Download blad nr. 1-2005 som pdf - Dansk Beton

More documents

Recommendations

Info

NYT FRA BETONCENTRET HVORFOR MÅLE VARMEUDVIKLING PÅ BETON? BETONS VARMEUDVIKLING ER EN AF DE VIGTIGSTE EGENSKABER AT KENDE, NÅR HÆRDEFORLØBET MODELLERES OG/ELLER VURDERES. Oftest bestemmes denne vha. adiabatisk kalorimetri (NT BUILD 388), hvor temperaturudviklingen i en frisk betonprøve – nedsat i en “høkasse” – følges over en uges tid og omsættes til hydratiseringsvarmeproduktion. Man kan spørge sig selv, om vi ikke snart kender nok til betons hærdning til at kunne forudsige varmeudvikling ud fra kendskabet til betonrecepten sammenholdt med data fra fx. cementleverandøren. Svaret hertil afhænger selvfølgelig af, hvilken præcision der er behov for i det aktuelle tilfælde, men som det demonstreres nedenfor, kan hærdeforløbet variere relativt meget for tilsyneladende ens betoner, især i aggressiv miljøklasse og højere. Model for varmeudvikling Varmeudviklingen Q måles typisk i kJ pr. kg cement eller pulver. I Danmark benyttes en eksponentiel 3-parameter funktion til at beskrive Q: Q (M) = Q ∞ exp – α τ { ( M) } hvor Q ∞ , τ og α bestemmes ud fra 34 måledata vha. mindste kvadraters metode. Dette udtryk er nærmere forklaret i “Vinterstøbning af Beton” (SBI anvisning 125, 1982), som kan rekvireres hos Teknologisk Institut. I forbindelse med temperatursimuleringer med 4C-Temp benyttes eksponentialudtrykket til at beskrive varmeudviklingen i den anvendte beton, og de indgående parametre kan enten opnås ved forsøg, eller ved at benytte cementproducentens oplysninger (jf. Aalborg Portlands data i Dansk Beton 2004:1, side 38). Eksponentialudtrykket benyttes desuden til at definere hydratiseringsgraden, idet eksponentialdelen alene udtrykker en størrelse, som går mod hhv. 0 og 1, når modenheden M hhv. aftager og vokser. Modellens asymptotiske karakter betyder, at fuld hydratisering i teorien aldrig opnås. På laboratoriet i Betoncentret udføres mange høkasseforsøg for friskbetonproducenter som derigennem holder rede på deres produkters hærdeopførsel, herunder også afbindingstid. Resultater herfra viser, at varmeudviklingen målt på samme batch udviser stor repetérbarhed. Målinger på forskellige betoner baseret på den samme cementtype og med ens ydeevne og anvendelsesformål udviser derimod en variation, som kan påvirke hærdeberegningerne. Disse variationer skyldes forskelle i pulversammensætning, tilsætningsstoffer, mv. Hydratisering og måledata DS 482:1999 benytter sig også af varmeudviklingsdata til at vurdere, hvornår udtørringsbeskyttelsen for ny-udstøbt beton kan fjernes. Kravene er stillet til minimumsværdier af hydratiseringsgraden. Den nødvendige modenhed til opnåelse af hydratiseringsgraden X fås af M (X) = τ (–ln X) l/α hvor τ og α forudsættes kendte. DS 482 angiver X lig med minimum 40, 60, 85 og 90% for miljøklasserne P, M, A og E hhv. Det vil sige, at jo højere miljøklasse, jo større modenhed kræves der ved afforskallingstidspunktet. Figur 1 viser, hvordan en given hydratiseringsgrad opnås for forskellige kombinationer af τ og α. Diagrammet er optegnet for X = 85% og indeholder også måledata for forskellige betoner beregnet til aggressiv miljøklasse. Det bemærkes, at Lavalkali-betonerne kræver et halvt til et helt moden hedsdøgn længere end de 120 modenheds timer, som vejledningen i DS 482 indikerer. Alle RAPID-betonerne ligger tilsyneladende på den ................... ................... Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005
