOLINDFALD, COMPUTERE OG

MENNESKER TIL SIG – OG DERVED

REDUCERE BEHOVET FOR KØLING OG

VENTILATION.

Europæisk arbejdsgruppe:

Betonbyggeri sparer

energi

Også på europæisk plan er der

stor interesse for at dokumentere

fordelene ved betonbyggeri. Det

sker i en europæisk arbejdsgruppe,

som i store træk arbejder parallelt

med det danske projekt, der dokumenterer

betons miljøforhold.

De første resultater fra arbejdet

peger på energimæssige fordele ved

tungt byggeri.

”Energiforbruget i boligbyggeri af

beton er mellem 2 og 9 procent

lavere end i let byggeri. For kontorbygninger

er forskellen endnu

større. Fordelene for indeklimaet

illustreres af, at energifordelen ved

afkøling er på 15-20%. Det er vi

nået frem til ved at gennemregne

en række byggerier i forskellige

klimaer med flere forskellige beregningsmetoder”,

oplyser underdirektør

Jesper Sand Damtoft fra

Aalborg Portland, som deltager i

arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen er nedsat af tre

europæiske branchesammenslutninger:

Cembureau (cementproducenter),

ERMCO (producenter af

fabriksbeton) og BIBM (producenter

af betonelementer).

”Indsatsen er parallel til arbejdet

i det danske miljøprojekt. Derfor

lægger jeg stor vægt på at formidle

viden og resultater mellem de to

projekter”, siger Jesper Sand Damtoft.

Den europæiske gruppe har tre

overskrifter for arbejdet:

Det kommende EU-direktiv og

de europæiske standarder på

området.

Beregningsmetoder – såvel

kendte som metoder under udvikling.

Opbygning af en database med

relevante europæiske byggerier

og projekter.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7


8

NOTER· NOTER· NOTER· NOTER

Rambøll bygger bro

i Indien

Rambøll er valgt som rådgivende ingeniør

til opførelsen af en 4,2 km lang

bro for jernbane og vejtrafik over

Brahmaputra-floden i Assam i Indien.

Sammen med det indiske firma RITES

Ltd. har Rambøll fået ansvaret for at

projektere broen. Rambøll skal stå

for beregning og projektering af broens

overbygning, som bliver en kompositkonstruktion

af stål og beton i

to etager.

SCC i Chicago

Er du interesseret i SCC? Så afsæt

den 30. november til den 2. december

2005 til et besøg i Chicago, hvos

SCC 2005 finder sted sammen med

det 4. internationale RILEM-symposium

om SCC. Flere oplysninger på

www.scc2005.info.

Stor ordre til COWI

COWI har i et joint venture med

Larsen Architects vundet en kontrakt

som hovedrådgiver på byggeriet af to

nye internationale lufthavne i Oman.

Det er den største internationale enkeltkontrakt,

rådgivervirksomheden

har vundet i sin historie.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

9


OM FÅ ÅR ER BÅDE RADIATORER OG VENTILATIONS ANLÆG

VÆK I NYE BYGNINGER. I STEDET KLARER TERMOAKTIVE

BETONELEMENTER BÅDE OPVARMNING OG AFKØLING, OG

DET BETYDELIGT BILLIGERE END I DAG.

Termoaktive betonelementer

kan halvere energiforbruget

til køling og ventilation

Fremtidens bygninger har hverken

radiatorer eller susende ventilationsanlæg.

Men alligevel bliver der lunt

om vinteren og behageligt svalt på

varme sommerdage. Det skyldes et

kombineret varme- og køleanlæg,

som regulerer temperaturen ved

hjælp af rør indstøbt i bygningens

betondæk.

OM VINTEREN FUNGERER ANLÆGGET

SOM EFFEKTIV LAVTEMPERATUR-

GULVVARME VED AT VARME GULVET

OP MED VAND PÅ 26-27 GRADER. OM

SOMMEREN BRUGES FX UDELUFT,

GRUNDVAND ELLER HAVVAND TIL AT

KØLE BETONDÆKKENE, DER HERVED

FUNGERER SOM KØLELOFTER.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

De termoaktive betondæk er udviklet

af COWI, Teknologisk Institut,

BYG DTU og Spæncom i et projekt

med støtte fra PSO-ELFOR. Metoden

udnytter betons store masse og dermed

evne til at udjævne rumtemperaturen

ved optage og afgive varme.

Ud over den gode komfort betyder

det også en betydeligt lavere energiregning.

”Jeg er sikker på, at termoaktive

betondæk bliver så godt som enerådende

i kontor- og institutionsbyggeri

i løbet af få år. Totaløkonomien

er bedre, selv om betondækkene bliver

lidt dyrere at fremstille. Dels er

der store energibesparelser at hente,

dels er de samlede anlægsudgifter

lavere, fordi der skal investeres mindre

i køle- og varmeanlæg”, siger

projektleder Reto M. Hummelshøj

fra COWIs energiafdeling.

Reto M. Hummelshøj skønner, at

det er muligt at nedsætte energiforbruget

til opvarmning med op til 30

procent og energiforbruget til køling

med op til 85 procent, da systemet

muliggør brug af varmedrevne varmepumper

om vinteren og frikøling

om sommeren. Samlet er en energibesparelse

på 30-50 procent realistisk.

Enkelt og effektivt anlæg

Det er almindelige gulvvarmerør,

der bliver indstøbt i betondækkene.

Om vinteren fungerer anlægget som

effektiv lavtemperatur-gulvvarme

ved at varme gulvet op med vand på

TUNGT

BYGGERI

”JEG ER SIKKER PÅ, AT TERMOAKTIVE

BETONDÆK BLIVER SÅ GODT SOM

ENERÅDENDE I KONTOR- OG

INSTITUTIONSBYGGERI I LØBET

AF FÅ ÅR”, SIGER PROJEKTLEDER

RETO M. HUMMELSHØJ FRA COWIS

ENERGIAFDELING.

26-27 grader. Om sommeren bruges

fx udeluft, grundvand eller havvand

til at køle betondækkene, der herved

fungerer som kølelofter.

Kølevandets temperatur behøver

ikke være lavere end 18-19 grader.

Det er muligt at arbejde med så små

forskelle til rumtemperaturen på

grund af de store varme/køleflader,

som loftet og gulvet udgør.

Betons evne til at akkumulere

varme har meget stor betydning for

virkningen. Når det er varmt om

dagen, optager betonen en del af

varmen, og det holder temperaturen

nede. Om natten køler man så

betonen ned igen med fx kølig udeluft,

jordslanger eller grundvand. Det

betyder, at kravene til kølesystemet

bliver små i forhold til et traditionelt

kølesystem. Skulle det blive nødvendigt

at supplere den naturlige køling

om natten er fordelen, at elprisen

er lavere om natten, og det bringer

11

FORTSÆTTES SIDE 12


FORTSAT FRA SIDE 11

udgifterne yderligere ned”, siger Reto

M. Hummelshøj.

Spæncom har som led i projektet

støbt forsøgsdæk, der er blevet

afprøvet under realistiske forhold i

en fuldskala mock-up på DTU. Konklusionen

er, at de termoaktive dæk

giver en god temperaturkomfort

– den automatiske regulering er dog

anderledes end for radiatoranlæg, da

systemet nærmest er selvregulerende

på grund af den lille temperaturdifferens

mellem ønsket rumtemperatur

og dæktemperatur.

”På en varm dag vil rumtemperaturen

typisk være 21 grader om

morgenen og så langsomt stige til 24

grader ved fyraften”, siger Reto M.

Hummelshøj.

Fremragende til køling

De største fordele ved termoaktive

betondæk findes i forbindelse med

køling. Det er der primært to årsager

til. For det første er moderne bygninger

så godt isolerede, at varmen fra

mennesker, belysning og computere

kan dække en stor del af opvarmningen

i kontorer. For det andet straffer

reglerne i det kommende bygningsreglement

elforbrug til køling ganske

hårdt.

Regnestykket lyder således. En

bygning må efter de kommende

regler højst have et beregnet energiforbrug

på ca. 95 kWh “primært

energiforbrug” pr. kvadratmeter pr.

år til rumvarme, varmt brugsvand og

el. Elforbrug til køling, ventilation,

pumper og belysning indgår i beregningen

med en faktor 2,5. Derfor er

der god grund til at minimere dette

forbrug.

PRINCIPPET: SLANGER TIL VÆSKEBÅREN

OPVARMNING ELLER KØLING

INDSTØBES I ETAGEADSKILLELSERNE.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12

”En moderne kontorbygning har

med traditionelle anlæg har et elbehov

til køling på typisk 10 kWh pr.

kvadratmeter pr. år, hvis ikke temperaturen

skal blive over den maksimalt

tilladte på 26 grader. Ganget med 2,5

svarer det til 25 kWh pr. kvadratmeter

pr. år, og det er en meget stor del

af den totale energiramme”, forklarer

Reto M. Hummelshøj.

Energiforbruget til ventilation og

belysning er ofte af samme størrelsesorden.

Så hvis man ikke gør noget

alvorligt for at nedbringe disse elforbrug,

bliver det samlet set meget

vanskeligt og dyrt at komme under

de 95 kWh primær energi pr. kvadratmeter

for kommende kontor og

institutionsbyggerier.

Forsøg har vist, at køleeffekten

med termoaktive konstruktioner er

fuldt tilstrækkelig til kontorbyggeri

med stor intern varmelast. Det er

således ikke noget problem at tilvejebringe

en køleeffekt på 30-40 W pr.

kvadratmeter, også med nedhængte

akustiklofter, der dækker størstedelen

af loftsfladen, blot naturlig luftcirkulation

over det nedhængte loft

er muligt.

Sædvanligt produktionsudstyr

Termoaktive konstruktioner er tidligere

blevet afprøvet i udlandet i

in-situ støbte bygninger. Det samme

gælder Det Kongelige Teaters nye

Skuespilhus, der åbner i 2008. COWI

projekterer in-situ støbte termoaktive

dæk vil blive benyttet til køling

OPERATIV TEMPE RATUR

I RUMMET VED EN

KØLELAST PÅ 30W/M2 I DAGTIMERNE.

med havvand om sommeren og til

opvarmning med avanceret varmegenvinding

af overskudsvarme bl.a.

fra scenetårnet om vinteren.

Det danske PSO-ELFOR projekt

har imidlertid fokuseret specielt på

anvendelse af præfabrikerede betonelementer,

som passer bedre til

dansk byggeskik. Derfor har det også

været nødvendigt at udvikle særlige

metoder til at samle varmeslangerne

mellem to elementer.

”Elementbyggeri er dominerende

i Danmark. Derfor må vi have en løsning

på dette felt, hvis termoaktive

konstruktioner skal vinde indpas for

alvor”, siger udviklingsingeniør Finn

Passov fra Spæncom.

Stort set er det kun varmerørene,

der adskiller de termoaktive betondæk

fra sædvanlige forspændte huldæk.

Dog har det været nødvendigt

at gøre elementernes bundplade lidt

tykkere, så rørene kan ligge 4-5 cm

inde i betonen.

”For os er det vigtigt, at dækkene

kan fremstilles på vores sædvanlige

produktionsudstyr. I begyndelsen

havde vi lidt vanskeligheder med at

holde varmerørene på plads under

støbningen, men det har vi løst nu”,

siger Finn Passov, der sammen med

Reto M. Hummelshøj nu har et stort

håb: At der melder sig en interesseret

bygherre med en plan om et byggeri

på 1.500 kvadratmeter eller større,

hvor det bliver muligt at afprøve de

termoaktive betondæk i fuld skala.

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

jbn


TUNGT BYGGERI SOM KIRKER ER SVALE OM

SOMMEREN – UDEN VENTILATION, KØLING

OG AIRCONDITIONING. “IKKE MINDST

ER DET EN INTERESSANT TANKE, AT DET

FAKTISK KAN VÆRE EN ØKONOMISK

FORDEL SÅVEL FOR INDEKLIMA SOM FOR

ENERGIFORBRUG AT BRUGE MERE BETON,

END STYRKE OG BÆREEVNE UMIDDELBART

KRÆVER”, SKRIVER KJELD ALMER NIELSEN.

LETTE KONSTRUKTIONER

FORUDSÆTTER OFTE

KØLING FOR AT OPNÅ ET

GODT INDEKLIMA. TUNGE

BETONKONSTRUKTIONER

KAN GIVE ET GODT

INDEKLIMA UDEN KØLING

OG DERVED SPARE BÅDE

ENERGI OG PENGE.

