DH bladet - Dansk Holstein

danskholstein.dk

DH bladet - Dansk Holstein

N R . 4 · D E C E M B E R 2 011

DANSK

HOLSTEIN

AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN

Årsmøde med solskin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Årets SDM’er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Årets tyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Livsydelseskøer i hobetal . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Interbull . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

SOP-øremærkning og registrering . . . . . . 39

Ydelsesresultater 2010-11 . . . . . . . . . . . . . . . 43

Kina er værd at gæste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59


Aftenmøde ved Kvægkongressen 2012

Mandag den 27. februar 2012, kl. 19.00

Sådan avler jeg min favoritko

Indledere: Hans Peter Hornbjerg, Niels Erik Haahr,

Oluf Bøgh og Anders Fogh.

Tre mælkeproducenter skal fortælle om deres favoritko og hvordan vi

sammen skal arbejde os frem til denne. Og hvad forlanger de af hende.

Derudover fortæller de om opgaven at skabe hende. Og hvem er

medspillerne til dette. Avlsteknikeren vil fortælle om sammenhængene

i avlen, og hvordan han ser vejen frem til favoritkoen.

Nordisk Holsteins muligheder i andre lande og verdensdele

Formand Peder V. Laustsen og landskonsulent Keld Christensen:

Arbejdet med Holstein for at skabe et af Holstein-verdenens bedste

tilbud til mælkeproducenter rundt i verden

Der er rigtig gode muligheder for en spændende aften – mød frem

Agro Nord 2012

Kalve søges

Onsdag 7. marts 2012

Vi søger kalve til Agro Nord auktionen – gerne nogle med genomisk

test i Danmark eller udland. Kvierne skal være af spændende afstamninger,

og vi sælger både Rød Holstein og Sortbroget Holstein.

Tilmeld straks kalve til mail danskholstein@vfl.dk

2 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


DC Dansk Holstein

Udgiver:

Avlsforeningen Dansk Holstein

Agro Food Park 15, Skejby

8200 Aarhus N.

Tlf. 87 40 50 00. Fax 87 40 50 92

E-mail: danskholstein@vfl.dk

Homepage: www.danskholstein.dk

Redaktion:

Carsten Port

Jørgen Schelde Pedersen

Landskonsulent

Keld Christensen

Henning E. Andersen

(ansvarsh. og tekn. red.),

Tryk og teknisk redaktion:

Kannike Holding A/S

Henning E. Andersen

Digevænget 24

8330 Beder

Tlf. 42 79 88 03

Indhold:

Årsmøde med solskin. . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Årets SDM’er – Markedsføring og

Møllegården. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Limbo-dans for Årets tyr . . . . . . . . . . . . . 16

Årets avlskøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Årets tyremødre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Livsydelseskøer i hobetal . . . . . . . . . . . . . 20

Ledsager-tur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Besætningsbesøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Dalum på Dansk Holstein-årsmøde . . . . 27

Data fra malkerobotter giver ny viden

om malkeorganer . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Hver 10. kalv har ikke den afstamning,

vi forventer! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Færre afstamningsfejl med bedre

arbejdsgange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

SOP-øremærkning og registrering . . . . . 39

Ydelsesresultater 2010-2011 . . . . . . . . . 43

Bindestalde populære i Canada . . . . . . . 48

Forbedring af køernes lemme- og

klovegenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Klovbeskæring bør ske før kælvning. . . . 50

Kan taberkøer udpeges ved fødslen? . . . 51

Høj sundhedsstatus og lav udskiftning

løfter økonomien . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Dommer på dyrskue, – hvad skal

man så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Kina er værd at gæste. . . . . . . . . . . . . . . . 59

Kort Nyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Ungdom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

Landet rundt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

Fotografer: Elly Geverink, Olav Vibild,

Jens Tønnesen samt medarbejdere

i Viking og Dansk Holstein

Forsidebillede:

Mogens Jensen hædres på årsmødet

som opdrætter af Årets tyr

(Foto: Jørgen Knudsen)

Holstein i år 2020

Hvem kan med størst mulig sikkerhed fortælle kvægbruget og den

verden, vi er leverandører til med fødevarer, om fødevaresikkerheden

nu også er overholdt, både etisk og produktionsmæssigt. Det

kan avlsforummet for Dansk Holstein. Det er der, fingeren er tættest

på pulsen. Sammen med DRH’s avlsforrum tog vi et fælles kig

fremad, og der er enighed om, at der altid skal være optimal fokus på

det, som skal give den mest økonomiske ko i år 2020.

Vigtigt er det, at der bliver indberettet rettidigt og omhyggeligt lige

fra fødsel og hele vejen til det pågældende dyr´s afgang efter mange

år med en høj mælkeproduktion. Et stigende antal fejlbehæftede afstamninger

giver ”flimmer” mange steder i datasystemerne, og derfor

skal der større agtpågivenhed til på sådanne ”nøgletidspunkter”.

Der er behov for faste procedurer (SOP’er) ved alle hændelser ude

på bedrifterne.

Rettidig klovpleje omkring goldning og kælvning rykker i den rigtige

retning. De fysiologiske forhold, der sker ved koens forberedelse

(lødning) op til kælvning, påvirker også ledbånd og andet i klovene,

og dette kan medføre forkert tryk på lædersålen hos ikke ordentligt

klovbeskårne køer op til goldning.

Nye undersøgelser fortæller, at der kan beregnes en taberkoscore ud

fra halthed, haselæsioner, andre læsioner og hudens tilstand. Med en

arvbarhed på 0,08 for dette indeks kan man allerede fra kalvens fødsel

give fingerpeg om taberkoscore. Højt management-niveau kan

minimere risici, mens det modsatte – ja, det er en ”loosercow”.

Taberkøer er en omkostning i mælkeproduktion. Det resulterer oftest

i nedsat mælkeproduktion, dårligere reproduktion, højere sygdomsfrekvens

og dermed også større arbejdsbyrde. Rigtig mange

faktorer er managementrelaterede, det være sig staldens indretning,

gulve og sengenes indretning, og der kan være mange andre steder i

stalden, som kan irritere koen i dens daglige færd. Fodringen er ikke

at forglemme, – den påvirker koen hele året igennem.

Vi venter nu med spænding på, om der er gode rammebetingelser

for vort erhverv med den nye regering. Fødeministeren har lovet os

fuld støtte under forhandlingerne i Bryssel. Her vil hun kæmpe for

størst mulig udbytte til Dansk Landbrug, – det glæder vi os til. Med

en optimistisk vurdering af verden omkring os, er der med al sandsynlighed

grund til optimisme. Der er stadig ting, som skal falde på

plads, ikke mindst i det sydlige Europa. Men det lysner trods alt.

Hermed vil vi fra Dansk Holstein ønske alle en rigtig glædelig jul

samt et godt nytår. Tak for et rigtig godt år, som nu er ved at rinde ud.

Peder V. Laustsen

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 3


Bedre bundlinje

med NTM

5 øk økonomiske onomisk onomiske

ffordele

ordele

ved NTM

Der er mange for

dele ved a

a t vælge tyre tyr med

højt NTM. . Her få får d du lige

de første

5, men

vi

h ha har flfler fl e e idéer idéer para

para t t il di g og din bedrif t.

NTM inkluderer

er alle funk

tionelle

og

produktions-egensk

ions-egensk aber

+ 10 NTM-enheder

eder på far

= 750

kr.

i mervær

vær di på en Holstein-kvie

Holstein-besætning

tning m

ed 150

kkøer

øer

+ 10 NTM-enheder

eder på far

= kr.

45.

000 årli

gt*

Avls vlsfremgangen

angen – både

for

ydelse, sundh

ed og ek eksteriør

Højt NTM = længeleven

længelevende

og holdbare

kkøer

øer

* VED

40%

UDSKIF

FTNING T


mere mer

e a aat

t vide

Kontakt en aaf

f vvores

vores

rrådgivere,

ådg

ivere,

e, og hø

hør r

mer mere e om,

m, hvad vi kan k

an gø gøre re

for

dig. dig.

KKontakt

ontakt

os på

tlf tlf. . 872 87282000 82000

4 · Dansk Holstein Nr. 4-2011

www.vikingdanmark.dk

i

Viking-tyre

Viking-tyre

med mm ed d højt højt h NTM NTM


Årsmøde med

solskin

Uddrag fra beretning ved formand Peder V. Laustsen og landskonsulent Keld Christensen

Godt 500 gæster deltog i årsmødet

med beretning eller ledsagerarrangement,

– 25-50 deltagere

færre end de seneste par år. Med

450 feststemte deltagere blev

aftenen med dens hædringer dog

en oplevelse på højde med de seneste

år, – endda med et indslag

af Limbo-dans.

Området i Nordvestjylland er

kendt for sin barske og smukke natur

med Vejlerne eller kyststræk -

ninger samt med store forandringer

som bl.a. kæmpemøllerne ved

Østerild. At vi er ved vandkants-

Danmark fremgik tydeligt for de

mange gæster, der skulle overnatte

i Slettestrand og for ledsagerne

ved deres besøg på Svinkløv Badehotel.

Så oplevede man det brusende

Jammerbugt/Skagerrak på

en mild dag.

I beretningen blev omtalt positive

udviklingstendenser både på den

avlsmæssige skala såvel som på den

fænotypiske, – altså det vi kan se

og tælle, med flere levende kalve

og køer og bedre holdbarhed fortsat.

Registreringsgrad er høj for

mange hændelser, men der er områder

hvor forbedringer kan ønskes.

Kåring og dyrskuer er en ikke

ubetydelig del af arbejdet for både

Avlsforeningen og for Holsteinfolket

i særdeleshed.

Det er en stor glæde at byde velkommen

til Dansk Holsteins årsmøde

her i det nordvestlige hjørne

af Jylland. Det er et naturområde,

som har nogle fantastiske dimen -

sio ner.

Området her er også kendt for et

meget stærkt kvægområde. Han

Herred, som området kaldes, har i

en årrække drevet kvægavls for -

ening sammen med Mors og Thy

under navnet HMT, indtil Dan -

sire blev dannet i 2003. Der har altid

stået stor respekt om det kvæg -

avlsarbejde, der er udført i dette

område. Det er det samme område,

som er grundlaget for den lokale

avlsforening, SDM-Dansk

Holstein Nordvestjylland. Der er

afholdt mange lokale dyrskuer i tidens

løb, men antallet er skåret

lidt ned i de sidste åringer. Der er

en stor tradition for dyrskuerne

her i området, og sammenholdet

Morgensol over Tingskoven en årsmødedag

er stort, inden for de lokale

dyrskuer.

Er landbruget på vej

ud af krisen?

Landbrugets og især kvægbrugets

situation ved overgangen til en ny

regering følger vi spændt. Stramninger

er der absolut ikke behov

for. I kvægbruget forlanger vi en

fair og hurtig behandling af verserende

sager. Det kan ikke være urimeligt,

at kvægbruget stiller krav

til de stramninger, som er kommet

på miljøområdet, og i særdeleshed

vandplanerne, – sådanne stramninger

rammer altid forskelligt på

den enkelte bedrift, derfor er det

også nødvendigt, at der vurderes

individuelt. Vi har et godt produktionsapparat

i Danmark, det

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 5


Procent af køer med registreret afgangsårsag

Udvikling siden 2005

har vi i kvægbruget selv investeret

i, derfor må det også være rimeligt,

at vi får gevinsten og et økonomisk

afkast, som står i forhold til indsatsen.

For den unge kvægbruger, som ønsker

en udvidelse af sin bedrift, er

det måske nok en lidt klemt situation

for øjeblikket. For det første

er det svært at overbevise pengeinstituttet

om, at det er en god ide at

få foretaget en tuning af bedriften,

og dernæst skal man stadig betale

for en øget mælkeproduktion. Vi

har stadig mælkekvoter, og dem

skal vi forholde os til et stykke tid

endnu. Selv om den p.t. ikke er udnyttet

fuldt i Danmark, så er det

sær deles farligt at producere løs

uden at have grundlaget er på plads

Jeg er overbevist om, at der er en

indtjeningsevne i kvægbruget, som

er på omgangshøjde med tidlige

tiders afkast. Når så prognoserne

for forbruget af fødevarer på verdensplan

har en opadgående kur-

ve, kan det godt være svært at for -

stå, hvorfor der ikke i alle tilfælde

kan gives grønt lys til produktionsfremgang.

Kvægdatabasen og

registreringer

I avlsforeningen Dansk Holstein

er vi meget opmærksomme på

hvilken vej Holstein-racen kører.

Det gør vi dels ved at høre medlemmernes

holdninger og ønsker

til den strategi, der avles efter i

Danmark, Sverige og Finland. Et

godt redskab er de registreringer,

som foretages på den enkelte bedrift.

Kvægdatabasen er en unik

samlekasse til alle de data, vi bruger

til forskellige formål af allerhøjeste

positiv karakter. Det er også

et af de fantastiske værktøjer

mange andre lande misunder os.

Månedsstatistikken fortæller os lø -

bende om ydelsesniveau, stigende

antal køer pr. besætning, antal sygdomstilfælde

pr ko samt indberetninger

på kælvningsforløb og udskiftning.

De nye indberetninger

vedrørende klovdiagnoser og -pro -

blemer har naturligvis øget antal

sygdomstilfælde pr ko. Procent

dødfødte kalve ved 1. kalvs-køer

falder, og da der ligger en klar strategi

fra Dansk Kvæg på dette emne,

bliver det spændende at følge

Dansk Holsteins årsmøde er internationalt! Her gæster fra Sverige, Finland,

Norge og Tyskland.

6 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Produktive Udskiftlevedage,ningsantal

procent

Holstein 945 38

Rød Holstein 880 40

RDM 900 41

Jersey 990 35

om også klovproblemer kan reduceres

ved en lige så målrettet strategi.

Men da det er meget omkostningskrævende

problemer, må alle

være interesserede i bedre klov -

sundhed i den enkelte besætning.

Men der plads til forbedringer.

Registreringsgraden for afgåede

kø er med afgangsårsager er kun på

60 %, det kan gøres bedre. Ved afgang

er 16-17 % af køerne angivet

med to afgangsårsager.

Avlsmæssige udviklinger

Den avlsmæssige udvikling fortæller

om den lange bane, og her er

der fremgang over hele linien.

Nogle egenskaber med en stor

fremgang over årene, andre knap

så stor. Men for de meget væsentlige

økonomiske samt omkostningskrævende

egenskaber er der

med den vægt egenskaberne har

haft de seneste 10-15-20 år en klar

fremgang. Og for alle vigtige egenskaber

er vi her på ret kurs, – hvis

retningen ses tilbage fra ca. midten

af 90’erne. Der er naturligvis

altid små hop på banen, – bump

eller forhindringer vi skal have rettet

op på.

Alle disse egenskaber skulle gerne

udmøntes i flere produktive levedage,

og dette fremgår også tyde-

På Drøstrupgård var køerne stillet pænt frem og Dorte og Gert Gundersen

kunne glæde sig over besøget

ligt af tabellen, hvor også racernes

udskiftningsprocent er indsat.

212 køer med

100.000 kg mælk

I år har 212 køer rundet 100.000

kg mælk i livsydelse. I 1984 og

1985 var der 1 ko hvert år. Det er

en fantastisk udvikling de sortbrogede

køer har vist over de seneste

25 år. Avlen har udviklet sig, og

der er i samme periode kommet

mange flere egenskaber at fokusere

på, I har fået større besætninger –

vel fra ca. 35 køer pr. besætning i

1984-85 til i dag de ca. 150 køer.

Det kan også konstateres, at der er

kæmpestore forskelle mellem besætninger

i holdbarhed og overlevelse,

– og det er ikke avl det hele.

Af de mange livsydelseskøer har T

Funkis ud af den seneste årgangs

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 7


Afgangsårsager 2011

Procentvis fordeling inden for slagt, død og aflivet

Alle afgåede RDM DH DJ DRH Andre

Lav mælkeydelse 0,173 0,248 0,150 0,230 0,182 0,216

Yverets eksteriør 0,079 0,108 0,073 0,105 0,052 0,070

Andet/Ukendt 0,039 0,025 0,040 0,033 0,055 0,042

Reproduktion 0,162 0,153 0,167 0,135 0,172 0,166

Yverbetændelse 0,084 0,079 0,081 0,104 0,078 0,082

Stofskifte- eller fordøjelseslidelse 0,047 0,027 0,046 0,068 0,046 0,042

Klov- eller lemmelidelse 0,124 0,116 0,135 0,072 0,160 0,112

Andre sygdomme 0,017 0,014 0,018 0,015 0,021 0,014

Diarre (Kalve) 0,005 0,002 0,005 0,004 0,010 0,005

Lungebetændelse (Kalve) 0,003 0,003 0,003 0,005 0,000 0,003

Andet (Kalve) 0,035 0,037 0,037 0,027 0,036 0,030

Forhøjet celletal 0,110 0,079 0,119 0,086 0,099 0,097

Temperament 0,012 0,018 0,012 0,009 0,005 0,015

Malketid 0,012 0,017 0,013 0,005 0,005 0,013

Uheld/Tilskadekomst 0,042 0,033 0,046 0,030 0,026 0,038

Alder 0,022 0,021 0,022 0,023 0,02 0,017

Paratuberkulose 0,034 0,020 0,032 0,050 0,034 0,037

Registreringsprocent 0,610 0,609 0,605 0,689 0,575 0,538

212 køer ikke færre end 72 døtre,

hvilket er fantastisk. I alt har nu

136 Funkis-døtre klaret målstregen

100.000 kg mælk i livsydelse,

hvor NJY Hubert har en total på i

alt 181 døtre over stregen. Ligeledes

bliver der flere og flere køer

med 10.000 kg værdistof og

150.000 kg livsydelse, i de seneste

12 måneder henholdsvis 16 og 2,

– også en stor ros til ejerne her.

Afgangsårsager

Når vi taler om produktiv levetid

kunne det være på sin plads at se på

afgangsårsager. Indberetningsgraden

her kunne være større, – noget

større, og det kan der let gøres noget

ved.

Årsagerne for de enkelte racer kan

ses i tabellen, der dækker registreringer

for 2011.

Klovsundhed

Klovsundhedsindekset blev beregnet

første gang i maj 2011 og

medtaget i NTM i august. Det er

et område, som vi i Dansk Hol -

Niels Hansen viser køerne frem på Skovsgaard

stein har haft meget fokus på igennem

nogle år. Det har nu endelig

båret frugt. Der er meget stor forskel

i tyrenes avlemåde for klov -

sundhed.

8 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Hos Lene og Jan Bak Jensen, Østerild, var der åbent hus både ude og inde.

Det er helt klart et område, som

har enorm stor økonomisk betydning

for rigtig mange besætninger.

Det er et arbejde, som skal sættes i

faste rammer, men så er der også

mulighed for at holde det nede på

minimum af klovbehandlinger.

Når der så samtidig nu er mulighed

for at vælge tyre med høj avlsværdital

for klovsundhed, så vil

det alt sammen trække i den rigtige

retning.

Ifølge danske og udenlandske undersøgelser

mister en halt ko med

forskellige årsager hertil ca. 400 kg

mælk. Der er desuden andre risici

for dårligere resultater omkring

både reproduktion og yversundhed.

Samlet ses effekterne i tabellen.

Dyrskuetype

Der er kvægavlere, som efterspørger

tyre, der avler om ikke dyrskuekøer

så klart mere eksteriør. Og så

lige en klar melding: ”dyrskue-eksteriør

er ikke ret meget anderledes

end det vi ønsker i hverdagen af

robuste og velfungerende køer, –

men selvfølgelig er der nogle der

lige giver den en tand mere for at

få nogle meget spændende køer

også til dyrskuerne. Men I ved jo

også godt, at køer ikke vinder på

dyrskuerne, fordi de er større, bredere

og dybere, men fordi de er

passende store og harmoniske hermed

SAMT har fremragende lemmer/klove

og malkeorganer. De

sidste to egenskaber vægter også

tungt for en dyrskuedommer”. Da

der ikke i NTM-indekset tages

hensyn til, om en tyr avler mere eller

mindre type, må man selv studere

graferne på den enkelte tyr.

Genomisk test

Genomisk test og efterfølgende

selektion er et utroligt godt værktøj,

nytten heraf kan slet ikke diskuteres,

og med tiden bliver det

endnu bedre. Det sker med alt teknik,

– og herunder hører biologiske

forhold såvel som bedre beregningsteknik.

For ca. 750 kr. kan der bestilles genomisk

test og avlsværdital herudfra

på alle hundyr, og det er et fornuftigt

check af dyrets avlsværdi

inden beslutning om ET til at

frembringe tyre til avl. Det viser

sig nemlig, at der ude i mange besætninger

står nogle superdyr, der

vil være stor efterspørgsel efter.

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 9


Nogle vælger også at lade dyr teste

i Tyskland, USA eller Holland for

at have flere markedsføringsområder,

og vi har nogle stjerner her.

Nogle af de bedste dyr er så efterspurgte,

at der er mulighed for at

sælge embryoner til udenlandske

interesserede til en pris af 600-800

Euro pr. embryon. Men de bedste

tyre efter test afregnes også til gode

priser.

Insemineringstal

og leverandører

Der er de seneste 12 måneder gennemført

i alt næsten 1,1 millioner

insemineringer med Holsteinsæd i

Danmark. Det er en fremgang på

1,5 %. Selv om krydsning er inde i

billedet er det en begrænset aktivitet,

ca. 4% af insemineringerne på

Holstein-dyr bliver foretaget med

RDM.

Kønssorteret sæd af

Holstein og kødkvæg

En anden mulighed kunne være at

se på anvendelsen af kønssorteret

sæd af HOLSTEIN-tyre til kvieinseminering

og kønssorteret hanlig-sæd

fra kødkvægstyre til en del

af de ringere køer med følgende

muligheder:

•Gode muligheder i krydsningskalve

i fremtiden.

•Mælkeproducent og slagtekal vepro

du cent skal aftale pris, så

beg ge er tilfredse.

•Svært at lave notering på forskellige

krydsnings-kombinationer.

•Et tillæg på 500-600 kr. for X-tyrekalv

og samme pris på en Xkviekalv

som en DH kalv vil nok

være passende, men vi har for

lidt erfaring med X-kviekalve.

Dette vil samlet give en merværdi

af kødproduktionen på malkeracedyr

og en høj værdi ved anvendelse

af de bedste kvietyre og givetvis

efterfølgende for kælvningsproblemer.

Af andre emner fra beretningen

kan nævnes:

•Insemineringsarbejdet med sæd

fra forskellige leverandører (VikingDanmark

har 87,8 % markedsandel,

mest benyttet er D

Etoto med 58.000 doser samt

Big Time med 4.200 doser)

•Test og salg af tyre til udenlandske

kvægavlsforeninger samt

bedste resultater her

•Eksteriør – ændringer i kåringsarbejdet

fra foråret

•Dyrskuerne med fantastiske resultater,

Miss Holstein 4 gange

til Raunhøj Nixon Pretty, The

double i besætningsgrupper hos

Dansk Holstein og Rød Hol -

stein til Stortoft Holstein og 5 år

som senior-vinder af mønstringspokal

til Peter Hansen

Dansk Holsteins indflydelse gennem

bestyrelsesposter i EHRC

og WHFF

•Støtte til ungdommen, herunder

dommerkurser, mønstring

samt deltagelse i Battice

Vores fundament

Fundamentet for det fremtidige

avlsarbejde skal findes ude i ungdomsforeningerne.

Vi skal give

dem en oplæring og støtte i alt omkring

avlsarbejdet. Og det er en

stor fornøjelse at følge de unges arbejde.

Derudover skal vi levere dem en

stærk og holdbar Holstein-ko, –

sortbroget eller rødbroget. Avlsarbejdet

vil inden for Holstein i

fremtiden vise stor styrke, og det

vil komme til udtryk ved, at racen

har og bevarer stor en udbredelse

verden over. Herved kan der vises

betydelig større sikkerheder i bl.a.

de genomiske test, hvilket vil betyde,

at racer med en mindre population

umuligt kan følge med i

kapløbet om at lave avlsmæssig

fremgang.

Det vil være Holstein-Power.

10 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Dam: Clear-Echo 822 Ramo 1199-ET

NTM 31

Y-Indeks 120

M-Indeks 115

F-Indeks 111

P-Indeks 121

Fødselsindeks 111

Kælvningsevne 119

Hunlig frugtbarhed 107

Yversundhed 106

Sundhed i øvrigt 95

Malketid 95

Temperament 107

Holdbarhed 122

Krop 110

Lemmer 106

Malkeorganer 119

Info G

NTM 28

Y-Indeks 124

M-Indeks 114

F-Indeks 123

P-Indeks 121

Fødselsindeks 102

Kælvningsevne 100

Hunlig frugtbarhed 109

Yversundhed 100

Sundhed i øvrigt 106

Malketid 105

Temperament 107

Holdbarhed 124

Krop 105

Lemmer 97

Malkeorganer 111

Info G


Available through

Photo: KeLeKi

Photo: Alex Arkink

Photo: KeLeKi

NTM +27

Y-indeks 118

M-indeks 110

F-indeks 111

P-indeks 117

Yversundhed 103

Krop 112

Lemmer 115

Malkeorganer 128

Holdbarhed 107

NTM +29

Y-indeks 119

M-indeks 104

F-indeks 112

P-indeks 116

Yversundhed 117

Krop 104

Lemmer 109

Malkeorganer 122

Holdbarhed 116

NTM +29

Y-indeks 117

M-indeks 116

F-indeks 117

P-indeks 118

Yversundhed 96

Krop 94

Lemmer 109

Malkeorganer 116

Holdbarhed 122

German Genetics

International GmbH

www.ggi.de

aAa 234165

635357 TL TV

GOLDWYN X O-MAN X DURHAM

aAa 615234

675897 TL TV

ROUMARE X RAMOS X LINUS

aAa 234165

917270 TL TV

FICTION RF X CANVAS X LIGHTNING


Årets SDM’er –

Markedsføring og Møllegården

Af Peder V. Laustsen og Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein

Årets SDM’er startede med læderjakke og rygmærker, med fotomodeller

på væggen samt dybe avlsmæssige diskussioner med stuekammerat på

landbrugsskole og endte som en meget forudseende og iderig Holsteinfanatiker,

der har givet mange inden for den sortbrogede avl et skub gennem

vel mere end 40 år. At han kom på gymnastikskole også var heldigt,

– her mødte han pigen, der blev hans dygtige sparringspartner gennem

hele livet, – også den sortbrogede del deraf.

Den 6. gang Avlsforeningen for

Dansk Holstein skulle finde en

Årets SDM’er, lagde vi måske en

smule mere tryk på, at det var parret,

der blev tænkt på end en enkelt

person. Det har vi nu også

gjort tidligere, – men ville nok

Esther og Holger P. Olesen blev hædret som Årets SDM’er

syn liggøre det lidt tydeligere her.

Esther og Holger P. Olesen

Esther og Holger P. Olesen udgør

et par på Møllegården, men i det

arbejde Holger har gjort i sin kær -

lighed til sortbrogede køer, – der

har Esther også været med. De har

været fælles om arbejdet hver eneste

dag.

De, der kender Holgers fortid,

dengang på Landbrugsskole, fortæller

om læderjakken med ryg -

mær ke, – en Holstein-ko sikkert, –

om flotte plakater på væggen, men

om lange samtaler om SDM, som

racen hed dengang. Det forandrede

sig på Viborg Idrætsskole, hvor

han mødte de rigtige piger, – og

Esther var en af dem. Og sammen

med hende tog han hjem til Møllegården.

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 13


Her har cowboy’en fundet sin lille ”kineser” – Holger og Esther er på tur i Kina

Kvægavl, – også den meget fremadrettede

side af denne, har altid

interesseret, og derfor turede Holger

rundt i forsamlingshuse til de

lokale avlsforeningers møder eller

til dyrskueinformation og ekste -

riør bedømmelse i staldene, når de

samme foreninger havde arrangementer

op til det lokale dyrskue.

Turbo-planen var faktisk Holgers

påfund, – ca 10 år før videnskaben

fandt den interessant.

Esther har også fundet sin lille niche,

som er hendes store interesse

og stedet, hvor hun lægger sine

kræfter, nemlig 4H-arbejdet. Hun

har en flot have derhjemme, men

oppe i marken er der også velholdte

4H-haver. Og vi ved, at jeres deltagelse

i årsmødet var sat til side

for et arrangement med 4H’erne,

men heldigvis kunne det hele tilpasses.

Avlsarbejdet

Navnet Møllegården er kendt af

mange gæster, – danske som udenlandske.

I har om nogen markedsført

de gode sortbrogede køer og

skal have stor tak for den indsats.

Var der udenlandske gæster, danske

avlsforeningsture eller ind -

købs folk – så var der åbent hus, –

men inden var der lige shinet op

engang (selv om det ikke behøvedes)

– vinduerne og kohalerne vasket

og halmen rystet godt op, –

altid et imponerende syn.

Esther var så smuttet ind lige inden

vi kom i gården, – og efter et

par timer i stalden var der kaffe

med alt dertil hørende! Så kunne

vi komme videre i markedsføring

af de sortbrogedes kvaliteter, vi

kunne komme videre i en handel,

– en privat tyr eller to såvel som en

række kontrakter til kvægavlsfor -

eningen – og ”så skal I da lige have

de to andre tyre med også”. Så kunne

vi forlade Møllegården.

På dyrskuerne har Møllegården

også sat nye standarder, – på hele

opgaven at være til dyrskue. I har

sammen med hele familien været

flittige udstillere på dyrskuerne.

Den første ærespræmie på Landsskuet

tilfaldt vist en særdeles firkantet

kvie efter BJ Frans. Men det

er bleven til rigtig mange præmier

sidenhen, og på Landsskuet 2011

tog I anden-pladsen i Derby- konkurrencen

på Landsskuet med en

pæn lille check oveni. Der har også

her været penge i kvægavlen.

Tillykke med titlen Årets SDM’er!

