Orientering om skolen - Roskilde Katedralskole
Orientering om skolen - Roskilde Katedralskole
Orientering om skolen - Roskilde Katedralskole
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
oskilde<br />
katedralskole<br />
orientering <strong>om</strong> <strong>skolen</strong><br />
2013<br />
<strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong> er en moderne, udviklingsorienteret skole for engagerede unge mennesker.<br />
Vi er her for at lære - og vi kan li’ det!
studieretninger 2013/14<br />
Fag på A-niveau Fag på A/B niveau 3. studieretningsfag<br />
sproglige studieretninger<br />
Engelsk A Fransk forts. A Samfundsfag B<br />
Engelsk A Fransk forts. B Spansk B<br />
Engelsk A Tysk forts. A Samfundsfag B<br />
Engelsk A Tysk forts. B Spansk B<br />
Engelsk A Spansk A Samfundsfag B<br />
Engelsk A Musik B Samfundsfag B<br />
samfundsvidenskabelige studieretninger<br />
Engelsk A Samfundsfag B Mediefag B<br />
Engelsk A Samfundsfag B Idræt B<br />
Samfundsfag A Engelsk A Matematik B<br />
Samfundsfag A Engelsk A Matematik B (international)<br />
Samfundsfag A Engelsk A Matematik B (iPad-klasse)<br />
Samfundsfag A Matematik A Erhvervsøkon<strong>om</strong>i C<br />
kunstneriske studieretninger<br />
Musik A Engelsk A Samfundsfag B<br />
Musik A Matematik B Samfundsfag B<br />
NATuRvIdENSKABElIgE STudIERETNINgER<br />
Matematik A Fysik B Kemi B<br />
Matematik A Fysik B Idræt B<br />
Fysik A Matematik A Kemi B<br />
Bioteknologi A Matematik A Fysik B<br />
Biologi A Matematik B Idræt B<br />
geovidenskab A Matematik A Kemi B<br />
Hvis du går i 9. eller 10. klasse skal du<br />
aflevere en ansøgning til din vejleder<br />
senest den 1. marts 2013.<br />
læs mere <strong>om</strong> studieretningerne på<br />
www.roskildekatedralskole.dk<br />
eller via denne QR kode<br />
SKÆRES FRA 40 mm
SKÆRES FRA 40 mm<br />
valgfag i 3.g<br />
A-niveau B-niveau C-niveau<br />
Biologi Billedkunst Astron<strong>om</strong>i<br />
Engelsk Biologi Billedkunst<br />
Fransk fortsætter drama Biologi<br />
Fysik Filosofi design<br />
Kemi Fransk begynder dramatik<br />
Matematik Fransk fortsætter Erhvervsøkon<strong>om</strong>i<br />
Musik Fysik Filosofi<br />
Samfundsfag Idræt Fransk fortsætter<br />
Spansk Kemi græsk<br />
Tysk fortsætter Matematik Informationsteknologi<br />
Mediefag Kemi<br />
Musik Kinesisk <strong>om</strong>rådestudium<br />
Naturgeografi latin<br />
Psykologi Mediefag<br />
Religion Musik<br />
Samfundsfag Naturgeografi<br />
Spansk Psykologi<br />
Tysk begynder Retorik<br />
Tysk fortsætter Tysk fortsætter
gymnasieuddannelsen (stx) er almendannende og studieforberedende. Med almendannende<br />
menes, at uddannelsen giver dig viden <strong>om</strong> fag og emner s<strong>om</strong> fx historie, litteratur og<br />
samfundsforhold. Med studieforberedende menes, at gymnasiet er et trin på vejen mod studier<br />
på fx universitetet eller en handelsuddannelse. gymnasieuddannelsen består af et halvt års<br />
grundforløb og to et halvt års studieretningsforløb.<br />
grundforløbet<br />
I grundforløbet får du undervisning i de obligatoriske fag dansk, engelsk, historie, idræt,<br />
matematik, samfundsfag samt et kunstnerisk fag (billedkunst, drama, mediefag eller musik),<br />
fysik, naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse og almen studieforberedelse.<br />
studieretningsforløbet<br />
valget af studieretning finder sted efter det første halve år ved afslutningen af grundforløbet.<br />
du skal vælge en studieretning inden for et af de firehoved<strong>om</strong>råder:<br />
> det sproglige<br />
> det samfundsvidenskabelige<br />
> det kunstneriske<br />
> det naturvidenskabelige<br />
I studieretningerne på RKS indgår tre fag på forskellige niveauer (A, B og C, hvor A er det<br />
højeste niveau). derudover får du en række obligatoriske fag og valgfag:<br />
grundforløb 1/2 År<br />
dansk Engelsk Historie Matematik<br />
studieretning 2 1/2 År<br />
Samfundsfag<br />
Kunstn.<br />
fag<br />
Obligatoriske fag<br />
dansk A, Historie A, Engelsk B, 2. fremmedsprog (beg.A/forts.B),<br />
Idræt C, Matematik C, Samfundsfag C, Religion C,<br />
Oltidskundskab C, Kunstnerisk fag C, Fysik C og to af de<br />
tre følgende fag; Biologi, Kemi, Naturgeografi.<br />
Ét af de naturvidenskabelige fag skal løftes til B-niveau<br />
Idræt Fysik Naturvid.<br />
grundforløb<br />
Studieretningsfag<br />
Normalt 3 fag<br />
Valgfag<br />
Op til 3 valgfag.<br />
Antallet varierer<br />
efter studieretning<br />
Almen sprogforståelse<br />
Almen studieforberedelse
kjkjbkbbmbmbmnbmnb<br />
Velk<strong>om</strong>men til <strong>Roskilde</strong> katedRalskole!<br />
dette hæfte skal bruges sammen med vores hjemmeside:<br />
www.roskildekatedralskole.dk<br />
Velk<strong>om</strong>st:<br />
Rektors velk<strong>om</strong>st . .......................................... 2<br />
Elevrådets velk<strong>om</strong>st . ...................................... 4<br />
Skolens værdigrundlag .................................. 5<br />
Studie- og ordensregler ................................. 6.<br />
K<strong>om</strong>munikation ............................................. 7<br />
Hvordan er det at gå på Katten? . ................... 8<br />
Det er fedt at undervise gymnasieelever! ...... 10<br />
Andreas kæmpede for Obama ...................... 12<br />
Fra student til forfatter . ................................ 13<br />
UnderVisning på rks:<br />
Fællestimer og morgensamlinger .................. 14<br />
Bæredygtighed . ............................................ 15<br />
Nye studieretninger: Internationalt/iPad ....... 16.<br />
Klasseværelset på to hjul .............................. 18<br />
Nye undervisningslokaler ............................. 19<br />
HJemmesiden<br />
det sociale liV på rks:<br />
Hygge og fest ............................................... 22<br />
Råkost og skoleradio .................................... 23<br />
Musical ..........................................................24<br />
Aktivitetsdag ................................................ 25<br />
Frivillige aktiviteter ....................................... 28<br />
Lektiecafé ..................................................... 30<br />
Bibliotek ........................................................31<br />
Fagbeskrivelser ............................................ 32<br />
Vejledning og coaching ................................. 38<br />
Lærer ............................................................ 39<br />
Ledelse, sekretær, kantine, pedel ...................43<br />
Optagelse ..................................................... 45<br />
Kontaktoplysninger ...................................... 46.<br />
På <strong>skolen</strong>s hjemmeside www.roskildekatedralskole.dk under fanen ”Ny elev 2013/14”<br />
finder du yderligere information <strong>om</strong> vores gymnasium.<br />
Ligeledes kan du se, hvordan du søger optagelse hos os.<br />
Velk<strong>om</strong>men<br />
1
2<br />
ww<br />
Velk<strong>om</strong>men på rks<br />
Tjek vores hjemmeside<br />
Vi er her for at lære<br />
- og vi kan li’ det!
Velk<strong>om</strong>men til<br />
<strong>Roskilde</strong> katedRalskole<br />
Jeg håber, du synes, at <strong>skolen</strong> er lige så<br />
inspirerende og mangfoldig, s<strong>om</strong> jeg oplever<br />
den dagligt.<br />
I folderen her, på <strong>skolen</strong>s hjemmeside og via vores<br />
Facebook-side kan du danne dig et indtryk af<br />
alt det spændende, der foregår her på RKS.<br />
Vi er en skole, hvor læring spiller en afgørende<br />
rolle. Derfor møder du på <strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong><br />
en masse faglige udfordringer. Det er vores mål<br />
at tilrettelægge undervisningen på en måde, så<br />
den er både spændende og inspirerende. Vi gør<br />
undervisningen relevant og vedk<strong>om</strong>mende både<br />
inden for og uden for <strong>skolen</strong>s vægge. Det er for<br />
eksempel grunden til, at vi næste år starter en<br />
studieretning med iPads og en studieretning,<br />
hvor en stor del af undervisningen foregår på engelsk.<br />
Tilsvarende prioriterer vi fællesarrangementer for<br />
større eller mindre dele af <strong>skolen</strong>. Vi inviterer interessante<br />
foredragsholdere på besøg, og vi tager<br />
ud og ser på verden. På den måde trækker vi<br />
så at sige <strong>om</strong>verdenen ind i <strong>skolen</strong>.<br />
Men <strong>skolen</strong> er jo meget mere end det, der sker i<br />
timerne. Der er et væld af aktiviteter på <strong>skolen</strong>.<br />
Mange af dem har vi samlet i det vi kalder aktive<br />
eftermiddage. Og ikke to dage er ens på RKS.<br />
Alt det er med til at styrke det sociale sammen-<br />
hold, vi er så glade for på <strong>skolen</strong>.<br />
Det er vigtigt for os, at du vælger den helt rigtige<br />
studieretning. Derfor vælger du på RKS først din<br />
endelige studieretning efter grundforløbet, s<strong>om</strong><br />
afsluttes i januar 1.g. Forrest i folderen finder du<br />
en oversigt over de studieretninger, du kan vælge<br />
mellem på RKS, og på vores hjemmesiden kan du<br />
læse meget mere <strong>om</strong> vores spændende studieretninger.<br />
Hvis du vælge at gå på <strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong>,<br />
tør jeg godt love, at der venter dig tre fantastiske<br />
år med en masse nye venskaber og spændende<br />
oplevelser, men frem for alt høj faglighed.<br />
På RKS er vi åbne og rummelige. Vores mål er at<br />
flytte vores elever længst muligt både fagligt og<br />
personligt. Derfor prioriterer vi kvalitet og udvikling.<br />
Artibus Ingenuis er <strong>skolen</strong>s gamle motto. Det er<br />
latin og betyder ”til de ædle kunster”.<br />
En mere nutidig ”oversættelse” af Artibus Ingenuis<br />
kunne være, at <strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong> er et<br />
moderne gymnasium for nysgerrige og engagerede<br />
unge mennesker under mottoet:<br />
”Vi er her for at lære noget – og vi kan li det!”<br />
Med venlig hilsen<br />
Rektor Claus Niller<br />
rektors Velk<strong>om</strong>st<br />
3
4<br />
S<strong>om</strong> ny elev på RKS venter de tre mest fantastiske<br />
år forude. Tiden vil blandt andet byde på<br />
nye venskaber, oplevelser, rejser og spændende<br />
og anderledes undervisning. Du vil k<strong>om</strong>me til at<br />
bruge rigtig meget af din tid her på <strong>skolen</strong> – både<br />
fagligt og socialt.<br />
Elevdemokratiet på <strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong> har<br />
altid været en vigtig del af <strong>skolen</strong>s ånd, og der er<br />
en god kontakt mellem eleverne og ledelsen. Der<br />
sidder blandt andet to elevrepræsentanter med i<br />
skolebestyrelsen, hvor der bliver kæmpet for de<br />
ting, eleverne ønsker på <strong>skolen</strong>.<br />
Elevrådets vigtigste opgave er at varetage elevernes<br />
interesser stort s<strong>om</strong> småt. Det kan være alt<br />
lige fra ønske <strong>om</strong> flere mikrobølgeovne til, hvordan<br />
studieturene forløber.<br />
af mathijs van der linden, elevrådet og 2.u.<br />
eleVRåds Velk<strong>om</strong>st<br />
Elevrådet er ikke bare endeløse diskussioner, men<br />
derimod et bredt favnende socialt netværk bestående<br />
af engagerede ildsjæle, s<strong>om</strong> kæmper for<br />
elevernes indflydelse. At være elevrådsrepræsentant<br />
for din klasse er en lærerig oplevelse både<br />
fagligt og socialt.<br />
I din første tid på <strong>skolen</strong> k<strong>om</strong>mer elevrådet forbi<br />
din klasse og fortæller mere <strong>om</strong>, hvad det vil sige<br />
at være en del af elevrådet, og du kan høre mere<br />
<strong>om</strong>, hvordan du får indflydelse på din skole.<br />
Med de ord vil elevrådet gerne byde dig rigtig<br />
hjerteligt velk<strong>om</strong>men til tre uforglemmelige år på<br />
Danmarks fedeste gymnasium.
