DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen

udnytter situationen til strategisk at positionere sig (Frederiksborg Amts Avis, 2008, 26. april;

Frederiksborg Amts Avis, 2008, 28. April; Møller, 2008, 29. marts). Det er således en forespørgsel

fra Rasmus Prehn, der bringer Løkke i åbent samråd i Politisk-Økonomisk Udvalg, hvor han må

forklare sig (bilag 2C). Per Clausen udnytter muligheden for at stille et §20 spørgsmål om sagen, så

både Løkke og Fogh bliver konfronteret med sagen i Folketingssalen (bilag 2A; Cordsen, 2008, 4.

maj; Frederiksborg Amts Avis, 2008, 28. april). Rønns politiske modstandere udnytter i forskellig

grad skandalen om de statsløse til egen fordel. En af Rønns mest udtalte modstandere,

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, ser fra begyndelsen sit snit til at bruge Rønns sag til at få

sin egen politiske dagsorden igennem. Det sker gennem stærkt sprogbrug som ”jeg er simpelthen

rystet” (Geist & Dahlin, 2011, 1. Februar; Geist & Dahlin, 2011, 2. februar) og ”Efter min mening

er vi nu nået dertil, hvor det er tvivlsomt, om Rønn kan blive siddende som minister” (Geist &

Dahlin, 2011a, 24. februar). Således bruger Johanne Schmidt-Nielsen både sagen til at markere sine

egne mærkesager og til at manifestere Enhedslistens position som demokratiets vagthund, der også

kommer til udtryk gennem partiets ivrige brug af §20 spørgsmål (Knudsen, 2007: 183; McGhie,

2012, 1. februar).

I skattesagen kan Venstres brug af skandalen som politisk våben ses som et eksempel på, at den

postmoderne, permanente kampagne har godt fat i dansk politik. Politikere og partier befinder sig

som resultat af den moderniseringsproces, teorikapitlet beskrev, i dag i en permanent kampagne,

hvor negativ omtale og personaliseret politik er hverdagspraksis. Et af kendetegnene ved den

permanente kampagne, Norris konceptualiserer, er politikere og partiers negative angreb på

konkurrenter (Norris, 2000: 140). I skattesagen fører Peter Christensen således en negativ

kampagne mod Thorning, som han gentagende gange kalder for ”skattespekulant” – også efter

Thorning og Kinnock er blevet frikendt af Skat (Davidsen-Nielsen & Kaae, 2010, 30. juli;

Mortensen, 2010, 30. juli; Beder, Brix & Madsen, 2010, 18. september). Imidlertid er der også en

risiko forbundet med at bruge skandalen strategisk på den måde, fordi det kan ende med at give

bagslag (Jenssen & Fladmoe, 2012: 55). Det sker for Peter Christensen, da flere Venstrefolk mener,

at hans kritik er uberettiget, og at han er gået for vidt i sagen (Beder, Brix & Madsen, 2010, 18.

september).

Hele skattesagen kan i princippet også forstås som et angreb på Thornings person, fordi sagen

udvikler sig til at være et spørgsmål om magtmisbrug og om, hvorvidt det er personer fra Venstre,

126

More magazines by this user
Similar magazines