DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen

overtrædelser fører til en skandale, for overtrædelsen må være af en særlig alvorlig karakter

(Thompson, 2002: 27-28). I forlængelse af overtrædelsen findes der også en

andengradsovertrædelse, som indebærer, at opmærksomheden bliver flyttet fra den egentlige

overtrædelse til en række handlinger, hvor hovedpersonen prøver at dække over skandalen.

Andengradsovertrædelsen kan ofte blive vigtigere end selve overtrædelsen, og på den måde kan en

forholdsvis lille overtrædelse blive blæst stort op, hvis hovedpersonen prøver at dække over sine

fejltrin (Thompson, 2002: 29-30). Med Blach-Ørstens tilføjelse af love in mente, mener vi også, at

andengradsovertrædelser kan ske i forbindelse med en lovmæssig overtrædelse. Det andet træk ved

en skandale er, at skandalen indeholder en form for hemmeligholdelse eller fortielse, som

udenforstående har kendskab til eller en stærk formodning om finder sted. For at der er tale om en

skandale, skal normovertrædelsen altså være kendt af andre. Hemmeligholdelseskaraktistikaet

betyder, at en skandale ofte bliver et drama fyldt med fortielser og afsløringer. De begivenheder,

skandalen udspringer af, er altså ikke alene afgørende for, at en sag udvikler sig til en egentlig

skandale; der må nødvendigvis også være en grad af offentligt kendskab til begivenhederne. Netop

den sidste del kan være med til at forklare, hvorfor medierne spiller en afgørende rolle i mange

skandaler (Thompson, 2002: 30-31).

Et tredje karakteristika ved skandalen er, at der er udenforstående, der tager afstand fra

handlingerne. Offentlig misbilligelse er en forudsætning for, at det offentlige kendskab til sagen

fører til en skandalisering. På grund af den generelle svækkelse af værdisystemer og traditionelle

normer i det moderne samfund består misbilligelsen ifølge Thompson ikke længere i, at folk bliver

direkte forargede, chokerede eller oplever, at skandalen står i direkte modsætning til deres

grundlæggende værdier eller normer. I dag sker det oftere, at skandaler overholder

normovertrædelser, der er forholdsvis indholdsløse. Befolkningen bliver ikke rystet i sin grundvold,

men synes måske det er meget underholdende at se en minister eller fremtrædende politiker i

fedtefadet (Thompson, 2002: 31-32). Som fjerde ingrediens i en skandale fremhæver Thompson, at

der er udenforstående, der offentligt tager afstand fra skandalen, og på den måde udtrykker deres

afstand over for andre. Det er altså ikke nok kun at misbillige skandalen. Den holdning skal også

ske offentligt, hvilket ofte sker gennem medierne (Thompson, 2002: 32-33). Det femte og sidste

karakteristika ved en skandale er, at afsløringen og fordømmelsen kan skade omdømmet for de

involverede personer. Imidlertid skader skandaler ikke altid en persons omdømme, det er blot en

risiko, der altid er forbundet med en skandale. Men omdømmet er ikke det eneste, der er på spil. En

41

More magazines by this user
Similar magazines