DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen

lang række politiske skandaler har også resulteret i retssager, fyringer, eller i at hovedpersonen

simpelthen har trukket sig helt ud af politik (Thompson, 2002: 34-35).

;8J8;8B!A&*,*-@!I7(1%'($'!,#(&#,*'-#!2#+&5$'$*$+#&!

I forlængelse af Thompsons fem karakteristika er en kritik af Thompsons teori på sin plads. Dels

fordi både Allern et al. og Blach-Ørsten benytter sig af hans definitioner, og dels fordi hans

teoriapparat på flere punkter er ukonkret. På de ti år, der er gået siden Thompson udgav ”Den

politiske skandale” er der sket meget i feltet mellem politik og medier. Det er blandt andet i denne

periode, at den voldsomme stigning i antallet af politiske skandaler i Danmark har fundet sted

(Blach-Ørsten, 2011). Thompsons teoretiske perspektiver trænger derfor til et opdatering af, om de

samme konklusioner egentlig også gælder i dag, hvor betydningen af elektroniske og sociale medier

er intensiveret.

Men det væsentligste problem hos Thompson er hans definitioner af begrebet den politiske

skandale. Thompson beskæftige sig ikke med de institutionelle skandaler, fordi han mener, at

definitionen er for snæver. I hans optik er politiske skandaler mere end blot en stræben efter magt

på bekostning af god forvaltningsskik, sådan som institutionelle skandaler ofte er defineret. I

forsøget på en mere fleksibel tilgang til den politiske skandale, fokuserer Thompson på personer og

handlinger, som udgangspunkt for tre typer politiske skandaler: sexskandaler, økonomiske

skandaler og magtskandaler (Thompson, 2002: 102-106). Thompsons typificeringen af skandaler er

svær at anvende i praksis af tre årsager. For det første skelner definitionen ikke tydeligt mellem den

private og den offentlige sfære, sådan som vi tidligere tydeliggjorde, at det er nødvendigt. For det

andet angiver Thompson heller ikke tydeligt, hvorvidt de tre typer af skandaler er personlige eller

institutionelle, og det gør det uklart, om skandaletyperne rummer alle slags politiske skandaler.

Yderligere giver Thompsons teoriapparat hverken en forståelse af, hvornår en skandale er alvorlig,

eller hvornår en skandale er mere alvorlig end en anden skandale. Problematikken med Thompsons

definitioner af den politiske skandale er netop en medvirkende årsag til, at vi i dette speciale har

fundet det nødvendigt at skitsere en tydeligere ramme for, hvad en personlig politisk skandale er.

I betragtning af at Thompson beskæftiger sig med medierede skandaler er et bemærkelsesværdigt

problem ved hans teori om politiske skandaler desuden, at han ikke forholder til spørgsmålet om

medierne som magtindehavere. Det er især problematisk i et medieret demokrati, som eksempelvis

42

More magazines by this user
Similar magazines