Orientering om skolen - Roskilde Katedralskole

roskildekatedralskole.dk

Orientering om skolen - Roskilde Katedralskole

oskilde

katedralskole

orientering om skolen

2013

Roskilde Katedralskole er en moderne, udviklingsorienteret skole for engagerede unge mennesker.

Vi er her for at lære - og vi kan li’ det!


studieretninger 2013/14

Fag på A-niveau Fag på A/B niveau 3. studieretningsfag

sproglige studieretninger

Engelsk A Fransk forts. A Samfundsfag B

Engelsk A Fransk forts. B Spansk B

Engelsk A Tysk forts. A Samfundsfag B

Engelsk A Tysk forts. B Spansk B

Engelsk A Spansk A Samfundsfag B

Engelsk A Musik B Samfundsfag B

samfundsvidenskabelige studieretninger

Engelsk A Samfundsfag B Mediefag B

Engelsk A Samfundsfag B Idræt B

Samfundsfag A Engelsk A Matematik B

Samfundsfag A Engelsk A Matematik B (international)

Samfundsfag A Engelsk A Matematik B (iPad-klasse)

Samfundsfag A Matematik A Erhvervsøkonomi C

kunstneriske studieretninger

Musik A Engelsk A Samfundsfag B

Musik A Matematik B Samfundsfag B

NATuRvIdENSKABElIgE STudIERETNINgER

Matematik A Fysik B Kemi B

Matematik A Fysik B Idræt B

Fysik A Matematik A Kemi B

Bioteknologi A Matematik A Fysik B

Biologi A Matematik B Idræt B

geovidenskab A Matematik A Kemi B

Hvis du går i 9. eller 10. klasse skal du

aflevere en ansøgning til din vejleder

senest den 1. marts 2013.

læs mere om studieretningerne på

www.roskildekatedralskole.dk

eller via denne QR kode

SKÆRES FRA 40 mm


SKÆRES FRA 40 mm

valgfag i 3.g

A-niveau B-niveau C-niveau

Biologi Billedkunst Astronomi

Engelsk Biologi Billedkunst

Fransk fortsætter drama Biologi

Fysik Filosofi design

Kemi Fransk begynder dramatik

Matematik Fransk fortsætter Erhvervsøkonomi

Musik Fysik Filosofi

Samfundsfag Idræt Fransk fortsætter

Spansk Kemi græsk

Tysk fortsætter Matematik Informationsteknologi

Mediefag Kemi

Musik Kinesisk områdestudium

Naturgeografi latin

Psykologi Mediefag

Religion Musik

Samfundsfag Naturgeografi

Spansk Psykologi

Tysk begynder Retorik

Tysk fortsætter Tysk fortsætter


gymnasieuddannelsen (stx) er almendannende og studieforberedende. Med almendannende

menes, at uddannelsen giver dig viden om fag og emner som fx historie, litteratur og

samfundsforhold. Med studieforberedende menes, at gymnasiet er et trin på vejen mod studier

på fx universitetet eller en handelsuddannelse. gymnasieuddannelsen består af et halvt års

grundforløb og to et halvt års studieretningsforløb.

grundforløbet

I grundforløbet får du undervisning i de obligatoriske fag dansk, engelsk, historie, idræt,

matematik, samfundsfag samt et kunstnerisk fag (billedkunst, drama, mediefag eller musik),

fysik, naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse og almen studieforberedelse.

studieretningsforløbet

valget af studieretning finder sted efter det første halve år ved afslutningen af grundforløbet.

du skal vælge en studieretning inden for et af de firehovedområder:

> det sproglige

> det samfundsvidenskabelige

> det kunstneriske

> det naturvidenskabelige

I studieretningerne på RKS indgår tre fag på forskellige niveauer (A, B og C, hvor A er det

højeste niveau). derudover får du en række obligatoriske fag og valgfag:

grundforløb 1/2 År

dansk Engelsk Historie Matematik

studieretning 2 1/2 År

Samfundsfag

Kunstn.

fag

Obligatoriske fag

dansk A, Historie A, Engelsk B, 2. fremmedsprog (beg.A/forts.B),

Idræt C, Matematik C, Samfundsfag C, Religion C,

Oltidskundskab C, Kunstnerisk fag C, Fysik C og to af de

tre følgende fag; Biologi, Kemi, Naturgeografi.

Ét af de naturvidenskabelige fag skal løftes til B-niveau

Idræt Fysik Naturvid.

grundforløb

Studieretningsfag

Normalt 3 fag

Valgfag

Op til 3 valgfag.

Antallet varierer

efter studieretning

Almen sprogforståelse

Almen studieforberedelse


kjkjbkbbmbmbmnbmnb

Velkommen til Roskilde katedRalskole!

dette hæfte skal bruges sammen med vores hjemmeside:

www.roskildekatedralskole.dk

Velkomst:

Rektors velkomst . .......................................... 2

Elevrådets velkomst . ...................................... 4

Skolens værdigrundlag .................................. 5

Studie- og ordensregler ................................. 6.

Kommunikation ............................................. 7

Hvordan er det at gå på Katten? . ................... 8

Det er fedt at undervise gymnasieelever! ...... 10

Andreas kæmpede for Obama ...................... 12

Fra student til forfatter . ................................ 13

UnderVisning på rks:

Fællestimer og morgensamlinger .................. 14

Bæredygtighed . ............................................ 15

Nye studieretninger: Internationalt/iPad ....... 16.

Klasseværelset på to hjul .............................. 18

Nye undervisningslokaler ............................. 19

HJemmesiden

det sociale liV på rks:

Hygge og fest ............................................... 22

Råkost og skoleradio .................................... 23

Musical ..........................................................24

Aktivitetsdag ................................................ 25

Frivillige aktiviteter ....................................... 28

Lektiecafé ..................................................... 30

Bibliotek ........................................................31

Fagbeskrivelser ............................................ 32

Vejledning og coaching ................................. 38

Lærer ............................................................ 39

Ledelse, sekretær, kantine, pedel ...................43

Optagelse ..................................................... 45

Kontaktoplysninger ...................................... 46.

skolens hjemmeside www.roskildekatedralskole.dk under fanen ”Ny elev 2013/14”

finder du yderligere information om vores gymnasium.

Ligeledes kan du se, hvordan du søger optagelse hos os.

Velkommen

1


2

ww

Velkommen på rks

Tjek vores hjemmeside

Vi er her for at lære

- og vi kan li’ det!


Velkommen til

Roskilde katedRalskole

Jeg håber, du synes, at skolen er lige så

inspirerende og mangfoldig, som jeg oplever

den dagligt.

I folderen her, på skolens hjemmeside og via vores

Facebook-side kan du danne dig et indtryk af

alt det spændende, der foregår her på RKS.

Vi er en skole, hvor læring spiller en afgørende

rolle. Derfor møder du på Roskilde Katedralskole

en masse faglige udfordringer. Det er vores mål

at tilrettelægge undervisningen på en måde, så

den er både spændende og inspirerende. Vi gør

undervisningen relevant og vedkommende både

inden for og uden for skolens vægge. Det er for

eksempel grunden til, at vi næste år starter en

studieretning med iPads og en studieretning,

hvor en stor del af undervisningen foregår på engelsk.

Tilsvarende prioriterer vi fællesarrangementer for

større eller mindre dele af skolen. Vi inviterer interessante

foredragsholdere på besøg, og vi tager

ud og ser på verden. På den måde trækker vi

så at sige omverdenen ind i skolen.

Men skolen er jo meget mere end det, der sker i

timerne. Der er et væld af aktiviteter på skolen.

Mange af dem har vi samlet i det vi kalder aktive

eftermiddage. Og ikke to dage er ens på RKS.

Alt det er med til at styrke det sociale sammen-

hold, vi er så glade for på skolen.

Det er vigtigt for os, at du vælger den helt rigtige

studieretning. Derfor vælger du på RKS først din

endelige studieretning efter grundforløbet, som

afsluttes i januar 1.g. Forrest i folderen finder du

en oversigt over de studieretninger, du kan vælge

mellem på RKS, og på vores hjemmesiden kan du

læse meget mere om vores spændende studieretninger.

Hvis du vælge at gå på Roskilde Katedralskole,

tør jeg godt love, at der venter dig tre fantastiske

år med en masse nye venskaber og spændende

oplevelser, men frem for alt høj faglighed.

På RKS er vi åbne og rummelige. Vores mål er at

flytte vores elever længst muligt både fagligt og

personligt. Derfor prioriterer vi kvalitet og udvikling.

Artibus Ingenuis er skolens gamle motto. Det er

latin og betyder ”til de ædle kunster”.

