Højbede og substrat i samme dyrkningssystem - Gartneribladene

Tysk system til jordbær 

Højbede og substrat 

i samme dyrkningssystem 

NR. 6. JUNI 2011 

IPM I PRAKSIS HOS MAGERHOLM • AFPRØVNING AF KOMBINERET FRÆSER OG BRÆNDER

266 

 

 

GARTNERNES FORSIKRING 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GRUNDLAGT I 1908 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

268 Stationære højbede og solide tunneler 

270 Overbrusning i stedet for sprøjtning 

272 Mekanisk beskæring - spar penge 

274 Fælles front mod knopgalmider 

275 CA-lagring i lukkede modulkasser 

276 Portræt af Planteriet 

279 Jernmangel i pære 

280 Blomstringstur med fokus på IPM 

283 Gode resultater med ATS i sødkirsebær 

284 Flot blomstring i surkirsebær 

285 Lokalt dyrkede æbler for miljøets skyld 

GRØNSAGER 

286 En forårsdag med konsulenten 

288 Majshalvmøllet 

293 Gulerodssortplet på persillerødder 

294 CultiClean afprøvet på dansk jord 

295 Gulerødder udsået i Terraseed 

296 Ny teknologi giver besparelser 

298 Trends i europæisk blomkålsmarked 

BÅDE OG... 

300 Forskningschefen i Årslev takker af 

302 Ens regler for pesticider i Norden 

303 Generalforsamling på Grønttorvet 

304 Personal shopper giver et pift til maden 

306 2d-stregkoder på frugt og grønt 

308 Tilskudsmuligheder 

312 Grøntsagsfestival og MAD Foodcamp 

Tysk system til jordbær 

Højbede og substrat 

i samme dyrkningssystem 

NR. 6. JUNI 2011 

IPM I PRAKSIS HOS MAGERHOLM • AFPRØVNING AF KOMBINERET FRÆSER OG BRÆNDER 

10. ÅRGANG 

JUNI 2011 

NR. 6 

Henning Ebbensgaard (t.h.) 

i Ølstrup ved Ringkøbing 

dyrker jordbær på stationære 

højbede i vindstærke tunneler 

efter tysk princip. Her ser han 

på planterne sammen med 

Henrik Lind. 

Foto: Annemarie Bisgaard. 

Læs artikel side 268.

284 

Blomstringen 

i surkirsebær 

startede fint. 

288 

Majshalvmøllet er 

nu fundet i sukkermajs 

i Danmark. 

294 

Åbent Hus i demontrationsprojekt 

hos 

Axel Månsson. 

300 

Ole Callesen går på 

pension til sommer 

efter 13 år som 

forskningschef 

i Årslev. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- 

og grønsagsavlere. 

www.gartneribladene.dk 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV 

Udgiver: 

GartneriRådgivningen 

- en del af Dansk Landbrugsrådgivning, 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Artikler: 

Artikler i Frugt & Grønt dækker 

ikke nødvendigvis synspunkter i 

Brancheudvalget for Frugt og Grønt. 

Redaktion: 

Ansvarshavende redaktør 

Annemarie Bisgaard 

amb@vfl.dk 

Tlf. +45 97 14 04 04 

Fax +45 97 14 04 00 

Fagredaktør (grønsager) 

Stig F. Nielsen 

sfn@vfl.dk 

Tlf. +45 87 40 54 48 

Fax +45 87 40 50 87 

LEDER 

Dansk skal være kvalitet 

De nye, danske jordbær fra friland er ved at 

modnes, og selv om der er jordbær fra andre 

dyrkningssystemer på mange andre tider af 

året, så er der nu særlig bevågenhed omkring 

gensynet med de søde, smagfulde frilandsbær. 

Det er vel ingen overdrivelse at sige, at 

danske jordbær er et af de danske gartneriprodukter, 

der har allerstørst præference hos forbrugerne. 

De danske jordbær skal opnå en fornuftig, høj pris, fordi de har en 

god kvalitet. Vi hverken kan eller skal trækkes ned på de lave priser, 

som de udenlandske bær ofte ligger til i supermarkedet. Til gen - 

gæld skal kvaliteten på danske jordbær være i top. Det gælder alle 

parametre som eksempelvis udseende, smag, holdbarhed samt 

emballage. Det hele skal være i orden – det er en selvfølge – så 

vore kunder forsat synes, det er noget helt særligt med de danske 

jordbær. 

Vi skal også turde sige fra. Lad ikke kunden presse prisen urimeligt 

ned. Enkelte dages overflod til lave priser bør efterfølgende ikke 

flytte prisen ned på et andet niveau. 

Derfor kære avlere og kolleger: Vær kritisk overfor den kvalitet, du 

sætter til salg. Husk selv at vurdere kvaliteten senere i kæden – 

hvordan ser bærrene ud dag to eller tre efter plukning. 

I begyndelsen af maj havde vi nogle frostnætter med en del blomsterskader. 

Noget der nemt giver skæve og deforme bær. Derfor 

kan en kritisk sortering blive nødvendig. Et klassisk problem er 

ofte den tidlige sort Honeoye. Det er et godt og velsmagende bær, 

som desværre er lidt blødt og nemt bliver overmodent eller meget 

mørkt. Få stoppet med høsten af denne sort i tide, når de næste 

sorter er klar. Danske bær bliver sammenlignet med de udenlandske, 

der ofte holder sig ganske godt i butikkerne. Det forpligter, hvis 

vi forsat skal bevare præferencen for de danske jordbær. Så derfor 

skal kvaliteten af danske jordbær være i orden. Hver gang! 

Søren Olesen 

Formand for Jordbær/Hindbær klubben 

Annoncer: 

Annoncekonsulent 

Morten Nielsen 

mon@vfl.dk 

Tlf. +45 87 40 66 03 

Fax +45 66 17 17 15 

Annoncekonsulent 

Anita Gustavsen 

agu@vfl.dk 

Tlf. +45 87 40 66 09 

Annonceindlevering: 

Se annoncedeadlines på 

www.gartneribladene.dk 

Abonnement: 

Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

Tlf. 87 40 66 32, alm@vfl.dk 

Indland: 695 kr. + porto (180 kr.) 

+ moms. 

Udland: 695 kr. + porto (280 kr.). 

Unge under uddannelse: 

345 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Layout og tryk: 

Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 27/5/11. 

ISSN 1601-6114 

267

JORDBÆR 

PILOTPROJEKT – Jordbæravler Henning Ebbensgaard (t.h.) har sammen med Henrik Lind, LindFlora, sat et pilotprojekt i gang med stationære 

højbede i en tysk tunnel på Lervanggaard ved Ringkøbing. Dyrkningssystemet kombinerer fordelene ved substratdyrkning og 

højbede. Derved har Henning Ebbensgaard elimineret sit problem med jordbærtræt jord, og han slipper for at flytte tunnelerne. 

Stationære højbede og 

solide tunneler i Vestjylland 

Et nyt, tysk system byder 

på stationære højbede i 

vindstærke tunneler. 

Et demonstrationsanlæg 

kan ses i Ringkøbing. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

AMB@VFL.DK 

I det forblæste Vestjylland ligger Lervang - 

gaard 10 kilometer øst for Ringkøbing og 

20 kilometer fra Vesterhavet. Her er jordbæravler 

Henning Ebbensgaard født og 

opvokset med jordbærproduktion. Han 

ved om nogen, hvor træls det kan være, 

når overdækningsplasten blæser af marken, 

når der pludselig skal lægges et ekstra 

lag beskyttelse på for at undgå, at blomsterne 

fryser om foråret, eller når en stor 

del af jordbærrene går til på grund af regn 

og blæst. 

- Det er en evig usikkerhed at dyrke jordbær 

herude, fordi vejret kan være ret 

barskt, og blæsten slider hårdt på planterne. 

Nattesøvnen kan godt blive lidt spoleret, 

fortæller Henning Ebbensgaard, der i 

flere år har overvejet at begynde at dyrke 

jordbær i tunnel. 

- Men jeg har hele tiden været nervøs for, 

om tunnelerne og plasten kunne holde til 

den blæst og storm, vi har herude. 

På en studietur til Bielefeldt i Tyskland for 

et par år siden, fik han imidlertid øje på 

nogle særlig solide tunneler og et nyt 

dyrkningssystem hos en tysk kollega, jordbæravler 

Axel Hochstädter. Det gav ham 

mod til at hoppe ombord i et projekt med 

dyrkning af jordbær under kontrollerede 

forhold, så vejret ikke længere forstyrrer 

hans nattesøvn. 

Høje, faste højbede 

I foråret satte Henning Ebbensgaard et pilotprojekt 

i gang sammen med LindFlora 

ApS, der sælger småplanter og tilbehør til 

bærproduktion. Indehaveren Henrik Lind 

har agenturet i Skandinavien for det tyske 

firma Hochstädter, der producerer færdig - 

pakkede løsninger af tunneler og højbede. 

Indtil videre har de rejst tre tunneler lige 

bag ved bygningerne på Lervangaard i Ølstrup. 

DRÆN – Vandingen styres ved at observere, 

hvor meget drænvand, der ender i kassen for 

enden af hvert bed. Jordblandingen består 

af 60 procent grov spagnum, 25 procent kokos 

og 15 procent perlite. 

268 FRUGT & GRØNT JUNI 2011

SPIDS TOP – På standardudgaven af Hochstädter-tunnelen er toppen 

forholdsvis spids, så vind og sne lettere glider af. Ebbensgaards 

tunnel er 9,20 meter bred, 3,80 meter høj og 85 meter lang. Der er 

seks bede per tunnel. 

Tyske medarbejdere fra Hochstädter kom 

til Vestjylland for både at rejse tunnelerne 

og bygge bedene op. Inden bedene sættes 

op, er det vigtigt, at jorden hælder mindst 

én procent fra den ene ende af tunnelen til 

den anden af hensyn til dræningen i bedene. 

Bedene sættes op med en speciel maskine, 

der presser jorden rigtig hårdt sammen. I 

toppen af bedet er der en rende. Bedet beklædes 

først med plast og en drænslange 

og dernæst med en Mypex-dug, der er 

stramt fæstnet. Bedopsætningen tager et 

par dage per hektar. 

- I renden fyldes spagnum blandet med 

kokos og perlite, og der lægges en vandslange, 

forklarer Henning Ebbensgaard, der 

har plantet sorten Sonata i renderne. Det 

er A++ planter, 10 per løbende meter. De 

først planter blev plantet den 18. marts, 

godt et par uger senere end planlagt, fordi 

tunnelerne først skulle være færdige. 

Høsten startede i tunnelen den 22. maj. 

Sonata i fire-fem måneder 

Jordbærproduktionen på Lervanggard skal 

fremover programmeres, så der kan høstes 

bær uafbrudt i fire en halv måned, fra midten 

af maj til oktober. 

- Når vi er færdige med at høste Sonata i 

tunnel midt i juni, er det planen, at vi 

fortsætter med at høste Sonata i marken 

på almindelig flad mark, og omkring den 

25. juli starter høsten af Sonata på tilsvarende 

højbede udendørs. Endelig afslutter 

15 cm 

24 cm 

Substrat 

54 cm 

SKITSE AF HØJBED. 

11 cm 

5x5 cm 31 cm 

vi med at høste Sonata for anden gang i 

tunnel fra midten af august på et nyt hold 

A+ planter, fortæller Henning Ebbens - 

gaard, der udelukkende dyrker Sonata, fordi 

kunderne er vilde med den søde krydsning 

mellem Polka og Elsanta. Han sælger 

halvdelen af sine jordbær i egen gårdbutik 

og ved selvpluk, den anden halvdel sælges 

til en halv snes supermarkeder. 

Lang levetid 

Ebbensgaard er glad for den sikkerhed, han 

nu har i produktion af jordbær under beskyttede 

forhold. Men det er også afgørende 

for ham, at han med det nye system ikke 

skal tænke på sædskifte, som er et problem 

på Lervanggaard, der har dyrket jordbær 

på egne og naboers marker i 46 år. 

Det har givet en jordbærtræt jord. Hoch - 

städter-højbedene forventes at have en 

lang levetid, formentlig 8-12 år. 

- Planterne har ingen kontakt med jorden i 

bedene, og derfor er jeg fri for jordbårne 

sygdomme. Det betyder, at jeg slipper for 

at flytte tunnelerne, pointerer den vest - 

jyske jordbæravler. 

- I stedet for at lægge substraten direkte 

ned i renden, kan man også placere containere 

i renden og bruge dem til at dyrke i. 

Det er en dyrere metode, hvor planterne 

ikke får glæde af jordvarmen fra højbedet, 

men til gengæld er smitterisikoen fuldstændig 

elimineret, tilføjer Henrik Lind, 

der hver uge besøger sin vestjyske kunde 

og deres fælles demonstrationsanlæg. 

Kraftige materialer 

Tunnelerne fra Hochstädter er lavet af 

kraftige materialer, så de kan holde til 

vindstyrker på godt 30 meter per sekund. 

Det svarer til stærk storm. 

- I foråret har det stormet tre gange, og de 

værste vindstød var på knapt 30 meter per 

sekund. Det holdt tunnelerne til, fortæller 

Henning Ebbensgaard, men må dog ind - 

rømme, at han var nervøs for, om det nu 

også gik. 

Længden på ankrene er 100 centimeter, 

stålet i buerne er to millimeter tykt, og 

JORDBÆR 

OPBYGNING – Det kræver en speciel maskine at bygge bedet op. 

Jorden er presset hårdt sammen. I midten af bedet er der en rende 

med plads til drænslangen. Strålevarmen fra jorden øger tidligheden 

med seks til 10 dage i forhold til containere. Foto: Henrik Lind. 

rørdiameteren er 48,3 millimeter. Afstanden 

mellem buerne er 1,80 meter. Plasten 

er en kraftig type på 200 my, og på standardudgaven 

af tunnelen er toppen forholdsvis 

spids, så både vind og sne lettere 

glider af. 

Plantebeskyttelse 

Der er ingen ukrudt, der skal bekæmpes i 

højbedene, fordi de er dækket med Mypex. 

Henning Ebbensgaard har også valgt at 

lægge Mypex mellem bedene, så der altid 

er tørt at færdes i tunnelen. Spindemider, 

trips og lus skal bekæmpes biologisk. 

Sprøjtning mod andre svampesygdomme 

vil Henning Ebbensgaard klare med en 

mindre sprøjte, der tager tre rækker ad 

gangen. Han vil helst ikke have en traktor 

ind at køre på ukrudtsdugen. 

Høst 

Plukning af jordbær på de høje højbede 

skal foregå med en såkaldt rumpevogn, 

hvor medarbejderen skubber sig selv frem. 

- Ifølge tal fra Tyskland koster det en tredjedel 

mindre at høste bær i tunnel frem for 

på friland, fordi bærrene hænger ned ad siden 

på det glatte, høje højbed og er meget 

nemme at få fat på, forklarer Henrik Lind, 

der anslår, at udbyttet ligger på 400 gram 

per plante. Det vil sige et par ton jordbær 

per tunnel, men det afhænger af, hvilke 

plantestørrelse, man vælger. l 

FAKTA 

Lervanggaard 

- 12 hektar med forskellige frugt og 

grønt: Jordbær (3,5 hektar på friland), 

asparges, ærter, squash, forskellige 

kål, blåbær, rabarber, hindbær, 

stikkelsbær, solbær, ribs, æbler, 

pærer og kirsebær. 

- 2.300 kvadratmeter tunnel med 

jordbær på højbede og hindbær i 

potter. 

FRUGT & GRØNT JUNI 2011 269

ØKOLOGI 

Overbrusning i stedet for sprøjtning 

I Årslev undersøger 

forskerne overbrusning 

som alternativ til tågesprøjtning 

i økologiske 

æbler. Målet er at udbringe 

bekæmpelsesmiddel mere 

optimalt samt at spare 

arbejds- og traktortimer 

og dermed reducere CO2udledningen. 

TEKST: HANNE LINDHARD PEDERSEN 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV 

HANNE.LINDHARD@AGRSCI.DK 

FOTO: CONNIE KROGH DAMGAARD 

Vi er i gang med at undersøge virkningen 

af overbrusning med svovl og kaliumbicarbonat 

til bekæmpelse af æbleskurv som 

alternativ til traditionel sprøjtning i økologisk 

produk tion af æbler. Usprøjtede træer 

bruges til sammenligning. Behandlingerne 

udføres efter varsling ved brug af beslutningsstøttesystemet 

RIMpro kombineret 

med tælling af askosporer for at bestemme, 

hvornår sprøjtningerne skal starte. 

Forsøget fylder en halv hektar og er plan- 

FAKTA 

Forsøget 

- Træerne plantet december 2009. 

- Grundstamme M9. 

- Planteafstand 1 x 3,3 meter. 

- Drypvanding. 

- Mekanisk renholdelse i trærækken. 

- Svagtvoksende græs på kørebanen. 

- 50 kilo kvælstof fra Binadan 1 om 

foråret. 

- Stammen er beskyttet mod musegnav 

med gumminet ved jordoverfladen. 

- Sorter: Ahrista, Angold, Aroma, Collina, 

Holsteiner Cox, Pinova, Rubinola, 

Rød Elstar, Rød Topaz, Rubinstep-Pirouette® 

og Santana. 

Behandlinger 

1. Kontrol, usprøjtet. 

2. Sprøjtesvovl, 4 kilo per hektar. 

3. Overbrusning, 4 kilo per hektar. 

1. Naturgødning baseret på kyllingemøg. 

SPRINKLER – Sprinkler til overbrusning af æbletræ med plantebeskyttelsesmiddel placeret 

cirka en halv meter over trætoppen i økologisk forsøgsplantage. Der er to vandforsyningssystemer: 

Et til overbrusning og et til drypvanding, ophængt for at kunne foretage mekanisk 

ukrudtsbekæmpelse. 

tet på vores otte hektar store økologiske 

forsøgs areal i Årslev. 

Anlægget 

Overbrusningssystemet kræver en selvstændig 

lukket vandtilførsel og en blandingstank 

samt pumpe til at udbringe 

midlet og køre rent vand igennem til rensning 

af systemet. Vandet skal fjernes fra 

anlægget om vinteren, og sprinklerne tages 

ind for at undgå frostsprængninger. 

Dansk Vandingsteknik har bygget pumpe - 

stationen og leveret det nødvendige udstyr. 

Der kører tilsvarende anlæg hos økologisk 

frugtavler Henning Bæk Hansen i 

Odense, i en pæreplantage i Holland samt 

i æble på forsøgsbasis i Canada. 

I Årslev bruger vi det samme udstyr som i 

Holland og Canada for at kunne udveksle 

erfaringer. 

Anlægget forventes også at kunne bruges 

til eventuelt frostbeskyttelse i blomstringen. 

Foreløbige resultater 

Vi fik anlægget op at køre i juni sidste år, 

og teknikken fungerer tilfredsstillende. Da 

træerne var nyplantede i 2010, valgte vi at 

fjerne frugterne for at fremme etableringen 

og væksten af træerne. Infektioner af 

skurv på bladene i 2010 viste ingen forskelle 

mellem behandlingerne, heller ikke 

mellem sprøjtede og usprøjtede træer. 

Sorterne Pinova, Holsteiner Cox og Rød 

Elshof havde kraftige angreb af æbleskurv 

i sidste år, hvorimod de øvrige sorter kun 

havde ubetydelige infektioner. 

I 2011 kører forsøget hele sæsonen, og vi 

vil følge udviklingen af skurv og andre 

svampesygdomme på blade og frugter.l 


Brøste-næring 

 

 

Aminosol 9 

Ammoniumthiosulfat (ATS) 19 

Bittersalt 

KALI – Multi K GG 13-0-38 

KALI m. Magnesium – Multi K Mg 12-0-36 + Mg 

KALI 39 som bladgødning 

Big enough to do the job, small enough to care 

 

 

Nyhed! – kalcium bladgødning uden kvælstof. 

Styrker cellerne og sikrer fortsat god kvalitet under lagring. 

Resistart 6-4-7 

Resistim 0-7-11 

Wuxal Aminocal 

Wuxal CalciumSuspension 

Wuxal Mikroplant 

Kobberoxychlorid 51 

HUSK! Pioner NPK Makro og Mikro til gødevanding

FRUGTVÆG - ÆBLER 

Mekanisk beskæring 

reducerer omkostningerne 

I Holland er både konsulenter 

og avlere i fuld gang 

med at prøve mekanisk 

beskæring af æbletræer. 

Indtil videre ser det ud til, 

at omkostningerne bliver 

mindre, udbyttet stiger, og 

æblerne bliver mere ensartede, 

skriver Adri Streef, 

der er konsulent i DLV. 

TEKST: ADRI M. STREEF, DLV, HOLLAND 

A.STREEF@DLVPLANT.NL 

OVERSAT AF ANNEMARIE BISGAARD 

FOTO: GERARD KIEVIT 

Beskæring er et af de mest diskuterede 

emner i hollandsk frugtdyrkning, både når 

frugtavlere er samlet og i artikler. Mekanisk 

beskæring er sidste nye ’skrig’, og forsøg 

i Belgien, Tyskland og Holland vil sandsynligvis 

blive begyndelsen på en ny fremtid, 

når det gælder beskæring af æble - 

træer. 

Belgiske erfaringer 

Det hollandske rådgivningsfirma DLV har i 

samarbejde med konsulent Erik Buitenhuis 

startet nogle forsøg med mekanisk 

beskæring baseret på belgiske erfaringer 

fra Carolus Planteskole. Carolus har flere 

års erfaring – og gode resultater – med 

mekanisk beskæring. De startede med at 

beskære en gammel plantage, det vil sige, 

at de formede trærækkerne til en æblevæg 

med mekanisk beskæring. Senere har 

de også plantet nye plantager beregnet til 

mekanisk beskæring. Systemet bygger 

grundlæg gende på, at rækken af træer 

danner en væg, og at man ikke tænker i individuelle 

træer. 

I Belgien har de afprøvet mekanisk beskæring 

både vinter og sommer. De fandt, 

at vinterbeskæring i marts efterfulgt af en 

beskæring i maj eller begyndelsen af juni 

var bedst. Marts-beskæringen skal dog kun 

foretages i ældre plantager med kraftige 

grene det første år. Den regelmæssige beskæring 

skal foretages i slutningen af maj 

eller begyndelsen af juni, når skuddene har 

omkring otte blade. 

VINTER – Mekanisk beskæring af æbletræer med savklinger. Maskinen hedder Ero og koster 

knapt 100.000 kroner. Det første år skal ældre træer beskæres to gange. Første gang i marts 

og anden gang, når de nye skud har otte blade. 

Resultaterne er så interessante, at et antal 

frugtavlere nu øger deres del af æbleproduktionen 

med den nye beskæringsteknik. 

Større udbytte 

Generelt bliver træerne mere generative 

efter mekanisk beskæring end ved normal 

håndbeskæring. Det betyder, at produktionen 

bliver større. I forsøg er udbyttet steget 

godt syv procent. 

Frugtstørrelsen bliver også mere ensartet 

af mekanisk beskæring. I hollandske plantager 

har det vist sig at gælde alle sorter. 

Træerne vokser svagere, sandsynligvis for- 

di beskæringstidspunktet ligger i slutningen 

af maj eller begyndelsen af juni. Det er 

også vores erfaring, at en normal håndbeskæring 

på dette tidspunkt giver en mindre 

reaktion fra træerne i sammenligning 

med beskæring om vinteren. Resultatet er 

en masse korte skud, som ender med en 

blomsterknop. 

Væggens form 

Frugtvæggen er bredest for neden og 

smallest for oven. I bunden klipper maskinen 

cirka 40 centimeter fra stammen. I 

toppen er afstanden 30 centimeter. 


Ved mekanisk beskæring er udtynding 

nødvendigt. Mekanisk udtynding med en 

Darwin maskine er en mulighed, men i 

Holland er kemisk udtynding med ATS og 

benzyladenin (BA) mere standard. 

Hvis jeg skal nævne andre virkninger af 

mekanisk beskæring, er det færre problemer 

med vekselbæring. Træerne er mere 

frugtbare, og der er ikke så store problemer 

med solskoldning. Alle frugter er eksponeret 

for solen hele sæsonen, og de får 

derfor ikke skold ligesom frugter, der pludselig 

udsættes for sollys efter en sommerbeskæring. 

Høsten finder sted lidt senere på en frugtvæg 

end i fritstående træer. Det er en 

ulempe, hvis det drejer sig om meget sene 

sorter. 

Omkostninger 

Mekanisk beskæring i Holland bliver udført 

af specialiserede firmaer med egen 

maskine. Fremkørselshastigheden er omkring 

otte kilometer i timen. Det betyder, 

at én hektar kan beskæres på 30 minutter. 

Udgifterne til mekanisk beskæring ligger 

på 60 euro per hektar, det svarer til 450 

kroner. To mekaniske beskæringer i løbet 

af året løber altså op i 900 kroner per 

hektar. 

BESKÆRINGSSÅR – Resultatet af mekanisk 

beskæring er korte skud, som hyppigt ender 

med en blomsterknop. 

JUNI – Resultatet efter beskæring i juni. 

Håndbeskæring anslås i Holland at tage 

omkring 100 timer per hektar til en faglært 

timeløn på 24 euro – knapt 180 kroner 

– eller en ufaglært timeløn, typisk 

polsk arbejdskraft – på 105 kroner. 

Hvis beskæringen udføres med halv faglært 

og halv ufaglært arbejdskraft bliver 

udgiften cirka 1.900 euro eller 14.000 

danske kroner per hektar. Ved en gennemsnitlig 

produktion på 60 ton æbler per 

hektar vil håndbeskæring påføre en udgift 

på 22 øre per kilo frugt. 

Ved mekanisk beskæring er udgiften til 

beskæring kun på 1,5 øre per kilo frugt. 

Nogle avlere foretager en ekstra korrigerende 

beskæring, der tager omkring 40 

timer per hektar, så her løber de samlede 

omkostninger til beskæring op i 12 øre per 

kilo frugt. Spørgsmålet er, om den korrigerende 

beskæring er nødvendig? 

Konklusion 

Ved mekanisk beskæring af æbletræer kan 

vi sænke omkostningerne med 22 ører per 

Forskel på mekanisk beskæring i teori og praksis 

Hvis du er nybegynder, bør du ikke starte 

på mekanisk beskæring, før der er taget 

stilling til, om træerne er egnede til 

det, og hvordan det eventuelt skal gøres. 

Det vil sige afstand til stammen, supplerende 

håndbeskæ ring, forventet reaktion 

fra svagt- eller stærkt voksende træer 

og så videre. I en artikel i fagbladet European 

Fruitgrowers Magazine advarer 

den hollandske konsulent og specialist i 

mekanisk beskæring, Erik Buitenhuis, 

mod, at man blot beskærer som beskrevet 

i bøger og artikler. Det kan blive dyrt 

i udbytte. Teorien passer sjældent i prak- 

FRUGTVÆG - ÆBLER 

kilo. Resultaterne er så interessante, at det 

er nødvendigt med flere forsøg for at finde 

ud af, hvor og under hvilke betingelser 

systemet kan bruges. 