Agro Nord 2012 – et skue for alle

Da skuet den 7. marts i Aars er vinterens eneste udstilling vil de

billetter, der giver gratis adgang være at finde i VikingDanmarks

blad, der udkommer ugen inden Agro Nord

14 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Gillette WINDHAMMER (EX-95 EXTRA)

250HO00914 CANM8932157 aAa 315

Bolton x Gillette Blitz 2nd Wind (VG-88 27*) x Storm

#1 Conformation in Canada +19

Sennhof WINDHAMMER Fabiana (VG-86 2yr)

Bred by: Schlegel Family, St-Camille, QC

WINDHAMMER’s Fabulous Full Sister!

Former

Gillette Bolton 2nd Sleep (VG-89)

2nd 4yr, Res Grand Champion & Winner of the Beauty & Utility Award -

Eastern Ont. Western Quebec Championship Show 2011

# 1 LPI Cow

#2 New Release in Canada

& #8 Active LPI

One of Only 2 Bulls in World Over:

+14 Type/MS/F&L/DS

Complete Outcross

Sire of Sons & Show Winners

PO Box 568

Campbellville, Ontario

Canada L0P 1B0

Phone: 905.873.8700

Fax: 905.877.1394

i n f o @ g e n e r v a t i o n s . c o m

www.genervations.com


Limbo-dans for

Årets tyr

Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein

Årets tyr blev præsenteret med

musik, og opdrætter Mogens

Jensen, Døssing Enggaard ved

Kjellerup, var klar med dansesko

og Limbo-trin. Annonceringen

skete med servering af isdessert

pyntet med Limbo-billede, og afsløringen

blev både festlig og

velsmagende.

D Limbo blev en overlegen vinder

i konkurrencen om Årets tyr. Årsmødedeltagerne

havde om formiddagen

stemt, og de 3 kandidater

var alle stærkt benyttede og

med høje NTM. Detaljerne varierede

en smule.

D Limbo er tillagt på Døssing

Engga ard ved Kjellerup. Kofamilien

er velkendt, og der er tillagt

mange tyre fra samme kofamilie.

Flere har været brugstyre, og 2 af

køerne i kofamilien har vært Årets

Avls kø er. Den ene af disse er Eng -

gaard Wi low 420, og den anden

Enggaard Lord Ursula, – sø ster til

Afstamningsfakta på D Limbo

Enggaard J Glen 72 79G+

I

Enggaard JRS 372 88 VG

I

Enggaard Wilow 420 87 VG

I

Enggaard Ldm Ulla 90 EX

I

Enggaard Funkis Ursela 87 VG

I

D Lancelot Limbo

Funkis Ursela. Så en helt spændende

kofamilie.

Herhjemme er tyrene fra denne

kofamilie bedst kendt ved F En -

gard, KOL Nixon-sønnen med

godt 18.000 døtre med gode placeringer

på skuerne. D Limbo vil

følge efter, men også Manat-sønnen

V Hotson, tillagt på Lord Ursula,

blev godt benyttet et par år. I

Slesvig-Holsten har Vachim virket,

– en V Brando-søn tillagt på

Celcius Ulrike, og der nærmer sig

4000 døtre i hans afprøvning.

Limbo-danse

Hvad var mere oplagt end at lade

Limbodansen afsløre vinderen.

Og Mogens Jensen stillede glad og

villigt op til dette, og sammen med

gave, hæder og stående klapsalver

fra festdeltagerne fik Mogens også

et dejligt stykke af den fantastiske

Limbo-is, lavet som dessert til alle

med festlig udsmykning.

Tak for isdesserten til Ryå Is.

Mogens Jensen var både berørt og

stolt over at få titlen med sig hjem for

Årets tyr, – nok en af de sidste titler

til hans mangeårige avlsarbejde

Islagkagen med Årets tyr D Limbo.

Desserten på årsmødet

16 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Årets

avlskøer

Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein

En ko, der skal udnævnes til årets

avlsko, skal være noget særligt.

Hun skal have leveret en eller flere

gode sønner, – helst en brugstyr

iblandt, og hun skal hjemme i

stalden have nogle spændende

hundyr, til hvilke der også er stor

interesse. Af sådanne køer fandt

bestyrelsen 3 at hædre. Helbrød -

rene D Grove og D Greve, tyske

Mertens og D Estland samt en

række spændende afkom var afgø

rende for titlerne til de udvalgte

køer.

Indtil videre fortsætter bestyrelsen

sin udpegning af avlskøer på basis

af døtreafprøvede tyre og hunligt

afkom med egne præstationer og

ikke blot på basis af genomtestet

afkom. En konservativ holdning

måske, men på baggrund af et af

bestyrelsens helt korrekte synspunkter

for år tilbage: ”en Årets

avlsko skal selv sammen med hendes

afkom have præsteret noget

særligt”, holder vi fast i denne

grundholdning. Har hun desuden

afkom, – endnu ganske unge, med

gode genomiske værdier, så ligger

de da også til kendskab ved udvælgelsen.

Årets avlskøer

Opdrætter/ejer Årets avlsko Navn

Årets avlskøer

Tir-An Calano Kristine er ud af

den gode kofamilie fra Kr. Olesen

med flere positive sønner. Der er

også flere avlskøer, og faktisk er

Kristine den fjerde avlsko i familien.

Hun har flere rigtig spændende

døtre, – højtkårede og med avlsinteresse,

og dertil tyren D Estland

med NTM +15.

Lykkesholm Manat Laura: Mertens

er afprøvet i Sachsen og har tysk

avlsværdi 127. Han har også Merdrignac-helbroderen

D Mallan med

NTM +14, og hendes Shottledøtre

gør det godt. Også her findes

tidligere en avlsko i linien bagud.

Tirsvad-Anderstrup Holstein 33723-02226 Tir-An Calano Kristine

Allan Kjær Simonsen, Storvorde 32338-00816 Lykkesholm Manat Laura

I/S Jan & Bjarne Gravesen, Thisted 39642-01491 Dalgaard Novalis

Caroline Amalie

Bemærk, – alle anførte indekser

er på godkendelsestidpunkt

i august 2011.

Familien Gravesen, Carina og

Allan Kjær Simonsen, samt

Søren Ernst Madsen og

Niels Erik Haahr fra

Tirsvad-Anderstrup ved

hædringen af Årets avlskøer

Dalgaard Novalis Caroline Amalie

er moder til en af brugstyrene

for øjeblikket, – D Grove med

NTM +32 og helbroder D Greve

med +20. Også her en række gode

hundyr til at understøtte hæderen.

Positivt input

Foruden de ønskede afkom, positive

tyre og godt hunligt afkom, kan

det hele udmøntes i, at årets avlsko

har et positivt bidrag fra egenpræ -

station, men især hendes afkom i

eget NTM. Afstamningsværdien

vil være gennemsnit af koens fader

og moder (NTM). Afvigelsen, –

og den skal for en avlsko være positiv,

er så den værdi, som hendes afkom

har en stor indflydelse på.

Denne har for de tre køer været på

+16 for Kristine, +13 for Laura og

+7 NTM-enheder for Caroline

Amalie. Det er derfor tre gode

avls køer, der føjes til listen over

avlskøer.

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 17


Årets tyremødre

Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein

At skabe en brugstyr er en stor

fornøjelse, – det er normalt en

proces, der tager mindst 5 år fra

en avlstyr fødes. Nu kommer

åbenbaringerne jo hurtigere. Tyremødrene

hædres for denne evne

til at give en positiv søn, og på

årsmødet blev i alt 9 tyremødre

og deres ejere hædret for denne

præstation.

Afprøvning på 100-125 døtre er

stadig normen for at opnå hædring

som tyremoder med en afprøvet

tyr med minimum anvendelse til

5.000-10.000 insemineringer. Samtidig

har vi ved genomisk test fået

mulighed for, allerede når kalven

er født, at udpege de forventede

bedste, – men ved denne udvælgelse

har bestyrelsen besluttet at

holde fast i den traditionelle bedømmelse

som det afgørende ved

denne hædring.

Det var 9 tilfredse og stolte opdrættere,

der kunne modtage hæder

og gaver. Der er i mange situationer

flere sønner afprøvet på

samme ko, og så er lige disse 9 blevet

de heldige. Og kofamilierne

har også tidligere produceret gode

brugstyre.

Mest benyttede brugstyre

I Danmark anvendes årligt ca 1,1

Tyremødre 2011 (sønner med min. 5000 insemineringer)

Navn Chr. Brugstyr

Preben Gundersen, Aars 30618-03018 VAR Calano D Etoto

Per Warming, Aars 35368-00763 T Funkis D Sol

Jan Nielsen, Padkær 62577-01520 Riverland D Jul

Kærgård I/S, Støvring 33549-02889 V Carry D Estrup

Aslundgaard Holstein, Bevtoft 51260-01041 Juote D Oscar

Finn Sørensen, Låsby 63650-02235 D Novalis D Obsess

I/S Søvig, Søvig 23714-01534 Oman Justi D Mason

Evald Brødbæk, Aulum 53902-01485 R Marshall D Evald

Tirsvad-Anderstrup Holstein 33723-01738 TVM Hesne D Skotte

D Etoto blev mest benyttede tyr med godt 58.000 anvendte sæddoser i

Danmark. Hertil kan lægges et antal under Viking i Sverige og Finland

mio Holstein-sæddoser, og af disse

er Viking leverandør af de 88 %.

Blandt de stærkt indsatte tyre er en

lang række genomiske-testede.

An vendelsen af sidstnævnte gruppe

har spredt brugen på flere tyre

og måske reduceret antal på andre

brugstyre.

På de to oversigter er genomisk

testede tyre markeret med G. På listen

over danske tyre er de næstfølgende

med genomisk test, – dvs.

de genomisk testede tyre er anvendt

til op til ca 20.000 doser.

Derimod er blandt toppen af importtyrene

de fleste med genomisk

test, afslørende at de har vakt

en del interesse også, som Vikings

egne har det.

18 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


9 brugstyre gav anledning til at hædre opdrætterne.

Søg informationer

Det er ved anvendelse af tyrene, –

stærk eller begrænset, altid vigtigt

at kende deres avlemåde. Det er

vigtigt at kende den med de øko-

Mest anvendte

Dansk Holstein-tyre

Navn Insemine- NTM-indeks

ringer i alt Sept 2011

D Etoto 58308 26

D Orange 47398 29

D Sol BY 39685 29

D Jul 38863 30

S Ross 37773 32

Rakuuna 32465 25

D Onsild 31856 27

D Estrup 31200 24

D Limbo 24350 32

VH Bismark 22586 37 G

VH Cup 22230 28 G

nomiske konditioner vi har og forventer

at få i Danmark, og derfor

er NTM det mest nærliggende

sammenligningsgrundlag. Detaljer

er også vigtige, og her er alle informationer

í NTM vigtige at kigge

efter. Og gå ikke på kompromis,

men sæt dine mål for besætningen.

De kan revideres, – men ikke fra

dag til dag. Vi har altid fortalt: du

får det du går efter, det gælder i avl

med Holstein-køer og –tyre, og

hvis du ikke har dette mål, så får du

meget forskelligt, – godt og skidt.

Men husk. Den naturlige varia -

tion vil også give overraskelser,

som ikke kan forudses.

Mest benyttede Holstein-importtyre

Navn Eksportør Antal doser NTM-indeks

Sept 2011

Big Time WWS 4237 23 G

Jerudo GGI 2713 25

Bowser WWS 2351 30 G

Climax KI Samen 2325 20

Router GGI 2172 26 G

Impuls BREEDnCARE 1826 26

Lanon GGI 1580 25

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 19


Livsydelseskøer

i hobetal

Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein

Antallet af køer med 100.000 og

150.000 kg mælk og køer med

10.000 kg værdistof stiger år for

år. Der sættes rekorder i antallet

af køer med disse præstationer.

T Funkis-døtrene nærmest ”vælter”

sig ind på listen med 100.000

kg mælk, og han overgår snart

NJY Hubert i total antal. Besætninger

har på samme tid både to

og tre køer at hædre, og i dette blad

Køer med 10.000 kg værdistof samlet

under Landet rundt fortælles fra

Midt-Øst Holstein om besætning

med 8 x 100.000 kg køer på samme

tid. Livstidsrekorden jagtes nu

af en ny ko.

100.000 kg i stort tal

Over årene har vi jo hædret en længere

række køer med 100.000 kg

mælk. I både 1984 og 1985 var der

1 ko – i år er der 212 køer der har

krydset målstregen. Det er nu

godt 25 år siden og en fantastisk

udvikling. De to foregående år har

henholdsvis 188 og 165 klaret dette.

Lidt statistik:

•Af de 212 køer med 100.000 kg

er 72 efter T Funkis og 17 efter

HV Farmer

•Jac Broeders og I/S Hedelund

har hver 4 køer med 100.000 kg

mælk det seneste år

Kg % Kg % Kg Værdi-

Navn

Vendsyssel

By Chr. Far Gns mælk fedt fedt protprot stof

I/S V. Jonstrup Hjørring 36574-01041 Belt 374 14,6 8351 4,55 380 3,71 310 10074

Christian Andersen Løkken 34518-00898 HJ Vogd 13,1 10096 4,73 477 3,47 351 10847

I/S Stubben Sindal 35981-01554 E Celsius 10,6 13850 3,99 552 3,11 431 10420

Arend Beijering

Himmerland

Aabybro 27585-00940 T Burma 11,5 10600 4,80 509 3,65 387 10304

Gårdsted Højgaard Løgstør 31472-01614 VE Anders 13,9 10092 4,31 435 3,29 332 10661

Jess Jensen

Nordvestjylland

Vadum 33672-00577 NJY Hubert 12,1 11163 4,14 462 3,29 367 10031

Aase og Jens Hansen

Vestjyden

Erslev 84629-00314 S Rudolf 11,2 13083 4,03 527 3,13 409 10483

Karin & John Jensen Føvling 43391-01000 T Funkis 10,4 13287 3,92 521 3,44 457 10171

Jan Boer Tistrup 46003-01487 East Cash 11,9 11094 4,16 462 3,57 396 10210

Melle Jan Kloosterman

Ringkøbing

Tistrup 44661-00587 Gejlg Marv 14,5 9818 3,94 387 3,17 311 10121

Bjarne Vestergård Hansen

Midt/øst

Spjald 56601-01285 RGK Søby 10,9 13973 3,47 484 3,15 440 10072

Lisbeth Klinge Knebel 29084-01136 T Funkis 10,0 12048 4,68 564 3,66 441 10050

Lisbeth Klinge

Sønderjylland

Knebel 29084-01164 T Funkis 8,9 14957 4,30 644 3,29 492 10110

Jan Langedijk Bylderup-Bov 49738-01162 V Brande 10,8 12545 4,49 563 3,29 413 10541

Driftsfællesskabet Breeuwsma Skærbæk

Bornholm

50781-01018 T Funkis 10,0 13648 4,15 566 3,44 469 10350

Kurt Hansen Aakirkeby 15343-00726 E Lexus 13,5 11026 4,01 442 3,07 338 10530

20 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Her hædres ejerne med køer, der har nået den høje ydelse af 10.000 kg værdistof og/eller 150.000 kg mælk

•Totalt har NJY Hubert 181 døtre

og T Funkis 136 døtre med

100.000 kg mælk

Men det udvikler sig endnu mere

vildt derude, – p.t. har Lene Skiffard

& Knud Sehested, Kjellerup, i

alt 8 køer i besætningen med mere

end 100.000 kg mælk. Se under

Midt-Øst Holstein.

10.000 kg værdistof

i livstidsproduktion

Der var sidste år 6 køer med en

samlet produktion på i alt 10.000

kg værdistof, – i år er der 16 køer

og kun 4 køer er afgået – flot stået

igennem. Se dem alle i tabellen og

et stort tillykke til ejerne.

150.000 kg mælk

Det ultimative må være at bryde

grænsen på 150.000 kg mælk, –

her er der i år 2 køer, – og den ene,

fra Bjarne Vestergård. Hansen, har

samtidig nået 10.000 kg værdistof

grænsen. Se hædringen under

Ring kø bing Holstein.

Begge køer stadig i live, og de er i

øvrigt de 2 køer, der i livstidsproduktion

af nulevende køer har et

klart forspring. Højeste livstidsproduktion

i mælk er knap

182.000 kg, opnået af Søren Boj -

ers East Cash-datter 31106-

00934. Hun er imidlertid afgået, –

så det må vist være danmarksre -

korden at gå efter.

Køer med 150.000 kg mælk

Kg % Kg % Kg Livs-

Navn By Chr. Far Gns mælk fedt fedt prot prot ydelse

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 56601-01285 RGK Søby 10,90 13973 3,47 484 3,15 440 152306

Per Warming Aars 32381-00716 Ertebølle 13,50 11195 4,07 455 3,49 390 151133

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 21


Ledsager-tur

Af Lene Nielsen, Hørdum, Snedsted

Efter morgenkaffe og velkomst i

Fjerritslev Fritidscenter var der

afgang for ledsager turen, Indtil

da ukendt rejsemål. Det må ikke

kaldes dame-tur, men vi var godt

nok i overtal. Vi glædede os til turen.

Ude på parkeringspladsen holdt

der 4 busser, i hvilke vi blev fordelt.

Der var en lokal guide i hver,

jeg kom med borgmesteren i Jammerbugt

kommune. Der var fra

starten god stemning i bussen og

der blev gættet ivrigt på, hvad der

mon skulle ske. Under alle om -

stændigheder, – uanset hvor turen

gik hen, så viste vejret viste sig heldigvis

fra den pæne side.

Bussen kørte ud af byen og på

sight seeing i det naturskønne Han

Herred, op gennem kanten af

Ting skoven, ad små veje ned gennem

Fosdal plantage, forbi Lerup

kirke og til Slettestrand, hele turen

blev gjort spændende med fortællinger

og historiske beskrivelser.

Der var meget skønt at se på. Videre

gik turen ad meget smalle og

bakkede grusveje, gennem Telefondalen,

forbi en gammel mølle,

over til Grønnestrand, hvor der

var tid til en lille tur helt ned til havet,

vi kunne lige nå at blive blæst

godt igennem. Køreturen fortsatte

ad små veje, stadig med masser af

fortællinger.

Svinkløv Badehotel

Nu blev det tid til formiddagskaf-

Besøget ved kanten af det brusende hav og kaffe på Svinkløv Badehotel med

dets stemning var en imponerende oplevelse

Ejer af Svinkløv badehotel, Lise

Emborg, fortæller om stedets

historie og dagligdag

fe og kanelsnegle på Svinkløv Badehotel,

et sted der næsten ikke

kan beskrives, men bør opleves, jeg

prøver alligevel. Vi ankom 2 busser

og blev modtaget af ejeren, Lise

Emborg, det var en varm velkomst

at blive budt indenfor, jeg fornemmede

en ro over stedet med det

samme. Mens vi drak kaffe, fortal-

te hun om stedet, det er et sted

mange gæster vender tilbage til.

Efter kaffen var vi velkomne til at

gå rundt at kigge, det var imponerende

med Vesterhavet lige udenfor

vinduerne, inde på hotellet havde

hver enkelt rum deres egen farve,

gul, rosa, blå, grøn, ja der var vist

flere farver, en hel palet, og det var

meget fuldendt, grundfarven var

hvid i alle rum, men så var blomster,

duge, gardiner og kunsten på

væggene afstemt i farven, der nu

var i rummet, dette gav en oplevelse

af kærlighed til stedet, med sans

for de gamle bygninger, en helhedsoplevelse

af de store og et sted

jeg gerne vil vende tilbage til.

Herefter gik turen tilbage, hvor vi

skulle mødes med vor bedre halvdel

for at komme på eftermiddagens

gårdbesøg.

Så vidt vides kørte de sidste to busser

turen modsat.

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 23


Besætningsbesøg

Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein

Det var tre spændende besætningsbesøg

med en god præsentation

af en række af de bedste

køer. Der var også god lejlighed

til at træffe sponsorerne og i det

hele taget forløb eftermiddagen

rigtig godt på vel sensommerens

første dag med tørvejr og nogen

sol og frisk vind.

Dagen før årsmødet stod det ned i

stænger, – altså regnvejret, – men

det stilnede heldigvis af. Parkeringspladserne

til biler ved besøg

af 500 årsmødedeltagere blev ef-

terprøvet, – og Niels Hansen måtte

ud at hente masser af flis for at

sikre terræn. Og så gik det godt. At

lidt sol og frisk vind så også hjalp

på både P-pladserne og vores humør

var kun dejligt.

Tre spændende besætninger med

hver deres særpræg, – men alle

med en række gode køer efter

mange forskellige tyre fremvist i

stald eller telt. Nybyggede stalde

med tanke på tilbygning snarest, –

lidt ældre med godt vedligeholdte

stalde var det der blev vist frem. At

så et stuehus med verdens flotteste

udsigt til Østerild Fjord nok tiltrak

sig ekstra opmærksomhed var

jo også både spændende og dejligt.

Det kræver meget af sig selv at sige

ja til at tage imod Dansk Holstein

årsmødedeltagere. Alle ved at der

pr. tradition gøres en stor indsats

for at præsentere sig godt og fra

bedste side, – nogle planlægger at

udføre forberedelserne over en periode,

medens andre beslutter at

”give den en skalle” den sidste tid

inden årsmødet. At så en høstperiode

havde gjort det vanskeligt at

Der blev rettet en stor tak fra både Dansk Holstein og aftenfestdeltagere til besøgsværter samt den arrangerende

Avlsforening SDM-Dansk Holstein Nordvestjylland

24 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


fortsætte i planlægningen kunne

ikke ses på de tre besøgsværter.

God stemning ved

pølsevognen

Der var ikke fint ta-selv-buffet til

frokost, – det var ikke en madpakke,

– nej det var en pølsevogn af

bedste klasse med ”2 stegte, 2 brød

og hele molevitten” inklusiv en øl,

– sponsoreret af Tican slagteri og

Holstein. Og da solen stod på, fik

man faktisk lyst til endnu en med

”bløde løg” – dejligt.

For de sponsorer, der stod tæt op

ad pølsevognen, var der jo god lejlighed

til at fortælle en masse, medens

tilhørerne guffede frokosten i

sig. Mange sponsorer har været

godt tilfredse med hele opsætningen,

– det skal dog siges, at grundet

det usikre vejr måtte enkelte

sponsorer på en af gårdene gemmes

lidt længere væk fra det store

centrum, – og det gør vi bedre

næste år.

Besætningsejerne

Den store indsats blev i år ydet af

•Lone og Niels Hansen, Skovs -

gaard, Brovst

•Dorthe og Gert Gundersen,

Drøstrup, Fjerritslev

•Lene og Jan Bak Jensen, Øster -

ild, Thisted

Uden besøgsværternes velvilje er

det ikke muligt at lave den eftermiddag,

som alle synes er fantastisk

til både at se køer og land-

brug, snakke med sponsorer og

kolleger og nyde en god eftermiddag.

Sammen med den lokale Hol -

stein bestyrelse i Nordvestjylland

har besøgsværter været den bærende

del op til årsmødet, og alle årsmødedeltagere

udtrykker, som på

festaftenen, deres store tak for jeres

indsats.

Viking er synlig

Viking – både i Genetics og Danmark

– er også synlige. Med en

DRØMMER DU

om en fremtid

- der giver dig masser af

muligheder for at arbejde

med dyr, maskiner og planter?

Eller ser du dig selv som rådgiver

eller som driftsleder på en

kæmpefarm i Brasilien?

Uanset, hvad du drømmer om,

så er du et langt skridt på vejen til at

realisere dine drømme med en

uddannelse på Dalum Landbrugsskole.

Dalum er for dem, der vil uddannes

- og ikke kun undervises …

Landbrugsvej 65 · 5260 Odense S · Tlf. 66 13 21 30

www.dalumlandbrugsskole.dk

stor støtte til de besætningsejere,

der lige ønsker lidt til at klargøre

nogle køer og sætte en spændende

stand op med køer og informa -

tion, var Viking også ansvarlige for

gæsternes oplevelser om eftermiddagen.

Tak for hjælpen. Også andre

sædsalgsfirmaer såvel som

sponsorer iøvrigt havde også ydet

et bidrag til den gode oplevelse, –

øl, rødvin, ost, kaffe og kage.

Tak til alle aktører!

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 25


Besuchen Sie uns am 26. Januar 2012

in den Holstenhallen in Neumünster zur Schau:

» Neumünster am Abend «

Beginn: 18.00 Uhr

Rinderzucht Schleswig-Holstein eG | Rendsburger Straße 178 | D-24537 Neumünster

Spitzenkühe

und Nachzuchten aus

Schleswig-Holstein

Zuchtqualität mit Zukun !

(Schwarzbunt, Rotbunt, Rotbunt DN,

Angler, Fleischrinder)

26 · Dansk Holstein Tel. +49 (0)4321 / 905-300 | Fax +49 (0)4321 / 905-395 & -396 | E-Mail rsheG@rsheG.de Nr. 4-2011


Dalum på

Dansk Holstein-årsmøde

Af administrationsleder Gitte Borup, Dalum Landbrugsskole

Fredag den 23. september havde

Dalum Landbrugsskole endnu

engang fornøjelse af at deltage i

Dansk Holsteins årsmøde. Denne

gang henlagt til det nordvest -

jyske, hvor vi havde stand hos Lene

og Jan Bak Jensen, Østerild

ved Thisted.

Her fandt vi også spor af årsmødet

fra sidst det var på Fyn og ledsagerturen

gik forbi Dalum Landbrugsskole

– det var et dejligt gensyn.

Jens Baadegaard, kvægbrugslærer

og jeg selv, administrationsleder,

stod på skolens stand og fik lejlighed

til at snakke med rigtig mange,

der kiggede forbi og stillede

spørgs mål samt ikke mindst deltog

i vores konkurrence, der denne

gang havde gevinst hver gang – en

stor bøtte med et helt kilo bolcher

blev foræret til alle, der deltog i

konkurrencen – også selvom svarene

ikke var helt rigtige. Der var 5

helt rigtige besvarelser i år, og den

heldige vinder af et gavekort på kr.

500,00 blev Tina Port, Toftlund.

Dalum Landbrugsskole –

værd at rejse efter

Hvert eneste år, siden vi begyndte

at være med til at sponsorere årsmødet,

er vi blevet mødt af spørgsmål

om, hvorfor vi deltager. Og

svaret er jo ikke så svært. På Dalum

Landbrugsskole har vi et ønske om

at komme ud til dem, der bruger

os. Her taler vi både om tidligere,

nuværende og kommende elever –

Dalum Landbrugsskole havde en gættekonkurrence med sikker gevinst til alle

men en ekstra gevinst til vinderen Tina Port

men også læremestre, forældre og

venner, som har spørgsmål og

kommentarer til det, vi laver, og til

landmandsuddannelsen generelt.

Det er vigtigt for os at have en

føling med, hvad der foregår ude i

den virkelige verden og få flere i tale

end vi ser fysisk på skolen i det

daglige.

Der skal nu heller ikke være nogen

tvivl om, at vi viser os, der hvor vores

kunder er, i det håb, at der

kommer flere kunder til. Vi er af

den faste overbevisning, at vi har

et godt tilbud på Dalum Landbrugsskole

til dem, der vil uddannes

til at virke i landbrugserhvervets

primære og sekundære brancher.

Som vi siger på Fyn: Dalum

Landbrugsskole – værd at rejse efter.

Dalum Landbrugsskole har to afdelinger,

vores afdeling for de unge

elever i Korinth ved Faaborg

(grundforløb, 1. hovedforløb samt

studenter) med et tilhørende ung-

domsmiljø og vores afdeling i

Odense med et unikt studiemiljø

for voksne studerende og elever (2.

hovedforløb, produktionsleder,

virksomhedsleder, agrarøkonom,

jordbrugsteknolog, professionsbachelor

i jordbrugsvirksomhed).

Og til at undervise eleverne har vi

28 engagerede lærere, som brænder

for at formidle og dele viden.

Snakken med kvægbrugere omkring

avl, undervisning med mere

på årsmødet er med til at kvalificere

vores tilbud til dem, der vælger

Dalum. Når vi tager ud i landet og

står på stand, skal vi være klar på at

tage imod – både ros og kritik – og

det gør vi også. Vi bruger alle jeres

input til vores fortsatte udvikling.

Det er altså det, som vi tager med

hjem fra en stand på årsmødet –

men også fornøjelsen ved at have

hilst på mange mennesker, som

brænder for arbejdet med Dansk

Holstein køer. Og det gør vi gerne

igen. På gensyn næste år.

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 27


REGISTRERING

Data fra malkerobotter giver

ny viden om malkeorganer

Af Anders Fogh og Kevin Byskov, VFL Kvæg

Ved en pilotindsamling i 2009 er

der indsamlet registreringer fra

Lely malkerobotter i 76 besætninger.

Pilotindsamlingen er en

forløber for en rutinemæssig indsamling,

som starter i 2011.

En del af de data, som indsamles

fra malkerobotter, er koordinater

for patternes placering på yveret.

Dette skyldes, at for at kunne

rengøre yveret og påsætte malkesættet

skal robotten kende pattespidsens

placering. Derfor scannes

yveret ved hver malkning.

For hver enkelt pattespids er registreret

3 tal som beskriver positionen

i rummet. Positionen for alle

patter er angivet i forhold til samme

punkt under koen. Det er derfor

muligt at beregne eksakte mål

for yver- og patteegenskaber som

også bedømmes af afkomsinspektørerne:

•Afstand mellem forpatter

•Afstand mellem bagpatter

•Afstand mellem for- og bagpatter

•Højde for pattespidser – forpatter

i forhold til bagpatter (≈

yverbalance)

•Højde for pattespidser – generelt

for alle patter (≈ yverdybde)

Man skal dog være opmærksom

på, at yverdybden defineret på

denne måde også afhænger af patternes

længde og koens størrelse. I

modsætning til bedømmelsen,

som afhænger af yverets bund og

haseknopperne. Bedømmelse af

yverbalancen er også relateret til

yverets bund for for- og bagkirtler.

