Nye tider for kosttilskud i Danmark & EU fakta og ... - AcuPharma A/S

Nye tider for kosttilskud i Danmark & EU
fakta og konsekvenser
Importører og producenter af kosttilskud har siden 2004 oplevet en stigende kontrol i Danmark. For så vidt
en fornuftig ting, da der hele tiden introduceres mange nye produkter på markedet. Problemet for branchen
har dog været og er stadig indimellem, at der foregår en del undergrundshandel med kosttilskud - f.eks. fra
klinikker som selv hjemtager produkter uden at have sat sig ind i lovgivningen eller fra udenlandske
netbutikker, som bevidst prøver at komme udenom lovgivningen. Indimellem ender disse produkter på
forsiden af BT eller andre medier til stor skade for de seriøse spillere på markedet.
Derudover har branchen oplevet en uens og ofte hetz agtig kontrol, og eftersom lovgivningen på visse
punkter har været og stadig er uklar, er det blevet til mange diskussioner og tvister med Fødevarestyrelsens
kontrollanter.
Nye sikkerhedsvurderinger i 2011
På baggrund af de mange tvister har man fra branchen efterlyst nogle mere klare retningslinjer for
sikkerhedsvurdering af kosttilskud indeholdende droger (urter), og det kom der et høringsudkast til fra
Fødevarestyrelsen (FVST) primo oktober i år. Hovedproblematikken i dette udkast er, at der skal foreligge
vurderinger/forskning fra Vestlige kilder og anerkendte tidsskrifter, og det findes slet ikke i de mængder, som
vil være tilfredsstillende for en sådan sikkerhedsvurdering. Derfor virker det ikke som om, at myndighederne
eller deres faste konsulenter på området fra DTU - rent praktisk har forsøgt at udfærdige en
sikkerhedsvurdering af en asiatisk droge. Derudover er det en diskrimination af den forskning, som foregår i
Asien og en fuldstændig tilsidesættelse af det faktum, at kinesisk og ayurvedisk medicin har været benyttet i
årtusinder uden samme skræmmende bivirkninger (om nogen) som vestlig kemisk medicin. Der er altså
ingen grund til, at man ikke skal kunne bruge de store mængder af sikkerhedsmateriale fra f.eks. Kina som
grundlag for en droges sikkerhed.
Brancheforeningen HBL (Helsebranchens Leverandørforening) har indsendt forslag til ændringer og
forbedringer til Vejledningen for sikkerhedsvurderinger og håber at blive taget med på råd, inden man sætter
det sidste punktum. Det forventes, at Vejledningen bliver færdiggjort og præsenteret for branchen i januar.
Konsekvens for virksomhederne:
Såfremt Vejledningen til sikkerhedsvurderinger gennemføres uændret, vil hovedparten af virksomhederne
ikke være i stand til at finde materiale nok fra Vestlige kilder. Det vil i sidste ende betyde, at importører af
kinesiske eller ayurvediske produkter ikke kan fortsætte forhandlingen og derfor må lukke.
Samfundsøkonomisk har det den kedelige konsekvens, at mange hundrede mennesker mister deres
arbejde. For virksomhedsejerne vil det naturligvis få store økonomiske konsekvenser, at man må lukke sin
virksomhed meget hurtigt uden reel mulighed for frasalg for hvem vil købe en virksomhed, hvor man ikke
har mulighed for at afsætte produkterne?
Konsekvens for forbrugerne:
Såfremt Vejledningen gennemføres uændret, bliver det fremover stort set ikke muligt at købe kosttilskud med
kinesiske/ayurvediske urter i Danmark. Man kan kun købe urter til privat brug via udenlandske hjemmesider.
Såfremt Vejledningen gennemføres med branchens forslag til ændringer, vil virksomhederne over tid, og
såfremt der er økonomi til det, være i stand til at leve op til kravene. Det vil løbe op i mange hundrede
tusinde kroner (måske millioner i nogle virksomheder) at lave dette sikkerhedsmateriale, og denne
omkostning vil formentlig blive lagt oveni produkternes pris. Dermed bliver det meget dyrt at købe disse
produkter, og spørgsmålet er, om ikke produkterne langsomt vil forsvinde fra markedet med så stor en
økonomisk byrde.

Det er ikke blevet oplyst, hvor lang tid virksomhederne har til at finde det nye sikkerhedsmateriale - altså om
der kommer en overgangsordning for, hvornår materialet skal være færdigt.
Nye gebyrer på kosttilskud i 2011
I det nye fødevareforlig har forligsparterne aftalt, at der skal fokuseres på en styrket
produktsikkerhedskontrol og en styrket kontrol af aktiviteter på internettet. Dette er aftalt, uden nogen som
helst dokumentation på, at branchen har stigende problemer i denne retning. Tværtimod er det kopi
medicinen, som er et stigende problem, men det hører jo under Lægemiddelstyrelsen, så baggrunden for
den øgede kontrol med kosttilskud må siges at være diffus og uden sammenhæng med det faktum, at
virksomhederne i Danmark allerede er underlagt meget kontrol.