I 2011 bliver der lavet adskillige forsøg i 

Holland, og en del avlere vil prøve systemet 

af. 

Indtil nu kan vi ikke få øje på de store problemer 

med systemet, men mange avlere 

vil helt bestemt vælge side, når vi får flere 

erfaringer. 

Man skal holde sig for øje, at efter mekanisk 

beskæring er udtynding af blomster 

nødvendigt, fordi træerne bliver mere 

frugtbare. l 

FAKTA 

DLV 

DLV er en hollandsk organisation 

som rådgiver i planteproduktionen, 

herunder også produktion af frugt. 

sis, og plantninger reagerer forskelligt på 

beskæring. Derfor skal beskæringsstrategien 

skræddersyes til hver enkelt plantage, 

og det kræver viden, indsigt og erfaring, 

siger han. 

ANNEMARIE BISGAARD 

Kilde: EFM 4, 2011. 


SOLBÆR 

Fælles front mod knopgalmider på Samsø 

Når turister tager med færgen til Samsø, 

kan de lade sig inspirere af ’Feriemagasin 

Samsø’ som guide til Kattegat-øens herligheder. 

På magasinets forside er der i år et 

billede af solbær, som der bliver dyrket 

masser af på Samsø. Cirka 20 procent af 

den danske produktion foregår her, i alt 

små 300 hektar. 

I magasinet skrives der meget positivt om 

det at være et lille samfund med 4.000 

indbyggere, hvor næsten alle kender hinanden. 

’Folk kommer hinanden mere ved’, 

står der. Det kan også mærkes blandt solbæravlerne. 

De snakker meget sammen og 

kender hinanden på kryds og tværs. Det 

er tydeligt, at de har styr på hinandens 

arealer, jordtyper, vindforhold, og hvad 

kollegaerne i øvrigt har foretaget i marken. 

På godt og ondt! 

Mange knopgalmider 

Desværre kan det også give problemer at 

have mange solbærmarker på en lille ø – 

kun er 28 kilometer lang og syv kilometer 

bred (hvor den er bredest). Når solbærmarkerne 

står op og ned af naboens, 

kræver det, der er fælles forståelse i bekæmpelsen 

af knopgalmider, som der også 

er masser af på Samsø. I nogle marker er 

der mider i en sådan grad, at buskene bør 

ryddes, selv om nogle af dem kun er syvotte 

år gamle. I andre marker kan avlerne 

satse på bekæmpelse med svovl og håbe, 

at det ser bedre ud til efteråret. For god ordens 

skyld skal det siges, at der også er 

arealer, hvor problemet er af meget begrænset 

omfang, men i tråd med resten af 

landet fortæller Samsø-avlerne, at problemet 

er større i år end tidligere. 

Fælles strategi 

Ved et erfamøde på Samsø i april aftalte 

solbæravlerne, at de fremover vil gøre fælles 

front mod miderne. Hvis alle gør en 

indsats, er der nemlig god sandsynlighed 

for, at alle kan få økonomisk gevinst ud af 

det. 

En løs beregning indikerer, at der er op til 

10.000 kroner per hektar at hente ekstra 

om året ved at forlænge plantagens levetid 

fra 10 til 14 år. Det skyldes en kombination 

af, at etableringsomkostningerne 

fordeles på flere år, at udbyttet bliver 

større, og at der høstes i flere år. Det bliver 

spændende at følge, om samsingerne 

kommer i mål med deres planer. Forudsætningerne 

burde være gode i et lille lokalsamfund 

som Samsø, hvor hyppig kontakt 

kan hjælpe til, at flest muligt går ind 

for at prioritere bekæmpelsen.l 

GITTE HALLENGREEN JØRGENSEN 

Stort udvalg af traktorer og maskiner til gartneri og plantage 

Quantum Mist decentral blæserenhed: 

Mød os på 

stand 31 

KNOPGALMIDER – Samsingerne vil i fællesskab 

prioritere bekæmpelsen af knopgalmiderne. 

• høj retningspræcision og forbedret indtrægning 

• lavt kraftforbrug 

• enkel tilpasning til mange opgaver 

9560 Hadsund • Tlf. +45 96 52 06 00 

4100 Ringsted • Tlf. +45 57 66 00 30 

5450 Otterup • Tlf. +45 64 82 24 32 

www.scan-agro.dk info@scan-agro.dk 


CA-lagring i lukkede modulkasser 

Det er velkendt, at holdbarheden af frugt 

og grønt er længere i et CA-kølelager 

(kontrolleret atmosfære) end i et almindeligt 

kølerum. Men hvis man gerne vil lagre 

mindre produktioner i længere tid og gerne 

kunne åbne og lukke kølerummet mange 

gange, er et CA-lager ikke egnet. 

I stedet findes der en alternativ mulighed, 

som kan bruges i almindelige kølerum. Det 

lader sig gøre ved at skabe CA-lignende 

forhold i den enkelte modulkasse ved 

hjælp af et specielt membranlåg. Låget, 

der er udviklet og produceret i Frankrig, er 

af hårdt plast og kan klemmes så fast om 

modulkassen, at der næsten ingen fordampning 

sker. Kasserne med låg kan 

stables. 

Membraner kontrollerer 

Det specielle ved låget er, at det er forsynet 

med én til seks selektive membraner, 

som tillader produkterne at ånde. Ilt kan 

med besvær passere ind gennem membranen, 

og kuldioxid kan let passere ud, så der 

opstår en naturlig ilt-kuldioxid-balance. 

De to luftarter stabiliserer sig i kassen sig 

ved tre-fem procent ilt og kuldioxid og 

skaber forhold, der minder om CA-kølerum. 

Indholdet af de to luftarter kan kontrolleres 

med et måleudstyr. 

Ifølge angivelser fra det franske firma, Janny 

MT, tager stabiliseringen to-tre uger, 

hvis kassen er fyldt op med æbler og trefem 

dage, hvis der er kirsebær, blåbær og 

asparges i mindre emballageenheder i kassen. 

Danske erfaringer 

Opbevaringen kan forlænges markant, når 

produkterne opbevares på denne måde. 

Frugtavler Mads Møller Andersen, Ørbæk, 

har anvendt lågene på en snes af sine mo- 

FIRE MEMBRANER – Lågene fås med op til 

seks membraner. 

dulkasser de sidste to sæsoner og har med 

godt resultat opbevaret blandt andet Elstar, 

Jonagored, Gloster, Gala Must og 

Mutzu indtil 1. marts. 

- Elstar, der ellers kan virke lidt ’slappe’ efter 

tre-fire måneders opbevaring på almindeligt 

kølelager, er helt spændstige og faste 

efter fire-fem måneder i de lukkede 

kasser, fortæller Mads Møller Andersen, 

der udelukkende har brugt plastlåg med fire 

membraner. 

- Fire membraner er nok til de fleste produkter, 

men ikke til en sort som Cox Orange. 

Æblerne ånder ikke tilstrækkeligt og 

kan i stedet danne alkohol. Til denne sort 

er det bedre at anvende låg med fem 

LAGRING 

MEMBRANLÅG – Mads Møller Andersen, Ørbæk, har i et par år opbevaret seks ton æbler 

i modulkasser med membranlåget Tiempo Cap, der kontrollerer atmosfæren i kassen. 

FAKTA 

Nyttige tal 

- Mål 101 x 121 x 80,5 centimeter. 

- Op til seks membraner 

- Opbevaringsperiode: 

- æbler 240 dage 

- kirsebær 25 dage 

- blåbær 25 dage 

- blommer 40 dage 

- asparges 25 dage 

- porrer 45 dage 

- tulipaner 20 dage 

membraner, erfarer Mads Møller Andersen, 

der råder over et almindeligt kølerum til 

50 ton frugt. Mere end nok til de 25 ton 

æbler, han hvert år sælger i sin gårdbutik. 

Prisen for låg med fire-seks membraner er 

1.300-1.500 kroner plus fragt. Samlet pris 

for kasse og låg er 2.200-2.400 kroner plus 

fragt. l 

ANNEMARIE BISGAARD 

STABLING – Kasser med membranlåg kan 

stables. 


ÆBLER 

IVÆRKSÆTTERE – Tine Vinther Clausen og Christian Lorentz Bagger, der i mange år har levet af at rådgive iværksættere, er nu selv blevet 

iværksættere. De stiftede Planteriet Aps i 2008 sammen med Grønt Center og Forskerparken CAT. De første produkter blev markedsført 

i slutningen af 2010. 

Fra akademikerjob 

til iværksætter 

Planteriet startede som en 

god ide på Grønt Center i 

Holeby. Nu har virksomheden 

introduceret fem 

nye drikke baseret på friskmostet 

frugt og fuldkorn. 

Og de to iværksættere har 

kvittet deres faste jobs. 

TEKST: ANNEMARIE BISGAARD 


AMB@VFL.DK 

FOTO: GERT ELLEGAARD 

’’Frugt og fuldkorn i fjerlet fusion’’. 

Det er sloganet for Planteriets serie af 

drikke, der indeholder en kombination af 

friskmostet frugt og fuldkorn og udelukkende 

er baseret på danske råvarer. 

Planteriet Aps er en nystartet virksomhed 

i Holeby syd for Maribo på Lolland. Folkene 

bag er Christian Lorentz Bagger og Tine 

Vinther Clausen, der fra starten var ansat 

på viden- og erhvervsudviklingscentret 

Grønt Center, men har sagt deres faste job 

som projektkonsulenter op for at hellige 

sig et nyt univers. 

- Det er svært at have fokus mange steder 

og for at sikre os bedst mulig succes, har vi 

fra april i år taget skridtet fuldt ud, fortæller 

Tine Vinther Clausen. 

- Vores vision er nemlig at skabe helt nye 

og anderledes drikke end de kendte. Vi synes, 

markedet mangler frugtprodukter 

med lave kalorier og fuldkorn, og også produkter, 

der løbende bliver fremstillet, så de 

er helt friske og kan leveres fra dag til dag 

til forhandlerne. 

Akademikere 

Tine Vinther Clausen og Christian Lorentz 

Bagger har en anderledes baggrund end de 

fleste andre, der kaster sig ud i lignende 

projekter. De er begge akademikere, henholdsvis 

agronom og kemiingeniør. 

- Vores baggrund, uddannelse og ikke 

mindst erfaring som konsulenter gør, at vi 

griber tingene an som en kombination af 

at være iværksættere, udviklere og er- 

NUMMER 4 – Den bedst sælgende drik er 

med æble, jordbær, solbær og havre. 

FAKTA 

De første fem drikke 

Planteriets drikke har enkle navne 

med blot et nummer: 

Nr. 1 Æble, solbær, kirsebær og 

fuldkornshavre. 

Nr. 2 Æble, fuldkornshavre og 

lavendel. 

Nr. 3 Æble, fuldkornshavre, tomat, 

hyldeblomst og citrongræs. 

Nr. 4 Æble, jordbær, solbær og 

fuldkornshavre. 

Nr. 5 Æble, solbær, fuldkornshavre 

og lavendel. 


hvervskonsulenter. Vores erfaring med at 

rådgive andre, omsætter vi nu til handling 

i Planteriets regi. Systematikken og den 

faglige viden er til stede, men vi mangler 

måske lidt af det ’fanden i voldske’, som 

mange andre iværksættere har. Ind imellem 

kan vi nemlig analysere og vurdere så 

meget, at det ligefrem bliver en hindring 

for at kaste sig ud i tingene, vurderer Tine 

Vinther Clausen. 

Ensartehed 

Mostning og tapning sker i produktionsfaciliteterne 

på Råhavegård i Holeby, hvor 

også andre erhvervsudviklingsvirksom - 

heder har til huse. 

- Vi får råvarerne fra leverandøren den dag, 

vi producerer. Æbler får vi fra Bandholm 

Frugtplantage og Lolle Frugt. Bær får vi 

frosne fra Ørskov Frugt, men i sæsonen 

har vi fået friske jordbær fra Lolle Frugt og 

Engvang Frugt. Tomater er friske fra Varpelev 

Tomater, krydderurterne fra Skarre - 

gaard og havren fra Dalby Mølle. Da sorterne 

skifter, kan smagen i drikkene variere, 

men vi ser kun råvarernes mangfoldighed 

som en fordel, fortæller Tine Vinther 

Clausen, der står inde for, at recepterne 

altid er de samme, selv om drikkene ikke 

bliver helt ens i farven fra gang til gang. 

Der er meget håndkraft i fremstillingsmetoden, 

der er patentanmeldt. Æblerne 

snittes og presses på et lille anlæg, og 

mosten tilføres fuldkorn, der er formalet 

til hver produktion, så melet bevarer sine 

indholdsstoffer. Til sidst får drikkene en 

skånsom varmebehandling, inden de tappes 

i 250 milliliters plastflasker med 

skruelåg. Drikkene opbevares på køl indtil 

levering til forhandlerne. Holdbarheden er 

mindst 14 dage. 

Bundfald eller pengene tilbage 

Planteriets drikke består af to grundelementer: 

Friskpresset most af æbler eller 

bær og fuldkornshavre. 

- Havren giver maven noget at arbejde 

med, og derfor ser vi bundfaldet som noget 

positivt. Det gør, at fibrene er synlige 

for forbrugerne, og ved at ryste drikken, før 

den indtages, bliver fibrene rystet ud i 

drikken, fortæller Tine Vinther Clausen og 

understreger, at betydningen af bundfaldet 

også fremgår af sloganet ’bundfald 

eller pengene tilbage’. 

Foreløbig har makkerparret lavet fem 

smagsvarianter, og i samarbejde med 

Grønt Centers produktudvikler Lise Bundgaard 

Fleck Jensen har de udnyttet nogle 

af de kreative muligheder, der er i danske 

råvarer, blandt andet krydderurter som 

lavendel, hyldeblomst og citrongræs. 

- Vi har 15 recepter på lager og kommer 

hele tiden i tanke om noget nyt, så det 

stopper ikke ved de fem. 

Afsætning 

Planteriet afsætter de fleste af sine produkter 

lokalt, blandt andet i helsekost - 

butikker og til uddannelsesinstitutioner. 

- Vores oprindelige målgruppe var den bevidste 

kvinde, som går op i frugt, fuldkorn 

og kalorier, men også de unge synes godt 

om produkterne, så nu sælger kantinen på 

Maribo Gymnasium og CELF i Nykøbing F 

også drikkene, der koster 15 kroner per flaske 

plus pant. Desuden er vi også kommet 

ind på Roskilde Universitet, siger Tine Vinther 

Clausen, der håber, at drikkene med 

tiden kommer ud i hele landet. 

- I øjeblikket producerer vi 400 drik om 

ugen, og vi bruger en del ressourcer på at 

få forbrugernes mening, så vi kan tilpasse 

FRUGT & GRØNT JUNI 2011 277 

ÆBLER 

NUMMER 1 og 2 – Kalorielette frugt- og fuldkornsdrikke uden tilsætningsstoffer. Indholdet 

af fuldkorn virker mættende, og bundfaldet blandes ud i drikken ved omrystning. 

FAKTA 

Knofedt og tilskud 

Hvad har det kostet jer at komme i 

gang? 

- Blod, sved og tårer. Mange arbejdstimer 

og udfordringer. Men det er 

vildt sjovt at se, at der kommer noget 

konkret ud af anstrengelserne. Vi 

sendte de første drikke på markedet 

i slutningen af 2010, og succesen 

kan kun måles på, om forbrugerne 

tager produkterne ned fra hylderne, 

siger Tine Vinther Clausen. 

Tilskud 

- 700.000 kroner fra DFFE til udvikling 

af produktionslinjen. 

- Tilsagn fra LAG Lolland om tilskud 

på 250.000 kroner til en tappelinje. 

- Forskerparken CAT og Grønt Center 

har investeret i opstart af selskabet 

med anpartskapital. 

- Tine Vinther Clausen og Christian 

Lorentz Bagger har også selv skudt 

lidt kapital i selskabet. 

produkterne, inden vi går længere ud. Vi 

håber på at kunne firedoble produktionen 

inden udgangen af 2011. 

Plantesnacks 

Når mosten fra æblerne og bærrene er 

presset, bliver der en presserest, også kaldet 

pulpen, tilbage. Pulpen kan bruges som 

hovedingrediens i flere af de produkter, 

som Planteriet er i gang med at udvikle, 

blandt andet fibersnacks. På den måde 

styrkes virksomhedens vision om bæredygtighed, 

fordi intet går til spilde. 

- Indtil videre har vi lavet nogle prototyper 

på plantesnacks, som vi forventer at markedsteste 

efter sommerferien. Dernæst 

skal vi have en række andre ting på plads 

som emballage, design med mere, fastslår 

Tine Vinther Clausen, og tilføjer, at det er 

dyrt at lave små mængder, fordi der skal 

købes meget emballage og mange etiketter 

ad gangen. 

Eksportartikel 

På sigt drømmer makkerparret om, at både 

ideen og fremgangsmåden i deres produktion 

kan blive en eksportartikel, så andre 

producenter kan bruge 

initiativet som franchaise-tagere 

på grundlag 

af deres egne lokale 

råvarer i hjemlandet. 

- Vi kommer med drejebogen, 

og så kan 

franchaisetageren ellers 

bare gå i gang. 

Det kan blive hvor 

som helst i verden, 

for eksempel med appelsiner 

i Spanien, 

kiwi i New Zealand 

eller bananer i Afrika. 

Alt er muligt, når bare 

råvarerne er lokale og 

produktionen bæredygtig. 

l

ÆBLER 

Fem selektioner med rødt frugtkød 

Æbler med rødt frugtkød har det seneste 

års tid fået meget opmærksomhed, blandt 

andet fordi de har et større indhold af anthocyaniner 

end ’normale’ æbler og derfor 

passer godt ind i tidens trend med sundhed. 

Interessen for de anderledes æbler er kolossal 

stor både i Europa, USA, Sydafrika og 

Chile. I Asien er de røde æbler også et hit, 

og her har man før set, at helt specielle 

æblesorter kan koste over 10 euro per kilo. 

Det er derfor ikke overraskende, at interessen 

er stor, skriver European Fruitgrowers 

Magazine. 

Sunde sorter 

Flere forædlere verden over arbejder med 

de gennemfarvede røde æbler, men ophavsmanden 

til de første af slagsen er den 

schweiziske planteskoleejer Markus Kobelt. 

Da han for 20 år siden gik ind i æbleforædling, 

var det for at fremelske sunde, 

modstandsdygtige sorter. Senere blev æbler 

med rødt frugtkød en væsentlig egenskab 

for ham, hvorefter han krydsede adskillige 

skurvresistente sorter med en 

gammel sort med rødt frugtkød. Herfra 

blev en række lovende selektioner plantet 

ud. Selektionsaktiviteterne har resulteret i 

en serie af sorter med rødt frugtkød. Alle 

selektioner har en brix på mindst 13, men 

syreindholdet varierer meget, og derfor 

Nye gule æblesorter på vej 

Golden Delicios er den største æblesort på verdensplan, 

både hvad angår areal og tonnage. I forædlingen 

af æbler er det underligt nok primært 

røde æblesorter, der søges efter. Men der er 

dog nye gule sorter på vej, skriver European 

Fruitgrowers Magazine. I øjeblikket er mindst 

40 nye gule sorter i forsøg, hvoraf de 15 er 

modstandsdygtige overfor skurv. Sorterne 

kommer fra forædlingsprogrammer i Europa, 

Canada, Japan og New Zealand. 

I en hollandsk test har 130 frugtavlere prøvesmagt 

nogle af de nye sorter og sammenlignet dem 

med Golden Delicious. Det var blandt andet sorterne: 

- Opal, der er en krydsning mellem Topaz og Golden Delicious. 

- Gold Pink, der er en krydsning mellem Starkrimson og Golden 

Delicoius. 

- Shinano Gold, der er en krydsning mellem Golden Delicious 

og Senshu. 

- Prem A153, der er en krydsning mellem Braeburn og Gala. 

Ingen af sorterne blev en klar samlet vinder af testen. Smagen 

af Opal blev vurderet som den bedste. Shinano Gold og en 

unavngiven krydsning mellem Gala og Braeburn havde den 

smager nogle af selektionerne meget sødt, 

mens andre har en mere syrlig og frisk 

smag. 

Redlove - fem selektioner 

Kobelt har nu udvalgt fem selektioner med 

de bedste egenskaber til komme på markedet, 

se tabel 1. Selektionerne adskiller 

sig fra hinanden ved forskelligt modningstidspunkt, 

lagerevne og smag, men de er 

alle resistente mod skurv. Det hollandske 

selskab Next Fruit Generation (NFG) har 

rettighederne til selektionerne og markedsfører 

æblesorterne under paraplynavnet 

Redlove. 

I vinteren 2010-2011 blev de første 

60.000 træer af de fem udvalgte Redlove 

sorter plantet. Træerne kommer fra tre 

planteskoler i Schweiz, Italien og Belgien. 

En del af træerne vil blive plantet i forskellige 

pilotplantager i flere europæiske lande. 

Nogle forsøgsstationer laver også for- 

Tabel 1 

bedste fasthed, mens 

Gold Pink havde det mest 

attraktive udseende. 

REDLOVE ERA – Æbler, der er røde indven - 

dige, farves ikke brune af luftens ilt. 

Foto: Kojek.info. 

søg med Redlove sorterne, både med hensyn 

til vækst og lagringsegenskaber. 

Sorterne vil tidligst være at finde i supermarkeder 

i 2012.l 

Kilde: EFM, 3, 2011. 

Fem udvalgte selektioner af Redlove og deres høsttidspunkter. 

Selektion Høsttidspunkt Smag Betegnelse 

09/05 Sidste halvdel af august Sød Sommeræble 

26/05 Samme tidspunkt som Gala Frisk Lageræble 

107/05 Samme tidspunkt som Golden Delicious Sød Efterårsæble 

117/06 Slutningen af september, begyndelsen af oktober Frisk Lageræble 

119/06 Slutningen af september, begyndelsen af oktober Sød Lageræble 

OPAL – Den tjekkiske sort Opal ligner Golden Delicious men har 

et orange skær. Høsttidspunktet ligger lige efter Golden Deli - 

cious. Foto: F. Ruess. 


Jernmangel i pære 

I de senere år er der set udtalt jernmangel, især i Clara Frijs 

pæretræer. Jern er en vigtig byggesten, idet grundstoffet indgår 

i bladenes klorofyl, der giver planterne deres grønne farve. 

Klorofyl er en forudsætning for fotosyntesen, og derfor kan 

jernmangel reducere bladenes tilvækst. Det bevirker, at træerne 

går helt eller delvis ud af produktion. 

Symptomerne er karakteristiske med gule blade, der først viser 

sig på de yngre blade. Det er kun området mellem bladenes 

nerver, der farves gule. Bladnerverne forbliver grønne. 

Jernmangel kan opstå, hvis planternes næring ikke er optimal, 

eller hvis reaktionstallet bliver for højt. En høj koncentration af 

mangan kan også reducere optagelsen af jern. 

Afhjælpning 

Manglen på jern kan afhjælpes ved at bladgødske planterne 

med chelaterede mikronæringsstoffer, der indeholder jern, for 

eksempel Pioner Jernchelat1 eller Metalosate Jern. Pas på bladsvidninger, 

undgå udbringning i stærk sol eller ved udsigt til 

nattefrost. 

Når stofferne er chelaterede betyder det, at jern bliver mere 

tilgængeligt for planterne. Midlerne kan som regel anvendes til 

bladgødskning og til gødevanding. 

KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN 

1. Indeholder 6% FE-EDDHA-chelat. 

CLARA FRIJS – Ved jernmangel ses det grønne farvestof, klorofyl, 

kun i bladnerverne. Foto: Kirsten Stentebjerg-Olesen. 

Ny pæresort i hollandske butikker 

To hollandske supermarkeder forhandler den nye pæresort 

Dazzling Gold. Pærerne i størrelsen 75-80 millimeter sælges i 

Holland, mens de mindre pærer sælges til udlandet, skriver 

Groenten & Fruit. 

Der er plantet 13 hektar af sorten i Holland, der gav omkring 

300 ton pærer i 2010. Der skal plantes flere arealer i Holland, 

og i 2011 bliver der også plantet i Sydafrika, så markedet kan 

forsynes det meste af året. 

Dazzling Gold, der også er kendt under konceptnavnet Gold 

Sensation, er ifølge beskrivelserne fast, kompakt og saftig. Sorten 

er dråbeformet og har en guld-brunlig farve. Der er tale om 

en klubsort, der skal markedsføres med et klistermærke på 

hver enkelt frugt. 

Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske 

i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Plantesæson 

2011 - 2012 

Mød os på udstillingen Horteam-Expo 

i Årslev den 7. juni 2011. 


PÆRER 

Vi vil vise et udpluk af vores sortiment, og en masse 

nye og gamle tiltag i moderne nordisk frugtavl, 

såvel konsum som industrifrugt, såvel økologisk som 

traditionelle kulturer. 

Æbler, Pærer, Blommer, Sødkirsebær, Surkirsebær, 

Solbær, Ribs, Stikkelsbær, Hindbær, Brombær, Blåbær, 

Hyldebær, Taybær, Loganbær med flere. 

Annette og Ole 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 

Geert Lodberg 

Tlf. 40 14 07 22 

geert.lodberg@ 

weibullshorto.dk 

SPECIALISTERNE ER KLAR 

TIL AT HJÆLPE DIG 

• Frø - grøntsager og blomster 

• Stikløg 

• Læggekartofler 

• Jordbærplanter 

• Hindbærplanter 

• Brombærplanter 

• Aspargesplanter 

• Blomster 

- småplanter/stiklinger 

• Lutrasil Fiberdug 

• Plantefolie 

• Kronmuld sphagnum - løs og i sække 

• Hiwer oprullesystem til fiberdug/plast 

• Forskelligt tilbehør 

Erik Pedersen 

Tlf. 40 37 02 10 

erik.pedersen@ 


Karl Dyhre 

Tlf. 40 75 48 55 

karl.dyhre@ 


Jan Iversen 

Tlf. 23 98 66 45 

jan.iversen@ 


Weibulls Horto A/S · Lyngbyvej 20 · 2100 København Ø 

www.weibullshorto.com

BLOMSTRINGSTUR 

ÆBLEHVEPSE – Konsulent Maya Bojesen, GartneriRådgivningen, er rådgiver for IPM-demonstrationsværten Niels Mortensen, Vejstrup. Her 

tæller de, hvor mange æblehvepse, der er fanget på de hvide limplader. 

Præcis indsats mod 

skadedyr og svampe 

Frugtavler Niels Mortensen 

overvåger forskellige 

skadedyr og svampe med 

varslingsværktøjer i sin 

plantage, så han kan sætte 

ind med målrettet bekæmpelse 

på det optimale tidspunkt. 

