DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen

ansvar spænder fra almindelig kritik over ministerens embedsførelse til uddelingen af ”næser”. I

den yderste konsekvens kan det munde ud i vedtagelsen af et mistillidsvotum, sådan som det

fremgår af Grundlovens §15 20 (Christensen, 1997: 27). Det retlige ansvar er det ansvar, der kan gøre

sig gældende gennem rigsretssystemet. Det er dog kun blevet håndhævet fem gange i

danmarkshistorien siden Grundlovens vedtagelse i 1849, senest i forbindelse med tamilsagen i

1993-1995 (Christensen, 1997: 27, 61, 106). Den sjældne brug af rigsretssager hænger sammen

med, at der altid nedsættes en undersøgelseskommission eller undersøgelsesret først, fordi man ikke

nedsætter en rigsret, medmindre det er sandsynligt, at der bliver fældet dom (Christensen, 1997:

539, Christensen et al., 2007: 267).

Ministeransvarlighedsloven fastlægger ministrenes ansvar for deres embedsførelse – det vil sige alle

anliggender, ministre varetager i deres egenskab af ministre. Ministre kan straffes, hvis de forsætligt

eller ved grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, Grundloven, lovgivningen eller stillingens

beskaffenhed har pålagt dem, eller hvis en minister giver Folketinget urigtige eller vildledende

oplysninger. I udtrykket stillingens beskaffenhed ligger, at ministeren som øverste forvaltningschef

har selvstændig pligt til at sikre, at arbejdsgangen er tilrettelagt på en sådan måde, at han eller hun

bliver orienteret om alle væsentlige spørgsmål inden for sit sagsområde (Germer, 2001: 33-35).

Personlige politiske skandaler kan således opstå i tilfælde, hvor en minister anklages for eller

faktisk dømmes for at have brudt med ovenstående bestemmelser.!Ministeransvarlighedsloven

fratager ikke ministre for den borgerlige straffelovs almindelige del, derfor gælder straffeloven også

for ministre som privatpersoner 21 (Germer, 2001: 36). I tilfælde hvor enten en minister – eller for

den sags skyld et folketingsmedlem – begår fejl i deres hverv eller overtræder almen lovgivning,

som for eksempel i en sag, der fører til en politisk skandale, kan både ministre og

folketingsmedlemmer holdes ansvarlige for deres handlinger.

;8;8;8;!>$/#&'?+#)'#'-(11*''*($#&@!A($,&()!.0!1*$*',&#$#'!.$'4.&!

I naturlig forlængelse af ministeransvaret er spørgsmålet om, hvad der sker, hvis en minister ikke

lever op til sit ansvar. Grundloven giver ingen anvisninger om, hvordan sager, der involverer

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

20 Det er dog værd at pointere, at der ikke er nogle retlige normer for, hvad der skal lægges til grund for, at Folketinget

kan kritisere en ministers embedsførelse eller rejse et mistillidsvotum (Christensen, 1997: 27).

21 Til gengæld er folketingsmedlemmer sikret af den parlamentariske immunitet i kraft af Grundlovens §57.

Folketingsmedlemmerne er således beskyttet mod strafforfølgelse og frihedsberøvelse i §57 1. pkt, og 2. pkt. sikrer

medlemmernes ytringsfrihed. Folketinget har imidlertid tradition for at ophæve den parlamentariske immunitet i

tilfælde, hvor folketingsmedlemmer overtræder gældende lov. Folketingsmedlemmer er derfor i praksis ikke frataget

den lovgivning, der gælder for almindelige borgere (Germer, 2001: 56-57).

19

More magazines by this user
Similar magazines