UddRag aF VæRdigRUndlaget på Rks<br />
<strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong>s daglige stemning er nært forbundet med<br />
<strong>skolen</strong>s værdigrundlag, s<strong>om</strong> tager sit udgangspunkt i begreberne:<br />
Rummelighed, Faglighed og ansvar-lighed.<br />
På <strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong><br />
betyder rummelighed, at vi<br />
prioriterer fællesskabet, men<br />
samtidig holder fokus på den<br />
enkelte, gennem hele studieforløbet.<br />
Vi har plads til alle elevtyper.<br />
Fagligheden styrker vi hos den<br />
enkelte ved, at vi på <strong>Roskilde</strong><br />
<strong>Katedralskole</strong> møder hver elev<br />
på dennes faglige niveau og<br />
målretter vores undervisning<br />
mod at rykke eleven så langt<br />
s<strong>om</strong> muligt. Det er helt ok at<br />
være ambitiøs studerende på<br />
RKS, og vi forventer, at den enkelte<br />
elev er ihærdig og engageret<br />
i sin uddannelse.<br />
Ansvar-Lighed, forstås på<br />
<strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong> s<strong>om</strong> det<br />
daglige fokus, vi har på den<br />
enkelte elevs udvikling fra skoleelev<br />
til ung dannet demokratisk<br />
orienteret studerende.<br />
Det vil sige, at vi på <strong>Roskilde</strong><br />
<strong>Katedralskole</strong> fokuserer på, at<br />
den enkelte både tager ansvar<br />
for sin egen uddannelse og for<br />
fællesskabet på <strong>skolen</strong>.<br />
eleVrådets Velk<strong>om</strong>st<br />
5
6.<br />
du har mødepligt til undervisnin gen.<br />
dette gælder også fx fællesti mer,<br />
morgensamlinger og studievej ledning.<br />
du har pligt til at møde velforberedt<br />
til timerne og deltage aktivt i undervisnigen.<br />
du har pligt til at aflevere stillede<br />
skriftlige opgaver rettidigt.<br />
stUdie- og<br />
oRdensRegleR<br />
Reglerne findes i sin fulde ordlyd på hjemmesiden,<br />
og alle elever er forpligtede til at holde sig orienteret <strong>om</strong> disse.<br />
Vi fremhæver et par af de vigtigste her:<br />
du har pligt til at melde sygd<strong>om</strong> og<br />
andet fravær til <strong>skolen</strong> via Lectio.<br />
du rydder op i kantinen sammen med<br />
din klasse på skift en uge ad gangen<br />
– efter spise frikvarteret.<br />
du fjerner dit eget affald i klassen.<br />
du efterlader et lokale pænt og<br />
opryddet, stole sættes op efter<br />
4. lektion.<br />
du har pligt til at udvise hensynsfuld<br />
adfærd over for andre elever og<br />
<strong>skolen</strong>s personale.
k<strong>om</strong>mUnikation<br />
på katten:<br />
På <strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong> prioriterer vi fællesskabet.<br />
Samtidig fokuserer vi på den enkelte.<br />
Skolen er de seneste år vokset til i dag at være<br />
et af landets største. Derfor er vi meget bevidste<br />
<strong>om</strong>, hvordan vi k<strong>om</strong>munikerer på <strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong>.<br />
Hver uge modtager elever på <strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong><br />
et elektronisk nyhedsbrev: elev-ugenyt.<br />
Dette indeholder en masse fællesinformation fra<br />
<strong>skolen</strong>s lærere og ledelse – ”Need to know-information”.<br />
På <strong>skolen</strong>s hjemmeside fortæller vi løbende <strong>om</strong><br />
dagligdagen på <strong>skolen</strong>.<br />
FoRældRe med på en kiggeR:<br />
S<strong>om</strong> forælder til en elev på <strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong> er det rart at kunne<br />
følge lidt med i, hvad der sker på <strong>skolen</strong>.<br />
Via <strong>skolen</strong>s hjemmeside kan du fx tilmelde dig <strong>skolen</strong>s nyhedsbrev, s<strong>om</strong><br />
bliver udsendt ca. en gang <strong>om</strong> måneden. Her vil du kunne læse <strong>om</strong> livet på<br />
<strong>skolen</strong> og se billeder. Du kan også læse elev-ugenyt, hvor der vil være nyt<br />
<strong>om</strong> fællesarrangementer, dagligdagen på <strong>skolen</strong> samt nyt fra de forskellige<br />
elevudvalg.<br />
Derudover har rektor Claus Niller sin egen blog på <strong>skolen</strong>s hjemmeside,<br />
hvor han med jævne mellemrum skriver sine synspunkter.<br />
lectio er <strong>skolen</strong>s intranet med skema. Via Lectio kan du - uden log in -<br />
klikke på „Elev“ og finde bl.a. skemaer, lektier og studierapporter.<br />
Vi skriver nyheder <strong>om</strong> alt fra forskellige fællesarrangementer<br />
til sjove og spændende undervisningsforløb.<br />
Skolens elever kan også biddrage ved at sende<br />
billeder via billedtjenesten Flickr og få dem<br />
uploadet på <strong>skolen</strong>s hjemmeside, liges<strong>om</strong> hjemmesiden<br />
giver mulighed for at vise elevernes<br />
egne filmoptagelser på <strong>skolen</strong>s Youtube-konto.<br />
Skolens Facebook-side er også direkte koblet<br />
til <strong>skolen</strong>s hjemmeside. Her lægger vi en masse<br />
”nice to know-information”. I form af opslag, billeder<br />
og små video-klip.<br />
RKS<br />
7<br />
Forældreside
8<br />
HVoRdan eR det at gå på katten?<br />
„Det er sjovt, lærerigt og spændende at gå på RKS,<br />
og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang“<br />
Hvordan oplevede du din start på Rks?<br />
emilie Bøjesen 1.u:<br />
Starten på RKS var rigtig god. Skolen gjorde med<br />
det samme meget ud af at knytte klasserne tættere<br />
sammen. Vi lavede en masse forskellige aktiviteter.<br />
Den første dag vi mødtes, skulle vi f.eks.<br />
overnatte på <strong>skolen</strong>. Det er en oplevelse, man ikke<br />
glemmer.<br />
Bodil skovgaard nielsen 2b:<br />
De første par uger og måneder var hårde, sjove,<br />
lærerige og ikke mindst overvældende. Man skal<br />
lige vænne sig til at gå i gymnasiet! Det er en anden<br />
måde at gå i skole på, og man har et større<br />
ansvar, end man er vant til s<strong>om</strong> elev. Med de første<br />
par fester og hytteturen blev der sørget for, at<br />
man hurtigt følte sig tryg og velk<strong>om</strong>men på gymnasiet.<br />
mikkel Frid 3y:<br />
Jeg oplevede min start på RKS s<strong>om</strong> noget helt anderledes<br />
end noget, jeg havde prøvet før. Allerede<br />
den første dag blev vi taget godt imod i vores såkaldte<br />
’guider’, s<strong>om</strong> sørgede for, at vi alle i den nystartede<br />
klasse følte os godt tilpas og velk<strong>om</strong>men<br />
på <strong>skolen</strong>. Hver gang vi havde et fag første gang,<br />
blev vi af læreren introduceret til alt, hvad faget<br />
havde at byde på, og hvordan vi fremover skulle<br />
arbejde med det.<br />
Hvad er specielt ved at være<br />
elev på Rks?<br />
emilie 1.u:<br />
Der er et rigtigt godt miljø på RKS, alle er velk<strong>om</strong>men.<br />
Der er ingen, der er ”ude”. Man vågner <strong>om</strong><br />
morgenen og glæder sig til at k<strong>om</strong>me i skole, til at<br />
se alle ens venner. Det sjove er også, at man ikke<br />
helt ved, hvad man kan forvente af skoledagene.<br />
Der er ikke en skoledag, der er ens.<br />
Der foregår altid et eller andet i skoletiden og i<br />
frikvartererne, man keder sig aldrig.<br />
Bodil 2b:<br />
RKS er et virkelig stort gymnasium med rigtig<br />
mange elever. Det, der er specielt er, at den enkelte<br />
elev stadig tages hånd <strong>om</strong> og respekteres.<br />
Lærerne møder en s<strong>om</strong> et menneske frem for bare<br />
”endnu en i rækken”. Der er generelt en stemning<br />
af, at vi alle sammen skal kunne være her.<br />
mikkel 3y:<br />
Det, der er specielt ved at være elev på RKS er,<br />
at der altid er noget at tage sig til i forbindelse<br />
med <strong>skolen</strong>, ikke nødvendigvis kun fagrelateret arbejde,<br />
men også i form af sociale aktiviteter. Hvis<br />
man eksempelvis har lyst til at spille musik, eller<br />
opføre en anden form for optræden, har man god<br />
mulighed for dette ved <strong>skolen</strong>s ’råhygge’ arrangement.
