Gi' pEnsiOnisTERnE En BusTuR - Enhedslisten

enhedslisten.dk

Gi' pEnsiOnisTERnE En BusTuR - Enhedslisten

OKTOBER 2009

mEdlEmsBlad fOR

EnhEdslisTEn

Gi’ pEnsiOnisTERnE En BusTuR

Gladsaxe er en Enhedsliste-højborg. Fordi de blander byrådsarbejde og aktivisme, så politik

bliver noget, alle kan forstå. Mød Trine Henriksen, der bl.a. fortæller, hvorfor Enhedslisten

en dag fyldte en bus med pensionister. side 24

KlimaTOpmødE: hvad GøR EnhEdslisTEn?

December står i klimatopmødets tegn. Læs hvad Enhedslisten mener, der skal til – både i og

udenfor Bellacentret i København, hvor magthaverne skal diskutere vores klodes fremtid.

side 14-15

Aktionsdag den 6. oktober s2 Spanking fra Skåne s6 Kampfly eller velfærd? s10

Queer-hvadfornoget? s16 Kvindekampdag fylder 100 s23 Krisekampagne s25 Indsamling s30


Ud af krisen – ind i fremtiden

»Vores forslag viser, at det er muligt på én gang at være socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvarlig «

Ved folketingets åbning den 6. oktober kommer tusinder af

mennesker til at fylde Slotspladsen foran Christiansborg.

Det er de studerendes organisationer og den unge fagbevægelse,

der indkalder til landsdækkende demonstrationer,

flankeret af de faglige organisationer i København.

Det er i sig selv ingen nyhed. Jeg har selv været med til

at arrangere demonstrationer, siden jeg gik i gymnasiet i

2001, og vi er en stor generation af aktivister, der er kommet

ind i Enhedslisten via arbejdet mod regeringens uddannelsespolitik

i elev- og studenterbevægelsen.

Den konstante utilfredshed har ikke været tilfældig. Siden

regeringens første dag har de skåret ned på uddannelsesområdet

og forringet vilkårene for arbejdsløse unge.

Så alting er ved det gamle. Regeringen angriber velfærden,

mens velfærdsbevægelsen forsøger at presse forringelserne

tilbage. Men alligevel er noget fuldstændigt forandret i år.

Verden er nemlig kastet ud i en krise, som startede i finanssektoren,

men nu har spredt sig med uhyggelig styrke til

hele samfundet. Det betyder at arbejdsløsheden er eksploderet,

især blandt unge.

Og derfor er protesterne mod regeringens udsultning af uddannelse

blevet endnu vigtigere i år. Tusinder af unge er

kastet ud i arbejdsløshed, eller venter for gud ved hvilken

måned, på en praktikplads, så de kan færdiggøre deres uddannelse.

Alternativet til at tage en udannelse, ikke længere

blot er, at man er nødt til at tage et dårligt betalt ufaglært

job. Nej, alternativet er nu at blive kastet ud i årelang

arbejdsløshed.

Pointen er til at tage og føle på: Jo hårdere krisen bider, jo

vigtigere bliver kampen for velfærden. Derfor håber jeg at

se dig, dine kolleger, klassekammerater og venner på gaden

den 6. oktober!

Følg med på www.udafkrisen.dk

Pernille Skipper

Medlem af Hovedbestyrelsen

Frank Aaen om Enhedslistens finanslovsforslag på side 11

15 år i Folketinget

Vi har haft masser af succes i

vores 15 år i Folketinget, fortæller

Line Barfod. Men vi kan

blive bedre til at huske sejrene

undervejs. side 8-9

Flygtningepolitik er

på dagsordenen

Kirkeasyl har for alvor sat flygtningepolitikken

på den politiske

dagsorden. Mød Signe

Færch, der bruger al fritiden i

Kirkeasyl. side 12-13

Dus med kandidaterne

Mød vores kandidater fra Midtjylland

og Sjælland, og hør

hvad de vil kæmpe for i kommunalbestyrelser

og regionsråd

de næste fire år. side 18-19

Oplag: 5.000

Tryk: Scanprint

Forsidefoto forestiller:

Trine Henriksen

Fotograf: Kira Pauli Pravato

Næste deadline: Den 10. oktober kl. 9.00

Debatindlæg må højst fylde 2.000 enheder

(inkl. mellemrum).

Sendes til: debat@enhedslisten.dk

eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn

Christiansborg, 1240 Kbh K

Administration/abonnement: 33 93 33 24

Abonnementspris: Uden medlemskab af

Enhedslisten: 150 kr/år

Institutionsabonnement: 250 kr/år

Medlemmer modtager automatisk bladet.

Redaktion: Linda Hansen (ansv.),

Jens Hassing, Lars Mogensen, Jeppe Rohde,

Eva Flyvholm, Lars Hostrup Hansen,

Stine Brix, Karl Johnsen (layout)

Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk

ISSN: 1903-8496

:Kolofon


p R T R æ T

Til kamp mod overmagten

For fire år siden brød han enigheden i Svendborg

Byråd. Enhedslistens Jesper Kiel stiller op igen

med det mål at få afsat det borgerlige flertal

Jens Hassing,

Rød+Grøn

Maskinarbejder, multimediedesigner,

fagforeningsmand og

årelangt medlem af Enhedslisten.

Jesper Kiel har mange erfaringer.

Han var i flere år opstillet

som kandidat til Svendborg

Byråd, og da pilen i 2005

pegede på ham som spidskandidat,

blev det også til et mandat

til Enhedslisten.

Han er en stædig rad, der nægter

at give op, selvom udfordringerne

er store.

Udfordringen i Svendborg har

været at bryde med ’Det Forenede

Byrådsparti’, som Jesper kalder

det, fordi næsten alt blev

vedtaget i fuld enighed.

- Der var reelt set ikke nogen opposition.

Vi ville gerne markere,

at der faktisk er en del ting, som

ikke går i den retning, de burde.

Det er lykkedes. Men det kræver

en stor arbejdsindsats.

Det ses f.eks. på miljøområdet.

- Der er mange sager, hvor Venstre-folkene

simpelthen har

kæmpet landmændenes sag.

Også selvom det har haft store

konsekvenser for miljøet, forklarer

han.

- Vi har kæmpet for at få skærpede

krav for udledning af kvælstof,

og det har været nødvendigt

at overbevise midterpartierne

og de Konservative. Det

kræver grundigt arbejde og gode

argumenter, men så kan det også

lykkes.

Flere busser, færre biler

I Svendborg fokuserer Enhedslisten

på at skabe vækst og udvikling.

Som udlært maskin-

arbejder fra Svendborg Værft

måtte Jesper selv lede efter en

ny levevej, da meget af den store

industri lukkede i slutningen

af 90’erne.

- Det er stadig et stort spørgsmål,

hvad vi skal stille op med

havnearealet og øen, hvor værftet

lå. Vi vil have en ny vej frem

for Svendborg, der både kan sikre

jobs for beboerne og være forsvarligt

over for miljøet.

De samme hensyn skal tages

i hele byplanlægningen, forklarer

Jesper, der selv er flittig

pendler.

- Vi vil gøre de kommunale busser

gratis i stedet for at bruge

pengene på at bygge nye, dyre

parkeringshuse. Det vil i høj

grad gavne dem, der ikke har

råd til egen bil, og medføre store

miljøfordele, da flere vil bruge

den kollektive trafik.

Fra Folketing til byråd

Jesper har den fordel, at han

har siddet i Folketinget, mens

han var stedfortræder for Rune

Lund.

- Der er selvfølgeligt en milevid

forskel på, hvordan arbejdet

foregår ude i kommunerne og på

Christiansborg, siger han:

- Der er mange af de ting, vi gerne

vil ude i kommunerne, som

skal besluttes på Christiansborg,

så der hjælper det at kende,

hvordan det politiske foregår

der.

Jesper er klar som kandidat igen

til kommunalvalget. Det er stadig

meget, han vil have lavet om

i Svendborg.

Han håber dog, at han efter den

17. november kan få lov til at

prøve at sidde i et rødt flertal.

Jesper Kiel er 43 år, bor i

Svendborg med sin kone

og to børn. Han arbejder i

it-fagforeningen PROSA.

Han har siddet én periode

i Svendborg Byråd og været

stedfortræder for Rune

Lund i Folketinget.

Rød+GRøn OKTOBER 2009


FOTO: RyAN KLOS

Fangesagen fortsætter

Pludselig er centrale dokumenter om den såkaldte fangesag dukket frem i

Forsvarsministeriet. Dokumenter, som ministeriet i årevis har påstået, var

bortkommet. De beviser, at regeringen vidste, at der var problemer, da danske

soldater overlod afghanske fanger til USA i 2002

Eva Flyvholm,

udenrigspolitisk

medarbejder

- De seneste dokumenter, der

er kommet frem, peger i den

retning, vi hele tiden har sagt:

At regeringen var velinformeret

om problemerne ved at udlevere

fanger til USA.

Det siger udenrigspolitisk ordfører

Frank Aaen. Han understreger,

at vi nu må have alle do-

Rød+GRøn OKTOBER 2009

kumenter frem – uanset om de

er ubelejlige for regeringen.

Års gravearbejde

Enhedslisten har i årevis forsøgt

at sikre offentligheden adgang

til centrale dokumenter i

fangesagen. Det dokument, som

nu er dukket op, bad vi første

gang om i 2007. Det var ifølge

ministeriet blevet fejlarkiveret.

Men der er stadig en række dokumenter,

som vi enten ikke må

se, eller som Forsvarsministeren

påstår ikke eksisterer.

- Det er mærkværdigt, at man

pludselig kan finde dokumenter,

som vi har spurgt til i årevis.

Hvorfor laver man først nu

en grundig og manuel gennemgang

af arkivet? Hvorfor har

man ikke for længst set efter i

relevante sager i arkivet, når

Folketinget og journalister har

spurgt, spørger Frank.

Ombudsmanden må ind

Vi foreslår at Ombudsmanden

går ind i sagen, for at undersøge,

hvordan det kan ske, at centrale

dokumenter først forsvinder

og så dukker op. Og for at sikre,

at ministeriet ikke fortsat »gemmer«

på vigtige dokumenter.

- Det er på tide, at en ansvarlig

og uafhængig myndighed tager

over, siger Frank

Det er mærkværdigt,

at man pludselig

kan finde dokumenter,

som vi har

spurgt til i årevis

Frank Aaen

Om Fangesagen

I 2002 tager danske soldater

31 afghanere til fange,

og overlader dem i USA’s

varetægt i fangelejren i

Kandahar. Efterfølgende

rapporteres der i medierne

om tortur af fangerne.

Enhedslisten har kritiseret

regeringen for at udlevere

fanger til USA, især

fordi det var velkendt at

USA ikke gav fangerne

status som krigsfanger, og

der var dokumenteret flere

overgreb mod fanger.


Gratis kondomer til unge

Gratis kondomer, vejledning

og saglig oplysning. Det skal

der til for at bekæmpe spredningen

af klamydia blandt

unge

Kønssygdommen klamydia er stadig

meget udbredt blandt danske unge.

En undersøgelse fra foreningen Sex og

Samfund viser, at det mest effektive

ville være at uddele gratis kondomer

til alle unge.

Enhedslisten vil indføre gratis kondomer

til alle unge. Kondomerne skal

bl.a. uddeles på gymnasier, tekniske

skoler og i ungdomsklubber.

- Unge ved for lidt om klamydia, som er

en farlig kønssygdom, der ofte fører til

sterilitet. Sammen med kondomerne

til de unge, skal der ligge den nødvendige

vejledning og saglig oplysning, siger

sundhedsordfører Per Clausen.

I Københavns Kommune har medlem

af borgerrepræsentationen, Rikke Lauritzen,

stillet forslag om gratis kondomer

til unge flere gange. Det kan sagtens

lade sig gøre, forklarer hun:

- I kommunalt regi koster et kondom

kun ca. 50 øre, og det er en billig pris

for at undgå klamydia og lignende hos

de unge.

- I forvejen deler kommunen gratis kondomer

ud til både homo- og prostitutionsmiljøet.

Jeg kan ikke se, hvorfor det

ikke også skulle gælde de unge.

Stop for hormonforstyrrende

stoffer i legetøj

Der findes ingen regler for,

hvor mange hormonforstyrrende

stoffer, der må være i

bl.a. legetøj i daginstitutioner

og hos dagplejemødre. Det

vil miljøordfører Per Clausen

gøre op med. Han vil have

landsdækkende retningslinjer

på området.

- Enhedslisten stiller nu et forslag om,

at der på landsplan gennemføres en

»legtøjspolitik«, som sikrer, at der ikke

i børneinstitutioner eller hos dagplejemødre

er legetøj med hormonforstyrrende

stoffer.

Det siger Per Clausen, der er miljøordfører.

Forbyd hormonforstyrrende

stoffer helt

Helst så han et komplet forbud mod

hormonforstyrrende stoffer i alt legetøj

til børn.

- Indtil det sker, må vi i det mindste

kræve, at vores børn ikke udsættes for

hormonforstyrrende stoffer, når de opholder

sig i daginstitutioner eller hos

dagplejemødre. Derfor stiller vi dette

forslag, siger Per.

Retningslinjerne skal suppleres med

en oplysningskampagne, sådan at det

bliver muligt for institutioner og dagplejemødre

at følge denne politik.

Hver tiende

københavner

vil stemme Ø

Ti procent af københavnerne vil

stemme på Enhedslisten til kommunalvalget,

viser en Gallup-undersøgelse.

Det bringer smilet

frem hos Enhedslistens socialborgmester

Mikkel Warming

Mikkel siger til Berlingske Tidende, at »vi

vil bruge enhver rød stemme til at sikre en

rød overborgmester i et rødt flertal«.

Gallups ti pct. til Enhedslisten er en lille

fremgang fra sidste kommunalvalg, hvor vi

fik 9,5 pct. af stemmerne.

Godt udgangspunkt for valget

Mikkel kalder undersøgelsen for »et godt udgangspunkt

for valget.« Vi har aldrig ligget

så højt som på nuværende tidspunkt i valgkampen

i København før et valg.

»Jeg ser det som et tegn på, at vi i København

er en del af den politiske debat, uanset om

det handler om, at man sikrer, at vi behandler

de fattige ordentligt, eller debatten om

hvordan man behandler irakiske asylansøgere,«

siger en forventningsfuld socialborgmester.

Kommunalvalget finder sted den 17. november.

Rød+GRøn OKTOBER 2009


Drop de meningsløse kampagner,

lyder rådet til Enhedslisten fra

den svenske marxist Ola Nilsson

Spanking på skånsk

Rød+GRøn OKTOBER 2009

Ulrik S. Kohl,

kontaktperson på Vesterbro

17 ansigter i altanrummet i Demokratihuset

på Vesterbro gør

tyste grimasser for at sluge hvert

skånsk-dansk ord fra den høje

mand for enden af bordet.

Ola Nilsson flasher en fin snusdåse

med cubansk tobak. Han

er i sit es. Til daglig underviser

han voksne elever på kurset

»Förandra Världen« på en skole

tilknyttet Sveriges største socialistiske

parti Vänsterpartiet. I

aften leder han en workshop for

københavnske Enhedsliste-folk.