KOMMENTAR:

Beton kan gøre kostbar

airconditioning overflødig

TUNGT

BYGGERI

Arkitektur er som

mode underkastet

tidens trends på

godt og ondt. Én

af tendenserne i det nuværende byggeri

er en øget brug af lette konstruktioner

– herunder glas og stål. Det er

blevet til mange flotte bygninger som

resultat af begavede arkitekters virtuose

anvendelse af disse materialers

muligheder.

Men man kan desværre også

konstatere, at det i mange tilfælde

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

i erhvervsbyggeriet er gået ud over

indeklimaet. Glasfacader har en kraftig

og uheldig effekt på indeklimaet

som følge af det store solindfald. Ved

brug af lette konstruktioner får man

heller ikke den udjævnende “domkirkeeffekt”

på indeklimaet, som tunge

materialer giver.

Bedre indeklima via beton

Dr. Jacqueline Glass fra Oxford University,

Centre for Sustainable De-

AF KJELD ALMER NIELSEN

AFDELINGSCHEF · DANSK BYGGERI

velopment, har peget på betydningen

af at anvende de termiske egenskaber

i massive betonkonstruktioner

som middel til at forbedre bygningers

energimæssige ydeevne og deres

miljømæssige egenskaber. (5th

Conference of Cement and Concrete,

Bruxelles, nov. 2001.)

Dr. Glass dokumenterer, at betonkonstruktioner

kan give et meget

væsentlig bidrag til energieffektivitet

ved at “opsuge” de uønskede

høje temperaturer, som specielt er

13

FORTSÆTTES SIDE 14

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


FORTSAT FRA SIDE 13

karakteristiske i erhvervsbyggeri. Betonkonstruktioner

kan reducere den

maksimale temperatur 3-4 grader og

samtidig forskyde tidspunktet for højeste

temperatur med op til 6 timer.

Med natventilation med kølig

udeluft kan man nedkøle betonen,

således at denne er klar til den næste

dags reduktion af temperatur.

Massive betonkonstruktioner kan

faktisk betyde, at man kan undlade

at etablere aircondition. Derved sparer

man både byggeomkostninger og

ikke mindst driftsomkostninger.

Faktisk kan der være en økonomisk

fordel ved at anvende en

kraftigere betonkonstruktion end

nødvendigt ud fra et styrkemæssigt

synspunkt, fastslår dr. Glass.

De nævnte fordele er dog betinget

af, at betonkonstruktionerne

ikke dækkes med træbeklædninger,

tæpper, nedhængte lofter etc. Her i

Danmark vil man nu forsøge at gå

et skridt videre, idet man i Det Kongelige

Teaters nye Skuespilhus vil

udnytte betonkonstruktionen termoaktivt

via energilagring.

14

Ventilation koster energi

I mange tilfælde søges indeklimaproblemerne

i lette konstruktioner reduceret

via ventilation. Det kan være

naturlig ventilation eller mekanisk

køling via et kanalbaseret ventilationssystem.

Men mekanisk ventilation er dyrt

og en belastning for Danmarks anstrengelser

for at overholde Kyotoaftalen

vedrørende begrænsning af

CO 2 udslippet. Med virkning fra den

1. januar 2006 skal energi til køling

endvidere indgå ved beregning af

bygningers energibehov og dermed

være indeholdt i en bygnings maksimale

energiramme.

Desuden kan mekaniske ventilationssystemer

med køling medføre

store indeklimaproblemer på grund

af spredning af mikroorganismer.

De syge huse

Ny forskning i Canada peger således

på et hidtil udokumenteret problem i

forbindelse med anvendelse af mekanisk

køling. I en artikel i det ansete

lægetidsskrift The Lancet, november

2003, har forskerne påvist, at der er

en klar sammenhæng mellem sygdomssymptomer

og brug af mekanisk

ventilation med køling.

Baggrunden for forskningen var

en konstatering af, at medarbejdere

i moderne, tætte kontorbygninger

ofte lider af uforklarlige arbejdsrelaterede

sygdomssymptomer kaldet

“non-specific building-related illnesses”

eller “sick buildings syndrome

(SBS)”. Forskerne fattede mistanke

til, at årsagen kunne skyldes køling

via ventilationssystemet i form af en

forurening med mikroorganismer.

De canadiske forskere udførte derfor

et dobbelt blindforsøg i tre kontorbygninger

i Montreal. De monterede

en mulighed for at bestråle køleflader

med ultraviolet bakteriedræbende lys

og målte så forekomsten af mikroorganismer

med og uden ultraviolet

lys. Reduktionen af luftbårne bakterier

ved UV-belysning blev opgjort til

25-30 procent på arbejdsstedet.

Samtidig registrerede forskerne

de ansattes arbejdsrelaterede sygdomssymptomer

og kunne på den

baggrund konkludere, at installation

af en ultraviolet bestråling i det lange

løb vil være økonomisk fordelagtigt,

idet det vil give en større besparelse

gennem en reduktion af sygefraværet.

Man må vel hertil kunne tillægge

en værdi for et alt andet lige bedre

velbefindende hos de ansatte, når

disse er på arbejde.

Massiv udfordring med

massiv løsning

Resultaterne fra Canada stiller unægtelig

arkitekter og rådgivende ingeniører

over for en massiv udfordring.

Hvordan undgår vi kanalbaserede

køle – eller varmesystemer eller undgår,

at sådanne systemer bliver kilde

til et dårligt indeklima?

Den oplagte mulighed – måske

ikke mindst i tempereret klima som

det danske – er at bruge så tunge

betonkonstruktioner, at det gør kølet

ventilation overflødig. Ikke mindst er

det en interessant tanke, at det faktisk

kan være en økonomisk fordel såvel

for indeklima som for energiforbrug

at bruge mere beton, end styrke og

bæreevne umiddelbart kræver.

Flere og flere arkitekter udnytter,

at beton giver enestående muligheder

for udfoldelse, idet beton

let lader sig forme og i øvrigt har en

stoflighed som veldesignet kan give

elegante, oplevelsesrige indvendige

rum og overflader.

Alene det giver grund til at antage,

at anvendelse af beton vil få en renæssance

baseret på materialets karakter

og muligheder. Hvis man tager de indeklimamæssige

fordele med, er der

endnu større grund til at tro, at brugen

af beton – Danmarks nationale

produkt – vil vokse fremover.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005


TUNGE KONSTRUKTIONER KAN NEMMERE END LETTE

LEVE OP TIL NOGLE AF DE NYE ENERGIKRAV I DET

KOMMENDE BYGNINGSREGLEMENT. MEN PÅ ANDRE

OMRÅDER ER DET LIGE OMVENDT.

Nye energikrav både gavner

og udfordrer beton

TUNGT

BYGGERI

Betonbranchen

kan se frem til

både lyspunkter

og udfordringer,

når energibestemmelserne i det kommende

bygningsreglement træder i

kraft. Det fremgår af en analyse, som

Betoncentret på Teknologisk Institut

har udført.

De nye energibestemmelser har

rod i et EU-direktiv fra 2002 om bygningers

energimæssige ydeevne. Det

overordnede mål er at nedbringe nye

bygningers energibehov med 25-30

procent.

En væsentlig nyskabelse er, at der

i princippet altid skal foretages en beregning

af bygningens energibalance

for at eftervise, at bygningen overholder

energirammen. Statens Byggeforskningsinstitut,

SBi, har derfor

udarbejdet et beregningsprogram til

opgaven.

Godt termisk indeklima

Lyspunkterne for betonbranchen

hænger primært sammen med, at de

Energibesparende løsninger til elementbyggeri

nye bestemmelser også skal sikre et

godt termisk indeklima, hvor det så

vidt muligt skal være slut med at puste

og stønne sig gennem en glohed

arbejdsdag.

Derfor sætter de kommende regler

en maksimumtemperatur på 26

grader, som skal indgå i beregningen

af energibalancen. For de perioder,

hvor beregningen viser overtemperatur,

får bygningen således en beregningsmæssig

straf.

Den varmemængde, der skal fjernes

for at bringe temperaturen ned,

ganges med 2,5 og indgår i bygningens

energiforbrug, selv om der er

tale om en fiktiv størrelse. Det svarer

til, at varmen fjernes med et køleanlæg

med en virkningsgrad på 0,4.

”Bygningen skal stadig overholde

den samme energiramme. Så det er

nødvendigt at reducere det øvrige

energiforbrug, hvis beregningerne

viser, at der forekommer overtemperaturer”,

siger civilingeniør Lars Olsen

fra Betoncentret på Teknologisk

Institut.

For beton er det en fordel, at be-

En rapport fra BYG DTU anviser en løsning på at minimere linietabet ved fundamentet i

betonelementbyggeri.

Typisk har fundamenter til elementbyggeri et stort linietab, fordi det af hensyn til styrken

er nødvendigt at udføre hele fundamentet og soklen i beton. Ifølge rapporten kan man

imidlertid reducere varmetabet meget ved hjælp af en kombineret understopning med

isolering og beton.

Rapporten anviser også en lang række andre, energibesparende løsninger i forbindelse

med blandt andet befæstigelse af vinduer og døre i betonelementer, samlinger mellem

sandwichelementer.

Rapporten hedder ”R-077 Nye typer betonelementer svarende til BR2005 energikrav”,

og den udkom i januar 2004. Forfatterne er seniorforsker Jørgen Munch-Andersen fra SBi

og forskningsadjunkt Henrik Tommerup fra BYG DTU. Projektet har haft aktiv deltagelse

af vinduesproducenter, betonelementproducenter, en producent af bygningsbeslag samt

Betonelement-Foreningen.

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

FOR BETON ER DET EN FORDEL, AT

BEREGNINGSMETODEN TAGER HØJDE

FOR BYGNINGENS EVNE TIL AT OPTAGE

OG AFGIVE VARME.

TUNGE KONSTRUKTIONER OG ET

HENSIGTSMÆSSIGT DESIGN GØR

DET NEMMERE AT UNDGÅ DEN

BEREGNINGSMÆSSIGT SET DYRE

OVERTEMPERATUR.

regningsmetoden tager højde for

bygningens evne til at optage og

afgive varme. Tunge betonkonstruktioner

har en større varmekapacitet

end lettere materialer. Det betyder,

at konstruktionerne i dagens løb kan

optage varme – og derved holde temperaturen

nede på varme dage. Om

natten afgiver betonen varmen til

rummene, hvilket nedsætter varmeregningen.

Beton sænker temperaturen

”Tunge konstruktioner og et hensigtsmæssigt

design gør det nemmere

at undgå den beregningsmæssigt set

dyre overtemperatur. Temperaturen

sidst på eftermiddagen kan være op

til tre-fire grader lavere i tunge bygninger

end i lette”, siger Lars Olsen.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15


FORTSAT FRA SIDE 15

Beregningsprogrammet gør det

også muligt at regne på mobil solafskærmning,

udluftning og ventilation

som midler til at undgå de varmeste

perioder.

Et andet lyspunkt for betonverdenen

er, at de nye regler stiller krav

om, at bygninger skal være lufttætte.

Det sker for at undgå problemer med

træk og for at nedsætte energiforbruget.

”Umiddelbart burde det være en

fordel for betonelementer, fordi fugerne

relativt let kan gøres tætte”, vurderer

Lars Olsen.

Rynkede bryn over U-værdier

og linietab

Men de nye regler giver også grund

til panderynker.

Blandt andet bliver kravet til den

maksimal U-værdi strammet. U-værdien

fortæller, hvor godt en flade

isolerer. Tidligere har kravet til tunge

konstruktioner været lempeligere

end til lette. Men det er slut med de

nye regler. Dermed har de tunge

konstruktioner mistet en konkurrencefordel.

”Den største udfordring er imidlertid

nye krav til linietab gennem

fundamentet”, fastslår Lars Olsen.

I bygninger med gulvvarme må

linietabet fremover højst være 0,20

W/mK og i nogle tilfælde kun 0,12

W/mK.

”Det krav kan løsninger med tung

beton ikke leve op til i dag. Et betonfundament

med bagmur af beton vil

give en linietab på mindst det dobbelte.

Der er simpelthen brug for at

udvikle nye løsninger, hvis det fremover

skal være muligt at have gulvvarme

i bygninger med fundamenter

og vægge af tung beton”, siger Lars

Olsen.

De nye energibestemmelser har

været i høring i efteråret 2004. Erhvervs-

og Byggestyrelsen oplyser, at

de nye energibestemmelser træder i

kraft fra 1. januar 2006.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16

jbn

SBi: Ingen absolut vinder

TUNGT

BYGGERI

Er samfund og

bygherrer bedst

tjent med tungt eller let byggeri?

Spørgsmålet fører til et øjebliks

stilhed og eftertænksomme

ansigter hos Jørgen Munch-Andersen

og Rob Marsh på Statens

Byggeforskningsinstitut (SBi).

