Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen marts 2012

nola.dk

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen marts 2012

1

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen marts 2012

dias 1

Ærede medlemmer, gæster, samarbejdspartnere og presse:

En locavore er (iflg. Wikipedia) en person, der er interesseret i at spise fødevarer, der er lokalt

producerede. De skal også være producerede på en måde, der efterlader miljøet så rent som

muligt og skal handles tæt på, hvor det er dyrket/produceret.

dias 2

”Det locavore” er en stærk trend i tiden. Der er under stadig udvikling og overgår i USA f. eks. langt

ønsket om økologi. I Danmark er ”det locavore” lanceret og leveret af flere stjernekokke. Claus

Meyer er én, men den mest omtalte p.t. er René Redzepi, der på Restaurant NOMA har fået

”Verdens bedste Restaurant”- status på filosofien om udelukkende at benytte lokale danske og

nordiske fødevarer. Senest er han også kommet på forsiden af Times Magazine, og det er en helt

exceptionel hæder, der kun er tildelt en enkelt dansker før. Det skete for 85 år siden – og det var

Kong Christian d. 10.

Der er tydelige tegn på, at det lokale og de lokalt producerede og afsatte fødevarer har en stor

fremtid foran sig, og især her i det hovedstadsnære. Vi glæder os over at ”Smag på Nordsjælland”,

som vi også har stået fadder til, vokser støt, og hele denne udvikling er det ene ben i en tro på, at

vores erhverv står foran en glorværdig fremtid.

dias 3

Det andet ben er en hastigt voksende verdensbefolkning, der ikke har råd til at følge den vestlige

verdens forkælede trendsættere, men dog skal mættes, og også skal mættes af bæredygtigt

producerede kvalitetsfødevarer, som dem vi eksporterer her fra vort lille smørhul af et

landbrugsland.

Samtidig er internationale aftaler og krav om at reducere CO2 udledninger og erstatte fossile

brændstoffer med alternativer en oplagt mulighed for et nyt produktionsområde for landbruget.

Der er nærmest uanede muligheder at se i den fremtid, der ligger foran – hvis vi bare får lov!


dias 4

Vi kan!

2

Allerede nu er det danske landbrugserhverv en betydelig, voksende og ofte overset økonomisk

bidragyder til vores betalingsbalance. Det var rigtig dejligt at se det omtalt og påskønnet i lederen i

Jyllandsposten for et par uger siden. Tak for takken!

Vi skaffer 57 % af overskuddet på den danske handelsbalance. Det er næsten 2/3!!

Vi skal ha’ lov!

dias 5

Derfor er det fuldkommen uforståeligt, at man overhovedet skal tale om at få lov, - men ikke desto

mindre er det det, vi som en del af Landbrug& Fødevarer og som lokal forening for landboere og

landbrugere her i Nordsjælland, ser som vores største og vigtigste opgave: at sikre vore

medlemmers lov og ret – og udviklingsmuligheder!

Det gør vi ved til stadighed at bearbejde og påvirke myndigheder og organisationer, så landmænd

og lodsejere respekteres. Vi italesætter vort erhverv lokalt og regionalt, for vi vil sikre udvikling og

værditilvækst for vore ejendomme – store som små.

Vi er jeres lokale problemknuser overfor kommunen i principielle sager omkring jord, miljø,

produktion, udvikling og det lokale område. Vi holder løbende møder med alle relevante politikere

og embedsmænd og vi orienterer jer personligt pr. brev eller e-mail, når der er lokalt og vigtigt nyt.

I år har der været arbejdet med plan- og klimastrategier som forløbere for de kommende

kommuneplaner rundt omkring i kommunerne. Og samtlige planer, der bliver bragt i høring, læser

vi – og svarer på. Vi gør det selvfølgelig i samarbejde med vore lokale repræsentanter

Vi har et stærkt lokalt fokus, og en af de særlige indsatser i det forløbne år har været på priserne

på byggetilladelser i Fredensborg Kommune. Her fik vi gjort så meget opmærksom på de helt

horrible satser, at der er taget en byrådsbeslutning om et loft, der har halveret de største

regninger. Men loftet er desværre på 200.000 kr. – for en byggetilladelse! - så niveauet er stadig

alt for højt, og har stadig vores opmærksomhed.