Hvad er den gode time for dig?<br />
emilie 1.u:<br />
Den gode time er, når alle elever koncentrerer sig<br />
<strong>om</strong> det, de skal. Det er dejligt når lærerne altid er<br />
engagerede og forberedte på, hvad der skal foregå<br />
i undervisningen. Timer generelt bliver også<br />
ekstra gode, hvis der er noget variation i måden<br />
at gøre tingene på. Og personligt kan jeg godt lide<br />
noget fysisk aktivitet i undervisningen.<br />
Bodil 2b:<br />
En god time er en time, hvor man lærer noget,<br />
men i et afslappet miljø. Dem er der heldigvis<br />
mange af, og jeg synes, lærerne er gode til at fokusere<br />
på variation i undervisningen. Jeg får meget<br />
ud af timerne, når vi fx gennemgår noget teori<br />
hele klassen samlet og så bagefter sidder i grupper<br />
eller enkeltvis og arbejder med opgaver eller<br />
cases, s<strong>om</strong> man skal anvende teorien på.<br />
Mikkel 3y:<br />
Den gode time er den time, hvor jeg ikke nødvendigvis<br />
kun har siddet og hørt taleundervisning,<br />
men derimod en time, hvor jeg både har fået ny<br />
viden, og jeg samtidig har fået god mulighed for<br />
at prøve at videreformidle den viden.<br />
Hvordan oplever du overgangen<br />
fra folkeskole til 1.g.?<br />
emilie 1.u:<br />
Det var meget nyt lige i starten. Når man k<strong>om</strong>mer<br />
fra de vante rammer og den daglige gang i<br />
de sidste 10 år.<br />
- tre elever, Bodil, mikkel og emilie <strong>om</strong> hverdagen på Rks<br />
Man skal også lige vænne sig til, at gymnasiet er<br />
et tilvalg og ikke noget, man skal gå på. Derfor<br />
forventer lærerne også noget mere. Dog er alle<br />
meget søde til at have tålmodighed med en. Man<br />
skal også bruge en del mere tid på lektier i sin<br />
fritid, men man lærer hurtigt at planlægge sin tid,<br />
og det er ikke sådan, at man ikke har tid til noget<br />
andet, man kan sagtens dyrke sine fritidsinteresser.<br />
Hvordan oplever du overgangen<br />
fra 1.g. til 2.g.?<br />
Bodil 2b:<br />
Man kan mærke, at man nu virkelig går i gymnasiet.<br />
Lærerne forventer mere af en, men det er<br />
egentlig rart nok. Ens studieretning træder mere<br />
i karakter, og der er mere ro til fordybelse i fagene,<br />
fordi man har fundet sin plads på gymnasiet.<br />
Arbejdsbyrden er en del større, men man er<br />
også mere studievant, og s<strong>om</strong> elev føler man, at<br />
lærerne tager en seriøst.<br />
Hvordan oplever du overgangen<br />
fra 2.g. til 3.g.?<br />
mikkel Frid 3y:<br />
I 3.g. er man, på samme måde s<strong>om</strong> man var det<br />
i folke<strong>skolen</strong>, afgangseleverne. Dette kan specielt<br />
mærkes blandt stemning hos 3.g’erne. I 3.g. har<br />
man desuden sine studieretningsfag på 3. år, hvilket<br />
betyder, at man her har en god grundviden<br />
til alt det fagrelevante, og at man derfor får god<br />
mulighed for at fordybe sig i det stof, s<strong>om</strong> man<br />
virkelig finder interessant.<br />
9
10<br />
”det eR Fedt at UndeRVise<br />
gYmnasieeleVeR!”<br />
- tre Rks-lærere <strong>om</strong> at undervise på katten<br />
Hvorfor blev du gymnasielærer?<br />
svend Runge nielsen<br />
(it-koordinator, astron<strong>om</strong>i, Fysik, matematik):<br />
Jeg ser det s<strong>om</strong> et job, hvor man kan anvende sin<br />
faglige viden i bred forstand og samtidigt lære<br />
unge mennesker <strong>om</strong> naturvidenskab.<br />
Jeg ser det også s<strong>om</strong> et job, hvor man møder<br />
mange forskellige mennesker, hvilket jeg sætter<br />
pris på.<br />
Camilla sonne Wellendorf<br />
(engelsk og historie):<br />
Jeg blev gymnasielærer, fordi jeg trives rigtig<br />
godt med at være i kontakt med mange forskellige<br />
mennesker hver dag.<br />
Jeg ville også gerne ville have et arbejde, hvor jeg<br />
kunne få lov til at bruge mine fag aktivt, og hvor<br />
jeg også ville blive udfordret på andre <strong>om</strong>råder<br />
end bare det faglige.<br />
søren ellehammer kristensen<br />
(dansk og idræt):<br />
Lige siden min egen gymnasietid har jeg faktisk<br />
ikke været i tvivl <strong>om</strong>, at jeg gerne ville være gymnasielærer.<br />
Arbejdet tiltaler mig, fordi der viser<br />
sig en tæt forbindelse mellem arbejde og resultat.<br />
Det er en kæmpe motivationsfaktor for mig,<br />
at den indsats og glæde, man selv lægger i arbejdet,<br />
let kan spores i elevernes udvikling.
svend Runge nielsen Camilla sonne Wellendorf søren ellehammer kristensen<br />
Hvad er specielt ved at være lærer på Rks?<br />
svend:<br />
RKS er et stort gymnasium med mange elever<br />
og mange kolleger. Det giver både udfordringer<br />
og en masse muligheder. Der sker altid noget på<br />
RKS.<br />
Camilla<br />
Det, der er specielt ved at være lærer på RKS, er<br />
at man udover søde elever, også har nogle fantastiske<br />
kolleger, s<strong>om</strong> man kan vidensdele, sparre<br />
og hygge sig med. Desuden er der på RKS en lydhørhed<br />
overfor nye ideer og tiltag. Og så er det jo<br />
bare fedt at undervise gymnasieelever!<br />
søren:<br />
Jeg synes faktisk, at det i høj grad er eleverne,<br />
der er med til at gøre lærertjansen på RKS speciel.<br />
Det imponerer mig, at de på trods af et til<br />
tider tætpakket og fagligt vidt spændt program<br />
næsten altid holder motivationen og frem for alt<br />
humøret højt.<br />
Hvad er den gode time?<br />
svend:<br />
Den gode time for mig er, hvor jeg føler, at eleverne<br />
har lært noget, og at vi har hygget os i processen.<br />
Camilla:<br />
Den gode time for mig er, når jeg kan se, at eleverne<br />
lige pludselig forstår noget særligt eller ser<br />
en bestemt problemstilling, og derfor bliver helt<br />
opslugt at arbejdet.<br />
søren:<br />
Det kan vel bedst beskrives s<strong>om</strong> en efterfølgende<br />
følelse, der ikke så let lader sig kvantificere. Jeg<br />
tror, det svarer til at være i en naturlig flow-tilstand,<br />
s<strong>om</strong> hele klassen er med til at opretholde.<br />
UnderVisning på rks<br />
11
12<br />
Blå Bog:<br />
Rks HVoRFoR?<br />
andreas dinesen:<br />
• Student fra<br />
<strong>Roskilde</strong> katedralskole 2010<br />
• 21 år<br />
• Bor i København og læser<br />
statskundskab på<br />
københavns Universitet<br />
andReas kæmpede FoR oBama<br />
Sammen med 30 andre politisk aktive unge fra<br />
Danmark, har Andreas Dinesen arbejdet frivilligt<br />
i den amerikanske valgkampagne i efteråret 2012:<br />
”I Miami fik vi et lynkursus i, hvordan man registrerer<br />
sig s<strong>om</strong> vælger i USA, og så blev vi sendt<br />
ud for at stemme dørklokker eller sat til at ringe<br />
rundt til vælgerne. Vi skulle have folk til at stemme<br />
så tidligt s<strong>om</strong> muligt for at få en høj stemmeprocent.<br />
Teorien er nemlig, at 2/3 tredjedele af dem, der<br />
ikke stemmer, vil stemme demokratisk, så jo højere<br />
stemmeprocent desto større chance for demokratisk<br />
sejr”, fortæller Andreas.<br />
Efter tre uger i USA og en sejr til Obama vendte<br />
Andreas hjem mange oplevelser rigere:<br />
”Jeg fik mange snakke med demokratiske vælgere.<br />
Den, der gjorde størst indtryk, var da jeg gik dørtil-dør<br />
i Parma i Ohio og mødte Mrs. Graci, s<strong>om</strong><br />
havde fødselsdag og blev 96. år. Hun fortalte. at<br />
hendes yndlingspræsident var Roosevelt, fordi<br />
han fik dem ud af den store recession i 30’erne.<br />
En meget inspirerende samtale”.<br />
Når Andreas tænker tilbage på sin gymnasietid<br />
på RKS er det især de sociale bånd, der fylder:<br />
”Det var de tre bedste år af mit liv. Det var nogle<br />
fantastiske år, hvor man kunne svæve rundt i en<br />
bobbel på RKS fyldt med fester, venner, sociale<br />
aktiviteter, Råkost og så naturligvis en smule<br />
skolegang. Jeg savner ofte den tryghed s<strong>om</strong><br />
gymnasiet gav, samt den relativt store frihed man<br />
alligevel havde. Tiden efter gymnasiet er bestemt<br />
spændende og udfordrende, men kravene bliver<br />
også større, og tiden til venner bliver aldrig ligeså<br />
stor s<strong>om</strong> i gymnasiet. De bedste venner, jeg har,<br />
mødte jeg på RKS, og dem giver jeg aldrig slip<br />
på igen”.
