Page 1

unioninnordea.org

Page 1

MAGNET BRØDRE

side

*********************************************

04

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

ET MAGASIN FRA FINANSFORBUNDET. NR. 6, MARTS 2005.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

UDGIVER FINANSFORBUNDET, LANGEBROGADE 5, 1411 KØBENHAVN K

ANSVARSHAVENDE YVONNE SCHANTZ (DJ) REDAKTØR MOGENS AGGER TANG (DJ) JOURNALIST METTE LYHNE (DJ)

SPECIAL GUEST STARS THOMAS NØRGAARD PEDERSEN (DJ), RASMUS GORM HANSEN (DJ), EVA MUNCH (DJ) REDAKTIONSSEKRETÆR METTE JENSEN

DESIGN UNIT- TRYK DATAGRAF FORSIDEFOTO GETTYIMAGES OPLAG 13.500

PÅ GENSYN FREDAG DEN 3. JUNI 2005.

GODE IDÉER, RIS, ROS OG SKØRE INDSLAG SENDES TIL MT@FINANSFORBUNDET.DK

SÆLGES OGSÅ I ABONNEMENT 125 KR. PR. ÅR (FIRE NUMRE)

ISSN 1604-0619

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±


AGENT

HVEM

OG

CHANEL

NUMMER

HVAD ?

**************************************

Bon er et magasin fra Finansforbundet.

Det udkommer fire gange om året og

sendes til alle medlemmer under 35

år. Andre vil kunne finde det i kantinen,

i cirkulationsmappen, på toilettet, i

skraldespanden eller hos tillidsmanden.

Har du forslag til, hvordan Bon bliver et

endnu bedre blad, eller har du idéer til

artikler, som du gerne vil læse, så send

en mail til redaktør Mogens Agger Tang

på mt@finansforbundet.dk.

34, 44, 56, 94, 136, 188

Nu sidder der nok en mensa-wannabee eller to og tænker febrilsk over, hvad

det næste tal i rækken skal være. Men spar på kræfterne venner, for det har

intet med Mensa-rækker at gøre. Og så alligevel.

Tallene er såmænd blot nogle grundlæggende oplysninger om mig: Min

alder, min skostørrelse, mit husnummer, min vægt, min hjemmemålte IQ

og min højde. Ved at kende de blot seks tal ved du nu mere om mig end de

fleste andre i landet, og det hele blev videregivet på et øjeblik eller to.

Forestil dig så at du skal fortælle de samme fakta videre uden at bruge tal.

Svært, ikke? Måske ligefrem umuligt. Ikke så mærkeligt at tal i en eller anden

form altid har været en del af menneskets kultur. I begyndelsen mest som

en måde at huske, hvor mange kameler man skyldte naboen for hans datter.

I dag som et uundværligt redskab i alt fra at finde ud af, hvilken bus der vil

bringe en på arbejde til beregningen af jordens omdrejningshastighed.

Tal er blevet så vigtig en del af vores hverdag, at vi helt er holdt op med

at tænke over i hvor mange sammenhænge, de rent faktisk udgør selve

grundlaget for, at vores tilværelse fungerer. De er så mange steder, at vi ikke

kan kapere at forholde os til dem alle, og uden at tænke nærmere over det

sorterer vi dem ofte fra på samme måde, som vi gør med støj.

Ikke desto mindre vil en verden uden tal være utænkelig. Ud over at være en

uvurderlig del af vores evne til at kommunikere hjælper de os blandt andet

med så forskellige opgaver som at udvikle vores samfund, underholde og

forstå verden og os selv.

Uden dem ville vi ikke kunne fordele mandaterne i Folketinget eller være

sikre på, at tandlægerne trak den rigtige tand ud. Vi ville ikke vide, hvad Marilyn

Monroe havde på om natten, eller kunne definere os selv ud fra vores

placering i søskendeflokken. Ingen ville ane, hvornår de var født, Einstein

have været på røven, De Olympiske Lege ville lukke, og Guiness Rekordbog

vil gå ned med et brag. Og det blot for at nævne en brøkdel (for nu at bruge

et talbegreb) af deres anvendelsesmuligheder.

Selv til at billedliggøre noget så umiddelbart umåleligt som lykke og ulykke,

bruger vi tal. 666 og fredag den 13. i det ene ringhjørne. Lykkens tredje gang

og lottotallene i det andet. Endnu har ingen dog fundet en forklaring på,

hvordan vi tilsyneladende mirakuløst gang på gang overlever den 13., eller

hvorfor de fleste ikke får en skid ud af at spille lotto tre uger i træk.

Forhåbentlig kommer du lidt tættere på svaret, når du har læst dette nummer

af Bon.

7-9-13!!

Mogens Agger Tang

Redaktør

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±BON_#06

------------------

INDLEDNING

------------------

01

±±±±±±±±±±±±±±±±±


TRE FEDE

af mette lyhne

ALTERNATIVE FESTIVALLER

Er du træt

af Roskilde,

Langeland og

Skanderborg

og på jagt efter

lidt eksotisk

festivalstemning,

kan du få

inspiration her

VIG FESTIVAL

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

7. til 9. juli

Hvis dine tanker øjeblikkeligt drukner i

mudder. så snart du hører ordet festival,

så er Vig Festivalen måske din mulighed

for at få et renere syn på sagen. Vig

Festivalens formand Roland Petersen

lover nemlig daglige oprydninger, rene

toiletter og masser af rindende vand.

Også hvis det regner? Vig ligger smukt,

og stemningen er mere rolig end rasende.

Dansk Pop og rocks største navne

er glade gengangere og sikrer ifølge

formanden, at man kan være sikker på,

hvad man får, når man møder op. Til

dette års festival er Big Fat Snake, Thomas

Helmig, Nick og Jay og Kim Larsen

allerede på plads. Så det er bare at skrue

op for radioen og få øvet de gedigne

danske hits. Så er du klar til at skråle

med på Vig Festival.

Billetter kan købes på Billetnet

Mere information:

www.vigfestival.dk

KLØFTEN I HADERSLEV

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

16. til 18. juni

Hvis du er til høje hurra-råb, er det

denne sommer, du skal lægge vejen

forbi Haderslev. I år er det nemlig 25 år

siden, Kløften for første gang var navnet

på festivalen i Haderslev. Formanden for

Kløftens Støtteforening Ove Kirketerp,

lover at der er sat ekstra skub under

budgetterne, så navnene bliver store og

solide. Navnene på navnene må man

dog vente på lidt endnu. Kløften har

et særligt godt tag i studerende, der

vender hjem fra universitetsbyerne og

fester. Det giver en fed ”hvor er det godt

at se dig”-stemning – også for udefra

kommende, der hurtigt føler sig hjemme.

Omgivelserne er bakkede og smukke

og gør ifølge Ove Kirketerp festivalen

til noget andet og mere end dem, der

mest består af et telt på Lars Tyndskids

mark. Og så ligger festivalpladsen ikke

ret langt fra byen, og det er jo en fordel,

når ølkasserne skal slæbes fra butikken

og hjem i lejeren.

Mere information: www.kloften.dk

BORK HAVNEFESTIVAL

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

27. til 30. juli

Vejrudsigten på årets Bork Havnefestival

lyder på masser af havvand og havnehalløj.

Festivalpladsen ligger nemlig,

som navnet svagt antyder, på havnen.

Så når man venter på, at navne som

Lisa Ekdahl, Kashmir, Johnny Deluxe og

Saybia går på, kan man sætte sig på en

fredelig bænk og nyde vind og vejr. Eller

man kan tage springet ned i en lille båd,

der gynger og sejle sig en tur på det

dertil indrettede hav. Den ansvarlige for

musikken, Thomas Mathiesen, lover, at

der vil være en god blanding af både

godtfolk og musik. Der kommer mennesker

rejsende fra alle ender af landet, og

så er der lokalbefolkningen, der støtter

op om det vestjyske arrangement ved at

drikke fadøl og høre Birthe Kjær.

Billetter kan blandt andet købes

hos Billetnet

Mere information:

www.borkhavnefestival.dk


finansjob annonce!