Formålet er at 

anvende lige præcis det 

antal behandlinger og de 

plantebeskyttelsesmidler, 

der skal til, for at der er 

økonomi i det. 



AMB@VFL.DK 

Overvågningen er en del af et flerårigt 

IPM-projekt, hvor Niels Mortensens plantage 

i Vejstrup nord for Svendborg er med 

som demonstrationsbrug. Det er blandt 

andet herfra, at IPM-principperne skal formidles. 

Det blev de i høj grad, da et halvt 

hundrede interesserede var med på Æble/ 

Pære klubbens blomstringstur den 12. maj. 

Plantagevandring 

Konsulenter fra ind- og udland samt forskere 

var inviteret til at drøfte skadedyr, 

varslingsværktøjer og bekæmpelsesmuligheder 

i den sydfynske frugtplantage. Der 

blev snakket om æblehvepse, æbleviklere, 

pæregalmyg, skurv og frostskader og meget 

andet. Indendørs blev der fortalt om 

pesticidrestundersøgelser og IPM-strate - 

gier. Alt i alt en masse informationer og 

gode råd om, hvordan frugtavlere med 

færrest mulige pesticider, og kun de mest 

skånsomme, styrer uden om problemer 

med skadedyr og svampe. 

ÆBLEHVEPS. 

Æblehveps 

- Æblehvepsen er et alvorligt skadedyr i 

æbler. Det voksne insekt kendes let på den 

orange mave og sorte ryg. Den lægger æg 

i blomstringen. Når æggene klækker, gennemhuller 

og ødelægger larven de nye 

æbler, fortalte GartneriRådgivningens 

konsulent Maya Bojesen og viste fangsten 

frem på én af de hvide limplader i plantagen. 

- Her er der fanget 24 æblehvepse siden 

fælden blev sat op den 29. april. Behovet 

for bekæmpelse afhænger ikke kun af 

fangsten, men også af smittetrykket fra 

sidste år. Da Niels Mortensen ikke tidligere 

har sprøjtet mod æblehveps og alligevel 

ikke haft bemærkelsesværdige skader efter 

æblehvepsen, er udfordringen at beslutte, 

om vi skal anbefale sprøjtning. At 

foretage netop den vurdering, er noget af 


FAKTA 

Demonstrationsbrug 

Niels Mortensens 40 hektar store 

æble- og pæreplantage er udvalgt 

som IPM-demonstrationsbrug for 

kernefrugt. Plantagen skal fungere 

som en slags rollemodel og være 

platform for formidling af integreret 

plantebeskyttelse til kolleger, konsulenter 

og andre interesserede. Der vil 

også blive lagt vægt på at minimere 

indholdet af pesticidrester i frugten. 

det, IPM går ud på, fortsatte Maya Bojesen. 

- I skal også være opmærksomme på, at 

æblehvepsen bygger sig op fra år til år, hvis 

den ikke bekæmpes. Det går meget stærkt, 

så derfor skal I være klar til at handle, hvis 

der fanges mere end 20-30 hvepse på limpladerne, 

tilføjede den hollandske konsulent 

Marc Trapman, der deltog i arrangementet. 

Det optimale tidspunkt for bekæmpelse 

er, når æggene er på de sidste stadier, før 

de klækker. Æggene kan med lidt omhyggelighed 

findes ved at skille blomsten ad. 

Man skal se efter den prik under bægerbladene, 

som afslører, at det er her, ægget 

er lagt. 

Æblevikler 

Æblevikleren er et andet frygtet skadedyr 

i æbleproduktionen. Trods sit navn kan den 

også angribe pærer. Larven gnaver sig ind i 

frugten, som den lever af. Niels Mortensen 

hængte feromonfælder op den 11. maj, og 

den 12. maj var der allerede fanget 17 æbleviklere 

i én fælde. 

FAKTA 

IPM i hele EU 

Alle lande i EU skal senest i 2014 

indføre integreret plantebeskyttelse 

(IPM), der på alle tænkelige måder 

skal være med til at reducere skadevirkningen 

af pesticider. I Danmark 

er IPM en del af Grøn Vækst, og der 

er igangsat en række aktiviteter på 

området, blandt andet tilbud om 

rådgivning og demonstrationsbrug. 

- Det er endnu for tidligt at sige noget om, 

hvornår der skal behandles mod æblevikleren, 

sagde Maya Bojesen, der foreslog 

Madex som middel, hvis det kun er æblevikleren, 

der skal bekæmpes. Madex er 

uskadeligt for nyttefaunaen, så det er absolut 

en fordel. 

- I kan også bruges restlagre af Dimilin, 

men hvis der også er andre arter af viklere, 

er det bedre at bruge Steward. 

Feromonforvirring er ligeledes en mulighed 

for at styre uden om æbleviklerne og 

en række andre viklere. Produktet Isomate 

CLR, der ligner lakridssnører, er for nylig 

blevet godkendt. Snørerne hænges op 

øverst i træerne, før flyvningen starter, 

800-1.000 styk per hektar. Dispenserne 

frigiver hormoner hele sæsonen, og det 

modvirker, at hannerne finder hunnerne. 

Dermed undgås opformering, og skader på 

æblerne forebygges. 

- Hvis I alligevel fanger mange viklere i feromonfælderne, 

kan feromonforvirringen 

dog ikke stå alene, forklarede Marc Trapman, 

der har flere års erfaring og afprøvning 

med Isomate CLR at støtte sig til. 

Skurv 

Skurv er den mest problematiske svampesygdom 

i kernefrugt. Niels Mortensen anvender 

varslingsprogrammet RIMpro, der 

baserer sig på klimatiske data. Ud fra klimastationen 

i plantagen kan varslingen 

følges via fruitweb på internettet. 

RIMpro viste, at der var meget stor infek - 

tionsfare hos Niels Mortensen den 12. 

maj. Noget af plantagen var sidste gang 

blevet behandlet den 9. maj med Delan, så 

konsulenterne rådede ham til at køre ud 

med en tankblanding af Delan og Scala 

allerede om aftenen den 12. maj eller tidligt 

om morgenen den 13. maj. 

- Det er nødvendigt for at få stoppet de 

sporer, der er begyndt at trænge ind i bladet. 

Samtidig opnår du dækning for den 

regn, der er udsigt til de følgende dage. 

Blandingen giver en kurativ virkning 48 

timer bagud, men jo hurtigere du får behandlet 

efter, at infektionen er begyndt, jo 

bedre, lød rådet. 

Pesticidrester 

Restkoncentrationer i frugt er et emne, der 

har Fødevarestyrelsens, forbrugernes og 

pressens bevågenhed. I en undersøgelse 

om pesticidrester i danske plantager i 

2009 og 2010 blev der udtaget prøver af 

æblesorten Elstar i henholdsvis 38 og 27 

plantager. Prøverne blev taget på den 

første høstdag. 

- Resultaterne viser, at der ikke er fundet 

rester efter midler, der ikke er tilladte i 

Danmark, og det er da dejligt positivt, fortalte 

seniorforsker Marianne Bertelsen fra 

Aarhus Universitet. 

BLOMSTRINGSTUR 

MARC TRAPMAN – Æblevikleren er et alvorligt 

skadedyr, også i pære, pointerede den 

hollandske konsulent Marc Trapman. Feromonforvirring 

er en skånsom form for plantebeskyttelse 

mod flere viklerarter. 

- Til gengæld blev der fundet rester efter 

godkendte midler, men er restindholdet 

under den tilladte grænseværdi. I 2010 var 

19 procent på detektionsgrænsen, og i 87 

procent af alle fund var der et restindhold 

på under 10 procent af den tilladte mængde, 

så der er altså tale om meget lave 

mængder, konkluderede Marianne Bertelsen. 

l 

FEROMONFÆLDE – Den røde feromonkap - 

sel i fælden afgiver et duftstof, der tiltrækker 

æbleviklerhannerne. 


DIVERSE 

Reduceret æblehøst 

i New Zealand 

New Zealands høst af æbler bliver markant mindre i år end normalt. 

Specielt tidlige sorter som Pacific Beauty og Cox Orange 

har givet 15 procent mindre udbytte, skriver FreshPlaza.com. 

Også en sort som Braeburn, der er en hovedsort i New Zealand, 

giver det mindste udbytte, der er set i 10 år. Det skyldes blandt 

andet hagl og storm i Hastings, der er et af de største frugtproducerende 

områder i New Zealand. 

Afregningspriserne ser bedre ud end i 2010. Det viser salg af de 

første sorter som Cox og Royal Gala til det europæiske marked. 

I Kina, Indien og Malaysia er sorterne Pacific Queen and Pacific 

Rose fra New Zealand meget efterspurgte. 

Spanske jordbær til Asien 

Det andalusiske kooperativ Agromolinillo i Huelva er begyndt at 

eksportere jordbær til asiatiske markeder i Singapore, Malaysia 

og Indonesien, skriver FreshPlaza.com. Det første parti på 800 

kilo blev afskibet til Malaysia og Indonesien i april. Det næste 

parti på 4.000 kilo blev sendt af sted i begyndelsen af maj. Cooperativet 

har også planer om at introducere blåbær, stikkelsbær, 

solbær og hindbær til Asien. 

Spansk frugt er værdsat i Asien og bliver betragtet som noget 

eksklusivt. Det vigtigste for de asiatiske forbrugere er bærrenes 

farve, størrelse, emballagedesign og labels. 

Agromolinillo har godt 700 hektar med jordbær, bær og citrus, 

og den årlige jordbærproduktion er på otte mio. kilo. 

Kort og godt om hyld 

Har du brug for nyttige informationer om dyrkning af hyld, har 

Karl Kaack og Marie Årup Nielsen skrevet et hæfte på 12 sider, 

udgivet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Her er der i 

kort form skrevet om blandt andet sorter, formering, ukrudt, 

vanding, gødskning, beskæring, sygdomme og opskrifter på hyldebærsaft,blomsterekstrakt 

og te. Desuden er 

der tabeller over indhold 

af næringsstoffer i 

frugter samt hvilke 

aromastoffer, der findes 

i hyldebærsaft og 

blomsterekstrakt. 

Blomstrende og 

frugtbærende hyld 

Grøn Viden, 

havebrug nr.180 

Kan hentes som pdf 

eller bestilles på 

www.agrsci.dk 

God kvalitet på spanske jordbær 

Sidste år druknende de spanske jordbær i regn, og udbytterne 

faldt med 30 procent. I år har sagen været en helt anden. Sol, 

varme og tørvejr satte tidligt på foråret sit præg på de sydspanske 

jordbær, så de i år er bedre i både kvantitet og kvalitet. 

Den største volumen blev høstet i april og maj i Huelva, der er 

det største jordbærproducerende område i Spanien, men sæsonen 

ventes først at være helt slut til juli, skriver Foodnews. 

Efterspørgselen har også været god takket være det fine forårsvejr. 

Det spanske marked blev derfor ikke påvirket, da de hollandske 

og belgiske væksthusjordbær var klar. 

LF Frugt under rekonstruktion 

Det avlerejede andelsselskab LF Frugt a.m.b.a. i Sakskøbing er i 

økonomisk krise og er derfor i gang med en økonomisk rekonstruktion. 

- Vi har arbejdet intensivt på sagen i et par måneder, og midt i 

maj nikkede alle involverede parter ja til at gå videre med realitetsforhandlinger, 

fortæller LF Frugts formand Lars Skov Hansen, 

Guldborgland Frugtplantage. Sammen med bestyrelsen arbejder 

han intensivt på at få klarhed over mulighederne. I forhandlingerne 

indgår også en aftale med et andet salgsselskab 

om afsætning, idet LF Frugt stoppede samarbejdet med Danske 

Frugtavlere A/S per 1. maj 2011. 

Aftale med Danske Frugtavlere 

På grund af driftsunderskud i Danske Frugtavlere A/S, som LF 

Frugt er aktionær i, har LF Frugt pligt til at dække sin del af underskuddet. 

- Her arbejder vi også på at finde en løsning. Det kan for eksempel 

gøres via en gældsafvikling på banklånlignende vilkår, 

som vi håber, at andelshaverne vil støtte op om. Alternativet er, 

at LF Frugt går konkurs, og det vil være meget uheldigt af hensyn 

til de tilbageholdte frugtafregninger og krav om tilbagebetaling 

af PO-andele, siger Lars Skov Hansen. 


OVERSÆTTELSE: ANNEMARIE BISGAARD 


AMB@VFL.DK 

FOTO: COLOURBOX 

SØDKIRSEBÆR 

POLEN 

Gode resultater med ATS i sødkirsebær 

Sødkirsebærtræer, der vokser 

svagt, kan nogle år have 

en så overvældende 

frugtsætning, at udtynding 

er nødvendig. ATS er ifølge 

polske forsøg en mulighed. 

I Danmark er ATS kun 

tilladt til bladgødskning. 

Polske forsøg fra universitetet i Poznan 

viser, at ATS (ammoniumthiosulfat) – som 

også anvendes til udtynding i æbleblomster 

– er brugbart til udtynding af sødkirsebær, 

skriver European Fruitgrowers Magazine. 

De polske forsøg blev udført i sorterne Kordia 

og Regina i en plantage i den vestlige del 

af landet. Træerne stod på den svagtvoksende 

grundstamme Gisela 5 og var plantet i 

2001 på afstanden 3,5 gange 2,0 meter, 

hvilket svarer til 1.428 træer per hektar. 

I forsøgene blev tre forskellige doser af 

ATS 1 sammenlignet med manuel udtynding 

og med ubehandlet. ATS blev bragt ud 

i 500 liter vand per hektar, når 80 procent 

af blomsterne var åbne. Manuel udtynding 

skete omkring 1. juni, når frugterne var 12- 

14 millimeter i diameter. 

Regina 

De ubehandlede træer gav i 2008 et udbytte 

på 36 ton per hektar med en forholdsvis 

lille frugtvægt på otte gram, og i 

2009 var udbyttet 25 ton per hektar med 

en frugtvægt på 10 gram. 

De ATS-behandlede træer gav mindre udbytte, 

men større frugter. Især blev frugtvægten 

markant forøget ved anvendelse 

af tre og fire procent ATS. 

- I 2008 steg procentdelen af sødkirsebær, 

der var større end 26 millimeter, fra 28 

procent til 71 procent, når man sammen- 

FAKTA 

ATS i polske forsøg 

500 liter vand 

- 2 procent – 10 kilo ATS 



SØDKIRSEBÆR – I svagtvoksende træer af sødkirsebær kan blomstring og frugtsætning 

være så overvældende, at udtynding er nødvendig. 

ligner ubehandlet med tre procent ATS. 

- I 2009 steg procentdelen af sødkirsebær, 

der var større end 28 millimeter, fra 30 

procent til 70 procent i de træer, der var 

behandlet med tre procent ATS og til 75 

procent i de træer, der var behandlet med 

fire procent ATS. 

- I 2010 var udbytterne generelt meget 

små, kun 3,6-5,0 ton per hektar. De træer, 

der var behandlet med ATS året før og dermed 

havde et lavere total-udbytte i 2009, 

havde flere blomster og et højere udbytte 

i 2010 end de træer, der var ubehandlet i 

2009. 

- Også træernes vækst blev påvirket af 

ATS-behandlingen. I 2010 havde de træer, 

FAKTA 

Mindre frugtfald 

I 2008 blev det i de polske forsøg observeret, 

at ATS-behandlede Reginatræer 

tabte færre frugter i juni-faldet 

end de ubehandlede træer. 

Træerne kompenserer altså selv for 

antallet af frugter. 

Ubehandlet Håndudtyndet 

der året før var behandlet med ATS, længere 

årsskud end ubehandlede træer. 

Kordia 

I Kordia blev forsøgene med ATS-udtynding 

først påbegyndt i 2010. Her bar de 

ubehandlede træer 25 ton frugt per hektar, 

og udtynding med to og tre procent 

ATS øgede ikke frugtstørrelsen med statis - 

tisk sikkerhed. Frugtstørrelsen blev større 

både med fire procent ATS og ved manuel 

frugtudtynding end i de ubehandlede 

træer. 

Svidning efter regn 

I 2009 begyndte det at regne efter ATSbehandlingen. 

Det resulterede i temmelig 

voldsomme svidninger af kronbladene og 

beskadigelse på bladene generelt. Alligevel 

påvirkede skaderne ikke udbyttet katastrofalt, 

idet der blev høstet 12 ton kirsebær 

per hektar i Regina, hvor der var sprøjtet 

med fire procent ATS. l 

1. Krystallinsk ATS med 98 procent koncentration af 

aktivstof. 

Kilde: Poldervaart, G. 2011. Good results using ATS on 

cherry. European Fruitgrowers Magazine, 3, 24-25. 

Udbytte, 

ton per hektar 

Frugtvægt, gram 

Figur 1. Resultat af udtynding med to, tre og fire procent ATS i Regina i polske forsøg i 2008. 

Kilde: EFM 3, 2011. 


SURKIRSEBÆR 

Flot blomstring i surkirsebær 

LYS OG LUFT – Poul Ejvind Hansens 12 år gamle – og meget produktive – Birgitte på Weiroot 10 grundstamme. Rækkeafstanden er 10 

meter, men oprindelig var den fem meter. Hver anden række er fjernet for at få lys og luft ind i plantningen. Afstanden mellem træerne er 

knapt fire meter. 

Blomstringen i surkirsebær 

startede fint – mange 

steder i varmt vejr. Nattefrosten 

i begyndelsen i 

maj kan få betydning for 

sætningen. 



AMB@VFL.DK 

Blomster overalt, fra top til bund. 

Trækronerne stod med flotte, hvide skyer 

af blomster, da en halv snes surkirsebær - 

avlere var med til et markkursus i Poul 

Ejvind Hansens plantage ved Nyborg den 

3. maj. Det var dagen efter den første kolde 

nat med frost i blomstringstiden, så 

frostskader var et varmt emne. Men værten 

tog det ganske roligt, dels fordi træerne 

havde toppet med blomstring i det gode 

vejr i slutningen af april, dels fordi temperaturen 

kun lige havde været under 

frysepunktet på denne lokalitet, fem-seks 

kilometer i luftlinje fra Storebælt. 

Længe ventet Jackpot 

Poul Ejvind Hansen kalder sig selv ’nybegynder’ 

i dyrkning af kirsebær, selv om han 

har dyrket surkirsebær i 20 år. Det skyldes 

måske, at man skal være gammel i gårde, 

før genplantning er aktuel. Men der er ingen 

tvivl om, at mange avlere lytter til 

Poul Ejvind Hansens erfaring og beundrer 

hans veldrevne plantage på 62 hektar, som 

alle skal høstes i år. De yngste træer er 

fem år gamle. 

- Økonomien har været lidt anstrengt de 

senere år, dels på grund af manglende priser, 

dels på grund af manglende udbytte. 

Vi trænger til et år, hvor både udbytte og 

priser er med os, fastslog den østfynske 

avler. Deltagerne i kurset samtykkede, og 

det blev spydigt pointeret, at sidste gang 

der var 'jackpot' i surkirsebær, var i 1991. 

Lys og luft 

Stevnsbær er hovedsorten med cirka halvdelen 

af arealet i Poul Ejvind Hansens 

plantage. Herudover har han 10 hektar Fanal, 

10 hektar Sumadinka, seks hektar Tiki 

og én hektar Kelleriis samt et udstationeret 

sortsforsøg fra Årslev. Alle nye plantninger 

står på stor afstand, 7,5 gange 5 

meter. 

FAKTA 

Danske Bær tilbyder 

kursus i marken 

Foreningen Danske Bær A.m.b.a. inviterer 

i år alle medlemmer til at deltage 

i et kursusforløb i vækstsæsonen, 

hvor der snakkes om aktuelle 

emner i plantagen. Målet er at øge 

kommunikationen i gruppen, opnå 

højere udbytte, bedre kvalitet og en 

mere miljøbevidst produktion, så 

råvaren bliver mere ensartet og afregningsprisen 

forhåbentlig højere. 

Kursusrækken strækker sig fra maj til 

oktober. 

- Jeg vil være sikker på, at der kommer lys 

og luft ind i træerne, så de ikke får bare, 

uproduktive grene. Desuden tror jeg, at 

træer på stor afstand kan holde længere, 

mindst 25 år, vurderede Poul Ejvind Hansen, 

der har dårlig erfaring med at plante 

surkirsebærtræer på fem meters rækkeafstand. 

- Når træerne står på stor afstand, er der 

heller ikke så højt smittetryk af bladpletsyge, 

og siden vi har fået svampemidlet 

Signum, er sygdommen slet ikke et problem 

mere. 

Til gengæld er tørresyge en skavank i sorten 

Sumadinka. Sidste år mistede Poul 

Ejvind Hansen omkring en tredjedel af udbyttet 

på grund af sygdommen, så i år vil 

han være mere konsekvent med at sprøjte 

med kortere intervaller med Delan og 

Signum. Signum må dog kun anvendes tre 

gange per sæson. 

Den nye komet 

Stevnsbær har i mange år været hovedsorten 

i Danmark, fordi bærrenes kvalitet er 

uovertruffen, men udbyttemæssigt har 

sorten svigtet for meget. Derfor ledes der 

med lys og lygte efter en afløser. 

- Her ser Tiki ud til at være et bud. Det er 

en krydsning mellem Stevnsbær og Fanal, 

og den kan blive den nye komet. Sorten 

har en høj salgsværdi, fordi den har et højt 

indhold af farve, syre og tørstof. Ulemperne 

er, at den let angribes af bakteriekræft, 

og at den har et højt indhold af polyphenoler, 

der gør smagen bitter. Så indtil videre 

er Tiki kun på prøvestadiet, sagde Svend 

Jensen, der er daglig leder af Danske Bær 

A.m.b.a.l 


Lokalt dyrkede æbler 

er bedst for miljøet 

Er det bedst for miljøet at 

spise et æble, der er dyrket 

i hjemlandet og lagret på 

køl i seks måneder eller at 

spise et æble, der er importeret 

fra den sydlige 

halvkugle? Det har en tysk 

forsker regnet på. 

TEKST: ANNEMARIE BISGAARD 

AMB@VFL.DK 

FOTO: LENE BAARTS 

Den energi, der bruges for at producere og 

transportere fødevarer rundt i verden, har 

i de senere år fået mere og mere opmærksomhed. 

Det får nogle forbrugere til at 

foretrække lokalt dyrkede produkter, fordi 

de tænker på at reducere energiforbruget 

og reducere udledningen af CO2 til atmosfæren. 

Når det drejer sig om æbler, går diskussionen 

ofte på, hvad der skal bruges mest 

energi til: Et lokalt dyrket æble i Europa, 

der er kølelagret i seks måneder, eller et 

importeret æble fra den sydlige halvkugle, 

der afskibes til Europa umiddelbart efter 

høst. 

Det har den tyske forsker Michael Blanke 

fra INRES ved universitetet i Bonn regnet 

på, og han fremlagde resultatet ved en 

kongres i forbindelse med Interpoma i Italien, 

skriver European Fruit Magazine. 

Større udledning af CO2 

I beregningerne sammenlignes energiforbruget 

i hele kæden fra produktion i en 

Tabel 1 

æbleplantage i enten Tyskland, New Zea - 

land eller Sydafrika, til æblerne ligger 

hjemme hos den tyske forbruger. 

Når æbler dyrkes i Tyskland med 40 ton 

per hektar og lagres i seks måneder, svarer 

det til produktion af 300-400 CO2-ækvivalenter, 

mens æbler dyrket i New Zea - 

land med 90 ton per hektar og sejlet 

22.000 kilometer til Europa svarer til produktion 

af 450-550 CO2-ækvivalenter. 

Energiforbrug til transport 

På grund af det høje udbytteniveau i New 

Zealand er forbruget af energi per kilo æbler 

til selve produktionen 14 procent lavere 

i New Zealand end i Tyskland, se tabel 1. 

For de tyskproducerede æbler er det forudsat, 

at æblerne sælges i Ruhr-distriktet 

efter seks måneders kølelagring, og at 

transporten fra avler via grossist til supermarked 

er på 180 kilometer. Kølelagring af 

æbler i seks måneder i Tyskland på CA- 

Energiforbrug i megajoule per kilo æbler produceret i Tyskland, 

New Zealand eller Sydafrika og konsumeret i Tyskland. 

Kilde: M. Blanke, Bonn. 

Tyskland 

Produktionssted 

New Zealand Sydafrika 

Produktion 1,00 0,86 1,00 

Lokal transport 0,15 0,22 0,67 

6 måneder CA/ULO 0,96 - - 

Transport, skib, køl - 2,80 1,41 

Lokal distribution 0,98 1,19 1,19 

Forbruger-transport 1,15 1,15 1,15 

Energiforbrug i alt 4,40 6,30 5,50 


ÆBLER 

NEW ZEALAND – Der bruges mere energi på at producere æbler på New Zealand og transportere 

dem til Tyskland end på at producere æbler i Tyskland og lagre dem i seks måneder 

på køl. Billedet viser en æbleplantage i Richmond på Sydøen, New Zealand. 

eller ULO-lager koster 0,96 megajoule per 

kilo æbler. 

I beregningerne er det antaget, at æblerne 

fra New Zealand afskibes umiddelbart efter 

høst og ikke lægges på køl i hjemlandet. 

Transporten fra New Zealand til Ant - 

werpen i Belgien tager 28 dage og koster 

meget energi, ikke mindre end 2,8 mega - 

joule per kilo æbler. Det koster kun halvt 

så meget energi at transportere æbler i 14 

dage fra Sydafrika til Antwerpen, nemlig 

1,41 megajoule. Her er der forudsat et udbytte 

på 40 ton per hektar og en afstand 

til Europa på 14.000 kilometer. 

Forbrugerens bil til indkøb 

Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget 

energi det koster for den enkelte forbruger 

at transportere æbler hjem fra supermarkedet, 

nemlig 1,15 megajoule per kilo. Det 

svarer til en fjerdedel af det totale energiforbrug 

for lokalt producerede æbler. Denne 

beregning er baseret på, at forbrugeren 

kører tre kilometer i sin bil til supermarkedet 

og køber i alt 20 kilo varer, heraf ét kilo 

æbler. 

Konklusionen på beregningerne er, at en 

tysk forbruger gavner miljøet mest ved at 

spise et tyskproduceret æble, også selv om 

det har været på kølelager i seks måneder, 

frem for at spise et æble, der er importeret 

umiddelbart efter høst fra New Zea - 

land eller Sydafrika.l 

Kilde: Poldervaart, G. 2011. Locally grown apples better 

for the environment than imported apples. EFM 

01, 2011.

PORTRÆT 

En forårsdag med konsulenten 

Hvad laver GartneriRådgivningens grønsagskonsulenter 

egentlig her i højsæsonen? 

De er aldrig på kontoret og kan være 

svære at få kontakt med. Frugt & Grønts 

udsendte fulgte konsulent Peder Krogsgård 

en flot men blæsende mandag i maj. 

