Download blad nr. 1-2005 som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download blad nr. 1-2005 som pdf - Dansk Beton

NYT FRA BETONCENTRET

HVORFOR MÅLE

VARMEUDVIKLING PÅ BETON?

BETONS VARMEUDVIKLING ER EN AF DE VIGTIGSTE

EGENSKABER AT KENDE, NÅR HÆRDEFORLØBET

MODELLERES OG/ELLER VURDERES.

Oftest bestemmes denne vha. adiabatisk

kalorimetri (NT BUILD 388),

hvor temperaturudviklingen i en frisk

betonprøve – nedsat i en “høkasse”

– følges over en uges tid og omsættes

til hydratiseringsvarmeproduktion.

Man kan spørge sig selv, om vi ikke

snart kender nok til betons hærdning

til at kunne forudsige varmeudvikling

ud fra kendskabet til betonrecepten

sammenholdt med data fra fx.

cementleverandøren. Svaret hertil

afhænger selvfølgelig af, hvilken præcision

der er behov for i det aktuelle

tilfælde, men som det demonstreres

nedenfor, kan hærdeforløbet variere

relativt meget for tilsyneladende ens

betoner, især i aggressiv miljøklasse

og højere.

Model for varmeudvikling

Varmeudviklingen Q måles typisk i

kJ pr. kg cement eller pulver. I Danmark

benyttes en eksponentiel 3-parameter

funktion til at beskrive Q:

Q (M) = Q ∞ exp –

α

τ { ( M)

}

hvor Q ∞ , τ og α bestemmes ud fra

34

måledata vha. mindste kvadraters

metode. Dette udtryk er nærmere

forklaret i “Vinterstøbning af Beton

(SBI anvisning 125, 1982), som kan

rekvireres hos Teknologisk Institut.

I forbindelse med temperatursimuleringer

med 4C-Temp benyttes eksponentialudtrykket

til at beskrive varmeudviklingen

i den anvendte beton,

og de indgående parametre kan enten

opnås ved forsøg, eller ved at benytte

cementproducentens oplysninger (jf.

Aalborg Portlands data i Dansk Beton

2004:1, side 38).

Eksponentialudtrykket benyttes

desuden til at definere hydratiseringsgraden,

idet eksponentialdelen alene

udtrykker en størrelse, som går mod

hhv. 0 og 1, når modenheden M hhv.

aftager og vokser. Modellens asymptotiske

karakter betyder, at fuld hydratisering

i teorien aldrig opnås.

På laboratoriet i Betoncentret udføres

mange høkasseforsøg for friskbetonproducenter

som derigennem

holder rede på deres produkters

hærdeopførsel, herunder også afbindingstid.

Resultater herfra viser, at

varmeudviklingen målt på samme

batch udviser stor repetérbarhed. Målinger

på forskellige betoner baseret

på den samme cementtype og med

ens ydeevne og anvendelsesformål

udviser derimod en variation, som

kan påvirke hærdeberegningerne.

Disse variationer skyldes forskelle i

pulversammensætning, tilsætningsstoffer,

mv.

Hydratisering og måledata

DS 482:1999 benytter sig også af

varmeudviklingsdata til at vurdere,

hvornår udtørringsbeskyttelsen for

ny-udstøbt beton kan fjernes. Kravene

er stillet til minimumsværdier af

hydratiseringsgraden. Den nødvendige

modenhed til opnåelse af hydratiseringsgraden

X fås af

M (X) =

τ

(–ln X) l/α

hvor τ og α forudsættes kendte. DS

482 angiver X lig med minimum 40,

60, 85 og 90% for miljøklasserne P, M,

A og E hhv. Det vil sige, at jo højere

miljøklasse, jo større modenhed kræves

der ved afforskallingstidspunktet.

Figur 1 viser, hvordan en given hydratiseringsgrad

opnås for forskellige

kombinationer af τ og α. Diagrammet

er optegnet for X = 85% og indeholder

også måledata for forskellige

betoner beregnet til aggressiv miljøklasse.

Det bemærkes, at Lavalkali-betonerne

kræver et halvt til et helt moden

hedsdøgn længere end de 120

modenheds timer, som vejledningen

i DS 482 indikerer. Alle RAPID-betonerne

ligger tilsyneladende på den

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005

More magazines by this user
Similar magazines