Emnet er røde succeshistorier.

Fra græsrodsarbejdet i én af verdens

største radikale sociale bevægelser

– De Jordløse i Brasilien

– til hemmelighederne bag

Nederlandenes fremstormende

venstre-parti SP. Men først og


Læs mere

Aron Etzler: Trondheimsmodellen.

Radikale framgångshistorier från

Norge og Nederländerna. Forlag:

Karneval (Sverige).

fremmest vil Nilsson banke rust

af den nordiske arbejderbevægelses

rødder. Budskabet er, at

vi har glemt at se socialt arbejde

som en del af vores politiske

taktik og strategi.

Nilsson er ikke rejst hele vejen

over Øresundsbroen bare for at

spanke Enhedslisten. Opsangen

har lige så meget adresse til andre

rødepartier. Det handler om

selve måden at drive politik på i

Norden i dag.

- I de seneste 30 år har venstrefløjen

bevæget sig væk fra at

bygge institutioner og hen mod

at lave kampagner, siger Nilsson.

Og dét er kernen i problemet,

mener han.

Institutioner kan skabe mærkbare

forbedringer i folks liv. Det

kan kampagner ikke.

Lær dog af muslimerne!

For 100 år siden var den nordiske

arbejderbevægelse en kæmpe

succes. Ifølge Ola Nilsson

er fejlen i dag, at venstrefløjen

tit stirrer sig blind på de »tunge«

politiske kampe som løn og

skat. Men hvis vi undersøger vores

rødder, ser man at det ikke er

dét, der dengang var opskriften

på fremgang.

Arbejderbevægelsen vandt sine

første sejre ved at organisere en

ikke-kommerciel infrastruktur

for arbejderklassens fritid. Der

blev bygget huse og åbnet dagligvarebutikker.

Bevægelsen kunne

tilbyde forsikringer til de levende

og kister til de døde. Folk

oplevede bevægelsens styrke, og

at hverdagen blev forbedret. De

konkrete erfaringer skabte den

massive opbakning til venstrefløjens

politiske projekt.

- Faktisk arbejder muslimske organisationer

ofte med succes på

samme måde i dag. De bygger

velfærd dér, hvor staten ikke eksisterer.

I ghettoerne, siger Ola

Nilsson, og peger på hvordan

skoler og sportsklubber skyder

op i betonblokkene i hjembyen

Malmø.

Nilssons opskrift på

tre ting der mangler

DISCIPLIN Når De Jordløse i Brasilien

har kunnet skaffe jord til to mio. mennesker

skyldes det samme slags stærke disciplin

som hos de succesrige nordiske arbejderbevægelser

for 100 år siden. Fællesskab giver

styrke, men det forpligter også.

TROVÆRDIGHED Når venstrefløjen ikke

har haft nogen sejre i 30 år, så lyder det utroværdigt

at tale om socialisme og store forandringer.

Mange folk ser gerne store omvæltninger. Men de

tror ikke på, at venstrefløjen er i stand til at magte

opgaven. Løsningen er ikke at droppe de radikale

mål, men at slås og vinde de små kampe først.

ÅBNE ØRER Lad folk selv definere deres

egne problemer. Tag det alvorligt, hvis folk

hellere vil gøre noget ved udvalget af mad i

kantinen end ved længden af arbejdsdagen.

KAMPAGNESYGE

Ola Nilsson advarer mod venstrefløjens »kampagnesygdom«:

Kampagner kan være fine, hvis de har en klar målsætning

og bliver drevet af aktivister, der ved hvad

de gør. Men kampagner løser sjældent konkrete problemer.

F.eks. er det helt godnat at lave en tre måneders

kampagne »mod racisme«. I værste fald er det

eneste mål for succes hvor mange løbesedler, der er

delt ud – eller hvor mange nye medlemmer, der har

meldt sig ind. Politisk arbejde bør ikke kun gå ud på

at holde liv i partiet.

Rød+GRøn OKTOBER 2009


15-årig døgnflue sejrer stadig

Enhedslisten kan fejre

sit 15 års jubilæum som

folketingsparti. Selvom

vi altid har kampe,

som skal kæmpes, bør

vi også stoppe op og huske

sejrene

Jens Hassing,

Rød+Grøn

Rød+GRøn OKTOBER 2009

For 15 år siden trådte Enhedslisten

for første gang ind på Folketingets

bonede gulve. Siden

dengang er det bevist, at det er

muligt at have et parti, der samler

en bred venstrefløj og holder

fast i principperne. Det er ikke

bare lykkedes – det er blevet

også en succes.

- Da vi for første gang kom ind

i Folketinget, troede mange, at

vi bare var en døgnflue. I stedet

har vi vist, at vi ikke bare kan

overleve, men også skabe indflydelse,

fortæller Line Barfoed.

- Ved sidste valg hørte vi igen

og igen, at Enhedslisten er

uundværligt i Folketinget.

- Vi opnår en masse ting, men

vi er ikke så gode til at stoppe

op og tælle vores sejre, fordi vi

straks går i gang med at kæmpe

for det næste.

Vi har en lang liste af sejre

Enhedslisten har fået mange beslutningsforslag

gennemført i tidens

løb. Det har ikke altid været

store, revolutionerende forslag.

Men der har været en betydelig

række mindre forslag,

som har gjort forholdene bedre

for folk.

- Men det er vigtigt at huske, at

en sejr ikke kun er et gennemført

beslutningsforslag. Det er

mindst lige så vigtigt, når vi får

sat dagsorden, siger Line.

Listen af emner, som Enhedslisten

har sat på dagsordnen er

lang. Her er de store velkendte

afsløringer. Der er også forbud-

dene mod specifikke giftstoffer,

og de små forbedringer af dyrevelfærden.

Oveni er der alle de sager, hvor

Enhedslisten har været hurtigere

end alle andre til at se, hvad

problemerne og løsningerne er.

Line siger:

- Hele spørgsmålet om bandekriminalitet

er et godt eksempel på

en sag, vi rejste før alle andre.

Allerede da folketinget startede

i oktober sidste år, havde jeg en

forespørgsel til justitsministeren.

Dengang mente han ikke, at

der var behov for noget særligt.

Senere endte han med at bruge

flere af de ideer, vi havde.

- Så er der også vores idé om en

statsbank. Da vi første gang foreslog

det sidste efterår, blev vi to-


talt til grin, fortæller hun.

- Men siden har det jo vist sig, at

det faktisk er det, som sker i virkeligheden,

hvor staten har fået

aktieposter i mange danske banker.

Liste Ø fremover

De første 15 år i Folketinget

er gået, men hvad vil de næste

bringe? Klimatruslen og finanskrisen

har tydeliggjort, at

der er en række problemer, som

vi er nødt til at samarbejde om

globalt, for at løse.

- De store spørgsmål om magt og

demokrati er kommet på dagsordenen

igen. Vi skal være med til

at skabe nye demokratiske måder

at træffe beslutningerne på,

fortæller Line.

- Vi opnår en masse ting,

men vi er ikke så gode til

at stoppe op og tælle vores

sejre, fordi vi straks går i

gang med at kæmpe for

det næste

FOTO: MADS NISSEN

- Det skal både ske ved, at vi

fremsætter konkrete forslag, der

fremmer denne udvikling, og

ved at stille de store spørgsmål,

så folk forstår at kriserne ikke

opstod af sig selv, men er resultater

af politiske valg.

Situationen efter næste valg kan

få stor betydning for den rolle

Enhedslisten skal udfylde. Men

selvom der kommer en rød regering,

så er det en vigtig opgave

at sikre, at dansk politik faktisk

flytter sig til venstre.

- Vi skal have gjort op med forråelsen

af samfundet og have

gjort humanisme og medmenneskelighed

noget, man er stolt

af igen.

Enhedslisten i Folketinget

Forholdet for de offentlige ansatte

I foråret 2007 sagde vi, at der skulle højere løn og flere hænder

i det offentlige for at løse de forestående problemer. Om

sommeren gik SOSU’erne til strejke med de samme paroler,

hvilket blev grundlag for den store offentlige konflikt i foråret

2008.

Kontanthjælpsloftet og 300-timersreglen

Hvor Socialdemokraterne gik med i forliget om forringelserne,

så stod Enhedslisten udenfor for at have friheden til at

kæmpe for at fjerne fattigdomsydelserne. Efter at have bragt

problemerne op gang på gang, er det lykkedes os, at få S til at

sige stærkt fra overfor dem. Nu er der fælles forslag fra hele

oppositionen om, at vi skal fjerne disse fattigdomsydelser

Grønne jobs

Nogle af de ideer, vi har gået med i mange år, bliver først realiseret

efter lang tid. At regeringen nu taler om grønne jobs og

vedvarende energi i forbindelse med Linø-værftet sker kun,

fordi vi er blevet ved med at presse på med vores ideer.

De multinationale selskaber

I 2001 kunne Enhedslisten afsløre, at over 100 multinationale

selskaber med stor omsætning i landet ikke betalte nogen selskabsskat

i Danmark. Det viste sig efterfølgende, at adskillige

af disse ikke betalte skat nogen steder.

Pantelic-sagen

I 1996 benyttede udlændingemyndighederne den serbiske advokat

Pantelic til at vurdere ægtheden af dokumenter fra serbiske

desertører, der søgte asyl i Danmark. Enhedslisten gravede

frem, at Pantelic også var medlem af et serbisk fascistparti.

Efter en hård kamp med SR-regeringen lykkedes det at

få givet opholdstilladelse til 2.000 desertører.

Giftstoffer i sutteflasker

I 2009 fik Enhedslisten gennemført sit forslag om at forbyde

det hormonforstyrrende stof Bispenol A. Forbuddet mod giftstoffet,

der blandt andet blev brugt i sutteflasker, blev vedtaget

med et flertal uden om regeringen.

Rød+GRøn OKTOBER 2009


kampfly eller velfærd?

Partierne bag forsvarsforli-

get vil bruge 15 mia. på nye

kampfly. Enhedslisten er som

det eneste parti i mod. Der er brug

for velfærd, ikke våben

Eva Flyvholm

International

medarbejder

Den offentlige sektor nedskæres

igen og igen. Der er ikke råd til at

bygge nye skoler i kommunerne,

Hospitalerne er presset i knæ, og

finanskrisen kradser. Alligevel

kan der findes svimlende summer

til militær og krig. Danmark

skal have nye kampfly til ca. 15

milliarder og S og SF er med i

aftalen.

Århundredets offentlige

investering

Da forsvarsforliget blev vedtaget,

gemte forligspartierne (SF,

S, RV, regeringen og DF) en lille

ekstra udskrivning til militæret.

Beslutningen om et nyt kampfly,

der skal afløse F-16, og hvilken

slags det skal være, tages i løbet

af efteråret. Kontrakten underskrives

først i 2011, men når aftalen

ligger fast, er der ikke så

meget at rafle om.

Det er århundredets største offentlige

investering, der knal-

10 Rød+GRøn OKTOBER 2009

des af på nye kampfly.

I skrivende stund står

valget mellem tre flymodeller.Sandsynligvis

vælger Danmark

det amerikanske

Joint Strike

Fighter (JSF) fra

Lockheed Martin.

Den præcise pris

på flyene er endnu

ukendt, bl.a. fordi

flyet endnu ikke

er færdigbygget.

Prisen vurderes nu

til ca. 500 millioner

pr. stk. Det er meget

sandsynligt, at det bliver

dyrere. Med de forventede

ca. 30 fly kommer

vi op på 15-20 mia. Det er i

omegnen af en Storebæltsbro.

Private våbenfirmaer

kontra fælles velfærd

Forsvarsministeren argumenterer

med, at flyfabrikanterne

tilbyder såkaldte modkøbsaftaler.

Bl.a. har de danske våbenfirmaer

Terma og Mærsk allerede

indgået aftaler med Lockheed

Martin om at producere dele til

flyet og

fragte det

rundt. Men

det er penge, der ryger

i kassen hos den private våben-

og krigsindustri.

Vi kunne skabe jobs bedre og

billigere. I vores finanslovsforslag

er der afsat 15 mia. kr. til

forbedringer af den fælles velfærd

og kriseramte kommuner.

Det giver 30.000 jobs. Det synes

vi er 15 mia. givet bedre ud. In-

vesteringer

i kampfly

og våbenindustri

er også

den helt forkerte

retning, når det

handler om udvikling,

sikkerhed og

bæredygtighed.

Ingen saglige

argumenter for nye fly

Selv for inkarnerede

krigstilhængere burde der

være en vis skepsis om projektet.

Der er masser af flyvetimer

tilbage i de nuværende F-16 fly.

Der er ikke overbevisende argumenter

for, hvad Danmark skal

med et Flyvevåben i fremtiden.

Når Joint Strike Fighter er klar

til levering omkring år 2020, vil

der være udviklet en ny generation

af førerløse fly, der forventes

at blive mere populære. Dertil

er flyet blevet kritiseret af militære

eksperter, både for dårlig

kvalitet, og for budgettet der

vokser eksplosivt. Købet af et

amerikansk fly til så mange mil-


liarder, er

først og fremmest

en anerkendelse

af, at

Danmark og USA er

venner og allierede i Afghanistan.

Vi undrer os over, at

S og SF mener, at det er en fornuftig

prioritering.

Det gør Enhedslisten

Enhedslisten vil sætte fokus

på, at VKO samt S, RV og SF

aftaler køb af nye kampfly for

milliarder. Det er dramatisk

spild af offentlige midler,

der burde bruges på velfærd

og udvikling. Og så er det en

helt forfejlet sikkerhedspolitik.

Vi har bl.a. indkaldt et

samråd, og vil sætte fokus på

kampflysagen hele efteråret

og i forbindelse med kommunalvalget.

Se mere på: enhedslisten.dk/

kampfly

- Vores forslag viser,

at det er muligt på

én gang at være

socialt, miljømæssigt

og økonomisk

ansvarlig, siger

Frank Aaen,

finansordfører

FOTO: wIKIMEDIACOMMONS

FINANSLOV FOR FOLKET

Staten skal skabe job, fattigdommen

skal afskaffes og

fremtidige kriser skal forebygges

Pelle Dragsted,

pressemedarbejder

Grønne jobs, afskaffelse af fattigdom

og forbyggelse af kriser. Det er nogle

af de centrale punkter i det finanslovsforslag,

som Enhedslisten fremlagde i

september.

Forslaget, der i alt rykker rundt på 122

milliarder, vil medføre store investeringer

i kommunerne.

I alt vil Enhedslisten tilføre kommunerne

15 milliarder til forbedret velfærd

og til at nedbringe arbejdsløshe-

den ved at ansætte flere velfærdsarbejdere.

Vi skaber 40.000 grønne jobs

Et andet fokusområde er klimaet. 22

milliarder til klima-indsater, skal markant

formindske Danmarks CO2-udslip

og samtidig skabe 40.000 nye grønne

jobs. Enhedslistens forslag vil også

betyde mærkbare løft for mennesker på

dagpenge og andre overførselsindkomster.