Den samlede øgede kontrolindsats er estimeret til at koste i alt kr. 3.2 mill. og denne omkostning skal
finansieres af kosttilskudsbranchen. Fødevarestyrelsen vedtog derfor medio december, at alle
virksomheder, der har registeret deres produkter hos FVST skal betale en grundafgift for at være registreret
(kr. 12.500 pr. år) + en afgift pr. produkt (kr. 1.000), der optræder i databasen Alt Om Kost
(www.altomkost.dk). Med de nuværende produktregistreringer vil det give FVST kr. 4.5 mill., men man
forventer, at 25 % af produkterne og virksomhederne forsvinder fra markedet! Det kan man da kalde
kynisme på meget højt plan og har ihvertfald intet at gøre med fødevaresikkerhed!
HBL og DI (Dansk Industri) har protesteret kraftigt overfor denne afgift, der i høj grad ses som et tiltag, der
skal dæmme op for virksomheder, som ikke har rent mel i posen. Det synes derfor helt urimeligt, at de
virksomheder, der i overensstemmelse med lovgivningen registrerer sine produkter, skal betale for dem, der
overtræder reglerne! Derudover er det meget konkurrenceforvridende i forhold til de andre europæiske
markeder, og så vil man netop få problemer med køb fra udenlandske hjemmesider, hvor det kan være
sværere at tjekke kvaliteten af de produkter, som man modtager.
HBL har i et høringssvar i december (som man fik 3 dage til at udarbejde!), anbefalet at der laves en
detaljeret beskrivelse af, hvordan kontrolindsatsen konkret skal styrkes og hvilke målsætninger, der gælder
for indsatsen, da det ellers ikke giver nogen mening, at bede et erhverv om at finansiere 3,2 millioner kroner.
Konsekvenser for virksomhederne:
Vi formoder, at mange virksomheder på det danske marked kan stille meget skræmmende regnestykker op
for det nye gebyr - specielt dem som er så uheldige at have mange produkter! Man kan undre sig over
hvilken genial embedsmand (eller måske ministeren selv) der har gennemtænkt denne fordelingsnøgle for
omkostningerne? Fordelingen af gebyret tilgodeser på ingen måde den diversitet, der findes i
virksomhedernes størrelse og vareudbud. For HBL´s medlemmer, der primært består af meget små
virksomheder, vil gebyret være særdeles belastende for virksomhedernes økonomi. Der er eksempler på
medlemsvirksomheder, der vil blive opkrævet over kr. 100.000 pr. år, men som ikke har et overskud der er
tilstrækkeligt stort til at dække denne omkostning. Såfremt fordelingspolitikken fastholdes må disse
virksomheder indskrænke deres vareudbud eller helt opgive at drive virksomheden i Danmark.
Konsekvens for forbrugerne:
Det forventes, at ca. 25 % af kosttilskuddene forsvinder fra markedet. Kosttilskud som har været på det
danske marked i op til 30 år, og som tusindvis af danskere har benyttet helt uden bivirkninger.
De tilbageværende produkter vil helt sikkert stige i pris, så gebyrer kan blive dækket ind, og forbrugerne
kommer dermed i sidste ende til at betale regningen.

Salget af helsekost har allerede været faldende herhjemme i de senere år (trods introduktion af nye
produkter), og udbuddet af produkter, som man kan supplere sin kost med, er for intet at sammenligne med,
hvad man kan købe i USA. Dette endda på trods af, at reglerne på mange områder er mere restriktive i USA,
hvor man kan købe helsekost og kosttilskud, som af den ene eller anden grund ikke markedsføres i
Danmark.
Men i USA (og bl.a. også Australien) har man fra myndighedernes side et helt anderledes samarbejde med
branchen, idet der er udpeget et ekspertråd for kosttilskud, som skal vejlede myndighederne. Her sidder
kompetente rådgivere med viden om f.eks. vitaminer, mineraler, kinesiske urter og homøopatisk medicin og
dermed får man en helt anden faglighed ind i debatten, hvis der opstår problematikker eller tvivl omkring et
produkt.
I Danmark kan det komme på forsiden af adskillige medier, hvis én person menes at have fået leverskade af
et kinesisk præparat, og der udsendes rapid alert i hele Danmark og ofte også EU med krav om
tilbagetrækning indenfor få timer. Dette gøres helt uden at undersøge, om vedkommende har en historik om
alkoholmisbrug, højt dagligt indtag af medicin eller andre ting, som kan skade leveren.
I USA og Australien har man i flere konkrete tilfælde først vurderet, om det er relevant at fare så drastisk til
værks skal et produkt forbydes fordi én person har oplevet bivirkninger hvad med de tusindvis af
mennesker (eller millioner verden over) som dagligt indtager produktet uden at opleve bivirkninger? Kunne
det eventuelt klares med advarsler på produktet om, at personer som i forvejen dagligt indtager medicin eller
har et stort alkoholforbrug, ikke må benytte produktet? Dette synes desværre ikke at være relevant at
vurdere for de danske myndigheder.