Brødrene Søren og

Mikkel Lund forlod

et job i banken

for at prøve noget

nyt. Et eventyr,

der endte med,

at de realiserede

drømmen om at

blive chefer i eget

firma. Nu bliver

huslejen betalt af

køleskabsmagneter

Af Eva Munch

Foto: ulrik jantzen

Da de to brødre, Søren og Mikkel Lund,

for godt 10 år siden startede som elever

i Amtssparekassen Fyn, havde de

ingen anelse om, at køleskabsmagneter

med reklamebudskaber engang i fremtiden

ville blive den tiltrækkende ide, de

kunne bygge et firma op omkring.

Dengang havde de bare lyst til at få

en solid og sikker uddannelse, og valget

faldt for begges vedkommende på

en finansuddannelse. Men selv om det

var lige, hvad de havde lyst til, fandt de

hurtigt ud af, at de havde krudt i røven til

mere end det.

”Vi har nok altid været de 'skæve'

bankmedarbejdere og har haft brug for,

at der skulle ske noget mere. Vi har altid

haft et iværksættergén i os og en trang

til at ’få vores eget’, også selvom vi var

glade for vores bankjobs”, siger 33-årige

Søren Lund.

Efter et par år i banken, trængte de til

nye input.

”Da vi havde fået en uddannelse,

havde vi brug for oplevelser fra en helt

anden verden”, forklarer Søren Lund.

Søren og hans bror søgte ind i rej-

AGNET

BRØDRE


sebranchen, som virkede som en modpol

til den stringente bankverden. Først

arbejdede de som guider på henholdsvis

Rhodos og Lefkas, senere som sælgere

hos Apollo og Larsen Rejser. Det gav

dem mulighed for at opleve, lære nyt og

få tilfredsstillet ’ilden i røven’, som de

selv kalder deres hang til udfordringer.

Efter et par år på udflugt, vendte de

tilbage til bankverdenen et års tid, inden

de ved en tilfældighed, igen draget af

lysten til at flytte sig og opleve nyt, endte

med at lave TV-blade hos Aller Press.

”Vores lyst til at se verden fra forskellige

vinkler, har gjort, at vi hele tiden har

haft brug for at flytte os og hele tiden få

ny faglig stimulering. I den proces har

lysten til at starte eget firma hele tiden

ulmet. Så da vi kom på ideen med at

sælge reklame på magneter, besluttede

vi os for at starte op”.

Ideen til at producere køleskabsmagneter

med reklamer og dermed til firmaet

Magmedia opstod ved en tilfældighed,

da brødrene pludselig så mulighederne

i al den ubenyttede reklameplads, der

er på enhver køleskabslåge. Især fordi



undersøgelser lavet af Gram viser, at

en køleskabslåge i gennemsnit bliver

åbnet 40-50 gange dagligt hos en familie

på fire.

”Vi har altid vidst, at vi nok skulle

komme på en ide, så vi kunne starte vores

eget firma. Måske har det ubevidst været

grunden til, at vi valgte bankvejen, fordi

den giver et godt indblik i tal og penge,

som absolut er vigtigt at have forståelse

for, hvis man vil have sin egen virksomhed”,

siger Søren Lund.

Han forklarer, at erfaringerne med

blandt andet kundekontakt og den økonomiske

viden fra de fire år, de hver

især har haft i banken, har været yderst

relevant i opstartsfasen. For nok er mod

kombineret med en god portion is i

maven vigtig, men uden grundig forberedelse,

gennemtænkte planer og viden

indenfor et felt, kan det nemt gå galt.

I august 2004 kom så dagen, hvor de to

brødre efter næsten et halvt års hårdt

arbejde med idéudvikling, research,

oprettelse af kundedatabase, hjemmeside

med mere, kunne sætte det fælles

firma Scandinavian Fairground i gang


– og tilføje ’direktør’ på visitkortene.

”Det var en fantastisk dag, da vi endelig

kunne sætte os i vores egne stole

med vores egne PC'ere og arbejde med

vores egne ideer. Det var kæmpe stort,

selvom vi også var lidt nervøse. Vi kunne

jo ikke være sikre på, at ideen ville holde,

selvom vi havde forberedt os grundigt”,

siger Søren Lund.

Heldigvis går firmaet godt. Efter det

første år gik regnskabet op og gav endda

et lille overskud. De har fået flere store

kunder, som henvender sig til brødrene

for at få lavet magnetiske reklamer til

køleskabe.

Spar Bank Nord har fået trykt visitkort

til deres kunderådgivere på magneter,

250.000 eksemplarer af Familie-Journalen

blev i starten af dette år

ledsaget af en magnet fra Magmediabrødrene.

Kundekartoteket vokser støt,

efterhånden som flere magneter når

køleskabslågen.

”Vores mål er at få en sund virksomhed

med en grundig og god service og

høj kvalitet. Vi vil have det sjovt med det,

vi laver. Vores ambition er ikke at nå op på

200 medarbejdere, som skal have gratis


cola i automaterne. Om firmaet er stort

eller lille, betyder ikke så meget. Bare

det er vores eget".

Brødrene har smidt 125.000 kroner i firmaet

som startkapital. Timelønnen er

ikke stor på nuværende tidspunkt, men

det er heller ikke det afgørende. De

brænder for deres ide.

Prisen for direktørstolen er blandt

andet, at brødrenes arbejdstid tit er

lang, så fodboldtræningen må ofte aflyses.

Biograf- og byture er der også blevet

skåret kraftigt ned på. Tid til familie

og venner er der heller ikke så meget

af som før, men de sørger for at afse tid

til det, fordi det betyder noget for dem.

Søren indrømmer blankt, at madlavningen

oftest bliver til take out, der spises

hjemme for hans vedkommende. Alligevel

ønsker hverken Søren eller Mikkel

sig ét sekund tilbage. De er vilde med at

arbejde for sig selv.

”For os har guleroden hele tiden

været, at få ideen til at lykkes. At arbejde

med noget, som vi selv har udviklet og

tror på. Vi drives ikke umiddelbart af en

drøm om en fed Mercedes eller dyre

byture. Men det vil naturligvis ikke gøre

noget, hvis der bliver råd til gode ferier

med familie og venner... og til en ny stati-

oncar!” *

Vil du vide mere:

www.magmedia.dk

www.scandinavianfairground.com

±BON_#06

------------------

MAGnet

------------------

04-

05

±±±±±±±±±±±±±±±±±


RINGEMELODIERNES

Vis mig din

ringetone, og

jeg skal sige dig,

hvem du er

Af Mette Lyhne og

Thomas Nørgaard Pedersen

FOTO: gettyimages

"A GENIE IN A BOTLE..." "A GENIE IN A BOTLE..." "A GENIE IN A BOTLE..."

Er du til Nik & Jay, Nokiatune eller

Skæbnesymfonien? Umiddelbart troede

du måske, at ringetonen på din

mobiltelefon kun havde til formål at

adskille dit opkald fra den evindelige

kakofoni af bimlen og bippen, som alle

verdens mobiltelefoner overfalder os

med i tide og utide.

Men din ringetone er langt fra bare

et musikalsk signal. Når den ringer i

toget og på gågaden eller afbryder den

samtale, du er i gang med, er den også

et signal om, hvem du er, og hvad du står

for – på linie med din bil, din bogreol,

din cd-samling og andre ting, som du

omgiver dig med.

Og dybest set er det at vælge en

ringetone det samme som at få en ny

hårfarve, købe en ny trøje eller et par

nye solbriller.

"Når man vælger en ringetone, handler

det i høj grad om at brande sig selv.

Man bestemmer sig for, hvilke signaler

man sender", siger Henrik Marstal,

mag. Art i musik og forfatter til blandt

andet Hitskabelonen, en debatbog om

popmusikkens ensretning.

Og for at du kan få en ide om, hvorvidt

du og din ringetone er et hit eller en kikset

døgnflue, gav Bon ham til at opgave

at lytte til seks forskellige ringetoner og

vurdere deres signalværdi:

NOKIATUNE

- Nokiamobilens præinstallerede

standardmelodi.