Tydeligvis er der ikke noget absolut

svar på vej.

”Jeg kan ikke sige, om den

ene eller anden slags byggeri

generelt er bedst. Det er et komplekst

spørgsmål, hvor svaret afhænger

af mange forudsætninger.

Det tunge byggeris fordele

er varmeakkumuleringsevnen,

der i højere grad har betydning

for at dæmpe overtemperaturerer

om sommeren end for energiforbruget

til opvarmning. Det

lette byggeri er sædvanligvis er

billigere. Valget handler meget

om at udnytte materialerne optimalt

og at tage både levetid,

driftsomkostninger og vedligeholdelse

med i det konkrete regnestykke,”,

siger Jørgen Munch-

Andersen, der er konstitueret

BÅDE LET OG TUNGT BYGGERI HAR

FORDELE OG ULEMPER

HISTORIEN BEKRÆFTER, AT

TUNGE KONSTRUKTIONER

LEVER LÆNGERE END LETTE.

FOR EKSEMPEL PEDERSBORG

KIRKE FRA 1200-TALLET. LETTE

KONSTRUKTIONER ER TIL

GENGÆLD MERE FLEKSIBLE,

MENER ROB MARSH FRA SBI.

forskningschef.

Rob Marsh er seniorforsker og

arkitekt. Han ser også både fordele

og ulemper ved begge former for

byggeri:

”Tunge konstruktioner vil have en

længere levetid end lette. Men samfundet

ændrer sig så hurtigt i disse

år, at der er brug for stor fleksibilitet.

Vi ved ikke, hvad der er behov for om

25 år. Og generelt er lette bygninger

mere fleksible end tunge. Måske skal

vi i virkeligheden satse på en kombination

med tunge, blivende konstruktioner

og lette elementer, der er

nemme at ændre til andre formål”,

siger han.

Rob Marsh forventer, at vi vil se

mere let byggeri i de kommende år,

fordi det er nemmere at præfabrikere

og transportere i store enheder.

Det sætter fokus på vedligeholdelse,

for lette konstruktioner både kræver

mere vedligeholdelse og er mere

følsomme overfor manglende eller

forkert vedligeholdelse end tunge.

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

jbn


Tolags betonvarer fra

ny avanceret fabrik

EN SPLINTERNY OG STORT SET FULDAUTOMATISK FABRIK HOS

GAMMELRAND BETON FREMSTILLER BETONVARER AF BAG- OG FORBETON

FOR AT OPNÅ EN FLOT FINISH

På Danmarks nyeste betonvarefabrik

kan to mand fremstille 2.000 kvadratmeter

fliser på en dag - og det

uden større fysiske anstrengelser, for

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

opgaven er primært at overvåge kvaliteten

og se på computerskærmene,

om den fuldautomatiske produktion

forløber, som den skal.

TO MAND FREMSTILLER

2.000 KVADRATMETER

BETONVARER PR. DAG.

ALLE PRODUKTER STØBES

AF BAGBETON PLUS ÉN

CM FORBETON. DERFOR

SKAL DER TO BÅND TIL AT

TRANSPORTERE BETON TIL

STØBEMASKINEN FRA TO

BLANDEANLÆG.

Stedet er Gammelrand Beton A/S

ved Svebølle i Vestsjælland. Dansk

Beton er på besøg i begyndelsen af januar,

hvor prøveproduktion er i fuld

17


TILSLAGSSILOERNE FYLDES FRA EN

BETONBRO.

gang – i øvrigt af belægningssten til

fabrikkens kommende lagerplads.

Fabrik til 34 mio. kr.

Gammelrand Beton har rødder tilbage

til 1932. I 2001 blev virksomheden

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

AUTOMATISKE VOGNE HENTER STØBEPLADER OG FORME.

omdannet til et aktieselskab med Ole

Pedersen som både ejer og direktør.

Og i 2005 er den ny fabrik til 34 mio.

kroner så klar.

”Hidtil har vi fremstillet afløbsprodukter,

LECA-blokke og færdigbeton.

Men i dag vil kunderne helst

købe alle betonvarer hos den samme

leverandør. Den ny fabrik skal derfor

primært fremstille fliser og kantsten

suppleret med belægningssten og havefliser

i mindre omfang”, siger Ole

Pedersen.

Fabrikken har to blandeanlæg, et

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005


ETABLERING AF LAGERPLADS TIL

FÆRDIGVARER I JANUAR 2005

– MED STEN FRA FABRIKKENS

PRØVEPRODUKTION.

større og et mindre. Det skyldes, at

alle produkter støbes i to lag: Bagbeton

plus én centimeter forbeton.

”På den måde kan vi opnå en

flottere finish. I dag er maskinerne

så gode, at kvaliteten af tolagsprodukter

er lige så høj som af

traditionelle betonvarer”, siger Ole

Pedersen.

Computerstyret og

støjdæmpet

Produktionen er computerstyret

fra tilslagssiloer til det fuldautomatiske

hærdelager. Store gule vogne

henter støbeplader og forme – og

sætter dem atter på plads i lagerreolerne.

Alle støjende processer sker inde

i effektive støjkasser, og bygningen

har indvendige beklædninger af

træ og træbetonplader for yderligere

at sænke støjniveauet.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

jbn

PUBLIKATIONEN KAN BENYTTES

SOM GRUNDLAG FOR AFTALER OM

FORDELING AF PROJEKTERINGSYDELSER

MELLEM RÅDGIVERE, LEVERANDØRER OG

MONTAGEENTREPRENØRER VED BYGGERI

MED ELEMENTER AF BETON ELLER

LETKLINKERBETON.

BIPS A113 FASTLÆGGER

ARBEJDSDELING

OG ANSVAR VED PROJEKTERING AF

BETONELEMENTBYGGERI

Ny anvisning øger kvalitet og sikkerhed

ved arbejde med betonelementer

Men en ny og gennemrevideret

udgave af bips A113 må det være

endeligt slut med fejltagelser og arbejdsulykker

ved elementbyggeri,

der ikke er planlagt godt nok. Publikationen

er et værktøj, der kan

be nyttes som grundlag for aftaler

om fordeling af projekteringsydelser

mellem rådgivere, leverandører

og montageentreprenører ved byggeri

med elementer af beton eller

letklinkerbeton.

Anvisningen har den fulde titel:

Fordeling af projekteringsydelser

og ansvar ved leverance og montage

af elementer af beton og letklinkerbeton.

Den bygger videre

på de tidligere udgaver fra 1993 og

1998, men er væsentligt udvidet og

præciseret.

Konkret er arbejdsdeling og ansvarsforhold

mellem forskellige aktører

defineret nøjagtigt. Desuden

introducerer og definerer publikationen

en række nye begreber så

som ydelsesaftale, modelfordeling,

projekteringskoordinator, projekt-

koordinator, bygningsafsnit, grænseflader,

montageplanlægning, projektgrundlag,

gennemse, godkende

og risikospecifikationer.

Hertil kommer, at anvisningen nu

også omfatter montageentreprenører

samt letklinkerlementer.

Den nye udgave af bips A113 er

opdelt i tre dele: Aftalegrundlaget,

vejledning samt en del med paradigmer,

eksempler osv. Paradigmerne

findes som skabelonfiler, der kan

downloades og udfyldes for en konkret

byggesag.

Anvisningen er udarbejdet med

økonomisk støtte og faglig indsats

fra Betonelement-Foreningen, Dansk

Beton Industriforening – Elementfraktionen,

Dansk Byggeri, Hoffmann

A/S, MT Højgaard a/s, NCC

Construction Danmark A/S, Skanska

Danmark A/S, E. Pihl & Søn A.S.,

FRI, og Rambøll.

Bips A113 kan frit hentes på

www.bips.dk.

19

jbn


Fantastiske betonkonstruktioner

OP OG NED, IND OG UD. UDBYGNINGEN AF

KUNSTMUSEET ORDRUPGAARD VISER VIRKELIG,

HVAD BETON KAN ANVENDES TIL.

De komplicerede betonarbejder er nu færdige, og

den opsigtsvækkende udbygning af Kunstmuseet

Ordrupgaard præsenterer sine spektakulære former

for forbipasserende, der kaster et blik gennem

hegnet ind på byggepladsen nord for København.

”Det har været en udfordrende opgave, og ikke

alt er gået efter planen. Men vi er meget tilfredse

med resultatet og nu i gang med glasfacaderne”,

siger projektleder Tomas Skjold fra Pihl, der er

råhusentreprenør.

Den vanskeligste støbeopgave var de buede

vægge, der både krummer op mod tagfladen og

ind under gulvet. De blev støbt nedefra med selvkompakterende,

sort beton.

Den verdensberømte irakisk-britiske arkitekt

Zaha Hadid har tegnet udbygningen, der bliver

på 1.150 kvadratmeter til en samlet pris på 43,6

millioner kroner.

Museet åbner efter om- og tilbygning i løbet

af 2005.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005


nu færdige

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

BYGHERRE

Kulturministeriet

TOTALRÅDGIVER

Zaha Hadid Ltd.

UNDERRÅDGIVERE:

PLH Arkitekter

Birch & Krogboe

Ove Arup & Partners

RÅHUSENTREPRENØR

Pihl

BETON

Sort Lavabeton fra 4K

FONDSSTØTTE

Fonden Realdania

Augustinusfonden

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21


Workshop pegede på

behov for kommunikation

”NØGLEORDET ER

KOMMUNIKATION, SOM

HAR VÆRET NÆVNT I ALLE

INDLÆG”, KONKLUDEREDE

DANSK BETONRÅDS

FORMAND PETER KOFOED

DEN 13. JANUAR 2005,

HVOR DBR STOD FOR

EN WORKSHOP MED

TITLEN ”FRA FORSKNING

TIL ANVENDELSE,

BETON KONSTRUKTIONER”.

Forud var gået en eftermiddag med

indlæg og debat om, hvordan resultater

af forskning og udvikling

hurtigere kan blive omsat til bedre

betonkonstruktioner og en mere effektiv

byggeindustri.

Det er kommunikation mellem

industrien og forskningen, der blev

efterlyst. Industrien efterspørger

ny viden, der forholdsvis nemt kan

styrke produkter og indtjening. Men

forskerne kan ikke vælge relevante

forskningsemner, hvis de ikke kender

industriens behov for ny viden.

”Vi skal etablere mere fasttømrede

samarbejdsrelationer mellem forskning

og industrien. Det vil Dansk

Betonråd tage til sig”, sagde Peter

Kofoed, der kunne glæde sig over ros

til DBR’s Betonvision 2025.

jbn

”SOM BYGHERRE ØNSKER VI, AT VORE

HOVEDPROBLEMER BLIVER OVERSAT TIL

FORSKNINGSPROJEKTER MED HJÆLP FRA

RÅDGIVERE OG ENTREPRENØRER”, SAGDE

JØRN LAURIDSEN FRA VEJDIREKTORATET.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

INTERESSEN FOR WORKSHOPPEN VAR

STOR. MED 65 TILMELDTE VAR DET

NØDVENDIGT AT FLYTTE TIL EN STØRRE

SAL PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT.

LARS HOLTEN PEDERSEN, FORMAND

FOR BYGGERIETS EVALUERINGSCENTER,

FORSLOG ET EVALUERINGSCENTER FOR

BETON. ”DET ER AFGØRENDE AT TRÆDE

FRAM OG VEDKENDE SIG ANSVAR FOR

PRODUKTET”, SAGDE HAN.

”DET ER BEDRE AT RETTE

FORSKNINGEN TVÆRGÅENDE MOD

BETONKONSTRUKTIONER END

MOD MATERIALET BETON. TÆT

OG HOLDBAR BETON ER IKKE

NØDVENDIGVIS DET SAMME SOM

HOLDBARE BETONKONSTRUKTIONER,

SAGDE STEEN ROSTAM, COWI.

”NØGLEORDET ER KOMMUNIKATION”,

KONKLUDEREDE PETER KOFOED,

FORMAND FOR DBR.

”KOM MED NY VIDEN, DER KAN BRUGES,

SÅ KØRER VI MED DET SAMME”, LOVEDE

CLAUS BERING FRA BETONELEMENT A/S.

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005


EBST præciserer

nye brandbestemmelser

BETONELEMENTER TIL HØJE BYGNINGER SKAL IKKE

NØDVENDIGVIS VÆRE BS 120, SOM DET ELLERS FREMGIK AF

NY EKSEMPELSAMLING FRA ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN

På baggrund af en henvendelse fra

Dansk Byggeri har Erhvervs- og Byggestyrelsen

(EBST) præciseret de nye,

funktionsbaserede brandbestemmelser,

som trådte i kraft den 1. december

2004.