Endelig skal en statsdrevet bank

og bekæmpelse af spekulation forebygge

fremtidige kriser.

Finansieringen vil Enhedslisten hente

blandet andet ved helt at fjerne fradraget

fra private pensionsopsparinger,

og ved at øge beskatningen af Nordsøolien

og de multinationale selskaber.

Se hele Enhedslistens Finanslovsforslag

på hjemmesiden: enhedslisten.dk/

files/Enhedslistens%20finanslovsforsla

g%20200 .pdf

Rød+GRøn OKTOBER 2009 11


12 Rød+GRøn OKTOBER 2009

Hun har fingrene dybt

begravet i initiativet Kirkeasyl,

som har støttet de irakiske

flygtninge i Brorsons Kirken.

Hun er Signe Færch, 27 år og

kandidat for Enhedslisten til

Borgerrepræsentationen

i København

FOTO: SØREN KIRKEGåRD

Flygtnin

Stine Brix,

Rød+Grøn

Det vildeste, det hårdeste, men

også det allervigtigste stykke

politiske arbejde.

Sådan betegner Signe Kirkeasyls

solidaritetsarbejde og kampagne

for de irakiske flygtninge,

som søgte ly i Brorsons Kirken.

Hun har været aktiv i arbejdet

i initiativet Kirkeasyl siden

starten.

- Vi har vist de menneskelige

konsekvenser af det, som regeringen

kalder en fast og fair udlændingepolitik.

Det har skabt

en protestbevægelse, hvor tusindvis

af mennesker til demonstrationer,

på nettet og ved

at indbetale penge til irakerne

Asylbureau

Asylbureau ApS er både en virksomhed

og en platform for engagement.

Bureauet finder jobs til

udvisningstruede irakere, så de

kan blive i landet

Asylbureau ApS er et non-profit

vikarbureau, hvor de ansatte er

afviste irakiske asylansøgere.

Dermed kan de udvisningstruede

irakere blive i Danmark

på grund af en regel om, at udlændinge,

der tjener mere end

31.000 om måneden, kan opholde

sig lovligt i landet.

Reg. nr.: 11

Konto. nr.: 12 00

Læs mere på: asylbureau.dk


gepolitik til debat igen

har reageret imod regeringen og

Dansk Folkepartis kynisme, mener

Signe.

Kirkeasyl har samlet i titusindtal

til to store demonstrationer

og 40-50.000 mennesker til en

kæmpe støttekoncert på Rådhuspladsen.

Netværket har indsamlet

næsten en million kroner,

som først og fremmest er

gået til mad, medicin og andre

basale fornødenheder i de 12

uger, hvor irakerne opholdt sig i

Brorsons Kirken.

Stor succes – selvom

ingen har fået ophold

Der er ingen af de irakiske flygtninge,

som har fået ophold endnu.

Omkring 10 personer har

fået genoptaget deres sager, men

der er endnu ikke faldet afgørelse.

33 irakiske mænd og to kvinder

er blevet sendt ud.

Kirkeasyl

I er ikke lykkedes med jeres mål

– at skaffe ophold til de irakiske

flygtninge. Har Kirkeasyl grebet

sagen forkert an?

- Vi er oppe mod stærke kræfter.

Det her en klar indenrigspolitisk

sag, hvor regeringen og

Dansk Folkeparti har besluttet

sig for at vise deres hårdhed på

udlændingepolitikken. Vi håbede

på, at vi kunne overbevise

så stor en del af befolkningen –

fra venstrefløj til borgerlige humanister

– at vi kunne lægge et

massivt pres på politikerne, forklarer

Signe om Kirkeasyls kampagne.

Hun fortæller, at Kirkeasyl samtidigt

har gjort alt, hvad de overhovedet

kunne for at afprøve

alle juridiske muligheder.

- Men vi er blevet mødt med en

ubegribelig hårdhed. Mange af

de irakiske flygtninge har klok-

De frivillige i Kirkeasyl fandt sammen, da de afviste

irakiske asylansøgere flyttede ind i Brorsons Kirke.

Demonstrationer, koncerter, internetaktivisme og

basale ting som at skaffe penge til mad til irakerne.

De frivillige i Kirkeasyl har stået for et væld af forskellige

aktiviteter. Kirkeasyl skriver på deres hjemmeside:

»Når de danske myndigheder fejler i at beskytte

mennesker, der har behov for det, må vi som

borgere træde til. Den danske befolknings solidaritet

er afgørende for irakernes mulighed for opholdstilladelse«.

Kirkeasyl har desuden lokalgrupper mange forskellige

steder, f.eks. i Odsherred og Aabenraa.

sms ASYL til 12 1 og donér 0 kr

Reg. nr.: 11

Kontonr.: 12 0

Læs mere på: kirkeasyl.dk

Det er et kynisk spil, hvor man er klar til at ofre

disse mennesker for at signalere, at man

står fast på udlændingepolitikken

keklare grunde til at få humanitært

ophold. Hassen på 72 år

lider af svær demens, mange af

børnene er vokset op i Danmark

og kender ikke til Irak. Alligevel

har Birte Rønn konsekvent

afvist at bruge sin beføjelse som

integrationsminister til at give

humanitært ophold.

- Det er et kynisk spil, hvor man

er klar til at ofre disse mennesker,

for at signalere at man står

fast på udlændingepolitikken,

siger Signe.

Kirkeasyl i kommunalvalgkampen

Ved siden af arbejdet i Kirkeasyl

er Signe opstillet som nummer

Støttekomitéen for skjulte flygtninge

Støttekomitéen for skjulte flygtninge

samler penge ind til de irakiske flygtninge,

som er tvunget til at leve under

jorden.

Lige nu lever en gruppe af irakiske

mænd, kvinder og børn på hemmelige

adresser i Danmark. De er tvunget

under jorden, fordi de danske myndigheder

vil tvangsudsende dem til

Irak. Pengene går til mad, basale fornødenheder

og andre ting, der kan

gøre tilværelsen for de flygtninge, som

nu lever i skjul, mere tålelig.

Første skridt for Støttekomitéen er at

sikre en udholdelig hverdag for flygtningene,

som nu lever under jorden.

Andet skridt er at presse på for, at de

skal have opholdstilladelse.

to for Enhedslisten til Borgerrepræsentationen

i København.

I den forbindelse har hun foreslået,

at Københavns Kommune

skal ansætte fem irakiske asylansøgere

til en særlig høj løn og

dermed sikre dem ophold via

den særlige beløbsordning.

- Det er klart, at det er ikke politisk

løsning, men det er en af de

muligheder, som er tilbage for at

redde de her mennesker fra at

blive sendt tilbage til det helvede,

de er flygtet fra. Jeg mener,

København som landets største

og en af de rødeste kommuner

skal være med til at gå imod

regeringens flygtningepolitik,

slutter Signe.

Måske ulovligt at støtte

Ifølge dansk lovgivning er det ulovligt

at: ”bistå en udlænding med ulovligt

at opholde sig her i landet.« (Udlændingeloven,

paragraf ) Det kan altså

være strafbart at donere penge til støttekomitéens

indsamling jf. udlændingeloven

Støttekomitéen for skjulte flygtninge

mener – uanset om det er lovligt eller

ej – at det eneste rigtige er at hjælpe de

mennesker, der er i denne håbløse situation.

Reg. nr.: 0 00

Konto nr.: 01 1

Læs mere på: skjulteflygtninge.dk

Rød+GRøn OKTOBER 2009 1


Klimatopmødet i København:

BEvæGElSEN hAr NøGlEN

I 11 dage i december vil alles

øjne være rettet mod København,

når planetens politikere

mødes for at forhandle en global

klimaaftale på plads. Klimaordfører

Per Clausen er langt

fra sikker på, at der vil komme

nogle holdbare løsninger

på bordet. Derfor er det af stor

vigtighed, at vi får opbygget en

stærk klimabevægelse, der kan

presse politikerne op til, under

og efter topmødet

1 Rød+GRøn OKTOBER 2009

Jeppe Rohde, Rød+Grøn

- Klima kommer til at spille en meget vigtig

rolle for, hvordan man vil leve i fremtiden.

Der er ingen tvivl om, at temperaturstigningerne

kommer til at få alvorlige konsekvenser

for alle, især verdens fattigste, siger

klimaordfører Per Clausen. Han understreger,

at klimakampen er en af Enhedslistens

absolutte hovedprioriteter.

De rige vil ikke betale klimaregning

Per Clausen mener, at det går alt for langsomt

med at få de rige til at acceptere deres

del af klimaregningen. Han har svært

ved at forestille sig, at klimatopmødet i december

vil munde ud i en ambitiøs klimaaftale:

- EU og USA står for langt størstedelen af

verdens CO2-udslip, og derfor er det selvfølgelig

deres ansvar at gå forrest. Men

man kan se på de rige landes udspil, at de

ikke er indstillet på den nødvendige nedgang

i energiforbruget, og at de heller ikke

er villige til at betale for en rimelig hjælp

til de udviklingslande, som om få år bliver

meget hårdt ramt af klimaforandringerne,

siger Per.

Han mener dog, at de sociale bevægelser

kan komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse

med topmødet:

- De nødvendige forandringer og en bindende,

solidarisk klimaaftale kommer


FOTO: ISTOCK

ikke af sig selv. Der skal et folkeligt

pres til. Derfor er det vigtigt,

at man får involveret rigtigt

mange mennesker i klimakampen,

og at man opnår en bred,

folkelig opbakning til sine aktiviteter.

Deltag i det folkelige

topmøde

I løbet af de 11 dage, som topmødet

kommer til at vare, vil København

huse tusindvis af aktivister

fra den mangfoldige og

globale klimabevægelse. Blandt

andet vil der blive afholdt et alternativt

klimatopmøde, Klimaforum,

som arrangeres af en

bred vifte af danske og internationale

organisationer og bevægelser.

Her vil der gennem hele

perioden være et væld af workshops,

oplæg, debatter, koncerter,

filmfremvisninger, udstillinger

og sociale arrangementer.

Per Clausen håber at mange Enhedsliste-medlemmer

vil deltage

i modtopmødet.

- Det er en fremragende mulighed

for at debattere, udveksle

erfaringer og knytte kontakter

med aktivister fra hele verden.

Og forhåbentlig kan forummet

komme til at formulere nogle

krav, som kan spille en rolle i

klimakampen fremover.

For klimakampen slutter selvfølgelig

ikke ved topmødet i december.

- Det er afgørende, at man får en

stærk bevægelse, som også kan

fortsætte kampen efter topmødet.

Både for at sørge for, at de

tiltag der eventuelt bliver vedtaget,

faktisk også bliver ført ud i

livet. Men især for at sørge for, at

der kan blive vedtaget en mere

ambitiøs klimaplan næste gang

politikerne mødes, siger Per.

Per opfordrer alle til at deltage i

den folkelige internationale demonstration

lørdag den 12. december.

- Det er vigtigt, at der kommer

rigtigt, rigtigt mange Vi skal sørge

for, at alle kommer til at høre

om demonstrationen. Det er en

god indgang til at få folk til at

tage stilling til de problemer,

som vi står overfor. Og jo større

demonstration, des større pres

på politikerne.

Civil ulydighed kan godt

forsvares

Der kommer også til at være andre

demonstrationer under topmødet

og indtil flere større aktioner.

Blandt andet har en større

aktionsgruppe bekendtgjort, at

de har tænkt sig at anvende civil

ulydighed. Per Clausen mener

ikke, at det er ikke så vigtigt,

om visse aktioner er på kanten

af politivedtægten.

- Jeg mener godt man kan forsvare

at bruge visse former for civil

ulydighed i klimakampen. Det

handler trods alt om klodens

fremtid. Men det er afgørende,

at man kan skaffe forståelse

og opbakning for sine handlinger

blandt den brede del af befolkningen.

Derfor skal der altid

være en klar sammenhæng mellem

mål og midler. Og det er vigtigt,

at ingen lader sig provokere

af nogen som helst til vold eller

vandalisme.

- Jeg håber at protesterne bliver

farverige og fantasifulde. Og at

bevægelsen kan samarbejde og

understøtte hinanden, så bevægelsens

mangfoldighed bliver en

styrke.

Om COP 15 – klimatopmødet

i København

Enhedslistens hovedkrav til klimatopmødet:

• De rige lande forpligter sig til min. 40 pct reduktion

af drivhusgasserne (1990-2020)

• Ingen handel med udledningstilladelser af drivhusgasser

• De rige lande forpligter sig til et årligt rammebeløb

til at finansiere ulandenes klimatilpasning

Enhedslistens krav for at få forhandlingerne

tilbage på sporet

Enhedslisten kræver at den danske regering tager lederskab

og melder ud, at man er parat til at forpligte

sig til min. 40 pct. reduktion og at sætte 6 mia. af årligt

til ulandenes klimaomstilling.

Vores aktiviteter

Enhedslisten har to hovedaktiviteter under topmødet

den 7 til 18. december i København: Civilsamfundets

Klimaforum og 12. december-demonstrationen.

Enhedslisten inviterer de organisationer, vi samarbejder

med internationalt og andre progressive kræfter

til at deltage i arrangementerne under klimatopmødet.

Læs mere

Enhedslistens klimaside på: klima.enhedslisten.dk

12. december-initiativet på: 12dec09.dk

Det alternative topmøde på: klimaforum09.org

Bredt antikapitalistisk netværk på:

klimakollektivet.dk

Rød+GRøn OKTOBER 2009 1


hvad er queer?

Queer betyder »sær«. Og det svarer nok meget

godt til de fleste menneskers opfattelse af queer-

politik, hvis de da er stødt på den: Vældig højtrå-

bende og aggressiv – og med fuldstændig uforstå-

elige paroler som »Stop heteroficeringen af det

1 Rød+GRøn OKTOBER 2009

offentlige rum!« – Hvaba?

Så her er min personlige guide til en queer forstå-

else af verden. Fordi en queerpolitisk tilgang er

fuldstændig uundværlig

Mette Grimstrup,

queerfeminist

Nu har jeg efterhånden kaldt

mig queerfeminist i nogle år. Og

jeg kan godt forstå forvirringen.

Men jeg mener på den anden

side, en queerpolitisk tilgang er

fuldstændig uundværlig, hvis

man vil sætte en bare nogenlunde

fornuftig kønspolitisk dagsorden.

Så i håb om, at Enhedslisten

også fremover har tænkt

sig at gøre det, kommer her min

helt personlige guide til en mere

queer forståelse af verden.

For mig handler queerpolitik

om den meget banale indsigt, at

politiske kampe for frigørelse

ikke må ende med selv at skabe

lige så undertrykkende normer

for »frigjort« opførsel som dem,

man i første omgang gjorde oprør

mod. Det er her, queerteorierne

har deres styrke og bliver

relevante langt ud over det snævert

seksualpolitiske. Og det er

her, de ofte støder sammen med

mere traditionelle opfattelser af

feminismen.

Hvornår er man frigjort

nok?

En af de store kanoner inden for

queerteori er Judith Butler. Hendes

bog Gender Trouble (1990) er

ét langt – og langhåret – angreb

på vores forestilling om, hvad

køn er for noget.