*****************************

"Den signalerer ubehjælpsomhed. Man

har købt en mobiltelefon, men har ikke

sat sig ind i, hvordan man bruger den, for

så ville man ikke stadig gå rundt med den

melodi, som fabrikken har bestemt. Det

signalerer social lavstatus, mangel på

fantasi og mangel på musiksmag. Typisk

vil den bruges af en ældre person, der

ikke har forstået, at ringetonen udsender

signaler. Eller også er personen bare helt

ligeglad og opfatter udelukkende mobilen

som et funktionelt redskab".

OLD PHONE

- Lyden af en gammeldags telefon

*****************************

"Den viser, at man har en bevidsthed om,

at der findes en historisk kontekst for

telefoner. Man kan ligefrem se den sorte

runde telefon for sig. Man signalerer, at

man ikke gider alt det der smarte og fancy,

og der er jo også en grund til, at de første

telefoner lød sådan. Riing–pause–riingpause.

Det er ikke nødvendigt med mere.

Ofte bliver ringetonerne bare ved og

ved, men hvis man vælger denne lyd,

hylder man den klassiske dyd: Ikke mere

støj end højst nødvendigt".

NIK & JAY

– lækker

*****************************

"Den nye med Nik & Jay er i samme

genre som den nye med J-Lo eller den

nye med Destiny’s Child eller den nye

med hvem som helst. Signalet er, at

man er med på moden og ved, hvad der

topper på charten. Alt efter hvilken musi-


TAKT OG TONE

kalsk genre nummeret tilhører, signalerer

man, hvilket socialt fællesskab man

vil være en del af.

Nik & Jay har det lille minus, at mange

hader dem og gør grin med dem. De er

poppede, og de forsøger at være voksne

og seje på en kikset folkeskolemåde.

Derfor signalerer Nik & Jay max 9. klasse

og lidt til grin. Men mange af dem, der

har ringetonen, synes formentlig, at de

er de sejeste".

CHRISTINA AGUILERA

- Genie in a bottle

*****************************

"For fem år siden var det 'den nye med...'

- melodi med de signaler, det indebar.

Nu er den håbløst forældet, og det

samme er personen, som bruger den

som ringetone. Det er et godt eksempel

på, hvorfor ringetonerne er blevet en

kæmpe industri. Begynder man først at

købe de nye hits, er man nødt til at skifte

hele tiden for ikke at fremstå som en,

der ikke kan følge med. Undtagelsen er

ringetoner baseret på etablerede klassikere.

De holder og signalerer dybde,

historisk forankring og forståelse".

TEAM EASY ON

- På vej ned i touren

*****************************

"Den lægger sig i slipstrømmen på Drengene

fra Angoras enorme succes, og den

signalerer lige som 'den nye med'-melodi,

at man er med på moden. Man er del

af det fællesskab, der synes, at Angora er

sjovt, og dermed sender den også lidt de

samme signaler som forskellige temaer

fra tv-serier og film".

BEETHOVEN

- Skæbnesymfonien

*****************************

"Det skulle han bare have vidst den gode

gamle... Det er et signal om, at man

har en finkulturel bevidsthed, og at man

opfatter verden som større end nutiden.

På den måde ligner den også ringetonen

baseret på klassikeren. Og så har den et

lille stænk af selvironi, fordi den enormt

dramatiske musik nærmest lægger op til,

at nu ringer skæbnen. God musik vil altid

overleve – også på mobilen".

Hvert år bliver der solgt for mere end 30

millioner kroner ringetoner i Danmark,

og i England har salget af ringetoner

overhalet salget af singler. Alt tyder på, at

udviklingen først lige er begyndt. Snart vil

de mono- og polyfoniske ringetoner, som

vi kender dem, være rene fortidslevn.

De nyeste mobile vidundere kan

afspille mp3-filer, og det betyder, at

de kan fylde øregangene med ganske

almindelige sange, når de ringer.

Allernyeste påfund kommer fra pornostjernen

Jenna Jameson, der tilbyder

sine orgasmiske støn som ringetone.

Hvilke signaler det så sender, vil vi lade

være op til din fantasi. *

±BON_#06

-----------------ringetoner

------------------

06-

07

±±±±±±±±±±±±±±±±±

****************

Ringetonernes

popularitet bare

stiger og stiger, og

efterhånden er de

blevet en vigtig

del af både den

udenlandske og

danske musikscene.

”Faktisk er en

hitmager som Remee

begyndt, at overveje

om en sang, han er

ved at skrive kan blive

en god ringemelodi”,

afslører Henrik

Marstal.

"LÆKKER..." "LÆKKER..." "LÆKKER..." "LÆKKER..." "LÆKKER..." "LÆKKER..."


NY HD I FRIT

Mere end hver

tredje af de første

studerende på HD

2. del i finansiel

rådgivning er

stoppet. Alligevel

er bankerne

overbevist om,

at uddannelsen

bliver en succes

Af Thomas Nørgaard Pedersen

FOTO: gettyimages

Det er ikke hver dag, at hele den finansielle

sektor bliver enig om en ny uddannelse,

og derfor skal meget også gå galt,

hvis den nye HD 2. del i finansiel rådgivning

(HD-FR) ikke bliver en succes.

Det ser ellers ikke alt for godt ud, når

man kigger på statistikken et halvt år

efter, at uddannelsen begyndte. De 38

tilmeldte studerende er nemlig skrumpet

ind til blot 24.

Mere end en tredjedel er stoppet,

men dem, som har fulgt statistikundervisningen,

kan formentlig skrive under

på en tidligere fodboldtræners kloge

ord: Statistik er ligesom et miniskørt. Det

skærper interessen, men skjuler tit det

væsentlige.

Tre af de ti studerende, der var indskrevet

på Aalborg Universitet undlod

for eksempel at betale for undervisningen

og dukkede aldrig op. Desuden

udnyttede en del studerende muligheden

for at hoppe over til den gamle

ejendomsmægleruddannelse og dermed

spare tid i forhold til ejendomslinien

på den nye HD-FR.

Frafaldet synes da heller ikke at skræmme

bankerne.

"Vi vil stadig anbefale uddannelsen til

vores medarbejdere. HD-FR er et natur-

ligt uddannelsesforløb for filialmedarbejderne,

og jeg kan ikke forestille mig

andet end at de, der ønsker at videreuddanne

sig, gør det af den vej", siger Lotte

Eiersø, leder af Nordeas HR-udvikling.

Samme opfattelse har Lars Wittenhagen,

uddannelseskonsulent i Jyske Bank.

"Vi forventer, at mellem 25 og 35

procent af dem, der har taget en akademiuddannelse

fortsætter på den nye

HD-linie", siger han.

Bankerne bakker op om den nye

uddannelse, blandt andet fordi den for

første gang skaber en sammenhæng i

bankrådgivernes uddannelsesforløb.

"I det gamle forløb skulle man starte

forfra på HD 1. del efter den finansielle

videreuddannelse. Nu giver akademiuddannelsen

adgang til HD-FR", siger Laila

Sillemann, senioruddannelseskonsulent

i Danske Bank og fortsætter:

"Samtidig er den målrettet til rådgiverne.

De gamle HD-linier er mere teoretiske

og synes bedre egnet i stabsfunktioner

i hovedsædet. HD-FR er bredere og

giver den nødvendige teori og samtidig

den nødvendige forretningsforståelse til

arbejdet direkte med kunderne".

At den nyt HD-FR er så målrettet, er

netop en af grundene til, at Charlotte

Jakobsen, bankrådgiver i Nordea Jyllinge,

har valgt den nye uddannelse.

"Når vi kommer ud på faglinierne, forventer

jeg, at vi får en større forståelse

for de faglige aspekter af vores job og

kan bruge nogle af analyseredskaberne

til at skabe et større overblik over kundernes

forhold og dermed rådgive dem

endnu bedre", siger hun.

Indtil nu har det dog været så som

så med det. Det første basissemester på

uddannelsen har været en opdatering

og videreudvikling af blandt andet statistik

og erhvervsøkonomi fra HD 1. del.