En mere nutidig ”oversættelse” af Artibus Ingenuis

kunne være, at Roskilde Katedralskole er et

moderne gymnasium for nysgerrige og engagerede

unge mennesker under mottoet:

”Vi er her for at lære noget – og vi kan li det!”

Med venlig hilsen

Rektor Claus Niller

rektors Velkomst

3


4

Som ny elev på RKS venter de tre mest fantastiske

år forude. Tiden vil blandt andet byde på

nye venskaber, oplevelser, rejser og spændende

og anderledes undervisning. Du vil komme til at

bruge rigtig meget af din tid her på skolen – både

fagligt og socialt.

Elevdemokratiet på Roskilde Katedralskole har

altid været en vigtig del af skolens ånd, og der er

en god kontakt mellem eleverne og ledelsen. Der

sidder blandt andet to elevrepræsentanter med i

skolebestyrelsen, hvor der bliver kæmpet for de

ting, eleverne ønsker på skolen.

Elevrådets vigtigste opgave er at varetage elevernes

interesser stort som småt. Det kan være alt

lige fra ønske om flere mikrobølgeovne til, hvordan

studieturene forløber.

af mathijs van der linden, elevrådet og 2.u.

eleVRåds Velkomst

Elevrådet er ikke bare endeløse diskussioner, men

derimod et bredt favnende socialt netværk bestående

af engagerede ildsjæle, som kæmper for

elevernes indflydelse. At være elevrådsrepræsentant

for din klasse er en lærerig oplevelse både

fagligt og socialt.

I din første tid på skolen kommer elevrådet forbi

din klasse og fortæller mere om, hvad det vil sige

at være en del af elevrådet, og du kan høre mere

om, hvordan du får indflydelse på din skole.

Med de ord vil elevrådet gerne byde dig rigtig

hjerteligt velkommen til tre uforglemmelige år på

Danmarks fedeste gymnasium.


UddRag aF VæRdigRUndlaget på Rks

Roskilde Katedralskoles daglige stemning er nært forbundet med

skolens værdigrundlag, som tager sit udgangspunkt i begreberne:

Rummelighed, Faglighed og ansvar-lighed.

Roskilde Katedralskole

betyder rummelighed, at vi

prioriterer fællesskabet, men

samtidig holder fokus på den

enkelte, gennem hele studieforløbet.

Vi har plads til alle elevtyper.

Fagligheden styrker vi hos den

enkelte ved, at vi på Roskilde

Katedralskole møder hver elev

på dennes faglige niveau og

målretter vores undervisning

mod at rykke eleven så langt

som muligt. Det er helt ok at

være ambitiøs studerende på

RKS, og vi forventer, at den enkelte

elev er ihærdig og engageret

i sin uddannelse.

Ansvar-Lighed, forstås på

Roskilde Katedralskole som det

daglige fokus, vi har på den

enkelte elevs udvikling fra skoleelev

til ung dannet demokratisk

orienteret studerende.

Det vil sige, at vi på Roskilde

Katedralskole fokuserer på, at

den enkelte både tager ansvar

for sin egen uddannelse og for

fællesskabet på skolen.

eleVrådets Velkomst

5


6.

du har mødepligt til undervisnin gen.

dette gælder også fx fællesti mer,

morgensamlinger og studievej ledning.

du har pligt til at møde velforberedt

til timerne og deltage aktivt i undervisnigen.

du har pligt til at aflevere stillede

skriftlige opgaver rettidigt.

stUdie- og

oRdensRegleR

Reglerne findes i sin fulde ordlyd på hjemmesiden,

og alle elever er forpligtede til at holde sig orienteret om disse.

Vi fremhæver et par af de vigtigste her:

du har pligt til at melde sygdom og

andet fravær til skolen via Lectio.

du rydder op i kantinen sammen med

din klasse på skift en uge ad gangen

– efter spise frikvarteret.

du fjerner dit eget affald i klassen.

du efterlader et lokale pænt og

opryddet, stole sættes op efter

4. lektion.

du har pligt til at udvise hensynsfuld

adfærd over for andre elever og

skolens personale.


kommUnikation

på katten:

Roskilde Katedralskole prioriterer vi fællesskabet.

Samtidig fokuserer vi på den enkelte.

Skolen er de seneste år vokset til i dag at være

et af landets største. Derfor er vi meget bevidste

om, hvordan vi kommunikerer på Roskilde Katedralskole.

Hver uge modtager elever på Roskilde Katedralskole

et elektronisk nyhedsbrev: elev-ugenyt.

Dette indeholder en masse fællesinformation fra

skolens lærere og ledelse – ”Need to know-information”.

skolens hjemmeside fortæller vi løbende om

dagligdagen på skolen.

FoRældRe med på en kiggeR:

Som forælder til en elev på Roskilde Katedralskole er det rart at kunne

følge lidt med i, hvad der sker på skolen.

Via skolens hjemmeside kan du fx tilmelde dig skolens nyhedsbrev, som

bliver udsendt ca. en gang om måneden. Her vil du kunne læse om livet på

skolen og se billeder. Du kan også læse elev-ugenyt, hvor der vil være nyt

om fællesarrangementer, dagligdagen på skolen samt nyt fra de forskellige

elevudvalg.

Derudover har rektor Claus Niller sin egen blog på skolens hjemmeside,

hvor han med jævne mellemrum skriver sine synspunkter.

lectio er skolens intranet med skema. Via Lectio kan du - uden log in -

klikke på „Elev“ og finde bl.a. skemaer, lektier og studierapporter.

Vi skriver nyheder om alt fra forskellige fællesarrangementer

til sjove og spændende undervisningsforløb.

Skolens elever kan også biddrage ved at sende

billeder via billedtjenesten Flickr og få dem

uploadet på skolens hjemmeside, ligesom hjemmesiden

giver mulighed for at vise elevernes

egne filmoptagelser på skolens Youtube-konto.

Skolens Facebook-side er også direkte koblet

til skolens hjemmeside. Her lægger vi en masse

”nice to know-information”. I form af opslag, billeder

og små video-klip.

RKS

7

Forældreside


8

HVoRdan eR det at gå på katten?

„Det er sjovt, lærerigt og spændende at gå på RKS,

og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang“

Hvordan oplevede du din start på Rks?

emilie Bøjesen 1.u:

Starten på RKS var rigtig god. Skolen gjorde med

det samme meget ud af at knytte klasserne tættere

sammen. Vi lavede en masse forskellige aktiviteter.

Den første dag vi mødtes, skulle vi f.eks.

overnatte på skolen. Det er en oplevelse, man ikke

glemmer.

Bodil skovgaard nielsen 2b:

De første par uger og måneder var hårde, sjove,

lærerige og ikke mindst overvældende. Man skal

lige vænne sig til at gå i gymnasiet! Det er en anden

måde at gå i skole på, og man har et større

ansvar, end man er vant til som elev. Med de første

par fester og hytteturen blev der sørget for, at

man hurtigt følte sig tryg og velkommen på gymnasiet.

mikkel Frid 3y:

Jeg oplevede min start på RKS som noget helt anderledes

end noget, jeg havde prøvet før. Allerede

den første dag blev vi taget godt imod i vores såkaldte

’guider’, som sørgede for, at vi alle i den nystartede

klasse følte os godt tilpas og velkommen

skolen. Hver gang vi havde et fag første gang,

blev vi af læreren introduceret til alt, hvad faget

havde at byde på, og hvordan vi fremover skulle

arbejde med det.

Hvad er specielt ved at være

elev på Rks?

emilie 1.u:

Der er et rigtigt godt miljø på RKS, alle er velkommen.

Der er ingen, der er ”ude”. Man vågner om

morgenen og glæder sig til at komme i skole, til at

se alle ens venner. Det sjove er også, at man ikke

helt ved, hvad man kan forvente af skoledagene.

Der er ikke en skoledag, der er ens.

Der foregår altid et eller andet i skoletiden og i

frikvartererne, man keder sig aldrig.

Bodil 2b:

RKS er et virkelig stort gymnasium med rigtig

mange elever. Det, der er specielt er, at den enkelte

elev stadig tages hånd om og respekteres.

Lærerne møder en som et menneske frem for bare

”endnu en i rækken”. Der er generelt en stemning

af, at vi alle sammen skal kunne være her.

mikkel 3y:

Det, der er specielt ved at være elev på RKS er,

at der altid er noget at tage sig til i forbindelse

med skolen, ikke nødvendigvis kun fagrelateret arbejde,

men også i form af sociale aktiviteter. Hvis

man eksempelvis har lyst til at spille musik, eller

opføre en anden form for optræden, har man god

mulighed for dette ved skolens ’råhygge’ arrangement.


