Silkeborg Papirfabrik 2011 - Rytter.net

KURSUS
1.-2.10.
SILKEBORG PAPIRFABRIK 2011
Referat, fotos & research |
Aurora Tommy Flugt

Papirfabrikken, 8600 Silkeborg
Silkeborg Papirfabrik blev opført i 1844, og
officielt åbnet 1. jan. 1845. Etableringen af
fabrikken blev samtidig starten på Silkeborg
By. Før fabrikken blev bygget bestod
bebyggelsen i området af Silkeborg
Hovedgård ( i dag Silkeborg Museum), en
vandmølle, en kro, et mindre teglværk og
nogle enkelte huse. I alt boede der 24
indbyggere her. Men med opførelse af
fabrikken kom der gang i byvæksten. Det var
Michael Drewsen som fandt ud af at stedet
med søer og vandløb, åer og rindende vand
var ideelt til papirfabrikation. Han
importerede arbejdskraft fra København og
byggede arbejderboliger til dem og langsomt
voksede byen og fabrikken blev en stor
succes. Drewsens virke ligeledes, han
byggede bad og kuranstalt (nu KunstCentret
Silkeborg Bad) og var en aktiv person i
udviklingen af Silkeborg by.
Fabrikken brændte i 1864, men blev
genopbygget og produktionen fortsatte. Siden
blev fabrikken udbygget i flere omgange. Fra
1899 til 1990 lavede fabrikken håndgjort
papir til pengesedler. I 1910 blev den
karakteristiske seddelfabrik (der i dag bl.a.
huser Henton Group) opført. Det skete, da
papirfabrikken af Nationalbanken fik
overdraget det ærefulde erhverv at producere
papir til landets pengesedler, en produktion
der fortsatte indtil 1963.
Fabrikken blev yderligere udbygget med to
parallelle bygninger til papirmaskiner. Disse
bygninger rummer i dag henholdsvis
Radisson BLU-hotellet og Midtjyllands Avis.
Silkeborg Papirfabrik lukkede i 2000.
Fabriksbygningerne gennemgik herefter en
omfattende renovering og blev omdannet til
erhvervs- og boligformål. Desuden blev der
opført nye boliger og et nyt musik- og
teaterhus. Dette huser Papirfabrikkens
Museum i dag. Med arbejdende værksteder
og kursusvirksomhed. Et levende museum er
hvad der er tilbage af starten på Silkeborg.
Det har nu fået endelig bevarelse idet det er
overdraget til Silkeborg Kulturhistoriske
Museum.
"I øsebøtten er vand og stoffet til
papirfremstillingen. En form og et dækkel
bruges til at øse et ark. Formen er i princippet
en fin si. Og der er et dækkel at lægge ovenpå
og så øser man, løfter formen op og
sammenryster stoffet på få sekunder med rette
håndbevægelser. Formen afvandes til at
begynde med og dråberne bliver ved med at
dyppe en stund efter. Dækkelet tages af og man
har et lille nyfødt ark, som er meget sart - blot
en enkelt dråbe vand ned i arket og der skabes
et krater i det. Det nyfødte våde papirark på
formen skubbes over til gauskeren som trykker
arket ud på fugtet filt. En læggestolsdreng
ordner 100 ark og kører dem i den hydrauliske
presse hvor yderligere vand presses ud. Imens
arbejder teamet videre og øser 100 nye ark.
Dagproduktion 1100 ark. Seddelproduktion,
brevpapir til dronningen og til
kronprinseparret. Der var/ er mange fine
kunder".
Indgang til Papirmuseum i Silkeborg:
2

Her males stoffet til brug til papirfremstilling i hollænderen Her øses i form med dækkel. Af 2. øseren.
Fibre og vand med lidt kridt tilsat for at man ikke skal kunne se igennem papiret. Man lagde stoffet op i
hollænderen (nederst tv.) og så begyndte man at "slå det ud". Stoffet "males" og fibrene går fra at være 1
cm til 1 millimeter. Derefter begynder man at "kvæste" stoffet. Fra fibre til fibriller. Disse små fibre vil
flokkes, vil koble sig sammen. Selve fiberhylstret smadres nu og derved frigøres nogle limstoffer og
slimstoffer, hvorved det nemmere forbindes. Håndgjort papir har stor styrke. Særlig med bomuld og hør.
3

