Resumé af Kampen om klimaet

Resumé af Kampen om klimaet
Af Kurt Ramskov
Filmen er instrueret af Lars Mortensen. Den blev sendt på DR1, den 8. februar 2001.
Varighed: 56:58.
Udsendelsen præsenterer Henrik Svensmarks teori om at den globale opvarmning primært
skyldes solens aktivitet, og sætter teorien op mod den gængse teori om at den globale
opvarmning skyldes forøget drivhuseffekt på grund af menneskelig aktivitet.
1. Indledning (00:00).
Den globale opvarmning beskrives. Der stilles spørgsmålstegn ved om drivhuseffekten
er forklaringen på den globale opvarmning. Henrik Svensmark, Dansk
Rumforskningscenter præsenteres kort. Der vises klip fra senere i udsendelsen, hvor
forskellige forskeres fremhæver, at Solens aktivitet spiller en stor rolle.
2. Solaktivitet og temperaturen (3:00).
Der startes med Eigil Friis-Christensens og Knud Lassens opdagelse i 1991 af
sammenhængen mellem graferne over solaktivitet (målt efter solpletterne) og over
temperaturstigningen. Solpletter beskrives kort som magnetiske områder. Der gives
lidt historisk fra Galilei til Eugene Parker. Sidstnævnte var med til at opdage pletternes
magnetiske natur. Parker forklarer, at solpletterne er indikatorer for solaktiviteten. Når
magnetfeltet brister ved en solplet udslynges store mængder stof, som solvind.
Større solaktivitet giver stigende temperatur på jorden, og mindre solaktivitet giver
faldende temperatur.
3. Skydannelse og kosmisk stråling (6:49).
Svensmark har eftersøgt mekanismen til at forklare sammenhængen mellem
solaktivitet og temperaturen. Den første idé var, at solpletterne giver variationer i
lysstyrken, men det kan ikke forklare det. Svensmarks idé var, at solaktiviteten
påvirker skydannelsen.
Han fik ideen til at kosmisk stråling kan spille ind. Oprindelsen til kosmisk stråling
forklares. Heliosfæren dannet af solvinden skærmer delvis for den kosmiske stråling.
Solen skruer dermed op og ned for mængden af kosmisk stråling.
Der vises kosmisk stråling i et tågekammer.
Svensmark idé præsenteres: solens aktivitet påvirker solvinden og dermed
beskyttelsen mod kosmisk stråling.
4. Data bag sammenhængen (10:57).
Svensmark begyndte at indsamle data fra 1995 om skydannelse (fra satellitmålinger)
og kosmisk stråling og fandt sammenfald mellem variationerne. Svensmarks første
graf præsenteres. Sammenhængen fra solaktivitet over intensiteten af kosmisk stråling
til skydannelse og dermed Jordens klima.
Svensmark skitserer, at supernova-eksplosioner m.m. for millioner af år siden, således
direkte kan påvirke klimaet.
5. Skydækkets betydning (13:14).
Gennemsnitlig er 65 % af Jorden dækket af skydække. Svensmark fandt 3 % ændring
som følge af kosmisk stråling og selv om det ikke er meget, så kan det forklare
klimavariationerne.
6. Teoriens modtagelse (14:22).
Svensmarks og Friis-Christensens publikation gik imod den gængse med
drivhuseffekten. Der var stor modstand i begyndelsen. Nigel Calder var en af dem, der
lyttede, og som skrev ”Den maniske sol” om deres forskning. Han præsenterer
1

konflikten som et krimiplot. Man har arresteret den forkerte (mennesket) i stedet for
(Solen) som skyldig i klimaændringer.
7. Skydannelsesmekanismer (17:12).
Der var ophidsede kommentarer i 1999 i London fra den tidligere leder af Det
engelske metereologiske Institut, John Mason, om skydannelse. Det nævnes også, at
det ikke er metereologer, men fysikere og andre der arbejder med Svensmarks teori.