Hvad er den gode time for dig?

emilie 1.u:

Den gode time er, når alle elever koncentrerer sig

om det, de skal. Det er dejligt når lærerne altid er

engagerede og forberedte på, hvad der skal foregå

i undervisningen. Timer generelt bliver også

ekstra gode, hvis der er noget variation i måden

at gøre tingene på. Og personligt kan jeg godt lide

noget fysisk aktivitet i undervisningen.

Bodil 2b:

En god time er en time, hvor man lærer noget,

men i et afslappet miljø. Dem er der heldigvis

mange af, og jeg synes, lærerne er gode til at fokusere

på variation i undervisningen. Jeg får meget

ud af timerne, når vi fx gennemgår noget teori

hele klassen samlet og så bagefter sidder i grupper

eller enkeltvis og arbejder med opgaver eller

cases, som man skal anvende teorien på.

Mikkel 3y:

Den gode time er den time, hvor jeg ikke nødvendigvis

kun har siddet og hørt taleundervisning,

men derimod en time, hvor jeg både har fået ny

viden, og jeg samtidig har fået god mulighed for

at prøve at videreformidle den viden.

Hvordan oplever du overgangen

fra folkeskole til 1.g.?

emilie 1.u:

Det var meget nyt lige i starten. Når man kommer

fra de vante rammer og den daglige gang i

de sidste 10 år.

- tre elever, Bodil, mikkel og emilie om hverdagen på Rks

Man skal også lige vænne sig til, at gymnasiet er

et tilvalg og ikke noget, man skal gå på. Derfor

forventer lærerne også noget mere. Dog er alle

meget søde til at have tålmodighed med en. Man

skal også bruge en del mere tid på lektier i sin

fritid, men man lærer hurtigt at planlægge sin tid,

og det er ikke sådan, at man ikke har tid til noget

andet, man kan sagtens dyrke sine fritidsinteresser.

Hvordan oplever du overgangen

fra 1.g. til 2.g.?

Bodil 2b:

Man kan mærke, at man nu virkelig går i gymnasiet.

Lærerne forventer mere af en, men det er

egentlig rart nok. Ens studieretning træder mere

i karakter, og der er mere ro til fordybelse i fagene,

fordi man har fundet sin plads på gymnasiet.

Arbejdsbyrden er en del større, men man er

også mere studievant, og som elev føler man, at

lærerne tager en seriøst.

Hvordan oplever du overgangen

fra 2.g. til 3.g.?

mikkel Frid 3y:

I 3.g. er man, på samme måde som man var det

i folkeskolen, afgangseleverne. Dette kan specielt

mærkes blandt stemning hos 3.g’erne. I 3.g. har

man desuden sine studieretningsfag på 3. år, hvilket

betyder, at man her har en god grundviden

til alt det fagrelevante, og at man derfor får god

mulighed for at fordybe sig i det stof, som man

virkelig finder interessant.

9


10

”det eR Fedt at UndeRVise

gYmnasieeleVeR!”

- tre Rks-lærere om at undervise på katten

Hvorfor blev du gymnasielærer?

svend Runge nielsen

(it-koordinator, astronomi, Fysik, matematik):

Jeg ser det som et job, hvor man kan anvende sin

faglige viden i bred forstand og samtidigt lære

unge mennesker om naturvidenskab.

Jeg ser det også som et job, hvor man møder

mange forskellige mennesker, hvilket jeg sætter

pris på.

Camilla sonne Wellendorf

(engelsk og historie):

Jeg blev gymnasielærer, fordi jeg trives rigtig

godt med at være i kontakt med mange forskellige

mennesker hver dag.

Jeg ville også gerne ville have et arbejde, hvor jeg

kunne få lov til at bruge mine fag aktivt, og hvor

jeg også ville blive udfordret på andre områder

end bare det faglige.

søren ellehammer kristensen

(dansk og idræt):

Lige siden min egen gymnasietid har jeg faktisk

ikke været i tvivl om, at jeg gerne ville være gymnasielærer.

Arbejdet tiltaler mig, fordi der viser

sig en tæt forbindelse mellem arbejde og resultat.

Det er en kæmpe motivationsfaktor for mig,

at den indsats og glæde, man selv lægger i arbejdet,

let kan spores i elevernes udvikling.


svend Runge nielsen Camilla sonne Wellendorf søren ellehammer kristensen

Hvad er specielt ved at være lærer på Rks?

svend:

RKS er et stort gymnasium med mange elever

og mange kolleger. Det giver både udfordringer

og en masse muligheder. Der sker altid noget på

RKS.

Camilla

Det, der er specielt ved at være lærer på RKS, er

at man udover søde elever, også har nogle fantastiske

kolleger, som man kan vidensdele, sparre

og hygge sig med. Desuden er der på RKS en lydhørhed

overfor nye ideer og tiltag. Og så er det jo

bare fedt at undervise gymnasieelever!

søren:

Jeg synes faktisk, at det i høj grad er eleverne,

der er med til at gøre lærertjansen på RKS speciel.

Det imponerer mig, at de på trods af et til

tider tætpakket og fagligt vidt spændt program

næsten altid holder motivationen og frem for alt

humøret højt.

Hvad er den gode time?

svend:

Den gode time for mig er, hvor jeg føler, at eleverne

har lært noget, og at vi har hygget os i processen.

Camilla:

Den gode time for mig er, når jeg kan se, at eleverne

lige pludselig forstår noget særligt eller ser

en bestemt problemstilling, og derfor bliver helt

opslugt at arbejdet.

søren:

Det kan vel bedst beskrives som en efterfølgende

følelse, der ikke så let lader sig kvantificere. Jeg

tror, det svarer til at være i en naturlig flow-tilstand,

som hele klassen er med til at opretholde.

UnderVisning på rks

11


12

Blå Bog:

Rks HVoRFoR?

andreas dinesen:

• Student fra

Roskilde katedralskole 2010

• 21 år

• Bor i København og læser

statskundskab på

københavns Universitet

andReas kæmpede FoR oBama

Sammen med 30 andre politisk aktive unge fra

Danmark, har Andreas Dinesen arbejdet frivilligt

i den amerikanske valgkampagne i efteråret 2012:

”I Miami fik vi et lynkursus i, hvordan man registrerer

sig som vælger i USA, og så blev vi sendt

ud for at stemme dørklokker eller sat til at ringe

rundt til vælgerne. Vi skulle have folk til at stemme

så tidligt som muligt for at få en høj stemmeprocent.

Teorien er nemlig, at 2/3 tredjedele af dem, der

ikke stemmer, vil stemme demokratisk, så jo højere

stemmeprocent desto større chance for demokratisk

sejr”, fortæller Andreas.

Efter tre uger i USA og en sejr til Obama vendte

Andreas hjem mange oplevelser rigere:

”Jeg fik mange snakke med demokratiske vælgere.

Den, der gjorde størst indtryk, var da jeg gik dørtil-dør

i Parma i Ohio og mødte Mrs. Graci, som

havde fødselsdag og blev 96. år. Hun fortalte. at

hendes yndlingspræsident var Roosevelt, fordi

han fik dem ud af den store recession i 30’erne.

En meget inspirerende samtale”.

Når Andreas tænker tilbage på sin gymnasietid

på RKS er det især de sociale bånd, der fylder:

”Det var de tre bedste år af mit liv. Det var nogle

fantastiske år, hvor man kunne svæve rundt i en

bobbel på RKS fyldt med fester, venner, sociale

aktiviteter, Råkost og så naturligvis en smule

skolegang. Jeg savner ofte den tryghed som

gymnasiet gav, samt den relativt store frihed man

alligevel havde. Tiden efter gymnasiet er bestemt

spændende og udfordrende, men kravene bliver

også større, og tiden til venner bliver aldrig ligeså

stor som i gymnasiet. De bedste venner, jeg har,

mødte jeg på RKS, og dem giver jeg aldrig slip

på igen”.


20-årige Zakiya Ajmi, der blev student fra Roskilde

Katedralskole i sommers, kan nu skrive forfatter

og tegner på CV’et. Zakiya har udgivet sin

første børnebog Mikro Mille. Den handler om et

barn, der føler sig overset. Jo mere hun føler sig

overset, jo mindre bliver hun. Selvom det lyder

trist, ender historien godt, beroliger Zakiya.

Udover titlen som børnebogsforfatter har Zakiya

også vundet Roskilde Kommunes plakatkonkurrence

til Ungedagen 2012. Det tyder ikke på, at

det bliver Zakiyas sidste bog: Jeg har allerede

flere bogidéer i skuffen, og jeg vil rigtig gerne

både fortsætte med at tegne og skrive, fortæller

Zakiya.