American Association of Poison Control Center udarbejder løbende undersøgelser af eventuelle forgiftninger
fra kosttilskud. Resultaterne fra de 61 centre er entydige: Ingen dødsfald på grund af kosttilskud.
Og for at citere sekretariatschefen for HBL Torben Damm; Det er positivt og noget, som bør give stof til
eftertanke. Vi har i Danmark en overordentlig restriktiv politik i modsætning til amerikanerne. Men når tæt
ved 300 millioner amerikanere har adgang til langt mere helsekost og kosttilskud end vi har, så må man nok
betegne den danske holdning som noget utidssvarende.
Danmark synes at være inde på et fuldstændigt sidespor mht. kosttilskud. At branchen i mange tilfælde bliver
betragtet som halv-kriminelle og nu bliver pålagt så store omkostninger, at de i realiteten ikke kan sælge
deres varer er helt ude af proportioner med den realitet, at flere og flere danskere dagligt indtager kosttilskud
og dermed tydeligt siger, at de gerne vil tage ansvar for deres egen sundhed.
Så hvorfor dette forsigtighedsprincip i Danmark, som er ude af trit med virkeligheden?
Og er det samfundsøkonomisk forsvarligt, at man besværliggør borgernes mulighed for at bevare og styrke
deres eget helbred? Hvad blev der af du bliver, hvad du spiser?
Har politikerne lagt ansvaret for de danske borgeres sundhed i medicinalbranchens hænder? Noget kunne
desværre tyde på det med det nærmest eksploderende medicinforbrug
Never doubt that a small group of thoughtful, committed citizens can change the world;
indeed, it's the only thing that ever has"
Margaret Mead, amerikansk antropolog 1901-1978

Urtesituationen i EU
D. 1. april 2011 træder et urtedirektiv fra 2004 i kraft i hele EU (Traditional Herbal Medicinal Products
Directive, THMPD), som vil få alvorlige konsekvenser for de fleste medlemslande.
Dr. Verkerk fra Alliance for Natural Health (ANH) har udtalt om direktivet: EU lovgivning om traditionel
medicin har ikke taget hensyn til den komplekse karakter af langvarige ikke-europæiske
helbredelsesmetoder. Resultatet er en diskrimination af de traditionelle lægesystemer fra både Kina og
Indien. Disse to systemer er essentielle for over 1/3 af verdens befolkning. Det er yderst vigtigt, at der sker
ændringer i urtedirektivet hurtigt, så det bedre tilpasses det brede spektrum af ældgamle traditioner, som
direktivet oprindeligt skulle tilgodese.
Direktivet kort fortalt:
• Direktivet vil effektivt udvande markedet for historiske og effektive medicinske kulturer, såsom Ayurveda og
TCM (Traditional Chinese Medicine).
• Visse kombinationer af urteprodukter, og dem med betydeligt indhold af vitaminer og mineraler, vil blive
forbudt.
• Urteformularerne vil blive evalueret udfra uhensigtsmæssige farmaceutiske kriterier, istedet for af eksperter
som kan fremsætte retningslinier indenfor traditionel kinesisk/ayurvedisk medicin (som man f.eks.
benytter sig af i USA og Australien).
• Omkostningerne ved at overholde disse medicinal-venlige kriterier, vil være uoverkommeligt dyre for
mange små og mellemstore virksomheder, og det vil også få alvorlige konsekvenser for små urterproducerende
landmænd og samfund i lande uden for EU.
Efter et fælles møde afholdt i september i Bruxelles er den europæiske
Benefyt Foundation og ANH International parate til at starte en retssag ved EU-domstolen om EUs
urtelove. Vi vil gerne opfordre til, at alle støtter denne retssag (der kan laves donationer på ANHs
hjemmeside) og iøvrigt holder sig orienteret om situationen på:
www.anh-europe.org
ANH er vores vagthund I EU, og det er yderst vigtigt, at vi bliver ved med at tilkendegive vores fulde
støtte, så vi ikke bliver kørt over af Big Pharma .
Konsekvens for det danske marked:
Direktivet blev allerede implementeret i DK i 2004, hvor branchen oplevede en voldsom stramning af
lovgivningen. Siden da har branchen brugt et anseeligt beløb på at leve op til kravene til f.eks. sikkerhed,
registreringer, mærkninger mv. Så vidt vi har kunnet få oplyst, vil direktivet ikke få yderligere konsekvenser
på det danske marked.
Ønsker du at støtte underskriftsindsamlingen mod direktivet så klik på nedenstående link (oversat til dansk):
http://www.facebook.com/l/5a6e6iSCisYjkNwywKG-jDlzT0w;www.gaia-health.com/articles301/000315danish.shtml
Med de bedste hilsner
Christina Skive & Jeanne Helsted
Forhandlere af kosttilskud