Afstand mellem for- og bagpatter

er en egenskab som ikke bedømmes

i dag.

Yveret ændres over

laktationer

Gennemsnit af 9.000 Holstein

er i 1. og 2. laktation viser, at

patternes placering og højde generelt

ikke ændrer sig væsentligt indenfor

en laktation. De største ændringer

sker ved overgangen fra 1.

til 2. laktation.

Køernes afstand mellem hhv. forog

bagpatter er nogenlunde konstant

mellem laktationer, mens der

for afstand mellem for- og bagpatter

og yverdybde sker en niveauforskydning.

Yverne bliver således

dybere, samtidig med at der bliver

længere mellem for– og bagpatterne.

For yverbalance bliver yverne

hos køer med fortunge yvere gene-

relt mindre fortunge, mens der ikke

sker væsentlige ændringer i

yver balancen for køer med bag -

tun ge yvere.

Høje arvbarheder og stor

sammenhæng mellem

laktationer

Midlertidige resultater fra avlsmæssige

analyser viser, at arvbarhederne

er høje (se tabel 1). For

forpatteafstand og bagpatteafstand

er arvbarhederne kun lidt

højere end arvbarhederne baseret

på bedømmelser foretaget af afkomsinspektører,

mens de er væ -

sent lig højere for yverbalance og

yverdybde

Analyserne viser også, at arvbarhederne

i 2. laktation er på samme

niveau eller lidt lavere end i 1. laktation,

mens sammenhængen mellem

1. og 2. laktation er meget høj.

Hvis man avler efter gode yvere

hos 1. laktations køerne, får man

dermed også 2. laktations køer

med gode yvere.

Tabel 1. Arvbarheder for yver og patteegenskaber baseret på data

fra malkerobotter eller bedømmelse foretaget af

afkomsinspektører.

Egenskab Robotdata Bedømmelser

Forpatteafstand 0,5 0,40

Bagpatteafstand 0,3 0,25

Afstand mellem for-og bagpatter 0,5 -

Yverbalance 0,4 0,17

Yverdybde 0,6 0,36

28 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Avlsmæssigt er der en meget høj

sammenhæng mellem de egenskaber

som bedømmes af afkomsinspektørerne

og de registreringer

malkerobotten foretager.

Patteregisteringer fra

malkerobot kan bruges

Patteregistreringer fra malkerobotter

er objektive registreringer

på et stort antal køer, som kan bruges

på forskellig vis.

Avlsmæssigt vil registreringer for

de egenskaber, som er nævnt, kunne

erstatte de registreringer som

afkomsinspektørerne foretager. Det

vil dog ikke kunne erstatte kåring,

Europæisk skue 2013

da der i forbindelse med kåring

bliver registreret mange andre vigtige

egenskaber. For de Lely besætninger,

som ikke foretager besætningskåring,

vil disse data dog

kunne anvendes i avlsværdivurderingen

Desuden kunne registreringerne

anvendes i insemineringsplansprogrammet

ganske som de li ne -

ære bedømmelser bliver anvendt i

dag.

Den 1. og 2. marts 2013 – altså om 15 måneder – er der EHRC-skue i Freiburg, Schweiz. I alt 14 lande med 109 Holstein-køer

og 48 Rød Holstein-køer. Det er en stigning i forhold til udstillingen i 2010 i Cremona, Italien. Der er ligeledes udstilling af

afkomsgrupper, eliteauktion og ungdomskonkurrence i klargøring og præsentation.

Dansk Holstein har valgt ikke at deltage med elitekøer i denne konkurrence. Vi finder omkostninger ved hele udstillingen med

transport, karantæne og pasning m.m. for store i forhold til resultaterne. Vi må nemlig med de køer, der kommer fra især

værtslandet Schweiz, Italien, Frankrig og Tyskland samt England, der er tilbage i kampen, forvente at kæmpe i et stort midterfelt

– højst.

Private udstillere

Avlsforeningens bestyrelse har dog givet grønt lys til, at eventuelle udstillere, der kunne tænke sig at overveje deltagelse,

understøttes med informationer og praktiske forhold, – dog uden penge til eventuel deltagelse. Der skal dog ske snarlig

henvendelse til Avlsforeningen for yderligere information og efteranmeldelse.

Auktion

Det bliver en schweizisk organisation, der arrangerer auktionen, men der kan tilmeldes om vi ønsker det. Der skal naturligvis

tænkes på omkostninger og salg, og gennemgående var auktionen ved det seneste EHRC-skue ikke særlig god.

Ungdomskonkurrence

Ungdomskonkurrencen går ud på klipning den første dag og mønstring på dag 2. De schweiziske arrangører stiller kalvene

til rådighed. Der er konkurrencer for juniorer og seniorer. Vi har ikke tilmeldt deltagere hertil.

Henvendelse om ovenstående til Avlsforeningen Dansk Holstein

HUSK

AFTENMØDET

ved

KVÆGKONGRESSEN

2012

Mandag 27. februar

kl. 19.00

(se side 2)

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 29


Interbull december 2011

– Ingen nyheder er stabilitet

Af Mette Bech og Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein

Blandt tyre med NTM +23 og

mere er der 110 tyre, og iblandt

disse er der 3 nyheder, – en nyhed

også at kun en af disse er efter

Oman Justi. Toppen er dog

stadig tæt pakket med Oman Justi-sønnerne,

– i samme ”flok” er

64 efter ham. 42 tyre er hjemmehørende

i VikingGenetics. Der

er ikke mange nyheder som sagt,

– så kan tilføjes, at antal af tyre

med ændringer på +/-3 eller mere

er ganske få, – så det er stabilitet

på de kendte tyre. Men der

mangler dog snart lidt nyt i mange

lande.

Avlsmæssige niveauer for Holstein

Tabellerne over det avlsmæssige

niveau for alle egenskaber mellem

forskellige lande er ikke beregnet i

skrivende stund, men de kan ses på

hjemmesiden. For mange egenskaber

er Holstein tyre fra Danmark

sammen med Sverige og Finland

rigtig højt placeret, – en udvikling

vi i Norden har arbejdet på gennem

mange år med de mange økonomisk

vigtige egenskaber i avlsmålet

og indsatsen på at fremme

forståelsen af disse.

Et kig gennem toppen af den samlede

liste viser også Nordens dominans.

Af gruppen af tyre med

NTM +23 eller mere (110 tyre) er

de 35 fra Danmark, 6 fra Sverige

og 1 fra Finland, så Norden tegner

sig for 42 tyre. Herefter følger

USA tyrene – i alt 33, og derpå 12

fra Holland samt 8 fra Frankrig.

De mest ”indflydelsesrige” sønnegrupper

i samme top NTM +23

eller højere er 64 efter Oman Justi,

8 efter Mascol, 5 efter V Exces og 4

efter Ramos. Så knap 60 % af toptyrene

har Oman Justi som fader.

Det nordiske billede er fordelt på

de ovennævnte 42 tyre følgende:

12 efter Oman Justi, 6 efter Mascol

(af de i alt 8 Mascol-sønner)

og 5 V Exces. På Interbull-listens

top som brugt ovenfor er kun 1

søn af hver af tyrene P Shottle og B

Goldwyn.

Fordeling på flere tyrefædre er vigtig,

– for i tilfælde af, at ”satset” er

på de forkerte, – så er det en dyr

fejltagelse. Valget af Mascol og i

begrænset omfang den anden ty-

ske tyr Ramos som tyrefædre for år

tilbage var et godt valg, og vi kan

fra Norden markedsføre de bedste

og fleste sønner efter de to tyrefædre

i henhold til NTM-listerne

USA

I indledningen skrev vi, ”ingen nyheder

er stabilitet”. Det er korrekt,

idet der stadig er langt over halvdelen

af Oman Justi-sønner i toppen.

Og bemærkelsesværdigt, at

Oman Justi ”himself ” topper af

USA-tyrene. Det er jo hans styrke

på en række økonomisk vigtige

egenskaber, der har fortsat den

fremgang vi i mange lande har set

for ydelse, sundhed og reproduk -

tion. Samtidig ved vi også, at hans

eksteriør kun er på det jævne.

Levi, Buckeye-sønnen fra ABS, anvendes som tyrefader. NTM +29

30 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


På toppen fra USA følger Man-Oman

Levi, Alta Otto, Freddie og

Massey samt en lang række af de

tyre, som Viking og udenlandske

kvægavlsforeninger bruger eller

har brugt som tyrefædre. I den

henseende er det rart med de stabile

avlsværdital.

Der kan erindres om, at USA i

sommer ændrede på deres sammensætning

af TPI med en smule

mere vægt på eksteriør og tilsvarende

mindre på sundhed.

Canada

De bedste canadiske tyre har op til

NTM +16. De bedste 30-35 canadiske

tyre på NTM-listen har for

de flestes vedkommende en tilfredsstillende

ydelse på op til 115-

120 i Y-indeks, – dog enkelte højere,

der er tilfredsstillende avlsværdital

for sundheds- og reproduk -

tionsegenskaberne samt gennemgå -

ende rigtigt godt eksteriør. Denne

”sammensætning” af de forskellige

egenskaber giver tilfredsstillende,

– men ikke top-NTM i samme

højde som tyre med større ydelsesog

sundheds-/repro-indekser, idet

det rigtigt gode eksteriør jo ikke

vægter så tungt i NTM.

På den canadiske liste hæfter man

sig ved, at 5 tyre stammer fra elitebesætningen

Gillette Holstein.

Blandt de 5 tyre er 4 halv- og helbrødre,

nemlig Jordan på 15.-pladsen

samt følgende 4 fra en anden

D Limbo blev Årets tyr og ligger højt på Interbull-listen. Her en datter fra

Morten Agger, Lemvig.

men samme kofamilie: Wind brook

(F: FBI), helbrødrene StanleyCup

og Windhammer (F: S Bol ton)

samt Watch Out (F: B Gold wyn).

Windhammer er en super ekste -

riørtyr og markedsføres nu i Danmark,

Han er en embryo-split tyr

sammen med StanleyCup. Her

kan samtidig peges på split-tyrene

Wildthing og Wildrock efter Marion.

Embryo-split tyre har identiske

avlsværdital.

Tyskland

Stabiliteten skinner også igennem

på den tyske liste. Brugstyrene og

tyrefædrene Ramos og Mascol ligger

sammen med Jardin blandt de

4 bedste tyre på tyske liste. De har

som de bedst NTM fra +23 til

+25. En lang række tyre ligger

med NTM fra +15, men da det ofte

er lige i underkanten af det, der

accepteres, anvendes også i Tyskland

en del genomiske ungtyre.

Holland

Den hollandske hitliste har fortsat

mange Oman Justi-sønner at vælge

blandt, men også her begynder

andre tyre som Mascol og Ramos

at have tyre med på toppen. Toppen

i Holland på NTM listen er

tyre med NTM fra +20 til +30, –

så en god kvalitet.

De genomiske ungtyre tager dog

over ved mange insemineringer.

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 31


Interbull topliste december 2011

Navn Nat Firma Far Morfar M- F- P- Y- Sh Y- afv. Føds. Kælv.Hunlig Yver- Hold- Krop Lem-Malke- Mal- Temp NTM afv.

ind. ind. ind. ind. ind. Y ind. ind. frugt sundh. barh. mer org. ketid NTM

D Oscar DNK VIK Oman Justi Juote 115 121 123 125 95 -1 107 104 112 115 110 96 75 112 112 98 32 -1

Snowman DEU GOEP Oman Justi BW Marshal 144 132 140 137 85 -1 103 92 86 109 111 112 111 115 86 98 31 -2

Oman Justi USA WWS Ha Manfred Emp Elton 116 118 125 126 99 -1 115 95 110 107 120 86 94 104 97 113 31 -1

D Limbo DNK VIK Lancelot T Funkis 116 125 123 125 94 0 108 104 104 105 115 96 107 97 126 95 31 -1

D Grove DNK VIK V GroovyBL D Novalis 118 116 121 121 93 0 110 113 116 110 101 108 104 77 116 31 -1

R-LLC Profit Doctor USA CRI Oman Justi S Marathon 125 125 127 127 76 3 104 92 96 129 101 97 90 104 30 2

S Ross SWE VIK DR Chassee T Funkis 106 112 119 121 95 -1 105 99 123 104 108 96 98 113 106 111 30 -2

Man-O-Man USA WWS Oman Justi D L Aaron 118 121 132 133 76 -1 118 99 98 94 103 101 104 113 29 -2

Levi USA ABS Buckeye Oman Justi 116 121 125 126 77 0 103 101 112 111 109 109 104 99 29 0

Alta Otto USA ALTA Oman Justi C P Mtoto 122 119 127 126 77 -1 102 104 96 114 105 94 90 105 28 0

ENSENADA B PRIMO USA WWS Ricecrest BooneO-J C Amel 130 119 127 124 75 0 107 108 102 119 109 112 90 104 28 0

Wageningen MEINT NLD ALTA Oman Justi Lucky Leo 105 115 120 123 81 3 110 97 107 104 115 85 106 103 110 107 28 2

D Mason DNK VIK Mascol Oman Justi 116 117 121 121 91 -2 93 107 103 112 87 115 107 103 103 28 -2

Freddie USA CRI Oman Justi Die-Hard 119 117 121 121 75 3 104 99 120 99 121 95 101 107 28 1

CO-OP O-STYLE USA CRI Oman Justi DE-M Rud Teamster 127 110 121 117 76 -1 109 99 114 108 115 108 108 117 28 1

D Orange DNK VIK Oman Justi T Funkis 108 106 116 116 94 1 111 102 102 117 113 93 108 105 91 110 28 -1

D Sol DNK VIK P Shottle T Funkis 108 114 114 115 93 1 109 99 115 110 114 97 107 115 94 107 28 -1

CO-OP LOGAN USA CRI Oman Justi BW Marshal 129 128 132 132 76 1 96 86 97 110 109 96 101 103 27 0

D Jul DNK VIK S Jordan 3 Riverland 112 119 128 130 92 -4 111 96 97 101 93 101 114 100 112 27 -3

D Rødding DNK VIK Ramos V Brando 119 122 125 126 94 0 105 106 103 103 111 120 94 108 104 106 27 -1

D Onside DNK VIK T Officer Ha Manfred 126 116 125 123 98 0 99 91 106 104 123 74 107 104 117 90 27 1

TRONSMARK MALIX DEU GGI Mascol Oman Justi 111 118 120 122 77 -2 97 120 100 104 103 110 101 27 -4

Paradise-R Franchise USA WWS Oman Justi BW Marshal 122 115 123 121 78 -2 113 91 106 113 110 108 103 106 27 -3

Coastal-View O STAL USA CRI Oman Justi B-M Bombay 122 111 123 120 76 1 100 95 109 109 117 98 105 111 27 1

Massey USA CRI Mascol Form Bret 114 112 118 118 70 4 92 112 27 3

Altaross USA ALTA Oman Justi Boss 111 113 114 115 76 -1 103 105 105 110 114 99 104 121 27 -1

D Ontario DNK VIK Oman Justi Juote 118 129 131 134 95 0 118 98 100 96 120 72 93 91 95 104 26 0

VIA THELO FRA SERSIA Oman Justi Lorak 121 122 131 131 76 1 124 91 97 96 100 89 101 106 103 93 26 -4

Impuls NLD CRV Oman Justi Jesther 116 119 127 128 76 -1 99 97 103 101 108 95 97 97 109 114 26 0

Manifold USA SEMEX Oman Justi BW Marshal 126 127 127 127 78 2 119 99 104 98 110 97 96 110 26 2

D Omar DNK VIK Oman Justi Lukas 111 123 124 127 94 0 96 94 106 106 107 90 103 108 92 95 26 1

Eight CAN SEMEX Oman Justi C P Mtoto 114 116 125 126 80 0 103 95 104 107 110 87 96 102 96 103 26 -2

Ramado DEU GGI Ramos D L Aaron 117 117 125 125 77 -4 96 112 113 100 112 96 103 26 -6

Legend USA ABS Oman Justi R Durham 109 115 122 124 77 -1 108 102 110 100 109 98 101 103 26 0

32 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


D Onsild DNK VIK Oman Justi Juote 117 124 120 122 96 -1 112 100 111 97 118 88 105 99 108 131 26 -1

COLDSPRI. GARNETT USA CRI Oman Justi B Patron 105 116 119 122 77 1 108 99 115 114 101 88 96 100 71 109 26 -1

D Etoto DNK VIK V Exces VAR Calano 116 106 123 121 93 0 111 105 102 100 111 95 130 103 109 108 26 0

OAK ET SWE VIK Oman Justi Lukas 111 117 117 118 94 0 102 100 109 113 113 86 85 106 104 102 26 2

D Mile DNK VIK Mascol Jocko Besn 104 108 116 117 92 -2 111 101 118 108 100 108 99 122 99 26 -2

COLDSPRI. GARNER USA CRI Oman Justi B Patron 112 121 115 117 78 -1 105 99 112 111 114 84 101 107 26 -2

HENDEL BERLAND USA WWS Ramos Oman Justi 109 115 114 116 78 0 118 108 109 106 106 98 106 26 0

D Odder DNK VIK Oman Justi V Bojer 92 114 97 103 93 -1 125 103 114 121 119 98 116 113 97 114 26 1

AIREL FRA GDO Oman Justi Jocko Besn 122 117 127 126 76 0 105 106 98 104 108 88 96 105 90 108 25 0

D Emmett DNK VIK VAR Elvis V Bojer 114 114 125 125 93 0 114 98 114 99 112 101 99 101 81 104 25 2

V Exces DNK VIK Luxemburg R Leadman 112 117 124 125 99 -1 109 111 96 101 114 100 117 82 106 107 25 -1

D Opman DNK VIK Oman Justi KOL Nixon 116 114 123 123 94 0 98 96 106 105 118 90 94 112 100 94 25 -2

MAVID DEU GGI Mascol Eminenz 105 116 120 123 79 0 99 107 102 119 109 110 100 25 0

TOMERTON DEW USA WWS Oman Justi P-C Duster 116 113 121 120 77 1 110 103 111 115 114 87 92 84 25 1

Altaiota USA ALTA Oman Justi B-M JUROR ITO 112 121 118 120 77 -2 108 108 106 103 102 92 101 119 25 -1

D Evald DNK VIK V Exces R Marshall 112 102 122 119 93 0 96 111 102 112 111 98 107 110 96 98 25 1

D Rom DNK VIK Ramos V Exces 115 114 120 119 93 -3 110 102 108 91 108 128 112 112 118 25 -2

Östanå SWE VIK Oman Justi S Rudolf 118 116 118 118 95 0 102 97 130 99 111 99 86 102 100 105 25 0

HAR-D-A HERMAN USA CRI Oman Justi Fuste. Lead Charm 99 113 112 116 76 0 117 109 120 101 115 79 93 93 25 -1

D Ocean DNK VIK Oman Justi T Laluffe 107 102 114 113 94 0 105 97 117 108 112 96 104 108 110 122 25 -1

Mccormick USA ABS Oman Justi R Durham 99 120 107 112 77 -1 107 96 117 111 110 107 99 115 25 -2

R Cricket NLD CRV Oman Justi R Durham 111 102 112 110 78 1 119 87 114 118 110 97 104 120 102 107 25 -1

Rakuuna FIN VIK T Lambada K GOLDFINGER 105 106 108 109 99 0 111 95 124 105 123 84 112 114 108 120 25 0

Ramos DEU OHG S Rudolf L Ambition 104 106 104 105 99 -1 107 108 114 113 131 101 103 120 97 104 25 0

ALH Dakota NLD WWS Oman Justi R Durham 130 125 136 135 77 1 97 85 99 97 118 98 108 93 89 83 24 1

ACTION FRA GDO Oman Justi E Addison 122 122 134 134 75 -3 116 102 94 96 96 94 102 88 90 112 24 -6

S Jorryn NLD SAMEN Jocko Besn E Celsius 122 122 133 133 99 -1 108 100 110 81 104 106 104 87 104 123 24 0

Björkil SWE VIK Oman Justi BW Marshal 122 128 129 131 94 -1 117 95 99 99 102 103 102 94 98 102 24 1

HOBBIT POL Oman Justi E Addison 130 116 133 130 69 3 99 99 82 101 99 24 2

Lanon DEU GGI Lancelot D L Aaron 119 111 132 130 78 0 92 84 110 98 105 106 116 116 94 24 -1

B-B Amber JONIOUS JPN Oman Justi B Patron 116 127 127 130 70 0 106 88 96 74 24 -1

OMEGA DEU GGI Oman Justi Manat 109 125 124 128 79 -1 98 103 116 84 96 99 87 24 -1

CO-OP O LIZARDT NLD CRV Oman Justi BW Marshal 125 117 128 126 78 -2 109 95 104 104 104 94 96 100 96 97 24 -1

Lynbrook Classic ET IRL Oman Justi Manat 114 128 122 126 62 -2 97 108 103 107 94 107 24 0

VALJEAN POL Oman Justi E Addison 128 113 129 125 70 -4 96 109 98 97 105 24 -5

OMALLIS DEU GGI Oman Justi D Novalis 109 124 118 122 77 0 112 104 111 92 95 89 101 110 24 0

Tyson NLD CRV Oman Justi D Novalis 96 128 114 122 77 -1 119 101 111 107 110 84 104 96 78 102 24 -4

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 33


Hitliste december 2011

Navn Nat Far Ant bed NTM Y-ind Føds.Kælvn. Hunlig Yver- Hold- Krop Lem- Malke- Malke- Temp

døtre ind. ind. ind. frugtb sundh. barhed mer org. tid

NTM

D Oscar DNK Oman Justi 105 32 125 107 104 112 115 110 96 75 112 112 98

Oman Justi USA Ha Manfred 27760 31 126 115 95 110 107 120 86 94 104 97 113

D Limbo DNK Lancelot 98 31 125 108 104 104 105 115 96 107 97 126 95

D Grove DNK V GroovyBL 81 31 121 110 113 116 110 101 108 104 77 116

S Ross SWE DR Chassee 86 30 121 105 99 123 104 108 96 98 113 106 111

Y-indeks

ALH Dakota NLD Oman Justi 74 24 135 97 85 99 97 118 98 108 93 89 83

D Ontario DNK Oman Justi 109 26 134 118 98 100 96 120 72 93 91 95 104

Jardin DEU Jocko Besn 3740 23 134 104 114 104 89 108 93 98 103 105

Man-O-Man USA Oman Justi 103 29 133 118 99 98 94 103 101 104 113

S Jorryn NLD Jocko Besn 2601 24 133 108 100 110 81 104 106 104 87 104 123

Fødselsindeks

Horizon USA Oman Justi 86 24 120 127 99 101 108 107 98 102 103

D Odder DNK Oman Justi 77 26 103 125 103 114 121 119 98 116 113 97 114

END-R BRONCO USA Oman Justi 64 21 121 121 106 101 90 110 95 100 112

D Celtic DNK C Courier 100 10 117 121 94 101 94 92 98 95 91 105 103

Dover USA Laudan 101 19 112 120 101 104 109 111 100 108 105

Kælvningsindeks

VH Gunnar DNK V Globus 20 19 111 109 123 114 91 116 112 109 113 96

ALTAZEUS NLD V Elo 43 22 123 104 122 93 105 100 100 102 103 87 95

D Lucius DNK Lancelot 109 22 113 108 119 107 102 105 99 101 104 104 83

Day-O USA A Ford 206 13 109 119 119 107 100 104 97 98 89

H Hammer USA R Durham 2863 8 114 111 118 87 85 87 113 93 100 99 100

Hunlig Frugtbarhed

Östanå SWE Oman Justi 79 25 118 102 97 130 99 111 99 86 102 100 105

Slättaröd SWE G BEST 861 23 105 110 108 130 114 115 91 88 102 97 111

Rakuuna FIN T Lambada 3895 25 109 111 95 124 105 123 84 112 114 108 120

J Loby SWE O Tugolo 134 12 106 101 103 124 86 108 102 115 93 103 111

Derrick DEU D Design 145 8 100 92 100 124 106 94 108 107 101 105 90

Yversundhed

D Morgan DNK Manager 73 19 105 101 97 110 124 96 113 115 101 102

D Odder DNK Oman Justi 77 26 103 125 103 114 121 119 98 116 113 97 114

D Dennis DNK Derrick 93 20 111 92 103 116 121 98 102 95 102 101 93

D Dandy DNK RGK Dram 60 18 112 104 97 102 121 90 103 100 91 94

D Estrup DNK VAR Etlar 76 23 104 112 101 118 119 108 107 114 108 115 99

Holdbarhed

Rakuuna FIN T Lambada 3895 25 109 111 95 124 105 123 84 112 114 108 120

Freddie USA Oman Justi 68 28 121 104 99 120 99 121 95 101 107

Jeeves USA C Outside 603 12 102 90 102 114 105 121 111 105 113

Oman Justi USA Ha Manfred 27760 31 126 115 95 110 107 120 86 94 104 97 113

D Ontario DNK Oman Justi 109 26 134 118 98 100 96 120 72 93 91 95 104

Krop

Lonar DEU Laudan 82 13 111 88 94 110 112 122 107 118 96

D Shark DNK P Shottle 85 7 117 102 92 96 94 122 102 107 80 112

D Dimitri DNK RGK Dram 64 13 122 84 110 99 88 121 101 92 119 106

L Rock CAN S Inquirer 90 5 105 109 107 100 92 103 121 97 113 106 95

Gavor CZE C Champion 1848 2 118 98 99 92 89 96 121 101 102 92 109

Lemmer

D Etoto DNK V Exces 80 26 121 111 105 102 100 111 95 130 103 109 108

D Elect DNK V Erik 92 16 105 109 94 106 107 113 82 124 107 102 101

D Malaksis DNK Mascol 73 16 111 98 111 109 100 111 123 100 119 97

D Metode DNK Mascol 81 14 120 104 96 92 100 119 122 97 100 109

MAVID DEU Mascol 61 25 123 99 107 102 119 109 110 100

Malkeorganer

Zelgadis ITA B Goldwyn 95 7 104 87 98 99 104 105 116 136

Guarini DEU B Goldwyn 95 19 120 95 105 93 95 129 97

Palermo USA B Goldwyn 108 17 111 116 102 107 107 101 100 96 129

Ashlar USA B AEROWOOD2629 0 105 92 77 101 90 105 110 92 129 98 100

Gerard USA Oman Justi 112 18 124 107 97 94 88 108 87 104 128

Malketid

D Olfert DNK Oman Justi 100 18 117 110 101 115 94 99 104 92 104 133 100

Eminem DEU Eminenz 314 10 113 88 115 97 96 103 102 106 118 132 107

D Holly DNK VAR Hector 55 7 119 84 101 98 80 104 110 103 132 106

D Claude DNK DR Chassee 87 19 124 106 112 110 77 107 110 107 93 129 88

D Mount DNK Mascol 72 17 114 87 97 106 103 116 115 105 129 96

Temperament

D Onsild DNK Oman Justi 119 26 122 112 100 111 97 118 88 105 99 108 131

D Simm DNK P Shottle 68 12 129 93 104 78 93 100 98 107 91 126

Lacey NLD A Win 395 92 15 121 95 103 102 92 105 98 99 99 102 124

Fitlist NLD Lucky Leo 3030 11 107 102 88 117 90 94 98 108 97 127 124

S Jorryn NLD Jocko Besn 2601 24 133 108 100 110 81 104 106 104 87 104 123

34 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Det kan anføres, at det også mærkes

på de ET, som CRV køber på

Dansk Holstein-køer, – bortset lige

fra et par ET med D Bismark.

Lige inden jul vil CRV gennemføre

en ny besigtigelsestur på tyremødre

i Danmark.

Frankrig

Frankrig er nok det land med de

største ændringer på indekserne

denne gang, – dog en stor part inden

for en grænse på +/- 3 NTMenheder.

Oman Justi optræder stadig

ofte på listen over toptyre. Det

sætter i samme forbindelse et tydeligt

præg på topydelser, men lemmer-klove

og malkeorganer er

gen nemgående under det ønskede

niveau . Sammen med sundhed og

reproduktion skaffer disse egenskaber

dog de franske tyre høje

NTM, – men grundet deres især

eksteriørmæssige mangler ikke lette

at anvende.

Rød Holstein

Listen over de rødbrogede Hol steintyre

viser en fremgang for mange

tyre på nogle NTM-enheder. Årsagen

er her, at i forbindelse med

estimering af genomiske værdier er

der konstateret en lidt større forskel

på ydelsen mellem de to Hol -

stein-populationer (beregnes jo

sammen med Holstein) ligesom

der er sket re-etimeringer på hunlig

frugtbarhed, kælvning og fødsel,

og disse har også bidraget til

stigningen i NTM-værdierne.

Jerudo topper suverænt på den

rød brogede liste med NTM +30

og gode avlsværdital for mange

egenskaber. Supertyren ! Der er så

et hop på 5 NTM ned til de næste

tyre, Fidelity, Tableau og Arnold.

Men antallet af toptyre er begrænset

hos de rødbrogede, – noget også

man konstaterer i Tyskland og

Holland. Som inden for Dansk

Rød Holstein anvender man en

række Holstein-tyre eller Hol -

stein-tyre med rødt anlæg for at

skabe en lidt bredere gruppe af

hundyr og naturligvis avlstyre med

bedre avlsværdital i fremtiden.

Alle lande og tyre kan ses på hjemmesiden

www.danskholstein.dk.

Check her, inden du køber sæd af

de mange tyre, der udbydes.

Nyt gårdskilt

Mål: 70 x 100 x 0,5 cm

Plade: Opskummet PVC

Billed: Printet med serigrafifarve på

UV bestandig folie

Laminat: Smudsafvisende UV silkematlaminat

Produktionspris: Kr. 1.350,- exkl. moms

Bestilling hos Avlsforeningen Dansk Holstein

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N

Tlf. 8740 5000

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 35


REGISTRERING

Hver 10. kalv har ikke den

afstamning, vi forventer!