Blå Bog:

Zakiya ajmi:

FRa stUdent til FoRFatteR

• Student fra

Roskilde katedralskole 2012

• 20 år

• Bor i Hvalsø

Lige nu tager Zakiya et års pause fra skolen. Ti-

den bruger hun på at arbejde som frivillig i FDB

og Care både i Afrika og Danmark, og til foråret

tager Zakiya måske på højskole. Og hvad fremtiden

bringer, må tiden vise:

”Jeg vil rigtig gerne ind på forfatterskolen, men

de lukker ikke mange ind, så det er svært. Hvis

jeg ikke kan komme ind på forfatterskolen, vil jeg

gerne læse litteraturvidenskab eller dansk”, siger

Zakiya Ajmi.

UnderVisning på rks

13


UnderVisning på rks

14

Hvert skoleår byder på en række fællestimer med

spændende emner. Det kan være for alle klasser

skolen, men det kan også være enkelte fag,

der arrangererer fællestimer. Ved en traditionel

fællestime møder du i klasselokalet, hvor du får

information om arrangementet og bliver krydset

af. Herefter mødes alle elever i Multihallen til det

egentlige arrangement.

Hver måned har vi Morgensamling for alle elever,

hvor vi giver hinanden mundtlige beskeder, ligesom

der er plads til underholdende indslag.

Fællestime om presidentvalget i USA 2012

FællestimeR og moRgensamlingeR

skaBeR FællesskaB

Morgensamlingen ligger altid kl. 10.10-10.40,

men på vekslende ugedage. Det er en gruppe

elever, Morgensamlingsgruppen, som står for

Morgensamlingen i fællesskab med uddannelsesleder

Mogens Ellebæk, ME og skolens kommunikationschef.

Har du forslag til Morgensamling og Fællestimer,

er du altid velkommen til at kontakte skolens sociale

udvalg (SOL) via uddannelsesleder Mogens

Ellebæk, ME.


BæRedYgtigHed på Rks

eR mange ting:

Borgmesteren overrækker RKS det grønne miljøflag

på Rks har vi et miljøråd, som er et elevstyret

udvalg, der arbejder med at gøre Rks mere

bæredygtig.

Miljørådet er din mulighed for at præge udviklingen

af skolen i en bæredygtig retning. Du møder

andre elever, der er engagerede, og du får mulighed

for rent praktisk at GØRE noget og ikke kun

tale om det. Hvis du brænder for miljøspørgsmål,

vil du her kunne gøre en forskel.

RKS har i skoleåret 2012/13 fået ’det grønne flag’,

som er et bevis på, at vi sætter fokus på bæredygtighed.

Vi opstiller blandt andet konkrete mål

for, hvordan vi kan bruge mindre energi, og vi

trækker bæredygtighed frem i undervisningen.

Når vi i undervisningen sætter fokus på bæredygtighed,

sker det selvfølgelig på forskellig vis.

I de naturvidenskabelige fag vil man typisk ar-

bejde med at forstå, hvordan vi mennesker påvirker

naturen, og hvilke løsninger der er bedst at

vælge. Skal vi opstille flere solceller, eller batter

det mere at spise mindre kød?

I de fag som har udgangspunkt i mennesket som

kulturbærer (de humanistiske fag), vil bæredygtighed

kunne handle om, der er forskellige forståelser

af bæredygtighed knyttet til forskellige

kulturer på kloden.

Samfundsvidenskabelige fag vil i stedet sætte

fokus på hvilke befolkningsgrupper, der vælger

de bæredygtige løsninger, hvorfor de gør det, og

hvordan man så overbeviser resten. De politiske

diskussioner tages også op. Både dem der foregår

i Danmark, og dem der foregår på det internationale

niveau. Hvorfor fik vi eksempelvis heller

ikke en løsning ved det seneste COP-møde?

15


16.

nye stUdieretninger

den inteRnationale klasse

I den internationale klasse kommer det internati-

onale fokus blandt andet til udtryk ved, at under-

visningen foregår på engelsk i flere fag samt ved

valg af studierejsemål. Mere præcist skal der over

de 2½ år i studieretningen arbejdes med fælles

emner på tværs af fag, hvor der undervises på

engelsk.

Studierejsen ligger i september i 3.g og vil strække

sig over 10-14 dage. Destinationen vil ligge

uden for Europa. Engelsk er kommunikationssproget.

Rejsemålet kunne fx være USA, Canada,

Kina eller Indien.

Målet med studieturen er, at eleverne undervises

på engelsk og er på udveksling, dvs. at man en

del af studieturen bor hos familier det givne sted,

sådan at man får indblik i ungdomslivet, kulturen

og ikke mindst får en sproglig gevinst.

Vælger man denne studieretning, er det derfor

vigtigt at vide, at der skal påregnes en udgift til

rejser på ca. 10.000-15.000 kr.

v


ipad-klassen

Fra august 2013 udstyres alle elever i en af vores

1.g-klasser med iPads og Smartpens. I iPad-klassen

handler det ikke om at droppe papir, tavler

og gode gammeldags bøger, men derimod om at

bruge it-muligheder der, hvor de giver mest mulig

mening i undervisningen.

Vores holdning er, at it-kompetencer skal udvikles

i gymnasiet lige som andre studieforberedende

kompetencer, og at it skal udnyttes, når det

bidrager til læring.

Studieretninger

Med den rigtige brug af iPads bliver elever inddraget

og aktiveret på en ny måde i undervisningen,

for eksempel ved selv at producere skriftlige,

visuelle og auditive produkter. SmartPen er

en elektronisk kuglepen, som giver mulighed for

optagelse af lyd, mens man udfører sine noter.

Noter, man skriver med kuglepennen, overføres

løbende til iPad og lagres elektronisk. Kombinationen

af iPad og Smartpen gør det muligt at nytænke

undervisning, opgaver og vejledning.

nye stUdieretninger

17


18

klasseVæRelset på 2 HJUl

I efteråret 2012 introducerede Roskilde Katedral-

skole konceptet “Klasseværelset på to hjul“.

Skolen indkøbte 35 mountainbikes, som klasserne

har mulighed for at bruge i undervisningen.

Det fleksible klasserum giver blandt andet mulighed

for at inddrage lokalmiljøet aktivt i undervisningen.

Ordningen giver for eksempel idrætsfaget mulighed

for at inddrage skov og byens idrætsanlæg

på en ny og mere fleksibel måde.

Fag som biologi og naturgeografi vil hurtigt og

fleksibelt kunne komme ud i lokalmiljøet. Det

samme gælder for fag som historie, der vil kunne

inddrage de lokale kulturinstitutioner aktivt i undervisningen.


UnderVisning

nYe

UndeRVisningsFaCiliteteR

i august 2012 indvidede katedralskolen

sine nye undervisningsfaciliteter i skolens

sydvestlige hjørne.

de nye lokaler giver ekstra plads til undervisningen

af skolens elever.

det åbne område kan rumme flere klasser

ad gangen og giver gode betingelser

for fællesundervisning, projektarbejde,

innovative undervisningsformer mm.

19


kbbmbmbmnbmnb

Undervisningen kan

også foregå udenfor

20

innoVatiV UnderVisning

Tjek flere fede

billeder på vores

Flickr konto


Vinder af „Stafetten på Sletten“ 2012

Der bliver lavet en masse

forsøg i undervisningen

Parkourpark:

RKS etablerer i 2013 en fed

aktivitetspark ved skolens

østindgang

21


det sociale liV på rks

Er du klar til fest?

22

HYgge og Fest!

Råhygge

Kan du lide at hygge for vildt, lytte til skønne live

bands eller blære dig med dine musikalske evner

og samtidig få en øl eller to til en fair pris:

Så skal du tage til Råhygge.

Kom med et smil på læben og tag dine venner

med, for til Råhygge er alle velkomne!

Råhygge kan bruges som den ultimative opvarmning

til en fest og foregår en gang om måneden

mellem kl. 19 og 22.

Fredagscafé

Fredagscafé er den perfekte start på weekenden,

som gør livet overskueligt igen. Her er mulighed

for at være sammen med dine venner efter timerne,

hvor I hygger i lækre omgivelser i form

af skolens kantine. Fredagscafé starter 15.20 den

sidste fredag i måneden.

HRoaR-fest

Cirka en gang om måneden bliver der holdt fest

på Katedralen. Festudvalget står for at arrangere

festerne. Vil du være med i HROAR, har du muligheden

i september, hvor udvalget finder nye

medlemmer blandt 1. g’erne.

Skal du være med?

Råhygge


Råkost og skoleRadio

Råkost

RåKoSt er vores skoleblad, hvor man bl.a. kan

læse relevante nyheder, events og sladder. Bladet

er elevstyret, og er derved elevernes mulighed

for at gøre hverdagen sjovere. RåKoSt fremkalder

smil, latter, provokation og godt humør, og det er

et samlingspunkt for skolens elever.

