DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen var kendetegnet af skandalejournalistik""#. Medierne bedriver således skandalejournalistik i alle tre skandaler, og den dom medierne fælder har efterfølgende betydning for de tre politikeres omdømme. Følgelig er spørgsmålet, om medierne er de rette dommere til at afgøre en sags udfald og konsekvenser? Det spørgsmål vender vi tilbage til i forhold til diskussionen af problemerne med mediernes forvaltning af den fjerde statsmagt. Men først følger det kommende afsnit op på, hvilke tillidsmæssige konsekvenser omdømmereduceringen i de tre sager har. :F1F8'$JLLJSNUOTS'NXZ'W`LYH'KW'XZS`ZZHOHSTIHOJQY'J'SH'MOH'NRKQSKLHO' På trods af de omdømmekonsekvenser, de tre skandaler tydeliggør, påpeger kommunikationsrådgiver Peter Goll, i forbindelse med skattesagen, at skandaler ikke nødvendigvis kun har negative konsekvenser for hovedpersonens omdømme: ”(…) det er tit sådan, at når politikerne har været igennem de dér sager, kommer de styrket ud af det. Vælgerne føler, de lærer dem bedre at kende, og hvis de ikke begår den samme fejl, så kan de godt tilgive dem” (Kirkbak og Skrumsager, 2011, 14. september). Ud fra denne betragtning er spørgsmålet, om de tre skandaler fører et styrket forhold mellem politikere og borgere med sig, eller om sagerne i højere grad får den negative konsekvens, at tilliden til den enkelte politiker svækkes? Hvis omdømmet reduceres er det som regel en kortsigtet konsekvens, mens det på den lange bane er mere problematisk, hvis også tilliden til den skandaleramte person svækkes""$ (Jenssen & Fladmoe, 2012: 69; Thompson, 2002: 256-259). I forlængelse af pointerne om færdighedsomdømmet er en særlig form for tillidsbrud iøjnefaldende i både bilagssagen og i skattesagen – nemlig spørgsmålet om, hvorvidt Løkke og Thorning i betragtning af rodet i henholdsvis deres bilag og skattepapirer er kompetente til at udføre jobbet som kommende statsministre. Som forrige afsnit slog fast, viser meningsmålinger i både Løkke og Thornings sag, at danskerne ikke har stor tiltro til dem. Tilliden til både Thorning og Løkkes egnethed som statsministre er altså svækket som følge af de to skandalesager. Tilliden til Rønns evner som minister er i høj grad også aftagende, efterhånden som statsløsesagen udvikler sig. Statsløsesagen betyder dog ikke kun, at medierne sætter spørgsmålstegn ved Rønns kompetencer som minister – medierne antaster også daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens handlekraft !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 118 Information skriver: ”I mellemtiden har offentligheden fældet sin dom. Oppositionen har krævet hendes afgang, og som en af de sidste aviser sluttede Jyllands-Posten sig forleden til” (Flores, 2011, 5. marts). 119 Et tillidsbrud er en situation, hvor de antagelser, der ligger til grund for den tillidsfulde relation, bliver gjort til skamme (Thompson, 2002: 256-259). 145
Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen i sagen"%& (Tang, 2011, 5. marts). Skandalen får på den måde også konsekvenser for den samlede tillid til regeringen qua Løkkes manglende lederevner. De tre sager peger således i retningen af tillidsbrud. En af konsekvenserne ved mistillid er, at folk lægger mere vægt på en leders personlighed end på lederens kompetencer som politisk aktør. En mulig konsekvens af den potentielt øgede mistillid som følge af skandalerne og mediernes fokus på personhistorier er derfor, at både Løkke eller Thorning har problemer med at slå igennem som statsministre og manifestere forholdet mellem sig selv og vælgerne. Løkke er således aldrig blevet reelt valgt til statsministerposten, og Thorning blev statsminister på trods af, at Socialdemokraterne havde det dårligste valg i 100 år (Andersen, 2011, 18. september). I forlængelse af dette peger professor i statskundskab Kasper Møller Hansen på, at konsekvensen af personsager, som de tre skandaler, er, at folk bliver hjemme i sofaen frem for at stemme på en anden kandidat eller et andet parti. Dermed medvirker personsagerne til at øge politikerleden og nedsætter potentielt valgdeltagelsen (Arnfred & Nielsen, 2010, 2. juli). Dermed har tillidsbruddene formentligt større konsekvenser for demokratiet end for den enkelte politikers genvalg. Netop de samfundsmæssige konsekvenser af skandalerne er centrale i forhold til skandalernes institutionelle konsekvenser, som det følgende afsnit vil behandle. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 120 ”Statsministeren har forpasset muligheden for at fremstå som en handlekraftig leder, der lader de forurettede statsløse, beviserne og samvittigheden afgøre Birthe Rønn Hornbechs skæbne” (Flores, 2011, 5. marts). 146
Page 1 and 2:
!"#$$%!#&%' !$#$!()!%!#&%' *+(#&!!#
Page 3 and 4:
Den personlige politiske skandale A
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96: Den personlige politiske skandale A
Page 145: Den personlige politiske skandale A
Page 185: Den personlige politiske skandale A
show all

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?