Et andet fokusområde er kommunernes udbudspolitik. Her skal vi sikre, at I fortsat kan være

lokalleverandør indenfor f.eks. vintertjenesten.

dias 6

Det er SÅ vigtigt med en bred og tæt dialog med de lokale kommune politikere og forvaltninger,

for kommunerne er blevet planlæggere, myndighed og kontrol på flere og flere områder, der har

stor indflydelse på vore erhvervsvilkår.


Og dels for at sikre denne gode og brede dialog, og dels for at sikre at vort erhverv bliver

synliggjort, som det vigtige og vægtige erhverv, det er i vore kommuner, har vi i år startet en

ekstra indsats i det lokale.

3

Vi er begyndt at afholde lokale medlemsmøder, hvor vi selvfølgelig styrker vores egen dialog med

jer, men også får at vide hvor I mærker at skoen den trykker (og den trykker, skulle jeg hilse og

sige). Vi får også på denne måde skabt nogle nye netværk blandt jer, og har rundt omkring stor

gavn af lokale ildsjæle og engagerede kolleger, der, sammen med os, er med til at sætte

landbruget endnu mere på dagsordenen i den kommunale planlægning og sagsbehandling.

Samtidig medvirker dette netværk også til at fortælle de gode historier lokalt og via Åbent gårdsarrangementer.

I Gribskov Kommune har den lokale styrkede indsats resulteret i dannelsen af en egentlig

erhvervsforening, og den er med sin energiske bestyrelse rigtig godt i gang med at føre landbruget

tilbage til tidligere tiders respekterede og indflydelsesrige position. Som landboforenings

repræsentant i bestyrelsen følger og deltager jeg selv i arbejdet dér, og vil gerne på foreningens

vegne sige tak til de frivillige kræfter, der her gør en ekstra indsats for vores fællesskab.

I andre kommuner har det ikke været lige så oplagt at lave en erhvervsforening, men der har vi i

stedet lavet andre ”taske force” grupper, der har været til diverse planlægningsmøder. Fremtidigt

vil vi også bede dem om at deltage i relevante møder i kommunerne. På vores opfordring har

Hillerød Kommune for eksempel inviteret os til dialog om den kommende erhvervsstrategi.

Vort arbejde med at skabe lokal og bred præsentation i dialogen med kommunen, er grundlagt ud

fra ønsket om at gøre en forstærket og nødvendig indsats sammen med vore medlemmer ud fra

devisen: Flere tænker bedre end én.

Vi skal fra foreningens side hele tiden være på forkant og videregive jer oplysninger og overblik

over udviklinger som kommende reguleringer, vandplaner, fredninger m.m. i de lokale områder.

Og det er altså noget af en opgave. Især er vandplanerne, der nu er i et stadie, hvor kommunerne

skal udarbejde handleplaner en kæmpeprøvelse, for os og for jer – vore medlemmer.

dias 7

Tilbage til dette med at få lov til - at dyrke vores jord: P.t. er der flere kommuner, der ikke

overholder de gældende vandløbsregulativer. Det bevirker at både de vandløbsnære samt

længere væk liggende arealer afdrænes utilstrækkeligt, så jordbearbejdning og især høst

besværliggøres. Det oplevede vi til fulde i 2011 med mange arealer, der ikke kunne høstes.

Når de nye vandhandleplaner medfører endnu mindre vedligehold, vil mange marker blive

oversvømmet. Og endnu flere marker vil blive dyrket – med udgifter til gødning og sprøjtning, men

med halveret udbytte p.g.a. vandpåvirkede rodzoner.

