DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen

Et andet eksempel på, hvordan skattesagen medførte debat i journaliststanden, er, da Ekstra Bladet

offentliggjorde, at Troels Lund Poulsens særlige rådgiver, Peter Arnfeldt, havde tilbudt avisen dele

af Skats afgørelse i Thornings skattesag (Agger & Pihl-Andersen, 2011, 5. december). Det skabte et

ramaskrig i journalistiske kredse, fordi Ekstra Bladet dermed satte det presseetiske princip om

kildebeskyttelse over styr. Ekstra Bladet argumenterede for, at de ikke ville dække over

magtmisbrug (Agger & Pihl-Andersen, 2011, 5. december). Men Ekstra Bladets ageren i

skattesagen kan også anskues som en ændring i den grundlæggende presseetiske praksis i forhold til

kildebeskyttelsen. En sådan ændret praksis er i den grad problematisk, hvis det betyder, at centralt

placerede politiske kilder holder sig tilbage med vigtige informationer til pressen af frygt for at

blive afsløret. Når Ekstra Bladet blæser på kildebeskyttelsen i skattesagen, rejser det således

spørgsmålet om mediernes legitimitet i rollen som fjerde statsmagt, idet kildebeskyttelsen er et

afgørende instrument for den undersøgende journalistik (Jørgensen, 2011: 147-148). På den måde

kan kildebeskyttelsen være altafgørende for, at potentielt magtmisbrug bliver opdaget. Beskyttelsen

af de to anonyme embedsmænd, der udtaler sig til Information i statsløsesagen, er en sikring af, at

et nuanceret billede af hændelsesforløbet kommer frem for offentligheden (Geist & Dahlin, 2011, 1.

marts).

I forhold til kildernes troværdighed er det dog vigtigt, at medierne skelner mellem spin og

whistleblowing (Jørgensen, 2011: 147-148). Statsløsesagen hører formentligt til kategorien

whistleblowing, hvorimod Peter Arnfeldts læk af Thornings papirer snarere var et spin-es. Ekstra

Bladets handlinger i skattesagen er desuden særligt problematiske, fordi den samlede presses

mulighed for at opretholde legitimitet og troværdighed i rollen som fjerde statsmagt afhænger af, at

de selv værner om presseetiske forhold som for eksempel kildebeskyttelsen (Jørgensen, 2011: 147).

I relation til mediernes brug af kilder er Søren Pinds kritik af ekspertkilder i statsløsesagen også

interessant. På Facebook proklamerer han, at han finder avisernes ekspertkilder politiserende

(Flores, 2011, 5. marts). En debat om mediernes brug af kilder kan være sund, da det kan føre til

større refleksivitet hos medierne i forhold til, hvilke kilder de inddrager i deres artikler. Men det

problematiske i Pinds kritik er, at en miskreditering af kildernes troværdighed kan føre til, at færre

eksperter har lyst til at udtale sig i medierne, og dermed kan det faglige niveau i journalistikken

blive svært at opretholde"%% (Søndergaard, 2011, 23. februar). Kritikken af kildernes troværdighed

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

122 Søren Pinds miskreditering af Claus Haagen Jensen, hvor han på Facebook kalder Haagen Jensen for ”en skændsel

for juraen” og ”manisk presseliderlig”, resulterer således i, at Haagen Jensen truer med injuriesag, og Pind hyrer en

advokat (Søndergaard, 2011, 23. februar).

148

More magazines by this user
Similar magazines