Butler kritiserer traditionel feminisme

for at fastholde en naturlig

»essentiel« opfattelse af

det kvindelige, og i det hele taget

af kønnet. Den typiske feministiske

strategi med at opdele

kønnet i et biologisk og et

socialt køn går ifølge Butler slet


ikke langt nok. Man bliver nemlig

stadig inden for rammerne

af et to-kønnet system. Og ikke

nok med det. Ved at tænke ud fra

disse kategorier fastholder man

dem også, og er således med til

at styrke netop det system, man

påstår at ville ændre.

Butler foreslår en anden måde

at tænke køn på. Hun ser kønnet,

som noget vi gør, frem for

noget vi er. Dette betyder ikke,

at køn er noget, vi kan tage af

og på om morgenen som en anden

frakke. Men det betyder, at

man ikke skal forstå kønsidentitet

som noget, der kommer indefra,

men snarere som noget der

bliver skabt i og af de strukturer,

vi bevæger os rundt i.

Og dét perspektivskift får afgørende

betydning for de kønspolitiske

bevægelser. Butlers teori

er nemlig et opgør med den

identitetspolitik, som mange

homopolitiske og feministiske

kampe indtil da havde bygget

på. Identitetspolitik indebærer,

lidt firkantet sagt, en opfattelse

af, at køn og seksualitet er en art

kerne inden i os, som skal erkendes

og frigøres. Derfor blev det

at »springe ud af skabet« vigtig

for homobevægelsen. Og derfor

brugte kvindebevægelsen masser

af kræfter på at skabe og dyrke

kvindefællesskaber og italesætte

det særligt kvindelige subjekt.

Problemet er blot, at bygger

man sin politik på en identitet,

så kan forestillingerne om dén

identitet som sagt meget hurtigt

ende med at blive præcis lige så

begrænsende som de idéer, man

til at begynde med protesterede

imod. Er man nu frigjort nok?

Lesbisk nok?

Hvorfor bli’r så mange

heteroseksuelle?

Set fra et queerpolitisk perspektiv

er det ikke nok blot at finde

det, der adskiller sig fra normen,

og som hidtil er blevet ringeagtet

– det kvindelige, det homoseksuelle

– og så vende foragten

til begejstring. Derved er den

grundlæggende struktur jo ikke

ændret. Det, det handler om, er

at problematisere selve den idé

om normalitet, som adskillelsen

bygger på. Ellers risikerer man

også bare at gentage misèren –

og udelukke biseksuelle fra de

politiske kampe, f.eks., fordi de

ikke er »rigtige« lesbiske. Eller

overse transkønnedes eksistens,

fordi de heller ikke passer ind

i de kategorier, man forstår sig

selv ud fra.

I stedet for at udskille, undersøge

og sygeliggøre – eller fejre

– det, der adskiller sig fra normen,

undersøger queerteoretikere

derfor normen selv. Hvorfor

bliver så mange mennesker

»heteroseksuelle«? Hvad er det

for normer der gør, at de opfatter

sig som sådan, og hvilke afgrænsningsmekanismer

sikrer,

at kategorien giver mening? Kritikken

retter sig her mod det heteronormative

kønssystem, som

med vold og magt – og myriader

af vaner og foranstaltninger

og institutioner og forestillinger

– indretter verden efter en heteroseksuel

norm og gør livet surt

for alle dem, der ikke formår –

eller ikke ønsker – at passe ind i

rammerne.

Ved at vende kritikken dén vej

har man også fået øje på – og

dermed mulighed for at alliere

sig politisk med – mange flere

forskellige grupper, som bøvler

med konsekvenserne af det

rigide kønssystem. Og man er

blevet noget nær allergisk over

for ethvert forsøg på at installere

nye normer for korrekt, »frigjort«

opførsel. For så længe frigørelsen

påduttes udefra, handler

den ikke nødvendigvis om

frigørelse, men om magt.

Konflikten mellem

feminisme og queer

Da queerteorierne begyndte at

vinde frem, blev mange feminister

imidlertid foruroligede.

Hvad var nu det for et kontrarevolutionært

angreb? Hvorfor begynde

at sætte spørgsmålstegn

ved, om Kvinden overhovedet

eksisterer, nu hun endelig begyndte

at blive synlig, politisk

og historisk?

Denne politiske og teoretiske

uenighed eksisterer stadig, og

afspejler sig f.eks. også i Enhedslistens

opdeling i et Kvinde- og

et Queer-udvalg. Uenigheden er

ikke uvæsentlig, for det har naturligvis

politiske konsekvenser,

hvilken hest man vælger

at satse på. Skal det kvindelige

subjekt styrkes eller opløses? Er

det en spændetrøje eller en sparkedragt?

Både-og, fristes man til at sige.

det fra en mere traditionel feministisk

synsvinkel kan give meget

god mening at insistere på,

at tørklædet pr. definition er undertrykkende,

og derfor må væk.

Der er ingen lette svar i de diskussioner,

kun en masse gråzoner,

som vi fortsat må forsøge at

gøre os klogere på.

Ud af den identitetspolitiske

skyttegrav

I Danmark har queer-bevægelsen

fået et vist fodfæste. Fra blot

at være et buzzword blandt nørdede

akademikere, er det nu ble-

» Bygger man sin politik på en identitet, så kan

forestillingerne om dén identitet som sagt

meget hurtigt ende med at blive præcis lige så

begrænsende som de idéer, man til at begynde

med protesterede imod. Er man nu frigjort nok?

Lesbisk nok?«

Forskellige problematikker kræver

forskellige strategier, og i

praksis giver det ofte god mening,

at queer- og mere traditionelle

feministiske strategier

supplerer hinanden. Men på

spørgsmål som f.eks. lovgivningen

om prostitution, må det slå

gnister. For her tørner en traditionel

feministisk kamp mod

kvindeundertrykkelse sammen

med den queerfeministiske

kamp for seksuelle outsideres

ligeret og selvbestemmelse.

På samme måde skiller vandene

også omkring den famøse tørklædedebat.

Fra et queerfeministisk

synspunkt er det dybt problematisk

at pådutte andre en

færdig norm for, hvordan man

som kvinde er »frigjort«. Mens

vet et buzzword blandt nørdede

aktivister og den brogede seksualpolitiske

undergrund. Og

selvom queer-bevægelsen også

kan snuble i sine egne intentioner

og i praksis virke lige så ekskluderende

som den norm, den

kritiserer, så er der efter min

ringe mening i dén grad brug for

den. I dette ulyksalige land, som

alt for længe er blevet styret efter

principperne del-og-hersk, er

der i høj grad brug for en bevægelse,

som skaber politiske alliancer

frem for identitetspolitisk

skyttegravskrig, og som stædigt

vedbliver at insistere på, at »minoritetsproblemer«

ikke handler

om minoriteten, men om den

snævre definition på normalitet,

der skaber dem.

Rød+GRøn OKTOBER 2009 1


Vi er her der og alle vegne til regions- og kommunalvalget. Du kan stemme på liste Ø fra Bornholm til

Esbjerg og fra Hirtshals til Gedser. Men hvem er kandidaterne? Du kan møde nogle af dem her.

REGiOn midT

Anja Bonde Fløjborg

Stiller op til kommunalvalget i Viborg, 30 år,

socialpædagog

Lene Fruelund

Stiller op i Region Midt og

Silkeborg Kommune, er 56 år

og arbejder bl.a. som forfatter

og beskæftigelseskonsulent

Hvad er dine mærkesager?

- Ikke flere nedskæringer på de basale velfærdsområder. Uanset

om det koster huller i vejene, eller om det bliver for lånte

penge. Vi vil hellere være ansvarlige over for Silkeborgs befolkning

end overfor regeringen.

Har I indgået valgteknisk samarbejde i Silkeborg Kommune?

- Vi har en aftale med Socialdemokraterne, SF og de Radikale.

Vi har aftalt et fælles grundlag, hvor vi siger nej til flere nedskæringer

på de basale velfærdsydelser samt stop for mere udlicitering

og privatisering.

1 Rød+GRøn OKTOBER 2009

Hvad er din mærkesag?

- At fremme kulturen i Viborg. Det er enormt svært at få støttet

projekter i Viborg, hvis det ikke er håndbold eller løb. Jeg er selv

med i nogle forskellige grupper, hvor vi i mange år har forsøgt

at skabe nogle forskellige kulturtiltag. Det har hver gang været

en hård kamp.

Stiller du så op for at støtte dine egne projekter?

- Nej, bestemt ikke. Men jeg har været aktiv i Viborg i 15 år og

har set, hvor svært det er. Hvad end det er amatørmusik eller

græsrodsbevægelser, så fortæller folk mig, hvor vanskeligt det er

at få støtte. Vi skal gøre det muligt, at de små og sjove ideer også

kan blive til noget. Det er pinligt, at en kommune så stor som Viborg,

ikke giver plads til meget andet end sport.

Hvad kan enhedslisten bidrage med?

- Vi har den politiske vilje, som har manglet i Viborg byråd. Vi

tænker på den enkelte borger, så det ikke bliver økonomi det

hele. For de andre partier drejer det hele sig om økonomi, men

det vigtigste er ikke, at vi tjener penge.

Hvordan er situationen i Viborg?

- Der er ved at komme gang i Viborg igen på forskellige fronter.

Der er god gang i de ungdomspolitiske organisationer, der også

er gået sammen for at sætte fokus på kulturen. Så det er ved at

ske noget igen i Viborg, så det er fedt.

Jean-Martin Christensen

Spidskandidat i Horsens

Kommune, 21 år, søger

læreplads som slagter

Hvad er din mærkesag?

- Vi vil styrke det nære. Især

skal nærdemokratiet udvides,

da de offentlige ansatte

arbejder under alt for stor

centralisering

Hvordan er samarbejdet

mellem SUF og Enhedslisten

i Horsens?

- Der har tidligere været noget

konflikt mellem SUF og

Enhedslisten i Horsens, men

jeg tror, der kommer et rigtigt

godt samarbejde nu. Vi har en

masse nye medlemmer i SUF,

der virker interesserede i at

komme i gang med at lave noget

arbejde sammen med Enhedslisten.


Laust Davidsen

Spidskandidat til kommunalvalget i Holbæk,

64 år og folkeskolelærer

Bente Ellebæk Borreskov

Kandidat i Region Sjælland samt

kommunalvalget i Lolland

kommune. 57 år, sosu-assistent

på Nykøbing Falster Sygehus

Hvad er dine mærkesager ved

regionalvalget 200 ?

- Økonomisk omfordeling, ligestilling

mellem kønnene,

sundhed for alle.

Hvad er den største udfordringer,

som Region Sjælland

står over for?

- En velfungerende, offentlig

sygehussektor, som indbefatter

hele regionen. Vi skal bevare

og renovere alle de eksisterende

lokale sygehuse, under

hensyntagen til så megen

vedvarende energi og økologi

som overhovedet muligt.

Manglen på speciallæge viden

kan langt hen ad vejen

løses med investeringer i IT.

Tekst af: Jens Hassing, Rød+Grøn

REGiOn sJælland

Hvad er din mærkesag?

- Vi skal stoppe forringelserne og i stedet forbedre forholdene for

børn, unge, ældre og svage grupper. Jeg har i mange år ikke været

særligt politisk aktiv, men jeg er simpelthen blevet så forarget

over det menneskesyn, som gennemsyrer Danmark, både landspolitisk

og i min kommune.

Hvilke udfordringer står Holbæk Kommune over for?

- Udover de uansvarlige nedskæringer, så føres der en – om nogen

- helt håbløs miljøpolitik. Vi skal både renovere eksisterende

byggeri samt tænke det ind når vi bygger nyt. Enkelte løsninger,

der er behov for, er genanvendelse af overskudsvarme og regnevand,

samt højisolering af kommunens bygninger.

Hvad kan Enhedslisten gøre?

- Enhedslisten er nødvendig for at vende udviklingen. Vi vil samarbejde

med venstrefløjen i byrådet, men Enhedslistens folk er

de eneste, som fører en konsekvent politik. Når vi for første gang

kommer ind i byrådet, så har vi en afdeling med mange aktive

medlemmer, som er klar til at støtte vores byrådsmedlemmer.

Hvad betyder det, at din hustru Birgitte også er aktiv i Enhedslisten

og stiller op til regionalvalget og folketinget?

- Det er en kæmpe fordel. Vi har forskellige styrker, så vi kan supplere

hinanden. Samtidig har vi en fælles forståelse om at arbejdet

er vigtigt. I øvrigt mødte vi hinanden gennem det politiske

og fagpolitiske arbejde.

Jonas Paludan

Opstiller til kommunalvalget i

Roskilde, samt Region

Sjælland, 28 år og arbejder på

museet og forskningsenheden,

Medicinsk Museion

Hvad er din mærkesag?

- Miljøpolitik. Hvis vi skal

løse den globale miljøkrise, så

er vi nødt til at starte lokalt.

Jeg stiller op for at sætte den

dagsorden, så folk bliver bevidst

om, at vi er nødt til at

løse problemerne sammen.

Enhedslisten Roskilde har

købt en rickshaw som kampagnefartøj,

hvorfor det?

- Vi så, at Venstre har købt

en campingvogn. Så kan deres

store biler jo forurene lidt

mere. Vores rickshaw er helt

CO2-neutral. Så indbyder vi

folk til at få en tur rundt i Roskilde,

mens vi fortæller dem

om Enhedslisten.

Rød+GRøn OKTOBER 2009 1


1, 2, 3... Slutspurt

Kamp mod hvide pletter på kortet og

borgerlige borgmestre. Alle kan nå at

være med

Søren Egge, kommunalpolitisk

medarbejder

Hovedbestyrelsen har kastet sig

ind i kommunalvalgkampen.

De har organiseret sig i lokale

teams, der forsøger at hjælpe

med opstillinger og lokal støtte.

Men det er ikke kun lokale

afdelinger og Hovedbestyrelse,

der er igang. Også Socialistisk

Ungdomsfront (SUF) har meldt

sig på den røde valgkampsbane.

20 Rød+GRøn OKTOBER 2009

Det betyder bl.a., at der kan være

SUF’ere på stemmesedler rundt

omkring, som kan rejse stemmer

f.eks. på deres gymnasium.

Stemmer, som kan blive afgørende

for Enhedslisten.

Slip for brok – stil op

I nogle afdelinger, som endnu

ikke har valgt at opstille, er

man ved at være lidt træt af alle

de henvendelser fra provinssekretæren

Brian Skov Nielsen og

den kommunalpolitiske medarbejder

om, at afdelingen bør stille

op. Så det er dejligt at opleve

Her stiller vi op

flere spillere på banen i form af

bl.a. SUF.

Og der er stadig tid til at stille

op. Stillerlister skal senest afleveres

på rådhuset tirsdag den

20. oktober kl. 12.00.

Er du medlem i et af de hvide

pletter på landkortet, så kom

ind i valgkampen, og vær med

til at få Enhedslisten på stemmesedlen.

Sparerunder og

skattelettelser

I rigtig mange kommuner vedtages

der sparerunder, der vil forringe

velfærden i de kommende

år. I 42 kommuner er der planer

om at hæve skatterne med i alt

to mia. kr.