20-årige Zakiya Ajmi, der blev student fra <strong>Roskilde</strong><br />
<strong>Katedralskole</strong> i s<strong>om</strong>mers, kan nu skrive forfatter<br />
og tegner på CV’et. Zakiya har udgivet sin<br />
første børnebog Mikro Mille. Den handler <strong>om</strong> et<br />
barn, der føler sig overset. Jo mere hun føler sig<br />
overset, jo mindre bliver hun. Selv<strong>om</strong> det lyder<br />
trist, ender historien godt, beroliger Zakiya.<br />
Udover titlen s<strong>om</strong> børnebogsforfatter har Zakiya<br />
også vundet <strong>Roskilde</strong> K<strong>om</strong>munes plakatkonkurrence<br />
til Ungedagen 2012. Det tyder ikke på, at<br />
det bliver Zakiyas sidste bog: Jeg har allerede<br />
flere bogidéer i skuffen, og jeg vil rigtig gerne<br />
både fortsætte med at tegne og skrive, fortæller<br />
Zakiya.<br />
Blå Bog:<br />
Zakiya ajmi:<br />
FRa stUdent til FoRFatteR<br />
• Student fra<br />
<strong>Roskilde</strong> katedralskole 2012<br />
• 20 år<br />
• Bor i Hvalsø<br />
Lige nu tager Zakiya et års pause fra <strong>skolen</strong>. Ti-<br />
den bruger hun på at arbejde s<strong>om</strong> frivillig i FDB<br />
og Care både i Afrika og Danmark, og til foråret<br />
tager Zakiya måske på højskole. Og hvad fremtiden<br />
bringer, må tiden vise:<br />
”Jeg vil rigtig gerne ind på forfatter<strong>skolen</strong>, men<br />
de lukker ikke mange ind, så det er svært. Hvis<br />
jeg ikke kan k<strong>om</strong>me ind på forfatter<strong>skolen</strong>, vil jeg<br />
gerne læse litteraturvidenskab eller dansk”, siger<br />
Zakiya Ajmi.<br />
UnderVisning på rks<br />
13
UnderVisning på rks<br />
14<br />
Hvert skoleår byder på en række fællestimer med<br />
spændende emner. Det kan være for alle klasser<br />
på <strong>skolen</strong>, men det kan også være enkelte fag,<br />
der arrangererer fællestimer. Ved en traditionel<br />
fællestime møder du i klasselokalet, hvor du får<br />
information <strong>om</strong> arrangementet og bliver krydset<br />
af. Herefter mødes alle elever i Multihallen til det<br />
egentlige arrangement.<br />
Hver måned har vi Morgensamling for alle elever,<br />
hvor vi giver hinanden mundtlige beskeder, liges<strong>om</strong><br />
der er plads til underholdende indslag.<br />
Fællestime <strong>om</strong> presidentvalget i USA 2012<br />
FællestimeR og moRgensamlingeR<br />
skaBeR FællesskaB<br />
Morgensamlingen ligger altid kl. 10.10-10.40,<br />
men på vekslende ugedage. Det er en gruppe<br />
elever, Morgensamlingsgruppen, s<strong>om</strong> står for<br />
Morgensamlingen i fællesskab med uddannelsesleder<br />
Mogens Ellebæk, ME og <strong>skolen</strong>s k<strong>om</strong>munikationschef.<br />
Har du forslag til Morgensamling og Fællestimer,<br />
er du altid velk<strong>om</strong>men til at kontakte <strong>skolen</strong>s sociale<br />
udvalg (SOL) via uddannelsesleder Mogens<br />
Ellebæk, ME.
BæRedYgtigHed på Rks<br />
eR mange ting:<br />
Borgmesteren overrækker RKS det grønne miljøflag<br />
på Rks har vi et miljøråd, s<strong>om</strong> er et elevstyret<br />
udvalg, der arbejder med at gøre Rks mere<br />
bæredygtig.<br />
Miljørådet er din mulighed for at præge udviklingen<br />
af <strong>skolen</strong> i en bæredygtig retning. Du møder<br />
andre elever, der er engagerede, og du får mulighed<br />
for rent praktisk at GØRE noget og ikke kun<br />
tale <strong>om</strong> det. Hvis du brænder for miljøspørgsmål,<br />
vil du her kunne gøre en forskel.<br />
RKS har i skoleåret 2012/13 fået ’det grønne flag’,<br />
s<strong>om</strong> er et bevis på, at vi sætter fokus på bæredygtighed.<br />
Vi opstiller blandt andet konkrete mål<br />
for, hvordan vi kan bruge mindre energi, og vi<br />
trækker bæredygtighed frem i undervisningen.<br />
Når vi i undervisningen sætter fokus på bæredygtighed,<br />
sker det selvfølgelig på forskellig vis.<br />
I de naturvidenskabelige fag vil man typisk ar-<br />
bejde med at forstå, hvordan vi mennesker påvirker<br />
naturen, og hvilke løsninger der er bedst at<br />
vælge. Skal vi opstille flere solceller, eller batter<br />
det mere at spise mindre kød?<br />
I de fag s<strong>om</strong> har udgangspunkt i mennesket s<strong>om</strong><br />
kulturbærer (de humanistiske fag), vil bæredygtighed<br />
kunne handle <strong>om</strong>, der er forskellige forståelser<br />
af bæredygtighed knyttet til forskellige<br />
kulturer på kloden.<br />
Samfundsvidenskabelige fag vil i stedet sætte<br />
fokus på hvilke befolkningsgrupper, der vælger<br />
de bæredygtige løsninger, hvorfor de gør det, og<br />
hvordan man så overbeviser resten. De politiske<br />
diskussioner tages også op. Både dem der foregår<br />
i Danmark, og dem der foregår på det internationale<br />
niveau. Hvorfor fik vi eksempelvis heller<br />
ikke en løsning ved det seneste COP-møde?<br />
15
16.<br />
nye stUdieretninger<br />
den inteRnationale klasse<br />
I den internationale klasse k<strong>om</strong>mer det internati-<br />
onale fokus blandt andet til udtryk ved, at under-<br />
visningen foregår på engelsk i flere fag samt ved<br />
valg af studierejsemål. Mere præcist skal der over<br />
de 2½ år i studieretningen arbejdes med fælles<br />
emner på tværs af fag, hvor der undervises på<br />
engelsk.<br />
Studierejsen ligger i september i 3.g og vil strække<br />
sig over 10-14 dage. Destinationen vil ligge<br />
uden for Europa. Engelsk er k<strong>om</strong>munikationssproget.<br />
Rejsemålet kunne fx være USA, Canada,<br />
Kina eller Indien.<br />
Målet med studieturen er, at eleverne undervises<br />
på engelsk og er på udveksling, dvs. at man en<br />
del af studieturen bor hos familier det givne sted,<br />
sådan at man får indblik i ungd<strong>om</strong>slivet, kulturen<br />
og ikke mindst får en sproglig gevinst.<br />
Vælger man denne studieretning, er det derfor<br />
vigtigt at vide, at der skal påregnes en udgift til<br />
rejser på ca. 10.000-15.000 kr.<br />
v
ipad-klassen<br />
Fra august 2013 udstyres alle elever i en af vores<br />
1.g-klasser med iPads og Smartpens. I iPad-klassen<br />
handler det ikke <strong>om</strong> at droppe papir, tavler<br />
og gode gammeldags bøger, men derimod <strong>om</strong> at<br />
bruge it-muligheder der, hvor de giver mest mulig<br />
mening i undervisningen.<br />
Vores holdning er, at it-k<strong>om</strong>petencer skal udvikles<br />
i gymnasiet lige s<strong>om</strong> andre studieforberedende<br />
k<strong>om</strong>petencer, og at it skal udnyttes, når det<br />
bidrager til læring.<br />
Studieretninger<br />
Med den rigtige brug af iPads bliver elever inddraget<br />
og aktiveret på en ny måde i undervisningen,<br />
for eksempel ved selv at producere skriftlige,<br />
visuelle og auditive produkter. SmartPen er<br />
en elektronisk kuglepen, s<strong>om</strong> giver mulighed for<br />
optagelse af lyd, mens man udfører sine noter.<br />
Noter, man skriver med kuglepennen, overføres<br />
løbende til iPad og lagres elektronisk. K<strong>om</strong>binationen<br />
af iPad og Smartpen gør det muligt at nytænke<br />
undervisning, opgaver og vejledning.<br />
nye stUdieretninger<br />
17
18<br />
klasseVæRelset på 2 HJUl<br />
I efteråret 2012 introducerede <strong>Roskilde</strong> Katedral-<br />
skole konceptet “Klasseværelset på to hjul“.<br />
Skolen indkøbte 35 mountainbikes, s<strong>om</strong> klasserne<br />
har mulighed for at bruge i undervisningen.<br />
Det fleksible klasserum giver blandt andet mulighed<br />
for at inddrage lokalmiljøet aktivt i undervisningen.<br />
Ordningen giver for eksempel idrætsfaget mulighed<br />
for at inddrage skov og byens idrætsanlæg<br />
på en ny og mere fleksibel måde.<br />
Fag s<strong>om</strong> biologi og naturgeografi vil hurtigt og<br />
fleksibelt kunne k<strong>om</strong>me ud i lokalmiljøet. Det<br />
samme gælder for fag s<strong>om</strong> historie, der vil kunne<br />
inddrage de lokale kulturinstitutioner aktivt i undervisningen.
UnderVisning<br />
nYe<br />
UndeRVisningsFaCiliteteR<br />
i august 2012 indvidede katedral<strong>skolen</strong><br />
sine nye undervisningsfaciliteter i <strong>skolen</strong>s<br />
sydvestlige hjørne.<br />
de nye lokaler giver ekstra plads til undervisningen<br />
af <strong>skolen</strong>s elever.<br />
det åbne <strong>om</strong>råde kan rumme flere klasser<br />
ad gangen og giver gode betingelser<br />
for fællesundervisning, projektarbejde,<br />
innovative undervisningsformer mm.<br />
19
kbbmbmbmnbmnb<br />
Undervisningen kan<br />
også foregå udenfor<br />
20<br />
innoVatiV UnderVisning<br />
Tjek flere fede<br />
billeder på vores<br />
Flickr konto
Vinder af „Stafetten på Sletten“ 2012<br />
Der bliver lavet en masse<br />
forsøg i undervisningen<br />
Parkourpark:<br />
RKS etablerer i 2013 en fed<br />
aktivitetspark ved <strong>skolen</strong>s<br />
østindgang<br />
21
det sociale liV på rks<br />
Er du klar til fest?<br />
22<br />
HYgge og Fest!<br />
Råhygge<br />
Kan du lide at hygge for vildt, lytte til skønne live<br />
bands eller blære dig med dine musikalske evner<br />
og samtidig få en øl eller to til en fair pris:<br />
Så skal du tage til Råhygge.<br />
K<strong>om</strong> med et smil på læben og tag dine venner<br />
med, for til Råhygge er alle velk<strong>om</strong>ne!<br />
Råhygge kan bruges s<strong>om</strong> den ultimative opvarmning<br />
til en fest og foregår en gang <strong>om</strong> måneden<br />
mellem kl. 19 og 22.<br />
Fredagscafé<br />
Fredagscafé er den perfekte start på weekenden,<br />
s<strong>om</strong> gør livet overskueligt igen. Her er mulighed<br />
for at være sammen med dine venner efter timerne,<br />
hvor I hygger i lækre <strong>om</strong>givelser i form<br />
af <strong>skolen</strong>s kantine. Fredagscafé starter 15.20 den<br />
sidste fredag i måneden.<br />
HRoaR-fest<br />
Cirka en gang <strong>om</strong> måneden bliver der holdt fest<br />
på Katedralen. Festudvalget står for at arrangere<br />
festerne. Vil du være med i HROAR, har du muligheden<br />
i september, hvor udvalget finder nye<br />
medlemmer blandt 1. g’erne.<br />
Skal du være med?<br />
Råhygge
Råkost og skoleRadio<br />
Råkost<br />
RåKoSt er vores skoleblad, hvor man bl.a. kan<br />
læse relevante nyheder, events og sladder. Bladet<br />
er elevstyret, og er derved elevernes mulighed<br />
for at gøre hverdagen sjovere. RåKoSt fremkalder<br />
smil, latter, provokation og godt humør, og det er<br />
et samlingspunkt for <strong>skolen</strong>s elever.<br />
Populære og sjove indslag er fx råcitater og sladder.<br />
Har nogen sagt noget, s<strong>om</strong> er værd at grine<br />
af, kan du helt sikkert læse det i råcitater - bladets<br />
humørb<strong>om</strong>be.<br />
Der er altid rift <strong>om</strong> Råkost når det udk<strong>om</strong>mer<br />
Desuden indeholder bladet horoskoper, fede illustrationer<br />
og guider til din hverdag.<br />
At skrive RåKoSt er et samarbejde på tværs af<br />
klasser og årgange, og det er her, du kan udfolde<br />
dine evner inden for journalistik, layout, fotografi<br />
og illustration. Ønsker du at være en del af redaktionen,<br />
er du meget velk<strong>om</strong>men til at tage fat<br />
i chefredaktør Mathilde, 3.e.<br />
skoleradio<br />
Skoleradioen spiller i kantinen i det lange frikvarter<br />
fra 11.30 til 12.00. Den blev oprettet i 1996. på<br />
elevernes initiativ.<br />
det sociale liV på rks<br />
23
24<br />
hbhbjhbjbjbjbjbhhbhbjhvjvjvjhvjhv<br />
mUsiCal<br />
Musicalen er et fælles elevprojekt for alle, der har lyst<br />
Sammen arbejder eleverne i månedsvis<br />
helt uden hjælp fra lærere og øvrige<br />
ansatte på <strong>skolen</strong> med alt fra skuespil,<br />
sangtræning, lyssætning, scenografi og<br />
musik for at få gjort musicalen klar til<br />
opførelse på <strong>skolen</strong>, og det gør musicalen<br />
til <strong>skolen</strong>s største sociale projekt<br />
med flere end 100 aktive elever.<br />
Inden vinterferien vises forestillingen<br />
3 aftner for publikum. Efter den sidste<br />
forestilling kulminerer alle forberedelserne<br />
i en fest for at fejre musical,<br />
vinterferie og det fællesskab, der er<br />
opstået på tværs af klasserne.