Skydannelsen diskuteres i større detaljer og der er direkte eller indirekte kobling
mellem skydannelse ifølge professor Michael Lockwood, Rutherford Appleton
Laboratory.
8. Kortlægning af solaktiviteten ().
Siden 1900 er Solens magnetfelt forøget 2,5 gange. Der vises data fra solsatellitten
SOHO behandlet på Goddard Space Flight Center og den nye viden om solaktivitet,
der er opnået herved. Omfanget af Coronal Mass Ejection er vokset fra 1996 til 2001
med fra 0,5-1 daglig til 3-4 daglig. Der vises lidt information om SOHO, både fra
opsendelsen og dens banen.
9. SOHO: Solaktivitet og kosmisk stråling (23:36).
Calder viser SOHO-billeder med en stor eksplosion og konsekvenserne, at den
kosmiske stråling på Jorden i Moskva aftog voldsomt. Dette kan ses jævnligt.
10. Skydannelse via aerosoller (25:05).
Skyernes kølnende effekt er meget vigtigt, bl.a. for livet på Jorden. Opsamling af
skyernes effekt. Konklusionen er at skydannelsen ikke er forstået. Aerosoller er
nødvendige for skydannelse. Richard P. Turco, University of California er ekspert i
skydannelse og forklarer behovet for aerosoller, støvpartikler eller tilsvarende, så
vandet kan kondensere.
Den stigende interesse for Svensmarks teori vises illustreret ved et møde i
Washington.
11. Kosmisk stråling og skytyper (27:19).
Høje, middel og lave skyer beskrives. De høje skyer har en varmende effekt, dem i
middelhøjde kan både varme og køle, mens de lave skyer har størst afkølende effekt,
fordi de primært reflekterer sollysets tilbage. Det viser sig, at det er de laveste skyer,
der påvirkes mest af den kosmiske stråling og det passer godt med, at de har størst
effekt på den klimatiske indflydelse (de køler mest).
Turco har lavet undersøgelser, der viser at den kosmiske stråling frembringer de lave
skyer. Ifølge Svensmark passer brikkerne stadigvæk i puslespillet.
12. Historiske klimavariationer (29:41).
C-14 variationen kan vise ændringen i den kosmiske stråling tilbage i tiden og dermed
i solaktiviteten. Det vises hvordan dette gøres via prøver fra en nederlandsk mose af
Bas van Gel, Universiteit van Amsterdam. Sådanne moseprøver kan give information
om datidens klimavariationer. Klimaændringerne kan også spores i fossilerne i tørve-
og søaflejringer.
Ved C-14 kan man bestemme alder og kosmisk strålingsintensitet (og dermed klima) i
de enkelte lag. Et eksempel vises. Det viser et fald i solaktiviteten 800-850 f. Kr.
De historiske data passer godt med ændringer i solvariationen, bl.a. den varme periode
i vikingetiden og den lille istid. Under den lille istid var der næsten ingen solaktivitet
(dvs. solpletter) som observeret af Maunder. Der vises historiske billeder af en
tilfrosset Themsen, hollandske kanaler og bælterne i Danmark.
Gennemsnitstemperaturen var i perioden 1-2 grader koldere end nu på den nordlige
halvkugle.
I de sidste 7000 år har Solen 10 gange haft perioder med lav aktivitet og derved
2

koldere klima på Jorden. Svensmark: Det er ironisk at tale om solkonstanten, da der er
variation i solstrålingen på alle tidsskalaer.
13. Drivhusteorien (36:54).
Der vises en graf over temperaturvariationen i det 20. århundrede. Siden 1980 har
temperaturen været stigende. Drivhusteorien blev fremsat sidst i 1980’erne af IPCC
(FNs klimapanel) og den giver mennesket skylden for den globale opvarmning. Calder
nævner, at teoriens fremkomst faldt sammen med at temperaturen begyndte at stige.
Han beskriver drivhusteorien som religion. Calder fremhæver at det er en hypotese, at
menneskelig aktivitet har haft indflydelse på klimaet.