Basissemestret skal gøre studerende fra

akademiuddannelsen parat til HD-studiet,

men dem er der ingen af på det første

hold, der er en blandet landhandel af

bachelorer og folk med HD 1. del.

Derfor er det også først til sommer,

hvor de første 50 akademister bliver færdige,

at uddannelsen skal stå sin virkelige

prøve. Og måske i virkeligheden først

i 2006, hvor det første store hold på

omkring 400 akademister bliver færdige.

Ifølge Charlotte Jakobsen får de mere

end nok at se til.

"Det har været et hårdt første halve år.

Der er virkeligt meget at læse, og det er

garanteret også en af grundene til, at så

mange er faldet fra", siger hun. *


FAKTA OM HD

I FINANSIEL RÅDGIVNING

*****************************

Studiet kan fra 1. september læses på

følgende uddannelsesinstitutioner:

* Copenhagen Business School

* Aalborg Universitet

* Handelshøjskolen i Århus

* Syddansk Universitet.

Efter 1. basissemester vælger man sig

ind på en af fire linier:

* Kunderrådgiver

* Ledelse og projektledelse

* Risk Management

* Ejendomsformidling og

–administration.

Læs om adgangskrav og andet om

studiet på www.hd-fr.cbs.dk.

±BON_#06

-----------------hd

------------------

08-

09

±±±±±±±±±±±±±±±±±


Af Thomas Nørgaard Pedersen

FOTO: gettyimages

Aktiehandlen over

Internettet buldrer

frem og giver os

alle en mulighed

for at lege

børsmæglere for

vores egne penge

Den 29. juli 1999 går en 40-årig amerikansk

apoteker ind i et af de største

børsmæglerselskaber i Alabama,

trækker en Glock 9 mm og en Colt .45

og begynder at skyde. Han har allerede

dræbt sin kone og sine to børn

tidligere den dag, og nu vil han være

kvit med den virksomhed, som, han

mener, er skyld i al hans ulykke. Tre

måneder tidligere begyndte han som

daytrader og forvandlede sin livsopsparing

på 750.000 dollars til en gæld

på en halv million.

Da han vender pistolen mod sig selv

og trykker på aftrækkeren, er ni mennesker

døde.

Bagsiden af daytrading-universet er så

sort, at den burde kunne skræmme de

fleste langt væk fra børsernes lykkespil.

Når mange på trods af talrige historier


om tab og konkurser alligevel drages

mod aktiehandlernes svar på 100-meter

løb, er det fordi belønningen ved mållinien

er en hel pose guld.

Det oplevede en 25-årig dansk daytrader

blandt andet. I flere af de store danske

aviser har Flemming Kozok kunne

berette om sit aktieeventyr, der på ti år har

kastet 11 millioner kroner af sig ud fra en

startkapital på blot 32.500 kroner.

Flemming Kozok er indtil videre den

eneste kendte daytrader i Danmark, og

foreløbig er det småt med fænomenet

inden for Danmarks grænser. I udlandet

og særligt i USA og England ser man til

gengæld flere og flere private, der meget

aktivt handler med aktier for deres egne

penge. En udvikling, der sandsynligvis

også er på vej til Danmark. Vi har nemlig

fået smag for at handle med aktier.

Ifølge Dansk Aktionærforening og Vilstrups

opgørelse fra sidste år ejer 34

procent af den voksne danske befolkning

aktier, og hver femte handler selv

over Internettet.

"Det lyder måske ikke af så meget,

men det er en kraftig stigning. I 2003 var

det kun godt hver tiende, der handlede

over nettet", siger Peter Jeppesen, kontorchef

i Dansk Aktionærforening.

Han tør dog ikke skyde på, hvor mange

der hører under kategorien daytradere.

Det tør de to store on-linemæglere

Nordnet og E*Trade Bank heller ikke.

Det er ellers her, eventuelle daytradere

burde holde til. Daytradernes mange

daglige handler betyder nemlig, at de

afskyr de almindelige bankers kurtagepriser,

der ofte ligger langt højere end

hos online-mæglerne.

Nordnet Danmark åbnede for fire år

siden, og de sidste to år har selskabet

fordoblet antallet af kunder hvert år. I

hele Skandinavien har Nordnet 100.000

kunder. 8.000 af dem har downloaded

WinTrade. Et program, der er skræddersyet

til daytradere, og som giver dem

de samme redskaber som de professionelle

børsmæglere: Kurser, nyheder,

teknisk analyse, belåningsværdier,

mæglerstatistik.

Der er mange forskellige taktikker, men i

bund og grund er princippet bag daytrading

såre simpelt: Køb billigt – sælg dyrt.

"Den typiske daytrader kigger ikke så

meget på selskabet bag aktien og på forventninger

til regnskaberne. Han kigger

på spreaded og går efter de kursgevinster,

der ligger der", siger Max Gandrup.

På mange aktier er spreaded, det vil

sige forskellen mellem bud- og udbudspriser,

nemlig stort. Hvis der for eksempel

bliver budt kurs 100 på en aktie, og

der bliver udbudt aktier til kurs 103, kan

daytraderen forsøge at købe billigt og

sælge dyrt.

Fidusen er, at daytraderen byder kurs

100,50, og dermed får den bedste købspris.

Når daytraderen så har fået sine

aktier, lægger han sig over i den anden

side af spreaded og udbyder dem til

kurs 102,5. Kommer der en køber, som

absolut vil have nogle aktier nu, er det

den bedste salgspris. På den måde kan

daytraderen tjene 2 procentpoint ved at

kigge på og handle i spreaded.

Eksemplet er ikke urealistisk, men

fidusen er heller ikke uden risiko.

Hos Dansk Aktionærforening er der ingen

tvivl om, at kun de færreste af disse søgog-vælg-køb-og-sælg-daytradere

tjener

penge.

I England og USA er mange af de mest

aktive daytraders erfarne børsmæglere,

der ved lige nøjagtigt, hvad de laver, og

ifølge Danmarks egen daytrader, Flemming

Kozok, er folk med succes typisk

ikke nybegyndere. Det er mennesker

med relevant mikro- og makro-økonomisk

viden, og som herudover formår

at opstille en strategi og overholde den

med streng disciplin.

Undersøgelser har vist, at kun omkring

10 procent kommer ud med overskud,

og årsagen til det kan illustreres ud fra

kokosnøddens økonomi.

Man skal forestille sig en række

daytradere, der handler med kokosnødder

på en i øvrigt øde ø. I løbet af nogle

uger eller måneder vokser kokosnødderne

i størrelse, og dermed øges deres

reelle værdi = størrelsen på det måltid,

som kan komme ud af den. På den måde

opfører kokosnødderne sig som en aktie,

der over tid bliver mere værd på grund af

afkast og virksomhedens overskud.

Men det tager tid, og kokosnøddernes

værdi ændrer sig ikke i løbet af en

enkelt dag. Daytradere, der kun handler

på dagsbasis, vil derfor som en gennemsnitsbetragtning

miste penge, fordi de

har omkostninger ved at handle, ligegyldigt

om kokosnødderne eller aktierne stiger

i værdi eller ej. Det betyder, at daytraderen

kun kan lave penge på bekostning

af sine konkurrenter. *

FOR

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

EGNE PENGE

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

±BON_#06

-----------------børsmægler

------------------

10-

11

±±±±±±±±±±±±±±±±±

DAYTRADER

*****************

En aktiehandler, der

for sine egne penge

køber og sælger aktier

over Internettet mange

gange om dagen. Han –

for det er typisk en han

– ejer ofte kun papirerne

i minutter eller

sekunder, inden han

sælger dem videre.

Læs mere på

www.spekulant.dk


Af Mogens Agger Tang

FOTO: gettyimages

ALT ER

Gennem tusindvis

af år har tal haft

en afgørende

indflydelse på

udviklingen af os

og vores samfund.

I dag er tallenes

magt så stor, at

de er blevet et

problem for vores

demokrati

En dreng kom en dag hjem fra skole og

fortalte sin far, at hans lærer havde fortalt,

at der nu dør flere danskere om året,

end der gjorde for hundrede år siden, og

at det skyldes vores usunde levevis.