Erfaren konsulent 

- Det er fantastisk at være ude ved avlerne 

i sæsonen, fortæller Peder Krogsgård 

(52) om jobbet som løgkonsulent. 

De mange arbejdstimer og det at være til 

rådighed stort set altid er en ’omkostning’ 

han gerne tager med, fordi jobbet indeholder 

mange positive ting: Gode kollegaer, 

frie arbejdsforhold og spændende opgaver 

og rejseoplevelser. 

MANDAG MORGEN – En ny uge begynder med kontorarbejde 

på Hvidkærvej i Odense: Timeregistrering, kørsels- og udlægsregnskab 

i forskellige EDB-programmer - som kan drille - telefonmøde 

med de øvrige grønsagskonsulenter, skrivning af 

Løgnyt, telefonrådgivning og planlægning. 

ØKOLOGI – Peter Bay Knudsen, som har en økologisk produktion 

på Tåsinge, har bestilt et besøg. Diskussion om de udfordringer 

økologisk løgproduktion giver: Forfrugt, etablering, 

plantekvalitet, renholdelse, eftergødskning med gylle med 

videre. 

Peder har 30 års erfaring med rådgivning. 

Han startede i Frigodan i 1981, hvor han 

rådgav om ærter, porrer, gulerødder og løg. 

I de seks år, Peder har været ved Gartneri- 

Rådgivningen, har han haft ansvaret for 

løgrådgivningen. Opgaverne er faglig rådgivning 

per telefon, nyhedsbreve og hjemmeside, 

ved besøg og i erfagrupper og 

markvandringer. Som sekretær i Avlerforeningen 

af Danske Spiseløg har han ansvaret 

for gennemførelsen af konkurrencen 

om årets løgavler, Årsmødet, Euronionmøde 

med videre. 

Kalenderen er stort set fyldt op med faste 

aftaler. En halv snes avlere får fast ugentligt 

besøg. Erfagruppemøder og en gruppe 

avlere, som får tre til fire besøg, udfylder 

KL. 

7.30 

KL. 

9.10 

KL. 

10.20 

KL. 

11.30 

resten. Så kommer haglskader og det løse 

oveni. Den tætte kontakt med løgavlerne 

betyder, at Peder en indgående viden om 

situationen i løgmarkerne her og nu. 

Mandag den 9. maj 

• Besøg ved fem avlere, hvoraf de fire ligger 

koncentreret omkring Haarby på Sydfyn. 

• Gennemgang af 20 forskellige så- og stikløgsmarker, 

hvoraf de fire var økologiske. 

• Et telefonmøde, 11 indgående og tre udgående 

telefonsamtaler. 

• 208 kilometers kørsel. 

• 10 timers arbejdsdag. 

TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN 

ADMINISTRATION – Mange administrative opgaver er lagt ud 

til konsulenterne, men der er heldigvis god hjælp at hente hos 

blandt andre sekretær Anne Lise Mikkelsen til noget af papirarbejdet, 

for eksempel i forbindelse med erfagruppemøderne. 

TEKNIK – Peder anbefaler, at hastigheden på radrenseren 

sættes lidt ned. Giver desuden råd om brug af ukrudtsrobotten 

Garford Robocrop Inrow, som Peter Bay Knudsen får leveret 

i uge 20. Konsulenten roser Peter Bay for en flot etablering. 


FØL – Konsulent Henrik Jørgensen, som blev ansat i Gartneri- 

Rådgivningen i januar 2011, støder til i Akkerup ved Haarby. 

Henrik er føl hos Peder Krogsgård hver mandag. Peder udfordrer 

Henrik ved at lade ham først foreslå, hvad der skal gøres 

hvornår i den aktuelle løgmark. 

SANDFYGNING – I et hjørne af en af Niels Christian Hansens 

såløgsmarker ved Sarup vest for Strandby er de små løgplanter 

ødelagt på grund af sandfygning. Ukrudtsbekæmpelsen i 

området har været en stor udfordring på grund af tre nætter 

med frost i uge 18 og flere dages blæst. 

UDFORDRINGER – Per Jacobsen, Strandby, får en rapport fra 

de såløgmarker Peder og Henrik har besøgt tidligere i dag. I de 

to stikløgmarker i Strandby er udfordringen stedmoder og 

sort natskygge – men der skal nok komme styr på det, lover 

Peder Krogsgård. 

KL. 

13.50 

KL. 

15.15 

KL. 

15.25 

KL. 

16.00 

KL. 

16.30 

KL. 

17.30 

PORTRÆT 

MANGANTEST – Bladprøver fra forskellige løgmarker analyseres 

for manganindhold. Manganmangel – som ofte ikke kan 

ses med det blotte øje – koster udbytte, derfor er den nye teknologi 

et godt redskab. Værdien var 91, hvilket betyder, at 

manganstatus er ok. 

STORE RAPS – Frostnætterne i uge 18 har ødelagt Tony Kris - 

tensens sprøjteplan, så han har været nødt til at springe den 

ene planlagte behandling over. Nu står der en del store raps, 

som kræver en behandling, der vil være lidt hård ved de små 

såløg. 

BEROLIGELSE – Søren Andersen, Ørsted, er ikke tilfreds med 

sin ene såløgmark og overvejer ompløjning. De første 

ukrudtssprøjtninger er sprunget over for at skåne løgene. Peder 

beroliger ham og laver en plan for den kommende uges 

behandlinger. Dagens sidste besøg er slut. 


SUKKERMAJS 

Majshalvmøllet - et nyt 

skadedyr i Danmark 

For første gang blev der 

primo september 2010 

fundet larver af majshalvmøllet 

i Danmark i en 

sukkermajsmark ved Boeslunde 

mellem Skælskør og 

Korsør. Forekomsten af 

skadedyret, som også 

kaldes majsboreren eller 

majsstængelboreren, vil 

i år blive fulgt ved hjælp 

af feromonfælder. 

TEKST: 

STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

Majshalvmøllet (Ostrinia nubilalis) har i de 

senere år bredt sig fra Sydtyskland mod 

Nordtyskland. Indtil den 6. september 

2010 var majshalvmøllet endnu ikke fundet 

i Slesvig-Holsten, men den 6. september 

blev larveangreb fundet ved Lauenburg. 

Majshalvmøllet betegnes i dag som 

det vigtigste og mest tabsvoldende skadedyr 

i majs Tyskland. 

I marken ved Skælskør er der fundet larveskader 

i otte til 10 kolber i en mark på cirka 

fem hektar, så der er tale om svage angreb. 

Alle kolber af sukkermajs bliver vurderet 

visuelt, før de pakkes, hvorfor selv 

svage angreb bliver opdaget. Havde der 

været angreb i en majsmark med helsæd 

eller kernemajs, ville angrebet givetvis 

først være opdaget om nogle år. 

Fund af majshalvmøl har dog ifølge fugleognatur.dk 

tidligere været rapporteret i 

syv tilfælde i Danmark. 

Udseende 

Majshalvmøllet er en natsommerfugl, som 

er cirka 2½ centimeter lang. Hunmøllet 

har et vingefang mellem 25 til 34 millimeter 

og er lys gul til lys brun med mørke 

uregelmæssige zig-zag striber og blege ofte 

gullige pletter. Hannerne er lidt mindre 

(20-26 millimeter) og er mørkere i farven, 

men også med zig-zag striber og pletter. 

Spidsen af kroppe stikker ud under dens 

lukkede vinger. 

MAJSHALVMØLLET – Majshalvmøllet flyver ud og lægger æg på majsbladene medio juni. 

Larverne er lysbrune eller rosagrå med et 

brunt til sort hoved. Kroppen er markeret 

med tydelige runde mørke pletter på hvert 

led. Der er seks larvestadier, hvor de mindste 

er 1,6 millimeter, og den fuldvoksne 

larve er op til 2,8 centimeter lang. 

LARVEN – Efter cirka 10 dage klækker larverne. De æder sig hurtigt ind i stænglerne, som 

efterhånden udhules og bliver mere udsatte for at knække. Foto: Ghita Cordsen Nielsen. 


Æggene, som er cirka én millimeter lange, 

er ovale og fladtrykte med en cremet hvid 

farve, og de lægges i taglagte hobe (ligner 

tagsten eller fiskeskæl). Efterhånden som 

larverne indeni udvikler sig, bliver æggene 

mere gennemsigtige, og de ikke fuldt udviklede 

larvers hoved kan være synligt. 

Levevis og spredning 

De voksne møl er mest aktive i de første 

tre til fire timers mørke. 

Majshalvmøllet lægger normalt æg på undersiden 

af majsbladene omkring midten 

af juni. Æggene lægges i hobe af 10-40 

æg. En hun kan producere op til 50 af disse 

æghobe. Efter mellem fire til 10 dage 

klækker æggene, og larverne kryber over 

på stænglen, hvor de hurtigt æder sig ind 

i stænglerne og kolberne, hvor de ikke 

længere kan bekæmpes. Larverne er følsomme 

overfor fugtigt og koldt vejr. Larvernes 

gnav, som udhuler stænglerne, 

hæmmer optagelsen af vand og næringsstoffer. 

De hule stængler knækker derfor 

lettere ved angreb, og gnav i kolberne skaber 

dels kvalitetsproblemer, dels indfaldsvej 

for fusariumsvampe og dermed dannelse 

af fusariumtoksiner. Sidst i vækstsæsonen 

er larverne nået ned til rodhalsen. 

Vind og kolbernes vægt får planterne 

til at knække med store udbyttetab som 

resultat. 

Majshalvmøllet overvintrer som larver i 

majsstubben, hvor de kan tåle hårde vintre. 

Forpupning sker om foråret. 

Symptomer 

De første symptomer på angreb er ’skud’huller 

og vinduer i bladene. Senere ses 

væltede stængler, stængler med huller - 

ofte ledsaget af ’borestøv’ - samt gnav i 

kolberne. Symptomerne kan også findes 

på stubrester efter høst, hvor larverens 

indgangs- og udgangshuller ses. 

I sukkermajs er gnav på og i kolberne det 

største problem, mens det i foder- og kernemajs 

er nedknækkede stængler og risikoen 

for fusariumtoksiner. 

Tidspunkt 

Omkring midten af juni flyver de voksne 

majshalvmøl og lægger æg på majsbladene. 

Flyvningen varer i fire til fem uger og 

varierer over årene (hele juni til primo 

juli). Flyvetidspunkt kan følges med feromonfælder. 

I 2011 vil forekomsten af 

majshalvmøllet blive fulgt i omkring 25 

majsmarker i Danmark. 

Værter 

Majshalvmøllet skader primært majs, men 

i andre dele af verden er den et kendt skadedyr 

i mange værtsplanter for eksempel 

forskellige typer bønner, peber, kartofler, 

korn, hirse, hamp, boghvede, humle, rabar- 

ber og blomster som asters, dahlia, gladiolus, 

stokrose og zinnia samt flere ukrudtsarter. 

Forebyggelse og bekæmpelse 

Den mest effektive metode at bekæmpe 

skadedyret på er at sikre en findeling og 

hurtig omsætning af planterester efter 

høst, så larvernes overvintring reduceres. 

Fra efteråret 2011 må der først udføres 

jordbearbejdning fra 1. november på JB 5- 

11 og fra 1. februar på JB 1-4 forud for forårssåede 

afgrøder. Der er dog ingen restriktioner 

med hensyn til afpudsning af 

SUKKERMAJS 

STÆNGEL - Symptomer på angreb ses som små huller i stænglerne, der knækker. Sidst i 

vækstsæsonen er larverne nået ned til rodhalsen, hvilket får planterne til at knække helt 

ned. Foto: Ghita Cordsen Nielsen. 

majsstubben. Der er p.t. ingen godkendte 

midler til at bekæmpe skadedyret i Danmark, 

men på baggrund af fundet vil mulighederne 

for godkendelse af nogle midler 

blive undersøgt. I Tyskland er blandt 

andet Steward (indoxacarb) godkendt, 

men kemisk bekæmpelse af haft svingende 

effekt, fordi flyvningen strækker over 

flere uger. Samtidig søger larverne alle - 

rede ind i stænglerne to til tre dage efter 

ægklækning. 

Udfordringen er også, at majs er en høj afgrøde 

at køre i. Forsøg med pyrethroider 

>>> 


SUKKERMAJS 

FEROMONFÆLDE – Forekomsten af majshalvmøllet 

kan følges ved hjælp af en feromonfælde, 

som sættes op medio juni. Feromonet 

fastgøres nederst i fælden og tillokker 

den hanlige majshalvmøl. Majshalvmøllet 

fanges herved nederst i fælden og bevæger 

sig op ad i fælden, hvor de kan optælles. 

Foto: Ghita Cordsen Nielsen. 

FAKTA 

Majsrodbillen 

En anden trussel i majs, som p.t. endnu 

kun er nået til Køln i Tyskland, er majsrodbillen 

(Diabriotica virgifera virgefera). 

Larverne dukker op fra begyndelsen af 

juni og angriber majsplanternes rødder. 

Herved forstyrres optagelsen af vand og 

næringsstoffer. Gnavene og sekundære 

angreb af rodbrand medfører, at planterne 

vælter. De væltede planter forsøger 

MAJSRODBILLENS LARVE. 

Foto: Günther Klingenhagen, Landwirtschaftskammer 

Nordrhein-Westfalen. 

STUB – Symptomerne kan også ses som huller på stubresterne efter høst. 

Foto: Ghita Cordsen Nielsen. 

har vist, at de har effekt på majshalvmøllet, 

men at behandling ofte resulterer i 

angreb af bladlus, sandsynligvis fordi 

bladlusenes naturlige fjender også bekæmpes. 

Ved hjælp af klækkefælder ovenover angrebne 

stubrester fra året før, kan flyvetidspunktet 

vurderes. Der findes også et 

computerprogram (Proplant), som ud fra 

vejrforhold kan give en prognose for flyvetidspunkt. 

at rette sig op, og stænglerne kommer 

derfor til at ligne ’svanehalse’. 

De voksne biller kommer frem fra midten 

af juli og ernærer sig i starten af 

støvfanget på kolberne. Ved kraftige angreb 

bliver bestøvningen påvirket, og i 

værste fald bliver der ikke udviklet ret 

mange kerner. Fra slutningen af juli til 

september lægger billen æg, som overvintrer. 

Året efter klækker æggene, og 

larverne begynder at æde af rødderne i 

juni. 

Både larver og voksne forårsager således 

skader, der giver store udbyttetab. Under 

fugtige forhold er udbyttetabet 30 

procent, men op til 90 procent i tørre år. 

Hyppig og udbredt dyrkning af majs 

fremmer billens opformering. En del larver 

kan ligge over til året efter, mens to 

års ophold i majsdyrkningern skulle løse 

problemet. 

Majsrodbillen, der spredes via fly, lastbiler 

og så videre, er under offentlig bekæmpelse 

i EU. Udbredelsen bliver derfor 

I enkelte delstater i Tyskland bliver der også 

anvendt biologisk bekæmpelse med 

snyltehvepsen Trichogramma brassicae, 

men behandlingen er dyr og bliver derfor 

kun anvendt i delstater, hvor staten giver 

tilskud til behandlingen. Snyltehvepsene 

parasitterer majshalvmøllets æg. 

Der findes GM-fodermajssorter med Btresistens 

mod majshalvmøllet, men disse 

sorter er ikke tilladt hverken i Tyskland 

eller i Danmark. l 

’SVANEHALSE’ – Majsrodbillens larve angriber 

majsrødderne, hvilket resulterer i, 

at planterne vælter. De væltede planter 

prøver at rette sig op, så stænglerne kommer 

til at ligne ’svanehalse’. 

Foto: Udo Heimbach, JKI. 

fuldt via feromonfælder. Billen forventes 

ikke at blive et betydende problem i de 

næste fem til ti år. 

Kilde: Mark Special 1 2011 


Test kan afsløre forfalskede produkter 

Kommer de lækre gulerødder nu også fra Lammefjorden, og er 

Samsø-kartoflen fra Samsø? Forskere fra Københavns Universitet 

tager planter og jords ’fingeraftryk’ og giver svaret. 

Det kan være svært at navigere gennem supermarkedets grønsagsafdeling. 

Tre forskellige slags gulerødder og syv slags tomater, 

men med hver deres mærkat og pris. Et pejlemærke, som en 

del danskere bruger til at finde vej i vrimlen af farverig sundhed, 

er økologimærket eller ’Produceret i Danmark’. 

Snyderi afsløres 

Men kan man nu også stole på de pejlemærker, der guider os til 

vores valg af blandt andet grønsager? Nej, ikke altid! Derfor har 

Søren Husted, professor ved Institut for Jordbrug og Økologi på 

Københavns Universitet, sammen med en række kollegaer udviklet 

en metode, der kan analysere en plantes indhold af 60-70 forskellige 

stoffer, og matche det med den jord, den efter sigende 

skulle være groet i. 

Der er et stigende behov for undersøgelser af den slags, fordi producenter 

gerne vil differentiere sig ved at give deres produkt et 

prædikat, der viser, at det er ægte. 

Den nyudviklede teknik skulle være så unik, at den kan fange 

snyd, fordi den ved hjælp af en kemisk analyse kan undersøge, 

om planten og den jord, den angiveligt er groet i, passer sammen. 

Denne type test er ikke ny, men den har været kostbar og besværlig. 

Den nyudviklede metode kan analysere mineraler og 

NYHED 

Er dine falske bede, både 

beskidte og faldet sammen? 

Opfrisk dine bede 

samtidig med brænding. 

PATENTERET NYHED 

Planter på plast m. høj 

kapacitet, individuel afstand, 

planter også uden plast. 

Selvkørende med tohjulstræk, 

firehjulstræk eller på 

bælter. Fås også bugseret. 

Småplanter til grønsagsproduktion 

Beekenkamp småplanter af grønsagskulturer i 4 cm potter 

samt Beematic 315 huls speedlinger til kål, løg m.m. 

De stærkeste rødder for det bedste resultat. 

- vi har alt til grønsagsproduktionen 

Sæsonen 2011 

Se mere på: www.ap-groent.dk 

A.P. Grønt 

AUTENTICITET 

grundstoffer i henholdsvis planten og jorden i løbet af ganske få 

sekunder ved at kombinere analytisk kemi med matematiske beregninger. 

Dermed bliver det muligt for grossister og butikker at 

få tjekket autenticiteten af deres produkter, og ikke mindst for 

forbrugerne at være sikre på, at de faktisk får den kvalitet, som de 

betaler for. 

Også økologer kan få glæde af testen, fordi det kan give endnu 

større tillid til det økologiske stempel, end det har i forvejen. De 

danske økologer har da også været med til at finansiere den 

forskning, der ligger til grund for metoden. 

Sideløbende har forskerne arbejdet videre med projektet, og er i 

øjeblikket ved at tilpasse testen, så den kan bruges til at undersøge, 

om planter har fået kunstgødning eller organiske gødninger, 

og dermed kan man teste, om de er økologiske eller ej. 

Kommerciel test på vej 

Testen til at bestemme planters kemiske fingeraftryk er endnu 

ikke kommercielt tilgængelig, for metoden skal testes grundigt 

uden for laboratorierne på KU-LIFE, før den kan anvendes i praksis. 

Søren Husted forventer, at de første ’Autenticitetsstempler’ 

vil kunne ses på danske fødevarer om cirka fem år. 

Økologi-testen er heller ikke helt klar endnu, den er alt for kostbar, 

den kræver meget avanceret analyseudstyr og kan indtil videre 

kun udføres af Søren Husteds forskergruppe. Men med den 

nødvendige videreudvikling forventer Søren Husted, at også den 

kan bruges i praksis inden for få år, skriver Videnskab.dk. 

Ortomec høstanlæg 

Nu med: bruseanlæg, Airdrop, 

højtryksvask, overbygn., 

stor platform, dobbelt 

sorterebånd, lysanlæg m.m 

Bæltedrevet hydraulisk 

niveau, justerbar akselafstand. 

GERMA 

Vaske- og desinfektionsanlæg 

til alle typer kasser. Vasker 

og desinficerer med høj kapacitet 

- 1-mands betjent. 

Automatisk op- og nedstabler. 

Ring for demo. 

Ferrari plantemaskiner, traktortrukne el. selvkørende. 

Førende indenfor automatisering. Ring for demo. 

Seed Spider såmaskiner. Sår al slags frø, hurtigste 

frøskift, eneforhandling i Skandinavien. 

Nettuno vandingsanlæg, laveste energiforbrug. 

Giampi vandingsbomme, lav pris, høj kvalitet. 

Hyldegården • v/Annette & Per Hardenberg • Kvinderupvej 2 • 3550 Slangerup • Tlf. 48 27 90 19 • Fax 48 27 90 29 • Bil: 40 57 90 19 • E-mail: ph@ap-groent.dk 


Jeg sælger ikke forsikringer... 

- til gengæld ved jeg alt om dem! 

www.ASA-LIFT.com 

Forsikring af specialafgrøder 

Som noget helt nyt har jeg indledt samarbejdearbejde 

med det ansete tyske tyske forsikringsselskab 

Vereinigte Hagel Hagel, så du 

som producent af specialafgrøder kan 

få den helt rigtige forsikring imod haglskader, 

i kombination med bedriftens 

øvrige forsikringer. 

Som forsikringsmægler arbejder arbejder jeg 

uafhængigt af forsikringsselskaberne. 

Det giver frihed frihed til til at indhente 

de bedste priser til dig 

som kunde. Samtidig sørger 

jeg for alt vedr. dine policer 

og skadebehandling så så du 

slipper for dét arbejde... 

På den den måde står du du med 

en bedre bedre dækning og service, 

til en attraktiv pris, 

fordi begge dele er tilpassetset 

dine behov. 

Forsikringsrådgiver Peter Skov Østergaard 

Telefon 7026 4383 | peter@dansoe.dk 

www. d a n s o e . d k 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med fokus på høj kvalitet og service producerer 

og forhandler vi såvel standardmaskiner som 

individuelle løsninger til vores kunder. 

ASA-LIFT - 

effektiv høst af dine grøntsager. 

ASA-LIFT A/S - Telefon 57 86 07 00 - Email asa@asa-lift.com 


Gulerodssortplet 

nu fundet på persillerødder 

Gulerodssortplet, som er 

et stigende problem i 

lagerede gulerødder, er 

nu konstateret på persillerødder. 

Resultaterne fra 

et forskningsprojekt om 

svampen gennemført af 

forskere fra Holland og 

Sverige er netop blevet 

præsenteret ved en international 

konference. 

TEKST OG FOTO: 

MALGORZATA KEPLER 


MGK@VFL.DK 

I de senere år har mange rodfrugtavlere 

oplevet, at halmdækkede og kølelagrede 

rødder (primært gulerødder) udvikler mørkebrune 

eller sorte pletter under opbevaringen. 

Pletterne kan føre til en betydelig 

kvalitetsforringelse af de opbevarede rødder. 

I nogle lande er det praksis, at hvis 

mere end fem procent af de økologiske 

rodfrugter er plettede, bliver hele partiet 

afvist og kan ikke sælges i butikkerne. 

Sorte pletter på vintergulerødder er et stigende 

problem for gulerodsproducenter i 

Holland, Danmark, Norge og Sverige. Det 

er tit kunderne, som er de første, der opdager 

pletterne på købte og hjembragte 

gulerødder. I Danmark kalder man pletterne 

på gulerødder for ’Dalmatinersyge’, i 

Holland kaldes det ’Tiger disease’. 

Sorte pletter på opbevarede gulerødder 

kan forårsages af forskellige patogene 

svampe: Sortråd (Alternaria radicina), lakridsråd 

(Mycocentrospora acerina) og 

sort rodråd (Thielaviopsis basicola). 

Ny svamp dukket op 

Indenfor de seneste år har det vist sig, at 

gulerodssortplet (Rhexocercosporidium 

carotae) er den mest dominerende svampesygdom 

på gulerødder med sorte pletter. 

Svampen blev først beskrevet i Norge, 

og er i dag kendt i Holland, Danmark og 

Canada, på gulerødder opbevaret enten på 

kølelagre eller under halmdække i marken. 

I Sverige er gulerodssortplet udpeget som 

den vigtigste skadegører på opbevarede 

gulerødder. 

I 2006 indledte to forskningsinstitutioner 

i henholdsvis Holland og Sverige et tæt 

samarbejde omkring et projekt for dels at 

samle mere information og viden om gulerodssortplets 

biologi, dels for at udvikle 

en model til en risikovurdering af forekomst 

af svampen. 

På International Congress of Postharvest 

Pathology, som blev afholdt den 11.-14. 

april 2011 i Lleida, Spanien, præsenterede 

lederen af projektet Dr. Jürgen Kӧhl resultaterne 

fra projektet. Ifølge Dr. Kӧhl kan 

navnlig mekaniske skader ved høst fremme 

sygdomsudviklingen betydeligt. Af andre 

faktorer, som kan fremme udviklingen 

af sygdommen, blev nævnt ukrudt og andre 

planter fra skærmblomstfamilien, der 

gror vildt eller bliver dyrket i nærheden af 

gulerødder eller persillerødder. Humusrig 

jord fremmer svampens muligheder for 

udvikling, mens lerholdig og kalkrig jord 

kan hæmme udviklingen. Svampen er meget 

temperaturafhængig, og de hollandske 

undersøgelser viser, at den optimale temperatur 

for svampens vækst ligger mellem 

19 og 29ºC. Infektioner på sårede gulerødder 

var størst ved 20ºC. Undersøgelser viser 

også, at der ikke kan ske infektioner 

ved 30ºC. 

SVAMPESYGDOM 

Konstateret i persillerødder 

Som noget nyt blev der i 2010 konstateret 

gulerodssortplet på persillerødder. Rødderne 

havde brunlige, nærmest rustfarvede 

pletter. Inficerede rødder blev undersøgt 

ved en kombination af mikroskopi og 

PCR-teknik på GartneriRådgivningens laboratorium, 

hvilket bekræftede tilstedeværelsen 

af gulerodssortplet. Svampen er 

ikke tidligere rapporteret på persillerødder 

i Danmark, men ifølge Dr. Jürgen Kӧhl er 

det forventeligt, at svampen også vil angribe 

disse rodfrugter. Symptomerne lignede 

meget dem, som beskrives på ginseng 

planter, hvor en anden art af Rhexocercosporidium 

spp. forårsager meget 

større tab. Det blev yderligere bemærket, 

at pletterne allerede begyndte at vise sig 

på persillerødderne sent om efteråret, på 

planter som stadig var i marken klar til 

vinterdækning. 

I de hollandske og svenske undersøgelser 

lykkedes det ikke at påvise gulerodssort - 

pletsvampens tilstedeværelse i markjord. 