aktiVitetsdag<br />
S<strong>om</strong> mange andre gymnasier har <strong>Roskilde</strong> Ka-<br />
tedralskole en tradition for at afholde en stor<br />
fælles idrætsdag i starten af skoleåret.<br />
De senere år har vi dog forsøgt at nytænke konceptet<br />
og udvide begrebet for denne dag.<br />
Derfor lancerede vi sidste år <strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong>s<br />
aktivitetsdag.<br />
Med udgangspunkt i kreativ fysisk aktivitet afholder<br />
vi i samarbejde med <strong>Roskilde</strong> Festival og<br />
Musicon en aktivitetsdag, s<strong>om</strong> bringer eleverne<br />
gennem en række spændende og sjove workshops.<br />
Blandt andet st<strong>om</strong>p med 300 deltagere<br />
i en kæmpe fabrikshal, menneske-wordfeud på<br />
Muscion<strong>om</strong>rådet, maleriværksted og en masse<br />
idrætsaktivitet på Katedral<strong>skolen</strong>.<br />
Undervejs modtager eleverne opgaver via deres<br />
mobiltelefoner. På <strong>skolen</strong>s Youtube-konto kan<br />
man finde en video fra dagen. Klar til „St<strong>om</strong>p“ på Musicon<br />
25
Per Vers:<br />
Improrap på Katedralen<br />
26.<br />
Støttefest på RKS<br />
julekoncert 2012 Aktivitetsdag 2012
det<br />
sociale<br />
liV på<br />
rks<br />
Tjek os på Facebook<br />
Gallafest 2012<br />
Gallafest 2012<br />
StandUp på Katedralen.<br />
Christian Fuhlendorff<br />
underholder<br />
efter skoletid<br />
27
28<br />
FRiVillige aktiViteteR<br />
Frivillig billedkunst<br />
Har du lyst til at arbejde med billedkunst, kan du<br />
benytte dig af tilbuddet <strong>om</strong> frivillig formning. Billedkunstlokalerne<br />
og en billedkunstlærer står til<br />
din rådighed.<br />
Du kan beskæftige dig med og få undervisning i<br />
stort set alle de forskellige teknikker og <strong>om</strong>råder,<br />
s<strong>om</strong> faget indeholder: grafik, tegning, maleri eller<br />
fx skulpturfremstilling. En anden mulighed er,<br />
at flere elever kan danne en gruppe og aftale et<br />
specielt projekt med billedkunstlæreren.<br />
Vokalgruppen<br />
<strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong> har en vokalgruppe, s<strong>om</strong><br />
øver hver mandag fra kl. 15.20-16..30 i musiklokalerne.<br />
Vokalgruppen er åben for alle, der har lyst til at<br />
synge.<br />
Vokalgruppen optræder ved særlige begivenheder,<br />
fx til Forårskoncerten på <strong>skolen</strong> eller julekoncerten<br />
i D<strong>om</strong>kirken.<br />
Har du lyst til at mærke, hvor sjovt det er at synge<br />
sammen med andre, så kontakt musiklærerne.<br />
Meld dig ind i vores vokalgruppe… eller mød bare<br />
op!
Frikemi<br />
K<strong>om</strong> og find din indre kemiker frem. Et stort udvalg<br />
og forsøg, s<strong>om</strong> du kan lave i samarbejde<br />
med to kemilærere.<br />
Hver onsdag kl. 14.30-16..30 i kemi-laboratoriet.<br />
Frivillig idræt og fitness-kælder<br />
Idræt efter skoletid er et tilbud og en mulighed for alle<br />
elever, der har lyst til at være aktive og have det sjovt<br />
sammen med kammerater på tværs af klasser og årgange.<br />
Hvis du brænder for en idræt, en aktivitet eller har en<br />
god ide til, hvordan man kan koble bevægelse og sjovt<br />
samvær, så tag fat i en idrætslærer og hør, hvad der kan<br />
lade sig gøre. De aktiviteter, der de senere år er k<strong>om</strong>met<br />
op på elevforanledning, er håndbold, aerobic, rygskole,<br />
showdance og indendørs hockey.<br />
Du har også mulighed for selv at træne i <strong>skolen</strong>s fitnessrum,<br />
s<strong>om</strong> er åben for alle hele dagen, med mindre der<br />
er undervisning.<br />
Frivillig filosofi<br />
k<strong>om</strong> og diskutér grundlæggende spørgsmål <strong>om</strong> verden<br />
og menneskers plads i den med udgangspunkt i filmklip,<br />
avisartikler, cases, små noveller og (selvfølgelig) bidder<br />
af de store filosoffers tekster.<br />
Emnerne er blandt andet: Hvem er jeg? Hvad er forskellen<br />
på drøm og virkelighed?<br />
29
30<br />
lektieCaFé<br />
Har du brug for hjælp til lektierne?<br />
Mandage og onsdage samles elever og faglærere<br />
<strong>om</strong> eftermiddagen og arbejder med de lektier,<br />
der giver problemer. Vi tilbyder lektiecafé i fagene<br />
matematik, fysik, kemi, spansk, tysk, fransk<br />
og musik.<br />
I slutningen af året arrangerer vi desuden et eksamenskursus,<br />
hvor du blandt andet kan få gode<br />
råd til at bearbejde eventuel eksamensskræk.
BiBliotek<br />
På <strong>skolen</strong>s bibliotek kan du blandt andet låne<br />
tidsskrifter, dokumentarudsendelser på DVD og<br />
få adgang til udvalgte e-bøger, samt fag- og<br />
skønlitteratur på flere sprog.<br />
Materialerne er indkøbt specielt til niveauet og<br />
emnerne i gymnasiet.<br />
I løbet af din gymnasietid k<strong>om</strong>mer bibliotekaren<br />
med mellemrum ud i klasserne og underviser i<br />
informationssøgning i forbindelse med større<br />
skriftlige opgaver.<br />
På <strong>skolen</strong>s hjemmeside under bibliotek finder du<br />
en samling af relevante links og databaser, s<strong>om</strong><br />
du har adgang til at søge i.<br />
Vi kan træffes på <strong>skolen</strong> alle hverdage mellem kl.<br />
9 til 15. Du er altid velk<strong>om</strong>men til at ringe til os på<br />
tlf. 46.30 8307 eller sende en mail til:<br />
maja ellegaard-petersen, rkmep@rks-gym.dk<br />
eller trine pilgaard Blak, rktpb@rks-gym.dk<br />
31
32<br />
Fagene<br />
HeR kan dU læse meRe <strong>om</strong> de Fag,<br />
deR indgåR i stUdieRetningeRne<br />
Biologi<br />
Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt<br />
på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet<br />
s<strong>om</strong> i naturen. Biologi handler <strong>om</strong> det<br />
levende og <strong>om</strong> samspillet mellem det levende og<br />
det <strong>om</strong>givende miljø. Om mennesket, vores arveanlæg,<br />
vores forhold til kost/motion, sundhed/<br />
sygd<strong>om</strong> og <strong>om</strong> livets udvikling.<br />
I undervisningen bliver du præsenteret for den<br />
nyeste forskning, så du opnår en solid faglig baggrund.<br />
Bioteknologi<br />
Faget bioteknologi er nyt i gymnasiet, og det<br />
tager sit udgangspunkt i biologi og kemi, dvs.<br />
der benyttes viden og metoder fra disse to fag<br />
i et samspil. Faget er eksperimentelt orienteret,<br />
og du vil k<strong>om</strong>me til at arbejde med en del af de<br />
metoder, s<strong>om</strong> anvendes inden for forskning og<br />
industri. Bedst kendt er nok gensplejsning og<br />
fermentering, s<strong>om</strong> er gæringsprocesser. Faget<br />
beskæftiger sig også med den bioteknologiske<br />
udvikling og de deraf opståede etiske problemstillinger.<br />
dansk<br />
Danskfaget har tre kerne<strong>om</strong>råder, s<strong>om</strong> vi arbej-<br />
der med og k<strong>om</strong>binerer på mange forskellige<br />
måder: det er litteratur, medier - både trykte og<br />
digitale - og sprog. Når vi arbejder med litteratur,<br />
analyserer vi både ældre og moderne tekster.<br />
Vi undersøger teksten s<strong>om</strong> udtryk for den tid,<br />
den er blevet til i, og s<strong>om</strong> udtryk for en forfatters<br />
ønske <strong>om</strong> at dele sit livssyn med os. I medier<br />
analyserer vi fx nyhedsudsendelser, underholdningsprogrammer,<br />
dokumentarudsendelser eller<br />
film. Det sidste <strong>om</strong>råde, sprog, k<strong>om</strong>mer du<br />
til at arbejde med i næsten alle dansktimerne.<br />
Hvordan er sproget, fx i den litterære tekst eller<br />
i medieteksten? Hvordan kan man bruge sproget,<br />
hvis man holder en tale? Eller på hvilken måde er<br />
sproget et redskab, når man skal skrive, både i<br />
danskfaget og i de andre fag? Mundtlig og skriftlig<br />
k<strong>om</strong>munikation er derfor også en central del<br />
af danskfaget.<br />
engelsk<br />
Engelsk er det vigtigste internationale k<strong>om</strong>muni-<br />
ka-tionssprog. I en globaliseret verden er forståelse<br />
af talt og skrevet engelsk en nødvendighed.<br />
På A-niveau er målet, at du skal kunne deltage<br />
ubesværet i en samtale på engelsk, og at du også<br />
kan udtrykke dig skriftligt i et udbygget og nuanceret<br />
sprog. Sprogindlæringen sker gennem læsning<br />
af tekster <strong>om</strong> kulturelle, samfundsmæssige<br />
og historiske forhold, ofte ved læsning af litterære<br />
tekster, herunder scener fra værker af Shakespeare.<br />
Anvendelse af film, billeder og elektroniske<br />
medier spiller en stor rolle. Arbejdssproget er<br />
overvejende engelsk.
