DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen

gang (Allern & Pollack, 2012: 9). Således bliver skandalerne holdt i live af journalisterne, og på den

måde bliver journalisterne politiske aktører, der påvirker skandalerne.

Den rolle hænger tæt sammen med opfattelsen af medierne som den fjerde statsmagt, der stadig er

hel central for både de danske journalister og politikere: Det er journalisternes opgave at være

samfundets vagthund ved at kontrollere magthaverne og holde dem ansvarlige for deres handlinger

eller starte en offentlig debat om, hvorvidt deres handlinger er acceptable (Dalen & Skovsgaard,

2011: 22; Ørsten, 2005: 21). Denne opgave som samfundets vagthund er også forbundet med den

undersøgende journalistik, der for alvor fik sit gennembrud med Watergateskandalen i USA og i

dansk kontekst med tamilsagen (Allern & Pollack, 2012: 20; Dalen & Skovsgaard, 2011: 19, 22-23,

(Thompson, 2002: 119-120). Den undersøgende journalistik er et kendetegn ved

nyhedsjournalistikken i dag, og afsløringen af en politisk skandale opfattes af journalister som en

stor bedrift. Derfor kan afsløringer af skandaler også resultere i, at de pågældende journalister bliver

nomineret til en pris for deres undersøgende journalistik (Allern & Pollack, 2012: 19-20). I dansk

kontekst er Cavlingprisen en meget eftertragtet pris for journalister (Schmidt, 2011: 13).

Den undersøgende journalistik skal ikke forveksles med skandalejournalistikken, der sætter

grundlæggende journalistiske principper 32 til side i jagten på den gode historie. I

skandalejournalistikken kan der for eksempel være manglende sammenhæng mellem overskrift,

indledning og citater, ligesom der kan slækkes på kildekritikken for at få en bestemt vinkel i hus

(Nielsen, 2010a, 25. august). Et andet kendetegn ved skandalejournalistikken er, at den ofte minder

om kriminaljournalistikken, hvor den mistænkte dømmes, inden vedkommende har fået en

rettergang. Samtidig er de faktuelle oplysninger ofte baseret på et gæt (Nielsen, 2010a, 25. august;

Nielsen, 2010b, 25. august). På den måde står skandalejournalistikken i kontrast til de vejledende

regler for god presseskik (Pressenævnet, 2012). Disse regler foreskriver blandt andet, at spisesedler,

overskrifter og underskrifter skal have dækning i artiklen. Ligeledes skal der udvises kritik over for

kilder, der kan være farvet af personlig interesse, ligesom journalisterne skal være opmærksomme

på ikke at konkludere, hvem der er skyldig, før der er faldet dom i en sag (Jørgensen, 2011: 223-

225, Nielsen, 2010b, 25. august; Pressenævnet, 2012).

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

32 Grundlæggende journalistiske principper handler blandt andet om journalistens objektivitet, fairness og at forholde

sig kritisk til sine kilder (Schmidt, 2011).

25

More magazines by this user
Similar magazines