Derimod kan inficerede ukrudtsplanter fra 

skærmblomstfamilien fungere som smittekilde 

for svampen. Derfor er det meget 

vigtigt, at man er omhyggelig med 

ukrudtsbekæmpelsen, og at man nøje 

overvejer markvalg til dyrkning af gulerødder 

og pastinakker. l 

GULERODSSORTPLET – Symptomerne på angreb af gulerodssortplet på persillerødder er 

områder med udtørret og revnet væv, som er brune til rustfarvet i modsætning til symptomerne 

på gulerødder, hvor pletterne er sorte. 


NY TEKNOLOGI 

Kombineret fræser og brænder 

afprøvet på dansk jord 

I april blev to forskellige 

nye teknologier til hjælp 

i ukrudtsbekæmpelsen i 

gulerødder demonstreret 

ved Tange Frilandsgartneri: 

En CultiClean, som er en 

kombineret bedfræser med 

brænder, og TerraSeed, som 

er et system, hvor kulturfrøene 

lægges imellem to 

lag papir. 

TEKST OG FOTO: 

LARS MØLLER 


LRM@VFL.DK 

CultiClean er en kombineret bedfræser og 

brænder til samtidig opsætning af såbed 

og brænding af ukrudtsfrø. Fræseren er todelt, 

hvor den forreste del bearbejder jorden 

til bedopsætning. Den efterfølgende 

fræser løfter dernæst de øverste fire centimeter 

jord op forbi en række gasbrændere. 

De enkelte brændere er konstrueret, så 

gassen bliver opvarmet på vej ud til dyssen. 

Herude bliver den opvarmede gas 

blandet med ilt, som tilføres med en 

blæser. Denne kombination betyder, at 

flammetemperaturen kommer op over 

1.300°C. Da dyserne samtidig sidder tæt, 

er jordens temperatur steget til over 80°C, 

når de øverste fire centimeter jord har 

passeret gasbrænderne som et gardin. 

Herved bliver levende organismer i det 

øverste jordlag inklusive ukrudtsfrø ødelagt. 

Herefter er jorden klar til såning af 

grønsager. 

Afprøvning af CultiClean 

Fræseren kommer fra firmaet Struik, mens 

brænderen kommer fra HOAF. Ibsens 

Gasteknik i Sorø forhandler teknikken. Til 

demonstrationen den 20. april var der repræsentanter 

fra både Struik, HOAF og 

Ibsens Gasteknik. 

Dagen forinden gennemførte konsulent 

Niels Enggaard Klausen, AgroTech, forsøg 

med CultiClean, et forsøg som er gennemført 

under videnkuponordningen. Culti - 

Clean er tidligere testet ved PPO Wage - 

CULTICLEAN – CultiClean er en kombineret bedfræser og brænder til opsætning af såbed og 

brænding af ukrudtsfrø. Gastankene er frontmonteret på traktoren. 

ningen (Bleeker 2010), hvor de har testet 

brænderen på lerjord med en fremkørselshastighed 

på henholdsvis 200, 400, 600 og 

800 meter i timen. Gasforbruget er cirka 

140 kilo gas per time. Forsøgene viste en 

gennemsnitlig effekt over for ukrudt på 

87,5 procent. HOAF anbefaler en fremkørselshastighed 

på 600 meter i timen. 

I testen ved Tange Frilandsgartneri blev 

CultiClean afprøvet med 200, 400, 600 og 

800 meter i timen samt med to og fire 

centimeter brændedybde. Arealet var dagen 

forinden klargjort til såning med plov 

og fræser. Resultaterne er ikke opgjort 

endnu, men de første optællinger tyder på, 

at brænderen har reduceret antallet af 

fremspirende ukrudtsplanter med 50-60 

procent ved en fremkørselshastighed på 

600 meter og en arbejdsdybde på fire centimeter. 

Jorden bør være fugtig 

Jorden var meget tør på behandlingstidspunktet. 

Tidligere erfaringer med damp til 

ukrudtsbekæmpelse i gulerod har vist, at 

damp virker bedst, når jorden er fugtig. 

Fugtig jord ser ud til at lede varmen bedre 

end tør jord. Måske gælder samme regel, 

når jorden varmes op med gasbrænder. Vi 

kunne således godt tænke os at prøve 

brænderen på et tidligere tidspunkt om 

foråret, hvor jorden er mere våd. Tempe - 

raturmålinger i de øverste fire centimeter 

viste, at CultiClean let varmer jorden op til 

næsten 100°C. 

Ifølge HOAF er maskinen solgt til tre forskellige 

gulerodsproducenter i England, 

som anvender den til produktion af tidlige 

gulerødder. 

Det er en klar fordel, at jorden forinden er 

stenstrenglagt. Kort afstand mellem de to 

sæt fræsere samt brænderne i CultiClean 

medfører, at sten kan sætte sig i klemme 

og stoppe fræseren. 

Med en bedbredde på 2,2 meter og en 

fremkørselshastighed på 600 meter per time 

tager det cirka otte timer at brænde 

en hektar. Under de forhold er gasforbruget 

cirka 1.060 kilo gas per hektar. Med en 

gaspris på 10 kroner per kilo koster det 

godt 10.000 kroner i gasforbrug per hektar 

plus arbejdsløn og afskrivning på traktor 

og brænder. 

Brydning af spirehvile 

En anden spændende observation under 

afprøvningen var, at der efter fræsning og 

bedformning var fem til 20 gange så meget 

ukrudt som i ubehandlet – altså der 

hvor der var lavet traditionel pløjning og 

fræsning. I en af de ubehandlede parceller 

var der en eller anden, som havde sat fod- 


aftryk i parcellen. I fodaftrykkene stod der 

seks gange så meget ukrudt som uden for 

fodaftrykkene. Forskellen skyldes formentlig, 

at når jorden trykkes sammen, bliver 

der bedre kontakt mellem jordpartiklerne, 

og dermed genskabes kapillærvirkningen i 

jorden, så jorden kan trække fugt til frøene. 

Der er således flere faktorer, som fremmer 

brydningen af ukrudtsfrøenes spire- 

Ved Tange Frilandsgartneri er der i en af 

forsøgsmarkerne sået gulerødder i Terra - 

seed. Terraseed er et dyrkningssystem, 

hvor papirbaner med indlagt gulerodsfrø 

læg ges på jordoverfladen og dækkes med 

et tyndt lag sand. Papirbanerne skaber en 

fysisk barriere over for ukrudt, som spirer 

under papirbanerne. Specialpapiret består 

af to lag papir, hvorimellem frøene ligger i 

rækker. Ukrudt har meget vanskeligt ved 

at spire gennem begge lag papir, mens gulerødderne 

godt kan spire gennem papiret, 

fordi papirer blandt andet er perforeret 

med små huller, der hvor frøene ligger. Systemet 

er udviklet ved Yding Grønt, som 

også er forhandler af Terraseed i Danmark. 

Systemet er specielt interessant i gulerødder, 

hvor plantetætheden er så høj, at det 

stort set ikke er muligt at foretage mekanisk 

ukrudtsbekæmpelse i rækkerne. 

Lovende resultater 

Den 20. april blev et lille demonstrationsprojekt 

med afprøvning af konceptet Terraseed 

med tidlige gulerødder vist frem. 

Først bliver marken stenstreglagt og bedformet. 

Derefter er bedene brændt med 

ukrudtsbrænder umiddelbart inden udlægning 

af Terraseed. Papirbanerne bliver 

lagt på med en frontmonteret plastikudlægger 

og fastholdes med sand udlagt 

med en bagmonteret sandudlægger. Med 

sandudlægger er der lagt sand i tre forskellige 

mængder henholdsvis 3,5 ton, 7 

ton og 10,5 ton fugtigt sand per hektar. 

Des-uden er der vandet en gang efter udlægning 

af papirbanerne. 

I skrivende stund medio maj er resultaterne 

endnu ikke opgjort. Gulerødderne er 

kun lige spiret frem. De første observationer 

tyder på, at mængden af sand ikke har 

afgørende betydning for fremspiringen af 

gulerødderne, når blot der vandes efter 

udlægning af papirbanerne. De to inderste 

rækker i bedene fremspirer pænt, mens de 

yderste rækker svigter med mellemrum. 

Papirbanerne er lidt bredere end bedene. 

Den del af papiret, som ligger ud over siderne, 

bliver ikke dækket med sand, men 

blafrer frit i vinden. Det ser ud som om, at 

hvile: Mekanisk jordbehandling så der 

kommer lys og luft til frøene samt passende 

temperatur og mængde fugt. Derud - 

over har ukrudtsfrøene et indre ur, som 

gør, at nogle ukrudtsarter spirer i stort antal 

på bestemte tidspunkter af året. 

Meget tyder på, at fræsning og bedformning 

i dette tilfælde har medvirket til at 

bryde spirehvilen i et meget stort antal 

Gulerødder udsået i mellem to lag papir 

papiret her trækker fugt væk fra frøene i 

den yderste række og dermed giver anledning 

til fremspiringsproblemer. Der er på 

nuværende tidspunkt intet ukrudt, som 

spirer gennem papirbanerne. Hvis man løfter 

papirbanerne fri af jorden, ses store 

TERRASEED – Udlægning af Terraseed med gulerødder. 

NY TEKNOLOGI 

ukrudtsfrø sammenlignet med traditionel 

pløjning/fræsning. En medvirkende årsag 

er formentlig, at bedfræseren vækker ekstra 

meget ukrudt og samtidig trykker jorden 

tilstrækkeligt til, at frøene får fugt nok 

til at kunne spire. Ni dage efter fræsning/ 

bedformning af forsøgsparcellerne stod 

der mellem 1.500 og 5.000 ukrudtsplanter 

per kvadratmeter. l 

mængder spiret ukrudt under papiret, som 

ikke kommer længere. 

Umiddelbart ser det ud til, at TerraSeed 

fungerer fint i gulerødder. Der bliver fremover 

arbejdet mere med bredden af papirbanerne, 

så de tilpasses bedbredden bedre. 

SAND – Papiret dækkes med sand for at fastholde papiret. Her er der udlagt en lille mængde 

sand – 3,5 ton per hektar. 


NY TEKNOLOGI 

Ny teknologi 

giver en række besparelser 

Axel Månsson har med 

hjælp fra Gartneriordningen 

investeret i tre 

nye maskiner, som gør det 

muligt at spare på mængden 

af planteværnsmidler 

og gødning, samtidig med 

at arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed 

bliver forbedret. 

TEKST: STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

På en flot, men kølig majdag afholdt Axel 

Månsson A/S et Åbent Hus-arrangement, 

hvor virksomheden viste tre nye maskiner 

frem, hvortil der er søgt støtte via Gartneriordningen. 

Godt 15 interesserede var 

mødt op for at besigtige og høre om baggrunden 

og fordelene ved investeringen. 

Som Danmarks største grønsagsproducent 

med både konventionel og økologisk produktion 

er der naturligt fokus på arbejdsmiljø, 

det omgivende miljø, fødevarekvalitet 

og -sikkerhed – og i sidste ende en rentabel 

produktion. 

I den omfattende og forskelligartede produktion 

er der flere områder, hvor tingene 

kan optimeres. Inspiration til den ene maskine 

er kommet fra et besøg i udlandet, 

mens andre er opstået som en ’god idé’ og 

FAKTA 

Gartneriordningen 

– investerings- og 

demonstrationsprojekt 

Projektet har titlen ’Besparelse af 

planteværnsmidler, gødningsstoffer 

og forbedring af arbejdsmiljø med 

nyudviklet sprøjte, specialbygget 

gyllenedfælder og såmaskine til løg’ 

hvortil der er opnået 40 procent i tilskud 

til investeringerne. 

Projektet har fået tilskud fra EU og 

fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. 

SÅMASKINE - Gaspardo Orietta såmaskinen er monteret med udstyr, som gør det muligt at 

sprøjte 20-30 liter Powerstart startgødning per hektar direkte på frøet umiddelbart lige før, 

det tildækkes med jord. Foto: Stig F. Nielsen. 

ved brug af ’sund fornuft’. Der er tale om 

en løgsåmaskine med udstyr til nedfældning 

af en flydende startgødning, en specialbygget 

gødningsnedfælder og en selvkørende 

sprøjte. 

Gaspardo Orietta Compact S 

På en af sine studieture til Holland har 

Axel Månsson set løgforsøg med en meget 

ensartet fremspiring, som dels blev tilskrevet 

Gaspardo Orietta såmaskinen, dels anvendelsen 

af en flydende startgødning, 

som udsprøjtes direkte på frøet lige inden, 

det bliver dækket med jord. 

En ensartet fremspiring er meget afgørende 

for, om en løgkultur bliver vellykket. 

Timingen af ukrudtsbekæmpelsen bliver 

nemmere, hvilket øger mulighederne for 

at køre med reducerede doseringer. 

Brug af placeret startgødninger i såløg er 

ikke et nyt tiltag, men det giver anledning 

til flere udfordringer: Risiko for svidninger 

af de nyspirede løg eller for langsom og 

dårlig effekt af gødningen på grund af 

unøjagtig placering og eller manglende 

nedbør i spiringsfasen. Ved at sprøjte med 

den flydende startgødning Powerstart direkte 

på frøet, skulle man fjerne nogle af 

disse ulemper. Fordelene ved Powerstart 

er, at den anvendes i lav dosering – 20-30 

liter per hektar – og at den ikke er phyto- 

toksisk. Den indeholder P, K, Mg og Zn. 

- Bruttoudbyttet af løgene bliver nok ikke 

højere, forklarer Axel Månsson. - Men på 

grund af en mere ensartet løgstørrelse, 

skulle udbyttet af færdigvare blive større. 

Driftschef Kristian Ultoft fremhæver nogle 

af fordelene ved Gaspardo såmaskinen: 

• En meget stabil sådybde 

• Den midterste trykrulle er ikke parallelophængt 

og bevæger sig uafhængigt af 

såskæret og trykker frøet ned i fugtig 

jord med sin egen vægt, der er fem kilo. 

Umiddelbart efter dækker skraberne 

frøet til med jord, hvorefter den bagerste 

trykrulle trykker dækjorden til. 

• Det er meget nemt at indstille afstrygerne, 

hvilket gør det nemt at justere 

frømængden på skiverne. 

• Via en lille luge er det nemt at kontrollere 

i marken, at der er frø på skiven, altså 

at maskinen fungerer, som den skal. 

Såmaskinen er monteret på en ramme 

med GPS. 

- Såmaskinen har kørt lige fra start af, hvilket 

sker sjældent med nye maskiner, konstaterer 

Kristian Ultoft med tilfredshed. 

Specialbygget gødningsnedfælder 

Produktionen af frilandsgrønsager hos 

Axel Månsson er både konventionel og 

økologisk. Dyrkningssystemet består af tre 


ede med et forskelligt antal rækker per 

bed afhængig af afgrødetype. Der bliver 

anvendt gylle både før og efter etablering, 

hvilket stiller krav til præcision og fødevaresikkerhed. 

For også at kunne udnytte næringsstofferne 

bedre og undgå spild ved udlægning i 

kørespor og køreveje er der blevet specialbygget 

en gødningsvogn med nedfældningsudstyr. 

Nedfælderen, som har 18 rulleskær, 

er opbygget, så den er meget fleksibel. 

Det er nemt og hurtig at ændre fra 

afgrøder med fire rækker per bed til fem 

rækker per bed og fra før etablering til efter 

etablering. Det er ligeledes muligt at 

give ekstra gylle til de rækker, som står i de 

yderste rækker, som tidligere ofte viste 

tegn på næringsstofmangel. Drypstop tæt 

på udløbet forebygger dryp ned i afgrøden. 

Ved at placere gyllen langs planterækkerne 

forbedres udnyttelsen. Gødningsforbruget 

vurderes at kunne reduceres med 20 

procent i forhold til den gyllevogn med 

nedfælder, som maskinskinstationen har 

brugt over hele arealet tidligere. 

Gødningen placeres ved hjælp af GPS, hvilket 

gør det muligt at placere gyllen meget 

præcist i forhold til planterækkerne. 

Gødningsvognen er konstrueret med tre 

aksler monteret med smalle sprøjtehjul, 

der passer i køresporene mellem bedene. 

De to bagerste aksler drejer og følger traktorens 

spor, mens den forreste aksel er 

monteret med GPS. Pumpen er radiostyret, 

så den lukker selv for gyllen, når tanken 

er fuld (15 ton). En doseringsenhed 

gør det muligt at tilsætte skumdæmpningsmiddel 

eller syre. Med tre kameraer 

kan føreren følge med i, hvad der sker. 

Harsø A/S har udviklet selve gyllevognen, 

mens Thyregod har udviklet nedfælderbommen. 

- I betragtning af at der er tale om en 

prototype, har den fungeret upåklageligt, 

erklærer Kristian Ultoft. 

Selvkørende sprøjte 

- Vores gamle trailersprøjte var oppe på 

fuld kapacitet, så vi overvejede at købe 

sprøjte nummer to, fortæller Axel Måns- 

son. - Men så valgte vi i stedet for at købe 

en selvkørende sprøjte, der øger kapaciteten 

med 15 procent. 

Virksomheden valgte en Hardi Alpha Plus 

med 4100 liter tank og en 28 meter Twin 

Force luftassisterende bom. 

- Vi skal være 100 procent skarpe med 

hensyn til afdrift, når vi både har økologi 

og konventionel produktion, forklarer Kristian 

Ultoft. – Derfor kører vi altid med 

luft for netop at forebygge afdrift. 

At det blev en Hardi skyldes dels, at Månsson 

altid har fået en god service fra Hardi, 

dels at der ikke var andre mærker, som 

kunne det samme. 

Sprøjten er udstyret med al den nyeste 

teknologi. Kristian Ultoft fremhævede 

blandt andet følgende fordele ved den 

selvkørende sprøjte: 

• Komfortabelt førerhus, hvor føreren har 

et godt overblik. 

• Stor frihøjde og stor kapacitet. Sprøjten 

har firhjulstræk og firhjulsstyring, som 

giver en lille venderadius. 

• PrimeFlow system som sørger for, at 

sprøjtevæsken er i et konstant flow, og at 

sprøjtevæsken er ude ved alle dyser så 

snart der åbnes for dem. 

• GPS-kontrolleret automatisk sektionsopdelt 

bom, som betyder, at dyser straks 

lukker ved foragre, og ved kiler lukkes 

løbende de enkelte sektioner efterhån - 

den som marken snævre ind. 

• Automatisk rengøringsfunktion med tre 

forskellige intensiteter. 

• Sensorer, som registrerer og justerer 

bomhøjden. 

SELVKØRENDE – Axel Månsson valgte en selvkørende sprøjte, som giver en stor kapacitet: 

Hardi Alpha Plus med 4100 liter tank og en 28 meter Twin Force luftassisterende bom. 

Foto: Renee Borggreen. 

NY TEKNOLOGI 

GØDNINGSVOGN – Gyllen bliver nedfældet i jorden. Nedfældningsudstyret er konstrueret, 

så det er meget fleksibelt, nemt og hurtigt at indstille. Foto: Stig F. Nielsen. 

• Afdriftskontrol ved hjælp af luft, hvor 

lufttilførslen kan vinkles henholdsvis 

fremad og bagud. 

Den nye teknologi giver en større præcision, 

medvirker til reducere forbruget, 

mindsker risikoen for punktkildeforurening 

og forbedrer arbejdsmiljøet for føreren. l 

FAKTA 

Fordele og effekter 

Formålet med den store investering, 

som samlet set er på knapt fire mio. 

kroner, er primært at opnå besparelser 

i brugen af planteværnsmidler og 

gødning samt forbedre fødevaresikkerhed 

og arbejdsmiljø. I ansøgningen 

er det blandt andet vurderet, at 

virksomheden vil opnå følgende fordele: 

• Løgsåmaskinen vil sammen med 

gødningsnedfældningssystemet give 

en mere ensartet fremspiring af 

såløgene, hvilket gør det muligt at 

reducere forbruget af ukrudtsmidler 

med op til 20 procent. Brug af 

Powerstart startgødning samtidig 

med såningen giver en reduktion i 

forbrug af N- og P-gødning samtidig 

med, at man forventer en udbyttestigning 

på fem procent. 

• Gødningsnedfælderen giver en 

bedre udnyttelse af næringsstofferne, 

hvilket giver en besparelse i 

indkøb af gødning, samtidigt med 

at risikoen for udvaskning af 

næringsstoffer bliver reduceret. 

• Den selvkørende marksprøjte forventes 

at give en reduktion i forbruget 

på 10 procent. Derudover 

mindskes risikoen for uønsket rest - 

indhold på grund af mindre risiko 

for overlap og vinddrift. Risikoen 

for punktforurening ved håndtering 

af midler og rengøring af sprøjten 

er reduceret, samtidig med at 

sprøjteførerens arbejdsmiljø – både 

det fysiske og psykiske (mindre 

stress) – er forbedret. 


MARKEDSNYT 

Trends i det europæiske blomkålsmarked 

Der er en tendens til faldende forbrugerinteresse for blomkål over 

det meste af Europa. I Tyskland er der sket et fald i omsætning af 

blomkål på 2,6 procent i gennemsnit per år over de sidste otte år. 

I modsætning til den gængse opfattelse, at blomkål taber sin andel 

til broccoli, har det vist sig, at forbrugerne også køber færre 

broccoli (minus 2,1 procent per år). Alle kålarter har tabt terræn på 

det tyske marked de senere år, bortset fra glaskålrabi (knudekål), 

der har holdt niveauet, og spidskål der har øget sin markedsandel. 

Svingninger i udbud og efterspørgsel 

Der er altid store udsving i udbuddet af blomkål på grund af vejrforholdene, 

og 2010 var ingen undtagelse. Markedet i januarmarts 

var stærkt underforsynet på grund af det usædvanligt kolde 

vintervejr, der bremsede kålenes udvikling i Bretagne. Dette 

område tegner sig normalt for en meget stor del af den overvintrende 

blomkål til det europæiske marked. Den italienske produktion 

af tidlige blomkål kunne ikke helt dæmme op for underforsyningen. 

Det betød, at visse discountkæder helt fravalgte 

blomkål på hylderne i denne periode på grund af den højere pris. 

De kål, der skulle have været til høst inden april i Bretagne, døde 

ikke på marken, men blev til gengæld høstklare på én gang i løbet 

af april, hvorfor der pludselig var overforsyning på markedet. Forbrugerne 

nød godt af de nu lavere priser, og forbruget blev fordoblet 

i forhold til i vintermånederne. I maj var der igen en kortvarig 

underforsyning, da de franske mængder aftog stærkt, inden 

den ny høst startede op i Nordeuropa. Høsten af nye blomkål 

blev stærkt forsinket på grund af det ekstremt kolde majvejr i det 

nordlige Europa. Da hedebølgen startede i juni faldt udbyttet til 

under gennemsnittet, og høsten af blomkål gik helt i stå i juli og 

august, hvilket skyldes manglende hoveddannelse. I septemberoktober 

var der endnu en mindre pukkel af blomkål, da man trods 

varme og udsat hoveddannelse ikke havde taget højde for at 

plante mindre kål ud i slutningen af juli. I november var markedet 

Kvalitetstjekker til McDonald’s 

McDonald’s Danmark har i en række annoncer og på deres 

hjemmeside søgt efter fem spørgelystne personer, der har lyst 

til at besøge deres leverandører og fortælle om deres oplevelser 

til alle McDonald’s gæster. Interesserede skal afsætte en hel dag 

til et leverandørbesøg og nogle timer til at lave en rapport fra 

besøget, som bliver offentliggjort på McDonald’s hjemmeside. 

Den person, der bliver valgt som grønsagskontrollør, skal en tur 

til Sverige for at besøge Mariannes Farm og Salico. 

Agurkeproduktionen hårdt presset 

Den danske agurkeproduktion er hårdt presset af billige agurker 

fra udlandet. En af dem, der mærker det, at gartner Jens Erik 

Nestler, der har dyrket agurker fra sit gartneri i Ølstykke i over 

40 år, skriver dr.dk 

I konsekvens af det er han begyndt at dyrke blomster i nogle af 

sine drivhuse, og han frygter, at der i løbet af fem år ikke er noget, 

der hedder danske agurker og danske tomater på markedet. 

- Vi synes selv, vi er rigtigt gode til at lave agurker, men de kæder, 

vi handler med, ser kun på prisen, og i sidste ende er det forbrugerne, 

der skal få øjnene op for danske grønsager, siger han 

til Frederiksborg Amts Avis. 

Torben Lippert, Dansk Gartneri, tror dog ikke på, at danske tomater 

og agurker er forsvundet om fem år, men måske kommer 

der et fald. 

roligt, men det sluttede med mangel, da det blev tidlig vinter i 

Frankrig. 

Rolig start i 2011 

2011 startede roligt, da franskmændene tilsyneladende ikke igen 

har haft problemer med vintervejret. Ifølge det franske fødevareministerium 

blev der i 2010 etableret et mindre areal end normalt 

med blomkål til høst i april-maj 2011, men der har nu også 

været for store mængder på markedet de sidste åringer i denne 

periode. Andelen af tyske vinterblomkål har været lidt større i år 

end normalt, hvilket skyldes gode vækstforhold i det sydvestlige 

Tyskland. Det er dog næppe noget, der vil påvirke det europæiske 

marked synderligt. Man forventer at kunne høste de første tyske 

blomkål af forårsplantningerne medio maj. På længere sigt (åremål) 

forventer man en nedgang i produktionen af blomkål i Nordtyskland 

og Pfalz, da de mellemstore grønsagsproducenter, der 

fortrinsvis dyrker blomkål, bliver færre og færre på grund af strukturudviklingen, 

skriver ZMP. 

Fremgang i England 

Frost og sne i december 2010 ødelagde en stor del af de overvintrende 

blomkål i især Lincolnshire. Da dette område står for cirka 

70 procent af de engelske overvintrende blomkål, vil der være et 

fald i udbuddet af blomkål i UK i marts-maj 2011. En del blomkålsavlere 

i England og i særdeleshed Lincolnshire overvejer ophør, 

fordi økonomien er dårlig. Dette har blot været kulminationen 

på flere års afmatning for blomkålsproducenterne. Ved 

skæbnens ironi er der ellers fremgang i forbruget af blomkål fra 

2009 til 2010. Blomkål ser ud til igen at være blevet mere trendy 

hos den britiske forbruger efter års tilbagegang. Der meldes om 

en salgsfremgang på 32 procent i 2010. Det antages, at en 

målrettet PR-indsats for blomkål i det forløbne år nu har båret 

frugt, skriver The Vegetable Farmer. TEKST: OLE H. SCHARFF 

Årets første kartofler 

Igen i år har årets første danske kartofler fået megen opmærksomhed 

og trukket flere overskrifter. Og konkurrencen om at 

være den første er hård! Torsdag den 5. maj blev de første Samsøkartofler 

gravet op af Jens Øster Mikkelsen, som også var den 

første, der kunne levere i 2010. De cirka 100 kilo nye kartofler 

blev solgt for 150 kroner per kilo. 

Men allerede onsdag den 9. marts dukkede de første 15-16 kilo 

væksthuskartofler op fra gartneriet Lundby i Rettrup, som sætter 

en ære i at være den første i Danmark med kartofler. 