Historisk arbejdsbord i Papirfabrikken i Silkeborg. Nu heldigvis bevaret for eftertiden. Vi er 70 år tilbage i
tiden. I 1990 blev stedet lukket ned, men genopstod i 2003-4 som papirmuseum i Den gamle Bøtte under
Silkeborg Museums ledelse. Billederne er fra 2011 taget af Tommy Flugt.
Eksempler på vandmærker: Thorvaldsen og et Margrethe vandmærke til a4 brevpapir i håndgjort papir.
4

Kursus i håndgjort papirfremstilling og erfaren vejledning af 2. øseren Lindy Louring
Michael Drewsen var Silkeborgs ukronede konge. Michael Drewsen sad i en årrække i
kommunalbestyrelsen, og han var blandt meget andet initiativtager til byens tidlige gasværk, indkøbet af
hjuldamperen Hjejlen, telegrafforbindelse og anlæggelse af jernbane til Silkeborg.
Michael Drewsen deltog i det landspolitiske liv som medlem af den grundlovsgivende rigsforsamling og en
kort overgang som rigsdagsmedlem. Og han var idemand til Himmelbjergtårnet.
5

Michael Drewsen (15. oktober 1804 på
Strandmøllen – 26. februar 1874 i
København) var papirfabrikant og politiker og
er mest kendt som Silkeborgs moderne
grundlægger.
Søn af Johan Christian Drewsen. Han blev
tidligt sin fars medhjælper ved driften af
Strandmøllen ved Mølleåen i Nordsjælland.
Han overtog den i 1844 sammen med sin bror
Christian. Den 20. november 1830 blev
Michael Drewsen gift i København med
Johanne Amalie Kümmel (5. august 1808 -
28. juli 1863), datter af hyrekusk Kümmel.
I 1844 anlagde han i en fjern og uopdyrket
egn Silkeborg Papirfabrik, og det første ark
papir forarbejdedes i januar 1845. Fabrikkens
anlæg faldt sammen med regeringens
bestræbelser for her at grunde en
handelsplads, og han blev hurtig en betydende
personlighed.
Fra januar 1865 blev han eneejer af
papirfabrikken, som han drev under firmaet
M. Drewsen & Søn, men allerede i 1869
solgte han den og købte flere svenske godser,
selv om han blev boende i Silkeborg. 1848
valgtes han fra sin nye jyske hjemstavn til
medlem af Den grundlovgivende
rigsforsamling og var senere flere gange
rigsdagsmand: Han valgtes til Folketinget i
1849 og 1854 og til Landstinget i 1855, men
det sidste valg modtog han ikke. Som
udpræget frisindet stod han i en tid det
nationalliberale parti nærmest, hvad han viste,
da han i 1854 kæmpede ivrigt mod det
Ørstedske ministerium.
Han stod i 1854 i spidsen for afholdelsen af
en Grundlovsfest på Himmelbjerget, en fest,
der fik mange efterfølgere. Han var også
virksom for tilvejebringelsen af den store
jyske adressedeputation, der i september
samme år nægtedes adgang til kongen, men
som hædredes af Københavns borgere ved en
fest i Casino. Drewsen var for øvrigt vel set af
Frederik 7., der besøgte ham i Silkeborg.
1845 havde han fået Fortjenstmedaljen i guld,
og i 1855 blev han Kommandør af
Dannebrog. Han døde 26. februar 1874 i
København.
Michael Drewsen var blandt H.C. Andersens
venner. Det meste af sommeren 1853 tilbragte
digteren hos Drewsen i Silkeborg, og indtryk
herfra indgik i eventyret Ib og lille Christine
(1855). [Wikipedia]
6

Vandmærke Klodshans & H.C. Andersen i Papirfabrikken i Silkeborg. Nederst museumsudstilling. Foto TF.
7

Fra arbejdsprocesser i Papirfabrikken i Silkeborg
9

Udsigt fra Papirfabrikken. Vand er nødvendigt til papirfremstilling. Nederst lille fin professionel biograf for besøgende.
10

Ved Silkeborgs Ørnsø fandt Drewsen en smuk plet med vand og kilde og det inspirerede til Silkeborg Bad der nu er genopstået som skulpturpark og
Kunstcentret Silkeborg Bad. Og med et tilknyttet Vandrerhjem i et af parkens vidunderlige træhuse. For en billig penge kan man overnatte i værelse
med bad og køkkenadgang og derudover billet til KunstCentret plus frokostkurv. En rigtig kunstpakke og fri adgang til parkens skulpturer og
vandbassin. Og med en strålende udsigt over Ørnsø.
11

