Stadil Mejeriby - som jeg husker den

Vedersø fornøjelige Præstegaard.
At Kaj Munk elskede at provokere og forarge borgerskabet er brevet til
Katrine Hansen et tydeligt bevis på.
Forhistorien til at Vedersø Lokalhistoriske Arkiv er kommet i
besiddelse af dette brev er at finde i Lise og Kaj Munks første tid som
kærestepar. Efter afslutningen på dilettantforestillingen i Vedersø den 4.
marts 1928 fulgtes de ad ned i Kæret til Lises fødehjem. Det foregik på
den måde, at Lise cyklede og Kaj Munk skiftevis gik og løb ved siden af.
Efter denne travetur, som sluttede med et kys, var det at Kaj Munk
hjemkommet til Præstegården, skrev det smukke kærlighedsdigt til Lise.
Lille rene pige, tror du,
jeg kan nogentid forglemme,
hvad du der lod mig fornemme
i den tidløst korte stund?
armens slyngning om min nakke,
vore unge læbers møde,
kysset af din runde, søde
elskovsfaste, blomsterbløde
solevarme, morgenrøde,
dejlige prinsessemund.
Et par uger efter var Lise med til at servere ved et bryllup hos købmand
Skytte. Kaj Munk var inviteret med til festen og straks efter ankomsten
gik han direkte hen til Lise og gav hende et kys. Gæsterne fik hermed
syn for sagen. Der var altså noget om, at rygterne talte sandt.
Kort tid efter brylluppet hos Skytte, kunne man læse i Ringkjøbing Amts
Dagblad, at der var indgået forlovelse mellem
Sognepræsten Kaj Munk
og Alma Klara Pedersen, København.
13