DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen =F1'3XLJMJRHOQHN'JQPXLPHOJQY' I alle tre skandalesager spiller både politiske venner og fjender væsentlige roller. De enkelte politikeres positioner i forhold til sagerne er inddelt i og kodet efter tre kategorier: forsvar, simpel afstandstagen og angreb. Det følgende afsnit er struktureret ud fra de tre kategorier. =F1F1'.XONPKONGXNJMJXQHO' Forsvarskategorien er fundet ud fra den åbne kodning og har derfor ikke rod i teorien. En af årsagerne til, at teorien om andre politikeres forsvar af deres kollegaer i forbindelse med skandalesager er mangelfuld, kan være, at politiske aktører sjældent kommer skandaliserede politikere til undsætning, fordi de frygter, at skandalen kan eskalere og dermed tage dem med i faldet. Det er desuden ofte usandsynligt, at en politiker hjælper en politisk fjende i en vanskelig situation (Jenssen & Fladmoe, 2012: 55). Alligevel er kategorien vigtig at undersøge, idet den kan bidrage substantielt til forståelsen af personlige politiske skandaler. I bilagssagen er et af de tydeligste eksempler på en forsvarsposition Venstres finansordfører, Peter Christensen. I forbindelse med anklagerne om Løkkes overdrevne taxakørsel i sin tid som amtsborgmester, forsvarer Peter Christensen således Løkke ved at udtale, at Løkkes taxaforbrug var billigt i forhold til andre borgmestres taxakørsel (Sabroe, 2008, 20. maj). Peter Christensen tager på den måde Løkkes udskejelser i ed og maner til besindelse i forhold til den offentlige forargelse. På samme måde udtrykker Helle Thorning-Schmidts partifælle, Nick Hækkerup, i skattesagens begyndelse, at han er rystet over, at der nu stilles krav til, at også politikeres familiemedlemmer må agere rent og dydigt, for at en politiker kan bevare sin troværdighed (Hjortdal & Østergaard, 2010, 24. juni). Hækkerup forsøger på den måde at gøre sagen til et generelt politisk spørgsmål om personfiksering og om, hvor mange krav det er rimeligt, samfundet stiller til den enkelte politiker. Samme forsvarsmæssige positioner kommer fra Morten Bødskov, Socialdemokraternes finansordfører, i forbindelse med, at Thorning bliver beskyldt for at give divergerende oplysninger til myndighederne (Nielsen, 2010, 30. juli). Løkke og Thornings politiske venner, der forsvarer dem, bevarer deres positioner igennem hele forløbet. Anderledes ser det ud for Rønn, idet hendes mest åbenlyse støtter vender hende ryggen, efterhånden som sagen folder sig ud. Karsten Lauritzen forsvarer, som Venstres integrationsordfører, således fra begyndelsen Rønn og hendes ministerium (Geist & Dahlin, 2011, 12. januar). Det gør han indtil antallet af afsløringer i sagen stiger, og presset på Rønn tager til. Herefter trækker Lauritzen sin opbakning i land: ”Jeg har revurderet min opfattelse og læst 123
Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen konventionen, og jeg må sige, at der er tale om et klokkeklart brud. Der må være sket en menneskelig fejl i systemet, men det skyldes næppe fortolkningsproblemer i ministeriet” (Geist & Dahlin, 2011, 19. januar; Geist & Dahlin, 2011, 2. marts). Lauritzens tidlige tilbagetrækning – der går otte dage fra Information afslører sagen til Lauritzen reviderer sin opfattelse – kan anses som et tegn på, at skandalen er alvorlig. På den måde går Lauritzen fra at være i forsvarsposition til at foretage en simpel afstandstagen, hvor han sørger for, at hans person ikke bliver for tæt forbundet med Rønn, som det ofte sker, når politiske støtter frygter, at en skandale vil eksplodere (Jenssen and Fladmoe, 2012: 55). Rønn har dog et par trofaste støtter i Dansk Folkeparti, som bakker hende op gennem hele forløbet – primært fordi Søren Krarup med flere kan dreje sagen til egen fordel 100 (Geist & Dahlin, 2011b, 14. januar). De forskellige forsvarspositioner giver samlet en indikation på sagens alvor: Forsvarspositionerne bliver færre og svagere, efterhånden som sagens alvor stiger. =F1F6'#JZGHL'KWNMKQSNMKYHQ' En anden position, enten politiske venner eller modstandere kan indtage, er den simple afstandstagen. Den simple afstandstagen bygger på Thompsons tredje karakteristika ved en skandale og handler om, at udenforstående må finde skandalehandlingen moralsk forkastelig, for at en sag kan karakteriseres som en skandale (Thompson, 2002: 31-32). Den simple afstandstagen adskiller sig fra forsvars- og angrebspositionerne ved netop hverken at være et direkte forsvar eller et direkte angreb mod den skandaleramte person. Det handler oftest om politiske venner, som ikke vil fedtes ind i sagens substans og derfor offentligt søger at lægge afstand til sagen (Jenssen & Fladmoe, 2012: 55). Det er Karsten Lauritzens indblanding i statsløsesagen, som allerede pointeret, et godt eksempel på. Et andet tydeligt eksempel på den simple afstandstagen er, da Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Frank Aaen i skattesagen udtaler, at de og resten af Enhedslisten mener, det er på tide, Stephen Kinnock får sig en samtale med Skat for at få tingene udredt, så skatteforholdene er både lovlige og rimelige (Barfoed & Krog, 2010, 24. juni; Karker & Krog, 2010, 25. juni). De Radikales Morten Østergaard gør det samme, efter Thorning undskyldte problemerne i skattesagen: ”Det er vigtigt, at Helle Thorning erkender, at der er tale om en stor fejl. Det er godt, hun kommer hjem og kryber til korset” (Davidsen-Nielsen & Kaae, 2010, 31. juli). Både Enhedslisten og De Radikale får på den måde tydeligt understreget, at det er afgørende for !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 100 Krarup mener, at kernen i sagen ikke er den uret, der begået mod unge statsløse personer, men snarere det faktum, at Danmark er forpligtet til at overholde internationale konventioner og ikke Grundloven (Geist & Dahlin, 2011b, 14. januar). 124
Page 1 and 2:
!"#$$%!#&%' !$#$!()!%!#&%' *+(#&!!#
Page 3 and 4:
Den personlige politiske skandale A
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74: Den personlige politiske skandale A
Page 123: Den personlige politiske skandale A
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185:
show all

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?