GeoEnergi projektet – opgaver der berører ... - Regeocities

regeocities.eu

GeoEnergi projektet – opgaver der berører ... - Regeocities

GeoEnergi projektet

opgaver der berører sagsbehandlingen

Disposition

Introduktion til projektet

Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark

Geologi og jordvarmeboringer

Hvordan kan en jordvarmeboring påvirke omgivelserne

Hvilke hydrogeologiske data kræves ved sagsbehandling

Hvor findes de

Hvad med jordvarmeboringer i OSD ?

Anbefalinger

Claus Ditlefsen


Dyb geotermisk energi vs. jordvarme

Heat pump


WP 1

Geologi

GEO-databaser

GEUS

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer

- udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Formål:

Levere værktøjer til design og planlægning af systemer til

husopvarmning og køling baseret på lukkede jordvarmeboringer

Undersøge og levere vejledninger til optimal etablering samt sikring

af miljø i forbindelse med lukkede jordvarmeboringer

WP 2

Udstyr og

målemetoder

VIAUC

WP 3

Temperaturgradienter

og

overfladetemperaturer

GEUS

www.geoenergi.org

GeoEnergi Arbejdsprogram

WP 4

Boremetoder og

grout teknik

VIAUC

WP 5

Systemdesign og

energibalance

VIAUC

WP 6

Kurser og

efteruddannelse

VIAUC

WP 7

Interaktion med

omgivende

grundvandssystem

GEUS

WP 8

Vejledninger og

endelig

formidling

GEUS


Lukkede jordvarmeboringer

Forskellige type geometri på varmeslagerne


Antal

140

120

100

80

60

40

20

0

Jordvarmeboringer i Danmark

-indberettet til Jupiter databasen

1972

1974

1976

1978

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

Årstal

År

Jordvarmeboringer


Beliggenhed af jordvarmeboringer


Anslået årlig udbytte

Standard design, 1800 timers produktion

12537 10373 9576 7560 kWh

Specific heat extraction rates from VDI

(2001)


Termiske egenskaber

Internationale tabelværdier

Fra Banks (2008)

Fra www.Huxeflux.com


Måling af termiske

ledningsevne

Needle Probe : Transcient method


Jordvarme-applikation


Vekselvirkninger med det omgivende grundvandssystem

vurdering af miljøpåvirkningerne

Modellering af varmestrømning og grundvand

(FEFLOW)


Hvordan kan jordvarmeboringer true grundvandet ?

1) På grund af dårlig udførsel

Dårlig forsejling mellem grundvandsmagasinerne

Dårlig lukning ved terræn

Utætte rør ?

2) Som følge af driften

Opsprækning af oppropning p.g.a tø / fryse temp.

Opvarmning af grundvand

3) På grund af uheld

Lekage af kølevæske


Boringerne forsejles med en

bentonit-blanding med

forbedret varmeledningsevne

Udbygning af jordvarmeboringer

Forsejlingen pumpes via en

fødeslage til bunden.

Som hovedregel placeres slagen

ved bunden men den kan også

trækkes med op

Et anker placeres i

enden for at trække

slangerne ned


Konstruktion af jordvarmeboringer

Hvor god er forsejlingen

Foto: Reinhard Kirsch

Landesamt Schleswig-Holstein


Kontrol af grout / forsejling


Kontrol af grout / forsejling


Miljømæssige regler og god praksis

I boringer skal forsejles mellem forskellige grundvandsmagasiner

God forsejling kræver erfaring og omhyggeligt borearbejde

af certificeret brøndborer

Etablering og forsejling af jordvarmeboringer kan være problematiske

når der er vandtryk over terræn

Vigtigt af forsejling hærdner inden den udsættes for frostgrader

I områder med særlige drikkevandsinteresser, prioteres disse højest

Afstandskrav:

300 m til nærmeste drikkevandsboring

50 m til andre boringer

20 m mellem individuelle jordvarmeboringer i samme anlæg

Kølemiddel må indholde op til 35% frostvæske

Nogle kølemidler indeholder anti-korrosiver. Disse skal være

godkendt

17


Stoffer, der må anvendes i

jordvarmeboringer

• Lovlige stoffer i dag er:

Ethanol

IPA sprit (isopropanol)

Ethylenglycol (fuldt deklarerede antikorrosiver)

Propylenglycol (fuldt deklarerede antikorrosiver)

Andre stoffer, hvis kommunalbestyrelsen

kan godtgøre, at det er forsvarligt.

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg nr.1019, 25. okt.2009


Hvad bør man tjekke i forbindelse med sagsbehandlingen

Beliggenhed af OSD og oplande uden for OSD

Beliggenhed af eksisterende vandindvindinger

Beliggenhed og tykkelse af primære grundvandsmagasiner

Oppumpede vandmængder

Strømningsretning fra potentialekort

eller evt. resultater af simuleringer med grundvandsmodeller

Lokal geologi og vandspejl mellem borested og vandindvinding


Opdaterede ODS områder findes på


Tykkelsen af umættet zone

Tykkelse af reduceret dæklag over

grundvandsmagasin

Grundvandsdannelse

Strømningshastighed / retning

Miljøstyrelsen / COWI 2008


Fælles offentlige databaser hos GEUS


Borearkiv / fælles offentlig database

Grundlagt i 1926

Boringsdatabasen JUPITER

bygger boreprøvelaboratoriet & borearkivet hos GEUS

Oplysninger i JUPITER

>270.000 borehole descriptions

=> 5 boreholes / km2 Oplysningerne er gratis til rådighed på nettet


Oversigt over udførte boringer i Jupiter


Brug af Fællesoffentlige Data i egen GIS


Gerda

Gerda -geofysik på land


Rapport databasen bl.a. med potentialekort


Jordvarmeboringer indenfor OSD ?



Forslag / anbefalinger til mulige supplerende

vilkår ved jordvarmeboringer i OSD

Hvis ansøgningen omfatter varmelagring udføres modelberegninger med krav

som for ATES anlæg

Der foretages geologisk prøvebeskrivelse eller borehulslog (gamma) til sikker

stedfæstelse af vandførende lag

Boringer rapporteres til GEUS (kommer i ny brøndborerbekendtgørelse)

Afpropning udføres ved oppumpning nedefra

med dokumentation eller under uvildigt tilsyn, der rapporterer til kommunen

Køleslangerne afsluttes tæt i befæstet areal med hældning væk fra boringen

Der må som udgangspunkt ikke anvendes antikorrosive stoffer

Tilbageløbs-temperaturer under 0 grader C må først forekomme efter 2

måneders hærding af forsejlingsmaterialet

Det foreslåes at eksisterende kommunal ERFA-kreds, hvor sagsbehandlere kan

mødes og drøfte konkrete sager, aktiveres.


Tak for opmærksomheden

For mere information se projekt-hjemmesiden

www.geoenergi.org

samt

http://www.geus.dk

og

www.grundvandskortlaegning.dk

More magazines by this user
Similar magazines