Det bekymrede selvfølgelig drengen

noget.

Nu var det dog ikke hvem som

helst, læreren havde udfordret med sin

påstand. Drengens far var nemlig cand.

scient. i matematik og fysik, Mogens

Nørgaard.

Han fortalte sin søn, at han var blevet

påduttet noget forfærdeligt vås, og at

det højere dødstal nok snarere skyldtes

en hel række faktorer. Blandt andet at

vi i dag er næsten dobbelt så mange

danskere som dengang.

Mogens Nørgaard sendte derfor sin

søn tilbage til læreren for at sige, at

det svarede til at påstå, at kvinder i dag

føder færre børn end i 50’erne, fordi der

er færre storke nu end dengang.

”Det giver magt at bruge tal og for-

stå, hvad de kan bruges til, og hvis man

ikke kan finde ud af det, bliver man

afmægtig og taget ved næsen i en uendelighed”,

siger Mogens Nørgaard.

Sådan har det været i tusindvis af år

og det bliver værre og værre.

Vores samfund er efterhånden bygget

op omkring tal i en så ekstrem grad,

at det ret beset er fuldstændig ligegyldigt,

hvad man hedder, bare man har sit

cpr-nummer.

Og så er der det lille problem, at

vores afhængighed af tal i sidste ende er

en trussel mod vores demokrati.

Ifølge professor i filosofi og videnskabsteori

ved Roskilde Universitet, Stig

Andur Pedersen, har tal været med til at

udvikle vores samfund i tusindvis af år.

Allerede omkring år 500 hævede

Pythagoras, at alt var tal, og pythagoræerne

mente, at der var en ideel verden,

der var opbygget af tal. Tal var altså

allerede dengang et væsentligt element

i menneskets forståelse af sig selv og

den verden, vi lever i.

Efterhånden som grækerne gik længere

og længere ind i deres teorier, indså

de dog, at deres talsystem ikke kunne

beskrive alt, blandt andet fordi det kun

bestod af hele tal og brøker.

”Der opstod for eksempel et behov

for at vide, hvor stor en omkreds er.

Det kræver, at man bruger pi, og pi kan

ikke skrives som brøk, og dermed var

grækerne nødt til at udvide deres talbegreb”,

fortæller Stig Andur Pedersen.

Jo mere kompliceret verden blev, des

mere kompliceret blev talsystemerne

altså også. Omvendt var udviklingen af

nye talsystemer med til at gøre verden

endnu mere kompliceret, fordi de åbnede

for ny viden og nye muligheder.

Og efterhånden blev det en udfordring

at bruge og forstå tallene.

Et komplekst samfund har altså brug for

komplekse talsystemer.


TAL

Ifølge Stig Andur Pedersen er tal en

så fundamental del af verden, at det

flere gange har været afgørende for,

hvilken kultur der var den dominerende

og dermed afgørende for selve menneskets

evolution. De stærkeste kulturer

gennem tiderne har nemlig altid været

dem, der har formået at beherske tallene:

Aztekerne, kineserne, egypterne,

grækerne, europæerne.

I dag er komplicerede talsystemer en

uomtvistelig nødvendighed for at kunne

løse de udfordringer, vi har stillet os selv.

For eksempel i beregningen af præcist

hvor langt en satellit skal op for at finde

den rette bane om jorden

At udvikle nanoteknologi uden kvantemekaniske

repræsentanter, som det

hedder inden for matematikken, vil

ifølge Stig Andur Pedersen også være

en umulighed, og i forbindelse med

udviklingen af vor tids største revolution,

computere, er tallene heller ikke til

at komme uden om.

Dermed er tallenes magt blevet så

stor, at det udgør et demokratisk problem,

mener Stig Andur Pedersen.

”Vi hænger på tallene, fordi vi har

skabt et samfund på baggrund af tal,

som er så komplekse, at vi næsten ikke

selv kan forstå dem. Det gør samfundet

elitepræget og utilgængeligt for store

dele af befolkningen og dermed udemokratisk”,

siger han.

Ifølge Stig Andur Pedersen behøver vi

ikke alle være matematikere, men skal

man kunne klare sig, er man nødt til at

kunne følge med i debatterne, og det

kræver, at man kan forstå talmæssige

sammenhænge.

Kan man ikke det, mister man indflydelse,

for de, der kan håndtere tal og det

økonomiske system, sidder på magten.

Og der bliver de siddende. *

±BON_#06

-----------------alt

er tal

------------------

12-

13

±±±±±±±±±±±±±±±±±

007

69'

90210

9-11

1945

TAL SIGER

MERE END

1.000 BILLEDER

****************

Normalt siger man, at

et billede siger mere

end 1.000 ord. Men

faktisk er nogle tal så

mægtige, at de siger

mere end 1.000 billeder.

Tænk blot på tal

som 1945, 112, 69’er,

90210, 9-11og 007.


Af Mogens Agger Tang

Foto: gettyimages

DJÆVELENS

CPR-NUMMER

I næsten 2000 år

har ét tal haft en

særlig diabolsk

betydning: 666.

The number of the

Beast

”Den, der har forstand, må regne på

dyrets tal, for det er et menneskes tal.

Dets tal er 666”.

Sådan skrev forfatteren til Johannes

Åbenbaring i slutningen af det første

århundrede, og siden har de tre sekstaller

symboliseret dyret eller rettere det,

dyret var et billede på: Djævelen.

Ifølge lektor på Københavns Universitets

afdeling for bibelsk eksegese,

Geert Hallbäck, er der flere mulige forklaringer

på, hvorfor den onde har fået

netop 666 som varemærke.

Den mest almindelige er, at tallet er

et resultat af gematri, en særlig måde at

udregne ord og navnes talværdi på. 666

skulle altså dække over djævelens navn.

Dengang var det arabiske talsystem,

som vi kender det i dag, ikke indarbejdet,

så når man skulle skrive tal, brugte

man bogstaver. Hvert bogstav i alfabetet

havde også en talværdi, og lagde man

på den måde bogstaverne sammen, fik

man et ords eller et navns talværdi.

Dermed kunne tallene bruges som

en kode, som kun de indviede forstod,

og det var meget belejligt for Johannes.

Hans åbenbaring blev nemlig betragtet

som et politisk oppositionelt, illegalt

skrift for kristne.

De kristne var stadig en minoritet og blev

forfulgt af Rom og romerrigets hjælpere

i Lilleasien, og som frihedskæmperne

under Anden Verdenskrig havde de brug

for en kode, som censuren ikke kunne

gennemskue, når de skulle kritisere

deres undertrykkere.

Den mest almindelige tydning af 666

er derfor, at djævelens tal er summen af

de hebraiske bogstaver ’nrwn qsr’ der

står for ’neron kaisar’, altså ’kejser Nero’.

Han var den første romerske kejser,

der forfulgte de kristne, og de anså

ham og hele det romerske imperium for

satans agenter på Jorden. 666, koden

for romerne, blev derfor symbolet på

Djævelen selv.

Et andet forslag er, at DCLXVI, der på

latin betyder 666, har stået på nogle

af de mønter, som en anden romersk

kejser med hang til at forfølge kristne,

kejser Domitian, udstedte i årene

omkring Johannes Åbenbarings tilblivelse.

Bogstaverne er en forkortelse for

D(omitianus) C(aesar) L (som betyder år

eller årstal) og XVI (= 16). Altså: Kejser

Domitians 16. regeringsår.

En tredje mulig tydning er mere

matematisk og opererer med de såkald-

te trekanttal. De fremkommer ved at

samtlige tal i en talrække lægges sammen.

1+2+3+4 bliver for eksempel til

trekanttallet 10.

666 er trekanttal for 36 - altså tallene

fra 1 til 36 lagt sammen. Raffinementet

er imidlertid, at 36 igen er et trekanttal

for 8. Og kejser Domitian var den ottende

kejser i den romerske kejserrække

regnet fra Augustus, der regerede, da

Jesus blev født, og som var den første

romerske kejser.