Samtidig oplevede vi i forrige uge, at Naturstyrelsen offentliggjorde randzonekort, der er blevet til

på baggrund af forældet kortmateriale, og faktisk tegnet i Fjernøsten. Vi må kraftigt opfordre til

frembringelse af nutidige kort, der både kan forstås og bruges fremadrettet.


4

Grøn Vækst og vandplanerne udfordrer os kontant: Den danske stats fejlfortolkning af EU's

direktiv om klassificering – Fødevareministerens ”gratis” gavebod til folket med fri adgang til vore

ti-meter bræmmer – en mangeårig for dyr og forfejlet og effektløs kvælstofbegrænsning.

Alle gode kræfter skal sættes ind for at afhjælpe dette makværk.

dias 8

Vi kæmper!

VI gør herfra, hvad VI kan – og vil også i det kommende år arbejde hårdt, bl.a. vil vi sætte fokus på

lokale drænvandsprøver, der viser at landbrugets udledninger er mere rene og de lokale

rensningsanlægs er mere forurenede end forventet.

Landbrug & Fødevarer gør hvad de kan, og Bæredygtigt Landbrug gør hvad de kan. Og hvis det kan

lykkes at gøre fælles front, er jeg sikker på, at resultatet bliver helt fantastisk.

Lokalt har det i hele håndteringen af høringsfaser og indspil været en vældig fordel, at vi allerede

efter de første sommeroversvømmelser i 2007 igangsatte dannelsen af de mange velfungerende

vandløbslaug i vores område.

Vi har opfordret samtlige kommuner til at bruge den viden, der ligger lokalt i Ålaugene i

forbindelse med deres udarbejdelse af handleplaner, og alle har modtaget vores henvendelse

positivt.

dias 9

Vores lokale næstformand med stor vandforstand, Søren Hansen er hele tiden i front, når der

offentliggøres nyt på området, og får det formidlet til medlemmer og ålaug. Han har også deltaget

i dannelse af et nationalt netværk af lokale vandløbslaug: Danske vandløb, som har til formål

yderligere at samle kræfter til at argumentere for en ændring af de vedtagne og påvirkning af

kommende vandplaner.

Selv om vi hele tiden og stadigvæk kæmper for at få vandplanerne ændret, så skal vi samtidig

forholde os til det, der er vedtaget.

dias 10

Også på andre fronter gælder det om at samle kræfterne, hvor de findes, og hvor der er en kamp,

der skal kæmpes. Kampen om Nationalparken Kongernes Nordsjælland udspilles nu på 10.ende år!

Tænk, hvad der har været brugt af tid og ressourcer på den i tidens løb.

I det forgangne år er den arbejdsgruppe vi fik nedsat tilbage i 2009 blevet til et reelt lodsejerlaug,

og med Preben Birch som formand, samles de mange dybt involverede og engagerede lodsejere

nu i at formuleret arbejde med at sikre, at ingen lodsejere tvinges ind i nationalparken.

dias 11

De ”røde” kort vi fremstillede sammen med arbejdsgruppen blev heldigvis taget alvorligt af den

nye miljøminister, som dog sammen med forligspartierne udbad sig en kvalitetssikring af kortene.


Resultatet af undersøgelsen er, at den store og påviste modstand mod tvungen inddragelse

indiskutabelt ER til stede, og det har gjort udslaget til at nationalparken endnu ikke er vedtaget.

Det er blevet tilkendegivet mere eller mindre håndfast af både miljø- og fødevareministre at: Bli’r

der mere bøvl i Nordsjælland, så ligger Roskilde-Lejre området og deres nationalparkprojekt:

Skjoldungelandet lige til højrebenet som alternativ. Sådanne udtalelser skabte nye rammer for

dialoger om en alternativ start-udgave – og vi og lodsejerlauget har deltaget aktivt heri sammen

med et par borgmestre, der i en kort periode var lydhøre. Arbejdet må nu fortsætte.