Enhedslisten svar kan læses i

vores finanslovsforslag, hvor

Siden september er følgende opstillinger

sikret: Struer, Horsens, Hedensted, Fredericia,

Middelfart, Vordingborg og Allerød.

I Brøndby stiller vi op på liste å. I Greve

opstiller vi ikke længere fordi SF har indgået

valgteknisk samarbejde med de Konservative

Her stilller Enhedslisten op

Medlemmer af Enhedslisten stiller op på fællesliste

Her kan man stadig nå at stille op

vi giver fem mia. kr til de økonomisk

trængte kommuner og

bruger 10 mia. kr. på at ansætte

30.000 nye offentligt ansatte.

Regeringens asociale politik giver

55 mia. i ufinansierede skattelettelser,

lader kommunerne

gennemføre nedskæringer og ignorerer

klima- og finanskrisen.

Vi skal have væltet VKO-regeringen

og ud af det sorte årti og

kæmpe for solidaritet, velfærd

og bæredygtige løsninger. Der

er brug for dig og Enhedslisten –

også ved kommunalvalget.


Sådan går vi til valg

Vi vil gøre kommuner og regioner grønne, solidariske

og demokratiske. Her er grundlaget, der skal skaffe

masser af stemmer til liste Ø den 17. november

Enhedslisten går til valg på en platform, der hedder ’fælles bæredygtighed’.

Det betyder, at vi vil arbejde for at bevare den fælles velfærd. For

at alle får mulighed for at deltage i udviklingen af kommunens tilbud.

Og ikke mindst for, at klimaproblemerne tages alvorligt i kommunen.

I planen om at skabe fælles bæredygtighed er tre punkter:

Den Grønne Kommune

100 pct. vedvarende energi og økologi

• Vi vil klimarenovere kommunens bygninger og opsætte vindmøller og

solceller

• Vi vil udbygge den kollektive trafik

• Vi vil sørge for økologisk og gratis mad i de kommunale institutioner

Den Solidariske Kommune:

Alle får del i velfærden

• Vi vil fjerne fattigdommen i kommunen

• Vi vil skaffe uddannelse til alle børn og unge uanset deres forskellige

behov

• Vi vil lave kommunale arbejdspladser og ansætte flere pædagoger, lærere

og socialarbejdere

Den Demokratiske Kommune

Demokrati for den enkelte

• Vi vil skabe større borgerinddragelse og -indflydelse

• Vi vil give de ansatte friheden tilbage til at tilrettelægge eget arbejde

• Vi vil satse på de fælles løsninger i stedet for de private

Vi leverer resultater

I de forløbne fire år har Enhedslistens byrødder

og regionsmedlemmer vist, at de leverer

vigtige resultater. Gennem samarbejde

med borgerne får vi gennemført forslag,

som ellers ikke var sluppet igennem. Her er

nogle eksempler:

Helsingør Kommune

Her sørgede vi for, at kommunens brug af

kinesisk granit levede op til ILOs konventioner

om menneskeværdige arbejdsforhold.

Dermed sikrede Enhedslisten, at kommunens

byggematerialer ikke er produceret

via tvangsarbejde, men i et sikkert og sundt

arbejdsmiljø.

Odense Kommune

Enhedslisten fik nedsat et ’Råd for Socialt

Udsatte’ samt igangsat en fattigdomsundersøgelse,

så uligheden i kommunen kan

komme frem i lyset.

Århus Kommune

Også her har Enhedslisten sat fingeraftryk.

F.eks. sørgede vi for, at byrådet udtrykte anerkendelse

over for en af kommunens juri-

ster, som kritiserede kommunens politiske

og administrative ledelse for ikke at tage

vare på socialt udsatte børn og unge.

Enhedslisten lover ikke straks at sikre guld

og grønne skove til alle. Heller ikke at vi i

løbet af få år afskaffer fattigdom og ulighed

og indfører økologi og vedvarende energi

overalt. Men vi lover, at vi sætter det på

dagsordenen. Og at vi vil arbejde for det.

Sammen med jer. Så lad os skaffe en masse

krydser ved liste Ø den 17. november.

Rød+GRøn OKTOBER 2009 21


Velkommen til

KØNSPOLITISK

SEMINAR

Ligestilling er til gavn for os alle.

Det mener Enhedslistens Kvindeudvalg.

Derfor har vi netop holdt et

kønspolitisk seminar, som du her

kan læse udpluk fra

Susanne Langer

Kvindeudvalget

Modsat f.eks. ligestillingsministeren, mener vi

i Enhedslistens kvindeudvalg, at der stadig er

nok at tage fat på, når det gælder ligestilling.

Derfor tilrettelægger vi kønspolitiske seminarer

et par gange om året. Det netop afholdte seminar

5. og 6. september samlede deltagere fra

rundt omkring i landet, og bød på spændende

og inspirerende oplæg og debatter.

Ligestillingen er et fælles ansvar

Seminaret mundede ud i en evaluering af, hvordan

vi kan følge op. Der var bred enighed om, at

det havde været et godt seminar, hvor de overordnede

pointer stod klar: Ligestilling er et anliggende

for både mænd og kvinder. Ligestilling

handler om frigørelse fra bundne roller. Ligestilling

er et strukturelt anliggende – det er

ikke bare op til den enkelte. Vores kønsopfattelse

er kulturelt bestemt, ikke biologisk. Biologi

er påskud, ikke årsag til ulighed. Ligestilling

er derfor godt for alle. Idé til kommende seminar:

Hvordan kan vi i praksis arbejde på denne

frigørelse? At tackle herskerteknikkerne.

Her på siden har vi samlet nogle pointer fra seminaret,

til inspiration og oplysning også for

de, der ikke havde mulighed for at være med.

22 Rød+GRøn OKTOBER 2009

Mødom på mode

På Kvindeudvalgets seminar havde vi inviteret

Kristina Aamand, som har skrevet »Mødom på

mode«. Hun fortalte med viden og indføling den

myteomspundne mødom – og hvor opgøret mod

den skal komme fra

Gunna Starck,

Kvindeudvalget

Hun indledte med at fortælle om

sin personlige baggrund, som er

en kulturel, religiøs og national

rodebutik. En praktiserende

katolsk dansk mor, en muslimsk

palæstinensisk far, og

nu fire børn med en pakistansk

muslim, hvilket hun i sin ungdom

ville have forsvoret. Barndommens

diskussioner om vin

og svin fortsætter – muntert og

reflekteret.

Opgør med dobbeltmoral

og seksualforskrækkelse

Kristina Aamands egen »rode-

Hvorfor er feminister så snerpe

Gretelise Holms oplæg

på seminaret om ligestillingssituationen

i

Danmark i dag, med udgangspunkt

i hendes seneste

bog, bød på en

stribe aha-oplevelser

Susanne Langer,

Kvindeudvalget

Her er kun plads til at nævne et

par af de pointer, som Gretelise

Holm kom ind på Enhedslistens

kønspolitiske seminar.

Myte: Vi har allerede

ligestilling

Realitet: 82.301 kr. i mænds favør

er forskellen på mænds og


de?

butik« kombineret med hendes

uddannelser som sygeplejerske

og socialrådgiver – og en

imponerende både praktisk og

strukturel tilgang til muslimske

piger og kvinders hverdag –

er hendes styrke i opgøret med

dobbeltmoral og seksualforskrækkelse,

der manifesterer

sig værst i de undertrykkende

myter om mødommen.

Nej til omklamring

Seminaret havde en engageret

og spændende debat, hvor

vi blev meget klogere. Kristina

Aamand havde som udgangspunkt,

at der var så mange stær-

kvinders årsindkomst (kilde:

Den Danske Bank).

Danmark ligger på en 39. plads

på en international ligelønsrangliste

(kilde: World Economic

Forum). Danmark er nummer

12 på listen i EU, efter bl.a.

Litauen og Spanien (hvis Norge

havde været med i EU, havde vi

været nummer 1 ).

Myte: Kønskvotering må

være ydmygende for kvinder,

som bliver valgt, bare fordi

de er kvinder!

ke, dygtige muslimske kvinder,

som nok skulle få taget det opgør.

Kristina Aamand var befriende

pas på den omklamring

i form af mentorer, netværk og

projekt efter projekt, der driver

integrationsindustrien.

Respekt og forståelse for, at løsningen

er, at oprøret skal komme

nede fra.

Læs »Mødom på mode« og besøg

Kristina Aamands hjemmeside

www.nymoedom.dk.

Realitet: Der er intet belæg for,

at mænd har følt det skamfuldt

at blive valgt til embeder eller

er kommet ind på studier blot

i kraft af deres køn (der er indført

kønskvotering i mænds favør

på en række studier, da

kvinderne begyndte at komme

i overtal = udgøre mere end 50

pct.)

Læs selv hendes bog – og bliv

klogere og underholdt på samme

tid!

8. marts 2010

Når det næste gang bliver den 8. marts, er det

hundredeåret for Kvindernes Internationale

Kampdag. Det skal markeres godt og grundigt

med demonstrationer, fester og en konference

Inger V. Johansen, medlem af

Hovedbestyrelsen og Kvindeudvalget

8. marts blev i 1910 vedtaget som kvindernes internationale

kampdag på en socialistisk kvindekonference afholdt sammen

med Anden Internationale’s kongres i det nu nedrevne

Folkets Hus på Jagtvejen 69 i København.

København vil derfor blive centrum for et væld af kvindepolitiske

arrangementer omkring den 8. marts næste år. Der var

også mange sidste 8. marts. Men denne gang sker der en koordinering

af aktiviteterne, som FiU ligestilling under LO og 3F

har taget initiativet til. Der kommer en fælles hjemmeside, og

der planlægges bl.a. faglige og andre møder om ligeløn. Der

vil også blive bl.a. en Nej til sexkøb’s demonstration. Samt en

stor fest samme aften.

Kvindeudvalget arrangerer international konference

Enhedslistens kvindeudvalg og 8. marts udvalg er med i de

faglige kvinders koordinering.

Enhedslistens Kvindeudvalg vil arrangere en international

kvindekonference i København i weekenden den 6. og 7.

marts, der skal markere 100-året for 8. marts som den internationale

og socialistiske begivenhed det var i 1910.

Såvel europæiske som danske kvindeorganisationer og netværk

vil blive inviteret, samt naturligvis medlemmer af Enhedslisten.

Konferencen planlægges i samarbejde med EL-fem – et uafhængigt

europæisk kvindenetværk tilknyttet European Left.

Overskrifter for konferencen vil blive ligeløn og frigørelse.

Desuden arbejder Enhedslisten på at skabe en stor faglig demonstration

den 8. marts med så bred en vifte af faglige og politiske

organisationer som muligt, der kan støtte op om ligeløn

som overenskomstkrav – også i 2010.

Rød+GRøn OKTOBER 2009 2


FOTO: KIRA PAULI PRAVATO

Lars Hostrup

Hansen,

Rød+Grøn

I Gladsaxe finder vi en af Enhedslistens

højborge. Ved sidste

kommunalvalg opnåede Enhedslisten

11,4 pct. af stemmerne

og fik valgt tre medlemmer til

byrådet. R+G har taget pulsen på

afdelingen og fået en snak med

spidskandidat Trine Henriksen

og bestyrelsesmedlem Lea Neumann.

Det var Søndergaard-effekten

Ved kommunalvalget i 2005 var

Søren Søndergaard spidskandidat

for Enhedslisten i Gladsaxe,

og at det havde en vis indflydelse

på valgresultatet, benægter

de langtfra i Gladsaxe.

- Det betød da helt sikkert noget.

Søren fik jo mange personlige

stemmer, men det var jo også

en tid, hvor Enhedslisten stod

stærkt på landsplan, fortæller

Trine.

2 Rød+GRøn OKTOBER 2009

Gladsaxe

Sørens popularitet gjorde det

da heller ikke alene. Afdelingen

havde også en rutineret kommunalrod

i Emilce Nielsen, der er

kendt og respekteret for sin store

indsats gennem 16 år i Gladsaxe

byråd. Hun har især gjort

sig positivt bemærket på pleje-

og omsorgsområdet. Desuden

formåede afdelingen at gribe de

lokale sager, der betød meget for

borgerne i Gladsaxe.

- Vi havde en sag om lukning af

et lokalt posthus, hvor vi startede

underskriftindsamling for

bevaring. Selv borgmesteren

takkede os for kampagnen, siger

en grinende Trine.

- Vi havde også et meget konkret

valgprogram, som vi i disse

dage er ved at opdatere til det

kommende valg. Desuden protesterede

vi også mod nedrivningen

af gamle huse på bekostning

af nye supermarkeder, hvilket

var yderst populært.

Det kommende valg

Enhedslisten i Gladsaxe vil arbejde

hårdt for at bevare de tre

Fakta om Gladsaxe

Afdelingen har 120 medlemmer, hvoraf halvdelen er

aktive op til valg. Bestyrelsen består af syv personer,

og du kan læse mere på gladsaxe.enhedslisten.dk

For nylig nedlagde kommunen

servicebusserne

i området, så vi besluttede,

at genoprette driften

for en enkelt dag

pladser i byrådet, men anser det

for lidt urealistisk, fortæller Trine.

- Vi fik jo det sidste mandat på

et hængende hår, og da Søren

ikke stiller op og Enhedslisten

står lidt svagere nationalt, vil vi

være rigtige glade for to mandater,

siger Trine.

- Vores kodeord til det kommende

valg bliver klima, det sociale

område og trafikken i kommunen.

På det sociale område vil vi

især fokusere på nedskæringer

på handicap- og ældreområdet,

og her har vi nogle stærke sager,

som mange borgere vil støtte os

i, mener Trine.

Enhedslistens busselskab

Men afdelingen er mere end

bare byrødder. Gladsaxe afdelingen

er aktivistisk orienteret

og har stor mangfoldighed i sine

aktiviteter.

- For nylig nedlagde kommunen

servicebusserne i området, så vi

besluttede, at genoprette driften

for en enkelt dag, så borgerne

kunne komme frem til den populære

Gladsaxedag. Det blev

meget positivt modtaget, og vi

fik god omtale og viste samtidig

Enhedslistens politik, der gjorde

en konkret forskel for borgerne.

Succesen med servicebusaktionen

får da også Lea Neumann til

at dele ud af råd til andre afdelinger,

der vil gøre en forskel.

- Sørg for at inddrage folk og vis,

at alle kan gøre en aktiv forskel,

også selvom det ikke nødvendigvis

ser ud af så meget. Vi formår

at mobilisere halvdelen af vores

medlemmer når der valg.


Foto: Mark Knudsen/Monsun

KRisEKampaGnE: sE Til

høJRE, sE Til vEnsTRE

– OG så ud på GadEn!

listen blandt andet følgende forslag

al fjernes

rnes og kontanthjælpen hæves

til dagpenge

kal følge lønudviklingen

Johanne Schmidt-Nielsen,

Folketingsmedlem for Enhedslisten Hæv

”Mange får et chok, når

de opdager, at de ikke

kan få kontanthjælp,

fordi ægtefællen tjener

penge. Det kan ikke være

rigtigt at man skal skilles,

for at familien ikke skal

gå rabundus.”