erhvervsøkon<strong>om</strong>i<br />
Målet med erhvervsøkon<strong>om</strong>i er at udvikle din<br />
evne til at forholde dig til virks<strong>om</strong>heders etablering<br />
og udvikling, deres værdiskabelse samt<br />
deres grundlæggende afsætningsmæssige, organisatoriske<br />
og økon<strong>om</strong>iske handlemuligheder.<br />
Der arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære<br />
problemstillinger, idet vi analyserer konkrete<br />
virks<strong>om</strong>heder ud fra en helhedsorienteret synsvinkel.<br />
Undervisningen, der er baseret på cases,<br />
sætter dig i stand til at bruge erhvervsøkon<strong>om</strong>iske<br />
værktøjer i den virkelige verden. Temaer er fx<br />
virks<strong>om</strong>heden og dens <strong>om</strong>verden, brancheanalyse,<br />
virks<strong>om</strong>hedens idé, mål og strategi. Du lærer<br />
at arbejde med grundlæggende erhvervsøkon<strong>om</strong>iske<br />
problemstillinger ved at anvende fagets<br />
teorier og begreber.<br />
Fransk<br />
Fransk er hovedsprog i mange lande udover<br />
Frankrig, fx Belgien, Canada (Québec) og store<br />
dele af Afrika. I undervisningen lærer du at tale<br />
og skrive et godt fransk, og desuden får du viden<br />
<strong>om</strong> kultur, litteratur, historie og samfundsforhold<br />
i de fransktalende lande. Vi arbejder med<br />
emner, der belyses gennem tekster, film, musik,<br />
massemedier, internettet osv. Du lærer at samtale<br />
på fransk, at k<strong>om</strong>me med kortere eller længere<br />
oplæg, at diskutere de emner vi undersøger, at<br />
lytte til naturlig fransk tale og at skrive tekster<br />
på fransk.<br />
Faget samarbejder med andre fag <strong>om</strong> hverdagsliv<br />
i de fransktalende <strong>om</strong>råder, samt <strong>om</strong> europæiske<br />
og globale problemstillinger af kulturel, litterær,<br />
historisk og samfundsmæssig art.<br />
Fysik<br />
I fysik behandler vi menneskers forsøg på at udvikle<br />
generelle beskrivelser og forklaringer af fæn<strong>om</strong>ener<br />
og processer i natur og teknik. Vi vil i et<br />
samspil mellem eksperimenter og teorier udvikle<br />
en naturvidenskabelig indsigt, s<strong>om</strong> stimulerer<br />
nysgerrighed og kreativitet.<br />
Den naturfaglige indsigt giver mulighed for at<br />
forstå og diskutere naturvidenskabeligt og teknologisk<br />
baserede argumenter, der vedrører<br />
spørgsmål af almen menneskelig eller samfundsmæssig<br />
interesse s<strong>om</strong> fx: Hvorfor skal vi bruge<br />
penge på at udforske Mars?<br />
geovidenskab<br />
Miljøvenlig teknologi og en bedre udnyttelse af<br />
jordens resurser er <strong>om</strong>råder, hvor Danmark har<br />
en international førerposition, og der bliver brug<br />
for nyuddannede med viden inden for klima,<br />
energi, miljø og geologi. Derfor kan <strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong><br />
nu tilbyde det nye fag geovidenskab,<br />
der er udviklet i samarbejde med Forskningsinstitutioner<br />
og virks<strong>om</strong>heder s<strong>om</strong> Mærsk, DMI og<br />
DTU Risø. Du k<strong>om</strong>mer til arbejde meget i laboratorierne<br />
her på RKS, og der bliver brug for gode<br />
støvler, for vi skal også ud i naturen på alle årstider!<br />
Geovidenskab tæller s<strong>om</strong> både Fysik B og<br />
Naturgeograf B når man søger videregående uddannelse,<br />
og fysik kan opgraderes til A-niveau.<br />
33
34<br />
Historie<br />
”Det fedeste ved historie er, at man lærer at<br />
forstå det nuværende samfunds opbygning på<br />
baggrund af de fortidige handlingers påvirkning”.<br />
Sådan skriver Frederikke fra 1.g. Historiefaget<br />
behandler, hvordan vi mennesker har<br />
levet sammen og forholdt os til samfund og<br />
natur fra antikken og op til i dag. Du får viden<br />
<strong>om</strong> begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge<br />
i Danmarks historie, Europas historie og<br />
verdenshistorien. Vi trækker linjer fra historiske<br />
begivenheder op til vores samtid. Du lærer at<br />
forholde dig kritisk til de historiske kilder med<br />
fagets metode, kildekritik, s<strong>om</strong> også er med til<br />
at give dig en sund fornuftsbaseret kritisk sans<br />
uden for undervisningen. Arbejdsformerne er varierede<br />
og af historiske temaer i undervisningen<br />
kan nævnes europæisk middelalder, revolutioner<br />
og menneskerettigheder samt Danmarks internationale<br />
placering. Hvilken betydning har disse<br />
temaer for din samtid? Det giver historiefaget et<br />
bud på. Joakim fra 3.g tilføjer: ”Historien hjælper<br />
os til at lære af vores fejl, for så at skabe en bedre<br />
fremtid”.<br />
idræt<br />
Idræt er et fag, hvor mange fags teorier og me-<br />
toder mødes, og hvor teori møder bevægelse og<br />
fysisk aktivitet. Den teoretiske del indeholder en<br />
naturvidenskabelig dimension, hvor kroppens<br />
anat<strong>om</strong>i og fysiologi undersøges, og en humanistisk<br />
dimension, hvor idrættens rolle for den enkelte<br />
og i samfundet analyseres. Den teoretiske<br />
viden kobles til den praktiske undervisning, hvor<br />
du vil få mulighed for at fordybe dig i de tekniske,<br />
taktiske, fysiske og mentale dimensioner af<br />
en bred vifte af idrætsdiscipliner.<br />
Du vil k<strong>om</strong>me til at arbejde både eksperimentelt<br />
og analytisk, du vil k<strong>om</strong>me til at måle og vurdere<br />
kroppens grænser, og du vil k<strong>om</strong>me til at<br />
analysere krop og idræt i et samfundsmæssigt og<br />
fysiologisk perspektiv, hvis du vælger en studieretning<br />
med idræt.<br />
kemi<br />
Kemiske forbindelser findes overalt i vores <strong>om</strong>givelser<br />
og i os selv. Kemi står i dag centralt i den<br />
moderne naturvidenskabs verdensbillede med en<br />
viden, der har skabt muligheder for at forandre<br />
vores <strong>om</strong>verden.<br />
I kemiundervisningen arbejder du både med fagets<br />
teorier og med eksperimentelle undersøgelser<br />
i kemi-laboratoriet. Du lærer <strong>om</strong> stoffers<br />
strukturer og egenskaber og <strong>om</strong> kemiens samfundsmæssige<br />
og teknologiske betydning.<br />
Du lærer at <strong>om</strong>gås kemikalier, arbejde i et laboratorium<br />
og bruge kemiske analysemetoder<br />
og c<strong>om</strong>puter til fx databehandling og informationssøgning.<br />
Med gymnasiets kemiundervisning<br />
opnår du forståelse for vigtige aspekter af din<br />
<strong>om</strong>verden, samt mulighed for at problematisere<br />
anvendelser, der kan påvirke vores sundhed og<br />
miljø.<br />
matematik<br />
I folke<strong>skolen</strong>s matematikundervisning har du<br />
lært, hvad du skal gøre, når du skal løse et bestemt<br />
problem. I gymnasiet arbejder vi også med<br />
hvorfor og beviser mange matematiske påstande.