5

Samtidig er det blevet mere og mere tydeligt for enhver at hverken Nordsjælland eller Naturen har

behov for det store projekt, der i sin tid blev vedtaget uden om landbruget.

dias 12

De nordsjællandske kommuner har via Visit Nordsjællands dygtighed allerede fået markedsført

Kongernes Nordsjælland – også uden en nationalpark, - og naturen har fået en hjælpende hånd af

de stramninger i både natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen, der allerede er indført og de, der er

på vej. Derfor kan en mindre og statsejet udgave af en nationalpark dække de behov, der er

tilbage for at markere Nordsjællands ynder og særkender.

Kræfter fra flere sider har som sagt forsøgt at finde en formulering på en nordsjællandsk

nationalpark og en udgave, som alle kan sige JA til. Det er ikke nemt. Men hvis man virkelig vil, så

kan man!

dias 13

I fredags var der møde i forligsgruppen bag nationalparkloven og her blev det endnu engang

besluttet at udsætte en beslutning om Kongernes Nordsjælland fordi lodsejernes massive

modstand/utryghed skal tages alvorligt. Så nu skal der arrangeres bustur til en nationalpark i

Jylland, og lokale møder med ”anskuelighedsundervisning”, så man kan se, at det ikke er så farligt!

Miljøministeriet på charmeoffensiv! – vi får se, om deres plan vil lykkes.

Rammevilkår

dias 14

VI véd alle sammen at vi har nogle rammevilkår for landbrugserhvervet i Danmark, som gør os

landmænd til humlebier. Humlebier, som KAN flyve på trods af stiv modvind og voldsom overvægt

af statspålagte begrænsninger.

dias 15

I forbindelse med folketingets vedtagelse af den famøse plan: Grøn Vækst 2.0, blev vi (som sukker

på skeen) lovet, at der skulle udarbejdes en rapport om vore rammebetingelser. Den blev bestilt af

Fødevareministeriet, og offentliggjort af Fødevareøkonomisk Institut lige efter årsskiftet.


Konklusionen var, at vore konkurrencevilkår ER blevet forringede og at vi har nogle

rammebetingelser, der stiller os betydeligt dårligere, når vi sammenlignes med vore nabolande..

dias 16

6

Rapporten, som faktisk var tre del-rapporter indeholdt mange oplysninger og havde fokus på både

fødevareindustri og primærlandbruget. Den kan i øvrigt findes på Fødevareøkonomisk Instituts

hjemmeside : www.foi.life.dk

Nogle cases fra rapportens del om primærlandbruget beskriver forskellene på sammenlignelige

ejendomme med malkekvæg i Danmark og i Holland, på ejendomme med svin i hhv. Danmark og

Tyskland og på ejendomme med planteproduktion i hhv. Danmark og Holland.

På kvægejendommene er det især regler om veterinære krav og deraf udledte dyrlæge- og

medicinregninger, der alene udløser merudgifter hos vores danske kollega på ca. 100.000 kr.

På svinebedriften har tyskeren en merindkomst på mindre kvælstofregulering, på attraktive

momsregler og på solcelleenergi-tilskud, så han kan tjene 2-300.000 kr. mere end sin danske nabo.

Og når man sammenligner med planteproduktion i England er det også især kvælstofregulering og

pesticidafgifter, som udløser en merindkomst til vores engelske kollega på 3-400.000 kr.

Det er mange andre forskelle, som ikke er værdiansat, men som betyder utroligt meget for os i

dagligdagen. Det er f.eks. forskelligheden i implementering af krydsoverensstemmelseskrav,

kontrolniveau, tilskudsordninger m.m.

Analysen fik fin omtale i Landbrugsavisen, men i de danske dagblade blev den nærmest kun omtalt

ved fødevareministerens kommentarer til den. Og hun mente overordnet, at de ringe rammevilkår

består i at landbruget har forgældet sig selv, og bare skal arbejde sig ud af en svær situation.