Af Anders Fogh, Kevin Byskov og Ulrik Sander Nielsen, VFL Kvæg

Undersøgelser af afstamningen

hos malkekvægskalve viser, at

omkring 10 % reelt ikke har den

afstamning, som er registreret på

Kvægdatabasen. Årsagen er langt

overvejende fejl ved mærkning

og registrering af nyfødte kalve,

mens en mindre del skyldes, at

den forkerte insemineringstyr er

indberettet.

Tidsforbruget til mærkning og registrering

er sandsynligvis uafhængigt

af, om man sætter øremærket i

den korrekte kalv eller ej og efterfølgende

registrerer den korrekte

mor i Dyreregistreringen, men

konsekvenserne af fejlagtig registrering

kan være store.

I 2008 blev der udtaget prøver af

1.000 par af forventede mødre og

kviekalve i store danske besætninger

med mere end 200 årskøer.

Formålet var at afprøve en ny metode

til bestemmelse af forældreskab.

Resultaterne viser, at der var

fejl i afstamningen hos omkring

10 % af de forventede par af mød -

re og kviekalve. Dette er overraskende

højt i forhold til tidligere

danske undersøgelser.

Fejl skyldes primært

mærkning og registrering

Undersøgelsen viser, at i en tredjedel

af de tilfælde, hvor der er forkert

afstamning, er problemet

udelukkende, at den registrerede

tyr ikke er far til kalven. Denne ty-

pe fejl kan have forskellige årsager,

men resultaterne viser, at fejlen

sker hyppigere i besætninger, som

inseminerer selv sammenlignet med

besætninger som anvender VikingDanmarks

inseminører.

I to tredjedele af de tilfælde, hvor

der er afstamningsfejl, er den registrerede

mor reelt ikke mor til

kalven. I mange af disse tilfælde er

den registrerede far også forkert.

Fejlene skyldes ombytning i forbindelse

med øremærkning og registrering

af kalvene. I lidt under

halvdelen af besætningerne var der

ingen afstamningsfejl, hvilket viser,

at denne type fejl kan undgås.

Lidt flere fejl i fælles

kælvningsbokse

I forbindelse med indsamlingen af

prøver i de involverede besætninger

er typen af kælvningsboks også

registreret.

I besætninger med fælles kælvningsboks

kælver flere køer samtidigt,

og det kan derfor være vanskeligt

at bestemme, hvilken kalv

der hører til hvilken ko. Dette er

en væsentlig fejlkilde. I besætninger

med enkelt kælvningsboks er

dette ikke tilfældet. Det er derfor

overraskende, at andelen af afstamningsfejl

er på næsten samme

niveau i denne type besætninger.

Årsagen kan være, at kalven mærkes

og registreres efter koen har

forladt kælvningsboksen, og at man

derfor er i tvivl om sammenhængen

mellem kalve og mødre.

Forkert afstamning kan

koste penge!

Hvad koster en kalv med forkert

afstamning? Det er svært at sige,

men har man mange afstamningsfejl

i besætningen, giver det udfordringer,

som i sidste ende kan koste

mange penge. Korrekt afstamning

er således fundamentet for

beslutninger i besætningen i forbindelse

med eksempelvis sanering

for Paratuberkulose eller salg

af kvier til eksport.

På lidt længere sigt vil fejl i afstamning

give en mindre avlsmæssig

fremgang og dermed mindre årlig

produktivitetsstigning.

Den Europæiske Union ved Den Eu ro pæiske

Fond for Udvikling af Land distrikter og Mini -

steriet for Føde varer, Landbrug og Fiskeri har

delta get i finansieringen af projektet.

36 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Færre afstamningsfejl

med bedre arbejdsgange

Af Anders Fogh, Kevin Byskov og Uffe Lauritsen, VFL Kvæg

I en undersøgelse af afstamningsfejl

i malkekvægsbesætninger

er det fundet, at en stor andel

af de fødte kalve ikke har den far

og mor som de er registreret

med på Kvægdatabasen. Ved

langt størstedelen af disse fejl er

både mor og far forkerte. Det betyder,

at de ikke skyldes fejl ved

inseminering, men i stedet fejl i

forbindelse med mærkning og

registrering af kalvene i besætningen.

Med gode arbejdsgange burde andelen

af afstamningsfejl kunne

nedbringes. Vi har derfor i en

spørgeundersøgelse forsøgt at afdækket

procedurerne for mærkning

og registrering i et stort antal

malkekvægsbesætninger. Ud fra

svarene i spørgeundersøgelsen er

det ikke muligt entydigt at fastslå

årsagerne til afstamningsfejl, men

det er muligt at finde indsatsområder

som kan forbedres i mange besætninger.

Kælvninger skal ske

i kælvningsboks

Man skal grundlæggende sørge for

at have en god styring omkring

flytning af højdrægtige køer og

kvi er, så flest mulige kælvninger

foregår i kælvningsboksen.

Undersøgelsen viser nemlig, at i en

del besætninger sker nogle af kælvningerne

ikke i kælvningsboks, på

trods at der findes en kælvnings-

boks. I stedet kælver kvier og køer

eksempelvis på marken eller i sengebåsen.

Dette bør ikke direkte

have betydning for korrekt mærkning

og registrering, men det kan

måske betyde, at de sædvanlige

procedurer omkring kælvning ikke

bliver gennemført og dermed

indirekte give flere afstamningsfejl.

Spørgeundersøgelsen viser også, at

lidt over halvdelen af besætningerne

med kælvningsboks har enkeltkælvningsbokse,

mens resten har

fælles kælvningsbokse. Der er en

tendens til at større besætninger

oftere har fælles kælvningsbokse

end mindre besætninger. Med flere

kælvninger og mange køer i

kælv ningsboksen kunne man tro,

at der sker flere mærknings- og registreringsfejl

i besætninger med

fælles kælvningsboks. Undersøgelsen

af afstamningsfejl viser dog, at

der sker mange fejl i begge typer

besætninger.

Øremærk umiddelbart

efter kælvning, mens ko og

kalv stadig er i kælvnings -

boksen

Man bør derfor se på procedurerne

for øremærkning og registrering

i sin egen besætning og kritisk

overveje, om man skal stramme

op. Man skal samtidig være opmærksom

på, at tiltag ofte afhænger

af hvilken type kælvningsboks,

man anvender.

Fælles kælvningsboks

Hvis kalv eller ko flyttes før mærkning,

kan dette give fejl. Så man

skal holde styr på hvilke mødre og

kalve, der hører sammen uden at

kunne bruge koen som hjælp til at

”vise” sammenhængen. Der er således

en risiko for, at man sætter et

forkert øremærke i kalven. Øremærk

derfor mens ko og kalv stadig

er i kælvningsboksen. Undersøgelsen

viser, lidt overraskende, at

det kun er i 40 % af besætningerne,

som deltog i spørgeundersøgelsen,

hvor alle kalve er øremærket, når

koen eller kalven forlader kælvningsboksen.

I nogle besætninger kan man nedbringe

andelen af fejl i afstamningen

ved at øremærke umiddelbart

efter kælvning. Men uanset hvor

hurtig man er til at øremærke, vil

der være tilfælde, hvor man alligevel

er i tvivl.

I tvivlstilfælde angiver lidt over

halvdelen af besætningerne, at de

fastsætter afstamningen ved at finde

ko og kalv, som ligner hinanden.

I de resterende besætninger

sættes kalve og mødre tilfældigt

sammen, der foretages forældreskabstest,

eller der gøres en ekstra

indsats for at finde de rigtige

mødre til kalvene. Den mest korrekte

afstamning får man ved at

bruge tid på at observere køer og

kalve i kælvningsboksen eller alternativt

ved at foretage forældreskabstest.

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 37


REGISTRERING

Enkelt kælvningsboks

I besætninger med separat kælvningsboks

kan konsekvent øremærkning

i kælvningsboksen

umid delbart efter kælvning nedbringe

andelen af afstamningsfejl,

fordi man i denne type kælvningsboks

som udgangspunkt er sikker

på, at man kender den rigtige mor

til kalven.

Spørgeundersøgelsen viser, at det

kun er i 40% af besætningerne,

hvor alle kalve er øremærket, når

koen eller kalven forlader kælvningsboksen.

Foretag registrering sam -

tidig med øremærkning

Den mest sikre registrering foretages

så tæt på kælvning som muligt,

altså samtidig med øremærkning,

mens ko og kalv stadig er i kælvningsboksen.

Især i større besætninger, men også

i mindre besætninger er flere personer

ofte involveret i arbejdet

med mærkning, registrering og

flytning af kalve. Det er derfor vigtigt

at have en sikker måde at dokumentere

sammenhængen mellem

numre på mødre og kalve fra

kælvningsboksen og helt til kalven

er registreret i Dyreregistreringen.

Spørgeundersøgelsen viser, at der

bruges forskellige metoder til at

overlevere sammenhænge, eksempelvis

whiteboard, SMS, lister eller

mundtlig overlevering. Alle

metoder er gangbare, så længe det

gøres systematisk med en minimal

risiko for fejl.

De vigtigste indsatsområder er:

•Sørg for at køer og kvier kælver i kælvningsboksen

•Øremærk kalvene umiddelbart efter kælvning – registrer

sammenhæng mellem kalv og ko samtidigt

•Er du i tvivl om mødrene til kalvene så brug ekstra tid på

at observere – brug eventuelt forældreskabsbestemmelse

Hav værktøj tæt på kælvningsboks

Hav både øremærketangen og kvikko/staldregistreringsblok/anden

dokumentationsmateriale tæt på kælvningsboksen,

så det er nemt at mærke og registrere alle kalve systematisk

umiddelbart efter kælvning.

Fejl i afstamningen sker hvis:

•Koens og kalvens nummer registreres som forventet,

men øremærket i realiteten sættes i den forkerte kalv i

kælvningsboksen eller kalveboksen.

•Man i forbindelse med registreringsproceduren fra observation

i kælvningsboksen til indtastningen i registreringsprogrammet

kommer til at bytte om på numre på

kalve og mødre

Rækkefølge af handlinger i forbindelse med

øremærkning og registrering:

1. Flyt kvien eller koen til kælvningsboksen X dage før forventet

kælvning

2. Observer om der er nye kalve i kælvningsafdelingen X

gange dagligt

3. Øremærk straks der er kalve uden øremærker

4. Registrer sammenhæng mellem ko og kalv samtidig med

øremærkning

5. I tvivlstilfælde observer før sammenhæng registreres

6. Flyt ko og kalv fra kælvningsafdelingen

Ovenstående praksis bliver illustreret i en SOP, som kan

anvendes i besætningen

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

38 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


SOP-øremærkning

og registrering

Formålet med SOP

om korrekt mærkning

og registrering

Korrekt mærkning og registrering

har til formål at undgå fejl, som senere

kan være dyre. Dette er ek-

sempelvis vigtigt ved håndtering

af køer og kalve i forbindelse med

sanering for paratuberkulose.

SOP’s på kvægbrug

SOP står for ’Standard Operatio-

nelle Procedurer’. Med tegninger

og korte tekster viser den, hvordan

de enkelte arbejdsprocedurer inden

for et afgrænset område udføres

korrekt. Alle SOP’s kan hænges

op i stalden og rettes til, så de

7a. Mærkning og registrering – observation af kælvningsboks

– Para TB GRØN

7.1a Kælvningsboksen/ boksene

observeres ____ (1,2,3)

gange dagligt for nyfødte

kalve

7.2a

t ___________________

Første runde i stalden

t ___________________

Før frokost

t ___________________

Før aftensmad

t ___________________

Sidste runde i stalden

Øremærk kalven

Find øremærke og tang

ved________ (reolen, gule kasse, på kontoret)

Koen må aldrig forlade

kælvningsboksen før kalven

er mærket

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 39


REGISTRERING

passer nøjagtigt til den enkelte bedrift.

Der findes følgende SOP’s:

1. Kalvepasning

2. Kælvning

3. Goldning

7.3a Registrer CKR-dyrnummer

for kalv og mor:

t _____________________

- I PDA/Kvikko

- på staldregistreringsblok,

- på tavle nær kælvningsboks

- med SMS

- på skema ”Registrering af kalve” (se tabel 1)

7.4a Ved tvivl om korrekt

kalv og mor i fællesbokse

Noter forventet sammenhæng

Observer ved efterfølgende

besøg om sammenhæng

stemmer

Ved fortsat tvivl bestilles

faderskabstest

4. Reproduktion Fodring

5. Malkning

6. Smittebeskyttelse

7. Klove

Når du skal tilrette og indkøre

SOP på din bedrift, er det en for-

del at inddrage en SOP-certificeret

kvægrådgiver. Du finder dem

på www.arbejdsplan.kvaeg.dk Erfaringerne

viser, at et indledende

forløb med hjælp af en sagkyndig

er helt afgørende for udbyttet af

SOP i det lange løb.

Tabel 1. Registrering af kalve.

Sammenhæng mellem numre på køer og kalve

Konummer

33333-

00101

33333-

00105

33333-

00109

33333-

00111

33333-

00098

33333-

00080

KalvKælvnumningsmerdato 00233 12.03.

00234 17.03.

00235 19.03.

00236 28.03. ?

00237 28.03. ?

00238 29.03.

Tvivl Tilstand Forløb Størrelse

40 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


En enkelt SOP koster 995 kr. +

moms inkl. 10 siders registersystem.

Se og køb dem på

www.arbejdsplan.kvaeg.dk

7.5a Registrer:

Kælvningsdato og køn

t _____________________

- I PDA/Kvikko

- på staldregistreringsblok,

- på tavle nær kælvningsboks

- med SMS

- på skema ”Registrering af kalve” (se tabel 1)

7.6a Vurder og registrer:

Kælvningsforløb og størrelse

t _____________________

- I PDA/Kvikko

- på staldregistreringsblok,

- på tavle nær kælvningsboks

- med SMS

- på skema ”Registrering af kalve” (se tabel 1)

7.7a Kalv flyttes til enkeltboks

efter ____ (1,2,3) timer

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 41


CRACKHOLM

FEVER

GOLDWYN X BLITZ X MATTIE G X RUDOLPH

Crackholm Fever ligner utrolig meget sin legendariske far, Goldwyn.

Hans døtre får et stærkt og bredt kryds med en ideel krydsretning, og

de har meget stærke ben. Deres yver er højt og bredt tilhæftet med en

perfekt patteplacering.

Fever-døtre modnes sent med meget type, og de vokser sig langsomt,

men sikkert til fremragende køer. Derved scorer Crackholm Fever

meget højt på alle funktionelle egenskaber såsom datterfrugtbarhed,

celletal, temperament og holdbarhed, hvilket også forklarer hans

enorme popularitet.

Fever opfylder virkelig alle krav til en moderne tyr: Brug ham!

Grøngårdvej 24, 6270 Tønder

Tlf: 40403498

Part of Holding

+603 mælk

+0.34% fedt

+0.03% protein

+17 eksteriør

+14 malkeorganer

+15 lemmer og klove

113 holdbarhed

103 hunlig frugtbarhed

Kilde avlsværdital: CDN December 2011

God jul

og

godt

nytår!

www.semex.net


Ydelsesresultater

2010-2011

Af Mette Bech og Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein

Så ligger årets ydelsesresultater

foran os, – og som det ses vist

med et fald på 160 kg mælk og

10 kg værdistof i gennemsnit for

alle ydelseskontrollerede køer, –

Hvorfor?? Ingen tror på avlsmæssige

ændringer så markant

om nogen overhovedet, flere

hævder foderkvalitet fra sidste

år. Og så er der nok også mælkeproducenter,

der kigger på, om et

fald på 160 kg mælk måske opvejes

af en lidt mindre regning til

foder og dyrlæge.

Fakta er en ydelsesnedgang. Koantal

har for første gang siden 2005

vist et svagt fald, men besætningsstørrelsen

er fortsat steget, – i år

med 5,7 køer. Højestydende besætning

er I/S Søvig ved Janderup

med 400 køer og 13.700 kg mælk

og blot 2 kg under det magiske tal

1000 kg værdistof. Højestydende

ko er Landsskuets Guldko fra I/S

Kragrøi med næsten 21.000 kg

mælk og godt 1500 kg værdistof.

Modsat de seneste års fremgang i

gennemsnitsydelsen på 5 til 13 kg

værdistof så kan konstateres en tilbagegang

i år. Dette fremgår racevis

af efterfølgende tabel.

Løbende opgørelser har vist en faldende

mælkeproduktion, og den

er således vist her. Ses på kvoteudnyttelsen,

– så er den på nuværende

tidspunkt heller ikke så tæt på

som normalt.

Som de to eneste racer med fremgang

i antal køer ses Jersey og FAY

(Finsk Ayrshire). Øvrige racer

konstaterer reduceret koantal, –

Dansk Holstein med godt 4.500

køer. Forholdsmæssigt må RDM

og Dansk Holstein konstatere andelen

af køer reduceret, medens

Jersey og krydsning er øget tilsvarende.

Besætningsstørrelsen er kun øget

med 5,7 årskøer, modsat lidt større

stigninger de tidligere år. Alt i alt

kan måske konstateres et ”stop for

omtanke” med den ændrede økonomiske

orden gennem de seneste

3 år. Der er dog fortsat lyst og planer

for forandringer på mange bedrifter,

– også med økonomisk basis,

– men der er sat bremser på fra

den finansielle side.

3 besætninger over

13.000 kg mælk

Toppen af de højtydende besætninger

er ret konstant. Højest -

ydende er i år I/S Søvig ved Janderup,

og her har 400 køer ydet

13.697 kg mælk og 998 kg værdistof.

Besætningen var også i toppen

sidste år. Anderstrup Holstein

og Bjarne Vestergård Hansen følger

med i den lille gruppe af besætninger

med over 13.000 kg mælk,

men lige efter med 12.906 kg og

på tredjepladsen følger Lisbeth

Klinge. I forhold til listen sidste år

er Ladefoged I/S, I/S Fruergaard

og Tronsmark Holstein avanceret

helt til toppen.

Listen er lidt kortere end de tidligere

år, men fyldestgørende lister

kan ses på www.danskholstein.dk

og i RYK’s beretning.

Guldkoen blev vinderkoen

Den check, som tilfaldt Guldkoen

på Landsskuet 2011, har da sikret

årets højstydende ko et rigtig godt

dækningsbidrag. Kragrøi I/S ved

Nordborg har med VAR Etlardatteren

48844-01943 nået høj -

este årsydelse med 20.812 kg mælk

og 1508 kg værdistof. Når så vi ved

sommerens Landsskue-konkurrence

om Guldkoen fandt, at hun

kun hidtil havde haft 1,5 inseminering

pr drægtighed ved 4 kælvninger

samt 39.000 i celletal, – så

er hun vel en SUPER-Guldko, –

det må glæde Guldko-sponsoren

Dalum landbrugsskole, at det netop

blev sådan en fantastisk ko, der

løb med sådanne titler, – tilsammen

Super-Guldko.

Men, som på sommerens Landsskue,

vandt hun på listen her

KUN med 4 kg værdistof ned til

koen på andenpladsen, C Stormatic-datteren

30191-01135 fra

Anderstrup Holstein og Inq1032datteren

50511-01778 fra Bertus

van Veldhuisen med henholdsvis

1504 og 1503 kg værdistof. I alt 3

køer kom over 20.000 kg mælk i

det seneste år.

Bredere avlsmål

Netop med de bemærkninger, der

er knyttet til Holsteins højest -

ydende ko, – Super-guldkoen, – så

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 43


Super-Guldkoen er Kragrøi Etlar Elise

fra Kragrøi I/S ved Nordborg. Hun har

fantastiske sundheds- og

reproegenskaber, og derfor vandt

hun jo Guldkoen på Landsskuet.

I årets højstydende besætning hos

I/S Søvig er D Mason tillagt, –

og tillykke med dette.

er det jo en klar understregning af,

at avlsmålet er sammensat således,

at selv højtydende køer kan præ -

ste re dette sammen med de allerbedste

sundheds- og reproduk -

tionsdata. Vi behøver ikke have

opfattelsen af, at der er masser af

egenskaber at ændre voldsomt på

for fremtidens malkeko, – men vi

følger naturligvis nøje det der sker

med køer og den avlsmæssige udvikling.

Mange resultater viser jo netop, at

selv høj besætningsproduktion

kan følges af sunde og holdbare

køer, – køer der kan nå 100.000 kg

mælk eller 10.000 kg værdistof

uden problemer. Det er – uden at

glemme andre – besætningen hos

Lisbeth Klinge et godt bevis på, –

se under Landet rundt Midt-Øst

Holstein de seneste præstationer

fra denne besætning. Men som

mange ved, er management og

omhu for køerne jo de helt store

indsatsområder i besætningen

sammen med et godt tyrevalg baseret

på de bedre eller bedste

Besætningsstørrelse pr race (antal årskøer)

Ktr.år 09/10 Ktr år 10/11 Ændring

RDM-besætninger 94,1 101,0 6,9

DH-besætninger 139,1 143,6 4,5

Jersey-besætninger 147,1 154,5 7,4

DRH-besætninger 78,2 78,0 -0,2

Krydsningsbesætninger 118,8 115,8 -3,0

Øvrige besætninger 152,6 159,3 6,7

Alle besætninger 142,7 148,4 5,7

44 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Ydelseskontrollen 2010-2011

Gennemsnit for alle køer og besætninger med 365 dage i ydelseskontrollen. Årsopgørelse pr korace

% I alt køer Kg mælk Kg fedt % fedt Kg protein % protein Kg værdistof Diff værdistof

RDM-køer 7,1 % 36.856 8.629 371 4,30 301 3,49 672 -8

DH-køer 71,9 % 371.467 9.419 387 4,11 317 3,37 704 -10

Jersey-køer 12,7 % 65.445 6.584 390 5,92 272 4,13 662 -8

DRH-køer 1,1 % 5.610 8.410 360 4,28 287 3,41 647 -11

FAY-køer 0,0 % 258 8.415 362 4,30 292 3,47 654 -9

KRY-køer 7,2 % 37.322 8.496 367 4,32 295 3,47 662 -11

Gns af alle køer 100,0 % 516.958 8.919 385 4,32 308 3,45 693 -10

Ændringer fra 09/10 til 10/11

Antal køer Procent køer pr race

Ktr.år 09/10 Ktr år 10/11 Forskel Ktr.år 09/10 Ktr år 10/11 Forskel

RDM-køer 38.636 36.856 -1.780 7,4 % 7,1 % -0,3 %

DH-køer 376.029 371.467 -4.562 72,1 % 71,9 % -0,2 %

Jersey-køer 64.936 65.445 509 12,5 % 12,7 % 0,2 %

DRH-køer 5.804 5.610 -194 1,1 % 1,1 % -0,0 %

FAY-køer 243 258 15 0,0 % 0,0 % 0,0 %

KRY-køer 35.928 37.322 1.394 6,9 % 7,2 % 0,3 %

Danmark 521.576 516.958 -4.618 100,0 % 100,0 %

Opgørelser pr besætningsrace

Antal besætninger Kg mælk Kg fedt Kg protein Kg fedt + protein

Ktr.år Ktr.år Diff. Ktr.år Ktr.år Diff. Ktr.år Ktr.år Diff. Ktr.år Ktr.år Diff. Ktr.årKtr.år Diff.

09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/1010/11

RDM-besætninger 176 154 -22 8.988 8.889 -99 385 382 -3 313 310 -3 698 692 -6

DH-besætninger 1.684 1.600 -84 9.700 9.554 -146 397 393 -4 325 322 -3 722 715 -7

Jersey-besætninger 325 319 -6 6.834 6.693 -141 405 397 -8 280 276 -4 685 673 -12

DRH-besætninger 12 10 -2 8.583 8.676 93 365 367 2 294 295 1 659 662 3

Krydsningsbesætninger 8 10 2 7.519 7.337 -182 347 339 -8 270 263 -7 617 602 -15

Øvrige besætninger 1.450 1.391 -59 8.919 8.770 -149 380 374 -6 306 302 -4 686 676 -10

Alle besætninger 3.655 3.484 -171 9.079 8.919 -160 390 385 -5 313 308 -5 703 693 -10

NTM-tyre. Jamen, – så enkelt kan

det faktisk siges og gøres.

Et stort tillykke med de flotte ydelsesresultater

ude i mange besætninger.

Alle ydelsesresultater og lister kan

ses på hjemmesiden

www.danskholstein.dk

% besætninger pr race

Ktr.år 09/10 Ktr år 10/11 Ændring

RDM-besætninger 4,8 % 4,4 % -0,4 %

DH-besætninger 46,1 % 45,9 % -0,2 %

Jersey-besætninger 8,9 % 9,2 % 0,3 %

DRH-besætninger 0,3 % 0,3 % -0,0 %

Krydsningsbesætninger 0,2 % 0,3 % 0,1 %

Øvrige besætninger 39,7 % 39,9 % 0,2 %

Alle besætninger 100,0 % 100,0 % 0,0 %

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 45


Højestydende beæstninger 2010-2011

Ydelseskontrol Mejeri

besnr ejer by Års- Kg % Kg % Kg Kg vær- Kg Kg vær- Levekøer

mælk fedt fedt prot. prot. distof mælk distof ringspct.

*44884 I/S Søvig v/L.&G. Kristensen Janderup Vestj 400,6 13697 3,99 546 3,30 452 998 12794 928 93 %

*33723 Anderstrup Holstein I/S Skørping 287,4 13861 3,82 529 3,30 457 986 13011 883 90 %

29084 Lisbeth Klinge Knebel 75,2 12906 4,16 537 3,39 438 975 12472 957 98 %

56601 Bjarne Vestergård Hansen Spjald 147,2 13209 3,97 525 3,32 438 963 12318 896 93 %

*31563 Ladefoged I/S Nørager 446,4 12408 4,00 496 3,40 422 918 11650 856 93 %

*42228 I/S Fruergaard Højslev 159,4 12128 4,25 516 3,29 399 915 11215 832 91 %

34242 Tronsmark Holstein Bindslev 172,1 12365 4,04 500 3,33 412 912 11908 862 95 %

41674 I/S Myrhøjgård Tjele 130,4 12362 4,04 500 3,33 412 912 11415 829 91 %

50013 Gammelbygaard Højer 375,9 12207 4,09 499 3,34 408 907 11410 843 93 %

49632 Hans Gerhard Horst Skærbæk 109,5 12274 4,02 493 3,36 413 906 11604 817 90 %

51260 Aslundgård v/S. Nørgaard Bevtoft 97,4 12254 3,98 488 3,39 416 904 11585 838 93 %

37279 Kent Andersen Tårs 129,9 11996 4,13 496 3,37 404 900 10941 809 90 %

42405 I/S Hedelund Aalestrup 225,3 12455 3,94 491 3,28 409 900 11916 857 95 %

59141 Helmer Jensen Sørvad 118,9 11810 4,28 506 3,31 391 897 11500 855 95 %

35981 I/S Stubben Sindal 216,5 12022 4,01 482 3,39 408 890 11416 852 96 %

29288 Raunlund v/Per Rasmussen Randers SØ 67,6 11797 4,05 478 3,45 407 885 10729 792 89 %

42260 Christen Christensen Tjele 57,8 11822 4,17 493 3,32 392 885 10692 792 89 %

27108 Erling Kildal Grenaa 82,7 12169 3,99 486 3,24 394 880 11376 828 94 %

32521 Kurt Larsen Tylstrup 178,6 11604 4,16 483 3,42 397 880 11024 824 94 %

*33480 Tage Aagaard Winther Hobro 91,2 11739 4,06 477 3,40 399 876 10595 782 89 %

30974 Justenborg I/S Hadsund 111,2 11697 4,09 478 3,39 397 875 10666 787 90 %

38041 Kærgård I/S Løkken 276,5 11860 4,01 476 3,31 393 869 11217 822 95 %

*26089 Hans Jacob Fenger Odder 161,5 11570 4,16 481 3,34 386 867 10674 806 93 %

*42948 Virkelyst Landbrug Vejen 177,0 11787 3,94 465 3,41 402 867 11133 813 94 %

55377 Per Skarregaard Ringkøbing 121,5 11576 4,16 482 3,33 385 867 11166 847 98 %

36169 Bjarne Terkelsen Løkken 129,0 12138 3,88 471 3,25 395 866 11496 831 96 %

*41837 Hans Olav Frederiksen Møldrup 306,9 11571 4,14 479 3,34 386 865 10765 793 92 %

*52464 Aage Schmidt Lund Rødding 347,9 11754 3,99 469 3,35 394 863 10718 793 92 %

50284 Krüger Fæ. V/K. og L. Krüger Løgumkloster 229,1 11520 4,05 466 3,43 395 861 10920 820 95 %

39409 Bertel Winther Fjerritslev 161,4 11596 4,04 469 3,38 392 861 10859 789 92 %

56222 Martin Alstrup Kristensen Tarm 220,0 11726 4,04 474 3,29 386 860 11187 807 94 %

41092 Niels Henrik Nørgaard Fårup 165,6 12185 3,77 459 3,28 400 859 11046 768 89 %

50743 Marcel Van Den Hengel Skærbæk 282,9 11049 4,38 484 3,38 373 857 10039 786 92 %

27698 Frøholm v/Lone F. Bertelsen Ørsted 202,9 11567 4,08 472 3,33 385 857 10643 786 92 %

36834 Sten Simonsen Brønderslev 76,5 11122 4,31 479 3,40 378 857 10796 807 94 %

*42200 Krogelund V/Jørgen Bundgaard Højslev 120,9 11331 4,15 470 3,42 387 857 10265 776 91 %