Vådt håndgjort papir formet som skål klar til at blive bemalet som papiret nedenunder.
12

SEDDELFABRIKKEN
Sommeren 1955
Seddelfabrikken på Silkeborg Papirfabrik dannede i ca. 50 år rammen om det største
papirmagermiljø i Danmark nogensinde. I perioden 1910-1956/60 blev papir til de danske
pengesedler produceret her ved håndgjort papir. Produktionen af håndgjort papir til de danske
pengesedler havde sit største omfang under besættelsen og midt i 1950'erne. Papirmager Knud
Jensen har overdraget noget materiale fra Danmarks Papirmagerlaug til papirmuseet. Blandt andet
et fotoalbum. Heri er det klassiske fotografi af Seddelfabrikkens mandlige personale fra sommeren
1955.
Der er 40 mennesker på billedet. Det vil sige, at der er tale om syv bøtters mandskab (hver med tre
bøttepapirmagere og to drenge) - i alt 35 mennesker og så fem andre (formanden Kruse Jensen,
formbinder Villy Jensen, afløser Charley Laursen og de to unge i filtvasken). I anden række fra
oven som nr. 4 fra venstre ses Lindy Louring (med sort forklæde). Han fortalte om Papirfabrikken
på kurset en 1.10.2011
Om der var kvinder på fabrikken? Jo, da. Mange endda.
13

Sorterere
Dansk papirindustri var historisk set en stor kvindearbejdsplads. Men jo flere maskiner, der kom ind
i industrien, jo skævere blev kønsfordelingen: Flere mænd og færre kvinder. Silkeborg Papirfabrik
var den papirfabrik i Danmark, som havde relativt flest kvindelige papirarbejdere. Det skyldtes
Silkeborg Papirfabriks position som landets finpapirfabrik. Blandt andet var der til langt op i
1950'erne ansat kludemadammer til at sortere kluderåstof. Og det færdige papir blev også længe
sorteret og pakket manuelt.
Når historien skal fortælles, kan der være en kedelig tendens til at glemme selv væsentlige forhold.
F.eks. kvinderne store betydning på papirfabrikken. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Men
hvordan? Meget gerne ved at kvinderne selv bringer deres historie frem i lyset.
14

Jytte Holmgaard Christensen, Alderslyst, lånte museet en række gamle fotografier fra sin tid på
Silkeborg Papirfabrik. Det er herlige billeder fra de to papirsale i den gamle hovedbygning i 1958.
En række af billederne gengives her på siden. Jytte Holmgaard Christensen fortalte ved
gennemgang af fotografierne lidt om sine 17 år på Silkeborg Papirfabrik.
"Jeg kom ned på fabrikken lige før, jeg blev 14 år. Det må altså have været i december 1944. Jeg
søgte ind på fabrikken ved at besøge den gamle Bomholt, som boede i Borgergade. Mit arbejde var
at sætte etiketter på det færdigpakkede papir. Der var en lille maskine, hvor jeg kørte etiketten
igennem og så var den limet og klar til at blive sat på. Der stod vel, hvilken slags papirkvalitet, det
var og hvor mange ark, der var i pakken. Jeg var ung og nød og rende rundt. Men det fik en ende, da
jeg blev 18 år og skulle stå ved min plads. Det havde jeg nu lidt svært ved, men Rasmus Hansen
sagde, at hvis ikke jeg blev på min plads, så kunne jeg komme op at stå ved ham.
Vi havde den lille sal og den store sal. Papiret blev kørt op fra stueetagen med elevator og placeret
et bestemt sted på salen. Når vi kvinder så var færdige med en stak papir, gik vi hen til bunkerne og
kørte et nyt læs usorteret papir hen til vor plads. Normalt bladrede vi papiret fra alle fire ender. Det
godkendte papir lagde vi i en bunke for sig, mens udskuddet kom på gulvet. Villy sørgede for at
køre udskuddet væk i en vogn. Der var bestemt noget papir, som var bedre at sortere end andet.
F.eks. var meget tyndt papir træls. Der var så mange fejl i det. Vi arbejdede på akkord. Vi havde
hver især et nummer. Jeg havde nr.69. Hvis der så var noget at klage over, kunne man altid finde
tilbage til den person, som havde sorteret papiret.
Det var hårdt og tungt arbejde. Det var hårdt ved håndleddene at løfte. Mange havde derfor noget
viklet omkring højre håndled. Alene det at stå hele dagen var hårdt ved ryggen. Når vi skulle løfte
nogle af de store papirkvaliteter, kaldte vi på en anden, så vi var to om at løfte. Papiret var også
skarpt, og det skar ind i tøjet. Vi stod i vort eget tøj, men de fleste af os havde forklæde på.
Se nærmere på hjemmesiden: http://www.papirmuseet.dk/index.html
15