Vi arbejder meget med symboler i stedet for tal,<br />
og du vil opleve, at man derved kan anvende<br />
samme metode på vidt forskellige problemer. Du<br />
vil også opleve, at arbejdet med matematiske argumenter<br />
træner dig i at tænke abstrakt og ræsonnere.<br />
Centralt står beskrivelse af forandringer,<br />
fx vækst, og opstilling af modeller, men vi<br />
arbejder også med fx ge<strong>om</strong>etri og statistik.<br />
mediefag<br />
Faget beskæftiger sig med levende billeder i form<br />
af film og tv. Faget har dels en teoretisk, dels en<br />
praktisk del. I den teoretiske del får du indsigt i<br />
mange forskellige aspekter af film og tv. Vi ser<br />
på film- og tv-historie, diverse genrer og programtyper<br />
samt film og tv’s virkemidler. Dette<br />
giver dig de nødvendige redskaber til at analysere,<br />
perspektivere og vurdere både danske og<br />
internationale medieproduktioner inden for både<br />
fakta og fiktion. Denne teoretiske viden danner<br />
fundamentet for den praktiske del af faget. Her<br />
arbejder vi med alle produktionens faser - fra<br />
ideudvikling over manuskript og storyboard til<br />
optagelse og redigering.<br />
musik<br />
Musik er en vigtig del af et samfunds kultur. På<br />
såvel A- s<strong>om</strong> B-niveau går du i dybden med<br />
musikkulturelle og musikteknologiske forhold i<br />
nutid og fortid. Du vil beskæftige dig med både<br />
vestlig og ikke vestlig musik, og du k<strong>om</strong>mer til at<br />
arbejde med mediernes rolle i forhold til musikken.<br />
Særlig i A-niveau studieretninger arbejder vi også<br />
med skriftlig musik, hvor du fx skal gennemføre<br />
arrangement af en række forskellige genrer og<br />
stilarter. I denne sammenhæng indgår naturligt<br />
anvendelse af c<strong>om</strong>puterbaseret musikteknologi.<br />
Praktisk musikudøvelse er en vigtig del af faget<br />
på alle niveauer. Her får du lejlighed til vokalt og<br />
instrumentalt at udøve og styrke dine musikalskkreative<br />
interesser.<br />
Musikfaget, s<strong>om</strong> du møder det, forener elementer<br />
fra gymnasiets tre hoved<strong>om</strong>råder og inddrager<br />
såvel humanistiske og samfundsmæssige<br />
s<strong>om</strong> naturvidenskabelige perspektiver. Dermed<br />
bidrager faget s<strong>om</strong> helhed til en større <strong>om</strong>verdensforståelse<br />
og indgår naturligt i både flerfaglige<br />
og tværfaglige forløb.<br />
naturgeografi<br />
Faget dykker bl.a. ned i forklaringerne på, hvor-<br />
for livsbetingelserne ikke er ens overalt på jor-<br />
den. Til det kunne vi sætte fokus på de klimatiske<br />
betingelser, de forskelligartede landbrugssystemer<br />
og de landskabsmæssige rammer, s<strong>om</strong> giver<br />
forskellige muligheder for samfundsudvikling.<br />
Naturgeografi er et naturvidenskabeligt fag, og<br />
en del af undervisningen foregår i praksisrummet,<br />
hvor vi eksempelvis analyserer kort eller laver<br />
feltarbejde.<br />
Naturgeografi åbner verden op og giver dig indsigt<br />
i de naturmæssige forklaringer på aktuelle<br />
problemstillinger. Det giver dig mulighed for at<br />
tage stilling til aktuelle diskussioner og giver dig<br />
en ballast til at deltage i den demokratiske debat.<br />
35
36.<br />
oldtidskundskab<br />
Oldtidskundskab er et kulturfag, der <strong>om</strong>handler<br />
antikken s<strong>om</strong> grundlag for europæisk kultur. Faget<br />
beskæftiger sig med tekster og monumenter,<br />
der er blevet normgivende for europæisk kultur.<br />
Det man kan kalde arven fra antikken. Emnerne i<br />
teksterne kan handle <strong>om</strong> filosofi, litteratur, politik,<br />
sport og meget mere.<br />
I faget arbejdes med oversatte tekster fra den<br />
græske og r<strong>om</strong>erske oldtid. 4 forløb handler <strong>om</strong><br />
teksternes indhold og 1 forløb <strong>om</strong> monumenter/<br />
kunsthistorie.<br />
For at sætte faget ind i en europæisk kontekst<br />
inddrages der tekster og monumenter fra senere<br />
tider fx renæssancen og op til dags dato.<br />
Faget er etårigt og kan afsluttes med en mundtlig<br />
eksamen.<br />
psykologi<br />
Psykologi er videnskaben <strong>om</strong>, hvordan menne-<br />
sker sanser, tænker, føler, handler og udvikler<br />
sig. I psykologi er der enighed <strong>om</strong>, at mange faktorer<br />
- arv, miljø, kultur, familie, kammerater og<br />
<strong>om</strong>sorg har indflydelse på, hvordan det enkelte<br />
individ udvikler sig; men hvor stor betydning<br />
disse faktorer hver især har, er der derimod ikke<br />
enighed <strong>om</strong>. Psykologi er netop en videnskab,<br />
s<strong>om</strong> består af en bred vifte af teorier, eller forklaringsmodeller.<br />
Nogle af disse teorier underbygger<br />
og supplerer hinanden, mens andre decideret<br />
modsiger hinanden. Eksempelvis vil man i psykologi<br />
kunne give mange forklaringer på, hvorfor<br />
en person ryger, og det er netop et mål i psykologiundervisningen<br />
at kunne angive forskellige<br />
forklaringsmodeller.<br />
I psykologi undervises efter nyere forskning og<br />
efter moderne teorier inden for <strong>om</strong>råderne socialpsykologi,<br />
udviklingspsykologi, kognition og<br />
læring samt personlighed og identitet. På psykologi<br />
B indgår desuden et mindre feltarbejde, hvor<br />
man skal indhente og bearbejde psykologiske<br />
data.<br />
Religion<br />
Verdensreligionerne er centrale i religionsundervisningen,<br />
og der undervises på videnskabelig<br />
baggrund. Kristend<strong>om</strong>men og islam er obligatoriske,<br />
mens hinduisme, buddhisme, jøded<strong>om</strong>,<br />
japanske religioner eller kinesiske religioner kan<br />
vælges. Derudover kan emner s<strong>om</strong> etik eller religionsfilosofi<br />
indgå. I faget arbejder vi med religionernes<br />
oprindelse, deres historiske udvikling<br />
og med deres nutidige forhold.<br />
Vi får derfor indsigt i udvikling og spændingsfelter<br />
inden for de enkelte religioner, liges<strong>om</strong> vi<br />
inddrager sameksistens og konflikter mellem de<br />
religioner, vi arbejder med.<br />
I undervisningen ser vi på religionerne fra flere<br />
synsvinkler. Religionerne kan ses s<strong>om</strong> tilhængerne<br />
ville gøre (set indefra), og de kan ses s<strong>om</strong><br />
religionshistorikeren ville gøre (set udefra), eller<br />
synspunkter kan vurderes ud fra sekulære eller<br />
religionskritiske synsvinkler (igen udefra synsvinklen).
samfundsfag<br />
Samfundsfag beskæftiger sig med samfunds-<br />
mæssige forhold og sammenhænge på nationalt<br />
og internationalt niveau inden for <strong>om</strong>råderne sociologi,<br />
politik, økon<strong>om</strong>i og international politik.<br />
Sociologi beskæftiger sig med forhold s<strong>om</strong> fx,<br />
hvordan individet påvirkes af sine <strong>om</strong>givelser og<br />
indgår i et samfund præget af sociale og kulturelle<br />
forskelle. Eksempelvis vil det være interessant<br />
at undersøge identitetsdannelsen hos diverse etniske<br />
grupper i det multikulturelle London.<br />
Inden for <strong>om</strong>rådet politik arbejdes der fx med<br />
at forstå forskellige politiske systemers måde at<br />
fungere på, herunder hvordan EU påvirker de politiske<br />
beslutninger i Danmark.<br />
Økon<strong>om</strong>i behandler forhold s<strong>om</strong> velfærdssamfundets<br />
opbygning og funktion, og hvorledes<br />
man ved hjælp af den økon<strong>om</strong>iske politik kan<br />
sikre fremtidig velstand og velfærd. I international<br />
politik behandles, med inddragelse af teorier<br />
og eksempler fra virkeligheden, bl.a. årsager til<br />
krig, konflikter og samarbejde.<br />
spansk<br />
Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et<br />
kulturfag. Undervisningen beskæftiger sig såvel<br />
skriftligt s<strong>om</strong> mundtligt med indlæring af det<br />
spanske sprog – dette sker med tilegnelsen af<br />
gode k<strong>om</strong>munikative k<strong>om</strong>petencer s<strong>om</strong> basis.<br />
Faget formidler kendskab til væsentlige aspekter<br />
af de spansksprogede samfund i Spanien og Latinamerika<br />
og deres kulturer, idet vi arbejder med<br />
undervisningsmateriale <strong>om</strong> såvel almene s<strong>om</strong><br />
samfundsrelaterede og historiske emner.<br />
Sprogindlæringen øger den kulturelle og æstetiske<br />
bevidsthed og giver forudsætninger for at<br />
forstå og agere i spansksprogede kulturer. Faget<br />
stiller store krav til sproglig indlæringsevne og<br />
sproglig opmærks<strong>om</strong>hed.<br />
tysk<br />
De tysksprogede lande har igennem flere hundrede<br />
år haft en betydelig indflydelse på Danmark;<br />
historisk, politisk, økon<strong>om</strong>isk og i høj grad<br />
sprogligt.<br />
Tyskland er desuden Danmarks vigtigste eksportmarked,<br />
og det skønnes, at tysk i mange år<br />
frem vil være et af de vigtigste fælles fremmedsprog<br />
i samhandelen med mange af de nye medlemsstater<br />
i EU.<br />
Undervisningen er baseret på såvel skønlitterære<br />
tekster s<strong>om</strong> sagprosa. Film og dokumentarudsendelser<br />
indgår i varierende udstrækning. Andre<br />
kilder - billeder, musik, statistikker og kort - indgår,<br />
når emnet lægger op til det.<br />
At beherske sproget og at forstå landets kultur er<br />
en vigtig forudsætning for at færdes i et internationalt<br />
miljø. Du opnår stor sproglig k<strong>om</strong>petence<br />
både i tale og skrift.<br />
37
38<br />
VeJledningen<br />
Studievejleder<br />
Annette Gleerup Madsen<br />
Studievejleder<br />
Michael Stæhr<br />
Studievejleder<br />
Christian T. Møller<br />
Vejledningen har åbent dagligt<br />
fra kl. 10.0014.00.<br />
Studiecoach<br />
Helene Qvistgaard<br />
Studievalg Sjælland<br />
Tine Andersen<br />
Studievejleder<br />
Diana Andersen<br />
Vi har en bred vifte af vejledere og coaches,<br />
s<strong>om</strong> kan hjælpe med alt fra faglige udfordringer<br />
til mulighederne efter gymnasiet.<br />
Vejledningen er et tilbud til alle elever, der blandt<br />
andet består af fælles vejledningstimer i klasserne,<br />
men der er også mulighed for individuel vejledning<br />
ved læsevanskeligheder eller personlige<br />
og faglige problemer.<br />
Vejledningen informerer også forældre og potentielle<br />
elever <strong>om</strong> uddannelsen og den daglige<br />
skolegang på <strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong>.<br />
Ønsker du at tale med din klasses vejleder, kan<br />
du aftale en tid eller k<strong>om</strong>me forbi i din studievejleders<br />
træffetid.<br />
Vejlederne kan også kontaktes på mail<br />
eller telefon på 4635 1891.<br />
stUdieCoaCHing og læseVeJledning<br />
Studiecoach<br />
Helle Tamsen Elleman<br />
Leder af vejledningen<br />
Irma Kobæk<br />
Læsevejleder<br />
Lise Vindel Pedersen<br />
Skolens studiecoach kan fx hjælpe, hvis du oplever<br />
stress, skoletræthed eller personlige problemer.<br />
Studiecoachen støtter elever i at bruge egne ressourcer<br />
til at overvinde problemer med professionelle<br />
og tilrettelagte samtaleforløb.<br />
Hvis du har brug for at tale med studiecoachen,<br />
skal du henvende dig til din studievejleder, s<strong>om</strong><br />
kan henvise dig.<br />
I Læsevejledningen kan du få vejledning og træning,<br />
hvis du oplever problemer med din læsning.<br />
Her kan du møde op til en kort samtale og aftale<br />
tid til et egentligt møde.