Populære og sjove indslag er fx råcitater og sladder.

Har nogen sagt noget, som er værd at grine

af, kan du helt sikkert læse det i råcitater - bladets

humørbombe.

Der er altid rift om Råkost når det udkommer

Desuden indeholder bladet horoskoper, fede illustrationer

og guider til din hverdag.

At skrive RåKoSt er et samarbejde på tværs af

klasser og årgange, og det er her, du kan udfolde

dine evner inden for journalistik, layout, fotografi

og illustration. Ønsker du at være en del af redaktionen,

er du meget velkommen til at tage fat

i chefredaktør Mathilde, 3.e.

skoleradio

Skoleradioen spiller i kantinen i det lange frikvarter

fra 11.30 til 12.00. Den blev oprettet i 1996. på

elevernes initiativ.

det sociale liV på rks

23


24

hbhbjhbjbjbjbjbhhbhbjhvjvjvjhvjhv

mUsiCal

Musicalen er et fælles elevprojekt for alle, der har lyst

Sammen arbejder eleverne i månedsvis

­ helt uden hjælp fra lærere og øvrige

ansatte på skolen ­ med alt fra skuespil,

sangtræning, lyssætning, scenografi og

musik for at få gjort musicalen klar til

opførelse på skolen, og det gør musicalen

til skolens største sociale projekt

med flere end 100 aktive elever.

Inden vinterferien vises forestillingen

3 aftner for publikum. Efter den sidste

forestilling kulminerer alle forberedelserne

i en fest­ for at fejre musical,

vinterferie og det fællesskab, der er

opstået på tværs af klasserne.


aktiVitetsdag

Som mange andre gymnasier har Roskilde Ka-

tedralskole en tradition for at afholde en stor

fælles idrætsdag i starten af skoleåret.

De senere år har vi dog forsøgt at nytænke konceptet

og udvide begrebet for denne dag.

Derfor lancerede vi sidste år Roskilde Katedralskoles

aktivitetsdag.

Med udgangspunkt i kreativ fysisk aktivitet afholder

vi i samarbejde med Roskilde Festival og

Musicon en aktivitetsdag, som bringer eleverne

gennem en række spændende og sjove workshops.

Blandt andet stomp med 300 deltagere

i en kæmpe fabrikshal, menneske-wordfeud på

Muscionområdet, maleriværksted og en masse

idrætsaktivitet på Katedralskolen.

Undervejs modtager eleverne opgaver via deres

mobiltelefoner. På skolens Youtube-konto kan

man finde en video fra dagen. Klar til „Stomp“ på Musicon

25


Per Vers:

Improrap på Katedralen

26.

Støttefest på RKS

julekoncert 2012 Aktivitetsdag 2012


det

sociale

liV på

rks

Tjek os på Facebook

Gallafest 2012

Gallafest 2012

StandUp på Katedralen.

Christian Fuhlendorff

underholder

efter skoletid

27


28

FRiVillige aktiViteteR

Frivillig billedkunst

Har du lyst til at arbejde med billedkunst, kan du

benytte dig af tilbuddet om frivillig formning. Billedkunstlokalerne

og en billedkunstlærer står til

din rådighed.

Du kan beskæftige dig med og få undervisning i

stort set alle de forskellige teknikker og områder,

som faget indeholder: grafik, tegning, maleri eller

fx skulpturfremstilling. En anden mulighed er,

at flere elever kan danne en gruppe og aftale et

specielt projekt med billedkunstlæreren.

Vokalgruppen

Roskilde Katedralskole har en vokalgruppe, som

øver hver mandag fra kl. 15.20-16..30 i musiklokalerne.

Vokalgruppen er åben for alle, der har lyst til at

synge.

Vokalgruppen optræder ved særlige begivenheder,

fx til Forårskoncerten på skolen eller julekoncerten

i Domkirken.

Har du lyst til at mærke, hvor sjovt det er at synge

sammen med andre, så kontakt musiklærerne.

Meld dig ind i vores vokalgruppe… eller mød bare

op!


Frikemi

Kom og find din indre kemiker frem. Et stort udvalg

og forsøg, som du kan lave i samarbejde

med to kemilærere.

Hver onsdag kl. 14.30-16..30 i kemi-laboratoriet.

Frivillig idræt og fitness-kælder

Idræt efter skoletid er et tilbud og en mulighed for alle

elever, der har lyst til at være aktive og have det sjovt

sammen med kammerater på tværs af klasser og årgange.

Hvis du brænder for en idræt, en aktivitet eller har en

god ide til, hvordan man kan koble bevægelse og sjovt

samvær, så tag fat i en idrætslærer og hør, hvad der kan

lade sig gøre. De aktiviteter, der de senere år er kommet

op på elevforanledning, er håndbold, aerobic, rygskole,

showdance og indendørs hockey.

Du har også mulighed for selv at træne i skolens fitnessrum,

som er åben for alle hele dagen, med mindre der

er undervisning.

Frivillig filosofi

kom og diskutér grundlæggende spørgsmål om verden

og menneskers plads i den med udgangspunkt i filmklip,

avisartikler, cases, små noveller og (selvfølgelig) bidder

af de store filosoffers tekster.

Emnerne er blandt andet: Hvem er jeg? Hvad er forskellen

på drøm og virkelighed?

29


30

lektieCaFé

Har du brug for hjælp til lektierne?

Mandage og onsdage samles elever og faglærere

om eftermiddagen og arbejder med de lektier,

der giver problemer. Vi tilbyder lektiecafé i fagene

matematik, fysik, kemi, spansk, tysk, fransk

og musik.

I slutningen af året arrangerer vi desuden et eksamenskursus,

hvor du blandt andet kan få gode

råd til at bearbejde eventuel eksamensskræk.


BiBliotek

skolens bibliotek kan du blandt andet låne

tidsskrifter, dokumentarudsendelser på DVD og

få adgang til udvalgte e-bøger, samt fag- og

skønlitteratur på flere sprog.

Materialerne er indkøbt specielt til niveauet og

emnerne i gymnasiet.

I løbet af din gymnasietid kommer bibliotekaren

med mellemrum ud i klasserne og underviser i

informationssøgning i forbindelse med større

skriftlige opgaver.

skolens hjemmeside under bibliotek finder du

en samling af relevante links og databaser, som

du har adgang til at søge i.

Vi kan træffes på skolen alle hverdage mellem kl.

9 til 15. Du er altid velkommen til at ringe til os på

tlf. 46.30 8307 eller sende en mail til:

maja ellegaard-petersen, rkmep@rks-gym.dk

eller trine pilgaard Blak, rktpb@rks-gym.dk

31


32

Fagene

HeR kan dU læse meRe om de Fag,

deR indgåR i stUdieRetningeRne

Biologi

Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet

som i naturen. Biologi handler om det

levende og om samspillet mellem det levende og

det omgivende miljø. Om mennesket, vores arveanlæg,

vores forhold til kost/motion, sundhed/

sygdom og om livets udvikling.

I undervisningen bliver du præsenteret for den

nyeste forskning, så du opnår en solid faglig baggrund.

Bioteknologi

Faget bioteknologi er nyt i gymnasiet, og det

tager sit udgangspunkt i biologi og kemi, dvs.

der benyttes viden og metoder fra disse to fag

i et samspil. Faget er eksperimentelt orienteret,

og du vil komme til at arbejde med en del af de

metoder, som anvendes inden for forskning og

industri. Bedst kendt er nok gensplejsning og

fermentering, som er gæringsprocesser. Faget

beskæftiger sig også med den bioteknologiske

udvikling og de deraf opståede etiske problemstillinger.

dansk

Danskfaget har tre kerneområder, som vi arbej-

der med og kombinerer på mange forskellige

måder: det er litteratur, medier - både trykte og

digitale - og sprog. Når vi arbejder med litteratur,

analyserer vi både ældre og moderne tekster.

Vi undersøger teksten som udtryk for den tid,

den er blevet til i, og som udtryk for en forfatters

ønske om at dele sit livssyn med os. I medier

analyserer vi fx nyhedsudsendelser, underholdningsprogrammer,

dokumentarudsendelser eller

film. Det sidste område, sprog, kommer du

til at arbejde med i næsten alle dansktimerne.

Hvordan er sproget, fx i den litterære tekst eller

i medieteksten? Hvordan kan man bruge sproget,

hvis man holder en tale? Eller på hvilken måde er

sproget et redskab, når man skal skrive, både i

danskfaget og i de andre fag? Mundtlig og skriftlig

kommunikation er derfor også en central del

af danskfaget.

engelsk

Engelsk er det vigtigste internationale kommuni-

ka-tionssprog. I en globaliseret verden er forståelse

af talt og skrevet engelsk en nødvendighed.