En fjerde mulighed er, at 666 er et symbol

for ufuldstændigheden. Syv var

nemlig fuldstændighedens tal, et tal,

man finder mange steder i Biblen. 6tallet

bliver derfor et symbol for det

underfuldstændige eller ligefrem ufuldstændige

og forstærket til 666, bliver

det selve ondskabens tal.

I skrifter fra perioden efter Åbenbaringen

kan man modsat støde på 888 som

Kristi tal - altså det overfuldstændige.

På trods af de mange teorier, er kun

et dog fakta: At ingen kender den præcise

betydning af koden og derfor med

sikkerhed kan forklare, hvordan djævelen

fik sit cpr-nummer. *


±BON_#06

-----------------cpr-nummer

------------------

14-

15

±±±±±±±±±±±±±±±±±


#+(#+#)+(#+#+#)+#+#

+(#+#)+#+(#+#+#)+#

= mette med h

Det er ikke hver

dag, man rager

rundt på en villavej

en mørk mandag

aften for at få et nyt

navn. Men sådan

går det, når man

giver sig hen til

tallenes magt

Af Rebekka Metthe Lyhne,

tidligere Mette Lyhne

Lodborg Sørensen

Foto: ricky molloy

Numerolog Annet Kofoeds villa er nr.

15. Midt i et rigtigt Jensen og Sørensen-kvarter.

Annet er tilsyneladende

ikke helt slået igennem i det nærmeste

nabolag endnu. Havegangen er mørk,

og da naboens næsten sorte kat ved et

bagholdsangreb pludselig stryger sig op

ad mit ben, overvejer jeg, om det hele nu

også er en god ide.

Annet (tidligere Inger) Kofoed viser

mig ind i et lille værelse, med lysestager

lavet af ’venligtsindede’ sten. Vi tager

plads på hver sin side af det lille bord,

der de næste tre timer skal danne centrum

for fortællingen om min fortid,

nutid og ikke mindst fremtid. En skæbne,

der allerede blev beseglet, dengang

mine forældre kiggede ned i vuggen og

tænkte: ”Den skal hedde Mette”.

Hvad de troede blot var en uskyldig

række bogstaver, var i virkeligheden

noget meget større. Faktisk intet mindre

end et varsel om alt, hvad der ville ske

mig hele livet.

Numerologi er læren om tallenes magi,

og ifølge numerologerne udsender både

din fødselsdato og dit navn energier, der

har betydning for dit liv. Der er bestemte

energier til stede på bestemte dage, og

den dag babyen kommer ud, opsuger

den alle de energier, der hører dagen til.

Numerologi kan noget af det samme

som astrologi, men hvor astrologen

nøjes med at fortælle, hvad der vil ske,

giver numerologen dig en mulighed for

at ændre din skæbne.

Man finder frem til ’sit tal’ ved at

lægge tallene for ens fødselsdag sammen.

I mit tilfælde blev jeg født den

30. Altså 3 plus 0 = 3. Derfor har jeg

de karaktertræk, der hører ’en treer’ til.

Oven i ’mit tal’ kommer så mit navn, og

hvis ikke det passer sammen med fødselsdatoens

energier, er der ballade, og

så er det, at en numerolog kan træde til

og finde et nyt navn.

Og heldigvis for det, for mit navn er slet

ikke godt. Slet, slet ikke.

Annet Kofoed reger med lynhurtige

bevægelser på en masse tal, hun har

fundet frem til ved at kigge på mit navn.

Nogle af dem skriver hun ind i en diamantformet

figur. Ind imellem kniber

hun øjnene sammen og puster, og selvom

jeg ikke har den mindste forståelse

for de talløse skriblerier, får jeg en trykkende

fornemmelse for brystet. Der er

ingen tvivl om, at den er helt gal.

Da hun endelig ser op, har hun set

min fremtid. Den fremtid mit nuværende

navn er skyld i.

”Du skal igennem nogle meget lange

erfaringstunneler”, siger hun i et toneleje,

der ikke efterlader nogen tvivl: Det

bliver slemt.

”Det nital der... altså det er sådan noget,

der får alle alarmklokker til at ringe”, siger

hun og viser med flagrende hænder, hvordan

klokkerne kimer for min fremtid.

”Det kan give dig problemer med

blodomløbet, og det er jo i sidste ende

sådan noget, der kan give blodpropper”,

siger hun.

Jeg ser et øjeblik mig selv ligge i en

seng på hospitalet med det helt forkerte

navn på hovedgærdet.

Hun vender papiret og laver en årstalrække,

der fortæller hende, hvad der er

sket i mit liv, og hvad der vil ske.

”I september 2004 havde du det svært

Mette,” siger hun uden helt at spørge.

”Joh, det var da ganske rigtigt en hård

måned. Jo, det er faktisk meget præcist,”

kommer jeg frem til.

”Og i december 2003 fik du hjælp

ovenfra,” husker hun mig på og peger op

mod loftet, og jeg kommer i tanke om en

eksamen, der gik rigtig godt. Jeg når lige

at ærgre mig over, at det ikke var min fortjeneste,

før hun igen kniber øjnene sammen

og kigger på mit forbandede navn.

”Du må aldrig flytte ind i nummer 16!”

Udbryder hun. Jeg bor i 41, og det skal

jeg bare blive ved med lyder beskeden.

Heldigvis er håbet ikke længere end et

par bogstaver væk. Og faktisk kan jeg

hente en del af lykken derhjemme.

”Naaej,” siger Annet da hun har regnet

lidt på min kærestes efternavn.

”Det er altså bare ned på knæ og få

friet, Mette. Det efternavn må og skal du

have fat i,” siger hun, mens jeg ser mig

selv slæbe min kæreste til alteret for at

berøve ham hans efternavn.

”Du kan jo altid blive skilt igen,” trøster

hun.

Så begynder udregningerne på mit

nye navn. Mit mellemnavn, Lyhne, er

både sol og lykke, så det får jeg lov til

at beholde. Men Mette holder ikke. Det

bliver til Metthe. Og så lige et Rebekka

foran, før hun slår to streger under facit:

Rebekka Metthe Lyhne og så min kærestes

efternavn, hvis han da vil have mig

med bagtanker og det hele.

Så ser det til gengæld rigtig godt ud.

Væk er de lange erfaringstunneler fulde af

hårde stød og problemer med blodomløbet.

I stedet er der udsigt til ni år med held

i penge og forretninger og alle energier

i harmoni mange år frem. En del babyer,

kun enkelte måneder med livsbesvær og

en enkelt måned i september 2006, hvor

det er bedst at holde lav profil.

Således udrustet vandrer jeg igen ud på

den mørke villavej. Den er ikke blevet lysere,

men det er min fremtid til gengæld.

”Ti procent af den første million til

mig,” husker jeg Annet sige spøgende,

da hun er færdig med nummeroskopet

for den nye mig.

Den første? Den første, hva! Ja, bare

pas på Brøndby, tænker jeg. Næste gang

kommer jeg i guldkarat og diadem.

Og så vil jeg smile og sige: Bare kald

mig Mette med h. *


±BON_#06

-----------------mette

med h

------------------

16-

17

±±±±±±±±±±±±±±±±±

#+#+(#+#)+(#+#)+#+#=#


9=1+8

ET LYKKETAL MAN KAN REGNE MED

Det er ikke kun

os, der bruger tal.

Tallene bruger

også os. De piller

ved vores tanker,

og tanken om et tal

kan være forskel på

succes og fiasko

Af Thomas Nørgaard Pedersen

Den tidligere fodboldstjerne Ivan Zamorano

har altid spillet med trøje nummer

9, men da han skiftede fra Real Madrid

til Inter, var den trøje allerede optaget af

selveste Ronaldo. Og hvad gør man så,

når man ikke mener, at man kan spille

med andre trøjer end nummer 9?

Argumenter om, at tal blot er tilfældige

symboler, som vi selv engang i

tidernes morgen har opfundet og defineret

til at repræsentere en værdi, nytter

i hvert fald ikke noget. I mange tilfælde

antager tallene nemlig en værdi, der

langt overstiger det fælles fastsatte.