Sikken en fejlfortolkning:

Landbruget er blevet forgældet, fordi vi i årevis har været tvunget til at investere i nyt for at

lovligøre den produktion, der samtidig blev begrænset af national overimplementering af EU

regelsætning, -og fordi vi er belastet af afgifter og et højt lønniveau.

Vi savnede i situationen i den grad en organisation, som tog til genmæle overfor ministeren på

dette punkt. Og vi savnede at vor egen organisation brugte en analyse, som vi ikke selv havde

udarbejdet, til at gøre almindelige danskere opmærksom på de mange konkurrenceforvridende og

undergravende vilkår vi arbejder under.

dias 17

Bæredygtigt landbrug var hurtige til at tage handsken op – og arrangerede en vækstkonference i

København, hvor dygtige indlægsholdere og indflydelsesrige politikere sammen med de

deltagende landmænd satte fokus på problematikken.

Dette var en af grundende til vores ønske om medlemskab af Bæredygtigt landbrug.


Vi ved godt at en påvirkning af politikerne til at forstå og ændre de danske vilkår positivt er et

langt sejt træk, men når man får konkrete muligheder for også at vise eksakte eksempler, så skal

de da bruges!

dias 18

Vore rammebetingelser – eller: vores lov til at være her! - er jo også fastlagt/begrænset af den

øvrige lovgivning, vi lever med (eller forsøger at leve med), men måske især forvaltningen heraf.

Her udfordres vi i vid udstrækning m. hensyn til både plan- og miljøbeskyttelsesloven.

Principsager

7

Inden for det sidste år har vi oplevet sager, der er været indsendt til afgørelse i Natur- og

Miljøklagenævnet, og har fået et udfald, der efter vores mening har været forkert/uretfærdig.

Flere af dem har efter vor opfattelse levet op til kriterier for principsager – altså både

præcedensdannede og af betydning for mange andre, og nogle af dem har vi efterfølgende forsøgt

at få Landbrug & Fødevarer til at antage, netop som principsager.

I det ene tilfælde var det et spørgsmål om lovliggørelse af en lille gedestald på 73 m2, som

Frederikssund kommune havde nægtet, og Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede. Denne sag

ville vi meget gerne have ført som principsag, fordi begrundelse for nægtelsen var, at området har

landskabelig høj værdi – og det har næsten hele Nordsjælland – og fordi gedeholdet havde en

størrelse, der af nævnet blev betegnet som hobby, og byggeriet derfor ikke kan kaldes

erhvervsmæssigt nødvendigt.

Vi mener IKKE at planloven nødvendigvis skal fortolkes på denne måde, og hvis den bliver det, så

ødelægger man simpelthen muligheden for at holde husdyr på de små landbrugsejendomme – og

så er der INGEN andre steder at gøre det, og landdistrikterne dør!

I en anden sag i Rudersdal Kommune havde Danmarks Naturfredningsforening påklaget en givet

dispensation til anden anvendelse af en overflødiggjort landbrugsbygning. Denne klage blev

imødekommet af Natur- og Miljøklagenævnet og dispensationen trukket tilbage, fordi bygningen

lå i en landskabsfredning. Da det er ny forvaltningspraksis og vil få fatale konsekvenser for andre

ejere af ejendomme i landskabsfredninger OG for erstatningsniveauet på fremtidige fredninger,

ønskede vi også denne sag prøvet som principsag.

Den tredje sag handler om landbrugsjord, der forpagtes ud for en længere årrække med garanti

for dyrkningssikkerhed ved forpagtningsophør. Naturstyrelsen udfører for forpagteren en alt for

ekstensiv pleje og ved tilbagelevering er det blevet til biologiske overdrev. Natur- og

miljøklagenævnet stadfæster dette, selvom en rapport tilbageviser tilstedeværelsen af biologiske

værdier. Det ender således med at blive ”erstatningsfri regulering” i fri dressur, og et eksempel på

statens ubegrænsede tag-selv-bord. Også det syntes vi var værd at efterprøve ved en domstol.

Ingen af sagerne blev dog antaget af L&F som principsager, da det her ikke vurderedes at de kunne

vindes!