”Det viste sig, at de nye brandbestemmelser

strammede kravene til

bærende bygningsdele som for eksempel

betonelementer i bygninger

med en højde på mellem 12 og 22

meter. Det var ikke myndighedernes

hensigt at stramme kravene med de

nye bestemmelser, så efter drøftelser

med Dansk Byggeri har EBST udsendt

en ændringsmeddelelse”, siger

afdelingschef Kjeld Almer Nielsen

fra Dansk Byggeri.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

Brandbestemmelserne er en del af

Bygningsreglementet, BR 95.

De nye brandbestemmelser gør

det muligt at dokumentere bygningers

brandsikkerhed på to måder.

Enten ved en konkret brandteknisk

dimensionering af den enkelte bygning

eller ved at bruge en eksempelsamling,

som EBST har udgivet.

Problemet lå i eksempelsamlingen,

hvor der stod, at bærende bygningsdele

i høje bygninger skulle

have en BS 120 brandklassifikation.

”Dette punkt har nu fået en tilføjelse

om, at man fortsat kan anvende

BS 60 betonelementer, hvis man dokumenterer,

at bygningen generelt

bevarer sin stabilitet i 120 minutter.

MAN KAN FORTSAT ANVENDE BS 60

BETONELEMENTER I HØJE BYGNINGER,

HVIS MAN DOKUMENTERER, AT

BYGNINGEN GENERELT BEVARER SIN

STABILITET I 120 MINUTTER.

Det vil sige, at nøgleelementer og deres

fastholdelse i knudepunkter skal

modstå brand i mindst 120 minutter

– men ikke samtlige elementer”, forklarer

Kjeld Almer Nielsen.

Samtidig har EBST ændret ikrafttrædelsen

af dette punkt til 1. maj

2005. Det vil sige, at alle projekter,

som får byggetilladelse inden denne

dato, kan vælge at anvende de tidligere

krav.

Cirkulært nr. 130 fra Dansk Byggeri

giver yderligere oplysninger. Det

kan ses på www.danskbyggeri.dk.

23

jbn


AF SCIENTIFIC MANAGER DIRCH BAGER · AALBORG PORTLAND A/S

OG CENTERCHEF METTE GLAVIND · TEKNOLOGISK INSTITUT

Nordisk betonforskning og

– udvikling

De nordiske landes betonforeninger

samarbejder gennem Nordisk Betonforbund.

En del af dette samarbejde

sker i Nordisk Betonforbunds Forskningskomité

(NBFK), hvor denne artikels

forfattere er danske medlemmer.

Denne komités væsentligste formål

er at stimulere internordisk be-

Formaliserede FoU-projekter

og netværk

Concrete for the environment (DK,

N, S, ISL, FIN). Erfaringsudveksling

og idegenerering vedrørende miljørigtige

betonkonstrutioner, egenfinansieret,www.concretefortheenvironment.net.

CO2 uptake during the concrete life

cycle (DK, N, S, ISL). Dokumentation

for karbonatiseringseffekt på

CO2-regnskab, Noridsk Innovtionscenter

og egenfinansiering.

Test methods for Self Compacting

Concrete (DK, N, S, ISL). Udarbejde

Nortest prøvningsmetoder for SCC,

Nordisk Innovationscenter og egenfinansiering.

Nordic Network for RDT on SCC

(N, DK, S, ISL, FI). Erfaringsudveksling

om SCC, Nordisk Innovationscenter

og egenfinansiering.

PARTNER (UK, DK, N m.fl.). Udvikle

og afprøve prøvningsmetoder

for alkalireaktivietet, EU og egenfinansiering.

ECO-SERVE (DK, N, S, ISL m.fl.).

Forbedring af byggesektorens miljøforhold,

EU og egenfinansiering.

NANOCEM (CH, DK, S m.fl.). Koordinere

og integrere FoU om mekanismer

på mikro/nano niveau der

styrer cementbaserede materialers

makroegenskaber, egenfinansieret

Testing SCC (UK, DK, ISL, S m.fl.).

Udvikle og afprøve prøvningsmetoder

til SCC, EU og egenfinansiering.

COn REP NET (UK, S, N, DK, FI).

Forbedre betonreparationer ved

bl.a. at udarbejde et katalog med

eksempler på reparationer, EU og

egenfinansiering.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24

tonforskning og at hjælpe til udbredelsen

af viden om nordisk betonteknologi.

Det sker dels via de

nordiske betonforskningssymposier,

der afholdes hvert tredje år på

skift mellem landene, dels gennem

publikationsserien Nordic Concrete

Research (NCR), der udkommer to

gange om året.

Denne publikation er beregnet til

mere grundlæggende “langhårede”

artikler end de, der publiceres i de

nationale betonfagblade. For at sikre

et højt videnskabeligt niveau af

denne publikationsserie anvendes tre

reviewere per artikel.

Ikke mindst betonforskningssymposierne

hjælper med at sikre unge

betonforskere et fagligt og personligt

nordisk netværk. For yderligere at

styrke dette deltager Ph.d.-studerende

i betonforskningssymposierne til

et meget reduceret deltagergebyr.

Nordisk betonforskning og -udvikling

DK FIN ISL NOR SVE

Cement, tilsætningsstoffer,

hydratisering,mikrostruktur

■ ● ● ● ■ ●

Friskbeton egenskaber ■ ● ■ ■ ■ ● ■ ●

SCCA ■ ● ■ ■ ■ ● ■

Æstetik ■ ■

Holdbarhed ■ ● ● ■ ● ■ ●

Miljø ■ ● ■ ■ ■ ■ ●

Produktionsstyring ■ ■

Betonvarer ■ ●

Brand ■ ● ■

Betonveje ■ ●

Reparation & vedligehold ● ■ ● ■

Konstruktion & designB ● ■ ●

Fiberarmering ● ■ ■ ●

■ nationale aktiviteter

NBFK hjælper endvidere med at

arrangere nordiske miniseminarer,

hvor 15-25 aktive forskere samles

for at drøfte et specifikt emne. Proceedings

fra disse miniseminarer

kan udgives i en særlig publikationsserie

i tilknytning til NCR. Siden 1975

er der afholdt 68 sådanne seminarer.

I øjeblikket er tre miniseminarer

under forberedelse: Betonvarebeton,

vurdering af restbæreevne og beton

i hærdefasen.

Nordisk Betonforbund og NBFK

har en hjemmeside: www.nordicconcrete.com,

hvor information omkring

aktiviteter i de nordiske lande kan

findes. Endvidere kan artikler fra

NCR downloades. Siden er pt. under

opbygning.

I de nordiske lande sker der beton-

FoU på en række områder. I efteråret

2004 er registreret i alt 59 Ph.d. projekter

fordelt på 13 forskellige universitetsafdelinger.

Udover den indsats, der foregår

i hvert enkelt land, er der også FoU

samarbejder og netværksdannelser,

som involverer flere nordiske lande.

Dette foregår dels som deciderede

nordiske projekter, dels via EU-projekter

med flere nordiske deltagere.

● Ph.d.-projekter

A SCC er et højt prioriteret forskningsområde i disse år. En stor dansk indsats

sker i SCC-konsortiet, der har et budget på ca. 20 mio. kroner.

B Sverige har mange Ph.d-projekter på dette område.

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005


;;;;

;;;;

;;;;

;;;; DEKLARATIONSORDNING FOR

;;;; CEMENTBASEREDE MATERIALER

REPTON TIL REPARATION AF BETON

REPTON

- har til formål at sikre, at materialer til reparation af

beton fremstilles og leveres i den kvalitet, der er

deklareret i den varedeklaration, som producent

eller leverandør har udarbejdet

- skal give køber og bruger tilstrækkelig dokumentation

for materialekvaliteten, så yderligere prøvning

ikke er nødvendig

- er etableret af virksomheder, der fremstiller eller

forhandler cementbaserede reparationsmaterialer,

herunder udfyldnings- og udjævningsmaterialer

- administreres af et uvildigt kontroludvalg

- finansieres af de tilsluttede virksomheder ved

optagelsesgebyr, kontingent og produktgebyrer

- medfinansierer den danske indsats i den Europæiske

Standardiseringsorganisation CEN ved

udarbejdelse af fælles europæiske standarder for

at kunne tilpasse udviklingen og fortsat være med

til at kunne sikre betonreparation af god kvalitet.

Følgende virksomheder er tilsluttet

deklarationsordningen pr. januar 2005

Fosroc A/S tlf. 7484 8884

Tarco Vej A/S tlf. 6331 3535

Kroghs A/S tlf. 9822 5200

maxit a.s tlf. 5618 1856

Marlon A/S tlf. 7575 4300

Rescon Mapei, A/S, Norge tlf. +47 6297 2000

MB Projekt ApS tlf. 4582 0318

Sika Danmark A/S

MC-Bauchemie Müller

GmbH & Co.

tlf. 4818 8585

v/Gottfred Petersen A/S

Degussa Construction

tlf. 6341 1266

Chemicals Denmark A/S tlf. 7466 1511

Klik ind på vores hjemmeside www.repton.dk,

hvor der findes oversigt over de tilsluttede produkter.

;;;;

;;;;

;;;;

;;;;

;;;;

REPTON

Sekretariat:

Teknologisk Institut · Byggeri · Gregersensvej · 2630 Taastrup

Tlf.: 7220 2179 / 7220 2165 · Fax: 7220 2191

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

NOTER· NOTER· NOTER· NOTER

Unicon certificeret

efter EN 206

Som den første danske fabriksbetonproducent

fik Unicon i slutningen af

2004 certificeret sine produkter efter

den nye europæiske betonstandard

DS/EN 206-1 og DS 2426, der erstatter

DS 481. DS/EN ISO 9001 certifikaterne

(fra Dancert) opretholdes

uændret. De nye certifikater er også

fra Dancert.

Skiftet er et led i harmonisering af de

europæiske produktstandarder for

byggematerialer, således at varerne

lettere kan bevæge sig over grænserne.

Herefter anvender Unicon den

samme produktstandard i Norge,

Polen, Sverige og Danmark.

Betonkonference

på DTU

Den 12.-15. juni 2005 arrangerer

BYG DTU en international konference

med titlen ”Advanced Cement-

Based Materials – Research and

Teaching. Konferencen er støttet af

Knud Højgaards Fond. Yderligere

oplysninger på www.byg.dtu.dk.

25


BIH

Dansk Beton Industriforenings

Elementfraktion

BIH har med gennemprøvede

produkter og omfattende teknisk

rådgivning og kvalitetssikring sikret

letklinkerbeton en betydende

rolle i både offentligt og privat

dansk byggeri – i såvel parcelhusbyggeri

som etagebyggeri og

tæt, lav bebyggelse.

Én af grundene til, at vi har indtaget

denne rolle, er, at BIH hele

tiden arbejder for at udbygge den

faglige viden om letklinkerbeton

og stille denne viden til rådighed

for både projekterende og

udførende.

Senest har vi udarbejdet et informationshæfte

om brandmodstandsevnen

for helvægge og

dæk af letklinkerbeton. Når vi har

valgt at fokusere på dette emne,

skyldes det, at netop brandsikkerhed

har afgørende betydning

i byggeriet. Statistikker fra Dansk

Brand- og Sikringsteknisk Institut

viser, at knap fi re ud af ti brande

sker i private beboelser, og at der

gennemsnitligt omkommer 80

mennesker om året ved brand i

Danmark.

Derfor har BIH gennem en årrække

samarbejdet med Danmarks

Tekniske Universitet om at opstille

en metode til at beregne brandmodstandsevnen

for elementer af

letklinkerbeton.

På disse sider kan du læse mere

om resultaterne af vores samarbejde

med Danmarks Tekniske

Universitet.

Bent Møller Jensen

Formand for BIH

...................

26

Nye værktøjer og krav til

brandsikkerhed

Brandkrav til byggeri afspejler, hvor hurtigt

beboerne skal forlade boligen, hvis

der opstår brand. Kravene til elementers

bæreevne er derfor forskellige for et etplans

parcelhus og et højt etagebyggeri,

ligesom der skal tages højde for, om

bygningerne er hjem for handicappede

og ældre eller for raske og rørige.

På grund af disse forskellige krav fra

byggeri til byggeri har Danmarks Tekniske

Universitet og BIH udviklet et nyt,

effektivt beregningsprogram. Programmets

mål er at lette den brandtekniske

dimensionering af helvægge og dæk af

letklinkerbeton og dermed give muligheder

for at optimere konstruktionen og

opnå den krævede brandsikkerhed.