Onsdag den 23. marts kom de første væksthuskartofler på Sjælland: 

25 kilo Solist produceret af gartneriet Sandet i Bjæverskov 

ved Køge. De blev traditionen tro solgt til restauranten ’Hansens 

Gamle Have’ på Frederiksberg for 800 kroner per kilo. 

Årets kartoffeldronning 

Det 13. mesterskab i dyrkning af frilandskartofler blev afgjort 

fredag den 6. maj på Kold College i Odense. Vinderen blev Rikke 

Paulsen, Vojens, med 3.630 gram kartofler. Traditionen tro blev 

vinderkartoflerne fragtet til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 

på Fredensborg af Post Danmark. Reglerne foreskriver, at 

deltagernes kartoffelbede skal rumme mindst 20 planter, der 

har været i jorden i mindst 40 dage. Kartoflerne fra syv planter 

graves op under overvågning af en kontrollør fra Danmarks Kartoffel 

Råd. Førstepræmien er på 4.000 kroner, andenpræmien 

1.500 kroner og tredjepræmien 1.000 kroner. Beløbene er sponseret 

af Landbrug & Fødevarer, skriver Effektivt Landbrug. 


MARKEDSNYT 

Trends i det europæiske blomkålsmarked 

Der er en tendens til faldende forbrugerinteresse for blomkål over 

det meste af Europa. I Tyskland er der sket et fald i omsætning af 

blomkål på 2,6 procent i gennemsnit per år over de sidste otte år. 

I modsætning til den gængse opfattelse, at blomkål taber sin andel 

til broccoli, har det vist sig, at forbrugerne også køber færre 

broccoli (minus 2,1 procent per år). Alle kålarter har tabt terræn på 

det tyske marked de senere år, bortset fra glaskålrabi (knudekål), 

der har holdt niveauet, og spidskål der har øget sin markedsandel. 

Svingninger i udbud og efterspørgsel 

Der er altid store udsving i udbuddet af blomkål på grund af vejrforholdene, 

og 2010 var ingen undtagelse. Markedet i januarmarts 

var stærkt underforsynet på grund af det usædvanligt kolde 

vintervejr, der bremsede kålenes udvikling i Bretagne. Dette 

område tegner sig normalt for en meget stor del af den overvintrende 

blomkål til det europæiske marked. Den italienske produktion 

af tidlige blomkål kunne ikke helt dæmme op for underforsyningen. 

Det betød, at visse discountkæder helt fravalgte 

blomkål på hylderne i denne periode på grund af den højere pris. 

De kål, der skulle have været til høst inden april i Bretagne, døde 

ikke på marken, men blev til gengæld høstklare på én gang i løbet 

af april, hvorfor der pludselig var overforsyning på markedet. Forbrugerne 

nød godt af de nu lavere priser, og forbruget blev fordoblet 

i forhold til i vintermånederne. I maj var der igen en kortvarig 

underforsyning, da de franske mængder aftog stærkt, inden 

den ny høst startede op i Nordeuropa. Høsten af nye blomkål 

blev stærkt forsinket på grund af det ekstremt kolde majvejr i det 

nordlige Europa. Da hedebølgen startede i juni faldt udbyttet til 

under gennemsnittet, og høsten af blomkål gik helt i stå i juli og 

august, hvilket skyldes manglende hoveddannelse. I septemberoktober 

var der endnu en mindre pukkel af blomkål, da man trods 

varme og udsat hoveddannelse ikke havde taget højde for at 

plante mindre kål ud i slutningen af juli. I november var markedet 

Kvalitetstjekker til McDonald’s 

McDonald’s Danmark har i en række annoncer og på deres 

hjemmeside søgt efter fem spørgelystne personer, der har lyst 

til at besøge deres leverandører og fortælle om deres oplevelser 

til alle McDonald’s gæster. Interesserede skal afsætte en hel dag 

til et leverandørbesøg og nogle timer til at lave en rapport fra 

besøget, som bliver offentliggjort på McDonald’s hjemmeside. 

Den person, der bliver valgt som grønsagskontrollør, skal en tur 

til Sverige for at besøge Mariannes Farm og Salico. 

Agurkeproduktionen hårdt presset 

Den danske agurkeproduktion er hårdt presset af billige agurker 

fra udlandet. En af dem, der mærker det, at gartner Jens Erik 

Nestler, der har dyrket agurker fra sit gartneri i Ølstykke i over 

40 år, skriver dr.dk 

I konsekvens af det er han begyndt at dyrke blomster i nogle af 

sine drivhuse, og han frygter, at der i løbet af fem år ikke er noget, 

der hedder danske agurker og danske tomater på markedet. 

- Vi synes selv, vi er rigtigt gode til at lave agurker, men de kæder, 

vi handler med, ser kun på prisen, og i sidste ende er det forbrugerne, 

der skal få øjnene op for danske grønsager, siger han 

til Frederiksborg Amts Avis. 

Torben Lippert, Dansk Gartneri, tror dog ikke på, at danske tomater 

og agurker er forsvundet om fem år, men måske kommer 

der et fald. 

roligt, men det sluttede med mangel, da det blev tidlig vinter i 

Frankrig. 

Rolig start i 2011 

2011 startede roligt, da franskmændene tilsyneladende ikke igen 

har haft problemer med vintervejret. Ifølge det franske fødevareministerium 

blev der i 2010 etableret et mindre areal end normalt 

med blomkål til høst i april-maj 2011, men der har nu også 

været for store mængder på markedet de sidste åringer i denne 

periode. Andelen af tyske vinterblomkål har været lidt større i år 

end normalt, hvilket skyldes gode vækstforhold i det sydvestlige 

Tyskland. Det er dog næppe noget, der vil påvirke det europæiske 

marked synderligt. Man forventer at kunne høste de første tyske 

blomkål af forårsplantningerne medio maj. På længere sigt (åremål) 

forventer man en nedgang i produktionen af blomkål i Nordtyskland 

og Pfalz, da de mellemstore grønsagsproducenter, der 

fortrinsvis dyrker blomkål, bliver færre og færre på grund af strukturudviklingen, 

skriver ZMP. 

Fremgang i England 

Frost og sne i december 2010 ødelagde en stor del af de overvintrende 

blomkål i især Lincolnshire. Da dette område står for cirka 

70 procent af de engelske overvintrende blomkål, vil der være et 

fald i udbuddet af blomkål i UK i marts-maj 2011. En del blomkålsavlere 

i England og i særdeleshed Lincolnshire overvejer ophør, 

fordi økonomien er dårlig. Dette har blot været kulminationen 

på flere års afmatning for blomkålsproducenterne. Ved 

skæbnens ironi er der ellers fremgang i forbruget af blomkål fra 

2009 til 2010. Blomkål ser ud til igen at være blevet mere trendy 

hos den britiske forbruger efter års tilbagegang. Der meldes om 

en salgsfremgang på 32 procent i 2010. Det antages, at en 

målrettet PR-indsats for blomkål i det forløbne år nu har båret 

frugt, skriver The Vegetable Farmer. TEKST: OLE H. SCHARFF 

Årets første kartofler 

Igen i år har årets første danske kartofler fået megen opmærksomhed 

og trukket flere overskrifter. Og konkurrencen om at 

være den første er hård! Torsdag den 5. maj blev de første Samsøkartofler 

gravet op af Jens Øster Mikkelsen, som også var den 

første, der kunne levere i 2010. De cirka 100 kilo nye kartofler 

blev solgt for 150 kroner per kilo. 

Men allerede onsdag den 9. marts dukkede de første 15-16 kilo 

væksthuskartofler op fra gartneriet Lundby i Rettrup, som sætter 

en ære i at være den første i Danmark med kartofler. 

Onsdag den 23. marts kom de første væksthuskartofler på Sjælland: 

25 kilo Solist produceret af gartneriet Sandet i Bjæverskov 

ved Køge. De blev traditionen tro solgt til restauranten ’Hansens 

Gamle Have’ på Frederiksberg for 800 kroner per kilo. 

Årets kartoffeldronning 

Det 13. mesterskab i dyrkning af frilandskartofler blev afgjort 

fredag den 6. maj på Kold College i Odense. Vinderen blev Rikke 

Paulsen, Vojens, med 3.630 gram kartofler. Traditionen tro blev 

vinderkartoflerne fragtet til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 

på Fredensborg af Post Danmark. Reglerne foreskriver, at 

deltagernes kartoffelbede skal rumme mindst 20 planter, der 

har været i jorden i mindst 40 dage. Kartoflerne fra syv planter 

graves op under overvågning af en kontrollør fra Danmarks Kartoffel 

Råd. Førstepræmien er på 4.000 kroner, andenpræmien 

1.500 kroner og tredjepræmien 1.000 kroner. Beløbene er sponseret 

af Landbrug & Fødevarer, skriver Effektivt Landbrug. 


PORTRÆT 

Forskningschefen 

i Årslev takker af 

Forskningschef Ole Callesen 

i Årslev stopper efter 

et langt karriereforløb, når 

den nye struktur træder i 

kraft 1. juli. Han ser tilbage 

på sit virke – halvdelen af 

tiden som forsker og halvdelen 

i rollen som chef. 



AMB@VFL.DK 

Forskningschef Ole Callesen siger farvel til 

godt 36 år i havebrugsforskningens tjeneste, 

når Institut for Havebrug i Årslev fra 

1. juli genopstår som en del af Institut for 

Fødevarer i Aarhus. 

- Det er et naturligt tidspunkt at stoppe. 

Jeg har i mange år haft et job med tryk på, 

og når der nu skal sættes en ny struktur 

i værk, vil jeg lade andre om den opgave. 

I stedet vil jeg glæde mig til, at arbejdspresset 

letter, fortæller Ole Callesen, der 

som 63-årig bruger muligheden for at gå 

på efterløn per 1. august. 

Søde minder 

Ole Callesen har siden sin licentiateksamen 

i 1980 med speciale i frugt beskæf - 

tiget sig meget engageret med forskning, 

både i dybden og i bredden. 

- Mit første projekt handlede om udvikling 

af nye potteplanter, og et par af dem, der 

kom på markedet dengang, kan sjovt nok 

stadig købes. Men da jeg efter et par år fik 

chancen for at forske i frugtavl på Blangstedgaard, 

slog jeg til, fortæller Ole Callesen, 

der med vemod ser tilbage på den tid, 

hvor forskerne kunne forske for faste bevillinger. 

- Da kunne vi virkelig sætte gang i meget. 

Det var mere et spørgsmål om, hvad vi 

kunne overkomme, end om vi kunne skaffe 

penge. Vi havde et fantastisk team, og vi 

var meget optaget af, om forskningen kunne 

anvendes til noget. Vi lyttede til erhvervets 

problemer og behov ved to årlige møder, 

og bagefter besluttede vi internt, 

hvordan vi kunne hjælpe. Det var effektivt 

set i forhold til det system, der er i dag, 

hvor vi næsten intet kan sætte i gang, før 

STOPPER – Forskningschef Ole Callesen, Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet, 

går på pension om nogle få uger efter 36 år i havebrugsforskningens tjeneste. Der 

holdes reception den 16. juni. Se nærmere omtale side 310. 

vi har brugt ét-to år på at skaffe penge, lyder 

det med kritisk mine fra den garvede 

forsker. 

Æbler, kirsebær, hindbær, jordbær 

I forskningsårene specialiserede Ole Callesen 

sig i plantagetyper, mest æbler men 

også pærer og kirsebær. Han var med til at 

introducere spindeltræer i danske æbleplantager 

i 1980erne, og i en årrække var 

Ole Callesen – med saksen i hånden – en 

hyppig gæst ved beskæringsdemonstrationer 

rundt om i landet. I 1990erne fandt 

Ole Callesen ud af, at danske frugtavlere 

kunne udnytte lyset bedre ved at gøre 

træerne højere. 


- På den måde kunne vi øge udbyttet betydeligt, 

men det mest interessante var, at 

kvaliteten af æblerne blev bedre. Desværre 

fik jeg megen kritik for de høje træer, som 

ikke kunne plukkes fra jorden. Det slog ikke 

an i Danmark dengang, men hollænderne 

brugte resultaterne. Nogle år efter hentede 

danske frugtavlere pudsigt nok ideen 

tilbage igen – fra Holland. 

Senere fik Ole Callesen ansvaret for forskningen 

med hindbær, og på et tidspunkt 

overtog han også Årslevs verdensførende 

maskinhøst af jordbær efter forsker Axel 

Thuesen. 

- Desværre blev det senere også mit lod at 

lukke ned for forædlingen af de maskinelt 

høstede jordbær. Der kunne ikke rejses 

penge til projektet, selv om det var det 

flotteste, der nogensinde er skabt i Årslev. 

Markedet for industrijordbær brød sammen, 

og importen satte ind, husker Ole 

Callesen. 

Fra forsker til chef 

Som forsker var det lysten, der drev værket. 

Ole Callesen følte succes, hver gang 

han fik trykt en artikel eller, når han blev 

bedt om at holde foredrag. Muligheden for 

forskning på fuld tid forsvandt delvist, da 

han efter 14 år fik sin første chefpost som 

leder af forskergruppen for frugt i 1994. 

- Det havde jeg det godt med, fordi jeg trivedes 

med at tage initiativer, og det var 

spændende at sætte nyt i gang, fortæller 

Ole Callesen, der i 1998 modstræbende 

FAKTA 

Ole Callesen - Blå Bog 

1969 Udlært gartner. 

1971 HF eksamen 1971. 

1975 Hortonom. 

1975 Licentiatstuderende med 

speciale i frugt. 

1978 Adjunkt ved KVL. 

1980 Projektmedarbejder ved Institut 

for Væksthuskulturer, 

Årslev. 

1982 Forsker ved Blangstedgaard 

(Årslev 1983). 

1994 Leder af forskergruppe for 

frugt. 

1995 Leder af Institut for Frugt og 

Grønsager. 

1998 Forskningschef for Institut 

for Frugt, Grønsager og Fødevarer. 

2000 Forskningschef for Institut 

for Havebrug, i dag Institut 

for Havebrugsproduktion. 

2011 Efterlønner fra 1. august. 

FAKTA 

Alenlang 

publikationsliste 

Ole Callesens liste over publika - 

tioner – og dermed resultater – er 

alenlang: 

- 36 internationale artikler. 

- 29 internationale konference bidrag. 

- 150 artikler i fagblade. 

- 55 populære artikler andre steder 

end fagblade. 

- Utallige foredrag for producenter 

i Danmark. 

- Interviews til aviser, radio og TV. 

måtte overtales til at tage jobbet som 

forskningschef for Institut for Frugt, Grønsager 

og Fødevarer. 

- Det var en noget større mundfuld at 

skulle lede hele instituttet, og dermed 

måtte jeg også vinke farvel til selv at forske, 

siger Ole Callesen, der – set i bakspejlet 

– synes, at chefjobbet har givet anledning 

til mange spændende opgaver og 

succeser. 

- Den allerstørste succes var nok, at jeg i 

2005 blev koordinator af en ansøgning på 

det store europæiske forskningsprojekt, 

ISAFRUIT. Det var et projekt til 150 mio. 

kroner, der blev administreret fra Årslev og 

involverede mere end 300 forskere, fortæller 

Ole Callesen og pointerer, at det har 

været givende at møde så mange spændende 

mennesker fra de 16 lande, der deltog 

i projektet. 

- Én anden stor og spændende opgave var 

etablering af Udviklingscenter Årslev, hvor 

vi sammen med andre fynske partnere i 

2001 fik penge fra Erhvervsministeriet. 

Her indledte vi et meget interessant samarbejde 

med Syddansk Universitet og andre 

uddannelsesinstitutioner, der resulterede 

i satsning på medicinplanter. 

Både sjovt og træls 

Ole Callesen lægger ikke skjul på, at han 

godt kan lide chefposten, blandt andet fordi 

der er mange udadvendte aktiviteter. 

Blandt de mange eksterne opgaver og udvalg, 

han har været med i, kan nævnes formand 

for udvalget for Plantegenetiske ressourcer, 

kontaktudvalg med erhvervet, 

Team Horticulture, Nordisk Genbank og diverse 

udvalg i regi af Fødevareministeriet. 

- Men som chef har man også et job, hvor 

man får fornøjelsen af mange timer for 

lønnen, siger forskningschefen med et 

skævt smil. – En anden ulempe er, at der 

også følger trælse opgaver med, for eksempel 

når der skal fyres medarbejdere. 

PORTRÆT 

Det er en svær og destruktiv opgave at reducere 

i personalet, hvilket desværre har 

været nødvendigt de sidste 10 år på grund 

af kraftigt reducerede bevillinger til havebrugsforskningen. 

I dag er der 90 ansatte i 

Årslev inklusive Forskergruppe for Vegetabilsk 

Kvalitet, og da vi var flest, var vi 160. 

Forskningens fremtid 

Da Forskningscenter Årslev blev en del af 

Aarhus Universitet i 2007, rejste der sig en 

storm i gartnerierhvervet, fordi man var 

bange for, at den anvendte del af forskningen 

vil forsvinde. 

- Det kan jeg sådan set godt forstå, men så 

galt behøver det nu ikke at gå. Den type 

forskning, vi laver, afhænger ikke af, om vi 

er en del af et universitet eller ej. Det er 

derimod afgørende, hvilke vilkår vi har for 

at skaffe penge til forskningen. Det er ikke 

sjovt at hoppe fra isflage til isflage for at 

overleve. Vi har behov for kontinuitet i bevillingerne. 

Det er nemlig tre gange så dyrt 

at lave dyrkningsforsøg i marken, som det 

er at løse en opgave i laboratoriet, fastslår 

Ole Callesen, der tror, at havebruget har 

gode muligheder i universitetsverdenen. 

- Hvis vi får ordentlige vilkår for at skaffe 

penge, kan vi også lave anvendt forskning. 

Men det bliver ikke uden kamp, for konkurrencen 

om pengene er hård og stigende. 

Altid travlt 

Det bliver ikke Ole Callesens opgave at 

slås om fremtidige bevillinger til erhvervet. 

Han er så småt gået i gang med at lægge 

planer for sit otium. 

- Jeg glæder mig til at få mere tid med familien 

– særligt børnebørnene, hvis de da 

har tid. Og så vil jeg bruge flere timer på 

haven, tage på fisketure og se mig omkring 

både i Danmark og verden, foreløbig et par 

måneder til Australien sammen med min 

kone. 

Den snart forhenværende forskningschef 

er i god form og regner selv med, at han 

bliver ved med at have travlt. 

- Sådan er det, når man vil nå mere end, 

der er tid til, slutter han. l 

FAKTA 

Institut for Fødevarer 

- Det nye Institut for Fødevarer er 

en samling af det tidligere Institut 

for Fødevarekvalitet, Aarhus 

og Institut for Havebrugsproduktion, 

Årslev. 

- 140 medarbejdere på Institut for 

Fødevarer. 

- Årslev fortsætter foreløbig som 

forsøgsstation. 


PLANTEBESKYTTELSE 

NY LOV: 

Ens regler for pesticider i Norden 

Midt i juni træder en ny 

forordning om markedsføring 

af plantebeskyttelsesmidler 

i kraft. Det 

betyder blandt andet, at 

Danmark er i nordlig zone, 

og at der bliver mere ens 

forhold indenfor hele EU. 

TEKST: TORBEN LIPPERT 

DANSK GARTNERI 

TBL@LF.DK 

Den nye forordning blev vedtaget af Europaparlamentet 

helt tilbage i 2009, og dengang 

blev der talt meget om den. Siden 

har der været stille omkring den, men nu 

træder den i kraft per 14. juni 2011. 

Da en forordning er en EU-lov, som gælder 

i alle medlemsstater, må der – alt andet 

lige – blive tale om mere ens vilkår i medlemsstaterne. 

De nuværende regler hviler på et direktiv, 

som de enkelte EU-stater har implementeret. 

Travlhed i Miljøstyrelsen 

Selv om der har været stille om forordningen, 

så har Miljøstyrelsen skulle forberede 

sig på den. Hele den nuværende danske lov 

bliver ændret eller fjernet med virkning fra 

den 14. juni. Der er kun nogle overgangsbestemmelser 

tilbage. 

Der har været en del arbejde med at få 

præciseret, hvordan forordningen skal 

gennemføres. Herunder har man også på - 

begyndt samarbejdet i den nordiske zone 

med de andre landes godkendelsesmyndigheder. 

Der er således udarbejdet et 

samarbejdspapir med fælles retningslinier, 

så langt som man nu er enige. 

Endelig har Miljøstyrelsen over de seneste 

år arbejdet med at reducere sagsbehandlingstiden, 

således at man er klar til at 

imødekomme de nye krav. 

For at markere, at de nye regler er på vej, 

afholder Miljøstyrelsen et informations - 

møde den 31. maj 2011, hvor de nye regler 

og muligheder bliver præsenteret. 

Samarbejde i den nordiske zone 

For erhvervet kommer det også til at få 

betydning. Det arbejde, der gøres nu omkring 

off-label godkendelser, vil også blive 

ændret. Der vil blive nogle nye muligheder, 

og også et behov for en koordinering indenfor 

zonerne. 

Dansk Gartneri tog derfor initiativ til et 

møde med de nordiske gartnerforeninger. I 

februar 2011 mødtes de folk, der arbejder 

med plantebeskyttelsesmidler, i København. 

Her blev de nye muligheder drøftet, og der 

blev udvekslet arbejdsmetoder og information 

om godkendelser. Fremadrettet er 

det intentionen, at vi indenfor zonen kan 

deles mere om opgaven, herunder at fremskaffe 

nødvendigt data til en godkendelse 

i fællesskab. Der er derfor brug for et tæt 

og løbende samarbejde. 

Indkøringsperiode 

Med så mange, store ændringer på området 

er det vanskeligt på forhånd sige, hvordan 

en ny off-label godkendelse vil forløbe. 

Der bliver en periode, hvor Miljøstyrelsen, 

erhvervet og producenter/forhand- 

Fakta om den nye pesticidforordning 

De væsentligste elementer i den nye 

forordning: 

- EU opdeles i tre zoner: En nordlig, en 

mellemeuropæisk og en sydlig. Derudover 

er der en væksthuszone og en 

’post harvest zone’. Danmark er placeret 

i den nordlige zone. 

- Landene skal anerkende pesticider 

godkendt i et andet land indenfor samme 

zone. Hvis særlige forhold gør sig 

gældende i et land, og hvis landet kan 

påvise, at brug af et pesticid godkendt 

i et andet land i zonen vil føre til uac- 

ceptabel risiko for sundhed eller miljø, 

kan landet dog afvise midlet. 

- Der er mulighed for at anerkende et 

middel, som er godkendt i en nabo zone, 

og på den måde spare en langstrakt 

godkendelsesproces. 

- Principperne omkring off-label godkendelser 

fortsætter, og der vil være 

mulighed for gensidig anerkendelse af 

off-label godkendelser. 

- En række aktivstoffer forventes ikke at 

få fornyet deres godkendelse, når de 

skal revurderes mellem 2014 og 2016. 

NY GODKENDELSESMETODE – Fremover 

skal myndighederne deles om arbejdet indenfor 

zonen, når nye midler skal godkendes. 

Foto: Colourbox. 

lere af midlerne skal afprøve de nye regler. 

Dette sker som bekendt bedst i praksis 

med nogle konkrete sager. 

Dansk Gartneri har flere områder, hvor der 

er behov for nye midler. Miljøstyrelsen er 

også klar til at indgå i en konstruktiv dialog 

om godkendelser under de nye regler. 

Intensionen i reglerne er grundlæggende 

positive, idet der lægges op til mere ens 

forhold indenfor hele EU. Desuden søger 

man at reducere det dobbeltarbejde, medlemsstaterne 

gennemfører omkring godkendelser. 

Så grundlæggende er Dansk Gartneri positive 

overfor de nye regler. Den nærmeste 

fremtid må vise, om det også kommer til 

at passe.l 

Der er tale om aktivstoffer, som har 

fareklassificeringer som kræftfremkaldende, 

reproduktionstoksiske, muta - 

gene samt stoffer, der er særligt problematiske 

for miljøet. 

- Kommissionen skal inden for fire år foreslå 

’cut off’ kriterier for hormonforstyrrende 

stoffer. I mellemtiden gælder 

der midlertidige kriterier. 

- Forordning fastsætter ens maksimale 

sagsbehandlingstider gældende for alle 

medlemsstater. 


Et voldsomt puslespil 

Grønttorvet Københavns 

generalforsamling anno 

2011 understregede, at der 

er mange brikker, der skal 

falde på plads, før udflytningen 

af torvehandlen 

fra Valby til Tåstrup bliver 

en realitet. Men også at 

Copenhagen Markets er 

kommet vigtige skridt 

nærmere en realisering. 

TEKST: LOTTE BJARKE 

POST@LOTTEBJARKE.DK 

FOTO: JENS POULSEN 

Grønttorvet Københavns årsrapport for 

2010 viser et underskud på næsten 50 

mio. kroner efter skat. Et underskud, der i 

vid udstrækning hænger sammen med en 

hensættelse på 60 mio. kroner, der er øremærket 

til udflytning af alle aktiviteter fra 

det nuværende torveanlæg i Valby til nye 

lokaliteter i Tåstrup. 

En hensættelse, der i sig selv understreger, 

at Grønttorvets strategi er klar, som bestyrelsesformand 

Jørgen Glistrup da også 

pointerede, da han på bestyrelsens vegne 

aflagde beretning på generalforsamlingen 

den 28. marts i Zoologisk have i København. 

- Strategien er fortsat en udflytning til 

Copenhagen Markets i Tåstrup og en realisering 

af de værdier, der er i Valby, ved et 

salg, sagde Jørgen Glistrup, der sammen 

med den øvrige ledelse har arbejdet hårdt 

i det forløbne år for at finde de investorer, 

der vil gøre det muligt at realisere strategien. 

Interesse blandt investorer 

- Vi har haft mange interesserede inde, og 

i december blev der udvalgt én, der nu har 

underskrevet en hensigtserklæring. Det 

betyder, at vi er gået i konkrete forhandlinger 

med en partner. Men I må forstå, at 

dette er vores projekt. Vi har udarbejdet 

ide, tegninger og så videre. Vi kommer 

med alle tankerne, med grunden og med 

lejerne. Investor skal komme med pengene 

og med risikoviljen. Ting tager tid, og det 

gør dette også, sagde Jørgen Glistrup, der 

samtidig understregede vigtigheden af, at 

så mange lejere som muligt melder sig og 

dermed gør projektet interessant for in- 

vestoren. Der er foreløbig tegnet lejekontrakter 

for omkring 20.000 kvadratmeter, 

svarende til en fjerdedel af arealet, mens 

yderligere 10.000 kvadratmeter ifølge Jørgen 

Glistrup er på trapperne. 