Og nu er kvinderne igen tilbage og undersøger det håndgjorte papirs muligheder i kunstnerisk
øjemed. Her er et resultat malet på det håndgjorte papir fra Silkeborgs papirmuseum:
Bølgens øjeblik af Alice Faber 2011 www.faberflugt.dk
16

DR udsendelse om papirfabrikken:
17

Det er et nærmest magisk øjeblik, når det opløste stof hvirvles op til overfladen i øsebøtten og
danner et minilandskab af skyer i det store, flisebeklædte vandkar på den gamle Papirfabrik i
Silkeborg.
Det stærkeste papir
Det er midtvejs i processen hvor gamle klude bliver til nyt papir. Papir af den stærkeste slags - til
pengesedler, værdipapirer eller bare til eksklusivt brug, for den, som gerne vil signalere lidt kvalitet
med sin brevskrivning.
Håndlavet papir, som man har lavet det i århundreder - også længe før moderne teknologi og
industrielle revolutioner.
Den nyeste teknik
Da familien Drewsen i 1844 etablerede sin papirfabrik ved åen, der hvor Silkeborg ligger i dag, så
var det ellers for at få mest muligt ud af den nyeste teknik - med det reneste vand og den største
vandkraft til sin rådighed.
Indtil da havde man produceret papiret ved Mølleåen, nord for København, men den tiltagende
industri i området stjal vandkraft og gjorde åen så grumset at papirkvaliteten blev for ringe.
Så man byggede nyt i det øde Midtjylland - og den 1. januar 1845 producerede man det første
stykke papir. På den, for tiden, allermest moderne manér.
Nye ambitioner
I slutningen af 1800-tallet var Silkeborg Papirfabrik en del af De Forenede Papirfabrikker, som
nærede ambition om at få produktion af danske pengesedler tilbage på danske hænder. Derfor
begyndte man i Silkeborg at opbygge en ny produktion af håndlavet papir - udfra den oldgamle
metode.
Satsningen lykkedes og Silkeborg kom til at levere seddelpapir til Nationalbankens penge helt frem
til 1960'erne.
Papirmuseet Bikuben
Siden da mistede papirfabrikken sin betydning og i 2000 lukkede man produktionen.
En Silkeborg-institution, som er ældre end selve byen, drejede nøglen om.
Bygningerne ligger der stadigvæk, side om side med nybyggeri, og anvendes til allehånde formål
fra beboelse til kulturaktiviteter.
Men, i et hjørne af den oprindelige papirfabriksgrund ligger Papirmuseet Bikuben - og der kan man
stadig opleve, når de opløste klude hvirvles op og danner magiske skyer i det rene vand.
DR Skyer af klude i vand
Stedsans 18. august 2011 kl. 10:03 på P1
18

Logo ved indgangen til Papirmuseum i Silkeborg.
Rester af en stor papirmasse, der skulle være brugt til et stort Kurt Trampedach håndgjort papir.
Projektet blev stoppet af en nyankommet direktør, da der ikke var penge i arbejdet.
20