Beregningerne bag programmet

Programmerne beregner brandmodstandstid

og laster for en helvæg eller

et dæk af letklinkerbeton, der påvirkes

af en standardbrand, som beskrevet i

ISO 834. Ved beregning i vægprogram-

met kan man variere væggenes tykkelse,

højde, densitet og styrkeparametre, ligesom

man i dækprogrammet kan vælge

mellem blandt andet forskellige dæktyper,

tykkelser, spændvidder og armeringer.

Det giver mulighed for at lave præcise

beregninger til ethvert byggeri.

I Informationshæfte nr. 9 fra BIH er baggrunden

for programmerne, beregningsmetoderne

og de gennemførte brandprøvninger

beskrevet. Hæftet in deholder

endvidere praktiske beregningseksempler

og vejledninger. Det nye beregningsprogram

kan hentes gratis på BIH’s hjemmeside

– www.bih.dk under Teknik/Brand.

Letklinkerbeton opfylder

brandkrav

Beregningsmetoderne tager udgangspunkt

i de metoder, der anvendes for

normal beton i betonnorm DS 411 og i

CEN-normen DS/ENV 1992. Derudover

er beregningerne i overensstemmelse

med letbetonnormen DS 420:2003.

...................

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005


Vægge og dæk fra de elementfabrikker,

der er medlem af BIH, kan opfylde kravene

til såvel BS 60 som BS 120. Med de

nye europæiske betegnelser svarer dette

for bærende, adskillende vægge til:

Hidtidig Europæisk

dansk klasse klasse

BS 60 REI 60 A2 - s1, d0

BS 120 REI 120 A2 - s1, d0

Forsøg bekræfter beregningerne

Lektor, civilingeniør, Lic. Tech. Kristian

Hertz fra Institut for Bygninger og Ener-

...................

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

gi på DTU står bag beregningerne, som

er blevet afprøvet gennem omfattende

brandforsøg på Dansk Brand- og Sikringsteknisk

Institut. Her bekræftede

brandforsøg på blandt andet tre meter

høje helvægge og fl ere typer dæk, at

den beregnede modstandsevne stemte

overens med virkeligheden.

Endvidere blev der gennemført forsøg

med temperaturmålinger i 60 punkter

med forskellig dybde i konstruktionen.

På den måde var det muligt at bestemme

temperaturfordelingen under brand.

Hovedresultaterne fra vægforsøgene med 100 mm helvægge i højden 3000 mm

dokumenterer opfyldelse af BS 60 henholdsvis BS 120:

Densitet

kg/m

Last Excentricitet Brandmodstandstid

3 kN/m mm min.

1200 35 +20 154

1800 70 +20 78

1200 25 -20 96

1800 40 -20 85

Hovedresultater fra dækforsøgene dokumenterer opfyldelse af BS 60:

Dæktype Dæktykkelse Længde Last Brand-

(lysvidde) modstandstid

mm m kN/m2 min.

Sandwich 240 5,50 2,5 60

Massiv 200 5,50 4,0 61

Sandwich 240 5,63 2,4 70

Massiv 200 5,63 2,4 80

Letklinkerbetons brandmodstand

En af forklaringerne på letklinkerbetonens

gode brandmodstandsevne er, at

betonen har en stor porøsitet. Dette betyder,

at den vanddamp, der opstår ved

opvarmning under brand, ledes ud af

materialet uden at give skader. Man ser

således ikke de dampeksplosioner, der

forårsager afskalning ved brandprøvning

af mere tætte materialer.

Helvægge

og dæk af

letklinkerbeton

Elementproducenter

Betonelement 7010 3510

4100 Ringsted

EXPAN A/S 7637 7000

8600 Silkeborg

EXPAN A/S 7637 7000

6920 Videbæk

EXPAN A/S 7637 7000

5471 Søndersø

EXPAN A/S 7637 7000

6650 Brørup

EXPAN A/S 7637 7000

3310 Ølsted

Fårup Betoninduustri A/S 8645 2088

8990 Fårup

Gandrup Elementfabrik A/S 9654 3800

9362 Gandrup

Gandrup Elementfabrik A/S 7693 9000

6580 Vamdrup

Give Elementfabrik A/S 7670 1540

7323 Give

Leth Beton A/S 9794 5511

7755 Bedsted Thy

Niss Sørensen & Søn A/S 9756 4222

7860 Spøttrup

Præfa-Byg 9895 1300

9750 Østervrå

Tinglev Elementfabrik A/S 7217 1000

6360 Tinglev

BIH – Sekretariatet:

Dansk Beton Industriforening

Elementfraktionen

Dansk Byggeri

Kejsergade 2, Box 2125

1015 København K

Telefon: 72 16 00 00

Telefax: 72 16 00 38

E-mail: Sekretariat@bih.dk

www.bih.dk

...................

27


ISO 14001

DANAK

Reg.nr. 5004

Reg.nr. 6004

Reg.nr. 7001

Reg.nr. 7003

Reg.nr. 7012

ISO 9001 CERTIFIKATER

74 certifikatindehavere

FÆRDIGBLANDET BETON

79 certifikatindehavere

BETONELEMENTER

31 certifikatindehavere

LETBETONBLOKKE

3 certifikatindehavere

BETONVARER

3 certifikatindehavere

LETBETONELEMENTER

5 certifikatindehavere

RETNING AF ARMERING

6 certifikatindehavere

SVEJSNING AF ARMERING

2 certifikatindehaver

ARMERINGSNET

CEMENT

2 certifikatindehavere

FLYVEASKE

1 certifikatindehaver

MIKROSILICA

2 certifikatindehavere

TILSÆTNINGSSTOFFER

2 certifikatindehavere

FIBRE

2 certifikatindehavere

MØRTEL

5 certifikatindehavere

BYGNINGSKALK

7 certifikatindehavere

BETONTILSLAGSMATERIALER

70 certifikatindehavere

SAND, STEN OG GRUS TIL

VEJBYGNING

6 certifikatindehavere

VARMEISOLERINGS-

PRODUKTER

3 certifikatindehavere

LIMTRÆ

12 certifikatindehavere

FINGERSKARRINGER

3 certifikatindehavere

PRÆFABRIKEREDE

TRÆSPÆR

17 certifikatindehavere

STYRKESORTERET

KONSTRUKTIONSTRÆ

2 certifikatindehavere

KRYDSFINER

3 certifikatindehavere

SPÅNPLADER

10 certifikatindehavere

MDF-PLADER

4 certifikatindehavere

De seneste nycertificerin ger

og ændringer i certifi ceringer

på beton- og grus området

fra november 2004 til februar

2005

BETONELEMENTER

Certificeret iht. DS/EN 206-1

og DS 2426

Betonelement a/s

- Lærkevej 7, Esbjerg

- Karlbyvej 2, Hobro

- Stålværksvej 10, Varde

- Vestergade 25, Viby Sj.

- Kirkeskovvej 1, Næstved

- Fredensvej 40, Ringsted

Centrum Pæle A/S

- Grønlandsvej 96, Vejle

Leo Nielsen

Elementfabrik A/S

- Hannenovervej 15,

Nykøbing F

A/S Midtjydsk Betonvareog

Elemenfabrik

- Vardevej 2, Herning

FÆRDIGBLANDET BETON

Certificeret iht. DS 481:1999

dk-Beton Farum A/S

- Nøglegårdsvej 9, Lynge

Certificeret iht. DS/EN 206-1

og DS 2426

Unicon A/S, Region Øst

- Stamholmen 51, Hvidovre

- Ø. Vindingevej 61,

Hedehusene

- Ellehammersvej 8, Helsingør

- Falkevej 18, Hillerød

- Islands Brygge 38,

København S

- Fabriksvej 4, Slagelse

- Industrivej 15, Næstved

- Asnæsvej 1, Kalundborg

- Højvang 3, Holbæk

Unicon A/S, Region Syd

- Ulvevænget 9, Vejle

- Havnegade 12-14, Odense C

- Skotlandsvej 2, Svendborg

- Meteorvej 11, Horsens

- Løimarksvej 11, Assens

- Vibevej 6, Esbjerg Ø

- Glarmestervej 8, Varde

- Engdraget 2, Skjern

- Engvej 6, Vejen

- Nr. Havnegade 102,

Sønderborg

- Ndr. Landevej 24A, Tønder

Unicon A/S, Region Nord

- Hjulmagervej 27, Aalborg

- Søgårdsvej 14, Brovst

- Esbjerggade 10,

Frederikshavn

- Voerbjergvej 37, Nørresundby

- Jomfruløkken 19, Randers

- Johann Gutenbergs Vej 2,

Århus N

- Plantagevej 2, Viborg

- Hadsundvej 6, Hobro

LETBETONELEMENTER

Certificeret iht. DS 420

Gandrup Elementfabrik A/S

- Kærmindevej 5, Vamdrup

MØRTEL

Certificeret iht. DS 414:1998

og DS/EN 998-2:2003

CK Mørtel

- Klejtrupvej 9B,

Sdr. Onsild, Hobro

Tornby Mørtelværk ApS

- Hornevej 4, Hirtshals

Veerst Mørtel- og

Cementvarefabrik ApS

- Lykkegårdsvej 7, Vejen

Klik ind på vores hjemmeside www.dancert.dk og få flere oplysninger om hvordan,

du bliver certificeret.

På hjemmesiden finder du også en fuldstændig liste over certificerede virksomheder,

produktionssteder og produkter.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

28

Dancert

Dancert er Teknologisk Instituts certificeringsorgan, der dækker certificeringsordninger for Beton, Delmaterialer til beton,

Mørtel, Bygningskalk, Grus, Træ og Isolering.

Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertificering efter ISO 9000-serien og miljøcertificering

efter ISO 14001. Desuden er Dancert notificeret – EU-Notified Body No. 1073 – i henhold til Byggevaredirektivet således at

virksomheder, der certificeres efter harmoniserede standarder, kan anvende CE-mærket på deres produkter.

Nexø Mørtelværk ApS

- Kalkbrænderivej 4, Nexø

Struer Mørtelværk

- Vestre Ringgade 13, Struer

Midtjydsk Mørtelfabrik

A.m.b.a.

- Sandagervej, Herning

TILSLAG TIL BETON

Certificeret iht. DS/EN 12620

Kroghs A/S

- Bradsted Grusgrav, Suldrup

- Danopal, Frøstrup

Palle Ludvigsen,

Løgtved ApS

- Stenrand Grusgrav, Svebølle

TILSLAG TIL MØRTEL

Certificeret iht. DS/EN

13139:2003

Kroghs A/S

- Blære Grusgrav, Aars

- Danopal, Frøstrup

EC CERTIFIKATER

TILSLAG TIL MØRTEL

FPC certificeret iht.

Anneks ZA i standarden

EN 13139:2002

Kroghs A/S

- Blære Grusgrav, Aars

- Danopal, Frøstrup

LETBETONELEMENTER

FPC certificeret iht.

Anneks ZA i standarden

EN 1520:2002/AC:2003

Gandrup Elementfabrik A/S

- Skivervej, Gandrup

BYGNINGSKALK

FPC certificeret iht.

EN 459-1:2001

Skandinavisk Jura-Kalk A/S,

Store Heddinge

- Rødvigvej 3,

Store Heddinge

- Rødvigvej 48,

Store Heddinge

Dancert

Gregersensvej

2630 Taastrup

Tlf. 72 20 21 60

Fax 72 20 21 91

e-mail dancert@teknologisk.dk


ADM. DIREKTØR CLAUS BERING

Det kan altså betyde flere ting, men

under alle omstændigheder, noget

der peger fremad, noget om, hvad

frem tiden har i posen til os, eller

måske meget bedre: Hvilke planer og

ønsker, vi selv har for – og til fremtiden,

her forstået som betonelementbranchens

fremtid.

Jeg taler med Claus Bering, der

er direktør for Betonelement a/s og

samtidig formand for Betonelement-

Foreningen, og spørger ham, hvilke

visioner han har for fagets fremtid.

Han svarer:

”Vi arbejder som bekendt med

materialet beton, og i virkelighedens

verden er beton som byggemateriale

elsket og hadet på en gang, Elsket,

fordi beton er en slags naturens modellervoks,

der ved hærdningen får

egenskaber som granit – holdbart,

robust, solidt og sikkert. Hadet, fordi

fortidens ukritiske brug af beton har

fremavlet en antipati og gjort beton

synonymt med noget andenrangs.

Beton er et attraktivt

byggemateriale

I min verden er beton et værdsat og

attraktivt byggemateriale. Som kobbertagrender

giver en udstråling af

soliditet i forhold til plasttagrender,

så giver en betonbygning en udstråling

af sikkerhed. Det er sådanne

bygninger, der står tilbage, når naturens

kræfter har raset.