Enhedslisten vil som det eneste parti forhøje kontanthjælpen og dagpengene,

så arbejdsløshed ikke er lig med økonomisk ruin. Fagforeninger, lønmodta-

gere og arbejdsløse synes heller ikke, at man skal straffes for at blive

arbejdsløs. Så vi skal på gaden med vores krisekampagne, så vi sørger

for at S og SF drejer til venstre frem for til højre

Pernille Skipper,

krisekampagnegruppen

Den økonomiske krise sender

flere og flere mennesker ud i

økonomisk ruin. De mister deres

arbejde, måske deres hjem

eller bruger af deres pensionsopsparinger.

Og de mennesker

har brug for et offentligt sikkerhedsnet.

Men vender man øjnene mod det

danske Folketing, er der ikke

meget hjælp at hente. Her står

Enhedslisten helt alene. Her er

vi de eneste, der har indset, at

dagpengesatsen ikke er acceptabel,

hvis man skal kunne leve

på ordentlige vilkår. Her er vi de

eneste, der ikke hellere vil smi-

Henning Hyllested,

Folketingskandidat for Enhedslisten i Sydjylland,

og Formand forHavnearbejdernes Losseklub i Esbjerg

Christian Juul,

Folketingskandidat for Enhedslisten i Nordjylland

og Formand for 3F Silkeborg

Finn Sørensen,

Folketingskandidat for Enhedslisten i København

og Næstformand i 3F Industri og Service

Læs mere om Enhedslistens forslag på www.enhedslisten.dk/krise

”Højere dagpenge og rettigheder

til de ledige kommer ikke af

sig selv. Det kræver et folkeligt

pres på partierne i Folketinget.

Hvis fagforeningerne går i spidsen,

kan det lykkes. Det arbejder

vi for i vores eget forbund,

3F. Hvad siger din fagforening?”

de pengene efter bankdirektørerne.

Se til højre – de Radikale

kommer

Socialdemokratiet og SF har dog

kastet en luns kød ud til de sultende

hunde, da de blev færdige

med at smide milliarder ud

til de smilende bankdirektører.

De er nu villige til at indføre en

såkaldt »millionærskat«, som

skal beskatte alt der tjenes over

1 mio. kr. med 6 procent. Men

de vil intet love til de arbejdsløse,

der er kommet på dagpenge

eller kontanthjælp pga. af de riges

grådighed.

På Helles og Villys højre side

står de Radikale. De går ikke

ind for en millionærskat. De er

derimod tilhængere af yderligere

skattelettelser til millionærer

– oveni i dem, den siddende regering

allerede har leveret. Og


dagpengene

og

medens tusinder mister deres

arbejde, kræver de dagpengeperioden

afkortet til 2 år og efterlønsalderen

forhøjet.

Se til venstre…

På den selvudråbte kommende

regerings venstre side står Enhedslisten

så. Helt alene. Men

det er kun inde i Folketinget –

uden for parlamentets mure er

vi langt fra alene.

Fagforeninger, arbejdsløse og

masser andre almindelige mennesker

synes heller ikke, at man

skal straffes for at blive arbejdsløs.

Og så længe vi ikke er alene

på gaden, kan vi stadig sørge for,

at S og SF drejer til venstre frem

for til højre.

Systemet er i krise, og det er vores

opgave, at udstille den krise

for det, den er: Et resultat af et

asocialt, usolidarisk og umenneskeligt

system, der kun kan

kontanthjælpen

- lad de rige betale krisen!

14/09/09 13.04

overleve på profit og mere til de

få. Men oveni dette, har vi lige

nu chancen for at sørge for, at

en ny regering også kommer til

at betyde en ny politik – og dermed

bedre forhold for og respekt

for de arbejdsløse.

Vi er klar: Vi skal på gaden

Og vi vakler ikke i Enhedslisten.

Vi er klar til at gå på gaden, og vi

er klar til at sørge for, at Villy og

Helle går den rigtige vej. Så tag

din lokalafdeling, din kollega og

din hund under armen, og deltag

i efterårets krisekampagne.

Bestil materialer til din afdeling

hos landskontoret (landskontoret@enhedslisten.dk),

og læs

mere på hjemmesiden – her kan

du også få ideer til lokale aktioner.

Læs mere om kampagnen og Enhedslistens

forslag og se materialerne

på enhedslisten.dk/krise

Vær med til at lægge pres på

S og SF sammen med andre.

Skriv under for højere dagpenge

på: www.ok-2010.dk

Rød+GRøn OKTOBER 2009 2


hOvEdBEsTyRElsEn

Intenst politisk efterår

I Århus afdelingens splinternye

og lækre lokaler mødtes Hovedbestyrelsen

den 5.-6. september

for at sætte kursen for Enhedslistens

aktiviteter i efteråret

Stine Brix

Første punkt på dagsordenen er en fælles

diskussion og analyse af den aktuelle politiske

situation. Her trådte især to temaer

klart igennem: S-SFs skatteudspil og sagen

om de afviste irakiske asylansøgere.

S-SF skatteudspil

Socialdemokraterne og SFs fælles skattepolitik

er klart et skridt væk fra de Radikale og

imod os – i hvert fald på det retoriske plan.

Det er positivt, og det skal Enhedslisten ud-

Faglig Konference

2 Rød+GRøn OKTOBER 2009

nytte til at stille flere krav om en reelt rød

skattepolitik. Vores krav er først og fremmest

et løft til de fattigste – alle de, som står

uden for arbejdsmarkedet. Samtidigt er beskatningen

af de rigeste alt for uambitiøs.

Irakiske asylansøgere

Sagen om de irakiske asylansøgere og Brorsons

Kirken har været utrolig vigtig for at

starte en længeventet debat om regeringen

og Dansk Folkepartis flygtningepolitik. Det

er for første gang i otte år lykkedes at sætte

fokus på de menneskelige konsekvenser

af den kyniske udlændingepolitik. Enhedslisten

har gjort et godt stykke arbejde for at

støtte op om foreningen Kirkeasyl og for at

rejse debatten på Christiansborg og i pressen.

Det er en vigtig politisk kamp for venstrefløjen

i de kommende år.

International krise

Hovedbestyrelsen havde gæsteoptræden af

Jan Helbak, konsulent i FOA, som forklarede

om den internationale økonomiske kri-

- for medlemmer og sympatisører, den 31. oktober og 1. november

Lørdag den 31. oktober

14.00 – 14.15 Velkomst

14.15 – 16.00 Den politiske situation / oplæg ved Finn Sørensen og Line Barfod

16.15 – 16.45 Kommunalvalg 09 / Oplæg ved Rikke Lauritzen

17.00 – 19.00 Organisering af Enhedslistens faglige sektor’er./ forberedes af HBs sektorudvalg.

19.00 – Mad og kammeratligt samvær

Søndag den 1. november

9.00 – 11.00 OK 2010 ved FLU-sekretariatet

11.15 – 12.45 Psykisk arbejdsmiljø og stress / oplæg ved arbejdsmiljøudvalget

12.45 – 13.00 Opsamling og evaluering.

13.00 – 14.00 Frokost.

Konferencen finder sted i F Industri og Service, Ramsingsvej 2 B, 2 00 Valby.

Arrangør: Enhedslistens Faglige Landsudvalg

Tilmelding til Karsten Ditlevsen på elkadi@dk eller tlf. 0

se. Det ledte til en spændende diskussion

om kapitalismens tilstand lige nu – og til

en erkendelse i HB om at vi har brug for flere

diskussioner om de sociale og økologiske

konsekvenser.

Kommunalvalg, klima og kvindekamp

HB besluttede også at give den en sidste

skalle for at sikre stærkest mulig opstilling

til kommunalvalget. Vi kontakter afdelinger

for at høre, hvordan vi kan støtte. HB

tog også fat i Enhedslistens strategi frem til

klimatopmødet. Vi satser på at styrke den

store brede demonstration den 12. december.

Derudover deltager vi i det alternative

klimatopmøde. Og endeligt godkendte HB

en projektplan for vores arbejde frem mod

en rigtig stærk markering af 100-året for

Kvindernes Internationale Kampdag den

8. marts 2010. Sammen med fagbevægelsen

vil vi sætte styrke bag kravet om ligeløn.

Tak til århus Afdeling for skønne omgivelser

og en god fest.


Debat

Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum).

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg,

der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten markeres udelukkende

med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enhedsliste-afdeling,

evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt

muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget.

EU-debat

Om nationalisme, DF og FB

Dennis Baggers Laursen,

Hvidovre

Jesper Høi Kanne (JHK) skriver

i sidste nummer af R+G, at Folkebevægelsen

mod EU er nationalistisk,

og at »Hvis Folkebevægelsen

ikke skal fremstå nationalistisk

skal dens grundlovsfester

og brug af nationalflaget

stoppes«.

Jeg er aldeles uenig i JHK’s analyse.

Dels mener jeg ikke, at DF

skal have patent på Dannebrog

(hvilket jeg fornemmer, at JHK

hentyder til) – og i øvrigt underkender

jeg DF’s patent på danskheden

i det hele taget. Dels mener

jeg ikke, at FB er nationalistisk

i den forstand, jeg fornemmer

JHK hentyder til (jf. DF). Jeg

vil faktisk også mene, at FB er

internationalistisk (en venstreorienteret

og solidarisk mellemvej

mellem nationalismen

og globalismen). Jeg var selv til

FB’s grundlovsarrangement på

Rådhuspladsen den 5. juni, og

jeg fornemmede overhovedet

ikke en ekstrem, nationalistisk

stemning. Tværtimod, så var

stemningen præget af solidaritet,

anstændighed og kamp mod

EU-imperialismen.

Desuden vil jeg også sige, at

man sagtens kan være glad for

sit land, uden at man bliver til

rabiat DF-tilhænger. Det er ikke:

enten er man kosmopolit, ellers

også er man brunkantet nationalist.

Jeg er glad for Danmark,

og glad for at være dansker – på

trods af alle de negative ting,

man kan påpege ved vores land.

Og jeg føler mig lidt trådt på,

både når DF farer ud som »sande

danskere«, og når jeg får at

Redaktionen

vide, at jeg er nationalist, fordi

jeg godt kan lide mit land.

Jeg er internationalist, og jeg går

stærkt ind for parolen »national

bevidsthed, global ansvarlighed«.

Svar til Jesper

Jakob Lindblom, Århus

Jesper Høi Kanne skrev i sidste

nr. af R+G, at Folkebevægelsen

trods en internationalistisk politik

er nationalistisk, fordi FB

»fejrer« grundlovsdag. Hvis Jesper

havde givet sig tid til at besøge

FBs grundlovsarrangement i

århus, så ville han nu have vist,

at der faktisk ikke er tale om ren

fejring, men derimod ofte falder

knubbede ord om kongerøgelse

og Danmarks Riges (læs

rigestes) Grundlov. Men trods

ironien om grundloven, så er

det faktisk værd at bevare disse

arrangementer, og som socialist

har jeg svært ved at se det

nationalistiske heri. Tværtom

er gældende lovgivning inklusiv

grundloven jo udtryk for de

resultater og rettigheder arbejderbevægelse

og venstrefløj (og

før dem borgerskabet mod kongen)

har kæmpet hjem og forringelser

eller forbedringer afspejler

dermed de gældende styrkeforhold

i klassekampen. Og netop

som EU-modstander giver

det særlig god mening at bruge

grundlovsdag til at sætte EU til

debat. Det er således i grundloven,

at bestemmelserne om folkeafstemninger

findes, som netop

nu afprøves i en retssag mod

regeringen for den manglende

folkeafstemning om Lissabontraktaten.

Og det er grundloven,

der afgør spillereglerne for lovgivningen

herhjemme, såsom at

det er folkevalgte, der lovgiver,

og at love kan ændres igen af nye

folkevalgte, hvilket EU centraliseringen

forhindrer. Det er disse

ting, som vi i FB sætter til debat

og i øvrigt sammen med alle de

andre sager om ulandsforhold,

strejkeretten, sundhed og klima

overfor EU-forringelser, og

altså ikke en eller anden nationalistisk

myte om grundlovens

ufejlbarlighed, som Jesper synes

at tro. Og måske Jesper skulle

bruge begreberne med lidt mere

omtanke. Man bliver ikke nationalist

af at bruge grundlovsdag

til at sætte politisk fokus på et

emne, ligesom man ikke bliver

kristen ved at spise andesteg juleaften.

Tidens diktat: Adams-æbler

= hestepærer

Magnus Falko,

Brønshøj-Vanløse

Kære Jesper Høi Kanne. Jeg oplever,

at du i seneste Rød+Grøn

er for hurtig på aftrækkeren

over for Folkebevægelsen mod

EU (FB). Jeg deler grundfølelsen

imod nationalisme (national

selvtilstrækkelighed), men selv

en sund grundfølelse kan blive

så heftigt og unuanceret håndteret,

at den gør os blind for begreber

og fakta.

En tendens i tiden dikterer: »At

udtrykke forståelse er altid lig

med at være enig« og »går X ind

for noget, må y ikke være for

det samme, heller ikke ud fra

helt andre bevæggrunde, for så

er y sengekammerat med X.«

Begge dele er bogstavelig talt

en gang farlig pseudo-moral. DF

har sammen med EL stemt imod

GMO-afgrøder. Skulle vi have

undladt dét, fordi DF stemte det

samme? Det giver ingen sand

mening. Hvorfor skulle det gøre

det med EU?

Havde du, hånden på hjertet,

læst FB’s idégrundlag og valggrundlag,

da du skrev dit indlæg?

Begge ligger på folkebevaegelsen.dk

– Du vil tydeligt se,

at FB er meget internationalt

orienteret. Eksempelvis støtter

FB, at Danmark »opprioriterer

arbejdet i Europarådet, OSCE og

FN« og »tager initiativ til øget

samarbejde med resten af verden«.

Også i sine pjecer gør FB,

især de senere år, meget ud af at

påpege disse andre veje.

Du er imod FB’s brug af nationalflaget,

men som Anders Matthesen

omtrent siger i sit nyeste

show: »For nogle er Dannebrog

blevet symbol på Pia Kjærsgaard.

Det forstår jeg ikke; hjemme

hos os betyder det fødselsdag.«

Frie mennesker tænker

selv og handler ud fra selve indholdet.

Vil du give køb på dette?

Vil EL?

Er det ikke din egen tolkning, at

det er nationalisme, der skræmmer

en andel af venstrefløjen

væk fra FB? Har du dokumentation

for, at (forestillingen om)

nationalisme er årsagen?

Det er godt at debattere, hvordan

FB kan tiltrække flere vælgere,

ikke mindst fordi vi ikke kan

vide, om vores medievante og

landskendte Søren genopstiller

ved EP-valget i 2014. Der, hvor

EL/SUF med fordel kan hjælpe

FB, er i en styrket folkeoplysning

om FB’s faktiske grundlag

(der i øvrigt er meget lig EL’s EUpolitik).

EU-parlamentsvalget,

Folkebevægelsen mod EU

– og hvad kan vi lære?

