DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen

partipressen 11 at miste sin betydning (Green-Pedersen, 2011: 11-12). En række gennemgribende

strukturelle ændringer tvang de traditionelle, ældre medier; tv, print, radio til at indordne sig under

de nye omstændigheder. I takt med at nye kommunikative teknologier vandt større indpas op

gennem 1980’erne og 1990’erne gennemgik den politiske kommunikation en omfattende

transformation, som blev kendetegnet af massemedierne, herunder særligt internettet 12 .

De elektroniske mediers fremkomst i midten af 1990’erne medførte, at den umættelige 24/7-

nyhedscyklus blev intensiveret, hvilket betød, at politikere og politiske partier måtte tilpasse sig nye

medieforhold for bedst at udnytte de nye muligheder (Negrine, 2008: 41-42). Nye mediers

hastighed og intensitet har blandt andet betydet, at der ikke er tid til refleksion, at professionel

politisk rådgivning er blevet en nødvendighed, og at kommunikation er blevet en integreret del af

politik. Samtidig er den politiske arena blevet mere turbulent, mindre forudsigelig og sværere at

håndtere (Blumler & Kavanagh, 1999; Hjarvard, 2008: 65-67; Negrine, 2008: 1-2, 69-71; Norris,

2000).

Udviklingen har haft betydning for alle dele af samfundet – vælgere såvel som politikere, politiske

partier, forvaltninger og medier. I de følgende afsnit uddyber vi, hvordan udviklingen har påvirket

henholdsvis de politiske institutioner og medierne, samt hvordan udviklingen hænger sammen med

den personlige politiske skandale.

6F6'.XOKQSOJQYHO'J'GXLJMJNRH'JQNMJMTMJXQHO'

Den offentlige sektor har i de seneste årtier gennemgået en omfattende forandring 13 . Siden

efterkrigstiden har den offentlige sektor oplevet en enorm vækst, som har betydet, at det offentliges

opgaver er blevet større og mere komplekse, at ministrenes arbejdsvilkår er blevet mere krævende,

og at behovet for kontrol med forvaltningen dermed er blevet større (Andersen, 2003: 169;

Knudsen, 2007: 57-58; Andersen et al., 2003: 137).

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

medierne og blandt vælgerne. Med klassepolitikkens endeligt, kan vælgernes stemmeadfærd ikke længere primært

forklares med deres klassetilhørsforhold (Green-Pedersen, 2011: 11-12).

11 Partipressen var således stærkt svækket i begyndelsen af 1970’erne, og den er stort set forsvundet fra det danske

mediebillede siden årtusindskiftet (Green-Pedersen, 2011: 12).

12 Det er en generel tendens i forskningen af politisk kommunikation at faseinddele den historiske udvikling i politisk

kommunikation i det postindustrielle samfund (Negrine & Lilleker, 2002). Blumler og Kavanagh fremhæver med deres

opdeling af udviklingen i det, de kalder den politiske kommunikations tre aldre, at faseinddelinger er hensigtsmæssige i

forhold til at begribe og beskrive forandringer (Blumler and Kavanagh, 1999: 210-211; Negrine, 2008: 14).

13 En af hovedforklaringerne på forandringerne i den offentlige sektor var globaliseringen, som fik idealet om

velfærdsstaten til at vige for idealet om konkurrencestaten, der skulle sikre nationen overlevelse på det globale marked.

Forvaltningens mål blev dermed at sikre forandring og innovation frem for stabilitet og kontinuitet. Redskabet til at

sikre omstillingen var New Public Management (Knudsen, 2007: 57-58)

15

More magazines by this user
Similar magazines