DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen

der har forsynet B.T. med oplysningerne i sagen 101 (Brandstrup, Kaae & Sheikh, 2010, 25. juni;

Davidsen-Nielsen & Kaae, 2010, 22. august; Davidsen-Nielsen & Maltesen, 2011, 9. oktober). Om

der er hold i denne påstand eller ej bliver dog først afgjort, når undersøgelseskommissionen

fremlægger sine resultater i marts 2014 (bilag 3D).

Eksemplerne viser, at politikere både positionerer sig defensivt og offensivt i forhold til den

skandaleramte person. Hvis sagen er tilstrækkelig moralsk forkastelig, markerer de tydeligt, at de

tager afstand fra sagen, da de ikke vil identificeres med dårlig moral. Positioneringskampene kan

endvidere ses som et tegn på, at personaliseringstendensen er til stede i personlige politiske

skandaler i og med, at positionerne mellem de skandaleramte politikere og politiske venner og

fjender markerer et skift fra en politisk kamp mellem partier til en politisk kamp mellem individer

(Rahat & Sheafer, 2007: 66-68).

=F1F7'#MKMNZJQJNMHOHQN'JQPXLPHOJQY'J'NRKQSKLHQ'

Udover de politiske med- og modspilleres positioneringer er det nødvendigt at anskueliggøre en

særlig politikers position i forhold til de tre sager: statsministeren. Politiske skandaler kan være

risikable og omkostningsfulde for statsministeren, fordi statsministeren har tilsynspligt med de

øvrige ministres embedsførelse. Dermed står statsministeren med det endelige ansvar, hvis en

minister kommer i problemer (Christensen, 1997: 325, Knudsen, 2007: 291-292). En regeringsleder

vil derfor ofte hurtigt lægge afstand til den skandaleramte, da det ikke er i statsministres interesse at

blive for tæt forbundet med en skandalesag (Jenssen & Fladmoe, 2012: 55; Thompson, 2002: 256-

259). For statsministre er en af de største risici i forbindelse med skandaler at udtale sig fejlagtigt

om sagen. Det klassiske eksempel på en sådan fejl finder vi i tamilsagen, hvor daværende

statsminister Poul Schlüter påstod, at der ikke var fejet noget ind under gulvtæppet. Det var der som

bekendt. Det betød, at Schlüter måtte trække sig som statsminister, og regeringen gik af 102

(Christensen, 1997: 315, Knudsen, 2007: 78-79).

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

101 Ved Folketingets afslutningsdebat i starten af juni 2010 spurgte Venstres Jacob Jensen Thorning om, hvorvidt hun

syntes, hun betalte for lidt i skat. Det svarede hun ja til, fordi hun ikke mente VK-regeringens beskatning ikke var nok

til at sikre velfærden. Jacob Jensen stillede spørgsmålet, fordi skatteminister Troels Lund Poulsen havde åbnet en konto

på vegne af en borger, der gerne ville betale mere i skat, hvor også andre borgere skulle kunne indbetale mere i skat.

Imidlertid offentliggjorde B.T først sagen d. 23. juni 2010, altså uger efter afslutningsdebatten, og derfor er spørgsmålet

om Jacob Jensens spørgsmål i Folketingssalen og Troels Lund Poulsens iver for at åbne en frivillig skattekonto hænger

sammen med B.T.’s skriverier (Hansen & Maltesen, 2012, 26. februar).

102 Som en direkte konsekvens af tamilsagen strammede man reglerne for, hvornår Statsministeriets departementschef

skal underrettes om genstridige ministre, der har alvorlige problemer med enten at efterleve gældende lov og ret eller

ikke retter sig efter embedsværkets klare anbefalinger (Geist & Dahlin, 2011a, 3. marts).

127

More magazines by this user
Similar magazines