46031 Hedeagergaard I/S Ansager 131,7 11358 4,16 473 3,36 382 855 10565 785 92 %

*39519 Per Barup Frøstrup 129,6 11683 3,93 459 3,39 396 855 11010 810 95 %

58923 Sven Kjær Kristensen Struer 123,8 11626 4,06 472 3,29 383 855 10828 793 93 %

31472 Gaardsted Højgaard I/S Løgstør 449,4 11531 4,03 465 3,36 387 852 10632 780 92 %

39400 Nørmølle I/S Fjerritslev 127,7 11154 4,15 463 3,49 389 852 10010 759 89 %

56031 Henry Jensen Bøvlingbjerg 119,1 11749 4,00 470 3,24 381 851 11055 802 94 %

43391 John & Karin Knudsen Jensen Føvling 160,2 11303 4,08 461 3,44 389 850 10670 776 91 %

51622 Carsten Gammelgaard Gram 186,2 11340 4,05 459 3,45 391 850 10841 790 93 %

41815 Per Øris Høgh Møldrup 213,2 11199 4,20 470 3,38 379 849 10551 800 94 %

62892 Boesen I/S Thisted 152,3 11313 4,13 467 3,38 382 849 10813 799 94 %

33487 Henrik Vandborg Hobro 197,1 10838 4,36 473 3,46 375 848 10164 774 91 %

50675 Mads Stokholm Pedersen Ribe 235,7 11459 4,02 461 3,37 386 847 10763 794 94 %

*33205 Mogens Mellergaard Mortensen Gandrup 175,4 10982 4,26 468 3,45 379 847 10611 835 99 %

65904 Gunnar Forum Skals 427,4 11410 4,04 461 3,38 386 847 10720 795 94 %

46665 Verner Villadsen Ribe 67,2 11211 4,05 454 3,50 392 846 10318 775 92 %

48233 Lars Regnar Fink Aabenraa 39,6 11101 4,22 468 3,41 378 846 10133 784 93 %

*32338 Allan Kjær Simonsen Storvorde 53,6 11533 4,02 464 3,30 381 845 11384 831 98 %

43265 I/S Midtgård Holsteins Ribe 113,6 11314 4,16 471 3,30 373 844 10666 806 95 %

41412 I/S Risbak Kjellerup 127,6 11360 4,05 460 3,38 384 844 10743 783 93 %

30136 Per Warming Aars 241,6 11413 4,04 461 3,35 382 843 10819 805 95 %

45890 Wissingsminde Lunderskov 201,4 11670 3,96 462 3,26 380 842 10941 768 91 %

27107 Michael Mikkelsen Grenaa 130,0 11776 3,88 457 3,26 384 841 10780 768 91 %

*23833 Jakob Jakobsen Hovedgård 142,5 11223 4,13 463 3,36 377 840 10737 795 95 %

25192 Erik Andersen Kjellerup 101,2 11323 3,98 451 3,44 389 840 10260 755 90 %

30789 Jens Kristian Emborg Gistrup 185,5 11108 4,13 459 3,43 381 840 10221 757 90 %

* = Flere besætningsnumre benyttes

46 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Højestydende køer 2010-2011

Ejer By Dyr nr Født Far Kg % Kg % Kg Kg værmælk

fedt fedt prot. prot. distof

Kragrøi I/S Nordborg 4884401943 30/11/2005 VAR ETLAR 20812 3,72 775 3,52 733 1508

Anderstrup Holstein I/S Skørping 3019101135 01/10/2003 C STORMATI 18522 4,59 851 3,53 653 1504

Bertus Van Veldhuisen Løgumkloster 5051101778 05/10/2005 INQ. 1092 17680 4,47 791 4,03 712 1503

Torben Kragh Henne 4433402464 26/01/2006 ALVES 19382 3,91 757 3,67 711 1468

Bertus Van Veldhuisen Løgumkloster 5051101751 15/04/2005 A WIN 395 20013 3,92 785 3,32 665 1450

Lisbeth Klinge Knebel 2908401413 14/12/2002 V BOJER 19489 4,04 787 3,40 662 1449

Hans Christian Jessen Toftlund 5288302842 27/06/2008 V EXCES 17334 4,47 775 3,72 645 1420

Anderstrup Holstein I/S Skørping 3001001446 25/11/2003 V CURTIS 20828 3,70 770 3,10 645 1415

Stakkehavegård v/Anders Ringsing Kettinge 1646801735 13/01/2006 V EXCES 15806 5,06 799 3,72 588 1387

Knud Sehested og Lene Skiffard Kjellerup 3012201195 24/05/2002 V BOJER 19300 3,98 768 3,17 612 1380

Rene Søndergaard Bedsted Thy 3871101674 21/12/2004 V ERSGARD 18697 3,86 721 3,50 655 1376

Langbakgaard I/S Hobro 3344902338 04/05/2002 JUST-HUX 18277 4,57 835 2,89 529 1364

Henrik Grønne Vinderup 8165801574 11/05/2006 D ONSIDE 17442 4,40 767 3,41 594 1361

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 5660101512 26/09/2001 D HUDSON 18891 4,04 763 3,10 586 1349

Torben Kragh Henne 4433402441 10/11/2005 NOVIZE 15809 4,61 729 3,89 615 1344

Lisbeth Klinge Knebel 2908401571 23/11/2004 DH-216A 17900 4,11 736 3,37 604 1340

Øster Haunstrup I/S Herning 5760803608 22/02/2007 V EXCES 16812 4,57 769 3,39 570 1339

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 5660101790 16/01/2006 V ELO 19317 3,65 705 3,20 618 1323

I/S Fruergaard Højslev 4222801914 11/10/2006 D ONTARIO 15499 5,05 783 3,46 537 1320

Anderstrup Holstein I/S Skørping 3372302726 27/05/2005 RGK DIDRIK 16422 4,51 741 3,51 577 1318

Svend Ebsen Schøler Ribe 5083402499 20/12/2005 V ELO 17880 3,88 694 3,45 617 1311

Hans Gerhard Horst Skærbæk 4963201599 25/05/2006 V EXCES 14815 5,14 762 3,67 544 1306

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 5660101810 24/06/2006 V EXCES 16444 4,51 742 3,38 556 1298

I/S Toftgård Bramming 4416103247 05/09/2006 T ULSTER 17758 4,15 737 3,14 558 1295

Johnny Rene Madsen Aabybro 3756401286 28/05/2006 V EXCES 16611 4,55 755 3,23 536 1291

Ladefoged I/S Nørager 3174103167 28/04/2006 V EXCES 18022 3,76 677 3,40 612 1289

Kurt Larsen Tylstrup 3252101450 21/01/2006 V EXCES 15884 4,50 715 3,61 574 1289

Breeuwsma Skærbæk 5078101912 25/05/2006 NY SIETSE 14360 5,38 773 3,58 514 1287

I/S Søvig v/Lene&Gudmund Kristensen Janderup Vestj 3372302497 31/08/2004 V ERSGARD 18321 3,83 701 3,19 585 1286

Torben Kragh Henne 5581301354 22/10/2006 RAMOS 16061 4,60 739 3,38 543 1282

Gunnar Forum Skals 2664901679 13/07/2004 V ERIK 16027 4,39 703 3,61 578 1281

Hans Gerhard Horst Skærbæk 4963201546 23/10/2005 VAR ETLAR 17937 3,71 665 3,42 613 1278

Henrik Vandborg Hobro 3348703266 12/07/2004 VAR CALANO 14915 5,30 790 3,27 487 1277

Gaardsted Højgaard I/S Løgstør 3147203015 22/10/2004 V ERSGARD 16515 4,29 708 3,43 567 1275

Michael Mikkelsen Grenaa 2710701824 11/12/2006 V GOTTORP 14470 5,03 728 3,78 547 1275

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 5660101643 28/10/2003 V CURTIS 17660 4,02 710 3,18 562 1272

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 5660101697 26/09/2004 V EVERTOP 16994 4,02 684 3,45 587 1271

Volsgård I/S Vinderup 3925001204 10/04/2003 V BOJER 16971 4,24 720 3,24 550 1270

Elmer Neergaard Aalestrup 4078204791 26/11/2004 V ELO 17052 4,19 715 3,25 555 1270

Kurt Larsen Tylstrup 3252101332 06/02/2005 V CURTIS 16023 4,11 658 3,81 610 1268

I/S Bjørholm Holstein Glejbjerg 4737700900 08/07/2007 ENCINO 17762 3,77 670 3,35 595 1265

Bakkegården v/Mogens Hjort Jensen Grenaa 6365003436 15/02/2005 V ERSGARD 15243 4,56 695 3,74 570 1265

I/S Sønderfenner Ribe 4718802210 22/08/2005 OMAN JUSTI 17990 3,63 653 3,40 611 1264

Kragrøi I/S Nordborg 4884402008 12/12/2006 D OMAR 16216 4,24 688 3,54 574 1262

Anderstrup Holstein I/S Skørping 2371401636 04/01/2006 P SHOTTLE 18099 3,76 681 3,21 581 1262

Torben Kragh Henne 5581301170 15/12/2001 V BOJER 18604 3,78 703 2,98 555 1258

Hans Gerhard Horst Skærbæk 4963201379 14/11/2003 VAR DOYLE 16386 4,25 696 3,42 561 1257

Anderstrup Holstein I/S Skørping 3372303631 28/10/2007 BILLION 18428 3,42 631 3,35 618 1249

Kent Andersen Tårs 3727902599 28/10/2006 SHARKY 16974 4,05 687 3,31 562 1249

Nørmølle I/S Fjerritslev 3939301160 05/02/2007 D ESSAY 15504 4,45 690 3,59 557 1247

I/S Hedelund Aalestrup 4240502538 27/07/2005 OMAN JUSTI 17971 3,86 694 3,07 552 1246

Kurt Larsen Tylstrup 3252101577 16/01/2007 V GOTTORP 15895 4,15 659 3,69 587 1246

Torben Laursen Nibe 3007002032 01/07/2006 VAR ELVIS 14199 5,11 725 3,66 519 1244

M H Agro I/S Agerskov 5123501405 25/12/2004 HMT LASARD 15779 4,25 670 3,62 571 1241

Hedeagergaard I/S Ansager 4603101457 29/06/2006 V GROOVYBL 19022 3,60 685 2,92 556 1241

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 47


Bindestalde populære

i Canada

Af informationskonsulent Kirsten Foss Marstal, VFL Kvæg

En del canadiske mælkeproducenter

vælger stadig bindestalde,

når de bygger nyt. En gigantisk

kvotepris levner ikke mange penge

til investeringer i dyre stald -

systemer.

Herhjemme forsvinder de gamle

bindestalde støt og roligt til fordel

for løsdriftsstalde. I Canada bygges

der stadig nye.

Hos Canadas 10.000 mælkeproducenter,

er bindestalde stadig det

mest almindelige staldsystem. 75

pct. af staldene er således bindestalde,

mens kun 25 pct. er løsdrift.

Til sammenligning er kun 22

pct. af de danske stalde bindestalde.

Den høje andel af canadiske bindestalde,

er dels kulturelt betinget,

og dels en følge af en meget høj

kvotepris. Prisen på kvote har gennem

en årrække været i niveauet

30-35.000 CAN$. Det svarer til

en kvotepris på et pænt stykke over

100.000 danske kroner for kvote

til en enkelt ko.

”Med den pris, er der ikke mange

penge til de helt store investeringer

– selv om man får i omegnen af

fire danske kroner for en liter

mælk,” forklarer specialkonsulent

Uffe Lauritsen, Videncentret for

Landbrug. Kvoteprisen i Canada

er da også blevet så stort et pro-

blem, at man landspolitisk forsø -

ger at dæmpe den. Pt. er der et politisk

fastsat loft på 25.000 CAN$.

”Det medfører så nogle helt andre

udfordringer for kvægbruget, for

nu kan en del ikke sælge uden tab,

og andre vil ikke sælge, til det de

anser for en meget lav pris. Alt dette

bremser strukturudviklingen,

og dermed også investeringen i nye

staldanlæg,” forklarer Uffe Lauritsen.

Mere arbejdskraft

til rådighed

Trods dette, bygges der faktisk nye

stalde i Canada - også en del bindestalde.

Der foretages også en del

moderniseringer og tilbygninger

til bindestaldene. Men strukturudviklingen

sker ifølge Uffe Lauritsen

i et noget lavere tempo, end

vi har set i Danmark. Et andet

aspekt er, at der er betydeligt mere

arbejdskraft til rådighed på kvæg -

bedrifterne i Canada. En besætning

på 80 køer, vil typisk beskæftige

en fodermester og 1-2 mere

plus måske et par skoledrenge.

Der er dog forskelle i fordelingen

af bindestalde ud over det store

land. I Quebec længst mod nord -

øst, udgør bindestaldene hele 92

%. I den modsatte side, British

Columbia, er det lige omvendt.

Her er der 91 % løsdriftsstalde.

Af de 25 pct. canadiske løsdriftsstalde

har kun 1,7 pct. malkerobotter.

I Danmark har 23 pct. malkerobotter.

48 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Forbedring af køernes

lemme- og klovegenskaber

Af dr. Gordon Atkins, Veterinærfakultetet, Calgary Universitet, Canada

Længere levetid, bedre holdbarhed

hos malkekøer er et mål, alle

kvægbrugere har. Medens kokomfort

og ernæring giver størst

og hurtigst respons m.h.t. holdbarhed,

har arvelige funktionelle

bygningstræk også signifikant

indflydelse på holdbarheden.

De sidste 25 års avlsprogrammer

har forbedret malkeorganerne

dramatisk, hvorimod der har været

langt mindre succes, når det gælder

lemmer og klove. I canadiske

malkekvægsbesætninger forekommer

halthed hos ca. 25 procent af

køerne.

I Canadas kåringssystem bedømmes

5 egenskaber for lemmer og

klove, og oprindelig vægtedes disse

ens, men videnskabelige data har

vist, at nogle af disse egenskaber

øver større indflydelse på levetid/holdbarhed

end andre.

I øjeblikket gives hasestilling bagfra

og hældybde størst vægt.

Hældybde har stor interesse på

grund af dens relation til klovsålens

tykkelse. Denne er også i nogen

grad afhængig af koens kondition.

Spørgsmålet er så, om klovlidelser

forårsaget af halthed forekommer

hyppigst hos køer med

lav hældybde.

Et foreløbigt svar er fremkommet

ved at sammenholde data fra klovbeskærere

og kåringspersonale.

Der synes at være sikker sammenhæng

mellem ønsket hældybde og

færre klovlidelser, især klovhæld-

Sammensætning af lemmer og klove 2011

18%

17%

22%

ning kan påvirkes med beskæring.

Det kan hældybde kun i ringe grad

og må derfor anses for et værdifuldt

værktøj til reduktion af halthed.

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 49

12%

Hasevinkel - fra siden 17 %

Hasevinkel -bagfra 31 %

Knoglebygning 12 %

Klovhældning 18 %

Hældybde 22 %

31%

Knoglebygning

Hasevinkel – bagfra

Hældybde

Klovhældning

Hasevinkel – fra siden

Eksteriør - ændringer siden "før 90'er"

før 1990 1993 1998 2011

Malkeorganer 40 40 40 42

Lemmer og klove 12 16 20 26

Malkepræg 16 14 12

Krop 22 20 18

kropsstyrke 22

Kryds 10 10 10 10


Klovbeskæring bør ske

før kælvning

Af dyrlæge Pia Nielsen, VFL, Kvæg

Mange får deres dyr efterset af

klovbeskæreren efter kælvning,

men da er skaden allerede sket.

I tiden op til kælvning sker der store

hormonelle forandringer, som

påvirker koen på mange måder.

Blandt andet frigives der de sidste

to-fire uger før kælvning hormoner,

som sørger for opblødningen

(lødningen) af fødselsvejen, så

kalven kan komme ud.

Disse hormoner påvirker dog ikke

kun bækkenregionen, men også

klovbenets ophæng.

I praksis betyder hormonpåvirkningen,

at klovbenet omkring

kælv ning vil synke længere ned

mod læderhuden end ellers, og

knoglens tryk på læderhuden resulterer

i smertefulde blødninger

omkring læderhuden (laminitis).

Disse blødninger vil to-tre måneder

senere ved klovbeskæring kunne

ses som såleblødninger.

Klovbeskæring flytter

tyngdepunktet

Vi kan ikke fjerne kælvningshormonernes

indvirkning på klovbenets

ophæng. Derfor er det ekstra

vigtigt at begrænse andre uheldige

faktorer i tiden omkring kælvning.

Dette gøres blandt andet med en

klovbeskæring omkring goldning,

som flytter klovens tyngdepunkt

fremad.

Tyngdepunktet er det sted, hvor

det meste af koens vægt trykker

Når tyngdepunktet flyttes frem, mindskes klovbenets pres, og risi koen for

laminitis og såle blød ninger bliver mindre.

gennem kloven og ned i gulvet, og

tyngdepunktets placering er afhængigt

af klovens form. En ubeskåret

og spids klov vil have et

tyngdepunkt, som ligger længere

tilbage (rød pil) end en nybeskåret

klov med en tåvinkel på 45 – 50

gra der.

Når klovens form går fra spids til

korrekt form, flyttes tyngdepunktet

fremad og her (grøn pil) buer

klovbenet en smule opad. Det betyder,

at klovbenet får mindre tendens

til at presse mod læderhuden,

og dermed bliver risikoen for

blødninger mindre, når kloven har

den korrekte form. Derfor bør

klovbeskæring altid ske før kælvning.

Laminitis og de senere såleblødninger

skyldes sædvanligvis, at flere

uheldige faktorer påvirker kloven

samtidig, blandt andet ståtid,

foderskift, klovform, kælvningshormoner

og mange flere.

Såleblødninger gør klovhornet

porøst og skaber grundlag for udvikling

af sålesår, dobbeltsål og hul

væg.

50 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Kan taberkøer

udpeges ved fødslen?

Af Lydia Henriette Sørensen, Hanne Jørgensen, Morten Kargo og Peter Thomsen, Foulum, Aarhus Universitet

En dansk undersøgelse omkring

taberkøer viser, at arvbarheden

på taberkoscore er tilstrækkelig

høj til at fastslå, at nogle køer allerede

fra fødsel har større risiko

for at blive taberkøer.

Taberkøer giver mindre mælk pr.

dag, har højere dødelighed, har

højere sygdomsfrekvens og er en

større arbejdsbyrde for landmanden.

Det er derfor ikke attraktivt

at have taberkøer i stalden. Der er

større risiko for at få taberkøer i

stalde med hårde sengebåse og i

besætninger, som ikke anvender

afgræsning. Disse faktorer er dog

managementrelaterede og kan

dermed ændres ved at ændre på

forholdene. Her fokuserer vi imid-

lertid på det arvelige – altså det

medfødte.

I en ny dansk undersøgelse (Hanne

Jørgensen m.fl., 2010) er data

fra det danske forsøg udført af Peter

Thomsen, Foulum, anvendt. I

forsøget blev 6.098 køer (Dansk

Holstein) bedømt for 7 kliniske

egenskaber. Ud af de 7 egenskaber

blev 4 brugt til beregning af en taberkoscore.

De 4 egenskaber var

halthed, haselæsioner, andre læsioner

og hudens tilstand. Egenskaberne

er beskrevet nærmere i tabel

1. Data blev indsamlet fra september

2003 frem til oktober 2004, og

datasættet indeholdt 14.225 observationer

fra i alt 39 besætninger.

Alle besætninger blev bedømt

3 gange med ca. 4 måneders mellemrum.

Tabel 1: Beskrivelse af de egenskaber, der ligger til grund for taberkoscoren

Egenskab Score Kliniske tegn

Halthed 1 Ikke halt

2 Mildt halt

3 Moderat halt

4 Halt

5 Alvorlig halt

Haselæsioner 1 Ingen haselæsioner

2 Hårtab og/eller mild fortykkelse af huden og/eller sår

3 Fortykkelse og hævelser i huden og/eller væskefyldte led og/eller store sår

4 Store hævelser med hudfortykkelse, væskefyldte led og/eller bylder

Andre læsioner 1 Ingen læsioner

2 Hårtab og/eller mild fortykkelse af huden og/eller sår

3 Fortykkelse og hævelser i huden og/eller væskefyldte led og/eller store sår

4 Store hævelser med hudfortykkelse, væskefyldte led og/eller bylder

Hudens tilstand 1 Blank pels

2 Mat pels

3 Meget mat pels

Værdierne fra de 4 egenskaber blev

vægtet sammen til en taberkoscore.

For at blive kaldt en taberko skal

taberkoscoren være mindst 8. Frekvenserne

for de 4 egenskaber og

taberkoscoren ses i figur 1.

Ca. 10 % af køerne i forsøget var

ikke halte, mens ca. 50 % af køerne

fik scoren 2, som var mildt halt.

Ved haselæsioner var fordelingen

mere jævn, mens andre læsioner og

hudens tilstand havde over 65 %

med scoren 1. I alt var der 1,97 %,

svarende til 310 af køerne, der blev

scoret som taberkøer.

Arvbarhed på taberscoren

I den nye undersøgelse er arvbarhederne

for de 4 egenskaber og taberkoscoren

beregnet. Desuden er

de avlsmæssige og de fænotypiske

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 51


Frekvens

70,0

52,5

35,0

17,5

Frekvens

0

70,0

52,5

35,0

17,5

0

Hudens lstand

1 2 3

Haselæsioner

1 2 3 4

Frekvens

70,0

52,5

35,0

17,5

0

Frekvens

1 2 3 4 5

40

30

20

10

0

Halthed

Frekvens

70,0

52,5

35,0

17,5

0

Taberko-score

Andre læsioner

1 2 3 4

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Figur 1: Frekvensen af taberkoscoren og de fire underliggende egenskaber halthed, haselæsioner, andre læsioner og

hudens tilstand. Den stiplede streg ved taberkoscoren viser, hvor grænsen for at være en taberko går. Køer med scorer

fra 8 og opefter er taberkøer.

(observerbare) sammenhænge beregnet.

Arvbarheden for taberko -

sco ren er 0,08 (se tabel 2). Det er

på niveau med arvbarhederne på

andre funktionelle egenskaber så -

som mastitis og reproduktion. En

arvbarhed på dette niveau betyder,

at nogle køer allerede fra fødsel

har større risiko for at blive taberkøer.

Hos de 4 underliggende egenskaber

ligger arvbarhederne mellem

0,05 (andre læsioner og hudens tilstand)

og 0,12 (halthed). Arvbarheden

for halthed stemmer fint

overens med arvbarheder fundet i

andre undersøgelser for bevægelse

og halthed. Sammenlignes arvbarhederne

for haselæsioner og andre

læsioner, ses det, at arvbarheden

for andre læsioner ligger lavere end

haselæsioner. Det skyldes formentlig,

at der er mange flere miljø -

mæs sige faktorer, der spiller ind på

andre læsioner.

Avlsmæssige og fæno -

typiske sammenhænge

Ser man på avlsmæssige sammenhænge

mellem de underliggende

egenskaber, er der stor variation.

Den avlsmæssige sammenhæng

mellem haselæsioner og hudens tilstand

er på 0,04, mens den avlsmæssige

sammenhæng mellem haselæsioner

og andre læsioner ligger

på 0,68. Resten af sammenhængene

er moderate. Den høje sammenhæng

mellem haselæsioner og

52 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Tabel 2: Arvbarheder (diagonalen), avlsmæssige sammenhænge

(under diagonalen) og fænotypiske sammenhænge

(over diagonalen).

Egenskab Taberko- Hase- Andre Halt- Hudens

score læsioner læsioner hed tilstand

Taberkoscore 0,08 0,46 0,45 0,85 0,20

Haselæsioner 0,75 0,07 0,13 0,19 0,09

Andre læsioner 0,72 0,68 0,05 0,21 0,12

Halthed 0,89 0,44 0,46 0,12 0,16

Hudens tilstand 0,25 0,04 0,42 0,29 0,05

andre læsioner indikerer, at køer,

der er disponerede til at få haselæ -

sio ner, også er tilbøjelige til at få

andre læsioner.

De største fænotypiske (observerbare)

sammenhænge blandt de underliggende

egenskaber er mellem

halthed og haselæsioner samt andre

læsioner (hhv. 0,19 og 0,21). Den

laveste fænotypiske sammenhæng

er, ligesom for de avlsmæssige sammenhænge,

imellem haselæsioner

og hudens tilstand (0,09). Det vil

sige, at koens evne til at holde sig

selv ren ikke har særlig stor sammenhæng

med dens tilbøjelighed

til at få haselæsioner.

De avlsmæssige sammenhænge

mellem taberkoscoren og de underliggende

egenskaber er høje og signifikante

undtagen for hudens tilstand.

Den højeste fænotypiske

sammenhæng, der er fundet, er

imellem taberkoscoren og halthed

(0,85). Generelt er de fænotypiske

sammenhænge dog lavere end de

avlsmæssige sammenhænge.

Taberkoscoren er let

at vurdere

Fordelen ved taberkoscoren er, at

den er baseret på fire eksteriør -

egen skaber, som er relativt nemme

og ikke særlig tidskrævende at vurdere

sammenlignet med andre

egenskaber i NTM. Taberkoscoren

er derfor en mulig egenskab at inkludere

i NTM-indekset i avlen

efter mere robuste køer, enten som

en direkte egenskab eller som en

informationsegenskab. Det kræ -

ver dog, at taberkoscoren bidrager

med information, som ikke allerede

er indeholdt i NTM-indekset

via andre registreringer.

GAVE

IDÉ

UR

Dansk Holstein tilbyder et flot

ur – en oplagt gaveidé. Uret er i

meget solid helstålskasse med

tyde lige tal og visere. Vandtæt

til 3 atm. Schweizisk quartz -

værk med dato. Gedigen stållænke.

Diskret Dansk Holstein-ko

trykt på skiven. Et flot og præ -

sentabelt ur, der tåler at blive

brugt! Uret har ridsefrit safirglas.

Fås både som dame- og

herreur.

Normalpris 498,- kr.

Dansk Holstein tilbyder

uret til 350,- incl. moms

og levering.

1 års garanti.

Bestilling hos:

Urmager/Guldsmed Hartmann

Adelgade 14, 7800 Skive

Tlf: 97 52 04 32

Fax: 97 51 00 88

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 53


Høj sundhedsstatus og lav

udskiftning løfter økonomien

Af freelance journalist Erik Kjærgaard Christensen

Køerne holder gennemsnitligt i

3,5 laktationer, så flere køer når

at toppe ydelsesmæssigt, og 30

procent af kvieopdrættet sælges

til eksport. Det skæpper i kassen

på Gaardsted Højgaard.

Noget af det, der kendetegner

Dansk Holstein avlsbesætningen

på Gaardsted Højgaard ved Vilsted

nær Løgstør, er den lave udskiftningsprocent

på 17-18 procent.

Og besætningsejeren siden

1973, Leif Jensen, giver sandet i

sengebåsene en stor del af æren for

den lave udskiftningsprocent.

Ved holde køernes yvere og ben i

orden og ved en velfungerende reproduktionen

holder køerne i besætningen

i gennemsnitligt i 3,5

laktationer, et pænt stykke over

landsgennemsnittet på 2,5 lakta -

tio ner. Derfor har Leif Jensen gennem

årene kunnet sælge cirka 30

procent af kvieopdrættet til eksport.

– Salget af kvier er en vigtig indtægtskilde

for os. Og så gavner det

bestemt også økonomien, at vi på

grund af vore køers gode holdbarhed

har flere køer, der når at toppe

ydelsesmæssigt i 3. og 4. laktation,

forklarer den vesthimmerlandske

Holstein-avler.

Udvidelser med

eget opdræt

Den lave udskiftningsprocent har

også gjort det muligt for ham at

udvide besætningen kraftigt over

Fra januar 2011 blev der dannet et I/S på Gaardsted Højgaard. Fra venstre er

det sønnen Jens sammen med Ingelis og Leif Jensen.

årene næsten udelukkende med

eget opdræt. Ved overtagelsen i

1973 var besætningen på 25 køer. I

øjeblikket er der cirka 480 køer, og

i løbet af 2013 ventes sengebåsestalden

fra 2010 med plads til 550

køer at være fyldt op – stadig med

eget opdræt.

– Hvis vi ville, kunne vi godt nå op

på de 550 køer lidt hurtigere. Men

vi strækker udvidelsesfasen lidt for

at have mulighed for at skifte lidt

hårdere ud blandt de køer, der ikke

egner sig så godt til robot-malkning.

Herved undgår vi også at

skulle købe så meget kvote, forklarer

Leif Jensen.

54 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Det tredje staldbyggeri

Den nye sengebåsestald med sand

i sengebåsene og otte Lely malkerobotter

er den tredje, den driftige

kvægbruger har bygget. Det startede

med en ny bindestald til 60

køer i 1975. I 1994 blev der bygget

en ny løsdriftsstald til 110 køer, og

den blev seks år senere forlænget,

så kapaciteten blev fordoblet til

220 køer.

I 2006 startede planlægningen af

en ny sengebåsestald til 350 køer.

Inden byggeriet gik i gang, blev

planerne ændret, så den nye stald

endte med at få plads til 550 køer.

Der er gennem årene kun købt et

mindre antal dyr ind til besætningen,

når der er købt andre gårde til.

I 2010 blev der desuden indkøbt

24 køer fra den landskendte besætning

hos Søren Bojer, der i nogle

år var landets suverænt højest -

yden de. Det skete i håb om at få

noget godt genetisk materiale ind i

besætningen.

10-15 Bojer-køer tilbage

– Vi har 10-15 køer fra Søren Boj -

ers besætning tilbage. Hertil kom -

mer en halv snes køer efter tyren V

Bojer, som han har opdrættet,

siger Leif Jensen.

Han har arbejdet med avl lige siden

etableringen i 1973 og sidder i

dag i såvel VikingGenetics’ repræ -

sentantskab som bestyrelsen for

Avlsforeningen Dansk Holstein

Himmerland.

Et kig ud over et af afsnittene i den nye sengebåsestald med sand i senge -

båsene og otte malkerobotter.

Allerede i sidste halvdel af 1980’erne

blev der skyllet æg fra en del

køer i besætningen for på den måde

at nå frem til nogle bedre køer. I

år er der blevet taget blodprøver til

genomisk selektion fra to tyre fra

Gaardsted Højgaard.

Sendte tyr til Tyskland

Leif Jensen er ikke den, der holder

sig tilbage fra at gå lidt utraditionelle

veje, hvis han finder det nødvendigt.