Tallenes psykologiske magt er så stor,

at de spiller en betydelig rolle i vores liv.

Vi er nemlig slet ikke så rationelle, som

vi går rundt og tror.

"Vi lever i en verden, der kan være

svær at forstå, og hvor vi i virkeligheden

har kontrol over meget lidt. Derfor forsøger

vi på forskellige måder at få gjort

verden mere rationel, så vi kan forstå

den og ikke mindst påvirke den", forklarer

Erik Schulz, lektor på Institut for

Psykologi på Københavns Universitet.

Tallene er en form for overtro, og ud

fra et psykologisk synspunkt er tro og

overtro det samme.

"Mennesker er religiøse af natur, og

rent psykologisk er der ikke den store

forskel på, om man folder hænderne,

danser en regndans eller sætter sin lid

til et lykketal. Vi tror, at vi kan påvirke

verden ved hjælp af højere magter",

siger han.

De rigtige tal giver følelsen af at få hjælp

udefra – eller ovenfra - og netop fordi

man tror på hjælpen, bliver man bedre

rustet til at klare en opgave.

Derfor er lykketal ifølge Per Hove Thomsen,

professor og overlæge i psykiatri,

meget normale hos for eksempel sportsudøvere,

teaterfolk og børsmæglere.

"De skal hele tiden præstere noget,

og her er lykketallet en måde at styrke

sig selv på. Selvom alt andet går galt, kan

vi stole på vores lykketal, og det giver os

en tryghed og genkendelighed, som kan

bruges i pressede situationer. De fleste

kender det også fra eksamenssituationen,

hvor man er nervøs. Så er det rart at

have noget at læne sig op af", siger han.

Omvendt kan man som Zamorano

blive hylet helt ud af den, hvis man mister

den sikkerhed eller værre endnu møder

det modsatte af lykketallet.

Et af de mest magtfulde tal er 13. Man må

ikke have 13 til bords, på mange hoteller

findes værelse 13 eller 13. etage ikke, i

SAS-fly findes der ikke nogen række 13,

ligesom der i mange lufthavne ikke er

nogen udgang nummer 13.

Måske er du endda lige blevet en

smule utryg bare ved at læse tallet 13 så

mange gange i træk.

Det uskyldige tals dårlige rygte blev

formentlig startet af Jesus, der blev forrådt

af Judas efter at have haft 13 til

bords, men ligesom med sorte katte,

spildt salt og knuste spejle er der ingen

rationel grund til at frygte tallet. Nærmest

tværtimod, hvis man skal tro Dansk

Tipstjeneste. Tallet 13 er nemlig det

næstmest udtrukne Lotto-vindertal, kun

overgået af 15.

"Men netop fordi vi tænker irrationelt,

nytter statistik ikke noget. Man ved jo

godt, at der ikke sker noget, hvis en sort

kat løber over vejen, men alligevel kan

man mærke en trang til at gøre et eller

andet – for hvad nu hvis...", siger Per

Hove Thomsen.

"På samme måde er det med lykketal.

Hvis kampen gik godt med trøje nummer

9, så tør man ikke andet end at tage den

samme trøje på igen, eller hvad der nu

er tilfældet. Der er jo ingen grund til at

udfordre skæbnen", forklarer han.

Men i Inter kunne stakkels Zamorano

ikke tage Ronaldos trøje på, og derfor

var han nødt til at være kreativ. I stedet

for nummer 9 valgte han trøje nummer

18 og fik trykt et lille plus mellem 1-tallet

og 8-tallet. Og sådan gik det til, at

begge stjerner kunne spille med deres

yndlingsnummer 9. *

SYG AF TAL

****************************

Hvordan ville du have det, hvis du ikke

kunne gå ud af en dør uden at åbne og

lukke den fire gange? Eller hvis volumenknappen

i bilradioen ikke måtte stå

på tre – eller på tal, der har tværsum tre.

Eller hvis du skulle tælle til et bestemt

tal eller udføre et bestemt regnestykke,

før du stod op om morgenen, før du

spiste, før du tog på arbejde, før hvad

som helst.

Du ville have det, som de to procent

af befolkningen, der lider af sygdommen

OCD (obsessive compulsive disorder).

De har tvangstanker og frygter, at

der sker frygtelige ting, hvis de forbryder

sig mod tallenes ritualer.


HISTORIEN OM TALLENE

1 kommer før

2, som kommer

før 3. Det ved

enhver. Men der

var engang, hvor

der var forskellige

meninger om,

hvordan den slags

skulle skrives

Af Rasmus Gorm Hansen

Der er ting i hverdagen, vi sjældent stiller

spørgsmål ved. Vores brug af det

arabiske talsystem er en af dem. Selvom

acubus’en – den gode gamle romerske

kugleramme – kunne sætte tingene lidt

i system, er argumenterne for, at der står

1,2,3,4,5,6,7,8,9 og et 0 på lommeregneren

så indlysende for os i dag, at vi

næppe skænker det en tanke.

Forestil dig for eksempel en verden,

hvor du er ved at lægge sidste hånd

på kundens lånetilbud på et III procent

flexlån med et renteloft på VI procent.

Problemet opstår, når du når til kontantprisen,

for hvordan er det nu, man skriver

to millioner trehundrede og femoghalvfjerdstusinde

kroner med romertal? 1)

Danerne har dog ikke altid kunne regne

med tallene.

De danske vikinger var måske nok i

storform på deres togter rundt i Europa.

Men når det kom til simpelt og overskueligt

at riste i runesten hvor mange

klostre, de havde plyndret, var de så at

sige målløse.

”Til den daglige handel havde man

tal og mængdeangivelser, der i en vis

grad ligner romertal. Men vikingerne

havde ikke noget talsystem, og det har

tilsyneladende været for svært at skrive

tal med runer. I sagalitteraturen blev

tal skrevet med bogstaver, men det kan

være en senere tilføjelse, for sagaerne er

først nedskrevet i middelalderen”, siger

museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet

i Roskilde, Max Vinner.

Ifølge Max Vinner er det første tegn

på en dansk brug af det arabiske talsystem,

som vi bruger i dag, fra midten af

1200-tallet, 200 år efter vikingetidens

ophør. Her skaffede det Kong Valdemar

Sejr overblik over hans riges størrelse og

dermed hans beskatningsgrundlag.

Grundlaget for vores nuværende talsystem

startede dog næsten 500 år tidligere,

fortæller Tinne Hoff Kjeldsen, der

er lektor i matematik på Roskilde Universitetscenter

(RUC).

”Da en indisk lærd i 773 kommer

til Bagdad, medbringer han en indisk

tekst om astronomi, hvori der er spor af

hinduernes talsystem. Værket beskriver

ni cifre i position til hinanden, så de

stiger i værdi fra 1 til 9 samt en cirkel

til at betegne en tom plads. Værket bliver

oversat til arabisk, og derfra breder

kendskabet til hinduernes talsystem sig

gradvist”, fortæller hun.

Fra Bagdad går talsystemet i bogstaveligste

forstand sin sejrsgang i takt

med maurernes krigstogter, og fra Spanien

breder det sig i 900-tallet langsomt

mod nord.

”Forskellige talsystemer kan spores

tilbage til både de gamle egyptere, babylonierne,

grækerne og romerne, men der

var ingen officielle beslutninger om, at

det arabiske skulle erstatte dem, så at vi

har det arabiske talsystem i dag, hænger

nok sammen med, at det blev nedskrevet

og siden oversat til latin. Det, der gør det

stærkt, er, at det er et positionssystem. I

praksis er det nemt at regne med, fordi

det bruger basen 10, der er kendt i de

fleste kulturer. Formentlig fordi vi har ti

fingre”, siger Tinne Hoff Kjeldsen.

Vi bruger dog også andre positionssystemer

hver eneste dag. Blandt andet

det babylonske, baseret på 60 symboler,

når vi ser, hvad klokken er.

±BON_#06

-----------------lykketal

+

historien

------------------

18-

19

±±±±±±±±±±±±±±±±±

****************************

Der findes flere teorier om, hvorfor tallene

kom til at se ud, som de gjorde.