Det er mit klare indtryk, at de

nævnte gode egenskaber og kvaliteter,

som vi kan hæfte på beton, er

egenskaber, der efterspørges i højere

grad med stigende velstand. Og da

den samfundsmæssige velstand hele

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

AF SVEND RÖTTIG

En Vision

IFØLGE ORDBOGEN KAN BEGREBET ”VISION”

BETONELEMENT-FORENINGEN

OVERSÆTTES PÅ FLERE MÅDER. DET KAN BETYDE DRØM,

FREMTIDSBILLEDE, FREMTIDSPLAN, FREMTIDSSYN.

tiden er stigende, så vil fremtidens

brug af beton følge den samme opadstigende

kurve.

Vi skal have arkitekterne med

I min drømmeverden forestiller jeg

mig et udvidet samarbejde med arkitekterne

og arkitektskolerne. Hvis

vi skal udvide markedet for betonelementer,

og hvis vi vil medvirke til

at skabe ny spændende arkitektur,

hvori beton spiller en fremtrædende

rolle, er det nødvendigt, at vi selv

kommer ”ud på banen”. Vi skal inspirere

de nye arkitekter og angive

de nye og spændende løsningsmuligheder

der findes i dag. Jeg tænker på,

at det i dag, med anvendelse af selvkompakterende

beton, SCC, er muligt

at skabe løsninger i beton, man

ikke tidligere kunne drømme om. Se

engang på udvidelsen af Kunstmuseet

Ordrupgaard i Charlottenlund

nord for København. Her er den verdensberømte

arkitekt Zaha Hadid i

færd med at skabe ”betonarkitektur”

i verdensklasse. Han bruger sort SCC

beton til de krumme betonskaller, der

danner facaden. Her vises virkeligt et

eksempel på ny ”betonarkitektur”,

der peger fremad.

Faglig information om beton

er nødvendig

Jeg mener dog også, at vi selv har

en vældig stor opgave foran os. Vi

skal informere væsentligt mere om

fakta, og om betons muligheder, end

vi tidligere har gjort. Mange mennesker

er slet ikke klar over, at beton

består af cement, vand, sand og sten,

og at cement består af kalk og sand.

Mere naturlige råvarer findes ikke.

Og alligevel er der dem, der mener,

at for eksempel træ er mere naturligt.

Mange mennesker tror, at beton giver

et dårligt indeklima. ”Der er noget i

beton, der lugter”, var der en gammel

dame, der en gang sagde til mig.

Det var umuligt at overbevise hende

om, at hun tog fejl. Jeg mener ikke, vi

tidligere har prioriteret saglig information

og oplysning særlig højt. Det

betyder så, at opgaven nu er blevet

så stor, at ingen enkelt organisation i

betonbranchen kan magte den alene.

Et samlet center

I min drømmeverden har vi et samlet

informations-, oplysnings- og markedsføringscenter

for hele betonbranchen.

Ikke kun med tilslutning fra de

direkte aktører, såsom leverandører

af færdigbeton og af betonelementer,

men også fra alle andre interessenter

i og omkring betonbranchen, lige fra

leverandører af flyveaske til dem, der

leverer afstandsholdere.

Forskning og udvikling

Vi skal være meget forsigtige med

ikke at ændre ved betonens gode

egenskaber som holdbarhed, robusthed

og sikkerhed. Det er disse gode

egenskaber, der er årsag til, at betonen

har så store anvendelsesmuligheder.

Men, i min drømmeverden kan

betonens kapacitet udnyttes meget

mere, end vi gør i dag. Der er behov

for yderligere produktudvikling.

I min drømmeverden har vi ingen

snærende standarder for, hvordan

29


BETONELEMENT-FORENINGEN

byggekomponenterne fremstilles,

men kun krav til det færdige produkt

og til det færdige bygværk. Det

medfører naturligvis større krav til

dokumentation, men det giver plads

for en konkurrence i udviklingen,

hvor de stærkeste vil vinde.

Gennem mine fremtidsbriller ser

jeg også intelligente udstøbningsmaskiner

og lignende udstyr. Tag for

eksempel de ekstrudere, vi anvender

til huldæk. Samme tværsnit i

hele elementets længde er efter min

opfattelse ikke en særlig raffineret

udformning. Jeg ser for mig en fremtid,

hvor maskinerne er i stand til at

variere hulstørrelse og hulfacon under

udstøbningsprocessen, så vi kan

optimere forholdet mellem egenvægt

og bæreevne i den aktuelle leverance.

Min fremtidsoptik afslører også, at

maskinerne under udstøbningen selv

Det er et kæmpestort hus på 41.000m 2

fordelt på 14 etager, hvoraf de 9 ligger

over jorden og de 5 etager under. Huset,

der har en højde på 38 m, fremstår

majestætisk på Dokøen i Københavns

Havn, lige overfor Amalienborg

Slot og i aksen: Marmorkirken

– Frederiksgade – Sally’s rytterstatue

af Frederik den 5. – Amaliehaven

– og så nu afslutningen på den anden

side af havnen.

l kælderregionen har Spæncom

A/S leveret TT-elementer og standard

vægelementer. Vægelementerne

over terræn er derimod hvide, og det

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

30

er i stand til at sætte et skot ned

mel lem de enkelte elementer, så vi

undgår at skære betonen, men blot at

kappe forspændingslinerne.

Hvorfor er en sådan intelligent

maskine ikke allerede opfundet? Mit

eget bud er, at vi ikke kan frigøre os.

Vi er alle vanemennesker. Dertil kommer,

at vi både har viden og erfaring

som begrænser vore fantasiudfoldelser.

Vi ser ofte, at nye opfindelser bliver

gjort af mennesker, der slet ikke

var klar over, at de har præsteret det,

andre betegnede som umuligt.

Jeg mener i øvrigt ikke, at udtrykket

”opfindelse” er korrekt i denne

forbindelse. Ideerne har vi jo, så det

vi har brug for er forskning og udvikling.

Det er rigtigt set af regeringen,

når den satser store ressourcer på

F&U. Blot skal der ikke kun satses

på nanoteknologi, men også på at

Hvide betonelementer

på Dokøen

AF SVEND RÖTTIG

DEN 15. JANUAR ÅBNEDE DEN NYE OPERABYGNING

PÅ DOKØEN I KØBENHAVN MED ET BRAG AF EN

GALLAPREMIERE OG MED FULDT HUS, I ALT 1100

GÆSTER MED DEN KONGELIGE FAMILIE I SPIDSEN.

har krævet en specialbehandling hele

vejen igennem processen. Til betonen

er der anvendt hvidt sand og hvid

cement, og armeringen har været

fuldstændig fri for rust, så det blev

sikret, at den hvide farve kunne holdes.

Efter produktionen har elementerne

været overdækket på fabrikkens

lagerplads, således at de kunne

fremstå pæne i operabygningen ved

gangarealerne og på trapperne til

tilskuerpladserne.

Efter montagen lagde man megen

vægt på at beskytte elementerne

mod skår og skader. Således var der

udvikle gode ideer. Tænk, hvis vi i

Danmark kunne realisere den intelligente

ekstruder, jeg nævnte før. Vi

producerer 1 million m2 huldæk i

Danmark om året, men i Europa produceres

der 40 millioner m2. Worldwide

produceres over 400 millioner

m2. Ville det være ren ønsketænkning,

hvis en af ingeniørskolerne i

Danmark leverede løsningen til en

dansk maskinfabrik?

Betonbranchen skal optræde

samlet

Til slut vil jeg mene – at skal vi gøre

os håb om hurtigere implementering

af ny arkitektur, af nye produkter og

nye produktionsmetoder, så er det

vigtigt, at hele betonbranchen står

samlet, og det er ligeledes vigtigt,

at vi selv vil investere ressourcer i

udviklingen. Kun derved får vi den

indflydelse på udviklingen, vi er berettiget

til” slutter Claus Bering.

opstillet en let beskyttelsesvæg foran

dem, indtil man var henne omkring

slutningen af byggeaktiviteten i disse

områder. De hvide vægge er udført

i både 20 og 40 cm tykkelse, og de

indgår i bygningen som adgangskorridorer

til de forskellige nivea uer

i bygningen. Da flere af de 40 cm

tykke vægge bidrager til husets stabilitet,

er de armeret meget hårdt.

De i alt 202 hvide vægelementer

er produceret på Spæncoms fabrik i

Kolding.

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005


Ringen er sluttet

MONTAGEN AF RÅHUSET ER NU AFSLUTTET. HUSET

ER OPPE I FULD HØJDE, OG DER HAR VÆRET AFHOLDT

REJSEGILDE, SOM DET SIG HØR OG BØR IFØLGE

TRADITIONEN. RINGEN ER SLUTTET!

Det var arkitekterne Lundgaard &

Tranberg i København, der, som tidligere

omtalt, blev valgt til arkitekter

på Tietgen Kollegiet efter en arkitektkonkurrence.

Konkurrencen efterspurgte

forslag af ekstraordinær

arkitektonisk kvalitet, som kunne

resultere i et internationalt referencebyggeri.

Arkitekterne skrev selv,

at svaret på denne udfordring var et

forslag baseret på en enkelt markant

arkitektonisk hovedidé, der muliggjorde

optimale projektløsninger på

alle opgavens skalatrin, og som bar

et tydeligt symboludtryk.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

Kollegium betyder

forsamling, fællesskab

Den grundlæggende idé giver sig

ud tryk i en cylindrisk hovedform,

gennemskåret af 5 vertikale snit, der

visuelt og funktionelt opdeler bygningen

i sektioner, og som fremstår

som gennemgående, åbne passager,

der giver adgang til det centrale gårdrum

samt til kollegiets etager.

Arkitekterne begrunder deres

valg af denne grundform med følgende

udsagn:

At bygningen giver en afklaret,

samlende form som symbol på kollegiets

bærende idé om fællesskab.

BETONELEMENT-FORENINGEN

AF SVEND RÖTTIG

Arkitekturbiennalen

i Venezia, 2004

Hvert andet år afholdes i Venezia

en meget prestigefuld, international

arkitekturudstilling, senest det forgangne

år, kaldet Arkitekturbiennalen.

Danmark havde, som flere andre

lande, sin egen permanente udstillingspavillon

i udstillingsområdet.

Til Biennalen, 2004, var derudover

en række danske projekter, herunder

Tietgen Kollegiet, udvalgt til den internationale

udstillingsdel, hvor man

var i selskab med den absolutte internationale

elite inden for faget. Dette

kan kun opfattes som et stort cadeau

til arkitekterne og som en international

anerkendelse af projektet.

Kollegiets konstruktive

udformning

Kollegiets konstruktive struktur er

enkel og umiddelbar aflæselig i bygningens

fysiske form. Vægskiver af

beton, placeret radiært i hovedmodulerne,

bærer betondækelementer på

tværs af disse, og i kraft af den cirkulære

planform giver vægskiverne

i sig selv stabilitet for horisontale

kræfter.

Og så er der kollegiets facade mod

det indre, cirkulære gårdrum.

Her sker der virkelig noget, der

rokker ved de vante forestillinger

om en bygningsfacade. Som omtalt

i en tidligere artikel, springer faca-

31


BETONELEMENT-FORENINGEN

den sine steder langt frem, 8 meter, i

forhold til den underliggende etage.

Dette har været muligt, fordi vægskiverne

er udført som en efterspændt

skivekonstruktion med vandrette

ka belføringer i oversiden af etagevæggene

i samarbejde med lodrette,

gennemgående spændkabler, gående

fra top til bund, og sluttelig forankret

solidt ned i den københavnske undergrund.

Der er stillet store krav til

lydisoleringen

Det er markant for bygningen, at der

er stillet meget store krav til lydisoleringen.

Tykkelsen af de radialt stillede

vægskiver, 250 mm, er ikke bare

bestemt ud fra rent statiske kriterier,

men også under hensyntagen til lyd-

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

32

isolering. Gulvet er opbygget som en

svømmende konstruktion. Oven på

rådækket er der bygget en række lag

op: Først 70 mm skumbeton med en

lav rumvægt, dernæst 20 mm terrænbatts,

plastfolie, 40 mm anhydrit og

til slut 20 mm magnesit, der danner

det færdige gulv.

Det nøgne betonlook

Specialproduktion

kræver know-how

Det er arkitekternes mening, at overfladerne

på de indvendige vægge og

på gulvene skal fremtræde ”som det

de er”. Således danner magnesitten

det færdige gulv i bygningen, og

vægelementerne skal ikke males eller

behandles yderligere. De skal, i

det færdige byggeri, se ud, som de

gjorde, da de blev støbt på elementfabrikken.

NÅR TRANSPORTOMKOSTNINGERNE SPILLER EN

VÆSENTLIG ROLLE, MÅ DER LÆGGES EN STØRRE

MÆNGDE KNOW-HOW I HVERT BETONELEMENT FOR

AT SIKRE KONKURRENCEEVNEN.