Niels Eriksen, Valbyafdelingen

og Folkebevægelsen mod

EU

På www.modkraft.dk har der

kørt en debat om, at Folkebevægelsen

mod EU skal gøre to ting

for at overleve næste EU-parlamentsvalg:

1. opgive kravet om udmeldelse

af EU

2. droppe det tværpolitiske og

blive entydig socialistisk

Personligt, så mener jeg, at hvis

Folkebevægelsen følger de to

forslag, så er det den sikre vej til

EU-parlamentarisk udslettelse.

Eks. hvorfor skulle skuffede SFvælgere

vælge Folkebevægelsen

frem for SF, hvis Folkebevægelsen

er blevet en kopi af det »nye«

Rød+GRøn OKTOBER 2009 2


Debat

EU-realistiske SF? SF lover jo

også at kæmpe for eksempelvis

strejke- og blokaderet – men det

må bare ikke være i modstrid

med EU-traktaten! Her har Søren

Søndergaard så præcist sagt,

at hvis valget står mellem borgernes

velfærd og miljø på den

ene side og så EU på den anden

– så vælger han altid velfærden

og miljøet. Det kort har Folkebevægelsen

så spillet sig ad hånden,

hvis vi følger det første af

de to »vise« råd.

I forhold til det andet »vise«

råd, så vil jeg blot henvise til de

7,2% af stemmerne som Folkebevægelsen

fik ved EU-valget,

og så undlade at nævne Ø’s seneste

valgresultat.

Der er nogle, der har urealistiske

forestillinger om, hvad en

socialistisk folkebevægelse vil

kunne trække vælgermæssigt.

Ikke mindst, når man samtidig

har filet det meste af den politiske

kant af via sin accept af EUmedlemskabet

– og dermed de

politiske rammer for EU-politikken.

Her vil jeg blot nævne,

at det bl.a. drejer sig om det indre

marked. Der er i virkeligheden

mere interessant at se på de

aspekter, der var med til at give

Folkebevægelsen fremgang og

synlighed I sommers. Der var en

fokusering på konkrete politiske

emner, der relaterede sig til

store dele af befolkningen. Emner

der samtidig var en direkte

udfordring for Folkebevægelsens

politiske modstandere.

Endelig opererede Folkebevægelsen

også med en personfokusering

på vores 3 spidskandidater,

og her ikke mindst på Søren

Søndergaard.

Kære Ole – Modkraft

Inger V. Johansen,

Medlem af Enhedslistens

Europagruppe

Du har skrevet et læserbrev i det

sidste nummer af R+G på grund

af min henvisning til en eventuel

fejlcitering i Modkraft i den

løbende EU-diskussion henover

2 Rød+GRøn OKTOBER 2009

sommeren.

Jeg har siden skrevet et svar til

Sidsel washuus, som var den

der interviewede mig telefonisk

på vegne af Modkraft.

Derfor ville jeg helst have undladt

at svare dig, men der kan jo

være læsere af R+G, som også

gerne vil have en forklaring.

Som jeg skrev til Sidsel, vil jeg

bede dig bemærke, at jeg i mit

indlæg i R+G for to numre siden

skriver, at »jeg er blevet bekendt

med, at jeg selv for nylig er blevet

fejlciteret af Modkraft om

det samme emne, mener jeg, at

den rette til at svare på dette er

Per Clausen«.

Jeg havde ikke selv mulighed for

at følge debatten på Modkraft og

har fået interviewet med mig

fremstillet i mails til mig, hvor

indholdet af de to interviews,

der er blevet citeret, med henholdsvis

Per Clausen og mig,

er blevet opfattet som et og det

samme. Det er disse mails jeg

henviser til. Derfor skriver jeg,

at »jeg er blevet bekendt med«.

Men det må have været en almindelig

opfattelse hos læserne,

at interviewet med Per og

mig gik ud på et, og de har set

disse interviews som udtryk

for, at Enhedslisten skulle have

droppet sit krav om udmeldelse

af EU.

Det har hverken Enhedslisten

eller jeg, som det fremgik af mit

tidligere indlæg i R+G.

Jeg beklager, at jeg har troet, der

var tale om en fejlcitering. Men

jeg tror, at I også skal tænke

over, hvordan og i hvilken sammenhæng

I præsenterer interviews,

så de ikke misforstås.

Rød+Grøn

Fagchauvinisme nej tak!

Jan Hoby

Enhedslisten skulle gerne være

et inkluderende politisk fællesskab,

hvor de sociale og strukturelle

hierarkier og uligheder

som findes i det omgivende samfund

holdes fra døren. Enheds-

listen er kort og godt et parti der

ikke ønsker at deltage i produktionen

og reproduktionen af kapitalismens

eksklusionsformer.

Derfor løftet jeg også øjenbrynet

under læsningen af Rød & Grøn’s

artikel »Mød din kollega i Enhedslisten«.

Enhedslistens pædagogiske

netværk omtales som

»pædagog netværk« og der tale

om pædagoger der mødes med

pædagoger. Jeg ved ikke om det

er uvidenhed eller blot et udtryk

for at den markedsgjorte og ekskluderende»professionsstrategi«

tankgang a la BUPL har fundet

sin vej til Enhedslisten.

Pædagogisk arbejde udføres

ikke kun af pædagoger og det er

ikke kun pædagoger der kan udføre

pædagogiske arbejde. Men

det den myte som det fagchauvinistisk

fag- og professionsforbund

BUPL promover. Fagchauvinisme

forklædt som »professionstrategi«

er en kræftsvulst

som skaber splittelse på landets

pædagogiske arbejdspladser.

Det medfører en skærpelse

af ekskluderende og hierarkiske

organisering af det pædagogiske

arbejde: hvornår pædagogerne

skal være sammen med børnene,

og hvornår pædagogmedhjælperne

lige så godt kan være

det. Hvor den logiske følgeslutning

er, at » pædagogmedhjælperne

holde opsyn på legepladsen

for at frigive tid til, at pædagogerne

kan planlægge og dokumentere«.

Som pædagog og fagforeningsleder

bekæmper jeg den form for

reaktionær faglighedsforståelse.

Mit håb er at Enhedslisten ikke

bidrager til understøttelsen af

fagchauvinisme. Enhedslistens

pædagogiske netværk, hedder

netop pædagogiske netværk fordi

der er andre end pædagoger

der udfører pædagogiske arbejde.

Jeg håber derfor at Rød & Grøn

fremadrettede vil vise respekt

for at det pædagogiske område

omfatter andre end pædagoger

(f.eks dagplejere, pædagogiske

assistenter og pædagogmedhjælpere).

Den korrekte omtale

er: pædagogiske personale eller

ansatte på det pædagogiske område.

Kommunalvalg

Stem for dit liv

Bent Jørgensen

år 2010 skulle helst betyde en

ny start for Vordingborg Kommune

men alle ved jo, at med de

samme trætte politikere på de

samme pladser i byrådssalen, så

vil alt fortsætte sin humpende

gang, fordi ingen af dem kan eller

tør tænke nye tanker.

Skal vi så finde os i det? Ja det

skal vi, for det er nu engang de

politikere der er blevet valgt,

fordi dem der vælger dem, heller

ikke tør tænke nye tanker.

Derfor er det vigtigt at Enhedslisten

fortsætter sit arbejde i byrådssalen,

som den eneste reelle

opposition til alt bagstræbet.

Alene vores tilstedeværelse i

salen, betyder en stadig udfordring

og et stadigt krav til politikerne,

så de hele tiden må tage

deres egen stilling til revision,

ihvertfald de der kan påvirkes

for de findes trods alt og det er

Enhedslisten chance for at rette

op på en kurs der mere ligner

stilstand eller tilbagegang.

Vil vi videre end det? Ja det vil

vi selvfølgelig! En pragtfuld foræring

som vores kommune med

alle dens naturperler og alle

dens idyller, er som skabt til et

frodigt, aktivt liv i stadig vækst

og fremgang, hvis borgerne

overtager det hjemløse initiativ

og viser politikerne vejen. Det

kan Enhedslisten ikke gøre alene,

det er jo selvklart, kun ved at

vække borgernes tro og mod på

indsats ved egne kræfter, kan vi

vise politikerne at de er stivnet i

deres egne fordomme og sparerunder,

som kun avler pessimisme

og modløshed i hele kommunen,

og hvor politikernes eneste

forsvar for egen indsats er forarget

at råbe: »Socialisme!«, efter

dem der tror på andre løsninger


Pædagogisk arbejde udføres ikke kun af pædagoger og det er ikke kun pædagoger der kan udføre pædagogisk arbejde

Jan Hoby

og folkets styrke.

Så det er folket der går foran og

viser vejen! Vi har ikke tid til at

vente på, at politikerne ser lyset

hvis de nogensinde gør det,

vi har ventet længe nok, så idag.

imorgen, og i fremtiden kæmper

vi kampen i lokalråd, foreninger,

bestyrelser, institutioner,

landsbyer, ja alle steder hvor vi

samles og selv, ved egne kræfter,

skaber vores levevilkår, for

vi ved altid bedst hvad der kræves

for et ordentligt liv.

Og en skønne dag ved politikerne

det også og kæmper på lige

fod med os. For så har vi stemt

troen og håbet for fremtiden ind

i byrådssalen.

Ø-politik

Lad os få Enhedslistens

lommebog igen i 2011!

Henning Sørensen, Grenaa

Vi oplever i denne tid at den

borgerlige regering på en række

områder forringer tilværelsen

for folkets brede lag. Desværre

oplever vi med beslutningen

om, at Enhedslistens lommebog

ikke udkommer i sin 2010 udgave

p.g.a. bl.a. kommunalvalg og

klimatopmøde og tilsvarende.

Jeg er overbevist om, at jeg ikke

er den eneste der er dybt bedrøvet

over denne beslutning. Enhedslistens

lommebog er med

dens mange oplysninger den

bedste lommebog jeg nogensinde

har haft, og det er en sjælden

jeg ikke bruger den. Den er en

del af vores medlemmers identitet.

jeg vil derfor meget gerne

henstille, at lommebogen

igen udkommer i 2011. Evt. så

vi betaler for den, måske gennem

en kontingentstigning. jeg

er også sikker på, at mange gerne

vil give f.eks. 100 kr. for den

ved forudbestilling. For år tilbage

udgav også Folkebevægelsen

mod EU en lommekalender, der

havde en del stof til fælles med

Enhedslistens lommebog, måske

kan dette samarbejde genoptages?

Har enhedslisten

glemt sit værd?

Lasse Krejberg Møller, ledelsesmedlem

i Socialistisk

UngdomsFront, Medlem af

Enhedslisten.

På enhedslisten’s klimahjemmeside

er der en reklame for »klimakbh.dk«

hvor der bl.a. reklameres

med at du kan få et indkøbsnet

og derved spare 16 kg.

co2 årligt.

Er det enhedslistens klimaudspil?

Jeg håbede at enhedslisten

var klar over at det med at spare

co2 individuelt var en borgerlig

diskurs. Det at man spare co2,

har ingen reel betydning idet at

vi har koyote aftalen, og det gør

at vi kan handle med det co2

vi har til overskud, ved at lave

et marked ud af drivhusgasserne

har vi gjort at vores udslip er

konstant. Vi har også mulighed

for at købe aflad i udviklingslandende,

dvs. at vi f.eks. har bygget

kulkraftværker i Kina, vores

kulkraftværker er mere effektive

end Kinas og vi har så mulighed

for at bruge differencen

imellem de 2 udslip.

Enhedslistens rolle er at gå ud

og kritisere ethvert forsøg på

at individualisere klimaproblemet,

det handler om kollektive

løsninger, både indenfor og

udenfor kapitalismen.

Enhedslisten, stop med at gå

med på den borgerlige diskurs!

Menneskeret – ikke

minoritetspolitik

Elizabeth Japsen

I disse dage med rydning af

Brorsonskirke og de smukke og

stærke modreaktioner, er der

vel ingen der vil sige, at vi ikke

skal være kendt som partiet der

slås for minoriteters rettigheder.

Alle synes vel at det drejer sig

om menneskerettigheder. Om

menneskeværd.

Vel er disse livstruende udvisninger

af irakerne ikke direkte

sammenlignelige med den

mindre synlige, men konstante

diskrimination af homo- bi og

transseksuelle (HBT), men »Information«

konstaterede fornylig,

at der er 4 gange så mange

selvmordsforsøg blandt HBTpersoner

i dette land, som blandt

gennemsnittet.

Derfor undrer det mig, at jeg

jævnligt hører Enhedslistemedlemmer

snakke om, at vi ikke

skal være kendt for at slås for

minoriters rettigheder – når det

sagen handler om, ligesom med

Irakerne, er menneskerettigheder.

Måske sågar om frigørelse.

Læg pres på S og SF

Michael Voss, Roskilde

S og SF går målrettet efter at

danne regering efter næste valg.

Det får konsekvenser for Enhedslisten

og for de opgaver, vi

har:

- at sikre, at VK bliver væltet,

hvilket bl.a. kræver, at alternativet

fremstår tydeligt og attraktivt.

- at arbejde for, at en S-SF-regering

faktisk kommer til at stå for

en forandring i forhold til VKO.

- at det bliver tydeligt, at der er

et konsekvent antikapitalistisk

politisk alternativ til den systemtilpassende

politik, vi kan

frygte og forvente, at S-SF vil

føre.

Det kan Enhedslisten ikke sørge

for, men bidrage til, hvis vi

kombinerer en kollektiv indsats

fra partimedlemmerne uden for

Folketinget med folketingsmedlemmernes

arbejde.

Her og nu må vi arbejde for, at

der rundt om i bevægelser og organisationer

diskuteres, hvad

man ønsker og kræver af en S-

SF-regering. Enhver bevægelse,

aktivistgruppe eller demonstration

skal så vidt muligt opfordre

S og SF til at love at gennemføre

deres krav, når de kommer i

regering.

Samtidig kan vi roligt opfordre

de socialdemokrater og SF’er, vi

møder, til at være mere offensive

og blande sig i, hvad det er

Villy Søvndal og Helle Thorning

på lukkede møder beslut-

ter, at de to partier skal bruge regeringsmagten

til.

For at maximere presset på S-

SF skal vi i Enhedslisten forsøge

at samle de vigtigste ønsker

og krav, som grupper og bevægelser

i samfundet i øjeblikket

formulerer. Det kan være bedre

dagpengeforhold, offentligt

grøn produktion, større bloktilskud

til velfærd i kommunerne

eller indgreb mod bankernes

magt og formuer, en solidarisk

asylpolitik mm. Tilsammen kan

det udgøre antikapitalistisk aktionsprogram.

I bedste fald er et antikapitalistisk

aktionsprogram et samlet

udtryk for krav og forventninger

til S og SF, men i hvert fald

kan den angive den retning, Enhedslisten

synes, at en S-SF-regering

skal gå.

Med sådan et antikapitalistisk

aktionsprogram vil vi have en

fælles platform for vores organiserede

arbejde i bevægelser og

mobiliseringer og for vores folketingsmedlemmers

forslag og

mediefremstød.