En af hans tyre, Gaardsted

Mascol David, som Viking -

Genetics ikke ville bruge på grund

af for dårlige tal, blev i stedet sendt

til en privat tyrestation i Tyskland.

– Vi har fået 800 portioner sæd

hjem fra vores tyr i Tyskland og

har omkring 75 kvier efter ham.

De første af disse kvier har kælvet,

og en af disse har opnået top-resultater

ved genomisk test, fortæller

den erfarne Dansk Holstein-avler

fra Vesthimmerland.

– Historisk set har avlsarbejdet indenfor

vores race resulteret i meget

bedre yvere og store ydelsesmæssige

fremskridt. Her er jeg grundlæggende

enig i, at man har prioriteret

mælk frem for kød, siger han.

Fokus på gode yvere

– Fremadrettet er et vigtigt mål i

avlsarbejdet at få køer, der kan

fungere i nutidens moderne produktionssystemer.

Køerne skal væ -

re selvhjulpne, og der skal være fokus

på gode yvere, fastslår Leif

Jensen.

– Inden vi flyttede køerne over i

den nye stald, havde vi selekteret

hårdt for malketid blandt køerne.

Og vi kiggede også på malketider i

forbindelse med tyrevalget, og det

gør vi stadig, siger han og tilføjer:

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 55


Leif Jensen har siden 1973 drevet et vedholdende avlsarbejde, og han

fokuserer på at have den størst mulige andel af grovfoder af høj kvalitet i

foderrationen. Målet er en ydelse på 15.000 kg EKM i 2015.

– I vores besætning er temperament

ikke noget problem, så det er

slet ikke en egenskab, vi kigger på.

Vi har gjort en del brug af tyren

Varde Etlar, som så til gengæld lå i

bund klovmæssigt. I øvrigt ser jeg

klovregistreringerne som et vigtigt

redskab i kampen mod digital dermatitis,

der jo har været en plage i

mange besætninger.

Høj sundhedsstatus

Den gode holdbarhed hos køerne

på Gaardsted Højgaard betyder, at

det er en af de besætninger herhjemme

med flest køer, der har

nået 100.000 kg mælk. Det hænger,

ifølge Leif Jensen selv, tæt sammen

med en høj sundhedsstatus i

besætningen. Han oplyser, at dyrlægeudgiften

ligger på 6-7 øre pr.

kg produceret mælk, svarende til

omkring 650 kroner pr. årsko – alt

inklusive.

Ydelsesmæssigt lå besætningen allerede

midt i 1990’erne på omkring

9.500 kg mælk pr. årsko. Men for

den store, vesthimmerlandske mælkeproducent

er en høj ydelse bestemt

ikke et mål i sig selv – indtjeningen

har første prioritet!

At der ikke desto mindre er en stor

sammenhæng mellem ydelse og

indtjening, understreges af Leif

Jensens mål om at øge ydelsen fra

det nuværende niveau på cirka

11.500 kg EKM pr. årsko til

15.000 kg EKM i 2015.

Stort salg af kvier

Hertil kommer, at der regnes med

et salg af kælvekvier på cirka 100

styk om året, når besætningen er

oppe på de 550 køer. Salget af kvier

fra besætningen er i øvrigt blevet

understøttet af, at genetikken

kan dokumenteres via genomisk

selektion.

Leif Jensen er opmærksom på, at

en høj ydelse ikke alene sikres gennem

et vedholdende avlsarbejde

og en foderration med hovedfokus

på den størst mulige andel af grov -

foder af høj kvalitet – staldforholdene

spiller også en vigtig rolle.

– Da vi flyttede de 300 køer, vi

havde i sommeren 2010, over i den

nye stald, steg ydelsen med otte kg

pr. ko dagligt. Dels fordi den gamle

stald, hvor vi også havde sand i

sengebåsene, var overfyldt. Dels

på grund af systemet i den nye

stald, hvor der malkes med robotter,

siger han og tilføjer:

Potentiale udnyttes bedre

– Min oplevelse er i øvrigt, at der

er blevet større spredning i køernes

ydelse, efter at de er blevet flyttet

over i den nye stald. Det skyldes

uden tvivl, at det genetiske potentiale

hos de bedste køer udnyttes

bedre på grund af robot-malkningen

– plus det, at køerne får tildelt

imellem to og syv kg A-blanding

i døgnet, alt efter ydelse.

Når man har besøgt Gaardsted

Højgaard og lyttet til Leif Jensens

beretning om, hvordan han har

udviklet sin bedrift over en periode

på snart 40 år, og ikke mindst

det avlsarbejde, han tydeligvis

brænder for, føler man, at man har

mødt et naturtalent indenfor kvæg -

brug.

Hustruen holder orden

Selv siger Leif Jensen, der er 61 år,

at han i det daglige fungerer meget

som den praktiske mand, der er

god til at huske på ting. Hustruen,

Ingelis Jensen, fremhæver han som

den, der får skrevet de nødvendige

ting ned og generelt er en helt

uundværlig hjælp til at holde orden

på bedriften.

Fra januar 2011 blev der dannet et

I/S sammen med sønnen Jens

Jensen på 27 år. Umiddelbart forinden

havde han overtaget en nær -

liggende ejendom på 100 hektar

med svineproduktion. Her er

stald bygningerne nu lejet ud.

Mark bruget på sønnens ejendom

drives sammen med de 350 hektar

på Gaardsted Højgaard, så det

samlede markbrug er på 450 hek -

tar.

Den anden søn på gården, 22-årige

Martin Jensen, er også landmandsuddannet

og i øjeblikket

ansat på bedriften sammen med

seks andre medarbejdere og elever.

56 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Dommer på dyrskue, –

hvad skal man så?

Af dommerne Niels Erik Haahr, Anderstrup, og Søren Christensen, Fårup

At fungere som landsskuedommer er et spændende, men til tider også

et hårdt job. Vi skal hele tiden fokusere 100 % på opgaven og holde fast i

ens egen overbevisning om, hvordan man prioriterer de enkelte egenskaber

på en ko. Vi skal være i stand til at tage beslutninger, – ofte hur -

tige beslutninger, da der er et stramt tidsprogram, skal overholdes. Vi

skal være forberedt på kritik og være i stand til at håndtere den.

Hvordan ender man som

landsskuedommer?

De lokale avlsforeninger indstiller

emner til uddannelsen til dommer,

og som oftest er de blevet valgt via

lokale dommerkonkurrencer. Avlsforeningen

Dansk Holstein arrangerer

hvert år et kursus for disse

nye emner, og de bedste af disse

kvalificerer sig til at deltage i kursus

for de øvede/godkendte dommere.

På disse kurser bliver deltagerne

afprøvet i oprangering af typisk

4 hold køer, ligesom de bliver

testet i mundtlig begrundelse for

oprangeringen. Gennem de seneste

par år har der været arrangeret

kursus for ungdomsforeningsmed

lemmerne, og de har været en

stor succes. Det er herfra de kommende

dommere skal rekrutteres.

Med baggrund i resultaterne fra

kurset samt kandidaternes tidligere

præstationer laver avlsforeningen

årligt en liste med godkendte

dommere.

For at komme i betragtning som

landsskuedommer skal man konstant

ligge i toppen på disse kurser

samt havde dømt på lokale skuer,

så man har vist, at man kan præstere

i praksis. Hvis man har ambitio-

ner om at komme videre efter at

have dømt på det nationale skue

og komme til at dømme på udenlandske

skuer kræver det, at man

kommer på den godkendte europæiske

dommerliste.

Internationale dommere

Hver andet år bliver der arrangeret

en europæisk dommerkongres, hvor

hvert land kan stille med op til 3

deltagere. For at blive optaget på

den europæiske liste kræves det, at

personen har deltaget mindst 2

gange og placeret sig i toppen, des-

Søren Christensen og Niels Erik Haahr er ved de europæiske dommerkurser

altid med i toppen

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 57


uden kræves det, at personen har

dømt på det nationale skue i deres

hjemland for at blive optaget.

At deltage i det europæiske kursus

er en kæmpe oplevelse og meget

inspirerende og lærerigt, idet vi diskuterer

bedømmelse og generelt

kvægavl med mange af de folk,

som er på kurset, hvoraf flere antages

som værende blandt de bedste

dommere i Europa. At dømme på

udenlandske skuer er også en stor

oplevelse og udfordring både fagligt

og personligt.

Tag udfordringen op

Så det kan varmt anbefales at forsøge

at gøre ”karriere” inden for

dommerverdenen. Dejligt at se på

de seneste kurser i Danmark, hvor

mange helt unge mennesker, der

virkelig gør det godt, så der vil

uden tvivl ikke mangle landsskuedommere

i fremtiden. Men interessen

og indsigten i kvægavl er en

vigtig forudsætning at have med

sig.

Men hvad er det egentlig man gør,

når man får en invitation, ja ikke

bare til Landsskuet, men hvilket

som helst skue. Man takker selvfølgelig

ja, for det er jo en ære at få

en invitation til at give sin mening

til kende. Kort inden skuet modtager

man så katalog plus diverse

indgangsbeviser. Et katalog som

man stort set ikke kan bruge til

noget som helst.

Når dagen så oprinder, og vi an-

kommer til skuet, er det vigtigt, at

vi inden bedømmelsen holder os

langt væk fra både køer og udstillere.

Dette er der hovedsagelig to

grunde til. Den første er, at al

kommunikation mellem dommer

og udstiller inden bedømmelsen

kan af udenforstående meget nemt

blive misforstået som ”aftalt spil”.

Den anden grund er, at al bedømmelse

foregår i ringen og alle andre

indtryk af køernes udseende fra et

evt. staldbesøg på Landskuet ikke

kan bruges til noget som helst. Så

det er bestemt ikke for at virke arrogante

og ”højt på strå” at vi ikke

kommer i staldene. Men vi mener

det giver en langt bedre bedømmelse,

hvis man holder lidt professionel

afstand, inden dyrene har

været i ringen.

Nervøsitet eller….

Der er selvfølgelig også lidt nervøsitet

hos dommerne inden et

skue. Nøjagtig som udstillerene

har det. Og jo mere uerfaren man

er, des flere sommerfugle er der i

maven. Desuden stiger nervøsiteten

også i takt med størrelsen på

skuet. Så forestil jer, hvordan vi har

det første gang vi dømmer på

Landsskuet!! Heldigvis skal vi oftest

kun dømme de første par

hold, inden vi har ”dømt os varme”

og nerverne er forsvundet.

En anden vigtig ting er at ”lade op”

inden et skue, – præcis som en

professionel sportsudøver gør det.

Ja det lyder måske som en joke,

men sådan forholder det sig faktisk,

hvis man vil lave en toppræ -

station som dommer. Det er vigtigt

at vi i dagene op til skuet tænker

over det, vi har lært på de foromtalte

dommerkurser, og det

stykke arbejde vi er udvalgt til at

udføre.

Efter oprangeringen af de enkelte

hold, – jo oprangeringen kan til tider

gå meget hurtigt, men det er

det vi er uddannet til, og med de

undertiden meget stramme tidsplaner

på især Landsskuet, er der

ikke mange sekunders effektiv bedømmelse

til den enkelte ko, – så

skal der gives karakteristik af det

enkelte hold. Vi bruger selvfølgelig

altid mest tid på kommentarerne

på de øverstplacerede dyr. Ikke

fordi de resterende i holdet ikke

fortjener en forklaring, for det gør

de bestemt, men tiden er desværre

ikke altid til det. Men man er meget

velkommen til at komme til os

efter bedømmelsen, for at få en begrundelse

for placeringen. Det giver

vi gerne. Vi vil hellere end gerne

forklare os.

Året er nu ved at være omme, og

næsten alle dyrskuer var med samme

antal tilmeldte dyr som de foregående

år. Dejligt at så mange

stadig bakker op omkring udstillingerne.

Vel mødt på dyrskuerne

2012.

58 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Kina er værd

at gæste

Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein

40 personer hoppede 6. oktober om bord på SAS-maskinen og kom 19.

oktober hjem med bagagen fyldt med en masse informationer, oplevelser

samt billige Rolex-ure. Kina er et land i voldsom udvikling, – og på bare

få år dage er dette tydeligt for enhver.

5-6-7 højhuse bygges side ved side, – landbrug udvikles og kineserne har

en helt anden hverdag end for bare få år siden. Undertrykkelse, – nej tror

vi ikke særlig meget på efter et par besøg, selvfølgelig er der ikke udbredt

rigdom, men mange har fornuftige levevilkår. Og biler med tilføjet bogstav

L (står for lang udgave) er at se på ex. Passat L eller Audi 6L, og de

kører side om side med Mercedes, Hyundai, Kia o.m.a. Imponerende var

også Muren, Terracotta-hæren i Xian og Sukkertoppene i syd.

Avlsforeningen Dansk Holstein

arrangerer med 2 års mellemrum

ture for medlemsskaren, og denne

gang var vi i alt 40 deltagere. Fra et

tidligere besøg i foråret 2008

kendte vi en fantastisk rejseleder,

Casper Tollerud, århusianer med

hang til AGF, men af hans fortræffeligheder

skal nævnes, at han er

veluddannet i kinesisk sprog, kultur

og historie. Som i 2008 gjorde

han også denne tur til noget helt

særligt. Han er i øvrigt første udlænding,

der har bestået eksamen

med ret til at oprette rejsebureau i

Kina, og han var af det Danske

Handelskammer i Kina nomineret

blandt to andre firmaer til titlen

som årets iværksætter, – han blev

to’er her, og vi var der sammen

med ham til at fejre nomineringen

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 59


i risvin med slangeblod og galde!

Beijing forbindes for mange med

OL og som regeringsbyen. Gennem

mange år kejserbyen og stedet

hvor Mao og andre ledere de seneste

mange år har huseret. Og ikke

alt er lige spændende eller menneskevenlig

læsning. Maos efterfølger,

Deng Xiaoping, havde Mao

iøvrigt smidt i fængsel, fordi han

var af anden opfattelse end Mao,

men da han blev løsladt og levede

et stille liv, ønskede man ham som

leder efter Maos død i 1976. Kulturrevolutionen

og alle dens ubehageligheder

skulle bringes til ophør,

og det er Deng, der har sat

gang i den udvikling, som Kina befinder

sig i nu og som alle kender

til. Min opfattelse efter et par ture

derud er, at ikke alt det der graves

frem af journalisterne er korrekte

beskrivelser af virkeligheden.

Arbejde til alle

Der er ikke mange fattige på gaderne,

– alle er i gang med noget, –

vedligeholdelse og renholdelse, –

og her kan en kost være nyttig til at

holde rent eller en anden opgave

kan være at holde parker og lignende

områder rene. Jeg tør godt

udtrykke, at der er mere rent de

fleste steder i Beijing og andre steder

end i byerne herhjemme. For

dette arbejde får man så en løn.

Og lige at tilføje, – der var ingen

grund til at være bange for at færdes

”ude i samfundet”. Kriminalitet

var et stort set ikke kendt fænomen.

Med den voldsomme udvikling i

hele landet og økonomien, – ja så

var der mange steder lagt små jordlodder

sammen til store eller meget

store enheder. De tidligere ejere

fik årlige afdrag, – og ville de arbejde

på det store landbrug eller

en fabrik, var lønnen fornuftig, og

sammen med sådanne indtægter

kunne vi følge stakkevis af mur -

sten, cement og sand. Cementblanderne

snurrede mange steder,

og der blev renoveret eller bygget

nyt. Velfærden er ved at holde sit

indtog.

Højhuse

På turene rundt i de større byer ses

mange steder 6-7-8 højhuse i gang

samtidigt. Når den første sokkel er

sat, – så fortsætter ”sokkelholdet”

lige ved siden af, byggekranen stilles

op og byggearbejderne klør på.

Mange billeder viser sådanne stort

set færdige højhuse, – gæt 15-20

etager – ned til det sidst påbegyndte.

Imellem altså nogle halvfærdige.

Det ses mange steder, og

”rygtet” vil vide at i storbyen

Shanghai afleveres et højhus dagligt

til indflytning. Der er nu omkring

10.000 højhuse i Shanghai.

Der er omtrent 1,5 milliarder kinesere,

– så de udgør en stor del af

hele verdens befolkning, og det

skal lige tilføjes her, at der er store

ørken- og bjergområder, som er

stort set ubeboelige. Så befolkningstætheden

er stor på ”udsatte”

steder.

Turisme

Jamen der er jo problemet, – hvor

skal vi starte. De kæmpe områder

med parker og gamle bygninger,

Maos Mausoleum, den Himmelske

Fredsplads, den Forbudte by,

Muren, OL-stadion med Fuglereden

og meget mere var attraktionerne

i Beijing.

Terracottaerne i Xian – det er jo

historien om det gamle Kina, da

det store rige blev regeret herfra.

Bymuren, – bred, solid og høj vidner

om sit formål som forsvarsværk

mod mongolerne og andre

barbarer mere end den Store Mur

nord for Beijing. Terracottaerne

blev opdaget ved en tilfældighed i

1974, da en landmand ville grave

en brønd for at få vand. Han stødte

på et lerhoved efterlignende en

kriger, og i første omgang smed

han det til side til senere overvejelse.

En arkæolog ”kom forbi”, og så

gik gætterier om noget fra fortidens

kejsere ind i det store opklaringsarbejde,

og i dag er der udgravet

en lille del af en kæmpehær bestående

af forventeligt 8000 ler -

sol dater. De skulle tjene som gravmonument

for den daværende kejser

Qin. Taget er faldet sammen,

men det har været muligt at rekonstruere

soldaterne, og det er så det

der sker her. Men et fantastisk forsvarsværk.

Turister, – jo så bliver vi ”overfaldet”

af sælgere af Rolex-ure, af

tørklæder og tusindvis af andre

ting. Vi prutter om prisen det bedste

vi har lært, – og det lykkedes

for nogle at have disse sælgere på

slæb over næsten en hel by, inden

sælgeren endelig gav op og solgte

til den udmeldte pris. Selv lykke-

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 61


des det at få to relativt billige Ro -

lex-ure til 40 Yuan (svarende til

32-34 kr.), og de går stadigvæk!

Biler og knallerter

Der er mange biler i Kina, og der

er maaaange knallerter, Der er

mange 3-hjulede knallerter med

kæm pestore lad, der er overfyldt

med mange forskellige varer eller

affald. Vejene, – de er mange, store

og velholdte. Bilerne er ofte en

speciel lang model, og så markeres

dette med ex Passat L eller Audi

A6L, som betyder, at ejerne lige

som nogle af dem, der kører Mercedes

eller andre store biler, faktisk

har råd til en chauffør. De der er 3-

4 personer, – en hel familie af mor

og 1-2 børn, på knallert, de har også

chauffør, nemlig far ved styret.

De dytter, når de overhaler udenom

og indenom, – så er du advaret,

og det er forbavsende få skrammer

der laves i trafikken. Men de kører

nok heller ikke så stærkt grundet

tæt trafik. Siden vores besøg i

2008 er mange cykler skiftet ud

med el-knallerter, – velstanden

bre der sig.

Mejerivirksomhed

I Xi’an, herinde midt i Kina, var vi

på mejeribesøg. Et efter vore forhold

mindre mejeri, med 10.000

ton færdigprodukter dagligt. Dette

bestod vel egentlig kun af mælkepulver,

så selvfølgelig skulle der

hentes noget mælk til. Det var et

meget flot mejeri, og vi blev her

mod taget meget standsmæssigt

som udenlandske gæster og havde

heldigvis forberedt os med et par

”repræsentative” gaver.

Vi fik under vores gennemgang på

mejeriet et indtryk af meget høj

sikkerhed og mange kontroller.

Den kinesiske leder på stedet kom

selv ind på Melanin-skandalen og

betonede stærkt, at det var et enkelt,

men meget uheldigt tilfælde,

der havde kostet meget på befolkningens

tiltro til mejerierne.

Arbejdet blev udført af mange

medarbejdere i stedet for et par robotter.

Når mælkepulveret var klar

til pakning, var pakkeprocessen

noget, der blev klaret af vel 10-12

personer ad gangen. En stod med

en slags suger, og mælkepulveret

var i en beholder over påfyldningsog

efterfølgende lukkemaskinen,

– her var 3-4 personer omkring

denne proces. At sætte dåserne i

kasser gav også arbejde til 3-5 personer

og flytning af disse til yderligere

andre. Og her tænkte vi igen

på beskæftigelsen af 1,5 milliarder

kinesere.

Mælke- og svineproduktion

I 2008 fik jeg lejlighed til at besøge

en malkekvægbesætning ved Beijing

med ca. 700 køer. En bedrift

med både teknik og gammeldags

håndkraft, men en fornuftig ydelse.

Vi så tilfældigvis samme bedrift,

og billedet var næsten det

samme, idet der pågik nogle forbedringer

af stalden. Siden mit

før ste besøg havde man startet et

special-produkt for de fine hoteller

og til særlige gæster i Beijing. Et

lille yoghurt-produktionslokale med

meget høj kvalitet og i øvrigt et

rigtig velsmagende produkt, som

vi smagte på stedet. Samtidig fik vi

inden afrejse fra gården et par kas-

ser af denne fortrinlige yoghurt,

der så kunne bruges til et første

morgenmåltid efter en 12 timer

lang køretur i tog den efterfølgende

nat.

Efter mejeribesøget i Xi’an var vi

på besøg hos en af dettes leverandører.

En efter vores målestok

ret almindelig besætning, – mest

set på management m.m. Køerne

var vel udmærkede, men vi kan ikke

vise dem grundet fotoforbud på

stedet!

I syd skulle vi også se landbrug, –

en besætning med køer, men undervejs

til besøget ude på landet

fandt Casper ud af, at det var tre

vandbøfler. Dog ganske sjovt alligevel,

og vi fik så her også et indblik

i en families liv på landet.

Vi var på endnu et landbrug her i

syd. Det lå vel nærmest midt i

landsbyen mellem beboelseshusene,

og det var efter kinesiske forhold

næsten en ”svinebaron”. Han

havde grisene i to etager i sin stald,

– i alt 40 fedesvin ad gangen! og de

var meget velplejede, – foderet bestod

af alt det der var overskud fra

vores måltider på hotellerne, – ris,

kød, grøntsager m.m. – samt en

smule tilskudsfoder. Og grisene så

godt ud. Til hotellerne betalte han

et ganske lille beløb for affaldsfoderet,

og adspurgt om priser og

omkostninger kunne vi sammen

med salgsprisen af et levende styk

slagtesvin nok regne ud, at han ikke

var under nogen f attigdoms -

grænse. Grisene solgte han direkte

til hotellerne. Det skal også bemærkes,

at dørene ind til svinestalden

var omhyggeligt låst.

62 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Risproduktionen

I Sydkina så vi hvordan dette sker,

– små marklodder – velplanerede

og med grøfter/render hele vejen

rundt, kunne overrisles og blev

dyrket intensivt. Og de føromtalte

vandbøfler havde så årets eneste

opgave at trække ploven, når der

skulle gøres klar til ny risdyrkning.

I Sydkina, hvor produktionen er

høj og hvor landsdelen er kendt

som ‘Kinas risskål’, kan der dyrkes

ris 3 til 4 gange om året afhængigt

af vejrforhold mm.

Også grøntsagsproduktion fik vi

at se. Ved Xi’an gjorde vi stop ved

et sådant lille sted uden for byen.

Her blev på et lille område dyrket

alt til selvforsyning, og det skal lige

tilføjes, at familien boede i et

rundbuelignende pandepladeskur

på vel 40-50 kvadratmeter, – og

der var TV kunne vi konstatere. I

syden så vi den intensive dyrkning

af fødevarer i et fællesskab, og der

var nogle meget flotte afgrøder.

Oftest var arbejdsfordelingen:

kvinderne såede og mændene hø -

stede, – og dette kunne ses på de

krumbøjede kvinder.

Det var for os helt klart, at med de

forsøg med ”jordfri” dyrkning af

salat og andre grøntsager, forsøger

kineserne at få så stor en produk -

tion til at føde befolkningen, så -

ledes at import af fødevarer kan

holdes på et lavere niveau i fremtiden.

Sukkertoppene, –

natur og mere kultur

Det er navnet på bjergene i syd, og

de udgør en meget stor del af billedet.

Flotte naturbilleder kan ses

overalt, og netop dette billede af

de smukke bjerge er det der pryder

20-Yuan pengesedlerne i Kina.

Undervejs på vor tur så vi et par fin

kulturelle underholdninger, og det

er meget betagende at overvære.

Mad

Al mad blev indtaget med pinde

undtagen suppe. Nogle havde sneget

sig til at medbringe plasticknive

og gafler, – men da en gaffel

manglede en plastictand gik vedkommende

over til udelukkende

at spise med pinde. Vi holdt vel

næsten vægten, idet pindene må -

ske bevirkede, at vi undgik at over -

spise, og fordi ris og grøntsager

som hovedingredienser er mindre

fedende end kartofler og sovs. Maden

var faktisk god, og der var altid

10-12 forskellige ting på bordet at

tage af. Så hvis noget af det var for

stærkt krydret, var der helt sikkert

noget andet velsmagende.

I Kina spiser de hund, – det tror vi

IKKE vi gjorde, men på et marked

hang hunde på krogen ved siden af

slagtede høns, svinekoteletter eller

–skanker. Men at fotografere en

slagtet hund er ikke noget de kan

lide vi gør, og så kommer der råb

eller stumper af hundeknogler

gennem luften. Kineserne ved godt,

at i mange lande er hunden et kæle-

eller nyttedyr, men ikke et fødeemne

som svin og høns. Men maden

er garanteret mere sund end

det vi indtager i dagligdagen, – i

hvert fald sundere for helbredet.

Nå jo, – en aften måtte et par slanger

ofres til vores buffet. Efter lidt

opvisning og fotografering blev de

slagtet ligesom en ål, – blodet tømt

ud i et glas og det samme med galden,

og de to ting blev herefter

hældt i risvinen (snapsen) og nydt

med velbehag. Slangen blev skåret

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 63


over og stegt på panden og spist, –

de fleste prøvede det.

Igen til Kina

Kina er med Caspers fortællinger

et land, som jeg gerne vil se igen.

Det er imponerende også at se den

udvikling, der er sket siden 2008.

Det er et land med manges interesse,

– bare se hvordan kvægavlsfor -

eningerne kæmper om at få størst

del af kagen inden for vores lille

felt.

Andre produktioner er også tiltagende,

og der sker forbedringer.

Store firmaer som bl.a. Vestas og

Mærsk har store afdelinger der -

ude, og under vores tur fik vi følgeskab

af et par danske ungersvende,

Marianne og Hans Østergaards

søn, Lars, der arbejdede for Vestas

for vist fjerde år, og min egen nevø,

Anders, der var i praktik hos

Mærsk Terminals, hvor der bygges

skibe og kraner. Begge fortalte levende

om arbejdet derude og udviklingen

i landet.

Men næste gang – hvis – jeg kommer

til Kina, vil jeg ind i midten og

fortsætte mod vest, – ørken, bjerge

og helt andre levevilkår i de meget

barske og kolde områder. Iøvrigt

skal man måske heller ikke vente

alt for længe inden ørkenen når til

Beijing, for der er ALTID meget

fint sandstøv fra ørkenen vest for

Beijing, og dette kunne tydeligt

ses på de meget snavsede biler.

Men her har de også erkendt, at

noget må gøres, og at ikke alle

træer må fældes i jagten på hver

hektar land.

Ja, har du ikke været i Kina, – så er

det værd at gæste.

Billeder fra turen vil komme på

hjemmesiden sammen med en litteraturliste

over anbefalelsesværdige

bøger og film.

Vil du med til Sydafrika?

Efter seneste tur til Kina er foreslået, at næste rejsemål bliver Sydafrika.

Det er mange år siden avlsforeningen har arrangeret tur hertil, - så det

afrikanske kontinent er oplagt.

Turen tænkes løbe af stabelen i januar eller februar 2013, - nærmere

tidspunkt skal fastsættes.

Turen vil vare 13-14 dage, og vi vil sammen med hidtidige rejsearrangør,

Dumas-Johansen, planlægge et program med lidt af det hele, - landet og

naturen, historien og kulturen og dertil om hvad Sydafrika gør sig med af

råstoffer, industri og landbrug og der er mange store mælkeproducenter.

Den underbare natur i Sydafrika byder på alt i geologi, fauna og flora,

hvilket har præget de forskellige befolkningsgrupper gennem tiderne.

Resultatet er nærmest en kalejdoskop på verdens folkeslag og landskaber.

De politiske forhold har jo været meget omtalte for år tilbage, - lad

os også komme lidt om bag disse.

Mere program udarbejdes snarest inkl. prisoverslag.

Forhør nærmere om turen hos Avlsforeningen Dansk Holstein

tlf. 8740 5249 eller kig på www.danskholstein.dk

Udsigt fra Table Mountain

64 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


KORT NYT

Ny afkomsinspektør

Fastansat afkomsinspektør nu, –

Søren Christensen

Søren Christensen er i oktober

2011 blev ansat som afkomsinspektør

efter Rolf B. Andersens

fratrædelse.

Bedømmelsesarbejdet er dog ikke

nyt for Søren, der af flere omgange

har vikarieret som afkomsinspektør

i de seneste par år.

Søren har fra sit hjem levet med

kvægavl og det at kunne vurdere

eksteriør. Han har gennem flere år

været dommer på mange skuer, –

adskillige år som Landsskuedommer

for Holstein og senest for Rød

Holstein. Han har dømt på adskillige

udenlandske skuer.

Søren har derudover været rådgiver

i Dansire og VikingDanmark,

og han har et godt og bredt kendskab

til kvægavl og hvad der rører

sig.

Vi byder Søren velkommen til arbejdet

og håber I vil tage godt

imod ham. Vi glæder os til at gøre

brug af hans ekspertise.

Anders Fogh og Keld Christensen

Agro Nord Mal -

kekvæg 2012

Når Agro Nord den 7. marts 2012

byder velkommen sker det i en situation,

der er ændret i forhold til

mange af de tidligere år. Det er for -

årsaget af fraværet af udstillingen

Agromek, som dels er rykket fra

den mangeårige placering i januar

måned og til dels en vis uklarhed

om hvor tit, der fremover skal afvikles

Agromek.