- Vi skal sikre, at der skabes de bedst mulige 

vilkår for lejerne i fremtiden, og det er 

helt afgørende, at vi kan sikre, at der kun 

er ét marked. Derfor er det vigtigt, at vi 

kan levere nok lejere i Tåstrup, og at vi ikke 

får et konkurrerende marked i Valby, 

sagde Jørgen Glistrup. Han pointerede, at 

de igangværende forhandlinger er konstruktive 

men også, at projektet ikke er 

solgt endnu. 

Ekstraordinær generalforsamling 

Salget af det projekt, der skal føre til skabelsen 

af et nyt, moderne og unikt marked 

i Tåstrup er imidlertid ikke den eneste udfordring, 

Grønttorvet København arbejder 

med. Salget af arealerne i Valby skal også 

falde på plads. 

- Valby grunden skulle gerne ende som boligområde. 

Byudviklingsplanen er vedtaget, 

og Københavns Kommune er voldsomt 

interesseret i at transformere arealet 

fra marked til boligområde. Der er langt 

om længe udarbejdet en lokalplan for området, 

der forventes vedtaget inden årets 

udgang, og selv om tiderne fortsat er pressede, 

er der bedring at spore, og udenlandske 

investeringer er på vej til bage til Danmark, 

lød det optimistisk fra Jørgen Glistrup. 

De mange uafklarede spørgsmål betyder, 

at bestyrelsen ikke har kunnet udarbejde et 

FAKTA 

GRØNTTORVET KØBENHAVN 

Genvalg til alle 

Bestyrelsen for Grønttorvet København 

har otte medlemmer, hvoraf de 

syv vælges af generalforsamlingen. I 

år var Mogens Illum Hansen, Jørgen 

Mortensen og Peter Skov på valg og 

opnåede alle genvalg uden modkandidater. 

Jørgen Glistrup er formand for bestyrelsen, 

John Olsen er næstformand, 

og Henrik E. Jensen, Karin 

Holst og Mette Klarskov besætter de 

resterende bestyrelsesposter. 

Bestyrelsen har endvidere udpeget 

Brian Mollerup som eksternt bestyrelsesmedlem. 

endeligt oplæg, som medlemmerne kunne 

tage stilling til på generalforsamlingen. Og 

det er måske baggrunden for den manglende 

lyst til debat efter fremlæggelsen af bestyrelsens 

beretning. Under alle omstændigheder, 

er der udsigt til en ekstraordinær 

generalforsamling, når bestyrelsen kan 

fremlægge et konkretiseret projekt. 

- Det er et voldsomt puslespil at få til at gå 

op, og for os er det vigtigt at få gjort det 

rigtigt. Status er således fortsat, at vi har 

et markedsprojekt til salg i Tåstrup og en 

grund til salg i Valby, men der er sket store 

fremskridt i forhold til for 12 måneder 

siden, fastslog Jørgen Glistrup.l 

FORMANDEN – Jørgen Glistrup, formand for Grønttorvet Københavns bestyrelse, ser frem 

til at præsentere medlemmerne for et konkretiseret projekt på en snarlig ekstraordinær 

generalforsamling. 


FORBRUG 

Personal shopper 

giver et pift til maden 

TEKST OG FOTO: PERNILLE BECH, GAU 

ANNEMARIE BISGAARD, GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

PBJ@LF.DK 

FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 

120 supermarkeder fordelt over hele landet 

vil i løbet af denne og de kommende 

måneder få besøg af ’personal shoppers’ i 

forbindelse med lanceringen af Sæson magasinerne. 

De vil være til stede i udvalgte 

SuperBest, Kvickly, SuperBrugsen, Irma, 

Føtex og Bilka i tre perioder i maj, juni og 

september. 

Eventen skal skabe aktivitet, liv og begejstring 

i frugt- og grøntafdelingen, og 

der vil være både gode råd og smagsprøver. 

Det var også tilfældet, da Christine 

Høy og Stinne Pauls var personlige grønsagsshoppere 

for de kunder, der handlede 

ind i SuperBest i Bredstrupgade i Randers 

den 9. maj. I stil med stormagasinernes 

personlige tøjshoppere tog de to shoppere, 

der begge er professionsbachelorer i ernæring 

og sundhed, udgangspunkt i den 

enkelte forbrugers behov. 

Forbrugerens behov 

- Har du lyst til at smage en tomat med 

frisk oregano og parmesan, lød det imødekommende 

fra Christine Høy, når kunderne 

entrerede frugt- og grøntafdelingen. 

- Eller hvad med en tunsalat med grove 

agurkestykker og dild? 

De fleste kunder blev fristet af smagsprøverne, 

som blev skåret ud ved det lille 

køkkenbord. 

- Hvad skal du lave til aftensmad, spurgte 

shopperne. 

Nogle vidste helt præcist, hvad de gik efter, 

andre var på udkig efter ’tilbehøret’, og 

TOMATBÅD MED PARMESAN 

OG OREGANO. 

TOVE CHRISTENSEN – ’’Det er dejligt at få inspiration til nye måder at bruge frugt og 

grønsager på. Ofte holder man sig jo til at lave det samme eller tager en pose bønner op af 

fryseren’’. Personlig grønsagsshopper Christine Høy (t.h.) giver Tove Christensen konkrete 

tips fra Sæson magasinet hos SuperBest i Randers. 

andre igen tog først stilling til hele måltidet, 

når de gik i supermarkedet. 

- Prøv eventuelt at tænke på grønsagerne 

først, og kødet bagefter, når du skal planlægge 

et måltid, foreslog Stinne Pauls nogle 

af kunderne. – Eller pift den traditionelle 

salat op med friske krydderurter og 

eventuelt et par dråber olie. 

Kunderne viste meget stor interesse for 

grønsagsshopperne og aktiviteten ved 

køkkenbordet. Mange blev inspireret af 

smagsprøverne og købte de råvarer, der 

skulle bruges til de enkle opskrifter. Andre 

fik konkrete tips om sæsonens grønsager, 

og Sæsonmagasinet blev vist frem og bladret 

igennem, og rigtig mange fik det under 

armen hjem. 

Mangel på tid og viden 

Undskyldninger for ikke at spise flere 

grønsager er der ofte mange af. Mangel på 

tid og inspiration til, hvordan de bruges, er 

centralt. Prisen er ikke afgørende, lød det 

fra en række af de handlende i SuperBest 


JENS PETER KROGH – ’’Vi bruger typisk 

mange æbler, gulerødder, løg og porrer. 

Generelt er udbuddet af frugt og grønt i 

discountbutikkerne for ringe. Der mangler 

autenticitet i mange produkter. Jeg vil 

gerne kende historien bag det, jeg køber. 

Vi har fire børn, der ikke er specielt vilde 

med grønsager. Vi serverer det, de kan lide, 

og helst adskilt, altså ikke sammenblandede 

salater og aldrig kål. I aften skal 

vi have fiskefileter med kartofler og persillesauce 

og måske kogte porrer.’’ 

LARS MØBERG MED ANNE SOFIE (7) OG 

ALYSSA (2) – ’’Vi spiser mange forskellige 

slags grønsager, helst dem der er i sæson. 

Produkterne skal være plukket modne, ellers 

smager de af for lidt. Vi køber en del 

økologisk, især bladselleri, fordi den konventionelle 

udgave er for vandet. Jeg bruger 

en del krydderurter – blandt andet timian, 

som vi selv har i haven hele året. Jeg 

ved ikke, hvad vi skal have til aftensmad. 

Det planlægger vi først, når vi skal i gang 

med at lave den’’. 

den 9. maj. Til gengæld er det en daglig udfordring 

for mange at få børn og unge til at 

spise grønsager. Det var synligt, at børnene 

er med til at bestemme, hvad der skal i 

indkøbskurven. Og flere lokkede forældrene 

til at købe de produkter, som indgik i 

smagsprøverne. Opskriften skulle prøves 

af hjemme. 

Promovering 

For gruppen af forbrugere, som spiser 

mindst frugt og grønt, er inspiratioen fra 

de personlige shoppere en optimal måde 

DANNY NIELSEN MED DATTER (7) – ’’Jeg 

spiser helst ikke frugt og grønt. Jeg bryder 

mig ikke om det. Kun jordbær, vandmelon, 

agurk og æbler en gang i mellem. I dag skal 

vi have pasta og kylling, ingen grønsager. 

Jeg kunne måske godt blive inspireret til at 

lave den hotdog, der er opskrift på i Sæson 

magasinet. Den ser sjov ud’’. 

FORBRUG 

MITTEN FERRAR MED CARL OLAV (5) OG 

KAYA (7) – ’’Vi spiser næsten al slags frugt 

og grønt. Jeg laver dagligt et lille fad med 

tre forskellige slags udskårne, som bliver 

spist inden selve måltidet. Så behøver børnene 

ikke spise så mange grønsager til den 

varme mad. Hvis jeg skal øge forbruget, 

kræver det mere tid og mere inspiration. 

Prisen er ikke afgørende. Kun snittede produkter 

er for dyre, dem køber jeg ikke’’. 

at øge forbruget på. Forbrugerne får øje på, 

hvor let det kan være at lave noget, der 

smager godt. 

Som en ekstra gevinst kan de personlige 

shoppere skabe sammenhæng mellem 

GAUs aktiviteter og salg af produkter, og 

de udvikler et godt samarbejde med detailhandlen. 

Hos SuperBest i Randers var 

grøntchefen, Brian Lund Jensen, meget tilfreds 

med eventen, der skabte ekstra liv i 

afdelingen og på sigt forhåbentlig en gevinst 

for salget. l 

RIKKE BRØSTE MED SIN DATTER (20) – 

’’Jeg køber kun de grove grønsager, fordi 

de mætter mest. Tomat, agurk og salat er 

bare pynt. I aften skal vi have kalkun med 

stuvet spidskål. Men desværre har butikken 

her ingen spidskål, og jeg har ikke tid 

til at gå i andre butikker. Så jeg må snuppe 

et blomkål. Tid og mangel på inspiration 

er det helt store problem i dagligdagen, 

og 600 gram om dagen er ikke realistisk. 

Min søn på 18 spiser slet ikke grønsager – 

allerhøjest en kogt gulerod i ny og næ’’. 


MARKEDSFØRING 

Kom tættere på forbrugeren 

med 2d-stregkode 

Kunden står i supermarkedet 

og skanner en stregkode 

på emballagen med 

sin mobiltelefon for at få 

fat i produktinformation 

eller opskrifter med det 

samme. 

Denne nye teknologi er 

godt på vej i Danmark. 

TEKST: STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

I Japan er 2d-stregkoder en naturlig del af 

hverdagen. Næsten 85 procent af japanerne 

har 2d-stregkodelæsere på deres mobiltelefon, 

og de bruger funktionen flittigt 

til at få informationer om varerne, når de 

står i supermarkedet eller læser i avisen. 

I Danmark tager flere brancher nu også 

2d-stregkoder til sig, så forbrugerne hurtigt 

kan få informationer serveret på mobilen 

ved at skanne nogle todimensionelle 

firkanter på indpakningen. 

Teknologien vil sætte nye standarder for 

virksomheders dialog med forbrugerne, 

præcis når forbrugerne ønsker det. Teknologien 

går ud på, at kunden med sin 

mobiltelefon skanner 2d-stregkoden, 

hvorefter han eller hun straks via internettet 

får serveret informationer – eventuelt 

2D – Stregkoden giver 

adgang til opskrifter eller information 

om varen. Den nye teknologi er på vej på 

frugt og grønt i Danmark. 

Foto: Total Produce Nordic. 

en film – om produktet på mobilen. Det 

kan være forslag til tilberedning eller et 

videoklip fra produktionen. 

Lembcke 

Indenfor fødevaresektoren er blandt andre 

Arla og også Danmarks største frugt- og 

grøntgrossist, Lembcke, der er et datterselskab 

i det europæiske Total Produce plc, på 

vej med at indføre 2d-stregkoder på nogle 

varegrupper. Lembcke introducerer den 

nye teknologi samtidig med, at eksotisk 

frugt og grønt lanceres i nye forbrugerpakninger, 

der skal sælges under sloganet 

’frugt for alle sanser’, skriver Dansk Handelsblad. 

- De unge har ikke de store kundskaber 

om frugt og grønsager, og vi tror, at de vil 

være interesseret i at lære at bruge frugt 

og grønt i madlavningen ved at bruge deres 

mobiltelefon, siger marketingschef i 

Total Produce Nordic, Johan Bengtsson, 

der forventer, at 2d-stregkoderne vil være 

at finde i danske butikker i maj-juni må - 

ned. 

Opfinderen 

Det er Århus-firmaet Just Scan, der har 

opfundet systemet, hvor du via mobilen 

kan få information om en vare, mens du 

står i butikken. Det kræver, at du har en 

smartphone med netadgang og kamera 

samt downloader det gratis program Scan 

Life. 

Ifølge Henrik Rendbøll fra Just Scan har 

120.000 danskere downloadet applikationen 

til sin mobiltelefon, og de kan dermed 

scanne de særlige 2d-stregkoder. Desuden 

har TDC og Telenor præinstalleret programmet 

på deres nye mobiler, skriver fagbladet 

Plus Proces. 

Kend din målgruppe 

Hvis din virksomhed vil bruge 2dstregkoder, 

er det vigtigt, at du 

kender din målgruppe. Målgruppen 

skal have en vis interesse for 

mobiltelefoner. En udfordring er at 

fange piger og kvinder, som ikke gider 

sætte sig ind i, hvordan man installerer 

programmet. Personer over 

50 år er heller ikke en oplagt målgruppe, 

idet de ikke har indsigt i eller 

vilje til at sætte sig ind i det. 

Formål med 2d-stregkoder 

Hvis du vil anvende 2d-stregkoder på et 

produkt, skal du beslutte dig for, om du vil 

FAKTA 

Hent en skanner 

til din smartphone 

- Mobiltelefonen skal have netadgang 

og kamera. 

- Send en sms med teksten 'scan' til 

1220 (almindelig sms-takst). 

- Du modtager gratis en sms med 

et link til programmet ScanLife, 

som du skal downloade til din mobil. 

- Åbn ScanLife programmet, scan 

koden og der kommer en film eller 

lignende frem på din skærm. 

slå på Fun, Functionality eller Feel good – 

de såkaldte 3 F'er. 

- Fun: Deltage i konkurrencer, hente ringetoner 

eller displaybilleder. 

- Functionality: God råd om opskrifter eller 

lignende. 

- Feel good: Bæredygtighed, produktet historie 

eller lignende. 

Spørgsmålet er, om kunden skal konfronteres 

med 2d-stregkoden før, under eller 

efter købet. 

- Før købet kan være i tilbudsaviser, bannere, 

billetter. 

- Under købet anvendes 2d til at give vejledning 

om produktet. 

- Efter købet bruges, hvis folk vil vide mere 

om det produkt, de er kommet hjem 

med. 

Fremtid 

2d-stregkoder er af nogle spået en stor 

fremtid inden for markedsføring, fordi de 

kan placeres på alle produkter lige fra visitkort, 

billetter og tøj til emballage, annoncer 

og e-mails. 2d-stregkoderne kan 

bruges alle steder, hvor forbrugerne i dag 

bruger internettet. l 

FAKTA 

2d-stregkoder 

- 2d-stregkoder kaldes også mobiltags, 

2d-barcodes og 2d-koder. 

- Der findes mange former for 2dstregkoder, 

herunder Datamatrix, 

Beetags og EZ koder. 


Professionelt batteriudstyr med power til en hel arbejdsdag 

Endelig elig i i 

Danmark 

Danmark 

Batteriudstyr eriudstyr til til profes professionelle sionelle elle 

- - kapacitet kapacitet til til en en 

hel hel arbejdsdag arbejdsdag 

Batt 

End 

sion 

JYLLAND: 

Holstebro: JB Motorservice, tlf. 97421066 

Viborg: Viborg Havemaskiner, tlf. 86613600 

Herning: Herning Skov, Have og Park, 

tlf. 97129111 

Nimtofte: Midtdjurs Traktorlager, 

tlf. 86398488 

HARDI TÅGESPRØJTER 

ZATURN trailer 

- fra kr. 75.300,- 

Vi udstiller på 

Horteam - Expo 

den 7. juni 2011 

HARDI SKANDINAVIEN 

Helgeshøj Allé 38 • 2630 Taastrup 

Tlf.: 43 58 85 00 • www.hardi.dk 

Åbyhøj/Århus: Elite Park og Have, 

tlf. 86106301 

Vejle: VS Skov og Have, tlf. 75838300 

Vejen: SJ Teknik, tlf. 75361125 

Sønderborg: Ulkebøl Plæneklipperservice, 

tlf. 74426384 

FYN: 

Odense: AP Motorcenter, 63955500 

Svendborg: AP Motorcenter, tlf. 62219445 

SJÆLLAND: 

Hundested: Grøn Teknik, tlf. 47980706 

Fakse ladeplads: Hansen´s Park & Marine 

Service, tlf. 56713473 

Specialudviklet batteri serie 

med kapacitet til en hel 

arbejdsdag. 

Stor besparelse 

i forhold til 

benzinredskaber. 

Lav vægt/støj 

giver minimal 

belastning 

for brugeren. 

Your Sprayer Specialist 

Effektfulde blæsere 

med perfekt fordeling 

Betalt på 

70 dage 

I forhold til brug af 2-4 liter 

miljøbenzin pr. arbejdsdag. 

Læs mere på 

www.pellenc-tools.dk 

Bredt redskabssortiment med 

masser af muligheder. 

Professionelt forhandlernetværk 

står klar med service og 

rådgivning. 

Pellenc markedsføres og distribueres gennem et 

professionelt forhandlernetværk af Texas A/S. 

Knullen 22 - 5260 Odense S - Tlf. 63 95 55 55 

www.pellenc-tools.dk 


TILSKUD 

Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 

TEKST: MICHAEL NIELSEN 

GRØN PLANTEBESKYTTELSE 

MCN@VFL.DK 

Merpan – ny dispensation 

Miljøstyrelsen har givet dispensation til 

anvendelse af Merpan 80 WG til bekæmpelse 

eller forebyggende behandling 

mod frugttrækræft Nectria galligena 

i æble- og pæretræer. Dispensationen 

gælder fra den 1. maj til 26. december 

2011. For at købe Merpan skal der udfyldes 

en bestillingsseddel. Bestillingssedlen 

og de tilknyttede betingelser kan findes 

på GartneriRådgivningens hjemmeside 

under Grøn Plantebeskyttelse. 

Command CS 

– ny off-label godkendelse 

Miljøstyrelsen har godkendt off-label 

anvendelse af Command CS til ukrudtsbekæmpelse 

i hoved- og blomsterkål. 

Anvendelsestidspunkt og vilkår samt dosering 

fremgår af off-label vejledningen, 

Tilskud til natur- og miljøprojekter 

som findes på GartneriRådgivningens 

hjemmeside under Grøn Plantebeskyttelse 

eller via link fra Middeldatabasen. 

Glyphosat 

– ny off-label godkendelse 

Miljøstyrelsen har godkendt off-label 

anvendelse af glyphosat-produkterne 

Roundup Bio, Glyfonova 360 og Glyphomax 

i aronia, blåbær, ribs, solbær og 

stikkelsbær. Midlerne må kun anvendes i 

perioden fra bladfald og til begyndende 

blomstring året efter, og der skal anvendes 

fuld afskærmning ved udsprøjtningen. 

Husk at udskrive off-label godkendelsen 

før brug. Den kan findes på Gartneri- 

Rådgivningens hjemmeside under Grøn 

Plantebeskyttelse eller via link fra Middeldatabasen. 

Isomate CLR – ny godkendelse 

Miljøstyrelsen har godkendt feromonproduktet 

Isomate CLR til brug i æble og 

FødevareErhverv har åbnet en ny ansøgningsrunde, hvor der er mulighed 

for at søge tilskud til natur- og miljøprojekter. Projekterne bidrager 

til at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at 

skabe nye levesteder for vilde planter og dyr. Ordningen er en del af 

Grøn Vækst-aftalen, der skal øge indsatsen på natur- og miljøområdet. 

Ansøgningsrunden løber fra den 1. maj til den 3. august 2011. 

Lovgrundlaget er det samme som sidste år, og der kan søges tilskud 

til følgende projekttyper: Planlægningsprojekter, Naturplaner, Vegetationsstriber, 

Særlige levesteder for dyrearter, Græsningsprojekter, 

Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø og Jordfordeling. 

Økonomisk ramme 

Den økonomiske ramme til natur- og miljøprojekter er fastsat til 11 

mio. kr. i 2011. FødevareErhverv har fastsat en tilsagnsramme for 

Særlige Levesteder for dyrearter på mindst én mio. kroner. Der er 

ikke fastsat tilsagnsrammer for de øvrige projekttyper, som således 

prioriteres inden for den resterende ramme på op til 10 mio. kroner. 

Ansøgningsfristen er den 3. august 2011. Ansøgninger skal indsendes 

på et særligt ansøgningsskema, der findes på FødevareErhvervs 

hjemmeside. 

Nyt foto af Danmark 

Når vejret tillader det, skal hele Danmark fotograferes fra fly i perioden 

15. maj til 30. juni. Det sker, så ansøgninger om areal støtte for 

2011 kan behandles så præcist som muligt. FødevareErhverv vil tage 

billederne i brug i takt med, at de tikker ind. De nye ortofotos forventes 

at blive lagt på Internet Markkort omkring 1. oktober 2011, 

hvor landmænd og konsulenter vil have adgang til billederne. Der er 

ikke købt rettigheder, så billederne kan ses af private. 

pære mod æblevikler, frugtskrælvikler, 

chokoladebrun frugtskrælvikler, skarpspidset 

frugtbladvikler og hækvikler. 

Dispenserne skal ophænges i øverste del 

af træet i et kvadratisk mønster på 3,5 x 

3,5 meter. Supplerende dispensere skal 

placeres på de ydre træer samt i enden 

af rækkerne. I alt skal anvendes 800- 

1.000 dispensere per hektar. 

Læs mere 

Læs yderligere om de nye godkendelser 

på www.middeldatabasen.dk. Læs etiketterne 

inklusiv brugsanvisninger før 

midlerne anvendes. 

26 mio. kroner 

til lokale specialiteter 

Lokale producenter kan nu søge tilskud til at lave spændende 

og velsmagende fødevarer med merværdi, så forbrugerne 

kan opleve mangfoldigheden af lokalt producerede, danske 

fødevarer. Fødevareministeriet har afsat 26 mio. kroner 

til produktudvikling og afsætning hos mindre fødevareproducenter, 

både primære jordbrugere og virksomheder, der 

forarbejder fødevarer. Ansøgningsfristen er den 24. juni. 

Netværk skaber løsninger 

Ordningen giver producenter mulighed for at indgå i netværksaktiviteter 

i samarbejde med andre aktører. Samarbejdet 

skal styrke virksomhedernes viden om, hvordan de 

øger produkternes kvalitet, hvordan de tilfører merværdi til 

deres produkter i form af historiefortælling, eller hvordan 

de benytter alternative afsætningskanaler. Netværket kan 

få tilskud til eksempelvis at lave foldere, hjemmesider og 

events, der fortæller om lokalt producerede fødevarers 

særlige kvaliteter. 

Samarbejde kan ofte være med til at skabe de rigtige 

løsninger for mindre fødevareproducenter, hvis produkter i 

kraft af deres egenskaber og historie gerne skulle kunne opnå 

en merpris. Her har producenterne brug for kompetencer 

i hele værdikæden. Det er især en udfordring for mindre 

fødevareproducenter, også selv om det ofte er dem, der har 

mest gavn af det. 

Fødevarenetværket kan bestå af mindre fødevarevirksomheder, 

andre virksomheder eller foreninger, der deltager i 

netværksaktiviteterne. Det er et krav, at netværket omfatter 

mindst to mindre fødevarevirksomheder. 

Kontakt konsulent Mona H. Christensentelefon, telefon 

87 40 54 78, GartneriRådgivningen, for flere informationer. 


Forbrugeransvarlighed 

sætter rekord 

Forbrugerne er mere end nogensinde før interesseret i varer, 

som lever op til kriterier for miljø, økologi, sundhed, klima og 

etisk handel. Det viser en Coop-rapport, som er den anden af 

slagsen. 

- Salget af Fairtrade-mærkede varer er vokset med 20 procent i 

2010 og 67 procent siden 2008. 

- Salget af varer, der bærer det nordiske ernæringsmærke, 

Nøglehullet, er vokset med 13 procent. 

- Salget af Coops eget mærke for ansvarlighed, Änglamarkvarer, 

er øget med 13 procent. 

Et område, hvor der er behov for flere forbedringer, er forholdene 

hos leverandører i Fjernøsten. Ved 732 kontrolbesøg i 2009 

var der kun orden i tre procent af forholdene. 

Kæmpe kiwi på vej 

En stor version af kiwifrugten kaldet 

megakiwi er på vej ud på markedet. 

Frugterne vejer 170-180 gram, mens 

de almindelige kiwi vejer omkring 

115 gram. Megakiwi indeholder dobbelt 

så meget C-vitamin og 60 procent 

flere antioxidanter end almindelige 

kiwi, og desuden yder planten det dobbelte udbytte, og 

frugterne er mere søde, skriver FreshPlaza.com. 

Sorten, der stammer fra Grækenland, er plantet i Grækenland, 

Korea og Portugal og markedsføres af Enza. 

Færdige salater øger salget 

Frugt og grønt lige til at sætte på middagsbordet eller spise på 

farten sælges i stadig større grad. For eksempel oplever Coop, at 

kædens butikker har solgt over en million enheder af færdigblandet 

salat, som koster omkring 13 kroner. 

- Forbrugere, der i forvejen spiser meget salat, vil typisk selv lave 

den. Men vi tror, at vi har fået mange nye kunder i frugt- og 

grøntafdelingerne i kraft af nemme produkter, siger kategorichef 

Henrik Nielsen, Coop, der forventer, at det samlede salg vil 

blive tredoblet i løbet af de kommende fem år. 

Erfaringerne fra USA, England og Holland viser, at convenience 

frugt og grønt kan udgøre op til 25 procent af det samlede salg. 

SUNDHED 

FORBRUG 

Rå grønsager 

øger ikke 

forbrændingen 

Spiser du selleri, så forbrænder 

du det dobbelte af, hvad 

du indtager. Det lyder næsten 

for godt til at være sandt. Og 

det er det faktisk også. Ligesom 

med så mange andre 

slankeråd, er det ikke korrekt, 

skriver fpn.dk. Ifølge chefdiætist 

Lisa Bolting fra Slanke- 

Doktor.dk kan rå grønsager 

have en medvirkende effekt til Foto: Colourbox.dk 

et vægttab, men det er af en 

hel anden årsag. Rå grønsager går delvist ufordøjet igennem 

fordøjelsessystemet, og derfor optager man ikke så mange kalo 

rier. Desuden optager de plads i maven fra andet og mere 

kaloriefyldt mad. 