sikre side af den vejledende værdi. Det ses også, at der for RAPID-cementen er en klar forskel mellem rene cementblandinger og 3-pulver blandinger. Sidstnævnte kræver et ekstra modenhedsdøgn i forhold til førstnævnte. Denne forskel er også illustreret i figur 2, hvor en ren cementbeton sammenlignes med en tilsvarende 3-pulver beton. For Lavalkali- cement ligger forskellene fortrinsvis inden for det første modenhedsdøgn, og efter 60% hydratisering er der ingen forskel at spore. Figur 1 indeholder også de parametre, som opgives af Aalborg Portland for Lavalkali- og RAPID-cement (Dansk Beton, 2004:1, side 38). Konklusioner Varmeudviklingen for en given beton benyttes til flere forskellige ting, når et betonarbejde skal planlægges: simuleringer til afdækning af evt. risiko for temperaturfremkaldte hærderevner planlægning af nødvendig udtørringsbeskyttelse. Det viser sig, at de vejledende værdier, som findes i DS 482:1999, ikke altid er konservative, og at de i nogle tilfælde er for konservative, hvorfor det må anbefales at bestemme den enkelte betons varmeudvikling. Dette gælder især beton til aggressiv miljøklasse og højere, hvor selv en lille forskydning af kurven resulterer i store modenhedsforskelle. En anden ting, som taler for at foretage eksperimentelle varmeudviklingsmålinger, er den øgede brug af tilsætningsstoffer (fx. i SCC). Effekten ................... Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2005 Fig. 1: Linierne angiver modenheden i timer for at opnå hydratiserings-graden 85%. Firkanterne angiver måledata for betoner med v/c = 0,42 baseret på RAPID-cement. Trekanterne angiver tilsvarende med Lavalkali cement. De åbne symboler er Aalborg Portlands data. DS 482 angiver vejledende, at der kræves 120 modenheds-timer for at opnå den krævede hydratiseringsgrad. Fig. 2: Dimensionsløse varmeudviklinger. Hydratiseringskravet X = 85% for aggressiv miljøklasse er angivet. Tilhørende eksponentialmodeller indtegnet. af disse (alene og i evt. kombination med hverandre) er kompliceret og svær at forudsige, specielt i det første halve modenhedsdøgn. For yderligere information kontakt venligst Claus Vestergård Nielsen Direkte telefon: 72 20 22 19 E-mail: claus.nielsen@teknologisk.dk Teknologisk Institut, Beton Gregersensvej · Postboks 141 DK-2630 Taastrup Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73 www.teknologisk.dk/beton
Page 1: TEMA TUNGT BYGGERI BETON SKÆRER TO
Page 4 and 5: . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Page 6 and 7: Fagmessen SydBygg i Malmø er et en
Page 8 and 9: 8 NOTER· NOTER· NOTER· NOTER Ram
Page 11 and 12: OM FÅ ÅR ER BÅDE RADIATORER OG V
Page 13 and 14: TUNGT BYGGERI SOM KIRKER ER SVALE O
Page 15 and 16: TUNGE KONSTRUKTIONER KAN NEMMERE EN
Page 17 and 18: Tolags betonvarer fra ny avanceret
Page 19 and 20: ETABLERING AF LAGERPLADS TIL FÆRDI
Page 21 and 22: nu færdige Dansk Beton · Nr. 1 ·
Page 23 and 24: EBST præciserer nye brandbestemmel
Page 25 and 26: ;;;; ;;;; ;;;; ;;;; DEKLARATIONSORD
Page 27 and 28: Vægge og dæk fra de elementfabrik
Page 29 and 30: ADM. DIREKTØR CLAUS BERING Det kan
Page 31 and 32: Ringen er sluttet MONTAGEN AF RÅHU
Page 33: Især nexøsandstenen giver terrazz
Page 37 and 38: Betons styrkeudvikling Betons tryks
Page 39 and 40: Mødekalender forår 2005 KØBENHAV

Download blad nr. 1-2005 som pdf - Dansk Beton

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?