Derfor er Agro Nord 2012 det

eneste vinterdyrskue der arrangeres

i året, hvilket vi som arrangører

naturligvis gerne vil pege på. Vi

håber på, at nogle af de udstillere,

der ikke tidligere, eller så ofte, har

udstillet dyr på Agro Nord, at de

vil finde det spændende og attraktivt

at tage turen til Aars. Såfremt

de gør det, vil de også opdage, at

Aars slet ikke ligger så langt væk,

som flere tror. Der er gode vejforbindelser,

og fra Sjælland gode færgeforbindelser.

Agro Nord tilrettelægges i samarbejde

mellem de fem Nordjyske

DH avlsforeninger, de lokale aktivitetsudvalg

for Jersey, DRH, RDM

og Kultur og Messecenter, samt

Nordjysk Agrocenter i Aars. I

2012 er det 23. gang der afholdes

skue her, så der er faktisk tale om

en lang tradition.

Det overordnede konceptet for

udstillingen er stort set ikke æn -

dret i de sidste mange år. Afkoms-

grupperne fra de firmaer, der sælger

sæd til kvægbrugerne, er stadig

et meget vigtigt led. I 2012 forventer

man 5 – 6 grupper fra VikingDanmark,

ABS, Semex og

BC-DK. Sammen med grupperne

vil der være en omfattende udstilling

af Elite køer hvor alle fire danske

malkeracer er repræsenteret.

Agro Nord har et godt samarbejde

med udstillerne af maskiner og

teknisk udstyr. Tit benyttes udtrykket

”Danmarks Eneste Kvæg -

fag lige Messe”, om Agro Nord. Og

det er bestemt et meget dækkende

udtryk. Her møder landmænd deres

kollegaer og de firmaer, der servicerer

dem i hverdagen. Den faglige

snak er i højsædet, og hvor er

det dejligt at vi alle på denne ene

dag kan koncentrere os vort arbejde

og interesse, nemlig produktionen

af mælk og kød.

Det er derfor ikke overraskende, at

salget af stande for længst er begyndt

og allerede her i november

er der solgt et meget stort antal

kvadratmeter.

Der er fart over udstillingen, når

den åbner kl. 09.30, det gælder i alle

tre haller. Kvæget bedømmes af

kompetente dommere. DH og

DRH har inviteret Christian Fischer,

Tyskland, som tidligere har

dømt Agro Nord en enkelt gang,

og i dag regnes blandt en af de dygtigste

dommere. Agro Nord slutter

med udpegning af ”Miss Agro

Nord 2012”, som vælges på tværs

af racernes modelkøer. Det sker

som optakt til en Eliteauktion,

som arrangeres af Landsforeningen

Dansk Holstein.

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 65


For de der ønsker yderligere oplysninger

om Agro Nord, tilmelding,

indsyningstider, program med mere

henviser vi til:

www.agro nord.dk.

Jens Holm Danielsen

Eastside Lewis -

dale Gold Missy

vinder World

Dairy Expo 2011

Varmt vejr, fantastiske efterårsfarver

og super Holstein-køer byder

velkommen til 65.000 tilskuere fra

hele verden i begyndelsen af oktober

måned 2011 til World Dairy

Expo, Madison, Wisconsin, USA.

Der kommer flere tilmeldinger til

hvert år hos de yngre køer, som tilskuerne

er meget spændt på at se.

Hos de helt unge køer var det en

Alexander datter, Garay Alexander

Destiny som vandt foran Huntcliff

Goldwyn Nani. Junior Champion

og Reserve-Junior Champion

var i år Pappys Goldwyn Rave

og Delcreek Fatal Attraction. Hos

mellemholdene var det Silvermaple

Damion Camomile, som vandt

foran Craigcrest Rubies Goldwyn

Rejoice. Det 3-årige køer blev anført

af en Dundee datter, Brain -

wave Dundee Leasure.

Holdene af de 4- og 5-årige køer

var det de fleste var spændt på at

se, fordi disse køer ville have stor

Grand Champion Holstein Eastside

Lewisdale Gold Missy EX-95, – også

Supreme Grand Champion på World

Dairy Expo. Det snuppede hun så

også på Royal Winter Fair i Canada.

Champion Rød Holstein i Madison

blev KHW Regimant Apple Red EX-94

indflydelse på resultaterne i år. Det

var nogle af det flotteste hold køer

jeg har set. Hos de 4-årige køer var

valget til sidst mellem to kendte

dyrskuekøer, Rocky Mountain Talent

Licorice og Dubeau Dundee

Hezbollah. Licorice vandt på

grund af sin foryvertilhæftning og

er en anelse mere malkepræget end

Hezbollah. Hezbollah har en fantastisk

krop, meget bredt bagyver,

og hendes overgang fra hoved til

hals er suveræn.

Hos de 5-årige køer var alle øjne

rettet mod Eastside Lewisdale

Gold Missy. Det ville blive meget

svært at slå Missy, dette var sikkert.

Fra Missy kom ind i arenaen, var

der ingen tvivl om, at hun var

dronningen af dette års World

Dai ry Expo. Sikken krop, fremragende

yver kvalitet, sikken fantastisk

flot Holstein ko hun er. Hun

var aldrig i fare. Det næste 6 pladser

var alle Goldwyn døtre med

Willowholme Goldwyn Jessica og

Rf Goldwyn Hailey som nummer

2 og 3.

Vinderen hos de ældre køer, Ms

Exels Dundee Beauty, var ikke den

største i sit hold. Men hun er

stærk, velbalanceret med et super

yver, som er suveræn tilhæftet.

Nummer 2 i holdet, Stone-Front

Advent Laverne, var lidt større

med rigtig gode lemmer.

Så kom de 125.000 lb. køer i ringen.

Dette hold blev anført af den

9 årige Stone-Front Iron Pasta.

Denne stjerne, med super lemmer,

sørgede for et historisk øjeblik. At

en datter af en europæisk tyr blev

holdvinder for anden gang. Ja, Pasta

er en datter af den Italienske

eksteriør tyr Boss Iron. Også i Italien

leverer Boss Iron allerede flere

dyrskuevindere. Nu også på verdens

højeste eksteriørniveau: Madison.

En anden kendt dyrskueko,

Quality-Ridge Stormi Hazel måtte

nøjes med andenpladsen.

Dommeren udvalgte 4 køer til den

store finale, 4-årige Talent Lico -

rice og Dundee Hezbollah, 5-årige

Goldwyn Missy og den ældre

Dundee Beauty. Missy’s fordel er

hendes udstråling og hendes yverbånd,

som hjalp til at Missy blev

Senior-Champion foran Licorice

og Hezbollah. Så kom der til sidst

en titel mere til Missy, hvor hun

kom i spotlightet for at være den

bedste ko på tværs af alle racer

med titlen ‘Supreme Champion’.

Robert Bruinsma, Dansk ABS

I december 1971 oprettede californieren

Bill Clark organisationen

World Wide Sires ved samarbejde

mellem 11 seminforeninger

i USA. I disse dage kan WWS

altså fejre 40 års jubilæum.

Indtil 1997 havde WWS base på

Bill Clarks egen Cal-Clark farm i

Hantford, hvor bl.a. Chairman er

født. De første stambogsførte

Holstein-dyr kom til Cal-Clark i

1910, og 60 år efter fik Bill ideen

til WWS, som han mente ville

styrke Holsteinavlen globalt.

Han kontaktede seminforeningerne,

og det lykkedes ham at få dem

alle med i organisationen, som han

stod for i 30 år, indtil den i 2001

66 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


lev overtaget af de to foreninger

Accelerated og Select Sires.

I det første år – 1992 – solgtes

20.000 portioner sæd, i 2000 var

det steget til 1,7 mio. Sidste år eksporteredes

3,9 mio., og der kommer

stadig nye kunder til – f.eks. er

det asiatiske marked i stærk vækst.

Den nuværende leder, Jan Schouten,

ser derfor lyst på fremtiden.

I 2010 solgtes sæd til 17 lande, og

det skal bemærkes, at Mellem- og

Sydamerika ikke indgår heri. I disse

områder varetager de enkelte seminforeninger

sædsalget.

Gennem tiden har tyre som Blackstar,

Chief Mark, Bell og O-Man

været de mest efterspurgte. I øjeblikket

er Man-O-Man, Planet,

Damion og Braxton på venteliste.

Genomisk testede tyre udgør mindre

end 10 pct. af salget.

De 40 år har været en dynamisk tid

med mægtig fremgang for Hol -

stein over hele verden. Bill Clarks

forventninger i 1970 var velfunderede.

(Kilde: Holstein International

august 2011)

New Zealands

mælkeproduk -

tion i stærk

udvikling

I de senere år er der sket en væsentlig

ændring indenfor new-zea -

landsk landbrug. Tidligere uld- og

kødproduktion er i stor skala erstattet

med mælkeproduktion, og

der er nu flere malkekøer end mennesker

i landet.

Antal malkekøer fordoblet

For 30 år siden var der 2 mio. malkekøer

i New Zealand, for 20 år siden

2,4 mio., for 10 år siden 3,5

mio. og nu 4,4 mio. I samme tidsrum

er antal bedrifter reduceret

fra 16.000 til 11.600, så det gennemsnitlige

koantal nu er 376, fortæller

bestyreren på landets største

insemineringsforetagende LIC,

som dækker 78 pct. af samtlige in -

se mineringer.

Specielle forhold

Da New Zealands klima muliggør

afgræsning året rundt bruges der

næsten ikke tilskudsfoder, og de allerfleste

kælvninger ønskes i for -

års- og sommermånederne, som jo

i denne del af verden omtrent svarer

til vores efterår og vinter. Det

medfører et overvældende insemineringsarbejde

fra 1. september til

1. januar. I løbet af disse 4 måneder

foretages 4 mio. insemineringer,

hvoraf godt 3 mio. med frisk

sæd. LIC har da ca. 1.200 inseminører

i gang, og på de travleste dage

udleveres 125.000 portioner

sæd. Det er klart, at god frugtbarhed

er vigtig for at en så kort kælvningssæson

kan opretholdes. Derfor

er der heller ingen pardon for

omløbere – de udsættes bare.

LIC var en af de første til at markedsføre

genomisk-testede tyre. I

sidste sæson tegnede ”genomiske”

tyre sig for 1,2 mio. insemineringer,

og dette antal ventes at blive

større i de kommende år.

En anden ting, som er stigende, er

brugen af Kiwi-Crosstyre (krydsning

af Holstein og Jersey). Deres

andel er vokset fra 14 pct. i 2005

til 32 pct. i sidste sæson.

Et forsøg med 4.000 portioner

frisk kønssorteret sæd gav sidste år

en drægtighedsprocent på kun 5

pct. mindre end det normale. Der

er ofte mangel på kvier i New Zealand,

hvilket jo vil kunne afhjælpes

ved brug af kønssorteret sæd, så

der vil givetvis være et marked herfor.

Avlsindeks

Med de omtalte specielle forhold

er New Zealands totalindeks naturligvis

på mange punkter anderledes

end i de fleste andre lande.

”Det er baseret på køer, som er på

græs hele året, skal kunne bevæge

sig over store afstande og være

nemme at få drægtige”, siger LIC’s

dirketør, Peter Gatley. ”Det er vores

udfordring, men også vores

styrke.”

(Kilde: Holstein International

maj 2011)

DNA-”Stum per”

med ind flydelse

på frugtbarhed

Takket være genomisk selektion

fremkommer der stadig mere information

om DNA-kromosomet.

Fornylig har amerikanske forskere

fundet DNA-stumperne,

kaldet Haplotyper, med negativ

indflydelse på køernes frugtbarhed.

Det drejer sig om 5 forskellige

typer – 3 hos Holstein (HH1,

HH2 og HH3), 1 hos Jersey

( JH1) og 1 hos Brown Swiss

(BH1).

Haplotyper hos Holstein

De tre haplotyper hos Holstein fo-

Ydelsestal for New Zealand 2009-10

Antal køer Antal dage Kg mælk Pct. fedt Pct. protein

Holstein 856914 212 4159 4,40 3,62

Jersey 324918 214 2959 5,72 4,15

Kiwi-Cross 845883 214 3719 4,99 3,87

Ayrshire 18196 220 3700 4,39 3,61

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 67


ekommer ved 4,5 – 4,7 procent af

bestanden i heterozygotisk form.

De er ikke fundet i homozygotisk

form, hvilket betyder, at en befrugtning,

der ville give et ho mo -

zygotisk individ, resulterer i et ikke-levedygtigt

embryon.

Haplotype H1 kan føres tilbage til

Pawnee Farm Arlida Chief, H2 til

Willowholme Mark Anthony og

H3 til Glendell Arlinda Chief

samt Gray View Skyliner. Sidstnævnte

var i sin tid berømt for

fremragende eksteriør, men p.g.a.

ringe ydelse hos døtrene uden varig

betyning.

USA’s Holsteinstambog opfordrer

kvægbrugerne til at være opmærksom

på tyrenes døtrefrugtbarhed,

som kan have sammenhæng med

den negative effekt fra haplotyper.

Og naturligvis bør man undgå

sammenparring af kendte bærere,

ligesom det frarådes ved andre arvelige

defekter – BLAD, CV eller

BY.

(Kilde: VEETELT og

Holstein International)

V Bojer-datter

med 100.000 ltr.

mælk i Tyskland

I ”Rinderaktuell”, tidsskrift for

kvæg avl i delstaten Mecklenburg-

Vorpommern, bringes i septemberudgaven

en tabel over nye køer

med 100.000 liter mælk.

På førstepladsen findes en 9 år

gammel Bojer-datter født i nærheden

af Gredstedbro den 10. august

2002, med T Eberhard som morfar

og VAR Troy som mormorsfar.

Gennemsnitsydelse 15.679 kg

mælk, 3,38 pct. fedt, 3,15 pct. protein

og 1024 kg fedt + protein.

Hun er ovenikøbet den yngste af

de 37 køer i tabellen.

Koen ejes af ADAP Rinderzucht

– en besætning på 500 årskøer

med godt 11.000 kg mælk og 820

kg fedt + protein i sidst afsluttede

regnskabsår. Yderligere 3 køer fra

ADAP figurerer blandt de nytilkomne

100.000 liters-køer.

Der udstilles fra ADAP på såvel

lokale skuer som på Landsskuet i

Oldenburg, hvor to køer i 2011

opnåede femte- og sjettepladsen i

ældste hold.

Paramount op -

når millionær -

status

Delta Paramount blev født i juli

2001. Forventningerne til ham var

høje – som efterkommer af CRV

store donorko Delta Heart fra den

berømte Art-Acres Tex B-ko-familie.

Nu, over ti år senere, har han

formået at overgå disse forventninger

ved at producere over en

million af sædportioner.

Paramount (far Jocko Besne) fik

sine første avlsværdi i juni 2006 og

har været populær lige siden. Hans

popularitet rækker langt ud over

hans hjemland, Holland. I begyndelsen

af sin karriere var han den

bedste ikke-amerikanske tyr m.h.t.

TPI lige fra starten. Dette skaffede

ham anerkendelse i USA, og han

har også været meget brugt i lande

som Brasilien, Tyskland, Japan,

Mexico, Sydafrika og Storbritannien.

Paramount er benyttet i 50

lande, og i 2010-2011 rangerede

han som CRV’s bedst sælgende tyr

internationalt. I Holland er han

stadig i top 5 blandt mest anvendte

CRV-tyre.

Køer med gode

brugsegenskaber

Paramount avler døtre, som opfylder

mange kvægbrugers ønsker.

Med over 19.000 døtre i sit indeks

nedarver han super yver (109)

samt lemmer- og klove (109).

Hans døtre producerer masser af

mælk (fremgang 1481 kg) og viser

konstant produktion (111) sammen

med en høj score for temperament

(106) og levetid (+ 454

dage), Paramount døtre er holdbare

køer, at kvægbrugere er glade.

Paramount er den niende ”millionær”

fra CRV. Han er stadig en tyr

med en meget moderne profil.

Med en ekstremt høj sikkerhed på

99% og kvaliteter, der værdsættes

af avlerne, er han en interessant tyr

for fremtiden.

Arie Rombouts,

Paramount er ny millionær i CRV-avlen, – her en gruppe på Cow Expo 2011

68 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Ydelse 2010-2011 i Sverige – køer i officiel kontrol

kg mælk Fedt% Fedt kg Protein % Protein kg F+P kg koantal ændring i fordeling

Race f.t. forrige år

Svensk Rødt 8710 4,36 380 3,56 310 690 113237 -3178 41,2

Svensk Holstein 9724 4,08 396 3,38 329 725 141234 1061 51,1

Svensk Pollet 5550 4,38 243 3,55 197 440 1139 -35 0,4

Svensk Jersey 6780 5,81 394 4,02 272 666 1955 37 0,7

Øvrige/krydsninger 8803 4,24 373 3,45 304 677 17422 1387 6,3

Hollandske ydel -

sesresultater

2010-11

I tidsskriftet VEETEELT (kvæg -

avl) oktober nr. 1 findes resultater

fra ydelseskontrollen i året 1. september

2010 til 31. august 2011,

som viser en nedgang fra året før

på 407 besætninger, medens koantallet

er praktisk talt uændret og

ydelsen er steget med 6 kg fedt +

protein. Bemærkelsesværdig er

den høje proteinprocent hos begge

de mest udbredte racer – sortbrogede

og rødbrogede.

Besætningsstørrelsen i de enkelte

områder af landet varierer fra 67

(936 besætninger) i Utrecht til

109 (271 besætninger) i Flevoland

– det udtørrede område af Zui der -

zee. Ydelsesmæssigt ligger Zeeland

klart i spidsen, men har også en anden

”rekord”, nemlig som området

med færrest (197) besætninger.

Bland de 10 besætninger med høj -

est økonomisk årsudbytte var 4

og så med i dette fornemme selskab

det foregående år. Førstepladsen

indtages af en besætning på 34

køer med 996 kg fedt + protein.

På andenpladsen en besætning på

114 køer, som er rykket to pladser

op fra i fjor. En af de 10 er Jos

Knoef, Geesteren, bl.a. kendt for

sine mange livsydelseskøer.

Højtydende køer

En 9 år gammel Lord Lily-datter

indleder rækken af højestydende

sortbrogede med 21.598 kg mælk,

5,98 pct. fedt, 1287 kg fedt, 3,48

pct. protein og 752 kg protein i

342 malkedage. Hun er kåret med

88 points og var Hollands yngste

med 10 tons fedt + protein.

Også de rødbrogede har en imponerende

ko i spidsen – en knap 11

år gammel datter af Koerier 104

præsterede i 386 dage 20.237 kg

mælk, 4,76 pct. fedt, 963 kg fedt,

Ydelse for sortbrogede og rødbrogede samt for alle kontrollerede køer

Antal Mælk Fedt Protein Fedt+protein

køer kg pct. kg pct. kg kg

Sortbrogede 593233 9893 4,33 428 3,52 348 776

Rødbrogede 152444 8766 4,55 399 3,62 317 716

Antal Køer Mælk Fedt Protein Fedt+protein

besætninger pr.bes. kg pct. kg pct. kg kg

2010-11 16048 80 8384 4,40 369 3,54 297 666

2009-10 16455 78 8344 4,38 365 3,53 295 660

2004-05 19033 65 8029 4,42 355 3,52 282 638

3,61 pct. protein og 730 kg protein.

Hun er ligeledes kåret med 88

points og har over 160.000 kg

mælk og 12.000 kg fedt + protein i

livsydelse.

Andre køer har næsten tilsvarende

resultater i 2010-11, men enten

meget lange laktationer eller usædvanlig

høje fedt- elle proteinprocenter,

så de omtales ikke i denne

omgang.

Hollandsk

rekordeksport

af kvier

I september 2010-11 blev der eksporteret

over 50.000 avlskvier fra

Holland – en stigning på 35 pct.

fra året før.

Den betydelige stigning skyldes

ikke mindst at virussygdommen

Blue Tongue ikke er forekommet i

Holland de sidste to år, så de fleste

lande har kvittet deres importrestriktioner.

Langt det største aftagerland var

Rusland, som med 9.593 kvier har

fordoblet det importerede antal

dyr i forhold til 2009-10.

Rumænien og Spanien er to af de

største kunder. At Storbritannien

kommer ind på en fjerdeplads kan

måske undre.

(Kilde: Veepro Holland)

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 69


De mest brugte

tyre i Holland

1. sept. 2010 –

31. aug. 2011

Af de 12 hollandske tyre har 10

dansk stambogsnummer, og af importtyrene

er kun Holman ikke

benyttet her i landet. Fra de i tabellerne

nævnte tyre er der et stort

spring til den næste i rækken.

Impuls, som fører med over 60.000

førsteinsemineringer, er den sidste

tyr i den lange række tyre fra den

verdenskendte avlsbesætning hos

Ruyter-familien på Woudhoeve.

56,7 pct. af samtlige førsteinsemineringer

er foretaget med Sortbroget

Holstein mod 58,4 pct.

året før. De tilsvarende tal for

Rødbroget er 23,9 pct. mod 24,8

pct. i 2009-10.

For Rødbroget Holstein er Fideli-

Indenlandske tyre

(mindst 10.000 førsteins.)

Woudhoeve Impuls 61140

DT Improver 37996

Ralma Cricket (BY) 23874

Delta Paramount 21550

Beekmanshoeve Bertil 19495

Fiction (RF) 19393

Dudam Surprise 17761

Ponsstar Shogun 16362

Alta Osan 15758

Delta Olympic 14913

Goolstar Diamond 14209

Delta Ny Yankee 11782

Importtyre

(mindst 5.000 førsteins.)

Morningview Legend 17784

Alta Ross 12290

G-J Mc Cormick 9911

Alta Esquire 9609

WA-Del Rice Holman 6706

Alta Iota 6036

Mascol 5645

ty igen i spidsen med 52.261

førsteinsemineringer – et imponerende

resultat i forhold til det samlede

tal for racen. Interessant

(mærkværdigt) er det måske, at

SRB-tyren Peterslund er den mest

brugte importtyr hos RH med

9.606 førsteinsemineringer.

(Kilde, VEETEELT,

nov. 1, 2011)

Nogle data

om kvægbruget

i Tyrkiet

I ”Nyhedsbrev fra den tyrkiske

kvæg avlsorganisation 2011” fin-

Tabel 1. Racefordeling 2010

(incl. krydsninger)

Sortbrogede 2.054.265

Rødbrogede 5.995

Jersey 5.687

Brown Swiss 294.769

Simmental 212.851

Aberden Angus 3.617

Montbeliard 3.181

Andre kødkvægracer 2.373

Nationale tyrkiske racer 24.656

des en række statistiske oplysninger,

hvoraf de mest interessante er

gengivet i det følgende.

Nogle priseksempler (EURO)

Mælk: 0,30 pr. kg

Majs: 0,20 pr. kg

Holstein-stambogskvier:

2.856 pr. stk.

Der findes i nydhedsbrevet ingen

forklaring på det lave antal lakta -

tioner i 2010.

Tilsvarende ses for Rødbroget Holstein.

Tabel 2. Antal registrerede besætninger og dyr

År Besætninger Dyr i alt Køer i alt Køer pr. bes.

1995 564 13.894 3.562 6,3

2000 3.449 44.083 13.091 3,8

2005 33.643 858.357 375.583 11,2

2010 97.093 2.607.394 1.184.201 12,2

70 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


UNGDOM

Heldagstur med

ungdoms -

foreningerne

i Danmark

Onsdag den 11/1 – 2012,

Aarsområdet

Turen arrangeres af West Breeders,

men er for alle ungdomsforeningsmedlemmer

i Danmark. Turen vil

begynde tættest muligt på medlemmerne,

derfor er ruten ikke

fastlagt endnu, men vi vil gerne slå

fast, at der skal tilmeldes minimum

10 personer fra Sjælland, før

en evt. start kan foregå herfra.

Turen går til 3 besætninger med

henholdsvis Jersey, RDM og

Dansk Holstein, så der er noget

for en hver smag. Der vil blive sørget

godt for forplejninger undervejs

af Viking Danmark, og middagen

vil blive indtaget på Kimbrerkroen

i Aars.

Besætningerne vi skal aflægge et

besøg er:

I/S Fuglsang, Ndr. Borre -

mosevej 10, Sjøstrup, Aars:

I/S Fuglsang er drevet af Anders

Thomsen og Henrik Dalgaard.

Besætningen udstiller en del på

dyrskuer, hvor det i 2011 blandt

andet er blevet til Bedste 2. kalvs

ko på Landsskuet, Modelko Kimbrerskuet

og hvor det også blev til

bedste besætningsgruppe på tværs

af racer. Besætningen drives over

to gårde, det ene af stederne med

robotter – og her går de bedste Jerseyer.

Besætningen er blandt landets

absolut højestydende Jerseybesætninger.

Per Warming kan foruden at lave gode køer også lave godt grovfoder, –

vinder af Grovfodermatchen 2010-11

Per Warming, Lyngholmvej

16, Blære, Aars

Per driver ejendommen Gl. Sogne -

fogedgaard med 240 køer. Per udstiller

en del på dyrskuer, og en af

hans køer blev også tildelt titlen

som skuets bedste ældre ko på

Kim brerskuet. Per er desuden også

kendt for at avle grovfoder i særklasse

på de 232 hektar der drives

fra ejendommen – derfor er han

den forsvarende vinder af grovfodermatchen.

Køerne på Gl. Sognefogedgaard

kvitterer også godt

for det toptrimmede grovfoder

med en ydelse på 11.000 kg EKM.

De malkende køer ligger komfortabelt

i sengebåse med sand.

Kalvepasningen er desuden også

helt i top på ejendommen – der

opnås en imponerende lav kalvedødelighed

på 0,4%.

Orla Kastrup, Viborgvej 51,

St. Binderup, Aars

Den tidligere landskonsulent for

RDM, samt international dommer

og derudover tidligere lokal-

politiker i Rebildområdet, driver

ejendommen Binderupgaard med

185 køer og 3 malkerobotter. Som

de foregående besætninger gør det

sig også gældende for denne, at der

udstilles på dyrskuer. Besætningens

røde køer har en årsydelse på

10.400 kg EKM. Køerne går i en

traditionel stald med madrasser i

sengebåsene og spalter på gangarealerne.

Avlsmålet i besætningen er

køer med gode yvre og lemmer,

hvor der især lægges vægt på det

robotvenlige yver. Sundheden

væg tes højt i besætningen, da det

er vigtigt at køerne selv kan gå til

robotten.

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen

til en helt forrygende dag omkring

Aars!

Seneste tilmelding er: Torsdag

den 5/1 – til Avlskonsulent: Jan

Andresen (dagtimerne) på tlfnummer

21 69 65 66 eller mail:

jan@vikingdanmark.dk, om aftenen

kan man ringe til formanden

for West Breeders, Jens Rasmus-

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 71


sen, på tlf-nummer: 30 24 04 10

HUSK at oplyse: navn, telefonnummer

og adresse – da vi vil gøre

alt for at få bussen tættest muligt

på dig.

Der skal lyde en STOR TAK til

Viking Danmark, som er sponsor

for turen, så den kun kommer til at

koste 150 kroner pr. person.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen bag West Breeders

Ungdoms -

foreningernes

Årsmøde 2012

Lørdag 11. februar 2012

Så er det igen ved at være tid til

ungdomsforeningernes årsmøde. I

år har vi i Team Future Breeders

fået æren af at arrangere dette. Det

vil det blive i Himmerlandsområdet

med bl.a. besætningsbesøg hos

Jens, Ingelis og Leif Jensen, Gårdsted

ved Løgstør. Programmet vil

også have andre punkter, og om aftenen

har vi selvfølgelig den traditionsrige

fest.

Vi ser frem til og se jer alle til årsmødet.

Nærmere information vil

komme på Dansk Holsteins hjemmeside

samt information om tilmelding.

Jacob Therkildsen,

Team Future Breeders

Fremadrettet er et vigtigt mål i

avlsarbejdet at få køer, der kan

fungere i nutidens moderne

produktionssystemer. Køerne skal

være selvhjulpne, og der skal være

fokus på gode yvere, fastslår Leif

Jensen. (Foto: Erik Kjærgaard

Christensen)

Young Cow boys-

Kærlighed til

koen

Så nærmer juletiden sig, og året går

heldigvis mod enden, hvilket gør

at vi kan begynde at se frem mod

dyrskuerne i 2012. Siden vi startede

op som Young Cowboys i juli

måned, har vi haft en utrolig stor

tilgang af nye medlemmer, med-

Sidste år havde vi stor succes med et lave et

dommerkursus for os unge mennesker – denne succes

prøver vi at gentage igen i år.

Lørdag, den 28. januar 2012 kl. 10.00

Mødested hos

Raunhøj Dairy I/S, Risvangsvej 12, 8530 Hjortshøj,

her skal vi se på Dansk Holstein

Eer en bid brød kører vi l

Familien Mikkelsen, ved Søen,

hvor vi skal se og lære om Jersey

Det vil du lære denne dag; hvordan bedømmer og

kommenter jeg et hold køer, hvis det var mig, der var

dommer på et dyrskue. Vi har fået nogen af de

allerbedste l at undervise os denne dag!!!

En dag hvor du vil lære meget, og de bedste denne dag vil

eerfølgende få mulighed for at deltage i racernes

dommerkursus og blive meddommer på dyrskuer landet

rundt.

BEDØMMELSE ER ENS UANSET RACE

MØD OP – VI ER FREMTIDEN – ALLE ER VELKOMMEN

Tilmelding på hjemmesiden www.danskholstein.dk/ungdomsforeninger,

eller 87405249, senest onsdag den 25, januar 2012.

Avlsforeningen Dansk Holstein og Dansk Jersey

står for forplejningen denne dag.

lemmer vi håber også vil støtte

Young Cowboys i 2012. Det er

medlemmerne, der giver liv i en

forening og giver alle lyst til at yde

en indsats for at skabe arrangementer,

som kan glæde alle vore

kvæginteresserede nordjyder.