På A-niveau er målet, at du skal kunne deltage

ubesværet i en samtale på engelsk, og at du også

kan udtrykke dig skriftligt i et udbygget og nuanceret

sprog. Sprogindlæringen sker gennem læsning

af tekster om kulturelle, samfundsmæssige

og historiske forhold, ofte ved læsning af litterære

tekster, herunder scener fra værker af Shakespeare.

Anvendelse af film, billeder og elektroniske

medier spiller en stor rolle. Arbejdssproget er

overvejende engelsk.


erhvervsøkonomi

Målet med erhvervsøkonomi er at udvikle din

evne til at forholde dig til virksomheders etablering

og udvikling, deres værdiskabelse samt

deres grundlæggende afsætningsmæssige, organisatoriske

og økonomiske handlemuligheder.

Der arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære

problemstillinger, idet vi analyserer konkrete

virksomheder ud fra en helhedsorienteret synsvinkel.

Undervisningen, der er baseret på cases,

sætter dig i stand til at bruge erhvervsøkonomiske

værktøjer i den virkelige verden. Temaer er fx

virksomheden og dens omverden, brancheanalyse,

virksomhedens idé, mål og strategi. Du lærer

at arbejde med grundlæggende erhvervsøkonomiske

problemstillinger ved at anvende fagets

teorier og begreber.

Fransk

Fransk er hovedsprog i mange lande udover

Frankrig, fx Belgien, Canada (Québec) og store

dele af Afrika. I undervisningen lærer du at tale

og skrive et godt fransk, og desuden får du viden

om kultur, litteratur, historie og samfundsforhold

i de fransktalende lande. Vi arbejder med

emner, der belyses gennem tekster, film, musik,

massemedier, internettet osv. Du lærer at samtale

på fransk, at komme med kortere eller længere

oplæg, at diskutere de emner vi undersøger, at

lytte til naturlig fransk tale og at skrive tekster

på fransk.

Faget samarbejder med andre fag om hverdagsliv

i de fransktalende områder, samt om europæiske

og globale problemstillinger af kulturel, litterær,

historisk og samfundsmæssig art.

Fysik

I fysik behandler vi menneskers forsøg på at udvikle

generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener

og processer i natur og teknik. Vi vil i et

samspil mellem eksperimenter og teorier udvikle

en naturvidenskabelig indsigt, som stimulerer

nysgerrighed og kreativitet.

Den naturfaglige indsigt giver mulighed for at

forstå og diskutere naturvidenskabeligt og teknologisk

baserede argumenter, der vedrører

spørgsmål af almen menneskelig eller samfundsmæssig

interesse som fx: Hvorfor skal vi bruge

penge på at udforske Mars?

geovidenskab

Miljøvenlig teknologi og en bedre udnyttelse af

jordens resurser er områder, hvor Danmark har

en international førerposition, og der bliver brug

for nyuddannede med viden inden for klima,

energi, miljø og geologi. Derfor kan Roskilde Katedralskole

nu tilbyde det nye fag geovidenskab,

der er udviklet i samarbejde med Forskningsinstitutioner

og virksomheder som Mærsk, DMI og

DTU Risø. Du kommer til arbejde meget i laboratorierne

her på RKS, og der bliver brug for gode

støvler, for vi skal også ud i naturen på alle årstider!

Geovidenskab tæller som både Fysik B og

Naturgeograf B når man søger videregående uddannelse,

og fysik kan opgraderes til A-niveau.

33


34

Historie

”Det fedeste ved historie er, at man lærer at

forstå det nuværende samfunds opbygning på

baggrund af de fortidige handlingers påvirkning”.

Sådan skriver Frederikke fra 1.g. Historiefaget

behandler, hvordan vi mennesker har

levet sammen og forholdt os til samfund og

natur fra antikken og op til i dag. Du får viden

om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge

i Danmarks historie, Europas historie og

verdenshistorien. Vi trækker linjer fra historiske

begivenheder op til vores samtid. Du lærer at

forholde dig kritisk til de historiske kilder med

fagets metode, kildekritik, som også er med til

at give dig en sund fornuftsbaseret kritisk sans

uden for undervisningen. Arbejdsformerne er varierede

og af historiske temaer i undervisningen

kan nævnes europæisk middelalder, revolutioner

og menneskerettigheder samt Danmarks internationale

placering. Hvilken betydning har disse

temaer for din samtid? Det giver historiefaget et

bud på. Joakim fra 3.g tilføjer: ”Historien hjælper

os til at lære af vores fejl, for så at skabe en bedre

fremtid”.

idræt

Idræt er et fag, hvor mange fags teorier og me-

toder mødes, og hvor teori møder bevægelse og

fysisk aktivitet. Den teoretiske del indeholder en

naturvidenskabelig dimension, hvor kroppens

anatomi og fysiologi undersøges, og en humanistisk

dimension, hvor idrættens rolle for den enkelte

og i samfundet analyseres. Den teoretiske

viden kobles til den praktiske undervisning, hvor

du vil få mulighed for at fordybe dig i de tekniske,

taktiske, fysiske og mentale dimensioner af

en bred vifte af idrætsdiscipliner.

Du vil komme til at arbejde både eksperimentelt

og analytisk, du vil komme til at måle og vurdere

kroppens grænser, og du vil komme til at

analysere krop og idræt i et samfundsmæssigt og

fysiologisk perspektiv, hvis du vælger en studieretning

med idræt.

kemi

Kemiske forbindelser findes overalt i vores omgivelser

og i os selv. Kemi står i dag centralt i den

moderne naturvidenskabs verdensbillede med en

viden, der har skabt muligheder for at forandre

vores omverden.

I kemiundervisningen arbejder du både med fagets

teorier og med eksperimentelle undersøgelser

i kemi-laboratoriet. Du lærer om stoffers

strukturer og egenskaber og om kemiens samfundsmæssige

og teknologiske betydning.

Du lærer at omgås kemikalier, arbejde i et laboratorium

og bruge kemiske analysemetoder

og computer til fx databehandling og informationssøgning.

Med gymnasiets kemiundervisning

opnår du forståelse for vigtige aspekter af din

omverden, samt mulighed for at problematisere

anvendelser, der kan påvirke vores sundhed og

miljø.

matematik

I folkeskolens matematikundervisning har du

lært, hvad du skal gøre, når du skal løse et bestemt

problem. I gymnasiet arbejder vi også med

hvorfor og beviser mange matematiske påstande.


Vi arbejder meget med symboler i stedet for tal,

og du vil opleve, at man derved kan anvende

samme metode på vidt forskellige problemer. Du

vil også opleve, at arbejdet med matematiske argumenter

træner dig i at tænke abstrakt og ræsonnere.

Centralt står beskrivelse af forandringer,

fx vækst, og opstilling af modeller, men vi

arbejder også med fx geometri og statistik.

mediefag

Faget beskæftiger sig med levende billeder i form

af film og tv. Faget har dels en teoretisk, dels en

praktisk del. I den teoretiske del får du indsigt i

mange forskellige aspekter af film og tv. Vi ser

på film- og tv-historie, diverse genrer og programtyper

samt film og tv’s virkemidler. Dette

giver dig de nødvendige redskaber til at analysere,

perspektivere og vurdere både danske og

internationale medieproduktioner inden for både

fakta og fiktion. Denne teoretiske viden danner

fundamentet for den praktiske del af faget. Her

arbejder vi med alle produktionens faser - fra

ideudvikling over manuskript og storyboard til

optagelse og redigering.

musik

Musik er en vigtig del af et samfunds kultur. På

såvel A- som B-niveau går du i dybden med

musikkulturelle og musikteknologiske forhold i

nutid og fortid. Du vil beskæftige dig med både

vestlig og ikke vestlig musik, og du kommer til at

arbejde med mediernes rolle i forhold til musikken.

Særlig i A-niveau studieretninger arbejder vi også

med skriftlig musik, hvor du fx skal gennemføre

arrangement af en række forskellige genrer og

stilarter. I denne sammenhæng indgår naturligt

anvendelse af computerbaseret musikteknologi.

Praktisk musikudøvelse er en vigtig del af faget

på alle niveauer. Her får du lejlighed til vokalt og

instrumentalt at udøve og styrke dine musikalskkreative

interesser.

Musikfaget, som du møder det, forener elementer

fra gymnasiets tre hovedområder og inddrager

såvel humanistiske og samfundsmæssige

som naturvidenskabelige perspektiver. Dermed

bidrager faget som helhed til en større omverdensforståelse

og indgår naturligt i både flerfaglige

og tværfaglige forløb.

naturgeografi

Faget dykker bl.a. ned i forklaringerne på, hvor-

for livsbetingelserne ikke er ens overalt på jor-

den. Til det kunne vi sætte fokus på de klimatiske

betingelser, de forskelligartede landbrugssystemer

og de landskabsmæssige rammer, som giver

forskellige muligheder for samfundsudvikling.

