DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen

perspektiver i de personlige politiske skandaler. Det drejer sig om kontrol med forvaltningen og

spørgsmålet om offentlighed i forvaltningen, som vi vil se nærmere på i de følgende to afsnit.

=F6F8'2XQMOXL'ZHS'WXOPKLMQJQYHQ''

Som vi redegjorde for i teoriafsnittet, er Folketingets ombudsmand et af de organer, der fører

kontrol med forvaltningen (Andersen, 2003: 170-171). Statsløsesagen og bilagssagen viser, at

ombudsmandens kompetence kommer til kort på to områder. Det første område er specifikt

forbundet med statsløsesagen, fordi det handler om sagsbehandlingen af de statsløse. Under

normale omstændigheder kunne ombudsmanden have valgt at undersøge en sag som statsløsesagen,

men fordi det formelt er Folketingets Indfødsretsudvalg, der udsteder statsborgerskab, har

ombudsmanden ikke mulighed for dette, da han kun har beføjelse til at undersøge ministeriernes

administration (Sørensen & Rottbøll, 2011, 19. februar; Beckman & Kleis, 2004). Det er i øvrigt en

direkte konsekvens af tamilsagen, at det er Folketingets Indfødsretsudvalg, der udsteder

statsborgerskab. Derfor er det paradoksalt, at statsløsesagen bliver kaldt for en ny tamilsag, fordi

tamilsagen var med til at ændre praksis for, hvordan statsborgerskab udstedes. Således var

tamilsagen også med til at ændre ombudsmandens mulighed for kontrol i spørgsmål om udstedelsen

af statsborgerskab (Geist & Dahlin, 2011, 11. januar; Sørensen & Rottbøll, 2011, 19. februar).

Det andet område, hvor ombudsmandens kompetence kommer til kort, er bilagssagen. Her ønsker

først Socialdemokraterne, siden hele oppositionen, en uvildig undersøgelse af Løkkes bilag, men de

kan ikke få flertal for det i Folketinget på grund af den parlamentariske situation (Børsting &

Faurfelt, 2008, 10. april; Frederiksborg Amts Avis, 2008, 23. maj; Kjærgaard, 2008, 16. maj).

Potentielt kunne ombudsmanden godt have taget sagen op 112 , men han tager ikke imod

bestillingsopgaver fra Folketinget (Andersen, 2003: 171). Derfor bliver Sundhedsministeriet nødt til

at undersøge sig selv. Det gør de i form af den gennemgang, de foretager af Løkkes bilag (bilag

2D). Spørgsmålet er blot, hvor troværdigt det er, at et ministerium skal undersøge en situation, hvor

deres egne arbejdsgange bliver kritiseret? Sundhedsministeriets undersøgelse vil i kraft af, at den

iværksættes af ministeriet selv, til enhver tid være en politisk ledet undersøgelse. Hvorvidt, det er en

hensigtsmæssig forvaltningspraksis, at et ministerium og ikke et uvildigt kontrolorgan undersøger

denne form for sager, er et spørgsmål, der tages op i specialets diskussion 113 .

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

112 Ombudsmanden ville formentlig have henvist til Rigsrevisionen på grund af sagens regnskabsmæssige karakter

(Christensen et al., 2007: 274-275).

113 I bilagssagen er det dog værd at pointere, at lokalpolitikeren Arne Lund forsøger at få en uvildig myndighed – i dette

tilfælde Statsforvaltningen Hovedstaden – til at gennemgå bilagene fra Løkkes tid som amtsborgmester. Men

134

More magazines by this user
Similar magazines