Det er realiteterne hos PL Beton A/S

på Bornholm. Derfor satser firmaet

i høj grad på specialelementer for

eksempel altanelementer, terrazzoelementer,

højstyrkebeton (CRC) og

glasfiberarmeret beton.

Med sin beliggenhed på Bornholm

har PL Beton A/S let adgang til granit

og kvartssand, der benyttes som

tilslagsmaterialer. Disse højkvalitetsmaterialer

gør det let at fremstille

betonelementer til udsatte konstruktioner

for eksempel altanbunde og

udendørs trapper.

PL Beton A/S har produktcertifikater

fra Dancert og fra Güteschutz

i Tyskland.

PL Beton A/S gør en indsats for at

være på forkant med den teknologiske

udvikling gennem initiering og

deltagelse i udviklingsprojekter og

samarbejder med forskere og ingeniørstuderende

fra ingeniørhøjskoler

og DTU.

Terrazzoelementer

AF SVEND RÖTTIG

Terrazzobeton har i de senere år fået

en renæssance, som PL Beton A/S tager

aktivt del i med et stort udvalg af

trappeløb, reposer og badeværelsesbunde.

Det drejer sig for eksempel

om svingtrapper og ellipseformede

trappeelementer.

Fremstilling af terrazzoelementer

involverer stadigvæk en del hånd-

Peter Thorsen, der er projektleder

for arkitekten, siger, ”at beton er et

værdigt materiale, der kan tåle at

blive set, og at tingene her på kollegiet,

skal se ud og ligne, det de er.

Det har været ønsket at skabe robuste

overflader, der ikke skal males eller

på anden måde vedligeholdes hvert

andet øjeblik.”

værk, især kræver slibningen håndelag

og erfaring.

Udvalget af delmaterialer til at

sammensætte specielle terrazzobetontyper

er stort. For øjeblikket benyttes

et udvalg af europæiske stenmaterialer:

Italiensk sort Nero Ebano

(marmor), norsk hvid calcit, svensk

hvid dolomit og rød nexøsandsten.

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005


Især nexøsandstenen giver terrazzoen

et moderne præg. Desuden bruges

grå eller hvid cement evt. med farvetilsætning.

PL Beton A/S producerer

for tiden sorte trappe- og reposeelementer

til Danmarks Radios byggeri

i Ørestaden.

Undersøgelse af egenskaber af terrazzobeton

med nexøsandsten fremstillet

hos PL Beton A/S indgår i to

afgangsprojekter, som netop er gennemført

med diplomingeniørstuderende

fra DTU.

Højstyrkebeton (CRC)

PL Beton A/S har produceret CRC

(Compacted Reinforced Composite)

siden 1999. CRC består af en specialblandet

binder med sulfatbestandig

cement, mikrosilica og superplastificerende

tilsætningsstoffer samt

sand, sten og 12 mm lange Ø 0,4 mm

stålfibre. Vand/cement-forholdet er

0,16. Betonen har typisk en trykstyrke

på 135 MPa og kræver omhyggelig

styring af delmaterialer, blanding og

udstøbning for at opnå de ekstreme

egenskaber.

Betonelementer i CRC er slankere

og lettere end almindelige betonelementer.

For at optimere dimensioneringen

har studerende fra Ingeniørhøjskolen

i Odense (IOT) hos PL Beton

A/S afsluttet et afgangsprojekt

om ”Søjler i CRC” med professor

Bjarne Chr. Jensen som vejleder. Samarbejdet

mellem IOT og PL Beton A/S

er yderligere udbygget med et større

udviklingsprojekt vedrørende design

og dimensionering af systemaltaner,

som støttes af EU med Mål 2-midler.

En del af dette projekt udføres også

som et afgangsprojekt.

Glasfiberarmeret beton

I 1995 begyndte PL Beton A/S at

ud vikle glasfiberbetonelementer til

ba deværelser, primært i byfornyelses-

ejendomme. Udviklingen af disse

komponentbadeværelser fortsatte i

samarbejde med Box 25 Arkitekter

i to projekter under Projekt Renovering.

Siden da har PL Beton A/S bl.a.

produceret og installeret 46 badeværelser

i et byfornyelsesprojekt i Skodsborggade

i København. Badeværel -

seselementsystemet er nu underlagt

en detaljeret udvikling for at optimere

design, produktion og montage.

Dette udviklingsprojekt finansieres

af Grundejernes Investeringsfond og

PL Beton A/S. Det udføres i perioden

september 2004 til marts 2006. Markedet

er til at tage og føle på, idet en

markedsundersøgelse har vist, at der

årligt er et potentielt behov for 8.000-

9.000 præfabrikerede badeværelser

primært til byfornyel ses ejendomme,

som i dag er uden bad.

PL Beton A/S benytter også glasfiberbeton

til bl.a. altanbunde, facadeplader

og specialelementer, som for

eksempel skyllerender til vandværker.

Den store fordel ved glasfiberbetonen

er den højere bøje/trækstyrke,

som gør det muligt at reducere elementernes

dimensioner og dermed

vægten. Dette giver også ofte et æstetisk

mere attraktivt udtryk.

Glasfiberbetonen indeholder 13 eller

25 mm lange Ø 0,015-0,020 mm

alkaliresistente glasfibertråde i fiberbundter

med 200 tråde og en tilsætning

(akryl co-polymer), som øger

sammenhængen i blandingen ud

over den styrke, som den hvide eller

grå cement giver.

Specialelementer, filigranelementer

PL Beton A/S har gennem årene

vænnet sig til hurtige omstillinger

fra én produktion til en anden og

fremstiller et utal af specialelementer:

søjler, bjælker, vægelementer,

trapper, reposer, trinelementer, altaner,

altangange, etc.

BETONELEMENT-FORENINGEN

PL Beton A/S’ eneste produktion

af standardbetonelementer er fili -

granelementer til vægge og dæk. Anvendelse

af filigranelementer er en

rationel og hurtig løsning, især når

entreprenøren stilles overfor en presset

udførelsestidsplan.

Ejerforhold

Efter PL Beton A/S i de seneste år har

været ejet af gruppen bornholmske

investorer, blev firmaet 15. december

2004 overtaget af direktør Ole Riis og

den bornholmske industrimand Ole

Almeborg. Ole Riis har været ansat

i PL Beton A/S 14 år og har været

direktør siden 2001.

Udover Ole Riis og Ole Almeborg

består bestyrelsen af Hans Stig Møller,

som efter en lang karriere i betonelementbranchen

er gået på efterløn

31. december 2004 fra en stilling som

teknisk direktør hos Betonelement

a/s.

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76

Medlemsfortegnelse

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 A/S Boligbeton, 75 65 12 55 C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00

EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88

Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 Kähler A/S, 58 38 00 15 A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00

PL Beton A/S, 56 96 42 17 S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 Spæncom A/S, Hedehusene, 88 88 82 00 Spæncom A/S, Kolding, 88 88 82 00

Spæncom A/S, Aalborg, 88 88 82 00 Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 U-GE beton A/S, 74 69 89 84


NYT FRA BETONCENTRET

HVORFOR MÅLE

VARMEUDVIKLING PÅ BETON?

BETONS VARMEUDVIKLING ER EN AF DE VIGTIGSTE

EGENSKABER AT KENDE, NÅR HÆRDEFORLØBET

MODELLERES OG/ELLER VURDERES.

Oftest bestemmes denne vha. adiabatisk

kalorimetri (NT BUILD 388),

hvor temperaturudviklingen i en frisk

betonprøve – nedsat i en “høkasse”

– følges over en uges tid og omsættes

til hydratiseringsvarmeproduktion.

Man kan spørge sig selv, om vi ikke

snart kender nok til betons hærdning

til at kunne forudsige varmeudvikling

ud fra kendskabet til betonrecepten

sammenholdt med data fra fx.

cementleverandøren. Svaret hertil

afhænger selvfølgelig af, hvilken præcision

der er behov for i det aktuelle

tilfælde, men som det demonstreres

nedenfor, kan hærdeforløbet variere

relativt meget for tilsyneladende ens

betoner, især i aggressiv miljøklasse

og højere.

Model for varmeudvikling

Varmeudviklingen Q måles typisk i

kJ pr. kg cement eller pulver. I Danmark

benyttes en eksponentiel 3-parameter

funktion til at beskrive Q:

Q (M) = Q ∞ exp –

α

τ { ( M)

}

hvor Q ∞ , τ og α bestemmes ud fra

34

måledata vha. mindste kvadraters

metode. Dette udtryk er nærmere

forklaret i “Vinterstøbning af Beton

(SBI anvisning 125, 1982), som kan

rekvireres hos Teknologisk Institut.

I forbindelse med temperatursimuleringer

med 4C-Temp benyttes eksponentialudtrykket

til at beskrive varmeudviklingen

i den anvendte beton,

og de indgående parametre kan enten

opnås ved forsøg, eller ved at benytte

cementproducentens oplysninger (jf.

Aalborg Portlands data i Dansk Beton

2004:1, side 38).

Eksponentialudtrykket benyttes

desuden til at definere hydratiseringsgraden,

idet eksponentialdelen alene

udtrykker en størrelse, som går mod

hhv. 0 og 1, når modenheden M hhv.

aftager og vokser. Modellens asymptotiske

karakter betyder, at fuld hydratisering

i teorien aldrig opnås.

På laboratoriet i Betoncentret udføres

mange høkasseforsøg for friskbetonproducenter

som derigennem

holder rede på deres produkters

hærdeopførsel, herunder også afbindingstid.

Resultater herfra viser, at

varmeudviklingen målt på samme

batch udviser stor repetérbarhed. Målinger

på forskellige betoner baseret

på den samme cementtype og med

ens ydeevne og anvendelsesformål

udviser derimod en variation, som

kan påvirke hærdeberegningerne.

Disse variationer skyldes forskelle i

pulversammensætning, tilsætningsstoffer,

mv.

Hydratisering og måledata

DS 482:1999 benytter sig også af

varmeudviklingsdata til at vurdere,

hvornår udtørringsbeskyttelsen for

ny-udstøbt beton kan fjernes. Kravene

er stillet til minimumsværdier af

hydratiseringsgraden. Den nødvendige

modenhed til opnåelse af hydratiseringsgraden

X fås af

M (X) =

τ

(–ln X) l/α

hvor τ og α forudsættes kendte. DS

482 angiver X lig med minimum 40,

60, 85 og 90% for miljøklasserne P, M,

A og E hhv. Det vil sige, at jo højere

miljøklasse, jo større modenhed kræves

der ved afforskallingstidspunktet.

Figur 1 viser, hvordan en given hydratiseringsgrad

opnås for forskellige

kombinationer af τ og α. Diagrammet

er optegnet for X = 85% og indeholder

også måledata for forskellige

betoner beregnet til aggressiv miljøklasse.

Det bemærkes, at Lavalkali-betonerne

kræver et halvt til et helt moden

hedsdøgn længere end de 120

modenheds timer, som vejledningen

i DS 482 indikerer. Alle RAPID-betonerne

ligger tilsyneladende på den

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005


sikre side af den vejledende værdi.

Det ses også, at der for RAPID-cementen

er en klar forskel mellem

rene cementblandinger og 3-pulver

blandinger. Sidstnævnte kræver et

ekstra modenhedsdøgn i forhold

til førstnævnte. Denne forskel er

også illustreret i figur 2, hvor en ren

cementbeton sammenlignes med

en tilsvarende 3-pulver beton. For

Lavalkali- cement ligger forskellene

fortrinsvis inden for det første modenhedsdøgn,

og efter 60% hydratisering

er der ingen forskel at spore.

Figur 1 indeholder også de parametre,

som opgives af Aalborg Portland for

Lavalkali- og RAPID-cement (Dansk

Beton, 2004:1, side 38).

Konklusioner

Varmeudviklingen for en given beton

benyttes til flere forskellige ting, når

et betonarbejde skal planlægges:

simuleringer til afdækning af evt.

risiko for temperaturfremkaldte

hærderevner

planlægning af nødvendig udtørringsbeskyttelse.

Det viser sig, at de vejledende værdier,

som findes i DS 482:1999, ikke

altid er konservative, og at de i nogle

tilfælde er for konservative, hvorfor

det må anbefales at bestemme den

enkelte betons varmeudvikling. Dette

gælder især beton til aggressiv miljøklasse

og højere, hvor selv en lille forskydning

af kurven resulterer i store

modenhedsforskelle.

En anden ting, som taler for at foretage

eksperimentelle varmeudviklingsmålinger,

er den øgede brug af

tilsætningsstoffer (fx. i SCC). Effekten

...................