UndeRViseRe på Rks<br />
Her kan du se de lærere du vil møde på<br />
<strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong> i 2013/2014<br />
Agnete Andersen Dreyer,<br />
Dansk, Psykologi<br />
Biljana Eva Muncan,<br />
Historie, Kinesisk<br />
<strong>om</strong>rådestudium, Religion<br />
Christian Barkholt Muller,<br />
Engelsk<br />
Conny Behrendt,<br />
Musik, Tysk<br />
Anna Tuxen,<br />
Historie, Mediefag,<br />
Naturgeografi<br />
Birgitte Thestrup Nielsen,<br />
Fysik, Matematik<br />
Christian Wejdemann,<br />
Fysik, Matematik<br />
Daniel Hansen,<br />
Fysik, Matematik<br />
Anne Marie Juel,<br />
Engelsk, Tysk<br />
Birthe Skov Jensen,<br />
Historie, Idræt<br />
Christina Kofod Kristensen,<br />
Engelsk, Religion<br />
Denise Nielsen,<br />
Dansk, Historie, Kinesisk<br />
<strong>om</strong>rådestudium<br />
Annelise Wejdemann,<br />
Dansk, Fysik<br />
Bo Toftmann Christensen,<br />
Fysik, Matematik<br />
Christine Bensby,<br />
Dansk, Latin,<br />
Oldtidskundskab<br />
Doris Høegh,<br />
Billedkunst, Dansk, Design,<br />
Kinesisk <strong>om</strong>rådestudium<br />
Ann-Sofie Lund Knudsen,<br />
Dansk, Latin<br />
Camilla Sonne Wellendorf,<br />
Engelsk, Historie<br />
Claus Bjørn,<br />
Idræt<br />
Eva Holch Kristensen,<br />
Engelsk, Tysk<br />
Benedikte Juhlin,<br />
Musik<br />
Cecilie Duval Jensen,<br />
Historie, Samfundsfag<br />
Connie Mørk,<br />
Biologi, Idræt<br />
Fie Balnagown Ross,<br />
Dansk<br />
39
40<br />
Frank Østergaard,<br />
Fransk, Historie, Russisk<br />
Heidrun Weise Aldrich,<br />
Datalogi, Kemi, Matematik<br />
Jan Troensegaard Nielsen,<br />
Fysik, Kemi<br />
Karina Nyring,<br />
Dansk, Psykologi<br />
Kirsten Sunke Agergaard,<br />
Drama, Tysk<br />
Frida Hansen,<br />
Dansk, Mediefag<br />
Inda Memic,<br />
Engelsk<br />
Jeppe Ingemann Pedersen,<br />
Engelsk, Spansk<br />
Karsten Kristensen Back,<br />
Engelsk, Samfundsfag<br />
Kristian Erlendsson,<br />
Idræt, Psykologi<br />
Grete Tokkesdal,<br />
Datalogi, Matematik<br />
Irene Lütken,<br />
Dansk, Drama, Idræt<br />
Jette Kobberbøl,<br />
Biologi, Naturgeografi<br />
Kasper Bjering Søbye<br />
Jensen,<br />
Matematik<br />
Kristian Helmersen,<br />
Historie, Samfundsfag<br />
Hanne T<strong>om</strong>merup,<br />
Græsk, Latin,<br />
Oldtidskundskab<br />
Jakob Heuseler,<br />
Historie, Naturgeografi<br />
Jonas Vinzent,<br />
Biologi, Idræt, Kemi<br />
Kasper Virklund,<br />
Dansk, Historie<br />
Kristina Cheetham,<br />
Dansk, Engelsk<br />
Hans Jørgen Sivertsen,<br />
Erhvervsøkon<strong>om</strong>i,<br />
Samfundsfag<br />
Jakob Kirknæs,<br />
Fysik, Naturgeografi<br />
Karen Houkjær Jørgensen,<br />
Fransk, Musik<br />
Kate Munk-Tillegreen,<br />
Engelsk<br />
Kristina Lang,<br />
Psykologi, Spansk<br />
Hansina Djurhuus,<br />
Engelsk<br />
Jakob Lægaard,<br />
Mediefag, Musik<br />
Karen Lise Bird,<br />
Naturgeografi<br />
Kirsten Koch Lægaard,<br />
Matematik, Musik<br />
Lars Gottschau Malm,<br />
Naturgeografi
Lasse Christensen,<br />
Samfundsfag<br />
Lluís Castellarnau Barceló,<br />
Idræt, Spansk<br />
Maja Kjær Saabye,<br />
Religion, Tysk<br />
Marie Jungfalk Sørensen,<br />
Engelsk, Tysk<br />
Mette Lund Østergaard,<br />
Historie, Samfundsfag<br />
Lasse F. Christensen,<br />
Erhvervsøkon<strong>om</strong>i,<br />
Matematik<br />
Lone Nielsen,<br />
Billedkunst, Dansk<br />
Malene Brønd,<br />
Engelsk, Samfundsfag<br />
Martin Jensen,<br />
Fysik<br />
Mogens Jepsen,<br />
Engelsk, Tysk<br />
Lene Mette Larsen,<br />
Engelsk, Oldtidskundskab<br />
Lotte Bolander,<br />
Dansk, Fransk<br />
Malene Guldager Nonboe<br />
Christensen,<br />
Religion, Samfundsfag<br />
Martin Ulrich Christensen,<br />
Fysik<br />
Morten Wraa,<br />
Fysik, Kemi<br />
Lisbeth Mortensen,<br />
Engelsk, Historie<br />
Mads Bering Svendsen,<br />
Engelsk, Historie<br />
Malene Sofie W. Henriksen,<br />
Dansk, Engelsk<br />
Mehmet Temizsoy,<br />
Kemi, Matematik<br />
Nana Baungaard Harden,<br />
Engelsk, Mediefag<br />
Lisbeth Kjæreby Pedersen,<br />
Biologi<br />
Maibritt B. Nørrevang,<br />
Kemi, Matematik<br />
Marianne Skagen,<br />
Naturgeografi,<br />
Samfundsfag<br />
Mette Kirstine Dernoff<br />
Nielsen,<br />
Idræt<br />
Niels Henrik Borch,<br />
Kemi<br />
Lisbeth Wiese,<br />
Dansk, Spansk<br />
Maj Thorsø,<br />
Engelsk, Spansk<br />
Marie Bonavida,<br />
Historie<br />
Mette Louise Th<strong>om</strong>sen,<br />
Historie, Samfundsfag<br />
Niels Christensen,<br />
Musik<br />
41
42<br />
Niels Smedegaard,<br />
Datavejleder, Fysik,<br />
Matematik<br />
Pia Kylborg,<br />
Engelsk, Latin,<br />
Oldtidskundskab, Spansk<br />
Sisse Olsson,<br />
Historie, Idræt<br />
Søren Rygaard Jensen,<br />
Historie, Kinesisk <strong>om</strong>rådestudium,<br />
Samfundsfag<br />
Tony Kabongo-Bentzen,<br />
Engelsk, Samfundsfag<br />
Nils Trautner,<br />
Fysik, Matematik<br />
Pia Lübcke,<br />
Dansk, Filosofi, Historie<br />
Steen Mammen Jørgensen,<br />
Matematik<br />
Tanja Haugaard,<br />
Engelsk, Fransk<br />
Ulrich Laursen,<br />
Historie<br />
Ole Juul Lund,<br />
Engelsk, Idræt<br />
Randi Dilling,<br />
Biologi, Religion<br />
Susanne Petersen,<br />
Biologi, Bioteknologi,<br />
Psykologi<br />
Terese Nielsen,<br />
Filosofi, Matematik<br />
Wieslaw Woloszynski,<br />
Idræt<br />
Peder Danielsen,<br />
Astron<strong>om</strong>i, Fysik,<br />
Matematik<br />
Rasmus D. Terkelsen,<br />
Matematik<br />
Sven Riis,<br />
Historie, Mediefag,<br />
Samfundsfag<br />
Th<strong>om</strong>as Axelsen,<br />
Historie, Samfundsfag<br />
Aase Elkott,<br />
Drama, Engelsk, Idræt<br />
Peter Frederiksen,<br />
Fysik, Kemi<br />
Rikke Hartmann,<br />
Dansk, Tysk<br />
Svend Runge Nielsen,<br />
Astron<strong>om</strong>i, Fysik,<br />
Matematik<br />
Tina Bødker,<br />
Mediefag, Retorik<br />
Peter Houkjær,<br />
Historie<br />
Sarah Djurhuus,<br />
Dansk, Spansk<br />
Søren Ellehammer<br />
Kristensen,<br />
Dansk, Idræt<br />
Tine Almblad Egholm,<br />
Dansk, Idræt
ledelse sekRetæR kantine pedel<br />
Claus Niller<br />
Rektor<br />
Irma Kobæk<br />
Leder af vejledningen<br />
Hanne Hemsø<br />
Sekretær<br />
Anette Bøge Hansen<br />
Kantineleder<br />
Steffen Olsen<br />
IT-pedel<br />
Christian Blands<br />
Vicerektor<br />
Mogens Ellebæk<br />
Uddannelsesleder<br />
Trine Møller<br />
Sekretær<br />
Anja Soelbjerg<br />
Kantine<br />
Fathi Rameh<br />
Pedel<br />
Lone Bjørndal Th<strong>om</strong>sen<br />
Vicerektor<br />
Th<strong>om</strong>as Fr<strong>om</strong>melt<br />
Uddannelsesleder<br />
Pia Sonne<br />
Sekretær<br />
Monica Klarskov Larsen<br />
Kantine<br />
Anker Larsen<br />
Pedel<br />
Anna Rørbæk<br />
Orlov<br />
Elisabeth Lollike Ørsted<br />
Uddannelsesleder<br />
Susan Nielsen<br />
Økon<strong>om</strong>imedarbejder<br />
Pia Due Winding<br />
Kantine<br />
Th<strong>om</strong>as Ulrik Stilling<br />
fung. k<strong>om</strong>munikationschef<br />
Stine Hauerberg Jensen<br />
K<strong>om</strong>munikationsmedarbejder<br />
43
44<br />
<strong>Roskilde</strong> <strong>Katedralskole</strong> 2013 er redigeret af<br />
Th<strong>om</strong>as Ulrik Stilling<br />
og Stine Hauerberg Jensen<br />
For og bagsidefoto samt foto på<br />
side 2, 19, 20, 21, 25: Laura Stammer<br />
Layout: Birgitte Mazanti, Mdd. X Profil I/S<br />
Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri
optagelse<br />
senest den 1. marts 2013 skal du søge <strong>om</strong> optagelse<br />
via din afgangsskole pÅ et særligt skema fra<br />
www.optagelse.dk<br />
På ansøgningsskemaet skal du prioritere:<br />
> Hvilken skole, du søger optagelse på<br />
> Hvilken af de præsenterede studieretninger, du er interesseret i<br />
> 2. fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk<br />
> Kunstnerisk fag: musik, billedkunst, mediefag eller drama<br />
På undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse nærmere<br />
<strong>om</strong> betingelserne for optagelse i gymnasiet: www.uvm.dk.<br />
det bindende studieretningsvalg finder sted 1. december i 1.g,<br />
og studieretningsforløbet begynder i januar 2014.<br />
Yderligere informationer kan hentes på følgende adresser:<br />
På <strong>skolen</strong>s hjemmeside www.roskildekatedralskole.dk finder du<br />
studieretningsprogrammet 2013/14, s<strong>om</strong> giver adgang til at teste<br />
valgmuligheder i studieretningerne.<br />
du kan også henvende dig på <strong>skolen</strong>s email: post@rks-gym.dk<br />
eller direkte til en af vores studievejledere:<br />
Irma Kobæk, rkkb@rks-gym.dk, leder af vejledningen eller<br />
Annette gleerup Madsen, rkmd@rks-gym.dk<br />
Christian Theilmann, rkml@rks-gym.dk<br />
diana Andersen, rkda@rks-gym.dk<br />
Michael Stæhr, rksr@rks-gym.dk<br />
undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk<br />
uddannelsesguidens hjemmeside: www.ug.dk<br />
Optagelse
oskilde katedralskole<br />
Holbækvej 59<br />
4000 roskilde<br />
tlf: 46 35 18 91<br />
fax: 46 30 83 15<br />
mail: post@rks-gym.dk<br />
www.roskildekatedralskole.dk<br />
www.facebook.dk/roskildekatedralskole<br />
Senest den 1. marts 2013 skal du søge<br />
<strong>om</strong> optagelse via din afgangsskole på<br />
www.optagelse.dk<br />
RKS<br />
„Like“ os på<br />