Naturgeografi er et naturvidenskabeligt fag, og

en del af undervisningen foregår i praksisrummet,

hvor vi eksempelvis analyserer kort eller laver

feltarbejde.

Naturgeografi åbner verden op og giver dig indsigt

i de naturmæssige forklaringer på aktuelle

problemstillinger. Det giver dig mulighed for at

tage stilling til aktuelle diskussioner og giver dig

en ballast til at deltage i den demokratiske debat.

35


36.

oldtidskundskab

Oldtidskundskab er et kulturfag, der omhandler

antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget

beskæftiger sig med tekster og monumenter,

der er blevet normgivende for europæisk kultur.

Det man kan kalde arven fra antikken. Emnerne i

teksterne kan handle om filosofi, litteratur, politik,

sport og meget mere.

I faget arbejdes med oversatte tekster fra den

græske og romerske oldtid. 4 forløb handler om

teksternes indhold og 1 forløb om monumenter/

kunsthistorie.

For at sætte faget ind i en europæisk kontekst

inddrages der tekster og monumenter fra senere

tider fx renæssancen og op til dags dato.

Faget er etårigt og kan afsluttes med en mundtlig

eksamen.

psykologi

Psykologi er videnskaben om, hvordan menne-

sker sanser, tænker, føler, handler og udvikler

sig. I psykologi er der enighed om, at mange faktorer

- arv, miljø, kultur, familie, kammerater og

omsorg har indflydelse på, hvordan det enkelte

individ udvikler sig; men hvor stor betydning

disse faktorer hver især har, er der derimod ikke

enighed om. Psykologi er netop en videnskab,

som består af en bred vifte af teorier, eller forklaringsmodeller.

Nogle af disse teorier underbygger

og supplerer hinanden, mens andre decideret

modsiger hinanden. Eksempelvis vil man i psykologi

kunne give mange forklaringer på, hvorfor

en person ryger, og det er netop et mål i psykologiundervisningen

at kunne angive forskellige

forklaringsmodeller.

I psykologi undervises efter nyere forskning og

efter moderne teorier inden for områderne socialpsykologi,

udviklingspsykologi, kognition og

læring samt personlighed og identitet. På psykologi

B indgår desuden et mindre feltarbejde, hvor

man skal indhente og bearbejde psykologiske

data.

Religion

Verdensreligionerne er centrale i religionsundervisningen,

og der undervises på videnskabelig

baggrund. Kristendommen og islam er obligatoriske,

mens hinduisme, buddhisme, jødedom,

japanske religioner eller kinesiske religioner kan

vælges. Derudover kan emner som etik eller religionsfilosofi

indgå. I faget arbejder vi med religionernes

oprindelse, deres historiske udvikling

og med deres nutidige forhold.

Vi får derfor indsigt i udvikling og spændingsfelter

inden for de enkelte religioner, ligesom vi

inddrager sameksistens og konflikter mellem de

religioner, vi arbejder med.

I undervisningen ser vi på religionerne fra flere

synsvinkler. Religionerne kan ses som tilhængerne

ville gøre (set indefra), og de kan ses som

religionshistorikeren ville gøre (set udefra), eller

synspunkter kan vurderes ud fra sekulære eller

religionskritiske synsvinkler (igen udefra synsvinklen).


samfundsfag

Samfundsfag beskæftiger sig med samfunds-

mæssige forhold og sammenhænge på nationalt

og internationalt niveau inden for områderne sociologi,

politik, økonomi og international politik.

Sociologi beskæftiger sig med forhold som fx,

hvordan individet påvirkes af sine omgivelser og

indgår i et samfund præget af sociale og kulturelle

forskelle. Eksempelvis vil det være interessant

at undersøge identitetsdannelsen hos diverse etniske

grupper i det multikulturelle London.

Inden for området politik arbejdes der fx med

at forstå forskellige politiske systemers måde at

fungere på, herunder hvordan EU påvirker de politiske

beslutninger i Danmark.

Økonomi behandler forhold som velfærdssamfundets

opbygning og funktion, og hvorledes

man ved hjælp af den økonomiske politik kan

sikre fremtidig velstand og velfærd. I international

politik behandles, med inddragelse af teorier

og eksempler fra virkeligheden, bl.a. årsager til

krig, konflikter og samarbejde.

spansk

Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et

kulturfag. Undervisningen beskæftiger sig såvel

skriftligt som mundtligt med indlæring af det

spanske sprog – dette sker med tilegnelsen af

gode kommunikative kompetencer som basis.

Faget formidler kendskab til væsentlige aspekter

af de spansksprogede samfund i Spanien og Latinamerika

og deres kulturer, idet vi arbejder med

undervisningsmateriale om såvel almene som

samfundsrelaterede og historiske emner.

Sprogindlæringen øger den kulturelle og æstetiske

bevidsthed og giver forudsætninger for at

forstå og agere i spansksprogede kulturer. Faget

stiller store krav til sproglig indlæringsevne og

sproglig opmærksomhed.

tysk

De tysksprogede lande har igennem flere hundrede

år haft en betydelig indflydelse på Danmark;

historisk, politisk, økonomisk og i høj grad

sprogligt.

Tyskland er desuden Danmarks vigtigste eksportmarked,

og det skønnes, at tysk i mange år

frem vil være et af de vigtigste fælles fremmedsprog

i samhandelen med mange af de nye medlemsstater

i EU.

Undervisningen er baseret på såvel skønlitterære

tekster som sagprosa. Film og dokumentarudsendelser

indgår i varierende udstrækning. Andre

kilder - billeder, musik, statistikker og kort - indgår,

når emnet lægger op til det.

At beherske sproget og at forstå landets kultur er

en vigtig forudsætning for at færdes i et internationalt

miljø. Du opnår stor sproglig kompetence

både i tale og skrift.

37


38

VeJledningen

Studievejleder

Annette Gleerup Madsen

Studievejleder

Michael Stæhr

Studievejleder

Christian T. Møller

Vejledningen har åbent dagligt

fra kl. 10.00­14.00.

Studiecoach

Helene Qvistgaard

Studievalg Sjælland

Tine Andersen

Studievejleder

Diana Andersen

Vi har en bred vifte af vejledere og coaches,

som kan hjælpe med alt fra faglige udfordringer

til mulighederne efter gymnasiet.

Vejledningen er et tilbud til alle elever, der blandt

andet består af fælles vejledningstimer i klasserne,

men der er også mulighed for individuel vejledning

ved læsevanskeligheder eller personlige

og faglige problemer.

Vejledningen informerer også forældre og potentielle

elever om uddannelsen og den daglige

skolegang på Roskilde Katedralskole.

Ønsker du at tale med din klasses vejleder, kan

du aftale en tid eller komme forbi i din studievejleders

træffetid.

Vejlederne kan også kontaktes på mail

eller telefon på 4635 1891.

stUdieCoaCHing og læseVeJledning

Studiecoach

Helle Tamsen Elleman

Leder af vejledningen

Irma Kobæk

Læsevejleder

Lise Vindel Pedersen

Skolens studiecoach kan fx hjælpe, hvis du oplever

stress, skoletræthed eller personlige problemer.

Studiecoachen støtter elever i at bruge egne ressourcer

til at overvinde problemer med professionelle

og tilrettelagte samtaleforløb.

Hvis du har brug for at tale med studiecoachen,

skal du henvende dig til din studievejleder, som

kan henvise dig.

I Læsevejledningen kan du få vejledning og træning,

hvis du oplever problemer med din læsning.

Her kan du møde op til en kort samtale og aftale

tid til et egentligt møde.


