DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen
i dette tilfælde Skat København ” 110 (Davidsen-Nielsen & Kaae, 2010, 22. august). Dette citat er
interessant set i lyset af sagens udvikling, fordi Loft netop er anklaget for at blande sig i Skat
Københavns sagsbehandling (Agger & Pedersen, 2011, 11. november). Professor i skatteret Aage
Michelsen undrer sig over Lofts villighed til at kommentere sagen og påpeger, at
skattemyndighederne er blevet mindre uafhængige, fordi de er blevet slået sammen med
Skatteministeriets departement (Davidsen-Nielsen & Kaae, 2010, 22. august).
Men der er grænser for, hvor langt embedsmændene vil gå. Det understreger politisk kommentator
Hans Engell: ”Når det bliver alvor, så slås embedsmændene for deres egen sag” (Kaae, Maltesen &
Schøler, 2011, 3. december). Således ændrer Peter Loft den redegørelse, han er blevet bedt om at
aflevere til den nyudnævnte skatteminister Thor Möger Pedersen om forløbet i sagen (bilag 3B), da
han – ifølge Engell konstaterer – at han ikke kan lukke sagen. I sin anden og supplerende
redegørelse bringer Peter Loft således Troels Lund Poulsen og hans særlige rådgiver Peter Arnfeldt
på banen for at få sin egen ryg fri 111 (bilag 3E; Kaae, Maltesen & Schøler, 2011, 3. december). Det
lader altså til, at embedsmændene som udgangspunkt vil gå langt for at beskytte ministeren, men
når deres egen karriere pludselig bliver sat på højkant, er der grænser for loyaliteten. Samtidig
handler Peter Lofts involvering i skattesagen også om hans pligt til at sige fra over for
skatteministeren. Det samme gør sig gældende i statsløsesagen, hvor spørgsmålet er, om
embedsmændene i Integrationsministeriet skulle have slået i bordet noget før. Det har de nemlig
pligt til, som teoriafsnittet redegjorde for. Hvis embedsmændene har forsømt deres pligt, kan det
betyde, at de – på samme måde som ministrene – bliver gjort retligt ansvarlige for de ulovlige
handlinger, idet forpligtelsen til at sige fra er retligt reguleret (Christensen et al., 2007: 66).
Hvorvidt det er tilfældet i de to sager, er de to nedsatte undersøgelseskommissioner i gang med at
undersøge (bilag 1D, 3D).
Også i bilagssagen bliver der sat fokus på embedsmændenes pligt til at sige fra. En række
forvaltningseksperter påpeger, at embedsmændene i yderste konsekvens kan miste deres job, hvis
de har set igennem fingrene med ulovligheder i forhold til Løkkes udfyldning af diverse bilag. Dog
afviser Sundhedsministeriets sekretariatschef Kaj Nørhede Christensen dette (Faurfelt, 2008, 22.
maj). I forlængelse af embedsmændenes involvering er to andre relevante forvaltningsmæssige
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
110 Loft fortsætter: ”og hvis nogen er utilfreds, kan de desuden gå til Landsskatteretten. Jeg har bestræbt mig på ikke at
bære brænde til bålet, men det vil være forkert, hvis Skatteministeriet slet ikke måtte udtale sig om de generelle
skatteregler. Men vi skal holde os langt væk fra den konkrete sag, som jeg ikke kender” (Davidsen-Nielsen & Kaae,
2010, 22. august).
111 Peter Loft skriver i den anden redegørelse, at det er Troels Lund Poulsen eller Peter Arnfeldt, der har givet ham det
notat, han videregiver til Skat København (bilag 3E). Netop videregivelsen af notatet er blevet set som et forsøg på at
påvirke Skat Københavns sagsbehandling (Kaae, Maltesen & Schøler, 2011, 3. december).
133