En af dem er, at symbolerne skulle

være nemme at afkode, og at de derfor

indeholdt lige så mange vinkler, som

den værdi de repræsenterede. Et-tallet

havde altså en vinkel, 2-tallet have to

vinkler osv.

Siden har hundredvis af år ændret

ved den måde, vi skriver tallene på, så

der i dag ikke er samme logik i opbygningen.

*

****************************

1) MMCCCLXXV, men husk, at der skal en

streg over hvert ”ciffer” for at indikere, at

værdien skal ganges med 1000.


HORRORSKOPER

Så blev det

endelig forår.

Fuglenes fløjt

og blomsternes

spirende knopper

får livet til at

synes lysere. Men

måske har du

hørt om optisk

bedrag. Bag

facaden tegner

dit liv nemlig

stadig til at blive

en ørkenvandring

i vadehavet.

Af Bjørn Themsen

og Mogens Agger Tang

FOTO: SCANPIX

VÆDDEREN 20/3-19/4

Du har snart fødselsdag, men glæd dig

ikke for tidligt. Med din personlighed

er det ikke sandsynligt, at der kommer

nogen til din fest. Hvis der alligevel dukker

en enkelt op, er det sandsynligvis

naboen med en gave, hans ged har lavet.

Et godt råd: Rejs aldrig tilbage i tiden

uden våben.

TYREN 20/4-20/5

Hold op med at tale med dine potteplanter.

Den eneste mulighed, de har for

at vise, at de er trætte af at høre på dig,

er ved at gå ud. Mennesker derimod kan

finde på at slå. Et godt råd: Ask yourself:

Did I fire six shots or only five...

TVILLINGEN 21/5-20/6

Det har været en svær tid, men nu er der

igen lys for enden af tunnellen.

Et godt råd: Overvej, om det er normalt

at have så mange nær-døds-oplevelser.

KREBSEN 21/6-21/7

Søg straks læge! Et godt råd: Du har ikke

brug for råd. Du har brug for hjælp.

LØVEN 22/7-22/8

Du brøler og brøler i forårssolen. Noget,

der umiddelbart kan virke sært, men faktisk

kan du bruge det positivt i din hverdag.

For eksempel som undskyldning

for, at folk flygter over hals og hoved, når

de ser dig. Et godt råd: Lige meget. Det

er alligevel for sent nu...

JOMFRUEN 23/8-22/9

I en tid, hvor Pia Kjærsgaard har kronragede

dage kan alting godt se lidt sort ud.

Og det er ikke synsbedrag. Dit personlige

mørke vil nok også strække sig over

de næste tre måneder.

Et godt råd: Gå op i en spids – og se dig

lidt omkring.

VÆGTEN 23/9-22/10

Så er igen blev den søde forårstid. Bare

ikke for dig. Man fristes næsten til at

spørge, hvorfor du står op hver morgen,

Men det er det, vi kan lide dig for - faktisk

det eneste, vi kan lide dig for: Du kæmper

virkelig! Trods alle odds.

Et godt råd: Havenisser kan være

udmærkede livsledsagere.

SKORPIONEN

23/10-21/11

Din chef vil inden længe give dig en

række opgaver, der er omfattet af den

strengeste tavshedspligt. Faktisk kræver

det, at du holder helt kæft. Men lad nu

være med at føle dig alt for vigtig. At

lukke munden på dig er bare hans sidste

chance for at undgå, at resten af afdelingen

afleverer deres opsigelser.

Et godt råd: En skammekrog er altså

ikke lige så fin som et hjørnekontor.

SKYTTEN 22/11-20/12

Du keder dig. Du keder også os.

Et godt råd: Hold op!

STENBUKKEN 21/12-19/1

Du bliver headhuntet til et nyt job. Endelig

en succes, der viser, at din familie og

omgangskreds tager fejl, når de gang på

gang forklarer dig, at du er lige til at kyle

i skraldespanden.

Et godt råd: Husk at læse det med småt

i din ansættelseskontrakt: “Dværgkastning??”

Hvad mon de mener med det,

lille ven?

VANDMANDEN 20/1-18/2

Dit liv tager en ny drejning, da du opdager,

hvor interessant det er at åbne køleskabet

hver morgen og skrue låget af

marmeladeglasset for at se, om der

skulle være kommet mug på overfladen

i nattens løb. Endelig en hobby, der ikke

risikerer at skaffe dig endnu et polititilhold

på nakken.

Et godt råd: Okser er langsomme, men

jorden er langmodig.

FISKEN 19/2-19/3

Foråret har fyldt dit hoved med nøgne

mennesker, og du mærker hormonerne

rase i din krop. Men med dit udseende

er det nærmeste, du kommer seksuel

tilfredsstillelse, hvis nogen kører ind i dig

med sin indkøbsvogn i Netto.

Et godt råd: Dukker fås i alle størrelser.


TILBUD

FRA FINANSFORBUNDET

HVORNÅR HAR DU SIDST

VÆRET I DANMARK?

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Sommerferien er kun tre måneder væk, og det er det

igen tid til at overveje, hvilken af Finansforbundets

i alt 11 sommerboliger, du kunne tænke dig at lade

batterierne op i. Selv i højsæsonen koster de kun

mellem 1.800 og 2.800 kroner for en uge, og på de

to dyreste er elforbruget endda med i prisen. Nogle

uger er allerede booket, men der er stadig masser af

pladser. Specielt, hvis du kan vente til efter børnenes

sommerferie.

Se under ’feriehuse’ på Finansforbundets

hjemmeside finansforbundet.dk

RABAT PÅ DJØF-BLADE

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Nu kan medlemmer af Finansforbundet få DJØFs to fagtidsskrifter, Juristen og Samfundsøkonomen

til favørpris. I forhold til normalprisen kan du spare 20 procent.

Juristen er et retsvidenskabeligt og retspolitisk tidsskrift med dybdegående artikler

om juridiske emner. Artiklerne skrives af Danmarks mest anerkendte forskere og praktikere.

I alt får du ca. 400 sider om året fordelt på seks numre. Prisen for medlemmer

af Finansforbundet er 424 kroner om året.

Samfundsøkonomen er et bredere samfundsøkonomisk fagtidsskrift og indeholder

artikler om økonomi, politik og samfundsforhold. En til to gange om året udgives

temanumre om aktuelle spørgsmål. Forfatterne bag artiklerne er også her praktikere

og forskere med en omfattende viden. Du får de seks numre om året med i alt ca. 380

sider for 376 kroner om året.

Læs hvordan du bestiller et særabonnement på Finansforbundets hjemmeside

under ’Andre medlemstilbud’.

LEV MED DET ELLER GØR NOGET!

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Der er masser af ledige stillinger på Finansjob.dk, så hvis du føler dig

lidt smågnaven eller uoplagt, når du går på arbejde om morgenen, er

det måske tid til at slå et smut forbi jobsitet.

Du kan se de nyeste job på forsiden af Finansforbundets hjemmeside

finansforbundet.dk. Vil du have flere at vælge imellem kan du

fortsætte ind på Finansjob.dk via fanebladet ’Job og karriere’.

SÆRTILBUD TIL IT-INTERESSEREDE

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Hvis du arbejder med IT eller interesserer dig for IT, er Finansforbundets særaftaler med Dansk IT og

Prosa lige noget for dig.

Du kan blive medlem af interesseorganisationen Dansk IT for blot 485 kroner om året, hvilket er halv

pris. For pengene får du blandt andet magasinet Computerworld og Dansk IT’s eget blad, Upgrade,

gratis. Desuden kan du få rabat på blade som Alt om Data og PC World.

Du kan også spare flere hundrede kroner om måneden på et medlemskab af PROSA. Som dobbeltmedlem

af både Finansforbundet og PROSA betaler du nemlig kun 331 kroner om måneden og

sparer derved hele kontingentet til Finansforbundet.

Læs mere om begge tilbud på Finansforbundets hjemmeside finansforbundet.dk

More magazines by this user
Similar magazines