UndeRViseRe på Rks

Her kan du se de lærere du vil møde på

Roskilde Katedralskole i 2013/2014

Agnete Andersen Dreyer,

Dansk, Psykologi

Biljana Eva Muncan,

Historie, Kinesisk

områdestudium, Religion

Christian Barkholt Muller,

Engelsk

Conny Behrendt,

Musik, Tysk

Anna Tuxen,

Historie, Mediefag,

Naturgeografi

Birgitte Thestrup Nielsen,

Fysik, Matematik

Christian Wejdemann,

Fysik, Matematik

Daniel Hansen,

Fysik, Matematik

Anne Marie Juel,

Engelsk, Tysk

Birthe Skov Jensen,

Historie, Idræt

Christina Kofod Kristensen,

Engelsk, Religion

Denise Nielsen,

Dansk, Historie, Kinesisk

områdestudium

Annelise Wejdemann,

Dansk, Fysik

Bo Toftmann Christensen,

Fysik, Matematik

Christine Bensby,

Dansk, Latin,

Oldtidskundskab

Doris Høegh,

Billedkunst, Dansk, Design,

Kinesisk områdestudium

Ann-Sofie Lund Knudsen,

Dansk, Latin

Camilla Sonne Wellendorf,

Engelsk, Historie

Claus Bjørn,

Idræt

Eva Holch Kristensen,

Engelsk, Tysk

Benedikte Juhlin,

Musik

Cecilie Duval Jensen,

Historie, Samfundsfag

Connie Mørk,

Biologi, Idræt

Fie Balnagown Ross,

Dansk

39


40

Frank Østergaard,

Fransk, Historie, Russisk

Heidrun Weise Aldrich,

Datalogi, Kemi, Matematik

Jan Troensegaard Nielsen,

Fysik, Kemi

Karina Nyring,

Dansk, Psykologi

Kirsten Sunke Agergaard,

Drama, Tysk

Frida Hansen,

Dansk, Mediefag

Inda Memic,

Engelsk

Jeppe Ingemann Pedersen,

Engelsk, Spansk

Karsten Kristensen Back,

Engelsk, Samfundsfag

Kristian Erlendsson,

Idræt, Psykologi

Grete Tokkesdal,

Datalogi, Matematik

Irene Lütken,

Dansk, Drama, Idræt

Jette Kobberbøl,

Biologi, Naturgeografi

Kasper Bjering Søbye

Jensen,

Matematik

Kristian Helmersen,

Historie, Samfundsfag

Hanne Tommerup,

Græsk, Latin,

Oldtidskundskab

Jakob Heuseler,

Historie, Naturgeografi

Jonas Vinzent,

Biologi, Idræt, Kemi

Kasper Virklund,

Dansk, Historie

Kristina Cheetham,

Dansk, Engelsk

Hans Jørgen Sivertsen,

Erhvervsøkonomi,

Samfundsfag

Jakob Kirknæs,

Fysik, Naturgeografi

Karen Houkjær Jørgensen,

Fransk, Musik

Kate Munk-Tillegreen,

Engelsk

Kristina Lang,

Psykologi, Spansk

Hansina Djurhuus,

Engelsk

Jakob Lægaard,

Mediefag, Musik

Karen Lise Bird,

Naturgeografi

Kirsten Koch Lægaard,

Matematik, Musik

Lars Gottschau Malm,

Naturgeografi


Lasse Christensen,

Samfundsfag

Lluís Castellarnau Barceló,

Idræt, Spansk

Maja Kjær Saabye,

Religion, Tysk

Marie Jungfalk Sørensen,

Engelsk, Tysk

Mette Lund Østergaard,

Historie, Samfundsfag

Lasse F. Christensen,

Erhvervsøkonomi,

Matematik

Lone Nielsen,

Billedkunst, Dansk

Malene Brønd,

Engelsk, Samfundsfag

Martin Jensen,

Fysik

Mogens Jepsen,

Engelsk, Tysk

Lene Mette Larsen,

Engelsk, Oldtidskundskab

Lotte Bolander,

Dansk, Fransk

Malene Guldager Nonboe

Christensen,

Religion, Samfundsfag

Martin Ulrich Christensen,

Fysik

Morten Wraa,

Fysik, Kemi

Lisbeth Mortensen,

Engelsk, Historie

Mads Bering Svendsen,

Engelsk, Historie

Malene Sofie W. Henriksen,

Dansk, Engelsk

Mehmet Temizsoy,

Kemi, Matematik

Nana Baungaard Harden,

Engelsk, Mediefag

Lisbeth Kjæreby Pedersen,

Biologi

Maibritt B. Nørrevang,

Kemi, Matematik

Marianne Skagen,

Naturgeografi,

Samfundsfag

Mette Kirstine Dernoff

Nielsen,

Idræt

Niels Henrik Borch,

Kemi

Lisbeth Wiese,

Dansk, Spansk

Maj Thorsø,

Engelsk, Spansk

Marie Bonavida,

Historie

Mette Louise Thomsen,

Historie, Samfundsfag

Niels Christensen,

Musik

41


42

Niels Smedegaard,

Datavejleder, Fysik,

Matematik

Pia Kylborg,

Engelsk, Latin,

Oldtidskundskab, Spansk

Sisse Olsson,

Historie, Idræt

Søren Rygaard Jensen,

Historie, Kinesisk områdestudium,

Samfundsfag

Tony Kabongo-Bentzen,

Engelsk, Samfundsfag

Nils Trautner,

Fysik, Matematik

Pia Lübcke,

Dansk, Filosofi, Historie

Steen Mammen Jørgensen,

Matematik

Tanja Haugaard,

Engelsk, Fransk

Ulrich Laursen,

Historie

Ole Juul Lund,

Engelsk, Idræt

Randi Dilling,

Biologi, Religion

Susanne Petersen,

Biologi, Bioteknologi,

Psykologi

Terese Nielsen,

Filosofi, Matematik

Wieslaw Woloszynski,

Idræt

Peder Danielsen,

Astronomi, Fysik,

Matematik

Rasmus D. Terkelsen,

Matematik

Sven Riis,

Historie, Mediefag,

Samfundsfag

Thomas Axelsen,

Historie, Samfundsfag

Aase Elkott,

Drama, Engelsk, Idræt

Peter Frederiksen,

Fysik, Kemi

Rikke Hartmann,

Dansk, Tysk

Svend Runge Nielsen,

Astronomi, Fysik,

Matematik

Tina Bødker,

Mediefag, Retorik

Peter Houkjær,

Historie

Sarah Djurhuus,

Dansk, Spansk

Søren Ellehammer

Kristensen,

Dansk, Idræt

Tine Almblad Egholm,

Dansk, Idræt


ledelse sekRetæR kantine pedel

Claus Niller

Rektor

Irma Kobæk

Leder af vejledningen

Hanne Hemsø

Sekretær

Anette Bøge Hansen

Kantineleder

Steffen Olsen

IT-pedel

Christian Blands

Vicerektor

Mogens Ellebæk

Uddannelsesleder

Trine Møller

Sekretær

Anja Soelbjerg

Kantine

Fathi Rameh

Pedel

Lone Bjørndal Thomsen

Vicerektor

Thomas Frommelt

Uddannelsesleder

Pia Sonne

Sekretær

Monica Klarskov Larsen

Kantine

Anker Larsen

Pedel

Anna Rørbæk

Orlov

Elisabeth Lollike Ørsted

Uddannelsesleder

Susan Nielsen

Økonomimedarbejder

Pia Due Winding

Kantine

Thomas Ulrik Stilling

fung. kommunikationschef

Stine Hauerberg Jensen

Kommunikationsmedarbejder

43


44

Roskilde Katedralskole 2013 er redigeret af

Thomas Ulrik Stilling

og Stine Hauerberg Jensen

For­ og bagsidefoto samt foto på

side 2, 19, 20, 21, 25: Laura Stammer

Layout: Birgitte Mazanti, Mdd. X Profil I/S

Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri


optagelse

senest den 1. marts 2013 skal du søge om optagelse

via din afgangsskole pÅ et særligt skema fra

www.optagelse.dk

På ansøgningsskemaet skal du prioritere:

> Hvilken skole, du søger optagelse på

> Hvilken af de præsenterede studieretninger, du er interesseret i

> 2. fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk

> Kunstnerisk fag: musik, billedkunst, mediefag eller drama

På undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse nærmere

om betingelserne for optagelse i gymnasiet: www.uvm.dk.

det bindende studieretningsvalg finder sted 1. december i 1.g,

og studieretningsforløbet begynder i januar 2014.

Yderligere informationer kan hentes på følgende adresser:

skolens hjemmeside www.roskildekatedralskole.dk finder du

studieretningsprogrammet 2013/14, som giver adgang til at teste

valgmuligheder i studieretningerne.

du kan også henvende dig på skolens email: post@rks-gym.dk

eller direkte til en af vores studievejledere:

Irma Kobæk, rkkb@rks-gym.dk, leder af vejledningen eller

Annette gleerup Madsen, rkmd@rks-gym.dk

Christian Theilmann, rkml@rks-gym.dk

diana Andersen, rkda@rks-gym.dk

Michael Stæhr, rksr@rks-gym.dk

undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk

uddannelsesguidens hjemmeside: www.ug.dk

Optagelse


oskilde katedralskole

Holbækvej 59

4000 roskilde

tlf: 46 35 18 91

fax: 46 30 83 15

mail: post@rks-gym.dk

www.roskildekatedralskole.dk

www.facebook.dk/roskildekatedralskole

Senest den 1. marts 2013 skal du søge

om optagelse via din afgangsskole på

www.optagelse.dk

RKS

„Like“ os på

Facebook

More magazines by this user
Similar magazines