Hvis forbrændingen skal øges før bikinisæsonen, skal man spise 

proteiner. Det koster nemlig kroppen mere at komme af med de 

proteinrige fødevarer, og det betyder, at forbrændingen stiger 

væsentligt, siger Lisa Bolting. 

Salget af økomad stiger 

SUNDHED OG FORBRUG 

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det økologiske salg i de 

danske supermarkeder steg med fire procent i 2010. Særligt inden 

for frugt og grønt viser tallene markant fremgang. Økologiske 

gulerødder, tomater og kartofler samt æbler og bananer har 

oplevet tocifrede vækstrater, både mængde- og omsætningsmæssigt. 

Der har ligeledes været fremgang i salget af pasta, mel 

og ris. 

Økologien er vokset i Danmark igennem hele finanskrisen, og 

Økologisk Landsforening er derfor overbevist om, at væksten 

bliver endnu større i de kommende år. Danmark er det land i 

verden, hvor indbyggerne køber flest økologiske varer, og tendensen 

vil ifølge foreningen blive forstærket yderligere i de 

kommende år, skriver LandbrugsAvisen. 

Fejltolkning af datomærkning 

giver madspild 

Vi smider hvert år tonsvis af spiseligt mad ud, fordi vi misforstår 

datomærkningen. Spiselig mad for 16 mia. kroner ender på 

lossepladsen. I en rapport, som FDB har lavet, er konklusionen, 

at danskerne ikke opfatter udsmidet som spild, men som affald. 

Forklaringen på det er blandt andet, at halvdelen af befolkningen 

ikke kender forskellen på datomærkningerne ’mindst holdbar 

til’ og ’sidste anvendelsesdato’. 

Vi tolker den vejledende ’mindst holdbar til’ som, at varen er for 

gammel og kasserer den, ligesom frugt og grønt, der ikke er helt 

friske og sprøde, bliver opfattet som for gamle. 

FDB anbefaler blandt andet, at man omtænker kampagner og 

emballage, så der er større fokus på genluk og pakkestørrelse. 

Der er i stedet behov for at stille skarpt på, hvad madspild er, og 

hvorfor det sker, så vi på den måde bliver opmærksomme på 

hvad, hvorfor og hvornår, vi smider mad ud. 1.063 danskere, repræsentative 

for den danske befolkning i alderen 15-74 år, har 

deltaget i undersøgelsen. 


Besøg Horteam-Expo 2011 

den 7. juni kl. 8.30-17.00 

Entre 25,- kroner 

Forskningscenter Årslev 

Kirstinebjergvej 10 

5792 Årslev 

Kontakt med erhvervet - www.gartneribladene.dk 

Storkasser 

Kvalitetsprodukter fra Sverige til konkurrencedygtige priser. 

For yderligere information og evt. tilbud kontakt venligst: 

Henning Jensen på tlf. 4014 3117 / egebyfrugt@mail.dk 

Jeep 

Veenhouwer 

Jeep Veenhouwer 

Postboks 5 

5471 Søndersø 

Danmark 

Tlf. 64 89 20 68 

Fax. 64 89 30 62 

Bil. 40 33 90 33 

E-mail: info@jeepplastic.dk 

www.jeepplast.dk 

 

AFSKEDSRECEPTION 

Ole Callesen 

går på pension 

Institut for Havebrugsproduktion holder i den 

anledning afskedsreception på 

Forskningscenter Årslev, 

Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev, 

torsdag den 16. juni fra kl. 12.30 til 15.00 

Det vil glæde os at se bekendte og 

samarbejds-partnere. Alle er velkomne. 

Af hensyn til arrangementet vil vi gerne have en tilmelding 

inden den 8. juni til Camilla Fjord på telefon 89993260 

eller email: Camilla.Fjord@agrsci.dk 

Venlohus i forskellige bredder og længder 

til butiksareal eller overdækning med net 

eller folie 

Leveres fra lager i specialmål: skyggenet, bassinfolie, folie til plasthus 

og ukrudtsdug 


Kalender 2011 

7. juni Maskinudstilling Horteam-Expo, Årslev. 

28. juni Plantagevandring, Skælskør, Bærdyrkerne. 

29.-30. juni Borgeby Fältdagar, Sverige. 

15.-17. juli Kirsebærfestival, Kerteminde. 

20. august Kålklubben DK, studietur til Samsø. 

24.-26. august Løgtur til Holland. 

27.-28. august Grøntsagsfestival, Refshaleøen, København. 

27.-28. august MAD Foodcamp festival, Refshaleøen, København. 

11. september Æblets Dag. 

27.-30. sept. Open Days, Holland. 

8.-9. november Danish Food Contest, Herning. 

BUSK- OG STENFRUGT 

plantagevandring 

dato Tirsdag den 28. juni kl. 13.00-16.30. 

sted Gitte Hallengreen Jørgensen, Vedskøllevej 

131, Vedskølle, 4230 Skælskør. 

program - Vi starter hos konsulent og solbæravler 

Gitte Hallengreen Jørgensen. 

- Klokken 14.00 kører vi videre til en af 

Danfrugt Skælskør A/S's kirsebærplantager. 

- Herefter skal vi besøge Danfrugts produktionsvirksomhed. 

- Danfrugt er vært ved en kop kaffe med 

brød. 

frokost Der er mulighed for at møde op hos Gitte 

Hallengreen Jørgensen lidt før klokken 13 

og spise medbragt frokost. Klubben giver øl 

og vand. 

pris Gratis. 

tilmelding Ingen. Alle er velkomne. 

arrangør Bærdyrkerne for Busk- og Stenfrugt. 

Jubilæumsbog 

i ord og billeder 

I anledning af Dansk Gartneris 125 års jubilæum næste 

sommer – den 1. juli 2012 – vil der blive udgivet en jubilæumsbog. 

Den vil i stort og småt berette om udviklingen 

fra kirkegårds- og herregårdsgartnerier i 1887 over kredse, 

sektorer, gartnerskoler, forskning, afsætning og meget andet 

til nutidens gartnerierhverv, skriver Gartner Tidende, 

der er udkommet siden 15. januar 1885. 

Opgaven med at skrive bogen er lagt i hænderne på Gartner 

Tidendes tidligere redaktør, journalist Palle Dahl. 

Er du i besiddelse af relevant materiale eller spændende 

oplysninger, for eksempel fotos eller jubilæumsskrifter, 

kan du kontakte Palle Dahl på telefon 65 36 13 33 eller 

mail palledahl@dbmail.dk. 

Mad til skraldespanden 

ARRANGEMENTER 

Mellem 30 og 50 procent af den mad, der produceres i verden, 

bliver smidt ud. Madspild er ikke alene uetisk, det forårsager lige 

så meget drivhusgasudledning som hele verdens transportsektor. 

Det fremgik af den konference om madspild, som 

den grønne tænketank Concito holdt den 12. maj. 

- Hidtil har der været meget fokus på udsmid hos den enkelte 

forbruger, men der sker et betydeligt spild af mad allerede før, 

det når ud til forbrugeren, sagde fødevarminister Henrik Høegh 

på konferencen. Eksempler på unødig madspild er, at salat, æbler 

og andre produkter bliver pløjet ned, fordi de er for små og 

ikke lever op til bestemte mål for at komme ind på supermarkedernes 

hylder. 

I en analyse i dagbladet Politiken skriver direktør for Concito, 

Thomas Færgeman, at en tredjedel af den mad, der produceres 

i EU, ryger direkte i skraldespanden. 

Sælg efter vægt 

Også i butikkerne er madspild et problem. Supermarkederne 

smider årligt 45.000 ton madvarer ud i stedet for at sende dem 

til afbrænding i biogasanlæg. Det store madspild i butikkerne 

hænger sammen med kundernes krav om friskhed, der ofte resulterer 

i, at varer smides ud, før holdbarhedsdatoen er overskredet, 

mener tænketankens direktør. 

Thomas Færgeman peger på muligheder for forbedringer, for 

eksempel at butikkerne burde sælge frugt og grønt efter vægt, 

som man gør i Sverige, i stedet for efter danske stykpris-princip. 

Rekordvarm april 

2011 leverede den varmeste april i dansk vejrhistorie med en 

gennemsnitlig temperatur på hele 9,9°C. Temperaturen for en 

normal april er 5,7°C, og årets udgave af måneden endte altså 

4,2°C højere. 

Månedens højeste temperatur på 22,5°C blev målt ved flere lejligheder 

i påsken både i Thy og i København. Månedens laveste 

temperatur på minus 1,6°C blev målt den 14. april ved Skrydstrup. 

At der ikke er målt en lavere minimums-temperatur i en 

april måned i Danmark er ny rekord siden de landsdækkende 

målinger startede i 1891. 

Antal frostdøgn blev 0,4 døgn, hvilket er klart under normalen 

på 6,6 døgn. 

Nedbør faldt der ikke meget af i april. I gennemsnit regnede det 

med 16 millimeter ud over landet. Det er 25 millimeter eller 61 

procentunder normalen for 1961-90. Mest nedbør kom der i 

København og Nordsjælland med 24 millimeter, mens det regnede 

mindst på Fyn med 13 millimeter. 

Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i 253 timer i april 

2011, hvilket er 91 timer eller 56 procent over normalen. Det 

blev den fjerde solrigeste april, siden de landsdækkende soltimemålinger 

startede i 1920. Bundrekorden på 84 soltimer er fra 

april 1937. I år så fynboerne mest til solen i april med 263 timer, 

mens østjyderne fik færrest solskinstimer med 245 timer. Påsken 

2011 blev meget varm, solrig og tør med 13,5°C og 12,5 solskintimer 

per dag i gennemsnit. 

Landstal for april 2011. Kilde: DMI. 

Middeltemperatur 9,9ºC (normal 5,7ºC) 

Nedbør 16 millimeter (normal 41 mm) 

Sol 253 timer (normal 162 timer) 

Antal frosdøgn 0,4 frostdøgn (normal 6,6) 


ARRANGEMENTER 

Grøntsagsfestival 2011 – nu også med frugt og bær 

Årets Grøntsagsfestival bliver afholdt under andre former og andet 

indhold, idet den bliver en del af en helt ny festival for mad 

og gastronomi - MAD Foodcamp. 

MAD Foodcamp bliver en årligt tilbagevendende begivenhed, der 

skal skabe et stærkere fællesskab omkring måltidet, udforske maden 

og fejre den nye bevidsthed omkring fødevarekulturen i Norden. 

Festivalen bliver afholdt på en fem hektar stor brakmark på Refshaleøen 

ud til Københavns Havn den 27.-28. august 2011. Her vil 

man kunne møde kokke fra hele verden, spise i gadekøkkener, ta- 

MAD – Grøntsagsfestival 2011 finder sted 27.-28. august på Refs - 

haleøen, hvor den bliver en del af en ny stor festival, nemlig MAD 

Foodcamp. Avlere kan fremvise og sælge frugt, bær, grønsager og 

forarbejdede produkter. 

Der satses stort, når Landbrug & Fødevarer forsøger at samle producenter 

fra alle hjørner i fødevareerhvervet til en storstilet føde - 

varekonkurrence og -udstilling i Messecenter Herning den 8.-9. 

november. 

le med en række af Danmarks mest ambitiøse producenter (dig!) 

og handle fødevarer af høj kvalitet. 

Planteriget er tema 

Årets tema for første udgave af MAD Foodcamp er planteriget. 

Derfor bliver Grøntsagsfestivalen udvidet med frugt og bær. Der 

vil blive kæmpe avlerudstillinger, salg af produkter, mulighed for 

snak med forbrugere, speakers corner, smagsprøver, sensorik med 

videre. Størrelsen på frugt- og grøntmarkedet, med både vilde og 

dyrkede afgrøder fra hav, skov, mark og strand, vil ikke være set 

magen til tidligere i Norden. Og viden om emner som jordkvalitet, 

plantevækst, hø og kompost vil blive formidlet, som det 

aldrig er sket før i form af workshops, installationer, demonstrationer 

og madforedrag. 

Så er det nu! 

Vil du som frugt-, bær- og eller grønsagsproducent – stor som lille, 

økolog som konventionel – gerne være en del af dette spændende 

projekt, så kontakt Trine Krebs, Frugtformidlingen, på telefon 

26 71 32 54 eller via mail trine@frugtformidlingen.dk. 

STIG F. NIELSEN 

Alle danske fødevarer samles til udstilling 

DANISH FOOD CONTEST – I år indbydes alle danske fødevarer til at 

være med, når den velbesøgte Landsmejeriudstilling løber af staben 

den 8.-9. november. Foto: Mejeri.dk. 

FAKTA 

MAD Foodcamp 27.-28. august 

Det er René Redzepi og Claus Meyer, der sammen startede 

restaurant Noma og den nystartede Food Organisation 

of Denmark, som står bag ved festivalen MAD Foodcamp. 

Målet er at lave en årligt tilbagevendende folkelig 

madsammenkomst med tusinder af gæster, og som samtidig 

skal være en begivenhed af internationalt format. 

Festivalen er støttet af Økonomi- og Erhvervsministeriet 

og Nordea-fonden med hver en million kroner. Refshaleøens 

Ejendomsselskab A/S stiller arealet til rådighed. 

Læs mere på www.madfoodcamp.dk. 

Visionen er at få mange af de danske kvalitetsfødevarer som pølser, 

brød, frugt, grønt, honning, øl, chokolade og meget andet 

med, når fødevareudstillingen Danish Food Contest for første 

gang nogensinde afholdes. Udstillingen er en udbygning af den 

traditionsrige Landsmejeriudstilling, der finder sted hvert efterår, 

hvor omkring 1.000 mejeriprodukter normalt bliver udstillet. 

Vis dine produkter frem 

- Omdrejningspunktet i udstillingen er den faglige stolthed og en 

hyldest til fødevarer af høj håndværksmæssig kvalitet. Sådan har 

det været ved Landsmejeriudstillingen, og det koncept breder vi 

nu ud til en masse nye produkter, siger en af projektlederne, Sven 

Ålborg fra Landbrug & Fødevarer. 

- For vores kunder, leverandører og andre i omverdenen vil det 

være meget attraktivt at kunne møde et samlet fødevareerhverv 

i løbet af nogle dage, og jeg er sikker på, at der kan opstå nye ideer 

og samarbejder på tværs i halen på Danish Food Contest, siger 

Sven Ålborg, der mener, at det er en oplagt chance for hele fødevarebranchen 

til at vise sig frem og skabe forbindelser til nye kunder. 


Du ringer! - Straks er der professionel service på vej. 

Jordplanering 

med moderne laserstyrede maskiner. 

Udendørs såvel som i væksthuse. 

Med professionel planering får du en mere ens dræning 

af dyrkningsarealet. 

Der kan planeres vandret eller med fald til en eller flere sider. 

Samt opsætning i bede. 

Et professionelt resultat der vil gøre din hverdag lidt lettere. 

Tlf.:6596 0712 Fax.:6596 0778 gg@a-m-l.dk www.a-m-l.dk 

F R A A V L E R T I L A V L E R 

Solbærhøstere sælges 

• 1 stk. selvkørende 4 wd, mrk. Berrymaster 

Pris: kr. 225.000,- excl. moms. 

• 2 stk. bugserede, mrk. Berrymaster 

Pris: kr. 75.000,- excl. moms pr. stk. 

Billeder kan sendes via mail, hvis det ønskes. 

Maskinerne sælges klargjort til sæson, som beset 

ab gård. Afregning evt. efter høst. Evt. i form af 

bær til vor fabrik, til markedspris. 

Barnehøjgård 

v/Jørgen Ferdinand 

Agermosevej 1, 5600 Fåborg 

Tlf. 62 61 23 35 - 20 47 19 66 

JORDBÆR- 

PLANTER 

GOOSSENS 

FLEVO 

PLANT 

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

BEMÆRK: 

Friske planter med top 

kan bestilles nu og leveres 

fra uge 31! 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 

Brugt udstyr sælges 

Jordbærproduktionsmaskiner 

og inventar sælges 

• 1 ha tunneler med ca. 50% ny plast 

(sælges helst samlet) - Kr. 165.000,- 

• 2 stk. toiletvogne 20 ”fod” m. vaske, 

brusekabiner, toiletter, pr. stk. - Kr. 18.000,- 

• 1 stk. kølecontainer, 20 fods - Kr. 10.000,- 

• 1 stk. udløb-skærer frontmonteret, 

4 rulleskær - Kr. 7.500,- 

• 1 stk. Skovhave sprøjteafskærmning 

til 5x2 dobb. rk. - Kr. 18.500,- 

• 1 stk. pallelift med låg ”Falc” (evt. med traktor) 

• Kølerum 50 m2 . 

• Jordbærkasser samt en del småinventar 

- ring og hør nærmere. 

Bjarne Knutsen, Birkholm 

Hornelandevej 2, Faaborg 

Tlf. 62 60 22 62 mobil 28 12 61 62 

Hvis du satser på kvalitet – så bestil jordbærplanter hos os: 

Jordbærplanter 

fra Slesvig-Holsten 

Bestil nu! 

, , 

Honeoye, Konia, Elsanta, Florence, 

Charlotte 

BRIAND PORREVASKER 

Nyrenoveret, type: EP1500, 

galvaniseret højremodel, årgang 1999. 

SIMON HØSTMASKINER 

Nyrenoverede, med fabriksgaranti. 

TIL GULERØDDER: 

2 rk. bugseret maskine med transportbånd 

til læsning i vogn, årgang 2000. 

2 rk. bugseret maskine med transportbånd 

til læsning i vogn, årgang 2002. 

TIL SALAT: 

Selvkørende salathøster til babyleaves, 

årgang 2007. 

Kontakt: 

Stéphane Goudy 

Mobile: +33 6 08 46 40 73 

Mail: sgoudy@cfsa.fr 

Pflanzenvermehrung 

Kaack Pflanzenvermehrung 

GmbH u. Co. KG 

Dorfstraße 12 · 24649 Fuhlendorf 

+49 (0) 41 92 / 22 93 · +49 (0) 41 92 / 24 91 

info@kaack-pflanzenvermehrung.de 

www.kaack-pflanzenvermehrung.de 



Certificerede planter af bedste kvalitet. 

Fast leverandør med sikkerhed for 

sundhed og kvalitet. 

Svanemosegaard 

VAGN FREDERIKSEN · 4000 ROSKILDE · MOBIL 40 15 08 86 

BLÅBÆR- & JORDBÆRPLANTER 

Telefon 97 16 25 22 

hsplastic@mail.dk 

Kristian 

Knudsen 

H O L K E B J E R G V E J 74 · D K 5 2 5 0 O D E N S E S V 

T L F.: 6 31 3 1 4 4 2 · F A X : 6316 0 011 · M O B I L: 4 0 27 7017 

E - M A I L : k k @ p l a n t p a r t n e r s . d k 

w w w. p l a n t p a r t n e r s . d k · w w w. d e k e m p . n l 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk 

E M B A L L A G E M . M . 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

ApS 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

Etiketter, mærkninger 

Kontakt os og 

få et tilbud 

Hurtig 

ekspedition 

af annoncer 

Ring på 

87 40 66 03 

87 40 66 09 

KVALITETSNET 

til ethvert formål....... 

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

Maskiner til frugt-, bær- og vinavl, 

frilandsgartnerier, planteskoler, 

land- og skovbrug, park- og vejservice. 

Tlf. +45 40 17 41 95 · www.tr-maskiner.dk 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

DØGNSERVICE 

Fyn: Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 

e-mail: info@gk-k.dk . www.gk-k.dk 

Sjælland: Fabriksvej 4 . 4760 Vordingborg . Tlf. 55 98 42 20 

Jylland: Lykkesholms Allé 102, 1.tv. . 8260 Viby J . Tlf. 64 73 24 77 

KOLDT OG GODT! 

www.haygrove.co.uk 

Olden Maskinfabrik ApS 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833 

www.olden-maskinfabrik.dk 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 · DK-4160 Herlufmagle · post@jensen-koel.dk 

DØGNVAGT til faste kunder 

Klima-, køle og fryseanlæg til ethvert formål 

Element-, køle,- og fryserum 

Butikskøleinventar 

Vandkølingsanlæg 

Varmegenvindingsanlæg 55 50 13 06 

Køle- og fryseunit lige klar til el-stik 

www.jensen-koel.dk 

EDB-køling, aircondition, proceskøling 

Ventilationsanlæg 

Montering af mælkekøletanke/landbrug 

Kølerum til grøntsagsavlere 

Varmepumper 

Reparation, salg og service 

Kontakt med erhvervet - www.gartneribladene.dk 


Analyser 

Garta 

Lavsenvænget 1 

5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 

odeafd@garta.dk 

www.garta.dk 

Biologisk bekæmpelse 

EWH BioProduction ApS 

Centervej Syd 4 

4733 Tappernøje 

Telefon 55 96 00 21 

Telefax 55 96 00 31 

bio@bioproduction.dk 

www.bioproduction.dk 

Horticoop Scandinavia A/S 

Anelystparken 45A 

8361 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 

info@horticoop.dk 

www.horticoop.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Borregaard BioPlant ApS 

Århus 

Helsingforsgade 27B 

8200 Århus N 

Telefon 86 78 69 88 

Telefax 86 78 69 22 

borregaard@bioplant.dk 

www.bioplant.dk 


København 

Hammerholmen 39 K st. 

2650 Hvidovre 

Telefon 44 44 40 12 

Telefax 44 44 40 19 


Odense 

Telefon 40 34 42 12 

Emballage 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12, 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Frø og stikløg 

Rijk Zwaan GmbH 

Hestehaven 21H 

5260 Odense S 

Tlf: 65 90 65 02 

Fax: 65 90 65 04 

h.ehmen@rijkzwaan.de 

www.rijkzwaan.dk 

Gartneriartikler 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

33 68 86 05 


www.garta.dk 

Håndværktøj 

Dansk Skovkontor A/S 

Kalundborgvej 92, 

4180 Sorø 

Telefon 57 83 01 10 

Telefax 57 83 13 10 

post@dansk-skovkontor.dk 

www.dansk-skovkontor.dk 


Svanemosegaard 

Vagn Frederiksen 

Lillevangsvej 3 

4000 Roskilde 

Telefon +45 46 48 08 86 

Mobil +45 40 15 08 86 

vagn@svanemosegaard.dk 

www.svanemosegaard.dk 

Klima-, køle- og fryseanlæg 

Jensen Køleteknik 

Herluflillevej 23, Herluflille 

DK-4160 Herlufmagle 

Telefon +45 55 50 13 06 

Telefax +45 55 50 12 20 

post@jensen-koel.dk 

www.jensen-koel.dk 

Plant Partners A/S 

Holkebjergvej 74 

5250 Odense SV 

Telefon +45 63 13 14 42 

Mobil +45 40 27 70 17 

kk@plantpartners.dk 

www.plantpartners.dk 

Konsulent-rådgivning 

GPL International as 

Grønnegyden 105 

5270 Odense N 

Telefon 66 14 50 70 

Telefax 66 14 50 84 

gpl@gpl.dk 

www.gpl.dk 

Se vores nye hjemmeside: 

www.dutchtec.dk 

GartneriRådgivningen 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense S 

Telefon +45 87 40 66 30 

Telefax +45 65 92 69 17 

kontakt@ 

gartneriraadgivningen.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Maskiner til friland 

Norcar DK A/S 

Ellehammer vej 10, 

Postboks 12 

9900 Frederikshavn 

Telefon 96 21 90 20 

Telefax 97 36 61 66 

vaza@vaza.dk 

www.norcar.com 

Elkær Maskiner 

Odensevej 82 

5853 Ørbæk 

Telefon 65 33 13 31 

Telefax 65 98 19 62 

info@elkaer-maskiner.dk 

www.elkaer-maskiner.dk 

HLS Maskiner 

Lillemarksvej 6 A 

5600 Faaborg 

Telefon 24 60 97 28 

Telefax 62 60 25 18 

hlsmaskiner@gmail.com 

www.hlsmaskiner.dk 

Hardi Skandinavien 

Helgeshøj Allé 38 

2630 Taastrup 

Telefon 43 58 85 00 

Telefax 43 58 85 20 

skandinavien@ 

hardi-international.com 

www.hardi.dk 

Overdækning 

DutchTec ApS 

Gartneriprojekter 

Kontakt Henk van Tuyl 

Nistedvej 12, Stige 

5270 Odense N 

Telefon 66 16 66 89 

Mobil 40 28 44 38 

Telefax 66 16 66 99 

info@dutchtec.dk 

www.dutchtec.dk 

Pakkemaskiner 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Telefon +45 75 76 15 22 

Telefax +45 75 76 15 11 

info@srpack.dk 

www.srpack.dk 

Regnskab og revision 

Guldfeldt Kontorassistance 

v/Irene Guldfeldt Bæk 

Hæggevej 9 

5270 Odense N 

Telefon 51 76 30 26 

irenebaek@hotmail.com 

Vandingsanlæg 

Dansk Vandingsteknik 

Kastholmvej, Osted 

4320 Lejre 

Telefon 46 49 77 63 

Telefax 46 49 77 64 

dvt@adr.dk 

www.dvt-dk.dk 

Vandingsmaskiner 

Agrometer a/s 

Fælledvej 10 

7200 Grindsted 

Telefon 76 72 13 00 

Telefax 76 72 13 98 

agrometer@agrometer.dk 

www.agrometer.dk 

Vægte 

CBH Vægte ApS 

Vonsildvej 207 

6000 Kolding 

Telefon 75 56 73 10 

Telefax 75 56 73 10 

info@cbh-vaegte.dk 

www.cbh-vaegte.dk 

Holstebro Vægtservice I/S 

Elkjærvej 114 

7500 Holstebro 

Telefon +45 97 41 04 58 

Telefax +45 97 41 04 26 

post@hova.dk 

www.hova.dk 

Væksthusbelysning 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Service-telefontavlen 

– den direkte vej til din virksomhed 

Få 2 - betal for 1! 

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger 

på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen. 

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også 

tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for at blive 

linket direkte til din virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk, 

som hver måned har over 25.000 besøgende. 

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år. 

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille visning, kan 

du kontakte: Morten Nielsen - tlf. 87 40 66 03 - mail: mon@vfl.dk eller Anita 

Gustavsen - tlf. 87 40 66 09 - mail: agu@vfl.dk 


Signum er et bredspektret svampemiddel, der er godkendt i en lang række afgrøder 

med effekt overfor adskillelige alvorlige kvalitetsforringende svampe. 

Se nærmere om afgrøder og anvendelsestidspunkt på hjemmesiden www.agro.basf.dk 

Crop Protection 

Klaus Nielsen 40 71 84 32 

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 

Sören Pagh 40 83 51 24 

www.agro.basf.dk 

Læs altid etiketten før brug! 

BASF er medlem af Dansk Planteværn. 

Må anvendes i bærfrugt indtil 3 dage før høst. 

Bred effekt / Øget produktion 

Større holdbarhed / Forbedret lønsomhed

Højbede og substrat i samme dyrkningssystem - Gartneribladene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?