PAPIR
Papirfremstilling i bøtten. Fra højre øseren, gauskeren og læggestoldrengen.
Papir er et sammenfiltret væv af bearbejdede plantefibre. Den klassiske produktionsgang ved
håndgjort papir er følgende:
Råstoffet er gamle klude (hør og bomuld), som findeles og bearbejdes i en hollænder. Plantefibrene
bliver afkortet til den ønskede længde og gjort smidige ved maling.
Fra hollænderne kommer det formalede råstof op til øsekarret, hvor selve forvandlingen fra
stofvælling til (vådt) papirark foregår. Øsekarret er fyldt med vand og med kun ca. 1 pct. råstof.
Papirmageren øser stofvælling op på en form med en metalvire (dug) med huller. Formen rystes,
hvorved hovedparten af vandet løber af formen, og fibrene ligger sammenfiltret tilbage.
Papirmageren trykker (gausker) herefter det våde, sammenfiltrede papirark af på en filt. Papirarket
er hermed en realitet og klar til tørring og efterbearbejdning.
Produktionsgangen ved håndgjort papir er i princippet det samme som ved maskinfremstillet papir.
Papirmaskinens teknik er en maskinel sammenkædning af det håndgjorte papirs processer: råstoffet
bearbejdes i hollænderiet, det færdige råstof løber ud på papirmaskinens vireparti, som fungerer
som papirformen med en metaldug, hvor fibrene kan bundfælde sig og vandet løbe af. Fra
virepartiet gauskes den våde papirbane af i pressepartiet, hvor mere vand løber af. Til sidst tørres
papirbanen i papirmaskinens tørreparti.
21

De bearbejdede plantefibre er altså grundstammen i papiret. Det kan så tilsættes en række
fyldstoffer for at få et bedre eller billigere stykke papir.
Papirindustriens første råstof var klude. Gamle hør- (linned-) og bomuldsklude. Det blev imidlertid
et knapt og dyrt råstof, og industrien søgte efter alternative materialer. Henimod slutningen af 1800tallet
sejrede træmasse og træcellulose som papirindustriens dominerende grundmateriale. Danmark
har imidlertid også i perioder anvendt halm til papirfremstilling. Afgørende er ved alle typer af
råstof: En proces, hvor fibrene fritlægges, og en proces, hvor fibrene afkortes og males til det
ønskede formål.
Dansk papirproduktion er overvældende både i tonnage og i alsidighed. Lige fra papir til
pengesedler og frimærker til tapet og emballage.
PAPIRKUNST
Papirmuseet Bikuben tager udgangspunkt i papiret som håndværk. I traditionen fra Silkeborg
Papirfabrik og papirmøllerne ved Mølleåen. Papirmuseet ønsker ud fra denne håndværksmæssige
tradition at bygge bro til papirkunsten. Af mange årsager. Blandt andet for at udvikle håndværket.
Papirkunst er en sammensat og alsidig kunstart. Den er ikke sådan at få hold på eller overblik over.
Papirmuseet Bikuben ønsker at udvikle et praktisk og frugtbart samarbejde med papirkunstnere. Og
papirmuseet ønsker på sin hjemmeside at inddrage papirkunsten - ved at skrive om papirkunst, ved
at formidle kendskab til udstillinger og ved i et begrænset omfang at sælge litteratur om emnet
m.m..
Forespørgsler og kontakt til Papirmuseet Bikuben:
Bent Schmidt Nielsen, daglig leder, Telf. 86 85 45 64 e-mail
Danmarks Papirmagerlaug kan kontaktes hos
Oldermand Lindy Louring, Sneppevej 5, 8600 Silkeborg,
20970304
Yngremand Keld Dalsgaard Larsen,
Silkeborg Museum, Hovedgårdsvej 7, 8600 Silkeborg
Papirmuseet Bikuben
Bøttebygningen
Papirfabrikken 78
8600 Silkeborg
Tel. 8685 4564
Papirkunstner Peter Callesen: http://www.petercallesen.com/home/
Psaligraf Karen Bit Vejle: http://papercutart.no/
e-mail
22

Klude sortererkasser
Sorteringen udførtes af kvinder placeret ved hvert sit sorterebord. På en lodret stående kniv, der sad
fast på bordet, skar man kludene op i mindre stykker, samtidig med at man fjernede knapper,
hægter, elstik og andet fra kludene. Kludene blev af kvinderne fordelt i 10 forskellige rum i bordet
alt efter deres egenskaber og anvendelighed til diverse papirkvaliteter. Der blev skelnet skarpt
mellem to hovedgrupper: linned og bomuld.
Ud af papirets forunderlige verden
vokser fantasien i fantastiske former
som skrift, som klip, som kunst
i aldrig tidligere sete former og farver
fra barn til voksen forundringsparate
papirforbrugere og hæmningsløse legebørn
© Tommy Flugt 2011 tommyflugt@gmail.com
24