Diverse

I anledning af

Per Diepgen, Guldborgsund,

men signeret med mit navn

fra Besættelsen, Poul Dahl

Det sker, at samvittigheden dukker

op sammen med terrorisme

og kombattanter. Der gik kun få

timer, fra vi blev advaret, indtil

vi fandt det første skjul, og allerede

næste morgen var papirerne

skaffet frem, så vi kunne

søge videre til det næste gemmested

og så fremdeles. Kombattanter

var vi, og stod det til

Føreren, skete tortur og henrettelse

på stedet til skræk og advarsel

for ligesindede. Antiterrorloven

var tidligt og enstemmigt

vedtaget af Folketinget

og blev et par år senere udvidet

med ordren om at møde terror

med modterror. Terrorister

var vi nemlig også ifølge politikerne,

lige fra Dansk Folkepar-

Rød+GRøn OKTOBER 2009 2


Debat

ti til Socialdemokratiet, der i radio

og på opslag opfordrede det

pæne borgerskab til at anmelde

de formastelige. Herefter kunne

der jages af politiet, Gestapo,

men vi hørte til dem, der slap

heldigt fra jagten – i modsætning

til andre – og siden har jeg

ofte tænkt på, at vi satte mange

andres tilværelse på spil, når de

af ren samvittighed husede folk

på flugt.

Vi mangler »Den Store Sang«

Anne Sommer Pihl,

Østerbro

»Internationale« er bestemt stadig

aktuel og blev i rødstrømpernes

tid omskrevet til »Rejs

jer, fordømte køn på Jorden«,

hvilket må siges at være sørgeligt

aktuelt i store dele af ver-

ANNONCE:

0 Rød+GRøn OKTOBER 2009

den.

Hvordan kunne en sang lyde

i dag med udgangspunkt i enhedslistens

program? På den

gamle melodi, eller skulle der

komponeres en ny?

Ved de kommende valg her

til lands, kunne et enkelt vers

lyde:

Mel.: »Internationale”

Rejs jer og vælt så den regering,

Der længe kun har kastet blår

I øjnene på en befolkning,

Som nu må høste, hvad den sår.

Den har givet meget til de rige,

Og de vil fortsat kun få mer’.

Men vi vil ændre denne status,

//: Og derfor må vi blive fler’.

Gå til kamp i forening

For en fremtid uden krig

Og uden forurening,

Hvor håbet gør dig fri! ://

ENhEdSlIStEN ChrIStIANSBorG

SøGEr wEBMEdArBEjdEr

Pr. 15. oktober 2009 eller hurtigst muligt søger vi en webmedarbejder

med kendskab til programmering i Drupal.

Stillingen er på 12 timer om ugen, med mulighed for supplerende

projekter eksempelvis opbygning af sider for folketingsmedlemmer.

Enhedslisten har ligeløn, og lønnen udgør pt. 10.040 kroner

pr. måned for 12 timer. Enhedslisten har en pensionsordning

der følger CO- Industris overenskomst, hvilket pt.

betyder 8% / 4%.

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 5.

oktober 2009 kl. 12.00

Vi foretrækker at modtage ansøgningerne elektronisk på

elmake@ft.dk

Alternativt:

Enhedslistens Folketingsgruppe

Christiansborg

1240 København K

Begge mærkes »Ansøgning«.

For yderligere oplysninger, kontakt pressesekretær Linda

Hansen på 3337 5086 eller Eva Flyvholm på 3337 5064.

BRUG INDBETALINGSKORTET!

Med dette blad får du et indbetalingskort. Det kan du bruge

til at støtte Enhedslistens politiske kampagner. Du kan også

give et bidrag på www.enhedslisten.dk/giv-et-bidrag-til-enhedslisten

eller indbetalingskort +73 < > 88587871/ Bank 8401 – 108

4773

Ud af de 100.000 kr., som vi skal samle ind, har vi indtil videre

fået 43.606 kr. Siden sidste opgørelse har vi fået bidrag

fra 11 medlemmer.

Der er kommet bidrag fra:

Vibeke Jartoft, Amager. Poul Sørense, Hvidovre. Lene Rygaard

Jessen, Albertslund. Birthe Lauridsen, Albertslund. Gerda

Jensen, Odense. Peter Kruse, Vesterbro. Lea Neumann, Gladsaxe.

Zarah Sofie Bruun Marker, Nørrebro. Lejf Sommer Pedersen,

Gladsaxe. Kim Svenningsen, Brønshøj-Vanløse. Ragnar

Hoel, Frederikshavn. (Opgjort 1 / 200 )

INTRODUKTIONSMØDE FOR NyE MEDLEMMER

Kom og hør mere om partiet, og hvordan du kan få indflydelse.

Næste introduktionsmøde for nye medlemmer afholdes i

Hillerød den 10. oktober 200

Røde Hus, Holmegårdsvej 2, 00 Hillerød – se mere information

i kalenderen på enhedslisten.dk eller tilmeld dig direkte

hos Maibritt Kerner, elmake@ft.dk eller på tlf. 0

ANNONCE:

TIL DIG!

• Nyt trykt magasin

• Gratis e-nyhedsbrev

med de seneste

artikler på nettet

NR. 231 • September 2009

www.socialistiskinformation.dk

SI

Kup og klassekamp

i La namerika

Kampen om Ungdomshuset

Anmeldelse

PET og trotskisterne

Krisen,

socialdemokraterne og

venstre øjen Stort interview med Francois Sabado fra NPA i Frankrig


Møder og arrangementer i OKTOBER

Afdelingsmøder

(M)=Medlemsmøde

(G)=Generalforsamling

(O)=Offentligt møde

Brønderslev (O) 0 . okt. kl. 1 .00

Jammerbugt-afdeling og Brønderslev-afdeling

er medarrangør af et før-Folketingets-åbnings-debatmøde

med deltagelse af

folketingskandidater fra valgkredsen. Mødet

holdes på Hotel Søparken i Aabybro,

mandag d. 5. oktober kl. 19.00. Vores folketingskandidat

Christian Juhl deltager.

Alle interesserede er velkomne.

Djursland (M) 12. okt. kl. 1 .00

Café Kolind, Kolind

Frederiksberg (G) 0 . okt. kl. 1 . 0

Byggeriets Hus (i Aksel Møllers Have),

Godthåbsvej 33. årsplan, Klimakamp og

kommunalvalg

Gladsaxe (M) 01. okt. kl. 1 . 0

Gladsaxe Hovedbibliotek, lokale 2. Valgkampsforberedelse

og kommunens budget

Gribskov Andet 1 . okt.

Tisvilde Bio, Hovedgaden 38, 3220 Tisvildeleje.

Klimaet og Gribskov Kommune.

Sol, Sand og Socialisme. Følg med på

www.gribskov.enhedslisten.dk

Gribskov (M) 2 . okt. kl. 1 . 0

sted pt.ukendt

Guldborgsund (M) 2 . okt.

Jammerbugten (O) 0 . okt. kl. 1 .00

Jammerbugt-afdeling og Brønderslev-afdeling

er medarrangør af et før-Folketingets-åbnings-debatmøde

med deltagelse af

folketingskandidater fra valgkredsen. Mødet

holdes på Hotel Søparken i Aabybro,

mandag d. 5. oktober kl. 19.00. Vores folketingskandidat

Christian Juhl deltager.

Alle interesserede er velkomne.

Lyngby (M) 0 . okt. kl. 1 .00

Mødelokalerne, Rustenborgvej 2A, 2800

Lyngby

Nordøst Sjælland (M) 1 . okt. kl. 1 .00

Hispania, Stengade 7, 3000 Helsingør. Bæredygtighed

– miljø – klima. Og valget

Nordøst Sjælland (M) 2 . okt. kl. 1 .00

Hispania, Stengade 7, 3000 Helsingør.

Skoler – undervisning – institutioner m.

v og valget

Odense (M) 21. okt. kl. 1 . 0

Enhedslisten Odense, Absalonsgade 26,

5000 Odense C

Rebild (M) 1 . okt. kl. 1 .00

Kulturstationen Skørping, Sverrigsggårdsvej

4, 9520 Skørping. Kommunalvalg, klimakampagne

Roskilde (M) 0 . okt. kl. 1 .00

Kildegården, Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde

Sydhavnen (M) 0 . okt. kl. 1 . 0

Sted endnu ukendt

Thy-Mors (M) 0 . okt. kl. 1 . 0

Plantagehuset, Plantagevej 18, 7700 Thisted.

Møde i Lokallisten Thy, hvor Enhedslisten

deltager Enhedslisten Thy-Mors har

lagt sine møder i Lokallisten Thy frem til

kommunalvalget 17. nov. 2009

Thy-Mors (M) 20. okt. kl. 1 . 0

Plantagehuset, Plantagevej 18, 7700 Thisted.

Møde i Lokallisten Thy, hvor Enhedslisten

deltager. Enhedslisten Thy-

Mors har lagt sine møder i Lokallisten Thy

frem til kommunalvalget 17. nov. 2009

Vesterbro Andet 0 . okt. kl. 10.00-1 .00

Demokratihuset, Valdemarsgade 4.Husstandsomdeling

af valgavis. Duk op i Demokratihuset,

Valdemarsgade 4 og få en

makker og en rute.

Vesterbro Andet 0 . okt. kl. 10.00-1 .00

Demokratihuset, Valdemarsgade 4. Husstandsomdeling

af valgavis. Duk op i Demokratihuset,

Valdemarsgade 4 og få en

makker og en rute.

Vesterbro (M) 0 . okt. kl. 1 . 0

Demokratihuset, Valdemarsgade 4

Vesterbro Andet 10. okt. kl. 10.00-1 .00

Demokratihuset, Valdemarsgade 4. Husstandsomdeling

af valgavis. Duk op i Demokratihuset,

Valdemarsgade 4 og få en

makker og en rute.

Vesterbro Andet 10. okt kl. 20.00

Demokratihuset, Valdemarsgade 4. Valgfest.

we party for the party. Musik og halløj

i stride strømme.

Vesterbro Andet 11. okt. kl. 10.00-1 .00

Demokratihuset, Valdemarsgade 4. Husstandsomdeling

af valgavis. Duk op i Demokratihuset,

Valdemarsgade 4 og få en

makker og en rute.

Vesterbro Andet 11. okt. kl. 1 .00-1 .00

Den farverige røde historiker Allan Mylius

Thomsen er guide på en lokalhistorisk

byvandring gennem vores elskede Vesterbro.

Løjerne starter på Vesterbro Torv.

Vesterbro Andet 1 . okt. kl. 10.00-1 .00

Demokratihuset, Valdemarsgade 4. Husstandsomdeling

af valgavis. Duk op i Demokratihuset,

Valdemarsgade 4 og få en

makker og en rute.

Vesterbro Andet 1 . okt. kl. 10.00-1 .00

Demokratihuset, Valdemarsgade 4. Husstandsomdeling

af valgavis. Duk op i Demokratihuset,

Valdemarsgade 4 og få en

makker og en rute.

Vesterbro Andet 2 . okt. kl. 1 .00

Demokratihuset, Valdemarsgade 4. Plakatslaget

om Vesterbros lygtepæle bryder

ud. Vi sætter plakater op fra Rådhuspladsen

til Valby Bakke som om fanden selv

var i hælene på os. Start i Demokratihuset,

Valdemarsgade 4.

Vesterbro Andet 2 . okt. kl. 10.00-1 .00

Demokratihuset, Valdemarsgade 4. Husstandsomdeling

af valgavis. Duk op i Demokratihuset,

Valdemarsgade 4 og få en

makker og en rute.

Vesterbro Andet 2 . okt. kl. 10.00-1 .00

Demokratihuset, Valdemarsgade 4. Husstandsomdeling

af valgavis. Duk op i Demokratihuset,

Valdemarsgade 4 og få en

makker og en rute.

Vesterbro Andet 1. okt. kl. 10.00-1 .00

Demokratihuset, Valdemarsgade 4. Husstandsomdeling

af valgavis. Duk op i Demokratihuset,

Valdemarsgade 4 og få en

makker og en rute.

Vordingborg (M) 0 . okt. kl. 1 .00

Vordingborg Rådhus, – indgang fra Rådhustorvet

Vordingborg (M) 2 . okt. kl. 1 .00

Vordingborg Rådhus, – indgang fra Rådhustorvet

Østerbro (M) 01. okt. kl. 1 . 0

Østerbrohuset, århusgade 103, 2100 København

Ø

Østfyn (M) 0 . okt. kl. 1 .00

Benny Pieszak, Bygaden 5 Bovense, 5800

Nyborg. Kommune- og regionsrådsvalget

del dit arrangement med andre

Brug kalenderen på:

enhedslisten.dk

Næste deadline på rød+Grøn

er den 10. oktober kl. 9.00

Næste nummer

udkommer den 1. november

debatindlæg sendes til:

debat@enhedslisten.dk

øvrige henvendelser til:

medlemsblad@enhedslisten.dk

Rød+GRøn OKTOBER 2009

1


Den største risiko for den økonomiske udvikling er de dér

professionelle grædekoner, som har travlt med at

sprede negative budskaber

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen lige før finanskrisen. (Borsen.dk den 11. marts 200 )

Velinformerede, men retarderede Talebanere

En militærstrategisk udredning til den forvirrede læser

Rune Møller Stahl,

militærekspert

Bogen ’Jæger - i krig med eliten’ bringer danske

soldater i fare, lyder postulatet. Måske mangler

du forståelse for, hvilken betydning en dansksproget

stykke knaldlitteratur kan have for kampen

mod en fragmenteret, pashtunsk-talende

guerillabevægelse i de afghanske bjerge, der i

stort omfang består af analfabeter?

Derfor har jeg her forsøgt at eksplicitere, hvorledes

bogen bringer soldater i fare.

A. Talebans danske agenter udformer fyldige

referater fra Politikens debatsektion og TV-avisen.

I det terroristiske hovedkvarter i Afghanistan

tillægges disse referater samt BS Christian-

ny i EnhEdslisTEn

sen og Thomas Rathsack bøger stor betydning i

tilrettelæggelsen militær strategi.

B. Talebans ledelse er retarderet og uden militær

erfaring. De har ingen viden om de udenlandske

soldaters bevæbning eller taktik. De bliver overraskede

over, at danske jægersoldater kunne finde

på at klæde sig ud som afghanere.

C. Talebans primære mål er ikke at få udenlandske

soldater ud af deres land, men at skade vesten

på et generelt plan. Hvis deres agenter opdager,

at der findes personer i Danmark som mener,

at vi burde trække os hjem, sender de straks

telegrammer hjem, om at den danske befolkning

nu ikke længere støtter krigen. Dermed er de et

skridt tættere på den totale destruktion af den

kristne civilisation.

Marta Rubin, jordemoder, København

FOTO: wIKIMEDIACOMMONS

»I irakersagen har vi oplevet, hvordan

Enhedslisten med Johanne i spidsen som det

eneste parti klart har stået frem i protest

med en anstændig og menneskelig holdning.

Derfor støtter jeg Enhedslisten«

Post Danmark

Rød+Grøn

Studiestræde 24, 1. 1455 København K

40 mm

UMM

UMM

Id nr: 42332

Id nr.: xxxxx

Ved kombinationen Post

Danmark + CityMail printes i