Frustrerende for både os, og vore medlemmer!


8

Retssagen om den manglende afregning for spiret raps fra høsten 2010, som vi FIK L&F til at tage,

er i proces, som det hedder. Men for det første tog det rigtig lang tid for L&F og finde en platform

at køre den fra, og for det andet arbejder advokater og retssystemet meget langsomt. Så alle de

mange, mange sager som de tre, der føres, skulle danne præcedens for, risikerer at blive

forældede. Og det er bestemt ikke den retfærdighed vi ønsker for vore mange medlemmer, der

blev snydt for afregning af deres raps.

En sidste sag jeg vil omtale her, er blevet til en principiel sag imod Hillerød, Frederikssund og

Halsnæs Kommuner, der har nægtet at betale erstatning for afgrødetab til en række lodsejere i

forbindelse med oversvømmelser og manglende vandløbsvedligeholdelse. Hidtil er sådanne

afgørelser bare taget til efterretning, men her har Nordsjællands Landboforening besluttet at

hjælpe Havelse Ålaug med at køre en retssag igennem. Vi opgiver ikke så let! Og håber naturligvis

på en vindersag, der vil kunne danne præcedens for lodsejere og ålaug i hele landet.

Når vi nu taler retssager og – systemer skal det lige nævnes, at vores lange retssag mod

Sjællandske Familiebrug endelig er afgjort. Familielandbruget havde anket sagen, men tabte og

tabte mere end i første afgørelse. Vi vandt, og glædede os internt over at den, der har ret – får ret!

Vi har på intet tidspunkt hoveret eller hængt modparten ud i pressen, men Sjællandske

Familielandbrugs nylige udfald imod os og især vores direktør i Landbrugs-Nyt er både urigtigt,

uartigt og endnu en udstilling af komplet inkompetence.

Nye tanker!

dias 19

Vi vil gerne bryste os af at være nytænkende, og i år har vi også lagt energi (og penge) i at skaffe

vore medlemmer muligheder for at deltage i fremtidens agro-energi-fest, som heldigvis rykkede

lidt nærmere med det nye energi-forlig i sidste uge.

Vi har holdt møder for landmænd, der kan blive leverandører af gylle og muligvis også biomasse i

et biogasanlæg i Helsinge. Anlægget er stadig meget i planlægningsfasen, men vi er i tæt dialog

med kommunen og bidrager med bl.a. viden om projektudvikling og – finansiering.

Også i Region Sjælland har vi lagt energi og penge i at være med til at trække bio-energi-indsatsen

op af bakken til forhåbentlig fremtidig glæde for både medlemmer og kunder hos os.

dias 20

Et arbejde med at få sat piledyrkning i gang og få sikret afsætning til denne lokalt i fremtiden, har

også taget tid og kræfter, men er også lykkedes meget fint.

Det er nytænkende, at vi satser så meget på at fokusere på den lokale indflydelse, og den indsats

skal forstærkes i det kommende år.

Men vi kan ikke nøjes med at gøre os attraktive overfor kommunerne. Vi skal også gøre det

overfor vores region.

dias 21


For ligesom vi skal markedsføre os selv og tale os ind i planlægningen på både erhvervs-, turisme,

klima- og det åbne lands område i kommunerne, så skal vi også vise potentialet og nuancerne i

vort erhverv overfor regionsplanlæggerne. For her udtænkes en planlægning, som er vejledende

for kommunerne, og her er landbruget indtil videre hverken set eller indtænkt.

Det er en udfordring for os, at vore store landområder ikke er opfattes som landdistrikter, og det

har vi forsøgt at få landdistriktsministeren i dialog omkring.

Landbruget i Region Hovedstaden, med 4000 ejendomme over 2 ha (bare i det gl. Frederiksborg

Amt), er simpelthen en ganske særlig størrelse, med nogle ganske særlige potentialer, som slet

ikke hidtil har været set som det aktiv, det er.