Det resumeres, hvordan kuldioxid er synderen. Det er blevet en ”industri”. Calder er
bekymret for forureningen, men ikke for kuldioxid.
14. Klimamodeller (39:38).
Hadley Centeret i England er et af de vigtigste steder, der arbejder med drivhusteorien.
Simon Tett er leder. Her laves klimaforudsigelser på grundlag af drivhusteorien. Der
arbejdes på at lave en computermodel af hele Jordens atmosfære.
Disse beskrives kort. I klimamodeller undersøges, hvad der sker hvis mængden af
drivhusgasserne forøges. Der vises en simulation frem til 2100 med forudsigelse af
varmere temperatur på 3,5 grader.
Svensmark kritik: Klimamodeller medtager ikke påvirkninger ude fra (fx ikke kosmisk
stråling). Er modellens grundlag ukorrekt eller usikkert, så kan man ikke regne med
fremskrivninger.
Calders kritik: Vulkaner, el Nino m.m. kan ikke forudsiges, ligesom Solen ikke kan
forudsiges. Tett indrømmer, at alt ikke er taget med.
Calder kritiserer, at når man kun tager menneskeskabte effekter med, så bliver
mennesket også den skyldige. Svensmark: Solens aktivitet i fremtiden er ukendt.
Opsamling af diskussionen af forudsigelserne.
15. CO2-afgifter og Kyoto (45:27).
Den fremtidige temperaturstigning er usikker. I det 20. årh. blev den 0,8 grad. Der er
indført kuldioxid-afgifter bl.a. størrelsen i Danmark. Dette er en konsekvens af Kyoto.
Har Kyoto den ønskede effekt? Tett mener, at Kyoto har meget lille effekt. Ifølge
Calder vil det måske blive 0,1 grad og derfor ubetydelig. Calder mener, at det viser at
det hele ikke er seriøst.
16. Sammenligning (47:32).
Opsamling af de to teorier og de registrerede data af bl.a. solaktiviteten. IPCC har
indrømmet at solaktiviteten var hovedansvarlig for opvarmningen 1910-1940. Men
IPCC mener, at de sidste 50 år har solaktiviteten ikke domineret, så det er vulkaner og
menneskeskabte drivhusgasser, der er årsagen. Der er dog det problem, at Solens
magnetfelt er fortsat med at vokse 40 % de sidste 40 år.
17. Temperaturmåleproblemet (49:15).
Problematisering af temperaturmålingerne. Robert Layer har målt
temperaturændringerne af atmosfærens laveste lag (op til 8 km). John Christy,
University of Alabama, Huntsville har undersøgt dette og konstaterer, at den ikke er
steget de sidste 22 år. Faktisk skulle de laveste lag af atmosfæren have en temperatur,
der vokser hurtigere end ved jordoverfladen. IPCC indrømmer, at
temperaturvariationerne i atmosfæren ikke er forstået.
Svensmark: Kuldioxid er en drivhusgas og har en indflydelse, men størrelsen er
ukendt.
Byopvarmningseffekten nævnes. Derved kommer store lokale klimaforandringer.
Atlanta skaber fx lokalt skyer og tordenvejr.
3

18. Opsamling (52:43).
Opsamling af status i dag. Der er vedtaget kuldioxid-begrænsninger på grundlag af en
teori, der ikke er bevist. Kyoto-aftalerne har ikke en nævneværdig indflydelse på
Jordens temperatur. Forskellige af de involverede forskere kritiserer de lange
klimaforudsigelser ved modeller. Jorden har også en modvirkning mod påvirkninger.
Der er stor ukendskab til klimamodeller. En international konference blev afholdt på
Tenerife i 2000 for at lave status.
Christy mener, at solaktiviteten garanteret spiller en rolle, ligesom en række ting, som
vi ikke kender i dag.
Calder samler op: Nogle får røde øre, hvis Svensmark har ret og mennesket er
uskyldig anklaget.
Svensmark: Solen har spillet en stor rolle og kan måske overskrive de
klimaforandringer, der hidtil er set. Det vides ikke.
4