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

Fig. 1: Linierne angiver modenheden i timer for at opnå hydratiserings-graden 85%.

Firkanterne angiver måledata for betoner med v/c = 0,42 baseret på RAPID-cement.

Trekanterne angiver tilsvarende med Lavalkali cement. De åbne symboler er Aalborg

Portlands data. DS 482 angiver vejledende, at der kræves 120 modenheds-timer for at

opnå den krævede hydratiseringsgrad.

Fig. 2: Dimensionsløse varmeudviklinger. Hydratiseringskravet X = 85% for aggressiv

miljøklasse er angivet. Tilhørende eksponentialmodeller indtegnet.

af disse (alene og i evt. kombination

med hverandre) er kompliceret og

svær at forudsige, specielt i det første

halve modenhedsdøgn.

For yderligere information

kontakt venligst

Claus Vestergård Nielsen

Direkte telefon: 72 20 22 19

E-mail:

claus.nielsen@teknologisk.dk

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej · Postboks 141

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73

www.teknologisk.dk/beton


Fra CtO’s arbejdsmark

THORKILD RASMUSSEN

Cements varmeudvikling

Adiabatisk varmeudvikling for Aalborg

Portlands cementer måles rutinemæssigt

i en referencerecept, jf.

skema 1.

Varmeudviklingen kan udtrykkes

ved modellen:

Q(M) = Q∞ * exp( - (τ e / M) α )

hvor M er modenheden i timer, og

SKEMA 1. REFERENCERECEPT

KG/M 3

CEMENT 310

VAND – FRIT 143

KVARTSSAND 0/4 MM 812

SØSTEN 4/8 MM 445

SØSTEN 8/1A6 MM 677

...................

36

hvor konstanterne Q∞, τ e og α fremgår

af skema 2.

Varmeudviklingsforløbene fremgår

endvidere af figur 1.

Ved vurdering af opnået hærdningsgraden

findes de i skema 3 viste

sammenhænge.

Anvendelse af flyveaske, mikrosilica

og tilsætningsstoffer samt det

aktuelle v/c-tal vil påvirke varmeud-

viklingsforløbet, og de her angivne

resultater bør derfor alene anvendes

ved beregninger af overslagsmæssig

karakter.

Temperatursimuleringsprogrammet

TempSim giver bedre muligheder

for estimering af en recepts

varmeudvikling, men den korrekte

varmeudvikling kan kun bestemmes

ved måling.

AALBORG

RAPID BASIS LAVALKALI WHITE

Q∞ KJ / KG 358 357 328 376

τ e TIMER 11,7 11, 3 19,7 11,6

α 0,94 1,08 0,78 0,79

SKEMA 2. ADIABATISK VARMEUDVIKLING - MIDDELVÆRDIER FOR 2004.

AALBORG

HÆRDNINGSGRAD RAPID BASIS LAVALKALI WHITE

40% 13 12 22 13

60% 24 21 50 27

85% 81 61 246 116

90% 128 91 449 200

SKEMA 3. SAMMENHÆNG MELLEM OPNÅET HÆRDNINGSGRAD OG MODENHED I TIMER.

Adiabatisk varmeudvikling

Varmeudvikling – kJ/kg cement

400

350

300

250

200

150

100

50

0

FIGUR 1. VARMEUDVIK-

LINGS FORLØB FOR

RAPID

LAVALKALI AALBORG PORTLANDS

BASIS

WHITE

CEMENTER – MIDDEL

FOR 2004.

1 10 100 1000

MODENHED – TIMER

...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2004


Betons styrkeudvikling

Betons trykstyrke skal dokumenteres

ved måling, men ofte vil det være

relevant, at kunne vurdere en betons

styrkeudvikling alene på grundlag af

receptoplysninger.

I Dansk Beton 2004-1 omtales Bolomeys

formel til estimering af forventede

7 og 28 døgns trykstyrker.

Bolomeys formel kan udvides til

andre terminer, men den giver ikke

mulighed for at beskrive styrkeudviklingsforløbet

for en beton.

Den mest anvendte model til beskrivelse

af styrkeudviklingsforløbet

for beton er identisk med modellen

for varmeudvikling:

f(M) = f ∞ * exp( - (τ e / M) α )

Hvor M er betonens modenhed,

og hvor konstanterne f ∞ er en teoretisk

slutstyrke, τ e er en tidskonstant

og α er et udtryk for styrkeudviklingsforløbets

krumning.

Hvis man har målt styrken til 3

eller flere (passende) terminer, kan

de 3 parametre bestemmes, f.eks. ved

hjælp af excel’s solver, kombineret

med mindste kvadraters metode.

Modellen giver en god beskrivelse

af styrkeudviklingsforløbet, men er

ikke velegnet til estimering af sene

styrker (f.eks. 28 døgn) på grundlag

af tidlige styrker (f.eks. 1, 2 og 7

døgn). Det gælder især hvis betonen

indeholder flyveaske og mikrosilica.

...................

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2004

I visse tilfælde vil der være behov

for at kunne vurdere en betons styrkeudvikling

allerede inden der foreligger

styrkeresultater, og til dette

formål kan konstanterne i modellen

skønnes på grundlag af Neppers formel,

som grundlæggende har samme

opbygning, jf Beton-Bogen side 139.

For en given cement udtrykker

Neppers formel f ∞ og τ e som funktion

af v/c-forholdet, men fastholder

konstanten α til 0,5 (kvadratroden).

I det følgende er formlen modificeret

lidt, så α’s afhængighed af v/cforholdet

også indgår.

Sammenhængen i skema 4 bygger

på praktiske forsøg med v/c-tal i området

0,42 - 0,73, tilslagsmaterialer af

god kvalitet (klasse A sand og klasse

M sten), og et naturligt luftindhold

på 1%.

Styrkeudvikling - v/c = 0,50

TRYKSTYRKE – MPa

Fra CtO’s arbejdsmark

RAPID BASIS LAVALKALI AALBORG WHITE

F ∞ [MPA] exp(4,96-1,70*V/C) exp(4,62-1,11*V/C) exp(4,87-1,99*V/C) exp(4,53-1,01*V/C)

α 0,59 – 0,17*V/C 0,68 – 0,41*V/C 0,83 – 0,42*V/C 1,15 – 1,08*V/C

τ e [DØGN] (0,42+2,15*V/C) 1/α (0,01+2,29*V/C) 1/α (-0,10+4,01*V/C) 1/α (0,49+2,04*V/C) 1/α

SKEMA 4. KONSTANTERNE I STYRKEUDVIKLINGSFORMLEN FOR AALBORG PORTLANDS CEMENTER.

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

0 7 14 21 28 35

MODENHED – DØGN

For luftindblandet beton, kan sædvanligvis

påregnes en styrkereduktion

på 4-5% for hver % indblandet luft

– ud over det naturlige luftindhold.

Metoden er ikke umiddelbart anvendelig

for beton med mikrosilica

og flyveaske, men ved at skønne aktivitetsfaktorer

mht. trykstyrke til forskellige

terminer, kan styrken til de

valgte terminer beregnes, hvorefter

det samlede styrkeudviklingsforløb

kan beskrives ved den almindelige

styrkeudviklingsmodel.

Modellen, herunder indflydelse

fra luftindblanding, flyveaske og mikrosilica,

er indbygget i Temperatursimuleringsprogrammet

TempSim.

Figur 2 viser styrkeudviklingen

for beton med v/c-tal 0,50 og naturligt

luftindhold 1%.

RAPID

BASIS

LAVALKALI

WHITE

FIGUR 2.

STYRKEUDVIKLING

MED V/C-TAL 0,50,

OG LUFTINDHOLD 1%.

FORTSÆTTES SIDE 38

...................

37


Fra CtO’s arbejdsmark

TOMMY BÆK HANSEN · PROJECT MANAGER · RDC · TBH@AALBORGWHITE.DK

Æstetisk ældning af

betonoverflader

Hvad sker der rent faktisk, når beton

ældes visuelt? Dette spørgsmål har

Aalborg Portland A/S nu beskæftiget

sig med i ca. 4 år. Den største

del af aktiviteterne er gennemført på

Research and Development Centre,

RDC. Her er der bl.a. gennemført litteraturstudier

og udviklet udstyr til

farvemåling og accelereret æstetisk

ældning af betonoverflader, ligesom

der er etableret en udendørs eksponeringsplads.

Foreløbige resultater fra undersøgelserne

er publiceret i rapporten

“Aesthetic Durability of White Concrete

Structures”, der kan downloades

gratis fra Aalborg Portlands

hjemmeside under brochurebestilling.

Rapporten fokuserer på hvid

beton, men principperne er ligeså

anvendelige for grå beton.

Den foreløbige konklusion af forsøgene

er, at selvom alle betonoverflader

ældes, er der stor forskel på

hvor hurtigt og hvor synligt det er.

Eksempelvis bliver en glat, hvid overflade

hurtigt mørkere, men ændres

38

ACCELERERET ÆLDNINGSUDSTYR

UDVIKLING AF HUNTER L REFLEKSION (ET MÅL FOR

LYSHED) FOR TRE FORSKELLIGE OVERFLADER UDSAT FOR

ACCELERERET ÆSTETISK ÆLDNING.

herefter ikke betydende, hvorimod

en afsyret overflade ændrer farve

langsomt, men over lang tid, fordi

porestrukturen i overfladen er blotlagt.

Beskyttes porerne derimod med

hydrofoberingsmidler som f.eks. stearat

reduceres farveændringen.

Når en bygning designes, er det

derfor vigtigt at design og betonover-

flade tilpasses hinanden, så de tilsammen

kan indfri forventningerne

til hvordan udseendet af bygningen

udvikles over tid, under hensyn til

den påvirkning og det vedligehold

bygningen udsættes for i hele levetiden.

Studierne af betons æstetiske

udvikling fortsætter på RDC ind til

videre tre år mere.

CtO - Cementteknisk Oplysning

Postboks 165 DK-9100 Aalborg

Tel. +45 99 33 77 54

www.aalborg-portland.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005


Mødekalender forår 2005

KØBENHAVN

Onsdag den 2. marts, kl. 15-17

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

BETON I ”HIDSIGT” MILJØ

Særligt aggressive miljøer og farlige tilslagstyper

deres indvirkning på beton og forholdsregler mod nedbrydning

Beton er holdbarhed i de fleste naturlige omgivelser

■ Visse steder, både herhjemme og i udlandet, kan der

optræde ”ubehagelige” påvirkninger.

■ Der findes mange typer reaktive tilslagsmaterialer

■ Hvorledes optræder disse påvirkninger

■ Hvordan sikrer vi os mod sådanne påvirkninger.

Bygværker projekteret i Danmark skal måske opføres i

troperne eller i kolde egne.

Beton kan således blive udsat for påvirkninger og delmaterialer

der er velkendte, såvel som andre der ikke er så

velkendte herhjemme.

Disse emner belyses på mødet, der henvender sig til alle,

som nu eller i fremtiden, arbejder med betonkonstruktioner,

både herhjemme og ude i den store verden

Gratis-møde.

...................

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

Onsdag den 2. marts, kl. 17-18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

DBF’S GENERALFORSAMLING

Dagsorden iht. vedtægterne. Se punkterne under arrangementer

på www.ida.dk

Onsdag den 6. april, kl. 15-17

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

BRAND OG BETON

Gratis-møde.

Onsdag den 27. april, kl. 15-18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

”FRA JORD TIL BORD”

Særligt aggressive kemiske miljøer i fødevareindustrien,

deres indvirkning på beton og forholdsregler mod nedbrydning.

Gratis-møde.

PROVINSEN

Alle møderne annonceres i Ingeniøren og på www.ida.

dk. Detaljerede programmer udsendes til DBF’s medlemmer

i de respektive områder.

Der forventes afholdt møde i Aalborg, Århus, Esbjerg,

Herning og Odense.

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet

Programmer udsendes til DBF’s medlemmer og kan ses på

http://ida.dk/Arrangementer/Moedetilmelding/ArrangementModul.htm

(skriv DBF i ”arrangørboksen”) eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk

Vil du have e-mail, når der er møder i DBF?

Gå ind på www.dbf.ida.dk

Klik på Tilmelding til ”DBF-nyt” pr. e-mail

Tilmeld dig (se nr. på dit medlemskort)

– og du vil få e-mail ca. 3-4 uger før et møde i DBF

Dansk Betonforening

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

www.danskbetonforening.dk

39


Afsender

Dansk Beton

Brøndbytoften 11

2605 Brøndby

ID 12889

Magasinpost

B

Returneres ved vedvarende adresseændring

med oplysning om ny adresse

More magazines by this user
Similar magazines