9

DET skal vi gøre meget ved i de kommende år, og på et møde i Region Hovedstaden med

koncerndirektøren samt cheferne for udvikling og miljø i sidste uge, fik vi åbnet nogle øjne, og kom

godt i gang med at sætte en ny dagsorden.

dias 22

Landbruget i Nordsjælland er multifunktionelt, og af en ganske anden sammensætning og med

helt andre forudsætninger end i øvrige regioner. Derfor har vi brug for nye og andre analyser, og

helt andre tankerammer for fremtidig udvikling, end i andre regioner. Hvis vi skal vise

attraktiviteten i vort erhverv og have omgivelsernes medspil og indspil til at udnytte vort

potentiale optimalt, har vi simpelthen brug for en regional tænketank!

Det vil være SÅ stærkt, hvis VI kan tænke os frem til, hvordan sådan en tænketank kan

sammensættes, men i første omgang starter vi i det små med at søge finansiering til det.

dias 23

Tilbage til nytænkning i detaljer:

Vi vil gerne være endnu bedre i vores kommunikation med jer. Derfor efterspørger vi igen og igen

flere email-adresser. Det gør det altså betydeligt nemmere, hurtigere og billigere at kommunikere

med jer via email, end via det kongelige danske postvæsen. Så hvis I ikke allerede får nyheder

leveret fra os pr. mail, så send jeres mailadresse til nola@nola.dk, så I ikke fremover går glip af

vore ”guldkorn”.

Det er nemlig slet ikke alle vore orienteringer, vi også sender ud pr. post..

Bæredygtigt Landbrug

Nytænkende var det vel også, da vi besluttede at tegne et medlemskab i Bæredygtigt Landbrug.

dias 24

At dømme på de talrige reaktioner under og efter den megen debat i landbrugets medier, blev den

beslutning af nogle vist opfattet som en hel revolution.


10

Vi bad om et medlemskab, fordi vi ønskede at kreditere Bæredygtigt Landbrug for en revideret

retorik, - for at være med til at åbne nogle døre og ører på Christiansborg, - for at være med til at

skabe nye dialogfora, og fordi de har evnet at udtale mange medlemmers frustrationer offentligt.

Med vore i alt 2000 kr. for et års medlemskab har vi altså ønsket at udtrykke vores respekt for den

opgaveløsning, der er i BL, - og med den million kroner, vi sender videre til L&F udtrykker vi vort

monogame tilhørsforhold hertil.

dias 25

Og som partner i ethvert godt og velfungerende ægteskab, mener vi at have ret og pligt til at

komme med konstruktiv kritik og have selvstændige meninger. Især da, når vi har mere end 2/3 af

medlemmernes opbakning og accept af vor beslutning, sådan som Landbrugsavisens netafstemning

viste det.

Jeg kan garantere for at i ALT, hvad vi siger og gør, har vi tanke for vore medlemmer. Det har vi

haft i år, og det vil vi have i fremtiden.

dias 26

Dette var beretningen for foreningsåret 2011-2012. Foran os ligger fremtiden, og helt overordnet

ER der mange tegn på at den er lysere, end den har været. Det skal vi glæde os til.

Her i aften kan vi også glæde os over at vi har en god og aktiv forening med en velfungerende

rådgivning.

Jeg vil gerne slutte af med at takke alle vore medarbejdere i både Ringsted og Hillerød for deres

fremragende og engagerede arbejde for både kunder og medlemmer. Og jeg vil sige tak for

samarbejdet i vores velfungerende bestyrelse, hvor hel- og deltidslandmænd, mænd og kvinder,

yngre og ældre indgår i en stærk symbiose - helt uden kvoter.

Tak til Landbrug & Fødevarer, til pressen og til samarbejdspartnere for årets arbejde, og sluttelig

tak til alle I medlemmer, der på den ene eller den anden måde har været gode ambassadører for

vort erhverv i endnu et år.

Tak for ordet.

More magazines by this user
Similar magazines