Der er den 3. december afholdt

dommerkursus hos Oluf Bøgh,

det er dog først afholdt efter deadline

til redaktionen, og vi håber

derfor at kunne berette om dette i

72 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


den første udgave af DH i 2012.

Der vil i februar måned blive afholdt

et besætningsbesøg, hvor

også generalforsamlingen vil foregå.

Datoen håber vi at kunne sende

ud i slutningen af 2011 eller begyndelsen

af 2012. Der skal opfordres

til at møde op, da det er her I

kan komme med meninger og

eventuelt indstille nye til bestyrelsen.

Young Cowboys og de andre ungdomsforeningers

medlemmer er

fremtidens kvægavlere, derfor er

det vigtigt, at vi støtter op om

dyrskuer, arrangementer og andet

der har med vort erhverv at gøre.

Vi skal have vore meninger frem i

dagens lys og sommetider stille

spørgsmålstegn ved de ”Old Cow -

boys’s” meninger. Ved at vise vort

engagement og vore holdninger

gør, at vi bliver hørt og endda

måske lyttet til. Så lad os komme

ud af buskene og hjælpe hinanden

med at gøre 2012 til ungdomsforeningernes

år.

Glædelig jul og godt nytår.

På vegne af Young Cowboys’s

bestyrelse Rasmus Gramkow

Afholdte arran -

gementer med

West Breeders

Onsdag den 21.9.2011 afholdte

foreningen det første arrangement

i nyere tid – og det blev en kæmpe

succes! Ikke færre end 60 fremmødte

var mødt op for at inspicere

køerne hos Familien Schmidt,

Midtgaard Holstein, Filskov ved

Grindsted.

Aftenen begyndte med at Tage

Schmidt fortalte om stedet og

hvordan det blev drevet. Derefter

fortalte sønnen Karsten Schmidt

om nogle af de bedste i flokken af

de 299 køer. Køerne var flot klargjort

til arrangementet. Derefter

blev der mulighed for at inspicere

køerne, robotterne og i det hele taget

hele den særdeles veldrevne

gård.

Efter dette havde Jan Andresen,

Viking Danmark, et hammer godt

indlæg omkring ”Avl efter robot -

ven lige køer”. Med dette succesarrangement

– næsten for succesfuldt

– da vi slet ikke havde udskrifter

nok – er der mere end rigeligt

grundlag for at få foreningen

op at køre for fuld skrue igen. Der

skal især lyde en kæmpe TAK til

hele Familien Schmidt, for alt det

arbejde der var lagt i arrangementet.

Derudover en TAK til Jan Andresen

og Viking Danmark som

sponsorerede kaffen denne aften.

Vi er desuden også meget TAK -

NEM LIGE for den interesse vi så

for arrangementet fra både Bygholm

og Grindsted Landbrugsskoler.

Vi ser frem til at se jer medlemmer til

vores kommende arrangementer!

Se desuden også vores profil på

Face book – og bliv ven med os!

West Breeders

Ungdomsarrange -

ment Fyn

Breeding Fyn inviterer til besætningsbesøg

og efterfølgende generalforsamling

Er du kvægavlsinteresseret, så kom

og få indflydelse på Breeding

Fyns fremtid!

Mandag 30. januar 2012 kl. 19.00

med besætningsbesøg hos

Henrik og Anja Kongsdal

Vibeholmsvej 1, Avnslev,

5800 Nyborg

Efterfølgende er der debat og generalforsamling

om fremtiden for

ungdomsforeningen Breeding Fyn

Program:

Kl. 19.00 Velkomst og info om besætning

v/Henrik og An -

ja, fokus på sundhed samt

staldrundtur

Kl. 20.00 Breeding Fyn i fremtiden

v/ avlsrådgiver Peter

Weinkouff

Kl. 20.15 Generalforsamling

Breed ing Fyn

Debat om aktivitetsniveau

i fremtiden, valg til

aktivitetsudvalget

Arrangementet er gratis og alle er

velkomne. Tilmelding senest den

25. januar på tlf.75 38 45 00. Ikkemedlemmer

kan få stemmeret ved

samtidig indmeldelse i Breeding

Fyn, hvilket er gratis!

Med venlig hilsen

Breeding Fyn

DC

Dansk Holstein

Formand

Peder V. Laustsen, 7542 0804

Næstformand

Kristian Nielsen, 9793 6781

Bo S. Nielsen, 9899 4566

Bert Groen, 9855 1910

Erik Jørgensen, 8666 7070

Torben Rasmussen, 9754 7473

Peter Stephansen, 9783 6252

Søren Knudsen, 7586 7089

Jørgen Schelde Pedersen,

2463 9308

Carsten Port, 7483 4236

Carsten Hedegaard, 6533 2624

Johnny Nielsen, 5826 7807

Erik Hansen, 7484 1160

Karoline Holst, 9895 1994

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 73


LANDET

RUNDT

Vendsyssel

Holstein

Afholdte arrangementer

Tyre- og Genom-aften afholdt

tirs dag den 15. november hos

Morten Hansen, Højgård, Vrå.

Morten har en besætning på 236

årskøer.

Derefter var der møde på Tårs

Hotel, hvor Morten Hansen fortalte

om, hvordan han udnytter

genomisk selektion på besætningsniveau.

Desuden gav Kenneth Byskov et

indlæg om, hvilke muligheder genomisk

selektion giver i besætningen.

En god og inspirerende aften med

god tilslutning.

10.000 kg værdistof

Ko 27585-00940 har rundet 10.000

kg værdistof. Ejer: Arend Beijering,

Åbybro. F: T Burma.

Sæt X i kalenderen

allerede nu!

BUSTUR med besætningsbesøg

Onsdag den 18. januar arrangeres

bustur med besætningsbesøg hos

Martine og Sjoerd Ydema, Fårup,

om formiddagen og et besøg på

Kvægbrugets Forsøgscenter, Fou -

lum, om eftermiddagen.

Jørgen Buur Pedersen

Vendsyssel

Fonden – Gerda og

Carl Søholm Fonden

Et af vore kriterier er, at legatmodtageren

skal yde en påskønnelsesværdig

indsats i arbejdet med

SDM-kvæg.

Fonden er stiftet af Gerda Bundgaard.

Gerda og Carl Bundgaard

havde gården ”Søholm” – beliggende

Hundelevvej 142, og de

gjorde selv en stor indsats indenfor

SDM-kvæg, da de levede –med

hensyn til avl – men også som flittige

udstillere på dyrskuer.

Fondens formål er at støtte landmænd

og andre, der beskæftiger

sig med – eller har beskæftiget sig

med Sortbroget Dansk Malkerace

(SDM-kvæg) fortrinsvis i Løkken-

Vrå og Hjørring Kommuner.

Fonden har i forbindelse med udvælgelse

af legatmodtagere haft

kontakt til avlsforeningen for

Sortbroget Malkekvæg i Vendsyssel,

således at vi i bestyrelsen fik

det bedst mulige grundlag for at

udvælge legatmodtagerne.

I år har vi udvalgt to legatmodtagere

til kr. 5.000.

I/S Gårestrupgaard, v. Sten

og Svend Svendsen, Gåre -

strupvej 57, 9800 Hjørring

Brødrene Sten og Svend Svendsen

driver i fælleskab Gårestrupgaard.

Gården har et jordtilliggende på

203 ha og besætningen består af

260 Holstein-køer.

Indenfor de sidste par år er stalden

blevet ombygget og der er indsat 4

malkerobotter. Der er ligeledes

bygget ny ungdyrstald, som stod

færdig i sommeren 2009.

Brødrene Svendsen har de senere

år lavet et seriøst avlsarbejde i besætningen.

De har bl.a. indkøbt

flere rigtig gode køer, som de har

lavet ET på. Besætningen består i

dag af en flok gode og interessante

hundyr. Desuden havde Sten og

Svend Svendsen også den glæde

for et års tid siden at få en tyr på

Dansk Holstein brugsplanen –

nemlig D Egon.

Malene og Mads Sørensen samt

Jørgen og Sten Svendsen sammen

med fondens formand Palle Møller

Jørgensen. Fra Gårdstrupgaard var

Svend fraværende

Mads Sørensen,

Vrenstedvej 380, Løkken

Mads Sørensen driver Kærgård

I/S sammen med sin far Mogens

Sørensen. Mads og hans kone Malene

bor på gården samen med deres

2 små børn.

Kærgård I/S har et jordtilliggende

på 270 ha, hvor der dyrkes græs,

majs, hvede og byg. Besætningen

er på 270 køer + opdræt. I 2004

byggede de den nye stald til 270

køer med sand i sengebåsene og

med fast gulv. Malkekarrusel i separat

bygning.

De har haft 4 køer i besætningen,

der har rundet 100.000 kg mælk,

74 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


og en enkelt ko, der har rundet

10.000 kg værdistof. Derudover er

der en tyr tillagt i besætningen – D

Dustin – som er tæt på brugsplanen.

En stor besætning med høj ydelse,

super sundhed og god management.

Hans Henrik Toft Sørensen,

Sparekassen Vendsyssel

DH Himmerland

Ko 32381-00716, der har rundet

150.000 kg mælk – fra Per Warming,

Blære. Far til koen er Ertebølle.

Bustur med

besætningsbesøg

Tirsdag den 17. januar 2012 arrangeres

der bustur til Vendsyssel.

Her besøges 3 besætninger: I/S

Stubben, Bo Skovbjerg Nielsen og

I/S Kærgaard.

Årsmøde

Afholdes i uge 6.

Jørgen Buur Pedersen

Midt / Øst

Holstein

Den 26. oktober afholdt foreningen

i samarbejde med Viborg/Skive

debataften på Asmildkloster

Landbrugsskole med overskriften

”Hvordan står jeg stærkest, når

kvoten afvikles”.

Der var indlæg ved Susanne Klausen,

Dansk Kvæg, og gdr. Peter

Oosterhof, Suldrup.

Avlsrådgiverne Henrik Schøler

10.000 kg værdistof

Nielsen og Thomas Lind berettede

omkring ”Aktuelt nyt fra avlen

& Holstein verdenen”.

Det var et fantastisk møde, som

også havde samlet ”fuldt hus” på

Landbrugsskolen – ca. 130 af vore

medlemmer. Mødet forløb godt –

der var rigtig gode og inspirerende

indlæg, og der udspandt sig en god

debat.

General forsamling/Års mø -

de onsdag 15. februar 2012

Vi begynder med besætningsbesøg

hos Egon Bech Jensen, El -

kjærs lundvej 2, Tøjstrup, 8961 Allingåbro,

hvor stalden er åben fra

10.30 til 11.45.

•Økologisk besætning

•134.9 årskøer – 10.489 kg mælk

– 406 kg fedt – 347 kg protein

8 køer med 100.000 kg mælk

Hos Lene Skiffard og Knud Sehested er der netop hædret 2 køer med 100.000

kg mælk. Besætningen har nu i alt 8 levende køer med mere end 100.000 kg

mælk, – Flot

Lene og Lisbeth klinge præsenterer

her 2 køer med 10.000 kg værdistof,

– begge T Funkis-døtre, 29084-

01136 & 1164.

•Nybygget stald fra 2011 med

plads til 350 køer.

•Stalden er delt op i fokusstald til

105 køer samt en stald til øvrige

malkekøer med plads til 268

køer.

•Der malkes i SAC malkekarru -

sel med 50 pladser.

•Sand i sengebåsene og fast gulv

med skraber over og under gulv.

•I alt 250 ha. – incl. forpagtning.

165 ha. græs

60 ha. helsæd

20 ha. majs

5.5 ha. økologiske gulerødder

Efter besætningsbesøget vil der

være middag kl. 12.00 på Auning

Kro, efterfulgt af Generalforsamling/Årsmøde

med bl.a. uddeling

af anerkendelser.

Henrik Schøler Nielsen /

Kirsten Muldkjær

Ringkøbing

Holstein

Tak for opmærksomheden

150.000 kg mælk i livsydelse

Jeg ko Ckr.nr. 5660101285 hos

familien Hansen i Grønbjerg vil

gerne takke for den store erkendtlighed

jeg fik forleden. På mit billede

kan I se mig præsenteret med

3 bånd på en gang. Det er jeg i al

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 75


Sikke mange hædringer det er blevet

til for RGK Søby-datteren hos

familien Hansen, Grønbjerg

beskedenhed meget stolt over at

kunne fremvise.

Anledningen er at vores formand

Peter Stephansen kom forbi endnu

en gang fordi jeg nyligt har rundet

150.000 kg mælk. Han har

tidligere besøgt mig da jeg rundede

100.000 kg mælk og 10.000 kg

fedt og protein, derfor de 3 bånd.

Jeg er født d. 7.12. 1997. Dengang

hed mine ejere Karen Marie og

Ove Søndergård. De var helt vilde

med min familie i Amerika og Canada.

Derfor er der velkendte

fædre i nærmeste familie. Jeg kan

blot nævne E. Celcius min farfar,

D Astre min morfar og Inspiration

min mormors far. Længere tilbage

i mit stamtræ træffer vi tyre som

ham tyskamerikaneren Jy Wilow

og WA Inka.

Jeg har gennem tiden fået 9 børn.

5 drenge og 4 piger. Alle med Vikingtyre

som fædre. Ham konsulenten,

der kommer og foreslår tyrene

her i besætningen, giver Bjarne

ret i, at de er de bedste. Jeg har

som sagt fået 9 børn og har malket

i godt 11 år. Hold nu fast i bordkanten,

i de 11 år har jeg ydet knap

14.000 kg mælk i gennemsnit pr.

år. Det bliver i alt til 156.500 kg

mælk, mine procenter er godt nok

ikke så høje, men det er trods alt

blevet til 924 kg fedt og protein pr

år. Sagt i al beskedenhed er det ikke

så ringe endda.

Sandkasser og luft

Da jeg fødte første gang stod vi her

på gården i det man i gamle dage

kaldte en båsestald. Men Bjarne

indså hurtigt, at vi ville give meget

mere mælk, hvis vi kom i en ny

stald med løsdrift. Det skete første

gang i år 2000. Her fik vi det bare

godt. Sikke en tid. Men Bjarne var

ikke helt tilfreds med vores senge,

der er snart ikke den ting jeg ikke

har prøvet at ligge i. Så derfor fik vi

efteråret 2010 nyt hus med små

sandkasser og en masse frisk luft

og ny teknik, som jeg ikke skal gø -

re mig klog på. Nu har vi det rigtig

godt. Når Bjarne kommer for at sige

godnat, kan vi mærke på ham, at

han er glad for sine beboere, så vi

har bestemt, at vi vil være de højst -

ydende i hel landet.

For øvrigt skulle I se forbi den 28.

september 2012. Da skal der jo

være fest i Holstebro, og familien

her på gården holder åbent hus.

Jeg glæder mig til at se jer.

56601-01285

Kolding-Brørup

Holstein

Kviernes reproduktion

Aftenen indledtes med besøg hos

Doris og Per Nissen, Læborg. Besætningen

består af 44 køer i en

dejlig lun bindestald. Desuden

driver de Kviehotel med 650 kvier

fra ca. 1 månedsalderen, til ca. 1

måned før forventet kælvning.

Efterfølgende gav avlsrådgiver

Torben Nørremark, VikingDanmark,

et inspirerende indlæg om

optimal reproduktion i kviestalden.

Strategi, løbealder.styringsredskaber

m.m.

Tak til Doris, Per og Torben for jeres

medvirken til en udbytterig aften.

Klaus Elmelund

Vestjydens

Holstein

Arrangementer

Tirsdag den 29. november afholdtes

besætningsbesøg hos I/S Kristensen

v/brødrene Flemming og

Anders Kristensen, Henne. Her så

de omkring 110 fremmødte et

godt og særdeles veldrevet økologisk

kvægbrug med en besætning

på 250 køer. Besætningen går i en

ny ere løsdriftsstald som planlæg -

ges udvidet til ca. det dobbelte i

2012. Der malkes med 4 Lely robotter.

Efterfølgende var der kaffe

og møde på Billum Kro, hvor Landskonsulent

for Dansk Holstein

Keld Christensen kom med indlæg

over emnerne: ”Mine arbejdsopgaver

som Landskonsulent” og

”Aktuelt nyt fra den sortbrogede

verden” – en stor tak skal lyde til

Flemming & Anders for så venligt

at have åbnet stalddørene for os,

samt en stor tak til aftens indleder

for et lærerigt og inspirerende indlæg.

Kommende arrangementer

Torsdag den 19. januar 2012 kl.

9.30 afholder foreningen årsmøde

på Kjærgård Landbrugsskole,

Kjær gårdsvej 31, Bramming. Årsmødet

indledes med kaffe efter-

10.000 kg værdistof

CKR.nr. 56146-01649 tilhørende

Bjørn Kuilboer, Strellev, Ølgod. Koen

er født i 1995 og er efter M Jubilant.

Gns. af 13,7 år 9.035 – 4,72 – 426 –

3,41 – 308 – 734

76 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


følgende møde med dagsorden

ifølge vedtægter, uddeling af diplomer

og anerkendelser, aktuelle

indlæg omkring Dansk Holstein,

samt præsentation af eftermiddagens

besøgsejendomme. Mødets

første halvdel afsluttes med middag.

Fra kl. 13.00 – 15.30 er der

besætningsbesøg hos:

Kjærgård Landbrugsskole, Kjær -

gårds vej 31, Bramming

Ralf Sanderink, Hedegårdsvej 8,

Ribe

Flemming Jørgensen, Jernvedvej

200, Gredstedbro

Jens Erik Nielsen

Sønderjyllands

Holstein

Studietur til Sjælland

Den 6. og 7. september var SDJ

Holstein med 37 deltagere på studietur

på Sjælland. På turen var to

besætningsbesøg hos henholdsvis

Lars Andersen og Gjorslev Gods,

hvor gruppen fik gode rundvisninger,

og der var gode faglige diskussioner.

Ud over de gode faglige besøg

var der mulighed for at komme

til ølsmagning på en lokal pub eller

shopping på strøget i København.

Aftenen gik med godt hu-

Dansk Holstein

Kontorets adresse:

Agro Food Park 15, Skejby

8200 Aarhus N

Tlf. 8740 5000

Fax 8740 5092

E-mail: danskholstein@vfl.dk

Homepage:

www.danskholstein.dk

10.000 kg værdistof

Onsdag den 5. oktober hædrede SDJ

Holstein T Funkis-koen 1018 fra Sikke

Breeuwsma ved Skærbæk. Med en

imponerende ydelse har koen på

10,3 år produceret 13.334 kg mælk

med 559 kg fedt og 463 kg protein i

gennemsnit.

mør, hvor der var rig mulighed for

at hygge sig i storbyens aftens-/

natteliv. Tak til de deltagere der

støttede op omkring turen, tak til

Lars Andersen og Gjorslev Gods

for at åbne dørene.

Hjertelig tillykke med denne milepæl.

Hielke Wiersma

Alle Dansk Holsteins læsere

og annoncører

ønskes en glædelig jul og et godt nytår!

Dansk Holstein medarbejdere

Landskonsulent Keld Christensen

(Privat tlf. 8647 9172 – Mobil 4034 2222), e-mail: kec@vfl.dk

Konsulent Mette Bech (Mobil 4034 2252), e-mail: meb@vfl.dk

Sekretær Elisabeth Damgaard Deding, e-mail: edd@vfl.dk

Dansk Kvægs medarbejdere beskæftiget ved kåring

og døtregruppebedømmelse

Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf. 7586 7789 – Mobil 4030 0251)

Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf. 7586 3416 – Mobil 2171 7718)

Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf. 8653 1404 – Mobil 2171 7724)

Afkomsinsp. Torben Andersen (Mobil 2177 0728)

Afkomsinsp. Carsten Dahl (Mobil 2460 3449)

Afkomsinsp. Søren Christensen (Mobil 4030 0252)

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 77


Vendsyssel Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse

Gns. Kg % Kg % Kg Kg

Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P

I/S Lieuwes Hirtshals 35354-01512 Die-Hard T Ration 6,8 15.298 3,24 495 3,02 462 957

Flemming Knudsen Sindal 37452-03224 HV Farmer T Mylord 8,6 12.300 3,58 441 3,07 378 665

Lars Chr. Ottosen Brønderslev 36856-01630 T Funkis T Lofot 9,1 11.228 4,07 457 3,42 385 842

I/S Vestergaard Løkken 31119-01550 T Silver NJY Ingolf 7,9 12.908 3,59 463 3,09 399 862

Johannes Antonius Bindslev 34158-01504 T Silver T Burma 8,5 11.974 3,51 420 3,16 378 798

Gert Ledet Jensen Løkken 38025-01048 T Eberhard T Dusk 9,2 10.979 3,69 405 3,07 337 742

Kurt Larsen Tylstrup 32521-01125 T Noomi T Strup 6,8 14.923 3,71 554 3,19 476 1030

Per Østergaard Hjørring 37489-01678 V Bojer T Fænrik 7,9 13.153 4,19 552 3,32 437 989

Bjarne Terkelsen Løkken 36169-02020 TVM Hesne T Funkis 7,5 13.456 3,59 484 3,17 426 910

Dansk Holstein – Himmerland – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse

Gns. Kg % Kg % Kg Kg

Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P

Henrik Jensen Skørping 33697-02381 T Funkis HMT Impuls 7,9 13.158 3,42 451 2,94 387 838

Oluf Bøgh Hobro 32008-02045 T Klassy T Blaki 8,2 12.578 3,43 431 3,00 377 808

Steen Skov Aars 28648-00848 T Funkis E Celsius 9,3 11.032 3,87 427 3,25 359 786

Lars Roed

Hesselhøjgård

Løgstør 31689-03224 T Kuller T Fænrik 8,6 11.941 3,77 450 3,35 400 850

v/Mogens Hansen Nørager 31756-02196 W Convince R Prelude 9,2 11.171 3,74 418 3,05 341 759

I/S Hedelund Ålestrup 42411-01586 TVM Hesne T Funkis 8,6 11.871 3,97 471 3,26 388 859

Jacob Warner Bulder Ålestrup 41381-01109 Luxemburg SK Flex 9,9 10.331 4,16 429 3,26 336 765

Kaj Jensen Farsø 24519-02672 HV Farmer JY Jura 9,6 10.591 3,83 405 3,12 331 736

Niels D. Sørensen Farsø 32887-01093 TVM Hesne T Burma 8,8 11.530 4,20 484 3,37 389 873

Ladefoged I/S Nørager 54738-01921 H Apollo Esentation 10,0 10.066 4,73 476 3,60 362 838

Leif Vestergaard Nibe 30460-01390 T Eberhard Kær Marv 8,5 11.932 3,48 415 3,17 378 793

Gårdsted Højgaard I/S Løgstør 31472-02501 V Bojer T Fænrik 8,2 12.313 3,77 464 3,19 393 857

Marc Ruben Hofman Ålestrup 41385-01290 T Funkis T Burma 9,0 11.213 3,43 385 3,06 344 729

Oluf Bøgh Hobro 32008-01818 T Fløs VAR Platin 9,7 10.358 4,25 441 3,18 330 771

Else Buus Niss Nibe 30078-03059 T Pingo T Itatsi 9,6 10.422 3,95 412 3,38 352 764

Nordvestjyllands Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse

Gns. Kg % Kg % Kg Kg

Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P

Kristian Nielsen Snedsted 39274-01238 HMT Krads T Burma 8,4 12.022 4,14 498 3,27 394 892

Poul Ørgård Redsted M 38928-01646 HMT Ambolt VE Otto 10,4 9.720 4,40 428 3,50 341 769

Ringkøbing Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse

Gns. Kg % Kg % Kg Kg

Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P

Hendrikus J M Heutinck Ulfborg 57733-01192 RGK Taks VAR Platin 10,5 9.555 4,65 444 3,46 331 775

Jørn Hjortkjær Lemvig 54522-01258 T Funkis VAR Platin 10,0 10.015 4,78 479 3,46 347 826

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 56601-01552 T Lambada T Funkis 7,2 13.913 4,00 556 3,17 441 997

Jens Peder Langbo

Hans Peder

Aulum 53748-01390 HV Farmer T Daimi 9,1 10.942 3,49 382 3,12 342 724

Kloster Eskildsen Ulfborg 57029-01419 T Funkis HMT Tegl 9,5 10.539 4,03 425 3,28 346 771

Brdr. Korsholm I/S Videbæk 59335-00978 RGK Birger Royal 695 9,3 10.748 3,88 417 3,24 349 766

Henning Jensen Ringkøbing 56456-00767 Toft Mark Heebro 10,2 9.841 4,33 426 3,44 338 764

Torben Brødbæk Aulum 53902-01406 D Largo T Burma 8,9 11.215 4,03 452 3,37 378 830

78 · Dansk Holstein Nr. 4-2011


Viborg-Skive Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse

Gns. Kg % Kg % Kg Kg

Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P

Karsten Høgh Roslev 40270-01209 T Eberhard VE Otto 7,9 12.737 3,51 447 3,05 388 835

Torben Rasmussen

Hagens Mølle

Skive 32338-00787 T Resolut T Largo 8,7 11.427 4,10 469 3,18 364 833

v/Jeppe Mortensen SKive 41440-01768 T Funkis T Haiti 9,7 10.353 3,78 391 3,30 341 732

Karsten Høgh Roslev 40270-01080 T Funkis NJY Hubert 9,3 10.926 3,92 428 3,26 356 784

Søren Kristian Odgaard Roslev 41069-00828 T Funkis T Kermit 8,8 11.430 3,78 432 3,43 392 824

Midt-Øst Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse

Gns. Kg % Kg % Kg Kg

Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P

Henrik Sehested Silkeborg 24519-02672 NV Farmer JY Jura 9,6 10.591 3,83 405 3,12 331 736

Kim Riis Poulsen Havndal 26877-01072 T Sejrup T Burma 9,0 11.400 3,28 374 3,20 365 739

Lisbeth Klinge Knebel 29084-01439 VAR CamaroT Lambada 6,5 15.357 3,83 588 3,16 485 1073

Lisbeth Klinge Knebel 29084-01413 V Bojer T Sterby 6,7 15.382 4,09 629 3,49 537 1166

Erling Gert Nielsen Mørke 27847-01063 T Funkis HMT Tegl 9,1 11.163 4,17 465 3,12 348 813

Lone Foged Bertelsen Ørsted 27698-00645 T Funkis G Slocum 8,3 12.015 4,15 499 3,32 398 897

Erik Andersen

Knud Sehested &

Kjellerup 56619-00951 KOL Nixon RGK Nalk 9,8 10.199 3,78 386 3,32 338 724

Lene Skiffard

Knud Sehested &

Kjellerup 30122-01180 TVM Hesne T Picasso 7,5 13.522 4,16 563 3,17 429 992

Lene Skiffard Kjellerup 30122-01130 T Ingslev T Nettel 8,5 11.807 4,18 493 3,22 380 873

Raunhøj I/S Hjortshøj 25835-01371 KOL Nixon T Burma 9,3 10.902 4,36 436 3,23 352 788

Jens Erik Østergaard Langå 40468-01064 T Funkis T Orfeus 8,3 12.300 4,15 510 3,38 415 925

Kolding-Brørup Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse

Gns. Kg % Kg % Kg Kg

Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P

Erik Neuleman Nebel 55823-00952 Rgk Taks Rgk Polle 9,8 10.576 4,16 440 3,12 330 770

Birger Kristensen Egtved 23459-01255 T Funkis Rgk Jura 10,4 9.869 4,55 449 3,94 389 838

Bodo Beier Holsted 44522-01704 Cash 2212 Jura 1751 8,9 11.573 4,35 504 3,18 368 872

Vestjydens Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse

Gns. Kg % Kg % Kg Kg

Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P

Erik Wiltink Outrup 46029-01742 T Lambada E Mattie G 7,9 12.978 3,77 490 3,13 406 896

I/S Kristensen Henne 44352-00956 FYN Lind VAR Barok 9,9 10.237 4,68 479 3,31 339 818

Anneke og Harry Slob Ansager 42709-01850 T Funkis VAR Bukh 9,2 11.073 4,27 473 3,42 378 851

Sønderjyllands Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse

Gns. Kg % Kg % Kg Kg

Navn

Gårdejer Ole

By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P

Hansen Holm Rødekro 40400-01474 T Funkis VAR Platin 9,1 11.626 3,96 460 3,28 381 842

Gerd Petersen Løgumkloster 50254-00959 Agrå Holmlyst 9,7 10.368 3,79 393 3,12 323 716

Peder Johanning Løgumkloster 50277-01548 T Funkis SDJ Ribus 10,4 9.682 4,17 404 3,40 329 733

Jens Lykou Petersen Løgumkloster 63650-02669 V Bojer T Burma 7,8 13.130 3,07 403 2,96 389 792

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 79


Magasinpost SMP

Id 46413

Kystvejen 11,

ST. Anslet

6100 Haderslev

Tlf. 86 88 63 75

Fax 86 88 63 76

info@breedncare.dk

www.breedncare.dk

CRV har avlsprogrammer over hele verden

CRV USA er meget succesrig

med sit eget TPI-avlsprogram

COOKIECUTTER MOM HUNTER

(Man O Man x Shottle x Goldwyn x Champion)

• 2416 GTPI

• 3.24 GPTAT

• 756 NM$

• E n af

verdens

bedste

MOM-sønner

BREEDnCARE er glad for at introducere CRV USA’s TPI program. Dermed

kan vi tilbyde Hunter og andre stærke trumfer fra dette program.

BRANDT-VIEW CORNELIUS 2259 GTPI

(Charlesdale Superstition x Solid-Gold Colby)

WINDSOR-MANOR ZP REDFORD 2225 GTPI

(Roylane Socra Robust x Ensenada Taboo Planet)

HONEYCREST GLOSS RACEY 2237 GTPI

(Brigeen Russel x Sandy-Valley Bolton)

BESØG OS PÅ WWW.BREEDNCARE.DK

BETTER COWS BETTER LIFE

More magazines by this user
Similar magazines